Unionens sider

En bedresamtale

Hvordan kan vi samtale med venner, som endnu ikke har et personligt kendskab til kristendommen, så de oplever kirken og troen som varm og imødekommende?

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken OVERSKRIFTEN INDGÅR I det nye strategioplæg, Unionsbesty relsen arbejder ud fra. Det er vores ønske, at vi både internt og eksternt har en bedre samtale.

Jeg tror, vendingen dukkede op til et møde med præsterne, hvor vi sukkede efter bedre kommunikation omkring et emne, hvor der var uenighed i menigheden. Konklusionen blev, at vi ønskede os en bedre samtale – både indholdsmæssigt og i måden at ytre sig på.

Jeg har brugt begrebet ’en bedre samtale’ nogle gange før i Adventnyt, og det kræver nok en forklaring. En bedre samtale forudsætt er, at udgangspunktet ikke er perfekt. Man skal ikke være særlig gammel for at forstå, at kommunikation er en ædel kunstart, som det kræver et langt livs træning at mestre.

En dårlig samtale er en samtale, hvor man bliver misforstået, hvor man ikke får sagt det, man egentlig ville sige, eller hvor det bagvedliggende motiv ikke når igennem. En dårlig samtale kan have en tendens til at udvikle sig med en hård tone og nedladende bemærkninger.

En bedre samtale er et forsøg på at kommunikere det, vi har på hjerte, tydeligt på en positiv og konstruktiv måde, der udfordrer og stimulerer til udvikling og er præget af tillid og gensidig respekt.

En sund portion begejstring øger naturligvis chancerne for en bedre samtale.

Jesus var genial til den bedre samtale I evangelierne har vi gentagne eksempler på bedre samtaler. I Johannesevangeliet 8 kommer der en gruppe oprigtigt troende, som var meget bogstavelige i deres bibellæsning, med en kvinde og spørger, om ikke de skal stene hende.

Jesus kunne have svaret på deres præmisser og gået ind i en længere fortolkning af moseloven, men han løfter samtalen ud af deres forståelsesramme og griber den an på en helt anden måde. I stedet for synd, overtrædelse og lovbrud ser han en sønderbrudt kvinde – et menneske, skabt i Guds billede, der fortjener at blive mødt med værdighed og respekt.

Det er ty deligt, at Jesus har ’en bedre samtale’ i tanke og kommunikerer på en helt anden måde med kvinden og dem, som kom med hende, end den samtale Jesus blev mødt med, da de kom med hende.

En bedre samtale lukker ikke øjnene for virkeligheden. En bedre samtale er ikke bange for at italesætt e, hvad der er forkert. Jesus siger jo til kvinden: gå og synd ikke mere.

Men det er måden og attituden, det bliver sagt på, som gør, at Jesus kan irettesætte hende, uden at hun føler sig fordømt, nedgjort eller uværdigt behandlet.

Her er der en tilgang til at møde mennesker på, som jeg tror, jeg kan lære meget af.

Der er mange lignende episoder i evangelierne, hvor Jesus lykkes med at italesætt e en bedre samtale – at løfte emnet op på et højere plan og se spørgsmålene i et større perspektiv. Tag f.eks. aksplukningen på en sabbat, spørgsmålet om skat til kejseren, helbredelsen af den blindfødte. Disse eksempler og i øvrigt det meste af Bjergprædikenen er et eksempel på det, jeg kalder ’en bedre samtale’.

Min egen hverdag...

Det er så let at tale om de andre, men hvordan får jeg selv en bedre samtale til at lykkes?

Hvordan kan jeg være med til at sætt e en bedre og respektfuld tone i min kommunikation, når vi taler om bibelske emner og diskuterer trosspørgsmål med hinanden og andre?

En bedre samtale handler ikke kun om de emner, vi taler med hinanden om, men lige så meget om måden, vi bringer emner op på. Er det med en hård og konfronterende ”der står i Bibelen … ergo…“-tilgang, eller er det med en tilgang præget af ydmyghed og tillid til, at Helligånden arbejder i os alle.

Måske har du også oplevet følgende tilgang til en samtale: ”Jeg er kommet frem til dett e ved bibellæsning og profetiens ånd. Hvis ikke du er enig, vil jeg foreslå dig at bede lidt mere over det.“ En sådan tilgang stimulerer ikke dialogen. Den udtrykker ikke respekt for mig som person eller for det arbejde, som Helligånden er i gang med i mig. Det, som du er kommet frem til, har måske udviklet sig over 10 eller 20 år, og så kan du ikke forvente, at jeg på ganske kort tid godtager de samme konklusioner uden mellemregninger.

Jeg holder meget af Fillipperbrevet 1,6, hvor Paulus udtrykker tillid til, at ...

”... han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.“

Jeg synes, dett e vers understreger, at livet med Gud er en vandring, og han tager ansvar for at føre os i mål.

En proces En bedre samtale udtrykker tillid til, at Helligånden arbejder med os alle på de meget forskellige trin, vi hver især befi nder os på i vores åndelige vandring. En bedre samtale ser ’mennesket først’ og ikke ’problemet først’. En bedre samtale løfter mennesket over loven. Men som vi så med Jesu respons til kvinden, var det ikke ensbety dende med, at loven var ligegyldig – tværtimod, det er stadig den standard, vi dagligt stræber efter. Men det er en proces, og når vi indser, at det ikke kun er os, der er i en proces med helliggørelse og på vej mod en dybere forståelse, men at det også gælder alle andre mennesker omkring os, bør det tilskynde os til tålmodighed med hinanden og ydmyghed.

En bedre samtale skaber plads til fl ere ved bordet. En bedre samtale inviterer ind til et kirkeligt fællesskab, der tør drømme og leve efter Gudsrigets værdier. Et kirkeligt fællesskab, hvor man samles om tilbedelsen af Bibelens Gud som kristne sabbatsholdere. Et kirkeligt fællesskab båret af indbyrdes tillid og begejstring.

Lad ikke sidste paragraf blot være fl oskler og rosenrøde drømme, men lad os alle tage det som en personlig udfordring at gøre vores samtaler bedre.