Bs 17 2kvartal by Adventistkirken

BIBEL STUDIUM

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 580 1

"Vogt mine får“ 1. og 2. Petersbrev April · Maj · Juni 2017

2. KVARTAL 2017

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

2. kvartal

Forfatter

”Vogt mine får“: 1. og 2. Petersbrev Robert McIver

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Robert McIver Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Bibelcitater: Hvis ikke andet er angivet, er bibelcitater hentet fra Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibelselskab Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: TopTryk Grafisk

© 2017 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................

Andagtsvers ............................................................................

INDLEDNING TIL 2. KVARTAL ................................................

1. april

Personen Peter ............................................................

8. april

En uforgængelig arv .....................................................

15. april

Et kongeligt præsteskab ..............................................

22. april

Sociale relationer .........................................................

29. april

At leve for Gud ............................................................

6. maj

At lide for Kristus ..........................................................

13. maj

Den tjenende leder ......................................................

20. maj

Jesus i Peters skrifter ...................................................

27. maj

Vær den, du er .............................................................

10. Profetier og Skriften ....................................................

3. juni 10. juni

11. Falske lærere ................................................................ 108

17. juni

12. Herrens dag ................................................................. 118

24. juni

13. Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev ............................... 128

2. KVARTAL 2017

”Vogt mine får!“ I dette kvartal skal vi studere 1. og 2. Petersbrev. Vi kommer derfor til at læse ordene fra et menneske, som var sammen med Jesus på de mest afgørende tidspunkter i hans arbejde her på jorden. Peter blev også en fremstående leder blandt de første kristne. Disse to kendsgerninger bør være nok til at gøre hans breve værd at læse. Men det faktum, at de blev skrevet til menigheder, der oplevede vanskelige tider, gør dem endnu mere interessante. De stod overfor farerne ved forfølgelse udefra og falske lærere indefra. Peter advarer om, at en af de ting, disse falske lærere vil fremføre, er tvivl på Jesu genkomst. De vil sige: ”Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse“ (2 Pet 3,4). I dag, næsten to tusind år senere, oplever vi sandheden i denne påstand. Udover advarsler imod falsk lære er den forfølgelse, kirken oplevede, et emne, der dukker op flere gange. Denne lidelse, siger Peter, er en genspejling af Jesu lidelser, han, som bar vores synder i sit legeme, da han døde på korset (1 Pet 2,24). Men den gode nyhed er, at Jesu død bragte os frihed fra den evige død, som synden forårsager, samt et liv i retfærdighed her og nu for dem, der stoler på ham (1 Pet 2,24). Peter siger, at Jesus ikke alene døde for vores synder. Han vil komme tilbage til jorden og begynde Guds dom (2 Pet 3,10-12). Han understreger det faktum, at vores overbevisning om, at der kommer en dom, bør have afgørende praktiske følger i den troendes liv. Når Jesus kommer igen, vil han udrydde al synd og rense jorden med ild (2 Pet 3,7). Dernæst vil de kristne modtage den arv, som Gud har gemt i himlen til dem (1 Pet 1,4). Peter deler meget praktiske råd for en kristens livsførelse. Først og fremmest bør de kristne elske hinanden (1 Pet 4,8). Han opsummerer sit synspunkt ved at sige: ”Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed“ (1 Pet 3,8).

INDLEDNING

Peters breve er også en brændende forkyndelse af evangeliet, det centrale budskab i hele Bibelen. Og hvis nogen skulle kende til Jesu frelsende nåde, er det trods alt Peter. Den samme Peter, som så åbent og groft fornægtede sin frelser (og til og med bandede for at bekræfte det) og sagde: ”Jeg kender ikke det menneske!“ (Matt 26,74), er den samme Peter, som Jesus senere opfordrede: ”Vogt mine får!“ (Joh 21,17). Disse to breve er eksempler på, hvordan Peter gør netop det – vogter Herrens får. Og at vogte Herrens får indbefatter selvfølgelig den store sandhed om frelse ved tro på Kristus, et tema, som hans medarbejder Paulus forkyndte med så stor kraft. Det er sandheden om Guds nåde. Peter kendte til den, ikke kun i teori eller som et sandhedspunkt, men fordi han havde oplevet denne nådes kraft i sit eget liv. Martin Luther skrev i sin kommentar til 1. Petersbrev: ”Derfor er dette brev af Skt. Peter også et af de bedste skrifter i det nye testamente, et rigtigt og rent evangelium. For Peter gør netop også det, som Skt. Paulus og alle evangelisterne gør, at han lærer den rette tro, hvordan Kristus er givet os, han, der borttager vor synd og gør os salige.“ (Fra Erl 51,324-353, www.martinluther.dk). Jesus bad Peter om at vogte sine får. Også vi tilhører disse får. Lad os derfor lytte til, hvad Peter har at sige.

Robert McIver voksede op i New Zealand og har arbejdet det meste af sin karriere på Avondale College i Australien, hvor han underviser i Bibel og arkæologi. Han har skrevet adskillige bøger, bl.a. The Four Faces of Jesus og Beyond the Da Vinci Code.

TIL SABBATTEN | 1. APRIL 2017

Personen Peter

Ugens vers

”Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: ’Herre, frels mig!’ Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: ’Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?’“ (Matt 14,30-31).

Introduktion

Peter er forfatter af de to bøger, der bærer hans navn (1. og 2. Petersbrev). Han var en af de tidligste af Jesu efterfølgere, han forblev sammen med Jesus under hele hans jordiske arbejde, og han var en af de første disciple, der så den tomme grav. Peter havde altså et væld af erfaring, som han under Helligåndens inspiration kunne bruge, da han skrev disse kraftfulde breve. ”For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt“ (2 Pet 1,16). Vi møder tit Peter i evangelierne og ser både hans sejre og nederlag. Han var i reglen talsmand for disciplene i deres samvær med Jesus. Efter opstandelsen og himmelfarten blev Peter en fremtrædende leder i den første kirke. Apostlenes Gerninger taler om ham; det samme gør Galaterbrevet. Det er vigtigt at huske, at Peter vidste, hvad det vil sige at begå fejl, at blive tilgivet og gå fremad i tro og ydmyghed. Han havde selv oplevet Guds nåde, og han forbliver en stærk talsmand for alle os andre, som også har brug for at erfare den samme nåde.

Ugens tekster

· · · · ·

Luk 5,1-11 Matt 16,13-17 Matt 14,22-23 Luk 22,31-34.54-62 Gal 2,9.11-14

SØNDAG

26. MARTS 2017

Gå bort fra mig! Første gang vi møder Peter, er han fisker ved Genesaret sø (Matt 4,18; Mark 1,16; Luk 5,1-11). Han havde arbejdet hele natten uden at fange en eneste fisk. Men så adlød han og hans arbejdskammerater Jesu befaling om at tage ud på søen og forsøge igen. Hvor må Peter og de andre have været overrasket, da de fangede så mange fisk, at deres både var ved at synke! Hvad mon de har tænkt efter at have oplevet et sådant mirakel? Luk 5,1-9

Hvad fortæller Peters ord til Jesus i Luk 5,8 os om Peter? Hvad får vi at vide om, hvor han befandt sig rent åndeligt? Peter må have været imponeret over det, han vidste om Jesus. Selv før dette mirakel, da Jesus bad dem om at kaste garnene ud, sagde Peter – ganske overraskende, for de havde ikke fanget noget – alligevel: ”På dit ord vil jeg kaste garnene ud.“ Det virker, som om Peter allerede må have vidst noget om Jesus, og denne kundskab fik ham til at adlyde. Dette kunne tyde på, at Peter allerede havde været sammen med Jesus i nogen tid før denne begivenhed. Måske finder vi en af nøglerne i Luk 5,3, som fortæller, hvad der skete før miraklet med fiskene. ”Så gik han [Jesus] op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.“ Måske var det Jesu ord, som han her talte til skarerne, der først havde gjort så stort indtryk på Peter. Men efter miraklet fornemmede Peter, at der var mere ved Jesus, noget helligt i modsætning til hans egen syndighed. Peters erkendelse af sin egen syndighed og hans villighed til offentligt at erkende den, viser hvor åben han var over for Herren. Det er ikke så mærkeligt, at han var blevet kaldet! Hvori end hans fejl bestod, og de var mange, var Peter en åndelig mand, som var parat til at følge Jesus, uanset hvad det ville koste.

Til at tænke over

Læs Luk 5,11. Hvilket afgørende princip møder vi her? Hvad fortæller dette vers os om, hvilken slags overgivelse Jesus kræver? Hvad bør den kendsgerning, at disse fiskere var villige til at forlade alt, mens deres net var fulde, sige os?

MANDAG

27. MARTS 2017

At bekende Kristus Et af de store øjeblikke i beretningen om Jesus indtraf i en samtale med Peter. Jesus havde netop haft et opgør med nogle af farisæerne og de skriftkloge, som havde udfordret ham til at give dem et tegn for at bevise, hvem han var (se Matt 16,1-4). Senere, da han var alene sammen med disciplene, talte Jesus om de to mirakler, han havde udført, hvor han to gange med nogle få brød og fisk havde bespist tusinder. Alt dette gjorde han i forbindelse med en advarsel til disciplene om ”farisæernes og saddukæernes surdej“ (Matt 16,11). Matt 16,13-17

Hvad sker der? Hvilken betydning har Peters ord til Jesus? Her talte Peter modigt om sin tro på Jesus. Og det fremgår tydeligt i Matt 16,20, at hans bekendelse af Jesus som Messias også blev delt af de andre. Dette ville blive et vendepunkt i Jesu gerning, selv om disciplene, Peter inkluderet, endnu havde meget at lære. ”Disciplene forventede stadig, at Kristus skulle regere som en jordisk fyrste. Skønt han så længe havde skjult for dem, hvad han var bestemt til, så troede de, at han ikke altid skulle leve i fattigdom og ubemærkethed. Tiden var nær, hvor han ville oprette sit rige. At præsternes og de skriftkloges had aldrig ville lade sig overvinde, at Kristus ville blive forkastet af sit eget folk, dødsdømt som en bedrager og korsfæstet som en forbryder – den slags tanker havde disciplene aldrig gjort sig.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 300). Lige så snart disciplene indser, at Jesus er Messias, begynder han at undervise dem om, at han må lide og dø (se Matt 16,21-23), en tanke, som Peter ikke kunne acceptere. Peter går endda så langt, at han ”begyndte at gå i rette“ med Jesus. Jesus vender sig til Peter og siger: ”Vig bag mig, Satan!“ (Matt 16,23). Det er nogle af de mest barske ord, Jesus sagde til nogen, mens han var på jorden; men han gjorde det for Peters egen skyld. Peters ord udtrykker hans egne ønsker. Jesus var nødt til at standse ham. Og selv om Jesus egentlig talte til Satan, forstod Peter budskabet. Peter havde brug for at lære, at det ville medføre lidelse at tjene Herren. Det er tydeligt i hans senere skrifter, at han lærte denne lektie (se 1 Pet 4,12).

Til at tænke over 8

Hvor ofte er der konflikt mellem dine personlige ønsker og det, du ved, Gud ønsker? Hvad du skal gøre i en sådan situation?

TIRSDAG

28. MARTS 2017

At gå på vandet I deres tid sammen med Jesus så disciplene mange fantastiske ting; men få af dem kan sidestilles med de begivenheder, der beskrives i Matt 14,13-33; Mark 6,30-52 og Joh 6,1-21. Jesus benyttede fem små brød og to fisk til at bespise over 5.000 mennesker. Igen må vi spørge, hvad der mon foregik i disciplenes sind, efter en sådan oplevelse. Matt 14,22-33

Hvad er den allervigtigste lærdom, vi kan hente fra denne beretning, som kan hjælpe os i vores egen vandring med Jesus? Disse mænd havde netop overværet Jesu kraft på en enestående måde, da han bespiste den store menneskeskare. Han havde virkelig kontrol med naturens verden. Dette har sikkert været medvirkende til, at Peter kom med sin modige, eller til og med formastelige bøn: ”Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet“ (Matt 14,28). Hvilket udtryk for tro! Jesus accepterede Peters tro og bad ham om at komme; hvad han også gjorde, som igen er et tegn på Peters tro. En ting var at vandre på vandet, når det var stille; men Peter gjorde det, mens det var stormvejr. Den almindelige lærdom fra denne beretning handler om at fjerne blikket fra Jesus. Men der er mere. Peter har uden tvivl stolet på Jesus, ellers ville han aldrig have udtrykt sit ønske og fulgt opfordringen. Men da han først handlede, begyndte han at blive bange, og i sin frygt begyndte han at synke. Hvorfor? Kunne Jesus ikke have holdt Peter flydende på trods af hans frygt? Ikke desto mindre lod Jesus Peter nå det punkt, hvor han ikke kunne gøre andet end at råbe i sin hjælpeløshed: ”Herre, frels mig!“ (Matt 14,30). Da rakte Jesus sin hånd ud og gjorde netop det, Peter havde bedt om. Den kendsgerning, at Jesus rakte hånden ud og greb fat i ham (Matt 14,31), mens han blot kunne have holdt ham flydende uden nogen fysisk kontakt, hjalp Peter til at indse, hvor meget han havde brug for at lære om sin afhængighed af Jesus. Vi kan begynde i stor tro og stole på Guds kraft; men når situationen bliver skræmmende, må vi huske Jesu ord til Peter: ”Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?“ (Matt 14,31).

ONSDAG

29. MARTS 2017

Peter fornægter sin Herre Luk 22,31-34. 54-62

Hvad kan vi lære af Peters nederlag? Peters hensigter var gode. Og han havde faktisk mere mod end de andre disciple. Han fulgte trods alt med Jesus for at finde ud af, hvad der ville ske med ham. Men i situationen valgte han at skjule sin sande identitet. Dette kompromis, denne afvigelse fra, hvad der er godt og sandt, førte til, at han fornægtede sin Herre tre gange, nøjagtigt som Jesus havde advaret ham om. Beretningen om Peter er på en meget sørgelig måde meget lærerig, når det drejer sig om de ødelæggende resultater af at gå på kompromis. Som vi ved, er kristendommens historie tilsmudset med de frygtelige følger af, hvad sker, når kristne går på kompromis med afgørende sandheder. Selv om tilværelsen ofte i sig selv involverer visse former for kompromis og nødvendiggør villighed til af og til både at give og tage, må vi stå absolut fast, når det drejer sig om afgørende sandheder. Som et folk må vi lære, hvilke ting vi aldrig under nogen omstændigheder må gå på kompromis med (se fx Åb 14,12). Ifølge Ellen White begyndte Peters kompromis og nederlag allerede i Getsemane, da han sov i stedet for at bede og dermed ikke var forberedt på det, der skulle ske. Hvis han havde været trofast i bøn, skriver hun, ”ville han ikke have fornægtet sin Herre“ (Jesu liv, s. 516). Det er sandt, at Peter svigtede på det groveste. Men selv om hans nederlag var stort, var Guds nåde endnu større. ”Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større“ (Rom 5,20). Det var Jesu tilgivelse, der gjorde Peter til en af de vigtigste ledere i den tidlige kristne kirke. Hvilken mægtig lektie for os alle om Guds nådes virkelighed. Hvilken lektie for os alle om, at vi på trods af vores nederlag bør gå fremad i tro! Peter vidste, hvad det vil sige at blive tilgivet. Han vidste af egen erfaring, hvad evangeliet går ud på; for han havde ikke alene erfaret, hvor virkelig menneskenes synd er, men også hvor stor og dyb Guds kærlighed og nåde er over for syndere.

Til at tænke over

Hvordan kan vi lære at tilgive andre, som har svigtet os, ligesom Peter svigtede Jesus?

TORSDAG

30. MARTS 2017

Peter som kirkeleder Mens Jesus arbejdede her på jorden, optrådte Peter ofte som leder for de 12 disciple. Han var i reglen deres talsmand. Idet Matthæus opremser disciplenes navne, siger han: ”Først … Peter“ (Matt 10,2). Peter havde også en fremtrædende rolle i den tidlige kirke. Det var Peter, der tog initiativ til at udvælge en discipel til at erstatte Judas Iskariot, som forrådte Jesus (ApG 1,15-25). På Pinsedagen var det Peter, der forklarede for menneskemængden, at de så Helligåndens gave, som Gud havde lovet, blive udgydt over hans folk (ApG 2,14-36). Det var Peter, der talte til ypperstepræsten og folkets ledere, da han blev arresteret for at tale om de dødes opstandelse, (ApG 4,1-12). Det var Peter, der blev ført til Kornelius, den første hedning, der blev kendt som en Jesu efterfølger (ApG 10,1-48). Det var Peter, Paulus besøgte i 14 dage, da Paulus første gang kom til Jerusalem efter sin omvendelse (Gal 1,18). Når Paulus beskriver gruppen af Jesu efterfølgere i Jerusalem på den tid, identificerer han tre ‘søjler’ i kirken, nemlig Peter, Jakob, Jesu bror, og Johannes, den elskede discipel (Gal 2,9). Gal 1,18-19; 2,9.11-14

Hvad fortæller disse vers os om Peter, på trods af, at han havde en så fremtrædende rolle i den første menighed? Selv som en leder i kirken, så tydeligt kaldet af Herren (Jesus sagde til Peter: ”Vogt mine får“ (Joh 21,17), selv som en, der modtog et syn om ikke at ”kalde noget menneske vanhelligt eller urent“ (ApG 10,28), havde Peter stadig brug for at vokse på nogle vigtige områder. I kirkens første dage var næsten alle de kristne jøder, og mange af dem brændte ”af iver for loven“ (ApG 21,20). I deres fortolkning af loven var det et problem at spise sammen med hedninger; for hedningerne blev betragtet som urene. Da nogle jødekristne kom fra Jakob i Jerusalem, holdt Peter op med at spise sammen med de hedningekristne i Antiokia. For Paulus var en sådan opførsel et angreb på selve evangeliet. I Peters handling så han en direkte hyklerisk opførsel, og han var ikke bange for at irettesætte ham for det. Paulus benyttede faktisk anledningen til at udtrykke kristendommens hovedpunkt: retfærdiggørelse ved tro alene (se Gal 2,14-16.)

Til at tænke over

Selv om Peter var kaldet af Gud, havde han nogle huller i sin forståelse, der trængte til at blive korrigeret. Hvordan reagerer du, når andre forsøger at gøre dig opmærksom på dine ”huller“? 11

FREDAG

31. MARTS 2017

Til videre studium · Ellen White, Jesu liv, ”Kom og følg mig“, s. 166-170 ”En nat på søen“, s. 267-271 Lige fra fiskerens tidlige erkendelse af sin egen syndighed til hans modige udsagn om Jesus: ”Du er Kristus, den levende Guds søn“ (Matt 16,16), til hans frygtelige fornægtelse af sin Herre og selv med sine sejre og fejltagelser som leder i kirken, spillede Peter en fremtrædende rolle. Under Helligåndens inspiration kunne han skrive, hvad han skrev, ikke kun ud fra teoretisk viden, men ud fra egen erfaring. Han kendte ikke alene til Kristi frelsende nåde, men også til hans forvandlende nåde: ”Før sit store fald, var han altid fremfusende og diktatorisk og talte impulsivt og uden omtanke, grebet af øjeblikkets situation. Han var altid parat til at rette på andre og udtrykke sin mening, før han havde en klar forståelse af sig selv, eller hvad han skulle sige. Men Peter blev omvendt, og den omvendte Peter var meget forskellig fra den ubesindige, fremfusende Peter. Selv om han beholdt sin tidligere glød, styrede Kristi nåde nu hans iver. I stedet for at være fremfusende, selvsikker og selvophøjet, var han nu rolig, selvbehersket, og lærevillig. Nu kunne han vogte både lammene og fårene i Kristi flok.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, s. 334-335). Hvem af os kan ikke til en vis grad genkende os selv i Peter? Hvem har ikke til tider modigt forsvaret sin tro? Og hvem har ikke til tider svigtet groft? Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad fortæller det om Guds nåde, at Peter, efter en så skammelig fornægtelse af Jesus, alligevel kunne spille en så fremtrædende og vigtig rolle ikke alene i den første kirke, men i selve kristentroen? Hvad kan vi lære om, hvordan vi bør behandle andre, som på deres egen måde har svigtet Herren? 2. Tal i klassen om farerne for kirken ved at gå på kompromis. Hvordan kan vi vide, hvornår vi bør være fleksible, og hvornår vi under ingen omstændigheder kan gå på kompromis? Hvilke eksempler kan du finde fra kirkens historie på kompromiser, der førte til ulykke? Hvad kan vi lære af disse begivenheder? 3. Peter lærte visse ting på den vanskelige måde. Hvordan kan vi, når vi ser hans fejl, lære de lektier, vi har brug for at lære, men på en lettere måde end han gjorde?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. APRIL 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Læs Petersbrevene igennem uden at stoppe ved alt for mange detaljer. Skriv de spørgsmål ned, som du umiddelbart ønsker svar på ved læsningen. - Vend i løbet af kvartalets studier tilbage til listen af spørgsmål og check af, om lektierne eller studiet sammen med din klasse har besvaret nogle af spørgsmålene. - Tag sammen med klassens andre medlemmer tid til på aftalte tidspunkter at finde svar på spørgsmålene. • Læs (og syng) sangen ”Der sad en fisker så tankefuld“. - Drøft versene i sangen. - Er der sider af dit liv, som du kan genfinde i Jesu kald til Peter?

Klassens / menighedens aktiviteter

• Dette er det nye kvartals første sabbat. Tænk over aktiviteter for din klasse. - Planlæg for eksempel en fællesspisning for din klasse. - Lad nogle af medlemmerne samle eksempler på nogle af de malerier eller skulpturer af Peter, som man kan finde fra kirkens historie. · Drøft, hvad I evt. kan lære af dem, og hvad I synes om det, de udtrykker. - Lad evt. nogle af børnene forberede optrin, der illustrerer Peters liv for hele menigheden, og som kan opføres for hele menigheden i løbet af kvartalet.

Uddybende Spørgsmål

• Tænk over den opfattelse, den katolske kirke har af Peters betydning. Hvad er forskellen på den og det protestantiske syn? - Bed evt. en fra klassen om at forberede svar på spørgsmålet for at kunne få et præcist og korrekt svar.

Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen

• Udarbejd (evt. sammen med din klasse) en bedeliste for kvartalet. • I hvilke situationer oplever du, at du har brug for at kunne gå på vandet? - Hvordan møder du sådanne situationer? - Del evt. dine erfaringer og hvad du har lært med din klasse.

NOTER

TIL SABBATTEN | 1. APRIL 2017

NOTER

TIL SABBATTEN | 1. APRIL 2017

2 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 8. APRIL 2017

En uforgængelig arv ”I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte“ (1 Pet 1,22). Når vi studerer Bibelen, og især fokuserer på en bestemt bog eller til og med et afsnit af en bog, er der nogle spørgsmål, der må besvares, hvis det er muligt. For det første er det godt at finde ud af, hvem den tiltænkte læserskare var. For det andet, og måske endnu vigtigere, vil det være godt at vide, hvad den specielle baggrund var for at skrive netop dette afsnit eller denne bog. Hvori bestod det særlige emne (hvis der var noget), som forfatteren ønskede at behandle (som fx, at Paulus skrev til Galaterne mht. de teologiske vildfarelser, der blev forkyndt hos dem om frelse og loven)? Vi ved godt, at meget af Det Nye Testamente blev skrevet som breve, og mennesker skriver normalt breve for at formidle bestemte budskaber til modtagerne. Når vi læser Peters breve, vil det derfor være godt at vide så meget som muligt om den historiske sammenhæng for hans breve. Hvad sagde han og hvorfor? Og det allervigtigste spørgsmål er selvfølgelig, hvilket budskab kan vi (som det gennem inspiration også blev skrevet til) modtage fra dem? Som vi snart vil opdage, selv i de allerførste vers, har Peter mange vigtige sandheder at åbenbare for os i dag, selv om vi lever århundreder senere.

Ugens tekster

· · · · · ·

1 Pet 1,1-2 Joh 3,16 Ez 33,11 1 Pet 1,3-21 3 Mos 11,44-45 1 Pet 1,22-25

SØNDAG

2. APRIL 2017

Til de landﬂygtige Hvis du fik et ark papir, hvor teksten begyndte med: ”Kære fru/hr. …“, ville du med det samme indse, at du læste et brev. Og du ville formode, at det var et mere formelt brev og ikke et personligt brev fra en af dine venner eller din nærmeste familie. Ligesom moderne breve har en standardmåde at begynde på, havde breve i oldtiden det også. Første Petersbrev begynder, som ethvert oldtidsbrev ville gøre det. Det angiver, hvem forfatteren er, og hvem det blev sendt til. 1 Pet 1,1

Hvad kan vi lære fra dette ene vers om brevets sammenhæng? Peter identificerer tydeligt, hvem han er. Hans navn er det første ord i brevet. Men han identificerer sig også med det samme som ”Jesu Kristi apostel.“ Ligesom Paulus ofte gjorde (Gal 1,1; Rom 1,1; Ef 1,1), fastslår Peter med det samme sine akkreditiver. Han var ”apostel“, dvs. en, der var sendt, og den, der havde sendt ham, var Jesus Kristus. Peter angiver også det område, hvortil hans brev blev sendt: Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien. Disse er alle områder i Lilleasien, som stort set svarer til det moderne Tyrkiet øst for Bosporusstrædet. Der råder en vis uenighed om, hvorvidt Peter først og fremmest skrev til jødekristne eller til hedningekristne. Udtrykkene ”de udvalgte“ og ”bor spredt som fremmede“ (diaspora), som Peter benytter i 1 Pet 1,1, er udtryk, der naturligt blev benyttet om jøder, der boede uden for det hellige land i det første århundrede e.Kr. Udtrykkene ”helligelse“ og ”udvalgt“ i 1 Pet 1,2 passer lige godt både på jøder og kristne. Omtalen af dem, der var uden for det kristne samfund, som ”hedninger“ (1 Pet 2,12; 4,3) understreger også den jødiske baggrund for dem, som Peter skrev til. Nogle kommentatorer hævder imod denne opfattelse, at det, Peter siger i 1 Pet 1,18 og 4,3, ville passe bedre til hedninger, der var blevet vundet for kristendommen, end til omvendte jøder. Ville Peter virkelig have skrevet til omvendte jøder om ”det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre“? Eller ville han til omvendte jødiske læsere have sagt: ”For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse“ (1 Pet 4,3)? Men hvad der betyder noget for os, er ikke så meget, hvem der var hans første læsere, men hvad hans budskab er. 17

MANDAG

3. APRIL 2017

De udvalgte 1 Pet 1,2

Hvad mere fortæller dette vers os om dem, Peter skrev til? Hvad kalder han dem? Uanset om Peter skrev specifikt til jødekristne eller hedningekristne, var han sikker på en ting: de var ”efter Gud Faders forudviden ved Åndens helligelse … udvalgt“ (1 Pet 1,2). Her er det nødvendigt at udvise forsigtighed. Dette betyder ikke, at Gud havde forudbestemt nogle mennesker til at blive frelst og andre til at gå fortabt, og at de mennesker, Peter skrev til, ved et lykkeligt sammentræf tilhørte den gruppe der var udvalgt eller forudbestemt af Gud til at blive frelst, mens andre var udvalgt til at gå fortabt. Det er ikke, hvad Bibelen lærer.

1 Tim 2,4 2 Pet 3,9 Joh 3,16 Ez 33,11

Hvordan kan disse vers hjælpe os til at forstå, hvad Peter mente, da han kaldte de mennesker, han skrev til, ”udvalgte“?

Skriften gør det klart, at det var Guds plan, at alle skulle blive frelst, en plan, der til og med blev lagt for os, før jorden blev skabt: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed“ (Ef 1,4). ”Alle“ er ”udvalgt“ i den forstand, at Guds oprindelige hensigt var, at alle skulle frelses og ingen skulle gå fortabt. Han forudbestemte hele menneskeheden til evigt liv. Dette betyder, at frelsesplanen var tilstrækkelig til, at alle kunne indbefattes i frelsen, men ikke alle tager imod den forsoning, de bliver tilbudt. Guds forudviden om de udvalgte betyder ganske enkelt, at han på forhånd ved, hvad deres frie valg ville blive mht. frelse. Denne forudviden tvinger på ingen måde deres valg, lige så lidt som en moders forudviden om, at hendes barn vil vælge chokoladekage frem for grønne bønner, tvinger barnet til at vælge kage. Til at tænke over

Hvilken sikkerhed kan det give dig, at du ved, at Gud har udvalgt dig til at blive frelst?

TIRSDAG

4. APRIL 2017

Hovedtemaer 1 Pet 1,3-12

Hvad er Peters hovedbudskab i disse vers? I sin indledningshilsen til læserne har Peter allerede i 1 Pet 1,1-2 omtalt Faderen, Sønnen og Helligånden (1 Pet 1,2). De tre personer i Guddommen er hovedindholdet i 1 Pet 1,3-12. Han taler om Faderen og Sønnen i 1 Pet 1,3-9, og Helligånden er fremtrædende i 1 Pet 1,10-12. I sin omtale af Faderens og Sønnens og Helligåndens gerning introducerer Peter mange af de temaer, han senere kommer tilbage til. Peter skriver, at de kristne er blevet genfødt (1 Pet 1,3; se også Joh 3,7). Hele deres liv er blevet forvandlet ved Jesu opstandelse og den ufattelige arv, der venter de kristne i himlen (1 Pet 1,3-4). Her, ligesom så mange andre steder i Det Nye Testamente, er Jesu opstandelse grundlaget for det kristne håb. Dette håb giver de kristne grund til at glæde sig på trods af det faktum, at mange af dem, der læste 1 Petersbrev, gennemgik mange prøvelser. Disse lidelser prøver og forædler deres tro, ligesom ild prøver og forædler guld. Selv om Peters læsere ikke har set Jesus, mens han var her på jorden, elsker de ham og tror på ham. Og resultatet af deres tro er frelse og løftet om ”en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer“(1 Pet 1,4). Peter fortæller dem også, at fortidens profeter havde forudset ”den nåde, som I skulle få“ (1 Pet 1,10). Det Gamle Testamentes profeter ”granskede efter og grundede over“ (1 Pet 1,10) den frelse, som disse mennesker nu oplevede i Jesus Kristus. Når de bliver forfulgt for deres tro, viser Peter dem, at de er en del af en meget større strid mellem godt og ondt. Hans ønske er at forsøge at hjælpe dem til at forblive trofaste mod sandheden, selv midt i alle prøvelserne.

