Agenda November 2020

DE STUDERENDES BLAD PÃ&#x2026; AALBORG UNIVERSITET // November 2020

Det

DIGI TALI SER ING

digi

tale

bur

Bed

rag e

r el ler

eks

iste

ntie

l kr

ise

Det

tryk

te o

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Digitaliseringen er kommet for at blive, men debatten glemmer ofte, at digitalisering ikke er en kvalitet i sig selv. Dette nummer rummer forskellige perspektiver på digitalisering, mening og tid.

November 2020 16. årgang nr. 7

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Du får et underviser perspektiv på den akut-digitalisering nedlukningen påtvang, for selvom digitalisering har potentiale, er ekspertviden og tid ofte en usagt hæmsko. Et perspektiv, som hverken Rolf Lyneborg Lund, Adjunkt ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde, eller vores studerende er blege for at indrømme.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN TEKST // BERTIN ARPAC DIANNA KORSHØJ FREDERIKKE SOFIE TAST KATRINE DETHLEFSEN NICLAS JACOBSEN VERA DVORAKOVA

Den digitale verden giver også særlige muligheder for jobsøgning når studiejobbet kalder, så denne udgave giver også et særligt indblik i studiejobbets mange finesser og meget, meget mere. Læs med når vi tager dig i hånden ind i den digitale verden - helt analogt.

KORREKTUR // NICLAS JACOBSEN STINE FUNDER POULSEN

Rigtig god læselyst

OVERSÆTTELSE // OLIVER ROWHWELL PEDERSEN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

REDAKTIONEN BERTIN ARPAC

DIANNA KORSHØJ

FREDERIKKE SOFIE HARTUNG TAST

HEIDI GRAM WALLIN

KATRINE DETHLEFSEN

MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

NICLAS JACOBSEN

OLIVER ROWHWELL PEDERSEN

STINE FUNDER POULSEN

STINE LEEMANN

VERA DVORAKOVA

D E T D IG ITA LE B UR

PB L - A LL IN C LUS I V E

E N D E L A F N OG E T STØ R R E

PRA K T IKJ O URN A L

B E D RAG E LLE R E K S I ST E N T I E L K R I S E

A AU UPDAT E

1 0 S PØ RG S M Å L T I L

EN UNDERVISERS FORTÆLLING OM COVID-DIGITALISERING KAN AI FORSTÅ FØLELSER EDB-DRIFT EN MÅNED PÅ DEMENSOMRÅDET I HORSENS ET STUDIEJOB KUNNE VÆRE LØSNINGEN

TRE NYHEDER FRA AAU EMILIE LUTHER VALENTIN

Samfund 18

E R D E T PÅ T ID E AT S L U TT E F R E D ?

D E T T RYK T E ORD

N Å R T ID E N E R I H ØJ K U RS

DEN DEFEKTE DIGITALE DESCEDENT OPFINDELSEN SOM GJORDE DET MULIGT STUDIEJOBBET - EN TILVÆRELSE SOM JONGLØR

UNDERHOLDNING 2 8 - 3 1

NOVEMBER ‘20

MÅNEDENS AGENDA

AAU

AG E N DA A N B E FA L E R KUNST OG SKJULTE SKATTE

A AUM E M E S _ TIL DIG DER GODT KAN LIDE AT GRINE

Det digitale

En undervisers fortælling om cov Fra Floppy-disc til IT-supporter

Som barn i de sene 80’ere og tidlige 90’ere var computere stadig rimelig sjældne. Vi fik vores første ”computer”, da jeg var 6 år gammel i 1992. Det var en Commodore Amiga 600 med 1 megabyte ram og en harddisk på 20 megabyte harddisk. Det svarer til, at harddisken er fyldt efter ca. 8 billeder fra en iPhone 11. Spil kom på floppy disks (disketter), og de vildeste fyldte op mod 4 disketter. Da jeg var 8 år, fik vi vores første computer med Windows. Det var Windows 3.0 og lignede ikke ligefrem det Windows vi kender i dag – meget af interaktionen var stadig i MS-DOS, der mest af alt var en sort skærm, hvor al interaktion foregik ved tekst kommandoer i noget der mest af alt ligner det, man ser, når en computer i dag helt sikkert har det skidt. Nogle af jer kan sikkert være i tvivl om, hvorfor jeg fortæller jer de her ting, og det har I god grund til. Bortset fra at

November 2020

// agenda

udstille min alder og give en historietime i computerens udvikling, så er det for at sige, at jeg tilhører en underlig ”mellem-generation”, hvor vi ikke voksede op med computere, men samtidig var en del af generationen med de tidligste hjemmecomputere. Det har betydet noget for, hvordan jeg går til computere i dag. Computerne var grimme, besværlige og krævede helt ualmindelig meget vedligeholdelse dengang – meget modsat nu hvor de er nemme at udskifte og, for det meste, gør ting af sig selv. Jeg blev derfor tvunget til at være min egen IT-support, og har lige siden været det for mig selv og et utal andre. Selvom min primære forskning er sociologi, så arbejder jeg primært med statistiske modeller, geografisk modellering af data og machine learning, hvorfor meget af min undervisning, også før Corona, var præget af digitale elementer. Jeg er et meget digitalt menneske, og min forskning ER digital.

Forløbet med digitalisering kan for mig kategoriseres i tre faser; fase 1, som jeg vælger at kalde den hyper-kaotiske turbo digitaliserings fase, fase 2, som i mit tilfælde var næsten lige så kaotisk, men markant mere grå og deprimerende, og slutteligt fase 3, som er en ukendt, men vigtig fremtids fase. Er det så en slags selvforherligelse jeg har gang i? Er det for at sige, at fordi jeg legede med computere da de kunne det samme som en Nokia 3210 (en gammel telefon, der i en periode var det mest trendy man kunne eje), er jeg den bedste til digitalisering? Tværtimod!

ROL

vid-digitalisering

E B O RG N Y L L F

e bur

Digitalisering bliver utroligt nemt et værktøj til at spare både tid og ressourcer, men man er nødt til at forholde sig til den pris det har. Hvad koster læring?

