Ua 2016 03

Page 1

03#2016

KAN VI TALE SAMMEN ? MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

INTERVIEW MED NY UNGDOMSLEDER

INTERVIEW MED NY TEENLEDER

BØRNELEJR – ELLERS TAK!

#04

#06

#10

ANBEFALINGER   ARTIKLER   INTERVIEWS   LEDER   PROFIL   REPORTAGER


# LEDER

AF: HENRIK JØRGENSEN

UNG ADVENTIST | NR. 03-2016 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren. Formål ·  at fortælle om Guds eksistens og kærlighed ·  at informere om kirkens aktiviteter for unge ·  at være talerør for unge adventister Oplag: 1.000 stk. Abonnement Pris 180 kr. årligt. Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år. Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør. Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale. Landsungdomsleder Marianne Kolkmann E-mail: ung@adventist.dk LandsTEENleder Bjørn Espen Holtse E-mail: bjornespen.holtse@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye (korrektur) Christian Rechter Heidi Rasmussen Morten Rechter Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum Internet ungadventist.dk

Forsidefoto: thinkstockphoto.com

#02 UNG ADVENTIST 03/2016

Forandringens

mulighed

Dette nummer af UngAdventist bærer præg af at ungdomsafdelingen er i en overgangsfase. Jeg skriver lederen til bladet for både første og sidste gang, mens jeg lige holder tøjlerne i perioden mellem den afgående og tilkommende ungdomsleder. Bladet er derfor også lidt kortere end du er vant til og har ikke noget tema som sådan … og dog … Vi har længe vidst, at Thomas Rasmussen ville gå af som ungdomsleder i Danmark i forbindelse med kirkens generalforsamling i maj måned i år. Efter 7 aktive og spændende år besluttede Thomas og Tabita at tage en pause, flytte til Amerika, hvor Thomas nu er i gang med tage en Mastersuddannelse. Med dette blad skal der lyde en rigtig STOR tak Thomas, for alt det arbejde han har gjort for kirkens unge de sidste 7 år og til Tabita og drengene der har måttet »dele« Thomas med os andre. Vi byder hermed et nyt team i ungdomsafdelingen velkommen. I dette nummer af UngAdventist vil du få anledning til at stifte bekendtskab med Marianne D. Kolkmann der, udover at være næstformand for kirken, er leder af ungdomsafdelingen og Bjørn Espen Holtse, der har ansvar for teenarbejdet. I de interviews, der er i bladet, vil du kunne læse om deres håb og visioner for ungdomsarbejdet i Danmark. Måske »forandring« skulle være temaet i denne korte og lidt anderledes udgave af UngAdventist. Forandring er en del af hverdagen. Det sker hele tiden, uden vi altid lægger mærke til det. I dag er ikke den samme som i går og bliver heller ikke den samme som i morgen. Vi skal til at vænne os til en ungdomsafdeling, der ikke længere er ledt af Thomas Rasmussen. For mange af jer var Thomas den eneste ungdomsleder I har kendt. Nu skal I til at forholde jer til nogle mennesker, I ikke kender, eller måske kun kender ganske lidt. For nogle er forandring spændende. De ser det som en udfordring og kan ikke forestille sig noget bedre. Andre er mere tøvende og betænkelige ved forandring. Man

har det godt med at ting altid er de samme, rammerne ligger fast og man ved, hvad man kan forvente. Når rammerne ændres og tingene ikke er som de plejer, kan man blive usikker og nervøs. Nogle gange vælger vi på trods af vores usikkerhed og nervøsitet at se forandringen i øjnene, og andre gange bliver vi tvunget til det. Lige nu er vi i den situation, hvor vi ser forandringen i øjnene. Den er der. Vi har anledningen til at bruge den mulighed, som forandringen giver, til noget nyt. Kristendommen drejer sig om forandringens mulighed. Jesus stod engang overfor en syg mand ved Bethesda dam og spurgte ham, om han ville være rask. Egentlig et underligt spørgsmål at stille en syg mand. Men det interessante er, at manden ikke bare siger, »ja, det vil jeg selvfølgelig!«. Nej han giver alle de undskyldninger, han kan finde, for hvorfor han stadig er syg. »Det er de andres skyld!«, »Jeg har ikke nogen til at hjælpe mig!« Men det var da han så frygten i øjnene og greb forandringens mulighed, at han oplevede nyt liv. Vi har også anledningen til at bruge forandringens mulighed i ungdomsarbejdet i Danmark lige nu!