Til at tænke over

I 1 Pet 1,4 står der, at en arv ”ligger gemt i himlene til jer.“ Tænk over dette på et personligt plan. Der er reserveret en speciel plads for dig alene. Hvordan bør du personligt reagere på dette fantastiske løfte?

ONSDAG

5. APRIL 2017

Kaldet til en hellig livsførelse 1 Pet 1,13-21

Hvad bør ifølge disse vers være motivet for kristen livsførelse? 1 Pet 1,13 begynder med: ”Vær derfor“. Det viser, at Peter nu vil sige noget, der er en følge af det, han lige har sagt. Som vi så i gårsdagens afsnit, havde Peter netop talt om Guds nåde og det håb, de kristne har i Jesus Kristus (1 Pet 1,3-12). Som et resultat af denne nåde og dette håb tilskynder Peter sine læsere til at ”gør[e] sindet rede, bind[e] op om lænderne“ (1 Pet 1,13). Som et svar på den frelse, de har i Jesus, må de gøre deres sind rede for at kunne stå fast og være trofaste (1 Pet 1,13).

1 Pet 1,13

Hvad betyder det at sætte hele sit håb til den nåde, der gives os, når Jesus Kristus åbenbares? Der er ingen tvivl om, at Peter fortæller dem, at deres håb helt og alene bygger på Jesus. Men så understreger han, at der som en følge af deres frelse forventes et bestemt niveau i de kristnes opførsel. Han nævner tre af de store motivationer, der ligger til grund for kristen livsførelse: Guds karakter (1 Pet 1,15-16), den kommende dom (1 Pet 1,17) og frelsens pris (1 Pet 1,17-21). Det første, der vil motivere til kristen livsførelse, er Guds karakter. Hans karakter kan sammenfattes på denne måde: Gud er hellig. Peter citerer fra 3 Mos 11,44-45, hvor det siges: ”I skal være hellige, for jeg er hellig“ (1 Pet 1,16). De, der følger Jesus, skal derfor også være hellige (1 Pet 1,15-17). Den anden motivation for kristen livsførelse findes i erkendelsen af, at Gud, som er hellig, ”uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning“ (1 Pet 1,17). En tredje motivation udspringer fra den store sandhed, at de kristne er blevet løskøbt. Det betyder, at de er blevet købt for en pris, en meget høj pris, nemlig Kristi dyrebare blod (1 Pet 1,19). Peter understreger, at Jesu død ikke var en historisk tilfældighed, men var blevet bestemt, før verden blev grundlagt (1 Pet 1,20).

Til at tænke over

Hvad motiverer dig til at være en kristen? Hvad ville du svare, hvis du blev spurgt om, hvorfor du er kristen? Del dit svar med klassen på sabbatten.

TORSDAG

6. APRIL 2017

Elsk hinanden Peter leder dernæst de kristne til den ultimative måde at udtrykke en hellig og trofast livsførelse på. 1 Pet 1,22-25

Hvilken vigtig pointe kommer han med mht. hvad det vil sige at være en kristen? Peters udgangspunkt er, at de kristne allerede er blevet renset (”I som … har renset jeres sjæle“) og lever i lydighed mod sandheden (1 Pet 1,22). Udsagnsordet ”rense“ er i nær familie med ordene hellig og hellighed, som hænger sammen med det, Peter skrev nogle få vers tidligere (1 Pet 1,15). I deres helligelse til Jesus og gennem deres dåb (sml. med 1 Pet 3,21-22) har de kristne renset sig selv ved at sætte sig selv til side for Gud, og det gør de ved at være lydige mod sandheden. Denne forandring i deres liv har den naturlige konsekvens, at de får et nært forhold til andre, som deler deres verdenssyn. Disse relationer er så tætte, at Peter benytter familiebilledet til at beskrive det. De kristne skal udvise broder/søsterkærlighed. Det græske ord, der bruges i 1 Pet 1,22, når han taler om ”broderkærlighed“, filadelfia, betyder egentlig ”broder/søsterkærlighed“. Det er den kærlighed, familiemedlemmer har over for hinanden. Flere forskellige græske ord oversættes med ”kærlighed“: filia (venskab), eros (ægtefællers lidenskabelige kærlighed), agape (en ren kærlighed, der søger de andres bedste). Det ord, Peter bruger, når han skriver: I ”skal elske hinanden inderligt“ (1 Pet 1,22), er knyttet til agape – som normalt betyder den rene kærlighed, der søger de andres bedste. Det er grunden til, at han tilføjede ordene: ”og af et rent hjerte“ (1 Pet 1,22), den slags hjerte, der kommer af at være ”genfødt“ (1 Pet 1,23; se også 1 Pet 1,3) gennem Guds levende og blivende ord. Det er ikke, hvad et selvisk, selvoptaget uomvendt hjerte vil udvise, og det er sikkert derfor, Peter lægger så stor vægt på at blive renset og på ”lydighed mod sandheden“ (1 Pet 1,22). Sandheden er ikke kun noget, man tror; det er noget, man lever.

Til at tænke over

Hvordan kan vi lære at vise større kærlighed? Hvilke valg må vi tage for at blive i stand til at udvise den kærlighed, der kommer fra ”et rent hjerte“?

FREDAG

7. APRIL 2017

Til videre studium · Ellen White, ”Perfect Obedience Through Christ“ [Fuldkommen lydighed i Kristus], Selected Messages, 1. bind, s. 373-376 Det er forbløffende, hvor rigt og dybsindigt det første kapitel hos Peter er, og hvor meget det omfatter. Peter begynder sit brev med en meditation over Guddommens karakter og omtaler både Faderen, Sønnen og Helligånden. Faderen har sørget for en frelser gennem sin søn, Jesus Kristus, og vi er i ham udvalgt til helligelse og lydighed. Vi kommer til at elske Jesus, og i ham kan vi glæde os med en ophøjet glæde, fordi vi gennem hans død og opstandelse har løftet om en ”ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene.“ Selv under prøvelser kan vi derfor glæde os i den frelse, der gives os i Kristus. ”Hans [Peters] breve var midlet til at genoplive modet og styrke troen hos dem, der var udsat for prøvelser og lidelser, og til og forny de gode gerninger hos dem, der gennem mange fristelser stod i fare for at miste deres forbindelse til Gud.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 517). Samtidigt arbejdede Helligånden gennem profeternes skrifter for at beskrive den tid, Peter og hans læsere levede i. Som en følge deraf burde de kristne udvise en hellig livsførelse, i lydighed mod sandheden, i samfund, der kendetegnes ved den form for kærlighed, der kommer fra et ”rent hjerte“. Spørgsmål til drøftelse

1. Tal sammen i klassen om jeres svar på spørgsmålet i onsdagsafsnittet: Hvad motiverer os til at være kristne? Hvad er fælles for jeres svar? Hvilke forskelle er der? 2. To gange i det første kapitel (1 Pet 1,3.21) omtaler Peter Jesu opstandelse. Hvorfor er opstandelsen så afgørende for vores tro? 3. Peter talte også om en ”ukrænkelig arv“ (se også Dan 7,18). Hvad betyder det? Tænk over alt det i denne verden og dette liv, der langsomt forsvinder, eller som på et øjeblik kan ødelægges. Hvad bør det fortælle os om, hvor fantastisk vores lovede arv virkelig er? 4. Hvordan kan vores tro vokse under prøvelser? Hvilke valg kan vi foretage, der kan hjælpe os til at lære af de lidelser, vi udsættes for?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. APRIL 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Peter afslutter sit første kapitel med at tale om Guds Ord. - Prøv at lave en liste over de forskellige måder, udtrykket ”Guds Ord“ er brugt på i Skriften. • Peter henviser til gammeltestamentlige profeter, som forudså Jesu lidelse (jf. Jesu ord til disciplene fra Emmaus i Luk 24,27). - Hvilke eksempler kan du finde i Det Gamle Testamente, som illustrerer Jesu lidelse og død? - Hvad ville Jesus og Peter konkret have henvist til i GT?

Uddybende spørgsmål

• På hvilken måde lever du som kristen i dag i ”landflygtighed“? - Prøv at finde eksempler fra din tilværelse, hvor du som kristen og adventist føler dig fremmed for det samfund, du lever i. • Hvordan vil du fra Bibelen begrunde, at mennesker er blevet givet frihed til at vælge Jesus? - Hvis vi har en sådan frihed, betyder det så, at vi selv kan finde Gud – og i yderste konsekvens kan frelse os selv?

Mødet med dagligdagen

• Hvilke prøvelser står du og jeg over for i dagens Danmark, som kan hjælpe os til at være nærmere Jesus? - Er alle prøvelser og al lidelse et udtryk for, at vi har fællesskab med Jesus?

Personligt kristenliv

• Peter skrev til mennesker, der ikke havde mødt Jesus. Du og jeg har heller ikke set Jesus bogstaveligt. - Hvilken forskel tror du, det ville have gjort, hvis vi havde? - Hvordan ”ser“ du Jesus i dit liv?

Det betyder

Udtrykket oversat med ”de udvalgte“ er sprogligt nøje forbundet med det græske ord for ”menighed“, nemlig ekklesia, en betegnelse for en forsamling, ”kaldt ud fra verden“. ”Spredt blandt folkeslagene“ er den danske titel for et velkendt større værk om jødefolkets historie. Diasporaen er det græske ord for jødefolkets spredning i det romerske rige, i tidligere oversættelser gengivet med ”adspredelsen“. Hvis Peter skrev, ikke bare til jødekristne, men også til kristne med hedensk baggrund, har han derfor brugt udtrykket i mere overført betydning. Vores landflygtighed er ikke bare geografisk. 23

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. APRIL 2017

Baggrund

Den tidlige kristne kirke fastholdt i århundreder troen på, at Gud har givet mennesket et frit valg, og at et menneske, der hører Guds Ord om Kristus forkyndt, ved Helligånden får vi hjælp til at vælge at følge Jesus. Adventister fastholder dette synspunkt; men det har ikke altid været almindeligt i den kristne kirkes historie. Nogle kristne har lært, at menneske af sig selv har kraft til at vælge og følge Gud; andre har som det andet yderpunkt hævdet, at Gud har forudbestemt den enkeltes skæbne til fortabelse eller frelse.

NOTER

TIL SABBATTEN | 8. APRIL 2017

3 Ugens vers

TIL SABBATTEN | 15. APRIL 2017

Et kongeligt præsteskab ”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys“ (1 Pet 2,9).

Introduktion Peter, som var dybt forankret i jødisk kultur, religion og historie, omtaler de kristne, han skriver til, som ”et helligt folk, et ejendomsfolk.“ Ved at gøre det tager han de pagtsudtryk, som Det Gamle Testamente bruger om det gamle Israel, og anvender dem om kirken i Det Nye Testamente. Og det er ikke mærkeligt; for hedninger, der nu tror på Jesus, er blevet indpodet i Guds pagtsfolk. De har nu også del i pagtsløfterne. ”Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig“ (Rom 11,17-18). I de afsnit, vi skal se på i denne uge, henviser Peter sine læsere til det hellige ansvar og det høje kald, de har som Guds pagtsfolk, der med Paulus’ udtryk er indpodet på oliventræet. En side af dette ansvar er den samme, som det gamle Israel havde, nemlig at forkynde den store sandhed om den frelse, vi tilbydes i Herren. Ugens tekster

· · · · · ·

1 Pet 2,1-3 Hebr 4,12 1 Pet 2,4-8 2 Mos 19,3-6 1 Pet 2,5.9-10 Es 28,16

SØNDAG

9. APRIL 2017

At leve som en kristen 1 Pet 2,1 begynder med ordet ”derfor“. Det betyder, at det, der følger efter, er et resultat af det, der gik forud. Vi har set, at 1 Pet 1 var en tour de force med hensyn til, hvad Kristus har gjort for os, og hvordan vi bør reagere på det. I det næste kapitel videreudvikler Peter dette tema. 1 Pet 2,1-3

Hvad siger Peter om, hvordan vi skal leve? Peter benytter to forskellige billeder til at vise, at vi som kristne har en dobbelt forpligtelse. Den ene er negativ, fordi vi skal afstå fra visse ting; den anden er positiv, fordi der er noget, vi bør bestræbe os på at gøre. I sit første billede opfordrer Peter de kristne til at aflægge al ondskab, svig, hykleri, misundelse og enhver bagtalelse (1 Pet 2,1). Derved vil de kristne opføre sig anderledes end de fleste omkring dem. Fordi de har aflagt ondskab, vil de ikke ønske at skade andre, men vil i stedet søge det bedste for dem. Fordi de kristne har aflagt svig, vil de ikke snyde andre, men vil være ærlige og ligefremme. De kristne vil ikke misunde andre, der har mere, end de har. De vil være tilfredse med deres egen tilværelse og blomstre der, hvor Gud har sat dem. De vil heller ikke komme med udtalelser, der bevidst bliver sagt for at skade andres ry. Det andet billede, som Peter benytter – en baby, der er sulten efter mælk (1 Pet 2,2) – giver den positive side af hans belæring. Det kristne liv består ikke kun i at opgive det, der er dårligt. En sådan tilværelse ville være tom. Nej, det handler om at lede efter åndelig næring, men med den samme intensitet, som når en sulten baby græder efter mælk. Han henviser læserne til kilden for al åndelig føde (se også Hebr 4,12; Matt 22,29; 2 Tim 3,15-17), Guds Ord, Bibelen. Det er ved Guds Ord, vi kan vokse både åndeligt og moralsk; for i det har vi den mest fuldkomne åbenbaring mulig for os, nemlig Jesus Kristus. Og i Jesus har vi den bedste gengivelse af Guds karakter og natur, den Gud, som vi elsker og tjener.

Til at tænke over

Hvilken forbindelse er der mellem disse to tanker, dvs. hvorfor vil vores søgen efter åndelig næring fra Guds Ord hjælpe os til at aflægge de dårlige handlinger og holdninger, som Peter advarer imod?

MANDAG

10. APRIL 2017

Den levende sten 1 Pet 2,4-8

Hvilken vigtig sandhed taler Peter om i disse vers? Hvad siger han til os om, hvordan vi bør reagere på Jesus? (Se også Es 28,16; Sl 118,22; Es 8,14-15). Efter at have opfordret sine læsere til at søge efter åndelig føde, retter Peter umiddelbart deres opmærksomhed på Jesus Kristus, den levende sten, noget, der sandsynligvis er en henvisning til templet i Jerusalem. I 1 Pet 2,4-8 citerer han tre gammeltestamentlige tekster, der understreger betydningen af hjørnesten, som er et billede på Jesu rolle i sin kirke. Peter er ikke den eneste, der sammenkæder disse vers med Jesus. Jesus selv brugte Sl 118,22 ved afslutningen af en af sine lignelser (Matt 21,42). Peter gør det samme i ApG 4,11 i sin tale til de jødiske ledere. Og Paulus bruger Es 28,16 i Rom 9,33. Peters pointe er, at selv om Jesus blev forkastet og korsfæstet, var han af Gud udvalgt til at være hjørnestenen i Guds åndelige hus. De kristne er derfor åndelige sten, der bygges ind i dette åndelige hus. Ved at benytte ord som hjørnesten og bygges, giver Peter et billede af kirken. Kirken er grundlagt på Jesus, men består af dem, der følger ham. Læg mærke til, at det at blive en kristen betyder, at man bliver en del af et kristent fællesskab i en lokal kirke. På samme måde, som en mursten skal tilføjes en større bygning, er de kristne ikke kaldet til at følge Jesus uafhængigt af andre. En kristen, som ikke tilbeder og arbejder sammen med andre kristne i at udbrede Guds rige, er en selvmodsigelse. De kristne døbes til Kristus, og ved at blive døbt til Kristus, er de døbt ind i hans kirke. Peter taler også om kirkens hensigt. Den skal danne et ”helligt præsteskab“ (1 Pet 2,5), der bringer ”åndelige ofre“. I den hebraiske bibel er præsterne mellemmænd mellem Gud og hans folk. Peter og andre i Det Nye Testamente benytter ofte ord og udtryk fra templet og præsteskabet for at fremstille kirken som et levende tempel for Gud og hans folk som dets præster. Han peger på Det Gamle Testamentes gudstjenesteordning for at åbenbare sandheder om, hvordan kristne skal leve og handle i vores tid.

Til at tænke over

Læs 1 Pet 2,5 igen. Hvad betyder det at bringe ”åndelige ofre“? Hvordan skal kristne, som en del af deres fællesskab i tilbedelse, gøre det?

TIRSDAG

11. APRIL 2017

Guds ejendomsfolk Peter skriver i høj grad ud fra en gammeltestamentlig synsvinkel. Og centralt i denne synsvinkel er tanken om en pagt, et væsentligt tema i både jødisk og kristen teologi. Hvad er en pagt? ”Pagt“ (berit på hebraisk) er et ord, der beskriver en aftale eller en formel overenskomst mellem to parter. Den kunne fx indgås mellem to personer (fx Laban og Jakob i 1 Mos 31,44) eller to konger (fx Salomo og Hiram i 1 Kong 5,26). En pagt kunne også indgås mellem en konge og hans folk, ligesom mellem David og Israels ældste (2 Sam 5,3). Vigtigst af alle disse overenskomster er det specielle pagtsforhold, der eksisterer mellem Gud og hans udvalgte folk, Abrahams efterkommere. 1 Mos 17,1-4 2 Mos 2,24 2 Mos 24,3-8

Hvad fortæller disse tekster om den pagt, Gud indgik med Israel?

Første Mosebog, den første bog i Bibelen, beskriver, hvordan Gud indgik en pagt med Abraham (1 Mos 15,9-21; 17,1-26). Gud ”huskede“ denne pagt, da han befriede sit folk fra slaveriet i Egypten (2 Mos 2,24). Gud fornyede pagten på Moses’ tid, da han gav De Ti Bud og andre love til Israels børn (2 Mos 19,1-24,8; især 2 Mos 24,3-8). Men pagtsløfterne var ikke ubetingede. ”Herren aftalte, at hvis de var trofaste i deres overholdelse af hans krav, ville han velsigne dem i al deres fremgang og i alle deres hænders værk.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 574). Og profeterne advarede gentagne gange Israel om farerne ved ulydighed mod Guds lov og benyttede tit et sprog, der minder om pagten. Nogle påstår, at med profetierne i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring som evt. undtagelser er mange af Bibelens profetier givet på betingelse. Dette viser, hvor central tanken om lydighed er i forhold til pagtsløfterne. De profetier, der handler om velsignelser i forbindelse med pagten, var betingede af lydighed mod Guds lov, og profetierne om ødelæggelse gjaldt kun de ulydige. Til at tænke over

Hvad betyder det for dig at være i et pagtsforhold til Gud? Hvilke krav stiller dette pagtsforhold til dig?

ONSDAG

12. APRIL 2017

Et kongeligt præsteskab I 2 Mosebog kapitel 19 sagde Herren til Moses: ”Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig“ (2 Mos 19,3-6). Her finder vi evangeliets budskab åbenbaret flere årtusinder før korset: Gud genløser sit folk, frelser dem fra synd og syndens slaveri, og så befaler han dem at elske og adlyde ham som et særligt pagtsfolk for ham og for verden. 1 Pet 2,5.9-10 2 Mos 19,6

Hvad mener Peter, når han kalder de kristne ”et kongeligt præsteskab“ og ”et helligt folk“ (1 Pet 2,9)? Hvad siger denne sprogbrug os syvendedags adventister om vores forpligtelser? ”Et åndeligt hus“, ”en udvalgt slægt“, ”et kongeligt præsteskab“ og ”Guds ejendomsfolk“ er alle æresudtryk, der i Bibelen beskriver det specielle forhold, Gud har til Abrahams børn. Men her i Det Nye Testamente, i sammenhæng med Jesus og korset, bruger Peter det samme pagtssprog og anvender det på kirkens medlemmer. De pagtsløfter, der blev givet til Israel, er nu blevet udvidet til at indbefatte ikke kun de jøder, der tror på Jesus, men også de hedningetroende. I Jesus kan også hedningerne kalde sig Abrahams børn. ”Og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte“ (Gal 3,29). Gennem Jesus kan alle, uanset baggrund, blive en del af dette ”kongelige præsteskab“.

Til at tænke over

Et helligt folk? Et kongeligt præsteskab? Hvad ville sådanne udtryk, hvis vi anvendte dem på os selv, betyde med hensyn til, hvordan vi skulle leve, både som enkeltpersoner og som menighed? Hvordan kan vi bedre leve op til et så højt kald?

TORSDAG

13. APRIL 2017

Forkynde hans guddomsmagt Parallellerne med Det Gamle Testamentes menighed omfattede ikke kun frelse og vores udvælgelse og kald fra Gud. Spørgsmålet er: Udvalgt og kaldet til hvad? Peter er hurtig til at give svaret. Peter gør det klart, at dette særlige forhold til Gud har en hensigt. De kristne ”skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys“ (1 Pet 2,9). Dette er, hvad det gamle Israel skulle gøre. Gud kaldte dem til at være vidner om ham over for verden. Det var Guds hensigt at velsigne hele verden gennem det gamle Israel, hans pagsfolk. 5 Mos 4,6 5 Mos 26,18-19 Es 60,1-3 Zak 8,23

Hvilket enkelt punkt har alle disse tekster tilfælles?

Som Guds pagtsfolk havde det gamle Israel som opgave at nå hele verden med evangeliet, med den frelse, Gud tilbød. De kristne har den samme gudgivne opgave. De er kaldet til at dele deres erfaring og kundskab om Gud med andre, og fortælle, hvad han har gjort for verden gennem Jesus Kristus. 1 Pet 2,10

Hvorfor har dette vers så stor betydning for de kristnes opgave og hensigt? Verden er fuld af synd, død og truende undergang. Men Jesus gav sit liv for at frelse alle fra denne ødelæggelse. For det gamle Israel indebar deres særstatus samtidig et særligt ansvar. De kristne har også en usædvanlig høj status: vi er Guds folk. Dette medfører et ansvar for at indbyde andre til at få del i den samme høje status. 1 Pet 2,10 fortæller os, at de kristne nu udgør et særligt folk. Engang var de ikke et folk, men nu har de fundet barmhjertighed og er blevet et helligt folk (se Hos 1,2). I Bibelen betyder ”hellig“ oftest at sætte til side til gudstjenestebrug. Som et helligt folk skal de kristne derfor adskilles fra verden, og denne adskillelse vil vise sig i deres måde at leve på. De skal også være som ild på en kold aften og drage andre til varmen. De kristne har fået som opgave at dele den herlige frelse, de har fået del i.

FREDAG

14. APRIL 2017

Til videre studium ”Menigheden er meget dyrebar i Guds øjne. Han værdsætter den, ikke for dens ydre fordele, men for dens oprigtige fromhed, der skiller den ud fra verden. Han vurderer den efter medlemmernes vækst i kundskaben om Kristus og deres fremgang i åndelig erfaring. Kristus længes efter at modtage hellighedens og uegennyttighedens frugter fra sin vingård. Han søger efter kærlighedens og godhedens principper. Al kunstens skønhed tåler ikke sammenligning med sindets og karakterens skønhed, der skal åbenbares hos dem, der er Kristi repræsentanter. Det er den hellige indflydelse, som omgiver den troendes sjæl, Helligånden, der taler til sind og hjerte, der gør ham til en duft af liv til liv og sætter Gud i stand til at velsigne hans gerning.“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind. s. 100-101). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan føles det at blive kaldet ud af mørket til Guds ”underfulde lys“? Hvad betyder det? Hvad ville du sige, hvis du skulle forklare denne tanke for en, der ikke tror på Jesus? Hvori består mørket? Hvad er lyset? Og hvori består forskellen mellem de to i forbindelse med, hvad Peter taler om? 2. ”Se, nu lærer jeg jer love og retsregler, sådan som Herren min Gud har befalet mig; dem skal I følge i det land, som I skal ind og tage i besiddelse. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: ”Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!“ Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer?“ (5 Mos 4,5-8). Hvordan har disse ord relevans for os som syvendedags adventister i dag, og hvad har Gud kaldet os til at gøre på baggrund af alt det, vi er blevet givet? 3. Læs 1 Pet 2,3. Hvad mener Peter, når han siger: ”så sandt I har smagt, at Herren er god“? Hvordan har du ”smagt“ Herrens godhed? 4. Se dig omkring i din lokale menighed. Hvad er det ved din menighed (hvis der er noget), der gør den og jer, der er medlemmer, tiltrækkende for andre, som ikke ved noget om syvendedags adventister og vores tro?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. APRIL 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Tænk over nogle af de mange aftaler eller eksempler på ”pagt“, du finder i Bibelen. • I Guds pagt for frelse med sit folk... - Hvad udfører Gud? - Hvad er min del? - Hvori består Guds løfter? - Hvad er garantien for, at pagten kan opretholdes? • Læs ApG 2,17-18. - Hvem skal forkynde evangeliet i den nye pagt?

Uddybende Spørgsmål

• Hvad laver en ”præst“? - Hvad er forskellen på det levitiske præsteskabs funktion og ... · Hele Israels opgave som et ”helligt præsteskab“? · Vores opgave i dag? - Er der i dag nogen præst i den gammeltestamentlige, levitiske betydning? • Vi taler med bibelsk begrundelse om pagtens velsignelser – og forbandelser for dem, der bryder den. - Betyder det, at vi frelses ved vores lydighed? - Betyder det, at det altid går de troende godt materielt og fysisk? • Er den kristne kirke en erstatning for eller en forlængelse af Israel? - Hvilken forskel gør det?

Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen

• Hvordan kan du og jeg bringe ”åndelige“ ofre? Hvad vil det sige? • Kan du komme i tanke om situationer, hvor du i dit møde med andre mennesker har en ”præstelig“ funktion? • Gør det i denne sammenhæng nogen forskel, om du er mand eller kvinde, voksen eller barn? • Søger du og jeg altid det bedste for hvert menneske, vi møder? 33

DIALOG

Baggrund

TIL SABBATTEN | 15. APRIL 2017

Kristen teologi har brugt meget tid på at drøfte begrebet ”pagt“, og ikke mindst i calvinsk kristendom er begrebet blevet udviklet til et nøglebegreb. Diskussionen om pagterne i dansk kirkehistorie, også i Adventistkirken, har til tider skabt forvirring, fordi ”kultur“-forskellene mellem den calvinske og den lutherske kristendom ikke har stået klart. Gud frelser naturligvis mennesker på samme måde til alle tider. Jesu offer på Golgata er det afgørende fundament, hvorpå al Guds værk for mennesker bygger. Hans offer ratificerer på en måde Guds løfter om frelse. Når et menneske i tro modtager Kristus, forvandles dette menneskes status såvel som dets livsretning og livsførelse. Denne forvandling er resultatet af Guds virke, ikke årsagen, og den bringer os ingen fortjeneste. For den protestantiske bevægelse, som vi som adventister tilhører, er det af afgørende betydning at fastholde, at Jesus døde ”én gang for alle“ (Hebr 10,10). Hans offer skal ikke gentages. Det var fuldbragt på korset. Dette må fastholdes for at afvise den katolske lære, hvor offeret gentages i messen, og hvor præster, fordi de er ordinerede, er givet magten til at bringe Jesus nær og dermed bestemme, hvem der kan modtage ham. Vi må afvise denne opfattelse af offeret og af ordination. Samtidig betyder Jesu offer på korset og råbet ”Det er fuldbragt“ naturligvis ikke, at Jesus ikke arbejder mere. Han er vores præst, han hører bønner, han sender Helligånden, han kommer igen.

Forstå det bedre

Ordet ”pagt“ er i de bibelske sprog oversat fra hebraisk til græsk (diatheke) og senere til latin (testamentum) med ord, der både betyder ”aftale“ og ”testamente“. Derved dækker de både aftalen mellem de to parter og det faktum, at aftalen træder i kraft, fordi en person er død. Dobbeltbetydningen hjælper derfor fx i Hebræerbrevet til at understrege, at pagtsløfterne kun bliver virkelighed, fordi Jesus er død for os.

NOTER

TIL SABBATTEN | 15. APRIL 2017

4 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 22. APRIL 2017

Sociale relationer ”Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder“ (1 Pet 4,8). Peters brev beskæftiger sig også med nogle af datidens vanskelige sociale spørgsmål. Hvordan burde fx de kristne leve under en undertrykkende og korrupt regent, som de fleste af dem gjorde i Romerriget? Hvad sagde Peter til sine læsere, og hvad betyder hans ord for os i dag? Hvordan skulle kristne slaver reagere, når deres herre behandlede dem uretfærdigt og hårdt? Selv om moderne relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager er anderledes end det første århundredes forhold mellem herre og slave, vil Peters udtalelse utvivlsomt finde genklang hos dem, der i dag er nødt til at finde sig i urimelige arbejdsgivere. Det er fascinerende, at Peter henviser til Jesus, og hvordan han reagerede, når han blev dårligt behandlet. Han er vores eksempel på, hvordan kristne bør opføre sig, når de udsættes for det samme (1 Pet 2,21-24). Hvordan bør ægtefæller forholde sig til hinanden, især hvis de er uenige mht. et så grundlæggende område som deres religiøse tro? Og endelig, hvordan bør kristne forholde sig til det sociale hierarki, når den sociale og/eller politiske rangorden måske er direkte korrupt og i modstrid med den kristne tro?