ASSISTANT PROFESSOR AT INSTITUTE FOR SOCIOLOGY AND SOCIAL WORK SOCIOLOGY

Fase 1 Vi starter med den første fase. Som I nok fornemmer, så var jeg på overarbejde i fase 1. Vi fik besked om, at al undervisning skulle omlægges til et digitalt format onsdag den 11. marts, og at vi ville blive hjemsendt dagen efter. Sociologi var ambitiøse og planlagde, at undervisning planlagt den 11. og 12. marts skulle aflyses, men at al undervisning planlagt fra den 15. marts og frem skulle fungere som planlagt. Det betød, at en meget lille gruppe medarbejdere skulle forholde sig til digitale platforme, hjælpe kollegaer, planlægge det praktiske, oprette kanaler og voldsomt mange andre ting på helt ualmindelig kort tid. Det står tydeligt for mig som nogle dage, hvor jeg ikke sov, spiste sporadisk og ellers bare væltede rundt for at få ting til at glide. Med samarbejde, hårdt arbejde og virkelig imponerende ledelse,

lykkedes det os at gå fra et relativt analogt institut til et institut, der havde etableret en fuld digital platform på halvanden dag. Jeg er stadig i vildrede over, hvordan præcis det kunne lade sig gøre, men fra mandag den 15. marts kørte forelæsninger som planlagt – nu i den stille komfort af folks stuer, senge og alle andre mulige og umulige steder. Både studerende og undervisere præsterede (i næsten samtlige tilfælde) at få det til at fungere. Var der små bump på vejen? Tonsvis! Var jeg færdig med at være support? Absolut ikke. Tilpassede folk sig formatet? Utroligt nok, ja. Jeg var, og er stadig, fuld af beundring, glæde og agtelse over, at både undervisere og studerende gik til opgaven med løftet hoved; en forståelse af situationens alvor og med et ønske om, at det nok skulle gå.

November 2020

// agenda

Det digitale gik fra at være en legeplads til at blive et bur, man ikke rigtig kunne ryste sig fri af; det var den eneste mulighed der var.

Fase 2 En fase der må være oplevet forskelligt for alle, men for mig var det en hård fase. Jeg havde stadig travlt med at hjælpe til, hvor jeg kunne med ”digitale udfordringer”, samtidig med at undervisning og forskning kørte for fuld smadder. Jeg burde i den periode være stresset, men det var en anden følelse der ramte, og som var svær at ryste af; isolation. Jeg trives i en form for socialt kaos. Jeg samarbejder med ualmindeligt mange mennesker til hverdag, snakker med folk og vi kigger forbi hinandens kontorer. Jeg møder studerende på gangene og har mest af alt et kontor, der ligner en blanding af et teenage-værelse enhver mor ville blive deprimeret over, og ventesalen på en banegård da der nærmest altid sidder nogle; studerende, kollegaer, samarbejdspartnere og alle mulige andre. Jeg arbejder bedst i et kontrolleret kaos af mennesker, der inspirerer, spørger, undrer sig og er nysgerrige. Det tvinger mig til at blive bedre til at forklare og forske. Hvad skete der så? Stilhed.

November 2020

// agenda

Der var aktivitet på computeren, men der var ingen ved døren. Der var ikke nogen der ”kiggede forbi”. Der var fuldkommen stilhed. Forelæsninger bestod af mig, der stirrede tomt ind i en skærm – jovist, der var en til tider aktiv chat, men for det meste var det mig der gloede ind i en skærm. Frokostmøder var mig der gloede ind i en skærm. Det digitale gik fra at være en legeplads til at blive et bur, man ikke rigtig kunne ryste sig fri af; det var den eneste mulighed der var. Jeg prøvede at have længere samtaler med min yngste datter på tre år, om hvorfor mine hyper parametre opførte sig så mærkeligt, når jeg forsøgte at ændre på en af de skjulte lag i et konventionelt neuralt netværk, men hun ville i virkeligheden helst vise mig den bænkebider, hun havde fundet. Min hund var ikke meget bedre. Jeg accepterede, at det var en fase, som nok bare skulle føles… underlig. Jeg indrømmer, at selvom jeg forstod årsagen og anerkendte, at man intet andet kunne gøre, så var jeg tæt på at fælde en tåre, da jeg kom tilbage på kontoret i Fibigerstræde.

Fase 3 Den længe ventede tilbagekomst har til gengæld budt på nye spørgsmål, særligt i lyset af smittetal der stadig ikke helt opfører sig, som man kunne have håbet på. Det primære spørgsmål er: ”Hvad er digital undervisning?”. Det spørgsmål har vi ikke rigtig haft tid at forholde os til. Vi har digitaliseret alt uden reelt set at forholde os til, hvordan vi for alvor tænker didaktik i en digital verden. I de to første faser var det givet; der var ikke tid til andet. Det er der til gengæld nu. Digitaliseret undervisning er nødt til at være noget andet end at gøre det samme vi altid gør, nu bare fra en stol foran computeren i stedet

for at stå i et auditorium. Den interaktive del hvor man kan få lov til at ”jamme” med de studerende, mærke efter når de ikke helt fanger elementer, eller når de begynder at miste fokus forsvinder nemt i et univers, hvor vi forsøger at reproducere det klassiske forelæsnings format. Min bekymring går på, at vi ikke tillader os selv at fornye, videreudvikle og eksperimentere os videre fra et udgangspunkt født af en hyper-kaotisk turbo digitaliserings fase. Digitalisering bliver utrolig nemt et værktøj til at spare både tid og ressourcer, men man er nødt til at forholde sig til den pris det har. Hvad koster læring?

Fase 4 For mig er kompetencer, både sociale og faglige, det ypperste jeg kan håbe at tilbyde studerende, og jeg kan nemt se et scenarie, hvor vi som undervisere ikke i lige så høj grad bliver konfronteret med frustrationer, forvirring og alle de andre følelser, der eksisterer, fordi vi simpelthen ikke ser jer. I den næste fase, fremtids fasen, bliver vi nødt til at følges ad. Vi som undervisere skal tillade os selv at eksperimentere; hvordan kan jeg få interaktion ind i min forelæsning? Hvordan kan jeg forbedre læringen i et format, hvor kommunikation er mere begrænset?

