Mindeord

Solvejg Andersen Den 26. juni 2020 sov min kusine Solveig Rakel Andersen stille ind på sygehuset i Hillerød. Solveig, f. 30.04.1934, voksede op på Bornholm sammen med sine søskende Agnethe, Tove og Vagn. Som ganske ung kom hun til Skodsborg, hvor hun i 1947 blev døbt af Johannes Jensen. Senere gik turen til Vejlefj ord.

Solvejg tog uddannelse som sygeplejerske, og hendes første job var i Paris som privatsygeplejerske for Edith Piaf, dernæst på et hospital i Congo. Tilbage i Danmark tog Solveig videreuddannelse som sundhedsplejerske og slog sig ned i Frederikssund. Her voksede sønnen Christian op hos en mor, som elskede livet. Solveig elskede de børnebørn, hun senere fi k og passede dem ofte, især efter at hun var blevet pensionist.

Solvejg var en ukuelig optimist. Hun gj orde ikke meget ud af sig selv, men elskede at hjælpe andre.

I den sidste del af sit liv fi k Solvejg lyst til at prøve noget nyt. Hun tog et kursus i tropesygdomme i håb om at kunne gøre tjeneste i Afrika, men i stedet blev det Grønland. Det blev til syv spændende år her – en fantastisk afslutning på hendes karriere.

I de senere år boede Solvejg i Norge hos sin søster Agnethe. Det var nogle gode år, men med alderen blev der behov for mere pleje, og Solvejg kom tilbage til Danmark og fl ytt ede ind på plejehjemmet i Gilleleje i nærheden af Christian, Laila og børnebørnene. Her sov hun ganske stille ind den 26. juni.

Bisætt elsen foregik fra Cafékirken i København, som hun havde tilhørt siden Christians dåb der. Frank Rechter talte til familie og venner om Solvejg, som hun var – et menneske, der elskede sin Gud og talte med ham som med en ven. Kistenedsætt elsen på Søborg kirkegård ved Gilleleje blev forestået af Sarah Auken, en ven af familien.

Æret være Solvejgs minde. Birthe Bayer Ken Aagaard Jensen Ken Aagaard Jensen blev født den 8. marts 1943 i Kirk, i Th y, som den ældste af Ingeborg og Peter Simonsens 3 børn. Han voksede op på landet, og efter 7 års skolegang kom han i 1957 til Vejlefj ord i ungdomsskolen. Senere fi k han en læreplads som automekaniker, men mått e slutt e pga. sabbatshelligholdelse. Så arbejdede han på Cimbria i Th isted, men brugte fritiden som selvlært automekaniker.

I 1963 traf han Eva, og de blev gift i 1965. Efter en tid i Th y fl ytt ede de i 1980 til Vendsyssel, hvor de efter en del år i Østervrå slog sig ned i Th orshøj på Lendumvej.

Udover deres arbejde var de begge aktive i menigheden og var med til at starte hjælpearbejdet ”Tabitha“, som bragte tøj og anden nødhjælp til Rumænien. Det var de med til i 29 år – med mange spændende ture og med mange reparationer på de gamle biler undervejs.

I ægteskabet blev de velsignet med tre døtre, Ulla, Lone og Anne Maj. De tre døtre har alle stiftet familie og givet dem svigersønner, børnebørn og oldebørn.

Desværre begyndte Kens helbred at blive dårligt, og selv om han var sej af natur, blev det en ulige kamp. Han fi k hjerteproblemer og blev opereret i februar. Efter en tid hjemme mått e han igen indlægges. Mandag den 13. juli lidt før kl. 1 sov han ind i troen på sin frelser.

Bisætt elsen fandt sted fra Østervrå Adventkirke fredag d. 17. juli med stor deltagelse af familie, venner og menighed.

Ære være Ken Aagaard Jensens minde. John Pedersen Leif Mølmer Fredag den 21. august mistede Vejlefj ordkirkens menighed sit længst tilhørende medlem, idet Leif Mølmer stille sov ind på Plejecenter Bøgely i Hedensted, 88 år gammel.

Leif blev født den 2. april 1932. Faderen I. C. Mølmer var på dett e tidspunkt gårdbesty rer på Vejlefj ordskolens avlsgård. I en børnefl ok, der efterhånden voksede til 10, lærte Leif tidligt, at alting glider lett ere, hvis man viser pligtt ro og arbejdsomhed. Disse egenskaber kom til at præge ham hele livet igennem. Først når han som dreng – med hest og vogn – hentede mange af Vejlefj ords gæster på Daugård station, og siden når han som selvstændig anlægsgartner skabte tiltalende udendørs miljøer i både privat og off entligt regi.

I 1955 giftede Leif sig med Maren, der var ansat i skolens køkken, og sammen fi k de tre piger: Britt a, der kun levede i tre måneder, Kari, der nu bor på Fyn og Evy, der er forblevet i nærområdet.

Til det sidste nød Leif frugten af sin egen indsats, når han fra sin stue på Bøgely kunne se ud i det store haveanlæg, som han tidligere havde anlagt.

Ved bisætt elsen, der fandt sted fra Hedensted Kirkegårds kapel den 28. august, var det godt at kunne understrege Leifs egen overbevisning om, at nok var hans liv her på jorden til ende, men forude venter en evig fortsætt else, for Jesus har lovet: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ Walder Hartmann