Ugens tekster

· · · · · ·

1 Pet 2,13-23 1 Pet 3,1-7 1 Kor 7,12-16 Gal 3,27-28 ApG 5,27-32 3 Mos 19,18

SØNDAG

16. APRIL 2017

Kirke og stat Selv om Bibelen blev skrevet for lang tid siden, kommer den alligevel ind på emner, der er meget relevante også i dag, som fx forholdet mellem kristne og den regering, de lever under. I nogle tilfælde er det ret indlysende. Åb 13 taler om en tid, hvor lydighed mod politiske magter ville betyde ulydighed mod Gud. I sådanne tilfælde er vores valg ret klart. (Se torsdagsafsnittet.) 1 Pet 2,13-17

Hvad siger Guds Ord her om, hvordan vi generelt skal forholde os til dem, der styrer? Romerrigets ondskab var velkendt blandt dem, der boede inden for dets grænser. Den var vokset ud af ærgerrige mænds omskiftelige ambitioner og brug af militær magt. De mødte enhver modstand med vold. Systematisk tortur og død ved korsfæstelse var kun to af de mange grusomheder, der blev benyttet som straf. Den romerske regering var gennemsyret af nepotisme og korruption. Den herskende elite udøvede sin magt med total arrogance og ubarmhjertighed. På trods af alle disse kendsgerninger tilskynder Peter sine læsere til at godtage enhver menneskelig magtordnings autoritet i riget, lige fra kejser til statholder (1 Pet 2,13-14). Peter argumenterer med, at kongerne og statholderne straffer forbrydere og roser dem, der gør det gode (1 Pet 2,14). Ved at gøre det spiller de en vigtig rolle i opbygningen af samfundet. På trods af dets mange fejl sørgede Romerriget for stabilitet. Det sørgede for frihed fra krig. Det udøvede hård retfærdighed, men en retfærdighed, der alligevel var lovbaseret. Det byggede veje og oprettede et møntsystem, der skulle understøtte dets militære behov. I alt dette skabte Rom et samfund, hvor befolkningen var i stand til at vokse og i mange tilfælde nyde stor fremgang. Set i dette lys er Peters kommentar om regering fornuftig nok. Intet styre er fuldkomment, og slet ikke det, Peter og menigheden, han skrev til, levede under. Så vi kan lære af ham, at kristne bør forsøge at være gode borgere, der adlyder landets love, så vidt det er muligt, også selv om den regering, de lever under, langt fra er fuldkommen.

Til at tænke over

Hvorfor er det vigtigt, at kristne er så gode borgere som muligt, selv i mindre ideelle politiske situationer? Hvad kan du gøre for at forbedre det samfund, du lever i, selv om det måske kun drejer sig om små ting? 37

MANDAG

17. APRIL 2017

Herrer og slaver 1 Pet 2,18-23

Hvordan skal vi i dag forstå det vanskelige indhold i disse vers? Hvilket princip kan vi udlede, som vi kan bruge i vores liv? En nøje læsning af 1 Pet 2,18-23 viser os, at teksten i stedet for at anerkende slaveri giver os åndelig vejledning mht., hvordan vi skal forholde os til vanskelige omstændigheder, der på et givent tidspunkt ikke kan forandres. Det græske ord oiketes i 1 Pet 2,18, der oversættes med ”tjener“ eller ”slave“, bruges specielt for slaver i hjemmet. Det mere almindelige ord for slave, doulos, bruges i Ef 6,5, der også giver en tilsvarende opfordring til slaverne. Romerriget var nøje opdelt i forskellige samfundsklasser, og slaverne blev betragtet som deres herres lovlige ejendom og under deres absolutte herredømme. En herre kunne behandle sin slave godt eller med stor grusomhed. Slaver kom fra forskellig baggrund. De kunne være besejrede soldater, børn af slaver eller mennesker, der var blevet ”solgt“ for at betale deres gæld. Nogle slaver blev givet stort ansvar. Nogle bestyrede store ejendomme for deres herre. Andre passede deres herres hus og forretningsinteresser; og nogle underviste til og med deres herres børn. En slaves frihed kunne købes. I et sådant tilfælde blev slaven betegnet som ”løskøbt“. Paulus bruger dette udtryk til at beskrive, hvad Jesus har gjort for os (Ef 1,7; Rom 3,24; Kol 1,14), og Peter bruger det i 1 Pet 1,18-19. Det er vigtigt at huske, at en række af de tidlige kristne var slaver. De var fanget i et system, de ikke kunne ændre. De, der var uheldige at have urimelige herrer, befandt sig i særligt vanskelige situationer. Og selv dem, der havde bedre herrer, kunne møde meget hårde omstændigheder. Peters opfordring til alle de kristne, der var slaver, svarer til andre udtalelser i Det Nye Testamente. De skulle underordne sig og holde ud, ligesom Kristus underordnede sig og led (1 Pet 2,18-20). Det er ikke specielt rosværdigt at lide straf for noget, man har gjort forkert. Nej, et ægte kristent sind viser sig, når vi lider uforskyldt. De kristne skal, ligesom Kristus, ikke give igen i en sådan situation, heller ikke true, men overgive deres sag til Gud, der dømmer retfærdigt (1 Pet 2,23).

Til at tænke over 38

På hvilken praktisk måde kan vi anvende det, Peter skrev om her? Betyder det, at vi aldrig skal forsvare vores rettigheder? Del dit svar med klassen på sabbatten.

TIRSDAG

18. APRIL 2017

Hustruer og ægtemænd 1 Pet 3,1-7

Hvilke specielle omstændigheder taler Peter om i dette afsnit? Hvordan er det, der siges, relevant for ægteskabet i dagens samfund? Der er en vigtig detalje i denne tekst, der gør den grundige læser i stand til at finde ud af, hvad Peter taler om i 1 Pet 3,1-7. I kap. 3 vers 1 siger Peter, at han taler om ægtemænd, ”der er ulydige mod ordet.“ Peter taler med andre ord om, hvad der burde ske, når en kristen kvinde bliver gift med en mand, som ikke er det. En kristen hustru ville opleve mange vanskeligheder i et ægteskab med en mand, der ikke delte hendes tro. Hvad burde der ske i en sådan situation? Skulle hun separeres fra sin mand? Ligesom Paulus andetsteds anbefaler Peter ikke, at kristne hustruer skulle forlade deres ikke-kristne mænd (se 1 Kor 7,12-16). Peter siger i stedet, at hustruer med ikke-kristne mænd skal leve eksemplariske liv. En kvindes rolle i Romerriget i det første århundrede var i høj grad bestemt af det lokale samfund, hvori de levede. Romerske hustruer havde fx flere lovbestemte rettigheder mht. ejendom og kompensation end de fleste af de kvinder, Peter skrev til. Men i nogle samfund i det første århundrede var kvinder udelukket fra deltagelse i politik, regering samt lederroller i de fleste religioner. Peter opfordrer kristne kvinder til at følge værdinormer, der ville blive beundret i den sammenhæng, de befandt sig i. Han formaner dem at leve rene, gudfrygtige liv (1 Pet 3,2). Han siger, at en kristen kvinde bør være mere interesseret i sin indre skønhed end i at smykke sig med moderigtig hårfrisure, guldsmykker og dyrt tøj (1 Pet 3,3-5). En kristen kvinde vil opføre sig på en måde, der vil være en anbefaling for kristendommen over for den, der lever sammen med hende på den mest intime måde – hendes ægtemand. Peters ord må ikke tages som tilladelse til ægtemænd til på nogen måde at behandle deres hustru dårligt. Han siger, at ægtemænd skal være hensynsfulde over for deres hustruer (1 Pet 3,7). Selv om Peter taler om et specifikt emne – kristne kvinder, der er gift med ikke-kristne mænd – kan vi se lidt af, hvad idealet er for et kristent ægteskab. Kristne ægtefæller bør leve i gensidig støtte, åbenhed og hæderlighed, idet de tilbeder Gud gennem alle deres daglige aktiviteter.

ONSDAG

19. APRIL 2017

Sociale relationer Rom 13,1-7 Ef 5,22-33 1 Kor 7,12-16 Gal 3,27-28

Hvordan er Paulus’ udtalelser i disse tekster sammenlignet med Peters i 1 Pet 2,11-3,7?

Paulus behandler på forskellige steder nogle af de sammen emner, som Peter tager op i 1 Petersbrev. Der er en forbløffende stor lighed mellem, hvad de to siger. Ligesom Peter opfordrer Paulus fx sine læsere til at underkaste sig under ”de myndigheder, som står over dem“ (Rom 13,1). Herskere er indsat af Gud og ”skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde“ (Rom 13,3). En kristen skal derfor give ”alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære” (Rom 13,7). Paulus understreger også, at kvinder, der er gift med ikke-troende mænd, skal leve eksemplariske liv, som måske får den følge, at deres mænd kommer til at tilslutte sig kirken (1 Kor 7,12-16). Paulus’ model for ægteskabet indeholder også gensidighed. Ægtemænd skal elske deres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken (Ef 5,25). Og videre siger han, at slaver bør adlyde deres jordiske herrer, som var det Kristus (Ef 6,5). Paulus var altså villig til at arbejde inden for lovbestemte kulturelle grænser. Han forstod, hvad der kunne eller ikke kunne ændres i hans egen kultur. Men han så også noget i kristendommen, der ville føre til, at hele samfundet kom til at opfatte mennesker anderledes. Jesus var ikke ude på at skabe nogen form for politisk revolution for at ændre den sociale orden, og det var Peter og Paulus heller ikke. I stedet ville forandringerne indtræffe på grund af de kristnes forvandlende indflydelse på deres lokale samfund. Til at tænke over

Læs Gal 3,27-29. Dette er tydeligvis en teologisk udtalelse. Men hvilke sociale følger kan denne tekst have mht. hvordan kristne skal forholde sig til hinanden på grund af det, Jesus har gjort for dem?

TORSDAG

20. APRIL 2017

Kristendom og social rangorden Til trods for, at menneskelige organisationer og myndigheder ikke er fuldkomne og nogle gange syndige, og til trods for deres dårlige erfaringer både med myndigheder og religiøse ledere, opfordrede både Paulus og Peter de første kristne til at underkaste sig menneskelige myndigheder (1 Pet 2,13-17; Rom 13,1-10). De kristne, sagde de, bør betale skat og støtte tvungne arbejdsforpligtelser. Kristne bør, så vidt det er muligt, være eksemplariske borgere. ApG 5,27-32

Hvilket forhold er der mellem den lydighed, Peter opfordrer til over for myndighederne (1 Pet 2,13-17) og det, Peter og de andre apostle faktisk gør i denne bestemte situation? Den tidlige kristne kirkes fremgang førte til arrestation af Peter og Johannes (ApG 4,1-4). De blev forhørt af ledere, ældste og skriftkloge og dernæst løsladt med en streng advarsel om ikke at prædike mere (ApG 4,5-23). Men kort tid senere blev de igen arresteret og spurgt, hvorfor de ikke havde fulgt det, myndighederne havde pålagt dem (ApG 5,28). Peter svarede: ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker“ (ApG 2,29). Hvorfor er denne udtalelse betydningsfuld? Peter var ikke en hykler, som sagde en ting, men gjorde noget andet. Når det drejede sig om enten at følge Gud eller at følge mennesker, var der ingen tvivl. Indtil det punkt skulle de kristne støtte og være lydige imod myndighederne, selv når de forsøgte at skabe forandringer i den sociale rangorden. Når det gælder moralske områder, har den kristne været og bør stadigvæk være involveret i lovmæssigt at fremme de former for sociale forandringer, der giver udtryk for Jesu lære og værdinormer. Hvordan dette bør gøres, afhænger af mange faktorer; men det at være en loyal og tro samfundsborger betyder ikke automatisk, at en kristen ikke kan eller bør forsøge at være med til at forbedre samfundet.

Til at tænke over

Læs 3 Mos 19,18 og Matt 22,39. Hvordan kan buddet om at elske vores næste som os selv indbefatte det at arbejde for ændringer i samfundet, hvis disse forandringer kunne gøre tilværelsen bedre og mere retfærdig for vores næste?

FREDAG

21. APRIL 2017

Til videre studium · Ellen White, Mod en bedre fremtid, ”Den forestående kamp“, s. 470-479; ”Det sikre værn“, s. 480-487; ”Trængselstiden“, s. 496-513 Ellen White talte for, at syvendedags adventister bør være gode samfundsborgere og adlyde landets love. Hun bad endda folk om ikke åbenlyst at være ulydige mod lokale søndagslove. Selv om de helligholdt Guds sabbat, behøvede de ikke forsætligt at overtræde love, der forbød søndagsarbejde. Men i et enkelt tilfælde anbefalede hun helt klart, at adventister ikke skulle overholde loven. Hvis en slave var undsluppet fra sin herre, krævede loven, at denne slave skulle returneres til sin herre. ”Når menneskers love er i strid med Guds lov, skal vi adlyde Guds lov, uanset hvad følgerne måtte blive. Den lov i vores land, der forlanger, at vi afleverer en slave til hans herre, skal vi ikke adlyde, og vi må tage følgerne af at overtræde denne lov. En slave er intet menneskes ejendom. Gud er hans rette ejer, og mennesker har ikke ret til at tage Guds ejendom i sin hånd og påstå, at det tilhører ham.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 1. bind, s. 201-202). Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft jeres svar til spørgsmålet i mandagsafsnittet om, hvorvidt kristne aldrig skal forsvare deres rettigheder. Mens I drøfter det, tænk da også over, hvad vores rettigheder egentlig er. 2. Find eksempler på kristne, der har haft så stor positiv indflydelse, at det har ført til gavnlige forandringer i samfundet. 3. Find eksempler, hvor kristne har været tavse om de negative sider i samfundet og til og med støttet dem. Hvad kan vi lære af det? 4. 1 Pet 2,17 siger: ”Ær kongen!“ Kongen eller kejseren på det tidspunkt var sandsynligvis Nero, som overgik mange ledere i korruption og grusomhed. Hvilket budskab er der i dette vers for os i dag? Hvordan kan det, Peter skrev i begyndelsen af verset – ”Ær alle“ – hjælpe os til bedre at forstå, hvad han sagde? 5. Læs 1 Pet 2,21-25 i klassen. Hvordan er evangeliet sammenfattet i disse vers? Hvilket håb giver de os? Hvad kalder de os til at gøre? Hvor gode er vi til at følge det, der siges til os i disse vers?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 22. APRIL 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Politiske skikkelser som Gandhi og Martin Luther King Jr. har været inspireret af Jesus i deres protestbevægelser. - Få en person fra klassen til kort at give en oversigt over Martin Luther Kings indsats. - Drøft ligheder og forskelle mellem MLK’s synspunkter og virke og Jesus. • Bed en person fra klassen forberede en oversigt over slaveri i verden i det 21. århundrede!

Uddybende Spørgsmål

• Tænk over forskellige konkrete regeringer i historien, især de mere ekstreme, som nazismen/Hitler, Stalinisme, apartheid i Sydafrika osv. - Skal vi som kristne altid adlyde regeringsmagten? Hvis det ikke er tilfældet, hvor går grænsen, hvordan skal vi fastsætte den – og hvem skal afgøre, hvornår evt. civil ulydighed er acceptabel? - Kunne du forestille dig områder eller situationer i dag, hvor du i Danmark ville finde det kristeligt korrekt eller ligefrem nødvendigt at være ”civil ulydig“? • Tænk over modsætningen mellem den oprindelige eller ideelle kristne kirke og det menneskeskabte samfund: i kirken er alle et i Jesus (Gal 3,26-28), den største skal være alles tjener (eller slave), og i stedet for at stræbe efter magt og position skal man i ydmyghed søge andres velfærd. - Synes du, at kristne har fulgt dette ideal? - Hvordan tror du, at ikke-kristne i det romerske samfund betragtede sådanne kristne idealer? • Den tyske præst Martin Niemöller (1892-1984), som levede under nazismens tredje rige i Tyskland, skrev flere versioner af følgende korte digt: ”Først kom de efter kommunisterne; men jeg sagde ingenting – for jeg var ikke socialist. Så kom de efter jøderne; men jeg sagde ingenting – for jeg var ikke jøde. Til sidst kom de efter mig – og der var ingen tilbage, som kunne tale min sag.“ - Er der områder i dagens samfund, hvor vi, netop fordi vi er kristne, bør udtale os for at forsvare mennesker i nød? 43

DIALOG

Mødet med dagligdagen

TIL SABBATTEN | 22. APRIL 2017

• Er der slaver i dag? Kan/skal vi som kristne/adventister gøre noget for at bekæmpe slaveri?

Personligt kristenliv

• Bed Gud om hjælp til ikke at vurdere og behandle mennesker bare i lyset af position eller social rang, men først og fremmest som mennesker, for hvem Jesus gav sit liv.

Baggrund

Pax Romana betyder ”den romerske fred“ og er en betegnelse for den på mange måder enestående periode med fred inden for Romerrigets grænser gennem et par århundreder fra kejser Augustus’ regeringstid. De kristne nød godt af denne fred og den orden, som romermagten opretholdt (jf. Rom 13,1-4). Men denne fred var også baseret på en ufattelig rangdeling og udnyttelse af mennesker gennem fx slaveri – og på en opfattelse af magt og krigsførelse, der var i direkte modstrid med det kristne budskab. Så selv om de kristne blev opfordret til at leve et stille liv i lydighed mod myndighederne, var selve deres eksistens som alternativt samfund og det budskab om menneskeligt fællesskab, de forkyndte, samfundsomvæltende. Og de romerske myndigheder var udmærket klar over det; derfor blev kristne regnet for fjender af imperiet og forfulgt. • Historisk set blev det den kristne kirke, som endte med at sætte en stopper for slaveri i det romerske rige. • “Kristelige“, vestlige magter genoplivede slaveriet århundreder senere, og kun ved hjælp af en vældig indsats fra specielt metodistiske kræfter i Storbritannien blev slaveriet officielt langsomt ophævet i løbet af det attende og det nittende århundrede

NOTER

TIL SABBATTEN | 22. APRIL 2017

5 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 29. APRIL 2017

At leve for Gud ”For Herrens øjne hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp. Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt“ (1 Pet 3,12). De bibelske forfattere var godt klar over menneskenes synd. Hvordan kunne de andet? Verden er fuld af synd. Desuden var de også godt klar over deres egen synd (se 1 Tim 1,15). De vidste også godt, hvor alvorlig synd er; for se, hvad der skulle til for at løse syndens problem – Jesu død på korset. Så dyb og omfattende er syndens virkelighed. Men de bibelske forfattere var også i høj grad klar over, hvordan Kristi kraft kan forandre menneskers liv og gøre os til et nyt folk for ham. I denne uge fortsætter Peter i samme bane: det nye liv, som en kristen vil leve i Kristus efter at have givet sig selv til ham og er blevet døbt. Forandringen vil faktisk være så stor, at andre vil lægge mærke til den. Peter siger ikke, at denne forandring altid vil være let; han taler faktisk om behovet for at gennemgå legemlig lidelse (1 Pet 4,1) for at opnå den sejr, vi er blevet lovet. Peter fortsætter et tema, der gennemsyrer hele Bibelen: den virkelighed, kærlighed udgør i en persons liv, der tror på Jesus. ”Kærlighed,“ skriver han, ”skjuler mange synder“ (1 Pet 4,8). Når vi har kærlighed, og når vi tilgiver, genspejler vi, hvad Jesus har gjort og bliver ved med at gøre for os.

Ugens tekster

· · · · · ·

1 Pet 3,8-12 Gal 2,20 1 Pet 4,1-2 Rom 6,1-11 1 Pet 4,3-11 2 Sam 11,4

SØNDAG

23. APRIL 2017

Lev ”i enighed“ 1 Pet 3,8-12

Hvad siger Peter om, hvordan de kristne bør leve? Hvad gentager han, som han allerede skrev i 1 Pet 2,20-21? Peter starter med at sige til dem, at de skal leve ”i enighed“ (homophrones). Han taler ikke om at være ensrettet i den forstand, at alle skal tænke, gøre og tro nøjagtigt det samme. Vi finder det bedste eksempel på dette i 1 Kor 12,1-26. Paulus forklarer her, at et legeme består af forskellige dele. Der er fx hænder og øjne, men tilsammen danner alle lemmerne en enhed, som er legemet. På samme måde består kirken også af enkeltpersoner med forskellige åndelige gaver. De arbejder og fungerer sammen for at danne et enigt fællesskab. En sådan enighed er selvfølgelig ikke altid let at opnå. Det har den kristne kirkes historie desværre alt for tydeligt vist. Peter anbefaler, at de troende skal leve i enighed, og han fortæller, hvordan dette kristne ideal bør komme til udtryk. De kristne skal fx vise medfølelse (1 Pet 3,8). Medfølelse betyder, at når en kristen lider, lider de andre sammen med ham; når en kristen glæder sig, vil de andre glæde sig sammen med vedkommende (sml. med 1 Kor 12,26). Medfølelse gør os i stand til at se tilværelsen ud fra de andres synsvinkel, noget der er vigtigt for at kunne opnå enighed. Dernæst siger Peter, at vi skal vise broderkærlighed (1 Pet 3,8). Jesus selv sagde, at hans sande disciple kan kendes på, at de elsker hinanden (Joh 13,35). Videre siger Peter, at de kristne vil vise barmhjertighed (1 Pet 3,8). De vil vise omsorg for hinanden i vanskeligheder og nederlag. ”Korsfæst selvet; sæt andre højere end jer selv. På denne måde vil I blive bragt til enhed med Kristus. For øjnene af det himmelske univers og for kirken og verden vil I fremvise det umiskendelige bevis på, at I er Guds sønner og døtre. Gud vil blive herliggjort i det eksempel, I udviser.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 9. bind, s. 188).

Til at tænke over

Hvor ofte følger vi det, Peter her taler om, især den del, der siger: ”Gengæld ikke ondt med ondt“ (1 Pet 3,9)? Hvad er det for en slags død, vores selv må dø, for at vi kan følge denne formaning? Hvordan opnår vi denne død? (Se Gal 2,20.)

MANDAG

24. APRIL 2017

Legemlig lidelse Ja, Jesus døde for vores synd, og vi finder vores håb om frelse alene i ham, i hans retfærdighed, som dækker os og gør, at vi regnes for retfærdige i Guds øjne. På grund af Jesus bliver du ”betragtet af Gud, akkurat som om du ikke havde syndet.“ (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 69). Men Guds nåde ender ikke med kun en udtalelse, en erklæring om, at din synd er tilgivet. Gud giver også kraft til at sejre over synd. 1 Pet 3,18.21 1 Pet 4,1-2 Rom 6,1-11

Hvilken forbindelse er der mellem lidelse og sejr over synd?

I 1 Pet 3,18 er der et lille græsk ord, der understreger, hvor omfattende Jesu offer er. Det er ordet hapax, som betyder ”en gang for alle.“ Peter bruger hapax for at understrege, hvor omfattende Jesu lidelse og død for vores skyld er. Udtrykket ”Da nu“ i 1 Pet 4,1 forbinder 1 Pet 4,1-2 med det, der lige er sagt i 1 Pet 3,18-22. I disse tidligere vers siger Peter, at Kristus led for vores synd, så han kan føre os til Gud (1 Pet 3,18), og at der er en ”dåb, som nu frelser“ (1 Pet 3,21). Dåben er måske derfor den bedste baggrund for at forstå Peters ord, når han siger: ”For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden“ (1 Pet 4,1). Gennem dåben tager den kristne del i Jesu lidelse, død og opstandelse; den kristne har valgt ”ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje“ (1 Pet 4,2). Dette kan kun opnås ved en daglig overgivelse af selvet til Gud og ved at ”korsfæste … kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne“ (Gal 5,24). Paulus siger i Rom 6,1-11, at den kristne ved dåben bliver forenet med Jesus i hans død og opstandelse. Ved dåben dør vi fra synden. Og nu må vi gøre denne død fra synd til en virkelighed i vores liv. Paulus’ ord: ”Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus“ (Rom 6,11) giver os hemmeligheden til et kristent liv. Til at tænke over

Hvornår oplevede du sidst at lide legemligt i din kamp imod synd? Hvad fortæller dit svar om dit kristenliv?

TIRSDAG

25. APRIL 2017

Født på ny I Kristus har vi et nyt liv, en ny begyndelse. Vi er født på ny. Hvis dette betyder noget, især for dem, der tog imod Kristus, efter at de var blevet voksne, må det betyde, at de vil leve på en anden måde, end før de tog imod ham. Hvem af os har ikke hørt utrolige beretninger om mennesker, der var i verden og oplevede en gennemgribende forvandling på grund af Jesus og hans frelsende nåde? Efter at have talt om at dø fra selvet og om det nye liv, vi har i Jesus, idet vi er blevet døbt til hans død og opstandelse, går Peter videre med at tale om de forandringer, vi vil erfare. 1 Pet 4,3-6

Hvilke forandringer vil ske i et menneskes liv, og hvordan vil andre reagere på disse forandringer? Peter benytter tre udtryk, der har forbindelse med overdreven brug af alkohol: ”svir, vilde fester, drikkelag“. Når man bliver kristen, ophører denne form for fester. Ifølge Peter burde den forandring, en kristen erfarer, være så stor, at alle ens tidligere bekendte vil ”undre sig“ over, at man ikke længere tager del i den slags udsvævelser (1 Pet 4,4). Her kan vi se en anledning til at vidne for ikke-troende uden at prædike. Et gudfrygtigt liv kan være et større vidnesbyrd end alle verdens prædikener. Hvad siger Peter i denne tekst om dom? Ligesom andre steder i Bibelen (Joh 5,29; 2 Kor 5,10; Hebr 9,27) gør Peter det klart, at der en dag vil komme en dom over det, der gøres efter ”de menneskelige lyster“ (1 Pet 4,2). Når Peter taler om, at evangeliet blev ”forkyndt også for døde“ (1 Pet 4,6), siger han, at selv i fortiden havde mennesker, der nu er døde, en mulighed, mens de levede for at lære Guds frelse og nåde at kende. Derfor kan Gud også dømme dem med retfærdighed.

Til at tænke over

Hvor stor forskel er der på dit liv nu, hvor du tror på Jesus, i forhold til tidligere? Hvilken forskel har Jesus gjort i dit liv?

ONSDAG

26. APRIL 2017

Kødets synder I sin liste over ting, mennesker havde gjort, før de blev omvendt, men nu er holdt op med, efter at de kom til Kristus, taler Peter også om, hvad man kan kalde ”seksuel synd“. 1 Pet 4,3

Hvad omtaler Peter ellers i dette vers? To af ordene har en direkte seksuel sammenhæng: ”udsvævelser“ (aselgia, som betyder ”sanselighed“) og ”begær“ (epithumia, som betyder ”lyst“ eller ”begær“). Det er så let for en kristen at komme til at give et forkert indtryk af seksualitet. Bibelen er ikke imod sex. Tvært imod, Gud skabte sex og gav seksualitet som en stor velsignelse til menneskene. Der var seksualitet i Edens have, lige fra begyndelsen. ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke“ (1 Mos 2,24-25). Det var ment som en af hovedingredienserne i det, der skulle sammenkæde mand og hustru i en livsvarig forpligtelse, der danner den bedste baggrund for børns opvækst. Denne nærhed og intimitet ville være et spejlbillede af, hvad Gud også ønsker at have med sit folk (se Jer 3; Ez 16; Hos 1-3). På sin rette plads, mellem en mand og en kvinde i ægteskabet, er sex en stor velsignelse. Men i forkert sammenhæng på forkert sted kan det være en af de mest ødelæggende kræfter i verden. De ødelæggende konsekvenser af disse synder her og nu overgår langt al menneskelig beregning. Hvem af os kender ikke til ødelagte menneskeliv på grund af misbrug af denne fantastiske gave?

2 Sam 11,4 1 Kor 5,1 1 Mos 19,5 1 Kor 10,8

Hvad har disse tekster tilfælles?

Vi har selvfølgelig ikke brug for Bibelen for at være klar over den smerte og lidelse, disse former for synd har ført til. Men vi må også være forsigtige. Ja, denne slags synder kan have store negative konsekvenser for mennesker, og samfundet har en tendens til at se ned på dem. Men synd er synd, og Kristi død dækker også seksuel synd. Som en kristen bør du sikre dig, især på dette følsomme område, at du ”først [tager] bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje“ (Luk 6,42). 50

TORSDAG

27. APRIL 2017

Kærligheden skjuler alt Selv på Peters tid levede de kristne med en forventning om, at Jesus snart skulle komme igen og den nuværende verden forgå. Vi ved det; for i 1 Pet 4,7 skriver han: ”Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede.“ Vær med andre ord rede for verdens ende. For hver eneste af os sker ”enden“ i virkeligheden kun et øjeblik efter, at vi dør. Vi lukker vores øjne i døden, og enten der går tusind år eller kun nogle få dage, vil det næste vi oplever være Jesu genkomst og verdens afslutning. 1 Pet 4,7-11

Hvordan bør vi som kristne leve, da nu ”alle tings ende er nær“? Ud over at være besindige og årvågne, så vi kan bede, skal de kristne ”først og fremmest … holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder“ (1 Pet 4,8). Hvad betyder det? Hvordan skjuler kærlighed synd? En nøgle til svaret finder vi i den tekst, Peter citerer fra i Ordsp 10,12, som siger: ”Had vækker splid, kærlighed skjuler alle overtrædelser.“ Når vi elsker hinanden, har vi lettere ved at tilgive dem, der sårer eller forbryder sig imod os. Kristi kærlighed fører til, at han tilgiver os; vores kærlighed burde føre til, at vi tilgiver andre. Hvor kærlighed hersker, vil små forsyndelser, ja til og med større forsyndelser, lettere blive overset og glemt. Peter udtrykte den samme tanke, som både Jesus og Paulus gjorde, da de sagde, at hele loven kunne sammenfattes i buddene om at elske Gud af hele vores hjerte og vores næste som os selv (Matt 22,34-39; Rom 13,8-10). Peter formaner også de kristne til at vise gæstfrihed. Måske er Jesu genkomst nær; men de kristne bør ikke trække sig ud af sociale relationer af den grund. Og til sidst formaner Peter, at når de kristne taler, må de gøre det som dem, der taler Guds ord. Med andre ord kræver tidens alvor, at vi kommunikerer alvorligt om åndelige sandheder.

Til at tænke over

”Kærlighed skjuler alle overtrædelser.“ Hvem har syndet imod dig? Hvordan kan du vise den nødvendige kærlighed, så den synd kan ”skjules“? Hvorfor vil det være en fordel for dig selv at gøre det?