I som studerende skal blive ved med at være nysgerrige, og I skal for alt i verden stille krav! Stil krav til at I får udbytte af undervisningen. Stil krav til at I har samme muligheder som før vi digitaliserede. Bliv ikke spist af med at vi er i en ekstraordinær situation. Det har vi været – nu er vi i en ny, men efterhånden kendt situation. Vi kan ikke forvente, at det hele bliver perfekt med det samme, men vi kan forvente, at vi udvikler formatet i samarbejde, og ikke forbliver som en ensartet grød serveret på en kedelig, standardiseret metalbakke.

Jeg vil om nogen gladelig invitere til, at studerende deltager i debatten om, hvad digital undervisning og i sidste ende det digitale universitet er. November 2020

// agenda

- magiske øjeblikke i dyrenes verden

Åbner d. 13. november Masser af nyheder!

Se alle åbningstiderne på www.aalborgzoo.dk Voksne: 125 kr.

Børn (3-11 år): 75 kr.

Gratis entré for årskortholdere

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PBL en del af vores DNA; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Kan AI forstå følelser? TEKST DIANNA KORSHØJ, SOCIOLOGISTUDERENDE PÅ 7. SEMESTER

Følelser er med til at skabe mening, forståelse og genkendelse blandt andre. Det store spørgsmål jeg har stillet mig selv er: Kan AI gøre det nemmere at finde en større mening i følelser?

rygsæk, jeg efterhånden slæber rundt på. Med et kæmpe analysearbejde foran mig, ville skæbnen åbenbart, at jeg skulle nytænke mine sociologiske kompetencer som studerende.

Jeg er lige startet på kandidatuddannelsen i sociologi, og som led i min specialisering skal jeg undersøge følelser i menneskers komplekse samhandlingsparadigme. Men følelser er en kompleks sag. Nogle følelser er frembrusende og genkendelige, mens andre er underliggende og komplekse. Selvom det nok videnskabsteoretisk (og projektmæssigt) ville være nemmere, mener jeg ikke, at vi som mennesker altid er klar over og kan italesætte direkte hvad vi følte, da vi fx i går stod og kiggede på bananer nede i køledisken. Derfor mener jeg også, at en af sociologiens opgaver er, at prøve at forstå mennesker, samhandling og mening selv når det ikke bevidst er reflekteret og tydet af individet. Heldigvis har jeg også opbakning om min overbevisning fra den store sociologiske

Jeg ser ikke mig selv som særlig innovativ, nytænkende eller forgangsmand – Jeg er traditionalist, med ørneøje for at få ting til at fungere. ”Problemet” så at sige er bare, at de to ting ofte går hånd i hånd; hvis man som traditionalist værdsætter de ting, som fungerer godt, men samtidig følger med i hvad der rør sig, er det svært ikke at inddrage de – ofte simple, innovative muligheder, som kan få traditionelle dyder til at spire. Meget af den viden og ressourcer vi har i dag, er der fordi nogen har fundet ud af, at de er velegnet til et givent formål. Innovation for innovationens skyld er derfor for mig redundant. Vi skal ikke bare bruge noget nyt, fordi det er nyt og spændende, men hvis det giver mening, og som jeg ser det,

er der desværre ofte en tendens til at synes at nye ting er de bedste. Min personlige modreaktion er så at se mig selv som traditionalist – også selvom jeg i praksis godt ved, at mange at de ting jeg gør, er en ny eller anden måde at se ting på, end man traditionelt ville.

Guldet i mailboksen

Som mange andre studerende må jeg med skam erkende, at det er langt fra alle mails som dumper ind i min studiemail, som reelt bliver åbnet. I skrivende stund tæller de ulæste mails 109 stk. fra de sidste fire år. Af uransagelige årsager fik jeg dog tilbage i september åbnet en massemail fra dekansekretariatet. Mere specifikt fra Marie Louise Gram som er Strategisk forskningsrådgiver. Sekretariatets valgte emne på mailen var ”Assistance til arbejdet med AI”. Det tillokkende for mig havde nok ikke så meget med AI at gøre, [...] Læs det fulde indlæg på vores hjemmeside!

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester. November 2020

// agenda

En del af no Fortællinger direkte fra studerende. En del af noget større er et tilbud til både grupper og udvalg på AAU, hvor de kan skrive direkte til JER. Det handler ikke kun om frivillige hænder og ansvarsområder, men fællesskaber og venner, som sammen gør en forskel for både sig selv og andre. Ønsker du at fortælle om jeres fællesskab, så send et skriv til redaktor@agenda.aau.dk - Så jeres fortælling også bliver en del af vores fortælling om studieli-

November 2020

// agenda

EDBTEKST JONAS CHRISTENSEN

Studentersamfundet er en stor organisation med mange forskellige grupper og udvalg. Nogle laver politik, afholder events eller langer øl over disken i en af Studentersamfundets barer. Der er et udvalg i Studentersamfundet, som har et samarbejde med samtlige andre udvalg, men det er et relativt usynligt. EDB-drift, som jeg er med i, er på mange måder Studentersamfundets rygrad, og selvom vi ikke altid er de mest synlige så er vi ret vigtige. Jeg har været med i EDB-drift i tre år og igennem den tid har jeg prøvet mange forskellige ting. EDB-drift håndtere alle IT-løsninger der bliver brugt af Studentersamfundet hvilket giver os en meget divers samling af opgaver. EDB-drift er først og fremmest support så hvis noget går galt får EDB-drift til opgave at fikse det. Det gør, at der altid er nye udfordringer der skal løses og det har givet mig stor erfaring i at løse problemer hurtigt. Hvis en server går ned, hvis en frivillig mister adgang til deres mail eller der går ild i en computer så rykker EDB-drift ud og skal finde en hurtig løsning så alt kan fortsætte med at virke som det skal.

oget større

-drift Udover at løse problemer så er EDB-drift også med til at udvikle Studentersamfundet. Vi har som regel et møde en gang om måneden, hvor vi først og fremmest sørger for, at alt kører som det skal. Der sker dog også noget til de møder som mange ikke ved. Vi finder på nye projekter, som kan udvikles. Da jeg startede i EDB-drift for 3 år siden var projektet at lave en ny hjemmeside. Det fik vi gjort og jeg lærte en masse om, hvordan man lave hjemmesider og får dem til at se godt ud og køre ordenligt. Derefter arbejdede vi

meget med at gå over til at bruge google cloud platformen og generelt få Studentersamfundet flyttet til vores egen platform. Ved den lejlighed fik jeg, igennem vores møder, bygget en forståelse for datasikkerhed og lovginingen der ligger til grund for de krav. Fremtidige projekter kan der sagtens komme mange af og det er op til EDB-drift og vælge et projekt medlemmerne synes kunne være sjovt. Måske laver vi en app der kan gøre det nemmere at bruge medlemsfordele, men der er ikke rigtig nogle grænser så længe man bare har interessen i at lave projektet.

