Adventistkirkens bedeugelæsninger 2022

INTRODUKTION

Tekst : Ted N.C.

FOR CIRKA 2.000 år siden gav Jesus en lille gruppe fiskere ved Galilæasø ens bred invitationen: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefi skere ... de forlod straks båden … og fulgte ham“ (Matt 4,19.22). Imens de tilbragte tid sammen med Jesus, blev deres liv forvandlet for altid.

Jesus kalder stadig folk til at blive sine disciple i dag. At blive en di scipel starter med at følge Jesus; at bruge tid sammen med ham gennem bøn og studie; at følge ham hvorend han går. Vi kan også sidde ved Jesu fødder og lytte til hans læring igennem bibelen. Vi kan se, hvordan han helbreder de blinde og lamme. Vi ser hans ildhu, når han renser templet, og hans blidhed, når han velsigner børnene. Vi ser ham åbenbare sin kærlighed overfor sine fjender, og hvordan han vejleder sine venner.

Ligesom disciplene er vi medvidende om hans omfattende undervis ning. Vi ser med forundring de afsluttende begivenheder i hans jordiske liv. Mens vi glædes over hans opstandelse, kan vi vandre med disciplene, ligesom Jesus gjorde: ”Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne“ (Luk 24,27).

Når vi ”har været sammen med Jesus“ (se ApG 4,13), så er vi klar til at tage imod hans kald: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ (Matt 28,19-20).

Jeg vil gerne invitere dig til at tilbringe en særlig tid sammen med Jesus i løbet af denne bedeuge; imens vi omhyggeligt overvejer, hvad det betyder at følge ham.

REDAKTØRENS FORORD

Tekst : Holger Daugaard, redaktør for Adventnyt

FOKUS FOR BEDEUGEN i år er discipelskab. Ordet discipel er velkendt for os kristne, men er knap så brugt i dag i almindeligt hverdagssprog. Hvis vi erstatter ordet discipel med elev, vil alle nikke genkendende, for vi har alle været elever – både i skolen og måske også senere i livet.

I livets skole er vi alle elever, og den skolegang fortsætter livet igen nem. Det samme gælder i Kristi skole. Vi kan være elever her i kortere eller længere tid, og stadigvæk kan vi lære mere af og om ham.

I år opfordres vi til endnu en gang at fokusere på det discipelskab, vi som kristne har bekendt os til. Og det gælder ikke bare os selv som elever i Kristi skole. Denne skole er nemlig ikke bare for os, men for alle, der ønsker at være elever der. Som kristne er en af vores opgaver at opfordre vores medmennesker til at blive elever.

Det er fantastisk at være Jesu discipel! Det at sige ja til ham er begyn delsen på et helt nyt liv, og som discipel vokser man gradvis og lærer stadig mere om ham.

Det er mit ønske for dig som læser, at disse læsninger må være med til at styrke dit ønske om fortsat at vokse som Jesu discipel.

Jeg vil ud og kalde disciple

FOR OVER 2000 år siden mødtes den opstandne Kristus med sine disciple på en bjergside i Galilæa sammen med hundredvis af sine efterfølgere. Han ville give dem vigtige instruktioner i, hvordan de skulle videreføre den mis sion, som han havde påbegyndt, ved at vise mennesker vejen til himmeriget. Dette ville for mange være den eneste gang, de på førstehånd ville se og høre deres opstandne herre.

Vi får at vide om dette møde, at “Før sin død havde Kristus selv fastsat tiden og stedet for dette møde. Englen ved graven mindede disciplene om hans løfte om at møde dem i Galilæa. Løftet blev gentaget for de troende, der var samlet i Jerusalem i påskeugen, og ved deres hjælp nåede det ud til mange en somme, der sørgede over deres Herres død. Med den største forventning så alle frem til dette møde.”1

Da gruppen samledes på en bjergside i Galilæa, dukkede Jesus pludselig op midt iblandt dem. De lyttede til ham med stor ærefrygt, da han udtalte den berømte befaling (Matt 28,18-20): ”... Mig er givet al magt i himlen og på jor den. Gå derfor hen og gør alle folkesla gene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“

BEGYNDELSEN PÅ KIRKENS MISSION

Omtrent 3 år tidligere havde en anden vigtig begivenhed fundet sted på en bjergside i Galilæa. Vi får at vide, at ”Det var ved indvielsen af de tolv, at det

første skridt blev taget til oprettelsen af den menighed, som, efter at Kristus havde forladt dem, skulle videreføre hans ord på jorden. Om denne indvi else siger beretningen: ’Og han går op i bjergene og kalder dem til sig, han selv ønskede at have med, og de kom til ham. Og han indsatte tolv til at være hos ham, og for at han kunne udsende dem til at prædike‘“ (Mark 3,13-14).2

Disse tolv disciple havde det privile gium, at de fulgte Jesus hver dag, lytte de til hans undervisning, så ham i akti on og lærte af hans eksempel. ”I tre og et halvt år var disciplene blevet undervist af den største lærer, verden nogensin de har kendt. Ved personlig kontakt og forbindelse opdrog Kristus dem til sin tjeneste. Dag efter dag vandrede de sammen med ham og talte med ham ... Han gav ikke sine disciple befaling om at udrette dette eller hint, men sagde blot: ’Følg mig!‘“3

Derefter skulle disciplene gå ud i ver den som Kristi vidner og fortælle, hvad de havde set og hørt fra ham. De skulle oplære og uddanne andre og sende dem ud med evangeliets budskab. For at det te skulle lykkes, fik de Helligåndens kraft.

ET KALD TIL ALLE TROENDE

På bjergsiden gav den opstandne Kristus endnu engang missionsbefalin gen. Ikke kun til dem, som han havde udvalgt til at lede kirken4, men til alle troende fra nær og fjern.

Da de løftede blikket mod himlen, erklærede Kristus, at hans arbejde på jorden var fuldført, og at han vendte til bage til sin fader i Himlen. Han forsik rede sine efterfølgere, at ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden“, og for mulerede kirkens mission, som skulle gennemføres gennem discipelskab ved at døbe mennesker i Faderens, Sønnens

og Helligåndens navn, ”og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer“ (Matt 28,20).

Der findes intet højere kald end at være en Jesu Kristi discipel. Helt enkelt sagt er målet for enhver sand discipel at være som Jesus. I Bjergprædikenen sag de Jesus: ”En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester“ (Luk 6,40).

Dette kald til discipelskab og til kir kens mission er vidtrækkende – det omfatter alle folkeslag. Selvom dette må have været en forbløffende åbenba ring for de hundredvis af efterfølgere, som sad på bjergsiden i Galilæa, havde Jesus allerede gennem sin tid på jorden vist, at evangeliet ikke kun var tiltænkt jøderne. Han havde også tjent sama ritanere, romere og andre hedninger som f.eks. kvinden af syrisk-fønikisk herkomst og de grækere, som opsøgte ham under festmåltidet.

ET HELLIGT ARBEJDE

Efter at hans efterfølgere havde modta get Kristi befaling, begyndte de at vid ne for deres familie, venner, naboer og nærmeste omgangskreds. En af disse disciple var en kvinde ved navn Tabita, også kendt som Dorkas.

”Hun havde været en værdig Jesu Kristi discipel, og hendes liv var karak teriseret ved godgørende gerninger og venlighed mod fattige og sorgfyldte og ved sin iver for sandhedens sag. Hendes død var et stort tab, og den nye menig hed kunne ikke undvære hendes ædle anstrengelser.“5 Hendes discipelskab havde spillet en så afgørende rolle i den første kirkes mission, at Gud udøvede et mirakel gennem apostlen Peter, da hun døde, ved at vække hende til live igen (læs ApG 9,36-42).

Da kirken fortsatte med at vokse, begyndte det at gå op for Kristi efter

”DER FINDES INTET HØJERE KALD END AT VÆRE EN JESU KRISTI DISCIPEL. HELT ENKELT SAGT ER MÅLET FOR ENHVER SAND DISCIPEL AT VÆRE SOM JESUS.“

følgere, hvor vidtrækkende deres kald var, som Paulus viste, da han talte til de athenske mænd på Areopagos: ”og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo, for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og fin de ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os“ (ApG 17,26-27).

I alle tidsaldre har Gud vejledt sin kirke. Hans budskab er gået fra discipel til discipel, nogle gange på bekostning af deres liv, da de gjorde mennesker til Jesu disciple gennem undervisning i Guds ord og ved at døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn – og ved at vejlede, som Jesus gjorde.

VORES PRIVILEGIUM

Hvilket privilegium det er, i vores tid, at være en del af missionsbefalingen og det sidste kald til verden, hvor vi kan dele det evige evangelium igennem de 3 engles budskaber fra Johannes’ Åbenbaring kap. 14! Ellen White kæder missionsbefalingen sammen med de 3 engles budskaber på en tydelig og kraft fuld måde:

”I en særlig forstand er syvendedags adventister sat i verden for at være væg tere og lysbærere. Det sidste advarsels budskab til en fortabt verden er blevet betroet dem. Det vidunderlige lys fra Guds ord skinner på dem. De har fået et arbejde af største betydning, idet de skal forkynde den første, anden og tred je engels budskab. Intet andet arbej de er af så stor betydning. De må ikke tillade noget andet at optage deres op mærksomhed. De højtideligste sandhe der, som nogen sinde er blevet betroet dødelige, er givet, for at vi skal forkynde dem for verden. Forkyndelsen af disse sandheder er vor opgave. Verden skal advares, og Guds folk må være tro til det tillidshverv, der er overdraget dem …

Vi skal være hellige kanaler, som det himmelske liv kan flyde igennem til andre. Helligånden må besjæle og gen

nemtrænge hele menigheden og rense og befæste hjerterne. De, der er blevet begravet med Kristus ved dåben, skal opstå til nyt liv og give en levende frem stilling af Kristi liv. En hellig opgave er pålagt os … I (vi) er indviet til den ger ning at gøre frelsens evangelium kendt. Himmelens fuldkommenhed skal være jeres kraft.“6

AT GØRE DEM TIL DISCIPLE: EN PROCES

At gøre folk til disciple er en proces. Det er mere end bare at afholde en række evangeliske møder, selvom de er vigti ge. Det er mere end bare at give mad til de hjemløse, engagere sig i nabolaget, afholde helseseminarer eller give bibel studier, selvom disse aktiviteter også er meget vigtige.

Det første skridt i discipelskabspro cessen er, at vi selv bliver disciple. ”Vi må studere Jesu forbillede og blive li gesom Jesus, som var sagtmodig og yd myg af hjertet, ren og ubesmittet.“7 Den måde, vi gør dette på, er ved at tilbringe tid sammen med ham hver dag, stu dere hans ord, tænke over betydning en, fordybe os gennem bøn til Gud, og ved hans kraft overgive alt til ham og adlyde hans befalinger. Kristi nåde er en forvandlende kraft, som forandrer os fra at være lyttere af Guds ord til at være udøvere af Guds ord.

Det næste skridt, som vi ser det i de første disciples liv, er, at vi må dele det med andre, som vi selv har oplevet –det, vi har set og hørt på vores vandring med Jesus, indbyder vi andre til at er fare: ”Smag og se, at Herren er god“ (Sl 34,8). Disse nye i troen, som har givet deres liv til ham igennem dåben, vil stadig have brug for discipelskab fra en mentor blandt de mere erfarne disciple.

En rigtig god ressource, som beskri ver den fulde proces for discipelskab og mentorskab, er blevet udgivet af Ge neralkonferencen (Sabbath School and Personal Ministries Department). Bo gen hedder: ”Discipleship Handbook:

A Resource for Seventh-day Adventist Church Members“, og den er tilgæn gelig på 30 forskellige sprog! Denne praktiske og kortfattede bog vil være en ufattelig velsignelse for både nye med lemmer og dem, som har været med lemmer i længere tid.

