Agenda Maj 2023

Kære læser

I denne udgave af Agenda stiller vi skarpt på identitet og sociale medier. Sommerferien er lige rundt om hjørnet, og der har du en masse tid til at sidde på diverse sociale medier - men hvilken påvirkning har det egentlig på din følelse af identitet? Det kan du læse om i artiklen Identitet og æstetik på TikTok. Samtidig har vi også en guide til selvudvikling og det at forme sin egen identitet, hvilket kan gøres igennem et visionboard!

Samtidig slår vi et slag for frivilligheden og vigtigheden af at blive hørt som frivillig, hvilket bliver udforsket i en af månedens debatartikler. Vi har også en debatartikel om klimakrisen, hvor vi ser kritisk på FN’s klimarapport og hvad vi selv kan gøre.

Vi fortsætter også med en præsentation af vores redaktion, og i denne udgave har vi fokus på en af vores dygtige skribenter. Derudover har vi selvfølgelig en guide til de perfekte sommerferie-aktiviteter, hvis det nu bliver lidt for kedeligt at holde fri.

God læselyst!

Sofie Hansen Ansv. chefredaktør

MAJ 2023

19. årgang nr. 4

REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN SOFIE.ROSENKRANTZ@AGENDA.AAU.DK

LAYOUT // ZIN SADIK

LAYOUT@AGENDA.AAU.DK

TEKST // KATRINE SKYUM

KIRSTINE MARIE NIELSEN

NADIA NORSK

SOFIE CHRISTENSEN

SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

UDGIVELSE // DIGITAL

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET

KORREKTUR // EMMA TJØRNELUND PEDERSEN

KIRSTINE MARIE NIELSEN

FORSIDEFOTO // UNSPLASH

KATRINE SKYUM

04

TILBUD OM TYSKUNDERVISNING ER POPULÆRT

FRIVILLIG ELLER EJ?

08 EN ODE TIL AGENDAS AUTONOMI

10 MUNDTLIG EKSAMEN 12 IDENTITET OG ÆSTETIK PÅ TIKTOK – COTTAGECORE ELLER DARK ACADEMIA?

JORDEN GLØDER - HVAD GØR VI VED DET?

16 HVEM ER JEG, OG HVAD VIL JEG OPNÅ?

SÅDAN FINDER DU UD AF DET

17 FUCK FILTER

18 AGENDA ANBEFALER: SOCIALE MEDIER

22

24

26

28

QUIZ: HVILKET TIKTOK AESTHETIC ER DU?

SKAB DIN EGEN VISION

VI VISER DIG HVORDAN, STEP FOR STEP

MØD REDAKTIONEN: NADIA NORSK

SOMMERFERIE-GUIDE: FEM SJOVE AKTIVITETER, SOM DU KAN

LAVE I DIN SOMMERFERIE!

Et intensivt tyskkursus målrettet 2.-10. semesterstuderende er en stor succes. Kurset har til formål at give studerende på tværs af uddannelsesretninger kompetencer, de kan bruge i deres videre uddannelsesforløb og fremtidige arbejdsliv, og fortsætter med to nye hold til efteråret. Derudover afholdes en sommerskole til august.

TILBUD OM TYSKUNDERVISNING

Til daglig læser de alt fra landinspektørvidenskab til jura, robotteknologi, økonomi, software, psykologi, medicin og meget andet, men 10 gange i løbet af forårssemestret har en gruppe AAU-studerende mødtes om et helt andet emne - nemlig tysk. Det er sket som led i et nyt tilbud om intensiv tyskundervisning målrettet 2.-10.-semesterstuderende, der første

gang blev udbudt sidste forår. Siden har der været to hold i efteråret og to hold fra februar til april i år. Kursusforløbet er gratis og bliver gennemført på tysk og engelsk, så internationale studerende også kan deltage. Og tilbuddet er populært. Hver gang, der åbnes for tilmelding, bliver pladserne revet væk. Men en af dem, der var heldig og fik en plads, og siden har valgt at bruge en del af sin fritid på at læse tysk i et undervisningslokale på Kroghstræde 3, er Mie Stougaard Leonhardt, som læser på 6. semester på Arkitektur og Design.