Henr ik Jø rg ensen er pr æs t ved Advent ist kirken Ro skilde og leder af K-Skolen.


AF: MICHALA FABER | FOTO: PER ARILD STRUKSNES

REPORTAGE #

BORNHOLM For kun et års tid siden virkede det helt urealistisk – IMPACT på Bornholm? I planlægningsgruppen er vi alle studerende og har en del at se til, og et par stykker vidste på forhånd, at der ikke ville blive tid til at deltage ret meget i planlægningen i foråret. Nu er vi hjemme igen efter en dejlig uge i Klubhuset i Tejn – en uge, som jeg godt tør kalde det bedste IMPACT-arrangement i Danmark indtil videre. For mig er det en drøm, som Gud har gjort til virkelighed. Det har været en helt særlig oplevelse at deltage både i planlægningen og også på selve stævnet. Som et lille eksempel på ét af de mange mirakler, Gud har gjort, fik vi ugen før IMPACT mulighed for at låne en 9-personers minibus. Uden den havde vi ikke haft mulighed for at transportere de godt 45 deltagere rundt på øen. MISSION INDAD OG UDAD IMPACT har både fokus på missionen indad i vores kirke og udad. I ugens løb var der åndelige møder, bøn og bibelstudiegrupper, hvor vi delte tanker og erfaringer med hinanden. Bibelstudierne fokuserede meget på Guds karakter og hans kærlighed til mennesker samt hans ønske om at være vores bedste ven og far. Derudover var der udflugt om aftenen to dage, hvor vi spiste og holdt andagt under åben himmel, og de friske fik en aftendukkert. Det vigtigste på turen var dog de små samtaler deltagerne imellem. Jeg havde selv en samtale, som jeg vil huske længe. Jeg takker Gud for, at han leder os til mennesker, som kan hjælpe os videre i vores vandring med ham. På IMPACT var der mulighed for at deltage i udadvendt missionsarbejde på en meget praktisk måde. Min egen favorit er LivsstilsExpo, fordi jeg der er sammen med en større gruppe. Hvis der er noget, jeg ikke kan svare på, er der måske en af de andre, der har et godt bud. Folk, der kommer og taler med os, kommer fordi

de har lyst og er nysgerrige. Det giver en meget positiv stemning. Mange udviser undren og taknemmelighed over, at vi er kommet lige netop til deres by. Vi inviterede folk til at deltage i tre sundhedsforedrag i Adventkirken i Tejn, og der var besøgende alle aftener. Det var en stor opmuntring. Om sabbatten var der gudstjeneste med Christoffer Kramp, og under appellen besluttede to unge mennesker sig for dåb. Vi ønsker dem Guds velsignelse i forberedelserne til dette! Efter gudstjenesten nød vi fællesspisning og gåtur med menigheden samt musik- og sangprogram om aftenen. FORTSAT BRUG FOR FORBØN Under vores ophold på Bornholm har vi fået en del kontakter, som har givet udtryk for, at de gerne vil vide mere – både om sundhed og om Bibelen. Der var en enkelt som endda sagde, at hun slet ikke vidste, der fandtes en adventistkirke i Tejn, og udtrykte interesse for at komme i kirken. Tejn menighed er ikke særlig stor, men meget villig! Det har været et spændende og lærerigt samarbejde, og vi har oplevet en fantastisk gæstfrihed. Menigheden tog allerede i foråret godt imod deres to kommende bibelarbejdere Henrik Jensen og Kiril Petkov fra hhv. Herning og København. Henrik og Kiril vil sammen med menigheden følge op på de kontakter, vi har fået, og vil være på øen fra efteråret og indtil januar. Jeg håber, at du sidder hjemme i stuen og ville ønske, at du havde været med! Muligheden er der igen næste sommer – destination og tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men det bliver helt fantastisk, er jeg sikker på.

