SABUS

Vi mindes

Peter Bo

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: Birgitte Bohsen

Jeg har tænkt og spekuleret og var blevet helt enig med mig selv om, at jeg kunne skrive et rigtig fi nt og rammende sty kke om Peter til Adventnyt, nu hvor hans død var kommet en lille smule på afstand. Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og slutt e. Der er ikke noget, der ligesom mærkes som NOK. Det er stadig helt forkert at skrive om ham, som om han ikke er her mere. Jeg kunne jo skrive en hel bog om Peter. Om alt det, vi har lavet sammen. Om alle de ideer, der aldrig blev til noget. Om processerne i alle de ideer, som blev til noget. Om hans overvejelser og bekymringer. Om hans vilje og gå-på-mod og utrætt elighed. Men det ville ikke passe ind i Adventnyt. Det er bare alt, alt for tidligt, at han ikke er her mere…

PETER BO VAR spejderchef i Danmark 2001-2013, men hans navn er stadig på manges læber i spejdersammenhæng. De unge spejdere hører historierne om Peters bedrifter, og vi gamle fortæller gladeligt og med beundring om dem. Og også med en vis stolthed. For hvis der var noget, Peter kunne, så var det at få os andre til at føle medejerskab i de ufatt elig mange ideer, som han med held fi k ført ud i livet.

Peter Bo blev kun 50 år gammel, men han har levet et liv, som de færreste ville kunne nå på 70 år. Peter var altid god for en sen aften med bål, iskaff e, pandekager eller afrikahistorier. Mange af jer har fortalt jeres historier om, hvordan Peters utallige ideer har bragt folk sammen. Hvordan hans overtalelsesevne har engageret selv ikke-spejdere i spejderlivet, og hvordan arrangementer altid liiige fi k en tomme ekstra sammen med Peter. Og historierne taler sandt!

Peter var en ener, og vi er mange, som har meget at sige ham tak for. SABUS vil savne Peter, for Peter havde en sjældent set kærlighed for kirkens børn, unge, teenagere og spejdere.

Tak for alt, og ære være Peters minde!

Følgende tekster er uddrag hentet fra Facebook:

David Henriksen skriver: Jeg var 12 år, da Peter blev spejderchef, og gennem de sidste 20 år har han så enten været min spejderchef i Adventistspejderne eller TED Pathfi nders & Adventurers helt op til, at jeg selv blev spejderchef.

De sidste syv år husker jeg ham dog mest for alle de lejre, hvor han stadig var til stor inspiration. I vores fælles arbejde har jeg haft fornøjelsen af at idéudvikle alt muligt sammen med ham.

Peter har på fl ere måder haft indfl ydelse på de valg, jeg har truff et i livet – i hvert fald for mit valg om at blive døbt og mit valg af uddannelse. Det var i spejderkorpset, at jeg fandt mit åndelige ståsted, og havde det ikke været for det fællesskab, som han var med til at skabe, er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet mening i at stå i dåbsbassinet på camporeen i Stevninghus 2006 …

Desværre endte Peters liv alt for tidligt. Selv har jeg en lang liste af spørgsmål og gøremål i min indre hukommelse, som jeg nu i 8 måneder har gået og troet, at jeg skulle tage hul på, når han blev rask igen. Det kom som bekendt aldrig dertil, og jeg må i stedet prøve at spørge nogle af de mange hundrede mennesker, hvis liv Peter også har haft indfl ydelse på.

Æret være Peter Bos minde!

Til vi ses igen!

Per Hogne Hansen skriver: Første gang, jeg bemærkede Peter Bo, var, da vi ankom sent om aftenen til lejrpladsen i Polen på camporeen 2002. Han havde sørget for, at der var forberedt noget mad til os og levende lys ned igennem lejren…! Det skulle se godt ud, og det gj orde det. Da jeg så det, tænkte jeg: ”wow“!

Siden den aften i Polen har jeg sagt ”wow“ rigtig mange gange. Det var et af Peter Bos særkender: Arrangementer, hvor der blev sagt ”wow“ eller ”sejt“…

Peter var enormt inkluderende. Han kendte alle mennesker. Han noterede sig, hvad folk var gode til. Det lærte han at bruge igennem årene. Hvor mange af os er ikke blevet spurgt: Kan du ikke lige … ?

Resultatet har været 20 år med de mest skøre og fascinerende arrangementer. Hvem tænker, at vi da lige kan bruge nogle gamle spær fra Kikhavn til at lave en kæmpe elektrisk fakkel på en camporee?

Eller historien om dengang Peter stillede med en kirkeklokke til et udendørs bryllup.

Da vi var på Västeräng i Sverige til et forberedelsesmøde for Nordisk camporee, gik vi en tur op på det højeste punkt for at nyde udsigten. Jeg sagde henkastet, at her burde der være et udkigstårn. Vupti stod der et kæmpe tårn.

Master guide Camp Tromsø… Man skal da have et ”Midnatssol-duelighedstegn“. Det fi k vi.

Peter Bo havde en enorm viden. En viden om ting, som vi andre aldrig har drømt om kunne være brugbare til noget som helst fornuftigt. Men i en stilling som tropsfører, spejderchef eller TED spejderchef kunne han bruge al den viden, han havde. Der er ikke mange andre steder, der favner så vidt og bredt som spejderarbejdet. Peter Bo havnede i den helt rigtige stilling. Han kunne bruge alle sine evner og ideer på en god måde, som blev til gavn for så mange mennesker.

