BIBEL STUDIUM
ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 580 1
Helligånden og vores åndelige liv Januar · Februar · Marts 2017
1. KVARTAL 2017
BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN
1. kvartal
Helligånden og vores åndelige liv
Forfatter
Frank M. Hasel
SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2017 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 580 1 • ISSN 1398-2826
BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Frank M. Hasel Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Bibelcitater: Hvis ikke andet er angivet, er bibelcitater hentet fra Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibelselskab Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: TopTryk Grafisk
© 2017 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.
INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................
4
Andagtsvers ............................................................................
5
INDLEDNING TIL 1. KVARTAL ................................................
6
7. januar
1.
Helligånden og Guds Ord ............................................
8
14. januar
2.
Helligåndens usynlige gerning .....................................
18
21. januar
3.
Helligåndens guddommelighed ...................................
28
28. januar
4.
Helligåndens personlighed ...........................................
38
4. januar
5.
Døbt af og fyldt med Helligånden ...............................
48
11. februar
6.
Helligånden og et helligt liv ..........................................
58
18. februar
7.
Helligånden og Åndens frugt .......................................
68
25. februar
8.
Helligånden og Åndens gaver ......................................
78
4. marts
9.
Helligånden og kirken ..................................................
88
11. marts
10. Helligånden, Guds Ord og bøn ....................................
98
18. marts
11. At bedrøve og stå Helligånden imod ........................... 108
25. marts
12. Helligåndens arbejde ................................................... 118
3
SOLNEDGANGSTIDER Tejn København Ringsted
Odense
Vejle
Aarhus
Herning Hjørring Tórshavn
JANUAR 6. 15.49
15.54
15.59
16.05
16.06
16.01
16.06
15.53
15.21
13. 16.01
16.06
16.10
16.16
16.18
16.12
16.18
16.05
15.37
20. 16.13
16.19
16.23
16.29
16.31
16.26
16.31
16.20
15.55
27. 16.27
16.33
16.37
16.43
16.45
16.40
16.46
16.35
16.15
FEBRUAR 3. 16.42
16.48
16.52
16.58
17.00
16.56
17.01
16.51
16.35
10. 16.57
17.03
17.07
17.13
17.15
17.11
17.16
17.08
16.56
17. 17.11
17.19
17.22
17.28
17.31
17.27
17.32
17.24
17.16
24. 17.26
17.34
17.37
17.43
17.46
17.42
17.47
17.40
17.36
17.56
MARTS 3. 17.41
17.48
17.52
17.57
18.00
17.57
18.02
17.56
10. 17.55
18.03
18.06
18.12
18.15
18.12
18.17
18.12
18.15
17. 18.09
18.17
18.20
18.26
18.29
18.26
18.31
18.27
18.34
24. 18.22
18.31
18.34
18.40
18.43
18.41
18.46
18.43
18.53
31. 19.36
19.45
19.48
19.54
19.58
19.55
20.00
19.58
20.12
7. 19.50
19.59
20.02
20.08
20.12
20.10
20.15
20.13
20.30
14. 20.04
20.13
20.16
20.21
20.26
20.24
20.29
20.28
20.49
21. 20.17
20.28
20.30
20.35
20.40
20.38
20.43
20.44
21.09
28. 20.31
20.42
20.44
20.49
20.54
20.53
20.58
20.59
21.28
5. 20.44
20.55
20.58
21.03
21.08
21.07
21.12
21.14
21.48
12. 20.57
21.09
21.11
21.16
21.21
21.21
21.26
21.29
22.07
19. 21.10
21.22
21.23
21.29
21.34
21.34
21.39
21.43
22.26
26. 21.21
21.33
21.35
21.40
21.46
21.46
21.51
21.56
22.44
2. 21.31
21.43
21.45
21.50
21.55
21.56
22.01
22.06
22.59
9. 21.38
21.51
21.52
21.57
22.03
22.03
22.08
22.15
23.11
16. 21.43
21.56
21.57
22.02
22.08
22.08
22.13
22.20
23.19
APRIL
MAJ
JUNI
4
23. 21.45
21.57
21.59
22.04
22.10
22.10
22.15
22.22
23.21
30. 21.44
21.56
21.58
22.03
22.08
22.09
22.14
22.21
23.17
JANUAR
ANDAGTSVERS Joh 3,16
Luk 11,4
Mark 6,2
Rom 8,37
Ordsp 15,13
3 Mos 24,22
Rom 13,11
2 Tim 2,1
Sl 6,10
5 Mos 6,6
Sl 111,4
Matt 6,34
Ordsp 3,5
Jak 3,17
1 Joh 5,3
Fil 1,6
Sl 7 9,9
Fil 2,5
Sl 150,6
Sl 36,6
Matt 6 ,14
1 Tim 4,10
Rom 12,1
Sl 1 38,7
2 Krøn 30,9
ApG 2,38
1 Thess 5,18
2 Kor 8,9
Zak 7,9
Sl 36,9
1 Pet 3,7
Rom 10,10
ApG 11,23
Jak 5,16
Sl 40,12
Luk 8,50
Joh 10,10
Joh 8,12
Joh 14,27
Ef 5,1
1 Krøn 16,27
Ordsp 14,30
Hebr 4,16
Sl 1 7,1
5 Mos 30,8
2 Krøn 6,14
Jer 33,8
1 Joh 3,2
Sl 89,2
Rom 8,21
Sl 112,1
Rom 15,13
2 Mos 23,25
Joh 14,12
Hebr 2,18
Joel 2,13
Mark 10,15
Hos 2,19
Rom 13,10
Rom 8,37
Es 56,1
2 Mos 34,6
Es 55,7
Ef 6,16
MARTS
FEBRUAR
Rom 10,4
Joh 10,11
Es 49,15
Sl 118,1
Job 14,17
Es 6,8
Sl 119,105
Sl 103,8
Es 4 8,18
3 Mos 20,8
Sl 34,9
Sl 20,6
Ef 5,28
Rom 8,28
1 Kor 15,57
Jak 5,16
Ef 2,14
Ef 2,8
Sl 28,2
Sl 147,11
1 Tim 1,5
Sl 98,2
Matt 12,12
Dan 9,9
Rom 15,4
1 Joh 4,18
MAJ
APRIL
Sl 69,17 Rom 9,3
ApG 2,1
Sl 19,8.11
Jos 1,8
Rom 6,14
Matt 6,31
5 Mos 33,25
Dan 11,32
Mark 16,3
Mark 1,35
Matt 6,9
Job 42,10
2 Kor 4,18
5 Mos 6,24
Sl 127,3.5
Sl 103,13
Es 6 6,13
2 Mos 20,12
Ordsp 31,29
1 Mos 22,8
5 Mos 6,7
Ef 5 ,31
1 Mos 18,19
Matt 1 9,14
1 Kong 19,9
Joh 6,67
Luk 15,17
Hebr 6 ,19
1 Tim 6,9
Åb 21,22
Rom 5,10
2 Kor 10,12
Fil 4,11
Jak 2,18
Job 38,22-23
Zak 3,4
Præd 8,11
1 Mos 3,12
Hebr 10,35.37
Rom 4,21
Es 30,15
2 Kor 7,16
1 Thess 5,12-13
Rom 16,25
Hebr 1,1-2
Joh 5,17
1 Pet 2,21
Hebr 2,17
Åb 1 9,16
Fil 3,10
Rom 1,16
Joh 9,4
Rom 12,1-2
Sl 119,11
Præd 7 ,10
Fil 3,13-14
Sl 103,12
Ordsp 24,16
Åb 2 1,1
2 Kor 6,2
ApG 24,25
Præd 9,10
Dom 4,14
Es 1,18
Matt 25,10
Matt 26,13
Matt 19,26
Rom 15,20-21
Fil 3,14
Ordsp 22,29
Matt 26,46
Jos 13,1
Matt 5,41
Rut 1,16
Luk 14,33
Joh 13,35
Åb 15,4
Es 46,10
Hebr 4,13
1 Joh 3,1
2 Mos 20,7
Es 40,31
1 Pet 5,7
Ordsp 17,22
Matt 6,34
Fil 4,6
Es 58,8
Matt 5,3
Ordsp 16,32
JUNI
Åb 3,12
5
1. KVARTAL 2017
Helligånden og vores åndelige liv Mange af os har hørt ordene: ”Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.“ Og hvis vi selv er blevet døbt, hørte vi det, lige før præsten dykkede os ned under vandet (se Matt 28,19). Døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Helligånden nævnes på lige fod med Faderen og Sønnen. Det er ingen overraskelse. Syvende Dags Adventistkirkens grundtrospunkt nummer 5, ”Gud den Hellige Ånd“ lyder således: ”Gud, den evige Ånd, var virksom sammen med Faderen og Sønnen i skabelsen, inkarnationen og genløsningen. Han er lige så meget en person som Faderen og Sønnen. Helligånden inspirerede Den hellige Skrifts skribenter. Ånden fyldte Kristi liv med kraft. Han drager og overbeviser mennesker, og de, der er lydhøre og tager imod, fornyer og forvandler han efter Guds billede. Sendt af Faderen og Sønnen for altid at være hos Guds børn skænker han menigheden åndelige gaver, giver den kraft til at vidne om Kristus og leder den til hele sandheden, som den er åbenbaret i Den hellige Skrift.“ Men når vi læser Bibelen, især Det Gamle Testamente, ser vi Gud Faderens direkte gerninger og arbejde. Hans handlinger ses alle vegne. I Det Nye Testamente, specielt i evangelierne, læser vi igen og igen om Jesu, Sønnens, gerninger og arbejde. Jesus – hans liv, død og tjeneste i himlen – dominerer Det Nye Testamente. I modsætning til både Faderens og Sønnens handlinger, er Helligåndens gerninger ikke så tydeligt beskrevet hverken i Det Gamle eller Det Nye Testamente. Og der er en grund til det: Helligånden søger ikke opmærksomhed for sig selv. Hans rolle er mere skjult, mere bag scenen. Faderen og Sønnen åbenbares mere direkte i Skriften. Og det skyldes, at Helligånden ikke viser os hen til sig selv, men til Jesus og det, han har gjort for os. I vores studium af Helligånden vil vi opdage, hvilken central rolle han spiller i vores kristne erfaring. Helligånden, som selv er Gud, kender Gud, som ingen anden gør; derfor kan han åbenbare Gud for os på en pålidelig og troværdig måde. Helligånden inspirerede først de bibelske forfattere, og Helligånden leder også os i dag i vores studium af det, han inspirerede disse forfattere til at videregive. Helligånden
6
INDLEDNING
giver os vished om vores frelse gennem Jesus Kristus (Rom 8,16), og han giver os beviser for Guds gerninger i os (1 Joh 3,24). Helligånden renser os også fra al synd og helliger os. ”I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd“ (1 Kor 6,11). Ånden sørger for, at vi hele livet vokser i hellighed og frembringer Åndens frugter i os – ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse“ (Gal 5,22-23). ”Ånden skulle gives som en genskabende kraft, og uden den ville Kristi offer have været forgæves. Ondskabens magt havde gennem århundreder vokset sig stærkere, og mængden af mennesker, der havde overgivet sig dertil, var forbløffende. Synden kunne kun modstås og overvindes ved den mægtige hjælp fra guddommens tredje person, der ikke ville komme med en begrænset kraft, men i guddomskraftens fylde. Det er Ånden, der gør det virkningsfuldt, der er udrettet af verdens Frelser.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 489. Kursiv indsat af lektieforfatteren). På grund af den vigtige rolle Helligånden spiller i de troendes liv, vil dette kvartals studium hjælpe os til bedre at forstå den store gave, vi har i Helligånden.
Frank M. Hasel, Ph.D., var leder af det teologiske fakultet ved Bogenhofen Seminariet i Østrig, hvor han også var leder for Ellen G. White studiecenteret. Hans hustru døde af kræft i 2009. Siden da har han hver dag lært at stole på Guds godhed på nye måder og opleve den trøst, fred og forvandlende kraft, Helligånden udøver i hans liv. 7
1 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 7. JANUAR 2017
Helligånden og Guds Ord ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning“ (2 Tim 3,16-17). Bibelen siger følgende om sig selv: ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning“ (2 Tim 3,16-17). Skriften opfylder denne rolle, fordi den er Guds Ord, åbenbaret for menneskene gennem Helligåndens arbejde. I Bibelen åbenbarer Helligånden Guds vilje for os og viser os, hvordan vi skal leve et liv, der er til hans velbehag. Men Helligånden var ikke kun virksom i fortiden, i Bibelens tilblivelse. Også i dag er han involveret i Guds Ord på mange andre vigtige måder. Den allervigtigste er måske at få os til at læse Guds Ord og ønske at forstå det på den rigtige måde. Her har vi brug for Helligåndens hjælp. Den samme Ånd vækker i os et ønske om at tilegne os Guds Ord og anvende dets lærdomme i vores liv. På denne måde arbejder Helligånden med og gennem det skrevne Guds Ord for at forvandle os til nye skabninger i Jesus Kristus. I denne uge vil vi studere Helligåndens arbejde i forhold til Skriften.
Ugens tekster
8
· · · ·
2 Pet 1,19-21 1 Kor 2,9-13 Sl 119,160 Joh 17,17
SØNDAG
1. JANUAR 2017
Helligånden og åbenbaring Hvordan sørger Gud for, at hans vilje bliver korrekt videregivet til syndige mennesker? Han gør det gennem to nøje forbundne handlinger, udført af Helligånden: åbenbaring og inspiration. I forbindelse med åbenbaring er vi mennesker afhængige af hjælp fra en person uden for os selv til at åbenbare det for os, som vi skabte og syndige mennesker ikke af os selv kender til. Det vil sige, at Helligånden lærer os sandheder, som vi er nødt til at få fortalt (se fx Dan 2,19-23), og som vi ellers ikke ville kende til gennem naturlige metoder. Åbenbaring er en proces, hvorigennem Gud gør sig selv og sin guddommelige vilje kendt for mennesker. Den grundlæggende ide i forbindelse med ordet åbenbaring er en afsløring eller blotlæggelse, en afsløring af noget, der ellers er skjult. Vi har brug for en sådan åbenbaring, fordi det er meget begrænset, hvad vi som dødelige og syndige mennesker adskilt fra Gud kan lære på egen hånd. Vi er afhængige af, at Gud viser os, hvad hans vilje er. Vi er derfor afhængige af Guds åbenbaring; for vi er ikke Gud og har kun en meget begrænset naturlig kundskab om ham. 2 Pet 1,19-21
Hvad siger denne tekst om oprindelsen til de bibelske profeters budskaber? Hvad fortæller den guddommelige oprindelse til Bibelens budskab os om Bibelens autoritet? Ifølge apostlen Peter havde de profetiske budskaber i Det Gamle Testamente ikke en menneskelig oprindelse. Profeterne var drevet af Helligånden på en sådan måde, at indholdet i deres budskaber kom fra Gud. Disse mænd skabte ikke selv budskaberne. De var kun redskaber, der videregav dem. Peter var meget tydelig i sin understregning af, at profetiernes oprindelse kom fra Helligånden. Selv om de var skrevet af mennesker, har ”ingen profeti … nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje“ (2 Pet 1,21). Og det er denne guddommelige oprindelse, der giver Bibelen dens afgørende autoritet for vores liv.
Til at tænke over
Gud benyttede mennesker til at forkynde sit ord for verden. Hvordan kan vi blive brugt af Helligånden til at gøre noget tilsvarende i dag, ikke ved at skrive Skriften, men ved at forkynde det, der allerede er skrevet?
9
MANDAG
2. JANUAR 2017
Helligånden og inspiration Inspiration er det ord, der bruges til at beskrive Guds Helligånds indflydelse gennem menneskelige redskaber i formidlingen af budskabet. Helligåndens arbejde i inspirationsprocessen er årsagen til, at vi finder en grundlæggende ensartethed i hele Skriften med hensyn til sandhed. Helligånden vil lede os til hele sandheden, fordi han er sandhedens Ånd (Joh 14,17; 15,26; 16,13). 2 Pet 1,21 5 Mos 18,18 Mika 3,8 1 Kor 2,9-13
Hvad fortæller disse tekster os om de bibelske forfattere og om Guds deltagelse i Bibelens oprindelse? At være ”drevet af Helligånden“ (2 Pet 1,21) er en stærk bekræftelse af Helligåndens arbejde gennem inspiration. I 1 Kor 2,9-13 tilskriver apostlen Paulus Helligånden åbenbaring og inspiration. Han siger, at Gud for os har åbenbaret de skjulte ting, som intet øje har set, som han nævner i vers 9. Gud åbenbarede det ved Ånden (vers 10). Apostlene har modtaget ”Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os“ (vers 12). I vers 13 går han over til at tale om inspiration, hvor han taler om ting, vi ikke taler ”med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.“ Paulus var ikke i tvivl om kilden til og autoriteten bag det, han forkyndte. Store dele af Bibelen er et resultat af Guds direkte overnaturlige åbenbaring, men ikke alt i Bibelen blev åbenbaret på denne måde. Nogle gange benyttede Gud bibelske skribenter til at åbenbare og videregive sit budskab gennem deres grundige personlige undersøgelser eller i deres brug af andre eksisterende dokumenter (Jos 10,13; Luk 1,1-3). Hele Bibelen er altså åbenbaret og inspireret (2 Tim 3,16). Derfor siger Paulus, at ”alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet“ (Rom 15,4). Den Gud, der taler, og som skabte menneskers sprog, gør udvalgte personer i stand til med menneskelige ord at kommunikere de åbenbarede tanker på en tillidsvækkende og pålidelig måde. ”Gud har fundet behag i at formidle sin sandhed til verden gennem menneskelige redskaber, og han har selv gennem sin Helligånd udrustet og gjort mennesker i stand til at udføre hans gerning. Han vejledte deres sind i udvælgelsen af, hvad der skulle siges og skrives. Denne skat blev betroet jordiske kar; men den er ikke desto mindre fra himlen.“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 26).
10
TIRSDAG
3. JANUAR 2017
Helligånden og Skriftens troværdighed tilMens åbenbaring er den overnaturlige handling, hvormed Gud åbenbarer sandhed til udvalgte mennesker, er inspiration Helligåndens gerning, hvormed han sikrer troværdigheden i det, de menneskelige forfattere skrev, så deres ord har Guds fulde godkendelse. Gud hader falske vidner (2 Mos 20,16) og kan ikke lyve (Hebr 6,18). Han kaldes sandhedens Gud, og på samme måde kaldes Helligånden ”sandhedens ånd“ (Joh 14,17). Sl 119,160 Joh 17,17
Hvad lærer dette os om alt det, Gud åbenbarer for os mennesker? Hvad siger Jesus her om Guds Ord? Guds Ord er troværdigt og fortjener fuld anerkendelse. Det er ikke vores opgave at bedømme Skriften; i stedet har Skriften ret og autoritet til at dømme os. ”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger“ (Hebr 4,12). Selv om Bibelen selvfølgelig blev skrevet af mennesker, der levede på et bestemt tidspunkt og på et bestemt sted i en bestemt kultur (hvordan kunne det være anderledes?), må vi ikke bruge det som en undskyldning til at udvande eller afvise Bibelens budskab til os. Hvis den dør åbnes, bliver Bibelen underlagt mennesker og deres afgørelse af, hvad der er sandhed. Resultatet er, at mange, som hævder at tro på Bibelen, afviser sådanne ting som en seksdages skabelse, en verdensomspændende oversvømmelse, jomfrufødslen, Jesu legemlige opstandelse og hans bogstavelige genkomst. Disse er kun nogle få af mange bibelske sandheder, som fejlende mennesker, der dømmer Bibelen, har forkastet. Og det er ikke en vej, nogen af os nogen sinde bør vælge.
Til at tænke over
Hvorfor er det så altafgørende at underkaste os Guds Ords dom i stedet for det modsatte?
11
ONSDAG
4. JANUAR 2017
Helligånden som lærer Helligånden har ikke kun været medvirkende i at give os det skrevne Guds Ord, men også i at hjælpe os til at forstå det rigtigt. Mennesker er formørkede i deres forståelse af sandhed; de er af natur fremmede over for Gud (Ef 4,18). Derfor gør den samme Ånd, som åbenbarede og inspirerede Guds Ord, os i stand til at forstå det. Problemet ligger ikke i, at Bibelen er en uforståelig bog, men i vores syndige holdning til Gud. Helligånden er en lærer, der ønsker at lede os til en dybere forståelse af Skriften og værdsættelse af Bibelen. Han gør os opmærksom på Guds Ords sandheder og giver os ny forståelse af disse sandheder, så vores liv kan præges af trofasthed og en kærlighedsfyldt lydighed mod Guds vilje. Dette kan kun ske, hvis vi har en ydmyg holdning over for Bibelen og et hjerte, der er villigt til at lære. 1 Kor 2,13-14
Hvad skriver apostlen Paulus om nødvendigheden af at tolke åndelige ting åndeligt? I vores forståelse af Bibelen er vi afhængige af Helligånden. Uden Helligånden kan Bibelens Ords åndelige betydning ikke opfattes, kun dets sproglige betydning. Desuden er vi som syndige mennesker ofte i modsætning til Guds sandhed, ikke fordi vi ikke forstår den, men fordi vi foretrækker ikke at følge den. Uden Helligånden vil der ikke være nogen glæde over Guds budskab. Der vil ikke være noget håb, ingen tillid, ingen kærlighed. Det, Helligånden gør levende, er i harmoni med den sandhed, der allerede er forkyndt i Bibelen. ”Mange modsatte meninger med hensyn til hvad Bibelen lærer skyldes ikke uklarheder i bogen selv, men fortolkernes blindhed og fordomme. Mennesker overser Bibelens tydelige udtalelser for at følge deres egne forkvaklede forstand.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 27. jan. 1885).
Til at tænke over
12
Hvordan har din stolthed været en sten, der har forhindret dig i at virkeliggøre Bibelens sandheder i dit eget liv? På hvilke områder holder dine egne ønsker dig tilbage fra at anerkende Guds sandhed i dit liv? Hvordan kan du lære at overgive alt til Gud?
TORSDAG
5. JANUAR 2017
Helligånden og Guds Ord Helligånden, som har åbenbaret og inspireret Bibelens indhold for menneskene, vil aldrig lede os på en måde, der er i modsætning til Guds Ord. Joh 5,39.46-47 Joh 7,38
Hvilken autoritet henviser Jesus til i disse vers? Hvordan bekræfter Bibelen, at Jesus er Messias? Der findes mennesker, som påstår, at de har fået særlige ”åbenbaringer“ og budskaber fra Helligånden, som er direkte i modstrid med Bibelens klare budskab. For dem har Helligånden fået en højere autoritet end Guds Ord. Men hver gang Guds inspirerede skrevne Ord bliver tilsidesat og dets tydelige budskab gjort til intet, er vi på farlig grund og følger ikke Guds ånds ledelse. Bibelen alene er vores åndelige sikkerhed. Kun den er vores troværdige norm for alt, der har med tro og praksis at gøre. ”Gennem Skriften taler Helligånden til os og indprenter os sandheden. På denne måde afslører og udrydder den fejltagelser. Ved sandhedens Ånd, der virker gennem Guds ord, underlægger Kristus sig sit udvalgte folk.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 489). Ellen White har gjort det helt klart, at ”Ånden blev ikke givet og kan aldrig nogen sinde blive givet for at erstatte Bibelen; for Skriften siger tydeligt, at Guds ord er det grundlag, som al lære og alle erfaringer skal bedømmes ud fra.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 12). Helligånden gives aldrig for at erstatte Guds Ord. I stedet arbejder han sammen med og gennem Bibelen for at drage os til Kristus og gør på den måde Bibelen til den eneste norm for sand bibelsk åndelighed. Vi kan være sikre på, at en person, der påstår noget, der er i modsætning til Guds Ord, ikke taler sandhed. Vi kan ikke dømme andres hjerte og motiver. Men vi kan dømme teologi, og den eneste standard, vi kan bedømme den ud fra, er Guds Ord.
Til at tænke over
Er der af og til inden for kirken mennesker, som spreder lærdomme, der tydeligt er i strid med Guds Ord? Hvad bør vores holdning være over for a) de mennesker, der spreder disse vildfarelser, og b) selve vildfarelserne?
13
FREDAG
6. JANUAR 2017
Til videre studium · Ellen White, Mod en bedre fremtid, ”Det sikre værn“, s. 480-487 · Ellen White, Jesu liv, ”Jeres hjerte må ikke forfærdes“, s. 483-496 Tænk over al den sandhed, vi kender til, kun fordi den er blevet åbenbaret for os i Bibelen. Tænk fx på skabelsen. Hvilken kontrast der er mellem det, Guds Ord lærer om, hvordan vi blev skabt og det, de humanistiske videnskaber lærer om vores oprindelse gennem det, der kaldes den neo-darwinistiske syntese. Se, hvor galt menneskene er på den! Tænk også over Jesu genkomst og de dødes opstandelse ved verdens ende. Vi havde aldrig lært disse sandheder at kende uden Bibelen. De var nødt til at blive åbenbaret for os, og det er de blevet i Guds Ord, som var inspireret af Helligånden. Den vigtigste af alle sandheder – at Jesus Kristus døde for vores synd, og at vi bliver frelst ved tro på ham og det, han gør for os – er en sandhed, vi aldrig kunne have opdaget på egen hånd. Vi ved det kun, fordi det er blevet åbenbaret for os. Tænk over andre sandheder, som vi kun kender til, fordi de er blevet fortalt os i Guds Ord. Hvad bør den kendsgerning, at sådanne afgørende sandheder kun findes i Bibelen, fortælle os om, hvilken central rolle Guds Ord bør have i vores liv? Spørgsmål til drøftelse
1. Hvorfor er Bibelen en mere sikker vejleder end subjektive indtryk, når det gælder åndelige spørgsmål? Hvilke følger har det, hvis vi ikke accepterer Bibelen som målestok for al troslære og også vores åndelige erfaringer? 2. Vi hører udtrykket ”sandhed“ brugt i mange forskellige sammenhænge. Tal sammen i klassen om begrebet sandhed, ikke kun, hvad der er sandt eller ikke sandt, men om hvad det betyder, når vi siger, at noget er sandt. Hvad betyder det, at noget er sandt? 3. Hvordan bør menigheden reagere over for nogen, der hævder at have ”nyt lys“? 4. Uddyb den fundamentale forskel mellem det, Bibelen lærer om, hvordan vi blev skabt, og hvad menneskelig visdom lærer. Menneskelig visdom, dvs. den seneste forståelse inden for udviklingsteorien, står i total modsætning til Bibelens budskab. Hvad får dig til at vælge Bibelens budskab?
14
DIALOG
TIL SABBATTEN | 7. JANUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter
Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede aktiviteter til de efterfølgende sabbatter. • Planlæg for eksempel en fællesspisning med din klasse. • Lad nogle af medlemmerne samle oplysninger om emner af interesse for alle til fremlægning senere i kvartalet, eksempelvis: - Beskrivelsen af Helligånden i specifikke bibelske bøger · Hvad siges der om Ånden i fx · Efeserbrevet (som er ganske vigtigt i denne sammenhæng) · Johannesevangeliet (ret stort emne) · Apostlenes Gerninger · Et mindre brev - Tekster med Treenigheden, eller hvor Fader, Søn og Ånd nævnes inden for nogle få vers. Sammenlign rækkefølgen, de tre er omtalt i. - Helligånden er nævnt i mange sange; nogle handler direkte om Ånden. Læs nogle af disse sange sammen og tal om, hvad de siger om Ånden. Brug evt. indekset i Salmebogen. - Find sange, som ikke er i Salmebogen. Sammenlign ældre og nyere sangtekster om Ånden. Hvilke forskelle finder du/I?
Værd at huske
Guds Ord
Et af hovedformålene med sabbatsskolelektierne er at lægge et solidt bibelsk fundament. Vægten er derfor på doktriner eller læresætninger. Lektierne anvendes i hele verden, og det er op til den enkelte menighed og sabbatsskole at drøfte mere praktiske anvendelser af læren. Det er vanskeligt at gøre i lektierne på grund af den kulturelle variation inden for verdenskirken. • Hvorfor har vi brug for speciel åbenbaring fra Gud? - Hvad kan vi selv finde ud af? - På hvilke områder er åbenbaring nødvendig? - Er der grå zoner eller områder, hvor vi selv kan komme frem til noget sandhed, men også har brug for lidt guddommelig vejledning? • Helligånden har givet os Bibelen gennem en kommunikationsproces. 15
DIALOG
TIL SABBATTEN | 7. JANUAR 2017
- Hvorfor tror du, at Bibelens enkelte bøger er blevet til på så forskellige måder? · Hvad fortæller det dig om Helligåndens måde at arbejde på? - Kan Helligånden inspirere forfattere til at udvælge kilder, forske og studere etc.? - Hvordan kan det være, at fx evangelierne er så forskellige? · Hvad fortæller det dig om Helligåndens måde at arbejde på? Uddybende spørgsmål
Personligt kristenliv
• Tænk over begrebet ”sandhed“ i lyset af de forskellige genrer i Skriften. Hvad er ”sandt“, og er det ”sandt“ på samme måde, når det gælder fx - Ordsprog - Lignelser - Poesi - Rapporter fra profetiske syner eller drømme • Gud har lovet, at Helligånden vil hjælpe os til forstå Skriften, hvis vi ønsker at følge ham (se Joh 7,17). Helligånden vil oplyse/ illuminere vores sind (2 Pet 1,19-21). • Har du og jeg personlige eller kulturelle fordomme, som vi har brug for at ”aflægge“ for at forstå Guds Ord bedre?
