Respekt

At alle mennesker fortjener at blive respekteret, kan vi hurtigt blive enige om. Så hvorfor skrive en refl eksion over det?

DET, SOM MÅSKE kan være svært, er at sikre, at vores adfærd får mennesker omkring os til at føle sig respekteret. Selv om det kan lyde forkert, hører jeg spørgsmålet i mit baghoved, om der faktisk er personer, som ikke fortjener at blive respekteret. I udgangspunktet tror jeg jo, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har værdi og fortjener respekt. Ifølge den danske ordbog online er respekt ”anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berett igelse el. lign.“

Respekt kan være svært

Nogle gange er det svært at respektere en anden. For et års tid siden havde jeg nogle samtaler med en baptist, som kom til mig og spurgte om, hvorfor vi holder lørdagen som hviledag. Jeg forklarede det, så godt jeg kunne, og min kristne ven fi k også en god portion litt eratur med hjem.

Når vi så siden mødtes, og vedkommende fortsat ikke var overbevist, men fremdeles holdt på den tanke, at hviledagsbuddet ikke skal ses så bogstaveligt, og at den kristne kan hvile hvilken dag som helst, syntes jeg, det var mærkeligt, at mine argumenter ikke havde overbevist ham. Det kan være svært at vise respekt, når nogen vælger en anden konklusion der, hvor vi synes, at vores eget svar er indlysende og selvfølgeligt.

Nogle gange kan man se denne reaktion på Facebook, når personer med ty delige overbevisninger skriver ubehøvlet og nedsætt ende om folk, som kommer til en anden konklusion end dem selv. Når vi nu er ved det, vi skriver online – hvorfor er det, at der til tider komer en anden tone på de sociale medier end den, man ville bruge over for hinanden, hvis man stod ansigt til ansigt?

Andre situationer, hvor det er svært at vise respekt, er, når folk ikke er autentiske og ægte. Når det udenpå ikke stemmer med det indre – eller når adfærden ikke harmonerer med de værdier, en person mener at stå for.

Et eksempel fra min ungdom

For mange år siden, inden vi bosatt e os i Danmark, blev vores familie inviteret hjem til middag hos nogle fra menigheden. Familiefaderen var altid meget korrekt påklædt og opførte sig eksemplarisk i kirken. Jeg blev chokeret, da vi kom hjem til dem og hørte ham tale til sin kone som til en hund. Hun fi k kommandoer, nedladende kommentarer og kritik, selv i gæsters nærvær (man bør ikke engang tale sådan til en hund). Der var ingen respekt. Var han klar over, hvor ødelæggende hans tone var?

Jeg var ganske ung dengang og turde ikke sige noget, fordi han var en god del ældre end mig. I dag ville jeg have sagt noget til ham – også af respekt for hans kone.

Alle mennesker har værdi og fortjener af den grund respekt, men ikke al adfærd er i orden.

Et ekstremt eksempel ville være Adolf Hitler. Som menneske havde han værdi, men hans adfærd efterlader ikke plads til respekt.

Oplevelsen af manglende respekt

Nogle gange giver vi – måske helt ubevidst – mennesker omkring os fornemmelsen af ikke at være respekteret. Vi tænker måske ikke over konsekvenserne af det, vi gør: hvordan vores ord, handlinger eller kropssprog kan sende uhensigtsmæssige signaler.

Har du oplevet at stå i en gruppe, hvor de andres kropssprog og positioner fi k dig til at føle, at du ikke var velkommen i gruppen? Du kan lave et eksperiment: Stil dig i en kreds med f.eks. fi re personer, og lad alles fødder pege i en retning væk fra en af de fi re. Læg mærke til, hvordan føddernes placering fortæller, hvem der er inde eller ude, hvem der er vigtig, og hvem der ikke er.

Vi kan også spørge os selv, om vi har en tendens til at sige tingene lidt for brutalt og direkte, så det resulterer i en nedladende og sårende tone?

Sladder og afvisning

Når vi bagtaler andre, viser vi mangel på respekt. De, der hører os tale nedsætt ende om en anden, ved straks, at vi ikke respekterer det menneske. Tåbelige eller ufølsomme kommentarer sender samme signal.

Vi kan vende spørgsmålet om og stille det således: Hvornår har jeg selv følt, at jeg ikke blev respekteret? Svaret kan måske hjælpe os til at behandle andre med respekt. Måske har vi oplevet i vores hjem, at der er kommet et nedladende ”det gider jeg ikke at diskutere“ eller et ”ja, ja, ja“ i en afvisende tone. Eller vi har måske haft oplevelsen af at sige noget i en gruppe, hvor vores kommentar er blevet totalt ignoreret, og alles øjne hurtigt er blevet vendt mod nogle ”vigtigere“ personer.

Hvordan sikrer jeg, at min egen adfærd ikke sårer en anden?

At respektere et fl ertal

Der er nogle relationer, hvor man ikke er ligeværdige på alle måder. Det gælder f.eks. voksne og børn, arbejdsgiver og arbejdstager, generaler og menige soldater. Selv i disse forhold, hvor den ene part har mere magt eller autoritet end den anden, kan gensidig respekt vises.

I menighedssammenhæng (og i lys af den generalforsamling, som i skrivende stund endnu ikke har fundet sted), behøver vi at stille os spørgsmål som: Respekterer jeg demokratiet i menigheden? Respekterer jeg det, som fl ertallet af delegerede har beslutt et? Respekterer jeg de personer, som fl ertallet har valgt til at lede det landsdækkende arbejde? Selv der, hvor vi har uenigheder, kan vi behandle og omtale hinanden med respekt.

Som sagt kan vi hurtigt blive enige om, at alle fortjener respekt. Vanskeligheden er at beherske sig selv og handle på en måde, så alle omkring os oplever, at de er respekteret.

TEKST Bjørn Ottesen, præst i Horsens Adventistkirke og leder for præsteafdelingen. Illustration: iStockphoto