#03 UNG ADVENTIST 03/2016


# PORTRÆT

AF: HEIDI RASMUSSEN INTERVIEWER MARIANNE D. KOLKMANN | FOTO: MARIANNES ARKIV

Velkommen til Marianne! har set, hvor vigtige arrangementer, stævner og træf er. Men jeg ser også, at den lokale satsning i menigheden er meget vigtig: at engagere, udfordre, se de unge og have det hyggeligt sammen som menighed. Det har jeg set fungere. Man skal have et tilhørsforhold, før man kan finde ud af, at man har tillid...

Du har også været ungdomsleder i Sverige, glæder du dig til at prøve kræfter i Danmark og hvorfor sagde du ja til at komme hertil? Ja, jeg har været ungdomsleder i Sverige, men det er jo nogle år siden. Jeg har altid haft et øje for unge mennesker og et hjerte for, at de skal have et tilhørsforhold til menigheden og vide at troen også fungerer for dem. Jeg sagde ja til Danmark, fordi jeg vidste, at det var vigtigt og rigtigt at sige ja. Jeg vidste ikke, hvordan det stod til i Ungdomsafdelingen, da jeg sagde ja til Danmark. Min tid i ungdomsafdelingen bliver lidt anderledes (end den tid Thomas Rasmussen har haft) i og med, at jeg også har et andet hverv, men jeg får et godt team at samarbejde med, så det bliver spændende.

Hvad ser du som den største udfordring for unge og teenagere i dag? Du er jo »ny« til Danmark for de fleste unge, kan du fortælle os lidt om hvem du er og hvad du har lavet før? Ja, jeg er »ny« i Danmark. Det vil sige, at jeg har arbejdet på Vejlefjordsko-

#04 UNG ADVENTIST 03/2016

len for tyve år siden. Og siden det, har jeg arbejdet med meget forskelligt: Ungdomspræst på Tyrifjord i Norge, ungdomsleder i Sverige, kapellan, præst. Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg kan godt lide at se, hvad der rør sig rundt omkring. Jeg har været ved ADRA-byggeprojekter med unge, og jeg

Generation Præstation... det ikke at være nok i sig selv. Jeg tror at mange teenagere og unge kæmper med at nå op til det lidt mærkelige ideal, der er i verden i dag. Man skal som menneske være supermenneske og præstere i top på alle områder i livet. Jeg er skræmt over seksualiseringen på alle fronter, og hvilket pres specielt de unge kvinder er under. Jeg ser et be-


PORTRÆT #

DET BEDSTE VED GUD ER, AT HAN HAR EN PLAN, OG AT HAN IKKE FORANDRER SIG. hov for at blive set som den man er, uden facebook, Snapchat, Instagram eller andre kanaler at sammenligne sig med andre igennem. Jeg tror at mange unge og teenagere længes efter at blive set, for den de er, blive accepteret og taget imod. Jeg tror, der er et forfærdeligt pres om at spille skuespil for at nå op til et ideal.

Er der noget specielt, som de unge skal være opmærksomme på for det kommende år? Absolut! Den store happening bliver jo i Valencia i august næste år. Der kommer mere information i den kommende tid. Og så glæder jeg mig til at lære jer at kende fremover.

Hvad brænder du for og hvad glæder du dig til ved jobbet? Jeg glæder mig til mødet med det enkelte menneske/teen/ung. Jeg håber,

at Jesus kan blive virkelig for stadig flere. Jeg brænder også for, at menighederne skal være trygge mødesteder for mennesker i alle aldre. Noget af det jeg brænder for, er at arbejde med overgreb af seksuel karakter og vold i nære relationer og i menigheden.

Hvad synes du, er det bedste ved Gud? Hvad har du sværest ved at forstå? Det bedste ved Gud er, at han har en plan, og at han ikke forandrer sig. Han er altid kærlig. Det er også det vanskeligste at forstå, at han kan være kærlig imod dem som hader ham og som gør onde ting mod hans skabninger.

Hvad er din drøm for unge adventister i Danmark?

Da du er ny i denne omgang i Danmark, hvornår kommer vi til at se dig? Kommer du til at lave en rundtur? Min kalender er ikke fastlagt for hele perioden, men jeg kommer til Vejlefjord i bedeugen i efteråret. Jeg kommer til at være en del med på stævnerne fremover. Der kommer mere information om min kalender løbende.

Til sidst, er der noget du vil tilføje? Jeg glæder mig! Det bliver spændende at komme tilbage i ungdomsafdelingen igen. Dog på en anden måde og med en anden aldersgruppe end sidst, men alligevel. Jeg ser frem til at møde jer!

