[28]
Vi mindes
Peter Bo
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: Birgitte Bohsen
Jeg har tænkt og spekuleret og var blevet helt enig med mig selv om, at jeg kunne skrive et rigtig fint og rammende stykke om Peter til Adventnyt, nu hvor hans død var kommet en lille smule på afstand. Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og slutte. Der er ikke noget, der ligesom mærkes som NOK. Det er stadig helt forkert at skrive om ham, som om han ikke er her mere. Jeg kunne jo skrive en hel bog om Peter. Om alt det, vi har lavet sammen. Om alle de ideer, der aldrig blev til noget. Om processerne i alle de ideer, som blev til noget. Om hans overvejelser og bekymringer. Om hans vilje og gå-på-mod og utrættelighed. Men det ville ikke passe ind i Adventnyt. Det er bare alt, alt for tidligt, at han ikke er her mere…
Peter Bo blev kun 50 år gammel, men han har levet et liv, som de færreste ville kunne nå på 70 år. Peter var altid god for en sen aften med bål, iskaffe, pandekager eller afrikahistorier. Mange af jer har fortalt jeres historier om, hvordan Peters utallige ideer har bragt folk sammen. Hvordan hans overtalelsesevne har engageret selv ikke-spejdere i spejderlivet, og hvordan arrangementer altid liiige fi k en tomme ekstra sammen med Peter. Og historierne taler sandt! Peter var en ener, og vi er mange, som har meget at sige ham tak for. SABUS vil savne Peter, for Peter havde en sjældent set kærlighed for kirkens børn, unge, teenagere og spejdere. Tak for alt, og ære være Peters minde!
Følgende tekster er uddrag hentet fra Facebook:
PETER BO VAR spejderchef i Danmark
Adventnyt nr. 4 august 2021
2001-2013, men hans navn er stadig på manges læber i spejdersammenhæng. De unge spejdere hører historierne om Peters bedrifter, og vi gamle fortæller gladeligt og med beundring om dem. Og også med en vis stolthed. For hvis der var noget, Peter kunne, så var det at få os andre til at føle medejerskab i de ufattelig mange ideer, som han med held fi k ført ud i livet.
David Henriksen skriver: Jeg var 12 år, da Peter blev spejderchef, og gennem de sidste 20 år har han så enten været min spejderchef i Adventistspejderne eller TED Pathfinders & Adventurers helt op til, at jeg selv blev spejderchef. De sidste syv år husker jeg ham dog mest for alle de lejre, hvor han stadig var til stor inspiration. I vores fælles arbejde
har jeg haft fornøjelsen af at idéudvikle alt muligt sammen med ham. Peter har på flere måder haft indflydelse på de valg, jeg har truffet i livet – i hvert fald for mit valg om at blive døbt og mit valg af uddannelse. Det var i spejderkorpset, at jeg fandt mit åndelige ståsted, og havde det ikke været for det fællesskab, som han var med til at skabe, er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet mening i at stå i dåbsbassinet på camporeen i Stevninghus 2006 … Desværre endte Peters liv alt for tidligt. Selv har jeg en lang liste af spørgsmål og gøremål i min indre hukommelse, som jeg nu i 8 måneder har gået og troet, at jeg skulle tage hul på, når han blev rask igen. Det kom som bekendt aldrig dertil, og jeg må i stedet prøve at spørge nogle af de mange hundrede mennesker, hvis liv Peter også har haft indflydelse på. Æret være Peter Bos minde! Til vi ses igen! Per Hogne Hansen skriver: Første gang, jeg bemærkede Peter Bo, var, da vi ankom sent om aftenen til lejrpladsen i Polen på camporeen 2002. Han havde sørget for, at der var forberedt noget mad til os og levende lys ned igennem lejren…! Det skulle se godt ud, og det gjorde det. Da jeg så det, tænkte jeg: ”wow“!