Ligesom det var vigtigt på Det Nye Testamentes tid, at alle var med til at videreføre kirkens mission, ikke kun præsterne, evangelisterne og andre le dere, så er det også vigtigt i dag. Gud inviterer alle gennem sin kraft at blive Kristi disciple og gå ud og gøre folkesla gene til hans disciple.

Jesus kommer. Lad dig involvere!

1 Ellen White, Jesu liv, DB 2013, s. 717.

2 Ellen White, Mesterens efterfølgere , DB 1966, s. 15.

3 Ibid, s. 15.

4 Ibid, s. 15, 17.

5 Ellen White, The Spirit of Prophecy, Seventh-day Adventist Pub. Assn. 1878, bd. 3, s. 323.

6 Ellen White, Vejledning for menigheden III, DB, s. 256-57.

7 Ellen White, Signs of the Times , 20. apr. 1891.

TED N.C. WILSON er formand for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken. Yderligere artikler og kommentarer fra formandens kontor er til rådighed på Twitter: @pastortedwilson og på

Facebook: @Pastor Ted Wilson.

FOTO: HARSH GUPTA /Unsplash

TIL EFTERTANKE

Hvordan kan jeg prioritere min personlige tid med Kristus, så jeg kan blive bekendt med hans stemme og befalinger i mit liv?

Minder du mere om Dorkas og hendes stilfærdige måde at tjene på, eller minder du om Paulus, som frygtløst deler sandhedens principper?

Er der nogen i din lokale kirke, som du kan lære bedre at ken de og tilbyde støtte og omsorg på deres vandring med Kristus?

Hvad er en discipel?

I MARKUSEVANGELIET LÆSER vi den velkendte og unikke historie: ”Så kom de til Betsaida. Og folk førte en blind hen til ham, og de bad ham om at røre ved ham. Han tog den blinde ved hån den og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham og spurgte: ’Kan du se noget?‘ Og han åbnede øjnene og sagde: ’Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.‘ Så lagde han igen hænderne på hans øjne, og nu så han klart, og han var helbredt og kunne skelne alting ty deligt…“ (Mark 8,22-25).

I alle andre historier, hvor Jesus hel breder nogen, sker det ved én berøring eller befaling. Hvorfor skulle der ske to berøringer, før denne mand blev hel bredt?

Bemærk historiernes rækkefølge i

Markusevangeliet kapitel 8. Inden den ne historie havde Jesus udført mirak let, hvor han gav 4000 mennesker mad. Alligevel ville farisæerne stadig have et tegn. Som svar på dette advarede Jesus sine disciple imod farisæernes ”surdej“, som var et symbol på deres vantro (vers 1-21). Efter at Jesus havde helbredt den blinde mand, stillede han disciplene det ultimative trosspørgsmål: ”Men I, hvem siger I, at jeg er?“ (vers 29). Såle des handler denne historie om tro. Læg mærke til, at det var nogle andre, som bragte den blinde mand hen til Jesus. Det var disse mennesker og ikke den blinde mand, som troede på Jesus.

Da jeg var 10 år gammel, var jeg blind for en kort tid. Det var skræm mende. Jeg blev nødt til at sætte min lid til min familie. De måtte give mig mad, give mig et bad, give mig tøj på og føre

mig derhen, hvor jeg ville. Jeg blev nødt til at stole på dem, som mine ”øjne“.

Da Jesus tog den blinde mands hånd og førte ham ud af landsbyen, begynd te den blinde mand på samme måde at stole på, at Jesus ville være hans øjne. Da Jesus kom spyttet på mandens øjne og spurgte ham: ”Kan du se noget?“, svarede den blinde mand: ”Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring.“ Hans tro på Jesus tiltog. Til sidst, da Jesus lagde sine hænder på mandens øjne, og han kunne se tydeligt, var hans tro på Jesus som person, helbreder og livsforandrer fuldendt. Igennem denne proces, hvori mandens tro udviklede sig, tog Jesus en mand med en svag eller ingen tro og ledte ham til et sted fyldt med tillid og tro. På denne måde genoprettede han mandens liv.

AT LÆRE AT BLIVE DISCIPEL

Sådan arbejder Jesus i os alle sammen. Han ved, hvor vi er på vores personlige trosvandring. Selv hvis vi kun har en svag tro, men vi er villige, kan Jesus lede os og give os de rigtige beviser, så vi udvikler vores tillid til ham og tro på ham og vores liv kan blive genoprettet. Det er betydningen af, hvad det vil sige at være en discipel af Jesus. Det oprin delige ord for ”discipel“ i Det Nye Testa mente er mathetes, hvilket kommer fra det græske verbum ”at lære“. Således er en discipel af Jesus en person, som lærer at udvikle tillid til ham og tro på ham – og som bliver genoprettet af ham.

Det var denne proces, som Jesu 12 di sciple fulgte. Jesus udvalgte dem til at være sammen med ham for derefter at sende dem ud i verden (Mark 3,13-15). Da de tilbragte tid ”sammen med Jesus“, lærte de at stole på ham. De så, hvordan han relaterede til andre med værdig hed, barmhjertighed og sandhed mod børn, udlændinge, spedalske, farisæe re og kvinder. Mod alle dem, som søg te hjælp og mod alle dem, som havde i sinde at gøre fortræd. Efter deres tid ”sammen med Jesus“ blev de ”sendt ud“ for at gøre, hvad Jesus sagde, idet de tog affære, helbredte forhold, sygdomme, handikappede og oprejste døde.

De skulle undervise om tilgivelse, selvopofrelse og hjertets indre fovand ling, i modsætning til at følge eksterne regler. De skulle ligesom Jesus tjene og lede med et hjerte for tjeneste, med fokus på den enkeltes iboende værdi og potentiale, frem for at lade sig styre af deres ego. Alle på nær en af disse di sciple blev en leder for en voksende di scipelskabende bevægelse på grund af Jesu vejledning og undervisning.

PERSONLIGT DISCIPELSKAB ER EN PROCES

Discipelskabsprocessen er meget den samme for os i dag. Når vi bevidst til bringer tid ”sammen med Jesus“ igen nem tilsigtet læsning af og refleksion

over Bibelen, når vi taler med og lytter til Gud, bruger tid i naturen, hviler på sabbatten, fremelsker taknemmelighed ... så tilegner vi os vaner, såsom at grun de over tingene, troens gave og vores gøremål, som fremmer tilliden og troen på Jesus. Når vores forhold til Jesus vok ser, og vi erkender, at Gud er kærlighed, så lærer vi at elske Gud, næsten og os selv (Mark 12,30-33). Ellen White skri ver: ”Det er dit privilegium til stadighed at vokse i nåden, at vokse i kundskaben og Guds kærlighed, hvis du opretholder den smukke forbindelse til Kristus, som det er dit privilegium at nyde.“1

Ligesom det var med de oprindelige 12, resulterer vores tid ”sammen med Jesus“ i at blive forandret, så vi ligner ham. Selvom Guds nåde ikke er færdig med at arbejde i os, bliver vi også ”sendt ud“ for at afspejle Jesu karakter med empati, sandhed og mod.

Vi lever for Jesus i hjemmet, i skolen, på arbejdet og i samfundet omkring os, for at skabe forandring der

En historie fra Papua New Guinea il lustrerer denne proces. To af kirkens menighedsforstandere i byen Madang lagde mærke til, at en gruppe gymna sieuddannede, arbejdsløse unge mænd voksede, og det samme gjorde krimi naliteten. Menighedsforstanderne be sluttede sig for at give mad til denne gruppe en gang om ugen. Kirken stod sammen og bidrog ikke kun med mad, men også med omsorg. Efter nogen tid spurgte de drengene, om de havde lyst til at være med i en bibelstudiegruppe. De gav drengene Markusevangeliet, Lu kasevangeliet og Apostlenes Gerninger, som de kunne læse sammen med nogle medfølgende spørgsmål. Over tid førte disse interaktioner til større medfølelse og visioner hos menighedsmedlemmer ne, mindre kriminalitet i byen, og nogle af gadedrengene blev Jesu disciple.

KONKLUSION

Det Sydlige Stillehavs Division har det te motto: ”En discipel er en person, som på enhver måde er ved at blive mere som Jesus“ (baseret på Ef 4,15). Vi an erkender, at Jesu disciple alle er i en igangværende proces, for at blive lige som ham er et mål, ”der ikke kan fuld føres i dette liv, men som vil fortsættes i det kommende liv“2 Nogle har igang værende udfordringer med tålmodig hed, tiende, sprog, sunde spisevaner, holdninger… Vi skal dog ikke dømme hinanden, men i stedet skal vi elske, op muntre og opbygge hinanden (1 Thess 5,11) til at blive Jesu disciple, som igen gør andre til disciple.

1 Ellen White, God’s Amazing Grace, Review and Herald Pub. Assn. 1973, s. 292.

2 Ellen White, Uddannelse , DB 1968, s. 19.

GLENN TOWNEND er formand for Det Sydlige Stillehavs Division for Syvende Dags Adventistkirken, der har hovedsæde i Sydney, Australien

FOTO: OSCAR KEYS /Unsplash

TIL EFTERTANKE

Beskriv en oplevelse fra dit liv, hvor Jesus hjalp dig til at udvikle en større tillid til og tro på ham.

Hvilke åndelige vaner har især hjulpet dig til at være ”sammen med Jesus“? Hvilke åndelige vaner synes du er mere udfor drende og hvorfor?

Hvad sætter du pris på ved at følge Jesus? Hvordan kan andre vide, at du følger Jesus?

Hvordan har du oplevet at blive ”sendt ud“ – i dit hjem, i din sko le, på dit arbejde, i dit samfund – for at velsigne andre?

At vokse som en Jesu discipel

AT OPLEVE HANS NÆRVÆR

VI LÆRER FRA Bibelen, at det at vokse i Jesus er essentielt. Det sker gennem at læse i Bibelen, at bede, at tilbede og prise Gud, at have fællesskab med troende, at nå ud til verden gennem tjene ste og evangelisering og ved at udvise Guds nærvær (ApG 2,4247 og 4,32-36).

GUDS HYPPIGSTE LØFTE

Gud gentager adskillige gange igennem Det Nye og Det Gamle Testamente følgende løfte: ”Jeg er MED dig.“ Det er dette løfte, han giver flest gange. I begyndelsen var han sammen med Adam og Eva i Edens have (1 Mos 2,4-3,24). Han gav os den ugentlige sabbat, fordi han gerne ville tilbringe en hel dag sammen med os (1 Mos 2,1-3). Selv efter syndefaldet befalede han Israel, at de skulle bygge en helligdom til ham som et symbol på hans tilste deværelse hos dem (2 Mos 25,8).

Den største virkeliggørelse af Guds tilstedeværelse er Jesus. Selv hans navn Immanuel fortæller, at Gud er med os (Matt 1,23; Es 7,14). Før Jesus steg op til Himlen, lovede han, at han ville være med os indtil verdens ende (Matt 28,20). Han gav os Helligånden til at være i os og med os til evig tid (Joh 14,16-17). Kulminationen på verdenshistorien er, når Jesus kommer igen, og vi kan være sammen med ham i evigheden (Åb 21,3).

Gud er altid med os. Det kan godt være, at vi ikke kan mærke ham, men det gør det ikke mindre sandt. ”Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig“ (5 Mos 31,8). Dette er Guds løfte til os i dag.