At Jesus bliver en del af deres liv, ikke som en teori, men som en relation.

#05 UNG ADVENTIST 03/2016


# PORTRÆT

AF: HEIDI RASMUSSEN INTERVIEWER BJØRN ESPEN HOLTSE | FOTO: BJØRN ESPENS ARKIV

Velkommen til Bjørn Espen!

Hvem er du, og hvorfor har du valgt at arbejde for kirken? Jeg er opvokset i et adventisthjem lidt nord for København, har været på Vejlefjord og efterfølgende uddannet mig til fysioterapeut. Min barnetro er i dag et bevidst og aktivt valg, som betyder meget for mig. Jeg er 30 år (men lad jeg ikke narre – man føler sig ikke nødvendigvis ældre af den grund). Jeg er gift med Emma og sammen har vi to børn, Roald på 3 år og Gro på 8 måneder. Hvorfor jeg så nu arbejder for kirken? Det må I prøve at spørge Gud om. Jeg ved ikke helt hvorfor mit liv tog den drejning. Det var ikke det, jeg havde forestillet mig. Jeg er sådan set glad for mit fag som fysioterapeut, men nogen gange opdager man måske ikke selv de muligheder, man faktisk vil trives allerbedst med. Da jeg selv var teenager, elskede jeg teenklub og teenstævner, og siden har jeg fået lov at være en del af forskellige teenarrangementer som frivillig. Jeg har altid oplevet det som vildt sjovt og givende. Man kommer hjem og er tæsketræt efter sådan en weekend, men al-

#06 UNG ADVENTIST 03/2016

ligevel er man helt glad i låget og fyldt af ny energi på en anden måde. Det at få lov at arbejde med unge mennesker er i mine øjne et privilegium, for uanset ens stilling på papiret er det et arbejde, man reelt kun får i kraft af de unges tillid. Man arbejder på deres nåde. Det kan godt synes som nogle hårde arbejdsvilkår. Men det er netop det vilkår, der gør det så spændende at prøve kræfter med og så givende at få lov til at opleve, når det lykkes. Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre det at være teenager i og omkring kirken til en god oplevelse, ligesom andre var med til at gøre det for mig i sin tid.

Hvad glæder du dig mest til i forhold til arbejdet med teenagerne? At blive udfordret af dem – på alle tænkelige områder. Både på fodboldbanen, men også udfordret af deres holdninger og tilgang til alt fra samfund og fællesskaber, sundhed, brug af sociale medier, tøjstil og udseende eller udfordret af deres spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Jeg glæder mig til det modspil,

der følger med, når man er sammen med teenagere.

Samtidig med, at du er i ungdomsafdelingen, skal du også være præst i praktik i Nærum. Kommer vi til at se dig i resten af landet? Ja, bestemt. Jeg har et stort ønske om at være mest mulig tilstede der, hvor teenagerene er – i hele landet. Hvis landets teenagere ikke har mulighed for at møde mig nok til at opbygge tillid til mig, har jeg fejlet min egen vision og gjort det meget vanskeligt for mig selv at gøre nogen som helst positiv forskel i teenagernes liv.

Hvad ser du som den største udfordring for teenagere i dag? Som jeg selv husker det, er teenagetiden en gennemlevelse af nogle af livets største følelser. Både overmenneskelig urørlighed og ekstrem sårbarhed. Man møder livets ekstremer, selvom det si-


PORTRÆT #

RUMMELIGHED OG VENSKAB ER NØGLEORDENE! ALT DET ANDET ER NOGET VI »BARE« SNAKKER OM.

denhen ofte viser sig at være mindre »alt eller intet-agtigt«, end man oplevede det dengang. Jeg tror, det er meningen, at man i den tid oplever følelsernes yderpunkter, og jeg tror, det er sundt og godt for ens videre liv. Men det er også en risikabel erfaring at skulle lære på egen krop. De negative følelser kan tage overhånd og komme til at dominere for meget. Jeg tror derfor, at teenagerenes største udfordring er ikke at lade sig overmande af negativitet, ugidelighed, kærestesorger eller følelser af mindre værd. Det er en tid, hvor man aktivt skal forholde sig til sig selv og andre hele tiden og turde vælge at engagere sig i et fællesskab og i kæresteri på trods af sårbarheden. Man har så meget at vinde – desværre har man også meget at tabe ved at give efter for negative følelser, usikkerhed og frygten for at fejle.

