[20]
At alle mennesker fortjener at blive respekteret, kan vi hurtigt blive enige om. Så hvorfor skrive en refleksion over det? DET, SOM MÅSKE kan være svært, er at sikre, at
Adventnyt nr. 4 august 2021
vores adfærd får mennesker omkring os til at føle sig respekteret. Selv om det kan lyde forkert, hører jeg spørgsmålet i mit baghoved, om der faktisk er personer, som ikke fortjener at blive respekteret. I udgangspunktet tror jeg jo, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har værdi og fortjener respekt. Ifølge den danske ordbog online er respekt ”anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse el. lign.“
Nogle gange kan man se denne reaktion på Facebook, når personer med tydelige overbevisninger skriver ubehøvlet og nedsættende om folk, som kommer til en anden konklusion end dem selv. Når vi nu er ved det, vi skriver online – hvorfor er det, at der til tider komer en anden tone på de sociale medier end den, man ville bruge over for hinanden, hvis man stod ansigt til ansigt? Andre situationer, hvor det er svært at vise respekt, er, når folk ikke er autentiske og ægte. Når det udenpå ikke stemmer med det indre – eller når adfærden ikke harmonerer med de værdier, en person mener at stå for.
Respekt kan være svært
Et eksempel fra min ungdom
Nogle gange er det svært at respektere en anden. For et års tid siden havde jeg nogle samtaler med en baptist, som kom til mig og spurgte om, hvorfor vi holder lørdagen som hviledag. Jeg forklarede det, så godt jeg kunne, og min kristne ven fi k også en god portion litteratur med hjem. Når vi så siden mødtes, og vedkommende fortsat ikke var overbevist, men fremdeles holdt på den tanke, at hviledagsbuddet ikke skal ses så bogstaveligt, og at den kristne kan hvile hvilken dag som helst, syntes jeg, det var mærkeligt, at mine argumenter ikke havde overbevist ham. Det kan være svært at vise respekt, når nogen vælger en anden konklusion der, hvor vi synes, at vores eget svar er indlysende og selvfølgeligt.
For mange år siden, inden vi bosatte os i Danmark, blev vores familie inviteret hjem til middag hos nogle fra menigheden. Familiefaderen var altid meget korrekt påklædt og opførte sig eksemplarisk i kirken. Jeg blev chokeret, da vi kom hjem til dem og hørte ham tale til sin kone som til en hund. Hun fi k kommandoer, nedladende kommentarer og kritik, selv i gæsters nærvær (man bør ikke engang tale sådan til en hund). Der var ingen respekt. Var han klar over, hvor ødelæggende hans tone var? Jeg var ganske ung dengang og turde ikke sige noget, fordi han var en god del ældre end mig. I dag ville jeg have sagt noget til ham – også af respekt for hans kone.