VI ER ELSKET

Da jeg for nylig fløj fra Houston til Chi cago, sad jeg ved siden af en direktør for et informationsteknologifirma. Han fløj verden rundt og var ofte væk hjem mefra. Han savnede sin familie utrolig meget, så han havde et telefonnummer, som kun familien brugte. Normalt kom hans opkald gennem et filter, men fami lien kunne ringe til ham når som helst, og de vidste, at han ville tage telefonen. Han sagde til mig: ”Ingen stemmer be tyder mere for mig end min kones og mine børns. Jeg vil slippe alt, jeg har i hænderne for at tage telefonen og snak ke med dem.“

Vores samtale mindede mig om, at jeg også har en direkte kommunikati onslinje til min himmelske Fader. ”Her ren er nær ved alle, der råber til ham“ (Sl 145,18). Han føler aldrig, at jeg af bryder ham, når jeg rækker ud til ham i bøn. Når jeg er syg eller mismodig, rækker han ud til mig og trøster mig, eller han sender andre for at trøste mig på hans vegne. Når jeg er begejstret, kan jeg fortælle ham om det. Jeg har en én-til-én-forbindelse med Gud.

For Ellen White var den ultimative virkeliggørelse af Guds kærlighed hans tilstedeværelse hos os. ”Fordi Jesus var kommet for at bo hos os, ved vi, at Gud har kendskab til vore prøvelser og medfølelse med vore sorger. Enhver af Adams sønner og døtre må forstå, at Gud også holder af syndere; for i hver tilsigelse om nåde, hvert løfte om glæ de, hver kærlighedsgerning, hver gud dommelig tiltrækningskraft i Frelse rens liv på jorden ser vi ’Gud med os.‘“1

2.

går gennem mørkets dal, lover han: ”Jeg vil være med dig“ (Es 43,2).

Noget af det mest spændende ved Guds tilstedeværelse er den glæde, den bringer. ”... du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.“ (Sl 16,11). Jeg ved, at lige meget hvad jeg oplever, lige meget, hvor jeg er henne, så er Gud altid med mig og hjælper mig til at møde livet med tillid og håb.

3. AT GØRE GUDS TILSTEDEVÆRELSE TIL EN REALITET I DIT LIV

Gud stræber altid efter en måde at åbenbare sig selv for os i ethvert områ de af vores liv. Han opfordrer os til at søge ham helhjertet. Han fortæller os, hvordan vi skal gøre dette i Jeremias’ Bog kapitel 29: ”Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.“ Læg mærke til, at der er to betingelser: at kalde på og at søge.

4. KALD PÅ MIG

Vi distancerer os fra Gud, når vi bliver distraheret af ting som arbejdsforplig telser og en travl livsstil. Problemet er ikke hos Gud, men hos os. Vi kan beken de os til Guds nærhed, men ikke rigtig leve i visheden om det. Tal til ham hver dag om problemerne i dit liv. Del dit liv med ham, og lad ham vejlede og velsig ne dig.

hen over mig. Jeg gik til Gud i bøn, og hans nærvær bragte mig glæde og håb (ApG 2,28), og jeg faldt hurtigt i søvn.

5. SØG MIG

Vi skal flittigt søge Gud hver dag. Hvis jeg kun så min kone i få uger ad gangen, eller jeg kun havde lyst til at se hende i få uger ad gangen, ville vi ikke have meget af et ægteskab. Jeg vil gerne have, at min kone ved, at jeg tænker på hende. Jeg er bevidst om at sætte tid af til, at vi kan være sammen. Selvom vi har været gift i over 40 år, er jeg stadig glad for at være sammen med hende og for at lære mere om hende. På sam me måde skal vi være bevidste om at søge Gud. Når vi sætter alt det til side, som distraherer os, og bruger tid på at søge Gud, vil vi blive velsignet i vores kendskab til ham. Vi vil blive forandret gennem ”hans opstandelses kraft“ (Fil 3,10).

Beslut dig for at søge Guds nærvær hver dag. Han er aldrig længere væk, end at vi kan nå ham med en bøn.

1 Ellen White, Jesu liv, DB 2013, s. 16.

S. JOSEPH KIDDER er professor i pastoralteologi og discipelskab ved Syvende Dags Adventistkirkens teologiske seminarium i Berrien Springs, Michigan, USA.

FOTO: MATTHEW HENRY /Unsplash

TIL EFTERTANKE

VI ER ALDRIG ALENE

Guds tilstedeværelse viser sig på den måde, vi har brug for det. For den for ældreløse er han Evighedens Fader (Es 9,5). For den nyfødte baby er han den medfølende mor (Es 49,15). For de en somme er han den almægtige ledsager, som altid er med os (Sl 68,7; 69,34). Til de syge, til de efterladte, til dem som

For et par uger siden havde jeg svært ved at falde i søvn. Jeg blev ved med at gennemtænke en frustrerende situati on. Rastløs, som jeg var, stod jeg op og prøvede at se lidt TV, men jeg blev ved med at høre en blid stemme sige: ”Kald på mig.“ Jeg åbnede min bibel til Apost lenes Gerninger kapitel 2: ”Jeg havde al tid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb.“ Jeg følte en bølge af fred og ro skylle

Tænk over en situation, hvor du kunne mærke Guds nærvær på en overbevisende måde.

Hvad kan du gøre for at være mere bevidst om at genkende Guds nærvær i dit hverdagsliv?

Prøv at kortlægge op- og nedtu rene i dit liv. Hvordan oplevede du Guds nærvær i hvert enkelt af disse tilfælde?

At leve som en discipel

VI ER BLEVET kaldet til at leve som Kri sti disciple i hjemmet, på arbejde, i sko len, i byen og så videre. Han er lyset i verden (Joh 1,4). Hvis han bor i dig, vil det kunne ses tydeligt af folk omkring dig. Dit kendskab til Gud kan ikke skju les. Det kan ikke være noget privat, som kun er mellem dig og Gud, men må også være til velsignelse for andre. ”Ligesom deres Herre skal Kristi efterfølgere gen nem alle tider være verdens lys.“

For nogen tid siden var jeg til en be gravelse for en menighedsforstander i Kenya. Hans kone og børn fortalte om hans liv på en måde, som berørte alle de sørgende. Enken sagde: ”Ved vores bryllup lovede han at elske mig, og han elskede mig oprigtigt, lige til sin død.“ Børnene bekræftede, at det var sandt. Som en kristen og menighedsforstan der viste han virkelig Guds kærlighed over for sin kone og børn. Dette er at leve som en discipel!

DEFINITIONEN PÅ DISCIPLE

En discipel er en personlig efterfølger af en lærer. På hebraisk er en discipel en person, som aktivt imiterer både lærerens undervisning og mesterens liv – en, der anvender det, han har lært. For en Kristi efterfølger er det store spørgsmål: Hvad ville Jesus gøre, hvis han stod i min situation? Og så må jeg gøre det samme! (Fil 3,10-11).

Det er altid en udfordring at leve det, man hævder at være! Folk omkring dig søger en bekræftelse på, at du er auten tisk. Bibelen er fyldt med eksempler på mennesker, der levede som oprigtige disciple af Kristus. De imiterede ham både i undervisning og i liv.

Paulus opmuntrede de troende: ”Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!“ (1 Kor 10,33). Josva erklærede foran alle Israels ledere: ”Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fæd

”DIT KENDSKAB

TIL GUD KAN IKKE SKJULES. DET KAN IKKE VÆRE NOGET PRIVAT, SOM KUN ER MELLEM DIG OG GUD, MEN MÅ OGSÅ

Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. In gen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kir ken. For vi er lemmer på hans legeme“ (Ef 5,25-30).

”Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mæn dene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv“ (1 Pet 3,1-2).

Hvis man er en forælder, så bliver ens discipelskab åbenbaret igennem interaktionen med ens børn. ”Og fædre [eller forældre], gør ikke jeres børn vre de, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning“ (Ef 6,4).

For at leve som en discipel, når man er barn, kræver det, at man adlyder sine forældre. ”Børn, adlyd jeres foræl dre i Herren; for det er ret og rigtigt. ’Ær din far og din mor!‘ Det er det første bud, der er knyttet et løfte til: ’for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv på jorden‘“ (Ef 6,1-3).

Paulus formanede de unge til at be kræfte deres discipelskab gennem de res karakter. ”Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlig hed, i troskab, i renhed“ (1 Tim 4,12).

de troende i en behagelig og lunken til stand. ”... i de sidste dage skal der kom me hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralen de, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige ... i det ydre har de gudsfrygt, men de for nægter dens kraft. Hold dig fra dem!“ (2 Tim 3,1-5).

Som Paulus, så lad dit brændende ønske være at kende Kristus og at være som ham: ”… for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelse sfællesskabet med ham, så jeg får skik kelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde! Ikke at jeg allerede har grebet det eller alle rede er blevet fuldkommen; men jeg ja ger efter det, om jeg virkelig kunne gri be det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus“ (Fil 3,10-14).

re dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren“ (Jos 24,15).

EN BIBELSK FORSKRIFT

Bibelen kalder ægtefæller til at leve som oprigtige disciple i hjemmet. ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den …

Apostlen Peter udfordrede både præ ster og kirkeledere til at leve som oprig tige disciple: ”Jeres ældste formaner jeg som medældste … Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og ger ne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighe dens uvisnelige sejrskrans“ (1 Pet 5,1-4).

ET KRITISK BEHOV

At leve som en oprigtig discipel er kri tisk. I disse sidste tider arbejder Djæve len og hans engle utrætteligt på at holde

Hvornår bliver man en af Jesu Kristi disciple?

Er det muligt at dele sit lys med dem, som er langt væk, men undlade at dele det med dem, som er tæt på en selv? Hvilken rolle har Helligånden i discipelskab?

VÆRE EN VELSIGNELSE FOR ANDRE.“

JOEL OKINDOH er viceformand for den Østafrikanske Division i Syvende Dags Adventistkirken, og han bor tæt ved Nairobi, Kenya.

DET KRISTNE LIV er et liv baseret på praksis. En præst delte en analogi, som, jeg synes, er brugbar. Forestil dig, at du gerne vil være sundere. Måske vil du gerne begynde at motionere, opbygge dine muskler, eller blive mere smidig. Du tager derfor hen til dit lokale fit nesscenter og får et medlemskab. Du tager derhen hver uge, og de viser dig ind i et auditorium, hvor du lytter til en forelæsning. De fortæller dig, hvordan du skal bruge din krop, når du løfter vægte. De fortæller dig, hvordan du får den bedste kredsløbstræning, og hvor dan du skal udspænde musklerne efter træning, så du øger din bevægelighed. Hver uge tager du hen til fitnesscente ret, hvor du sidder og lytter, og så tager du hjem igen. Du kommer aldrig ud på gulvet for at motionere.

Ville du se en forandring i din krop? Ville du begynde at føle dig stærkere? Nej, det ville du ikke. Det er først, når du bruger det lærte i praksis, at du vil begynde at se en forandring. Vi kan ikke nøjes med kun at vide noget om sundhed – vi skal også udøve det. Vi skal varme musklerne op, udspænde, lege, løbe, løfte vægte, eller hvad det end måtte være.

Det er nemt at se sandheden, men det er sværere at udøve den. At følge Jesus handler ikke kun om at tro, men også om praksis. Det er, når vi bruger troen i praksis, at vi udøver vores tro.

Når du ser tilbage på det sidste år el ler to, hvordan har dine livsrytmer set ud? Hvordan har du bevidst udøvet din tro? Måske har du skullet sørge for dine børns online undervisning, samtidig med at du passede dit fuldtidsarbejde. Måske har du mistet nogen, som stod dig nær. Måske har du kæmpet med angst eller usikkerhed i den seneste tid.

Jeg vil gerne anerkende, hvad du el ler vi har været igennem. Gud har tro fast båret os igennem, men det har sta dig været hårdt. Måske er nogle af dine vaner gået tabt. Jeg ved ikke, hvor din rejse har ført dig hen, men én ting ved jeg: Gud ønsker at møde dig lige præcis der, hvor du er på din rejse.

Jeg tror, at Gud inviterer os til at ud øve discipelskab og omsætte vores tro i handling. Vores kald som troende er at forene os med Gud og nå ud til verden. Når vi har fokus på at udøve troen, så er det meget vigtigt, at vi forstår helheds tænkningen omkring discipelskab.