Hvad er din drøm for teenagerne i Adventistkirken i Danmark? At de tør involvere sig i livets muligheder og tør skabe og realisere deres drømme. Og det gælder så sandelig også inden for kirken. At de tør se kirken som et sted, hvor de på lige fod med de voksne er berettiget til at være, og hvor de ønsker at bidrage til at skabe den kirke, hvor de og deres venner kan trives.

Har du nogle nye idéer? Jeg har flere idéer. De fleste er nok ikke nye eller for den sags skyld mine egne. Men det er heller ikke min oplevelse, at de hverken skal være mine eller nye for at være gode. Jeg hørte om en uformel hyttetur arrangeret af nogle af de ældre unge i stedet for et af de teenstævner, der blev aflyst sidste år. De inviterede nogle af de yngre unge med, og ud af

ingenting opstod muligheden for fællesskab, en masse snak om diverse emner, spil, hygge og åndelig inspiration på tværs af flere årgange. Jeg kunne godt tænke mig, at vi prøver at kopiere denne måde at være på stævne, hvor der ikke er alt for snævert fokus på en bestemt aldersgruppe. Alle behøves ikke få det samme ud af sådan en weekend. Jeg kunne godt tænke mig, at vi styrkede tanken om, at teen- og ungdomsstævner er noget, vi arrangerer sammen for hinanden, og hvor vi naturligt påtager os mere ansvar, jo ældre vi bliver. Det skal ikke ændre på opfattelsen af, at alle er lige og med i det samme fællesskab. Jeg tror i øvrigt ikke, det er altafgørende, at det er de rigtige idéer, vi arbejder med. For hvad gør en idé rigtig? Det er oprigtigheden og at hjertet er med, der giver en idé liv og gør den virksom. Det håber jeg, at teenagerne vil komme til at mærke i mit arbejde.

Hvad synes du er det bedste ved Gud, og hvad har du sværest ved at forstå? Vi forstår jo Gud meget forskelligt, men det bedste ved Gud som jeg forstår ham er, at han gør alt i kærlighed. Det giver mig en grundlæggende god følelse at forstå livet ud fra denne præmis. Det efterlader selvfølgelig en masse spørgsmål om, hvorfor vi så oplever så meget ondskab og hvorfor Gud ikke altid griber ind – dét er nok det sværeste at forstå ved Gud. Spørgsmål er der nok af, også i kristendommen, men for mig personligt diskvalificerer det ikke Gud, at jeg ikke forstår alt omkring ham. Spørgsmålene, der så dukker op om ulykker og ondskab, er en længere snak, som der ikke er plads til her. Men jeg tror, det er en snak, de fleste af os har brug for at tage, selvom vi næppe snakker os frem til nogen 100% forståelse af, hvorfor tingene er, som de er.

Hvad brænder du for? Jeg brænder for at være med til at skabe et fællesskab, der kan dække den enkeltes behov for at snakke, drøfte og sætte spørgsmålstegn ved livets store spørgsmål, og samtidig kan rumme forskellighed. Det skal være okay, at vi ikke ser ens på tingene, og det skal også være okay, at ikke alle interesserer sig synderligt meget for den slags. Rummelighed og venskab er nøgleordene! Alt det andet er noget vi »bare« snakker om. Misforstå mig ikke. Gud er helt central for mig. Men Gud er mere end noget, vi snakker os frem til at forstå på den rigtige måde. Troen på Gud handler for mig netop i praksis om, hvordan vi er sammen med hinanden.

#07 UNG ADVENTIST 03/2016


# EVENT

FOTO: DENNIS EDSON SIMILIE

Glimt fra Nordic Camporee

#08 UNG ADVENTIST 03/2016


AF: BJØRN ESPEN HOLTSE | ILL: THINKSTOCKPHOTO.COM

FREMTID #

Vigtig viden

– ligegyldig info…?