- Jeg har generelt en stor interesse i at lære sprog og har i forvejen en stor base inden for det tyske sprog. I forhold til det håber jeg, at tyskkurset kan hjælpe mit ordforråd og min selvsikkerhed i det tyske sprog. Min familie kommer også fra Tyskland, og vi har mange familievenner, der er tyskere, så det at kunne tale tysk vil også forbedre den forbindelse, jeg

har til dem. Sidst, men ikke mindst, har jeg også et ønske om i fremtiden at tage på praktik i Tyskland, forklarer hun om baggrunden for, at hun tilmeldte sig kurset. Og hun er ikke blevet skuffet.

- Indtil nu har min oplevelse af kurset været god. Mirjam, vores underviser, virker meget passioneret om at lære fra sig og åben for, at det gøres på vores egne præmisser. Selvom kurset er meget intensivt, er det også meget åbent og op til en selv, hvad og hvor meget man får ud af det.

Motiverede studerende og god stemning

Formålet med tyskundervisningen er at klæde studerende på til at tage på praktik- eller studieophold i de tysktalende områder og give studerende på tværs af uddannelsesretninger sprog- og kulturkompetencer, de kan bruge i deres fremtidige arbejdsliv. Lektorerne Mirjam

TEKST Susanne H. Knudsen, Institut for Kultur og Læring

TYSKUNDERVISNING ER POPULÆRT

Gebauer og Aase Voldgaard Larsen fra Institut for Kultur og Læring står for undervisningen, og de glæder sig over den store interesse.

- Vi havde en antagelse om, at der ville være et behov, men det er overraskende, at det har været så overvældende. Vi plejer at lægge ud med rigtigt mange studerende – omkring 45 på hvert hold, og alle studerende er utroligt motiverede og entusiastiske, og der er en god stemning på holdene. De studerende har også haft megen glæde af hinanden på tværs af studieretninger, og det giver en ekstra kompetence for deltagerne, når de møder andre fagligheder og måder at se verden på, siger Mirjam Gebauer.

Sommerskole til august

De studerende på forårets to hold er mødt op med meget forskellige forudsætninger. Nogle har tidligere arbejdet i Tyskland, mens andre ikke har haft tysk siden folkeskolen eller gym-

nasiet. Men uanset niveauet bliver undervisningen tilpasset, så alle kan deltage, og for Mirjam Gebauer er det særligt vigtigt, de studerende får kompetencer, de kan bruge i deres fremtidige arbejdsliv.

- Vi har fokus på at binde sprogundervisningen op på indhold. Vi beskæftiger os derfor med både sprog, samfundsforhold og tysk organisationskultur, fortæller hun Foreløbig fortsætter tyskundervisningen frem til udgangen af 2024 med to begynderhold i forårssemestrene og to fortsætterhold i efterårssemestrene. Derudover afholdes der en kombineret sommerskole og studietur til Tyskland i august, og så er der også fagspecifikke kurser på vej, som er målrettet bl.a. ingeniørstuderende.

• Tyskkurset består af 10 kursusgange fordelt på aftenundervisning i otte uger og et enkelt weekendforløb

• Kurset er ikke ECTS-givende, men deltagerne modtager et certifikat som dokumentation for gennemført kursus, hvis de har deltaget otte ud af 10 gange

• AAU har modtaget tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til tyskkurset

• Læs mere om sprogkurset:

FAKTA

AAU UPDATE

1)

2)

3)

1) AAU vil anonymisere ansøgninger for at øge diversiteten

Aalborg Universitet ønsker mere ligestilling, når det kommer til at ansætte nye medarbejdere. Derfor starter universitetet nu et pilotprojekt, der går ud på at fjerne aspekter såsom køn, alder og etnicitet fra jobansøgninger og CV’er, inden disse skal vurderes af ansættelsesudvalget. Altså vil man fjerne al information, der er irrelevant for den stilling, der ansøges. Dette gøres, da man så vil opleve, at de, der ansættes, ansættes baseret på deres kvalifikationer, og ikke på baggrund af stereotyper og forforståelse.