Helhedstænkning omkring discipel skab indbefatter at vide (hoved), at være (hjerte) og at gøre (hænder). Når vi er en gageret i vækst, må vi udøve det i prak sis og dele den erfaring, vi får, med Gud. Det er, hvad det vil sige at gøre folk til di sciple. I Johannes’ Åbenbaring kapitel 12 står der, at vi vil sejre ved Lammets blod, og ved vores vidnesbyrds ord. Dit vidnesbyrds ord er en måde at gøre folk til disciple. Det at dele historien om, hvordan Gud har arbejdet i dit liv.

At gøre dem til disciple

HVAD ER DISCIPELSKAB?

Dette udtryk er svært for os at forstå, fordi folk fortolker det på forskellige måder. Når folk bruger ordet discipel skab, mener de enten ”min egen van dring med Jesus“ eller ”det jeg gør for at hjælpe andre med at vokse i deres van dring med Jesus“. Som det fremgår af Bibelen indbefatter discipelskab begge elementer: at være en discipel og at gøre andre til disciple. Jesus sagde: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menne skefiskere“ (Matt 4,19). At være discipel er en livslang proces, hvor man vokser i Kristus. En del af discipelskabet er, hvordan Gud bruger os til at gøre andre til disciple.

At være en discipel er at stille sig i en læringsposition. Denne vækst sker

indenfor rammerne af fællesskab. Som Jim Moon, (præst ved Collegedale-kir ken i Tennessee), siger det: ”At leve i samhørighed med Gud og udøve sit hverv til verden, må ske i fællesskab med andre.“

HVORFOR TALE OM DISCIPELSKAB?

Jeg tror af hele min sjæl, at kirken gør den usynlige Gud synlig, at Guds folk viser, hvordan kærlighed ser ud, fordi Gud er inkarneret i det, vi gør, og hvor dan vi gør det. Ellen White fremhæver Guds specielle arbejde igennem kirken: ”Omend menigheden kan synes svæk ket og ufuldkommen, så er den dog det eneste, som Gud på en særlig måde skænker sin højeste omhu. Den er skue pladsen for hans nåde, hvor han fry der sig over at åbenbare sin magt til at forvandle hjerterne.“1 Prøv at overveje

dette: Gud viser sin nåde, kærlighed, og forvandlende kraft til verden igennem dig og mig. Dine handlinger og mine handlinger betyder noget.

Discipelskab betyder virkelig me get for mig, fordi tid og rum, som jeg har med Gud, det fællesskab, som Gud har draget omsorg for i mit liv, og det formål, som Gud har givet mig, da jeg sluttede mig til Jesu mission, har red det mit liv. Jeg er en meddiscipel på vandring sammen med dig, og jeg deler mine trængsler og mit håb på det sted, hvor livet forekommer, og hvor vi tjener sammen.

Jeg er velsignet i mit arbejde ved at tjene som den ledende præst i Azure Hills kirken. Der bor over 4 millioner mennesker i distriktet, og vi beder for, at de må få en dybere forståelse af Jesu frelsende kærlighed. Jeg tjener sam men med nogle utrolige præster og lo kale ledere, og vi går sammen om Guds mission. Vi bliver kaldet som disciple til at lade os forvandle gennem Hellig åndens kraft.

Du må begynde med dig selv. Du kan ikke tilbyde andre noget, som du ikke selv oplever.

”VI BLIVER KALDET SOM DISCIPLE TIL

AT LADE OS FORVANDLE GENNEM HELLIGÅNDENS KRAFT.“

Dybt Kald -planen er et 12 uger langt pensum, som er designet til at blive gennemført i fællesskab. Det er struk tureret på en sådan måde, at man kan opdage og udøve otte af Guds kald: hen givenhed, bøn, hvile, fællesskab, helbre delse, at vidne, at tjene og velsignelse. Selve det at være en discipel kan ikke adskilles fra det at gøre andre til discip le. Hvis mit eget liv med bøn fordyber sig, vil det kunne mærkes af dem, som er omkring mig i måden, jeg vidner på.

”Jeg kunne aldrig have drømt om, at Gud ville gøre dette gennem mig!“

Gud bragte dette par ind i trosfami lien, og fællesskabet berigede deres liv. Det smukke ved dette var også, at par ret nåede ud til andre og bragte dem ind i fællesskabet!

Som Ellen White inderligt udtrykker det: ”Præsten (eller disciple) kan ikke give andre det, som (han eller hun) … ikke selv besidder … Mange er i stand til at tale om doktrinerne, men de er uvi dende om Kristi lære. Sådanne (menne ske) kan ikke være til velsignelse, hver ken på talerstolen eller ved bålstedet.“2 Hvad behøver du for at blive forankret og vedblive som en Jesu discipel? Uden dette vil du ikke være effektiv i at gøre andre til disciple.

ET DYBT KALD

I de sidste 12 år har jeg brugt en læse plan, som inkluderede bogen Deep Cal ling: On Being and Growing Disciples 3 (Et Dybt Kald: At være og gøre andre til disciple). Hvert år har jeg haft en grup pe på omkring 12-16 mennesker, som jeg har vandret med på rejsen gennem denne proces: Et Dybt Kald. Disse grup per har inddraget alle aldersgrupper i det at være og gøre andre til disciple. Gud har arbejdet med disse mennesker på utrolige måder. Det handler ikke om at få et diplom, som du kan hænge på væggen, og så er du færdig. At være en discipel og at gøre andre til disciple er en livslang vandring.

Den praksis, som de otte kald præ senterer, tilbyder en struktur til at ud vikle åndelig vækst. Gennem en vok sende kærlighed til Jesus, som sker ved at studere i Bibelen, igennem bøn, igen nem tjeneste og velsignelse, vil forvand lingen være vedvarende. Dybt Kald -pla nen anvender undervisning, åndelige fællesskaber, bibelstudiegrupper, kon takt til det omgivende samfund, prak tisk tjeneste og retræte – alt sammen med det som mål at skabe en plads, hvor Gud kan arbejde i deltagernes liv.

TRO I HANDLING

En forstander i en af mine kirker har været adventist det meste af sit liv. Men da han gennemgik Dybt Kald discipel skabsvandringen, oplevede han, at Gud kaldte ham ind i nyt territorium. Gen nem bøn og andagtsliv ledte Gud ham til at gøre andre til disciple.

Han var altid et venligt menneske, som lærte sine naboer at kende, og som hjalp dem, når han kunne. Men idet han tilbragte mere tid sammen med dem omkring sig og lyttede mere ind gående til deres behov, begyndte han samtidig at tilbyde at studere Bibelen sammen med dem. Hans vidnesbyrd og bøn sammen med dem førte til, at de havde ugentlige bibelstudier sammen.

Det var en stor glæde at stå ved siden af ham i dåbsbassinet, og vi døbte hans naboer – selv samme par, som Gud hav de ledt til tro igennem bibelstudierne sammen med forstanderen! Som han sagde:

Mennesker lever gennemsnitligt i 27.350 dage. Spørgsmålet er: Hvad gør vi med disse dage? Vil vi være en del af det største eventyr, som vi overhovedet kan forestille os og forene os med Jesus og gøre andre til disciple?

Vi har desperat brug for at give plads til at udøve vores tro i praksis. Når vi gør dette, så ved jeg, at vi vil se Guds for vandlende værk.

Må du mærke Guds kærlighed, idet du oplever hans forvandlende kraft i dit liv. Må du kende glæden ved at til slutte dig Guds mission og dele Jesu kærlighed med verden.

1 Ellen White, Mesterens efterfølgere , DB, s. 12.

2 Ellen White, Review and Herald, 2. sep. 1890.

3 AdventSource, 2020

TARA VINCROSS er ledende præst i Azure Hills kirken nær Los Angeles, Californien, hvor hun bor sammen med sin mand og to børn. Hun er forfatteren bag serien Deep Calling Discipleship (Dybt Kald Discipelskab), og en børnebog med titlen: God Loves Me and All My Feelings (Gud elsker mig, og alle mine følelser).

FOTO: ANNIE SPRATT /Unsplash

TIL EFTERTANKE

På hvilken måde har det at opleve personlige oplevelser af Jesu kærlighed haft indflydelse på, hvordan du ser på Jesu mission om at gøre andre til disciple?

Hvilke ting får dig til virkelig at føle dig i live?

Hvilke personer bekymrer du dig mest om?

/ TIL VÆKSTGRUPPER, SMÅGRUPPER OG

HUSGRUPPER

Der er inden for de seneste måneder blevet udarbejdet specifikke ressourcer til at styrke bibelstudier i mindre grupper. Det er vores ønske og bøn, at dette materiale må blive til velsignelse og til åndelig fornyelse for alle, som deltager. Det er vores ønske, at menigheder lægger aktive planer for at udbrede disse ressourcer og tage initiativ til at starte smågrupper i menighedens arbejde.

BOG

AT FØLGE JESUS af Peter Roennfeldt er en ressource til blandt andet vækstgrupper, hvor du i 50 afsnit følger Jesus og gennemgår hans liv på jorden. De korte oplæg og forslag til spørgsmål egner sig glimrende til en lille vækstgruppe, der gerne mødes i et hjem, deler et måltid mad og studerer Jesu liv sammen.

”Uanset om du bruger materialet til andagter, i cellegrupper eller som inspiration til en prædiken, vil du opdage, hvor vigtigt det er, at vi igen gør discipelskab til den grundlæggende drivkraft i kirken.“ – Simon Martin

PETER ROENNFELDT har brugt sit liv på at sprede evangeliet, plante menigheder og været en ”præst for præster“. Han har boet i England, Australien, New Zealand og Papua Ny Guinea og har desuden udrustet menighedsplantere i mere end 60 lande.

Hæftet VÆKSTGRUPPER , skrevet af David Cox, hjælper dig eller din menighed, på en hurtig og overskuelig måde, i gang med at organisere vækstgrupper i eller udenfor menigheden.

NYT HÅB er et studiemateriale skrevet af Erik Marcussen og er et mere traditionelt studiemateriale, der tager dig igennem Adventistkirkens 28 trospunkter.

Til sidst er der udarbejdet et lille BOGMÆRKE der enkelt skitserer, hvordan du kan holde et bibelstudium enten for dig selv eller sammen med andre – det er en enkel model, alle kan bruge.

På ADVENTIST.DK/VAEKSTGRUPPER

finder du alt dette materiale, hvor det gratis kan downloades eller bestilles.

HÆFTE

STUDIEMATERIALE

BOGMÆRKE

Prisen for at være en discipel

”HIMMERIGET LIGNER EN SKAT, DER LÅ SKJULT I EN MARK; EN MAND FANDT DEN, MEN HOLDT DET SKJULT, OG I SIN GLÆDE GÅR HAN HEN OG SÆLGER ALT, HVAD HAN EJER, OG KØBER DEN MARK“ (MATT 13,44).

MENNESKELIGE ARGUMENTER

DET ER VIDUNDERLIGT at være en af Jesu disciple, men det er ikke gratis. Nogle ville måske spørge: Hvorfor skal det koste noget at følge Jesus? Hvad er det lige præcist, vi skal betale for at blive hans efterfølgere? Er Gud ikke rig nok til at forsørge os og lade os føl ge ham, uden at det koster noget? Han ejer alt (Sl 50,10). Derfor burde han for stå vores situation og acceptere os som dem, vi er. Andre ville forhandle: ”Jeg

betaler, og du yder.“ I denne situation skulle Gud adlyde dem, fordi de be stemmer reglerne.

I forhold til hvad det koster at følge Jesus, betyder dine argumenter intet. Sagen er nemlig, at han ikke har brug for dine penge. Det, som han har brug for, er, at du giver ham dit syndforure nede hjerte, fordi det er dit kæreste eje.