FREDAG

28. APRIL 2017

Til videre studium ”Tålmodig og venlig kærlighed vil ikke forstørre et fejltrin, så den bliver til en utilgivelig forseelse, ej heller vil den gøre et stort nummer ud af andres fejl. Skriften lærer tydeligt, at de fejlende skal behandles med overbærenhed og hensynsfuldhed. Hvis den rette kurs følges, kan det tilsyneladende hårde hjerte måske vindes for Kristus. Jesu kærlighed skjuler mange synder. Hans nåde fører aldrig til, at man afslører andres fejl, med mindre det er absolut nødvendigt.“ (Ellen White, Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 267). Tænk fx på Jesus og kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud (Joh 8,1-11). Normalt betragter vi denne, som en beretning om Kristi nåde mod en syndig kvinde, og det er rigtigt. Men der er også et dybere element i beretningen. I sin konfrontation med de religiøse ledere, der bragte kvinden til ham, skrev Jesus ”deres livs skjulte synder.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 333). Hvorfor gjorde han det i støvet, hvor ordene på et øjeblik kunne udviskes? Hvorfor anklagede han dem ikke åbenlyst og lod alle vide, hvad han vidste om hver af deres synder? I stedet viste Jesus, at han kendte deres hykleri og ondskab, men han ønskede ikke at udstille dem over for de andre. Måske var dette Jesu egen måde at række ud til disse mænd og give dem en mulighed for alligevel at blive frelst. Hvilken lærdom for os, når vi har brug for at konfrontere dem, der har syndet. Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft spørgsmålet om enhed i modsætning til ensartethed. Er der områder, hvor vi har brug for at have fuldstændig enighed i tanke for at kunne fungere som kirke? Hvilke områder kan det være, og hvordan kan vi opnå denne enhed? Hvor er der modsat områder, hvor meningsforskelle ikke er skadelig, men faktisk kan være gavnlig? 2. Hvad har du selv erfaret mht. ideen om ”legemlig lidelse“ for at ophøre med synd? Hvad betyder det? Betyder Guds forvandlende kraft i vores liv automatisk, at vi ikke erfarer legemlig lidelse? Hvorfor eller hvorfor ikke? 3. Tænk over den ødelæggelse, alkohol har været årsag til i mange menneskers liv. Hvad kan vi som en kirke gøre for at hjælpe andre til at se faren i denne rusgift? Hvad kan vi gøre for, at vores unge bliver klar over, hvilken stor fejltagelse det er at eksperimentere med noget, der kan volde så stor skade?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. APRIL 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• I denne sektion af sit brev giver Peter en lang række råd om kristen livsførelse. Prøv at se, hvor mange af disse råd du/I kan finde i nogle af Jesu udtalelser i evangelierne. • Hvor mange af Peters råd drejer sig om, hvordan vi skal leve i forholdet til andre? Hvor mange drejer sig om doktriner og kristen troslære? • I 1 Peter 4,7-11 giver Peter råd i anledning af, at verden går sin undergang i møde. - Prøv at lave en liste over de råd, han giver mht. til vores livsførelse. - Tænk for hvert enkelt af disse råd over, hvilken særlig tilknytning de har til den sidste tid i jordens historie, lige før Jesu genkomst. Drøft i klassen denne forbindelse mellem endens tid og vores praktiske, kristne liv.

Uddybende Spørgsmål

• Peter opfordrer de kristne til enhed/enighed. - Skriv hver især i klassen fire trospunkter ned, hvor I mener, at alle i menigheden bør være enige! - Skriv dernæst fire emner ned, som I vil acceptere, at medlemmer er uenige om. - Sammenlign jeres lister. Drøft, hvilke zoner der er hvide, sorte eller grå! Hvad bør vi være enige om? Hvor er det ligegyldigt? • Tænk over enighed og uenighed? Kan der være noget sundt i, at en gruppe kristne har et fællesskab, hvor de er uenige? Hvornår kan det skabe problemer? • Hvad er mest afgørende som karakteristik af den kristne menighed: troslæren eller livsformen? - Tænk over, hvordan troens indhold kan påvirke den måde, jeg lever på i forhold til mine medmennesker. Find eksempler sammen.

Mødet med dagligdagen

• Kan forandringen i en omvendt kristens liv altid ses? - Består den i ydre faktorer, som påklædning og lignende? • Find 5-7 eksempler fra denne uges dagligdag, hvor du har haft 53

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. APRIL 2017

mulighed for at virkeliggøre nogle af Peters konkrete råd, fx vedrørende gæstfrihed, venlighed, overbærenhed osv. Personligt kristenliv

NOTER

• Har du oplevet et før og nu i dit liv?

NOTER

TIL SABBATTEN | 29. APRIL 2017

6 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 6. MAJ 2017

At lide for Kristus ”Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor“ (1 Pet 2,21). Fra historien om de kristne i de første par århundreder er vi godt klar over den forfølgelse, de blev udsat for. Bibelen selv, især Apostlenes Gerninger, giver os glimt af, hvad der ventede kirken. Det er også tydeligt, at forfølgelse, og den lidelse, den fører med sig, er en del af virkeligheden for de kristne, Peter skriver til. I det første kapitel kommenterer Peter, at ”I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares“ (1 Pet 1,6-7). Og helt til sidst i brevet taler han igen om det samme: ”Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer“ (1 Pet 5,10). I dette korte brev handler ikke mindre end tre lange afsnit om, at læserne må lide for Kristus (1 Pet 2,18-25; 3,13-21; 4,12-19). Der er ingen tvivl om, at den lidelse, der er forårsaget af forfølgelse, er et hovedtema i Første Petersbrev, og det skal vi se nærmere på i denne uge.

Ugens tekster

· · · · ·

1 Pet 1,6; 3,13-22 2 Tim 3,12 1 Pet 4,12-14 Åb 12,17 1 Pet 4,17-19

SØNDAG

30. APRIL 2017

De tidlige kristnes forfølgelse 1 Pet 1,6; 5,10

Hvad taler Peter om, og hvilken reaktion opfordrer han sine læsere til at have til det, de møder? I de første århundreder kunne det føre til en frygtelig død, hvis man var kristen. Et brev skrevet til den romerske kejser Trajan viser, hvor ustabil de første kristnes sikkerhed var. Brevet var fra Plinius, som på det tidspunkt var landshøvding i Pontus og Bitynien (111-113 e.Kr.), to af de områder, der omtales i 1 Pet 1,1. Plinius havde skrevet til Trajan om vejledning til, hvad han skulle gøre med mennesker, der blev anklaget for at være kristne. Han forklarede, at han havde henrettet dem, der påstod at være kristne. Nogle sagde, at selv om de tidligere havde været kristne, var de det ikke længere. Plinius tillod dem at bevise deres uskyldig ved at pålægge dem at ofte røgelse til statuer af Trajan og andre guder og ved at forbande Jesus. Tilbedelse af en levende kejser var ikke almindelig i Rom; men i den østlige del af Romerriget, som Første Petersbrev blev sendt til, tillod kejserne det og opmuntrede til opførelsen af templer for dem selv. Nogle af disse templer havde deres egne præster og altre, hvor der blev foretaget ofringer. Når Plinius fik de kristne til at vise deres troskab over for Romerriget ved at ofre røgelse og tilbede en statue af kejseren, fulgte han en langvarig praksis i Lilleasien. Der var tidspunkter i det første århundrede, hvor de kristne var i stor fare blot ved at være kristne. Dette var især tilfældet under kejser Nero (54-68 e.Kr.) og Domitian (81-96 e.Kr.). Men den forfølgelse, vi læser om i Første Petersbrev, er mere lokal. Der er ikke mange specifikke eksempler i brevet på den forfølgelse, Peter taler om i sit brev; men måske indbefattede de falske anklager (1 Pet 2,12), skældsord og hån (1 Pet 3,9; 4,14). Selv om det var store prøvelser, ser det ikke ud til, at de førte til omfattende fængslinger eller død, i hvert fald ikke på dette tidspunkt. Men at leve som en kristen placerede alligevel de troende i konflikt med vigtige sider ved samfundet i det første århundrede, og de kunne komme til at lide på grund af deres tro. Så Peter behandlede en alvorlig sag, da han skrev sit første brev.

MANDAG

1. MAJ 2017

Lidelse og Kristi eksempel 1 Pet 3,13-22

Hvad skulle de kristnes reaktion være over for dem, der kom til at påføre dem lidelse på grund af deres tro? Hvilken forbindelse er der mellem Jesu lidelser og de lidelser, de kristne udsættes for på grund af deres tro? Når Peter siger: ”Skulle I også komme til at lide for retfærdigheden, er I salige“ (1 Pet 3,14), gentager han Jesu ord: ”Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed“ (Matt 5,10). Dernæst siger han, at de kristne ikke skal frygte for dem, der angriber dem, men at de skal hellige Herren Kristus i deres hjerte (1 Pet 3,15). Denne bekræftelse af Jesus i deres hjerte vil hjælpe dem til at fjerne frygten for dem, der anklager dem. Og så foreslår han, at de kristne altid skal være i stand til at forklare det håb, de har, men at gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt (1 Pet 3,15-16). Peter insisterer på, at de kristne skal sikre sig, at de ikke giver andre grund til at anklage dem. De skal have en god samvittighed (1 Pet 3,16). Dette er vigtigt, for dermed bliver de, der bagtaler de kristne, gjort til skamme på grund af deres gode livsførelse i Kristus. Der er absolut ingen fortjeneste ved at lide for at gøre det onde (1 Pet 3,17). Men det gør en stor forskel at lide for det gode og for at gøre det rigtige. ”For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde“ (1 Pet 3,17). Peter bruger dernæst Jesus som eksempel. Kristus selv led for sin retfærdighed; hans livs hellighed og renhed var en stadig irettesættelse af dem, der hadede ham. Hvis nogen har lidt for at gøre det gode og ikke det onde, var det Jesus. Hans lidelse førte også til det eneste, der kan frelse. Han døde i synderes sted, ”som retfærdig led han for uretfærdiges skyld,“ (1 Pet 3,18), for at de, der tror på ham, kan have løftet om evigt liv.

Til at tænke over

Har du nogen sinde lidt, ikke fordi du gjorde noget forkert, men fordi du gjorde det rigtige? Hvad oplevede du, og hvad lærte du om, hvad det vil sige at være en kristen og genspejle Kristi karakter?

TIRSDAG

2. MAJ 2017

En ildprøve 1 Pet 4,12-14

Hvorfor siger Peter, at de ikke skal undre sig over deres lidelser? Se også 2 Tim 3,12; Joh 15,18. Peter fastslår, at når man lider, fordi man er en kristen, har man del i Kristi lidelser. Det er ikke noget, der bør overraske os. Tvært imod; som Paulus skriver: ”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus“ (2 Tim 3,12). Jesus selv advarede sine efterfølgere om, hvad de skulle udsættes for: ”Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden“ (Matt 24,9-10). Ifølge Ellen White: ”Sådan vil det være for alle, der lever et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus. Forfølgelse og ydmygelse venter alle, som er fyldt med Kristi Ånd. Forfølgelsernes art ændres med tiderne, men princippet – den ånd, der ligger bag – er den samme, som har myrdet Herrens udvalgte siden Abels dage.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 576).

Åb 12,17

Hvad siger dette vers om forfølgelsens virkelighed for de kristne i de sidste tider? Der er ingen tvivl om, at forfølgelse kan være en altid tilstedeværende virkelighed for den kristne. Dette er, hvad Peter skriver om i sin advarsel til læserne om den ”ildprøve“, de var ude for. Ild er et godt billede. Ild kan være ødelæggende, men kan også fjerne alle urenheder. Det kommer an på, hvad der udsættes for ilden. Huse ødelægges af ild; sølv og guld renses af den. Selv om vi aldrig bevidst skal fremkalde forfølgelse, kan Gud skabe noget godt ud af den. Derfor siger Peter til sine læsere (og os): Ja, forfølgelse er ondt, men lad være med at miste modet på grund af det, som om det var noget, der var uventet. Gå fremad i tro.

Til at tænke over

Hvad kan vi gøre for at opløfte, opmuntre og hjælpe dem, der lider på grund af deres tro?

ONSDAG

3. MAJ 2017

Dom og Guds folk Sammenlign 1 Pet 4,17-19 med Es 10,11-12 og Mal 3,1-6. Hvilket fælles budskab er der i disse tekster? Alle disse tekster viser os, at dommen begynder med Guds folk. Peter forbinder til og med sine læseres lidelser med Guds dom. I hans øjne kan den lidelse, hans kristne læsere udsættes for, være intet mindre end Guds dom, der begynder med Guds eget folk. ”Derfor skal de, der efter Guds vilje må lide, stadig gøre det gode og overlade deres sjæl til den trofaste skaber“ (1 Pet 4,19). Luk 18,1-8

Hvordan hjælper dette tekstafsnit os til at forstå Guds dom? På Bibelens tid var dom i reglen noget, man ønskede stærkt. Billedet af den fattige enke i Luk 18,1-8 fanger den bredere opfattelse af dom. Enken ved, at hun vil vinde sin sag, hvis blot hun kan finde en dommer, der vil påtage sig den. Hun har ikke midler nok eller status til at få sin sag hørt; men til sidst overtaler hun en dommer til at lytte og give hende det, hun fortjener. Som Jesus siger: ”Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat?“ (Luk 18,7). Synden har bragt ondskab ind i verden, og Guds folk ned igennem tiderne har i lang tid ventet på, at Gud skal gøre det hele godt igen. ”Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare“ (Åb 15,4).

Til at tænke over

Tænk over al den ondskab i verden, der ikke er blevet straffet. Hvorfor er tanken om retfærdighed og Guds retfærdige dom så afgørende for os som kristne? Hvilket håb giver det dig, at Gud har lovet, at retfærdigheden vil ske fyldest?

TORSDAG

4. MAJ 2017

Tillid under prøvelser Som vi har set, skrev Peter til kristne, der led for deres tro. Og som kristendommens historie har vist, blev det kun værre, i hvert fald for en tid. I de efterfølgende år fandt mange kristne utvivlsomt stor trøst og hjælp i det, Peter skrev. Og det samme sker helt sikkert også i dag. Hvorfor er der lidelse? Det er selvfølgelig et ældgammelt spørgsmål. Jobs Bog, en af de første af Bibelens bøger, der blev skrevet, har lidelse som sit hovedtema. Hvis der har været nogen (ud over Jesus), der led, ikke ”som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær“ (1 Pet 4,15), var det Job. Gud selv sagde trods alt om Job: ”Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt“ (Job 1,8). Men se, hvad den stakkels Job alligevel måtte lide, ikke fordi han var ond, men fordi han var god! 1 Pet 5,8 Åb 12,9 Åb 2,10

Hvordan hjælper disse vers os til at finde svar på spørgsmålet om lidelsens oprindelse? Det korte svar er, at vi lider, fordi vi befinder os midt i en stor strid mellem Kristus og Satan. Dette er ikke kun et billede, et symbol på det gode og onde i vores natur. Der findes en virkelig djævel og en virkelig Kristus, der kæmper en virkelig kamp om mennesket.

1 Pet 4,19

Hvordan kan disse ord fra Peter hjælpe os, hvad vi end lige nu kæmper med? Når vi lider, og specielt når vores lidelse ikke er et direkte resultat af vores egne onde gerninger, er det naturligt for os at stille det samme spørgsmål, som Job gang på gang stillede: Hvorfor? Og som det så tit er tilfældet, har vi ikke noget svar. Peter siger, at det eneste, vi kan gøre, selv midt i al lidelse, er at overgiver vores sjæl til ”den trofaste skaber“ og vedblive med at ”gøre det gode“ (1 Pet 4,19).

Til at tænke over

Hvorfor er det så vigtigt for os personligt at kende Guds karakter, hans godhed og hans kærlighed, især når vi oplever lidelser? Hvordan kan vi alle lære at kende Gud og hans kærlighed bedre?

FREDAG

5. MAJ 2017

Til videre studium I søndagsafsnittet talte vi om de forfølgelser, de kristne blev udsat for. Her er et større uddrag fra det brev, der blev skrevet til kejseren om, hvad de kristne led i de første århundreder: ”… den metode, jeg har set brugt over for dem, der over for mig er blevet angivet som kristne, er denne: jeg forhørte dem om, hvorvidt de var kristne; hvis de bekendte sig til at være det, gentog jeg spørgsmålet to gange mere og tilføjede truslen om henrettelse; hvis de stadigvæk holdt fast, befalede jeg at de blev henrettet. Uanset, hvad deres tro måtte bestå i, kunne jeg i det mindste sikre mig, at deres stædige fastholdelse og ubøjelige genstridighed fortjente straf. De, som benægtede, at de var eller havde været kristne, fandt jeg det passende at frifinde. Det var dem, som efter mig gentog en påkaldelse af guderne og ofrede tilbedelse sammen med vin og røgelse til Jeres billede, som jeg havde befalet at blive bragt for netop denne hensigt, sammen med gudebillederne, og som til sidst forbandede Kristus. Det siges, at de, som virkelig er kristne, ikke kan tvinges til at udføre disse handlinger. Andre, som blev nævnt af denne angiver, bekendte sig til at begynde med som kristne for derefter at benægte det; det er rigtigt, at de havde haft denne overbevisning, men havde fraveget den, nogle for tre år siden, andre mange år tidligere, nogle få så meget som for fem og tyve år siden. De tilbad alle Jeres statue og gudebillederne og forbandede Kristus.“ Plinius’ Breve (London: William Heinemann, 1915), bog 10:96, bind 2, s. 401-403. Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad var det største problem, de kristne mødte i brevet herover, og hvilke paralleller er der til det, der vil ske i de sidste tider, som det åbenbares i den tredje engels budskab i Åb 14,9-12? Hvad fortæller det om nogle af de grundlæggende spørgsmål i den store strid? 2. ”De, der ærer Guds lov, er blevet beskyldt for at nedkalde straffedomme over verden, og de bliver anset for at være skyld i de frygtelige naturkatastrofer og den strid og blodsudgydelse, som fylder jorden med sorg og smerte. Den virkning, den sidste, endelige advarsel havde, har vakt de gudløses raseri. Deres vrede er optændt mod alle, der har taget imod budskabet, og Satan puster til hadets og forfølgelsens flammer.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 497). Hvordan kan vi være parate til at møde modgang, uanset hvornår det vil ske, og hvilken form angrebet på vores tro måtte have? Hvad er nøglen til at være parat?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 6. MAJ 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Prøv at forberede en oversigt til klassen over moderne forfølgelser af kristne, fra Stalintidens Sovjetunion til nutidens massakrer på kristne i visse muslimske lande. • Hvad er forskellen på de angreb, Guds folk blev udsat for på Det Gamle Testamentes tid, og forfølgelserne af de første kristne i Romerriget? • Til tider lader Gud forfølgelse ramme sit folk, fordi de er en del af en renselses- eller lutringsproces, hvor en rest bliver tilbage, og dommen derefter vender sig mod de fjender, der har forfulgt Guds folk. Dette mønster er især tydeligt i Det Gamle Testamente og genbruges ikke mindst i Åbenbaringens Bog. - Prøv evt. i klassen at finde eksempler fra Det Gamle Testamente på dette mønster, hvor Guds folk renses og lutres i en domshandling, som derefter vender sig mod fjenden, fx Assyrien eller Babylon.

Uddybende spørgsmål

• Hvordan reagerer du/I, hvis et menneske med en anden tro, fx en muslim, chikaneres på arbejdspladsen eller i skolen på grund af sin tro? - Skal vi værne om andre menneskers frihed, også selv om deres tro er helt forskellig fra vores? • Mennesker, der på et eller andet område tydeligt er anderledes, er altid i risiko for at blive mobbet eller til og med forfulgt, ikke mindst i krisesituationer i et samfund. - Hvad er forskellen på at blive udsat for hån, simpelthen fordi man er anderledes, og at blive forfulgt, fordi man er kristen? - Er al lidelse det samme som ”at lide med Kristus“? - Er man en dårlig kristen, hvis man ikke bliver forfulgt eller chikaneret? • Er vi som adventister i dagens Danmark for ivrige efter at blive accepteret af andre, så vi ikke markerer vores tro tydeligt nok, eller er det klogt og korrekt at understrege, hvad vi er fælles med andre mennesker om?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 6. MAJ 2017

Mødet med dagligdagen

• Drøft disse spørgsmål i klassen: - Har du været i situationer, hvor du føler, at andre mennesker ikke bryder sig om dig, simpelthen fordi du er kristen? - Har du omvendt oplevet, at ikke troende har udtrykt respekt for dig, netop fordi du har en overbevisning? · Kan du gøre noget for at modvirke evt. uvilje fra andre mod din tro? Fx undgå unødige konflikter?

Personligt kristenliv

• Sæt på din bedeliste mennesker, som du møder, hvis tro er anderledes end andres, og som derfor lettere udsættes for chikane.

Baggrund

Der var to kendte romere med navnet Plinius, den ældre og den yngre. Plinius den Ældre var admiral og døde i forbindelse med Vesuvs vulkanudbrud i år 79 e.Kr., fordi han ville undersøge, hvad der skete og kom for tæt på giftskyerne fra vulkanen. Hans søn, Plinius den Yngre, er den guvernør, som omtales i lektien, og som brevvekslede med kejseren i Rom om sin undersøgelse af de kristne. Blandt de mennesker, han udspurgte, var der blandt andet kristne præster, heraf to kvindelige præster, der i overensstemmelse med tidens syn på kvinder blev tortureret under forhør for at sikre, at de talte sandt – uden tortur ville man ikke normalt forvente sandheden fra en kvinde! Selv om denne lokale forfølgelse historisk ikke satte voldsomme spor, fortæller den alligevel meget om de vilkår, de kristne levede under. Plinus var guvernør i Bitynien tidligt i det andet århundrede, hans breve er skrevet omkring år 115. Indtil det jødiske oprør i år 66-73 søgte de kristne ofte beskyttelse som en jødisk religion, fordi jøder havde særlige privilegier og rettigheder i forbindelse med udøvelsen af deres tro. Efter oprøret forsvandt disse rettigheder, og de kristne stod som en ikke godkendt religion uden nogen formel beskyttelse i Romerriget.

NOTER

TIL SABBATTEN | 6. MAJ 2017

7 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 13. MAJ 2017

Den tjenende leder ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer“ (1 Pet 5,7). Studier om kirker, der har fremgang, lægger altid vægt på betydningen af effektive ledere. En sådan ledelse henter sine visioner hos Gud og hans ord og giver mulighed for alle i forsamlingen til at bruge deres åndelige gaver i udførelsen af missionsbefalingen. Men kirkelig ledelse er yderst krævende. Frivillige, som ofte giver deres tid, selv om de i forvejen har meget travlt, er de personer, som i det store og hele får menighederne til at fungere. Medlemmer kan ”stemme med deres fødder“ ved at udeblive, hvis der sker noget, de ikke kan støtte. En effektiv leder må desuden også være dybt åndelig. Og vi må ikke glemme, at Peter skriver til menigheder, der oplevede forfølgelse. I sådanne tider er menighedens leder særligt udsat. Hvem er da udrustet til en sådan opgave? I 1 Pet 5,1-10 skriver Peter om kristen ledelse på det lokale menighedsplan. I disse vers skriver han om nogle af de afgørende egenskaber, der er nødvendige for ikke alene lokale ledere, men også for medlemmerne. Hans ord er lige så relevante for os i dag, som de var dengang.

Ugens tekster

· · · · · ·

1 Pet 5,1-10 ApG 6,1-6 Jer 10,21 Matt 20,24-28 Ordsp 3,34 Åb 12,7-9

SØNDAG

7. MAJ 2017

Forstandere i den tidlige kirke ApG 6,1-6 14,23; 15,6 1 Tim 5,17; 1 Pet 5,2

Hvilket indblik giver disse tekster os mht. de udfordringer, den tidlige kirke mødte, og den rolle, dens ledere havde?

Når en stor gruppe mennesker begynder at tro på Gud og tilslutter sig kirken, er det en stor velsignelse fra Gud. Men som den tidlige kirkes erfaringer viser os, kan hurtig vækst skabe problemer. ApG 1-5 viser fx Helligåndens ledelse og mange menneskers omvendelse til kristendommen. ApG 6,1-6 beskriver resultatet: gruppen blev for stor for dens ledere, og der blev brug for at etablere en struktur for at kirkens daglige funktioner kunne udføres. Den sag, der satte de organisatoriske svagheder på spidsen, var klager over diskrimination. Den græsktalende gruppe klagede over, at dens enker blev tilsidesat ved den daglige maduddeling. Som en løsning blev en gruppe på syv mænd specielt udvalgt til at hjælpe de tolv apostle med at styre kirkens resurser. Det er rigtigt, at den tidlige kirke på en særlig måde blev ledt af Helligånden. Men selv da var der brug for at oprette en menighedsstruktur. En af de nøglegrupper af ledere, som der meget tidligt var behov for, var forstanderne, som blev indsat i hver lokal menighed. Paulus og Barnabas indsatte sådanne forstandere som ledere for de nyoprettede grupper af kristne, når de rejste til steder, der endnu ikke havde hørt om Jesus (ApG 14,23). Forstanderne fik mange forskellige roller i den tidlige kristendoms tid. Som ledere i de lokale menigheder måtte de mange gange påtage sig den opgave at undervise nye medlemmer. De prædikede og sørgede for, at de nødvendige opgaver blev udført for at sikre hele menighedens ve og vel (ApG 15,6; 1 Tim 5,17; 1 Pet 5,2). Til at tænke over

Hvordan kan du lære bedre at samarbejde med lederne i din lokale menighed, selv om I måske ikke altid er enige i alt?

MANDAG

8. MAJ 2017

Forstandere 1 Pet 5,1-4

Hvilken holdning skulle ledere vise i deres opgaver som ledere i kirken? Hvordan kan disse principper anvendes på os alle, uanset hvilke roller vi har? Peter begynder sin vejledning til forstandere (ældste) med at henvise til, at han selv er ”medældste“. Dernæst nævner han to ting omkring sig selv: han er et vidne om Jesu lidelser, og han forventer at have ”del i den herlighed, som skal åbenbares.“ Ved at sige det understreger Peter den første egenskab, der bør findes hos en forstander: en forstander (ældste) bør forstå betydningen af, hvad Kristus har lidt for os, og det store håb, han giver os. Peter sammenligner forstanderens opgave med en hyrde, der passer Guds hjord. Ved at sammenligne menigheden med får, antyder han, at ligesom får af og til kan gå deres egne veje, kan menighedens medlemmer gøre det samme. I de situationer skal forstanderen lede dem tilbage til menigheden og hjælpe dem til i harmoni at arbejde sammen med den. De ældste skal også være ydmyge eksempler på, hvordan en kristen skal opføre sig.

Jer 10,21 Ez 34,8-10 Zak 11,17

Hvilken advarsel finder vi i følgende tekster for dem, der er hyrder?

En vigtig side af kristent lederskab er at samarbejde med kirkens medlemmer ligeså tålmodigt, som hyrder må arbejde med deres får. Forstandere skal blidt bringe dem sammen til gudstjeneste og til at dele budskabet om Jesus til dem, der har brug for at lære ham og frelsen i ham at kende. Peter bemærker også, at forstandere bør udøve deres opgave frivilligt og ikke af tvang. Det er ikke altid let at finde personer, der er villige til at påtage sig de udfordringer, det indbefatter at være leder i menigheden. Dette kommer meget tydeligt til udtryk på de tidspunkter, hvor menighedens embedspersoner skal vælges. For at en menighed skal fungere godt, skal en række embeder udfyldes. Der er god grund til, at mange er tøvende med at påtage sig en lederopgave i kirken. Nogle af disse opgaver kræver meget tid, og de, der er egnede til disse opgaver, er tit i forvejen involveret i mange ting. Andre føler måske, at de ikke er forberedt nok til at påtage sig opgaven. Men Peters formaning er, at hvis man bliver spurgt, bør man villigt påtage sig lederrollen, hvis det kan lade sig gøre. 68

TIRSDAG

9. MAJ 2017

Den tjenende leder 1 Pet 5,3 Matt 20,24-28

Hvilke vigtige principper for kristent lederskab finder vi i disse tekster? På græsk er nøgleordet i 1 Pet 5,3 katakurieuontes. Det samme ord findes i Matt 20,25 og betyder ”undertrykke“ eller ”herske over“. Den formaning, der gives til forstanderne i 1 Pet 5,3 siger derfor: ”Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for,“ og minder om Jesu ord i Matt 20,25. Matt 20,20-23 giver os sammenhængen for Jesu ord i 20,24-28. Jakob og Johannes’ mor havde henvendt sig til Jesus med en anmodning om, at den ene af hendes sønner skulle sidde ved Jesu højre side og den anden ved hans venstre side, når han oprettede sit rige. ”Jesus er mild og overbærende mod dem og bebrejder dem ikke deres egoisme ved at søge fortrin frem for deres brødre. Han læser deres tanker, han kender dybden af deres hengivenhed mod ham. Deres kærlighed er ikke kun en almindelig menneskelig hengivenhed; selv om den er besmittet af det jordiske element i dens menneskelige udtryksform, er den en udstrømning fra kilden med hans egen frelsende kærlighed. Han vil ikke irettesætte, men gøre den dybere og renere.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 393). Jesus forklarer, at denne æresplads kun gives af Faderen, ikke af Jesus selv. Men så fortsætter han med at forklare, at den afgørende forskel mellem hans rige og hedningernes riger ligger i den slags ledere, der vil være i hans rige. De, som ønsker at være ledere, hvor Jesus er konge, må blive tjenere, for ledere i Jesu rige vil være ligesom Jesus er. ”Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange“ (Matt 20,28) Peter kalder derfor kirkens ledere til det samme ideal: den overgivelse og selvfornægtelse, som vi ser i Jesus, må også åbenbares i dem.

Til at tænke over

Læs Fil 2,4-8. Hvordan stemmer det, Paulus siger her med det, Peter skrev? Og hvordan kan vi gøre det, vi kaldes til i disse vers?

