8 minute read

Mindeord

Irene Solveig Højby

Irene Solveig Højby sov stille ind på Søndervang den 10. juni ved middagstid. Hun blev 91 år gammel. Irene kom fra Korsør og tilhørte Slagelse menighed i mange år. Hendes ønske om at fl ytt e menighed til Faxe blev længe udsat på grund af corona og lukket kirke, men hun blev optaget i Faxe sabbatt en forinden.

Hendes helbred var skrøbeligt på det sidste, og hendes største ønske var, at intet mått e komme imellem hende og Jesus. Hun udtrykte ofte, hvor stor kærlighed Gud viste hende. I dett e fandt hun fred.

Bisætt elsen foregik fra Adventistkirken i Faxe den 21. juni, og hendes ønske var at ligge på Korsør kirkegård ved siden af sin mand, Bjarne.

Fred være med hendes minde! Jan-Gunnar Wold

Oda Nielsen

Oda Ulrikka Nielsen sov stille ind fredag den 30. april i sit hjem i Hornsyld. Oda havde sine rødder blandt ’lørdagsfolket på heden’, hvor forældrene Johanne og Anders Markussen drev gården Engholm i Kølkær. Her blev hun født den 9. oktober 1924, men da familien senere slog sig ned i Korshøj ved Vejlefj ord, blev hun tidligt en del af Vejlefj ord-familien.

På Vejlefj ord mødte hun Harald Nielsen, som hun giftede sig med i 1949 og siden fulgte fra sted til sted, hvor han virkede som præst eller lærer.

Da Oda og Harald vendte tilbage til Vejlefj ordskolen i 1956, tilbød Oda en privat pasningsordning for skolens travle læreres og funktionærers børn. Skolens senere børnehave og SFO-ordning, der holder til i Vejlefj ordkirkens krypt, kan således spore deres begyndelse tilbage til Odas pasningsordning.

Ét af hendes tidligere ’børn’ mindes, at ”der fandtes intet bedre end at tage Oda ved hånden og bevæge sig ind i den dybe, mørke skov.“

Oda blev alene i 2016 og efterlader sig nu parrets fi re børn, Bente, Lise, Karin og Jesper samt en stor fl ok af børnebørn og oldebørn. Både de og deres venner har nydt godt af Odas gemytlige væsen, for hun gav af sig selv og forstod at give dem en værdifuld ballast på vej mod voksenlivet.

Oda blev bisat fra Vejlefj ordkirken den 7. maj og venter nu ved Haralds side på, at Jesus ved sit komme også passerer kirkegården i Daugård for at føre mange med sig til Guds rige. Æret være Oda Nielsens minde. Walder Hartmann

Anny Buhl

Anny Buhl døde 10. maj, 96 år gammel. Hun var født i Frederikssund 10. oktober 1925, men kom senere til Odder som husbesty rerinde hos Karl Buhl. Karl havde mistet sin kone og sad tilbage med 2 børn. Anny havde selv børn. De blev senere gift og fi k sammen yderligere 4 børn.

Annys vej til adventt roen skete dels gennem mandens arbejdskammerat Jessen Hansen og familien Idorn, som drev et gartneri og mindre kursted – Det Hvide Hus i Odder. Her hjalp Anny til fra tid til anden med forskellige opgaver. Den 30. maj 1953 lod hun sig døbe, forrett et af pastor Hans Jørgen Schantz. Hun var medlem af Odder menighed helt frem til menighedens ophør. Derefter havde hun sit medlemskab i Horsens menighed.

Anny vil være husket for sit stille væsen. Sabbatsmorgen stod hun ved kirkedøren og bød velkommen, altid med et indbydende smil. Anny var også fast kollektoptager ved kirkens møder.

En særlig observation var Annys bibel. Det var lett ere her at fi nde de vers og linjer, der ikke var understreget, og Bibelen fulgte hende også på plejehjemmet til det sidste åndedrag.