Jesus ønsker at ”lutre og rense det med sit blod og derefter frelse os ved sin ufor lignelige kærlighed. Og alligevel synes mennesker, at det er svært at give alt!“1

JESU LÆRE

Jesu tjenestegerning på denne jord var karakteriseret ved, at han rørte ved folks hjerter med evangeliet, og foran drede dem efter målestokken i Guds

kongerige. Lignelsernes formål var at åbenbare de himmelske realiteter i et jordisk sprog, så selv almindelige men nesker kunne få en forståelse af evighe dens værdi. I sin illustrative lære for klarede Jesus således, at hvis du gerne vil følge ham og ønsker at være hans discipel, må du betale prisen.

Af de syv lignelser i Matthæusevan geliet kapitel 13 er der to, som specifikt åbenbarer prisen for discipelskab. I lignelsen om skatten (vers 44) og lignel sen om perlen (vers 45-46) fremlagde Kristus værdien af Guds kongerige, at det er tilgængeligt for enhver, som øn sker at være en del af det. Når vi finder noget værdifuldt, sælger vi alt, hvad vi ejer, for at få det. Når vi opdager, at Gud elsker os udover alle grænser, og at det evige liv, som han tilbyder, kan blive vo res, så efterlader vi alt for at få del i det liv med ham.

BIBELSKE EKSEMPLER

De 12 disciple forlod deres levebrød og familier for at følge deres mester. Da Peter spurgte om fordelene ved så stort et offer, svarede Jesus: ”Enhver, som har forladt hjem eller brødre el ler søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv“ (Matt 19,29). Selvom prisen er høj, forlanger Kristus ikke, at du foragter dine familiemedlemmer, selvom du kan have uoverensstemmelser med dem. Det vigtige her vedrører priorite ringerne. Hans disciple bør elske ham mere end familiemedlemmer, ejendele, forretninger eller noget andet. Intet bør overskygge vores kærlighed til Gud.

Peters valg om at følge Herren og at invitere andre til at gøre det samme viser ikke kun hans kærlighed og hans

hengivenhed overfor Gud (Joh 21,17), men også hans offer for Kristi sag (ApG 5,40-41; 12,4), hvilket kulminerede i hans omvendte korsfæstelse. Han hav de dog mange lyspunkter i sit liv, som eksempelvis sin kones fulde støtte (1 Kor 9,5), han så andre omvende sig til Gud (ApG 2,38. 41.), og løftet om evigt liv (1 Pet 1,3-9).

Da den samaritanske kvinde ved brønden bestemte sig for at følge Kristus, var prisen, at de mørke sider af hendes omdømme blev afsløret of fentligt (Joh kap. 4). At hun havde haft fem ægtemænd, og at hun boede sam men med en anden mand, var nok til at undgå unødvendige møder med de andre kvinder, når der skulle hentes vand. Dette kunne være grunden til, at hun kom alene på den varmeste tid på dagen. Men det var et oplagt tids

punkt for Jesus at kunne møde hende og forandre hendes liv for altid. Efter at kvinden havde talt med Frelseren, løb hun, som ellers havde skjult sig for sine landsmænd, til dem og bekendtgjorde: ”Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort …“ (vers 29).

Mødet med Kristus åbenbarede en evig sandhed overfor en sultende sjæl, som gjorde, at ”hendes ansigt havde fået et andet udtryk, hele hendes fremto ning var forandret.“2 Prisen for at give afkald på et syndigt liv blev aldrig for trudt. Hun blev en nyfødt efterfølger af Jesus og en missionær. Denne kvindes omvendelse åbnede en dør, så Kristus kunne missionere for samaritanerne (vers 39-42). Ægte discipelskab er be kosteligt, fordi det fordømmer synd. Det er gavnligt, fordi det retfærdiggør synderen.

Lukas fortæller en lignende historie om Zakæus’ omvendelse (Luk 19). Alle hadede denne overtolder, som snød folk, og som ophobede rigdom fra sine landsmænd. Da Zakæus hørte om Jesus og hans mirakuløse kraft, gik han hen for at lytte til ham. Jesu kærlighed over beviste Zakæus, da han sad gemt i et morbærfigentræ. Han blev overvældet af følelsen af sin egen uværdighed.

Helligåndens indflydelse omvend te ham og fik ham til at give afkald på sine tidligere uærlige vaner. Selvom det kostede Zakæus hans jordiske rigdom

me, var det en glæde for ham at åbne sit hjerte for Kristi kærlighed. Mandens oprigtige anger førte til en fuldstændig reformation af hans liv. Ved således at miste sine jordiske rigdomme opnåe de han fred, sin familie og evigheden (vers 9). Ellen White siger: ”Det er, når Kristus modtages som en personlig Frelser, at frelsen kommer til menne sket.“3 Findes der noget, som kunne være mere værdifuldt end dette?

KONKLUSION

Ved at finde skatten eller perlen kan du opdage, hvad dit indre jeg længes aller mest efter – et fornyet hjerte, som bli ver loyalt overfor Gud. Derfor minder Salomon os om følgende: ”Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet“ (Ordsp 4,23). Omkostningen ved et di scipelskab er fuldstændig rimeligt, når man tager den overdådige gave af liv i betragtning, inklusiv de lidelser man gennemgår for Kristi skyld (Fil 1,29), og livet i evigheden gennem ham. Der fin des ikke et bedre tilbud end dette. Vælg at betale prisen. Vælg Gud!

1

DET VAR PETER , den fremfusende, selvsikre discipel, som stillede et af de måske bedste spørgsmål i hele Bibelen. I versene inden Peters forespørgsel sva rede Jesus på en henvendelse fra en rig, ung mand, som spurgte: ”Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ (Matt 19,16).

Efter Jesus havde nævnt en række bud, som den unge rigmand kunne overveje, udpegede Jesus en dybere åndelig svaghed: ”Vil du være fuldkom men, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!“ (vers 21). Vers 22 er et af de sørgeligste gravskrifter, som nogensinde er skrevet om en ”dødfødt“ discipel: ”Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.“

Ellen Whites uforglemmelige kom mentar om denne skæbnesvangre be slutning er værd at studere nøje: ”Hvis han havde forstået værdien af den til budte gave, ville han omgående have meldt sig som en af Kristi efterfølgere. Han var medlem af jødernes høje råd, og Satan fristede ham med smigrende fremtidsudsigter. Han ville gerne eje den himmelske skat, men han ville også gerne eje de timelige fordele, som hans rigdom kunne skaffe ham. Han var bedrøvet over, at der var sådanne betingelser. Han ville gerne have evigt liv, men han var ikke villig til at bringe det offer, som krævedes. Prisen for det evige liv syntes ham for stor ...“1

Da den sørgmodige rige unge mand trak sig tilbage, vendte Jesus sig mod disciplene og sagde det, som stadig cho kerer os 2000 år senere: ”Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at kom me igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige“ (vers 22-24).

Glæden ved at være en discipel

”Hvem kan så blive frelst?“ (vers 25), spurgte disciplene forfærdede. Da stil lede en rødmende Peter det spørgsmål, som ingen anden discipel turde stille: ”Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?“ (vers 27).

HVAD FÅR VI UD AF DET?

Kan vi bebrejde Peter det spørgsmål? Jesus talte ofte om den pris, discipel skab koster, som her i Matt 16, da han sagde: ”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig …“ Vi ved, at det koster at være en discipel, men kan det svare sig? Svaret er JA! Her er fem dyre bare glæder, som venter dem, der er vil lige til at dykke ned i discipelskab med Jesus – ”processen at blive som Jesus, ved at tilbringe tid med Jesus.“2

GLÆDEN VED ET MÅLBEVIDST LIV

I Matt 26 kommer Jesus med en dristig forudsigelse om alle disciple, som væl ger at følge ham: ”Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.“

Findes der en større sorg i livet, end al drig at finde det formål, man er skabt til? Her lover Jesus, at alle, som giver deres liv i hans tjeneste, vil finde det formål med livet, som er tiltænkt dem, hvoraf en del er at blive ”menneskefiskere“ (Matt 4,19). Et målbevidst liv er et liv i glæde!

GLÆDEN VED UBETINGET ACCEPT

En af de ting, som jeg elsker mest ved mine forældre, er deres villighed til at acceptere og elske mig, selv når jeg skuffer dem. Hvor vidunderlige de end er, så kan deres accept af mig slet ikke måle sig med Jesu accept af mig. Jesus erklærede: ”Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort“ (Joh 6,37). Har du følt den glæde, man får ved Jesu ubetingede ‘kom som du er’-accept? Discipelskab med Jesus vil forandre dig, men ikke før han accepte rer dig ubetinget.

GLÆDEN VED ET VENSKAB MED KRISTUS OG GUD

Når vi vandrer i fællesskab med Jesus, begynder vi på et venskab med univer sets Gud, og det venskab har fordele: ”Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer“ (Joh 15,15). Al visdom og kraft i universet er tilgængelig for en hver discipel, som indgår i et venskab med Jesus! Det er en glæde, som giver fred til mange omsorgsslidte disciple!

GLÆDEN VED HELBREDENDE HVILE OG GENSKABELSE

I en verden af pandemier og fare er den ne glæde alene prisen værd at vandre med Jesus. Netop nu siger han til os: ”Kom til mig, alle I, som slider jer træt te og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28). Jesus tilbyder, at vi må bære hans åg i stedet for syndens tunge åg. Han lover os dette: ”... I skal finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let“ (vers 29,30).

Ellen White skriver følgende om det te smukke løfte: ”Herren tager aldrig fejl angående sine arv. Han kender de mennesker, han arbejder med. Når de bøjer sig under hans åg, når de opgiver den kamp, som har været nytteløs for

dem selv og for Guds sag, finder de ro og hvile. Når de indser deres egne svag heder og mangler, vil de glæde sig over at gøre Guds vilje.“3

GLÆDEN VED EVIGT LIV OG SÅ

MEGET MERE

Jesus svarede på Peters spørgsmål, og hans svar viser, hvad der måske er den største glæde af dem alle. Lad mig forsikre dig, sagde Jesus: ”Ved verdens genfødsel, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv tro ner og dømme Israels tolv stammer. En hver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv“ (Matt 19,28-29). En dag meget snart vil alle sande disciple regere for evigt sam men med Ham, som har forvandlet os til sin lighed. Det vil være en uudsigelig glæde og fuld af herlighed! (1 Pet 1,8).

1 Ellen White, Jesu liv, DB 2013, s. 453-454.

2 Discipleship Handbook: A Resource for Seventh-day Adventist Members (Review and Herald Pub. Assn., 2018), s. 3.

3 Ellen White, Review and Herald, 23. okt. 1900.

DWAIN N. ESMOND er ordineret præst, forfatter og redaktør. I øjeblikket arbejder han som assisterende direktør/redaktør for Ellen G. White Estate, Inc., hvor han hjælper med forberedelsen og udgivelsen af White Estate relateret indhold.

FOTO: CLAY BANKS /Unsplash

TIL EFTERTANKE

På hvilken måde kan du iden tificere dig med den rige unge mand?

Har du nogensinde ofret noget for Jesus, hvor du oplevede at blive velsignet?

du nogensinde tænkt på selvfornægtelse som en glæde lig oplevelse?

”VI VED, AT DET KOSTER AT VÆRE EN DISCIPEL, MEN KAN DET SVARE SIG? SVARET ER JA!“

”DERVED HERLIGGØRES MIN fader,“ sagde Kristus, ”at I bærer megen frugt.“ Gud vil gennem jer tilkendegive, at han er hellig, gavmild og medfølende. Al ligevel forlanger Frelseren ikke, at di sciplene skal arbejde hårdt for at bære frugt. Han siger til dem, at de skal blive i ham. ”Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer,“ siger han, ”så bed om, hvad I vil, og I skal få det.“ Det er ved ordet, at Kristus bliver i sine efterfølgere.