ONSDAG

10. MAJ 2017

Klædt i ydmyghed Samfundet var inddelt i forskellige lag i den verden, Peter levede i. Den herskende elite havde, hvad man i dag måske ville kalde en afgørende indflydelse. Omkring dem var der grupper af mennesker med lavere rang; en slave havde den allerlaveste stilling. Ydmyghed var en passende holdning hos de laverestående over for de højerestående. Det græske ord for ydmyghed indbefatter betydningen lavtstående, ubetydelig, svag og fattig. Det beskriver mennesker uden status og magt i samfundet. Uden for jødedommen og kristendommen blev ordet ydmyg forbundet med dem, der havde en lav status, og at opføre sig ydmygt ville ikke nødvendigvis blive opfattet som en passende opførsel for frie mennesker. 1 Pet 5,5-7

Hvad er bemærkelsesværdigt i det, Peter skriver, når vi tager samtidens kulturelle sammenhæng i betragtning? I Bibelen ses ydmyghed i et andet lys, end det gjorde på Peters tid i den kultur, han levede i. Peter citerer fra Ordsp 3,34 fra Septuaginta oversættelsen (Det Gamle Testamente på græsk), et vers, der også citeres i Jak 4,6. I Det Gamle Testamente er det en del af Guds handling i historien at ydmyge de høje og mægtige (Es 13,11; 23,9; Job 40,11). Den passende holdning over for Gud er ydmyghed. ”Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer“ (1 Pet 5,6). Ydmyghed, ikke stolthed, bør kendetegne en kristen i alle forhold, ikke kun over for Gud, men også over for andre mennesker (1 Pet 5,5). Kristne, også kristne ledere, er klar over, at de er syndere, der frelses på grund af Guds nåde. I den forstand er vi alle lige, og vi bør alle ydmyge os ved korsets fod. Denne ydmyghed må vise sig i vores forhold til andre, især dem, vi har ansvar for. Alle og enhver kan ydmyge sig over for Gud, himlens og jordens skaber. Det er også forholdsvis let at være ydmyg over for dem, der står over os og har magt over os, og som står højere på rangstigen, end vi gør. Men den sande prøve kommer, når vi viser ydmyghed over for dem, der står ’under’ os, som ikke har nogen magt over os. Dette er den ydmyghed, Peter taler om i sit brev.

Til at tænke over 70

Hvad er det ved korset og det, det repræsenterer, der altid bør gøre os ydmyge?

TORSDAG

11. MAJ 2017

Som en brølende løve Som vi har set, skrev Peter på baggrund af den forfølgelse, som kirken blev udsat for. Den store strid var ikke kun et abstrakt teologisk tema for hans læsere; de oplevede det på en måde, som de fleste af os ikke har, i hvert fald ikke endnu. 1 Pet 5,8-10 Åb 12,7-9

Hvad lærer disse tekster os om oprindelsen til det onde og Satans gerninger i vores verden? Johannes’ Åbenbaring viser os, at de kristne spiller en rolle i den kosmiske strid mellem godhedens og ondskabens hære. Det godes hær ledes af Jesus, som er Guds Ord, Kongernes Konge og Herrernes Herre (Åb 19,13.16). Det ondes hær ledes af Djævelen, som også kaldes Satan og beskrives som en drage (Åb 12,7-9; 20,7-8). Selv om populære mediefremstillinger ja til og med nogle kristne benægter, at Satan virkelig findes, er kendsgerningen den, at Djævelen er et mægtigt væsen, hvis hensigter for os kun er onde. Men den gode nyhed er, at Djævelen til sidst vil blive ødelagt (Åb 20,9-10). Peter nedgør ikke den fare, det onde repræsenterer. Djævelen er som en brølende løve, der forsøger at ødelægge så mange som muligt (1 Pet 5,8). Peter understreger også, at hans læsere kan se Djævelens magt i deres egne lidelser. Men disse lidelser vil ende i evig herlighed (1 Pet 5,10).

1 Pet 5,10

Læs teksten igen. Hvad siger Peter til os i dette vers? Selv om vi ikke nøjagtigt ved, hvori deres lidelser bestod, kan vi se det håb, Peter udtrykker. Ja, Djævelen er virkelig. Striden er virkelig, og vores lidelser er virkelige. Men ”al nådes Gud“ har besejret Djævelen. Så hvad end vi måtte lide, hvis vi forbliver tro indtil døden (se Hebr 11,13-16), er sejren sikret takket være Jesus.

Til at tænke over

Hvordan kan vi lære at holde fast i tro og holde ud indtil enden, uanset hvad vi kommer til at møde?

FREDAG

12. MAJ 2017

Til videre studium Et storslået eksempel på Jesu tjenende lederskab finder vi i hans handlinger under nadveren. På det tidspunkt var Jesus fuldstændig klar over, hvem han var (Guds Søn), og at han snart skulle vende tilbage til sin Fader (Joh 13,1). Ved måltidet vaskede han disciplenes fødder og sagde: ”Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer“ (Joh 13,14-15). Hver gang Jesu efterfølgere vasker hinandens fødder, minder de hinanden om, at for at være leder i Guds rige, må man blive tjener. Disciplene huskede uden tvivl denne ydmyge handling, som deres mester udførte, resten af deres liv. Der er heller ingen tvivl om, at Peter havde den i tanke, da han formanede kirkens ledere om ikke at herske over andre, men at ”være klædt i ydmyghed“. ”Ved at indvillige i at blive menneske udviste Kristus en ydmyghed, som de himmelske kræfter må undres over. At blive menneske vil ikke betragtes som en ydmygelse, hvis man ikke ved besked om Kristi ophøjede forudtilværelse. Vi må tage al vor forståelse til hjælp for at fatte, at Kristus lagde sin kongekåbe fra sig sammen med sin kongekrone og sin store magt og ombyttede sin guddommelighed med menneskelighed, for at kunne møde mennesker på lige fod og bringe menneskeslægten åndelig kraft til at blive Guds sønner og døtre. For at frelse mennesker blev Kristus lydig til døden, ja, døden på et kors. Den sagtmodighed og ydmyghed, der kendetegnede Kristi liv, vil også åbenbares i livsførelsen og egenskaberne hos de mennesker, der ”vandrer, ligesom han vandrede.““ (Ellen White, Guds sønner og døtre, 15. marts). Spørgsmål til drøftelse

1. Svækket efter 40 dages faste konfronterede Jesus Djævelen og modstod hans fristelser ved at citere Skriften. Hvordan kan vi modstå Djævelens fristelser i vores liv? 2. Drøft følgende spørgsmål i klassen: Ud over det, Peter lærte i de vers, vi har set på i denne uge, hvori består en god kristen leders egenskaber? Hvordan overlapper disse egenskaber verdslige lederes gode egenskaber? Hvordan adskiller de sig? 3. Hvordan vil du svare på påstanden om, at Satan ikke er virkelig, men kun et symbol på det onde, der findes i den menneskelige natur?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 13. MAJ 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Find eksempler fra Bibelen på - Ledere i Guds folk, som glemte princippet om at være tjenere for flokken - Ledere i Guds folk, som illustrerer tjenestens princip • Find evt. eksempler på sange, der fortæller om, hvordan Jesus var Gud, men blev menneske. - Læs/syng nogle af dem sammen og drøft, hvad de siger jer om Gud som vores leder.

Uddybende spørgsmål

• Når vi vælger ledere til forskellige kirkelige positioner, hvilken rolle har da deres - Køn, alder, etnisk baggrund etc.? - Villighed til uselvisk tjeneste, åndelighed? • Bør du altid sige ”ja“, hvis menigheden beder dig om at påtage dig en opgave? - Begrund dit svar – og drøft det med klassen. • Bør alle menigheder eller grupper varetage alle menighedshåndbogens funktioner, eller bør din menighed skære nogle opgaver fra for bedre at kunne udføre det, I gør, på en god måde?

Mødet med dagligdagen

• Nævn hver især fire træk, som karakteriser en god leder i en moderne dansk virksomhed. Lav derefter en tilsvarende liste for en god menighedsleder. - Sammenlign jeres lister. · Hvor er de to sammenfaldende? · Er der nogle afgørende forskelle mellem en god kristen menighedsleder og en god, succesrig leder i forretningslivet?

Personligt kristenliv

• Hvis du har nogen form for lederposition i kirkens liv, tænk da over, hvorvidt du udøver den efter tjenestens princip? - Hvad kan du evt. gøre for at vokse i din tjeneste som kristen leder? - Hvad kan du gøre for at sikre dig, at dine medarbejdere, ikke mindst dem, som formelt set er underordnet din position, føler sig og bliver hørt og påskønnet, og oplever, at de inddrages i beslutningsprocesser?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 13. MAJ 2017

Baggrund

Menighederne på apostlenes tid blev ofte organiseret med synagogen som forbillede, og ”forstandere“ havde givetvis ofte en funktion, der svarede til jødiske synagogeforstanderes. Men der er intet, der tyder på, at selve organisationen fulgte identiske mønstre overalt i Romerrigets mange kristne menigheder og grupper. Organisation var et praktisk princip, og selve formen blev tilpasset menighedens faktiske mission. Husmenigheder af forskellig art oprettedes fx i hjemmene, hvor husejeren/værten ofte af sociale grunde ville være den naturlige leder.

Forstå det bedre

Det er vigtigt at undgå den ”semantiske“ fare: når vi i dag bruger ordet ”forstander“, har vi allerede defineret udtrykket ud fra vores situation. Når vi derefter læser ordet i Bibelen, tager vi let for givet, at forstanderen dengang havde nøjagtigt samme arbejdsområde som i dag. Men derved læser vi vores tid ind i Bibelen i stedet for at forstå Bibelen ud fra dens egne forudsætninger. Der er fx ingen nytestamentlige tekster, der fortæller os om forstanderes funktion ved nadver eller dåb, selv om vi ofte tager for givet, at de havde det. Vi har heller ingen detaljeret beskrivelse af, hvordan et ”møde“ i en kristen gruppe rent faktisk foregik i forhold til gudstjenesteorden. Vi kan derfor ikke forsøge at indrette vores organisation efter et detaljeret, uniformt nytestamentligt mønster: et sådant findes ikke. Men principper for organisation og ledelse er givet os i Guds Ord, og dem bør vi anvende, når vi organiserer os for at fremme kirkens mission.

NOTER

TIL SABBATTEN | 13. MAJ 2017

TIL SABBATTEN | 20. MAJ 2017

Jesus i Peters skrifter

Ugens vers

”På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt“ (1 Pet 2,24).

Introduktion

I vores studium af Første Petersbrev burde det nu være tydeligt for os, at uanset sammenhæng og de specifikke emner, Peter skrev om, var Jesus hans fokus. Jesus gennemsyrer alt, han skriver; han er den gyldne tråd, der er vævet ind i hele brevet. Det gælder lige fra den første linje, hvor Peter siger, at han er en Jesu Kristi ’apostel’ (’en, der er sendt’), til den sidste, hvor han skriver: ”Fred være med jer alle, som er i Kristus!“ (1 Pet 5,14). Jesus er hovedtemaet. Og i dette brev taler han om, at Jesus døde som et offer for os. Han taler om de store lidelser, Jesus gik igennem, og bruger Jesus som et eksempel for os i vores lidelser. Han taler om Jesu opstandelse, og hvad den betyder for os. I tillæg taler han om Jesus ikke alene som Messias, Kristus, den salvede, men om Jesus som den guddommelige Messias. I 1 Petersbrev ser vi flere beviser på Jesu guddommelighed. Han var Gud selv, som kom i menneskelig skikkelse, og som levede og døde, for at vi kan have håb og et løfte om evigt liv. I denne uge vil vi igen gå igennem 1 Petersbrev og se nærmere på, hvad Peter viser os om Jesus.

Ugens tekster

· · · · · ·

1 Pet 1,18-19 Kol 1,13-14 Es 53,1-12 Joh 11,25 Sl 18,50 2 Pet 1,1

SØNDAG

14. MAJ 2017

Jesus, vores offer Et overordnet tema i Bibelen, måske det overordnede tema, er, hvad Gud gør for at frelse den faldne menneskehed. Lige fra Adams og Evas synd i Første Mosebog til Babylons fald i Johannes’ Åbenbaring, viser Skriften på en eller anden måde, hvordan Gud opsøger og frelser det fortabte (Luk 19,10). Dette tema viser sig også i Peters breve. 1 Pet 1,48-19 Kol 1,13-14

Hvad vil det sige at blive forløst eller løskøbt, og hvilken rolle spiller blod i forløsningen? 1 Pet 1,18-19 beskriver betydningen af Jesu død på denne måde: ”I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt …, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde.“ Hans udtryk indbefatter to vigtige billeder: løskøbelse og offerdyr. Forløsning eller at løskøbe/frikøbe bruges på forskellige måder i Bibelen. Fx blev et førstefødt æsel (som ikke kunne ofres) og en førstefødt søn (2 Mos 34,19-20) frikøbt ved at ofre et stedfortrædende lam. Man kunne benytte penge til at tilbagekøbe (løskøbe) ejendele, der var blevet solgt på grund af fattigdom (3 Mos 25,25-26). Og allervigtigst kunne en slave blive frikøbt (3 Mos 25,47-49). Første Petersbrev oplyser læserne om, at prisen for at løskøbe dem fra ”det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre“ (1 Pet 1,18) var intet mindre end ”Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde“ (1 Pet 1,19). Billedet med et lam fremkalder selvfølgelig tanken om et dyreoffer. Peter sammenligner på denne måde Jesu død med den hebraiske bibels offerdyrs død. En synder bragte et får uden lyde til helligdommen. Synderen lagde sine hænder på offerdyret (3 Mos 4,32-33). Dyret blev slagtet, og noget af dets blod blev smurt på alteret; resten blev hældt ud ved foden af alteret (3 Mos 4,34). Offerdyrets død bragte ’soning’ for den, der ofrede dyret (3 Mos 4,35). Peter siger, at Jesus døde i vores sted, og at hans død løskøbte os fra vores tidligere liv og den fordømmelse, der ellers ville ramme os.

Til at tænke over

Vores håb om frelse eksisterer kun, fordi en stedfortræder straffes i vores sted. Hvad siger det om, hvor totalt afhængige vi er af Gud?

MANDAG

15. MAJ 2017

Kristi lidelseshistorie Ordet ’passion’ benyttes på mange sprog af de kristne for at omtale Kristi lidelseshistorie. Passion kommer fra et græsk udsagnsord, der betyder ’at lide, og udtrykket findes bl.a. inden for musik, hvor vi fx finder ”Matthæuspassionen“ og ”Johannespassionen“ af J.S. Bach. Disse musikstykker – og udtrykket i sig selv - beskriver Jesu lidelseshistorie i de sidste dage af hans liv og begynder med hans indtog i Jerusalem. Peter skriver også om Jesu lidelse i de sidste dage af hans liv. 1 Pet 2,21-25 Es 53,1-12

Hvad fortæller disse vers om, hvad Jesus led i vores sted? Jesu lidelse har en særlig betydning. ”På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt“ (1 Pet 2,24). Synd fører til død (Rom 5,12). Som syndere fortjener vi at dø. Men den fuldkomne Jesus – i hvis mund der ikke fandtes svig (1 Pet 2,22) – døde i vores sted. I dette bytte har vi hele frelsesplanen.

Es 53,1-12

Læs teksten igen. Hvad siger denne tekst om, hvad Jesus led, mens han gennemførte frelsesplanen på vores vegne? Hvad fortæller det os om, hvordan Gud er? ”Satan pinte Jesus med de voldsomste fristelser. Frelseren kunne ikke se gennem gravens porte. Der var intet håb, som forkyndte ham, at han skulle stige op af graven som sejrherre, eller som fortalte ham, at hans Fader havde taget imod hans offer. Han frygtede, at synden var så anstødelig for Gud, at deres adskillelse skulle blive evig. Kristus følte den smerte, som synderen må føle, når nåden ikke mere går i forbøn for den faldne slægt. Det var fornemmelsen af synden, der ved at nedkalde Faderens vrede over ham som menneskets stedfortræder, knuste hans hjerte, som gjorde det bæger, han måtte tømme, så bitter.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 549).

Til at tænke over

Hvad bør vores svar være, når vi ser, hvad Kristus har lidt for os? Hvordan kan vi følge hans eksempel, sådan som 1 Pet 2,21 opfordrer os til?

TIRSDAG

16. MAJ 2017

Jesu opstandelse 1 Pet 1,3-4. 21; 3,21 Joh 11,25 Fil 3,10-11 Åb 20,6

Hvilket stort håb peger disse tekster på, og hvad betyder det for os? Som vi allerede har set, er Første Petersbrev skrevet til dem, der lider på grund af deres tro på Jesus. Det er derfor meget passende, at Peter helt i begyndelsen af sit brev retter læsernes opmærksomhed mod det håb, der venter dem. Og han siger, at det kristne håb er et levende håb, netop fordi det bygger på Jesu opstandelse (1 Pet 1,3). På grund af Jesu opstandelse kan de kristne se frem til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv i himlen (1 Pet 1,4). Med andre ord bør vi tænke på det, der venter os, når det hele er overstået, uanset hvor slemt det måtte gå os her. Jesu opstandelse fra de døde er i sandhed en garanti for, at vi også kan opstå (1 Kor 15,20-21). Paulus siger: ”Men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder“ (1 Kor 15,17). Men fordi Jesus er opstået fra de døde, har han vist, at han har magt til at besejre selve døden. Det kristne håb har derfor sin grundvold i den historiske begivenhed, at Jesus opstod fra de døde. Hans opstandelse er grundlaget for vores opstandelse ved verdens ende. Hvor ville vi være uden det håb og det løfte? Alt, hvad Jesus gjorde for os kulminerer med løftet om opstandelsen. Hvilket håb ville vi have uden den, især når vi ved, at de døde, i modsætning til populær kristentro, sover en ubevidst søvn i graven? ”For den kristne er døden kun en søvn, et øjebliks stilhed og mørke. Livet er skjult med Kristus i Gud, og ”når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.“ (Joh 8,51-52; Kol 3,4)… Ved hans genkomst skal alle de dyrebare døde høre hans stemme og opstå til et herligt udødeligt liv.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 169-170).

Til at tænke over

Tænk over, hvor tilsyneladende endegyldig døden er. Den er så barsk, uforsonlig og så virkelig. Hvorfor er løftet om opstandelse så vigtig for vores tro og alt det, vi tror og håber på?

ONSDAG

17. MAJ 2017

Jesus som Messias Som vi så tidligere, var et af de afgørende vendepunkter i Jesu gerning her på jorden Peters svar, da han blev spurgt om, hvem Jesus var. Han sagde: ”Du er Kristus, den levende Guds søn“ (Matt 16,16). Ordet Kristus (xristos på græsk) betyder ”den salvede“, ”Messias“ (mashiach på hebraisk). Roden til dette ord betyder ”at salve“, og blev brugt i forskellige sammenhænge i Det Gamle Testamente. Det blev til og med brugt i et enkelt tilfælde med henvisning til en hedensk konge, Kyros (se Es 45,1). Da Peter kaldte Jesus for Kristus, udtrykte hans ord en tanke, der stammer fra den hebraiske bibel. Sl 2,2 Sl 18,51 Dan 9,25 1 Sam 24,7 Es 45,1

Læs disse tekster fra Det Gamle Testamente, som bruger enten ordet Messias eller den salvede. Hvad lærer sammenhængen os om, hvad det betyder? Hvordan har Peter mon opfattet dets betydning, da han kaldte Jesus Messias? Selv om Peter var blevet inspireret af Herren til at erklære, at Jesus var Messias (Matt 16,16-17) er der ingen tvivl om, at han ikke helt forstod, hvad dette betød. Han forstod ikke, hvem Messias i virkeligheden var, hvad han skulle gennemføre, og måske allermindst, hvordan han skulle gennemføre det. I denne manglede forståelse var Peter ikke alene. I Israel var der mange forskellige ideer om Messias. I sig selv fremstiller brugen af ordet Messias i ovenstående bibeltekster ikke et fuldendt billede, uanset hvor meget de var et forbillede på, hvad Messias i sidste ende skulle være og gøre. Joh 7,42 åbenbarer nogle af de forventninger, man havde til Messias. Han skulle nedstamme fra David, være fra byen Betlehem (Es 11,1-16; Mika 5,2). Den del havde man fået fat i. Men i den populære opfattelse ville en Messias af Davids slægt gøre det samme, som David, nemlig sejre over jødernes fjender. Ingen forventede en Messias, der skulle korsfæstes af romerne. Da Peter skrev sine breve, havde han selvfølgelig en klarere forståelse af Jesus som Messias (han kaldes Jesus Kristus 15 gange i de to Petersbreve), og hvad han skulle gøre for menneskeheden.

TORSDAG

18. MAJ 2017

Jesus, den guddommelige Messias Ikke alene vidste Peter, at Jesus var Messias, men også, at han var Herren. Det vil sige, at han, da han skrev sine breve, vidste, at Messias var Gud selv. Til trods for, at titlen ”Herre“ kan have en sekulær betydning, kan den også være en tydelig henvisning til guddommelighed. I 1 Pet 1,3 og 2 Pet 1,8.14.16 henviser Peter til Jesus, Messias, Kristus, som Herren, Gud selv. Som andre nytestamentlige forfattere beskriver Peter forholdet mellem Jesus og Gud med ordene Fader og Søn. For eksempel: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader“ (1 Pet 1,3; sml. 2 Pet 1,17). Jesus beskrives som den ”elskede søn“ (2 Pet 1,17), og noget af Jesu autoritet som Herre, og hans himmelske status, kommer af det særlige forhold, Jesus havde med Gud Faderen. 2 Pet 1,1 Joh 1,1 Joh 20,28

Hvad fortæller disse tekster om Jesu guddommelighed?

2 Pet 1,1 siger ”vor Gud og frelser, Jesus Kristus.“ I det oprindelige græske udtryk benyttes det samme bestemte kendeord for både Gud og frelser. Grammatisk betyder det, at både ordet Gud og frelser bruges om Jesus. 2 Pet 1,1 er altså en af de tydelige indikationer i Det Nye Testamente på Jesu fuldstændige guddommelighed. I de første kristnes kamp for at forstå Jesus samlede de gradvist beviserne fra Det Nye Testamente. I Peters skrifter er Faderen, Sønnen og Helligånden adskilte personer (fx Fader/søn: 1 Pet 1,3; 2 Pet 1,17; Helligånden: 1 Pet 1,12; 2 Pet 1,21), ligesom de er det i resten af Det Nye Testamente. Samtidigt bliver Jesus fremstillet som helt guddommelig, ligesom Helligånden også bliver det. Med tiden, og efter megen diskussion, udviklede kirken treenighedslæren for, så vidt det er muligt, at forklare Guddommens hellige mysterium. Syvendedags adventister har som et af deres 28 grundlæggende trospunkter læren om en treenig Gud. Vi ser hos Peter en tydelig beskrivelse af Jesus, ikke alene som Messias, men som Gud selv. Til at tænke over

Når vi tænker over Jesu liv og død, hvad siger det om den Gud, vi tjener, at vi indser, at Jesus var Gud? Hvorfor vil det styrke vores kærlighed og tillid til ham? Del dit svar med klassen på sabbatten.

FREDAG

19. MAJ 2007

Til videre studium ”Det virker logisk at begynde med ’Messias’, siden den kristne kirke har sit navn fra det tilsvarende græske Xristos, ’den salvede’. Det hebraiske ord henviser til den befrier, som jøderne ventede, og som ville være Guds redskab til indvielsen af en ny æra for Guds folk. Både på græsk og hebraisk stammer ordet fra en rod, der betyder ’at salve’. Ved at kalde ham ’Kristus’ har de nytestamentlige forfattere tydeligvis betragtet Jesus som specielt sat til side til en speciel opgave. Titlen Xristos forekommer over 500 gange i Det Nye Testamente. Selv om Jesu samtidige havde forskellige opfattelser af Messias’ rolle, er det generelt accepteret, at jøderne inden det første århundrede var begyndt at betragte Messias som en, der havde et helt specielt forhold til Gud. Han skulle indlede verdens ende, hvor Guds rige skulle oprettes. Han var den, ved hvem Gud ville bryde igennem i historien og befri sit folk. Jesus accepterede titlen ’Messias’, men opmuntrede ikke til at benytte den; for udtrykket havde så mange politiske overtoner, at det gjorde det vanskeligt at bruge det. Selv om Jesus tøvede med at bruge den om sig selv og sin opgave, irettesatte han ikke hverken Peter (Matt 16,16-17) eller den samaritanske kvinde (Joh 4,25-26), da de brugte den. Han var selv klar over, at han var Messias, noget der fremgår af Markus’ gengivelse af Jesu ord om at give en af hans disciple et bæger vand, ”fordi I hører Kristus til“ (Mark 9,41).“ (The SDA Bible Commentary, 12. bind, s. 165). Spørgsmål til drøftelse

1. Læs Es 53,1-12. Hvad har Jesus ifølge disse vers gjort for os? Nedskriv de forskellige ting, der nævnes. Hvordan kan vi i disse vers tydeligt se tanken om, at Jesus er vores stedfortræder? Hvorfor har vi brug for ham som vores stedfortræder? 2. Ned igennem historien har nogle brugt det bibelske løfte om et liv efter dette til at undertrykke andre mennesker: Jeres tilværelse er måske vanskelig her og nu, men ret blikket mod det, Gud har lovet, når Jesus kommer igen. Fordi denne sandhed fra Guds Ord er blevet misbrugt, har mange afvist den kristne opfattelse af et liv efter dette; de ser det kun som et snedigt kneb, som nogen bruger til at undertrykke andre. Hvordan vil du svare på den påstand? 3. Tal sammen i klassen om jeres svar på spørgsmålet i torsdagsafsnittet om Kristi guddommelighed, og hvad det fortæller os om, hvordan Gud er. Hvorfor er hans guddommelighed og det, det fortæller os om Gud, en så god nyhed?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 20. MAJ 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Prøv med lidt hovedregning. Tæl, hvor mange af kapitlerne i de fire evangelier, som handler om Jesu lidelseshistorie, dvs. den sidste uge i hans jordiske liv. - Hvad bliver den samlede procentdel? Hvad fortæller det om betydningen? • Prøv sammen med din klasse at finde eksempler fra kunstens verden på beskrivelse af Jesu død (del opgaverne mellem jer ud fra interesse), fx - Musik, digte/sange, kendte eller mindre kendte malerier, hvor andre mennesker er blevet inspirerede af fortællingen om Jesu lidelse - Lyt, læs, eller betragt disse kunstværker · Tænk og tal sammen om, hvad de siger jer · Overvej, på hvilken måde de fremhæver Bibelens budskab, og evt. hvor du /I synes, det skulle være gjort anderledes • Der er mange ”teorier“ om forsoningen, det vil her sige spørgsmålet om, hvorfor Gud blev menneske, og hvorfor Jesus døde. De bygger alle på Bibelens brug af sproget fra tre billedverdener, og til tider er flere af dem brugt i samme tekst, som fx Åb 5,9, der bruger både billedet med forløsning (handel) og offeret (helligdommen) 1. HANDEL: udtryk som løskøbe, forløse 2. JURA: fx retfærdiggørelse, skyld, dom 3. HELLIGDOM: offer, stedfortræder • Find andre tekster, der beskriver Jesu død, og noter, hvilke af de tre billedverdener, teksterne anvender, fx Rom 3,19-22; Gal 3,30; 1 Kor 6,20; 1 Pet 1,18-19; 2 Kor 5,14-15.21; 1 Pet 2,22-24.

Uddybende Spørgsmål

• Når man læser evangelierne, opdager man hurtigt, at de bruger mere tid på at beskrive, hvad der skete, da Jesus døde, end på at forklare dens betydning teoretisk. - Hvorfor tror du, at det er tilfældet? • Hvordan vil du forklare/beskrive betydningen af Jesu død for en positivt interesseret, men sekulær og kirkefremmed person?

TIL SABBATTEN | 20. MAJ 2017

DIALOG

- Hvad vil du fx svare, hvis denne person spørger, om Gud ikke bare ”retter bager for smed“ ved at lade Jesus dø i vores sted? • Hvordan ville vi opfatte Jesu død på korset, hvis han ikke var opstået fra graven? Forstå det bedre

Personligt kristenliv

Tænk over betydningen af Jesu død og opstandelse ved at sammenligne tre dominerende livssyn i skemaet herunder.

Kristentroen

Moderne ateistisk humanisme

”New Age“ Spiritualisme

Skabelse

Biologisk udvikling/ evolution

Sjælens/jeg’ets udvikling via reinkarnation

Syndefald og den store strid

Den stærkeste overlever

Skæbne/karma

Gud blev menneske på grund af kærlighed

Jesus bare et menneske – der findes ingen Gud

Gud var i Kristus, fordi Gud er i os alle

Jesu død et frivilligt offer

Jesus døde tidligt, måske fordi hans ”revolution“ ikke lykkedes

Døden kun en illusion, Jesus døde ikke – ingen af os dør

Legemlig opstandelse

Døden er afslutningen, der findes intet derefter

Ingen opstandelse; ”sjælen“, ikke legemet, er det egentlig selv

Tænk over den kærlighed, treenighedslæren er et udtryk for: 1. Det var Gud selv, som blev menneske og ofrede sig for at redde dig og mig. Han forhandlede ikke med det onde ved bare at sende en anden. 2. Gud selv er et personfællesskab af Fader, Søn og Helligånd. Det betyder, at Gud selv lever i et kærlighedens fællesskab.

NOTER

TIL SABBATTEN | 20. MAJ 2017

9 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 27. MAJ 2017

Vær, den du er ”Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed“ (2 Pet 1,5-7). Noget af det, der gør Det Nye Testamente så fantastisk, er den mængde af sandhed, der kan stuves sammen på en så begrænset plads. Tag fx denne uges bibelstudium, som dækker 2 Pet 1,1-14. I disse 14 vers underviser Peter os om retfærdiggørelse af tro. Dernæst taler han om, hvad Guds kraft kan gøre i menneskers liv, når de har givet sig selv til Jesus. Han taler om den fantastiske sandhed, at vi kan ”få del i guddommelig natur“ (2 Pet 1,4), og at vi kan slippe fri af denne verdens forkrænkelighed og begær. Vi får ikke alene en oversigt over kristne dyder; men Peter præsenterer dem i en helt bestemt rækkefølge. Den ene følger som et resultat af den næste, som er et resultat af den tredje, osv., indtil de alle når et klimaks i den vigtigste af dem alle. Han skriver også om, hvad det rent praktisk vil sige at være i Kristus og at være ”renset for sine tidligere synder“ (2 Pet 1,9). Han indfører til og med tanken om frelsesvished og løftet om evigt liv i ”vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige“ (2 Pet 1,11). Og til sidst får vi i tillæg en lille gennemgang af det vigtige emne om de dødes tilstand. Hvilken stor rigdom af dybe sandheder i kun 14 vers!