Til at tænke over
NOTER
16
”Jeg gik til Ordet, og Ordet viste mig til Erfaringen. Jeg gik til Erfaringen, og Erfaringen viste mig tilbage til Ordet“ (C. Skovgaard-Pedersen).
NOTER
TIL SABBATTEN | 7. JANUAR 2017
17
2 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 14. JANUAR 2017
Helligåndens usynlige gerning ”Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer“ (Joh 16,14). Helligånden får ikke den samme store opmærksomhed i Skriften som Faderen og Sønnen. Ikke desto mindre fortæller Bibelen os, at Helligånden var til stede på afgørende tidspunkter ned igennem Bibelens hellige historie. I begyndelsen, da Gud skabte vores verden, var Helligånden virksom, men mere i baggrunden. Han var aktiv i at inspirere profeterne og spillede dermed en nøglerolle i Guds Ords nedskrivning. Han var også involveret i Jesu undfangelse i Marias skød. Men han er ikke centrum i Bibelens beretning, og vi ved i virkeligheden meget lidt om ham. Han forbliver i baggrunden, og det skyldes, at hans rolle er at fremme en andens gerning, en anden person i guddommen – Jesus, Guds søn – og give Gud Faderen ære. Dette gør han, for at den faldne menneskehed kan frelses fra den evige død, som synden ellers ville føre til. Skriftens vidnesbyrd lærer os, at Helligånden villigt og ydmygt accepterer en støttende, hjælpende, opretholdende og usynlig rolle. Hvad enten det er i forbindelse med skabelsen eller forsoningen eller i mission, er hans ønske ikke at stå i rampelyset, selv om han har en afgørende rolle.
Ugens tekster
18
· · · · · ·
Ez 37,5. 9 1 Mos 1,2 Job 26,13 2 Mos 31,1-5 Joh 16,13-14 Gal 5,16-23
SØNDAG
8. JANUAR 2017
Helligåndens flygtighed Joh 3,3-8 Ez 37,5.9
Hvorfor er vinden et passende billede på Helligåndens gådefulde gerninger? Ved at sammenligne Helligåndens gerninger med vinden beskriver Jesus Åndens flygtighed. Der er noget gådefuldt over vindens bevægelser. Det er vanskeligt helt nøjagtigt at bestemme, hvor vinden kommer fra, og hvor den går hen. Hvem af os er ikke på et eller andet tidspunkt blevet overrasket over et vindstød, der pludseligt syntes at opstå ud af det blå? Men vi kan lære til en vis grad at genkende vindens bevægelser og mønstre. På samme måde er det med Helligånden; han handler ud fra sin egen vilje. Ingen kan kontrollere ham. Alligevel kan vi se, hvor han er aktiv og virkningsfuld. Ligesom vinden er Helligånden usynlig, men kan være meget aktiv. Vi kan føle, at vinden er der, og kan se dens effekt, selv om vi ikke kan se selve vinden. Vinden kan være en mægtig kraft, lige fra en mild brise til en ødelæggende storm. Når Helligånden beskrives som vind, er hans aktivitet blevet sammenkædet med tanken om at bringe nyt liv til de døde. Dette forudsætter den allerstørste kraft, som kun Gud er i stand til at udføre. Hvordan dette sker, forbliver en gåde. Gud og hans gerninger gennem Helligånden er langt større, end vi til fulde kan forstå. Sådan er det også med mange andre ting i vores tilværelse. Det betyder ikke, at vi ikke kan vide, hvad Helligånden udfører. Men vi er nødt til at indrømme, at ydmyghed er den eneste passende holdning for os, når det handler om guddommelige mysterier. Ydmyghed værdsætter Guds storhed, erkender vores begrænsninger som skabninger og accepterer vores behov for guddommelig åbenbaring. Ellen White har meget passende sagt: ”Så vidt fra at være et argument imod Bibelen er dens mysterier et af de vægtigste beviser på dens guddommelige inspiration. Hvis den ikke rummede andre oplysninger om Gud end dem, vi kunne forstå, hvis hans storhed og majestæt kunne fattes af dødeliges forstand, så ville Bibelen ikke som nu bære guddommelighedens umiskendelige præg.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 172).
Til at tænke over
Hvilke usynlige kræfter i naturen har indflydelse på vores tilværelse? Hvad kan det lære os om virkeligheden af usynlige, men mægtige kræfter i vores verden? 19
MANDAG
9. JANUAR 2017
Helligåndens tilstedeværelse ved skabelsen Guds første store gerning på vores planet var dens skabelse. Bibelen omtaler tydeligt Gud (1 Mos 1,1) og Jesus Kristus (Kol 1,16-17) som himlens og jordens skaber og faktisk skaber af alt, der blev til (Joh 1,1-3). Men Bibelen nævner også, at Helligånden var til stede under skabelsen. 1 Mos 1,2 Job 26,13; 33,4 Sl 33,6; 104,29-30
Til at tænke over
20
Hvad er Helligåndens rolle i forbindelse med skabelsen? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds Ånd og skabelsen af liv? Skabelsesberetningen omtaler i 1 Mos 1,2 Guds Ånds tilstedeværelse ved skabelsen. Job 26,13; 33,4; Sl 33,6 og 104,29-30 understøtter tanken om Helligåndens aktive rolle i den overnaturlige skabelse af Jorden. Bibelen nævner tydeligt Gud Faderen og hans søn, Jesus Kristus, som aktive i skabelsen af verden (se Es 64,8; Kol 1,16-17); men Helligånden er også til stede, om end på en mere umærkelig måde. Han fremstilles ikke som hovedpersonen i Skabelsesberetningen. I stedet ”svævede“ han over vandene. Gennem sine bevægelser er han til stede ved livets begyndelse på vores jord. Det hebraiske ord for ”svævede over“ eller ”bevægede sig over“ (merahepeth) jordens overflade i 1 Mos 1,2 er det samme ord, der findes i 5 Mos 32,11, hvor Gud sammenlignes med en ørn, der flyver frem og tilbage over sine unger i reden. Helligånden indtager en vigtig rolle i skabelsen af liv på denne jord, og han passer på de nyskabte væsener, ligesom en ørn passer på sine unger. Salme 104,30 antyder, at skabelseshandlingen kun var mulig gennem Helligånden, og at han spillede en aktiv rolle i denne proces. Helligånden var ikke kun til stede ved denne verdens skabelse. Han spiller også en aktiv rolle i vores genskabelse, hvor han giver os et nyt hjerte og et nyt sind. Hvilken sammenhæng er der mellem disse to aktiviteter? Hvad fortæller sabbatten os om skabelse og genskabelse?
TIRSDAG
10. JANUAR 2017
Helligånden og helligdommen ”De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem“ (2 Mos 25,8). Efter skabelsen er Guds frelsesplan af største betydning i Bibelen. Hvad godt ville skabelsen føre til i en syndig verden, hvis ikke der var en plan for menneskehedens frelse? Som syndere har vi ikke alene brug for en skaber, men også for en frelser. Vi må derfor være taknemlige over, at vi har en frelser i Jesus Kristus. Uden ham ville vi ikke have noget håb i en ellers håbløs verden. I Det Gamle Testamente illustrerede helligdommen Guds tilgivelse af synd, og var et forbillede på Jesu gerning som vores frelser. I helligdommen blev frelsens plan åbenbaret for det gamle Israel (se Hebr 4,2). En stor del af helligdomstjenesten pegede frem til Jesus og hans død for at give tilgivelse for vores synd; men det beskrives også, hvorledes Helligånden var aktiv i udrustningen af enkeltpersoner til at bygge helligdommen i overensstemmelse med den model, Gud havde åbenbaret for Moses. 2 Mos 31,1-5
Hvilken rolle havde Helligånden i opførelsen af helligdommen? På hvilken måde hjalp Helligånden dem, der byggede Guds bolig? Bibelen fortæller os, at Helligånden også var til stede ved opførelsen af helligdommen, som var det centrale sted for forsoning mellem Gud og mennesker, og hvor en hellig Gud mødte syndige mennesker. Det var Gud, der kommunikerede sin plan til Moses om at bygge en jordisk helligdom efter den himmelske original (2 Mos 25,9. 40). Helligdommen var Guds model, hvor han kunne illustrere sin frelsesplan. Gud ville bo midt iblandt sit folk på en særlig måde, og det ville han gøre i den helligdom, som han påbød dem at bygge. Og det var Helligåndens opgave at gøre mennesker i stand til med kunstneriske evner og med skønhed at udføre den opgave, Gud havde givet dem. Uden hans hjælp ville Israels folk ikke have været i stand til at udføre denne kunstneriske dygtighed.
Til at tænke over
Når vi tænker over Helligåndens kraft, må vi indrømme, at han ikke havde brug for menneskelig hjælp til at bygge helligdommen. Men han udrustede mennesker til at gøre det med stor dygtighed og skønhed. Hvor og hvordan kan du opmuntre andre til at bruge deres evner og talenter til at fremme Guds rige og hans herlighed? 21
ONSDAG
11. JANUAR 2017
Helligånden herliggør Jesus Kristus Helligånden var aktiv på Det Gamle Testamentes tid; men det virker ikke, som om hans gerning var så omfattende som på Det Nye Testamentes tid. Helligåndens gerning intensiveres med Jesu komme, den lovede Messias, og han giver sine gaver til alle de troende. Det Nye Testamente fortæller, at Helligånden er aktiv på mange forskellige måder i vores åndelige liv og i kirkens liv, men hans allervigtigste opgave er måske nok at herliggøre Jesus Kristus. Joh 16,13-14 Joh 15,26
Hvad siger Jesus, at Helligåndens opgave er? Hvordan er alle andre sider af Helligåndens gerning forbundet med denne centrale opgave? Jesus fortæller os, at Helligånden ikke skal tale om sig selv, men om Jesus. Hans opgave vil bestå i at ophøje Jesu frelsende gerning. Han vil selv stå i baggrunden og rette søgelyset på Jesus. Det er passende blevet sagt, at ”Helligåndens budskab til os aldrig er ’Se på mig; lyt til mig; kom til mig; bliv kendt med mig’, men altid ’Se på ham og se hans herlighed; lyt til ham og hør hans ord; gå til ham og få liv; bliv kendt med ham og smag den glæde og fred, han vil give.’ På en måde kan vi sige, at Helligånden er en ægteskabsmægler, den himmelske ægteskabsmægler, hvis rolle er at føre os og Kristus sammen og sikre, at vi bliver sammen.“ (J. I. Packer, Keep in Step With the Spirit: Finding Fullness in Our Walk with God, revised and enlarged edition (Grand Rapids: Baker Books, 2005), s. 57-58.) Dette er af største betydning. Enhver fremhævelse af Helligåndens gerning, som tager opmærksomheden bort fra Jesus Kristus og hans gerning, er ikke fra Helligånden. Helligånden er vigtig for vores åndelige liv; men han må aldrig få den plads, som Kristus alene må have i vores tanker og for vores frelse. Over alt, hvor Jesus ophøjes, er Helligånden aktiv. Dette er grunden til, at vi kaldes kristne, dvs. Kristi efterfølgere (se ApG 11,26), ikke ’pneumiere’, dvs. Åndens efterfølgere.
Til at tænke over
22
Hvorfor er det så vigtigt at ophøje den opstandne Herre i alt, hvad vi gør? Tænk over, hvad Jesus har gjort for os. Vi skylder ham alt. Hvordan kan vi vise vores taknemlighed (se fx 2 Thess 1,11-12)?
TORSDAG
12. JANUAR 2017
Helligånden og Kristus Helligånden effektuerede Jesu inkarnation (Luk 1,34-35). Han salvede Jesus forud for hans tjeneste (Luk 3,21-22). Da Jesus blev salvet, fik han kraft til at opfylde sin messianske opgave og blev kvalificeret til at give Helligånden til sine disciple. Helligånden vejledte og gav Jesus styrke, da han blev fristet (Mark 1,12; Matt 4,1; Luk 4,1-2. 14), så han kan ”hjælpe dem, der fristes“ (Hebr 2,18; sml. med 4,1516). Helligånden gav Jesus kraft til at udføre sin frelsende gerning (1 Pet 3,18; Hebr 9,14). I alt dette forblev Helligånden i baggrunden og var med til at bringe Jesus i forgrunden. Luk 24,44-49 Gal 5,16-23 Ef 4,23-24
Hvad lærer vi om Helligåndens arbejde i disse tekster? Hvordan herliggør Helligånden Jesus? Helligånden herliggør Jesus bl.a. på følgende måder: 1. Ved at undervise om ham i de hellige skrifter på en troværdig og pålidelig måde. Der mangler ikke noget, der er nødvendigt for os at vide om Kristus og hans frelse, og intet af det er vildledende. Vi kan finde det alt sammen i Guds Ord, hvis vi bare ville læse det i tro og overgivelse. 2. Ved at påvirke mænd og kvinder til at få et frelsende forhold til Jesus Kristus. Helligånden arbejder blidt med menneskers hjerte og sind. Han giver dem forståelse, så de kan forstå det, der er åndeligt, og så de bliver villige til at sætte sin lid til Jesus Kristus og tage imod ham som deres leder og genløser. 3. Ved at genskabe Kristi karakter i os. På den måde skaber han kristuslignende dyder i vores liv (Gal 5,22-23). Gennem Jesu blod gives vi sejr over synd (se Åb 12,11), og Helligånden gør os i stand til at vandre i lydighed mod Guds bud. 4. Ved at gøre os i stand til at leve et kristent, uselvisk og kærlighedsfyldt liv i tjeneste for andre. Han kalder mænd og kvinder til særlige opgaver for Gud og gør os i stand til at nå ud til andre på samme måde, som Kristus gjorde.
Til at tænke over
Hvordan bringer det Gud ære, når Kristi karakter genskabes i os?
23
FREDAG
13. JANUAR 2017
Til videre studium Der er ingen tvivl om, at Helligåndens arbejde er af afgørende betydning for vores forhold til Jesus. Det kan være, at vi ikke er i stand til at se, hvad han gør; men vi kan se følgerne af hans gerning i vores og andre menneskers liv. Hvis dit liv er blevet forandret gennem din tro på Jesus, er denne forandring kun sket, fordi Helligånden arbejder med os. ”Skønt vinden i sig selv er usynlig, har den virkninger, som ses og mærkes. Således vil åndens arbejde i hjertet åbenbare sig selv i hver eneste handling fra det menneske, der har følt dens frelsende kraft. Når Guds Ånd tager hjertet i besiddelse, forvandler den livet. Syndige tanker forsvinder, man giver afkald på onde gerninger; kærlighed, ydmyghed og fred træder i stedet for vrede, misundelse og strid. Glæde erstatter sorg, og ansigtet kommer til at lyse af det himmelske lys.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 50). Hvilke vidunderlige løfter. Utallige menneskers liv har vist, hvor virkelige disse løfter er. Men Helligåndens arbejde er ikke gjort på et øjeblik. Vi bliver ikke automatisk den slags mennesker, vi bør være. Et liv i tro og overgivelse til Gud er et liv i kamp, overgivelse og omvendelse, når vi fejler. Helligånden er den guddommelige agent, der virker i vores liv, så vi kan blive nye skabninger i Kristus. Og dette arbejde varer hele livet. Selv om vores fejl og svagheder burde lede os til en større overgivelse til Gud, må vi ikke lade Djævelen bruge dem til at gøre os modløse i vores kristne vandring. Det forsøger han jo hele tiden. Når vores synder anklager os, må vi altid huske, at Jesu døde i synderes sted. Det er netop fordi vi er, hvad vi er, syndere med behov for nåde, at Jesus døde for os og giver os sin nåde. Spørgsmål til drøftelse
1. Hvad kan Helligåndens eksempel lære os om at tjene uden for rampelyset? Dvs. udføre Guds gerning på en måde, som ikke mange ved om, ser eller i det hele taget værdsætter? 2. Hvordan ophøjer Helligånden Jesus og fokuserer på ham? Hvordan kan vi ophøje Jesus uden at fokusere på os selv? Hvorfor er det nogen gange så svært? Hvordan kan vi bekæmpe de naturlige tendenser til at fremhæve os selv?
24
DIALOG
TIL SABBATTEN | 14. JANUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter
Prøv at læse nogle af salmerne om Helligånden sammen. Find de bibeltekster, som salmerne anvender.
Mødet med dagligdagen
• Har du i denne uge mødt mennesker, som var meget ”åndelige“? - Syntes du, at de var det, eller var det kun noget, de selv mente? • Hvad kendetegner en person, som er ”åndelig“?
Uddybende spørgsmål
• Hvis Ånden kun kendes på sin virkning, hvordan kan vi da vide, at det virkelig er Guds Ånd og ikke en anden vind, som blæser? • Er Gud mystisk? Skal vi kunne forklare hans virke? Hvad er problemerne med at hævde det? Hvilke problemer kan overdreven vægt på mystikken føre med sig? • Når Helligånden taler gennem Bibelen, betyder det så, at du kan forstå den alene, eller ønsker Helligånden, at du skal drøfte Bibelens indhold med andre troende, så I sammen kommer til en forståelse af Skriften? - Har nogen mennesker en særlig kundskab om Gud, som går ud over, hvad Helligånden lærer os gennem Bibelen?
Baggrund
Tidligt i den kristne kirke opstod der grupper, hvor man mente, at man havde modtaget en særlig mystisk kundskab, en kundskab om Gud uden om Skriften. Denne kundskab blev kaldt gnosis, og det var i kampen mod disse grupper, at kirken mere officielt fastslog betydningen af Bibelen og etablerede, hvad vi kalder kanon, nemlig den rettesnor for tro og lære, som Helligånden har givet os i Bibelen.
Ord og udtryk
De bibelske ord for ”ånd“ kan have mange meninger. Ruakh (Det Gamle Testamente) kan betyde vind, storm, bevægelse, og pneuma (Det Nye Testament) har nogle af de samme meningsnuancer. Det er derfor ikke altid helt ligetil at vide, om Bibelen taler om Helligånden eller bruger ordet i en anden betydning. Omhyggeligt studium må til for at sikre, at man læser Bibelen korrekt. Ordet ”hellig“ ligner på dansk ordet ”helt lig“. Det har fået mange 25
DIALOG
TIL SABBATTEN | 14. JANUAR 2017
til at hævde, at det er den bibelske betydning. Det er imidlertid ikke korrekt; Bibelen er jo ikke skrevet på dansk. Grundbetydningen af de bibelske ord er snarere ”at være helliget“ til nogen. Derfor er det også primært personer, som i Bibelen er helligede. De er indviede til Gud ved Helligånden (som i 1 Kor 1,2). Sand bibelsk helligelse eller helliggørelse foregår derfor kun i et personligt tillidsforhold til Jesus Kristus. Til at tænke over
NOTER
26
Helligånden personificerer ydmyghed. Han fortæller ikke meget om sig selv, men viser os hele tiden hen til en anden, nemlig Jesus Kristus. Hvis du og jeg ønsker at modtage Ånden, må vi også se bort fra os selv og fokusere på Jesus og på andre.
NOTER
TIL SABBATTEN | 14. JANUAR 2017
27
3 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 21. JANUAR 2017
Helligåndens guddommelighed ”Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!“ (2 Kor 13,13). Hele vejen igennem Bibelen tages Gud Faders guddommelighed for givet. Vi finder denne sandhed udtrykt både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Det er en af de afgørende og grundlæggende sandheder, der åbenbares i Guds Ord. Jesu guddommelighed bekræftes også mange steder i Skriften, selvfølgelig især i Det Nye Testamente, både i evangelierne og brevene. Men Helligåndens guddommelighed fremstilles i mere vage udtryk. Det kan uddrages fra forskellige indirekte bibelske udtalelser. Og her er vi nødt til at sammenligne skriftsted med skriftsted for nøje at studere, hvad Gud har åbenbaret om Helligånden i sit ord. Når vi gør det, bør vi ikke bekræfte mindre end det, Skriften siger, og vi bør heller ikke ”bilde [os] noget ind“ (1 Kor 4,6), der ikke står skrevet. Dette emne kræver en ydmyg holdning og villighed til at lære. Vi må ikke bruge vores menneskelige argumentation om Gud som målestok for, hvordan vi skal forstå Helligånden. I stedet må vi acceptere og vidne om, hvad Skriften bekræfter, uanset at nogle af begreberne synes vanskelige at forstå til fulde.
Ugens tekster
28
· · · · · ·
ApG 5,1-4 1 Kor 2,10-11 Es 63,10-14 Tit 3,4-6 Rom 8,11 1 Pet 1,2
SØNDAG
15. JANUAR 2017
Helligånden og Gud Bibelen giver ikke en systematisk beskrivelse af Helligåndens guddommelighed. I stedet finder vi interessante antydninger, der viser, at de bibelske forfattere så Helligånden som lig med Gud. Der er forskellige bibelske afsnit, hvor de samme aktiviteter, der tilskrives Gud, også tilskrives Helligånden. ApG 5,1-4
Hvad kan vi finde ud af om Gud og Helligånden ud fra det, Peter siger til Ananias? Hvis Helligånden ikke er Gud, ville Peter i denne situation have talt meget uforsigtigt og på en katastrofal vildledende måde. Men det interessante mht. Helligåndens natur er den kendsgerning, at Peter sidestiller Gud og Helligånden. I vers 3 spørger han Ananias, hvorfor han har løjet for Helligånden, og han fortsætter i sidste del af vers 4 med at sige: ”Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for.“ Peter sætter helt klart lighedstegn mellem Helligånden og Gud. Hans pointe er, at Ananias ikke alene løj for apostlene, men for Gud selv. At lyve for Helligånden er at lyve for Gud. Helligånden er Gud. Dette faktum kommer klart til syne i denne situation. Hvorfor var der en så streng straf for det, disse to mennesker gjorde? Vi må huske, at de troende i den første menighed i Apostlenes Gerninger ”var ét i hjerte og sind“ (ApG 4,32). Denne enhed var forårsaget af Hellånden, og dette er årsagen til, at de frivilligt og med glæde delte alt, hvad de ejede. At lyve mht. at dele med de andre svarede til at benægte enheden og modarbejde Helligånden, hvis virke lå til grund for denne enhed og gjorde den mulig. Dette er grunden til, at Ananias’ og Safiras løgn forfalskede Helligåndens guddommelige gerning og tilstedeværelse i den første kristne forsamling. En sådan uærlighed over for Gud er ødelæggende og forhindrer Guds Ånd i at virke på en effektiv måde i de troendes liv. Gud ønsker, at vi skal tjene ham helt og fuldt. Den første kristne menighed var et afgørende skæringspunkt, og Gud benyttede drastiske midler til at sikre, at den nye kirke skulle arbejde sammen i indbyrdes ærlighed og villighed til at blive ledet af hans Ånd.
Til at tænke over
Ananias og Safira kunne let have begrundet deres synd: ”Har vi ikke trods alt solgt vores egen ejendom og givet noget af det til kirken? Hvad betyder det, at vi beholdt en smule for os selv?...“ Hvad kan vi lære af deres historie i forhold til at retfærdiggøre vores handlinger? 29
MANDAG
16. JANUAR 2017
Helligåndens guddommelige egenskaber Adskillige bibelske afsnit beskriver, at Helligånden har guddommelige egenskaber. Hvilke af Helligåndens egenskaber og aktiviteter, som ellers kun kan tilskrives Gud, beskrives i bibelteksterne herunder? · · · ·
1 Kor 2,10-11 – sammenlign med Es 40,13-14 Sl 139,7 Hebr 9,14 – sammenlign med 1 Tim 6,16 Luk 1,35; Rom 15,19 – sammenlign med Sl 104,30
I sin gennemgang af Guds visdom påstår Paulus, at det er Helligånden, der gør Guds visdom kendt for os. Han argumenterer med, at kun en, der er lig med Gud, kan kende Guds dybder (1 Kor 2,10-11). Ingen kan kende Gud ligesom Helligånden; for han ved, hvad der bor i Gud. Han kender Gud på en måde, som en outsider ikke kan. Helligånden er i sandhed alvidende. Helligåndens nærværelse er Guds nærværelse. Jeg kan ikke flygte til et sted, hvor Guds Ånd ikke er; han er allesteds nærværende (sml. med Sl 139,7). Det siges, at Helligånden er evig (Hebr 9,14). Hvor mange evige personer findes der ifølge Bibelen? Kun Gud er evig (1 Tim 6,16). Hvis Ånden også siges at være evig, må han være Gud. Helligånden er også almægtig. I Luk 1,35 er udtrykkene ’Helligånden’ og ”den Højestes kraft“ ensbetydende. I dette tilfælde henviser de til et mirakel af højeste størrelsesorden, nemlig at en jomfru blev gravid. I Rom 15,19 erkender apostlen Paulus, at hans arbejde med at forkynde evangeliet kun var sket ”ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft.“ Der er altså ingen tvivl om, at Helligånden kan udføre guddommelige mirakler. Jesus siger også, at bespottelse mod Helligånden ikke kan tilgives (Matt 12,31-32; Mark 3,28-29). Dette giver ingen mening, hvis Helligånden ikke er guddommelig. Men Helligåndens måske mest utrolige gerning er hans evne til at forvandle menneskers hjerte og sind. Det er Helligånden, der kan få en ny åndelig fødsel til at ske (Joh 3,5-8). Han har magt til at udføre noget, som kun Gud kan gøre. 30
TIRSDAG
17. JANUAR 2017
Bibelske antydninger I Bibelen findes der forskellige henvisninger til Helligånden, som kan udskiftes med henvisninger til Gud. Es 63,10-14 4 Mos 14,11 5 Mos 32,12
Sammenlign bibelteksterne. Hvem henviser forfatteren til i disse vers, og hvad siger det os om Helligåndens guddommelighed? Esajas 63,10 fortæller, at Guds folk trodsede og krænkede Guds hellige ånd. Men i parallelfortællingen, som vi finder i 4 Mos 14,11, står der, at ”Herren sagde til Moses: ”Hvor længe skal dette folk håne mig?““ Og i 5 Mos 32,12 bliver vi fortalt, at ”det var Herren alene, der førte det, ingen fremmed gud var med ham.“ Det er tydeligt, at de bibelske forfattere her så Gud og Helligånden på lige fod med hinanden. I 2 Sam 23,2 læser vi, at ”I mig taler Herrens ånd, hans ord er på min tunge.“ Men i den parallelle udtalelse i vers 3 står det: ”Israels Gud har talt.“ Igen er konklusionen i denne bibelske parallel, at Helligånden betragtes som lige med Gud.
1 Kor 3,16-17 1 Kor 6,19-20 1 Kor 12,11 1 Kor 12,28
Sammenlign hhv. de to første og de to sidste tekster med hinanden. Hvordan benyttes henvisningerne til Helligånden og Gud skiftevis i disse afsnit? Hvad tilskrives både Gud og Helligånden på lige fod? I 1 Kor 3,16-17 og 1 Kor 6,19-20 bruger Paulus lignende udtryk. At Helligånden bor i os betyder for Paulus, at Gud bor i os. Ved at ligestille udtrykket ”Guds tempel“ med ”et tempel for Helligånden“ viser Paulus, at Helligånden er Gud. I 1 Kor 12,11 skriver Paulus, at det er Helligånden, der giver åndelige gaver til hver af de troende. Nogle få vers senere, i 1 Kor 12,28, får vi at vide, at det er Gud, der giver dem. Det grundlæggende budskab er tydeligt: Helligånden udfører de samme handlinger som Gud. Dette er et mægtigt bevis for, at Helligånden er lig med Gud.
Til at tænke over
Læs 4 Mos 14,11 igen. Hvordan kan denne tekst anvendes i dag? Tænk over den mirakuløse måde, Gud har ledet vores kirke på. Tænk over, hvor mange grunde Gud har givet os til at tro på ham. Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke gør det samme som Guds folk gjorde for mange tusinde år siden?
31
ONSDAG
18. JANUAR 2017
Helligåndens guddommelige gerning Helligånden udfører visse gerninger, som Bibelen kun tilskriver Gud. Han er aktiv i skabelsens guddommelige handling, og han er lige så aktiv i Guds genskabelse af syndere. Tit 3,4-6
Hvordan beskriver Paulus Helligåndens engagement i genskabelsens proces? Helligånden omtales side om side med ”Gud, vor frelser“ (Tit 3,4) i forbindelse med ”det bad, der genføder og fornyer os“ (dåben) (Tit 3,5). Han er den, der forårsager vores nye fødsel. Han fornyer vores hjerte. Han vækker et ønske i os om at følge Kristus. Han er livets ånd (Rom 8,2). Han er den, der helliggør syndere og forvandler deres karakter. Han hjælper os til at være lydige mod Jesus Kristus, som frelste os. Kun en guddommelig person er i stand til at gøre disse vidunderlige ting.
Es 6,8-10 ApG 28,25-27
Sammenlign de to tekster. Hvem siger de bibelske forfattere, at dette guddommelige udsagn kom fra? Der findes adskillige bibelske afsnit, hvor Gud siges at tale, og hvor andre bibelske forfattere siger, at det var Helligånden, der talte. Det er Helligånden, der på overnaturlig måde har givet os den hellige skrift (2 Pet 1,21), andre steder siges det, at det er Guds inspiration, der gav den til os (2 Tim 3,16). En anden del af Helligåndens gerning er altså at give os Skriften.