Dette er den samme levende forbin delse, som symboliseres ved at spise hans kød og drikke hans blod. Kri sti ord er ånd og liv. Når I tager imod dem, tager I imod vintræets liv. I lever ”af hvert ord, der udgår af Guds mund“ (Matt 4,4). Kristi liv i jer frembringer de samme frugter som i ham. Ved at leve i og holde fast ved Kristus. Ved at lade sig støtte af og hente næring fra Kristus, bærer I frugt i lighed med Kristus.

Ved dette sidste møde med sine di sciple gav Kristus udtryk for sit store ønske om, at de skulle elske hinanden, sådan som han havde elsket dem. ”Det te er mit bud,“ gentog han flere gange, ”at I skal elske hinanden.“ Da han var blevet alene med dem i salen ovenpå, var hans første bud: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.“

For disciplene var denne befaling ny; for de havde ikke elsket hinanden, som Kristus havde elsket dem. Han så, at de måtte beherskes af nye tanker og tilskyndelser; at de måtte handle ef ter nye principper. Gennem hans liv og død skulle de få en ny opfattelse af, hvad kærlighed er. Befalingen om, at de skulle elske hinanden, fik en ny mening i lyset af, at han ofrede sig selv. Hele nådens værk er en uophørlig tjeneste i kærlighed, i selvfornægtende selvop ofrelse. Kristi liv her på jorden tilken degav en kærlighed fra Gud, som ikke kunne holdes tilbage. Alle, som har la det sig fylde af hans ånd, vil elske, som han har elsket. Det princip, som Kristus levede efter, vil være drivkraften i al de res omgang med hinanden.

KÆRLIGHED ER BEVISET

Denne kærlighed er beviset på, at de er hans disciple. ”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlig hed til hinanden.“ Når mennesker er knyttet til hinanden, ikke ved magt eller selviskhed, men ved kærlighed, så tilkendegiver de påvirkningen af en indflydelse, som overgår enhver jordisk indflydelse. Hvor denne enhed findes, beviser den, at Guds billede bli ver gendannet i menneskene, at der er blevet indpodet et nyt livsprincip. Den viser, at der i den guddommelige natur er styrke til at modstå det ondes over naturlige kræfter, og at Guds nåde kan betvinge den medfødte menneskelige egoisme.

Når denne kærlighed viser sig i me nigheden, vil den helt sikkert vække Satans vrede. Det var ikke nogen let vej, Kristus anviste sine disciple! ”Når ver den hader jer,“ sagde han, ”skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af ver den, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har ud valgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, for di de ikke kender ham, som har sendt mig.“ Evangeliet skal fremmes ved of fensiv kamp på trods af modstand, fa rer, tab og lidelser. Men de, som udfører denne gerning, følger blot i deres Me sters fodspor.

KRAFTEN TIL AT BEKÆMPE SATAN

Som verdens Frelser blev Kristus kon stant konfronteret med tilsyneladende nederlag. Han, som var nådens sende bud til vor verden, syntes kun at udret te lidt af det, han længtes efter at gøre for at opløfte og frelse. Sataniske kræf ter modarbejdede ham konstant. Men han ville ikke tabe modet. Han siger

ved Esajas’ profeti: ”Forgæves har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter. Dog, min ret er hos Herren, min løn er hos min Gud. … Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke.“ (Es 49,4-5). Det er til Kristus, dette løfte gives: ”Dette siger Herren, Israels Hellige, som løskøber det, til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk, til herskernes tjener. … Dette si ger Herren: … Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, så du kan genrej se landet og fordele de øde jordlodder. Til fangerne skal du sige: Gå ud! og til dem i mørket: Kom frem!“ … ”De skal hverken sulte eller tørste, hede og sol skal ikke plage dem, for han skal føre dem i sin barmhjertighed og lede dem til kildevæld.“ (Es 49,7-10).

Jesus støttede sig til disse ord, og han gav ikke Satan nogen fordel. Da Kristus måtte tage det sidste ydmygende skridt, da den dybeste sorg fyldte ham, sagde han til sine disciple: ”Verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre.“ ”Denne verdens fyrste er dømt.“ ”Nu skal denne verdens fyrste jages ud.“ (Joh 12,31). Med profetisk blik fulgte Jesus de begivenheder, der ville finde sted under hans sidste store strid. Han vidste, at når han kunne sige: ”Det er

fuldbragt“ (Joh 19,30), ville hele Him melen juble. Hans øre opfangede den fjerne musik og sejrsråbene i de him melske boliger. Han vidste, at dødsklok kerne så ville ringe for Satans rige, og Kristi navn ville blive forkyndt i hele universet.

Kristus frydede sig over, at han kun ne gøre mere for sine efterfølgere, end de kunne bede om eller tænke på. Han talte med vished, fordi han vidste, at et almægtigt dekret var blevet udstedt, før verden blev skabt. Han vidste, at sand heden, bevæbnet med Helligåndens almagt, ville sejre i kampen mod det onde, og at den blodplettede fane ville vaje sejrrigt over dem, der fulgte ham. Han vidste, at hans trofaste disciples liv ville komme til at ligne hans eget, en uafbrudt række af sejre, der ikke ville blive erkendt her, men ville blive det i det fremtidige liv.

EN TRO SOM HANS

”Sådan har jeg talt til jer,“ sagde han, ”for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.“ Kristus svigte de ikke, han tabte heller ikke modet, og hans disciple skal udvise en tro, der er af samme udholdende art. De skal leve, som han levede, og arbejde, som han ar bejdede, fordi de er afhængige af ham som forbillede. De skal være i besid delse af mod, energi og udholdenhed. Skønt deres vej kan se ufremkommelig ud, vil de med hans hjælp komme vi dere. De skal ikke fortvivle over noget, men håbe på alt. Med sin kærlighed har Kristus forbundet dem med Gud. Det er hans hensigt, at de skal få del i univer sets største kraft til at modstå det onde, en kraft, som hverken jorden eller dø den eller helvede kan besejre, en kraft, der sætter dem i stand til at sejre, som Kristus sejrede. Kristus har bestemt, at Himmelens orden, Himmelens sty reform, Himmelens guddommelige harmoni skal åbenbares i hans menig hed på jorden. Således bliver han her

liggjort ved sit folk. Ved dem skal Hans lys uhindret skinne for verden. Kristus har givet sin menighed tilstrækkelige muligheder til, at han selv skulle kun ne modtage et stort, herligt udbytte fra sit genløste, dyrekøbte ejendomsfolk. Menigheden, der har fået Kristi retfær dighed som gave, skal over for alle vid ne om hans rigdom af barmhjertighed, nåde og kærlighed. Kristus betragter sit folk i deres renhed og fuldkommen hed som belønningen for sin ydmygelse og som en forøgelse af sin herlighed.

Frelseren endte sin belæring med stærke og håbefulde ord. Så udøste han, hvad der tyngede hans sind, i bøn for sine disciple. Han så op mod Him melen og sagde: ”Fader, timen er kom met. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har gi vet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.“

Dette uddrag er fra bogen Jesu liv, DB 2013, s. 598-601. Syvendedags adventister tror, at ELLEN WHITE (1827-1915) brugte den bibelske profetis gave i løbet af over 70 års tjeneste.

FOTO: NICHOLAS SAFRAN /Unsplash

TIL EFTERTANKE

Hvordan kan vi repræsentere Kristi karakter i verden?

Diskuter tanken om at ”leve, som han levede, og arbejde, som han arbejdede.“ Hvordan påvirkede Kristi hensigt den måde, han levede og arbejdede på?

Hvilke våben kan vi bruge til at bekæmpe mismodighed og frygt, når vi står overfor fristelser?

”NÅR MENNESKER ER KNYTTET TIL HINANDEN... VED KÆRLIGHED, SÅ TILKENDEGIVER DE PÅVIRKNINGER AF EN INDFLYDELSE, SOM OVERGÅR ENHVER JORDISK INDFLYDELSE.“

Hele verden

ne ansigt til at lyse op efter en lang arbejdsdag. ”Din mor bad mig om at købe en masse lækre gulerødder, ærter og broccoli, så jeg tror, at der venter en lækker grøntsagssuppe med friskbagt brød til aftensmad. Jeg købte endda nogle æbler og bananer til dessert.“

lille pige. Jeg er bare mig. Hvordan skal jeg kunne gøre, som præsten sagde?“

Far nikkede langsomt. ”Det er en god pointe,“ sagde han. ”Verden er ret stor, og der er millioner og atter millioner af mennesker i den. Alle har travlt og ren der frem og tilbage. De prøver at holde sig i live, kæmper mod sygdomme og prøver at beskytte sig selv og deres fa milier. Hvordan skal vi kunne hjælpe dem?“

Pludselig styrede far lastbilen ind til kantstenen. ”Jeg kommer straks til bage,“ sagde han. Sarah så ham tage en pose æbler fra indkøbsposen og skynde sig hen til en mand, som stod med et skilt ved vejen. På skiltet stod der: ”Jeg er sulten. Hjælp venligst!“

Et par minutter senere stoppede far lastvognen igen og sprang ud. Han skyndte sig hen til en dame, som sad i en kørestol, og som ventede på at kryd se gaden. Han hjalp hende over på den anden side, så hun kunne komme sik kert frem.

Så smilede og vinkede han til en mand, som sad på en bænk og så trist ud.

Manden smilede og vinkede tilbage.

SARAH KIGGEDE UD ad vinduet i sin fars lastvogn og så trafikken snegle sig forbi. Hvordan kan det lade sig gøre? tænkte hun med rynket pande. Der er så mange mennesker, og jeg er kun én lille pige.

Far åbnede døren i chaufførsiden og satte en pose med dagligvarer på sædet ved siden af hende. Så hoppede han ind i lastvognen og tog sin sele på. ”Er du sulten efter grøntsagssuppe?“ spurgte han med et smil, som fik hans solbru

Han startede motoren og manøvre rede forsigtigt lastvognen ud i trafik ken. Sarah smilede: ”Ja, jeg kan godt lide suppe,“ sagde hun stille, og kigge de igen ud ad vinduet på bilerne og de mennesker, som lastvognen passerede. ”Er du okay?“ spurgte hendes far, imens han skævede hen imod hende. ”Du ser så alvorlig ud, og du snakker ikke så meget, som du plejer.“

Sarah rystede på hovedet. ”Jeg har det fint, men jeg forstår det bare ikke.“

”Hvad forstår du ikke?“

Pigen kiggede over på sin far. ”Sidste sabbat sagde præsten ovre i kirken, at vi skulle tage Guds kærlighed med ud til alle i hele verden. Kan du huske det? Han sagde: ’Gå ud til hele verden!‘“ Hun sukkede og sagde: ”Men jeg er kun én

Da far kom tilbage til lastvognen, smilede Sarah og sagde: ”Okay, okay, jeg har forstået det. Hele verden er alt så også de mennesker, som er lige om kring os, ik? Jeg kan hjælpe de folk, som jeg kan se lige uden for mit vindue.“

Far smilede: ”Og ved du, hvad der passer godt sammen med kærlige ger ninger?“

Faderen og datteren smilede og sag de på samme tid: ”Grøntsagssuppe!“

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Prøv i denne uge at lave en liste, hvor der står, hvordan du kan hjælpe folk. Og gå så og giv Guds kærlighed til dem. Husk, at der findes ikke venlige gernin ger, som er for små. I deres verden kan det være en kæmpe hjælp!

At fiske efter mennesker

”JEG VIL GERNE være en discipel,“ sagde Sarah ved spisebordet.

Mor og far gik i stå med skeen halv vejs op til munden.

”OK,“ sagde far.

”Det er da dejligt,“ sagde mor med et smil.

Duften af friskbagt brød og grønt sagssuppe fyldte køkkenet, imens den lille familie nød deres måltid sammen. Både mor og far vidste, at når deres datter kom med sådan en erklæring, så havde hun tænkt meget over det, og der skulle til at ske noget vigtigt. ”Kan du begynde med at være en discipel efter maden?“ foreslog mor. ”Jeg vil så nødig, at din suppe bliver kold.“

Sarah grinede. ”OK,“ sagde hun, og tog en stor bid af sit friskbagte stykke brød. ”Men jeg er lidt spændt på det.“

Far gav mor et lille blink med øjet og nikkede. ”Min datter, disciplen,“ sagde han med et smil. ”Det kan jeg godt lide!“

Senere på aftenen fandt mor sin lille pige liggende på sengen med en børne bibel. Det var kun nogle få år siden, at mor havde læst bøgerne for hende, og nu læste hun selv takket være de tålmo dige skolelærere.

”Nå,“ sagde mor og satte sig på kan ten af sengen. ”Hvad er det så, at discip le gør?“ Sarah grinede. ”Åh det er me get spændende,“ sagde hun begejstret. ”Først lærer de alt det, de kan om Jesus. Så går de ud og viser andre folk, hvor dan Jesus var.“

”Det lyder da også spændende,“ sag de mor.

”Og de fortæller historier fra Bibe len, ligesom de her.“ Sarah viste bogen frem. ”Og de hjælper folk, som er ban ge og bekymret. Nogle gange rejser de forskellige steder hen for at sikre sig, at fattige mennesker får mad, og at der er læger til at tage sig af de syge. De syn ger endda sange om Jesus. Jeg kender mindst tre kanongode sange om Jesus.“ Pigen tænkte sig lidt om. ”Åh, og så ud driver de onde ånder.“

”Hvad gør de?“ gispede mor.

”Bare rolig,“ fnisede Sarah. ”Det er ikke så skræmmende, som du tror. Jeg lærte i sabbatsskolen, at når du beder

for en person, så vil enhver ond ånd, som måske kunne være i nærheden, flygte i en fart. Læreren sagde også, at bøn jager de onde ånder væk, som spre der vrede, sorg og skyldfølelse. Det er kraftfulde ting!“

Mor rakte ud og kærtegnede pigens ansigt. ”Wow, min datter, disciplen. Jeg tror, at Jesus vil hjælpe dig hvert eneste skridt på vejen, Sarah. Han vil være hos dig, hvor end du går hen, og han vil lære dig, hvad du skal sige og gøre. Når vi har Jesus som partner, så er vi i gode hænder.“

Sarah nikkede. ”Det er derfor, at jeg læser denne her bog igen. Hvis jeg skal arbejde sammen med ham, så bliver jeg nødt til at vide alt, hvad jeg kan om min partner.“

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Tænk på din yndlingshistorie om Jesus. Hvilke tre ting sætter du mest pris på ved ham?

Prøv at komme på fire forskellige måder, hvor du kan være mere ligesom Jesus, imens du deler hans kærlighed med andre.

SAGDE TIL DEM: ’KOM OG FØLG MIG, SÅ

JEG GØRE JER TIL MENNESKEFISKERE.‘“

De hader mig

vede. ”Han hader mig. Han hader mig simpelthen.“

Far blinkede med øjnene. ”Wow, det må have gjort ondt.“

”Og nogle af de andre børn sagde, at jeg bare prøvede på at imponere Peter med mine matematikevner. Nu hader de mig også.“ Sarah rystede på hovedet. ”Det er noget møg at være en discipel!“

SARAH HOPPEDE OP i lastvognen, læ nede hovedet mod sædet og sukkede dybt. Far kiggede på hende i et stykke tid. ”Hvad skete der?“ spurgte han blidt. ”Dumpede du til en prøve? Tabte dit ba seballhold i frikvarteret? Sagde nogen noget grimt til dig?“

Sarah så på eleverne, der skyndte sig afsted til skolebussen. ”Nej, nej og … ja,“ sagde hun.

”Har du lyst til at snakke om det?“

”Jeg vil bare gerne være en god disci pel.“

”Det ved jeg.“

”Jeg vil bare gerne dele Guds kærlig hed.“

”Det ved jeg.“

”Hvordan kan det så være, at da jeg sagde til min klassekammerat Peter, at han ikke burde snyde til matema tikprøven, men at jeg kunne hjælpe ham, så han kunne lære 9-tabellen, så sagde han: ’Lad mig være. Bare gå væk! Jeg har ikke brug for din hjælp!‘ Og så kaldte han mig noget grimt.“ Sarah tø

Sarahs far kørte ud af parkerings pladsen og begyndte at køre hjem. ”Må jeg dele et bibelvers med dig?“ spurgte han.

”Tja, hvorfor ikke,“ sagde Sarah uden begejstring.

”Johannesevangeliet kap. 15, vers 18, siger: ’Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.‘“

Sarah rynkede panden. ”Hvem sag de det?“

”Jesus.“

”Er det rigtigt?“

”Jep! I det næste vers sagde han: ’Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader ver den jer.‘ Der var nogle folk, der hadede Jesus, når han ville hjælpe dem.“

”Hvorfor?“

”Tja, der er nogen, som bare ikke sto ler på Guds kærlighed. De tror, at det fungerer på samme måde som jordisk kærlighed, hvor du skal give noget til gengæld. De tror, at hvis man er venlig imod dem, så er det, fordi du vil have

noget til gengæld. Og hvad det end er, så har de ikke lyst til at gøre det.“

”Jamen, det er da fjollet,“ sagde Sa rah. ”Jeg ville bare gerne hjælpe Peter med at klare prøven og undgå at få bal lade.“

”Det er, fordi du udøver Guds kær lighed og ikke jordisk kærlighed. Jesus drog omsorg for andre, bare fordi han elskede dem, og han ville gerne have, at de gjorde, hvad der var rigtigt. Men der var nogle mennesker, som ikke havde lyst til at gøre, hvad der var rigtigt, så de afviste Jesus. Og de hadede ham.“

Sarah lukkede øjnene. ”Der er så meget, jeg skal lære om det at være en discipel.“

”Ej, det ved jeg nu ikke,“ sagde hen des far med et grin. ”Det lyder som om, at Gud allerede er ved at lære dig nogle vidunderlige ting. Han er i gang med at hjælpe dig med at vokse og modnes. Det kan vi takke ham for.“

Og det gjorde de.

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Prøv i denne uge at lave en liste, hvor der står, hvordan du kan hjælpe folk. Og gå så og giv Guds kærlighed til dem. Husk, at der findes ikke venlige gernin ger, som er for små. I deres verden kan det være en kæmpe hjælp!

”NÅR VERDEN HADER JER, SKAL I VIDE, AT DEN HAR HADET MIG FØR JER.“

/ JOH 15,18

Lyset

”HVORFOR BLEV DU ikke sur?“

Sarah kiggede op fra sin fysikbog og så sin klassekammerat Justin Wilcox stå ved siden af hende. Sveden dryp pede ned ad hans ansigt, og han havde hattehår fra sin kasket. ”Hvad sagde du?“ spurgte hun.

”Terry sagde, at du slog hans arm, men det gjorde du ikke, og så sendte læreren dig ind i resten af frikvarte ret. Du gik bare ind uden at sige noget. Hvorfor blev du ikke sur?“

Sarah lænede sig tilbage i stolen. ”Jeg spurgte min mor, hvorfor Terry er led ved mig. Hun sagde, at han er vred, for di hans far er rejst, og han kommer nok ikke tilbage. Så han går rundt og siger vrede ting, fordi han faktisk er ked af det. Jeg tror måske, at han gerne vil have, at andre også skal være kede af det.“

Justin rynkede panden. ”Så du gik glip af dit frikvarter udenfor, fordi du ikke ville skabe problemer for den dreng, som fik dig til at gå glip af dit frikvarter?“

Sarah trak på skuldrene. ”Det, tror jeg nok, er rigtigt.“

”Du burde have slået hans arm,“ ind rømmede Justin. ”Han havde jo allere de sagt, at du gjorde det.“

Sarah grinede. ”Det er ikke, hvad en discipel gør.“

”En discipel? Hvad snakker du om?“

Sarah sukkede. ”Jeg lærte i kirke, at jeg burde være en discipel for Jesus. At være en discipel betyder, at man nogle gange skal sætte andre før sig selv, selv når de fortæller løgne om dig. Terry er både ked af det og vred, og det kan jeg

vist nok godt forstå. Hvis jeg diskutere de det med ham eller sladrede om ham, så ville han bare få det værre, og det vil le jeg ikke have.“

Justin rystede på hovedet og gik hen imod døren. ”Du er underlig Sarah. Held og lykke med det der discipel-no get.“

Sarah smågrinede. ”Tak Justin. Det får jeg brug for.“

Få minutter senere fornemmede Sa rah, at der stod nogen ved siden af hen de. Da hun kiggede op, så hun Terry stå ved siden af hende. ”Undskyld,“ sagde drengen. ”Jeg fortalte læreren, hvad jeg gjorde, og hun sagde, at jeg skulle være indenfor i resten af frikvarteret. Hun sagde, at du gerne må gå ud igen, hvis du har lyst.“

Sarah tænkte sig om i et øjeblik. ”Hvad ved du om månen?“

Terry rynkede panden. ”Månen?“

”Ja. Jeg læser om månen, og jeg for står ikke, hvordan den kan få tidevan

det til at stige og falde. Du virker altid til at vide meget om fysik. Kan du for klare det for mig?“

Terry smilede. ”Jeg elsker månen,“ sagde han begejstret, og satte sig ved si den af Sarah. ”Ser du, der er noget, som hedder tyngdekraften .“

Imens deres klassekammerater le gede udenfor, sad den triste dreng og disciplen og snakkede om solsystemets hemmeligheder.

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Hvordan tror du, at en af Jesu disciple ville håndtere disse situationer?

1. Klassen får en ny elev.

2. En klassekammerat, som bor i nærheden af dig, er syg, og kan i kke få lavet alle sine lektier.

3. Nogen kalder dig noget grimt i frikvarteret.

”I ER VERDENS LYS. EN BY, DER LIGGER PÅ ET BJERG, KAN IKKE SKJULES.“

MATT 5,14

Præstens lære

deres hjerter, og de leder altid efter må der, hvor de kan bruge den kærlighed. De vil gerne vide, hvordan de kan blive bedre til at tjene deres familie, tjene de res venner, tjene deres klassekammera ter, endda tjene deres land.“

”Hvad laver de så på den skole?“ spurgte Sarah.

Miller. ”Så mit råd til dig er, at du skal tilbringe mere tid sammen med folk, komme med opmuntrende ord på de sociale medier, være aktiv i din menig hed og udvikle dine talenter. Det er alt sammen en del af det at gå i kærligheds skolen.“

/ EF 15,18

PASTOR MILLER KIGGEDE op fra sin computer og så, at der stod en i døren til kirkekontoret. ”Jamen, hej med dig Sarah. Hvad har fået dig til at komme til vores smukke kirke på en tirsdag?“ Sarah lagde sin rygsæk ved siden af læderstolen henne ved vinduet og sat te sig med et suk. ”Er der en skole for disciple?“ spurgte hun. ”Jeg tror, at jeg har brug for en lektion eller to.“

”Om hvad?“

”Om hvordan man kan være en bed re discipel! Nogle gange klarer jeg det ret fint. Andre gange bliver jeg forvir ret og klokker i det. Jesus bliver sikkert flov over mig.“

”Åh,“ sagde Miller, imens han nikke de. ”Det lyder, som om du burde gå på Guds Skole .“

”Hvad for noget?“

”Guds Skole . Den går alle disciple i, som er i lære og har brug for hjælp.“

Sarah lænede sig frem i stolen. ”Hvor er den henne?“

”Tja, det kan være en kirke, en sab batsskole eller dit hjem. Jeg har endda gået på skolen i et fængsel.“

”Et fængsel?“ udbrød Sarah. ”Det for står jeg ikke.“

Manden grinede. ”Guds Skole er ikke et bestemt sted, Sarah. Det er en hold ning. Disciple har en masse kærlighed i

”De studerer Bibelen, de lærer af hin anden, de udvikler personlige talenter, som vil hjælpe dem til at dele endnu mere af Guds kærlighed. Det er ligesom en musiker, som spiller på sit instru ment, eller en kunstner eller en foto graf, som tager smukke billeder. Jeg bestiller opmuntrende bøger online, som jeg giver til de indsatte i det lokale fængsel. De sætter pris på det.

