Adventnyt nr. 5, oktober 2023

Skole for livet – livets skole

Uddannelse er mere end skolegang, det handler om hele mennesket – hele livet igennem

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C

2850 Nærum

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302

MobilePay: 45 084

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Næstformand

Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Peter Larsen, tlf. 4087 6799 (Kommunikation og medie, K-skolen)

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Bjørn Johansen (Koordinering af sabbatskolen)

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Dansk Bogforlag

Tlf. 4558 7792

Concordiavej 16

2850 Nærum danskbogforlag.dk

Foreningen for Danske Adventistseniorer

Formand:

Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk

HappyHand

Adventistkirkens genbrug

Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk

Arkivleder:

Preben Jalving, tlf. 20786423

Himmerlandsgården

Tlf. 9858 1121

Als Oddevej 71

Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 4558 7770

Concordiavej 16

2850 Nærum

kskolen.dk · info@kskolen.dk

Bank: 0890 0001069965

Adventnyt nr. 5 oktober 2023

INDHOLD

03 Leder

04 Kort nyt

08 Unionens sider: Sidder håret rigtigt?

10 Idealisterne ved Vejle Fjord

15 Nærum Privatskole har fået ny skoleleder

16 Europæisk lærerstævne i Serbien

20 Ny leder i ADRA

21 Brobyggere

ADRAnyt: Tag-ud-sider

23 Fra mester i vægtløftning til engageret adventist

25 Boganmeldelse

26 50 år med sol på bakken

ADRA Danmark

Tlf. 4558 7700

Concordiavej 16, 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær:

Jens Vesterager, tlf. 4558 7702

Plejecenter Solbakken

Tlf. 8911 1300

Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk

Leder: Claus Mester Christensen

Plejecenter Søndervang

Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk

Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen

Tlf. 7589 5202 vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk

Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

Øvrige skoler

Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk

Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk

Roskilde Private Skole rps.dk

Svanevej Privatskole svanevejprivatskole.dk

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på anna.falk@adventist.dk

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773 , hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

28 Blive-weekend med gudstjeneste og kagebord

29 På 70.000 favne vand

30 SABUS

To nye ” et år for Herren“

TeenCamp 2023

Udfordringer og fællesskab i Sopron Inspiration og ledertræning

Den store Julefest

34 Seniorsiderne Perspektiv eller selvperspektiv Latinkredsen i Daugård Seniortræf

Forside: Iben Bidstrup fortæller børnehistorie ude i det fri under jubilæumsgudstjenesten i Vejlefjordkirken.

Foto: Holger Daugaard.

Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Adventnyt

Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann

Tryk PR Offset, Fredericia

SKOLE

for livet

DE FØRSTE ADVENTISTER indså tidligt betydningen af uddannelse. De første skoler så dagens lys få år efter adventbevægelsen blev indledt, og Ellen Whites banebrydende tanker om uddannelse som et livsvarigt projekt skrev hun ned i bogen ”Uddannelse“. Her gør hun op med ideen om, at uddannelse kun handler om det intellektuelle, idet hun tværtimod påpeger, at uddannelse handler om hele mennesket. Derfor varer det også hele livet.

Siden dengang har kirkens skolesystem udviklet sig eksplosivt, så der nu ifølge den seneste statistik verden over drives over 9.500 skoler med over 2 millioner elever. Spørgsmålet er, om vi som adventister stadig er tro mod de principper for holistisk uddannelse, som vi altid har stået for?

I dette nummer af Adventnyt er der særligt fokus på skolearbejde og uddannelse. I sommer afholdt Transeuropæisk Division et lærerstævne, som de gør hvert femte år. Det var på mange måder givende, måske ikke først og fremmest fagligt, men snarere ånde -

ligt. Her blev vi mindet om, hvorfor vi dybest set driver skoler – nemlig for at vise eleverne vejen til Gud. Naturligvis skal vores skoler sikre solid faglig undervisning, men det er der så mange andre skoler, der også gør. Vi må aldrig glemme det egentlige formål med vores uddannelsesinstitutioner:

”Vores forestillinger om uddannelse har en for snæver og for ringe rækkevidde. Der behøves en større horisont og et højere mål. Sand uddannelse betyder mere end blot at følge en bestemt studieplan. Den betyder mere end en forberedelse til det nuværende liv. Den omfatter hele mennesket og hele det tidsrum, som et menneske har mulighed for at gennemleve“ (Ellen White, Uddannelse, s. 13).

Med ovennævnte citat i tanke omfatter uddannelse langt mere end de 10-12 års skolegang, som er almindeligt i Danmark. Den omfatter hele livet.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 1.850 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Abonnementspriser (medlemmer):

Danmark, Grønland og

Færøerne: Gratis

Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt:

Nr. 6 2023 , udkommer 4. december

Deadline for materiale:

30. oktober 2023

Nr. 1 2024 , udkommer primo februar. Deadline for materiale:

Primo januar 2024

Portugisisk gudstjeneste

DER ER MANGE familier, der kommer til København for at arbejde, studere eller for at blive familiesammenført. Det er ikke ualmindeligt, at et af medlemmerne ikke taler dansk eller engelsk og derfor bliver meget isoleret. At møde no gen fra samme land er således en stor positiv oplevelse.

Med denne idé i tankerne organiserede en familie i ICC et gudstjeneste AY-program, der havde til formål at invitere deres venner til at lære vores menighed at kende. Sabbatseftermiddag den 24. juni havde vi den første

Roskilde Private Skole imponerer

gudstjeneste på portugisisk med det formål at nå brasilianske familier.

Vi håber, at denne oplevelse kan hjælpe vores brasilianske medlemmer til at føle sig hjemme og også give dem mulighed for at invitere venner til at lære vores store Gud at kende.

SKOLEN HAR KUN 99 elever fra 0.-9. klasse. Alligevel formåede eleverne i maj/juni at indsamle imponerende 32.403 kroner! Pengene skal være med til at sikre skolegang til krigsramte børn i Syrien.

Lærerne arrangerede to værkstedsdage, hvor eleverne fremstillede smykker, postkort, tasker m.m. Foruden kaffe og kage blev produkterne solgt til de gæster, som mødte op,

da skolen inviterede til basar. Herudover deltog alle eleverne i et sponsorløb.

”Vi er både taknemmelige og stolte over det flotte indsamlingsresultat,“ udtaler skoleleder Lone Mayntzhusen.

En stor tak til skolen skal lyde fra ADRA Danmark!

Tekst: ADRA Danmark / Foto: Roskilde Private Skole

Tekst og foto: Alex Galindo

Skoleåbning på Vejlefjordskolen

Tekst og foto: Holger Daugaard

SØNDAG DEN 6. august var store indflytningsdag på Vejlefjordskolen for kosteleverne. 170 elever med deres forældre og ikke mindst deres biler fyldte godt op på skolens små veje, mens eleverne blev installeret i deres værelser. Det antal elever er det maksimale, der er plads til i skolens kostafdeling, så det er glædeligt, at der kan meldes om fuldt hus.

Ved åbningsmødet i skolens sportshal var der over 400 personer til stede – elever, forældre, medarbejdere og venner. Rektor Kay Flinkers tema i hans åbningstale var fællesskab. Fæl-

lesskab er ikke bare noget, man finder på en hylde i supermarkedet – det opstår af relationer over tid. Kay opfordrede alle eleverne til at opbygge og nyde fællesskabet under deres ophold på skolen. Skolens 6 nye volontører blev derefter præsenteret af Pia Fisher, leder af kostafdelingen.

Træf for burmesiske adventister

Tekst og foto: Flemming Pedersen

ØSTERVRÅ KIRKE OG menighedshus og spejdernes hytte Krogsholt dannede rammen om et træf for burmesiske adventister d. 26.-30. juli. Der deltog omkring 80 mennesker fra Danmark og fra udlandet. Igennem flere år har stævner som dette været afholdt forskellige steder i Skandinavien.

Det blev fem herlige dage med åndelige møder, hygge, sport og leg. Der var familier med børn og ældre. Der blev også tid til en udflugt til Skagen og anledning til at nyde burmesisk mad sammen. Selvom ikke alle taler samme sprog, så var der et godt fællesskab.

Som præst i Østervrå menighed var det inspirerende at opleve det åndelige fællesskab, som burmesiske adventister og deres venner har på tværs af

landegrænser. Særlig tak til Olivia og Mang Lian fra Frederikshavn, der lagde et stort arbejde i at få det til at lykkes.

Efter mødet var alle inviteret til at spise pizza, inden forældrene kunne begive sig hjemad, efterladende deres unge mennesker på skolen.

Vi ønsker for alle, at de vil få et rigtig dejligt og uforglemmeligt ophold.

Creator-gudstjeneste i Vejle

Tekst: René Bidstrup / Foto: Arthur Sacek

LØRDAG DEN 19. august havde Adventistkirken i Vejle omdannet kirkesalen til et kreativt værksted. Under temaet ‘Gud genopbygger’ havde Arthur og Bruna Sacek dannet et program, hvor både LEGO, saks og papir og perler kunne indgå i kreative måder at formidle, at Gud genopbygger og genopretter vores liv og forvandler os.

Både børn og barnlige sjæle – ja hele menigheden – havde en hyggelig og kreativ formiddag sammen.

Med anvendelse af ‘Stop Motion’ – en app, der genererer en lille video ud fra en række billeder – skabte menigheden små fortællinger om Gud og verden.

Vi afsluttede med en kort refleksion over, at Gud ønsker at slå sit telt op i os – at vi må ære Guds tempel, både som individer og som fællesskab!

Evangeliet til sekulære mennesker i Norden

Tekst: Jan-Gunnar Wold / Foto: Holger Daugaard

HVORDAN FORMIDLES EVANGELIET til mennesker i Norden, som ikke har en religiøs baggrund eller interesse?

Dette var det centrale spørgsmål på en konference for nordiske adventistpræster ved Gøteborg i Sverige. Mange præster arbejder med kirker, hvor menighedens størrelse har haft sin storhedstid, og hvor afstanden til kollegaer er stor. Derfor er det også godt at samles på tværs af nordiske regioner. Over 100 præster fra Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark mødtes

sidst i august 2023 for at få ny inspiration, netværke og udveksle erfaringer. Programmet var tilrettelagt med deltagelse af alle de involverede lande, og fra Danmark var det Bjørn Ottesen, som var tovholder. Adventistkirkens divisionsleder Daniel Duda indledte konferencen med at sætte fokus på, hvordan Adventistkirkens historie har påvirket nutiden på godt og ondt, og hvilke udfordringer dette har givet for kirkens selvforståelse og mission. Med undervisere fra flere lande

blev deltagerne udfordret til at tænke konstruktivt i forhold til de problemstillinger, alle oplever i et sekulært samfund. Metoder, som var gangbare for 60 år siden, viser sig ofte at være en hindring for at løse dagens problemstillinger. At hente inspiration i, hvordan andre lande eller andre kollegaer håndterer udfordringer, kan have stor værdi, og derfor udtrykte mange, at samlinger på tværs af nationer har stor berettigelse.

Møderne var omkranset af åndelig inspiration med sang og musik, bøn og refleksion. Et stort arbejde var lagt i at tilrettelægge et varieret program, på en skøn lokation ude i naturen tæt på Gøteborg. Den inspiration og viden som blev delt, er det nu op til den enkelte at omsætte i praksis i alle de adventistkirker, som var repræsenteret. Mange udtrykte, at det kun kan gå for langsomt med et gensyn ved en anden anledning.

Rekordstor jubilæumsdag på Vejlefjordskolen

ET FLOT SOLSKINSVEJR dannede en perfekt ramme om Vejlefjordskolens jubilæumsdag den 2. september, og opbakningen var rekordstor: 250 personer havde sat hinanden stævne og mødtes med tidligere klassekammerater fra nær og fjern – lige fra 5-års jubilarer til den enlige og imponerende 70 års jubilar Annie Sættem.

En del af forklaringen på den store deltagelse er naturligvis, at man har besluttet sig for kun at afholde jubilæumsdagen hvert andet år. Men det var alligevel imponerende at se så mange mennesker mødes for at fejre, at man engang har delt skolelivets glæder og sorger på Vejlefjordskolen.

I en stuvende fuld Vejlefjordkirke begyndte jubilæumsdagens program med en inspirerende gudstjeneste, hvor adskillige jubilarer deltog aktivt i programmet. En tankevækkende prædiken blev holdt af René Bidstrup, 20 års jubilar, og han tog os igennem sine egne erfaringer som elev på skolen.

Efter den traditionelle fotografering af de forskellige jubilæumshold fulgte en flot festmiddag i skolens idrætshal, der heldigvis er stor nok til at rumme så mange gæster: 5 lange borde á 50 pladser var næsten fyldt til sidste plads, og folk hyggede sig med hinanden. Under middagen orienterede rektor Kay Flinker om skolens udvikling og opfordrede deltagerne til at se sig omkring efter spisningen. En del af dagens jubilarer benyttede derfor anledningen til at se skolens faciliteter i det gode vejr, mens andre blev hængende i hallen. Dagen sluttede af med kagebord, og mange dejlige gensyn blev afsluttet.

Vi spurgte en del af jubilarerne, hvad der var deres bedste minder fra deres tid på Vejlefjordskolen.

Annie, 70 års jubilar fra mellemskolen: Bare det at være der var specielt for mig. Jeg var meget glad for at være der i de to år, det varede.

Lena, 60 års jubilar: Det var en dejlig tid, men specielt én bedeuge husker jeg, hvor vi etablerede en 24 timers bedering.

Thorleif, 61 års jubilar: Sammenholdet, de gode drøftelser mellem kammeraterne og lærernes gode præg på os.

Gyrithe og Elin, 51 års jubilarer: Det var de bedste år af vores liv, og de venskaber, vi fik, holder endnu.

Berit, 45 års jubilar: Fællesskabet, sangen og musikken og naturen.

Katja, 10 års jubilar: Det at få lov at dele post ud og derved lære alle eleverne at kende. Hyggen på værelserne og sammenholdet.

Thereza og Laura, 5 års jubilarer: Hverdagen med hygge, relationer og sammenhold.

Anton. 5 års jubilar: Venskaberne!

Tekst og foto: Holger Daugaard

Foto: iStock

Sidder håret

SELV-ISCENESÆTTELSE MED DEN rigtige frisure, det rigtige outfit og de rigtige baggrundskulisser. Så er man klar til at lægge sit liv ud på Instagram og eksponere den perfekt-polerede udgave af sig selv, der er så fint slebet, at man nogle gange har svært ved at genkende virkeligheden.

Til det siger Jesus: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28). For grundtesen i Jesu lære er, at du ikke behøver at gøre noget ved dig selv for at være elsket eller have værdi, du behøver blot at komme til Jesus og lægge dine tunge byrder ned.

Aldrig før har verden omkring os haft mere brug for at opleve denne befrielse og finde sand frihed, håb og heling.

Tidligere på året i marts måned blev en stor undersøgelse offentliggjort, hvor forskere fra Syddansk Universitet konkluderer, at åndelige og eksistentielle spørgsmål fylder meget i vores liv.

Det er verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov med 100.000 spørgeskemaer sendt ud til danskere, hvoraf over 26.000 svarede på de 20 spørgsmål. I undersøgelsen svarer otte ud af ti adspurgte, at de har oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov inden

for den seneste måned. Det åndelige behov skal forstås bredt som at have et behov for indre fred, at tro på noget eller føle sig som en del af noget større.

”Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget, vi sjældent snakker med hinanden om. Men vores studie viser, at de her emner er vigtige for danskerne,“ siger læge og ph.d.-studerende Tobias Anker Stripp, som er førsteforfatter på studiet.1

Så bag de perfekte Instagram-billeder gemmer der sig en indre længsel, et åndeligt behov og eksistentielle behov som at tilgive, blive tilgivet, tale om meningen med livet og forsøge at finde mening i sygdom og lidelse. Ydermere viser undersøgelsen, at gennemsnitsdanskeren har behov for at finde mening i livet, give andre trøst og bidrage med noget godt til andre.