Rom 8,11
Hvad siger dette vers om Helligåndens guddommelighed? Bibelen siger, at Helligånden oprejste Jesus fra de døde og vil også gøre os levende gennem Ånden. Gud alene har magt til at opvække fra de døde. Altså er Helligånden Gud.
Til at tænke over
32
Hvilke forandringer kan du foretage, som vil gøre dig mere modtagelig for Helligåndens ledelse? Hvilke faktorer i dit liv forhindrer dig i tydeligt at se hans ledelse?
TORSDAG
19. JANUAR 2017
Vigtigheden af Helligåndens guddommelighed Hvis Helligånden ikke helt er Gud, har det alvorlige konsekvenser for vores frelse og tilbedelse. Bibelen fortæller os, at Helligånden er ansvarlig for de troendes forvandling. Han bor i dem og fylder dem. Han fornyer vores tanker og forandrer vores karakter. Han har magt til at genoplive. Han får Kristi efterfølgere til at blive hellige, så de ligner Gud. Hvordan kan vi være sikre på, at Helligånden kan gøre alt dette og gøre det på en måde, så de er accepteret at Gud, hvis Helligånden ikke er Gud? 1 Pet 1,2 2 Kor 13,14 Matt 28,18-19
Hvad fortæller det faktum, at Helligånden nævnes side om side med Gud Fader og Jesus Kristus, i forbindelse med dåb og velsignelser, om den plads, Helligånden bør have i vores tilbedelse af Gud? Helligåndens guddommelighed er forudsætningen for en åndelighed, der er centreret i Gud. Uden tøven nævner den nytestamentlige kirke Helligånden side om side med de andre to personer i guddommen. Helligånden har samme rang og stilling i forbindelse med dåb, som Faderen og Sønnen har. Dåben har en dyb åndelig betydning og er en forordning af dybtgående tilbedelse. Hvad der er sandt om dåben, gælder også for den apostolske velsignelse. Den er et udtryk for tilbedelse, hvor Helligånden, ligesom Faderen og Sønnen, bliver lovprist. Alle de tre personer i guddommen nævnes side om side og bliver bekræftet på samme måde. Helligånden bliver i Det Nye Testamente bekræftet som værdig til at modtage vores tilbedelse, ikke kun i forbindelse med dåb og den apostolske velsignelse, men også i det vedvarende krav om, at vi skal være afhængige af ham i alle åndelige goder og adlyde ham som vores guddommelige lærer og den, der helliger os. Gør det nogen forskel, at Helligånden er Gud? Ja, i meget høj grad. Hvis vi ved, hvem han virkelig er, og anerkender og accepterer hans guddommelighed, vil vi ære hans gerning og stole på ham i vores egen personlige vækst og helligelse.
Til at tænke over
Tænk over, hvad det vil sige, at Helligånden, Gud selv, arbejder i dit liv. Hvilke store løfter ligger der for os i den kendsgerning, at det er Gud, som udfører sin gerning i os for at forandre os til det, vi kan blive i ham? Hvorfor er dette en opmuntrende og styrkende sandhed? 33
FREDAG
20. JANUAR 2017
Til videre studium Som vi har set i denne uge, er der meget overbevisende bibelske beviser for Helligåndens guddommelighed. Helligånden er Gud. Men husk, at når vi taler om Helligånden, drejer det sig om et guddommeligt mysterium. Vi er ikke i stand til at forstå Gud og hans natur, og vi bør derfor ikke gøre vores menneskelige forståelse til målestokken for, hvordan Gud skal være. Sandhed rækker langt videre, end vi kan forstå, især når det handler om Guds eget væsen. Samtidigt betyder tro på Helligåndens guddommelighed mere end kun en accept af den grundlæggende treenighedslære. Det indbefatter afhængighed af og tillid til Guds frelsesværk, som er etableret af Faderen og udført af Sønnen gennem Helligåndens kraft. ”Det er ikke nødvendigt for os at være i stand til at forklare, hvad Helligånden er … Helligåndens væsen er en gåde. Mennesker kan ikke forklare den, for Herren har ikke åbenbaret det for dem. Mennesker med fantasifulde synspunkter kan samle forskellige bibelcitater og opbygge en menneskelig konstruktion, men det vil ikke styrke menigheden at acceptere disse synspunkter. Når det gælder sådanne hemmeligheder, som er for dybe for den menneskelige forstand, er tavshed guld.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 51-52). Spørgsmål til drøftelse
1. Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein skrev engang: ”Hvad vi ikke kan tale om, må vi forbigå i tavshed.“ Selv om hans sammenhæng var meget anderledes fra den, Ellen White skrev om i citatet ovenfor, er princippet det samme. Hvorfor er det derfor bedre at forblive tavse om sider ved Gud og om åndelige sandheder generelt, der ikke er blevet åbenbaret gennem inspiration? 2. Nogle gange er det gavnligt at tænke over en teologisk holdning ved at spørge: ”Hvad ville gå tabt, hvis påstanden var forkert?“ For eksempel: ”Hvad ville gå tabt, hvis Kristus ikke var guddommelig?“ Tænk over følgende spørgsmål i forhold til Helligånden: ”Hvad ville gå tabt, hvis Helligånden ikke helt er Gud?“ 3. Hvad kan følgende citat sige os rent praktisk? ”Helligånden, som skal fylde os, er ikke en vag indflydelse eller mystisk kraft. Han er en guddommelig person, som skal modtages med ydmyghed, ærbødighed og lydighed. Det er derfor ikke et spørgsmål om at have mere af ham, men om at han skal have mere af os – ja, have hele os.“ (LeRoy Edwin Froom, The Coming of the Comforter, s. 159).
34
DIALOG
TIL SABBATTEN | 21. JANUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• Sammenlign rækkefølgen af de tre personer i Guddommen i - 2 Kor 13,13; Ef 4,4-6 - Find flere tekster • Hvorfor tror du, at rækkefølgen er forskellig i disse tekster? - Hvad forskel gør det? • Læs sammen beskrivelsen af Jesu dåb i fx Matt 3,16-17 - Hvordan er Helligånden til stede? - Hvordan taler Faderen? - Hvor mange guddommelige personer er til stede ved denne begivenhed?
Uddybende spørgsmål
Diskussioner om Helligånden foregår hovedsageligt mellem kristne. Det hører ikke til de første spørgsmål, en ikke-kristen normalt vil stille. • Hvilke af lektiens argumenter for Åndens guddommelighed, finder I mest effektive og overbevisende i samtale med kristne, der føler sig usikre på denne del af læren!
Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen
Forstå det bedre
Til at tænke over
• Hvor og hvordan oplever du i dit daglige liv Helligåndens virke? • Hvilken betydning har det for din erfaring, at han er Gud? • Hvornår har du i ugen, der gik, været tilskyndet til at tilgive, til at hjælpe mennesker i nød, til at sidesætte dit eget ego, til at ønske at ligne Jesus mere, til at … (tilføj selv flere eksempler)? - Husk at når det er helt uden tvivl, at Helligånden arbejder i dit liv, er det dermed Gud selv, som arbejder! Enheden og forskelligheden i Guddommen kommer klart til udtryk i missionsbefalingen i Matt 28,18-20. Vi bliver bedt om at døbe i ”Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.“ Tre personer nævnes; der er forskellighed. Men der er kun et navn, det græske onoma er ental; der er enhed. Gud er én: et væsen, tre personer. Vi kender Gud som en person, fordi Jesus Kristus åbenbarer Gud. Vi kender Jesus som person, fordi Helligånden åbenbarer Jesus for os.
35
DIALOG
TIL SABBATTEN | 21. JANUAR 2017
Baggrund
I den tidlige kristne kirkes drøftelse af Helligånden var det hurtigt en almindelig forståelse, at Helligånden var en person og ikke var identisk med Faderen eller Sønnen. Det fremgik af selve det sprog og de udtryk, som Det Nye Testamente brugte om Ånden. Helligåndens guddommelighed blev derimod studeret og drøftet i længere tid, før den blev alment forstået og accepteret.
Ord og udtryk
Vores ord person har haft mange betydningsnuancer i vores kulturs historie. Det græske ord prosopon betød maske og betegnede oprindeligt de roller, skuespillere påtog sig, når de i de græske teatre tog en maske på. Det blev sandsynligvis første gang brugt om personerne i Guddommen af Justin Martyr midt i det andet århundrede; men de kristne teologer mente ikke nødvendigvis dermed, at de forskellige personer i guddommen kun var påtagne roller. Det latinske persona blev dannet af det græske ord. Det mest almindelige græske ord for forskelligheden i guddommen, altså for det faktum, at Faderen, Sønnen og Helligånden ikke er absolut identiske, var dog ikke prosopon. Man brugte i stedet ordet hypostasis, som derfor også blev oversat til Latin med persona. Sprogforvirring kunne også i datiden være et udbredt fænomen. Og vi bør udvise en vis forsigtig fornuft, når vi definerer ord som person – vores kultur mener fx ikke nøjagtigt det samme med ordet i dag som for tre hundrede år siden. Og hvad teologer i oldkirken eller i dag mener med person, når de taler om Fader, Søn og Helligånd, er derfor heller ikke identisk med det meget psykologiserede begreb, vi i dag forudsætter.
NOTER
36
NOTER
TIL SABBATTEN | 21. JANUAR 2017
37
4 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 28. JANUAR 2017
Helligåndens personlighed ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer“ (Joh 14,26). Helligånden beskrives nogle gange i Bibelen på en upersonlig måde som fx vind eller ild, derfor har mange konkluderet, at han må være upersonlig, en slags guddommelig kraft. De mener, at han snarere er som en elektrisk strøm, der giver os kraft, end at han eksisterer som et personligt væsen. Men spørgsmålet er ikke, om nogle bibeltekster beskriver Helligåndens mere upersonlige handlinger eller indflydelse. Spørgsmålet er, om der findes mange dele af Skriften, som positivt bekræfter hans personlighed. Sådanne tekster findes, og vi er nødt til at studere dem for at få et mere fuldstændigt billede af, hvem Helligånden er. I denne uge vil vi lære mere om Helligåndens personlighed, som han beskrives i Skriften. Denne sandhed vil hjælpe os til bedre at forstå Guds hellige ånds rolle i vores liv. Og den vil hjælpe os til at få en dybere forståelse af, hvilken betydning troen på Helligåndens personlighed har for vores åndelige liv. Vi kan kun give ham den kærlighed, ærbødighed, tillid og overgivelse, som han fortjener, hvis vi har den rette forståelse af ham.
Ugens tekster
38
· · · · · ·
Joh 16,13-14 Rom 8,14-16 Rom 15,13 Joh 14,6 Joh 17,17 Rom 5,5
SØNDAG
22. JANUAR 2017
Jesu beskrivelse af Helligånden Joh 16,13-14 Joh 15,26-27 Joh 14,17.26
Hvilke meget personlige karaktertræk tilskriver Jesus Helligånden i disse tekster? Hvad betyder det for dig, at Jesus beskriver Helligånden som en hjælper og talsmand (parakletos)? Ifølge Jesus vejleder, taler, hører og forkynder Helligånden (Joh 16,13-14). Han skal lære os og minde os om, hvad Jesus har sagt (Joh 14,26). Han skal være i os (Joh 14,17), han vidner (Joh 15,24) og overbeviser (Joh 16,8). Alt dette lyder mere som en selvstændig personlighed end en upersonlig kraft.
Joh 14,16-18
Hvordan skulle Jesu løfte gå i opfyldelse? På hvilken måde skulle disciplene ikke blive ladt alene? Jesus har omsorg for sine efterfølgere. Han ville ikke efterlade sine disciple faderløse. Han lovede at sende Helligånden. Jesus siger udtrykkeligt, at han vil sende ”en anden hjælper“ eller ”talsmand“. De ord, Jesus benytter her, er af stor betydning. Han lover at sende en anden hjælper. Ikke en anderledes hjælper, det vil sige en, der er lig ham selv, vil være i hans sted og vil fortsætte hans arbejde i os, og som er hans repræsentant. Denne del af Helligåndens gerning er en hjælper og trøsters gerning. Bibelen benytter det græske ord parakletos (Joh 14,16) til at beskrive en, man henvender sig til for at få hjælp og støtte. På samme måde, som Jesus er en person, er Helligånden også personlig. Denne tanke støttes af den kendsgerning, at Helligånden ofte beskrives med personlige egenskaber (se Joh 14,26; 15,26; ApG 15,28; Rom 8,26; 1 Kor 12,11; 1 Tim 4,1).
Til at tænke over
Hvorfor er det en stor trøst at vide, at Helligånden er en person i stedet for kun en kraft?
39
MANDAG
23. JANUAR 2017
Personlige sider af Helligånden 1. del Rom 8,14-16.27 Rom 15,30 1 Kor 2,10 ApG 8,29; 10,19-20; 28,25
Læs teksterne og spørg dig selv, om der er tale om en upersonlig kraft eller om en guddommelig person?
Kan en upersonlig kraft gå i forbøn for os? Har en upersonlig ånd eller kraft evnen til at åbenbare sider af Gud for os? Har en upersonlig indflydelse evnen til at tale? Alle disse bibelske udtalelser giver meget større mening, hvis Helligånden er en person, ikke en upersonlig kraft. Ef 4,30 ApG 5,3.9 1 Kor 12,11 Rom 15,30
Hvilke personlige egenskaber beskrives Helligånden med i disse tekster?
De særlige egenskaber, der kendetegner en person, er kundskab (eller forståelse), følelser og vilje. Kun en person kan blive bedrøvet. Kun en person kan blive bedraget og løjet for. Kun en person har sin egen vilje til at gøre, hvad han vil. Viljen er måske en af de mest markante sider ved en person. Og kun en person har evnen til at elske. Sand kærlighed er ikke mulig på en abstrakt og upersonlig måde. Kærlighed har altid en meget personlig side. Disse beskrivelser af, hvad det vil sige at være en person, viser os, at Helligånden er en selvbevidst person, der har sin egen vilje og evnen til at elske. Han er ikke en skyggeagtig indflydelse eller en upersonlig substans. Helligånden beskrives på disse personlige måder, fordi Gud selv er en person. ”Helligånden har en personlighed; ellers kunne han ikke vidne sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Han må også være en guddommelig person; ellers kunne han ikke ransage de hemmeligheder, der er gemt i Guds sind.“ (Ellen White, Evangelism, s. 617). Til at tænke over
40
Hvilken indflydelse har det på vores forhold til Helligånden, at Bibelen beskriver ham med personlige egenskaber? Ville det gøre nogen forskel, hvis Helligånden kun var en upersonlig kraft og ikke Gud selv?
TIRSDAG
24. JANUAR 2017
Personlige sider af Helligånden 2. del En af de udfordringer, vi har ved at forstå Helligånden, er, at vi på en forholdsvis konkret måde er i stand til at forestille os Gud som en far. Mange har også et konkret billede af Jesus, som han beskrives i evangelierne. Han tog vores menneskelige natur på sig og viste sig for os i menneskelig skikkelse. Men Helligånden fremstilles på en meget anderledes måde. Han er tilsyneladende uhåndgribelig og meget sværere at forstå end Faderen og Sønnen. Derfor kommer nogle til den konklusion, at Helligånden kun er en upersonlig kraft. Men som vi indtil nu har set, passer dette ikke med Helligåndens natur. Der er faktisk udtalelser i Bibelen, der ikke ville give nogen mening, hvis Helligånden kun var en upersonlig eller guddommelig kraft. Rom 15,13 1 Kor 2,4
Læs de to tekster og se, om de giver mening, hvis du udskifter henvisningerne til Helligånden med det upersonlige ord ”kraft“. Hvorfor giver de kun mening, hvis Helligånden virkelig er en person? Apostlenes udtalelse om, at ”Helligånden og vi har besluttet“ (ApG 15,28), ville være absurd, hvis Helligånden kun var en kraft eller en upersonlig indflydelse. I stedet antyder udtalelsen en anden person, på samme måde som Faderen og Sønnen er personer. Og hvordan kan de troende blive døbt ”i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“ (Matt 28,19), hvis de to første, der nævnes, er personer, og den tredje ikke er det? Det giver ingen mening. I stedet nævnes alle med et og samme navn, hvori vi døbes. Helligånden bliver altså her fremstillet på samme niveau som Gud Faderen og Gud Sønnen. Ellen White har med stor indsigt udtalt, at ”der er tre levende personer i den himmelske trio … Faderen, Sønnen og Helligånden.“ (Ellen White, Evangelism, s. 615). Også hun gør det meget klart, at Helligånden har sin egen personlighed.
41
ONSDAG
25. JANUAR 2017
Sandhedens Ånd Joh 14,6; 17,17
Hvad betyder sandhed i disse vers? I Johannesevangeliet er ordet sandhed et centralt udtryk. Vores nuværende opfattelse af sandhed er ofte meget abstrakt og teoretisk. I den vestlige verden er det blevet formet af græsk filosofi. Men i Bibelen, og især i Johannesevangeliet, har sandhed en meget personlig og specifik betydning: Jesus er sandheden (Joh 14,6). Guds skrevne ord er sandhed (sml. Joh 17,17 og Sl 119,142), men Guds sandhed er åbenbaret på en enestående måde i personen Jesus Kristus. Skriften taler om Jesus, og vi gives et sandt kendskab til Gud i Jesus, fordi Gud har åbenbaret sig selv gennem ham.
Joh 15,26; 16,13
Hvilken funktion har Helligånden som sandhedens Ånd? I Joh 16,13 får vi at vide, at sandhedens ånd skal vejlede os i hele sandheden. Dette gør han ved at henvise os til Jesus Kristus og ved at hjælpe os til at huske, hvad Jesus har sagt (Joh 15,26) og gjort for os. Den sandhed, som Helligånden leder os til, er meget personlig: Han opløfter Jesus og leder os til et levende og trofast forhold til ham. I sin samtale med den samaritanske kvinde sagde Jesus, at Gud skal tilbedes i ånd og sandhed (Joh 4,24). Når vi beder om Helligåndens ledelse, vil han lede os til Jesus, som er vejen, sandheden og livet (Joh 14,6). I Bibelen er sandhed ikke noget abstrakt eller teoretisk, som det så ofte er i filosofien. Sandhed omfatter et dybt personligt og trofast forhold til vores skaber og frelser, der omtales som en trofast Gud. Det samme ord, som på dansk oversættes med ’trofast/trofasthed’, kan i andre oversættelser gengives med ’sand/sandhed.’ (Se fx 5 Mos 32,4 og Sl 31,6.) Det er derfor passende, at Helligånden kaldes sandhedens ånd (Joh 14,17; 16,13), som er sendt til os fra Faderen (Joh 15,26). Dette viser ikke alene hans personlige karakter, men også hans guddommelighed.
Til at tænke over
42
Vi har en tendens til at tænke på begrebet sandhed i lyset af konkrete udsagn om faktiske forhold som fx det logiske begreb modus ponens. ”B følger A. Hvis A er rigtigt, må B også være det.“ Der er ingen tvivl om, at en hel del af det, vi opfatter som sandhed, forstår vi som påstande. Men hvordan opfatter du tanken om sandhed som en person? Del dit svar med klassen på sabbatten.
TORSDAG
26. JANUAR 2017
Gør det nogen forskel? Spørgsmålet om Helligåndens personlighed har stor betydning, og det har meget praktiske følger. ”Hvis han er en guddommelig person, og vi opfatter ham som en upersonlig indflydelse, frarøver vi en guddommelig person den ærbødighed, ære og kærlighed, han har krav på.“ (LeRoy Edwin Froom, The Coming of the Comforter, s. 40). Hvis vi opfatter Helligånden kun som en mystisk guddommelig kraft, vil vi tænke: Hvordan kan jeg få mere af Helligånden? Men hvis vi betragter Helligånden som en guddommelig person, vil vi spørge: Hvordan kan Helligånden få en større del af mig? Den afgørende pointe er: Ønsker du at eje Helligånden, eller ønsker du, at Helligånden skal eje dig? Modsætter du dig hans indflydelse, eller er du villig til at følge ham i lydighed (se Rom 8,12-14; Gal 5,18-24)? Ønsker du at bruge Helligånden i overensstemmelse med dine planer, eller sætter du din tillid til ham, så han kan gøre dig i stand til at blive mere lig Jesus og gøre det, han har tiltænkt dig? Tager du den kendsgerning alvorlig, at ”jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud“ (1 Kor 6,19), og er du villig til at herliggøre Gud med den måde, du lever på? Rom 5,5 Ef 2,18-19
Hvilket forhold er der mellem Helligånden og Guds kærlighed? Hvad betyder det for dig personligt og for kirken? Kun personer kan bevidst vælge at samarbejde med hinanden. Vi inviteres til at arbejde sammen med Helligånden, mens han leder og forvandler os både personligt og som et menighedsfællesskab. Hvis vi ikke accepterer Helligånden som en af personerne i den treenige guddom, vil det være lettere for os at ignorere ham, at lukke ørerne for hans indbydelse og forhærde vores hjerter over for hans livsforvandlende indflydelse. Vi er alle syndige og ødelagte mennesker, som har brug for Guds forvandlende nåde; og det sidste, vi bør gøre, er at ignorere Helligåndens indskydelser i vores liv. Vi har tværtimod brug for at give mere af os selv til ham. Når vi erkender, at Helligånden er en guddommelig person, som ønsker at bruge os, sætter vi Gud i centrum af vores kristne erfaring.
Til at tænke over
”Vi kan ikke gøre brug af Helligånden. Ånden skal gøre brug af os.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 490). Hvad tror du, Ellen White mente med det? Hvordan kan Helligånden bruge os? (Se Fil 2,13).
43
FREDAG
27. JANUAR 2017
Til videre studium Læs Ellen White, Jesu liv, s. 487-490, hvor hun taler om Helligånden. Læs evt. også Evangelism, s. 613-617. ”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: ‘Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende’“ (Matt 28,18-20). Da Jesus gav disciplene deres opgave, sagde han, at de skulle døbe disciple i Faderens og Sønnens og Helligåndens ”navn“ i ental. Han sagde ikke Faderens, Sønnens og Helligåndens ”navne“, men ”navn“ (onoma på græsk). Dette er et stærkt bevis på det treenige væsen i den Gud, som er en (”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én“ (5 Mos 6,4)). I denne uges studium har vi allerede vist, at ingen rejser tvivl om, hvorvidt Faderen og Sønnen er personer. Hvorfor skulle nogen da gøre det, når det drejer sig om Helligånden? Ifølge Bibelen er det Gud selv, der med sin kærlighed, omsorg og trøstende nærværelse, arbejder i os og gennem os. Det er, hvem Helligånden er, og hvad han gør. Og hvor er det godt at vide, at denne tilstedeværende er en person, ligeså meget som Faderen og Sønnen er det. Ja, det er vanskeligt helt at forstå det. Men gør det noget? Hvis vi ikke helt kan forstå noget så grundlæggende som lys eller vind, hvor meget mindre vil vi da være i stand til helt at forstå Helligåndens natur? Spørgsmål til drøftelse
1. I onsdagsafsnittet så vi, at sandheden er en person, nemlig Jesus Kristus. Hvad betyder det? Hvorfor er Jesus sandheden? Hvordan skal vi forstå sandhed på den måde i modsætning til sandhed kun som påstande eller faktiske udsagn? 2. Ellen White skrev: ”Vi må indse, at Helligånden, som er lige så meget en person som Gud er det, er sammen med os på dette sted [Avondale, Australien].“ (Ellen White, Evangelism, s. 616). Hvad siger dette om Helligåndens virkelighed og nærværelse? 3. Repeter nogle af Helligåndens egenskaber og karaktertræk, som vi har studeret i denne uge. Hvilke af dem har særlig betydning for dig? Hvilke giver dig mest trøst og opmuntring? 4. Kan du bedst relatere dig til en upersonlig kraft eller en person? Hvilke konsekvenser har dit svar?
44
TIL SABBATTEN | 28. JANUAR 2017
DIALOG
Aktiviteter og dialog Guds Ord
Vi tror, at Bibelen er givet ved Helligåndens inspiration. Det betyder, at vi kan lære noget om, hvordan Helligånden arbejder, ved at se på Bibelens tilblivelse. • Hvad fortæller det dig om Helligåndens personlighed, at han ikke direkte dikterede eller tvang sine ord igennem Bibelens skribenter? - Find eksempler fra Bibelens bøger på, hvordan de er blevet til! Lav en liste over de forskellige måder, Bibelens forfattere arbejdede på. - Hvorfor tror du, at Helligånden valgte at give os Bibelen på denne måde?
Personligt kristenliv
• Kan du have et personligt forhold til Helligånden uden at have det gennem Jesus? • Kan mennesker være påvirket af Guds Ånd uden at vide noget om Jesus?
Mødet med dagligdagen
Find eksempler fra denne uge hvor du føler, at mennesker, du har mødt, har været præget af Guds Ånd i bestemte situationer. Del dine oplevelser med klassen.
Uddybende spørgsmål
• Hvad er en ”person“? • Når vi taler om Gud, taler vi om Skaberen, ikke en skabning som os. Vi kan kun bruge menneskeligt sprog og menneskelige udtryk; men Gud er langt mere end et menneske. - Vi taler om de tre ”personer“ i Guddommen. På hvilken måde er de guddommelige personer som os, på hvilke er de forskellige, når det gælder Faderen / Sønnen? / Helligånden? • Læs eller syng sammen Kingos salme ”Kom, sandheds Ånd“. - Hvilke bibelske referencer kan du finde i sangen? (Registeret i Salmebogen ”missede“ denne salme, så du/I kan bidrage til registeret!)
Til at tænke over
Helligånden er ”sandhedens Ånd“, fordi han taler sandt om Jesus til os, og fordi han hjælper os til at tale sandt om Jesus til andre. 45
DIALOG
TIL SABBATTEN | 28. JANUAR 2017
Baggrund
Jesu evige guddommelighed blev drøftet stærkt blandt adventister i 1890’erne. Bibelstudier forud for generalkonferensen i Minneapolis i 1888 havde sat fornyet fokus på Jesus og hans enhed med Gud Fader. Ellen Whites tydelige støtte af denne forkyndelse og hendes artikler og bøger i 90’erne (ikke mindst Desire of Ages, på dansk Den Store Mester/Jesu Liv) hjalp til at fastslå denne del af treenighedslæren i Adventistkirken. Det næste skridt var Helligåndens personlighed. Også der var Ellen Whites støtte af fundamental betydning, ikke mindst i opgøret med John Harvey Kellogg, som lancerede en panteistisk lære om, at Gud er i alt, en lære, som fjerner enhver distinktion mellem Gud Fader og Helligånden. F. Wilcox arbejdede tæt sammen med Ellen White, og som redaktør af Review & Herald gav han i 1913 en punkt for punkt beskrivelse af kirkens tro og lære i vores officielle tidsskrift. De mange drøftelser og studier havde ført til, at han i det første punkt kunne skrive, at ”syvendedags adventister tror på den guddommelige treenighed. Denne treenighed består af den evige Fader,… Herren Jesus Kristus, … og den Hellige Ånd, den tredje person i Guddommen.“ Ellen White om Åndens personlighed I 1850’erne var der diskussion blandt adventister om forholdet mellem Fader og Søn, fordi de mødte nogle sekterikere, der hævdede, at Fader og Søn var den samme person. Ellen White skrev bl.a. følgende: ”Den enhed, der findes mellem Faderen og Sønnen, påvirker ikke den kendsgerning, at de hver især har deres egen personlighed.“ (Letter 317, 1904 (14 Manuscript Releases, s. 220). Da man næsten et halvt århundrede senere drøftede Helligåndens guddommelige person, udtalte hun: ”Helligånden er trøsteren, der kom i Kristi navn. Han personificerer Kristus, men har sin egen tydeligt adskilte personlighed.“ (Manuscript 93, 1893 (20 Manuscript Releases s. 324). Det er interessant, at Ellen White brugte nøjagtigt samme udtryk for at understrege Helligåndens personlighed, som hun havde brugt tidligere for at fremhæve Faderens og Sønnens.
46
NOTER
TIL SABBATTEN | 28. JANUAR 2017
47
5 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 4. FEBRUAR 2017
Døbt af og fyldt med Helligånden ”Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod“ (Joh 10,10). Som kristne må vi blive fyldt med Helligånden. Uden ham vil vores vidnesbyrd være uden kraft og vores kristenliv kun en byrde. Vi kan have lærdom, talenter og veltalenhed; men uden Ånden kan vi ikke opleve livet, som Gud har tænkt, at vi skulle. Vi vil ikke have frelsesvished og vil ikke kende til den glæde, der er et resultat af at tjene vores Herre. Vi vil kun være navnekristne, og navnekristne er egentlig slet ikke kristne i det hele taget. Jesus ønsker, at vi skal leve livet fuldt ud. Han ønsker at give os liv, som det er meningen, at det skal være; tilfredsstillende og meningsfyldt, fordi det har sin rod i livets kilde, nemlig Jesus Kristus. Han er skaber af alt liv og den eneste vej til evigt liv. ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig“ (Joh 14,6). Denne livets fylde er kun mulig, hvis vi er forbundet med ham, og det kan kun ske gennem Helligåndens gerning i vores liv. I denne uge skal vi studere, hvad Bibelen siger om Helligåndens dåb og hvad det vil sige at blive fyldt med Ånden. Vi vil også se på nogle kendetegn, der viser, om vi rent faktisk er fyldt med Helligånden.