Trods mange svære ting i livet holdt Anny sig nær sin frelser, som gav hende sty rke og hjælp.

Bisætt elsen stod familien selv for. Nu hviler hun fredfuldt til opstandelsens herlige øjeblik, den dag, da ”Kristus selv kommer ned fra himlen, og alle de døde, der har troet på ham, vil stå op af graven.“

Ære være Anny Buhls minde! Robert Svendsen

Anna-Karine Jørgensen

Den 26. maj 2021 sov Anna-Karine Jørgensen (f. Olsen) roligt ind i sit hjem i Daugård, med Viggo, hendes ægtefælle gennem 58 år, i hånden. Anna-Karine blev 81 år. For fem år siden blev et fald og en hofteoperation et vendepunkt, og hendes begyndende demens tog fart.

Anna-Karine blev født 3. maj 1940 på Harstad Sygehus i Nordnorge med bombardementet af byen som lydkulisse. Kort efter fl ytt ede hendes forældre, Klara og Randulf Olsen, til Melbu, hvor hun voksede op med sine to yngre brødre, Odd-Henrik og Reidar. Anna-Karine blev døbt den 13. juli 1955 på Sommerfryd. Som 17-årig kom Anna-Karine til Vejlefj ordskolen og gik to år i missionsklasserne. Der fi k Viggo et godt øje til den norske skønhed, og han charmede sig helt ind i hendes hjerte – og der blev han, til hun døde. ”Det er min kæreste“, sagde hun, helt til det sidste.

Der blev en del fl ytt eri, efter de blev gift i 1963: Esbjerg, Vejlefj ord, Roskilde, Vendsyssel, Færøerne for til sidst at ende ved Vejlefj ord i 1985. Da de tre børn, Torsten, Asbjørn og Anne-May var små, var Anna-Karine hjemmegående, men ellers var det kontor og bogholderi, hun arbejdede med i Vestdansk Konferens, på Juelsminde Kuranstalt og Vejlefj ordskolen.

Gæstfrihed, imødekommenhed og et stort smil var kendetegnende for hendes liv, og hendes stolthed over sine børn, svigerbørn og syv børnebørn kunne ikke skjules. Anna-Karines tro på Guds nåde var selvfølgelig, og vi glæder os til et snarligt gensyn. Anna-Karine blev begravet fra Vejlefj ordkirken,

hvor hendes bror, Reidar Olsen, forrettede, og nu hviler hun på Daugård Kirkegård.

Æret være min mors minde! Anne-May Müller

Egon Gjelstrup Carlsen

Egon Gjelstrup Carlsen tog sabbatt en den 29. maj afsked med livet og dermed også med hustruen Solvej og sønnen Toni, der var hos ham ved hans sygeleje. Egon nåede en alder af 94 og havde i oktober fejret jernbryllup sammen med Solvej og den nærmeste familie.

Egon blev født den 2. oktober 1926 i Hedelund, Vendsyssel. Han var den yngste i en børnefl ok på 12, men mistede allerede som 4-årig sin mor. Efter moderens død overtog et par ældre søstre pasningen af hjemmet og gj orde det så godt, som kunne forventes af et par unge piger.

For Egon blev det til syv års skolegang, hvorefter han som 14-årig kom ud at tjene. På den baggrund kan det kun undre, at han udviklede sig til en driftig handelsmand.

Egon blev kendt i hele Vendsyssel og var en velkommen gæst, når han besøgte gårdmænd, industrivirksomheder og forretninger for at sælge børster, koste og rengøringsmidler.

I sin fritid blev der læst, sunget og deltaget i egnens koncertliv. Altid sammen med Solvej (f. Stahl), som han forelskede sig i på Vejlefj ord og førte til Vendsyssel i 1950. Gennem alle årene var de stabile og generøse støtt er i Østervrå menighed, for ”du skal behandle din næste på samme måde, som du selv ønsker at blive behandlet“, var Egons livsfi losofi .