Skepsis over for religion

Her burde der være mange muligheder for at komme på banen og tilbyde sådanne anledninger, men undersøgelsen peger også på danskernes skepsis, når det kommer til organiseret religion. De åndelige behov og længslen efter svar er der dog fortsat. Derfor mener jeg, at med kreative tiltag og med fuld integritet må det kunne lade sig gøre at italesætte disse emner på en måde, som tiltrækker opmærksomhed og giver os anledning til at dele Bibelens værdier.

Undersøgelsen er i konteksten af, hvordan sundhedsvæsenet skal være opmærksom og itale -

Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark.

PROJEKT KØBENHAVN, ET MODIGT FORSØG PÅ AT GENTÆNKE MISSION I KØBENHAVN

sætte de åndelige behov hos patienter, og den drøfter ikke kirkens rolle.

Men når vi som kirke får bekræftet, at danskere har åndelige behov, kan det være fristende for os at målrette vores gudstjenester, møder og arrangementer med disse emner og invitere vidt og bredt, så mennesker kan komme til os og få svar på livets store spørgsmål.

Her tror jeg, vi skal lære af de sidste årtiers manglende succes ved at bruge ”kom til os“ metoden, men forstå, at troen i dag videreformidles gennem relationer og venskaber – ikke ”projekt-venskaber“, hvor det eneste, venskabet handler om, er at overbevise den anden om egne rigtige synspunkter, men relationer hvor vi ”deler liv“ sammen, oprigtigt interesserer os for andre mennesker og lytter med interesse på deres erfaring.

Hvis ikke ”kom til os“ metoden virker mere, hvad betyder det så for den måde, vi er sammen på i fællesskabet? Bør vi tage et selvkritisk syn på os selv og den måde, vi er fællesskab på? Som med så mange andre ting i livet er der ikke enkle svar, og det vil også være forkert at sige, at vi skal holde op med at mødes i kirken sabbats formiddag og invitere venner med. Men jeg mener, det er på tide, at vi tør stille spørgsmålet: ”Hvad vil give mening for min nabo, men kollega, eller mit barn, hvis de skal blive inspireret af Bibelens lære?“

Når jeg kommer rundt og besøger vores menigheder, er det tydeligt, at der mangler mange børn og unge i vores fællesskab. Dette har Unionsbestyrelsen også erkendt og har valgt at satse ekstra ressourcer på at bygge et nyt projekt op i København.

Et nyt projekt

Vi har taget de første små skridt til at komme i gang. I februar sendte vi en gruppe unge afsted til en inspirationskonference i Florida, og vi er så småt ved at samle en gruppe unge, som gerne vil være med til at starte noget nyt op i København. Vi har bedt

Jadanna Lijkendijk om at bruge en del af sin ansættelse på at udforske, hvordan et projekt kan se

ud. Skal det være en formel menighedsplantning, hvordan skal strukturen være, i hvilket forum kan man drøfte åndelige spørgsmål med unge? Alle disse spørgsmål og mange flere bruger vi energi på at finde svar på. Fra vores tre samlinger med unge om ”fremtidens kirke“ har vi allerede fået værdifuldt feedback, som bliver indarbejdet i projektet. Parallelt med dette søger vi aktivt en yngre præst, der har erfaring med at bygge en menighed op fra bunden, en person, der har arbejdet i et storbymiljø i en vestlig kultur.

Uden at konkludere noget endnu tror jeg, at nogle af de vigtigste ingredienser i det nye Københavnsprojekt kommer til at indeholde noget med bibel, musik og mad. Men vores ambition er ikke blot at skabe et nyt netværk, hvor unge kan hygge sig og føle sig godt tilpas. For at fastholde unge bliver der nødt til at være et projekt, de kan involvere sig i og tage ansvar for. Det er jo i virkeligheden discipelskabstankegangen. Involver dem i kirkens mission, og det er præcis det, den føromtalte undersøgelse bekræfter, at danskere har et behov for at involvere sig og gøre en forskel. Om det bliver socialt arbejde, en klub, en juicebar eller hvad rammerne bliver, ved jeg ikke, men succesen af et sådant projekt vil afhænge af engagement og involvering.

Nu begynder vi i København, men visionen er at gøre lignende tiltag i andre byer. Du og jeg behøver dog ikke at vente på at et ’stort forkromet projekt’ kommer til byen. Allerede i dag kan du og jeg i vores lokale menigheder sætte spejlet op og spørge os selv: Skaber vores fællesskab trygge rammer for, at relationer kan udvikles? Vil unge mennesker i vores fællesskab opleve begejstring, håb, generøsitet og Jesus i centrum?

Lad os sammen bede for vores børn og unge, lad os bede for det nye projekt i København og lad os bede for vores egne menigheder.

1 dr.dk/nyheder/seneste/stor-undersoegelse-otte-ud-afti-har-staerkt-aandeligt-behov

Et glemt stykke lokalhistorie

Idealisterne

ved Vejle Fjord

Den danske oversættelse af Gandhis selvbiografi blev udgivet af et forlag ved Daugård Strand.

Sidst i 1920’erne holdt en gruppe idealister til på et stykke jord

ned til Vejle Fjord ved Daugård

på en del af det, der i dag er Vejlefjordskolens grund. Nogen har betragtet dem som en forløber for Christiania1 eller de store sommerfestivaler2

DET VIL NOK være mere korrekt at betragte disse idealister som en reaktion på 1. verdenskrigs gru. De var nemlig pacifister og internationalister, som ønskede, at menneskeheden skulle leve i harmoni med hinanden på tværs af nationale skel – og så havde de en forkærlighed for vegetarisk kost og friluftsliv. På den måde ville de ikke kun skabe fred mellem mennesker – men også med naturen.

Højskolens grund

I midten af 1920’erne ønskede adventisterne at flytte deres højskole fra Nærum til mere landlige omgivelser. Nogle år senere, i 1929, faldt valget

på et sted ved Vejle Fjord. Her købte man gården Kirkeskovgård og dens jorder samt et stykke af Ulbækgårds jord, som gav adgang til stranden. Kort tid derefter købte adventisterne også nabogrunden af fru Kirstine Schrøder fra Ordrup. Dette udvidede skolens område med et større stykke af stranden og gav dermed en lettere adgang til vandet. Adventisternes formand Louis Muderspach skrev i kirkens medlemsblad, at ”vi nu har erhvervet os et Stykke Land (7 Tønder), som laa saaledes op til vor Ejendom nede ved Fjorden, at vi gjerne ville lægge det til vor egen Jord. Ejerne – nogle Idealister, der havde kjøbt Jorden for at leve et frit Naturliv og i Sommertiden oprette Ungdomslejre i det smukke Fjordlandskab – havde Servitut paa Vejen, som førte igjennem vor Ejendom, og det ville derfor være af Betydning for os at kjøbe dette Stykke Jord, hvorpaa der forøvrigt ogsaa ligger et lidet Hus, som vi kan faa god brug for.” 3

Vegetarisme i Daugård

Dette stykke jord med det tilhørende lille hus blev anvendt af foreningen International Ungdoms Liga under ledelse af journalisten og redaktøren Axel Pille. Både Kirstine Schrøder, som ejede

TEKST Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark

grunden, og Axel Pille, som boede der, var medlemmer af Dansk Vegetarisk Forening.4 Axel Pille var endda i en periode medlem af bestyrelsen. Her har de uden tvivl kendt og mødt mange adventister, da disse var meget aktive i foreningen. Den mangeårige formand for foreningen H.L. Henriksen var adventist, og det samme var et af foreningens æresmedlemmer, overlæge Carl Ottosen, fra Skodsborg Badesanatorium.

Efter adventisterne havde opført deres højskole i 1930, gik der heller ikke mange år, inden stedet dannede ramme omkring verdenskongressen for den internationale vegetarunion (I.V.U.). Siden 1908 havde vegetarerne holdt verdenskongresser i byer som Dresden, Manchester, Bruxelles, Haag, Stockholm, London og Berlin. Nu var tiden så kommet til lille Daugård.5

Det ville være oplagt at tro, at det var adventisternes kontakter gennem Dansk Vegetarforening, der ledte dem til at finde det stykke land, hvor de etablerede deres skole, men det kan ikke umiddelbart fastslås ud fra de tilgængelige kilder.

Vandrefugle og pacifister

Hvem var så de idealister, der holdt til på stedet, før adventisterne overtog stedet? International Ungdoms Liga var en dansk udløber af den tyske Weltjugendliga , som igen var en del af Vandrefuglebevægelsen, der ligeledes var inspireret fra Tyskland. Denne bevægelse var en slags vandrende spejdere, der også var ophav til fænomenet vandrerhjem.6 Det var mere et fællesskab, end det var en egentlig forening. Man var skeptisk over for ydre organisationsformer, så der var ikke formand eller bestyrelse, ligesom der heller ikke blev opkrævet kontingent, men blot givet frivillige gaver. Aktiviteterne skulle heller ikke kønsopdeles, som man ellers ofte gjorde det i de store ungdomsorganisa-

Axel Pilles hus som det så ud, efter at Vejlefjord Højskole var blevet opført. Billedet er venligst udlånt af HASDA (Historisk Arkiv for Syvende Dags Adventistkirken). Nederst til højre ses et udklip fra Horsens Avis 15. september 1930.

tioner. De unge mænd og kvinder skulle leve frit sammen og være ligestillede. Sommerlejraktiviteterne bestod i vandringer og sanglege. Og så blev der i læsekredse studeret internationale fredstidsskrifter og etableret brevvekslinger mellem unge fra forskellige lande.7

Journalist og redaktør Axel Pille, der var leder af den danske del af International Ungdoms Liga, boede i det lille hus på Vejlefjordskolens nuværende grund. Her blev der holdt sommerlejre, men der blev også udgivet tidsskrifter og bøger. Forlaget udgav sågar første bind af Mahatma Gandhis selvbiografi på dansk – og satte dermed Daugård på landkortet.8 Det lille hus findes ikke mere, men blev af dem, der kendte skolen fra dens opstart, kaldt Pilles hus.

Gandhi og Axel Pille

I Indien var to danske kvindelige missionærer Anne Marie Petersen9 og Esther Menon (f. Esther Færing) blevet nære venner af Gandhi. Det samme blev journalisten Ellen Hørup, der

sammen med Axel Pille stiftede foreningen Indiens Venner. Både Esther Menon og Ellen Hørup (datter af Viggo Hørup) besøgte lejren ved Daugård. Ellen Hørup, der var den første danske kvinde i cykelsporten10, ankom naturligvis til stedet på cykel.11

Esther Menon står som oversætter af Gandhis selvbiografi Mine forsøg med sandheden til dansk, men hun havde ikke rigtig tid til at få det gjort, og derfor havde hun bedt Axel Pille om hjælp. Han fandt en række oversættere blandt de unge mennesker i hans bevægelse, så arbejdet med oversættelsen kunne udføres på relativt kort tid. Gandhi fik da også en invitation fra Axel Pille til at besøge lejren, men det blev dog aldrig til noget. I brevet til Gandhi forklarede Pille, at han var flyttet væk fra København til dette naturskønne sted for at arbejde for vegetarisme og for ungdommen. Han havde desuden fuld forståelse for, at Gandhi måtte prioritere sit arbejde mod imperialismen og for Indiens frihed frem for at aflægge et besøg i Daugård.12

Herover forklarer Axel Pille, hvad I.U.L. er for en størrelse. Kilde: Øst og vest: Tidsskrift for moderne Aandsstrømninger mellem Folkeracerne, bind 1, 1929. Til højre ses et udpluk af medlemslisten for Dansk Vegetarisk Forening i 1929. Her er Kirstine Schrøder og Axel Pille begge opført.

Daugaard Strand, Daugaard, Denmark, May 29, 1929.

Dear Mahatma Gandhi,

I thank you very much for the permittance to translate your books into Danish. With the Autobiography it is so, that your dear friend Mrs. Esther Menon visited our camp last year, and afterwards my friend Bernhard Kjerulff Nielsen and I had talks with her. She asked us to translate the Autobiography, while she would not have the time for this task. We did so, but just as we had written you, she told us, that you had sold the sole rights to your Autobiography to The MacMillan Publishing Co. in New York. I got into touch with this firm, but I have not yet got any final reply. I now would like to know, if this is not too much work for you to answer, if The MacMillan really has the rights for all the world or how it is. If the firm not has the rights to other than English-speaking countries, I would like to help you to find translators in different European countries, who not only looks on your books as business matters, but also values the deep thoughts of them, and that those books also must help India in its fight for freedom not only through their spiritual value, but also through the income of the sale. I do not like to write so much about business matters, which I do not like at all, but I should like to know something about this, while I would like to help you in your fight for the freedom of India because I find it a shame not only for England but for all Europe, those conditions, which reigns throughout the colonies.

I have moved away from Copenhagen, the work here is a work for vegetarism and for youth. As last year, when Mr. Mrs. Menon visited us, we are also this year to have a camp, and I had hoped that this place should have the honour to be one of the places, where you would come and have “quiet talks with the youth of the West,“ but I understand well enough, that the fight for the freedom of India is more important than your visit to Europe, and not alone more important to India itself, but also to all other countries. I do know, that Indian students in London, with whom I am in close touch, will come to our camp, I also know that most of them coming here will be your followers, but I should be glad indeed, if I could welcome one of your special representatives in Europe here at this place or even only have a message from you, because I know that the youth coming here all will stand together with you in the fight against imperialism and in the work for non-violence.

Please, excuse me for taking your time with this long letter, but if I only could do something for you –

Yours humble servant

(sd.) Axel Pille

1 Holger Terp, ”Axel Pille en krigsmodstander”, http://fred.dk/biblion/pille.htm

2 Daniel Henschen, ”Alternative sommerlejre viste vej for festivalerne“ Politiken Historie nr. 17, 2021, side 18-23.

3 Missionsefterretninger, December 1930.

4 Vegetarisk Tidsskrift 23. årg. nr. 4, 15. april 1929, hvor de begge er optegnet i den samme spalte i den samlede liste af foreningens medlemmer.

5 Se på https://ivu.org/congress/wvc35

6 Haahr, J. (2010). The missing link – om vandrebevægelse og mangel på samme i Danmark Forum for Idræt, 26(2).

7 Axel Pille, ”International Ungdomsliga“, Øst og vest: Tidsskrift for moderne Aandsstrømninger mellem Folkeracerne, 1929, bd 1, side 377.

8 Mahatma Gandhi, Mine forsøg med sandheden, Forlaget Nye Veje, Daugaard Strand, Daugaard, 1930.

9 Aktuelt omtalt i tv-serien ”Danskere i udlandet” på DR.

10 Kenneth Møller Kristensen, ”Den første danske kvinde i cykelsporten“, cyclingworld.dk/ den-foerste-kvinde-i-cykelsporten

11 Maria Grønlykke, Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk . Gyldendal 2019, side 104.

12 Axel Pille til M.K. Gandhi May 29, 1929. En fotografisk kopi af brevet kan ses online på gandhiserve.net/gandhiserve-archives vælg kategorien ”1928 - 1929“ og søg på WRCO1929052901 (side 1) og WRCO1929052902 (side 2).

Gandhis selvbiografi blev udgivet på dansk fra Forlaget Nye Veje, Daugaard Strand, i 1930.

Da Nærum Privatskoles

mangeårige skoleleder Nina Klokkervoll ønskede at stoppe som leder, har stillingen været slået op i foråret. Valget som ny skoleleder faldt på Brad Thompson, som den 1. august tiltrådte stillingen. Vi har bedt ham om at introducere sig selv og fortælle lidt om sine visioner.

Nærum Privatskole har fået ny skoleleder

Brad, hvad er din baggrund?

- Jeg er 51 år, født i USA og har boet i Danmark siden 1997. Jeg er gift og har 4 børn, og vi bor på en gård i Fredensborg. Da jeg kom til Danmark i 1997, anvendte jeg de første 16 måneder på at lære dansk, og derefter skrev mig ind på lærerseminariet. Det var hårdt rent sprogligt i begyndelsen, men med god vilje og gode og hjælpsomme klassekammerater gik det godt. Allerede efter 3 år på seminariet fik jeg et vikariat som engelsklærer og blev senere fastansat samme sted. Ud over engelsk er mine fag matematik, musik og idræt, men jeg har også undervist i en række andre fag.