Ugens tekster
48
· · · · · ·
Mark 1,8 Ef 5,18 ApG 13,52 Luk 11,8-10 ApG 5,32 Gal 5,13-26
SØNDAG
29. JANUAR 2017
Helligåndens dåb Mark 1,8 ApG 1,5 ApG 11,16
Hvilket andet indvielsesritual hører sammen med Åndens dåb? Sammenlign teksten i Markusevangeliet med Matt 3,11; Luk 3,16 og Joh 1,33. I Det Nye Testamente er der kun syv afsnit, der taler om at blive døbt af Helligånden. Fire af dem går tilbage til Johannes Døber og peger frem til Pinsedagen. På det tidspunkt blev Helligånden givet for at indlede begyndelsen af ”de sidste tider“ i frelseshistorien. Men i modsætning til de andre evangelier benytter Johannes ikke en fremtidsform, når han taler om Åndens dåb. I stedet benytter han en præsens participium, der angiver, at dette er noget, der har en vedvarende gyldighed (se Joh 1,33). Den samme form benyttes af Johannes kun nogle få vers tidligere i Joh 1,29, hvor han taler om et andet vigtigt område af Jesu gerning: han bærer verdens synd. Jesu gerning indbefatter, at han bærer vores synd og giver os Helligånden. Denne dobbelte erfaring omtales også i ApG 2,38. Efter at disciplenes øjne var blevet åbnede af Kristus, modtog de begge dele, både tilgivelse for deres synder og Helligånden. Den samme erfaring beskrives for medlemmerne af Cornelius’ husstand i ApG 10,43-44 og senere i ApG 11,16. Når vi angrer vores synd og bliver døbt i Jesu navn, modtager vi også Helligånden (ApG 2,28-39). I Det Nye Testamente hører modtagelsen af Helligånden og dåb sammen. De angiver vores nye fødsel. Når vi døbes, identificerer vi os med Kristus, og Jesus giver os Helligånden, så vi kan leve i hans kraft og forkynde de gode nyheder. Åndens dåb er ikke en ny nådes-erfaring på et senere tidspunkt i vores liv, som nogle knytter sammen med mirakuløse åndsgaver. I 1 Kor 12,13 har Paulus ikke den særlige oplevelse på Pinsedagen i tanker, men snarere alle de troendes erfaring. Han siger, at vi alle døbes med én ånd til at være ét legeme, og vi har alle fået én ånd. Paulus understreger enheden. Ordet ”alle“ er afgørende. Paulus sammenkæder alle de troendes indvielse til Kristi legeme med Åndens dåb.
Til at tænke over
Hvordan har du oplevet at blive døbt af Helligånden? Hvilken betydning har det haft for dit liv? Hvordan ville du være, hvis Helligånden ikke udførte sin gerning i dig?
49
MANDAG
30. JANUAR 2017
At blive fyldt med Helligånden Ef 5,18 ApG 13,52 Rom 8,9
Hvad vil det sige at være fyldt med Helligånden? Hvordan bliver vi fyldt med Helligånden i vores liv? Når vi er blevet døbt og tilhører Kristus, skal vi leve i Helligåndens kraft. For at dette kan ske, må vi blive fyldt med Helligånden. Der er adskillige henvisninger i Det Nye Testamente til mennesker, der bliver fyldt med Ånden (Luk 1,41.67; ApG 2,4; 4,8.31; 9,17; 13,9). Apostlen Paulus bruger ordet fyldt til at sige, at en person helt og fuldt har overgivet sig til Gud og er åben for Helligåndens vejledende indflydelse, så Guds eget værk kan blive udført i vedkommendes liv. Hvis vi giver efter for alkohols indflydelse, vil vores gang, tale og tanker blive negativt påvirket. Når vi fyldes med Helligånden, overgiver vi alle dele af vores liv til hans forvandlende indflydelse med det resultat, at vores gang, tale og tanker vil genspejle Jesus. Selv om Ånden gives, når vi hører i tro (Gal 3,2) og modtager i tro (Gal 3,14), når vi døbes (Tit 3,5-6), må vi hver dag søge Åndens fylde. Vi kan ikke leve på en mægtig oplevelse, vi havde sidste år eller sidste måned, ja end ikke i går. Vi har brug for at blive fyldt af Guds Ånd hver dag, for hver dag bringer os nye udfordringer. I ApG 13,52 forekommer det græske ord for fyldt med Ånden i en grammatisk form (græsk imperfektum), der angiver en handling, som er ufuldendt og fortsat. Det betyder i virkeligheden: ”blev ved med at blive fyldt.“ At blive fyldt med Ånden er ikke en engangsbegivenhed. Det er noget, vi bør søge og modtage hver eneste dag. At blive fyldt med Ånden må gentages, så hver eneste del af vores tilværelse fyldes med hans nærværelse, og vi får kraft til at leve, som vi bør. At blive fyldt med Helligånden betyder ikke, at vi får mere af ham, men at han får mere af os. Kun når vi hver dag overgiver hver eneste side af vores liv til ham, kan han bruge os til Guds ære. ”Jeg ønsker at indskærpe over for jer det faktum, at de, som i tro har Jesus boende i deres hjerte, faktisk har modtaget Helligånden. Enhver, der modtager Jesus som sin personlige frelser, modtager lige så sikkert Helligånden som sin rådgiver, vejleder, helliggører og vidne.“ (Ellen White, Manuscript Releases, 14. bind, s. 71).
50
TIRSDAG
31. JANUAR 2017
Betingelser
1. del
Guds Ord viser os visse betingelser, der skal opfyldes, for at Ånden kan bo i os. De næste to dage vil vi se på nogle af de vigtigste af dem. ApG 2,37-38
Hvad er den første betingelse for at modtage Helligånden? En betingelse for at modtage Helligåndens gave er omvendelse. Når vi hører Guds Ord, vækkes vores samvittighed. Dette kan lede os til en bevidsthed om vores sande syndige og fortabte tilstand. Sand anger og omvendelse er mere end kun at være ked af de alvorlige følger, som vores synd har. Det er en total forandring af vores hjerte og sind, så vi kan se synden, som den virkelig er: grim ondskab og oprør imod Gud. Vi kan kun erfare sand omvendelse ved, at Guds kærlighed rører ved os: ”Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?“ (Rom 2,4).
Gal 3,14 Jak 1,6-8
Hvorfor kan vi ikke modtage Helligånden uden at stole på Guds Ord? Jesus har lovet at sende Helligånden til sine efterfølgere. I tro modtager vi den lovede gave. Men hvis vi tvivler på Guds løfte og ikke stoler på hans ord, er vi som en tvesindet person og kan ikke forvente at få noget som helst fra Gud. Tro er mere end en intellektuel enighed. Den indebærer, at livet sættes på spil, og at vi stoler på, at Gud vil holde sit ord og ikke svigte os, uanset hvad der sker.
Luk 11,8-10.13
Hvorfor gør det en forskel at blive ved med at bede? Gud er ikke uvillig til at give os Ånden. Gud er god og gavmild, langt mere end vi nogen sinde kan være over for vores egne børn. Det ændrer ikke Gud, når vi bliver ved med at bede til ham. Vores bønner forandrer os og bringer os ind i Guds nærværelse. Bøn bringer ikke Gud ned til os, men os op til ham. Vores bønner viser ganske enkelt vores beslutsomhed, og de forbereder os på at modtage hans gave.
Til at tænke over
Hvordan kan vi lære at blive mere inderlige, vedvarende og overgivende i vores bønneliv? Hvorfor er det vigtigt, at vi lærer det?
51
ONSDAG
1. FEBRUAR 2017
Betingelser ApG 5,32
2. del
Hvorfor er lydighed mod Guds Ord en vigtig betingelse for at modtage Helligånden? Dengang, ligesom i dag, blev Helligånden givet til dem, der adlyder Gud. I Bibelen går kærlighed og lydighed hånd i hånd, og sand tro udtrykkes gennem lydighed. Hvis vi stoler på Gud af hele vores hjerte, vil vi adlyde hans bud. Jesus sagde: ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord“ (Joh 14,23). Lydighed er et valg, der fører til en livsstil, der følger Guds vilje, som den kommer til udtryk i hans lov. Vi må forblive lydige, hvis vi ønsker at anerkende Jesus som vores Herre (Luk 6,46). I 1 Joh 2,4-5 siges det, at ”Den, der siger: ”Jeg kender ham,“ men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.“ Dette er en barsk udtalelse. Fra Johannes ved vi også, at ”den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os“ (1 Joh 3,24). Når vi gør det, Gud har befalet, vil vi have fred i sindet.
Jud 18-21
Hvorfor er det nødvendigt for os at holde os fra al urenhed, hvis vi ønsker at blive fyldt med Helligånden? Helligåndens ild kan ikke blive ved med at brænde i vores liv, hvis vi er verdsligsindede. Helligånden reagerer meget følsomt på al synd og verdslighed i vores liv. Derfor er vi nødt til at blive fastholdt i Guds kærlighed og være forbundet med Gud gennem bøn, så vi vil afstå fra al urenhed og udvise ”en ånd med kraft og kærlighed og besindighed“ (2 Tim 1,6-7). Kun gennem en tæt og intens kamp med selvet kan vi blive den slags mennesker, som vi bør blive. Vi kan selvfølgelig ikke gøre det på egen hånd; vores kamp består i at vælge enten at overgive vores vilje til Helligåndens indflydelse eller at tillade vores kød at herske. Valget er vores.
Til at tænke over
52
”Der er ingen grænser for, hvor nyttig man kan være, hvis man glemmer sig selv, gør plads for Helligåndens påvirkning og lever et liv, der helt er helliget Gud.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 170). Hvordan kan du anvende denne udtalelse på dit eget åndelige liv?
TORSDAG
2. FEBRUAR 2017
Et selvcentreret liv i modsætning til et Kristuscentreret liv Gal 5,16-26 Ef 5,1-9.17-20
Sammenlign de to tekster. Lav en liste over forskellen mellem et selvcentreret liv og et liv, der er fyldt med Ånden. Selvcentreret person Ønsker det, der er syndigt og mishager Gud Kontrolleres af syndige lyster Misbruger sin frihed og bliver syndens slave Er ulydig mod Guds vilje Er selvoptaget Udviser syndens frugter Erkender intet behov for tilgivelse og praler af sig selv
Kristuscentreret person Ønsker det, der er åndeligt og behager Gud Kontrolleres af Helligånden Er befriet fra syndens slaveri og kaldt til frihed i Kristus Er lydig mod Guds vilje Er selvopofrende Udviser Åndens frugt Erkender sit behov for tilgivelse og priser Jesus for, hvad han har gjort
Hvis en person er fyldt med Helligånden, kendetegnes personens livsførelse af kærlighed og lydighed mod Guds lov og en mild og kærlig omsorg for andre (se 2 Kor 5,14). Når vores sind og tanker er blevet fornyet, og vi har fået et nyt hjerte og et nyt syn på livet, vil vores værdier og vores opførsel også forandres. Vi vil ikke længere ønske at leve vores liv i egen kraft, men i overgivelse til Helligånden (Gal 3,3). Vi kan ikke forvandle os selv. Vi har ingen kraft til selv at forandre os, for synd er en så stor del af os. Den fornyende kraft er nødt til at komme fra Gud. Den indre forandring kan kun lykkes gennem Helligåndens forvandlende gerning. Vi bliver ikke kristne ved en ydre ændring af den ene eller anden dårlige vane. Forandringen er nødt til at komme fra et hjerte, der er blevet fornyet af Helligånden. Denne fornyelse tager hele livet, og det vil gå både op og ned. Men Gud har lovet at gøre det i os, når vi overgiver os til ham. ”Og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag“ (Fil 1,6). Til at tænke over
På hvilke områder af dit liv oplever du, at din selviskhed og selvoptagethed dominerer, og hvor ser du, at dit liv viser, at Helligånden arbejder i dig? Hvad fortæller dit svar om dig selv og de valg, du bør foretage? 53
FREDAG
3. FEBRUAR 2017
Til videre studium Det er naturligt for os mennesker at ønske kontrol over vores liv. Mange forsøger hele deres liv at opnå kontrol, mens andre har sygelig frygt for at miste den. Dette dilemma kan kun finde sit svar hos Gud. Han er din skaber og frelser, og han ønsker, at du skal give ham fuld kontrol. Han kender dig og elsker dig på en måde, som ingen andre kan – det giver ham mulighed for at udføre sin gerning i dit liv. Ved at vælge at overgive din vilje til Guds Ånds ledelse, vil du modtage hans overnaturlige fred og talløse muligheder for at være en velsignelse for andre. Men vi må ønske denne kraft i vores liv. Gud tvinger ingen. For at kunne være moralske væsener må vi have frihed. Og for virkelig at være frie i Kristus, har vi brug for en følelse af at give afkald (på vores gamle syndige liv) og en følelse af samhørighed (forblive i Helligåndens dynamiske fællesskab). For at være virkelig frie må vi være overgivet til Helligåndens kontrol. Dette er ingen selvmodsigelse. Vores frihed findes i frigørelsen fra syndens fordømmelse og magt, som slavebinder os og fører til død. Ved at underkaste os Herren, så Helligånden kan bo i os, er vi ikke længere fordømt (se Rom 8,1), men vi lever også et liv, hvor vi ”ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden“ (Rom 8,4). Det er den eneste sande frihed, som vi syndige mennesker nogen sinde kan kende til. Spørgsmål til drøftelse
1. Mange mener, at frihed består i at være i stand til at gøre det, man har lyst til, når man har lyst til det og på den måde, man har lyst til. Hvad er Bibelens opfattelse af sand frihed? (Se Sl 119,45; Luk 4,18; Joh 8,34-36; 2 Kor 3,17; Gal 5,1.) 2. Hvorfor er det vigtigt at sætte sig selv til side og hellige sig helt og fuldt til Gud, før Helligånden kan udføre store ting? Hvad kan Gud gøre gennem dig, som vil gøre dig til en større velsignelse for andre, hvis du åbner dit hjerte for Helligåndens gerning i dig? 3. ”Den kristnes liv er ikke en modifikation eller en forbedring af det tidligere liv, men en forvandling af naturen. Når vort eget jeg og synden er død, kan et helt nyt liv vokse frem. Denne forvandling kan kun ske ved Helligåndens medvirken.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 112). Drøft betydningen af dette citat i klassen. 4. Sammenlign tegnene på et selvcentreret liv med et liv, der er styret af Helligånden (se skemaet i torsdagsafsnittet). Hvad den største velsignelse ved et liv fyldt med Helligånden kan være for os.
54
DIALOG
TIL SABBATTEN | 4. FEBRUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter
• Når et ord som ”fylde“ bruges i forbindelse med Helligånden, er det på en vis måde billedligt og kan derfor virke upersonligt. Man kan fylde en kande op med vand eller vin. Vi kan blive fyldt med det, vi drikker. Drøft i klassen, hvad dette billede betyder i vores praktiske liv? - Find evt. bibeltekster, hvor Helligånden og dens udgydelse er sammenlignet med vand eller regn. - Regn var ikke mindst i Israels landbrugskultur af altafgørende betydning for hele samfundets eksistens. Ingen kunne overleve uden. På tilsvarende måde kan en kristen ikke overleve uden til stadighed at blive fyldt op med Guds Ånd. • Find bibelske eksempler på mennesker, der viste stor tålmodighed, selv om det, de drømte om med Gud, ikke blev umiddelbart opfyldt. • Lad et af klassens medlemmer, evt. ved hjælp af en ordbog, finde bibeltekster om tålmodighed. - Drøft disse tekster og deres sammenhæng med bøn og med Helligånden.
Uddybende spørgsmål
Personligt kristenliv
• Kan vi selv vurdere, hvor ”gode“ eller åndelige vi er? • Hvis jeg ikke oplever Helligånden, sådan som jeg forventer det, skyldes det så, at - Jeg ikke er god nok? - Jeg må vente tålmodigt på en ekstra, ”anden“, velsignelse? - Mine forventninger ikke er baseret på · Virkeligheden? · Guds Ord? • Hvorfor skal du og jeg forsætte med at bede? Drøft sandhedsværdien af følgende svar – og tilføj selv nogle andre svar: - Bibelen siger, at hvis vi holder ud, giver Gud efter! - Jeg kan slet ikke lade være med at bede, fordi jeg længes så voldsomt efter at se bønnerne opfyldt? - Jeg kan slet ikke lade være med at bede for min familie og venner, fordi jeg hele tiden ønsker det bedste for dem. - Ligegyldigt om mine ønsker i bøn opfyldes, er jeg simpelthen glad for at tilbringe tid sammen med Gud. 55
DIALOG
Ord og udtryk
TIL SABBATTEN | 4. FEBRUAR 2017
”De sidste tider“ er et udtryk, som bruges i Det Nye Testamente om den afgørende tidsperiode, der kom efter Jesu død og opstandelse (se ApG 2,17; 2 Tim 3,1; Hebr 1,2; 1 Pet 5,3; 2 Pet 3,3). ”Sidste“ anvendes altså med særlig vægt på betydningen ”afgørende“. Alt hvad Gud gør for os i frelsens historie, er baseret på Jesu forsoning. I Syvende Dags Adventistkirkens forståelse af endetidens begivenheder bruges lignende udtryk ofte om netop de tider, vi lever i, kort før Jesu genkomst. Udtryk som ”endens tid“ eller ”endens bestemte tid“ (Dan 8,17.19) er her forbundet med præcise historiske profetier; de er ikke hverken sprogligt eller i sammenhængen identiske med udtrykket ”de sidste tider“ og denne vending er ikke brugt i Det Nye Testamente som en fortolkning af Daniels Bog.
NOTER
56
NOTER
TIL SABBATTEN | 4. FEBRUAR 2017
57
6 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 11. FEBRUAR 2017
Helligånden og et helligt liv ”Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!“ (1 Thess 5,23). Det er let at blive ufølsom over for Guds hellighed og ikke tænke ret meget over, hvor tydeligt Gud har åbenbaret sit had til synd og ondskab. Men hellighed er et meget vigtigt emne i Bibelen. Stræben efter hellighed – at blive kærlige og rene ligesom Jesus – bør have stor prioritet i enhver kristens liv. Med rette frastødes vi af en ”Jeg-erhelligere-end-dig“-holdning. Men samtidigt kan vi let komme til at glemme, hvad det vil sige at leve et rent og helligt liv. Guds kærlighed og hans hellighed hører uadskilleligt sammen. Uden Guds hellighed ville hans kærlighed stå i fare for at blive sentimentalitet; uden hans kærlighed ville Guds hellighed være streng og utilnærmelig. Begge egenskaber, både hans kærlighed og hans hellighed, er grundlæggende sider af Guds karakter. Helligånden er nært forbundet med vores stræben efter hellighed. Hans navn er trods alt Helligånden, og han kaldes ”helligheds ånd“ (Rom 1,4). Hans navn minder os om, at Gud er hellig, og at det er Guds store ønske at forvandle syndere til et billede af hans egen hellighed. I denne uge vil vi se nærmere på, hvad det vil sige at være hellig og at leve et helligt liv.
Ugens tekster
58
· · · · · ·
1 Pet 1,14-16 Es 6,3 Hebr 12,14 1 Kor 6,11 1 Tim 1,8 Sl 15,1-2
SØNDAG
5. FEBRUAR 2017
Guds hellighed 1 Pet 1,14-16
Hvorfor er den ultimative motivation for hellighed Guds egen virkelighed? Hvad motiverer dig til at leve et helligt liv? Hvad vil det sige, at Gud er hellig? Det er meget populært at fremhæve Guds kærlighed og samtidig overse hans hellighed. Gud er kærlighed; men i Bibelen er tanken om hellighed oftere sammenkædet med Guds navn end nogen anden egenskab (Sl 89,18; Es 40,25; Jer 51,5; Ez 39,7; Åb 4,8). Hellighed beskriver Guds væsens renhed og moralske fuldkommenhed. Guds hellighed betyder, at han er fuldkommen god og helt uden ondskab. I Guds hellighed fuldendes alle hans andre egenskaber. Hvis Gud var almægtig, alvidende og allestedsnærværende, men ikke havde fuldkommen hellighed, ville han være en magt, som vi med rette skulle være skrækslagne over for. I stedet er han en Gud, som vi bør elske. Hans magt er hellig magt. Hans barmhjertighed er hellig barmhjertighed. Hans visdom er hellig visdom og hans kærlighed er hellig kærlighed. I denne sammenhæng er hellighed det mest intime hellige guddommelige ord af alle, for det handler om selve Guds natur. At benægte Guds hellige væsens renhed er måske værre end at benægte hans eksistens. Det sidste gør ham ikke-eksisterende, det første gør ham til en ukærlig og til og med afskyelig gud. Guds hellighed betyder, at han er adskilt fra synd og helt overgivet til at søge det gode, som han repræsenterer i sig selv. Med andre ord angiver hellighed en egenskab, der har med relationer at gøre; hellighed er ikke blot en moralsk egenskab. Det indbefatter adskillelse fra synd og fuldstændig overgivelse til Guds herlighed. I Es 6,3 og Åb 4,8 beskrives Gud som ”Hellig, hellig, hellig“. Når Bibelens forfattere ønskede at understrege noget vigtigt, gentog de ordene for at få læserens opmærksomhed. Jesus henleder vores opmærksomhed på vigtige udtalelser ved at gentage ordene ”sandelig, sandelig“ (Joh 5,24; 6,47; etc.) eller ”Jerusalem, Jerusalem“ (Matt 23,37) eller ved at gentage et navn ligesom ”Marta, Marta“ (Luk 10,41). Af alle Guds egenskaber er det kun hans hellighed, der nævnes tre gange i træk. Dette indikerer, at hellighed er af højeste betydning. Guds natur er virkelig hellig. Han er ren og god.
Til at tænke over
Hvor bange ville du med rette være, hvis vores almægtige Gud og skaber ikke var hellig og kærlig? Hvad siger dit svar om, hvorfor vi bør være taknemlige for, at Gud er, som han er? 59
MANDAG
6. FEBRUAR 2017
Hellighedens væsen ”Jo tættere man kommer på Jesus, jo mere fejlagtig vil man se ud i sine egne øjne; fordi ens syn vil blive klarere, og ens ufuldkommenheder vil stå i stærk kontrast til hans perfekte natur. Dette er et bevis på, at Satans bedrag har mistet sin magt; at Guds ånds levendegørende indflydelse vækker noget i dig.“ (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 71-72). Ef 1,4; 5,25-27 Hebr 12,14
Hvad er Guds hensigt for hver eneste af sit folk og for kirken? Hellighed er både en gave og en befaling fra Gud. Vi bør derfor bede om den og stræbe efter dagligt at vise den i vores liv. Hellighed er Åndens frugt, der viser sig i vores liv, når vi hver dag vandrer i Kristi Ånd (Gal 5,16.22.25). Hellighed er kort sagt, at vi ligner Kristus. Den betyder at tilhøre Jesus og leve som hans barn i kærlig lydighed og overgivelse, idet vi bliver forvandlet til at ligne ham mere og mere. Grundlæggende har begrebet hellighed med adskillelse at gøre, at være sat til side i særlig tjeneste for Gud. På den anden side betegner hellighed også en indre moralsk og åndelig egenskab, nemlig at være retfærdig og ren i Guds øjne. Det er nødvendigt at sammenholde begge disse betydninger. I Det Nye Testamente bliver de troende kaldt hellige på grund af deres specielle forhold til Jesus, som satte dem til side til en særlig opgave. At være hellige gør dem ikke moralsk fuldkomne og syndfrie, men forandrer dem, så de kan begynde at føre en ren og hellig livsstil (sammenlign med 1 Kor 1,2, hvor Paulus kalder korinterne hellige, selv om de ikke er syndfrie og fuldkomne). De troende opfordres til at stræbe efter hellighed; for uden hellighed kan ingen se Gud (Hebr 12,14). Fra begyndelsen tager Gud fuldkomment imod hver eneste troende; men vores vækst i helligelse er en livslang proces, som altid må fortsætte, så vi mere og mere bliver forvandlet til at ligne det fuldkomne billede af ham, som har frelst os.
Til at tænke over
60
Der er et misforhold mellem at være hellig og alligevel skulle stræbe efter hellighed. Hvordan vil vores stræben efter hellighed blive anderledes, hvis vi ved, at vi allerede tilhører Gud, og at vi accepteres af ham på grund af Jesus offer i vores sted?
TIRSDAG
7. FEBRUAR 2017
Helligelsens agent 1 Kor 6,11 Tit 3,5 Hebr 13,12
Gal 5,16-17
Hvad siger disse tre tekster om helligelse? Vores helligelse opnås gennem tro (Hebr 11,6) gennem Helligåndens kraft (2 Thess 2,13; 1 Pet 1,2). Apostlen Paulus skriver: ”men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd“ (1 Kor 6,11). Jesus fremelsker en livslang vækst i hellighed i os og frembringer Åndens frugt i vores liv. At vi forvandles til at ligne ham ”sker ved den Herre, som Ånden er“ (2 Kor 3,18). Hvad fortæller Paulus os i disse vers? Der foregår en kamp i hver eneste troende. Den strid, vi alle oplever, skyldes, at synden bor i os (Rom 7,20). Apostlen Paulus kendte til denne kamp, da han mod slutningen af sit liv udtalte: ”Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus“ (Fil 3,13-14).
Hebr 12,1-2
Hvad består troens strid i, som vi skal kæmpe imod synden? Den kamp, vi kaldes til at kæmpe er, at vi ”ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender“ (Hebr 12,2). Alt for ofte er vi selvcentreret i vores religion. Vi fokuserer alt for meget på vores sejre og nederlag i stedet for på Gud, som er den eneste, der kan give os sejr over synd. Når Helligånden hjælper os at se hen til Jesus, vil vi ikke længere have lyst til synd og blive frigjort fra alt det, ”som så let omklamrer os“ (Hebr 12,1). Men når vi fokuserer på vores synd og mangler, ser vi på os selv, ikke på Jesus. Dette fører let til nederlag; for ved at se på vores egne nederlag bliver vi meget let modløse. Men ved at se på Jesus bliver vi opmuntret og kan leve et sejrrigt liv.
Til at tænke over
Hvad vil du svare på følgende spørgsmål: ”Hvordan kan jeg opnå den sejr over synd, som Bibelen lover mig?“ Vær villig til at dele dit svar og din begrundelse for svaret med klassen på sabbatten.
61
ONSDAG
8. FEBRUAR 2017
Guds lov er målestok for hellighed Vi ved, at Gud kalder os til at holde hans lov. Men spørgsmålet opstår, hvorfor vi skal holde hans lov, hvis det ikke kan frelse os. Vi finder svaret i tanken om hellighed. Rom 7,12 1 Tim 1,8
Hvilke egenskaber bruger Paulus til at beskrive loven? Hvordan genspejler loven Guds væsen? Loven er hellig, retfærdig og god. Dette er tre egenskaber, der kun til fulde kan beskrive Gud selv. Loven er altså et udtryk for Guds egen karakter. At leve et åndsfyldt liv fyldt med Ånden betyder at leve i overensstemmelse med Guds lov. Loven er den uforanderlige målestok for Guds hellighed. Den standard, som loven opstiller, forandres lige så lidt, som Guds selv forandres. Jesus bekræftede, at loven ikke er afskaffet, men at hver eneste del af den skal opfyldes (Matt 5,17-19). At holde loven er ikke lovtrældom; det er trofasthed. Loven frelser os ikke. Det kan den aldrig. Loven er aldrig vores vej til frelse. I stedet er den de frelstes vej. Man kan sige, at loven er de sko, hvori vores kærlighed vandrer og udtrykker sig selv. Dette er grunden til, at Jesus på en højst bemærkelsesværdig måde kunne sige, at når ”lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste“ (Matt 24,12). Kærlighed aftager, når loven ikke holdes i hævd.
Rom 13,10 Matt 22,37-40
Hvorfor er kærlighed lovens opfyldelse? Målestokken og normen for hellighed er Guds lov, og kernen i Guds hellighed er kærlighed. Kærlighed er vores svar på Guds frelsesgerning og viser sig i trofasthed. Man kan ikke være en god Jesu discipel uden samvittighedsfuldt og kærligt at overholde loven. Det er muligt at holde lovens bogstav uden kærlighed; men det er ikke muligt at vise sand kærlighed uden at holde loven. Sand kærlighed ønsker at være trofast. Kærlighed afskaffer ikke loven, Den opfylder den.
Til at tænke over
62
Hvorfor er loven et udtryk for Guds kærlighed til os? Hvilken forbindelse er der mellem kærlighed og lydighed?