ER DER MON NOGEN DER LÆSER DET HER? Det er et spørgsmål vi løbende må stille vi os selv i ungdomsafdelingen, hvis vi ikke ønsker, at vores budskab skal ende som ulæste ligegyldige ord et sted i et blad eller som en uinteressant og ignoreret notifikation på facebook. Det stiller dels krav til indholdet og dels til valg af kommunikationsstrategi. Begge dele er vi naturligvis meget interesseret i, i ungdomsafdelingen. VI ØNSKER AT SNAKKE MED JER… Når der kommer nye folk på posten som ungdomsleder, er det oplagt at gøre status og evaluere lidt på, om vi opfylder vores formål. Og måske blive klar på, hvad vores formål egentlig er. Vi skal turde at stille spørgsmål, så vi ved, hvorfor vi gør, hvad vi gør. Hvad ønsker vi at opnå? Hvad fungerer godt, og hvad kan vi gøre endnu bedre? Det er en løbende proces og ikke blot en nu-og her status, som skal række frem til næste gang, der kommer nye folk på posten. Marianne og jeg ønsker som nyt team i ungdomsafdelingen, at vi sammen med jer finder ud af, hvordan ungdomsafdelingen skal se ud, og hvad vi skal bruge vores tid og kræfter på, for at det bliver mest meningsfyldt for jer unge, der på den ene eller anden måde har kontakt til kirken og dens aktiviteter. Men det forudsætter, at vi lykkes med i fællesskab at »tune« os ind på hinanden, når vi skal snakke sammen.

…MEN ER DER HUL IGENNEM? Det bringer os tilbage til spørgsmålet fra indledningen. Er der overhovedet nogen i den anden ende, når vi forsøger at henvende os til hinanden? Tiderne skifter, og teknologien er videreudviklet, før den når at komme i produktion. Og netop teknologien har vist sig at have afgørende indflydelse på de måder, vi kommunikerer på. Kommunikation er grundlæggende for vores dannelse og fastholdelse af fællesskaber. Derfor er det også vigtig at gøre sig tanker om, hvordan vi bedst kommunikerer med hinanden. Her står vi så med ønsket om at tilpasse vores kommunikation efter fælles behov og ønsker. Vi er klar over, at det er en udfordrende og omfattende opgave at danne sig et samlet overblik over, hvilke medier vi skal bruge, og hvordan vi bedst bruger dem. For hvor og hvordan tager vi en snak om, hvor og hvordan vi bedst kan kommunikere? Derfor er hensigten også mest at bruge anledningen til at sætte en af flere følere ud, som kan fungere som udgangspunkt for en snak, når vi kommer rundt i landet og møder jer til forskellige arrangementer. Vi glæder os meget til vores tid i ungdomsafdelingen sammen med jer, og håber I vil være med til at gøre ungdomsafdelingen til jeres egen.

#09 UNG ADVENTIST 03/2016


# ARTIKEL

AF: KARINA BORDOY | FOTO: ANDERS NØRGAARD

Børnelejr - ellers tak! Hvert år arrangerer Adventistkirken en børnelejr, som giver en stor gruppe børn en masse gode oplevelser og en fundamental viden om hvem Gud er. Vi har spurgt Karina, som efterhånden har været med på utallige børnelejre, hvorfor hun prioriterer at være en del af det år efter år. April måned nærmer sig, og det er ved at være tid til tilmelding for førere på årets børnelejr. »Karina, du skal da med, ik’?« lyder det år efter år. »Jo, DET skal jeg!« svarer jeg – år efter år. Men inde midt i hovedet er der uro; nu har jeg IGEN sagt ja til det, jeg bestemt havde aftalt med mig selv at sige nej til: larm og ballade, sukkerhøje, overtrætte børn med hjemve og spaghetti hele vejen ned ad maven, blodige myggestik, røgstinkende hår og alt, ALT for lidt søvn – hvorfor gør jeg det mod mig selv?!

ren, er fulgt af en glæde og energi, som ikke kan placeres noget logisk sted. Det er dén energi, der holder mig oppe i løbet af lejren, når regnen vælter ned og vi har flyttet sportsdagen ovenpå i Bjælkehyttens minus-lydisolerede loft. Det er dén energi, der gør det muligt at holde højt humør, når vi i 4 timer har bakset med gobeliner i loftet til spisesalen, for at få en romerfest klar inden børnenes strandtur slutter om 20 minutter – og der stadig ikke er dækket bord.