Hvad har du arbejdet med tidligere?

- Jeg har arbejdet i skoleverdenen i 22 år samlet set. Efter en række år med undervisning fik jeg lyst til at få mulighed for at præge udviklingen som leder, og jeg kastede mig ud i uddannelsen i diplomledelse. Det medførte, at jeg blev ansat som afdelingsleder på en ny skole, hvor jeg var i 5 år. Så kom coronapandemien, som var rigtig hård for mange, og den betød blandet andet for mig, at jeg gerne ville prøve at udforske, hvad ledelse betød i det private erhvervsliv. Så jeg sagde min stilling op og fik et lederjob på det private arbejdsmarked. Men jeg må indrømme, at jeg savnede skolearbejdet – børnene og det fællesskab, der er på en skole.

Hvad gav dig lyst til at søge stillingen på Nærum Privatskole?

- Det var netop ønsket om at vende tilbage til skolearbejdet, dels med ledelse og dels med undervisning, som jeg holder meget af. Og så var det en mindre skole, hvor alle kender hinanden. Jeg trives bedst på et mindre sted, hvor vejen fra tanke til handling ikke er så lang.

Hvilke ting mener du, at du kan bidrage med som skoleleder her?

- Jeg har en lang erfaring og har prøvet lidt af hvert. Samtidig brænder jeg for at gøre en forskel og gøre en god skole som Nærum Privatskole endnu bedre. Jeg håber også at kunne bidrage til, at skolen og medarbejderne går i samme retning og arbejder med så vel elevernes faglighed som deres kompetencer, gerne i samklang med det omgivende samfund.

Hvordan forholder du dig til, at skolen har kristne værdier? Og hvordan tænker du, at du kan understøtte dem?

- Det danske samfund er jo langt hen ad vejen bygget på de kristne værdier. Det at arbejde med disse værdier er ikke noget nyt for mig. Hvis man søger på nettet, hvad Adventistkirken står for, er det langt hen ad vejen det samme, som jeg er vokset op med i USA. Der, hvor jeg kommer fra i USA, er det jo ikke et spørgsmål, om man går i kirke, men hvor man gør det! Det er bare en del af livet der, at man går i kirke – og hvis man en enkelt gang udebliver, skal man nok blive spurgt om hvorfor, næste gang man dukker op! – En stor del af det at gå i kirke er jo det fællesskab, man dermed bliver en del af, og et fællesskab forpligter. Vi har faktisk lige diskuteret næstekærlighed i en af mine klasser, hvor vi bl.a. har læst bibelteksten om den barmhjertige samaritaner. Og her skulle eleverne både overveje, hvad begrebet ”næste“ indbefatter, og hvordan de hver især har vist næstekærlighed.

Hvordan ser du på, at skolen ejes af Adventistkirken?

- Det ser jeg ikke som et problem – det er bare et vilkår. Og jeg er meget taknemmelig for, at kirken har holdt hånden under os i svære tider.

Hvad gør du selv, når du skal koble af?

- Så går jeg ud til vores dyr! Vi har høns m.m., og jorden er udlejet til et hestestutteri, så vi kan glæde os over hestene uden at skulle passe dem! Jeg bruger også meget tid med familien. Mine forældre, som fortsat bor i USA, snakker jeg med flere gange om ugen. Teknologien har gjort en kæmpe forskel her. Jeg spiller også musik.

Er du blevet vel modtaget her på skolen?

- Ja, absolut – både personalegruppen, forældrene og børnene har været meget positive og nysgerrige efter, hvem jeg er. Folk har været utrolig søde og imødekommende. Jeg er også rigtig glad for, at skolens tidligere leder (Nina Klokkervoll, red.) stadig er her, så jeg kan spørge hende om hvad som helst.

Vi ønsker Brad held og lykke og Guds velsignelse i hans nye job.

”At vokse under udfordringerne“

Hvert femte år inviterer Adventistkirkens Transeuropæiske Division (TED) til lærerstævne for alle Divisionens skolemedarbejdere, en begivenhed, der altid giver anledning til refleksion.

Ved det forrige stævne var der ingen repræsentanter fra Danmark, men denne gang var vi fire personer, der deltog. I det følgende kan du læse nogle indtryk fra stævnet, hvis tema var ”Growing amidst the challenges”.

DE SIDSTE STÆVNER har været afholdt samme sted, nemlig på hotel Izvor i den serbiske by Arandelovac. Jeg gætter på, at valget af dette sted skyldes det forholdsvis beskedne prisniveau i landet. Det er nemlig Divisionens skoleafdeling, der dækker en meget stor del af udgifterne ved stævnet. Selv har jeg deltaget en gang tidligere, og både dengang og nu var indkvarteringen og beværtningen fra hotellets side i top. Alene udsigten fra hotellet var fantastisk, men også maden og hotellets faciliteter var prima.

Hvorfor inviterer TED til et sådant stævne?

Man kan spørge sig selv, hvorfor TED ofrer økonomi og personale på et sådant stævne vel vidende, at skolesystemerne i de europæiske lande er meget forskellige. Jeg tror, man må sige, at det skyldes et dybfølt ønske om at styrke skolernes undervisere – ikke bare fagligt, men i høj grad også åndeligt. Der drives over 60 skoler med 600 lærere i de lande, der hører under TED, og det kan lyde af mange. Men de ligger langt fra hinanden, og i det daglige kan det måske synes lidt ensomt at drive en kristen værdibaseret skole. Her er det vigtigt at mødes og begejstre hinanden, og netop de kristne værdier er det vigtigt, at vi jævnligt minder hinanden om.

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Holger Daugaard og Pia FIsher

Spændende europæisk lærerstævne i Serbien med 150 deltagere

Udsigten fra hotellet.

De danske deltagere.

Derfor er det også af betydning, at de enkelte skoler sender nogle af deres lærere til stævnet. TEDs formand Daniel Duda kaldte lidt ironisk stævnet ”en velbevaret hemmelighed“, måske netop fordi alt for mange skoler og deres ledere næppe ser betydningen af at sende repræsentanter dertil. Det kan man kun ærgre sig lidt over.

Lidt om programmet

Stævnet forløb over 3 hele dage, og de to første dage var organiseret sådan, at om formiddagen var der et par oplæg for hele forsamlingen, mens der om eftermiddagen var flere forskellige workshops at vælge imellem. Den tredje dag, sabbatten, var programmet om formiddagen traditionelt med bibelstudie og gudstjeneste. Eftermiddagen var fri, og den benyttede mange af deltagerne til at gå op på det nærliggende bjerg. Om aftenen var der afslutningsprogram, hvor der ifølge traditionen som tak og anerkendelse fra TEDs ledelse uddeles forskellige reversnåle alt efter hvor mange års tjeneste, deltagerne har ydet. Stævnets topscorer var Florence Allen, en engelsk lærer, der havde arbejdet for kirkens skoler i 53 år!

Hvad der gør en forskel

Kevin Petrie, tidligere leder af Avondale University var en af stævnets hovedtalere. Han har arbejdet meget med studerendes holdninger og har gennemført adskillige store spørgeundersøgelser, hvor elever er blevet spurgt ind til, hvilke ting der har gjort en positiv forskel for dem i forhold til deres trivsel. Her kunne han fortælle, at nogle af de vigtigste faktorer for trivsel er de studerendes nysgerrighed, deres følelse af at ”høre til“, hvordan klimaet er på skolen, lærernes troværdighed, og hvordan lærerne tager sig af eleverne. Der er til gengæld en mængde andre faktorer, der ikke har den store betydning, f.eks. om læreren er perfekt,

om det er en ren pige/drengeskole, klassens størrelse eller elevernes personlighed. En viden om sådanne faktorer er vigtig for skolerne at have, hvis de vil have succes.

En del oplæg var som det ovenfor omtalte, dvs. rent faglige oplæg. Der var f.eks. en spændende workshop om fysisk bevægelse og mentalt velbefindende, som Julian Melgosa havde. Han har en ph.d. i psykologi, har lang praktisk erfaring og har skrevet en række bøger om psykologiske emner. Han er nu ansat ved Generalkonferencens afdeling for uddannelse og har medvir ket i en lang række undersøgelser med det formål at afdække sammenhængen mellem fysisk aktivitet og mental sundhed.

Noget af det, disse undersøgelser har vist ret tydeligt, er, at der er en klar relation mellem disse to forhold. Et af studierne viste f.eks., at blot en halv times fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen i 6 uger bevirkede, at personer ramt af depression og angst fik det bedre. Og virkningen holdt sig langt udover forsøgsperioden. Et andet studie viste, at der var større positiv effekt af den fysiske aktivitets intensitet end af hyppigheden. Men også raske personer har stor gavn af jævnlig motion. Faktisk virker motion mere positivt ind på velbefindendet end kosten.

Af andre faglige oplæg på stævnet kan nævnes følgende:

• Hvordan man kan forhindre mobning (Kevin Petrie)

• At motivere de studerende (Nikola Grujic)

• Forstå teenagehjernen (Karen Holford)

For interesserede kan det nævnes, at alle powerpoints, som oplægsholderne anvendte, ligger på

Fra venstre: Florence Allen modtager tak for 53 års skoletjeneste.

Stævnets sanggruppe på bjerget sabbats eftermiddag.

Anne og Pia på talerstolen, hvor de fortalte om Vejlefjordskolens Social 10-klasse.

TEDs hjemmeside, hvor man kan orientere sig (ted.adventist.org).

De åndelige værdier

Adventistkirken driver skoler i de fleste europæiske lande, vel vidende at skolesystemerne i landene er meget forskellige. Skolerne drives inden for de rammer, de enkelte landes myndigheder har fastsat, men de kristne værdier er fælles for alle skolerne. Derfor giver det også god mening, at der på stævnet var en del fokus på disse værdier og skolernes åndelige miljø. En række af oplæggene havde direkte åndeligt fokus, hvor vægten blev lagt dels på underviserne, dels på eleverne.

Kayle de Waal, TEDs nye leder af skoleafdelingen (se præsentation næste side), havde en workshop med emnet: ”Læreren som discipel“. Her gik han ud fra Jesu opfordring til disciplene, hvor han først inviterer dem til at følge ham, dernæst gør dem til disciple og endelig gør dem til menneskefiskere. En tretrins proces, som også gælder så vel undervisere som deres ”disciple“, nemlig eleverne.

Julian Melgosa benyttede i et af sine oplæg den græske vismand Heraklits udsagn: ”Ingen træder ned i den samme flod to gange.“ Meningen er, at floden ændrer sig hele tiden, fordi vandet strømmer igennem. På samme måde ændres vi og vores omgivelser konstant. Han anvendte en række bibelske personeksempler for at illustrere, hvordan livet ændrede sig for dem: Abraham, da han blev bedt om at rejse fra Ur i Kaldæa, Noomi, da hun blev enke, og hun og hendes svigerdøtre Ruth og Orpa skulle finde en ny tilværelse, og Maria, da hun fik at vide, at hun skulle føde verdens frelser. Forandringer kan være svære, men de bringer ofte vækst og velsignelser med sig.

Nina Myrdal, den nye rektor for Tyrifjord Vi-

deregående Skole, havde en workshop med titlen: ”Værdibaseret lederskab“. Hun gennemgik nogle af fordelene ved det værdibaserede lederskab frem for regelstyret eller målstyret lederskab. Det er bl.a. sjovere, giver respekt og varige ændringer og bedre indlæring. Sammenlignet med regelstyret lederskab giver værdibaseret lederskab, der er forankret i kristne værdier, færre spørgsmål om mindre vigtige emner, mere holdånd og mindre sygefravær.

Det danske bidrag

Der blev også plads til et dansk indslag i programmet. Her fortalte Pia Fisher lidt om de danske adventistskoler, som i høj grad er missionsskoler i dag, da der kun er få elever fra adventistbaggrund. Det viste sig senere, at det samme gør sig gældende i mange andre lande. Pia fortalte også om Social 10-klassen på Vejlefjordskolen, som tidligere er blevet omtalt i Adventnyt (nr. 1 2022). Det er en 10. klasse, hvor fokus er lagt på humanitært arbejde, og hvor klassens udlandsrejse går til Rumænien for at hjælpe nogle af de hjemløse og fattige der.

Om forandring

Prædikenen sabbats formiddag blev varetaget af Lise Beardsley-Hardy, der er leder af Generalkonferencens skoleafdeling. Hun har en lang og vidtspændende akademisk karriere bag sig og har bl.a. en BA i teologi, en MA i folkesundhed og en ph.d. i uddannelsesfilosofi. Hun er født i England, men har også både finsk og amerikansk statsborgerskab og har i en årrække været ansat i Generalkonferencen. I sin prædiken understregede hun vigtigheden af at styrke de unge til at gøre en forskel i verden. Kan vi uddanne elever, der tør svømme mod strømmen? spurgte hun retorisk og fortsatte med at pointere, at det er Helligåndens arbejde at forandre, på samme måde som sommerfuglen forandres fra larve over puppe til en smuk skabning.

Betydningen af et lærerstævne

Det er altid positivt at samles på tværs af lande og kulturer om en fælles sag, og skolearbejdet er traditionelt et arbejde, der fylder meget i adventisters bevidsthed. Et sådant stævne giver mulighed for at skabe netværk med andre kolleger i Europa og minder os om, hvorfor vi som adventister går så meget op i at drive skoler. Man kan kun beklage, at ikke mange flere af de danske adventistskoler var repræsenteret.

Bibelstudiegruppe sabbats formiddag.

Danske deltagere udtaler om stævnet:

• Det er flot af Transeuropæisk Division (TED), at de arrangerer et sådant stævne for lærere på adventistskoler i hele Europa hvert femte år. Det vidner om, at man prioriterer uddannelsessektoren inden for kirken.

• Fint sted at afholde konventet, flot hotel med fine faciliteter, god mad og smukke omgivelser.

• Måske var der ikke så meget af programmets indhold, der var helt nyt for os, men det er vigtigt at blive mindet om, hvorfor Adventistkirken driver skolevirksomhed: Det handler ikke bare om undervisning og faglighed, men omfatter også den åndelige dimension og de kristne værdier.

• Stor vægt på den åndelige dimension i programmet minder os om, hvorfor vi egentlig driver skoler.

• Mange gode workshops og indlæg.

• Det at være med har givet mig inspiration til det fortsatte arbejde derhjemme.

• Der burde være mange flere af vores kolleger, som var med. De er gået glip af noget!

Da Daniel Duda, mangeårig leder af skoleafdelingen i TED, for få måneder siden blev valgt til Divisionens formand, skulle der vælges en ny leder for denne afdeling. Valget faldt på Kayle de Waal, der derfor ledede møderne ved lærerstævnet i Serbien. I en pause mellem aktiviteterne stillede jeg ham et par spørgsmål om hans nye stilling.

Kayle, hvordan gik det til, at du blev leder af afdelingen?

- Ærligt talt, så var det Guds forsyn. Da jeg sidste år modtog kaldet til at komme til TED, var det for at stå for afdelingen for discipelskab. Men da Daniel Duda blev valgt til divisionsformand, blev der brug for en ny leder af skoleafdelingen, og jeg blev af bestyrelsen anmodet om også at tage dette ansvar på mig. Og ved Guds hjælp er jeg gået ind til arbejdet.

Hvad er din baggrund?

- Jeg er uddannet præst, og det har jeg hele tiden været glad for. Jeg holder af at have kontakt med og arbejde med mennesker. Jeg har en ph.d. i teologi og har senest arbejdet som assisterende professor ved Avondale University i 13 år. De 4 af årene har jeg desuden været leder af teologiafdelingen samme sted.

Så dit nye arbejde er temmelig forskelligt fra det tidligere?

- Ja, helt sikkert, og jeg er inde i en stejl læringskurve!

Du har været og arbejdet flere steder i verden?

