TORSDAG Livsforandrende møder

Den kristne livsstil og medier Livsforandrende møder

Tekst: Klaus Popa er direktør for Stimme der Hoff nung, det Europæiske Mediecenter for Syvende Dags Adventistkirken, og han bor i Alsbach-Hähnlein, Tyskland.

”JA, HVEM ER du, min søn?“ (1 Mos 27,18).

Jeg gad godt vide, om Jakob forudså, at hans far Isak ville stille dett e spørgsmål. Han håbede sikkert og bad til, at der ikke ville blive talt særlig meget. Han håbede sikkert, at hans far hellere ville nyde den mad, som Jakob havde lavet i stilhed og velsigne ham, hvorefter Jakob kunne forlade teltet. Det skulle bare være ligetil og uden komplikationer. Men nu da Jakob blev konfronteret med dett e spørgsmål, skulle han svare.

Hvad skulle han sige? ”Jeg er Jakob, din søn.“ Det ville være det ærlige svar, men så ville hans far vide, at Jakob var ved at bedrage ham. Og hvad ville der så ske med den eftertragtede velsignelse? Ville den i stedet blive til en forbandelse? Jakob bestemte sig for at lyve og svarede: ”Jeg er Esau, din førstefødte…“ (vers 19).

Han lod som om, at han var sin bror, så han kunne få velsignelsen. Isak var åbenbart ikke overbevist og gj orde andre forsøg for at fi nde ud af, hvem der tjente ham. Endelig lykkedes det for Jakob at overtage sin brors identitet, og Isak velsignede ham.

At være ægte For nogle år siden talte jeg med en leder i kirken om brugen af medier i evangelisme. Han havde været i medietjenesten i ca. 20 år. Midt i vores samtale sagde han: ”Som syvendedags adventist har vi altid været pionerer indenfor de nyeste ty per af off entlig medieevangelisme. For at kunne dele de tre engles budskaber med et bredere publikum begyndte vi at bruge satellit-evangelisme. I 90’erne og senere lancerede vi tv-kanaler. Vi vil snart drive det største kristne tv-netværk i verden.“ ”Vi bliver ved med at nå ud til fl ere millioner mennesker verden over med de gode nyheder om en kærlig Gud ved at bruge forskellige ty per medier. Det er en kæmpe velsignelse!“

Han var stille et øjeblik, og så tilføjede han: ”Nogle gange spekulerer jeg på, om vi har en tendens til at broadcaste en smuk og perfekt ‘trosverden’, som ikke stemmer overens med den, som fi ndes i dagligdagen.“ Han var stille igen. ”Fokuserer vi hovedsageligt på, hvad vi burde tro, og hvordan vi burde udleve vores tro, og ved at gøre dett e afl eder vi opmærksomheden fra vores egne utilstrækkeligheder, vores egen nød og vores egen knuste tilstand? Vi har svært ved at indrømme overfor os selv og andre, at vi hverken er så gode, som vi gerne ville være, eller som den ‘ideelle tro’, vi broadcaster, kræver, at vi skal være.“

Sådan nogle spørgsmål kræver et personligt svar. Der er ingen, som kan svare for en anden. Dog er der mange af os, som står overfor lignende dynamikker, når vi deler vores tro. Som trossamfund vil vi gerne hjælpe så mange som muligt med at lære Gud at kende. Når man har dett e mål for øje, er det fristende at fokusere på at vise idealet og ikke det virkelige og ægte. Hvorfor er det sådan?

For det første ønsker alle at nå frem til og opleve idealet.

For det andet ser kommunikation af idealet ud til at have en større indvirkning.1 Historier om fi askoer og mangelfuldheder er jo ikke så overbevisende som succeshistorier.

For det tredje indebærer det at dele sin tro, at man underviser om Guds lov, om almene sandheder og principper, som er uafh ængige af kultur, tid og andre mennesker.2

For det fj erde handler det hele så ikke om Gud og ikke om os, om Guds godhed og nåde og hans frelsesplan for menneskeheden?

Endelig ønsker vi ikke, at folk skal miste deres tillid til Gud og at opgive deres tro pga. vores mangelfuldheder.

Disse er alle gode og forståelige grunde til at beslutt e sig for at broadcaste en ideel tro og et perfekt liv.

På samme tid kan vores bekymring

eller endda frygt for, at folk vil vige tilbage fra Gud, når de også ser vores sårbarheder, føre til, at vi skjuler vores mindre gode sider og til sidst får os til at se bedre ud, end vi i virkeligheden er. Vi kan blive mere optaget af, at folk skal se os i et mere positivt lys, i stedet for at de ser os som de personer, vi virkelig er. At dele sin tro kommer til at handle mere om fremtræden, end om væsen og karakter, mere om at være skarpsindig end om ærlige vidnesbyrd og personlige møder.