Vi er et lille udvalg men et udvalg med et godt fællesskab. Vi har det altid sjovt til vores møder og vi sørger altid for at hjælpe hinanden med at få opgaverne løst. Jeg kom selv til udvalget fra en IT-uddannelse, men det er overhovedet ikke nødvendigt. Der er plads til alle uanset tekniske evner for vi er altid klar til at lave noget nyt og dele den viden vi har. Udvalget er utroligt vigtigt for at holde organisationen kørende men det er også bare en hyggelig gruppe hvor der også er tid til en øl, sodavand og nogle snacks. Jeg vil anbefale at man giver EDB-drift et skud hvis man gerne vil have erfaring i at køre en større organisation og have det sjovt mens man gør det.

November 2020

// agenda

Er du også en “klimatosse”? Vil du arbejde med klima og for en mere bæredygtig udvikling, eller kunne du blot tænke dig at blive klogere på området? Så tilmeld dig, når DM og Magistrenes A-kasse sætter klimaet i fokus! Vi har inviteret tre spændende oplægsholdere (der alle er tidligere AAU’ere) til at fortælle om de tendenser og jobmuligheder, der er på området for klima og bæredygtighed. Derudover vil der være fokus på, hvilke kompetencer der er/bliver behov for på området, og oplægsholderne vil også fortælle om deres eget arbejde med klima og bæredygtighed. Arrangementet afholdes som et webinar og er naturligvis gratis.

Den 18. nov 2020 Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på studerende.dm.dk/ arrangementer

November 2020

// agenda

Praktikjournal

- En måned på demensområdet i Horsens

TEKST KATRINE DETHLEFSEN

Det at være i praktik er en spøjs oplevelse. Det er på ingen måder som jeg forestillede mig at det ville være, men på den anden side ved jeg heller ikke helt hvilke forventninger jeg havde, da jeg ønskede at prøve en masse af og se hvad jeg kunne på arbejdsmarkedet. Selvom jeg i den sidste måneds tid ”bare” har observeret og forsøgt at få indblik i hvad det vil sige at arbejde inden for demensområdet, så er der sket en hel del oppe i min akademiske og sociologiske hjerne. Den har virkelig været på arbejde, og jeg så mig nødsaget til at føre logbog dagligt, for at kunne huske hvad jeg havde lavet i løbet af dagen. Det har været en vildt spændende måned, og jeg synes virkelig at jeg har lært noget – både indenfor demensområdet og plejeområdet, og hvordan sociologien kan bruges i hverdagen. Hos Horsens kommune skal jeg hjælpe med at lave en pårørendeundersøgelse på demensområdet, hvilket er derfor jeg har brugt en måned på at observere og være en del af en demensenhed og et daghjem for demensramte. Jeg har lært noget om hvad det er for en sygdom, hvordan personalet håndterer det og hvordan jeg kan være sammen med de her mennesker som virkelig har været herlige – både de syge og personalet. Jeg har i løbet af den første måned fundet ud af at min sociologiske viden kan bidrage med en forståelse for adfærd, hvilket særligt kunne være i forhold til stigmatisering, der netop er relevant

inden for en sygdom der ikke kan ses og kan være svær at forstå. Derudover kunne jeg hjælpe personalet med at forstå, hvorfor der kunne være uoverensstemmelse mellem den adfærd de så i eksempelvis daghjemmet og dét der blev set i hjemmene. Dét jeg derfor oplever at kunne bidrage med i denne måned, har netop været en forståelse af både de sygdomsramtes adfærd og den måde de pårørende har håndteret forskellige hændelser på. Derudover har jeg gennem mit bachelorprojekt stiftet bekendtskab med demensområdet, ved at undersøge hvilke følelsesmæssige oplevelser en ægtefælle til en demensramt gennemgår, og denne viden, samt følelsesmæssige forståelse, har også været anvendelig til at kunne forstå den adfærd jeg har været vidne til. I den kommende tid skal jeg være med til at lave den kommunale pårørendeundersøgelse på demensområdet hvor jeg blandt andet skal tage mig af at lave interviewguide, være med til samtlige fokusgruppeinterviews, være med til at forbedre spørgeskemaet og bearbejde data. Her kommer mine metodiske kompetencer virkelig i spil, og jeg glæder mig helt vildt. Det indledende arbejde med undersøgelsen er allerede startet.

November 2020

// agenda

Bedrager eller Eksis Et studiejob kunne være løsningen Med en rasende epidemi udenfor er det måske lidt for nemt at begrænse vores personlige verdener til en bærbar, et skrivebord, og en stol. Kend bedrager-syndromet og bekæmp en eksistentiel krise med et studiejob.

November 2020

// agenda

stentiel Krise TEKST VERA DVORAKOVA

Det er nemt at blive paralyseret ved tanken om fremtiden efter universitetet. Vil vi kunne finde et arbejde i dagens verdensøkonomi? Hvordan skulle vi kunne finde et job, når vi ikke har nogen erfaring eller specifikke evner? Og hvad er det egentlig vi vil med vores liv? Studenternes Eksistentielle Krise er is reel ting. Forskning viser, at studerende har en højere sandsynlighed for at opleve deres første eksistentielle krise mens de studerer på en videregående uddannelse. Spørgsmålene foroven er bare et uddrag af de mange, som kan forekomme, når vi forsøger at finde ud af hvor vi ser os selv i fremtiden. En mulighed for at undslippe den onde cyklus er af Studenternes Eksistentielle Krise er, overraskende nok, at finde et studiejob. Ja, nogle mener nok, at danskere ikke har behov for sådan noget på grund af miraklet, som er den danske velfærdsstat. Og dog, et studiejob drejer sig ikke bare om større indkomst til at finansiere købet af den nyeste PS5.