- Ja, det er rigtigt. Gud har ledet mig ad forskellige veje. For mange år siden 2 år som studentermissionær i Sydkorea. Det var rigtig spændende at prøve kræfter som lærer og prædikant, og jeg havde nogle vidunderlige mentorer. Derefter arbejdede jeg som pastor i 12 år i Sydafrika, New Zealand og Australien, efter at jeg havnede på Avondale University.

Du er født og vokset op i Sydafrika?

- Ja, selv om vi nu har boet og arbejdet en del år i Australien, kan man se af mit navn, at jeg kommer fra Sydafrika. Mit navn stammer fra hollandsk. Det var jo Holland, der koloniserede Sydafrika for mange år siden, inden landet blev frit og selvstændigt. I virkeligheden har jeg både afrikansk, irsk og hollandsk blod i mine årer, men vigtigst er, at jeg er Guds barn!

Tusind tak, Kayle, vi ser frem til at samarbejde med dig fremover.

Kayle de Waal – TEDs nye leder af skoleafdelingen

Ny leder i ADRA

Laura Nygaard Nielsen er den nye leder i ADRA Danmark, der fremover skal sætte retningen for organisationens fundraising og kommunikation. Hun er ikke ny i huset, idet hun gennem de seneste 10 år har haft ansvar for arbejdet i Uganda.

Tekst: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

DA MEDARBEJDERNE I ADRA Danmark fik at vide, at Laura Nygaard Nielsen nu er organisationens nye kommunikationschef, var hovedpersonen ikke selv til stede, men derimod på Himmerlandsgården for at give en hånd med på SABUS’ SommerCamp for børn.

”Det var meget mærkeligt ikke selv at kunne se mine kolleger i øjnene, da de fik nyheden. De fleste var selvfølgelig overraskede over, at en af kandidaterne til stillingen havde været intern,“ fortæller Laura og smiler.

Laura har haft sin gang i huset siden 2013, da hun blev ansat som koordinator for ADRA Danmarks program i Uganda. Hun går derfor ind i sin nye funktion med massiv erfaring fra felten. Et aktiv, som både ledelsen og bestyrelsen forventer gavn af.

”Vi kender i forvejen Laura som en dygtig, progressiv og

ansvarsbevidst medarbejder, der selv er god til at kommunikere. Med sit venlige og positive væsen er hun vellidt på både kontoret og i felten,“ siger generalsekretær Jens Vesterager og fortsætter:

”Valget af Laura signalerer desuden, at vi i ADRA finder det vigtigt, at kvalificerede medarbejdere kan avancere internt.“

Med til at beslutte

Udover ansvaret for programarbejdet i Uganda har Laura været tovholder på forskellig strategiudvikling og været ansvarlig for arbejdet med at opbygge stærke civilsamfund, herunder fremme af ligestilling mellem kønnene i ADRA’s forskellige partnerlande.

”Jeg har været glad for mit arbejde i program, men nu er jeg klar til at række ud og være talerør for udsatte mennesker på en anden måde. Blandt andet har ønsket om at tage del i mere overordnede strategiske overvejelser og beslutninger fået mig til at søge lederstillingen. Derudover er jeg uddannet i kommunikation og glæder mig til at kunne bidrage mere med mine kompetencer inden for blandt andet planlægning og strategiske kommunikationsprocesser,“ forklarer Laura.

Vil styrke samarbejder

Den nyslåede kommunikationschef går da også ind i sin stilling med friske idéer og planer.

”Jeg vil styrke samarbejdet med private virksomheder, og her kommer vi også til at appellere til kirken. I menighederne

/ Foto: ADRA Danmark

vil øge samarbejdet med kirken og virksomheder

sidder mennesker med et stort solidt netværk inden for erhvervslivet. Mange af dem er selv virksomhedsejere. ADRA skal ikke alene være en hjælpeorganisation, man kan give penge, men også være en samarbejdspartner, der kan bidrage den anden vej. Her handler det blandt andet om at finde virksomheder, der matcher ADRA’s værdier og evt. nogle af de faglige områder i vores projekter.“

Laura vil også indgå flere samarbejder med andre trosbaserede NGO’er for at kommunikere vigtige budskaber med en endnu stærkere røst.

ADRA-repræsentanterne i adventistmenighederne og de frivillige i ADRA Ung står ligeledes på Lauras liste over ønskværdige partnere.

”Mit mål er at involvere og engagere vores kirkelige bagland i langt højere grad end tidligere, så de kan blive talerør og ambassadører for ADRA.“

Stolt af ADRA

Laura sætter pris på at kunne blive i ADRA, selvom hun skifter til et helt nyt arbejdsområde.

”ADRA Danmark er en arbejdsplads, jeg er stolt af at være en del af. Vi er lige blevet set igennem sømmene på vegne af vores største donor – Udenrigsministeriet. Den endelige rapport bekræfter, at vi gør et topprofessionelt og bundsolidt arbejde. Selvfølgelig løber vi konstant ind i udfordringer og problemer, der skal håndteres, sådan er humanitært arbejde ude i verden, men vores programmer ændrer rent faktisk menneskers liv. Derudover har vi gode arbejdsvilkår i forhold til familieliv og et godt kollegialt fællesskab. Hvorfor forlade det?“ spørger Laura retorisk.

MOTTOET FOR SYVENDE Dags Adventistkirkens femårige embedsperiode (2020-2025) i Norge er at bygge broer. Så kan det være hensigtsmæssigt at filosofere lidt over, hvad en bro er. Først og fremmest er der mange slags broer. Der er jernbanebroer, kørebroer, fodgængerbroer, hængebroer, langbroer, korte broer og vildtbroer. Sådan kan du fortsætte, fordi der er så mange forskellige. Mange vil nok også tænke på berømte broer. Måske Golden Gate Bridge eller Storebæltsbroen. Nogle begynder måske at nynne en børnesang om London Bridge, som ifølge sangen snart vil falde ned.

Laura Nygaard Nielsen

blev cand.comm i kommunikation og psykologi fra RUC i 2008. Senest har hun bygget ovenpå med en projektlederuddannelse.

Inden ADRA var Laura udsendt til Uganda af Ungdommens Røde Kors og efterfølgende til Zimbabwe for Mellemfolkeligt Samvirke.

Laura bor med sin familie i København, er gift med Jasin og har tre drenge. Som barn kom hun i Adventistkirken i Faxe, og i dag er Cafékirken hendes menighed.

Ifølge Det Norske Akademis ordbog (www.naob.no) er en bro en bygning, der fungerer som en rute over vand, veje, terrænsænkning osv. Min tilføjelse til dette er, at broer forenkler eller muliggør noget, vi ellers ikke ville være i stand til at gøre. Jeg bor på Jeloy. Jeg er glad for broen over til Moss. Det ville have været udmattende at svømme, ro eller tage en lille færge over kanalen, hver gang jeg skulle et andet sted hen.

Broer forbinder mennesker. De, der har levet isoleret, for eksempel på en ø, føler sig som en større del af sam-

Tekst: Nina Myrdal har i mange år været leder af skoleafdelingen i Den Norske Union. I august i år tiltrådte hun rektorstillingen ved Tyrifjord Videregående Skole. Kilde: adventist.no/brobyggere / Illustration: iStock

fundet, når der etableres en bro. Nye broer fejres, der klippes snor og inviteres gæster. Da den nye Svinesundsbro blev taget i brug, og Norge og Sverige fik en ny forbindelse, var det kong Harald og kong Carl Gustav, der åbnede den.

Adventistskolernes broer

Som kirkesamfund driver vi ikke et vejsystem i almindelig forstand. Når vi taler om at bygge broer, er det billedligt. Vi er på vejen til himmelen og ønsker at få så mange mennesker med som muligt. Så når vi i kirken taler om at bygge broer, handler det om at skabe forståelse og forbindelser. Mest af alt ønsker vi, at folk skal have en forståelse af Gud og en forbindelse – eller med andre ord – et forhold til ham. Syvende Dags Adventistskoler deltager i denne mission og er aktive brobyggere.

Jeg påstår, at alle lærere bygger broer. De arbejder aktivt for at skabe en fælles klassekultur og skabe gode forbindelser og relationer i klassen. De forsøger at skabe en bro mellem fortid og nutid, når de formidler viden, og de forsøger at skabe en bro fra barndom til voksenalder.

Men hvad er det særlige ved at bygge bro mellem adventistskolerne? Jeg tror, det til dels handler om byggematerialet. På mange måder kan man sige, at de bruger de samme materialer som i andre skoler, men noget skiller sig ud. Syvende Dags Adventistskolerne har et særpræg.

Syvende Dags Adventistskolernes

særpræg

Det verdensbillede, der formidles, er et, hvor Gud eksisterer. I mange andre sammenhænge oplever børn en verden uden Gud. For eksempel når du læser en avis eller en børneroman. Gud nævnes normalt ikke, eller han er ikke en størrelse, man skal regne med. Eller hvis de leger i Lego- eller Barbie-universet, skabt af Lego og Mattel, er Gud ikke en del af denne verden. Når der er krise og kaos i computerspillet, er der ingen knap eller funktion til bøn. Nogle gange formidler vi stærkest ved ikke at sige noget.

I samfundet som helhed siger vi ikke meget om

Gud. Man får let indtryk af, at han ikke er så vigtig. I adventistskolerne er tingene anderledes. Gud bliver nævnt. Der regnes med Gud. Han er vigtig. Han er en del af livet og hverdagen, og han har en naturlig plads hos alle.

Det betyder ikke, at du tæller disciple i stedet for æbler i matematiktimen, eller at du på anden måde har en slags kristen glasur. Hvis vi skal tage matematikundervisningen som eksempel, handler det om noget dybere og de værdier, man formidler. Læreren kan erstatte nogle af de regneøvelser, der har en materialistisk karakter, med regneøvelser, der handler om solidaritet. I sprogfag lærer du sprog, ikke kun for at få et bedre liv, men for bedre at hjælpe og tjene andre. I praktiske fag ærer man Gud ved at udføre ordentligt arbejde med kvalitet. I Mad og Sundhed laver vi velsmagende, sund, lækker og grøn mad, der ikke kun er god at spise, men også god for miljøet.

Syvende Dags Adventistskoler formidler håb

Men den vigtigste forskel er, at man forsøger at formidle et håb gennem Jesus. Et håb i en vanskelig verden. Selvom vi forsøger at skåne børnene, oplever de også livets skygger. De kender nogen, der er syge eller dør, måske er de også syge selv, de finder ud af, at ikke alle ønsker dem godt, de forstår, at miljøproblemer er en reel trussel, og de har stor medfølelse med børn, mennesker og dyr, der lider.

I en verden, der kan være svær, lærer eleverne om Gud og hans plan om at gøre alt godt. De inviteres til at tage parti for det gode i kampen mellem godt og ondt, og de udfordres til at gøre en praktisk forskel. For eksempel hvert efterår, når de deltager i ADRA's Hjælpeaktion, eller når de gennemfører et skolegudstjenesteprogram.

Der bliver en god bro af godt håndværk og gode materialer. Når Jesus er en del af skolelivet, bliver det en god skole. Broer kan mislykkes, og London Bridge falder, men hvis du bygger dit liv på Jesus, er det evigt.

I adventistskolerne er Gud en del af livet og hverdagen

FRA MESTER I

VÆGTLØFTNING TIL ENGAGERET ADVENTIST

Daniel Dvořák havde ikke fred. Som dobbelt verdensmester i vægtløftning, to gange europamester og elleve gange tjekkisk mester var hans drømme gået i opfyldelse. Han havde rejst verden rundt for at konkurrere og vinde. Han var velkendt og respekteret i vægtløftningens verden.

Tekst: Marcos Paseggi / Foto: Marcos Paseggi, dandvorak.cz Kilde: Adventist News Network, 17. juni 2023

IKKE DESTO MINDRE var det ikke nok. ”Jeg havde berømmelse, penge, sponsorer og kvinder,” fortæller Dvořák ni år senere, ”men der var ingen fred inden i mig.” Han følte sig ulykkelig og rastløs og søgte altid efter noget, han manglede.

RÅD FRA EN PRÆST

Dvořák husker et par bestemte dage tilbage i 2014, som om det var i går. Det havde været nervepirrende dage. To dage tidligere havde han mødt en shaman, der fortalte ham detaljer om hans fortid, som han ikke troede, andre kunne vide. Han var forbløffet! Kunne dette være den sandhed, som han havde søgt efter?

Dagen efter drøftede Dvořák ”åbenbaringen”, han havde fået, med en katolsk præst.

”Er det ikke et mirakel, der beviser, at der trods alt er en Gud?” spurgte han præsten.

”Pas på,” sagde præsten til ham. ”Ikke alle mirakler kommer fra Gud. Nogle mirakler kommer fra fjenden.”

Dvořák var forvirret! Hvordan kunne han nogensinde finde ud af, hvad der var sandt, og hvad der var falsk?

EN LIVSÆNDRENDE HUNDELUFTNING

Opslugt af sine tanker besluttede Dvořák at gå tur med sin hund. Da han ankom til en nærliggende park, så han en anden mand, der også gik tur med sin hund. De begyndte at snakke sammen.

”Hvad lever du af?” spurgte Dvořák manden.

”Jeg er præst,” svarede han.

Dvořák besluttede, at han ville fortælle ham om sin nylige erfaring med shamanen og den katolske præst for at få en tredje mening om sin uforklarlige oplevelse.

”Den katolske præst har ret,” sagde præsten til ham. ”Ikke enhver åbenbaring eller ethvert mirakel kommer fra Bibelens Gud.”

”Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver kontaktet af shamanen igen?” spurgte Dvořák.

”Du beder bare,” sagde præsten til ham. ”Så snart hun forsøger at fortælle om din fortid, nutid eller fremtid, så begynd at bede. Det skal nok gå godt.”

Før han sagde farvel, gav syvendedags adventistpræsten Miroslav Starý manden sine kontaktoplysninger. ”Det er mærkeligt,” sagde præsten til ham, ”jeg plejer at gå en anden vej. Jeg går aldrig med hunden i denne park. Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg gik herhen i dag.”

BØNNENS KRAFT

Den følgende dag mødtes Dvořák med en gruppe, der var interesseret i ernæringstilskud til konkurrencesportsfolk. Da han ankom, så han, at shamanen var en del af gruppen. Hun henvendte sig til ham for at få hans opmærksomhed og dele flere ”åbenbaringer” om hans liv og fremtid.

Efter adventistpræstens råd begyndte Dvořák at bede i sit sind efter bedste evne. Pludselig skar shama-

nen ansigt, som om hun havde smerter. Hun begyndte at råbe fornærmelser mod Dvořák og gik kort efter væk for aldrig at genere ham igen.

”Præsten havde ret,” tænkte Dvořák, ”jeg ringer til ham.”

EN TROFAST STUDERENDE

Pastor Starý var meget glad for at høre, at Dvořák ønskede at studere Bibelen. Men han var også bange. Han vidste, at Dvořák havde ry for at være en hidsig, stridbar stjerne. Præsten var bange for, at han ikke ville føle sig tryg ved at invitere Dvořák hjem til sig. De besluttede derfor at mødes på et lokalt pizzeria.

”Og så sad vi der,” husker Dvořák med et smil næsten ni år senere, ”omgivet af venner, der spiste pizza og drak øl, med en åben bibel og studerede profetier.” Det tog tid og kræfter, men lidt efter lidt kom Dvořák til at acceptere de sandheder, Starý fortalte ham fra Bibelen. Hans liv begyndte også at blive forvandlet af kraften i Guds ord. ”Sportsfolk kendte mig som en skør, arrogant person,” fortæller han. ”Jeg røg og drak.” Men nu begyndte de at mærke en forskel. ”Du var vild, men du har ændret dig,” sagde de.

EN GAVE FRA GUD

Efter mange måneders studier af Bibelen kom dagen, hvor Dvořák besluttede at give et offentligt vidnesbyrd om sin tro gennem dåben.

Adventistkirkerne i Prag havde arrangeret en fælles dåbsceremoni med folk fra flere menigheder, alle klar til dåb. Den dag mødte Dvořák en ung sort kvinde fra en anden kirke, som også var blandt de døbte.

