2021 Adventnyt nr. 4 august

Page 41

Irene Solveig Højby sov stille ind på Søndervang den 10. juni ved middagstid. Hun blev 91 år gammel. Irene kom fra Korsør og tilhørte Slagelse menighed i mange år. Hendes ønske om at flytte menighed til Faxe blev længe udsat på grund af corona og lukket kirke, men hun blev optaget i Faxe sabbatten forinden. Hendes helbred var skrøbeligt på det sidste, og hendes største ønske var, at intet måtte komme imellem hende og Jesus. Hun udtrykte ofte, hvor stor kærlighed Gud viste hende. I dette fandt hun fred. Bisættelsen foregik fra Adventistkirken i Faxe den 21. juni, og hendes ønske var at ligge på Korsør kirkegård ved siden af sin mand, Bjarne. Fred være med hendes minde! Jan-Gunnar Wold

Oda Nielsen Oda Ulrikka Nielsen sov stille ind fredag den 30. april i sit hjem i Hornsyld. Oda havde sine rødder blandt ’lørdagsfolket på heden’, hvor forældrene Johanne og Anders Markussen drev gården Engholm i Kølkær. Her blev hun født den 9. oktober 1924, men da familien senere slog sig ned i Korshøj ved Vejlefjord, blev hun tidligt en del af Vejlefjord-familien. På Vejlefjord mødte hun Harald Nielsen, som hun giftede sig med i 1949 og siden fulgte fra sted til sted, hvor han virkede som præst eller lærer. Da Oda og Harald vendte tilbage til Vejlefjordskolen i 1956, tilbød Oda en privat pasningsordning for skolens travle læreres og funktionærers børn. Skolens senere børnehave og SFO-ordning, der holder til i Vejlefjordkirkens krypt, kan således spore deres begyndelse tilbage til Odas pasningsordning. Ét af hendes tidligere ’børn’ mindes, at ”der fandtes intet bedre end at tage Oda ved hånden og bevæge sig ind i den dybe, mørke skov.“

Oda blev alene i 2016 og efterlader sig nu parrets fire børn, Bente, Lise, Karin og Jesper samt en stor flok af børnebørn og oldebørn. Både de og deres venner har nydt godt af Odas gemytlige væsen, for hun gav af sig selv og forstod at give dem en værdifuld ballast på vej mod voksenlivet. Oda blev bisat fra Vejlefjordkirken den 7. maj og venter nu ved Haralds side på, at Jesus ved sit komme også passerer kirkegården i Daugård for at føre mange med sig til Guds rige. Æret være Oda Nielsens minde. Walder Hartmann

Anny Buhl Anny Buhl døde 10. maj, 96 år gammel. Hun var født i Frederikssund 10. oktober 1925, men kom senere til Odder som husbesty rerinde hos Karl Buhl. Karl havde mistet sin kone og sad tilbage med 2 børn. Anny havde selv børn. De blev senere gift og fik sammen yderligere 4 børn. Annys vej til adventtroen skete dels gennem mandens arbejdskammerat Jessen Hansen og familien Idorn, som drev et gartneri og mindre kursted – Det Hvide Hus i Odder. Her hjalp Anny til fra tid til anden med forskellige opgaver. Den 30. maj 1953 lod hun sig døbe, forrettet af pastor Hans Jørgen Schantz. Hun var medlem af Odder menighed helt frem til menighedens ophør. Derefter havde hun sit medlemskab i Horsens menighed. Anny vil være husket for sit stille væsen. Sabbatsmorgen stod hun ved kirkedøren og bød velkommen, altid med et indbydende smil. Anny var også fast kollektoptager ved kirkens møder. En særlig observation var Annys bibel. Det var lettere her at finde de vers og linjer, der ikke var understreget, og Bibelen fulgte hende også på plejehjemmet til det sidste åndedrag. Trods mange svære ting i livet holdt Anny sig nær sin frelser, som gav hende sty rke og hjælp.

Bisættelsen stod familien selv for. Nu hviler hun fredfuldt til opstandelsens herlige øjeblik, den dag, da ”Kristus selv kommer ned fra himlen, og alle de døde, der har troet på ham, vil stå op af graven.“ Ære være Anny Buhls minde! Robert Svendsen

Anna-Karine Jørgensen Den 26. maj 2021 sov Anna-Karine Jørgensen (f. Olsen) roligt ind i sit hjem i Daugård, med Viggo, hendes ægtefælle gennem 58 år, i hånden. Anna-Karine blev 81 år. For fem år siden blev et fald og en hofteoperation et vendepunkt, og hendes begyndende demens tog fart. Anna-Karine blev født 3. maj 1940 på Harstad Sygehus i Nordnorge med bombardementet af byen som lydkulisse. Kort efter flyttede hendes forældre, Klara og Randulf Olsen, til Melbu, hvor hun voksede op med sine to yngre brødre, Odd-Henrik og Reidar. Anna-Karine blev døbt den 13. juli 1955 på Sommerfryd. Som 17-årig kom Anna-Karine til Vejlefjordskolen og gik to år i missionsklasserne. Der fi k Viggo et godt øje til den norske skønhed, og han charmede sig helt ind i hendes hjerte – og der blev han, til hun døde. ”Det er min kæreste“, sagde hun, helt til det sidste. Der blev en del flytteri, efter de blev gift i 1963: Esbjerg, Vejlefjord, Roskilde, Vendsyssel, Færøerne for til sidst at ende ved Vejlefjord i 1985. Da de tre børn, Torsten, Asbjørn og Anne-May var små, var Anna-Karine hjemmegående, men ellers var det kontor og bogholderi, hun arbejdede med i Vestdansk Konferens, på Juelsminde Kuranstalt og Vejlefjordskolen. Gæstfrihed, imødekommenhed og et stort smil var kendetegnende for hendes liv, og hendes stolthed over sine børn, svigerbørn og syv børnebørn kunne ikke skjules. Anna-Karines tro på Guds nåde var selvfølgelig, og vi glæder os til et snarligt gensyn. Anna-Karine blev begravet fra Vejlefjordkirken,

Adventnyt nr. 4 august 2021

Irene Solveig Højby

[41]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.