Det gør en forskel

Hvis man tilsidesætter følelsen af sikkerhed, som et par ekstra tusinde kroner i ens konto kan medbringe, så kan et job lette noget af de mere abstrakte eksistentielle frygte. For eksempel, ”hvordan man finder et arbejde efter studiet”. Studerende, som har et studiejob mens de studerer, samler dermed professionel erhvervserfaring. Om end det er at hjælpe med administrative opgaver, rengøring af

OVERSÆTTELSE OLIVER ROTHWELL PEDERSEN

hotelværelser eller at drive en lille forretnings profiler på sociale medier; hvad man gør ved siden af studiet tæller. Det er rart at du fik 12 til ens afsluttende eksamen i sociologi, men hvis din fremtidige potentielle ansætter seer at du også har anvendt de evner på et reelt projekt for et statistikfirma, så ville de nok være mere villig til at ansætte dig. At møde nye mennesker via arbejdet er et yderligere bonus og også to måder at komme ud af en eksistentiel krise på. Mest indlysende – din bærbar-stol-skrivebord verden vil være tættere befolket, hvis du flere at dele den med. Men, at have kollegaer og/eller kunder hjælper dig med at bygge dit eget lille netværk. Og, hvem ved, når nogen i ens netværk hører om en jobmulighed, så anbefaler de måske dig. Kortfattet, at have et arbejde øger dine chancer for at få et andet.

Besejre bedrageren

Bedragersyndromet (eller fænomenet) er et verdensomfattende problem – du kunne lide under det uden at vide det! Hvis du, som de fleste af os, nogle gange føler, at du ikke er god nok, eller at andre har det så meget nemmere end dig, så er det sandsynligvis bedragersyndromet, der taler. Det er sådan, at vi alle føler os sådan nogle gange – selvom vi alle, inklusiv dig, har specielle evner eller tankegange, som tilsidesætter os i forhold de andre. Det er nok svært at finde ud af hvad der gør dig specifikt kvalificeret for et arbejde, men med disse følgende råd kan du komme undervejs.

Drøm stort

Bedragersyndromet er virkelig, men lad det ikke overtage dine ambitioner. Selv hvis du tænker, at din viden om Excel fyldt med huller; send alligevel den ansøgning afsted. Find en stilling, som du kan lide, og sigt efter den. Det værste, der kan ske, er at de ikke hyrer dig, men hvis du ikke ansøger vil du aldrig vide det.

Vis hvorfor du er interessant Forsøg at sælge dig selv bedst mulig, når du ansøger. Organiserede du en debat på gymnasiet? Skriv det i CV’et. Har du en blog om strikning? Slå det op på din LinkedIn. Er der ellers andet du er opslugt af? Skriv. Det. Ned. Stå ud og bland dig i mængden.

Vær ikke bange for at spørge om det Du behøver ikke bare vente indtil en jobmulighed dukker op. Vær ikke bange for at kontakte chefen af en virksomhed eller stilling du finder og spørg dem (høfligt) om at hyre dig. Hvem ved? Måske har de en stilling til dig!

Brug LinkedIn Lav en LinkedIn profil, hvis du ikke allerede har en. At bygge et professionelt netværk vil gøre det muligt for dig at komme i kontakt med vigtige mennesker, som fx din potentielle arbejdsgiver.

November 2020

// agenda

AAU Update Ros til medarbejderne i en yderst omskiftelig corona-hverdag Færre klynger af studerende må være samlet til samme forelæsning. Hjemmearbejde et par uger endnu. Corona-situationen påvirker fortsat vores hverdag i høj grad og bliver sandsynligvis ved med det længe endnu. Prorektor Inger Askehave og universitetsdirektør Antonino Castrone roser medarbejdernes vedholdende indsats for at levere undervisning og fortsætte arbejdet, selv om rammerne konstant ændrer sig.

Standpunkt mod sexisme og sexchikane blandt studerende Prorektor Inger Askehave hilser det velkomment, at uddannelses- og forskningsministeren sætter fokus på sexisme og sexchikane på de videregående uddannelser. AAU tager problematikken meget alvorligt og har allerede lanceret en række tiltag, der skal forsøge at komme problemet til livs.

November 2020

// agenda

Ny bog om trykkefrihed Statsministeren var blandt de prominente deltagere på Børsen, da Frederik Stjernfelt og øvrige forfattere præsenterede ”Grov Konfækt - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73”. Bogen har fået mange gode ord med på vejen, fx i Weekendavisen, der beskriver den som et ”gedigent stykke humanistisk forskning i 1770ernes variant af internettet”.

spørgsmål til Emilie Luther Valentin

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Godtroende, stædig og prokrastinerende.

2. Hvad ville du være som barn?

En der fik løn for at læse bøger - hvilket jo så godt som er gået i opfyldelse nu!

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

At kunne læse gotisk håndskrift - det føles på mange måder som en superkraft ingen vidste, at de manglede!

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Så ville jeg finansiere min egen forskning de næste mange år!

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig?

Jeg læste min kandidatuddannelse i Odense, flyttede derefter til Sjælland og fik et par måneder derefter mit PhD-stipendiat i Aalborg; så nu pendler jeg mellem Sjælland og Aalborg. Det virker i hvert fald rimeligt skørt.

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

For tiden ville jeg meget gerne møde bogholder og kasserer Johannes Øst, som var fængselsinspektør i Børnehuset på Christianshavn fra 1769 til sin død i 1789. Der er så mange spørgsmål som netop kun han ville kunne give svar på angående fængselsvæsnet i den periode. Sådan et møde ville gøre det en del lettere at skrive min afhandling!

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

Det værste ved mit arbejde er, at fremtiden er så usikker. Det er ikke til at sige om, der er stillinger at få, når jeg er færdig med min afhandling - eller hvad der skal ske efter det. Så lige nu nyder jeg det bare, lige så længe det varer.

8. Hvad er din livret?

Kartofler. I alle former.

9. Hvilket dyr ville du være?

Katte virker som om, at de har de rimeligt godt.

10. Hvad er dit nuværende projekt?

Mit nuværende projekt omhandler fængselsstraffen i den sidste halvdel af 1700-tallet. Målet er at undersøge oplevelsen af fængselsstraffen nedefra - altså at fokusere på fangernes oplevelse af straffen. Jeg arbejder derfor både ud fra sanse- og følelseshistoriske teorier.

Om Emilie Cand.mag. i historie, Ph.D.-studerende Ph.d.-stipendiat, Institut for Politik og Samfund Ph.d.-stipendiat, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Ph.d.-stipendiat, CCA - Conflict, coercion and authority in history

November 2020

// agenda

Er det på tide at slutte fred? Den defekte digitale descedent TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST

Fremtiden er nu, og den fredelige analog verden, reduceres til lyksalige minder. Er kampen tabt, eller kan vi slutte fred med den digitale tsunami, som skyller ind over os?

Den hidtil konforme vidensformidling er outdated, ja overflødiggjort, da den digitale tidsalder tilbyder teknologi, der tilgængeliggør viden i et langt større omfang. Det eneste du behøver er en wifi-forbindelse, og derefter er der nærmest ingen begrænsninger for, hvad du kan opleve i den virtuelle verden. Men selvom verden er blevet digital, og de sociale medier, smartphones og i-kommunikationen har invaderet dagligdagen i den digitale tidsalder, er det ikke ensbetydende med, at smartphones gør generationen smartere. Hvordan forholder vi os egentligt til, at vi er teknologiens testpiloter, og er det okay at give sig hen til sin urhjernes digitale begrænsninger?

November 2020

// agenda

Kold digital tyrker

Ingen af os har nogensinde prøvet en situation lignende den, som udfoldede sig i foråret 2020. Det betød ligeledes, at der hverken var plads eller tid til tilvænning. Det blev en kold digital tyrker. Uanset fakultet eller studie blev alle studerende ufrivilligt testet i selvdisciplin, studiestruktur og selvstudie. Løsningerne var talrige; Live-stream forelæsning, Powerpoint Speak, gruppemøder på Microsoft Teams, Skype Business samtidig med et genopstået behov for ‘hjælp til selvhjælp’. COVID-19 har omdannet de traditionelle universiteter til et digitalt mekka for undervisning. Siden statsminister Mette Frederiksen officielt lukkede Danmark ned fra 11. marts 2020, blev danske ud-

dannelsesinstitutioner tvunget ud i en digitalisering af hele skolesystemet. En digitalisering, der egentlig længe har lagt på lur. Men hvad har denne strukturelle forandring haft af konsekvenser for det enkelte menneske og hvordan kan vi imødekomme en digitaliseret fremtid, uden at vi skal gå på kompromis med vores menneskelighed?

Gen-Z

Nutidens unge, født fra 1995 og frem, benævnes som ‘Generation Z’ og bliver kaldt ‘digitale indfødte’ eller ‘iGenerationen’. Denne generation har skabt den dybeste generationskløft nogensinde,

November 2020

// agenda

idet de digitale indfødte aldrig har kendt til tiden før internet, globaliseret infrastruktur og teknologiske værktøjer. Forskellige karakteristika, i form af digitale kompetencer, hyppig feedback og motivation gennem digitale fællesskaber, adskiller denne generation fra tidligere. Uanset om man tager afstand fra eller er nysgerrig overfor de nye teknologier, kan man ikke komme udenom, at fremtiden er digital. Og derfor må uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og vores sociale adfærd tage aktiv stilling til, hvordan vi imødekommer og integrerer digitale værktøjer i vores kultur. Jeg er selv ikke en haj til teknologi eller digitale platforme. Faktisk nærmere det modsatte. Jeg sletter i protest apps, som jeg ikke mener tilbyder mig en mere effektiv eller gavnlig hverdag, og jeg kæmper løbende med at slå notifikationer fra på alle mine sociale medier, da jeg virkelig nyder den ro, der opstår, når øjeblikket forbliver uforstyrret og ufor-

November 2020

// agenda

pligtigende. Men jeg er nok også en skeptiker, når det kommer til de digitale hjælpemidler. Jeg mener, at vi skal forholde os kritisk til nye digitale tiltag og ligeledes overveje, hvorvidt det egentlig vil gavne vores væren som mennesker. Jeg er født i de sene 90’ere, og derfor er jeg pr. definition en “digital indfødt” og et barn af Generation Z, eller iGenerationen, og derfor tror folk fejlagtigt, at jeg kan hjælpe dem med diverse teknologiske udfordringer!? Jeg er aldrig blevet skolet i at betale skat, jeg forstår ikke algoritmerne bag NemID, i en lang årrække har adgangskoden til min computer bestået af ét tegn, jeg blev først bekendt med begrebet VPN i foråret 2020, jeg er ikke oplært i at forholde mig kritisk til indhold på digitale platforme og jeg har ingen jordisk mulighed for at få indsigt i, hvem der obevarer og hvorhenne mine personlige oplysninger er. Jeg er med andre ord en defekt digital descendent. Internettet skræmmer mig på mange måder, tænk at man ikke rigtigt kan slette noget derfra igen?

Digitalisering på AAU

I længere tid har digitalisering været på implementering stadiet på tværs af AAU. Det er blevet undersøgt, hvordan vi bedst muligt kan implementere de muligheder vores digitale tilgange kan give vores læring. COVID-19 fremtvang processen, så vi er blevet mange erfaringer rigere. At fratage al normalitet og rutiner sætter derfor samfundet i en stresstilstand. I den tid fyldt med fortvivlelse, kaos og nye græsgange, opstod nye nichér for digitale mødesteder, socialisering hver for sig, udbytning af erfaringer og evner, for ikke at nævne det samfundsfællesskab og “samfundssind” vi udviste, ved at efterleve og respektere forsamlingsforbud.

se på. En digital udlejring af institutionelle relationer og sociale systemer, uafhængighed og øget tilgængelighed på tværs af tid og rum. Mon ikke vi kan forvente en rekonstruktion af hele den gængse universitetetsforståelse. Før eller senere vil verdens videnscenter omstille digital dannelse til digital uddannelse.

Jeg ved hvad fremtiden bringer, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi bør slutte fred med teknologien. Når alt kommer til alt, så er det fortsat os, som mennesker, der skal beslutte, hvordan vi vil tilpasse teknologien vores samfund, ikke hvordan vi skal tilpasse os teknologien. Også af den grund finder jeg det nødvendigt, at vi begynder at skole hinanden i digital adfærd og hvordan vi skal begå os på nettet. Desuden Corona-epidemien kan endda være startskuddet for en vil jeg også mene, at det er vigtigt at sætte fokus på permanent digital revolution på uddannelsesområdet. cyberkriminalitet og digital sikkerhed, måske sætte diDette vil medføre en helt ny måde at tænke uddannel- gital dannelse på skoleskemaet...