På den baggrund kom både JAK bevægelsen, KLF Kirke & Medier samt fl ere lokale aktiviteter til at nyde godt af Egons lange og indfl ydelsesrige indsats.

Den 4. juni deltog en stor skare af familie, menighedsfæller og venner i begravelsen, der foregik fra Østervrå Adventistkirke med efterfølgende jordfæstelse på Tårs kirkegård.

Æret være Egon Gjelstrup Carlsens minde! Walder Hartmann

Ernst Hilt

Ernst Hilt fra Nykøbing F. menighed døde i sit hjem i Gentofte den 4. juli 2021. Han var født den 17. april i 1940 og blev således 81 år.

Ernst Hilt voksede op med fi re søskende hos forældrene Esther og Jørgen Jensen i Toreby på Østlolland. Her lærte han landmandslivet at kende, idet hele familien var med på arbejdsholdet. Arbejdsomhed kendetegnede Ernst hele livet. Han blev gift med Lis Christensen, og de slog sig ned i Lågerup på Lolland, hvor de gennem mange år drev landbrug. I 1982 fl ytt ede de fra gården, og Ernst fi k arbejde som stenhugger i Nykøbing. Her viste Ernst både dygtigt håndværk og kunstneriske evner i mange krævende arbejder, han fi k betroet, bl.a. på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk og Nationalbanken i København.

I Nykøbing var Ernst Hilt gennem mange år menighedens forstander, et hverv, som samlede stor respekt om ham både gennem hans personlige egenskaber og hans kristne overbevisning.

For 7 år siden blev Ernst ramt af en hjerneblødning, som brat ramte et ellers så stærkt og aktivt liv. Nu var Ernst afh ængig af familiens og hjælperes pleje, men hans ro og værdighed var i behold, og hans gudstro blev nu ikke mere udtrykt i ord, men i en afk laret og tillidsfuld ro. I mindet om hans tro sang vi ved afskeden: ”Jeg ved, at min genløser lever.“

Ernst overleves af Lis, sønnerne Kenneth og Glen og deres familier.

Æret være Ernst Hilts minde. Carl-David Andreasen Peter Bo Bohsen

Efter et langt, ubarmhjertigt og opslidende sygdomsforløb de sidste ni måneder kunne Peter Bo Bohsens hjerte ikke mere. Han døde den 8. juli, efter en infektion sidste oktober havde ødelagt dele af hans hjerte.

Peter blev født i 1970 og voksede op udenfor Randers med sin mor Kamma og søster Karin. Han var en omsorgsfuld storebror, der altid forsvarede lillesøster i skolegården på Århus Privatskole. Peter uddannede sig til tømrer, bygningskonstruktør og konduktør, og nåede endda et par år i Afrika med ansvar for skolebyggeri for ADRA, inden han i 2001 blev ansat som spejderchef for Adventistkirkens spejderkorps og fi k lov til at bære den røde fl øjtesnor.

Her var Peter i sit rett e element, hvor kreativiteten fi k lov til at blomstre på lejre, ture med oplevelser for børn og unge, og han havde en enestående evne til at involvere folk omkring sig og få dem til at føle sig værdifulde. Han var idémanden, der altid havde øje for den detalje, som løftede det gode til det eventy rlige, og man var altid begejstret for at være med i hans projekter.

Fra 2016 blev Peter spejderchef i den Transeuropæiske Division, hvor hans smitt ende begejstring for naturen og friluftslivet nåede ud til et langt større netværk. I over 20 år har Peter begejstret hundredvis af unge, og få andre har haft så stor indfl ydelse på kirkens arbejde for børn og unge som Peter.

Knap 400 tog afsked med ham ved en højtidelig friluftsbegravelse på Vejlefj ordskolen. Peters hjerte hviler nu til opstandelsesmorgenen, mens han efterlader sig sin kone Birgitt e og søn Liam, sin mor og tre søskende.

Æret være Peter Bos minde. Th omas Müller

This article is from: