Hjælpen breder sig som ringe i vandet

I år bliver Hjælpeaktion ikke helt, som det plejer at være. Indsamlingsloven er blevet strammet, og det betyder, at frivillige ikke længere må samle ind fra dør til dør. I år må du KUN banke på døre hos folk, du kender, og som kender dig.

ADRAnyt på de næste sider består af et idékatalog, hvor du kan få inspiration til nye måder at samle penge ind på.

Du må fortsat benytte bøtter og uddele Hjælpeaktionsfolderen i postkasser. Nogle af Hjælpeaktions frivillige indsamlere har gået samme rute i årevis og ’kender’ givere / ’er kendt’ på hele ruten. Man må også fortsat gå fra dør til dør på sin egen villavej / i opgangen og blandt fx forældre fra sit barns skoleklasse / daginstitution.

Det er fortsat muligt at gå fra dør til dør på Færøerne, hvor reglerne er anderledes.

ADRA Danmark håber på forståelse fra alle frivillige og vil til enhver tid hjælpe med inspiration til nye og sjove måder at støtte op om Hjælpeaktion på. Kontakt Laura Reiter Resenbro, telefon 4558 7700.

Skolepiger på vej til eksamen i en af de fl ygtningelejre, hvor ADRA arbejder. Foto: Ahmed Mustafa.

Det er tid til Hjælpeaktion både herhjemme og på Færøerne, hvor temaet er ’Hjælp en fl ygtningefamilie’. Pia Jensen fra ADRA Danmark svarer her på, hvorfor hun har viet sit arbejdsliv til at hjælpe verdens fl ygtninge

PIA JENSEN, DER i efteråret 2020 startede som humanitær koordinator i ADRA Danmark, har arbejdet med flygtninge og nødhjælp gennem 10 år både i Etiopien, Afghanistan, Irak, Myanmar, Nepal og i hele Asien-regionen. Arbejdsgiverne har både været store internationale NGO’er og FN. På hendes CV står en kandidatgrad inden for fl ygtningestudier.

Som optakt til et efterår med Hjælpeaktion svarer Pia på en række spørgsmål om indsamlingens tema: ’Hjælp en flygtningefamilie’:

Hvorfor sætter ADRA fokus på flygtninge i dette års Hjælpeaktion?

”Fordi vi aldrig før har set så mange fl ygtninge på kloden. 80 millioner mennesker verden over er lige nu internt fordrevet til andre dele af deres land på grund af krige, konfl ikter og klimaforandringer. Yderligere 26 millioner er flygtet over landegrænser for at komme i sikkerhed. Samtidig er verdens nødhjælpsbudgetter de laveste gennem mange år på grund af blandt andet Corona og politiske forandringer som Brexit.“

TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Et glimt fra en uddeling af hygiejnepakker til yemenitter, så de blandt andet kan forebygge COVID-19.

Hvorfor har du valgt at bruge dit arbejdsliv på at hjælpe fl ygtninge?

”Fordi det er så uretfærdigt, at ikke alle mennesker har samme chancer i livet. I fl yet på vej til mit seneste besøg i Sudan sad afviste asylansøgere. Det er mennesker, som bare er uheldige at være født i et konfl iktramt land. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem med at genstarte livet.

Min egen indgangsvinkel passer godt med ADRA’s strategi, der linker til længerevarende nødhjælpsprojekter i blandt andet Yemen, Syrien, Sudan og Sydsudan.

Vi vil ikke alene hjælpe dem til at overleve, men også støtt e dem i at kunne forsørge sig selv og give dem adgang til deres rett igheder såsom beskytt else af fx piger og kvinder og skolegang til børnene.“

Hvad er ADRA særligt god til i arbejdet med fl ygtninge?

”ADRA deler ikke bare nødhjælp ud for så at smutte igen, hvilket jeg har oplevet i andre organisationer. Vi er ikke derude i isolerede områder for at blive ’set’ af de store donorer. Vi har i forvejen en stor tilknytning til de samfund, vi arbejder i, på grund af Adventistkirken, og så har vi den tilgang, at vi bliver hos familierne, indtil vi har tillid til, at de kan stå på egne ben. Det fokus tiltalte mig, da jeg søgte jobbet i ADRA.“ ”Vi hjælper mennesker på fl ugt både inden for deres landegrænse og i nabolandene, og det har intet at gøre med, at vi så er fri for at få dem til Europa. Det er mest hensigtsmæssigt for fl ygtningene selv og mest eff ektivt at integrere dem i deres nærområder. Alt for mange mennesker drukner i Middelhavet i deres desperate forsøg på at beskytt e sig selv og deres familier. Derudover har ADRA fokus på ikke at give disse udsatt e mennesker prædikatet ’fl ygtning’. Vi vil hellere støtt e dem i at være en aktiv og samspillende del af deres værtssamfund. Vi giver dem muligheder og ressourcer, så de kan løfte i fl ok.

Jeg har lige været i Sudan i en af de fl ygtningelejre med sydsudanesere, hvor ADRA har nødhjælpsprojekter. Her bor 200.000 fl ygtninge. Blandt dem er vi begyndt at uddele kontanter til særligt udvalgte familier, for at de selv kan indkøbe mad og fornødenheder på de lokale markeder. De sætt er gang i handelen, så det omgivende samfund får glæde af deres tilstedeværelse. En positiv dominoeff ekt kan opstå.

Siden første runde med uddeling af kontanter i 2020 har Sudans myndigheder responderet meget positivt på vores indsats, fordi de kan se, at folk har fået fl ere muligheder for at skabe sig et livsgrundlag.“

Er uddeling af nødhjælp ikke bare en dråbe i havet?

”Hvert eneste menneske, vi hjælper til at overleve, er det hele værd, men det er klart, at traditionel nødhjælp i form af uddeling af vand og mad ikke løser verdens konfl ikter. Der skal mere til. En vej er at give fatt ige og udsatt e mennesker mulighed for at stå op for deres menneskerett igheder og tale deres egen sag samt at støtt e dem i at tilføre værdi til et samfund. Det redder ikke et helt lands økonomi, men det kan brede sig som ringe i vandet, så fl ere og fl ere kan forbedre deres eksistensgrundlag.

Situationen for fl ygtningene i Sudans lejre er tragisk, og de kæmper med alt, hvad de har, hvilket er lidt. Måske er jeg en jubel-idiot, men det er voldsomt inspirerende at se, hvordan disse mennesker alligevel holder modet oppe. De er ikke blevet apatiske, men kæmper for dagen i morgen og sender så vidt muligt deres børn i skole. Så må du og jeg heller ikke miste modet, men fortsat kæmpe for dem.“