Senwelo var vokset op i en anden kristen kirke i Botswana og lærte om adventisternes budskab, mens hun studerede i Prag. Det var deres første møde, men ikke det sidste. De blev venner og begyndte at komme sammen. Til sidst blev de gift. I juni blev de nye forældre.

”Gud har været så god mod mig,” siger Dvořák, ”han gav mig en god kone og en ny familie. Denne kirke er min familie.”

ET STÆRKT VIDNESBYRD

Som nyt kirkemedlem kunne Dvořák tro på den nyfundne fred, han følte, men meget snart forstod han, at den gode nyhed var noget, der skulle deles. Han begyndte det sted, hvor han følte sig mest komfortabel: Fitnesscentret, hvor han arbejdede som træner. Dvořák begyndte at søge muligheder for at dele sin tro. Han havde den mest kraftfulde præsentation: sin egen livshistorie.

”Du var den værste,” sagde en kollega engang til ham. ”Hvis du kunne ændre dig, er der måske også en chance for mig.”

En dag indvilligede en anden kollega i centret i at diskutere Bibelens sandheder med Dvořák. ”Vi studerede Bibelen i to timer og endte med at græde,” husker Dvořák.

Dvořáks vidnesbyrd gav pote, da andre undervisere i fitnesscentret til sidst bad om bibelstudier og blev medlemmer af kirken.

”Udover mig er der nu to andre adventisttrænere i centret,” fortæller Dvořák. ”Og snart har vi måske en tredje.” En af dem er Bára Trundová, tidligere tjekkisk mester i fitness. Under de evangeliske møder i Prag i maj var Trundová en af de engagerede hjælpere i mødesalen.

TURNERENDE VIDNER

Gruppen tilhører den lille, men voksende Praha Žižkov syvendedags adventistkirke, hvor Starý stadig er præst. ”Pastor Starý er lige, hvad vi har brug for,” siger Dvořák, ”han er fast, men meget tålmodig med os. Vi er ikke får, men Gud bliver ved med at arbejde i os.”

Dvořák, Trundová og fitnesstræner René Nadrchal, også medlem af kirken, besøger regelmæssigt adventistmenigheder rundt om i landet for at genfortælle deres historier om omvendelsen. ”Vi kom alle fra ateistiske familier,” fortæller Dvořák, ”men nu er det vores opgave at bruge vores vidnesbyrd til at vække andre kirkemedlemmer, som måske sover, og til at bringe flere mennesker til Jesus.”

The Sabbath in the New Testament and in Theology

Implications for Christians in the Twenty-First Century

En spændende samling af 23 artikler om sabbatten skrevet af en lang række fremtrædende adventistteologer. Bogen er udgivet i 2023, og dens 632 sider giver en status over sabbatsspørgsmålet i lyset af den nyeste forskning.

Bogen er redigeret af Ekkehardt og Eike Müller, og blandt forfattere og emner finder man fx Thomas Shepherd, ”Sabbatten i Markus“; Paul B. Petersen, ”Sabbatten i Lukasskrifterne“; Jon Paulien, ”Sabbatten i Johannesevangeliet“; Clinton Wahlen, ”Sabbatten og ugens første dag“, Ranko Stefanovic, ”‘Herrens dag’ i Johannes Åbenbaring 1,10“; Robert McIver, ”Hvordan og hvornår fandt ændringen af sabbatten i den første kristne menighed sted?“ og Richard Rice, ”Terapi, teologi og etik: sabbattens betydning i dag“.

Alle artikler er blevet grundigt vurderet af Generalkonferencens bibelske forskningskomité før endelig godkendelse. Bogen er på engelsk og udgivet af Biblical Research Committee (BRI), Washington.

PRIS: DDK 450 + evt. porto (privat afhentning/udbringning kan evt. aftales)

HENVENDELSE: PBP Forlag

paulbirchpetersen@gmail.dk

Tlf. 61 70 72 79

Sabbatten den 28. oktober er af verdenskirken udpeget som

Creation Sabbath. Der opfordres til at sætte særligt fokus på skabelsen

denne dag. Læs meget mere på

creationsabbath.net

år med sol på bakken

Den 26. september 2023 var det 50 år siden, at Plejecentret

Solbakken i Randers blev indviet som det første adventistplejehjem vest for Storebælt. I den anledning bringer vi en lille artikel om plejehjemmets oprettelse og udvikling.

BAGGRUNDEN FOR SOLBAKKENS opførelse var, at ældre adventister i Vestdanmark ikke var særligt indstillet på at flytte til Aftenhvile i Nærum, når behovet for at flytte på plejehjem opstod. Og forholdene på de kommunale plejehjem var ikke optimale for adventisterne, særligt kosten voldte problemer.

Derfor gik man i begyndelsen af 1970erne i gang med at finde et sted at kunne opføre et adventistplejehjem i Jylland eller på Fyn. Det skulle helst ligge nær en større by, kollektiv trafik og en adventistkirke. Og i Randers fandt man en grund, hvor der blev mulighed for at opføre såvel plejehjem som kirke.

Der er sket meget

På 50 år er der selvfølgelig sket en stor udvikling i ældrepleje og plejehjemsdrift, og på Solbakken er

man ikke bare fulgt med, men man har på mange områder også været foregangsfolk. Samtidig har man pga. Solbakkens forholdsvis beskedne størrelse, sammenlignet med moderne kommunale plejehjem, kunnet opretholde en mere hjemlig atmosfære og en nærhed mellem beboere, pårørende og personale, som det kan være svært at opnå i den kommunale stordrift.

I dag er Solbakken et moderne plejecenter med 31 lejligheder og 11 tilknyttede ældreboliger med kald. Her er uddannet personale fra sygeplejersker over social- og sundhedsassistenter, og -hjælpere til ergoterapeut, fysioterapeut og ernæringsassistenter, som sørger for, at beboerne får den nødvendige hjælp, pleje og især omsorg.

Beboerne har deres egne godt indrettede lejligheder med eget bad og tekøkken, og der er både lejligheder til enlige og til ægtepar. Men også på fællesarealerne er der en hjemlig stemning, f.eks. i den hyggelige dagligstue og spisestuen. Og udenfor Solbakkens trygge mure kan man nyde godt af en sansehave, petanquebane og i det hele taget skønne grønne omgivelser med stier til spadsereture.

Solbakken har sågar sine egne får, man kan se til. Alt bliver holdt i god stand af egne servicemedarbejdere, som også er lige ved hånden, hvis noget skal ordnes i beboernes lejligheder. Rengøringsmedarbejdere sørger for at holde rent, så plejepersonalet kan koncentrere sig om beboernes omsorg.

Tekst: Per Bøje Rasmussen / Foto: Ole Jakobsen

Solbakkens køkken

Noget af det, man som beboer på Solbakken nyder særlig glæde af, er stedets køkken. Her laver man al maden fra bunden med fokus på friske og bæredygtige råvarer, og der bliver stort set ikke anvendt halvfabrikata, da det er vigtigt at have styr på madens sammensætning. Lige fra starten i 1973 har Solbakkens køkken leveret fuldt vegetarisk kost, som man kan supplere med kød- og fiskeretter et par gange om ugen, hvis man har lyst til dette. At maden bliver lavet i huset, giver også en god stemning, når man kan gå og dufte, hvad man skal have til middag. Det giver også mulighed for hurtig tilpasning, hvis en beboer f.eks. døjer med appetitten – så kan man måske lokke en ekstra bid ned ved at lave en livret. På grund af nærheden er køkkenpersonalet i god berøring med beboerne, og beboerne er med på råd om menuens sammensætning.

Lige fra man flytter ind på Solbakken er der en tæt dialog mellem personale, beboer og pårørende, og der bliver udarbejdet personlige pleje- og aktivitetsplaner, som løbende bliver tilpasset. Stedets størrelse gør, at alle medarbejdere kender beboerne, men nogle har selvfølgelig et større kendskab og en større kontakt med den enkelte. De fleste beboere vælger den samme læge ved indflytningen, hvilket er medvirkende til, at også lægens kendskab til den enkeltes trivsel forstærkes. På Solbakken lægger man vægt på, at når plejepersonalet kommer ind til den enkelte beboer, ser de først beboeren og dennes behov og ikke den liste med opgaver, der gerne skulle løses, for nogle dage kan den enkelte have mere brug for f.eks. at komme ud at gå en tur end lige at få skiftet skjorten.

Certificering

Et af de områder, man på Solbakken har været foregangsfolk, var, da man i 2020, som det første plejehjem i Danmark, af DGi blev certificeret i pædagogisk idræt. Dette betyder, at træning og bevægelse – som jo ikke er mindre vigtigt, når man kommer op i årene – helst skal være sjovt og ikke bare en sur pligt.

Beboerne på Solbakken er sammensat af adventister fra hele landet og desuden ikke-adventister fra lokalområdet i Randers. Hver dag er der andagt i dagligstuen, og fra fredag aften holdes sabbat. Da Adventistkirken ligger lige ved siden af, er det ret let at kunne komme med til gudstjenesten sabbats formiddag, men der er også mulighed for at kunne følge den fra egen lejlighed via TV, hvis ikke kræfterne slår til.

Centerleder Claus Mester og hans medarbejdere driver Solbakken ud fra devisen, at man selv skal have lyst til at bo her, hvis man en dag får behov for det.

gudstjeneste og Blive-weekend med

Den første weekend i skoleåret var såkaldt blive-weekend for alle kostelever på Vejlefjordskolen. Det betyder, at de alle skulle være på skolen i weekenden, hvor der var en række fællesskabs-skabende aktiviteter.

EN DEL AF PROGRAMMET var, at de skulle overvære en gudstjeneste, og det betød, at Vejlefjordkirken var stuvende fuld denne sabbat.

Wilma er ny kostelev i 1.g på Vejlefjordskolen. Hun kommer fra Skibby på Sjælland og valgte at komme til skolen på grund af sin hesteinteresse, som hun dyrker ivrigt. Wilma oplevede at være til adventistgudstjeneste for første gang, og jeg spurgte hende om hendes mening.

Hvordan oplevede du gudstjenesten, hvis du skal være helt ærlig?

- Det var faktisk meget hyggeligt. Der var rigtig meget sang og musik, og alt var fint.

Var der noget, du specielt bed mærke i?

- Ja, børnehistorien! Jeg havde ikke tænkt på eller regnet med, at der ville være en særlig børnehistorie, hvor alle børnene kom op foran og fik historie. Det var en god oplevelse.

Hvad syntes du bedst om, hvis du da kan pege på en enkelt ting?

- Det var at opleve så mange forskellige mennesker

til gudstjenesten. Ud over skolens elever var der jo mange andre (menighedsmedlemmer, red.), både børn, unge og ældre. Det var rigtig positivt at være en del af et større fællesskab.

Kunne du tænke dig at komme til gudstjeneste en anden gang?

- Ja, helt sikkert!

Kagebordet er blevet en tradition, som Joan Kristensen – en af kirkens forstandere – er stifter af. Det går ud på, at kirkens medlemmer laver en lang række kager, som kosteleverne bliver inviteret til at spise. Tidligere har det været holdt i kirkens forhal, men med de mange kostelever, som er på skolen i år, blev det for trangt. Så det blev flyttet over i skolens samlingsrum Oasen, hvor det blev afholdt sabbats eftermiddag i elevernes første weekend på skolen.

Aldrig har opbuddet af kager været større end denne gang! Og trængslen var stor omkring det rekordlange bord, da eleverne blev budt til. Menigheden håber med dette arrangement at vise eleverne, at de gerne vil være sammen med dem, og snakken gik da også lystigt omkring bordene.

Tekst og foto: Holger Daugaard

På

favne vand...

LIDT OVERDREVET MÅSKE med de 70.000 favne, hvis man tænker Vejle Fjord, for den er nok ikke mere end 7 meter dyb i sejlrenden. Men mange kender Kierkegaards udsagn om, at troen er som at træde ud på 70.000 favne vand uden sikkerhed for, om det bærer.

På Vejlefjordskolen kan vi dog se … og ved derfor med sikkerhed, at fjorden ”bærer“, når vi bruger den i skolehverdagen eller på en hyggelig sabbats eftermiddag. Vi oplever, at livet ved fjorden er med til at bære vores daglige pædagogiske arbejde med eleverne og indprente en bevidsthed om naturens skønhed, sårbarhed og regenererende flow på en hviledag.

I fortiden har vi slet ikke i tilstrækkelig grad udnyttet fjorden som et lærested og et værested. Men vi er kommet et kæmpeskridt videre med de muligheder, I som kirke og enkeltpersoner var med til at give Vejlefjordskolen i 2019, da vi sidst samlede ind til ”Mere liv ved fjorden“.

Endnu mere liv på fjorden

Nu står vi der igen. Med drømmen om at kunne gå endnu mere på vandet. På årsmødet havde vi en af vores to Megin-joller med, så I med egne øjne kunne se den flotte skude, som I var med

til at give penge til indkøbet af. Vi kunne også have medbragt vores mobile sauna, vores fine motorbåd, vores flåde af kajakker, kanoer og paddleboards. Drømmen blev til virkelighed, bl.a. på grund af jeres gavmildhed, og fordi I forstod vores drøm.

Nu håber vi, I hopper med udenbords på et endnu dybere vand. Mens Megin-jollerne går adstadigt på bølgefødder, kunne vi også tænke os at komme helt op på skumtoppene med en rapfodet laser-jolle. Vi kunne tænke os et mobilt omklædningsrum, så især pigerne helt uforstyrret kan klæde om ved fjorden … og en mobil pizzaovn, så vi kan slutte en skøn og krævende dag på vandet af med et lækkert måltid, velduftende og sprød fra ilden.

Vi kender det godt, alle os der har siddet om et lejrbål, hvad naturen, en flammende solnedgang, et fællesskab kan skubbe til af livsmod, af drømme for livet, af håb til dagen i morgen. En af historiens store poeter udtrykte det på denne måde: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?“

Vil du hjælpe os til at tage endnu et skridt på fjorden og ud på livsdybet?!

1: Hurtigtsejlende laser- eller eurojolle [20.000 kr.]

2: Mobilt omklædningsrum til uforstyrret omklædning ved stranden [79.000 kr.]

3: Pizzaovn på trailer med udstyr [25.000 kr.]

Beløb i alle størrelser er velkomne. Når vi søger fonde, betyder det meget, at vi selv har bidragydere.

Bankoplysninger: Adventistkirken 0890 1069302

Mærk: Mere liv på fjorden

MobilePay: 516886 vandliv (+ dit navn)

Opdatering:

Følg med på websiden vejlefjordskolen.dk/voc

Tekst: Kay Flinker / Foto: Vejlefjordskolen

SABUS:

Nathaniel Zakarias

Fortæl lidt om jer selv...

N: Jeg er 19 år og er hele mit liv kommet i Vejlefjord menighed, hvor jeg også har haft hele min skolegang. Som barn har jeg altid været glad for at deltage i spejder og børnelejr, hvor jeg også tog med på teencamp, så snart jeg var gammel nok. I min fritid er jeg meget glad for at lave mad, spille brætspil og musik.

Z: Jeg hedder Zakarias og er 18 år. Jeg er lige flyttet til Aalborg. Jeg har gået i klasse med Nathaniel de sidste 3 år. Jeg kan godt lide at løbe, spille klaver og brætspil, og så interesserer film mig også en del.

Hvorfor vælger I at bruge et år af jeres liv på at arbejde for SABUS?

N: SABUS har været med til at give mig uforglemmelige oplevelser og udvikle mange af mine relationer som barn og teenager, og det vil jeg rigtig gerne give videre. Jeg glæder mig især til at lave forskellige arrangementer og projekter, hvor jeg forhåbentligt også udvikler mig selv og mine egne evner.

Z: Jeg har gennem min opvækst i kirken haft meget glæde af spejder, lejre m.m. Jeg synes, det kunne være spændende at komme lidt om bag kirkens/SABUS’ arbejde og se, hvordan det fungerer i praksis. Og så er SABUS’ arbejde selvfølgelig også noget, jeg bare synes giver mening.