Peter Bo var også katalysator for venskaber. Han bragte mennesker sammen. Han er årsag til, at jeg har lært mennesker at kende i Rusland, USA, Island, England, Holland, Polen, Tyskland, Sverige, Norge osv. …

Rigtig mange af de ideer og arrangementer, som Peter stod for, blev til noget, fordi Peter samlede os omkring opgaverne.

Sådan oplevede jeg Peter Bo.

Flemming Mølgaard skriver: Det er med stor sorg, at vi må tage afsked med Peter Bo. Han har bety det meget for mig og sikkert for mange andre.

Han var en af de første, som kontaktede mig og spurgte, om jeg ville med på spejderlejr, og selvom jeg ikke umiddelbart var interesseret, gav han ikke op. Han lytt ede til mig og sagde, at spejderlejren bare lige var det sted, jeg havde brug for – hvor man kunne slippe al travlheden og nyde samværet med mange andre unge mennesker. Det blev også til nogle små projekter med burgerbar, hvor vi solgte en spejderburger som et lille reklamestunt fra spejderne til årsmødet på Himmerlandsgården. Burgeren var en stor succes, vi havde købt godt ind, og der var overskud den første aften. Peter Bos tiltag var, at det må vi lave om på, og så blev der købt sodavand og småkager, så alle de unge kunne hygge sig. Det var et par hårde dage, men med Peter Bos opbakning var det fantastisk, og alle kunne lide burgeren. Selvom det var hårdt arbejde, vidste man, at man blev værdsat …

På en af de spejderlejre, som jeg efterfølgende var med til, traf jeg min beslutning om at følge Jesus. Jeg lagde også mærke til, at ved min dåb i Aarhus Adventistkirke sad Peter Bo på rækkerne og fulgte med. Det var jeg utrolig glad for at se. Uden hans positive gå-påmod er det ikke til at vide, hvor jeg var i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at han blev brugt af Gud til et stort arbejde.

Han er til stor inspiration, hvad angår sammenhold og lederskab – en personlighed, man sent vil glemme. Ære være Peter Bos minde.

Facebook mindeside

Birgitt e har anmodet om at få Peters Facebookside omdannet til mindeside. Her vil du fortsat kunne skrive dine minder om Peter og læse andres historier. Og bidrage til en værdifuld arv til de efterladte!

BØRNELEJR

Kør-selv-ferie i Norden

Så lykkedes det endelig langt om længe at mødes igen. Børnelejrugen blev en fest med glade børn og voksne på Himmerlandsgården i uge 26. Vi var som altid ret heldige med vejret, og Bente sørgede for uovertruff en mad til alle sultne sjæle.

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: SABUS

I ÅR HAVDE vi jo hele to ”generationer“ af nye børn og voksne. Folk, som ikke har været med på børnelejr før, enten som førere eller som børn. Og alle bidrog med grin og smil, spørgsmål og undren, men mest af alt med masser af nye og sjove oplevelser at lægge i rygsækken med gode oplevelser.

Temaet for i år var: Kør-selv-ferie i de nordiske lande, og hver dag blev der sat lidt ekstra fokus på et land i Norden. Anne-May, som var taler, har åbenbart selv besøgt næsten alle de nordiske lande og havde historier om søsygesejladser på Færøerne og tiden efter gymnasiet på vores svenske søsterskole. Og så var lørdag naturligvis dedikeret til Danmark, da der var stor landskamp.

På lejren i år havde vi både besøg af banditt en Sophus og af Muldvarpen Mulvad. Begge karakterer er elsket af børnene. Sophus, som altid kommer en lille bitt e smule galt afsted, fi k et væld af nye gode børnevenner, og vi håber, han vil tage med os på tur en anden gang igen. Muldvarpen Mulvad er nu hoppet ned i sit muldvarpehul igen, hvor han vist må hvile ud og forsøge at få nye gode ideer til næste års børnelejr?!

Ud over den traditionelle sportsdag, terræntur og fest, så havde vi denne gang besøg af natureksperterne Torben Rasmussen og Th omas Boilesen, som tilrett elagde en hel eftermiddag med nørderi i naturen, mad over bål med smag fra naturen, udkig efter forskellige dyr og konkurrencer med

kryb. Det er fedt at blive klogere på en sjov måde! Tak for det!

Næste år håber vi at have plads til alle, som gerne vil med på lejren. Vi var velsignet ved ikke at mærke meget til Corona, men sundhedsplanen var parat, og vi mått e desværre begrænse antallet af deltagere en smule – men næste år kommer vi stærkt tilbage og håber endnu engang, at vi kan sprænge rammerne for en fed, fed børnelejr. Vel mødt og på gensyn. TAK til alle jer som bidrog til nordens fedeste Kør-selv-ferie!

SABUS ledertræning 29.-31. oktober 2021 Houens Odde

Fælles og særskilte programmer for børne-, teen-, unge- og spejderledere Send gerne fl ere ledere fra jeres lokalforening!

Vi får besøg af David Hansen, som har fulgt SABUS det seneste år. Han guider os, i dialogen, hvor vi spørger:

Hvad er vi som ledere dygtige til, som vi skal gøre mere af? Hvad skal vi fokusere på i fremtiden, hvis vi skal lykkes med vores ambition om et voksende fællesskab?

Kom og få idéer og lær at se de muligheder og udfordringer, som I står med hjemme i jeres lokalforening.

Mere info og tilmelding på

DAGE

på Himmerlandsgården med gode oplevelser inde og ude:

andagter, inspiration, legetid, bållugt, kreaværksted og æblekage 20.-24. OKTOBER 2021

Vi følger gældende coronaanbefalinger på tidspunktet for lejren. Meld jer gerne til i god tid.

Mere info og tilmelding på sabus.dk