TORSDAG
9. FEBRUAR 2017
Stræb efter helligelse Sl 15,1-2 Ef 4,22-24 2 Tim 2,21
Hvad fortæller disse tekster om hellighed? Hellighed er forudsætningen for at kunne nyde glæden over samvær med Gud. Det er forudsætningen for, at Gud kan bruge os. Vi kender godt sandheden i udtalelsen: ”Så en handling, høst en vane; så en vane, høst en karakter.“ Og vi kunne tilføje: ”Karakter er afgørende for vores fremtid.“ Karakteren er det eneste, vi kan tage med os til himlen. Men at udvikle nye vaner og en ny karakter er ikke selv-helligelse ved egen indsats. Vanedannelse er den almindelige måde, hvorved Helligånden leder os i helligelse. Vaner er af største betydning i vores kristne vandring, især de vaner, der vokser i forbindelse med bibelske egenskaber som tålmodighed, kærlighed, trofasthed, venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse. Når Helligånden har fyldt vores hjerter, vil vi uden tvivl blive aktive for Gud. Men alt for ofte glemmer vi, at det er Gud, der helliger os, og at ”han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den“ (Fil 1,6). Ofte har vi så travlt med at gøre en masse gode gerninger for Gud, at vi glemmer at nyde samvær med ham i bøn. Når vi har for travlt til at bede, har vi i virkeligheden for travlt til at være kristne. Måske har vores kundskab og fremgang gjort os så selvsikre og selvtilstrækkelige, at vi tager vores evner og fine programmer for givet og dermed glemmer, at skilt fra Kristus og uden Helligånden kan vi ikke udrette noget som helst. Aktiviteter er ikke hellighed. Der vi være mennesker, som mener, at de har udrettet store ting for Gud, men i virkeligheden fulgte de ham slet ikke. ”Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?“ (Se Matt 7,22-23.) Der er stor forskel på at være kaldt af Gud og at føle sig drevet til at gøre noget for Gud. Hvis vi ikke først har taget tid til at være stille og høre Guds kald, er der en fare for, at det er os selv, der driver os til at gøre det, vi gør. Men der vil ikke være nogen styrke, ingen kraft, ingen fred og ingen varig velsignelse forbundet med vores arbejde, hvis det ikke udspringer af et guddommeligt kald. Det største behov i vores personlige helligelse består i at tilbringe kvalitetstid sammen med Gud, hvor vi hører hans stemme og modtager ny styrke fra hans Ord, idet Helligånden leder os. Dette vil give vores arbejde troværdighed og overbevisende kraft. 63
FREDAG
10. FEBRUAR 2017
Til videre studium · Ellen White: Lys over hverdagen, 1. bind, ”Ligesom med surdej“, s. 80-87 Hvordan kan vi begynde at forstå Guds hellighed, når vores natur er syndig og ødelagt, og hans er helt igennem hellig? Hans hellighed definerer ham som enestående og adskilt fra syndens og dødens verden, som vi mennesker oplever. Men det ufattelige er, at Gud tilbyder os mulighed for at få del i hans hellighed. Det er en del af, hvad det vil sige at have et pagtsforhold til ham. ”Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig“ (3 Mos 19,2). Eller som Hebræerbrevet udtrykker det: ”Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus … Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk“ (Hebr 8,8.10). I disse tekster kan vi se sammenhængen mellem hellighed, pagt og lov. Vi kan ikke være hellige uden at adlyde Guds lov, og vi adlyder kun hans lov, når han selv, Helligånden, skriver sin lov i vores hjerte og sind. Hvor har vi et stort og helligt privilegium. Vi ”skal få del i hans hellighed“ (Hebr 12,10), som kommer til udtryk gennem vores kærlige lydighed mod hans lov. Spørgsmål til drøftelse
1. Se spørgsmålet sidst i tirsdagsafsnittet om, hvad du ville svare nogen, der spørger om, hvordan de kan erfare den sejr over synd i deres liv, som Bibelen lover? Del jeres svar i klassen. 2. Hvad vil det sige at have Guds lov skrevet i vores hjerte? Hvorfor er dette anderledes end kun at have den skrevet på stentavler? 3. Hvad tænker du på, når du tænker på Guds hellighed? Lad hver deltager i klassen fortælle, hvordan de forestiller sig Guds hellighed. Hvad viser Jesus os om Guds hellighed? 4. Hvad er grundlaget for vores hellighed? Hvordan opnår vi hellighed? 5. ”Loven frelser os ikke. Det kan den aldrig. Loven er aldrig vores vej til frelse. I stedet er den de frelstes vej.“ Hvordan kan denne udtalelse hjælpe os til at forstå, hvilken rolle loven bør have i helligede kristne, i hvem Helligånden arbejder?
64
DIALOG
TIL SABBATTEN | 11. FEBRUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• 1 Tim 4,4-7 indeholder tre gange det græske ord for helliggørelse/helligelse, oversat lidt forskelligt af hensyn til god dansk sprogtone. Læs disse vers sammen i klassen. - Hvad fortæller de om, hvad helligelse går ud på, og hvad det fører til i livet?
Personligt kristenliv
• Overvej, hvad eller hvem du er helliget til? Hvad er dine tanker og dine aktiviteter fokuseret på?
Mødet med dagligdagen
Livets gang byder på mange besværligheder, og vi kæmper ofte med kortvarige problemer eller går op i detaljer, som lige i øjeblikket synes af enorm betydning. • Prøv at tænke over sådanne dagligdags områder i lyset af dit forhold til Gud og evigheden. Hvad kan du gøre for at bevare et sundt og afbalanceret syn på dine prioriteter?
Uddybende spørgsmål
• Tænk over helliggørelse i betydningen ”at være helliget til en anden person“, fx i venskab eller ægteskab. - Hvad skal der til for at vedligeholde denne helligelse? Kommer den af sig selv, bare vi ”elsker hinanden“? • Hellighed er et ord, vi i dag først og fremmest bruger i religiøs sammenhæng. - Kan jeg være ”hellig“ og selvoptaget på samme tid? • Når jeg kommer nærmere Jesus, ser jeg min egen utilstrækkelighed og syndighed tydeligere. - Ved den fuldkomne, at han/hun er fuldkommen? - Hvad fortæller det dig om en person, hvis denne person hævder at være syndfri?
Baggrund
Når man læser om den første kristne kirke i tiden efter apostlene, kan man let få et indtryk af legalisme. Det tog i århundreder adskillige år for en person at blive rede for dåb. Indtil da fik den udøbte, som modtog katekumen – eller dåbsundervisning, de færreste steder adgang til at deltage i selve gudstjenesten og slet ikke i nadveren. Undervisningen såvel som de såkaldte apologeter, som forsvarede den kristne tro over for offentligheden, fokuserede først og frem65
DIALOG
TIL SABBATTEN | 11. FEBRUAR 2017
mest på, hvordan den kristne skulle leve i dagligdagen. Men det var ikke legalisme. For de tidlige kristne var helligelse en livsform, en måde at reagere på, når modstand dukkede op, og man blev fristet til at give igen, blive vred, være uvenlig, uhæderlig osv., og det tog tid at lære denne livsform af Jesus. Nøjagtigt som det havde gjort for disciplene, der vandrede med Jesus i tre og et halvt år.
NOTER
66
NOTER
TIL SABBATTEN | 11. FEBRUAR 2017
67
7 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 18. FEBRUAR 2017
Helligånden og Åndens frugt ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!“ (Gal 5,22-23). Åndens frugt er selve essensen af den kristnes liv. Selv om apostlen Paulus nævner ni forskellige sider ved denne frugt, er den ikke desto mindre en frugt, og den bør altid ses i sin helhed. Åndens frugt fortæller os ikke, hvad en person er i stand til at gøre for Gud gennem åndelige gaver og talenter. I stedet viser det, hvordan en person lever for Gud. Det fortæller, hvem vedkommende er. Vi finder alle de dyder, der opremses i Gal 5,22-23, i Jesus Kristus. Åndens frugt er altså Jesus Kristus, der lever i os. Dette er muligt gennem Helligåndens kraft. Åndens frugt er ikke noget, vi opnår alene gennem menneskelig bestræbelse. Det er muligt at frembringe og udvise nogle af dens sider ved at opøve vores viljestyrke. Men det er ikke det samme som det, Helligånden gør i os. Det, vi selv kan frembringe, er ligesom plastikfrugt sammenlignet med virkelig frugt. Plastikfrugt er kunstig. På afstand kan den se lige så flot ud; men smagen er meget dårligere end den virkelige frugts. Virkelig frugt er ikke fabrikeret. Den vokser ud af et personforhold. Når Helligånden forbinder os med Jesus Kristus gennem hans skrevne ord, vil hans karakteregenskaber begynde at vise sig i vores liv.
Ugens tekster
68
· · · · · ·
Joh 15,1-11 Gal 5,22 1 Kor 13 Rom 14,17 Ef 5,9 Matt 5,5
SØNDAG
12. FEBRUAR 2017
Betingelsen for at bære frugt Joh 15,1-11
Hvorfor kan vi kun bære frugt, hvis vi har et levende personligt forhold til Jesus, som er vintræet? Hvorfor er det så vigtigt at blive i Jesus? Hvordan gør vi det? Den første betingelse for, at den kristne kan bære frugt er at blive i Kristus. Skilt fra Kristus kan vi ikke frembringe ægte åndelig frugt. Vi påtvinges ikke Åndens frugt ude fra. Den er et resultat af Kristi liv i os. I Joh 15,1-11 fortæller Jesus os, at vi bærer frugt som et resultat af, at Kristi liv, det sande vintræ, flyder gennem de troendes grene. Frugten vokser frem i os som en følge af Guds gerning gennem Jesus Kristus. Den troendes ansvar er at blive i Kristus. Når Kristus bor i vores tanker, vil han ses i vores handlinger. Jesus lever sit liv i os. Det liv, Jesus levede, vil blive kopieret i os, så vi genspejler hans karakter. Åndens frugt er Jesu karakter, der ved Helligånden skabes i Kristi efterfølgere. Når Kristus bor i os, vil vi ”leve i Ånden og ikke følge kødets lyst“ (Gal 5,16). Jesus sagde: ”Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter“ (Matt 7,17-18). God frugt er det naturlige resultat af et blivende forhold med Jesus gennem Helligånden. Når vi samarbejder med Åndens indre tilskyndelser i vores hjerter, vil Åndens frugt blive synlig i vores liv. Vores karakter vil blive forvandlet, så den genspejler Kristi karakter i alt, vi siger og gør og til og med tænker. Helligånden vil give os kraft til at leve et sejrende liv og til at udvikle de dyder, der kendetegner Guds børn.
Til at tænke over
I 2 Tim 3,5 beskriver apostlen Paulus mennesker, der ”i det ydre har … gudsfrygt, men de fornægter dens kraft.“ Hvilken forskel er der mellem et religiøst liv og et liv, der er fyldt med Helligånden? Hvordan kan vi vide, hvilken slags liv vi selv lever?
69
MANDAG
13. FEBRUAR 2017
Kærlighedens frugt Gal 5,22 1 Kor 13
Hvorfor er kærlighed den første og vigtigste side ved Åndens frugt? Hvordan har kærlighed indflydelse på alle de andre sider ved denne frugt? Det er passende, at kærlighed er i spidsen for og troner over alle de andre egenskaber ved Åndens frugt og gennemsyrer alt. På en måde er alle de andre egenskaber, der beskrives, forskellige sider af kærlighed. Fordi Gud er kærlighed (1 Joh 4,8), er den største kristne dyd kærlighed (1 Kor 13,13). Guds kærlighed er grundlaget for og kilden til al anden godhed. Guds kærlighed udøses i vores hjerter ved Helligånden (Rom 5,5). Kærlighed er beviset for, at vi er Guds børn. Denne kærlighed er langt mere end menneskelig hengivenhed. Den kan ikke frembringes gennem menneskelige anstrengelser. Den kommer som et resultat af, at vi bliver i Kristus. En sådan kærlighed er omfattende og ufortjent. Kun den har evnen til at forvandle os. I sin milde, men samtidigt stærke natur leder guddommelig kærlighed syndere til omvendelse og vækker et ønske om noget bedre. Kærlighed har kraft til at forene – selv dem, som tidligere var fjender (Luk 6,27-28; Rom 5,8). Og ved vores kærlighed til hinanden vil verden blive klar over, at de kristne virkelig er Jesu efterfølgere (Joh 13,35). Denne kærlighedsfrugt vil også få de kristne til at vise forståelse og følsomhed over for andre. Det er interessant, at den store beskrivelse af kærlighed i 1 Kor 13 kommer midt mellem kapitel 12 og 14. Disse to kapitler handler om Åndens gaver. Men kapitel 13 handler om kærlighed, som er Åndens frugt. Selv de allerstørste gaver er intet uden kærlighed. Åndens gaver uden Åndens frugt er kraftløse og fører ikke til de velsignelser, som Gud har tænkt. Men kærlighed er det bindemiddel, det samler alle de andre sider ved Åndens frugt til et forenet hele og gør alt, vi foretager os, ægte.
Til at tænke over
70
Er der områder, hvor dit liv ikke udtrykker kærlighed? Bed Helligånden om at fylde dig med kærlighed for de mennesker, du omgås til dagligt. Husk, at Gud også elsker os gennem andre mennesker. Hvordan kan du vise andre kærlighed? Hvilken indflydelse har kærlighed på de andre sider af Åndens frugt, der omtales?
TIRSDAG
14. FEBRUAR 2017
Glæde, fred og tålmodighed Rom 14,17 siger: ”For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.“ Det vil sige, at glæde er kærlighedens reaktion på Guds velsignelser og hans store nåde og tilgivelse. Menneskelig glæde fokuserer ofte på det rent jordiske og påvirkes af de forhold, der omgiver os. Men den glæde, der har sin grundvold i Åndens frugt, fokuserer på Gud og det, han har gjort for os. Den motiveres ikke af vores omgivelser. Vi skal som Guds børn være glade. Det betyder ikke, at vi hele tiden er nødt til at smile, selv om et venligt smil udtrykker meget. Men vores tillid til Gud vil give os rigelig grund til at fryde os med ubeskrivelig glæde over det, han har gjort for os og i os. Åndelig glæde er et resultat af en aktiv tro. Joh 14,27 Rom 14,17
På hvilken måde hænger fred sammen med Helligåndens gerning? Fred er mere varig end glæde. Fred er et resultat af at være retfærdiggjort af tro i vor Herre Jesus Kristus (Rom 5,1). Når vi har fred med Gud, vil Helligånden lede os til at være fredelige og tålmodige over for andre. Fordi fredens Gud vil være med os (Fil 4,9) gennem Helligånden, vil vi ikke være trættekære og hævngerrige mod andre. I stedet vil vi ønske at leve i fred med alle, så vidt det er muligt (Rom 12,18).
2 Pet 3,9
Hvordan genspejler tålmodighed Guds karakter? Tålmodighed er ikke en egenskab, der præger os mennesker. Det betyder, at vi finder os i andre eller i omstændigheder, selv når tingene ikke går så glat. Men selv under prøvelser er vi ikke alene. Gud styrker os gennem Helligånden og opbygger vores tålmodighed, som er en af de egenskaber, der beskriver de troende i endens tid (Åb 14,12). Kun de, der har deres blik rettet mod et værdigt mål, kan være tålmodige.
Til at tænke over
Glæde, fred og tålmodighed. Hvor meget af denne frugt oplever du i dit eget liv? På hvilke af disse områder har du brug for, at der arbejdes mere med dig?
71
ONSDAG
15. FEBRUAR 2017
Venlighed, godhed og trofasthed 1 Kor 13,4
Hvorfor har ægte venlighed en så positiv virkning på andre? Hvor ser du Guds venlighed i hans forhold til os mennesker? Venlighed er ord, der ofte beskriver Guds måde at behandle sit folk på. Venlighed beskriver også vores måde at behandle andre på, når de lider nederlag. Gud kunne have valgt at være hård over vores fejl. Men han behandler os i stedet, som en kærlig far behandler et barn, der skal lære (Hos 11,1-4). Måske er der intet, der så ofte kan så tvivl om vores kristne vidnesbyrd og tjeneste som uvenlighed. Det koster ikke noget at være venlig; men det kan åbne et andet menneskes hjertedør. Uanset, hvor bestemte vi må være i vores irettesættelse, er det ikke nødvendigt at være uvenlige over for andre, uanset hvad deres fejl eller stridspunktet måtte være. At irettesætte med venlighed er måske det største tegn på en ædel karakter.
Ef 5,9
Hvad kædes sammen med godhed i dette vers? Godhed er kærlighed i handling. Den godhed, der vokser som Åndens frugt, indbefatter også handlinger udført i godhed. Det er godhed, der vises i praktisk kærlighed over for andre. Når Helligånden bor i os, vil en positiv strøm af godhed flyde fra os til de mennesker, som vi kommer i kontakt med.
Gal 5,22
Hvorfor er det vigtigt at være pålidelig og trofast i vores kristne vandring med Gud? Det, der beskrives her, er den karakterens trofasthed, der frembringes gennem Helligånden og viser sig i vores opførsel. Trofasthed betyder pålidelighed, at man er til at stole på. De, som er trofaste, holder, hvad de har lovet. Trofasthed er også en af Jesu karakteregenskaber. Han kaldes det troværdige vidne (Åb 1,5). Den er også en egenskab hos Gud Faderen, som holder sine løfter og er trofast i alt, han gør (1 Kor 1,9; 10,13; 1 Thess 5,24; 2 Thess 3,3). I vores trofasthed genspejler vi Guds karakter i vores liv. ”Det er ikke de store resultater, vi opnår, men de motiver, vi handler ud fra, der har betydning for Gud. Han værdsætter godhed og trofasthed højere end den udførte handlings storhed.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 510-511).
72
TORSDAG
16. FEBRUAR 2017
Mildhed og selvbeherskelse Gal 5,23 Matt 5,5
Hvorfor har mildhed eller ydmyghed så stor betydning for kristuslignende ledelse? Mildhed eller ydmyghed betyder ikke svaghed. Den er ikke fejhed eller mangel på lederskab. Tvært imod; Moses blev kaldt det mest sagtmodige menneske på jorden (4 Mos 12,3), men han var ikke desto mindre en mægtig leder for Guds folk. Ydmyge mennesker er ikke fremfusende, trættekære eller selvisk aggressive. I stedet tjener de med en mild holdning. Ydmyghed kan være et ydre udtryk for en indre tro og tillid, ikke til os selv, men til Guds kraft, som arbejder i os. Mange gange er mennesker højrøstede, fremfusende og selvsikre for at skjule en indre usikkerhed og frygt.
Gal 5,23 Ordsp 16,32
Hvad er de sørgelige resultater af ikke at udøve selvkontrol? Hvilke velsignelser kan vi få, hvis vi har selvkontrol og selvbeherskelse? Den sidste side ved Åndens frugt er selvbeherskelse eller selvkontrol. Og her må vi alle være forsigtige, for hvem kæmper ikke på et eller andet område med at have styr på sig selv? Før nogen kan styre en by, et samfund eller en menighed, må man være i stand til at syre sig selv. Sand selvbeherskelse betyder at styre sig, ikke kun mht. mad og drikke, men på alle områder i livet. Alle de sider, vi har omtalt, er dele af den ene og samme Åndens frugt. Når Bibelen beskriver Guds gerning i vores liv, har de moralske sider ved hellighed større betydning end de karismatiske gaver. Lighed med Kristus på alle områder i livet er, hvad der virkelig betyder noget i den kristnes liv. Fordi Åndens frugt er det fælles kendetegn for alle troende allevegne, skaber det en synlig enhed i Guds menighed.
Til at tænke over
Hvilke sider af din tilværelse har du brug for at have mere selvkontrol over? Måske er der nogle sider af dit liv, hvor du kan styre dig, men andre, hvor du ikke er så god til det? Hvorfor er det vigtigt ved Guds kraft at have kontrol over hele din tilværelse? Del dit svar med klassen på sabbatten.
73
FREDAG
17. FEBRUAR 2017
Til videre studium ”I moderne sprog kunne teksten i Gal 5,22-23 lyde omtrent sådan: ”Åndens frugt er en kærlig og elskelig holdning, et glædestrålende væsen og muntert gemyt, et roligt sind og en stille opførsel, en overbærende tålmodighed i provokerende situationer og over for vanskelige medmennesker, en medfølende forståelse og hensynsfuld hjælpsomhed, storsindet vurdering af andre og en hjertevarm omsorg, troskab og pålidelighed i alle forhold, ydmyghed, der glemmer sig selv til fordel for andres glæde, selvkontrol og selvbeherskelse i alle ting, som er det sidste tegn på fuldkommenhedsudvikling. Dette er den karakter, Åndens frugt vil danne i vores liv. Hele hemmeligheden ligger i ordet frugt. Det er ikke ved at stræbe efter, men ved at blive i; ikke ved bekymringer, men ved tillid; ikke gennem gerninger, men ved tro.““ (S. Chadwick, i Arthur Walkington Pink, The Holy Spirit (Bellingham, Wash.: Logos Bible Software, n.d.), kapitel 30). ”Hvis du i dit hjerte elsker sandheden, vil du tale om sandheden. Du vil tale om det salige håb, du har i Jesus. Hvis du i dit hjerte har kærlighed, vil du stræbe efter at stadfæste og opbygge din bror i den allerhelligste tro. Hvis der falder ord, der er ødelæggende for din vens eller brors karakter, skal du lade være med at opmuntre en sådan ondsindet samtale. Det er fjendens værk. Mind i venlighed taleren om, at Guds Ord forbyder den slags samtale.“ (Ellen White, Ye Shall Receive Power, s. 76). Spørgsmål til drøftelse
1. Tal sammen i klassen om det sidste spørgsmål i torsdagsafsnittet. Hvis vi frelses af nåde, hvorfor er sejr over synd så vigtigt? Handler evangeliet ikke om syndstilgivelse? Tænk over Judas’ karakter, og hvad begærligheden gjorde med ham. Hvad kan vi lære af hans eksempel mht. behovet for sejr over synd? ”Et forkert karaktertræk, en syndig lyst, der opretholdes, vil til syvende og sidst neutralisere al den kraft, der findes i evangeliet.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, s. 53.) 2. Hvorfor er Åndens frugt vigtigere end en hvilken som helst af Åndens gaver? 3. Læs 1 Kor 13 i klassen. Hvorfor lægger Paulus så stor vægt på kærlighed? Hvordan kan vi elske på den måde, Paulus taler om? Hvorfor er det afgørende, at vi dør fra selvet og bliver i Kristus, især når det handler om at elske dem, vi ikke bryder os om?
74
DIALOG
TIL SABBATTEN | 18. FEBRUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• Prøv for hvert af de karaktertræk, som kendetegner Åndens frugt, at finde et eksempel fra Jesu liv, hvor dette træk illustreres, fx - Kærlighed: Joh 8,1-12 - Glæde: ... - Osv. • Skriv parallelt aspekterne ved henholdsvis Åndens frugt (Gal 5,22-23) og kødets frugt (Gal 5,19-21) for bedre at kunne sammenligne dem med hinanden.
Mødet med dagligdagen
• Somme tider er det lettere at finde ”anti-eksempler“ end gode eksempler. Prøv i ugens løb at notere dig eksempler, hvor personer har udvist enten - Kærlighed – eller det modsatte - Glæde – eller det modsatte - Osv. • Hvis du har oplevet mennesker, som var ”anti-eksempler“ mere end gode eksempler, så tag tid til at bede for dem. Udtryk et ønske til Gud om, at de må finde den tilgivelse og fred, som hjælper til at udvise hele Åndens frugt
Uddybende spørgsmål
• Kan mennesker grundlæggende ændre personlighed? - Drøft i klassen, hvilke forandringer der kan ske med et menneske, og hvilke egenskaber eller træk, som forbliver i et menneskes personlighed, også efter omvendelse og Åndens helligelse af det menneske! • Åndens frugt begynder med kærlighed og afsluttes med selvbeherskelse, det ord, vi traditionelt har oversat med afholdenhed. - Kan man have selvbeherskelse uden kærlighed? - Kan man have kærlighed uden selvbeherskelse?
Personligt kristenliv
Ord og udtryk
Hvis Åndens frugt er et resultat af Åndens arbejde, hvad kan/skal jeg gøre eller ikke gøre, for at den fremavles eller fremelskes i mit liv? For mange er det overraskende, at ordet for Åndens frugt i Gal 5,22 75
DIALOG
TIL SABBATTEN | 18. FEBRUAR 2017
er ental (karpon), ikke flertal. Men der er en vigtig pointe. De ni karaktertræk, som nævnes, er aspekter af samme frugt. De kommer i en samlet ”pakke“. De er den afgrøde, Ånden høster i den kristnes liv. ”Selvbeherskelse“ er oversat fra det græske ord engkrateia. Tidligere oversættelser sagde ”afholdenhed“, men det er givetvis for snævert. Det betegner selvkontrol, fx den selvdisciplin, en succesrig idrætsmand har brug for, se 1 Kor 9,27 – og datidens græske verden var lige så fascineret af sport som nutidens! Begrebet var vigtigt for Paulus, som prædikede til Felix om retfærdighed, selvbeherskelse og den kommende dom (ApG 24,25). Ligesom følgerne af ubehersket eller ukontrolleret livsførelse tydeligt viser sig i dette liv, således vil følgerne af umoralsk opførsel vise sig på dommens dag! Baggrund
NOTER
76
Den tidlige kristne kirke brugte i sin dåbsundervisning primært tid på at oplære kommende kristne i, hvordan de skulle leve. Psykologer såvel som sociologer bruger i dag mere og mere udtrykket ”habitus“ for at beskrive, hvordan et menneskes reaktionsmønster er i forskellige situationer. Det kunne tage tid for dåbskandidaten med hedensk baggrund at lære at udvise venlighed, tålmodighed, tilgivelse, selvkontrol osv.; men de kristne troede på, at en sådan forandring kunne finde sted, og de satte alt ind på at fremelske disse træk, som for dem ikke blot var et spørgsmål om, hvad vi som mennesker gør, men også hvad vi er.
NOTER
TIL SABBATTEN | 18. FEBRUAR 2017
77
8 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 25. FEBRUAR 2017
Helligånden og Åndens gaver ”Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle“ (1 Kor 12,4-6). En mand tog af sted på en lang forretningsrejse og overlod styringen af sit hus til sin søn. Han gav ham en helt specifik opgave. Men sønnen opdagede hurtigt, at faren ikke havde sørget for, at han havde de nødvendige midler og redskaber til at udføre opgaven. I stor frustration var sønnen nødt til at lade opgaven være ugjort. Da Jesus forlod sine disciple for at være sammen med sin himmelske far, gav han dem på samme måde en særlig opgave: forkynd evangeliets gode nyhed til hele verden. Men Jesus efterlod ikke sine disciple uden at udruste dem med det, de behøvede. Det, han befalede dem, satte han dem også i stand til at gøre, i hans navn og gennem Helligåndens kraft. I 1 Kor 1,4-7 takker Paulus Gud ”for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, … så I ikke mangler nogen nådegave.“ Helligånden giver åndelige gaver i Kristus for at opbygge hans kirke. I denne uge skal vi studere, at Helligånden er den, som giver os Guds enestående gaver og se på forskellen mellem Åndens frugt og Åndens gaver.
Ugens tekster
78
· · · · ·
1 Kor 12,4-7.11 Ef 4,7 1 Kor 12,14-31 Rom 12,3-8 1 Joh 4,1-3
SØNDAG
19. FEBRUAR 2017
Åndens frugt og Åndens gaver Åndens frugt og Åndens gaver har samme ophavsmand. Men de er ikke identiske. Det kræves ikke af nogen, at de manifesterer en Åndens gave, men alle forventes at udvise Åndens frugt. Åndelige gaver er ikke nødvendigvis et bevis på åndelighed. Det er derimod Åndens frugt. Der er kun en frugt; men der er mange gaver, og nogle af dem er større end andre. 1 Kor 12,4-7.11
Hvad er essensen af det, Paulus lærer her? Det er Gud hensigt, at alle sider ved Åndens frugt skal være synlige i hans efterfølgeres liv, men ikke, at alle de troende har den samme gave eller gaver. Der findes ingen befaling om, at alle skal have en bestemt gave, som fx tungetale. I stedet udruster Gud sine troende med forskellige gaver efter de behov, han ser. Åndens gaver gives, for at vi kan tjene andre og opbygge Kristi legeme, hans menighed. Disse gaver gives ikke for vores egen fornøjelses eller forherligelses skyld. De gives for at fremme Guds sag. Åndelige gaver er derfor værdiløse uden Åndens frugt. Det er interessant, at i forbindelse med Åndens gaver henvises der ofte til kærlighed. Umiddelbart efter kapitel 12 i 1. Korintherbrev kommer den uovertrufne beskrivelse af kærlighed i kapitel 13. Ef 4,11-13 efterfølges af versene 15-16 med henvisning til kærlighed. De næste vers efter Rom 12,3-8, hvor Åndens gaver omtales, taler om kærlighed (se Rom 12,9-10). Gaverne er trods alt nådegaver; det vil sige, at de er kærlighedsgaver. De er givet i kærlighed og tjener Guds kærlighed ved at nå andre mennesker. Ved at elske andre åbenbarer vi Guds kærlighed for dem. En kærlig og almægtig Gud giver os midlerne til at opnå det, han har pålagt sit folk at gøre. Måske er det derfor, at kærlighed er allerstørst (1 Kor 13,13).
Til at tænke over
Hvorfor er kærlighed så centralt i alt, vi som kristne foretager os? Hvordan giver kærlighed på en måde kraft til vores vidnesbyrd?
79
MANDAG
20. FEBRUAR 2017
Gud, den højeste giver af de åndelige gaver Det er ikke os selv, der bestemmer, hvilke gaver vi skal have. Det græske ord for Åndens gaver er karismata – de er nådegaver, der uddeles og gives af Gud selv. Vi gør os ikke fortjent til dem på grund af status, stilling, ære, uddannelse eller åndelig optræden. De er gaver, der frit gives til os på grund af Guds kærlighed, så vi kan udføre den opgave, han har givet os. Ef 4,7
Ofte tænker vi, at det er Helligånden, der giver os åndelige gaver. Apostlen Paulus forbinder også Jesus Kristus med gaverne. Hvilken rolle spiller Jesus i at give åndelige gaver? Paulus siger, at Kristi nåde har sikret os retten til at modtage gaver. Men det er Helligånden, der fordeler dem til menighedens medlemmer. Dem, som har taget imod Jesus Kristus som deres personlige frelser og tror på ham, vil blive udstyret af Helligånden med åndelige gaver, ”som den selv vil“ (1 Kor 12,11). Uddelingen af gaver er helt og alene Guds beslutning. Åndelige gaver er ikke det samme som medfødte evner. Mange ikke-kristne er også velsignet med naturlige talenter. Det er sandt, at alle gode og fuldkomne gaver kommer fra Gud (Jak 1,17), men han har udrustet sine troende med særlige gaver, der har til formål at velsigne andre og opbygge hans menighed. Gud kan benytte de naturlige evner, når en person erkender, at disse gaver kommer fra Gud og under bøn og overgivelse helliger sig til Guds værk.
