4 minute read

Dimission på Vejlefjordskolen

En dejlig torsdag aften sidst i juni måned tog vi endnu engang afsked med en stor fl ok elever på Vejlefjord. Der var 9. klasser og 10. klasser, studenter – og en enkelt HF’er. Vi har interviewet nogle af studenterne.

Dimission

Tekst: Holger Daugaard Foto: Kristian Pavlovic, Holger Daugaard

på Vejlefjord

Rebecca

Hvordan føles det at være færdig?

Det er lidt surrealistisk og skræmmende lige nu. Der går nok et sty kke tid, før det går op for en, at det afsnit af ens liv er færdigt.

Hvor længe har du gået på Vejlefj ord?

Jeg har jo været her, lige siden jeg var 2 år gammel – begyndte i børnehaven hernede og har dermed været her 16 år. Det skyldes jo nok delvis, at min far arbejdede på kontoret i mange år, og vi boede også i en tjenestebolig på stedet.

Så var du almindelig dagelev indtil gymnasiet?

Ja, men da jeg skulle i gymnasiet, fl yttede mine forældre, og jeg valgte at blive kostelev.

Har du aldrig overvejet andre skoler? Egentlig ikke. Jeg var i brobygning et andet sted, da jeg skulle overveje, hvad jeg skulle efter grundskolen, og der var da mange spændende fag. Egentlig er jeg måske mest til htx, men der var så mange andre ting på Vejlefj ord, jeg ikke ville gå glip af, at jeg valgte at blive.

Hvad var det da for ting?

Det er en tryg og overskuelig skole, og det, at man bor på skolen, giver et helt særligt fællesskab. Og så er der det åndelige fællesskab, som jeg prioriterer. Selv om det langt fra er alle elever, der er kristne, er der alligevel en fælles forståelse af, at det er en kristen skole. Og det er accepteret, at man er kristen.

Hvad er så dine planer nu og på længere sigt?

Jeg har fået arbejde hele næste år i Bestseller i Løsning, og det bliver sikkert spændende. Jeg fl ytt er hjem til mine forældre i Hedensted. Og hvad så på længere sigt?

Jeg vil rigtig gerne læse videre på universitetet. Lige nu tænker jeg ingeniør, men biologi og bioteknologi interesserer mig en del, så det kan være, det bliver noget i den retning.

Miriam

Hvad er din baggrund for at tage til Vejlefj ord?

Jeg har gået på Svanevej Privatskole siden 6. klasse, og derfor var vi til fodboldstævne hvert år på Vejlefj ord. Da jeg så skulle i 10. klasse, valgte jeg at tage hertil – og da skolen oprett ede HF, syntes jeg, det var en god løsning at blive her.

Hvordan har det været at være HF’er sammen med en fl ok andre?

Ja, vi var jo sammen med 1.g i nogle fag og havde andre for os selv. Det var lidt kaotisk i starten, fordi HF var nyt både for os elever og for lærerne, men vi fandt ud af det efterhånden.

Du valgte at tage HF over 3 år, så dine klassekammerater blev færdige allerede sidste år. Fortryder du det i dag?

Nej, jeg havde brug for lidt ekstra tid, så det var fi nt. At jeg så skulle tage nogle fag sammen med en ny stx-klasse, måtte jeg bare tage med.

Hvad har været det bedste ved Vejlefj ord? Det har været fællesskabet og de mange gode oplevelser. Og så stalden!

Stalden?

Ja, jeg har haft hestepart de sidste to år. Jeg har altid elsket heste, men når man bor inde i København, er det ikke rigtig muligt at dyrke den interesse. Så det har jeg nydt meget.

Og du bliver i området? Hvad skal du lave?

Ja, jeg har fået lejlighed i Vejle og skal læse til pædagog i Jelling.

Ayman

Hvad er din baggrund for at komme til Vejlefj ord?

Jeg var ved at komme ud i noget skidt og havde nok de forkerte kammerater, havde droppet ud af fl ere gymnasier og havde brug for en frisk start. Så en skønne dag kom vi ned ad bakken her med min kuff ert og satsede på, at jeg kunne blive optaget.

Hvordan fandt du skolen?

Det var nok så meget mine forældre, der mente, jeg skulle langt væk fra København, så valget faldt på Vejlefj ord.

Hvad var dine første indtryk?

Jeg havde ikke meget lyst til at være her, isolerede mig på mit værelse og overvejede også at stikke af. Men fodbolden og fællesskabet fi k mig til at indse, at jeg havde valgt rigtigt.

Og hvordan er det gået siden?

Det har været 3 rigtig gode år, og jeg har haft mange gode oplevelser.

Hvad har været det bedste ved Vejlefj ord?

Det har helt klart været det fællesskab, der er her. Jeg kan roligt sige, at Vejlefj ord reddede mig – fl ere af mine tidligere kammerater sidder i fængsel i dag.

Og hvad er dine planer nu?

Jeg tager til Aarhus og læser erhvervsøkonomi lige efter sommerferien. Jeg har opbrugt min kvote af sabbatår allerede!

This article is from: