ANDEN SABBAT At leve i de sidste tider

Kristen livsstil og begivenhederne i de sidste tider

i de sidste tider

Tekst: Ellen White. Syvendedags adventister tror på, at Ellen White (1827-1915) udøvede den bibelske profetiske gave igennem mere end 70 års off entlig tjeneste. Dette uddrag er taget fra et af Ellen Whites breve, som senere blev udgivet i Signs of the Times, 24. juni, 1889.

”For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaff ent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaff e sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger“ (Tit 2,11-14).

SKRIFTEN LÆRER EN meget anderledes lektie end det, der siges af mange, som bekender sig til at tro evangeliet. Vi er formanet til at leve ædrueligt, retsindigt, gudfrygtigt i denne nuværende verden og vente på den store Gud og vor Frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst.

Nogle har gj ort indsigelse mod mit arbejde, fordi jeg lærer, at det er vores opgave at vente på Kristi personlige tilsynekomst i himlens skyer. De har sagt: ”Man skulle tro, at Herrens dag er lige over os, når man hører Mrs. White tale om Kristi komme, men hun har talt over dett e samme emne i de sidste fy rre år, og Herren er endnu ikke kommet.“

Denne indsigelse kunne også være gj ort imod Kristi egne ord. Fra sin egen mund siger han til den elskede discipel: ”Se, jeg kommer snart,“ og Johannes svarer: ”Kom snart Herre Jesus.“ Jesus sagde disse ord som en advarsel og opmuntring til sit folk. Hvorfor skal vi så ikke give agt på dem? Herren har sagt, at det er de trofaste, som vil vente og våge på ham …

Det præcise tidspunkt for Kristi andet komme er ikke åbenbaret. Jesus sagde: ”Ingen kender dagen eller timen,“ men han gav også tegn på sit komme og sagde: ”Når I ser alle disse ting ske, skal I vide, at det nærmer sig – endog for døren.“ Som et tegn på, at hans komme var nær, sagde han: ”Se op, og løft jeres hoveder; for jeres forløsning er nær.“

Og med henblik på disse ting skrev apostlen: ”Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en ty v. Th i alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natt en eller mørket til.“ Eftersom vi ikke kender timen for Kristi komme, må vi leve ædrueligt og i gudsfrygt i den nuværende verden, ”i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst.“

Kristus ”gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaff e sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.“ Hans ejendomsfolk må værne om deres særegne karakter som hans repræsentanter.

Der er et arbejde alle må gøre. De rige må give af deres midler, de ansete deres indfl ydelse, de lærde deres visdom og de fatt ige deres gode egenskaber, hvis de vil være eff ektive medarbejdere for Gud. De må komme i det rett e forhold til Gud, så de kan oplyses af Guds herligheds lys, som skinner i Jesu Kristi åsyn, og selv blive et lys for andre.

Vi læser i Herrens ord, at nogle vil sige, at Kristi komme er langt borte, men over sådanne skal hans dag komme som en ty v om natt en, og forfærdelse og ødelæggelse skal pludselig komme over dem. Ak, hvor er der mange, som er villige til at lade sig vugge i søvn i den kødelige sikkerheds vugge. Men det er på tide at vågne op! ”Vi tilhører ikke natt en, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.“

Vi må være vågne og se tegnenes opfy ldelse rundt om os og advare vores medmennesker. Der er mange i verden, som søger at nedtone folks ængstelse og som siger: ”Fred, fred! når der ikke er fred.“ Men vi må gå i modsat retning. Der er mange, som siger til bekymrede sjæle: ”Vær ikke bange, forbliv i jeres gudløshed, fortsæt i jeres selvforherligelse og i jeres fornøjelser! Herrens dag er ikke for hånden.“

Havde Kristus ikke en bestemt hensigt for øje, da han sagde: ”Se, jeg kommer snart“? Så han ikke, at det ville være nødvendigt for hans menighed altid at have hans komme i erindring? Skal vi sige med spott erne i de sidste dage: ”Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ Jeg har ikke i sinde at høre til blandt denne gruppe. Jeg agter at vække menneskene med budskabet om Kristi snare komme!

Et stort ansvar Et stort ansvar hviler på dem, som kender den nærværende sandhed. De skal advare menneskene om den kommende dom. De skal fremstille frelsen i Kristus

for den faldne verden. De skal ikke gå omkring og beklage deres tilstand, tale om deres trængsler, deres tvivl og mørke. De skal derimod opløfte deres sind til Gud og oplade hjertets dør, så Jesus kan komme ind og være hos dem.