1 Kor 12,14-31
Hvad siger Paulus her til sine læsere om fordelingen af gaver? Hvorfor er det så vigtigt at have dette perspektiv for øje i vores forståelse af, hvordan åndelige gaver fungerer i menigheden? Det er Helligånden, der uddeler gaver i overensstemmelse med sin visdom og vilje. Fordi han elsker os og ved bedst, hvordan vi bedst kan tjene ham, er der ingen grund til at være misundelig på andre og deres gaver. At misunde andre gaver er et tegn på utaknemlighed over for Gud og at tvivle på hans visdom i uddelingen af sine gaver.
Til at tænke over 80
Hvilke gaver har Gud givet til medlemmer i din menighed? Hvad kan vi lære af, at forskellige mennesker har forskellige gaver?
TIRSDAG
21. FEBRUAR 2017
Hensigten med åndelige gaver Rom 12,3-8 Ef 4,8-12
Hvad er hensigten med de åndelige gaver, som Gud giver os? Det er tydeligt, at de åndelige gaver blev givet for tjeneste, ikke for helliggørelse. De er ikke mirakuløse kneb, der tilfredsstiller vores nysgerrighed, og de er heller ikke givet som et middel imod kedsomhed. Ofte opfatter vi Helligåndens gaver som noget, der skal opfylde vores åndelige behov eller give os kraft til vores vandring med Gud. Dette fører til en opfattelse af Helligåndens gaver, som er mere kristencentret end Kristuscentret. Den fokuserer mere på os end på Gud. Når vi forsøger at genoplive en opfattelse af åndelige gaver, der har Gud som centrum, forstår vi, at de gaver, Gud giver, har mange forskellige guddommelige formål. De gives for at fremme menighedens enhed og opbygge kirken (Ef 4,12-16). De gives for at fortsætte kirkens guddommeligt givne opgave (Ef 4,11-12). Og i sidste ende gives de for at give Gud ære (1 Pet 4,10-11). Derfor gives de åndelige gaver aldrig for at tilfredsstille os selv. De gives for at opbygge andre (1 Pet 4,10; 1 Kor 14,12.26). De gives for at bringe åndelig gevinst og opbyggelse for hele menigheden. Det er tragisk, når Guds gaver, som skal bringe enhed i kirken, misbruges, så kun nogle få bestemte personer bliver ophøjet. Når det sker, får enkeltpersoner uretmæssigt fremtrædende positioner. Dette fører igen til splittelse og skaber plads for splid. Alt for tit tænker vi på åndelige gaver kun som evner og talenter, vi har fået. Talenter kan spille en rolle i åndelige gaver; men vi må huske, at når Helligånden giver en åndelig gave, giver den også en specifik opgave eller tjeneste, hvortil gaven skal bruges (1 Pet 4,10). Vi kan altså sige, at åndelige gaver er visse færdigheder, der gives overnaturligt af Gud gennem Helligånden. Disse gaver udruster en person til en speciel type tjeneste, som vil opbygge kirken. For at nå dette mål er der brug for forskellige gaver.
Til at tænke over
Hvorfor tror du, at et af hovedformålene med åndelige gaver er enhed i kirken? Hvordan kan kristne med forskellige gaver have enhed i kirken som mål? Hvad skal der til, for at forskellige gaver i kirken bliver en velsignelse frem for en årsag til splittelse?
81
ONSDAG
22. FEBRUAR 2017
Gaven, dengang og nu 1 Kor 14,1
Sammenlign de forskellige lister i 1 Kor 12,7-11. 27,31; Rom 12,3-8 og Ef 4,11-12. Blev disse gaver kun givet til de troende på Det Nye Testamentes tid? Hvorfor er gaverne også til stede i dag? Nogle kristne mener, at de åndelige gaver, der omtales i Det Nye Testamente, var begrænset til Jesu og apostlenes tid. De hævder, at de åndelige gaver ophørte med de første apostles død. Som støtte for deres synspunkt citerer de 1 Kor 13,10, hvor apostlen Paulus siger, at ”når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.“ Ja, der vil være et tidspunkt, hvor de åndelige gaver vil ophøre. Men de vil kun ophøre, når det fuldkomne er kommet, dvs. når vi ikke længeres ser som i et spejl, i en gåde, men ansigt til ansigt, når Jesus kommer igen. Bibelen fortæller os, at de åndelige gaver gives for at opbygge kirken (1 Kor 12,28). Paulus formaner de troende til at stræbe efter åndsgaverne (1 Kor 14,1). De er nødvendige for hele legemets velvære. Da der ikke findes noget bibelsk bevis for, at Gud har afskaffet dem, må vi antage, at det er hans hensigt, at de skal findes, indtil menigheden har fuldendt sin opgave og Jesus er kommet igen. Guds værk vil blive afsluttet ved tidernes ende med kraft og styrke, der langt overgår kirkens første begyndelse. Så længe kirken er kaldt til at forberede verden for Jesu genkomst, vil Gud ikke lade medlemmerne være uden hjælp til at opfylde deres opgave. Men disse gaver vil aldrig erstatte Bibelen, heller ikke vil de have samme plads som Bibelen. De er i stedet en opfyldelse af bibelske løfter om, at de troende skal udrustes, så de kan opbygge Kristi legeme og forberede verden på Jesu snare komme.
Til at tænke over
82
Læs Ef 4,11-13, og læg især mærke til vers 13, som siger: ”indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.“ Hvad fortæller dette os om vores nuværende behov for åndsgaver i menigheden?
TORSDAG
23. FEBRUAR 2017
Helligånden og gaven at kunne bedømme 1 Kor 12,10 1 Kor 14,29 1 Joh 4,1-3
Hvorfor er gaven at kunne bedømme så vigtig? Der er ægte åndelige gaver til stede i kirken; men Bibelen advarer os om ikke at tro enhver ånd, men i stedet bedømme ånderne ud fra, om de stemmer overens med Skriften, om de modsiger sig selv, og om de ophøjer Jesus som herre. Det er nødvendigt at ”bedømme ånder“ (1 Kor 12,10); for ikke alt, der giver sig ud for at komme fra Gud, er fra Gud. Vi bliver advaret om, at der er dæmoniske kræfter, der er ude på at føre menigheden vild, og at der er djævelske efterligninger af de ægte åndsgaver, så som falske lærdomme, falske profetier, syner, der ikke er fra Gud, falsk tungetale, okkulte helbredelser, vildledende tegn og undere, etc. Nogle af dem, der accepterer, at der findes åndelige gaver også i vores tid, har lagt en særlig vægt på nogle åndsgaver og uberettiget prioriteret forekomsten af særlige tegn og undere. Det er interessant, at Paulus nævner gaven til at bedømme umiddelbart efter, at han nævner gaven ”til at gøre mægtige gerninger“ og gaven til ”at tale profetisk“, men før han nævner tungetalens gave (1 Kor 12,10). For at bevare menigheden i sandhed og enhed, og for at beskytte medlemmerne mod af følge falske profeter og blive vildledt af falske tegn og undere, giver Gud menigheden gaven til at bedømme ånderne. Det er nødvendigt med bibelsk modenhed, kundskab og trofasthed mod Guds Ord i tro og praksis for at kunne foretage de rigtige bedømmelser. Og Guds Ord må altid være grundlaget for al bedømmelse. Kun ved at prøve alt med Guds Ord kan vi vide med sikkerhed, om det vi hører og ser virkelig kommer fra Gud, eller om det kommer andetsteds fra. ”Den, der gør udførelsen af mirakler til prøven på sin tro, vil opdage, at Satan bruger former for bedrag, der vil se ud til at være ægte mirakler … Lad ikke dage gå og værdifulde muligheder forspildes, hvor vi undlader at søge Gud af hele vores hjerte, sind og sjæl. Hvis vi ikke tager imod sandheden med kærlighed, kan vi ende med at være blandt dem, som vil se mirakler udført af Satan i de sidste tider, og tro dem. Mange mærkelige ting vil se ud som fantastiske mirakler, som burde ses som bedrag udført af løgnens far … Personer under onde ånders indflydelse vil udføre mirakler.“ (Ellen White, Selected Messages, 2. bind, s. 52-53). 83
FREDAG
24. FEBRUAR 2017
Til videre studium · Ellen White, Mod en bedre fremtid, ”Lidt om åndeverdenen“, s. 412-417; ”Det sikre værn“, s. 480-487 Mange spørger: ”Hvorfor ser vi ikke samme slags mirakler i dag, som på Bibelens tid?“ For det første hører vi faktisk historier om mirakler – nogle har selv oplevet dem. For det andet kan vi, når vi læser Bibelen, få det indtryk, at der skete mirakler hele tiden. Helligånden inspirerede forfatterne til at skrive om begivenheder, der var afgørende for oprettelsen af den første kirke, og disse begivenheder indbefattede ofte mirakler. Det meste af tiden var tingene dengang, ligesom de er i dag: mennesker fik undervisning i Guds Ord og var dernæst modtagelige for Helligånden. Ellen White skrev: ”Jesu arbejdsmetode var at forkynde Ordet og at lindre smerte og lidelse gennem mirakuløse helbredelser. Men jeg er blevet instrueret om, at vi ikke nu kan arbejde på den måde; for Satan vil udøve sin magt ved at udføre mirakler. Guds tjenere i dag ville ikke være i stand til at arbejde ved hjælp af mirakler; for der vil forekomme falske helbredelser, der påstås at være fra Gud. Af den grund har Herren vist os en måde, hvorpå hans folk skal arbejde med fysisk helbredelse kombineret med undervisning i Guds Ord. Sanatorier skal oprettes, og på disse institutioner skal der være tilknyttet arbejdere, der vil udføre ægte medicinsk missionsarbejde. På denne måde vil en beskyttende indflydelse omgive dem, der kommer til sanatorierne for at modtage behandling.“ (Ellen White, Selected Messages, 2. bind, s. 54). Spørgsmål til drøftelse
1. Hvad er forskellen mellem Åndens frugt og Åndens gaver? 2. Hvordan kan vores forståelse af, at gaverne er givet af en kærlig og vis Gud, være med til at vi sætter større pris på de forskellige gaver i menigheden? 3. Hvorfor er mirakuløse helbredelser og undere i sig selv ikke en sikkerhed for at afgøre, om noget er sandhed? Hvad må gå hånd i hånd med miraklerne? 4. ”I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham“ (Rom 12,3). Hvilken vigtig formaning får vi i dette vers? Hvor ”høje tanker“ bør vi have om os selv?
84
DIALOG
TIL SABBATTEN | 25. FEBRUAR 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• Da Ånden blev udgydt på Pinsefestens dag, førte det til, at mennesker hørte evangeliet. Helligånden kommunikerer gennem ord. Læs listen af nådegaver i 1 Kor 12,8-10 igennem. - Hvor mange gaver er omtalt? Tror du, der findes andre nådegaver, som Paulus ikke har nævnt? - Hvor mange af disse gaver er forbundet med “ord“, altså kommunikation af evangeliet? • Læs Ef 4,11 omhyggeligt. Analyser sætningen! - Hvem er grundled i sætningen? Altså, hvem “har givet“? - Hvem er genstandsled? · Hvem er gaverne?
Uddybende spørgsmål
• Hvad er forskellen på kærlighed og ”nådegaver“? • Hvordan kan en person være en gave? - Tænk på Kristus – og dig selv! - Hvilke personer kender du, som du kan beskrive som en gave til Guds menighed? • Kender du mennesker, der forlod Gud, fordi de ikke fik, hvad de bad om? - Hvad kan du gøre for at hjælpe andre til ikke at gøre det samme?
Personligt kristenliv
• Hvordan kan du - Som person blive den bedst mulige gave til Guds menighed? - Stille dine naturlige evner til rådighed for Gud, så Helligånden kan gøre dem til gaver for menigheden? - Modtage særlige gaver af Ånden, som menigheden behøver for at kunne fuldføre sin mission?
Mødet med dagligdagen
• Har du nogen sinde mødt en person, som påstod at være profet? - Hvordan vil du reagere og vurdere troværdigheden? - Hvordan skal du forholde dig til et evt. budskab til dig fra en sådan person? · Altid følge det? · Være skeptisk? · Ignorere det? 85
DIALOG
TIL SABBATTEN | 25. FEBRUAR 2017
Forstå det bedre
Mange bruger i dag Det Nye Testamentes lære om nådegaverne som en slags psykologisk test af dine og mine naturlige evner. Det er en misforståelse. En anden misforståelse er, at teksterne fortæller om Åndens gaver på nøjagtigt samme måde. I Efeserbrevet 4 er gaverne personer. I Romerbrevet og 1 Korinterbrev taler Paulus om, hvorledes Helligånden giver specifikke gaver til at udføre menighedens mission. Hver af disse tekster må forstås i deres egen umiddelbare sammenhæng. En mulig oversættelse af den lidt vanskelige tekst i Ef 4,7 er: ”hver af os er blevet givet nåde i overensstemmelse med selve gavens størrelse, nemlig Kristus.“ Tanken er da, at Guds nåde er så rig som Kristus, der er Guds grænseløse gave til os. Vores reaktion er at leve i kærlighed, i Åndens enhed (Ef 4,1-6), og at stille hele vores liv til rådighed som gave til Guds sag.
Til at tænke over NOTER
86
Er du en gave til Guds menighed?
NOTER
TIL SABBATTEN | 25. FEBRUAR 2017
87
9 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 4. MARTS 2017
Helligånden og kirken ”Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb“ (Ef 4,3-5). Af og til opfatter vi kun Helligåndens gerninger på det individuelle plan i enkeltpersoners liv. Men dette arbejde i enkeltpersoner er grundlaget for et åndeligt fællesskab. Helligånden har det endelige ansvar for Kristi menigheds eksistens. Vi fristes ofte til at tro, at kirken er til og vokser på grund af forskellige evangeliske og udadrettede missionsaktiviteter. Og det er rigtigt, at Gud ønsker, at hans store planer for kirken skal opfyldes også med vores hjælp. Men den egentlige årsag til kirkens eksistens findes ikke i, hvad vi gør; den er heller ikke et resultat af vores effektive organisation og administration, selv om det er vigtigt. Kirken eksisterer på grund af det, Gud allerede har gjort og fortsætter med at gøre for os ved Helligånden. Det er Helligånden, der skaber et åndeligt samfund og fællesskab, som har det skrevne Guds Ord, inspireret af den samme Ånd, som sin autoritet for tro og handling. Bibelen, der er inspireret af Ånden, er grundvolden for den teologiske enhed i kirken. Uden Helligåndens arbejde ville kirken ikke eksistere og kunne ikke blive ved med at opfylde sin opgave i enhed.
Ugens tekster
88
· · · · · ·
Ef 1,22-23 1 Kor 12,13 Rom 6,3-7 ApG 17,11 Ef 4,5-6 ApG 2,4-11
SØNDAG
26. FEBRUAR 2017
Helligånden forener os med Kristus Helligånden forener os på mange forskellige måder. Vi kunne ikke eksistere som en kirke, hvis Helligånden ikke først forenede os med Kristus. Kristus er kirkens hoved (se Ef 1,22-23; 5,23). Gennem Helligånden bliver vi i virkelighed forenet med Kristus selv. At være forenet med Kristus er grundlaget for alle de velsignelser, frelsen medbringer, for det eneste vi har fra Herren, kommer fra ham. Vores adoption som Guds sønner og døtre, både vores retfærdiggørelse og helligelse, vores sejr over synd og vores endelige herliggørelse fås alt sammen kun gennem vores forening med Kristus. Derfor må han være grundvolden i hele vores kristne erfaring. Ef 2,18.20-22 1 Pet 2,6-7
Hvad siger disse vers om den rolle, Kristus og Helligånden spiller i kirkens tilblivelse? Gennem Helligånden har vi adgang til Gud Fader. Jesus er klippen, grundvolden for vores frelse og den, på hvem alle andre dele af hele bygningen er opført. Helligåndens gerning på det individuelle plan fører dernæst til et særligt trosfællesskab, nemlig kirken. Når vi har erfaret frelse gennem tro på Jesus Kristus og er blevet rørt af Guds kærlighed, vil der opstå et godt ”Helligåndens fællesskab“ (2 Kor 13,13) i kirken. Individuelle troende opbygges til en ny ”bolig for Gud i Ånden“ (Ef 2,22). Som Kristi efterfølgere bør vi være ivrige ”efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd“ (Ef 4,3). Uden at gå på kompromis på områder, hvor man ikke bør gøre det, har vi brug for på enhver tænkelig måde at søge enhed i de troendes fællesskab.
Til at tænke over
Læs Kol 3,12-14. Hvordan kan vi være et eksempel på disse egenskaber og være med til at skabe enhed i kirken? Hvorfor er disse egenskaber af så stor betydning for menighedens enhed?
89
MANDAG
27. FEBRUAR 2017
Helligånden forener os gennem dåben 1 Kor 12,13
Hvordan forener dåben os med Kristus og med Helligånden? Det er Helligånden, der forener os til et troens legeme. Den offentlige indgang til Kristi åndelige rige sker gennem dåben. Vi døbes til et bestemt menighedsfællesskab. Dåben har derfor en klar fællesskabsfaktor og vigtige gruppekonsekvenser. Som Kristi efterfølgere kan vi ikke leve for os selv. Vi har alle brug for støtte, opmuntring og hjælp fra andre. Og vi kan slet ikke opfylde vores gudgivne opgave alene. At følge Kristus betyder at følge ham i fællesskab med andre troende. Dåben og kirken indbefatter altså en synlig komponent.
Rom 6,3-7
Hvad er symbolikken i bibelsk dåb? At blive begravet med Jesus Kristus gennem dåben og oprejst til et nyt liv i samfund med Jesus vores herre og frelser, symboliserer korsfæstelsen af vores gamle liv og en offentlig bekendelse af at have modtaget Kristus som vores frelser. ”Dåben er et meget alvorligt udtryk for, at vi giver afkald på verden. Vi bekender, at selvet er dødt over for et liv i synd. Vandet dækker dåbskandidaten, og med hele det himmelske univers som vidner indgås der en gensidig pagt. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn bliver mennesket nedsænket i sin grav af vand, begravet med Kristus gennem dåben og oprejst fra vandet for at leve et nyt liv i troskab mod Gud.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1074). Dåben er et positivt skridt, som alle, der ønsker at blive kendt for at stå under Faderens, Sønnens og Helligåndens autoritet, må tage. Dåben markerer med andre ord sand anger, korsfæstelse af ens gamle liv og en ny fødsel eller omvendelse. Den indebærer også gensidige pagtsforpligtelser. Den troende lover at være tro mod Gud og hans bud, og Gud garanterer, at vi altid kan stole på hans hjælp, når vi har brug for det.
Til at tænke over
90
Har du taget beslutningen om at blive døbt? Hvis ikke, hvad forhindrer dig i at følge Kristus i dåben? Hvordan har din dåbspagt, hvis du er blevet døbt ved neddykkelse, påvirket din åndelige vandring med Jesus?
TIRSDAG
28. FEBRUAR 2017
Helligånden forener kirken gennem Guds Ord ApG 17,11 Joh 5,39.46-47; 8,31-32
Hvad er det afgørende tegn på en sand Jesu discipel? Hvorfor er Bibelen så uundværlig, når det gælder om at vise os hen til Kristus og i at hjælpe os til trofast at følge ham? Helligåndens vigtigste redskab til at forene os med Kristus, er Guds skrevne Ord. Bibelen er en pålidelig kilde til at kende Jesus og Guds vilje. Derfor er det vigtigt at læse Bibelen og lære dens indhold at kende. Bibelen er den autoritative kilde til at bedømme åndelig sandhed eller vildfarelse. Paulus roste de troende i Berøa for deres imødekommenhed (ApG 17,11), fordi de modtog ordet med megen velvilje og dagligt granskede Skrifterne for at se, om det, de hørte, var sandt. Enhver reformation og åndelig vækkelse – uanset om den påvirker os som enkeltpersoner eller samlet som en menighed – må være baseret på Skriften. Bibelen er den grundvold, vores tro er bygget på, og kærlighed til Jesus og hans skrevne ord er det bindemiddel, der holder os sammen.
Joh 17,17-21
Her taler Jesus om enhed som et afgørende tegn på kristent discipelskab. Hvad er ifølge vers 17 grundlaget for denne enhed? Guds Ord er sandhed (Joh 17,17; Sl 119,160). Kirkens enhed kommer gennem Helligåndens arbejde med og gennem Guds skrevne Ord. Helligånden vil aldrig få os til at tvivle, kritisere, gå ud over eller mangle Bibelens lære. I stedet får han os til at sætte pris på Skriftens guddommelige autoritet. Helligånden drager os aldrig bort fra det skrevne ord, lige så lidt som han drager os bort fra det sande ord, Jesus Kristus. I stedet får han os til hele tiden bevidst og villigt at underkaste os begge. Bibelen er den grundlæggende kilde til enhver teologisk enhed på verdensplan. Kirkens enhed ville blive ødelagt, hvis vi svækkede eller formindskede vores underforståede tro på Bibelen som Guds Ord som sandhed til os.
Til at tænke over
Hvor meget tid tilbringer du i Guds Ord? Hvordan kan du lære at underkaste dig dets lærdomme?
91
ONSDAG
1. MARTS 2017
Helligånden forener kirken i tro og lære ”Én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle“ (Ef 4,5-6). Hvad fortæller Paulus os i disse vers om enhed og om, hvor den kommer fra? Enhed i tro og lære opnås kun i trofasthed mod Guds Ord. Herren, som er den samme i går, i dag og til evigt tid, danner en åndelig forbindelse med hver eneste troende. Den samme nye fødsel, forårsaget af Helligånden, den samme lydighed mod Guds Ord, gjort mulig gennem Helligånden, fører til en enhed i tro og handling, der overgår alle menneskelige og kulturelle forskelle. Selv om vi er kaldt til at underkaste os Guds Ord og gøre alt, vi kan for at holde fred med alle (Rom 12,18), kan vi selv i sidste ende ikke skabe teologisk enhed eller enhed i formål som en kirke. Enhed er ikke så meget en opgave, der skal udføres, som en gave fra Helligånden, som arbejder med hver eneste troende individuelt og med kirken som et hele. Den teologiske grundvold for en sådan enhed er Guds Ord. Enhver form for appel til Helligånden uden Skriftens ord, kan føre til tvivlsomme læresætninger og skikke. Samtidigt vil enhver appel til Skriften uden Helligånden udtørre Ordet og gøre det ufrugtbart. Fordi der kun er én Herre, er der kun én tro, der fører til én dåb. Kun ved med glæde at være lydig mod Guds Ord vil vi blive i stand til at se enhed i vores kirke. Og hvis der ikke er enhed i tro og lære, vil der heller ikke være nogen enhed i vores mission. ”Vi har én Herre, én tro, én dåb. Kristi evangelium skal nå ud til alle samfundsklasser, alle nationer, alle tungemål og folk. Evangeliets indflydelse skal forene alle i et stort broderskab. Vi har kun et forbillede, som vi skal efterligne i udviklingen af vores karakter, og da vil vi alle være af én støbning; vi vil alle leve i fuldkommen harmoni; forskellige nationer vil blive forenet i Jesus Kristus, idet de har det samme sind, den samme bedømmelse, tale de samme ting og med en røst herliggøre Gud.“ (Ellen White, Our High Calling, s. 171). Til at tænke over
92
Læs citatet herover igen. Uden at bekymre dig over andre, og hvad de gør, men med tanke kun på dit eget liv, spørg dig selv: ”Hvad kan jeg gøre for, at en sådan fantastisk enhed kan nås?“
TORSDAG
2. MARTS 2017
Helligånden forener kirken i mission og tjeneste ApG 2,4-11; 16-21
Hvad var følgen af, at Helligånden blev udgydt over de troende i Det Ny Testamente? Helligånden var ansvarlig for den mest dynamiske udadvendt missionsinitiativ, historien indtil da havde været vidne til. Gud er i stand til at udføre mere ved hjælp af en lille gruppe mennesker, som er forenet i deres overgivelse til Ham, end gennem en større gruppe, hvis loyalitet er splittet. Men Gud kan naturligvis udføre endnu mere, hvis vi alle helliger vores liv og vores energi, vores talenter og vores resurser, til Ham. Fra de troendes enhed i liv og mission voksede den nytestamentlige menighed. En lille og frygtsom gruppe troende blev forvandlet til et kraftfyldt fællesskab og blev et effektivt middel til at nå mennesker fra mange forskellige kulturer og sproggrupper. De stod sammen om at forkynde ”Guds storværker“ (ApG 2,11). Den samme Gud, der var aktiv i apostlenes dage, vil være aktiv i endens tid, når det er nødvendigt at afslutte værket, før Jesus vender tilbage.
ApG 2,42-47
På hvilke andre områder var Det Nye Testamentes troende forenede? Pinsefestens missionsprojekt blev ledsaget af en række andre faktorer, hvori den tidlige kirke stod sammen som en enhed. De var sammen i bibelstudium og viede sig til apostlenes undervisning (ApG 2,42). De var fælles om brødsbrydelsen, sandsynligvis en henvisning til tilbedelse (ApG 2,42). De var forenede i bøn (ApG 2,42) og lovprisning af Gud (ApG 2,47). I fællesskab hjalp menigheden de nødlidende, når de frit delte deres ejendele med hinanden og havde alt fælles (ApG 2,44-45). Forenet bibelstudium og fællesskab får troende til at længes efter at dele de gode nyheder med andre og hjælpe dem på livets praktiske områder. Helligånden åbner vores øjne for andre menneskers behov.
Til at tænke over
Hvilke aktiviteter i din lokale kirke hjælper med at åbenbare vores menigheds fællesskab? Hvad mere kan vi gøre?
93
FREDAG
3. MARTS 2017
Til videre studium ”Dette er det arbejde, hvori vi også bør være engagerede: i stedet for at leve i forventning om en speciel periode, hvor der vil ske store ting, skal vi med visdom forbedre nuværende muligheder og gøre, hvad der må til for at sjæle kan finde frelse. I stedet for at spilde vores mentale kræfter på spekulationer med hensyn til de tider og timer, som Herren har fastsat af egen magt og skjult for mennesker, skal vi overgive os selv under Helligåndens kontrol, udføre de nuværende pligter, give livets brød uforfalsket med menneskelige synspunkter, til mennesker, der uden sandheden er på vej mod fortabelse.“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 186). ”Alle menneske stræber efter at udøve indflydelse, og før Gud får udført sit arbejde for sit folk, kommer mennesker ikke til at se, at underkastelse under Gud er sjælens eneste sikkerhed. Hans nåde forvandler menneskenes hjerter og vil føre til en enhed, som endnu ikke har fundet sted; for alle, som er forenet med Kristus, vil leve i indbyrdes harmoni. Helligånden vil skabe enhed.“ (Ellen White, Selected Messages, 3. bind, s. 20-21). Spørgsmål til drøftelse
1. ”Alle menneske stræber efter at udøve indflydelse“? Hvad mener Ellen White og hvorfor er dette en naturlig tendens hos os? Hvad kan vi gøre for at bekæmpe denne tendens? (Se Fil 2,3-4). 2. Nogle mennesker påstår, at det, der virkelig forener os, er tjeneste. De hævder faktisk, at læresætninger har en tendens til at adskille mennesker og derfor ikke bør vægtes så højt. Men kan der virkelig være enhed i mission og tjeneste, hvis der er uenighed om læresætninger? Hvorfor er en tro, der deles af alle, en stærk faktor i forenet og effektivt missionsarbejde? 3. Hvor meget plads skal der være for teologiske forskelle? Meget få mennesker opfatter sandhed på samme måde. Hvordan kan vi som en kirke være forenet samtidigt med, at vi tillader de mindre forskelle, der vil opstå? Hvordan forholder medlemmer i din lokale menighed sig til forskellige opfattelser, og hvordan kan de alligevel bevare enheden? 4. Hvordan kan Bibelen være et redskab til at bringe enhed? Hvilken holdning må vi have i vores studium af Guds Ord, for at vi som kirke kan være forenet i opgave og i tro?
94
DIALOG
TIL SABBATTEN | 4. MARTS 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• Tænk over begivenhederne på Pinsedagen, da Ånden blev udgydt over den kristne kirke. 1. Der var enhed i tanke og hensigt 2. Gud kom ned til dem 3. De begyndte at tale i mange forskellige sprog 4. De blev spredt til alle dele af verden • Hvilken gammeltestamentelig begivenhed minder denne beskrivelse dig om? - Hvorfor tror du, at Pinsefesten foregik og er beskrevet på samme måde? - Hvad var Guds hensigt med Åndens udgydelse?
Uddybende spørgsmål
• Når Det Nye Testamente beskriver Helligåndens virke, er enhed og fællesskab altid resultatet. - Prøv ud fra jeres erfaring at drøfte splittelse i den kristne kirke generelt og/eller i Adventistkirken. · Hvad kan nogle af grundene til splittelse være? Find konkrete eksempler! · Er årsagerne altid meget væsentlige? · Hvordan kan splittelse undgås? - Hvad kan du og jeg gøre for at fremme enheden og fællesskabet i Adventistkirken i Danmark? • Hvor er der uenighed? Drejer de sig om væsentlige eller mindre væsentlige emner? • Forventer Gud, at vi altid er enige? - Betyder enhed altid enighed?
Personligt kristenliv
• Hvordan reagerer du, når du hører eller deltager i de teologiske diskussioner eller i de drøftelser om praktisk mission, hvori menighedens medlemmer er engageret? - Koncentrerer du dig om de væsentlige spørgsmål? - Bidrager du til fællesskabet i respekt for andres synspunkter? · Er du i stand til at ændre synspunkt, når andre troende præsenterer gode grunde, eller udviser du stædighed med hensyn til egne meninger? - Beder du for dem, du er uenig med? 95
DIALOG
TIL SABBATTEN | 4. MARTS 2017
Baggrund
Ellen White citatet fra Selected Messages på fredagssiden blev oprindelig bragt, fordi en gruppe troende begyndte at sætte datoer for endetidens begivenheder, specielt for Jesu komme. Det var i de dage et stort problem, som Ellen White måtte bekæmpe. Det er ikke sikkert, at vi i dag har nøjagtigt de samme problemer; men det er værd at overveje, om vi af og til bruger unødig tid på spekulation mht. emner og områder af livet, som i den større sammenhæng i virkeligheden har mindre betydning.
NOTER
96
NOTER
TIL SABBATTEN | 4. MARTS 2017
97
10 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 11. MARTS 2017
Helligånden, Guds Ord og bøn ”Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje“ (Rom 8,26-27). Ægte åndelighed og bøn går hånd i hånd. Et autentisk åndeligt liv eksisterer ikke uden energisk bøn. Næst efter behovet for omvendelse er vores største og mest nødvendige behov måske en genoplivelse af vores bønneliv. Den gode nyhed er, at selv i vores bønner er vi ikke uden Helligåndens hjælp. Bøn drager os nærmere til Gud; det løfter os nær til ham. Troens bøn gør os i stand til at leve vores liv som svar på Guds overvældende mange løfter. Vores liv forvandles, når vi tager de velsignelser til os, Gud har lovet i sit ord. Gud er fuldt ud i stand til at give os alt, hvad vi har brug for (Fil 4,19). Sand bøn og ægte åndelighed har altid Gud som centrum for vores opmærksomhed, og både bøn og åndelighed har som sin grundvold det skrevne Guds Ord. Vi må ikke basere vores åndelige liv på vores egne usikre oplevelser eller subjektive følelser og heller ikke fokusere vores bønner på tvivlsomme indadvendte og meditative øvelser. Vores åndelige liv må i stedet ledes af Bibelen og et ønske om at følge Guds vilje, som den er åbenbaret i hans ord. Det er Helligånden, der vækker et ønske i os om at søge Guds nærhed i bøn og at løfte hinanden op i vores forbønner.
Ugens tekster
98
· · · · · ·
Joh 15,7 Matt 7,7 Sl 66,18 Jak 1,6-8 1 Joh 5,14-15 ApG 2,38
SØNDAG
5. MARTS 2017
Bøn, der behager Gud Mange bønner ledes af tvivlsomme motiver, selv om de er klædt i en from kappe. Vi kan bede om, at en persons liv må blive sparet, fordi vi ikke bryder os om at leve alene. Vi kan bede om fremgang for Guds værk, fordi vi har en vigtig rolle deri. Vi kan bede om en bestemt persons omvendelse, fordi vores eget liv vil blive lettere, hvis det sker. Ofte er vores bønner fokuseret på, hvad vi ønsker, fremfor hvad Gud ønsker. Bøn, der behager Gud, har et andet fokus. Joh 15,7
Hvorfor er det vigtigt for vores bønner, at vi bliver i Jesus, og at hans ord bliver i os? Hvordan vil vores fokus være anderledes, hvis vi ikke bliver i Jesus? At søge Gud først og glæde os over hans nærhed er vigtigere end noget andet, han kan give os. Hvis vi sætter Gud først i vores liv, vil vi ønske at gøre det, han ønsker; hans tanker vil forme vores ønsker. Når Gud er det centrale i vores bønner, vil vi begynde at bede ud fra hans synsvinkel. Vi vil begynde at se hele vores liv gennem hans øjne. Denne synsvinkel ophøjer bønnen. Gud er dybt interesseret i os. Han længes efter at være en del af alle sider i vores tilværelse: vores bekymringer, vores frygt, vores ønsker, vores håb, vores fremgang, vores glæder, vores nederlag – alt. Vi kan tale om alt med ham som med en god ven. Og vi kan se det hele gennem hans øjne. Bøn forandrer ikke Gud; det forandrer os; for vi bringes ind i Guds livsforvandlende nærhed. ”Bøn er at åbne hjertet over for Gud som over for en ven. Ikke fordi det er påkrævet, for at Gud kan vide, hvem vi er, men for at sætte os i stand til at modtage ham. Bøn bringer ikke Gud ned til os, men bringer os op til ham.“ (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 102). Dette citat udtrykker så meget af den virkelighed, bøn gør med os og for os. Bøn alene gør os åbne til at modtage Guds nåde, kraft og nærhed i vores liv. På et eller andet tidspunkt har vi sikkert alle oplevet virkeligheden af, hvordan bøn kan drage os nærmere til Gud.
Til at tænke over
Tænk over dit bønneliv. Hvad beder du om? Hvornår beder du? Hvorfor beder du? Hvad siger det om din egen åndelige tilstand og dit forhold til Gud? Hvilke forandringer kan du have brug for at foretage? 99
MANDAG
6. MARTS 2017
Grundlaget for bibelsk bøn: Bed til Gud Matt 7,7
Før vi kan modtage noget som helst fra Gud, må vi bede om det. Hvorfor er det så vigtigt, at vi beder, hvis Gud alligevel ved alt? At bede åbenbarer vores ønsker og udtrykker vores tillid til Gud. Gennem bøn henvender vi os til ham, fra hvem vi søger støtte og hjælp. Når vi henvender os til Gud, giver vi ham også åbenlyst tilladelse til at være aktiv på vores vegne. Gud ønsker at blive spurgt. Han vil, at vi skal bringe vores ønsker til ham i bøn. Hvis vi ikke spørger ham, vil vi ikke få de gaver, han har lovet. Jesus sagde: ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for (Luk 11,9-10).
Mark 11,24 1 Joh 5,14-15 Sl 66,18
Hvorfor er ingen bøn for stor for Gud? Hvorfor er det godt at vide, at Gud er gavmild og elsker at give af sin overflod? Hvad er betingelsen for, at Gud vil besvare vores bønner? Vi kan virkelig bede Gud om hvad som helst. Ingen bøn er for lille eller ubetydelig for ham. Ingen bøn er for stor til, at Gud kan tage sig af den. Han er almægtig. I tro kan vi gøre brug af hvert eneste løfte i Bibelen og få den lovede gave fra hans hånd i overensstemmelse med hans vilje (2 Kor 1,20). Men visse betingelser må opfyldes, før vi får det, vi beder om. Hvis vi ikke er villige til at overgive os helt til Gud, og hvis vores bønner kun genspejler vores selviske og syndige ønsker, vil Gud ikke besvare dem (se Es 59,1-2). En vigtig betingelse for opfyldelse af vores bønner er vores villighed til at følge Guds vilje og være lydige. ”Alle hans [Guds] gaver loves på betingelse af lydighed.“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, s. 135). Fordi vi ved, at Gud er gavmild, kan vi modigt træde frem for ham. ”Herren bliver ikke æret gennem tamme bønner, der viser, at vi ikke forventer noget. Han ønsker, at hver den, som tror, skal træde frem for nådens trone med frimodighed og vished.“ (Ellen White, Signs of the Times, 7. aug. 1901).
100
TIRSDAG
7. MARTS 2017
Grundlaget for bibelsk bøn: Tro Mark 11,24
Hvad ellers nævner Jesus, ud over at bede, i forbindelse med bøn? Det er ikke nok kun at bede. Et andet vigtigt aspekt må være til stede i vores bønner: tro. Hebræerbrevet fortæller os, at ”uden tro er det umuligt at behage“ Gud (Hebr 11,6). Når vi knæler for Gud og åbner Bibelen til et hvilket som helst af de over tre tusind løfter, og med et barns enkle tillid beder Gud om at opfylde sit løfte for os, er vi nødt til at tro, at han vil gøre det, der er bedst for os på det tidspunkt, han ved er bedst.
Jak 1,6-8
Hvordan beskriver denne tekst den, der mangler tro? Hvorfor er tro en betingelse for at modtage de lovede gaver? Hvis vi kommer til Gud, er vi nødt til at tro, at han er til, og at han er villig til at belønne dem, der søger ham. Effektiv bøn må gå hånd i hånd med en tro på, at Gud ikke alene kan svare, men at han vil gøre det i overensstemmelse med sin egen guddommelige vilje. I Bibelen er der en forbindelse mellem tro og tillid. Vi kan kun have tillid til nogen, når vi ved, at vedkommende er til at stole på. Hvis vi tvivler på, at Gud vil holde sine løfter, kan vi ikke forvente at få noget fra ham. At tro betyder at tage Gud på ordet. Det betyder, at vi stoler på Gud og hans løfter, selv når vores følelser fortæller os noget andet. For ”tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses“ (Hebr 11,1). Tro holder fast i Guds løfter, fordi vi stoler på det, han har sagt (Hebr 11,11). Tro ved, at det er udelukket, ”at Gud lyver“ (Hebr 6,18). Gud er den samme i går og i dag og til evig tid (Hebr 13,8) Tro ved, at intet er umuligt for Gud (Luk 1,37). Tro åbner døren til Guds guddommelige forrådskammer. Gennem Helligånden påvirker Gud mænd og kvinders hjerter til at stole på Guds Ord og i tro bevæger vores bønner den almægtiges hånd.
Til at tænke over
Hvad får dig til at få en stærkere tro? Hvilke sider ved Jesus hjælper dig til at have tillid til hans villighed og evne til at hjælpe dig, når du er i vanskeligheder?
101
ONSDAG
8. MARTS 2017
Grundlaget for bibelsk bøn: Tilegn dig Guds løfter Al tro er nytteløs, hvis vi ikke tilegner os det, vi har bedt om. 1 Joh 5,14-15
Hvad er baggrunden for, at vi kan være sikre på, at Gud hører os, og at vi får det, vi har bedt ham om? Den tredje side ved bibelsk bøn er modtagelse. Efter at have bedt til Gud og troet på hans løfter, er vi nødt til at tilegne os det, han har lovet. Vi tilegner os Guds løfter ved i tro at sige tak for, at vi har modtaget det, der loves. På den måde bliver løftet tilegnet vores hjerte. Ellen White sagde, at ”vi har lov til at bede om … enhver gave, som han har lovet os. Så skal vi tro på, at vi får det, og takke Gud for, at vi har modtaget det.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 260). I Luk 8,11 sammenligner Jesus Guds Ord med et frø. Ligesom et helt æbletræ er indeholdt i en æblekerne, er Guds gave indeholdt i hans løfter. Når vi tilegner os Guds løfte og takker ham for det, har vi allerede fået gaven, han lovede. Vi modtager den lovede gave i tro, selv inden vi kan føle eller se den. Eksemplet med Lazarus’ opstandelse fra de døde i Joh 11 viser, at det var den måde, Jesus bad på. Jesus vidste nøjagtigt, hvad Guds vilje var i den situation. Joh 11,11 fortæller os, at han var villig til at gøre Guds vilje, og at han var lydig. I Joh 11,39-41 læser vi, at Jesus på forhånd takkede Faderen for, at han ville opvække Lazarus, selv om Lazarus stadigvæk lå i graven. Da Jesus takkede Gud, modtog han opfyldelsen af sin bøn. Som Guds børn skal vi leve på Guds løfter, ikke på hans forklaringer. Selv om vi ikke kan forklare alt, kan vi stole på hans løfter. ”Herren siger: ”Råb til mig på nødens dag“ (Sl 50,15). Han indbyder os til at bringe vores vanskeligheder og vores trang og vores behov for guddommelig hjælp til ham. Han byder os at være udholdende i bønnen. Så snart der kommer vanskeligheder, bør vi opsende vores alvorlige, oprigtige bønner til ham. Med vores indtrængende bønner viser vi, at vi har stor tillid til Gud. Følelsen af vores trang leder os til at bede alvorligt, og vores himmelske Fader hører vores bønner.“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, s. 168-169).
Til at tænke over 102
Hvorfor er det så vigtigt altid at bringe alle ting til Gud i bøn?
TORSDAG
9. MARTS 2017
Bed om Helligånden Ef 3,16 ApG 2,38
Hvad fortæller disse vers om at modtage Helligånden i vores liv? Vi kan bede om mange forskellige ting, men der findes et stort behov i den vanskelige tid, vi lever i. Helligåndens gave. Det er den største gave, Jesus kunne give. Ved at give Helligånden kunne Gud ikke have givet sit folk mere. Der kan ikke føjes noget til denne gave (for hvad kan der vel tilføjes Guddommen selv?). Gennem ham og hans arbejde i vores liv opfyldes alle vores behov. Helligåndens velsignelse vil medføre alle andre velsignelser. Men der er en stor forhindring, nemlig os selv, for ofte er vi ikke forberedt på at modtage Helligånden. Ligesom på den nytestamentlige kirkes tid må vi indse, at vi først må angre og omvende os og overgive vores liv helt og fuldt til Jesus. Og kun Helligåndens indflydelse kan få os til at gøre det. Men når vi reagerer på hans kald, er anger over synd den første frugt af Helligåndens gerning i vores liv. I ydmyghed og tro har vi brug for at bekende vores synd, så han kan rense os fra al uretfærdighed. Vi må forstå, hvor syndige vi virkelig er, og hvor meget vi har brug for Gud og hans nåde i vores liv. Uden ham er vi fortabt, døde i vores synd og dømt til evig fortabelse. Gennem alvorlig bøn kan vi opfylde betingelsen, Gud har sat for at give sin Helligånd. Det eneste, vi skal gøre, er at bede til Gud, og han vil med glæde give os sin ånd. ”Vores himmelske forælder er mere villig til at give Helligånden til dem, der beder ham om det, end jordiske forældre er til at give deres børn gaver.“ (Ellen White, Ye Shall Receive Power, s. 284). Som på andre åndelige områder er Helligåndens gave ikke et mål i sig selv. Han gives for at ophøje Jesus, genskabe Jesu karakter i vores liv og gøre os i stand til at tjene andre i opbygningen af Kristi legeme, som er menigheden. Enhver gudstjenesteform, både offentlig og privat, der ophøjer Ånden mere end Jesus Kristus, er forkert. For det er gennem Jesus, at vi ”i én ånd [har] adgang til Faderen“ (Ef 2,18).
Til at tænke over
Hvorfor er Helligånden den største gave, Jesus kunne give os? Hvordan har du oplevet Helligåndens virkelighed i dit liv? På hvilke måder ville dit liv være anderledes uden denne gave?
103
FREDAG
10. MARTS 2017
Til videre studium · Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, ”At bede for at kunne give“, s. 127-142 Uden bøn ville vi ikke have nogen åndelig kraft i vores liv; for bøn forbinder os med denne krafts kilde. Uden bøn ville vi ikke have en levende forbindelse med Gud. Vi vil blive tomme kar, der måske ”i det ydre har … gudsfrygt“, men mangler himlens kraft og løfterne om dens gaver. Som vi har set hele denne uge, er der ingen tvivl om, at vi har fået mange fantastiske løfter om, at Gud vil besvare vores bønner. Men hvad med de gange, hvor vi ikke får, hvad vi beder om, selv om vi har forsøgt at opfylde alle betingelser så godt vi kan med vores gudgivne evner? ”Bliv ikke skuffet, hvis dine bønner ikke ser ud til umiddelbart at blive besvaret. Herren ser, at bønner ofte er blandet med jordiskhed. Mennesker beder om det, der vil tilfredsstille deres selviske ønsker, og Herren opfylder ikke deres begæringer på den måde, de forventer. Han vil lede dem gennem prøver og vanskeligheder, han bringer dem gennem ydmygelser, indtil de mere tydeligt kan se, hvad deres behov er. Han giver ikke mennesker de ting, der vil tilfredsstille deres fornedrede appetit, og som vil vise sig at være til skade for det menneskelige redskab og gøre ham til en vanære for Gud. Han giver ikke mennesker det, der vil tilfredsstille deres ambitioner og kun være med til selvophøjelse. Når vi kommer til Gud, må vi have et underdanigt og angerfuldt hjerte og underkaste os helt under hans hellige vilje.“ (Ellen White, In Heavenly Places, s. 89). Spørgsmål til drøftelse
1. Hvorfor har bøn indflydelse på hele vores åndelige tilværelse? Hvilken effekt har bøn på os, når vi beder? Hvordan forandres vi efter at have bedt i forhold til før? 2. Hvad siger du til nogen, der har bedt og bedt om noget, og det ikke sker på den måde, som vedkommende havde håbet på og bedt om, som fx helbredelse af et sygt barn? Hvordan kan vi lære at have tillid til Gud også i sådanne situationer? 3. Tal sammen i klassen om jeres egne erfaringer med bøn, og hvad det betyder for jer. Hvad har du lært om bøn, der kan hjælpe andre, som måske kæmper med at forstå hensigten med at bede? 4. Hvorfor er det vigtigt at bede, selv om vi ikke helt forstår, hvordan det virker?
104
DIALOG
TIL SABBATTEN | 11. MARTS 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• Find eksempler fra Bibelen på bønner, Jesus bad. Del dine eksempler med klassen, så I har en god, lang liste. - Drøft, hvordan I kan lære at bede mere og mere, som Jesus ville havde bedt i jeres situation. • Hvad tror du, det betyder, at Helligånden hjælper os, når vi beder? 1. ”Oversætter“ Helligånden det vi siger, ligegyldigt hvad det er, til det, Gud gerne vil høre? 2. Giver han os en ekstatisk oplevelse under bønnen, så vi føler os nærmere Gud? 3. Hjælper han os til at se på Jesus, så vores bønner bliver mere, som Jesus ville bede?
Personligt kristenliv
• Prøv at skrive nogle af de bønner ned, du typisk beder. - ”Oversæt“ én af dine bønner til en anmodning eller en del af en samtale med en anden person, fx en af dine venner! · Hvilken forskel ville det gøre? - Formuler dernæst bønnerne, sådan som du tror, at Jesus ville have bedt, hvis han havde været i din situation! • Har du af og til dårlig samvittighed over, at du ikke beder nok? Eller godt nok? Du hører om at bede hele natten, men har svært ved at holde dig vågen! - Tror du, at Gud først og fremmest lægger vægt på antallet af minutter, der bruges i bøn? - Tænk over bøn som en del af dit fællesskab med en ven. Hvilken forskel gør det for din holdning til bøn?
Baggrund
Både Jesus og Helligånden er i Det Nye Testamente omtalt som ”forbeder“, altså en person, der går ”i forbøn“ for os. Men de gør det ikke på samme måde. Jesus går ”i forbøn“ for os som ypperstepræst i den himmelske helligdom (Hebr 7,25). Helligåndens arbejde er også illustreret i helligdommen gennem lysestagen; men hans arbejde som ”forbeder“ (Rom 8,26-27) foregår her på jorden med dig og mig. Han oplyser vores sind om Jesus (jf. Joh 15,13-15), så vi gennem vores bønneliv kommer til at afspejle Jesus mere og mere.
105
DIALOG
Uddybende spørgsmål
Forstå det bedre
TIL SABBATTEN | 11. MARTS 2017
• Hvad er vigtigst i bøn: metoden, vi bruger, eller det fællesskab, vi har med Gud? - Kan vi være sikre på, at bare vi beder rigtigt, vil alt gå godt? - Skal bøn være effektiv? Hvad siger det om vores opfattelse af bøn, hvis vi altid lægger vægt på effektivitet? I Rom 8,26-27 beskrives Helligånden på en måde, der svarer til den rolle, en ”godgører“ havde i en romersk husholdning. Han var den person, som sørgede for, at familiens medlemmer fik del i de goder, som de havde krav på. Helligånden har altså den rolle i frelsesplanen, at han giver os personligt del i de velsignelser, Jesus har tilvejebragt ved sin død og opstandelse. I medierne har der i en række år været fortalt om videnskabelige undersøgelser af forbøn, og der gives af og til det indtryk, at det er bevist, at forbøn hjælper mennesker, uafhængigt af, om de er klar over, at der bedes for dem eller ej. Der er grund til at være forsigtig med såkaldt videnskabelige påstande. Grundigere studier har vist, at sådanne påstande ikke holder ved nærmere undersøgelser. Bøn er ikke automatik, og vi kan ikke redde mennesker ved at gøre bøn til en præstation eller menneskelig gerning; men at bede for mennesker i nød er en naturlig handling for en person, der er blevet reddet af Jesus.
NOTER
106
NOTER
TIL SABBATTEN | 11. MARTS 2017
107
11
TIL SABBATTEN | 18. MARTS 2017
At bedrøve og stå Helligånden imod
Ugens vers
”Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag“ (Ef 4,30).
Introduktion
Helligånden har den enestående evne at lede syndere til en bevidsthed om deres sande syndige tilstand. Han vækker også en længsel i os efter at tage imod Jesus og hans tilgivelse for vores synder. Helligånden ejer en uovertruffen kraft til at gøre os til sejrvindere og gør os i stand til at genspejle Jesu smukke karakter. Men samtidigt kan svage syndere modsætte sig denne mægtige og stærke Guds Ånd. Han tvinger ingen til at tage imod ham. Synd er meget tillokkende, meget tiltrækkende. Men den er meget bedragerisk og fører til død. Synd står i diametralt modsætning til Gud og hans rene hellighed og godhed. I sin genspejling af denne guddommelige hellighed er Helligånden modstander af synd i enhver form, og han bedrøves, når vi synder og ikke er villige til at opgive vores synd. Til trods for, at Helligånden har så stor kraft, kan hans positive indflydelse blive tilintetgjort, og vi kan modstå ham, når vi fortsætter i vores syndige liv. Evangeliet fortæller, at der til og med findes en form for synd, der ikke kan tilgives, nemlig synd mod Helligånden (Matt 12,31-32). I denne uge vil vi studere, hvad Bibelen siger om at volde Helligånden sorg, at tilintetgøre hans påvirkning og at modsætte sig ham, og om den synd, der ikke kan tilgives.
Ugens tekster
108
· · · · ·
ApG 7,51 Hebr 10,24-25; Ef 4,25-5,2 1 Thess 5,19-21 Mark 3,28-29
SØNDAG
12. MARTS 2017
Modstand mod Helligånden ApG 7,51
Hvilken advarsel gives, og hvordan er den stadig gyldig i dag? I Bibelen omtales en række synder, der specifikt er synd imod Helligånden. Mange af disse synder er på det personlige plan; men i ApG 7,51 kan vi se, at et folk eller en gruppe også i fællesskab kan modsætte sig Helligånden. Stefanus påpeger, at hans anklagere er stivnakkede, ligesom de oprørske israelitter var det, da de tilbad guldkalven (2 Mos 33,3). De modstod Helligånden, fordi de nægtede at lytte til, hvad Helligånden gennem Guds profeter forsøgte at sige til deres hjerter. Denne gentagne modstand mod Gud og hans plan fik til syvende og sidst nogle til at forkaste Jesus Kristus. I stedet for at følge Jesus erstattede de lydighed mod det levende Guds Ord med ydre tilbedelse. Det er en ufattelig tanke, at svage mennesker, skabt af Gud og afhængige af ham, er i stand til at modsætte sig Helligåndens arbejde og Guds nåde. Gud er almægtig; men han tvinger ingen imod deres frie vilje til at tage imod ham. Han respekterer vores valg. Hvis Gud ønskede at tvinge os til at adlyde ham, hvorfor tvang han ikke Adam og Eva i Edens have og sparede hele verden for synd? Gud har skabt os som frie væsener. Vi er i stand til at foretage moralske valg, enten for liv eller for død, enten for det gode eller for det onde. Hvilken hellig – og kostbar – gave vi alle har fået. Alle er ansvarlige for egne valg, men vi har også et fælles ansvar. Vi skal opmuntre hinanden til at være trofaste, til at adlyde Guds Ord og holde os nær til Jesus (Hebr 10,24-25). Vi modsætter os Helligånden i dag, når vi modsætter os Guds Ord og ikke lytter til hans profeters budskaber. Det er let at se tilbage på det gamle Israel og dømme og kritisere dem for alle deres fejl. Men hvad med vores egne dårlige valg? Hvordan ville du have det, hvis de blev offentliggjort, ligesom det gamle Israels fejl blev?
Til at tænke over
Hvordan kan vi hjælpe andre hen til ”kærlighed og gode gerninger“? Hvilket ansvar har du til at fremelske ”kærlighed og gode gerninger“ hos andre?
109
MANDAG
13. MARTS 2017
At volde Helligånden sorg Ef 4,30
1. del
Paulus benytter en bydeform i dette vers og formaner os til ikke at volde Helligånden sorg. Hvad vil det sige at volde Helligånden sorg? Helligånden er en person, ikke kun en guddommelig kraft. Derfor kan han blive bedrøvet. Men hvordan volder vi Helligånden sorg? Vi bør måske huske, at en af Helligåndens opgaver er at åbne vores øjne for synd (Joh 16,8). Han leder os til Jesus, som tilgiver vores synd og helliger os. Guds Ånd kaldes trods alt ”hellig“. Det betyder, at han hader synd. Men han fryder sig, når vi er lydige mod Gud i alle ting og vores tale og tanke er ren og hellig. På den anden side betyder det også, at han bedrøves, når vi elsker noget, der er vores hellige kald uværdigt. Enhver beslutning fra vores side om at holde fast ved synd eller nedgøre syndens alvor, volder ham sorg. At volde Helligånden sorg er en alvorlig ting. Sammenhængen for Paulus’ udtalelse i Ef 4,30 om at volde Helligånden sorg handler om den livsstil, man fulgte, før man blev omvendt til Kristus, og hvad der kom efter omvendelsen. Som nye skabninger i Kristus bør vi være tålmodige og milde over for hinanden, bære over med hinanden i kærlighed og stræbe efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd (Ef 4,2-3). Fornyet i Ånden (Ef 4,23) følger vi nu Kristus, vores nye hoved (Ef 4,15). Derfor lever vi ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker (Ef 4,17). I stedet lever vi et liv, der er Gud velbehageligt (Ef 4,24-31). Hver gang vi tillader nogle af de negative ting, der omtales i disse vers i kapitel 4, at få plads i vores hjerter, og når de kommer til udtryk i vores ord og handlinger, volder vi Ånden sorg. At bedrøve Helligånden betyder at afvise hans helliggørende tilstedeværelse og hans livsforvandlende kraft, fordi vi med vilje blive ved med at synde.
Til at tænke over
110
Helligånden er ikke ligeglad med, hvordan vi lever. Læs Ef 4,25-31 og lav en liste over specifikke moralske handlinger, der volder Helligånden sorg. Hvorfor bedrøves Helligånden over disse ting?
TIRSDAG
14. MARTS 2017
At volde Helligånden sorg
2. del
Den kendsgerning, at Helligånden kan bedrøves, fortæller os, at Gud ikke er ligeglad med os, og hvad vi gør. Gud påvirkes af det, vi vælger, og hvordan vi lever. Ef 4,25-5,2
Hvad bliver vi fortalt i disse vers, og hvor anderledes ville vores liv være, hvis vi fulgte disse bibelske befalinger? Vi gør Helligånden glad, når vi taler sandheden i kærlighed; når vi bliver vrede uden at synde i vores vrede; når vi arbejder med vores hænder og bruger resultatet af vores arbejde til at hjælpe andre; når vi taler opmuntrende og viser godhed over for vores lyttere; og når vi er venlige, gode mod hinanden og tilgiver hinanden. Hvis vi hævder at være kristne, men lever, som om Kristus aldrig var kommet, og vores liv ikke er påvirket af hans ledelse og kærlighed, volder vi Helligånden sorg. Når vi bekender, at vi tror på sandheden, men vores opførsel og liv modsiger en sådan bekendelse, volder vi Helligånden sorg. Manglen på moral volder også Helligånden sorg. Vores udadvendte mission må ikke være adskilt fra vores egen opførsel. Hvis vi lever på en sådan måde, at andre bliver klar over, at vi virkelig er hans børn og ligner Jesus, bringer vi glæde i Guds hjerte.
Ef 4,3-4. 15-16.32
Hvad fortæller disse vers om den fælles side, der er ved at leve i Ånden? Hvordan kommer et liv fyldt med Ånden til udtryk i fællesskab med andre troende? Det er interessant, at der i Ef 4 også findes en tydelig fællesskabsside. Tanken om enhed udtrykkes adskillige gange. Paulus var bekymret over, om vi opretholdt Åndens enhed; for vi lever det kristne liv i sammenhæng med ”hinanden“ (Ef 4,32). Den måde, hvorpå vi omgås hinanden i menigheden, idet vi ”stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd“ (Ef 4,3), er en væsentlig side af ikke at volde Helligånden sorg. Den måde, vi behandler hinanden på i menigheden, som er et tempel for Helligånden (1 Kor 3,16-17), betyder virkelig noget for Gud. Den måde, vi betragter hinanden på i Kristi legeme, har meget stor betydning for Helligånden.