November 2020

// agenda

Det trykte ord Opfindelsen som gjorde det muligt 22

November 2020

// agenda

Mennesker har udtrykt sig på skrift i tusinder af år, fra hulemalerier og hieroglyffer nu til Twitter-opslag og hashtags. Tag med på rejsen mod de trykte sider, vi kender i dag. År tilbage, var det en langsommelig og omkostningsfuld proces at trykke en enkelt tekst - for ikke at tale om besværligheden, hvis man skulle trykke flere. Trykkeri foregik ved brug af træblokke, som var så skrøbelige, at de kun kunne holde til få tryk, før snedkere igen skulle igang med snittearbejdet. Metalarbejderen Johannes Gutenberg gjorde for alvor op med snittearbejdet, da han i 1455 opfandt en særlig ting, som skulle få stor betydning, ikke kun i Europa, men på globalt plan. Bibler var eftertragtet læsestof, så da Gutenbergs opfandt en mere slidstærk og pålidelig løsning, var det som bønner blev hørt. Trykpressen har stor betydning for den måde vi deler viden på i dag, så hans fortælling bør ikke gå i glemmebogen.

Gutenbergs værksted lå i Mainz i nutidens vestlige Tyskland, og hans oprindelige trykpresse var skabt med henblik på det latinske alfabet, men allerede i 1483 var dette blevet udvidet med muliggørelsen for at trykke på slaviske sprog som f.eks. russisk, og i 1501 udvidede dette sig til også at inkludere græsk. Mulighederne for at benytte trykpressen på flere sprog resulterede i, at i år 1500, blot 45 år efter Gutenberg trykte sin første bibel, var trykpressen efter hans model blevet bredt over 236 byer i Europa. Med den europæiske kolonisering, krydsede modellen også landegrænser og blev udbredt i adskillige verdensdele. Gutenbergs trykpresse forblev standard helt indtil år 1800, hvor hans model blev udskiftet med nye og stærkere kræfter.

TEKST NICLAS JACOBSEN

Gutenbergs erstatning blev en ny presse lavet udelukkende af støbejern, krævede færre armkræfter og kunne trykke større sider. Sidenhen blev automatiske trykpresser, der kørte på damp og senere elektricitet skabt, men fundamentet for disse forblev den samme. Trykkeprocessen er i vores tid nået til et punkt, hvor den er blevet næsten overflødiggjort, da en stor del af de tekster produceres, udelukkende bliver læst på en skærm. Hvad enten du læser denne tekst i et trykt blad eller på en skærm, så har trykpressen haft en stor betydning for den moderne verden ved at gøre viden lettere tilgængelig for masserne, noget vi i informationens tidsalder let kan tage for givet.

November 2020

// agenda

NĂĽr tiden er Studiejobbet - en tilvĂŚrelse som jonglĂ¸r

November 2020

// agenda

TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST

i høj kurs Et studiejob kan være nøglen til bedre økonomi, men det kræver ofte dedikation, fokus og et meget nært forhold med sin kalender hvis man skal jonglere med det hele som studerende. Som studerende er der altid en hel masse ting, tilbud og forventninger som man skal forholde sig til. Skal man have et job? Skal man iværksætte den helt store frivillige indsats i en lokal hjælpeorganisation, eller hvad er vejen frem? I dag er det meget almindeligt og attraktivt at have et studiejob mens man læser, og det er der mange gode grunde til. Ofte har studierne en meget boglig tilgang, og det kan derfor være svært at få en forståelse for erhvervet bag hvis man kun lærer gennem bøger, teoretiske begrebsapparater og forelæsninger. Studiejobs er derfor en god måde at opbygge erhvervserfaring under studietiden, og samtidig vedligeholdes eller indlæres en typisk arbejds-jargon som du vil kunne gøre brug af fremover. For lad os være ærlige, det er ikke det samme at studere fuld tid som at arbejde 37 timer i en administrativ stilling... Et mangesidet job Jeg fik mit job som studentermedhjælper hos samfundsfagligt fakultet tilbage i marts måned

da jeg til tider havde svært ved at finde inspiration og motivation i et meget bogligt studiemiljø. Det at have fået et studiejob, har givet mig utrolig stor indsigt i arbejdsgangene på universitetet, og klarhed over hvad jeg højst sandsynligt selv kommer til at beskæftige mig med i fremtiden. Jeg har været så heldig at lande i en stilling hvor jeg arbejder på kryds og tværs af to institutter, og kan blive ansat til at hjælpe med en masse forskellige ting, fx. forelæsninger, ph.d. forsvar, transskribering, rapport-opsætninger, plagiatsager, kopierings arbejde, projektassistance og meget mere. Som studentermedhjælper skal man være frisk og indstillet på at lave mange forskellige ting, men det mindset giver også øvelse i det faktiske arbejdsmarked som eksisterer uden for universitetets trygge murer. At få et studiejob har givet mig en selvindsigt i mine egne mangler og begrænsninger. Det udfordrer mig til grænsen, hvor jeg ved at jeg endnu ikke har evner til at bevæge mig over.

November 2020

// agenda

Men hvordan får man så det hele til at hænge sammen?

For at være ærlig så er det nok også den sværeste opgave ved at have et studiejob, for det kræver en hel del planlægning og strukturering af tid. Det kræver at du spørger dig selv hvor meget du er villig til at gå på kompromis med dine egne forestillinger og forventninger til dig selv om at være studerende. Jeg synes selv at jeg opnår en bredere referenceramme, og af den grund så bliver jeg også mere motiveret til at dykke ned i bøgerne igen. Jeg har dog op til flere gange måtte erkende at det er umuligt at nå det hele - på trods af et oprigtigt ønske om det. Jeg tror kun at man skal søge et studiejob hvis man har gjort de her overvejelser med sig selv. Et job er tidskrævende, selvfølgelig er det det, men det kan også tilføre nogle andre kvaliteter til hverdagen og måske endda nye bekendtskaber fra andre studier. Jeg kan anbefale at man bliver bedste ven med sin kalender

hvori man kan sætte tid af til sit studie, job, venner og alenetid. I en verden hvor vi hele tiden tænker effektivitet, og måler os i resultater, så er det vigtigt at strukturere sin tid på en sådan måde at man også kan tage fri, helt fri, en gang imellem.