Hvad drømmer I om, at jeres ansættelse i SABUS/kirken kan gøre for jeres forhold til Gud?

N: Jeg drømmer om, at min ansættelse i SABUS kan berige og styrke mit forhold til Gud. Desuden ønsker jeg, at min ansættelse i SABUS vil gøre mig til en aktiv deltager i det kristne fællesskab.

Z: Jeg håber, at jeg gennem arbejdet kommer til at få et tættere forhold til Gud. Jeg regner også med at jeg gennem arbejdet vil blive udfordret eller få oplevelser, der tvinger mig til at genoverveje nogle af de ting, jeg tror, eller giver mig nogle andre måder at se ting på. Det glæder jeg mig også til.

Hvordan tænker I, at andre unge kan vokse i deres forhold til Gud igennem det arbejde, som SABUS laver?

N: Jeg tænker, at andre unge vokser i deres forhold til Gud, når de samles til SABUS arrangementer i et åndeligt fællesskab, hvor man skaber stærke bånd til hinanden og til Gud, og på den måde styrker man også sit eget forhold til Gud.

Z: Jeg har haft mange af de oplevelser, der bragte mig nærmere Gud, på SABUS’ arrangementer, så jeg håber, at andre unge vil opleve det samme. Ellers er det som sagt altid godt for ens forhold til Gud, hvis man deler sin tro med andre omkring sig og kan diskutere ens tro i et fællesskab.

Hvor ser I, at det største samarbejdspotentiale mellem menighederne og SABUS ligger?

N: Det mener jeg ligger i alle de forskellige resurser, som SABUS har tilgængelige for børn og unge - få dem ud og i brug i alle menigheder, så der kan udvikles nye og spændende initiativer for alle aldersgrupper i menigheden.

Z: SABUS-teamets samarbejde med præsterne er vigtigt, da de kender deres menigheder og derfor kan være med til at gøre SABUS’ initiativer kendt rundt omkring i landet. SABUS kan være med til at give børn og unge flere gode oplevelser i kirken, så flere vælger at komme i kirke eller blive i et menighedsfællesskab, selv når de bliver for gamle til, at deres forældre kan tvinge dem.

Hvis vi springer et år frem, hvad drømmer I så om, at folk vil huske jeres indsats i SABUS for?

N: Jeg drømmer om, at folk vil huske os for vores spændende, sjove, kreative og måske til tider lidt gøglede projekter for børn og unge.

Z: Jeg håber, at folk vil huske vores projekter som spændende, sjove og brugbare. Jeg håber at folk vil huske os som nogle hyggelige SABUS-gutter, og jeg håber, folk vil huske os for sjov SoMe-content og interessante podcasts.

To nye ”et år for Herren“ i

TEENCAMP PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN er fantastisk! Teenagere – unge ledere – dedikerede voksne, som er åbne for at indgå i et ungt og sprudlende fællesskab! Nå ja, og god mad og masser af åndelighed! Så bliver det ikke bedre!

De unge ledere har arbejdet hårdt i planlægningsgrupper det sidste halve år! Festen var derfor hundrede procent gennemført i Mama-Mia tema! Mega-food aftensmad med mad ud over det hele! Og et overraskelses-natteløb med hel- og halvfarlige overraskelser er kun nogle af de vilde oplevelser i løbet af ugen!

Hver aften mødtes vi og priste Gud i sang og vidnesbyrd! Mange delte oplevelser og erfaringer, og planlægningsgrupperne og ”de få dedikerede voksne“ leverede igen skønne og inspirerende aktiviteter, som var med til at forny vores forhold til en Gud, som elsker os og accepterer os alle, som vi er.

Jonas’ og Mikkels ansættelse i Teen-afdelingen afsluttedes desværre også med dette års TeenCamp. Så dem tog vi pænt afsked med under festen! De stod i år bag et brag af en velplanlagt camp – og det vil vi også gerne sige dem TAK for! Vi glæder os meget til at være sammen med jer i alle mulige andre sammenhænge – og forhåbentlig også på næste års TeenCamp.

Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen

Udfordringer og

fællesskab i Sopron

Dåb på lejren

AT LAVE EN spejderlejr i et fremmed land med andre traditioner, et anderledes udvalg af de klassiske byggematerialer og en jordbund, der er hård som beton, var en udfordring, der ikke standsede de danske adventistspejdere, der denne sommer drog til Ungarn for at deltage på den 13. TED Camporee, siden der første gang blev holdt international spejderlejr for hele den Transeuropæiske Division i 1971. Og med på denne lejr var også en dansk veteran, der har deltaget i samtlige camporeer.

Der har været tradition for at placere den danske lejr i udkanten af lejrområdet, da vi nogle gange har haft ry for at være lidt mere støjende (læs: sang og hygge omkring lejrbål) efter sengetid end mange af de andre nationer. Men i år blev anderledes. Med en placering i centrum af lejrområdet oplevede vi at være en del af det sociale liv på en spejderlejr på en ny måde. Og lejrprogrammet havde også mange højdepunkter indbygget, der yderligere skubbede til, at der blev skabt kontakter på kryds og tværs af lejre og lande. Særligt spillet med at bytte pins med hinanden og den succesfulde Street Food Night blev store hits, der var med til at gøre denne lejr til noget helt særligt.

For den danske lejr var det også et særligt højdepunkt, at to danske spejdere havde valgt at blive døbt sammen med 14 andre ved et smukt aftenprogram fredag aften. Vi havde en følelse af at være under guddommelig beskyttelse på lejren, da vi hverken oplevede den intense ungarske sommervarme eller de voldsomme sommeruvejr i den grad, vi kunne have frygtet. Det blev særligt tydeligt, da vi lørdag eftermiddag kunne iagttage tordenskyer med kurs mod lejren dreje udenom, mens lynene blinkede og gnistrede fra sky til sky. Det fratog os dog ikke oplevelsen af en enkelt eftermiddag at måtte grave grøfter for at lede vandet fra et voldsomt regnvejr den rigtige vej gennem lejren. En opgave, der blev udført til perfektion af ivrige spejdere, der trodsede vejret og brugte skovlene flittigt.

En stor tak skal lyde herfra til de mange ledere, som deltog på lejren. Det gav et fantastisk overskud til at få den danske lejr til at hænge godt sammen, så alle kunne få lov til at suge oplevelser til sig. Jeg sidder tilbage med følelsen af at have været på lejr med den skønneste flok børn, unge og ledere, man kan ønske sig.

Tekst: Torben Rasmussen / Foto: Arthur Sacek

Er du også en af dem, der bruger tid på at lave aktiviteter for børn, teenagere, unge eller spejdere?

Kunne du tænke dig at få mere inspiration til, hvordan din indsats kan være med til at hjælpe de unge i deres vandring med Gud?

inspiration & ledertræning

Gå ikke glip af dette års inspirationsweekend for alle, der på den ene eller den anden måde er en del af kirkens arbejde med børn og unge.

Vi har store forventninger til programmet for denne weekend. Med overskriften Åndeligt lederskab ønsker vi at give både personlige oplevelser og udruste alle deltagerne til at give deres arbejdsområde i kirken et åndeligt løft. Det er vores vision at give inspiration til flere muligheder for at tage relationen til Gud et spadestik dybere.

Der vil også blive anledning til at være konkrete om, hvordan weekendens aktiviteter kan bruges netop der, hvor du lægger dine kræfter i kirken. Det vil måske endda være en god idé at være flere fra hver menighed/lokalforening som følges?! Mere information og tilmelding på sabus.dk

Den store Julefest på Himmerlandsgården

IGEN I ÅR inviterer vi til Den store Julefest på Himmerlandsgården for alle børn, unge og spejdere samt frivillige ledere, der sammen får en herlig weekend med skønne juletraditioner, der kulminerer i den store fest lørdag aften med god mad og sjov & spas for alle aldre.

Det er vigtigt at pointere, at de yngste deltagere har voksne med på lejren, som har ansvar for dem og sikrer, at de får det bedste ud af weekendens program. Det er der helt naturligt styr på, når

spejderne kommer med børn og ledere, men det er også vigtigt, at der er tænkt over det, når man vil sende sine børn og unge afsted uden tilknytning til den del af SABUS’ aktiviteter.

Vi glæder os til at slå dørene op til et brag af en weekend på Himmerlandsgården. Se mere og tilmeld dig på sabus.dk

PERSPEKTIV SELVPERSPEKTIV eller

NOGET AF DET første, man lærer, når man skal lære at tegne, er perspektivering. Teknikken trækker beskueren ind i tegnerens ståsted. Det handler om, at andre skal se, hvad jeg ser, og stå, hvor jeg står. Psykologisk tager perspektiveringen udgangspunkt i mig selv. Dette behov for ’mig i centrum’ opstod ved syndefaldet og er roden til alt ondt.

Lad mig illustrere perspektiveringens indbyggede automatik, der styrer os alle. Når vores klode skal gøres todimensionel, hvad kommer så midt i tegningen? Selvfølgelig den vestlige verden – der også kaldes den første verden og den gamle verden. Alle disse superlativer skubber andre stormagter og verdensimperier til side til fordel for Europa. De kan få mindre værdifulde titler som den anden og tredje verden. Sangskriveren Erik Leth skrev teksten til Bornholmervalsen og siger i sidste vers: ”Danmarkskortet har jeg studeret, og jeg må indrømme, at: Jylland har fået hæderspladsen og helt op i hjørnet er sat: Bornholm! Bornholm! Bornholm! …“ Der er en hædersplads, og det er i hvert fald ikke en bornholmer, der har tegnet skolekortet.

Selvfremhævelsens perspektiv påvirker også måden, vi læser Bibelen på. Det gik helt galt, da Pave Leo X ville ændre tider og lov og lægge påsken fast, så langfredag altid var en fredag. De største teologer og astronomer blev spurgt til råds. Kopernikus havde den frækhed at påstå, at mennesket ikke var verdens centrum. Teologerne argumenterede med Prædikerens Bog 1,4, at ”slægter går og slægter kommer, og jorden er bestandig den samme. Solen står op, og solen går ned, den skynder sig hjem, og der står den op.“

Så selvfølgelig drejer alt i universet sig om mennesket! Eller gør det?

Hvordan læser du Bibelen? Hvad ser du som Bibelens absolut vigtigste tema? Er Gud hovedtemaet, eller er Bibelen en bog til vores opdragelse? Handler teksten om Gud eller om vores frelse? Dit svar er vigtigt, for det fortæller, hvor gennemsyret du er af syndefaldets selvperspektivering. F.eks. handler sabbatten om Guds godhed og nåde, eller er den et tegn på lydighed?

Selv Bibelens forfattere er ramt af selvperspektiveringen, hvilket ikke gør denne mindre syndig. Jesus fortæller en beretning om en enke og en uretfærdig dommer i Lukasevangeliet 18,1-8. Enken tigger om at få ret imod sin modpart, men dommeren nægter. Til sidst bliver dommeren dog så irriteret, at han skaffer hende ret. Lukas mener, lignelsen handler om, at vi ’altid skal bede og ikke blive trætte.’ Så Lukas sammenligner Gud med den uretfærdige dommer, der skal overtales gennem udholdenhed i bøn. Jesus derimod slutter beretningen med et helt andet perspektiv. Han taler om kontrasten mellem Gud og den uretfærdige dommer: ”Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han skaffer dem ret, og det snart.“

Selvperspektiveringen er dødssynden! Den ligger bag frelse ved gerninger, nationalisme, racisme, etnocentrisme, osv., osv.

Hjæælp, Gud! Vi behøver en frelser!

TEKST

Lehnart Falk

Formand for Seniorforeningen Illustration: iStock

Interview med Knud Capion

TEKST

Knud, kan du indvi os i, hvad der er baggrunden for de månedlige studier i latin?

- I 2008 havde Vejlefjordskolen et HF-hold for voksne med begynderlatin (c-niveau). Det foregik om aftenen én gang om ugen og havde omkring 20 deltagere. En del af holdet ønskede også at fortsætte med b-niveauet, hvil ket fandt sted de følgende år. A-niveauet havde ingen mod på, men så besluttede vi at fortsætte i privat regi, hvor vi så mødes én gang om måneden. På den måde er vi heller ikke længere bundet af en officiel læseplan med hovedvægten lagt på førkristne tekster. Vi kan nu boltre os i alle mulige forfatterskaber fra de klassiske Horats og Seneca over kirkefædrene og mange middelaldertekster frem til f.eks. Luther, Erasmus af Rotterdam og Holberg. Europæisk kultur bygger for en stor del på tanker, som er nedfældet i latinske tekster, og at gå direkte til kilderne har nu i 15 år fascineret en trofast gruppe af efterhånden ældre mennesker. En del år var vi ca. 10, men nu noget mindre bl.a. på grund af dødsfald.

Har kirkefædrene noget, som vi adventister kan lære af?

- Når vi har læst uddrag af f.eks. Tertullian og Augustin, som virkelig har præget vestkirkens kristendomsopfattelse, har vi ofte set, at vi tænker ens; men i ny og næ dukker der tanker op, som ikke virker naturlige for os protestanter. At stifte bekendtskab med dem hører imidlertid med til at være antikatolsk på et kvalificeret grundlag.

Når det gælder de moderne sprog, hvad er så forbindelsen til latin?

- Latin var romernes modersmål for 2.000 år siden, og sproget blev udbredt til hele Romerriget, som i kejsertiden strakte sig fra Nordengland til

Mellemøsten, hvor græsk dog var en stærk konkurrent. Da det vestromerske rige krakelerede i 400-tallet, mistede latin et politisk centrum og blev i tidens løb splittet op i dialekter, som endte med at blive til de såkaldte romanske sprog: italiensk, fransk, spansk, rumænsk m.fl. Selv om det mundtlige latin efterhånden fjernede sig meget fra romernes sprog, blev man ved med at skrive oldtidens latin, og langt op i tiden var det det internationale kommunikationsmiddel i hele den del af Europa, som religiøst blev styret fra Rom. Det gjaldt også de lande, hvor man talte germanske sprog, f.eks. Danmark.

Selv efter reformationen fortsatte mange f.eks. inden for naturvidenskab med at skrive på latin for at kunne nå et internationalt publikum. Da de mundtlige folkesprog fra middelalderen og frem begyndte at fungere som skriftsprog, var der mange begreber, som de ikke havde ord for. Derfor blev man nødt til at låne fra latin, og det præger mere eller mindre de fleste europæiske sprog med deres såkaldte fremmedord.

Hvad kan latinstudier bidrage med i en tilværelse præget af teknologi og kunstig intelligens?

- Lige meget hvor meget tilværelsens kulisser ændrer sig, har vi en historisk, åndelig ballast, som det er vigtigt at kende til. Det meste af den blev i Europa udbredt på latin, og selv om de fleste tekster er oversat til et eller flere moderne sprog, er det vigtigt, at nogle kan gå direkte til kilderne.

Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Foto: Holger Daugaard

HVAD SKER DER, NÅR 50-60 SENIORER MØDES TIL ET TRÆF PÅ ET HOTEL I NORGE?

Jo, der bliver trykket på næven, der bliver givet klem, der bliver snakket og spurgt til helbred og familie, hvordan rejsen er gået, og hvordan sommeren har været indtil nu. Ganske som når alle andre mennesker, der har samme baggrund, mødes. Og det har vi. Altså samme baggrund: Som syvendedags adventister, der er kommet i menigheden i mange år, eller som måske først for nylig er begyndt at komme.

MEN VI FALDER hurtigt i ”hak“. Det føles godt at være sammen. At kunne opfriske gamle minder fra spejderlejre, fra Vejlefjord, Skodsborg, Tyrifjord, Himmerlandsgården, eller hvor vi nu har mødt hinanden før.

Og så er vi i gang med seniorstævnet på Hurdalsjøens Hotell og Spa, budt velkommen af Finn Møller Nielsen.