Ugens tekster

· · · · ·

2 Pet 1,1-15 Ef 2,8; Rom 5,3-5 Hebr 10,38 Rom 6,11 1 Kor 15,12-57

SØNDAG

21. MAJ 2017

En dyrebar tro 2 Pet 1,1-4

Hvad siger Peter, at vi er blevet givet i Jesus Kristus? Hvordan ser vi nåden beskrevet i disse vers? Peter begynder dette brev med at sige, at det er skrevet til dem, der ”har fået den samme dyrebare tro som vi“ (2 Pet 1,1). Det ord, der oversættes med ”dyrebare“, betyder ”af samme værdi“ eller ”samme privilegium“. Han siger, at de har ”fået“ denne dyrebare tro, ikke at de har optjent den eller fortjener den, men at de har fået den som en gave fra Gud. Eller som Paulus udtrykker det: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds“ (Ef 2,8). Den er dyrebar, for ”uden tro er det umuligt at behage“ Gud (Hebr 11,6). Og den er dyrebar, for gennem denne tro får vi del i Guds mange dyrebare løfter. Peter understreger, at Jesu ”guddommelige kraft“ har givet os alt, ”hvad der behøves til liv og gudsfrygt“ (2 Pet 1,3). Det er også kun ved Guds kraft, at vi er til, og kun ved den kan vi opnå hellighed. Denne guddommelige kraft bliver givet til os ”gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke“ (2 Pet 1,3; se også Joh 17,3). Vi er kaldet til at elske Gud; men hvordan kan vi elske en Gud, vi ikke kender? Vi lærer Gud at kende gennem Jesus, gennem Skriftens ord, gennem den skabte verden og gennem de erfaringer, vi får ved at leve et liv i tro og lydighed. Vi kender Gud og får vished for, at han er til, når vi erfarer, hvad han gør for os i vores eget liv. Og denne kundskab vil forandre os. Vi kommer til at kende ham gennem oplevelsen af den nåde, han skænker os. Dernæst siger Peter noget, der er endnu mere utroligt: at vi også har fået ”store, dyrebare løfter“, som indbefatter, at vi får ”del i guddommelig natur“ (2 Pet 1,4). Menneskene blev fra begyndelsen skabt i Guds billede; det billede er blevet stærkt skamferet og ændret. Når vi bliver født på ny, har vi et nyt liv i Jesus, som arbejder på at genoprette sit guddommelige billede i os. Men hvis vi ønsker, at denne forandring skal ske, må vi holde os fra denne verdens forkrænkelighed og begær.

Til at tænke over

Hvordan ville dit liv være, hvis du ikke havde tro? Hvordan hjælper dit svar dig til at forstå, hvorfor troens gave er så dyrebar?

MANDAG

22. MAJ 2017

Kærlighed, de kristne dyders mål 2 Pet 1,5-7 Rom 5,3-5 Jak 1,3-4 Gal 5,22-23

Hvilket fælles tema finder vi i disse tekster? Det var almindeligt blandt oldtidens filosoffer at opstille lister med dyder, omtalt som ”katalog af dyder“. Det Nye Testamente indeholder flere eksempler. Det er højst sandsynligt, at Peters læsere kendte til sådanne lister, selv om der er interessante forskelle mellem dem, filosofferne opremsede, og Peters liste. Læg mærke til, at Peter har opstillet disse dyder i en helt bestemt rækkefølge, så hver dyd bygger på den foregående, indtil de når et klimaks, nemlig kærlighed.Hver eneste af de dyder, Peter nævner, har en afgørende betydning. Tro: I denne sammenhæng er tro intet mindre end den frelsende tro på Jesus (se Gal 3,11; Hebr 10,38). Dyd (arête på græsk): En hvilken som helst god egenskab blev blandt hedenske filosoffer sat meget højt. Ja, tro er afgørende; men den må føre til et forandret liv, hvor dyd kommer til udtryk. Erkendelse: Peter taler ikke om erkendelse generelt, men om den erkendelse, der kommer af et frelsende forhold til Jesus Kristus. Selvbeherskelse (mådehold): Modne kristne er i stand til at styre deres indskydelser, især dem, der fører til udsvævelser. Udholdenhed: Dyden trofast at holde ved selv under prøvelser og forfølgelse. Gudsfrygt: I den hedenske verden betød det ord, som her oversættes med ”gudsfrygt“, moralsk opførsel, der kommer af en tro på en gud. Også i Det Nye Testamente indbefatter det tanken om moralsk livsførelse: her udspringer den af troen på den ene, sande Gud (1 Tim 2,2). Brodersind: De kristne er som en stor familie, og gudsfrygt vil føre til et samfund, hvor mennesker er gode mod hinanden. Kærlighed: Peters liste når sit klimaks med kærlighed. Han lyder også som Paulus: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden“ (1 Kor 13,13).

Til at tænke over

Før Peter begynder sin liste over dyder, siger han til sine læsere, at de skal sætte ”al [deres] iver ind på“ (2 Pet 1,5) at opnå disse dyder. Hvad mener han med det? Hvilken rolle spiller vores egen indsats i vores ønske om at leve et gudfrygtigt og trofast liv?

TIRSDAG

23. MAJ 2017

Vær, den du er Efter at have givet sin liste over, hvad vi som kristne med al iver bør søge efter, fortæller Peter, hvad resultatet vil blive. 2 Pet 1,8-11

Hvad er forbindelsen mellem det, der allerede er gjort for en kristen, og den kristnes etiske og moralske liv? Peter formaner sine læsere til at leve i overensstemmelse med den nye virkelighed, der er en kendsgerning for dem i Jesus. Tro, dyd, erkendelse, selvbeherskelse, udholdenhed, gudsfrygt, brodersind og kærlighed er egenskaber, der ”findes og vokser hos jer“ (2 Pet 1,8). Problemet er, at ikke alle kristne lever i overensstemmelse med denne nye virkelighed. Nogle er ”uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus“ (2 Pet 1,8). Peter siger altså, at de kristne i deres liv skal vise den nye virkelighed, der er deres i Jesus. I Kristus har de modtaget tilgivelse, renselse og retten til at få del i guddommelig natur. Derfor må de ”arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse“ (2 Pet 1,10). Der er ingen undskyldning for at leve, som de tidligere gjorde, ingen undskyldning for at være kristne ”uden flid og uden frugt“. ”Vi hører en hel del om tro, men vi har brug for at høre meget mere om gerninger. Mange bedrager deres egen sjæl ved at leve en afslappet og føjelig religion, der er uden et kors.“ (Ellen White, Faith and Works, s. 50).

Rom 6,11 2 Pet 1,8-11

Hvad siger Paulus i dette vers, der afspejler det, Peter skrev? På en måde siger både Peter og Paulus: ”Vær, den du er.“ Og vi er nye skabninger i Kristus, renset fra synd og delagtige i guddommelig natur. Derfor kan vi leve det liv, vi er kaldet til. Vi skal være ”lig Kristus“, som er, hvad ”kristen“ betyder.

Til at tænke over

Hvor ”lig Kristus“ er du? På hvilke områder kan du blive bedre?

ONSDAG

24. MAJ 2017

Forlade dette telt ”Men jeg mener at gøre rigtigt i at vække jer med mine formaninger, så længe jeg har til huse i dette telt. Jeg ved, at jeg snart skal forlade det, som vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig“ (2 Pet 1,13-14). I 1956 skrev Oscar Cullmann et kort studium kaldt: ”Immortality of the Soul or Resurrection of the Dead?: The Witness of the New Testament“ (Sjælens udødelighed eller de dødes opstandelse?: Det Nye Testamentes vidnesbyrd). Han gjorde klart, at tanken om en opstandelse er helt uforenelig med tanken om en udødelig sjæl. Han sagde videre, at Det Nye Testamente helt og fuldt støtter de dødes opstandelse. ”Ingen anden af mine udgivelser,“ skrev han senere, ”har fremkaldt en så stor entusiasme og så kraftig modstand.“ 1 Kor 15,12-57

Hvad siger Paulus, at der sker, når vi dør? En gennemgang af, hvad Det Nye Testamente siger om død og opstandelse har overbevist de fleste nytestamentlige forskere om, at Cullman havde ret. Det Nye Testamente går i sandhed ud fra tanken om en opstandelse, ikke om en udødelig sjæl, der overlever, når legemet dør. I 1 Thess 4,16-18 formaner Paulus fx dem, der har mistet deres kære i døden til at finde trøst i forvisningen om, at når Jesus kommer igen, vil han opvække de døde. I 1 Kor 15,12-57 giver Paulus en udvidet beskrivelse af opstandelsen. Han begynder med at påpege, at den kristne tro er baseret på Jesu opstandelse. Hvis Jesus ikke opstod, vil enhver tro på ham være formålsløs. Men, siger Paulus, nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Og Kristi opstandelse fra de døde gør det muligt for alle dem, som hører Kristus til, også at opstå. Paulus taler om legemets opstandelse i 1 Kor 35-50. Han sammenligner det nye legeme, vi vil modtage ved opstandelsen med vores nuværende legeme. Det, vi nu har, vil dø; det, vi får i opstandelsen, vil aldrig dø. Kort sagt, når Det Nye Testamente taler om døden, taler det om den i forbindelse med en opstandelse, ikke om en udødelig sjæl. Det er en vigtig baggrund at tage med, når vi læser 2 Pet 1,12-14.

TORSDAG

25.MAJ 2017

Tillidsfuld ansigt til ansigt med døden 2 Pet 1,12-15

Hvad mener Peter, når han antyder, at han snart skal forlade sit telt/legeme? 2 Pet 1,12-14 giver os grunden til brevet. Peter tror, at han snart skal dø, og brevet indeholder hans sidste budskab eller testamente. At Peter forventer at dø snart fremgår af udtrykkene: ”så længe jeg har til huse i dette telt … Jeg ved, at jeg snart skal forlade det,“ som vi finder i 2 Pet 1,13-14. Han sammenligner kroppen med et telt (tabernakel), som Peter vil forlade, når han dør. Det er faktisk så indlysende, at Peter mener sin krop, når han henviser til at forlade sit telt, at moderne oversættere har en tendens til at oversætte disse udtryk som ”så længe jeg er i dette legeme … siden jeg ved, at min død er nært forestående.“ Intet i Peters sprogbrug antyder, at når Peter forlader sit telt eller sin krop, vil hans sjæl overleve som en selvstændig enhed.

2 Pet 1,12-15

Læs teksten igen. Hvordan ser det ud til, at Peter forholder sig til den kendsgerning, at han snart skal dø, og hvad lærer hans holdning os om tro? 2 Pet 1,12-15 lægger yderligere alvor til Peters ord. Han skriver overbevist om, at hans liv snart vil ende. Han ved dette, siger han, fordi ”vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig“ det. Men der lader ikke til at være nogen frygt, ingen bekymring, ingen bange anelser. I stedet er hans opmærksomhed rettet mod de menneskers ve og vel, som han efterlader. Han ønsker, at de skal forblive faste i den nærværende sandhed, og så længe han er i live, vil han formane dem til at forblive trofaste. Her ser vi, hvor virkelig og dyb Peters erfaring med Herren var. Ja, han skal snart dø, og det kommer heller ikke til at blive en behagelig død (se Joh 21,8 og Ellen White, Acts of the Apostles, s. 537-538); men hans uselviske bekymring drejer sig om andres situation. Peter var i sandhed en mand, der levede den tro, han lærte.

Til at tænke over

Hvordan hjælper vores tro os til at forholde os til dødens frygtelige virkelighed? Hvordan kan vi lære at holde fast i det fantastiske håb, vi har, takket være det, Jesus har gjort for os, selv når vi møder døden? 91

FREDAG

26. MAJ 2017

Til videre studium Peter vidste, at han snart skulle dø. Jesus havde engang fortalt ham, hvordan han skulle dø. ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil“ (Joh 21,18). Hvordan endte hans liv? ”Som en jøde og udlænding blev Peter dømt til at blive pisket og korsfæstet. Med udsigt til denne frygtelige død huskede apostlen sin store synd, dengang han fornægtede Jesus under hans forhør. Han, som engang var så uforberedt på at godtage korset, regnede det nu som en glæde at opgive sit liv for evangeliet og følte kun, at for ham, som havde fornægtet sin Herre, var det en stor ære at få lov til at dø på samme måde som sin Mester. Peter havde oprigtigt angret sin synd og var blevet tilgivet af Kristus, hvilket ses af den store opgave, han blev givet i at vogte hjordens lam og får. Men han kunne aldrig tilgive sig selv. Ikke engang tanken om den sidste frygtelige scenes kvaler kunne formindske bitterheden i hans sorg og anger. Hans sidste bøn til sine bødler var, at han måtte blive naglet til korset med sit hoved nedad. Denne bøn blev opfyldt og dette var måden, den store apostel Peter døde på.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 537-538). Men selv med udsigt til en grusom død gjaldt Peters bekymring hjordens åndelige vel. Spørgsmål til drøftelse

1. Gennemgå i klassen den liste, vi finder i 2 Pet 1,5-7. Tal sammen om alle punkterne. Hvordan kan vi bedre udvise disse dyder i vores liv, og hvordan kan vi hjælpe andre, der også ønsker det? 2. Tænk over, hvad vi ved om Peter ud fra det, der fortælles i evangelierne, og tænk også over, hvordan ordene i hans breve illustrerer, hvor meget Kristus udrettede i ham. Hvilket håb og hvilken trøst kan vi selv finde i hans eksempel? 3. I 2 Pet 1,12 skrev Peter om ”den sandhed, som er hos jer“ (”den nærværende sandhed“). Hvori bestod denne sandhed på Peters tid, og hvad består den i for os i dag? 4. Drøft i klassen, hvordan troen hjælper os til at forholde os til dødens frygtelige virkelighed. Hvorfor behøver vi ikke at sørge som dem, der ikke har det samme håb som os? Hvordan kan vi hjælpe og trøste hinanden, når døden rammer?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. MAJ 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klasens aktiviteter

• Brug evt. denne sabbat til at se på din liste over spørgsmål til Peters breve. Hvilke spørgsmål har du fået svar på? Hvilke har du ikke? - Inviter evt. en ”skriftkyndig“, som har forberedt sig på at besvare nogle af spørgsmålene. • Inviter evt. en person med ekspertise i et emne som sorg og krise, som har en professionel erfaring med mennesker, der har stået ansigt til ansigt med døden. - Tal med dem om, hvad vi som kristne kan/skal ikke sige/gøre. • Hvad betyder udtrykket ”denne verdens forkrænkelighed og begær“? - Giv praktiske eksempler • Hvordan vil du forklare ordet ”dyd“? - Hvordan tror du, at en moderne dansker opfatter ordet?

Uddybende Spørgsmål

• Når du betragter dig selv og din kirke og ser på Peters liste over gode egenskaber, hvor vil du/I så ærligt synes, at vi/du/I/kirken især har mangler? • Hvad mener Peter med udtrykket ”guddommelig natur“?’ - Bliver vi guddommelige på samme måde som Jesus? - Hvad er forskellen på Peters tanke og den lære, vi finder hos fx New Age? Eller hos mormonerne, hvor alle bliver guder? • Tænk over, hvordan vi skal ligne Jesus? - Skal jeg være helt som Jesus for at blive frelst? Hvor meget skal jeg ligne ham? Udspringer min lighed af frelsen, eller er den en betingelse for frelsen? • Hvordan skal vi forstå vendingen ”den nærværende sandhed“, som vi som adventister har fra Peters brev? - Hvilke sider af vores tro og lære finder du altid vil være centrale? - Er der aspekter, der i dag har en betydning, som der måske var mindre grund til at understrege for 50 eller 100 år siden? Og omvendt? 93

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. MAJ 2017

• Prøv sammen som klasse at opsummere begrundelserne for, at Jesus virkelig opstod fra døden! Mødet med dagligdagen

• Nævn nogle af de følelser, der kan gribe mennesker, når døden nærmer sig? • Har du inden for den seneste tid været sammen med mennesker, som nylig har mistet nogen, de holdt af, eller som har modtaget en medicinsk diagnose, hvor frygten for døden naturligt trænger sig på? • Hvordan kan/skal vi som kristne reagere i sådanne situationer? Hvad kan vi sige/gøre? Hvad skal vi aldrig sige eller gøre?

Personligt kristenliv

• Bed for mennesker, du kender, som er i sorg eller krise. Lav en bedeliste. • Bed om visdom til at trøste på den bedst mulige måde, hvor du har muligheden for at være til hjælp for et menneske, der lever med sorg eller i frygt for døden.

NOTER

TIL SABBATTEN | 27. MAJ 2017

10 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 3. JUNI 2017

Profetier og Skriften ”Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter“ (2 Pet 1,19). Der er en ting, der bør fange vores opmærksomhed, når vi fortsætter vores studium af Peters breve, nemlig hvor overbevist og sikker Peter er om det, han skriver. Vi kan se det samme hos Paulus – en klar og fast overbevisning om det, de forkynder med hensyn til Jesus Kristus og korset. I vores tekst for denne uge vil vi se mere af denne overbevisning hos Peter. Og han fortæller os til og med, hvorfor han har denne vished. Vi tror ikke, sagde han, ”udspekulerede fabler“ (2 Pet 1,16) som dem, der udgjorde datidens hedenske religioner. I stedet var der to grunde til, at Peter var overbevist om, hvad han troede på. For det første var han øjenvidne til ”vor Herre Jesu Kristi magt“ (2 Pet 1,16). For det andet, men måske det vigtigste (for de fleste andre har ikke været øjenvidner), er der ”profeternes tale“ (2 Pet 1,19). Igen går Peter tilbage til Bibelen, idet han peger på Skriften som den sikre bekræftelse af Jesus, især de profetiske dele, der talte om ham. Disse profetier er utvivlsomt nogle af de samme, som Jesus selv henviste til med hensyn til sig selv (Matt 26,54; Luk 24,27). Hvis både Jesus og Peter tog Bibelen så alvorligt, hvordan tør vi da gøre noget andet?

Ugens tekster

· · · · ·

Es 53,1-12 Dan 7,13-14 2 Pet 1,16-20 Matt 17,1-6 2 Tim 3,15-17

SØNDAG

28. MAJ 2017

Jesus i Det Gamle Testamente Hele vejen igennem sine breve udtaler Peter sig med sikker overbevisning. Han ved, hvad han taler om, for han ved, hvem han taler om. Og en af grundene er, at han ved, at Jesus var den, de gammeltestamentlige profetier pegede frem til. Det var Peters tillid til det skrevne Ord, der hjalp ham til at kende ”Ordet, der blev kød“ (Joh 1,14). I 1 Pet 1,10-12 henviser Peter sine læsere til den hebraiske bibel, til de gamle profeter og det, de lærte om Jesus. Ifølge Peter havde Helligånden i Det Gamle Testamente åbenbaret to vigtige sandheder om Jesus: Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge (1 Pet 1,11). Disse to tråde kan findes hele vejen gennem den hebraiske bibel. Sl 22 Es 53,1-12 Zak 12,10; 13,7 Jer 33,14-15 Dan 7,13-14

Hvad fortæller disse tekster om, hvad Det Gamle Testamente forudsagde om Jesus?

I 1 Pet 1,10-12 forsikrer Peter sine læsere om, at de har en særlig plads i frelsens historie. For dem var der blevet åbenbaret meget mere, end der blev åbenbaret til de gamle profeter. Profeterne havde talt til deres egen tid; men afgørende dele af deres budskaber skulle ikke gå i opfyldelse, før Kristus kom. Noget af det, profeterne havde forudsagt, var først gået i opfyldelse på den tid, Peters læsere levede. Disse læsere var i stand til at høre det, ”som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet – alt det, som englene begærer at få indblik i“ (1 Pet 1,12). Efter at have fået evangeliet forkyndt for dem, kendte disse læsere langt mere detaljeret til frelserens lidelser og ydmygelse end de gamle profeter havde gjort. Ligesom os var de selvfølgelig nødt til at vente på ”den herlighed, der skulle følge“ (1 Pet 1,11). Siden den første del af disse profetier er gået i opfyldelse, kan vi være sikre på, at også den sidste del vil gøre det. Til at tænke over

Hvilke bibelske løfter har du set gå i opfyldelse i dit liv? Hvilke venter du stadigvæk skal gå i opfyldelse, hvad betyder de for dig, og hvordan kan du lære at holde fast ved dem, uanset hvad der sker?

MANDAG

29. MAJ 2017

Øjenvidner til Jesu majestæt 2 Pet 1,16-18

Hvilket andet bevis siger Peter, at han har for sin tro på Jesus? Ud over det profetiske ord var Peter øjenvidne til mange af de ting, han forkyndte. Kristendommen, sagde han, bygger ikke på ”udspekulerede fabler“ (2 Pet 1,16), men på virkelige historiske begivenheder, der rent faktisk har fundet sted, og som han selv havde været vidne til. Vi ser i evangelierne, at Peter var til stede ved mange af de afgørende begivenheder i Jesu liv og tjeneste. Han oplevede forkyndelsen, undervisningen og miraklerne. Lige fra det tidlige mirakel med fiskene (Luk 5,4-6) til mødet med Jesus i Galilæa efter opstandelsen (Joh 21,15) var Peter et øjenvidne til meget af det, der skete.

2 Pet 1,17-18

Hvilken begivenhed, som han personligt havde set, fokuserer Peter specielt på? Hvilken særlig betydning havde denne begivenhed? Peter fremhæver en bestemt begivenhed, han var øjenvidne til – Jesu forklarelse på bjerget. Jesus havde taget Peter, Jakob og Johannes med sig op på toppen af et bjerg for at bede (Luk 9,28). Mens de var der, blev Jesus forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt lyste, og hans klæder blev blændende hvide (Matt 17,2; Luk 9,29). Moses og Elias kom og talte med ham og en stemme fra himlen sagde: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag“ (Matt 17,5). Peter havde set meget i sin tid sammen med Jesus; men denne begivenhed skilte sig ud. Den åbenbarede, at Jesus var Guds Søn, og at hans tid på jorden blev tilbragt efter Guds plan. Den viste også, at han havde et specielt forhold til Faderen. Selv med alt det, Peter havde set eller kom til at se, var dette den begivenhed – som indbefattede ”denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen“ (2 Pet 1,18) – han fokuserede på i dette brev.

Til at tænke over

Tænk over, hvilken begivenhed eller begivenheder der har haft en dyb og varig indflydelse på dit åndelige liv og din tro. Hvad var det, hvordan virkede det på dig, og hvad betyder det for dig endnu i dag? Hvorfor tror du, det havde så stor indvirkning, som det havde? Del dine svar med klassen på sabbatten.

TIRSDAG

30. MAJ 2017

Morgenstjernen i vores hjerter ”Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter“ (2 Pet 1,19). Læs dette vers grundigt. Hvad siger Peter, der er så betydningsfuldt også for os i dag? Her, ligesom så mange andre steder i Bibelen (1 Mos 1,4; Joh 1,5; Es 5,20; Ef 5,8), understreges skellet mellem mørke og lys. For Peter skinnede Guds Ord som et lys ”på et mørkt sted“. Derfor er det så vigtigt for os at ”være opmærksomme“ på dette lys og at følge det, ”indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i [vores] hjerter.“ Vi er syndere, der lever i en syndig og mørk verden. Vi har brug for Guds overnaturlige kraft til at lede os ud fra dette mørke og ind i lyset, og dette lys er Jesus. Peter peger sine læsere frem imod et mål. Nogle mener, at udtrykket ”indtil dagen bryder frem“ henviser til Jesu genkomst. Selv om det selvfølgelig er vores endelige håb, lyder tanken om ”morgenstjernen“, der stiger op i vores hjerter, mere umiddelbar og mere personlig. ”Morgenstjernen“ henviser til Jesus (Åb 2,28; 22,16). At han ”stiger op“ i vores hjerter ser ud til at handle om at kende Jesus, helt og fuldt at få fat i ham og opleve virkeligheden af den levende Kristus i vores egne personlige liv. Jesus bør ikke kun være en doktrinær sandhed; han bør være centrum i vores tilværelse og kilden til vores håb og tro. Peter opstiller en tydelig forbindelse mellem at studere Guds Ord og at have et frelsende personligt forhold til Jesus, som er ”Morgenstjernen“. Og når lyset skinner i os, vil vi selvfølgelig sprede det til andre. ”Hele verden skal oplyses med Guds sandheds herlighed. Lyset skal skinne for alle lande og alle folk. Og det er fra dem, der har fået dette lys, at det skal skinne til andre. Morgenstjernen er steget op, og vi skal skinne dens lys på deres sti, der befinder sig i mørket.“ (Ellen White, Christian Experience and Teaching of Ellen G. White, s. 220). Til at tænke over

Hvordan hjælper dit eget studium af Guds Ord dig til at lære Jesus bedre at kende?

ONSDAG

31. MAJ 2017

Profeternes tale står fast 2 Pet 1,19-21

Hvilke profetier refererer Peter til? Hvad mener han, når han siger, at ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje? I sin understregning af, at kristendommen ikke bygger på udspekulerede fabler (2 Pet 1,16) kommer Peter med to typer beviser: for det første, øjenvidner (2 Pet 1,16-18); for det andet, Skriftens profetier (2 Pet 1,19-21), et argument, han tidligere havde brugt (1 Pet 1,10-12). Peter siger også, at ”ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje“ (gl. oversættelse: ”ingen profeti i skriften lader sig tyde egenmægtig“) (2 Pet 1,20). Peter forbyder os ikke dermed at studere Skriften på egen hånd. Det ville være langt fra hans tanke. I 1 Pet 1,13 sagde han jo: ”gør sindet rede“. Det ville heller ikke passe med, at han roste de gamle profeter, når de granskede efter og grundede over betydningen af de profetier, de var blevet givet (1 Pet 1,10). Hvad mente Peter så? Kirken i Det Nye Testamente gik fremad sammen og studerede sammen. Den enkelte kristne var en del af et større legeme (1 Kor 12,12-14). Og Peter advarer mod den form for studium, hvor man afviser enhver indsigt fra de troendes fællesskab. I vores kontakt med hinanden kan vi vokse sammen som et fællesskab. Ånden arbejder med vores fællesskab og enkeltpersonerne i det. Viden kan deles, forædles og uddybes. Men den, der arbejder alene og nægter at modtage råd fra andre, vil sandsynligvis komme frem til forkerte fortolkninger, især når det gælder profetier. I det næste vers finder vi en god grund til Peters anbefaling. Han skriver til kristne, hvor der vil være falske profeter og falske lærere iblandt dem (2 Pet 2,1). Peter formaner dem til at fremlægge deres fortolkning af Skriften for kirkens ledelse som et hele. Hvor mange er blevet ført ud i fanatisme og fejltagelser, fordi de nægtede at lytte til råd fra Helligåndens ledelse gennem de troendes fællesskab? Det var en fare dengang, og det er det stadigvæk.

Til at tænke over

100

Hvorfor er det så vigtigt at være åben for råd og vejledning fra kirken som et hele? Hvad er samtidigt grænsen for, hvor langt vi skal gå i at underkaste os andre?

TORSDAG

1. JUNI 2017

Ordet i vores liv Som vi har set lagde Peter stor vægt på Den Hellige Skrift. 2 Pet 1,19-21 er en mægtig bekræftelse af Bibelens betydning for vores kristne erfaring og for Skriftens guddommelige inspiration. Hans pointe er meget tydelig i 2 Pet 1,21. Bibelen er ikke som andre bøger et resultat af menneskers vilje eller menneskelige opfindelser. Det er en bog, der er fremkommet ved, at Helligåndens kraft virkede gennem mennesker, der udtrykte, hvad der kom fra Gud. 2 Tim 3,15-17

Hvordan hjælper disse vers os til at forstå Skriftens rolle i vores liv? Hvordan bekræfter de sandheden i 2 Pet 1,19-21? Efter at have advaret Timotheus om de farer, der lå foran ham og kirken, giver Paulus en kort oversigt over Skriftens betydning. ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed“ (2 Tim 3,16). Lad os se nærmere på disse tre punkter. Undervisning: Kirkens undervisning udtrykkes i dens trospunkter. De udtrykker samfundets tro mht. forskellige bibelske emner, der anses for at have betydning i Guds Ord. Ideelt set bør ethvert trospunkt være Kristus-centreret, og hvert af dem bør lære os noget, der hjælper os til at forstå, hvordan vi skal leve i overensstemmelse med ”Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne“ (Rom 12,2). Vejledning: Paulus siger til Timotheus, at Skriften er nyttig ”til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed“ (2 Tim 3,16). Peter kommer med en lignende pointe, når han siger, at profetierne i Skriften er som en lampe, der skinner på et mørkt sted (2 Pet 1,19). Skriften giver os med andre ord vejledning om, hvordan vi bør leve vores liv, og hvad der er rigtig og forkert opførsel. Inspireret af Helligånden er Skriften intet mindre end Guds åbenbarede vilje. ”Visdom til frelse“: Når han siger, at Skriften giver os ”visdom til frelse“ (2 Tim 2,15), fremhæver Paulus, at Skriften peger på Jesus. Frelse bygger på den tro, at Jesus døde for vores synder. Læresætninger, moralsk vejledning, kundskab om frelse: intet under, at Guds Ord er som ”en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter“ (2 Pet 1,19). 101

FREDAG

2. JUNI 2017

Til videre studium ”Det er ethvert fornuftsvæsens første og største pligt at lære sandheden at kende ud fra Skriften, at leve efter lyset og opmuntre andre til at gøre det samme. Vi burde daglig studere Bibelen, overveje dens tanker og sammenligne skriftsted med skriftsted. Med Guds hjælp kan vi danne os vores egen opfattelse, for vi skal selv stå til ansvar over for ham. De mest åbenbare sandheder i Bibelen er blevet forviklet i tvivl og mørke af lærde mænd, som under foregivende af at være i besiddelse af stor visdom belærer om, at Skriften har en mystisk, hemmelig, spirituel betydning, der ikke fremgår direkte af ordene. Disse mænd er falske lærere. Det var til den slags mennesker, Jesus sagde: ”Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt?“ (Mark 12,24). Bibelens sprog skal udlægges i sin åbenbare mening, med mindre der er anvendt et symbol eller et billede. Kristus har givet dette løfte: ”Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud“ (Joh 7,17). Hvis mennesker blot ville tage Bibelen for det, der står i den, og hvis der ikke var falske forkyndere til at føre dem på afveje og forvirre deres sind, ville meget udrettes, som ville gøre englene glade, og som ville bringe tusinder og atter tusinder, der nu vandrer om i mørke, tilbage til Kristi fold.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 484-485). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke vigtige principper er involveret i vores ønske om at få en klar forståelse af Skriften? 2. Martin Luther skrev: ”Skriften er sit eget lys“. Dermed mente han, at der er en underliggende enhed i Bibelen, og at en del af Skriften kan bruges til at hjælpe os til at forstå andre dele. Kan du finde eksempler på dette princip? 3. Del med hinanden i klassen jeres svar fra mandagsafsnittet om begivenheder, der har haft stor indflydelse på jeres kristne erfaring. Har disse begivenheder noget til fælles? Hvad kan I lære af hinandens erfaringer? 4. Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig, hvordan bibelstudium kan give dig et nærmere forhold til Jesus? Hvilke principper har du lært fra din egen erfaring i din søgen efter at kende Jesus bedre gennem studiet af hans skrevne ord?