Evangelisme igennem medier gør det endnu nemmere for os at forvandle tro til en perfekt idealverden, end det ellers ville være gennem personlige møder. Det skyldes, at medier (tv, radio, sociale medier, osv.) står mellem afsenderen og modtageren. Vi bevarer en afstand mellem den veloplyste, gode åndelige oplevelse og den ægte trosoplevelse, som kommer fuldt til skue.

Gennembruddet Det ser ud, som om vores frygt for at blive afvist ligger til grund for dett e – både individuelt og samlet som trossamfund. Derfor, ved at fokusere på Guds fuldkommenhed, Guds lov, alment gældende sandheder, opfatt elser og principper kan det fungere som en belejlig adspredelse eller endda som undskyldning for at møde, acceptere eller dele sine egne mangelfuldheder.

Dog er det ikke målet med at dele vores tro, at vi skal overbevise andre om, at budbringeren er god og værdig, men snarere at Gud er god, venlig og nådig. I ham fi nder folk accept, tilgivelse og liv.

Da Jakob var på vej mod øst, åbenbarede Gud sig for ham som hans frelser og velsignede ham. Gud gj orde ikke dett e på grund af Jakobs godhed, men på trods af, hvordan Jakob var. Jakob ønskede velsignelsen, men han fortjente den ikke. Han modtog den på grund af, hvem Gud er (1 Mos 28,10-12).

Disse overvejelser er ikke kun relevante for professionelle indenfor medietjenesten. I det ”sociale medieunivers“, midt i en fl odbølge af ord, billeder og videoklip, så er der milliarder af mennesker verden over, som befi nder sig i et spændingsfelt mellem deres sande jeg og deres medie-jeg. Vi lever i omhyggeligt konstruerede, dekorerede og tilrett elagte ”hellige selfi elande“. Dog er det fundamentale spørgsmål: ”Hvem er jeg?“ for mange af os et presserende eksistentielt emne – et emne vi må tage hånd om. Det er et udfordrende spørgsmål, om den samlede sum af alt det, vi deler med verden gennem sociale medier, i sidste ende vil genspejle et uægte, poleret og overdrevet jeg. Eller lader vi folk se et mere realistisk og nøjagtigt billede af, hvem vi er?

Efter 20 år beslutt ede Jakob at vende hjem. Med stor frygt og angst forberedte han sig på at møde sin bror Esau. Der kom en uventet kamp mellem Jakob og en fremmed, som viste sig ikke at være et menneske. Midt i kampens hede sagde Jakob: ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.“ Var han stadig ikke sikker på velsignelsen efter alle de år?

Manden spurgte ham: ”Hvad er dit navn?“ Jakob må være blevet overrasket, om ikke ligefrem chokeret, da hans modstander konfronterede ham med det samme spørgsmål, som hans far havde stillet ham for 20 år siden. ”Hvem er du?“ Ville Jakob nu igen lade, som om han var en anden, så han kunne modtage velsignelsen? Eller ville han være ærlig denne gang, uanset hvad konsekvenserne mått e være? ”Jakob,“ svarede han. Endelig fandt han modet, til at være sig selv – den Jakob, hvis hånd holder fast om hælen, den, som bedrager.

Tro er altid personlig, relationel og udtrykt i vores liv. Tro omfatter hele vores væsen.

At dele tro og liv som en helhed kræver, at man deler både det gode og det dårlige, vores succeser og vores fejltagelser, det vi slås med og vores udfordringer, lige så vel som vores kærlighed og vores sårbarhed. Bibelen er ikke bange for at være sårbar. Bibelens forfatt ere delte åbent og gennemsigtigt ”hele“ historien og ikke kun det, der så godt ud.

Under dett e uventede møde med Gud mått e Jakob konfrontere sig selv. Han bestemte sig for at indrømme, hvem han var. Tør vi vandre på den sti og gøre os selv sårbare, så andre kan se os? Guds kærlighed, venlighed og nåde skabte et sikkert og forløsende rum for Jakob. Gud er trofast, og han skaber det samme sted for os.

1 Marketing- og reklameeksperter beviser hver dag, at perfekte smil, perfekte kroppe, perfekte strande og perfekte solnedgange med succes sælger alt – tandpasta, læskedrikke, biler og meget mere.

2 Apostlen Paulus erklærede: ”Så er loven da hellig og buddet helligt og retfærdigt og godt“ (Rom 7,12).

TIL EFTERTANKE

1. Hvorfor er det så svært at være ægte og vise, hvem vi virkelig er? 2. Hvad er forholdet mellem medieforbrug og mediepræsentation? 3. Hvordan kan vi hjælpe den næste generation af adventister at relatere til medier på en sund måde?