Programmet

Formand for Østnorsk distrikt og præst Claes Lundström førte os gennem de syv menigheder i Johannes’ Åbenbaring. Åh, nej. Nu igen. Men på en helt anden måde, end vi har været gennem dem før. Nu blev de personlige. Hver menighed med sine udfordringer, sine håb, sine løfter. Gennem Claes Lundström fik vi en ny tilgang til at læse Johannes’ syn ind i Bibelens store fortælling gennem Det gamle Testamente. Johannes havde jo ikke andet at forholde sig til, og jøderne kendte det. Gør vi det? Hvis vi gør, så bliver budskaberne en del af vores eget liv med Gud.

Vores helbred blev der taget godt hånd om af Geir Frivold, ledende hjertelæge ved Loma Linda. Forstået på den måde, at vi selv skulle gøre det rigtige, men han fortalte, hvad det rigtige er. Vi fik at vide om vores blodtryk, vores hjerteflimmer, lunger, blodårer, hjerne og alt det andet, der vedrører vores helbred. Valnødder, olivenolie, salt, kakao,

Tekst og foto: Viggo Jørgensen

mørk chokolade, vand, kaffe, motion, et glad sind, sol, gode venner og vaner. Nogle af tingene skal indtages med måde, andre i rå mængder.

Torsdag aften kom Harald Bunes, tidligere lærer på Tyrifjord og fortalte om skabelse og evolution. Ikke bare teori og tro, men også udfordrende tanker om fund i jordens bjergarter. Og så lige det forstenede lille dyr, der ligger helt nede i de ældste lag i tidshistorien: Trilobitten. En times undervisning, der satte mange tanker i gang hos os.

Eftermiddagene var til fri afbenyttelse. Vi kunne vælge at gå tur i skoven, plukke hind bær – nej, det hedder bringebær i Norge –eller blåbær. Der var også enkelte, der tog en tur i søen. Ellers bare sidde i solen og snakke sammen.

Årets udflugt

Udflugten gik til Eidsvoldbygningen, der ligger små tre mil (norske) fra hotellet. Her blev vi vist rundt af kom petente guider. 17. maj 1814 var den dag, Norges nye grundlov blev underskrevet. Landet var befriet fra det danske enevælde – og blev en retsstat med demokratisk folkestyre. De 112 valgte repræsentanter dannede en ”broderlænke“ og svor at være ”enige og tro til Dovre falder“.

Samtidig med vores seniorstævne var lærerne i Divisionen samlet til stævne i Serbien og spejderne til camporee i Ungarn. Ingen af dem blev glemt i vores bønner – hverken i de offentlige bønner eller på værelserne.

Der var megen sang og musik på stævnet. Det var helt naturligt, for Claes havde sin guitar over skulderen ved hver samling, hans hustru Elbjørg Keyn Lundström, musikleder på Tyrifjord, sad ved klaveret, og Joan Kristensen stod på scenen og sang for.

Lørdag aften var der afslutning på stævnet. Med alsang. Gamle og nye sange og salmer. Til slut rejste vi os, tog hinanden i hånden og sang ”Side by side we stand … “ – lige som spejderne et par dage senere i Ungarn.

Seniorforeningen afholder igen i årto julesamlinger:

• Centret i Daugård

• Nærum Adventistkirkes menighedssal

Begge arrangementer foregår søndag 26. november.

Vi begynder med spisning kl. 13.00, hvorefter der vil være fællesskab og julehygge. Kom i god tid.

Prisen er 200 kr. pr. person.

Husk tilmelding i vest til Inge Aalestrup 44 66 99 99, i øst til Elsebeth Jalving 30 62 79 99.

Du kan betale kontant på aftenen eller på seniorforeningens konto nr. 1551 – 6902154 eller

MobilePay 74 73 54.

Vi modtager meget gerne gaver, så vi har lidt at arbejde med og glæder os i øvrigt til at se dig.

Næste år: ”Severin“ – jeg glæder mig!

Tilmeld dig

Vivian og Samuel døbt på camporee i Ungarn

Fredag aften den 28. juli på Transeuropæisk Divisions Camporee i Sopron, Ungarn, var der feststemning med spejdere, der hujede og viftede med tørklæderne, mens tårerne løb, idet 16 unge mennesker gav deres liv til Jesus, og 133 andre besluttede sig for dåb. Blandt de døbte var Samuel Bindesbøll Andersen og Vivian Hagen Jensen. De to danskere blev døbt af Dejan Stojkovic, Divisionens ungdomsleder, som også var taler for de unge på årsmødet i Danmark.

Sabbatten den 19. august blev Samuel og Vivian optaget i henholdsvis Aalborg og Vejlefjord menigheder. Vi ønsker dem Guds velsignelse i deres liv med Jesus fremover.

Flemming Pedersen og Kim Hagen Jensen

Anna-Serena

Sabbatten den 26. august havde Anna-Serena Paananen valgt som dagen, hvor hun offentligt bekendte sin tro på Jesus som Herre i sit liv og blev døbt i Vejle Fjord. Anna-Serena har været en del af dåbsklassen, som René Bidstrup og Anne-May Müller har haft for teenagerne i Vejlefjord menighed. Vi ønsker dig Guds rige velsignelser i dit fortsatte liv med Jesus og glæde over det nye liv med fred, forsoning og fællesskab, hvor du trygt kan leve med ham som din bedste ven.

Anne-May Müller

Esperance

Sabbatten den 24. juni var Thisted menighed rammen om en glædelig begivenhed, idet Esperance Dusabe, blev optaget i menigheden på bekendelse. Vi ønsker hende Guds rige velsignelse.

Allan Falk

”... idet I døber dem i Faderens, Sønnes og Helligåndens navn ...“

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“

Annika

Sabbatten den 5. august havde vi den store glæde i Randers Adventistkirke, at Annika Nielsen, datter af Lisbeth og Per Nielsen, blev døbt af sin farfar Bent Nielsen. Der var fuld kirke, familie, venner og menighed støttede dejligt op om Annika, og vi havde en fantastisk sabbat. Gud velsignede med kærlighed og dejligt vejr. Vi ønsker Annika tillykke med den bedste beslutning i verden – at sige ja til Jesus og følge ham som sin frelser.

Bent Nielsen og

Lisbeth Nielsen

Det var en skøn sabbat i Aalborg Adventkirke, da Tuna Nielsen bevidnede sit ja til Frelseren ved at følge ham i dåben. Tuna, som bor i Ålestrup, har studeret adventbudskabet over zoom med venner og familie på Tonga og i USA. Da undertegnede kom ind i billedet, mødte jeg en dame, som var vel inde i den adventistiske tro og lære. Vi fortsatte studierne, og Tuna gav udtryk for ønsket om dåb. Sabbatten d. 19. august 2023 bevidnede Tuna over for Aalborg menighed og sin Frelser, at hun ønskede at tjene ham af hele sit hjerte ved at blive døbt og optaget i menigheden. Vi ønsker hende Guds velsignelse i vandringen med Frelseren fremover.

John Pedersen

Det var en festlig sabbat i Aarhus den 12. august, da vi var vidner til tre unge, som sagde JA til at følge Jesus i dåben. Det er altid stort at se, hvad Helligånden gør i menneskers liv, og skønt, når de tager imod Guds nåde i tro. Tillykke til Maya Rasmussen, Marie Louise Uwanyirigira og Melissa Rasmussen og velkommen i menigheden.

Lasse Bech og Thomas Rasmussen

Fortune Isheja, Neilla, Noella, Alexia og Nellie Sabbatten den 16. september var en festlig dag i Svendborg, hvor der var barnevelsignelse. Menigheden er velsignet med en stor flok børn, og denne dag kunne man fejre, at 5 børn blev bragt frem for Gud. Vi ønsker tillykke til Fortune Isheja, Neilla, Noella, Alexia og Nellie og til deres mødre.

Lasse Bech

Tuna

Maya, Marie Louise og Melissa

Oluf Oscar

Et nyt liv er noget helt særligt og en god grund til at være taknemmelig. Den 26. august bad vi som menighed om Guds velsignelse over Oluf Oscar Dorland. For hans mor, Aniquè Dorland, var det en vigtig tilkendegivelse både af ønsket om, at han i menigheden må finde sin plads og tryghed, og også en taknemmelighed over livets mirakel. Vi som menighed ønsker Oluf velkommen i den store menighedsfamilie og glæder os over at få lov til at være et åndeligt ståsted i hans liv.

Anne-May Müller

Maria & Julian Wagenblast Falk

Nærum Adventistkirke lagde smukke rammer til en smuk vielse mellem Maria og Julian den 29. juli 2023. De unge mennesker bor i København, hvor Maria studerer medicin, og Julian er politibetjent. Vi ønsker jer alt godt og Guds rige velsignelse, når I frygtløst kaster jer ud i kærligheden og livet sammen. Må den kærlighed, der fordriver al frygt, for altid binde jer sammen.

Anne-May Müller

Sofie og Rasmus

5. august 2023 blev Sofie og Rasmus Skov Loftager forenet i ægteskabet, da de aflagde løfter til hinanden over for Gud og mennesker. Vielsen fandt sted i det fri omgivet af vinranker på Nordlund Vingård i Hvidovre. Vi ønsker Guds velsignelse til ægteparret.

Lasse Bech

”Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være“

Runde fødselsdage

November

Ellen M. Pedersen, Daugård,  95 år 24/11

Leonard Flinker, Ikast, 90 år 21/11

Bendt Julius Johannes Hansen,  Herlufmagle, 85 år 7/11

Ketty Viola Andersen, Kokkedal, 85 år 14/11

Anne Marie Sommer Rasmussen,  Esbjerg, 85 år 28/11

Vivian Nielsen, Randers, 80 år 12/11

Alice Linneberg, Lystrup, 80 år 20/11

Birgit Hansen, Snedsted, 75 år, 3/11

Jette Toftegård, Lejre, 75 år 19/11

Agnar Jacobsen, Malmö, 70 år 6/11

Doris Frost Tengstedt, Klippinge,  70 år 11/11

Grethe Panduro Dekkerhus, Ålsgårde,   70 år 11/11

Merete Mollerup, Hillerød, 70 år 23/11

Anne Grethe Rüdiger Forøy, Hornbæk,   70 år 25/11

December

Frede Rytman, Østervrå, 95 år 3/12

Tage Juhl Pedersen, Østervrå,  95 år 30/12

Anna Støtt, Randers, 90 år 2/12

Rosa Nielsen, Herlufmagle, 90 år 8/12

Rita Bergen, Glumsø, 85 år 31/12

Viola Orkild, Randers, 80 år 7/12

Ingrid Ellen Andersen, Hultafors,  80 år 20/12

Karen Lilian Vridt Rasmussen,  Dannemare, 80 år 27/12

Lizzie Lundqvist, Rødkærsbro,  80 år 31/12

Helle West, Vedbæk, 75 år 22/12

Linda Strøh, Frederiksberg, 70 år 5/12

Grethe Lis Jensen, Hasle, 70 år 18/12

Preben Wiig, Middelfart, 70 år29/12

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@ adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Arbejdsdage på Himmerlandsgården 15.-18. oktober Se mere på adventist.dk

• masser af natur

• tid uden hastværk

• at være sammen

• forældreinspiration

• samtaler

• fælles oplevelser

• hygge mellem familier

Randers menighed blev stiftet den 16. november 1898:

med Randers menighed

Jubilæumsgudstjeneste lørdag den 18. november 2023

PROGRAM

9.30 Bibelstudie ved Lasse Bech

10.45 Jubilæumsgudstjeneste ved Thomas Müller

12.30 Frokost til alle

14.00 Eftermiddagsprogram med historiske indslag, sang og ordet frit

15.30 Servering og tak for i dag

TILMELDING til Jytte Dittmer senest 1. november 2023, tlf.: 30 22 48 54 / e-mail: jytte@dittmer-nielsen.dk

Birthe Svarre Jørgensen

Birthe Svarre Jørgensen fra Ringsted menighed døde i sit hjem i plejebolig Ringsted den 29. juni 2023.

Birthe blev født den 28. april 1945 i Marstal hos Alice og Wilken Svarre Jensen. Siden fulgte en lillebror, Rudolf, og lillesøster Lene.

I 1947 rejste familien til Etiopien, hvor Wilken Svarre Jensen arbejdede med økonomi og administration for Adventistkirken. I 1958 vendte de tilbage til Danmark og slog sig ned i Hvidovre. Senere rejste Birthe til Vejlefjordskolen og siden til Rigshospitalet i sygeplejen.

Birthe blev gift med Aksel Jørgensen, og de slog sig ned på Midtsjælland med tilknytning til Ringsted menighed. Her var Birthe engageret i menighedens liv særligt med sin interesse for og store viden om sund mad og livsstil.

I Ringsted holdt Birthe mange kurser for menighed og gæster.

Birthe havde en stor lyst og en særlig evne til at åbne deres hjem i gæstfrihed mod en stor familie, mod menigheden og en stor vennekreds. Og frugterne af den gæstfrihed så vi igen i en kirke, der var fyldt til sidste plads, da vi måtte tage afsked med Birthe på en smuk sommerdag. Og igen mødte vi hjemmets gæstfrihed efter begravelsen, da et stort følge mødtes i haven med mange gode minder.

De sidste år blev meget vanskelige på grund af sygdom og afmagt, men vi var alle enige om, at vi ville passe på minderne fra de mange gode oplevelser, vi havde, mens Birthe var rask.

Birthe efterlader sig Aksel og børnene, Henriette, Christina og Jakob og deres familier.

Æret være Birthes minde.

Carl-David Andreasen

Frede Olsen

Frede Olsen sov ind i døden i sit hjem i Oue ved Hadsund den 27. juli 2023. Han blev født på Amager den 26. februar

1938 og voksede op på landet i Vestsjæl-

land som den ældste i en søskendeflok på fire. Han var dyrenes ven, og både dyr og mennesker har altid følt sig trygge i hans selskab. Han havde på mange måder en dårlig start i livet og endte som patient på Filadelfia i Dianalund. Et møde med adventbudskabet skabte nyt håb og mening i hans liv. I 1964 blev han døbt af pastor Thorvald Kristensen. Frede arbejdede 8 år som gartner i Sorø, hvorefter han fik arbejde på Skodsborg Badesanatorium og mødte Ellen, som han giftede sig med i 1974. Turen gik senere til Nutana, hvor han var i pakkeriet og var pedel til 1986.

De flyttede til Jylland og fik arbejde en kort tid på Solbakken i Randers. Fra begyndelsen af 2022 har Frede og Ellen været medlemmer af Viborg menighed. Frede var godt hjemme i Guds ord og tog sine andagter på Solbakken. Han talte også en årrække som lægprædikant i de små menigheder. Til det sidste var han en ivrig deltager i sabbatsskolen og altid rede med en passende bemærkning.

Nu hviler han i tillid til løftet om, at Jesus har gjort en plads rede til ham i sin Faders bolig i himlen.

Æret være Frede Olsens minde.

Sven Hagen Jensen

Ruth Edler Pedersen

Ruth Edler Pedersen sov stille ind den 29. juni, 94 år gammel. Ruth blev født ved Sollund nær Frederikshavn og voksede op i en adventistfamilie med 12 søskende. Senere flyttede familien til Sjælland. Efter krigen kom Ruth til Vejlefjordskolen. Her mødte hun Knud, som blev hendes livs kærlighed. De blev gift den 25. maj 1949, og i en række år flyttede de omkring – forskellige steder på Fyn, en kort tid på Bornholm, til Trørød og endelig til Gilleleje. Familien blev udvidet med tre børn, Peder, Kirsten og Bente. I Gilleleje ramte tragedien i 1968, da Knud blev syg og alt for tidligt gik bort.

Det var vanskeligt for Ruth at være

alene i Gilleleje, og få år senere flyttede hun til Ballerup, hvor hun boede i næsten fyrre år, inden hun i 2021 kom til Søndervang ved Faxe, hvor hun tilbragte sine sidste år under god og kærlig omsorg blandt mennesker, der delte hendes tro og hendes håb.