102

DIALOG

TIL SABBATTEN | 3. JUNI 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Jesus kaldes for ”morgenstjerne“ (Åb 22,16). Det gør Satan/ Lucifer også (Es 14,12). - Hvordan kan det samme symbol bruges om både Jesus og den Onde? - Drøft og forklar i klassen, hvorfor du fortolker det samme symbol forskelligt i to forskellige tekster. · Hvilke principper for læsningen ligger bag din/jeres tolkning? • Læs eller syng Mattesons tekst ”Gennem verdens tåredal og mørke“ sammen. - Drøft dens betydning. Siger denne tekst os noget i dagens situation? • Find nogle af Det Gamle Testamentes profetier om Jesus. - Noter nogle af de bøger, hvori disse profetier findes. · Er de alle fra de såkaldt ”profetiske“ bøger?

Uddybende Spørgsmål

• Adventistpionererne henviste ofte til Joh 13,19, når de ønskede at forklare den grundlæggende hensigt med bibelske profetier. Læs teksten og drøft, hvilket princip, den giver os, for at tolke det profetiske ord. - Er det vigtigere at se tilbage end fremad? - Hvilke opfyldte profetier kender du, som giver dig tillid til Jesus og Guds ledelse af fremtiden? - Har Gud givet os en detaljeret skitse og rækkefølge af fremtidens begivenheder?

Mødet med dagligdagen

• Hvor møder du i dag ”profetier“ eller udsagn om, hvordan fremtiden nok kommer til at se ud? Lav en liste og sammenlign jeres eksempler. - Hvordan er de forskellige fra de bibelske profetier, som Jesus giver? - Hvad taler de om? Hvad lægger Guds Ords profetier vægt på? • Har du i din erfaring været udsat for sensationelle, somme tider skøre, profetiske fortolkninger, som skabte røre, men senere viste sig ikke at holde stik? - Hvordan kan vi undgå at følge denne tendens? 103

DIALOG

Personligt kristenliv

TIL SABBATTEN | 3. JUNI 2017

• Hvordan læser du og jeg Guds Ord? - For at møde Jesus og følge hans ord? - For at få bekræftelse på mine synspunkter? - For at finde sensationelle fortolkninger af fx profetier? • Hvordan kan jeg sikre mig, at mine forklaringer og fortolkninger af Bibelen, deri indbefattet dens profetier, - Ikke kun er baseret på mine egne ideer? - Ikke er sensationelle og overfladiske?

104

Forstå det bedre

På apostlenes tid anså jøderne alle Det Gamle Testamentes bøger som profetiske, fordi forfatterne inspireret af Ånden udtalte sig på Guds vegne. Profeti var nemlig ikke bare forudsigelse, men lige så meget fremsigelse af, hvad Gud havde åbenbaret. Derfor regnes Moses også som profet, og Josvabogen hører til den inddeling af den hebraiske bibel, som kaldes de tidlige profeter. Det er i mere moderne tid, at en ”profet“ har fået en mere snæver betydning, som sandsiger, en spåmand a la Nostradamus. Men Guds profeter har et langt bredere sigte end blot at kortlægge fremtidige begivenheder. De taler ind i deres samtid med råd og med forklaring, der giver mening med fortiden og håb for evigheden.

Baggrund

Peters beskrivelse af tolkning af profetierne er blevet forstået og brugt på forskellige måder i den kristne kirkes historie. Det passede godt for de store, traditionelle kirker at læse teksten som et forbud mod ”privat“ fortolkning: kirken, ikke den enkelte, forstår teksten – paven og det kirkelige lærerembede etableret ved ordinationen (kaldt magisterium) afgør, hvordan Skriften skal forstås. Men hos Peter står den ”private“ eller egenmægtige tolkning af Bibelen ikke i modsætning til kirken som hele eller dens leder. Modsætningen er til Helligånden! Da Helligånden har inspireret Bibelens forfattere, må Helligånden også være til stede, hvis jeg som læser skal kunne forstå bibelteksten korrekt. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal læse teksten sammen. Tværtimod! Det er, når vi som troende læser Bibelen sammen, og når vi i ydmyghed er villige til at aflægge vores egne fordomme, at Guds Ånd bedst kan give os en forståelse af Skriftens ord. Guds Ords mening skal ikke dikteres af os, hverken af et kirkeligt hierarki eller af karismatiske enkeltpersoner.

NOTER

TIL SABBATTEN | 3. JUNI 2017

105

11 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 10. JUNI 2017

Falske lærere ”De lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af“ (2 Pet 2,19). I sit første brev ønskede Peter med stor pastoral bekymring at opmuntre sine læsere med hensyn til forfølgelsens farer. Selv om vi ikke ved nøjagtigt, hvilken form for forfølgelse han specifikt talte om, ved vi, at kirken ville møde frygtelige prøvelser, idet Romerriget forsøgte at udslukke den voksende bevægelse af kristne. Men Satan iværksatte et dobbelt angreb. Forfølgelse udefra – dvs. brutal kraft og vold – var et mægtigt redskab. Men kirken stod også over for en anden trussel, som måske var endnu farligere end forfølgelse udefra. Det var truslen indefra. På samme måde som det jødiske folk i fortiden havde været udsat for falske profeter, var Jesu efterfølgere på Peters tid udsat for falske lærere, der ville ”indsmugle ødelæggende vranglærdomme“ (2 Pet 2,1) i kirken. Og endnu værre var det, at Peter var nødt til at advare om, at mange ville følge disse falske lærere ”i deres udsvævelser“ (2 Pet 2,2). Hvori bestod nogle af disse vranglærdomme, som Peter advarede imod? Hvordan reagerede Peter på dem, og hvad kan vi i dag lære af hans advarsler, når vi også udsættes for trusler indefra?

Ugens tekster

106

· · · · ·

2 Pet 2,1-22 Joh 8,34-36 Matt 12,43-45 Jud 4-19 1 Mos 18,16-33

SØNDAG

4. JUNI 2017

Falske profeter og lærere Det er somme tider let at idealisere den tidlige kristne kirke og tro, at det var en tid med stor fred og harmoni blandt de første, der troede på Jesus. Men det er ikke rigtigt. Selv på Jesu tid oplevede kirken problemer, ofte indefra (tænk på Judas). Som de nytestamentlige breve viser, kom mange af problemerne på grund af falske lærere blandt dem. Den tidlige kristne kirke kæmpede ikke kun med forfølgelse udefra, men også med problemer inden for kirken. I sit andet brev tager Peter nogle af disse interne udfordringer op. Hvori bestod de? ”Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. I deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier; men dommen over dem er fældet for længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke“ (2 Pet 2,1-3). Det lyder ikke som en tid med stor fred og indre harmoni blandt brødrene og søstrene, gør det? 2 Pet 2,1-3. 10-22

Hvad advarer Peter mod i disse vers? Hvad var nogle af de falske lærdomme, der blev fremholdt i menighederne? 2 Pet 2,1 viser mest sandsynligt grunden til, at Herren inspirerede Peter til at skrive dette brev. Han advarede dem om, at ligesom der havde været falske profeter i fortiden, ville der være falske lærere i fremtiden. Peter kommer med en lang tirade af anklager imod disse lærere, lige fra ”ødelæggende vranglærdomme“ (2 Pet 2,1) til at love de godtroende frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen (2 Pet 2,19). Fra det, Peter skrev, kan vi se, at det virkelig var farlige lærdomme. Det forklarer, hvorfor Peter reagerede så stærkt imod dem. Han ville ikke vide af, at trospunkter ikke har betydning.

Til at tænke over

Se, hvor stærkt Peter reagerer mod disse falske lærdomme. Hvad bør det sige os om, hvor vigtig sandhed er? Hvordan kan vi beskytte os selv mod ethvert forsøg på at bringe falske lærdomme ind i kirken?

107

MANDAG

5. JUNI 2017

Frihed i Kristus? ”De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen“ (2 Pet 2,18). Hvad advarer Peter imod i dette vers? Hvad siger han i 2 Pet 2,19, der er med til at forklare hans bekymring? Hvorfor er ordet frihed i vers 19 betydningsfuldt? Med så stærke ord som muligt gav Peter sine læsere en advarsel om faren ved falske lærere. I 2 Pet 2,18-21fremhæver han, at disse falske lærere faktisk ville gøre folk til slaver, selv om de lovede frihed. Hvilken fuldstændig forvrængning af evangeliet! Frihed i Kristus burde betyde frihed fra syndens slaveri (Rom 6,4-6). Enhver opfattelse af frihed i Kristus, der efterlader en person i syndens slaveri, svarer til den vildfarelse, Peter advarer imod. Selv om forskere har debatteret, hvilken form for vildfarelse der helt nøjagtigt er tale om her, er den tydeligt forbundet med hele spørgsmålet om synd, og hvorvidt man er en slave af synden. Joh 8,34-36

Hvordan hjælper Kristi ord os til bedre at forstå, hvad Peter sagde i sit brev? Uanset hvad de falske lærere præsenterede, førte de deres ofre – mennesker, der for nyligt havde fundet Herren Jesus – tilbage til deres gamle syndige måde at leve på. Det er let at forestille sig en eller anden form for billig nåde, der bagatelliserede behovet for renhed og hellighed, og som fik dem til igen at blive fanget af den samme verdslige ”fordærvelse“ (2 Pet 2,19), som de netop var undsluppet fra. Det er ikke så underligt, at Peter talte så skarpt og stærkt imod disse lærere og advarede om, hvad resultatet ville blive, hvis man fulgte dem.

Til at tænke over

108

Hvordan opfatter du frihed i Kristus? Hvad har Kristus befriet dig fra?

TIRSDAG

6. JUNI 2017

Hunden vender tilbage til sit eget bræk 2 Pet 2,17-22 Matt 12,43-45

Hvori består farerne, når en, der er omvendt til kristendommen, vender tilbage til sin tidligere livsstil? Peter var især bekymret for de menneskers skæbne, som de falske lærere lokkede til at vende tilbage til deres tidligere synder (2 Pet 2,18). De falske lærere lover frihed; men Peter gør det klart, at den frihed, de lover, er fundamentalt anderledes end den frihed, Jesus lover dem, der følger ham. Se på den kraftige advarsel, Peter gav. Det ville have været bedre slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende (2 Pet 2,21) end at have lært den at kende og derefter vende tilbage til sin tidligere livsstil. Det betyder selvfølgelig ikke, at deres situation er håbløs. Vi kender alle beretninger om mennesker, der har vendt sig bort fra Gud og senere er kommet tilbage. Og vi ved, at Herren glæder sig meget, når de vender om, og er glad for at modtage dem igen. (Se Luk 15,11-32.) Men det betyder, at det er en meget farlig kurs at tage, når man vender sig bort, og det er heller ikke en særlig behagelig vej. En hund, der vender tilbage til sit eget bræk, er en meget grov og barsk måde at beskrive det på, men Peter gør sin pointe klar ved at benytte dette billede. Måske er genklangen af Jesu ord i 2 Pet 2,20 meget bevidst (se Matt 12,45; Luk 11,26). Jesus fortæller lignelsen om en mand, som var blevet befriet fra en uren ånd. Ånden vandrer om uden at finde et sted at slå sig ned og vender derfor tilbage ”til mit hus, som jeg er drevet ud af“ (Matt 12,44) og finder det ledigt, fejet og prydet. Den flytter ind igen, men bringer syv andre ånder med sig, som er værre end den selv. Jesus siger: ”Og det sidste bliver værre for det menneske end det første“ (Matt 12,45). Den fare, som Jesus illustrerer, og Peter beskriver, er virkelig. Den nyomvendte kristne må sikre sig, at det, der hører Ånden til, erstatter det, der tidligere plejede at dominere vedkommendes liv. Hvis engagement i kirken og at dele sin nye tro med andre ikke erstatter de tidligere verdslige aktiviteter, er det alt for let at komme til at vende tilbage til sine tidligere vaner.

Til at tænke over

Hvordan kan vi som kirke bedre have omsorg for og oplære alle vores medlemmer, især de nye? 109

ONSDAG

7. JUNI 2017

Peter og Judas Mange har bemærket, at Judasbrev 4-19 gentager budskabet i 2 Pet 2,1-3.7. Hver gang Skriften gentager et budskab, bør vi være klar over, at Gud ønsker at sige os noget, der er meget vigtigt. I disse meget ens afsnit fremhæver Peter og Judas en vigtig sandhed for os. Gud bestemmer de ondes skæbne. Hverken Peter eller Judas lader os i tvivl om, at Gud holder nøje øje med det onde. Enten det drejer sig om den uretfærdige menneskehed eller de faldne engle, så har Gud nøje lagt mærke til deres ondskab og har planlagt deres straf på dommens dag (2 Pet 2,9. 17; Jud 6). 2 Pet 2,1-3.7 Jud 4-19

Hvilke eksempler på Guds tidligere straf benytter Peter og Judas til at understrege den kendsgerning, at Gud ikke lægger fingrene imellem i sit opgør med synd? Peter og Judas beskriver tre eksempler på Guds straf i fortiden: Ødelæggelsen af den gamle verden gennem Syndfloden, tilintetgørelsen af Sodoma og Gomorra gennem ild, og de engle, Gud holder bundet i afgrunden med mørkets lænker indtil dommen (2 Pet 2,4-6; 3,7; Jud 6-7). Alle disse episoder er indhyldet i en følelse af uigenkaldelig afslutning. Selv om Bibelen taler meget om Guds barmhjertighed og nåde, spiller Guds retfærdighed også en vigtig rolle i den endelige udryddelse af synd. Hvori bestod de synder, der fremkaldte så streng en straf? De indbefattede fremsættelsen af ødelæggende vildfarelser; afsky for myndighed; afhængighed af det, som har taget magten; misbrug af Guds nåde til umoral; fornægtelse af Jesus Kristus som den eneste Herre; forurening af legemet; tomme, pralende ord og bespottelse (2 Pet 2,1.10.19; Jud 4.8; 2 Pet 2,18; Jud 10). Det er interessant, at disse beskrivelser ikke indbefatter voldelige handlinger og andre onde forbrydelser, der ofte forarger os. I stedet beskriver de mere sofistikerede synder, der har én ting til fælles: det er synder, der af og til undskyldes, selv inden for kirken. Denne kendsgerning bør gøre os vågne over for det store behov for oprigtig anger og reformation i kirken.

2 Pet 2,12 Jud 10

110

Peter og Judas beskriver dem, der står over for udryddelse, så degraderede som ”umælende dyr“, der styres af deres instinkter. Hvordan er denne beskrivelse sammenlignet med, hvordan Gud oprindeligt skabte mennesket? Hvordan kan du forhindre, at det sker i dit liv?

TORSDAG

8. JUNI 2017

Flere lærdomme fra Det Gamle Testamente 2 Pet 2,6-16

4 Mos 22, 1-24,25

Til at tænke over

Hvilke andre eksempler bruger Peter for at give sin advarsel om, hvad det onde vil føre til? Den første omfattende henvisning til Sodoma og Gomorra finder vi i 1 Mos 13,12-13. Lot og Abraham har besluttet at gå hver sin vej. Lot valgte Jordandalens byer og ”teltede, indtil han nåede Sodoma“ (1 Mos 13,12). Dernæst kommenterer Bibelen: ”Mændene i Sodoma var meget onde og syndede mod Herren“ (1 Mos 13,13). Senere, da Gud advarede Abraham om, at han havde planer om at ødelægge Sodoma, forhandlede Abraham om en aftale, så Gud ikke ville ødelægge byen, hvis der var 10 retfærdige i den (1 Mos 18,16-33). Sandsynligheden for at finde bare 10 retfærdige i Sodoma kom klart til syne i det, der skete med budbringerne, der blev sendt til Lot. Byen blev ødelagt, og kun Lot og hans to døtre undslap (1 Mos 19,12-25). Peter uddrager to lærdomme fra denne historie. For det første er de to byer et godt eksempel på de ugudeliges kommende dom (2 Pet 2,6). For det andet viser det, at Herren ved, hvordan han kan redde de retfærdige fra deres prøvelser (2 Pet 2,7-9). Derefter beskriver Peter nogle af de egenskaber, der kendetegnede dem, der blev udryddet i Sodoma og Gomorra. De beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed. De er hensynsløse og selvhævdende og viger ikke tilbage for bespottelse (2 Pet 2,10-11). Disse egenskaber ligner dem, Peter gengiver i sin omtale af de falske lærere og deres tilhængere. I denne tekst finder vi beretningen om Bileam. Han var blevet lejet af kong Balak af Moab til at forbande israelitterne. Til at begynde med var han tøvende men blev overtalt, da han blev tilbudt en stor sum penge. På sin vej blev Bileam standset af en ”Herrens engel“ og blev kun reddet fra døden, da hans æsel veg til side. Bileam slog sit æsel, men blev kun klar over sin fejl, da hans øjne blev åbnet og han selv så ”Herrens engel“. I sidste ende kom Bileam til at velsigne Israel (4 Mos 23,4-24,24). Peter brugte Bileam som et eksempel på dem, der lokkes af umoral og griskhed (2 Pet 2,14-15). Sådanne mennesker er ligesom Bileam. De har forladt den sti, de burde have fulgt. Tænk over alt det, vi har fået, både i Bibelen og i Ellen Whites skrifter. Vi som syvendedags adventister kan aldrig sige, at vi ikke er blevet advaret. 111

FREDAG

9. JUNI 2017

Til videre studium Vi hører ofte kristne tale om ”frihed i Kristus“. Og det er selvfølgelig en rigtig tanke. At være befriet fra lovens forbandelse og have vished om frelse på grund af det, Kristus har gjort for os, ikke på grund af vores egne gerninger, er i sandhed at være fri. Historien om Martin Luther og den trældom, han led under, før han forstod Guds nåde, er et vældigt eksempel på, hvad denne frihed kan betyde. Men som vi har set hos Peter, kan denne vidunderlige sandhed forvrænges. ”Den store sandhed om vores fuldstændige afhængighed af Kristus for vores frelse ligger tæt op ad formastelsens fejltagelse. Frihed i Kristus bliver af tusinder betragtet som lovløshed; og fordi Kristus kom for at befri os fra lovens fordømmelse, vil mange påstå, at loven selv er blevet afskaffet, og at de, som holder den, er faldet i unåde. Når sandhed og løgn synes at være så nært beslægtet, vil de menneskers sind, der ikke vejledes af Helligånden, blive ledt til at godtage løgnen, og ved at gøre det stiller de sig selv under Satans bedrag. Ved at lede mennesker til at modtage det falske som sandhed arbejder Satan for at sikre sig den protestantiske verdens tilbedelse.“ (Ellen White, Christ Triumphant, s. 324). Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk over 2 Pet 2,19 og det andet, Peter siger om resultaterne af falske lærdomme. Hvorfor må vi sikre os, at vi selv lærer de afgørende sandheder, vi tror? Hvor vigtigt er det, at vi alle er helt enige om, hvad vi bør tro? Hvornår bliver det farligt at tænke tanker, der er forskellige fra resten af vores medtroende? 2. Læg mærke til Peters stærke sprogbrug i forbindelse med hele spørgsmålet om straf og dom: ”en brat tilintetgørelse over sig selv“ (2 Pet 2,1); ”de skal også omkomme på samme måde som dyrene“ (2 Pet 2,12); ”holde de uretfærdige i forvaring til straffen på dommens dag“ (2 Pet 2,9); ”deres fortabelse slumrer ikke“ (2 Pet 2,3). Hvad bør disse tekster fortælle os – ikke alene om dommens virkelighed men også om, hvor stærkt Gud fordømmer dem, der leder hans folk på afveje? 3. Hvad tror du, det betyder, når de, som taler om ”frihed i Kristus“, som regel gør det i en sammenhæng, hvor det ikke handler om loven generelt, men om sabbatsbuddet? Hvordan kan dette argument hjælpe os til at se en anden måde, hvorpå tanken om ”frihed i Kristus“ kan blive fordrejet?

112

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. JUNI 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Lav en liste over falske lærere/profeter omtalt i Bibelen. - Er der nogen fællesstræk for deres lære? - Hvad karakteriserer deres motiver? · Tænk fx over Bileam: hvad drev ham til det, han gjorde?

Uddybende Spørgsmål

• Hvad er forskellen mellem falsk lære og nyt lys? Hvordan finder vi ud af forskellen? • Hvordan skal man genkende falske lærere? Drøft nogle af de tegn, man bør holde øje med, og vær opmærksom på, om du kan genkende disse tegn i forskellige moderne situationer. - Pengebegær · Ophoben af rigdom og luksus - Selvhævdelse · Enkeltpersoner og ledere i konstant fokus - Konstant kritik af andre/menigheden · Som får medlemmer til at flytte midlerne fra menigheden til disse personers projekter (projekter, som ofte ikke er underlagt offentlig kontrol på samme måde som menighedens) - Manglende ren livsførelse og helligelse • Tænk over de mange populære TV-evangelister, hvor nogle naturligvis er oprigtige, men mange har vist sig at være religiøse svindlere. - Hvordan er disse ”evangelisters“ indflydelse på ikke-kristnes opfattelse af kristendom og religion? • I sidste uges studium drøftede vi bl.a. falske profeter og sensationelle fortolkninger. I vores tid samler en række af sådanne misforståelser eller falsk lære sig om diverse konspirationsteorier. - Find eksempler på den slags teorier, om hemmelige selskaber osv. - Hvordan skal vi afgøre, hvad der er sandt, og hvad der er falsk? - Hvad skal jeg gøre for at undgå at falde for dem?

Personligt kristenliv

• Tænk over, om du af og til lytter til, støtter eller spreder negativ kritik af trosfæller, kirken eller dens lære. Hvad kan du og jeg gøre for at opelske en positiv holdning uden samtidig at feje problemerne ind under bordet? 113

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. JUNI 2017

Baggrund

I apostolsk tid og for den første kristne menighed var en af vanskelighederne med falske lærere naturligvis, at det var vanskeligt at kontrollere, om omrejsende forkyndere var, hvad de hævdede at være. Der var hverken internet eller bevillinger fra generalforsamlinger, end ikke billeder af personer, så man vidste, hvem de var. Omrejsende prædikanter, som udnyttede lokale grupper, var derfor et stort problem. Det blev hurtigt almindeligt for sådanne falske lærere i den tidlige menigheds tid at hævde, at de ejede en særlig viden, som ikke var almindelig kendt. Hemmelige budskaber fra Jesus, ukendte ”evangelier“, mystiske lærdomme, som kun de indviede kunne få del i - sådanne fænomener blev udbredt fra slutningen af det første århundrede via den såkaldte gnosticisme, navngivet efter det græske ord for viden, gnosis. Det var i opgøret med denne gnosticisme, at den tidlige kristne kirke fastslog den bibelske kanon. I en tid med konspirationsteorier, som populære medier elsker, og som popkulturen lever af i triviallitteraturen, er det værd at notere sig, at i Ellen Whites beskrivelse af de sidste tiders krise spiller konspirationsteorier, hemmelige selskaber og deslige absolut ingen rolle. Sandheden ligger åben for den, som i trofasthed læser og følger Guds Ord.

NOTER

114

NOTER

TIL SABBATTEN | 10. JUNI 2017

115

12 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 17. JUNI 2017

Herrens dag ”Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve“ (2 Pet 3,11). I tidligere tider blev mennesker, der ikke troede på Gud, betragtet som utroværdige og potentielt farlige. Hvorfor? Tanken var enkel: hvis de ikke troede på Gud, troede de heller ikke på en fremtidig dom, hvor de skulle stå til ansvar over for Gud for deres gerninger. Uden denne tilskyndelse ville mennesker have en større tendens til at gøre noget forkert. Selv om denne tankegang er noget forældet (og ”politisk ukorrekt“) i vore dage, er det svært at benægte logikken og argumenterne bag den. Selvfølgelig er der mange mennesker, der ikke har brug for frygt for en fremtidig dom for at gøre det rette. Men samtidigt kan udsigten til at stå til ansvar over for Gud utvivlsomt være et stærkt motiv for en god opførsel. Som vi har set, var Peter ikke bange for at advare imod den dom, de onde vil møde, når de står ansigt til ansigt med Gud: for Bibelen gør det klart, at en sådan dom vil komme. I den sammenhæng taler Peter utvetydigt om de sidste tider, om dom, Jesu genkomst og den tid, hvor ”elementerne vil brænde op“ (2 Pet 3,10). Peter vidste, at vi alle er syndere, og med en sådan fremtid foran os spørger han: ”Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve?“ (2 Pet 3,11)

Ugens tekster

116

· · · · · ·

2 Pet 3,1-2 Joh 21,15-17 2 Pet 3,3-13 Sl 90,4 Matt 24,43-51 2 Pet 3,14-18

SØNDAG

11. JUNI 2017

Peters autoritet Peter advarede sine læsere om de farlige lærdomme, kirken ville blive udsat for. Han advarede om dem, der samtidigt med, at de lovede frihed, ville føre mennesker tilbage i syndens slaveri, det modsatte af den frihed, vi er blevet lovet i Kristus. Desværre var dette ikke den eneste falske lære, kirken ville møde. Der ville komme en anden farlig lære. Men før Peter kommer med denne specifikke advarsel, har han noget andet at sige. ”Mine kære, det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, og i dem begge prøver jeg at vække jeres retfærdige sind ved at minde jer om, at I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle“ (2 Pet 3,1-2). Hvilken pointe kommer Peter med i disse vers om, hvorfor hans læsere bør lytte til det, han skriver? Se også Joh 21,15-17. I 2 Pet 3,1-2 minder Peter dem om det inspirerede ord, der tidligere var kommet til dem gennem ”de hellige profeter“. Igen leder han dem tilbage til Bibelen, til Det Gamle Testamente. Han mindede dem om, at de havde det faste ord fra ”profeternes tale“ (2 Pet 1,19). Han ønskede at gøre det klart, at deres tro var baseret på Guds Ord. Intet i Det Nye Testamente støtter tanken om, at Det Gamle Testamente ikke længere var gyldigt eller havde mistet sin betydning. Tvært imod, det er Det Gamle Testamentes vidnesbyrd, der er med til at grundfæste Det Nye Testamentes gyldighed og de påstande, Peter kom med om Jesus. Men der er mere. Peter fastslår, at der er en tydelig linje fra ”de hellige profeter“ i Det Gamle Testamente til hans egen autoritet som en ”Jesu Kristi tjener og apostel“. Han var sikker på det kald, Jesus havde givet ham til at gøre det, han gjorde. Det er ikke så underligt, at han talte med så stor overbevisning og sikkerhed. Han vidste, hvem kilden til hans budskab var. Til at tænke over

Hvorfor må Guds Ord og ikke kultur eller vores egen dømmekraft eller fornuft være den afgørende autoritet i vores liv? Hvorfor skulle vi ellers holde den syvende dag som sabbat, hvis ikke det var på grund af Guds Ord?

117

MANDAG

12. JUNI 2017

Spottere Efter at have forsøgt at få sine læsere til at ”huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle“ (2 Pet 3,2), kommer Peter til sin specifikke advarsel. Måske forsøgte han at understrege den autoritet, hans skrev med, fordi han vidste, hvor farlig den falske lære ville være. 2 Pet 3,3-4

Hvilke argumenter vil blive fremført af dem, der er skeptiske over for Jesu genkomst? Der er en vigtig lighed mellem de mennesker, der fremmede falsk frihed, og dem, der udtrykte skepsis med hensyn til Jesu genkomst. Den første gruppe ”beherskes af kødet i smudsigt begær“ (2 Pet 2,10); de, som fornægter Jesu genkomst er dem, ”som følger deres egne lyster“ (2 Pet 3,3). Det er ikke en tilfældighed, at syndigt begær kan føre til falsk lære. Peter advarer om, at spotterne vil rejse indvendinger mod den årelange kristne tro, at Jesus snart vil komme igen til vores jord. Siden han specielt taler om de sidste tider, vil spotterne argumentere med den virkelighed, at mange kristne er døde, og tingene ser ud til at blive ved med at være, som de altid har været. På overfladen er det ikke et ufornuftigt argument. Ellen White skrev, at det selv for den hellige Enok ”havde set ud, som om både de retfærdige og de ugudelige gik i graven sammen, og at det var deres endeligt.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 44). Dette bekymrede ham. Hvis selv Enok, som levede før syndfloden, kæmpede med dette spørgsmål, hvor meget mere vil ikke de gøre det, som lever tusinder af år senere, helt i ”de sidste dage“? Hvad med os som syvendedags adventister? Selv vores navn forkynder tanken om Kristi genkomst. Men han er stadigvæk ikke kommet. Og ja, vi møder spottere, ligesom Peter forudsagde, at vi ville.