Få landet jobbet

Har man læst hertil, så må det betyde at man i en eller anden grad er interesseret i at fortsætte/genoptage/opstarte sin søgning efter et studiejob. Heldigvis er der mange muligheder indenfor mange forskellige fagligheder, og på den måde kan vi prise os lykkelige over at vi bor i Nordjylland frem for Storkøbenhavn, da der ikke er lige så mange mennesker om buddet. Start med at gøre det klart for dig selv hvilke type job du vil søge, hvor mange timer om ugen du har til rådighed og hvilke kompetencer

du vil have i spil. Derefter så gennemlæs dit CV, få gerne en ven til at se på det med friske øjne eller tag det med til et CV-tjek hos din fagforening (de udbyder ofte denne slags arrangementer). Dernæst skal du se udvalget, og som oftest vil du finde ud af at studiejobbene er lige foran hovedet på dig når du rigtig får set efter. Ellers kan du lede efter en stilling på følgende hjemmesider: Studiejob Danmark - Graduateland - Studerende Online - AAU Jobbank - Aalborg.dk når du har fundet et job, så læs annoncen grundigt igennem hvorefter du skriver en ansøgning som komplimenterer de fagligheder og kompetencer der efterspørges i jobannoncen. Det kan også være en ide at få en ven til at læse denne ansøgning igennem.

Held og lykke med jobsøgningen! Tilbage i september måned stod jeg for at ringe op til de største virksomheder i Danmark, for at spørge efter en mailadresse til HR-administrationen, så vi kunne udsende et spørgeskema. På papiret et forholdsvist let og tilgængeligt job; det krævede jo bare et opkald og lidt sweet-talk over telefonen. Men jeg må indrømme at da jeg sad med HR-chefen for LEGO koncernen i røret, så kunne jeg godt mærke at det her krævede mere end blot sweet-talking. Jeg skulle pludselig legitimere mig selv over en telefon, virke fattet og selvsikker, men samtidig underdanig høflig. Det var faktisk lidt af en vild oplevelse. Der skulle lige en opvarmning til, så jeg startede ud med et par gode vejrtrækninger og at stå lidt på hovedet (bogstaveligt talt - det er en yogastilling der bl.a. hjælper på blodcirkulationen) for at komme i gear.

November 2020

// agenda

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. LĂŚs om 14 cand.it.-uddannelser pĂĽ www.cand-it-vest.dk

LĂŚg it til din bachelor

November 2020

// agenda

Agenda Anbefaler TEKST BERTIL ARPAC

Kunst & Skjulte skatte

Loving Vincent (Filmstriben)

The killing of a sacred deer (Netflix/Viaplay)

The lobster (Viaplay)

The house that Jack built

Til ære for den afdøde Hollandske maler Vincent Van Gogh, er der blevet lavet en biografi om hans lidt sindsforvirrede liv, i hans egen unikke malestil. Den er derfor ret eksperimentel og de 65.000 frames,den halvanden time lange film består af, er blevet malet i oliemaling på kanvas af 125 kunstnere fra hele verden.

Denne film er af samme instruktør og har også fantastiske Colin Farrell i castet. Den foregår i en dystopisk fremtid, hvor dating kulturen er lidt anderledes end den vi har i dag. Her bliver man nemlig sendt til et hotel, hvor man har 45 dage til at finde sin eneste ene, ellers bliver man forvandlet til et dyr og sendt ud i skoven. Det er rimelig absurd, men også ret genialt.

November 2020

// agenda

Vildt suburbia drama, der skridt for skridt munder ud i at blive til et psykologisk mareridt, når det surrealistiske overtager ens ellers så perfekte liv. Hvor langt er man villig til at gå for at indrømme sin fejl?

2 og en halv times psykopat thriller af vores bekendte Lars Von Trier, der har det med at lave lidt alternative film. I den følger man hovedpersonen Jack i løbet af de 12 år, hvor han får udledt alle sine psykopatiske seriemorder fantasier. På trods af uhyggen, bliver den til dels satirisk og har sine humoristiske og akavede øjeblikke.

Rubber

Walking life

Ex machina (Viaplay)

Nocturnal animals

Har du nogensinde hørt om et levende bildæk, der ruller rundt og dræber folk? Det lyder lidt for underligt til at være sandt og hvis Stephen King havde skrevet den, ville den måske have været bedre. Alligevel synes jeg at den her utroligt ukendte lowbudget og meget unikke film, fortjener en plads i denne måneds udgave. Filmen er et forsøg på at vise hvor åndssvag filmindustrien er og at man stort set kan lave film om alting.

Denne forrygende og måske ikke så ukendte film, udforsker hvad det vil sige at være menneske. I filmen inviterer en excentrisk milliardær en heldig programmør med til et eksperiment, hvor han skal undersøge menneskelige kvaliteter i en revolutionerende AI robot, som milliardæren har skabt. Ud over dette store spørgsmål, er filmen utrolig spændingsfuld og velproduceret på alle mulige punkter.

I denne ligeledes alternative film fra 2001, begiver vi os ud på et animeret eventyr med Ethan Hawke og møder alverdens mennesker i den travle hverdag og snakker om livet og universet. Det er så fed en oplevelse og jeg anbefaler virkelig at alle skal se den, især folk der har en større interesse for filosofi og samfundet.

Forestil dig at du kører i bil om natten med din familie, midt ude i ingenting og en mystisk bil pludselig begynder med at følge efter jer. Mere kan jeg ikke afsløre, men det er en film om hævn og tanken om alt det der sker, er så klam. Vores alles elskede Jake Gyllenhaal leverer en fantastisk optræden i denne nervepirrende thriller.

November 2020

// agenda

November 2020

// agenda

s e m e m November 2020

// agenda

AAU Valg Hu

Ă&#x2026;bner: Tirsdag d. 24. november 2020 kl. 9 Lukker: Fredag d. 27. november 2020 kl. 14

at s

tem