Tjah… det gør jeg vel egentlig, fordi jeg godt kan lide det – fordi jeg godt kan lide de overtrætte børn og faktisk ikke synes, det er så problematisk at hjælpe dem med at finde en ren t-shirt i bunden af kufferten. Jeg gør det vel egentlig, fordi de sukkerhøje børn giver verdens varmeste knus og de største, gladeste smil, og fordi antallet af myggestik aldrig overgår antallet af »årh, det her er bare den bedste dag!«

Jeg gør det, fordi intet kan måle sig med lyset i en 10-årigs øjne, når han for første gang har nået toppen på klatretårnet eller fortæller om sin nye ven, som bor på Sjælland og er ligeglad med, om man stadig tisser i sengen.

Jeg gør det, fordi den overvældende træthed, der varer i flere dage efter lej-

#010 UNG ADVENTIST 03/2016

Jeg gør det, fordi jeg mærker Gud virke i mig. Han giver mig kraft til, med ganske få midler, at være noget for børnene, som de ikke får andre steder. Han får mig til at se lyset i børnenes øjne fremfor spaghettien på t-shirten. Han er med! DERFOR er jeg det også – år efter år!


AF: MORTEN RECHTER

r til inrten og læse Jeg hedder Mo et Ung rg. Jeg har lav lbo Aa i r niø ge s, ros, Ri år. 5 en næst Humoris t i es til nd se n ka at ion ideer og inspir om. er@hot mail.c ht ec nr rte mo

UNG HUMORIST #

UNG HUMORIST

Hvor sikker du bliver

Ting du opdager i religionsdiskussioner p˚ a Facebook

Sv

A D A D fin t hv bu u er de t vi dis u er db fo de is n jo ku tr sa a rin rm ep ssi æt de du mm lle g t r be on af e ˚a e n s r din igt de tli er F e J am g ac r i es es m ge no Sa eb e u pø n s k s t oo v an rg tro ar vil k s sm r d u p˚a ˚al

are n

Adventistkirken har en lang historie bag sig med drift af forskellige former for virksomheder som skoler, madproducenter og senest genbrugsbutikker. Her er et par forslag til nye virksomheder med rødder i adventistkirken.

Kildevandstapperiet »Bryllup i Kana« Plastikkirurgiklinikken »I Guds billede« Tændstikproducenten »Karmels bjerg« Diætistkontoret »Daniel og venner«

#011 UNG ADVENTIST 03/2016


ADVENTKLANG SØGER NYE MEDLEMMER Kunne du tænke dig at spille med i et klassisk orkester med tilknytning til adventistkirken? Så er Adventklang noget for dig: - Vi er et orkester på ca. 20 musikere fra hele Danmark fordelt på strygere, træblæsere, messingblæsere og klaver. - Musikerne er alt fra nybegyndere til øvede, der går på musikkonservatorieforberedende kurser. - Vi spiller klassisk orkestermusik og sange og salmer udsat for orkester. - Vi spiller jævnligt koncerter og musikgudstjenester i hele landet. - Vi øver en gang om måneden, skiftevis på Vejlefjordskolen og i Ringsted Adventkirke. - I forbindelse med koncerter og gudstjenester plejer vi at holde orkesterweekend, hvor vi øver, hygger griner og spiser dejlig mad.

ALLE KAN VÆRE MED UANSET NIVEAU, INSTRUMENT, ALDER OG BOPÆL! Læs mere om os på: www.facebook.com/adventk.orkester www.adventklang.dk Kontakt og tilmelding: adventklang@gmail.com tlf. 61 73 46 67.

- De tre første gange er GRATIS og uforpligtende!

Fourth annual ASi convention 2016

mAin SPeAKerS incLUDe

28 Dec ‘16 - 01 JAn ‘17 | MalMö, Sweden

A CAUSE

ber

tem 16.-18. sep

Worth LIVING For

LeArn more & regiSter At www.ASiscandinavia.org

Dr. neiL neDLey JeSSe ZwiKer, Dr. torBen Don President, Founder, christian BergLAnD, mAcKintoSH, weimar institute translations teD Health Leader weimar institute

Ben cLAUSen, mS, PHD, geoscience research institute & Loma Linda University

are you coMMitted or j u S t i n v o lv e d ?

in cooPerAtion witH get tHe LAteSt UPDAteS on FAceBooK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.