Vi må sætt e Jesus på hjertets trone, så sjælens tempel kan renses fra enhver besmitt else.

Frelserens snare komme må stå som en levende virkelighed for os.

Det vigtigste spørgsmål af alle for denne tid er dett e: ”Hvordan står det til med min sjæl? Søger jeg at give Kristi ord videre til andre? Oplærer jeg mine børn til at forstå, at de har en sjæl at frelse? At fred og hellighed bør være en del af deres liv? Lærer jeg dem at lægge deres hænder i Jesu hænder, så han kan lede dem?“

Vi har et alvorsfuldt arbejde at udføre, og vi har ingen tid at spilde ved at drikke af tomme cisterner, som ikke kan holde vand. Vi må komme til Kristus uden at tøve og få livets vand. Vi må være ivrige efter at studere Bibelen. Studiet af Bibelen er af allerstørste vigtighed for os. Guds ord er mægtigt til at gøre os vise til frelse, og dog er det kun få, der tager sig tid til at søge Guds ord!

Mænd og kvinder er så opslugt af ting, der hører til denne forgængelige verden. De bygger deres forhåbninger på en grundvold, som ikke kan bestå, og skriver deres navne i sand. Selv mange af dem, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, agter ikke på hans formaning ...

Gud skænker os sine rige velsignelser, som vi kan glæde os over, og han forventer, at vi bærer frugt til hans ære.

giver sig ikke helt efter hans vilje. Der er mange, der synes at mene, at det at tænke på Gud og himmelske ting har en tendens til at gøre mennesker dystre og modløse. At det er skadeligt for sundheden at lade sindet dvæle for meget ved religiøse emner.

I min ungdom åbnede Gud Skrifterne for mig og gav mig lys til at forstå sandhederne i hans ord, og jeg gik ud for at forkynde frelsens glade budskab for andre. Min bror skrev til mig og sagde: ”Jeg beder dig, bring ikke vanære over din familie. Jeg vil gøre alt muligt for dig, hvis blot du ikke vil gå som prædikant.“ ”Vanære familien!“ svarede jeg, ”kan det vanære min familie, at jeg prædiker Kristus og ham korsfæstet? Om du så gav mig alt det guld, som dit hus kunne skaff e, ville jeg aldrig ophøre med at aflægge mit vidnesbyrd for Gud. Jeg har agtelse for den belønning, jeg har i vente. Jeg vil ikke forholde mig tavs, for når Gud giver mig lys, så vil han, at jeg skal sprede det til andre, så langt jeg formår.“

Gik præsterne og de øverste ledere ikke til disciplene og forbød dem at prædike i Jesu navn? De kastede disse trofaste mænd i fængsel, men Herrens engel kom og udfriede dem, for at de kunne gå ud og tale livets ord til folket. Dett e er også vores opgave ...

Sandheden som den er i Jesus Vi skal fremstille sandheden, som den er i Jesus. Kristus kom til verden for at frelse syndere. I 33 år levede han som eksempel for os. Han tålte at blive forhånet, vanæret, bebrejdet, forkastet og at dø – og dog lever han. Han er en levende Frelser. Han er steget op til det høje for at gå i forbøn for os.

Lige før sin korsfæstelse bad han om, at hans disciple mått e være et med ham, ligesom han var et med Faderen. Er det virkelig muligt, at syndige, faldne menneske kan komme ind i så ophøjet forbindelse med Kristus? En sådan forening med Kristus vil bringe lys, fred og trøst til vores sjæle. Da han tog til Himlen, sagde han til sine disciple: ”Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.“ Hvem vil ikke gerne have Talsmanden, Trøstermanden, i tider med prøvelser og vanskeligheder? …

Tal om Kristi kærlighed, tal om hans kraft, så vil I have en himmel i denne verden at gå til himlen i.

Svar på lyset fra Gud: ”Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig“ (Es 58,8).

TIL EFTERTANKE

1. Hvad betyder det at leve ”ædrueligt, retfærdigt og i gudsfrygt“?

Gør Kristi snare genkomst os mere inkluderende eller mere ekskluderende? 2. Imens vi venter på Kristi genkomst, hvilke skriftsteder er da mest nyttige for os til at lære at genspejle Kristi karakter overfor dem omkring os? 3. På en skala fra 1-10 (10 er det højeste), hvor sikker er du på, at du vil blive frelst, hvis Kristus kom tilbage i dag? Vær ærlig.