Adventistkirken på Svanevej var i mange år hendes åndelige hjem, hvor hun specielt var aktiv i Dorkas-arbejdet. Ruth var altid hjælpsom, arbejdsom og gæstfri og havde et lyst og positivt sind. Hun levede sit liv i en fast tro på Jesus og på hans løfte om opstandelse og evigt liv. Ruth efterlader sig tre børn, syv børnebørn og fire oldebørn. Hun blev begravet ved siden af sin mand på Gilleleje kirkegård efter en ceremoni i Nyhuse Kapel i Hillerød. Vi ser nu frem til et gensyn, når Jesus kommer.

Paul Birch Petersen

Ludvig Barlaj

Vi har haft den sorg på Grønland at miste Ludvig Barlaj. Undertegnede besøgte ham og vores andre få menighedsmedlemmer deroppe samtidig med, at jeg var i Hjælpeaktion. Ludvig Barlaj er også blevet besøgt af Elsebeth Butenko, som har besøgt Grønland med bøger.

Ludvig Barlaj blev syg og indlagt på sygehuset i Nuuk knap en uge før sin død, den 16. august 2023. Han blev begravet på Nuuk kirkegård 19. august. Ludvig Barlaj blev født 2. juli 1941 i bygden Kapigsigdlit i bunden af Godthåbsfjorden. Han blev således 82 år. Han kom i forbindelse med adventbudskabet gennem undertegnedes virke. Jeg døbte ham den 17. maj 1975. Ludvig elskede Jesus og var efter bedste vilje tro mod adventhåbet trods de vanskelige kår, som ensomheden deroppe giver. Vidnesbyrdet om ham fra dem, som kendte ham, var, at han troede meget og elskede Guds Ord. Han så frem til Jesu genkomst og til, at vi altid skal være sammen med Herren.

Ære være Ludvig Barlajs minde.

John Pedersen

”... og så skal vi altid være sammen med Herren ...“

Kollekt 11. november

Bedeugeoffer / Global Mission

Tekst: Kristinn Odinsson

KOLLEKTEN TIL BEDEUGEN/Global Mission, går i år til at gøre en forskel i menneskers liv globalt. Vi tror på, at vi som kirke har noget at tilbyde dem, der ikke har hørt om Jesus før. Der skal plantes nye grupper, der kan vokse, så vi i bedre grad kan nå ud til vores medmennesker. Der skal investeres i specielle missionsprojekter rundt omkring i verden, for at dette kan lykkes. Giv en god gave.

Kollekt 2. december

Adventsgave til socialt arbejde

Tekst: Kristinn Odinsson

ADVENTSGAVEN GÅR I år til socialt arbejde i Danmark. Vi oplever, at flere og flere af vores medlemmer deltager, bidrager og føler behovet for socialt arbejde, ikke kun i udlandet, men også i Danmark. Den Danske Union vil derfor opfordre til, at alle lokale menigheder optager en gave med henblik på at støtte op om socialt arbejde lokalt i det område, kirken befinder sig. Det kan være et projekt, menigheden allerede er engageret i eller andre lokale initiativer. Sammen med vores medieafdeling kommer der til at være et ekstra fokus på de mange rigtig gode initiativer I som medlemmer eller menighed allerede er engageret i rundt om i landet. Vi ønsker at være en kirke, der deltager i socialt arbejde – lokalt. Giv en god gave.

Bedeugen 4.-11. november

Den årlige bedeuge nærmer sig, og der er som sædvanlig udarbejdet bedeugelæsninger til brug for menighederne. Hæfterne med læsninger bliver sendt ud til alle menigheder til uddeling, så husk at få et eksemplar med hjem, når tiden for bedeugen nærmer sig. Du kan også finde læsningerne digitalt på adventist.dk

KALENDER

15.-18. oktober

Arbejdsdage på Himmerlandsgården

18.-22. oktober

Familielejr, Himmerlandsgården

21. oktober

Afslutning: ”Syv uger med sabbat“

27.-29. oktober

SABUS ledertræning, Houens Odde

3.-5. november

Mix Volleystævne

4.-11. november

Bedeuge

5. november

SABUS bestyrelsesmøde

10.-12. november

Juletur Øst

24.-26. november

Den store Julefest, Himmerlandsgården

2.-3. december

DDU bestyrelsesmøde

5. december

SABUS bestyrelsesmøde

Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk

Gud, giv de håbløse håb!

Gør alle, som håber på dig til håbets budbringere.

Lad et menneskes øjne lyse

imod dem, som mistede håbet.

Gør os glade i håbet, tålmodige i trængslen, udholdende i bønnen.

Amen.

(Romerbrevet 12,12)

En bedre samtale om

DER TALES MEGET om blasfemi i den offentlige debat. På græsk betyder ordet blasfemia egentlig ”bagtalelse“ og står i modsætning til ordet eufemia, som er at tale godt om noget.

Blasfemi mod Gud er i Bibelen en alvorlig sag, og normalt oversætter vi det med ”gudsbespottelse“. I Bibelens sidste bog bliver kontrasterne tegnet skarpt op, når de tre engle har et godt budskab til verden, medens Dyret i Johannes´ Åbenbaring taler blasfemisk

(Åb 13,1.5.6; 17,3). Her handler det ikke bare om at tale grimme bandeord. Det er det, der ligger bag ordene, der er det virkeligt blasfemiske. Det er den anklagende bagtalelse af Guds karakter, der er det værste.

Gud er så at sige under anklage, og den store anklager er Satan, der tegner et billede af Gud som alt andet end kærlig og retfærdig. Den norske adventist Carsten Johnsen, der også i en periode var lærer på Vejlefjordskolen, skrev en bog med titlen: Den bagtalte Gud , hvori han påpegede, at dårlig teologi – særligt læren om forudbestemmelse – var en hovedkilde til et falsk gudsbillede.

Bibelens Gud, som har åbenbaret sig i Jesus Kristus

på korset, lader anklagerne få lov til at tale og rase ud.

Han finder sig for så vidt i al bagtalelse, men kommer

selv med et bedre svar og taler kærlighedens stærkere

sprog gennem den korsfæstede frelser. Det slagtede

lam i Johannes’ Åbenbaring er kontrasten. På korset

lod vores frelser sig bespotte og bespytte.

Det er ikke rart at blive forhånet, og det kan virke uretfærdigt, men vores reaktion står stærkest ved at tåle det og ved for alt i verden ikke selv at forhåne andre.

PIGER, PIGER, PIGER – i dag og i fremtiden

Den 11. oktober er det FN’s Internationale Pigedag – en dag, hvor vi gerne må stoppe op og tænke kærligt på halvdelen af jordens børn.

Dagen blev indført i 2012 for at skabe opmærksomhed omkring de problemer, adskillige af verdens piger kæmper med: Tvangsægteskaber for mindreårige piger, belastningen af graviditeter i alt for unge kroppe, kulturelt accepteret vold og overgreb, manglende tilladelse til skolegang og uddannelse og dermed begrænsede muligheder for at skabe sig et liv, der er bedre end deres mødres.

I ADRA Danmark har vi fokus på FN’s verdensmål 5 – ’Ligestilling mellem kønnene’. Vi arbejder for:

• At forebygge vold og overgreb mod piger og kvinder ved blandt meget andet at stille politiet til ansvar for at rapportere og håndhæve lovovertrædelser.

• At påvirke lokalsamfund til at stoppe skadelige skikke som tvangsægteskaber og at bortgifte piger under 18 år. Hermed kan vi også støtte piger i at gøre deres grundskole færdig.

• At påvirke lokalsamfund, så de fremmer kvinders deltagelse i og muligheder for lederskab på alle niveauer inden for politik, økonomi og det offentlige liv.

• At påvirke lokalsamfund, så de ser fordelene ved og selv håndhæver kvinders lige rettigheder til økonomiske ressourcer såsom ejerskab og kontrol over jord, ejendom, en bankkonto, arv og naturressourcer.

• At støtte borgere i at tale deres egen og børnenes sag og organisere dem, så de kan være med til at påvirke lovgivning, der fremmer rettigheder.

Du kan hjælpe ADRA med at løfte pigerne, så verden ikke går glip af deres potentiale. MobilePay: 123 842 Bank: 7132 0001019813.

Læs på næste side om en af de piger, der har haft gavn af ADRA’s arbejde.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem

Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Ayoo blev gravid, men fortsatte sin skole

Gymnasie-eleven Ayoo fra Karamojaregionen i Uganda havde alle odds imod sig, da hun blev uplanlagt gravid.

En lov forbød kvindelige elever at fortsætte skolegang, mens de ventede sig, og mens de ammede. Visionære kræfter i lokalsamfundet ændrede Ayoos situation.

Ayoo Molestes barndom havde været præget af forældrenes uvilje mod at lade hende gå i skole, for hun skulle jo alligevel giftes væk, føde børn og passe hjem for sin fremtidige mand.

Som lille skolepige begyndte Ayoo dog at lytte til nogle ADRA-producerede radioprogrammer. Heri talte flere religiøse ledere for pigers ret til at gå i skole, og de pegede på, hvordan uddannelse af en pige kunne komme hele familien og sågar et helt lokalsamfund til gode. De religiøse ledere pointerede også fordelen ved at vente med at blive gift, til de unge havde fået en uddannelse.

Ayoo blev tændt og diskuterede jævnligt sagen med sine forældre. Efterhånden stoppede de med at modarbejde hende.

Hun klarede sig godt i grundskolen og kom i gymnasiet ved hjælp af legater og fonde.

Alligevel blev Ayoo uplanlagt gravid første gang, hun var sammen med en

mand. Hun skammede sig og overvejede selvmord, for hun var overbevist om, at hun selv havde ødelagt sine fremtidsmuligheder.

Hjælp fra religiøs leder

I 2019, da Ayoo blev gravid, fandtes en lov, der gjorde det forbudt for gravide skolepiger at fortsætte skolegangen, indtil de havde født og var færdige med at amme. Retningslinjerne eksisterede på trods af, at de færreste unge mødre vendte tilbage til skolebænken.

Heldigvis var en af de religiøse ledere fra ADRA’s radioprogram også lærer på Ayoos gymnasium. Her tog ledelsen et visionært skridt, og i ADRA tror vi på, at deres beslutning var influeret af det fortalerarbejde, som ADRA i samarbejde med religiøse ledere har udført i regionen.

Gymnasiet bad hende komme tilbage på skolebænken en uge efter, at hun havde født, og skolen tillod endda Ayoo at amme sin søn i undervisningstiden. Dog uden for skolens område.

Da hun i 2022 blev interviewet af ADRA Danmark, var hun et år fra de afgørende eksamener, der skulle give hende adgang til universitetet. Den pågældende lov er i dag afskaffet.

Lyt til hele Ayoos historie i vores podcast på www.adra.dk, når den bliver udgivet i uge 41.

Nødhjælp til Sudan og Sydsudan

Mange millioner mennesker, både sudanesere og flygtninge fra Sydsudan, er påvirket af borgerkrigen i Sudan.

Sudans hovedstad Khartoum har været en krigszone, siden den sudanesiske hær og en paramilitær gruppe greb til våben mod hinanden i midten af april. Gaderne er ikke sikre. Der er fødevaremangel, og sundhedsvæsenet er ved at bryde sammen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen fungerer kun omkring 16 procent af hospitalerne i Khartoum. Omkring 25 millioner mennesker har brug for nødhjælp.

”Mennesker flygter ud af hovedstaden, og ADRA møder dem med hjælp i staten Gezira, syd for Khartoum. Her modtager særligt udpegede familier kontantbeløb, så de selv kan købe det mest nødvendige såsom mad, medicin og udstyr til at skabe sig et midlertidigt husly,” siger ADRA Danmarks programchef Jon Kristiansen.

ADRA rækker ud til 2.683 familier, hvilket svarer til omkring 16.100 enkeltpersoner, og ADRA Danmark støtter indsatsen med 1,6 mio. kroner, finansieret af Danida.

Befolkning i vest er også ramt

ADRA Danmark har også projekter i den sudanesiske stat Vestdarfur. Her har politiske og etniske grupper udnyttet kaosset omkring hovedstaden og angrebet landsbyer og internt fordrevne i midlertidige lejre i og uden for hovedbyen Al Geneina: Et udslag af en konflikt, der har stået på i årtier.

”Vi er ved at planlægge etableringen af et lager i nabolandet Chad, tæt på

grænsen til Vestdarfur. Her vil vi opmagasinere nødhjælpspakker med mad, udstyr til midlertidigt husly, dunke til opbevaring af rent vand og andre nødvendige ting. Så snart en humanitær korridor åbnes ind til Darfur, er vi klar til at yde bistand til de mest udsatte i konflikten,” forklarer Jon Kristiansen.

Naboland påvirket af konflikt

Sudan rummer store lejre med flygtninge fra borgerkrigen i Sydsudan. Mange af disse flygtninge må nu vælge mellem pest eller kolera og flygter tilbage til Sydsudan for at komme væk fra konflikten.

Derfor støtter ADRA Danmark nu også ADRA Sydsudan med omkring 200.000 kroner fra Danida, så de kan hjælpe deres hjemvendte landsmænd. Hjælpen består i uddeling af kontanter, som de nytilkomne kan bruge til basale behov – så som at købe mad.

”ADRA Sydsudans strukturering af denne opgave har desuden imponeret FN (UNHCR), som nu støtter indsatsen med yderligere 600.000 kroner,” siger ADRA Danmarks programchef.

Premiere på podcast

passe hjem i Karamoja. Da hun blev uplanlagt gravid døde drømmen om en uddannelse, men…

’Med ADRA i felten’ i 4 afsnit.

1. Kvinderne rejser sig i Uganda – religiøse ledere rækker dem en hånd. Rejs med til Karamoja-regionen og oplev, hvordan bl.a. muslimer og kristne samarbejder om at fremme pigers og kvinders levevilkår og rettigheder.

2. Kvinderne rejser sig i Uganda – gravide teenagere må nu blive i skole. Ayoo’s forældre var imod at lade hende gå i skole. Hun skulle alligevel giftes væk engang, føde børn og

3. Kvinderne rejser sig i Uganda – når mændene bliver straffet. I Karamoja er det almindeligt, at mindreårige piger voldtages af de mænd, fædrene udpeger som deres ægtefæller. Nogle steder har borgergrupper lært om rettigheder og inddrager nu politiet.

4. Kvinderne rejser sig i Uganda – især når de står op for hinanden. Karamojong-pigen Regina ville have en anden mand, end ham hendes far havde valgt til hende. Inden hun skulle voldtages, stak hun af. Historien endte ulykkeligt, og så alligevel ikke helt…!

Hjælpeaktion er i fuld gang

Lige nu er Bjørn Krøll ADRA’s kontaktperson for frivillige i Hjælpeaktion. Han har et budskab.

”Vi har hårdt brug for jeres kreative idéer og indsats, så ADRA’s Hjælpeaktionskonto kan fyldes op. De seneste to år har vi oplevet en tilbagegang i det samlede indsamlingsresultat. En af årsagerne kan være, at reglerne for indsamling er ændret, så man nu kun må banke på døre hos nogen, man kender. Dermed er det svært at opdyrke nye distrikter og indtægtskilder.

Til gengæld oplever vi, at de nye regler har fået kreativiteten til at blomstre i flere menigheder og på skoler. Vejlefjord-

skolen har øget deres indsamlingsresultat med 50 procent, fordi eleverne fx samler ind på Facebook, yder praktisk arbejde for private til gengæld for donationer, laver sponsorløb og sælger forskellige produkter og ydelser. Det samme med skolerne i Roskilde og Ringsted. Nogle menigheder afholder støttekoncerter, etablerer strikkeklubber med kontingent eller sælger kunsthåndværk og afholder auktioner. Vi er meget taknemmelige for alle nye idéer.

Behovet for hjælp i verden er desværre stigende på grund af krige og klimaforandringer. Derfor har vi brug for midlerne fra Hjælpeaktion, så ADRA kan sætte ind med akutte indsatser indenfor kort tid.”

Bliv fast støtte af ADRA Danmark

Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet

I uge 41 udgiver vi lydoplevelsen og rejsedagbogen