Til at tænke over
Det er meget godt at kende sandheden og de tre engles budskaber (Åb 14,6-12), men spørg dig selv: Hvordan behandler du andre, især dem, der står under dig eller dem, der ikke kan gøre noget for dig? Det vil sige, de har intet at tilbyde dig som tak. 111
ONSDAG
15. MARTS 2017
Udsluk ikke Ånden 1 Thess 5,19-21
Hvordan kan Helligånden udslukkes? Ordet ”udslukkes“ antyder noget med ild. Det samme grundord bruges i 1 Thess 5,19 og Ef 6,16. Det indikerer, at der er noget i forbindelse med Helligånden, der er som en ild, som vi kan slukke. Vi bør huske, at Helligånden gør to vigtige ting for os: Han giver os kundskab om synd, og han giver os kraft til at sejre over synd. Begge dele har at gøre med helligelse. Gennem Guds Ord fortæller Helligånden os det, vi har brug for at vide for at kunne leve et helligt liv. Ved at bo i os med sin kraft sætter han os i stand til at forandre vores liv, så det stemmer overens med det, han viser os. En måde at undgå at ”udslukke Ånden“ på er ikke at ringeagte profetisk tale (1 Thess 5,20). Paulus lærer de troende i Thessalonika, at de ikke skal ringeagte profetisk tale; men samtidigt opfordrede han dem til at prøve alt (1 Thess 5,21). Vi skal være åbne for Helligånden i vores menighedssammenhæng og ikke udslukke Helligåndens gerninger, men samtidigt har vi brug for at prøve alt; for falske lærdomme og falske profeter vil blive ved med at forekomme i menigheden. Ikke alle ånder er gode. Men Guds Ord, som er inspireret af Ånden, er en lygte for vores fødder og et lys på vores sti (Sl 119,105). Den er standarden, hvormed vi måler nye profetiske udtalelser. På Bibelens tid havde en sådan lygte en brændende væge, der kastede lys foran fødderne på dem, der gik ude om aftenen. Bibelen fortæller os, hvordan vi skal ”vandre i Ånden“ (Gal 5,25). Det gør vi ved at overgive os til Guds Ords lærdomme og ved at adlyde Helligåndens påvirkning, idet han udpeger den måde, vores liv skal leves på. Mange, der bekender sig til at tro på Bibelen som Guds Ord, fortolker den på måder, der næsten frarøver Skriften enhver virkelig autoritet, og benægter, at den giver dem nogen som helst kraft i deres liv. Når vi foragter Guds Ord og behandler det med respektløshed eller forsømmer at anvende det på vores eget liv, udslukker vi denne lampe, der er givet til os på vores vej for at bevæge vores samvittighed til gode gerninger.
Til at tænke over
112
Læs 1 Thess 4,7-8. Hvad betyder det at være kaldt til hellighed? På hvilke områder af dit liv har du brug for at spørge dig selv, om du rent faktisk opfører dig med hellighed?
TORSDAG
16. MARTS 2017
Bespottelser mod Helligånden Mark 3,28-29 Luk 12,10 Matt 12,31-32
Hvis al synd og bespottelse kan tilgives, hvad er det så, der ikke kan blive tilgivet? Der er måske ingen anden synd, der har skabt så stor uvished og mange kvaler blandt kristne, og som i den grad har været misforstået, som bespottelse mod Helligånden. Nogle tror, at Jesus mente, at nogle synder er særligt alvorlige. Det er klogt at minde os selv om, at al synd er afskyelig i Guds øjne, selv om nogle synder kan have mere drastiske konsekvenser end andre. Så hvad mente Jesus, da han talte om den utilgivelige synd? Ingen af disse tekster siger faktisk, at denne synd ikke kan blive tilgivet, kun at den ikke vil blive tilgivet. Det er Helligåndens opgave at lede syndere til syndserkendelse og vække et ønske om at tage imod Jesus, som er den eneste, der kan tilgive synd. Bespottelse mod Helligånden må derfor forstås som en bevidst og vedblivende afvisning af Jesu frelsende gerning. Det sker, når et menneske stædigt modsætter sig Helligåndens vidnesbyrd om Kristus og hans frelse og nåde. Jesus taler ikke om nogen, der siger et par nedsættende ord. Bespottelse mod Helligånden begås kun ved en vedvarende vantro og åbenlyst fjendtlig holdning over for Kristus. Bespottelse mod Helligånden er ikke en enkelt episode; det er en fast besluttet livsholdning. ”I stedet for at modtage det bevis, de blev tilbudt, i stedet for at anerkende himlens gave i Kristi gerning, blev de ved med at fastholde deres onde hensigter og sagde, at det var ved djævelen, han udførte sine fantastiske gerninger. Dette var synd imod Helligånden.“ (Ellen White, Loma Linda Messages, s. 156). Når et menneskehjerte er fastlåst i stædig modstand mod Gud og dermed bevidst nægter at anerkende Jesus, bliver hjertet forhærdet og kan ikke længere anerkende den sandhed om Guds frelsende offer i Jesus Kristus, som Helligånden vidner om. Denne synd ligger uden for tilgivelsens mulighed, ikke fordi Gud ikke kan eller vil tilgive, men fordi en sådan person ikke er i stand til at indse sin synd og derfor ikke tager imod tilgivelse gennem Jesus. Denne holdning vil selvfølgelig have evige følger.
Til at tænke over
Hvordan kan vi være sikre på, at vi, uanset hvad vi bekender om os selv, ikke lever i modstand mod Gud og modsætter os Helligånden? (Se fx 1 Joh 5,3 og Rom 8,14). 113
FREDAG
17. MARTS 2017
Til videre studium Selve det faktum, at mennesker med frygt spørger, om de har begået den utilgivelige synd, viser, at de ikke har gjort det. Hvis de havde begået denne synd, ville det slet ikke bekymre dem. Deres bekymring er bevis nok for, at de endnu er åbne for Helligåndens ledelse. Hvad en sådan person har brug for, er at modtage Kristi retfærdighed og gå fremad i tro og lydighed, idet han/hun holder fast i Jesus fortjeneste. Kun når de dækkes af Kristi retfærdighed, som er ”Guds retfærdighed“ (Rom 10,3), kan de have den fred og vished, som de lige nu mangler. Der er i virkeligheden kun en person, Kristus ikke kan tilgive, og det er den, der bliver ved med at nægte at komme til Jesus for at blive tilgivet. ”Den synd, der er bespottelse mod Helligånden, består ikke af pludselige ord eller handlinger; den er en fast, beslutsom modstand imod sandhed og beviser.“ (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 5. bind, s. 1093). ”Ingen behøver at betragte synd imod Helligånden som noget mystisk og udefinerbart. Synd mod Helligånden er, at man bliver ved med at nægte at svare på indbydelsen til omvendelse“ (s. 1093). Spørgsmål til drøftelse
1. Hvad vil du sige til en person, der udtrykker frygt for at have begået den utilgivelige synd? Hvilke bibeltekster vil du bruge for at hjælpe vedkommende? Hvorfor er en forståelse af frelse ved tro alene så afgørende i vores forsøg på at hjælpe nogen, der føler sig håbløst fortabt? 2. Vi udslukker Helligånden, når vi nægter at handle eller tale på den måde, han leder os. Er der områder i vores liv, hvor vi modsætter os Guds ledelse, og hvordan kan vi lære at foretage den nødvendige overgivelse? 3. Fra tid til anden tillader Gud, at der sker ting i vores liv, som vi ikke bryder os om, eller som vi ikke forstår. Det var fx tilfældet for Job. Hvordan kan vi have større tillid til Gud og i større grad overgive vores liv helt og fuldt til ham, selv i de mest vanskelige tider? 4. I frygt for at blive ’smittet’ af, hvad de føler, er ødelæggende indflydelse i menigheden, trækker nogle sig bort fra kirken og går deres egne veje. Hvorfor er det ikke Bibelens model for, hvad en kristen skal gøre?
114
DIALOG
TIL SABBATTEN | 18. MARTS 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord
• En række tekster i Det Nye Testamente omtaler de troende i flertal, hvor vi ofte på grund af vores individualistiske kultur tror, at de taler om den enkelte. - Læs følgende eksempler sammen: · Luk 17,21: midt iblandt jer · 1 Kor 3,16: I og jer · Ef 3,16-19: jer og jeres hjerter - Hvilken forskel gør det, om Jesus og Paulus her taler om ”os“ snarere end ”mig“? • Helligånden viser os hen til Jesus. Han gør det ikke mindst ved hjælp af Skriften. - Del med klassen ideer til, hvordan du/I kan møde Jesus, når du//I læser Bibelen. - Saml evt. ideerne og lad hele menigheden nyde godt af dem. • I Jesu bøn, Fader Vor, nævner Jesus en synd/syndig holdning, som ikke tilgives! - Kan du finde den? (se Matt 6,9-15). Hvori består den?
Mødet med dagligdagen
Har du i denne uge været i situationer, hvor du måtte bede om Guds Ånds hjælp for at kunne tilgive?
Uddybende spørgsmål
• Adventistkirken har altid nydt godt af personlige initiativer og ideer. Uden individualister med pionerånd opnåede vi ikke meget. På den anden side kan enkeltpersoner, som helt ”kører deres eget løb“ både lokalt og i større områder ende med at splitte frem for at hjælpe kirken. Hvordan kan vi vurdere, om sådanne initiativer er nyttige eller det modsatte? - Hvilke kriterier skal vi anlægge i vurderingen? · Med hensyn til personlig livsførelse, fremtoning osv.? Det sker, at visse projekter fremhæver enkeltpersoner meget voldsomt, i kontrast til den ydmyghed, Helligånden udviser! · Med hensyn til budskabet, der fremføres? Ikke alle projekter er koncentreret om et bestemt budskab; mange er fx hjælpeprojekter · Med hensyn til samarbejdet med den lokale menighed/konferens/union? Det er altid ideelt, hvis den lokale menighed er i stand til at lægge sin strategi selv 115
DIALOG
TIL SABBATTEN | 18. MARTS 2017
• Find eksempler på nogle af de mange gode initiativer, som lægmedlemmer har taget i Danmark i årenes løb, og som har været til stor velsignelse for kirken. • Hvad kan vi gøre for at opmuntre og støtte sådanne initiativer også i fremtiden? • Tænk over det: Det Nye Testamente taler om enhed mellem de troende som et resultat af Åndens virke. Hvordan kan det være, at så mange kristne, der taler meget om Helligånden, gang på gang splittes i mindre fraktioner? Forstå det bedre
Til at tænke over
NOTER
116
Helligånden arbejder ikke blot med menneskers sind efter omvendelsen. Det er Helligånden, som drager uomvendte til at se Kristus og træffe beslutning om at følge ham. Syvendedags adventistteologer har kraftigt understreget dette aspekt ved Åndens virke. Vores beslutning om at følge Jesus er derfor ikke vores egen fortjeneste, men også et resultat af Guds nåde. Vores mulighed for at vælge, vores ”frie vilje“, betyder altså ikke, at vi frelser os selv, men at Gud ved sin Ånd bringer os Jesus, så vi som syndere ufortjent får en ny chance. At modsætte sig Helligåndens tilskyndelse til at tilgive og vise nåde kan føre til, at man selv mister den.
NOTER
TIL SABBATTEN | 18. MARTS 2017
117
12
TIL SABBATTEN | 25. MARTS 2017
Helligåndens arbejde
Ugens vers
”Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!“ (Rom 15,13).
Introduktion
Ved afslutningen af dette kvartals studium om Helligånden og åndelighed vil vi fokusere på en anden afgørende, af Helligåndens, opgaver, som vi endnu ikke har set på. Da Jesus sagde til sine disciple, at han skulle gå til Faderen, lovede han at sende dem Helligånden. ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer“ (Joh 14,26). I denne sidste uge i kvartalet skal vi se nøjere på denne side af Helligåndens arbejde. Vi vil også lære, hvordan denne side af Helligåndens arbejde hænger sammen med to andre vigtige sider ved hans gerning for os – vores vished om frelse og det vidunderlige håb, som driver vores liv som Jesu Kristi disciple.
Ugens tekster
118
· · · · · ·
Joh 16,8-11 Rom 5,10 Hebr 4,15-16 1 Pet 5,8-9 1 Joh 5,12-13 Sl 31,25
SØNDAG
19. MARTS 2017
Overbevisning om synd Joh 16,8-9
Hvilket vigtigt arbejde udfører Helligånden i os, og hvorfor har det så stor betydning? Jesus kaldte Helligånden parakletos, et ord med en rig betydning, der giver os opfattelsen af en hjælper, talsmand eller trøster. Når Helligånden udfører denne vigtige gerning med at overbevise os, er det hverken som brødrenes eller vores anklager. Han blev ikke sendt af Jesus for at fordømme os, men i stedet for at hjælpe os til at se vores behov for nåde. Kun en trøster vil blive modtaget som en hjælper. Det er meget tragisk, at selv velmenende kristne ofte møder syndere med en anklagende holdning i stedet for at hjælpe dem. Hvis vi går rundt og udpeger andre menneskers fejl, gør vi noget, som Jesus aldrig har kaldt os til. For hvem er vi, at vi tør pege på andres synd, når vi næppe selv er uden synd?
Rom 2,1 Matt 7,3
Hvad bør vi lære af disse vers? Vi er Guds vidner, ikke hans anklagere. Vi er kaldt til at være vidner om hans frelsende kraft, ikke til at fordømme andre for deres fejl. I vores forsøg på at overbevise andre om deres synd påtager vi os et arbejde, der ikke er vores; det er Helligåndens opgave. Det er Talsmanden, ikke os, der skal ’overbevise’ (Joh 16,8) verden om, hvad synd virkelig er. Mennesker, som ikke har overgivet deres liv til Kristus, har sjældent en sand opfattelse af, hvad synd virkelig er, og hvor ødelæggende den kan være. Tanken her er ikke, at Helligånden vil opremse bestemte forkerte handlinger. I stedet går han til den mest grundlæggende af alle synder – at vi ikke tror på Jesus Kristus (Joh 16,9). Vores dybeste elendighed og adskillelse består ikke af vores moralske ufuldkommenheder, men i vores fremmedgørelse fra Gud, og at vi nægter at tage imod ham, som Gud har sendt for at frelse os fra denne situation. Det grundlæggende problem i al synd er, at vi ikke tror på Jesus og dermed afviser ham, som er den eneste, der kan frelse os fra synd og skyld. Det er denne synd, der sætter selvet i centrum og nægter at tro på Guds Ord. Kun Helligånden kan åbne vores hjerter og sind og overbevise os om vores store behov for omvendelse og den frelse, der findes gennem Jesu død i vores sted.
119
MANDAG
20. MARTS 2017
Behov for retfærdighed Joh 16,8 fortæller os, at Helligånden skal overbevise verden ikke alene om synd, men også om retfærdighed. Det vil sige, at verden, som ikke ved, hvad synd egentlig er, ved heller ikke hvad sand retfærdighed er. Uomvendte mennesker forestiller sig, at det er nok med en ydre moral. De ønsker ikke Guds retfærdighed, men deres egen. De ønsker en retfærdighed, der kommer af deres ydre handlinger, som fx lydighed mod Guds lov. Men vores lydighedshandlinger mod loven kan aldrig retfærdiggøre os over for Gud. I Es 64,5 beskriver profeten alle de selvgjorte retfærdige gerninger hos mennesker på hans tid som ”snavset tøj“. Selv det, som vi opfatter som vores bedst religiøst motiverede retfærdighed, er i virkeligheden lige det modsatte, nemlig uretfærdighed. Men Jesu retfærdighed er nok for os. Den opfylder alle de krav, Guds lov stiller. Over for Gud Faderen er det den, der tæller. Og vi kan modtage den for os selv gennem tro på Jesus Kristus alene. Rom 5,10 Hebr 4,15-16
Hvilken forbindelse er der mellem vores retfærdighed og Kristi levende tjeneste foran Faderen i himlen? Den retfærdighed, loven kræver, opfyldes i Jesu fuldkomne liv. Han døde for os. Han blev afvist af dem, der forvoldte hans død her på jorden; men han blev modtaget af Faderen i himlen. Gennem opstandelsen satte Faderen et godkendelsens stempel på Jesu liv og frelsende gerning. Nu lever Jesus for at gå i forbøn for os (Hebr 4,1516), og han frembærer fortjenesten ved sin død i vores sted, fordi vi ikke selv har den retfærdighed, der skal til for at frelses. Vi kan derfor have liv, fordi han lever i os. ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig“ (Gal 2,20). Når Jesus lever i os, vandrer vi i Ånden (Rom 8,4) og modtager nyt åndeligt liv gennem Helligåndens kraft (sml. med Gal 3,2-5; 5,16-18). Jesu himmelfart og hans indsættelse ved Faderens side, er begrundelsen for, at han ved Ånden kan være os nær. Ved Helligåndens kraft lever hans disciple i en stadig voksende lighed med Kristus.
Til at tænke over
120
Har du i dit virkelige liv erfaret, hvor snavsede dine egne forsøg på retfærdighed er? Hvad lærer det dig om dit behov for i stedet at modtage Kristi retfærdighed?
TIRSDAG
21. MARTS 2017
Overbevisning om dom Joh 16,8.11
Hvilken dom taler Jesus om? Hvorfor er denne dom en god nyhed? Der er en sidste overbevisning, der er en del af Helligåndens arbejde, nemlig overbevisning om dom. Og her tager meget af vores forkyndelse af dette bibelafsnit ofte en forkert og skadelig drejning. Ofte får en drøftelse af synd og retfærdighed mange kristne til at komme med en advarsel om dommen over dem, der ikke tager imod Kristus. Ved at gøre det ønsker de at advare syndere, ofte med skræmmende overtoner, om den kommende dom, der venter dem. Men selv om dommen er virkelig, er dette ikke, hvad Jesus taler om i Joh 16,11. Sproget antyder, at Jesus ikke taler om en fremtidig dom, ligesom han gjorde i Joh 12,48. I stedet taler Jesus om den side af dommen, der er den gode nyhed, at Satan snart skulle blive dømt på Golgata. Djævelen, sandhedens store fjende, lever nu på lånt tid. Der vil komme en dom; men fokus i denne tekst er på bevidstheden om, at denne verdens fyrste allerede er dømt (Joh 12,31).
1 Pet 5,8-9
Hvordan beskrives Satan af Peter? Hvordan kan vi modstå djævelen? Djævelen ved, at han kun har en kort tid, og at han blev dødeligt besejret på Golgata; men han er stadigvæk i live. Og han er vred og forsøger at sluge så mange som muligt. Men han er en besejret fjende. Jesus har vundet sejren. Jesu blod sætter os fri. Da nazi-tropperne under 2. Verdenskrig havde lidt det afgørende nederlag, da de allierede tropper med succes invaderede Frankrig 6. juni 1944, var det tydeligt, at Hitler var besejret. Men de 11 måneder mellem D-dagen (da slaget blev startet) og V-dagen den 8. maj 1945 (da krigen sluttede i Europa), var de mest blodige i hele krigen. På samme måde ved Satan, at han helt klart blev besejret på korset. Men han bliver stædigt ved med at kæmpe og forsøger at sluge så mange, han kan. I disse vanskelige tider kaldes vi til at være årvågne og på vagt og til at kaste al vores bekymring på ham, som har omsorg for os (1 Pet 5,7-8).
Til at tænke over
Hvorfor er dom en god nyhed? Hvem er vores sikkerhed i dommen? Hvordan kan vi forkynde dom på en sådan måde, at vi giver håb frem for frygt?
121
ONSDAG
22. MARTS 2017
Frelsesvished 1 Joh 5,12-13 Rom 8,15-17 2 Kor 5,5
Hvorfor kan vi have vished om evigt liv, når vi har modtaget Jesus som vores frelser? Hvad er grundlaget for denne vished? Det er Helligånden, der leder syndere til Jesus. Jesu død i vores sted har forsonet os med Gud. Jesu tilgivelse sætter os fri til at leve et nyt liv som Guds adopterede børn. Nu er vi ikke længere Guds fjender (Rom 5,10), men vi vandrer i lydighed mod Ånden (Rom 8,4) og vil det åndelige (Rom 8,5). Hvis vi ikke havde Kristi Ånd, ville vi ikke være hans børn og ville ikke tilhøre ham (Rom 8,9). Men nu har vi Helligåndens vidnesbyrd i vores indre, han, som bor i os. Han vidner i os om, at vi tilhører Jesus og er Guds arvinger og Kristi medarvinger (Rom 8,17). Det samme mægtige liv, der opvakte Jesus fra de døde, er nu aktivt i os og gør os, som var åndeligt døde, levende (Rom 8,10). I tillæg besegler han vores hjerter med den vished, at vi virkelig tilhører Gud. Idet vi hørte og modtog evangeliet om frelse, blev vi beseglet i Kristus med Helligånden, som gives som et pant på vores arv (Ef 1,13-14). Alle, som tror, kan have denne vished (1 Joh 5,12-13).
Ef 1,13-14
Hvad vil det sige at være beseglet med Helligånden? De, som tager imod Kristus, bliver født på ny, ”født af ånd“ (Joh 3,3.5). Helligånden besegler denne kendsgerning i vores hjerter, så vi kan have vished om, at vi er frelst, og opleve den glæde, der kommer af at være et Guds barn. Helligånden identificerer os som Kristi ejendom. ”Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til“ (Rom 8,9). Vi har nu en vished om, at Gud er vores far; han elsker os, og vi er hans dyrebare børn. Helligånden er udbetalingen, indskuddet eller pantet på den endelige gave – evigt liv og udødelighed – som vi får, når Jesus kommer igen (1 Kor 15,51-54). Dette er kendemærket på ægte tro. Det er vanskeligt at se, hvordan kristne kan vidne med overbevisning uden at have en sådan vished. ”Tal mod, tal tro og håb, og du vil være lys alene i Herren. Bliv ved med at tænke på den åbne dør, som Kristus har stillet foran dig, og som intet menneske kan lukke. Gud vil lukke døren for alt ondt, hvis du vil give ham en chance. Når fjenden kommer som en rivende flod, vil Herrens Ånd opløfte et banner for dig imod ham.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 16. april 1889).
122
TORSDAG
23. MARTS 2017
Helligånden og håb Rom 5,4-5; 15,13 1 Kor 13,13
Hvilken forbindelse er der mellem kærlighed og håb? Hvordan er Helligånden med til at give os kærlighed og håb? Helligånden har udgydt Guds kærlighed i vores hjerter. Han forbinder os med Gud og lader Guds kærlighed bo i os. Guds trofaste og uforanderlige kærlighed er grunden til og fundamentet for vores håb. Uden kærlighed ville der ikke være noget håb. Kun kærlighed skaber håb. Fordi Guds kærlighed er forbundet med hans trofasthed, ejer vi det fantastiske håb, at han vil komme igen og tage os hjem til sig.
Sl 31,25
Hvilken virkning har håb på os? Håb inspirerer. Håb giver ny styrke. Håb får os til at synge og være glade. Håb er nødvendigt for tilværelsen. Hvad ville hensigten med livet være, hvis ikke vi havde håb? Men at have håb er ikke det samme som at være optimistisk. Optimisten tror, at alt vil blive bedre: vejret, økonomien, karaktereren i skolen, finanserne, etc. Håb på den anden side er ikke en blind optimisme. Den er i stedet bygget på Guds trofasthed og de løfter, han har givet i fortiden. Håb tror, at Gud vil opfylde, hvad han har lovet; for han er trofast og sandfærdig. Gud har vist sig at være til at stole på, og han vakler ikke. Hans trofasthed og sandhed er grundlaget for vores håb. Der er heller ingen tvivl om, at grundlaget for vores håb vindes i Jesus på korset. Når vi ser hen til korset, kan vi se, hvordan Guds kærlighed til os kommer til udtryk på den mægtigste og mest sandfærdige måde. Korset med Jesus, der dør for vores synd, giver os og universet en uforlignelig åbenbaring af, hvordan vores Gud virkelig er. Som syndige mennesker i et uendeligt stort univers kan vi finde håb, ikke i os selv eller i de ”store“ ting, vi kan udføre, men i vores Gud – en Gud, som har åbenbaret sig for os på korset.
Til at tænke over
Hvordan er adventhåbet baseret på Guds trofaste løfter? Hvilken indflydelse har håb på din tilværelse? Hvordan kan vi udvikle en livsstil, der udtrykker håb frem for fortvivlelse?
123
FREDAG
24. MARTS 2017
Til videre studium Vi kan opsummere Helligåndens aktiviteter ved at sige, at Helligånden arbejder i harmoni med Gud Faderen og Gud Sønnen i at gennemføre vores frelse. Helligånden vækker os fra vores åndelige død. Han leder os til bevidsthed om vores syndighed og åbner vores øjne for den kendsgerning, at vi i os selv er håbløst fortabt. Han tænder en længsel i os efter at forandres og leder os til Kristus, som alene kan opfylde alle vores inderste behov. Han giver os frelsesvished, fordi han altid viser os hen til Jesus og til, hvad Jesus har gjort for os. Han forvandler os til at blive mere lig Jesus. Han bevarer os trofaste i vores vandring med Gud. Han gør os i stand til at opfylde Guds vilje og effektivt tage del i mission. Han frembringer Guds skrevne Ord som vores sikre vejleder og norm for vores kristne liv. Hvor ville vi være uden Helligånden? Hvad kunne vi udføre uden Helligånden? Vi ville være elendige og fortabte og kunne ikke gøre noget, der ville give Gud ære og herlighed. Tak til Jesus, for at han lovede og sendte Helligånden. ”Helligånden var den største af alle de gaver, han kunne bede sin Fader om for at ophøje sit folk.“ (Ellen White, Ye Shall Receive Power, s. 13). Spørgsmål til drøftelse
1. Tænk grundigere over spørgsmålet, hvad synd er og hvad retfærdighed er. Hvorfor bør vi som kristne, der tror på Bibelen som Guds Ord, have en anden opfattelse af, hvad synd og retfærdighed er, end dem, der ikke tror på Bibelen? Hvori består forskellen? Hvad lærer Bibelen os om synd og om retfærdighed, som andre kilder ikke gør? 2. Del med sabbatsskoleklassen, hvilken side af Helligåndens arbejde der har størst betydning for dig. Hvorfor har det så stor betydning, og hvordan har det indvirket på dit liv? 3. Tal sammen i klassen om det håb, vi har i Jesus. Hvad er begrundelserne for dette håb? Hvad vil I svare og hvorfor, hvis nogen beder jer om at give et ”forsvar … for det håb, I har“ (1 Pet 3,15)? Hvor overbevisende ville jeres svar være? 4. Studiet i denne uge talte om frelsesvished. Hvad er frelsesvished? Og hvorfor har vi det, hvis vi har det? Hvordan adskiller det sig fra formastelse?
124
DIALOG
TIL SABBATTEN | 25. MARTS 2017
Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter
Personligt kristenliv Uddybende spørgsmål
• Ved afslutningen af kvartalets bibelstudier er det naturligt at stille sig selv og klassen nogle spørgsmål. Prøv evt. sammen i klassen at opsummere: - Hvad har du i særlig grad sat pris på eller lært af dette kvartals studier? - Hvilke områder af Helligåndens virke kunne du tænke dig at bruge mere tid på at få uddybet? - Er der nogle specielle bibeltekster, som i særlig grad har talt til dig, opmuntret dig eller bragt klarhed over et punkt? · Er der nogle tekster, du har lyst til at få yderligere belyst? Hvordan føler du, at Helligånden kommer dig til hjælp, når du beder? • Tænk over indholdet af hele kvartalets studium og over Helligåndens opgave og funktion, hvordan han oplyser om Jesus, skaber enhed i vores trosfællesskab, udvikler Åndens frugt i den troendes liv og drager og udruster mennesker til uselvisk, ydmyg tjeneste. - Hvad er nogle af de primære kriterier, du/I vil sætte op, når I skal vurdere personer, der hævder at være ledt af Helligånden? • Jesus talte om, at der er fældet dom over Satan, og at Helligånden vil overbevise os om, at denne verdens fyrste er dømt. - Hvad menes der med det? - Hvordan oplever/erfarer du det i dit liv?
Mødet med dagligdagen
• Tænk over, om der i denne uge har været situationer, hvor du har følt Helligåndens nærvær på en særlig måde? - Hvordan afgør du, om det er Guds Ånd? - Kan Guds Ånd være til stede, selv om du ikke føler det?
Baggrund
På generalkonferensen i St. Louis i 2005 vedtog Syvende Dags Adventistkirken et nyt fundamentalt trospunkt, der kom til at indgå som nummer 11 i de nu 28 punkter. Indholdet var egentlig ikke nyt, men vedtagelsen understregede en sandhed kraftigere end før, nemlig at Jesus havde besejret ondskabens magter.
125
DIALOG
TIL SABBATTEN | 25. MARTS 2017
• Hvad der var nyt, var, at dette punkt blev betydningsfuldt på grund af missionsarbejdet i den tredje verden. Det var herfra, at man havde et stærkt ønske om, at vi officielt gav udtryk for troen på, at Jesus havde al magt over de onde ånder. Guds Helligånd er stærkere end enhver anden ånd, og vi har ingen grund til at frygte dem. Til at tænke over
NOTER
126
Helligåndens opgave er at vise hen til en anden, nemlig Kristus. Hvis du og jeg ønsker at modtage Helligånden, må vi lære at se bort fra os selv og se hen til en anden.
NOTER
TIL SABBATTEN | 25. MARTS 2017
127