Ser du, vi lærer mere om Guds kær lighed, når vi deler Guds kærlighed. Al vores træning og det, vi studerer, udvikler vores talenter og gør os bedre til det, vi gør. Hvis vi bliver forvirrede eller klokker i det, så hjælper Jesus os med glæde med at løse problemet.“

Sarah tænkte sig om: ”Så Jesus bliver ikke flov over mig. Han tænker bare: Hør, den discipel har brug for lidt mere træning.“

”Det er fuldstændig rigtigt!“ sagde

Sarah smilede bredt, da hun gik hen imod døren. ”Tak pastor Miller,“ sagde hun. ”Jeg vil starte i den skole i dag!“

”Vi ses til time.“ svarede han, imens han vinkede.

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Her er dine opgaver i kærlighedsskolen. Sæt en ring rundt om dem, du vil løse i denne uge.

Hver dag i en uge skal du læse et kapitel i evangelierne (Matthæus, Markus, Lukas eller Johannes).

Tilbring en time ude i naturen, hvor du beder Gud om at vise dig noget utroligt.

Øv dig på et af dine talenter, indtil du er blevet bedre til det, og del det så med en anden.

”INTET RÅDDENT ORD MÅ UDGÅ AF JERES

MUND, KUN ET GODT ORD TIL NØDVENDIG OPBYGGELSE, SÅ

DET KAN BLIVE TIL VELSIGNELSE FOR DEM, DER HØRER DET.“

”HVAD ER DET?“ spurgte Sarah, da hun sad ved siden af sin bedstefar på sofa en. Ilden fra pejsen kastede et varmt lys hen over tæppet på stuegulvet.

”Nåh, mener du det her gamle ar?“ svarede bedstefar, imens han kiggede på sin venstre arm, som Sarah pegede på. ”Den fik jeg, da jeg var politibetjent. Der var en, som ikke kunne lide, at jeg prøvede på at forhindre ham i at begå kriminalitet, så han skød mig.“

Pigen rynkede panden. ”Gjorde det ondt?“

”Ja, meget!“

”Hvad skete der med ham, som skød dig?“

”Han kom i fængsel.“

”Det var du sikkert glad for!“

Bedstefar rystede langsomt på hove det. ”Ikke rigtigt. Det gjorde mig ked af det, at jeg ikke kunne hjælpe ham til at leve et bedre liv.“

”Han skød dig bedstefar! Han skød dig! Du har et ar som bevis!“

”Tja, altså han affyrede pistolen. Men jeg vil hellere leve med et ar og være fri, end at leve uden et ar, men være i fæng sel. Ville du ikke også?“

Sarah nikkede langsomt. ”Hvorfor sårer onde folk gode folk? Hvorfor laver de ar?“

Manden rynkede panden. ”Jeg tror, at onde folk ikke kan lide gode folk. Måske er de misundelige. Måske tæn ker de: ’Den gode person får mig til at se dårlig ud. Så jeg vil såre ham, og så bliver han måske ond ligesom mig. Så er jeg ikke den eneste, som er ond.‘“

”Jesus har ar,“ sagde Sarah blidt. ”Præsten i kirken sagde, at arrene er i Jesu hænder og i hans side, som han fik, da onde mennesker hængte ham op på et kors. En dag kommer jeg til at se dem.“

”Det ved jeg,“ sagde bedstefar trist. ”Og apostlen Paulus blev pisket flere gange, fordi han prædikede om Jesu kærlighed. Hans ryg havde mange ar.“

”Holdt han op med at prædike?“

”Næ nej! Han prædikede endnu flere steder. Senere skrev han: ’Jeg har ar på min krop. De viser, at jeg tilhører Jesus Kristus.‘ Han skammede sig ikke. De ar var bevis på, at han var en sand discipel.“

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Understreg det du helst vil have.

Et liv fyldt med Satans onde handlinger

Et evigt liv med Jesus i Himlen

”Jeg prøver på at være en discipel,“ sagde Sarah eftertænksomt.

”Det ved jeg,“ svarede bedstefar. ”Nogle gange bliver disciple såret af folk, som ikke kan lide, hvad de siger, prædiker, synger eller skriver. Nogle gange kommer arrene fra sårende ord eller lede handlinger. Men sande di sciple ved, at de ar betyder, at de deler Guds kærlighed.“

”Jeg er ked af, at du blev skudt bed stefar,“ sagde Sarah.

”Det er prisen, man nogle gange be taler for at være en god politibetjent,“ sagde bedstefar.

Et liv fyldt med Guds velsignelser

Et kort liv på denne jord

En samvittighed fuld af skyld og skam

En ren og håbefuld samvittighed

Ar”HEREFTER MÅ INGEN VOLDE MIG BESVÆR; FOR JEG BÆRER JESU SÅRMÆRKER PÅ MIN KROP.“

At besvare kaldet

PASTOR MILLER SMILEDE til menig heden, da han gentog sine ord. ”Er der nogen her, som gerne vil dedikere deres liv til Jesus? Er der nogen, som gerne vil rejse sig og erklære: ’Jeg vil gerne være en af Kristi disciple og følge ham, hvor end han leder mig?‘“

Sarah sad næsten forrest i kirken sammen med sine forældre, da præsten kom med sin appel. Hun følte en stor glæde indeni, for hun havde allerede besvaret det kald nogle måneder forin den. Hun havde valgt at være en disci

pel, og selvom det ikke altid var nemt, så vidste hun, at det var den rigtige be slutning.

Lige fra det øjeblik, hvor hun rejste sig og sagde: ”Jeg vil gerne være en di scipel“, havde hendes liv været fuldt af udfordringer og muligheder. Sarah havde endda snakket med nogle af sine klassekammerater og inviteret dem til at komme til nogle specielle møder i hendes kirke – til møder fyldt med smuk musik og sjove historier. Nogle af dem var endda gået med, og de havde nydt at lytte til pastor Miller og høre an dre folk dele deres talenter. De unge be søgende kunne især lide manden, som spillede på marimba, og kvinden, som sang, imens hun spillede på en ukulele. Flere af hendes klassekammerater var der sammen med deres forældre, og de sad ved siden af hende, imens de lytte de til orgelspillet, og Miller ventede på svar fra hans appel.

Pludselig hørte Sarah kirkebænken, som hun sad på, knirke, da nogen rejste

sig op. Hun kiggede over for at se, hvem det var, og hun gispede. Det var Terry –drengen, som havde givet hende proble mer i skolen. Han havde løjet om hende, gjort nar ad hende og gjort hendes liv sværere. Med tiden var han blevet lidt venligere, men hans tidligere handlin ger gjorde stadig ondt.

Nu stod han i en kirke fyldt med mennesker og sagde: ”Jeg vil gerne være en discipel. Jeg vil gerne give mit liv til Jesus.“

Der var flere i menigheden, som rej ste sig, men det lagde Sarah ikke mær ke til. Hun indså, at Jesus havde brugt hende til at røre et andet menneskes hjerte.

Hun havde aldrig følt så stor en glæ de i hele sit unge liv.

Imens præsten bad for dem, som stod op, kunne Sarah mærke, hvordan hun fik tårer i øjnene. Det havde foran dret hendes liv, da hun besvarede kal det til at blive en discipel, og hun kunne slet ikke forestille sig at være andet end en discipel. Lige meget hvad der skete i fremtiden, så vidste hun, at hun altid ville dele Guds kærlighed med alle, hun mødte. Hun ville altid være en discipel.

Da præsten afsluttede sin bøn, slutte de Sarah af med et højlydt ”Amen!“

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Kunne du tænke dig at være en disci pel? Så skal du blot bede denne bøn hver morgen:

”Kære Jesus. Jeg vil gerne være en af dine disciple. Lær mig, træn mig og vejled mig på hvert eneste skridt af min vandring. Jeg tilhører dig. Amen!“

Det er aldrig for sent

Satans magt, og din egen selvstændige, stædige vilje,“ skrev hun. Hun mindede ham om, at han blev nødt til at overgive sit liv til Gud.

Så skete der noget utroligt. Edson troede på hende. Han sagde til sig selv: Jeg er ikke på den rigtige vej til himlen. Jeg bliver nødt til at forandre mig.

KALD: ’HER ER JEG; SEND MIG.‘“

/ ELLEN WHITE *

ELLEN WHITE VENDTE og drejede sig i søvne. Drømmen virkede så ægte. Hun så på sin søn, Edson, imens han legede med en gruppe venner på stranden. De var så fokuseret på, hvor sjovt de havde det, at de ikke lagde mærke til, at de kom længere og længere væk fra bredden.

Bølgerne blev højere og højere og skyllede lydløst hen imod gruppen, in den den knækkede med et brøl. Ellen gispede. ”Skynd jer!“ råbte hun, imens vinden, vandet og bølgerne larmede. ”Understrømmen! Understrømmen!“

Ellen vidste, at når bølgerne gik til bage ud mod havet, så kunne de hive de unge mennesker med ud. De ville sik kert drukne. Pludselig hørte hun Edson skrige. Så vågnede hun, og hun rystede.

Men hendes søn var ikke ung. Han var 43 og boede langt væk. Han havde haft et smertefuldt liv, hvor han havde begået mange fejl, og hvor han havde løjet om sine forhold. Ellen havde endda været nødt til at betale kaution for at få ham ud af fængsel flere gange.

Edsons far var død, og det var to af hans brødre også. Han var imod alt, hvad hans mor stod for, og det havde han sagt til hende flere gange.

Ellen White skrev et brev til ham den samme dag og fortalte ham om mare ridtet. ”Understrømmen repræsenterer

Og det gjorde han faktisk! Efter en del bøn begyndte han så på en helt ny tjeneste. Han sejlede på et lille damp skib, kaldet Morning Star, på Missis sippifloden og ned til det sydlige USA. Han brugte den som kirke og skole for sorte amerikanere i det område og del te evangeliet med dem. Med tiden hjalp han med at oprette 15 skoler, et forlag, der skaffede bøger til sorte amerikane re, og et sanatorium som kunne hjælpe dem med deres medicinske behov.

Edson Whites historie giver en vid underlig illustration af to vigtige lekti oner. For det første bør forældre aldrig give op med hensyn til deres børn. El len skrev mange breve til sin søn, og hun fortalte ham altid, hvor meget hun elskede ham. For det andet er det aldrig for sent at blive en af Jesu disciple.

Det er grunden til, at Edson var klar, da han endelig lod Jesus komme ind i sit hjerte, og han hørte frelseren sige: ”Gå ud i verden, og del min kærlighed,“ ”Jeg vil gå!“ sagde han med glæde.

Det er, hvad disciple gør.

* Selected Messages, 2. bd., s. 168

GØR DIG KLAR TIL AT GÅ UD

Er du klar til at gå ud og være en discipel? Bed over disse ideer:

Meld dig som frivillig i et lokalt suppe køkken og server maden med et smil. Find muligheder for at indsamle penge til ADRA.

Tilbyd at hjælpe til i kirken. Skriv opmuntrende hilsner til nogen, som har det svært.

Bestillinger af ekstra læsninger

”GLÆDEN, SUCCESEN, HERLIGHEDEN VED AT TJENE JESUS ER ALTID AT VÆRE KLAR MED ET LYTTENDE ØRE FOR AT BESVARE MESTERENS

Udgiver Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16, 2850 Nærum

Redaktør Holger Daugaard

Grafisk opsætning Benjamin Lundqvist

Oversættelse Marianne Rasmussen

Redigering og korrektur Holger Daugaard Robert Svendsen Anne-May Müller

Tryk PR Offset, Fredericia