Til at tænke over

118

Hvordan forholder du dig i din egen troserfaring med det faktum, at Jesus endnu ikke er kommet igen? Del dit svar med klassen på sabbatten.

TIRSDAG

13. JUNI 2017

Tusind år som én dag 2 Pet 3,8-10

Hvordan svarer Peter på de argumenter, som spotterne vil komme med? Hvad siger han, som også i dag kan hjælpe os til at forstå, hvorfor Jesus endnu ikke er kommet igen? Peter svarer på påstanden om den uforanderlige verden, vi lever i. Han minder sine læsere om, at det ikke passer, at verden er fortsat uden ændringer siden skabelsen. (Læg mærke til, hvordan Peter går direkte tilbage til Guds Ord som sin kilde og autoritet.) Der var en tid med stor ondskab, hvorefter Gud ødelagde den daværende verden med en oversvømmelse (2 Pet 3,6). Syndfloden bragte virkelig en stor forandring til verden, som vi ser den dag i dag. Peter siger derefter, at den næste ødelæggelse vil ske ved ild, ikke vand (2 Pet 3,10). Peter skrev også, at ”for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag“ (2 Pet 3,8). Ved at sige dette kan Peter have haft ordene fra Sl 90,4 i tanke: ”Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt.“ Med andre ord er vores opfattelse af tid ikke den samme som Guds. Vi bør derfor være forsigtige med vores bedømmelse af tid. Fra vores menneskelige synsvinkel ser det ud til, at Jesu genkomst tøver. Men vi ser kun tingene fra vores menneskelige perspektiv. Fra Guds perspektiv er der ingen tøven. Peter siger faktisk, at Gud har givet os ekstra tid, fordi han viser os sin tålmodighed. Han ønsker ikke, at nogen skal gå fortabt (2 Pet 3,9). Den ekstra tid bliver altså tilladt for at give mulighed for mange til at omvende sig. Men, advarer Peter, Guds tålmodighed må ikke tages som en anledning til at udsætte en beslutning om at følge Jesus. Herrens dag vil komme lige så uventet som en tyv. En tyv, der kommer om natten, forventer sandsynligvis at kunne snige sig væk ubemærket. Men selv om Herrens dag vil komme som en tyv, vil den bestemt ikke være ubemærket. Peter siger: ”Da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op“ (2 Pet 3,10). Peters budskab er det samme som Paulus’: ”Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag“ (2 Kor 6,2).

119

ONSDAG

14. JUNI 2017

Hvad så? En ung mand forsøgte at vidne for sin mor. Han fortalte hende om Jesu død og løftet om hans genkomst. Han var rimelig stolt af sig selv og mente, at han havde gjort det ret godt. Da han var færdig med sin lille prædiken om Jesus og hans genkomst, så moderen på ham og sagde: ”Og hvad har det med mig at gøre lige nu?“ 2 Pet 3,11-13

Hvordan besvarer Peter spørgsmålet: ”Og hvad har det med mig at gøre lige nu“? Se også Matt 24,43-51. Som vi har nævnt, viser selve vores navn, syvendedags adventist, at vi tror på, at Jesu genkomst er virkelighed. Denne lære er grundlæggende; hele vores kristne tro ville være meningsløs uden Jesu genkomst og alle de løfter, den indbefatter. Men står vi ikke i fare for at blive som den onde tjener i lignelsen i Matt 24,43-51? Vi gør måske ikke de specifikke onde gerninger, som beskrives i lignelsen; men det er ikke pointen – det er trods alt en lignelse. Det, lignelsen i stedet advarer os om, er, at det kunne være lettere for os at slække på vores normer, især den måde, vi behandler andre på, og blive mere lig verden og mindre ivrige i vores tro på Jesu genkomst. Det er rigtigt, at vi fra tid til anden møder dem, der med deres plancher og profetiske beregninger hævder at have fundet datoen for Jesu genkomst. Men for det meste er den fare, vi som syvendedags adventister møder ikke, at de fastætter en dato for Jesu genkomst. Det er snarere faren ved, at som årene går, begynder løftet om hans genkomst at spille mindre og mindre rolle i vores tankegang. Ja, jo længere vi er her, des nærmere kommer vi på Jesu genkomst. Men på den anden side, jo længere vi er her, jo lettere er det for os at forestille os hans genkomst som noget, der vil ske langt ude i fremtiden og egentlig ikke har nogen betydning for vores hverdag. Skriften advarer os mod denne form for magelighed. Peter sagde, at hvis Jesus vil komme igen og vi skal møde dommen, bør vi som kristne leve ”helligt og gudfrygtigt“ (2 Pet 3,11). Visheden om Jesu genkomst bør, uanset hvornår det sker, have indflydelse på, hvordan vi lever vores liv her og nu.

Til at tænke over 120

Hvor stor indflydelse har tanken om, at Jesu genkomst virkelig vil finde sted, på din hverdag og dine holdninger? Hvad fortæller dit svar om dit liv og din tro?

TORSDAG

15. JUNI 2017

En sidste appel Peter afslutter sit brev med et tema, der har gennemsyret det lige fra starten: at leve helligt og være forsigtig, så man ikke bliver ført vild af ”frække menneskers vildfarelse“ (2 Pet 3,17). 2 Pet 3,14-18

Hvem appellerer Peter til, og hvad advarer han mod i sin appel? Det er interessant, at Peter afslutter sit brev med en appel om det, ”vor kære broder Paulus“ har skrevet (2 Pet 3,15). Paulus skrev også om behovet for at leve i fred, mens vi venter på Jesu andet komme, og at bruge tiden til at udvikle et helligt liv (se Rom 2,4; Rom 12,18; Fil 2,12). Læg også mærke til, hvordan Peters henvisning til Paulus’ skrifter viser, hvor højt værdsat Paulus’ skrifter var i den tidlige kristne kirke. Om Peter henviser til hele samlingen af Paulus’ skrifter, som nu findes i Det Nye Testamente, eller kun en del af dem, vides ikke. Men Peters kommentar viser, at Paulus’ breve blev højt værdsat. Til sidst skriver Peter, at Paulus’ skrifter kan blive misbrugt, lige som resten af Skriften. Det græske ord grapha betyder ”skrifter“, og i denne sammenhæng er det tydeligt, at det henviser til ”hellige skrifter“, ligesom Mosebøgerne og profeterne. Her ser vi et tidligt bevis for, at Paulus’ breve havde fået autoritet, ligesom den autoritet den hebraiske bibel havde. Når vi tænker over, hvad vi læste tidligere om falske lærere, der lover frihed, er det ikke svært at forestille sig mennesker, der bruger Paulus’ skrifter om frihed og nåde som en undskyldning for syndig opførsel. Paulus understregede på det kraftigste retfærdiggørelse af tro alene (Rom 3,21-22); men intet i det, han skrev giver mennesker tilladelse til synd (se Rom 6,1-14). Paulus var selv nødt til at imødegå denne fejl mht., hvad han havde forkyndt og lært om retfærdiggørelse ved tro. Men Peter advarer os om, at de, som fordrejer Paulus’ skrifter, gør det ”til deres eget fordærv“ (2 Pet 3,16).

Til at tænke over

Hvilke valg kan du foretage lige nu, der vil hjælpe dig til at leve et liv som det, vi er kaldet til at leve i Jesus Kristus?

121

FREDAG

16. JUNI 2017

Til videre studium Fra vores synsvinkel kan det se ud til, at Jesu genkomst er meget forsinket. Jesus vidste tydeligvis, at vi ville føle det sådan, og i nogle af sine lignelser advarede han mod det, der vil ske, hvis vi ikke våger og beder, mens vi venter. Tag fx lignelsen om de to tjenere i Matt 24,45-51 (omtalt i onsdagsafsnittet). Begge forventede, at deres herre skulle komme igen. Men de kom til to forskellige konklusioner mht. hans genkomst. En bestemte sig for, at han måtte være rede til sin herres komme på et hvilket som helst tidspunkt. Den anden sagde, at hans herre var forsinket; derfor benyttede han anledningen til at handle på en ond måde. ”Fordi vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hans komme, bliver det befalet os at være vågne. ”Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer!“ (Luk 12,37). De, som venter Herrens komme, tilbringer ikke tiden i passivitet. Forventningen om Kristi komme skal få mennesker til at respektere Herren og hans dom over synden. Den skal få dem til at se, hvor stor en synd det er at afvise hans tilbud om nåde. De, som venter Herrens komme, vil i lydighed mod sandheden rense deres sjæle.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 460). Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft jeres svar på spørgsmålet omkring Jesu genkomst i mandagsafsnittet. Hvordan forholder vi os til det faktum, at Jesus ikke er kommet endnu? Hvad kan vi lære af hinandens svar? 2. Hvilke læresætninger, skikke og trospunkter har vi som syvendedags adventister, som ikke kommer fra kultur, fornuft eller traditioner, men som bygger alene på Guds Ord? 3. Peter forbandt syndige lyster og begær med falsk lære (se mandagsafsnittet). ”Det er ikke en tilfældighed, at syndigt begær kan føre til falsk lære.“ Hvilke forbindelser er der mellem de to? 4. Albert Einstein præsenterede verden for den fantastiske tanke, at tid ikke er absolut. Afhængigt af, hvor du er, og hvor hurtigt du bevæger dig, vil tid være anderledes for dig end for mennesker, hvis referenceramme mht. bevægelse og tid er anderledes end din. Pointen er, at tid er noget meget mystisk, som vi ikke helt kan forstå. Hvordan kan denne tanke hjælpe os til at indse, at tid for Gud ikke er det samme, som det er for os – specielt i forbindelse med, at Jesus endnu ikke er kommet igen?

122

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. JUNI 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Giv tre grunde til, at Bibelen er til at stole på. Del dine tre punkter med klassen og se, hvad I har fundet sammen. • Giv tre grunde til, at du tror, at vi lever tæt på Jesu genkomst. Del dine tre punkter med klassen og drøft, hvad I har fundet. - Hvilke af disse grunde er mest overbevisende? - Hvilke af dem vil være virkningsfulde, når du taler med en ikke-kristen? • Prøv ved hjælp af en bibelordbog at finde en række tekster, der handler om at vente på Herren. - Læs sammen et udvalg af disse tekster. - Hvad fortæller de dig/jer om, hvordan vi skal vente på Herren?

Uddybende Spørgsmål

• Bibelen taler om, at vi alle vil stå ansigt til ansigt med vores dommer og stå til regnskab for vores livsførelse og etiske valg. - Hvornår vil det ske? - Møder onde mennesker følgen af deres ondskab her i dette liv? Og går det altid de gode godt? - Kan du/I finde områder af livet, der illustrerer, at vores valg har følger, altså at virkning følger af årsag?

Mødet med dagligdagen

• Mange gode ting i livet er netop bedst, fordi man venter. Tænk over nogle af de oplevelser i dit liv, som blev så gode, fordi du tog dig tid til at vente, forberede dig, planlægge og opbygge forventning. • Når du møder mennesker i det daglige, husk da, at Gud tøver med at afslutte historiens gang, fordi han elsker disse mennesker og ønsker, at de skal have en sidste chance for at lære ham at kende.

Baggrund

Det er interessant, at syvendedags adventister som en illustration af dommen har henvist til sundhedsbudskabet, jf. Paulus’ prædiken til Felix om ”retfærdighed, afholdenhed (selvbeherskelse) og den kommende dom“ (ApG 24,25). Sundhedslovene viser tydeligt, hvordan bestemte handlinger har bestemte konsekvenser som årsag og virkning - der følger altså en ”dom“. Guds Ord fortæller, at det samme 123

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. JUNI 2017

gør sig gældende i moralloven, selv om den endelige dom først kommer ved verdens afslutning. I mange gammeltestamentelige tekster er det at ”vente på Herren“ knyttet til længslen efter hans indgriben på dommens dag, som vi ofte kalder ”Den Store Forsoningsdag“ (som fx Sl 130 og Dan 12,12). Vi har råbt til Gud: ”Hvor længe?“ (som i Hab 1,2, jf. Dan 8,13 og 12,6), og vi venter nu trofast på Guds indgriben. Mens vi venter, spreder vi håbet om hans komme.

NOTER

124

NOTER

TIL SABBATTEN | 17. JUNI 2017

125

13 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 24. JUNI 2017

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev ”På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt“ (1 Pet 2,24). Første og andet Petersbrev blev skrevet af praktiske årsager. I 1. Petersbrev var Peters hovedtema den forfølgelse, de kristne var udsat for. I 2. Petersbrev er det store tema falske lærere. Peter skrev med kraft og autoritet, idet han ønskede at opmuntre såvel som at advare sine læsere mht. de udfordringer, de mødte. Det er betydningsfuldt, at Peter behandler begge temaer i teologiske vendinger. Lidelser forårsaget af forfølgelse fik Peter til at meditere over Jesu lidelser og død, som resulterede i vores frelse. De falske lærere vil komme til at opleve dommen. Denne dom vil finde sted, når Jesus er vendt tilbage til jorden sammen med de frelste efter de tusind år i himlen. Dette er nogle af de temaer, Peter behandler i sine to breve. I denne sidste uges studium vil vi se nærmere på fem af de temaer, Peter skrev om: Jesu lidelse, der førte til vores frelse; vores praktiske respons på vores viden om, at Gud vil dømme vores handlinger i den afsluttende domshandling; det håb, vi har om Jesu snare genkomst; orden i samfundet og kirken; og den rolle, Skriften har i at give vejledning for vores liv.

Ugens tekster

126

· · · · · ·

Es 53,5-6.9 3 Mos 16,16-19 3 Mos 11,44 Rom 13,1-7 1 Kor 14,40 2 Tim 3,16

SØNDAG

18. JUNI 2017

Lidelse, Jesus og frelse Hvad fortæller hvert af disse skriftsteder om frelse? · · · · ·

1 Pet 1,2 1 Pet 1,8-9 1 Pet 1,18-19 1 Pet 2,22-25 1 Pet 3,18

Når Peter omtaler frelse, er det i reglen i forbindelse med Jesu lidelse som en stedfortræder for syndere. Når han fx i 1 Pet 2,22-24 skriver om Jesu lidelse, genspejler hans sprogbrug Es 53,5-6.9: ”På sit legeme bar han [Jesus] selv vore synder op på korset,“ og ”ved hans sår blev I helbredt“ (1 Pet 2,24). Dette gengiver tanken om stedfortræder og offer. I mange af de ofringer, der beskrives i den hebraiske bibel, bragte syndere deres offer til templet og lagde deres hænder på offerdyret. Denne handling overførte symbolsk synden fra synderen til dyret, som derefter døde i synderens sted (3 Mos 4,29-30.33-34: 14,1013). Syndens urenhed, der ophobede sig på alteret, blev renset og fjernet på den store forsoningsdag (3 Mos 16,16-19). Offerets blod spillede en vigtig rolle i soning for synd. Kristne er blevet løskøbt med Jesu dyrebare blod (1 Pet 1,18-19). Også Paulus udtrykte den samme tanke om en stedfortræder: Jesus, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os (2 Kor 5,21). Som 1 Pet 3,18 siger, led Kristus for menneskers synder, som retfærdig led han (Jesus) for uretfærdiges skyld (os). Ligesom Paulus (Rom 3,21-22) understreger også Peter nødvendigheden af tro. Han siger til sine læsere: ”Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse“ (1 Pet 1,8-9). Frelse fortjenes ikke gennem fromme gerninger, men gives, når vi tror på, hvad Jesus har gjort for os, og tager imod ham som vores personlige frelser. Sikkerheden for vores frelse findes i ham, ikke i os selv. Hvis den fandtes i os, hvilken sikkerhed ville vi have? Til at tænke over

Hvorfor er Jesus som vores stedfortræder frelsens store håb? Hvilken trøst finder du i denne store sandhed?

127

MANDAG

19. JUNI 2017

Hvordan bør vi leve? Et af de temaer, Peter oftere vender tilbage til end noget andet, formuleres i spørgsmålet, der stilles i 2 Pet 3,11: ”Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve?“ Læs teksterne. Hvad siger Peter om kristen opførsel? · · · · ·

1 Pet 1,15-17.22 1 Pet 2,1 1 Pet 3,8-9 1 Pet 4,7-11 2 Pet 3,11.

Peter skriver om kristen opførsel mange steder i sine to breve, og en række temaer bliver ved med at dukke op. For det første understreger Peter to gange forbindelsen mellem Guds dom og kristen opførsel (1 Pet 1,17 og 2 Pet 3,11). Gud vil dømme enhvers gerninger. Derfor bør en kristen leve et helligt liv. For det andet omtaler Peter mange gange, at kristne bør være hellige. I den hebraiske bibel er ting, der er hellige, sat til side til brug i helligdommen (2 Mos 26,34; 28,36; 29,6.37) eller for Gud (fx sabbatten i 1 Mos 2,3). Det var faktisk Guds plan, at hans folk skulle være hellige, ligesom han er hellig. Dette er også et tema, som Peter berører (3 Mos 11,44; 19,2; 1 Pet 1,15-16). Processen med at sætte noget til side som helligt kaldes helligelse eller helliggørelse, og det er Peters ønske, at hans læsere skal blive helliget ved Ånden til at vise lydighed mod Jesus (1 Pet 1,2). For det tredje har Peter givet detaljer mht. den opførsel, der er passende for dem, der er helliget. De skal aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse (1 Pet 2,1). De skal også alle i enighed, vise medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed (1 Pet 3,8-9). De skal have godhed, gudsfrygt og kærlighed (2 Pet 1,5-7) Faktisk skal de opretholde en konstant kærlighed (1 Pet 4,7-11). Til sidst formaner Peter sine læsere til at kaste al deres bekymring på Jesus (1 Pet 5,7). Til at tænke over

128

Hvordan kan vi uden at være fordømmende lære at opmuntre hinanden til at leve det liv, Peter opfordrer til i sine breve?

TIRSDAG

20. JUNI 2017

Håbet om Jesu genkomst Læs følgende tekster og læg mærke til, hvad der siges om fremtidige begivenheder: · · · · ·

1 Pet 1,4 1 Pet 1,17 1 Pet 4,5-6 1 Pet 4,17 2 Pet 3,1-10

Et af de største problemer, de første læsere af 1. Petersbrev havde, var forfølgelse. Peter trøster dem med den tanke, at selv om deres liv er besværligt på grund af forfølgelse, venter der en fremtidig belønning til dem i himlen, en belønning, som ikke kan tages fra dem. Meget tidligt i 1. Petersbrev skriver han, at de kristne har en uforgængelig, ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt til dem i himlen (1 Pet 1,4). Peter fremhæver to fremtidige begivenheder: den afsluttende dom og det ondes ødelæggelse med ild. Han viser med andre ord, at selv om der nu er forfølgelse, vil der komme en dom, hvor retfærdigheden vil ske fyldest, og de troende vil modtage deres evige arv. Peter omtaler dom tre forskellige steder (1 Pet 1,17; 4,5-6.17). Han siger, at Gud Fader uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning (1 Pet 1,17). Han bemærker, at Jesus selv står parat til at dømme både levende og døde (1 Pet 4,5). Han kommer også med den interessante observation, at dommen begynder med Guds hus (1 Pet 4,17). Peter understreger endvidere, at ugudelige mennesker vil blive ødelagt i ild på dommens dag (2 Pet 3,7). Peter bruger nogen tid på at behandle spørgsmål, der opstod om, hvorvidt Jesus virkelig kommer igen (2 Pet 3,1-10). Han gør det klart, at Jesu genkomst ”tøver“, for at flere kan omvendes og blive frelst. Han gør det også klart, at visheden om en fremtidig domshandling bør overbevise alle om at leve et helligt og fejlfrit liv. Uanset, hvor meget Peter fokuserer på livet her og nu og praktisk kristen livsførelse, opløfter han alligevel fremtidshåbet for sine læsere og fortæller, hvad der venter dem. Kort sagt, uanset hvad deres nuværende situation måtte være, må de gå fremad i tro og lydighed. Til at tænke over

Hvorfor må du også gå fremad i tro og lydighed, uanset din nuværende situation? Findes der nogen anden mulighed? 129

ONSDAG

21. JUNI 2017

Orden i samfundet og i kirken 1 Pet 2,11-21 1 Pet 5,1-5

Læs teksterne. Hvad siger Peter om betydningen af både myndighed i samfundet og ledelse i kirken? Hvordan bør de kristne forholde sig til begge dele? Hvordan bør hans ord anvendes i vores situation i dag, uanset hvor vi bor? Peter levede i en tid, hvor de kristne fra tid til anden blev forfulgt af myndighederne og religiøse ledere. Det gør, hvad han og Paulus siger om myndighedernes autoritet, endnu mere betydningsfuldt (1 Pet 2,13-17; Rom 13,1-7). Både Peter og Paulus hævder, at et lands myndigheder er indsat af Gud selv, som en beskyttelse mod dem, der er onde. Men der findes selvfølgelig tidspunkter, hvor de herskende myndigheder kan være problemet. Det oplevede de kristne på Peters tid, og i mange år skulle det kun blive værre. Men i det store og hele er tanken den, at gode regeringer ville bevare lov og orden og sikkerhed. Selv i dag er der eksempler på, at lov og orden er gået i opløsning, og man kan se det desperate behov for et fornuftigt styre. Det er rigtigt; gode myndigheder er en af de velsignelser, Gud har givet menneskene. Peter ville uden tvivl dele Paulus’ overbevisning om, at det også er vigtigt med en god ledelse inden for kirken. Paulus påstår: ”Alt skal gå sømmeligt og ordentligt til“ (1 Kor 14,40) i forbindelse med kirkens gudstjenester. På samme måde beder Peter kirkens ledere om at være ”hyrder for Guds hjord hos jer“ (1 Pet 5,2). De skal være det med ydmyghed og omsorg. Lokale menigheder har brug for god ledelse. Gode ledere giver visioner og sammenhold og gør andre i stand til at bruge deres åndelige gaver til Guds ære.

Til at tænke over

130

1 Pet 5,5 siger, at vi skal være klædt i ydmyghed over for hinanden. Hvordan kan vi lære at gøre det? Hvad kan du selv gøre for at anvende dette i din omgang med andre?

TORSDAG

22. JUNI 2017

Skriftens førsteplads Læs følgende tekster. Hvad siger de om Bibelen, som kan hjælpe os i dag til at forstå, hvilken rolle den bør have i vores liv og vores tro? · · · ·

1 Pet 1,10-12 2 Pet 1,16-20 2 Pet 3,2 2 Pet 3,16

I sit andet brev går Peter i rette med falske lærere. Han henviser sine læsere til to autoritetskilder, idet han siger: ”I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle“ (2 Pet 3,2). I dag har vi den samme adgang til ”de hellige profeters“ ord – dvs. Det Gamle Testamente. De levende apostle har vi selvfølgelig ikke iblandt os; men på en måde har vi noget bedre. Vi har deres inspirerede vidnesbyrd, som vi finder dem i Det Nye Testamente. Matthæus, Markus, Lukas og Johannes efterlod os beretningen om Jesu liv, død og opstandelse. I Apostlenes Gerninger har vi fået en gengivelse af apostlenes aktiviteter. Og vi kan også læse apostlenes egne inspirerede ord. Paulus skriver stærkt om Guds Ords autoritet (2 Tim 3,16). Peter leder sine læsere til Skriften som kilden til al doktrinær og moralsk autoritet. I 2 Pet 3,16 advarer Peter sine læsere og lyttere om, at selv om Skriften er sandhedens kilde, kan selv denne kilde blive misforstået, hvis vi ikke nøje giver agt på det budskab, Helligånden ønsker, at vi skal forstå, og det kan få frygtelige konsekvenser. Hans ord bør være en påmindelse for os om grundlæggende principper for at studere Bibelen. Vi bør læse ethvert afsnit fra Bibelen under bøn. Vi bør læse det i dets sammenhæng i kapitel, bog og hele Bibelen. Hvad talte forfatteren specielt om, da han skrev? Vi bør læse det i lyset af de historiske omstændigheder, det blev skrevet under. (I forbindelse med 1. og 2. Petersbrev var dette Romerriget i det første århundrede.) Vi bør læse det for at finde åndelig indsigt og med den overbevisning, at frelsen, der er et resultat af Jesu offerdød, er det centrale i Bibelens budskab (1 Pet 1,10-12). Og til sidst bør vi læse det i vores eget livs sammenhæng. Hvilke sandheder ønsker Gud, at vi skal modtage? Hvordan kan vi anvende Skriftens ord i vores eget liv på en måde, som vil gøre en positiv forskel for Guds rige?

131

FREDAG

23. JUNI 2017

Til videre studium Selv midt i tung teologi lægger Peters breve stor vægt på kristen livsførelse, og hvordan vi skal behandle hinanden. Ja, vi har med andre ord brug for at kende sandheden i Kristus. Men det er endnu vigtigere, at vi også lever denne sandhed. Meget tidligt skriver Peter følgende store ord: ”I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte“ (1 Pet 1,22). Læg mærke til, hvordan han sammenkæder renselsen af vores sjæle med lydighed mod sandheden. Sandheden forandrer os og gør os til mennesker, der elsker hinanden inderligt og af et rent hjerte. Lydighed, et rent hjerte og kærlighed er alle tre forbundet med hinanden. Det er dette ideal, vi bør stræbe efter at opnå. Kan du forestille dig, hvor anderledes vores liv og vores kirker ville være, hvis vi fulgte denne opfordring? Tænk over, hvad det om ikke andet ville betyde for enheden i kirken? ”Brødre, vil I bære Kristi ånd med jer, når I tager tilbage til jeres hjem og jeres menigheder? Vil I lægge al vantro og kritik til side? Vi nærmer os en tid, hvor vi mere end nogensinde tidligere må stå sammen og arbejde i fællesskab. Enighed gør stærk. I uoverensstemmelse og splid er der kun svaghed.“ (Ellen White, Selected Messages, 2. bind, s. 373-374). Spørgsmål til drøftelse

1. I 2 Pet 3,12 skrev apostlen, at vi skal vente på, ja, fremskynde Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Hvad mener han med, at vi skal ”fremskynde“ Guds dag? Hvordan kan vi fremskynde Guds dag, det vil sige Jesu genkomst? 2. Vi siger, at naturen er Guds ”anden bog“. Desværre er det med denne ”bog“ som med Guds første bog (Bibelen), at den kan misfortolkes. For mange mennesker er fx budskabet om design og hensigt blevet fjernet fra naturen og erstattet med den darwinistiske opfattelse af tilfældig mutation og naturlig udvælgelse. Vi bliver fortalt, at verden ikke er designet, det ser bare sådan ud for os. Hvordan kan vi læse og fortolke denne anden bog på den rette måde? Hvilke grænser er der for, hvad naturen kan lære os om Gud? Hvilken hjælp kan vi finde i Guds første bog til en rigtig forståelse af den anden? Hvad sker, når vores fortolkning af naturen, den anden bog, er i modstrid med vores fortolkning af den første, Bibelen? Hvori ligger problemet?

132

DIALOG

TIL SABBATTEN | 24. JUNI 2017

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Denne uges lektie opsummerer hovedpunkter fra vores læsning af Peters to breve. Det er naturligt mod kvartalets afslutning at se tilbage. - Hvilke lærdomme har i særlig grad talt til dig under dette studium? Lad hvert medlem i klassen dele et enkelt væsentligt punkt. - Hvad har været nyt for dig i studiet? • Se på din liste over spørgsmål til teksten. - Er der spørgsmål, som aldrig blev besvaret? Hvad kan du gøre for at læse videre og finde svarene? • Bibelen er så rig, at vi (heldigvis) ofte har flere spørgsmål, når vi kommer til vejs ende med læsningen, end vi havde, da vi begyndte. - Prøv sammen med din klasse at notere, om der er nogle spændende emner, I har lyst til at studere videre, og som læsningen af Petersbrevene har åbnet for.

Uddybende Spørgsmål

• Tænk, i forbindelse med Jesu offer på korset og efterfølgende tjeneste som vores præst i den himmelske helligdom, over følgende spørgsmål i lyset af den store strid mellem godt og ondt: - Hvor og hvornår blev synden afgørende besejret? - Hvornår fjernes synden og alle dens konsekvenser? • Hvordan kan vi være med til at ”fremskynde“ Guds dags komme (jf. 2 Pet 3,12; Matt 24,14; og Åb 14,6-7)? - Begrund dit svar fra Skriften.

Mødet med kirkelivet

• Det kan være, at der er noget i kirken, du gerne så gjort anderledes. - Hvornår synes du/I, at det er nødvendigt at ”tage affære“? Hvornår er det underordnet eller simpelthen bare et udtryk for, at vi er forskellige og derfor gør ting på forskellig måde? · Hvordan skal du fremføre dine ønsker/forslag om forandring? · Drøft sammen, hvordan det kan gøres bedst uden at virke som en unødig personkritik af andre menighedsmedlemmer, som har brugt tid og energi på at gøre, hvad de synes bedst. 133

DIALOG

TIL SABBATTEN | 24. JUNI 2017

· Hvad er vigtigst (og der kan være forskellige svar afhængigt af situationen): at gøre det bedre, eller at fremføre sine ideer på en god og kærlig måde? Eller som eksempel, er det at forandre tingene på den mest effektive måde mere betydningsfuldt end at gøre det på en kærlig måde? Forstå det bedre

Det er interessant, at de bibelske udsagnsord for ”at hellige“ eller ”at helliggøre“ først og fremmest har personer som genstandsled/ objekt. I Det Nye Testamente er objektet for det græske ord hagiazo (”hellige, helligøre“) udelukkende personer; i Det Gamle Testamente er også helligdommen og dens møblement samt hellige tider, som sabbatten, helliget eller indviet; men også der er objekter for det hebraiske ord først og fremmest mennesker, Guds folk. Med andre ord: ved sin Ånd helliger Gud mennesker til Kristus. Du og jeg er helliget til ham. Denne helligelse bør foregå dagligt og vil lede til hellig livsførelse. I denne stadige, livslange helligelse spiller Guds Ord, som Helligånden har givet os ved sin inspiration, en central rolle.

NOTER

134

NOTER

TIL SABBATTEN | 24. JUNI 2017

135