2) AAU indfører psykologisk kriseberedskab til studerende

Det sker desværre nogle gange, at studerende på Aalborg Universitet bliver udsat for voldsomme eller akutte kritiske hændelser i forbindelse med deres studie, hvor hurtig handling og professionel hjælp er påkrævet. For bedst muligt at kunne hjælpe de kriseramte studerende og for at sikre, at den enkelte medarbejder og/eller afdeling har de rette forudsætninger for at kunne håndtere dette, har AAU og Dansk Krisekorps indgået en aftale om psykologisk kriseberedskab.

3) Øget søgning til AAU’s kandidatuddannelser

Ved sammenligning af antal ansøgninger for kandidatstart 2023 på AAU og antal optagede på kandidatuddannelserne på AAU i 2022 ses en stigning på 8,1 procent. Ansøgningsfristen for at søge en kandidatplads landet over udløb den 1. marts, og da man kiggede nærmere på AAU’s tal, så man, at universitetet havde modtaget 9.912 ansøgninger. Udover at opleve en stigning i ansøgninger generelt kan det også pointeres, at alle AAU’s fakulteter, med undtagelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har oplevet en stigning i antal ansøgninger.

FRIVILLIG ELLER EJ?

EN ODE TIL AGENDAS AUTONOMI

Information skriver i 2022, at frivillighed er vigtigere, end vi tror. Trods stigende mistrivsel hos unge studerende, stiger interessen for at være frivillig – og det er sundt. Frivillighed har nemlig en positiv indflydelse på ens trivsel, og er med til at give en følelse af, at man er en del af noget større. Men det er dog ikke ligegyldigt, hvad man bruger sin fritid på, og frivillighed kan også skabe en negativ effekt. Især hvis man ikke bliver hørt.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Jeg startede som frivillig skribent på Agenda i 2021, hvor jeg siden hen er blevet ansat som chefredaktør. Jeg elsker livet som frivillig, og jeg elsker at se mit eget bidrag til noget større, som jeg selv er heldig at være en del af. Den første artikel jeg skrev til Agenda handlede om TikTok, og den var ikke særlig god, men jeg var alligevel pavestolt – fordi jeg selv havde skrevet den, og nu stod den trykt i et blad. Det var vildt. Jeg kan sammenligne det at være frivillig med at være en lille bitte myre. Hver enkelt myre i tuen arbejder sammen med de andre i et fælles projekt, og hver enkelt myre er vigtig og giver sit eget unikke bidrag til processen og resultatet. Sådan er det også at være frivillig, og det er federe at være en myre, end man lige skulle tro.

Da jeg startede på Agenda var vi en forholdsvis lille redaktion, og antallet af skribenter er kun faldet gradvist i løbet af de sidste par år. Der var ikke nogen, der var passionerede omkring Agenda, eller måske kendte de bare ikke til det? Det var i hvert fald en kamp at få nogle flere med ombord. Til at starte med, som ny frivillig, tænkte jeg, at der nok bare ikke var så mange som mig, der synes, at det er virkelig fedt at være en del af det her fællesskab. Men så tog jeg med til Studentersamfundets julefrokost. Og der var fuldstændig spækket med frivillige studerende, som var en del af alle Studentersamfundets organer. Det var fedt at se, men også en trist sammenligning. Der sad vi, for bordenden, tre frivillige fra Agenda. Blandt hundredvis af andre frivillige, som var en del af store fællesskaber. Jeg kunne godt mærke, at mange kendte hinanden i forvejen, og selvfølgelig gjorde de det – men hvordan bliver man en del af fællesskabet, når man kommer fra et lille, men vigtigt, organ?

Det har jeg aldrig rigtig fundet ud af. Misforstå mig ikke, vi har et fantastisk fællesskab på redaktionen og hygger os enormt meget i hinandens selskab – det er bare som om, at vi aldrig rigtig er blevet en integreret del af det fællesskab, som generelt eksisterer i foreningen. Derfor tog jeg mig til takke med, at vi i

det mindste havde vores eget lille fællesskab og autonomi over vores lille organ. Men den drøm krakelerede hurtigt, da jeg blev ansat i selv samme organ.

Da jeg blev ansat som redaktør på Agenda, var jeg ovenud lykkelig. Jeg har ambitioner om at arbejde som journalist i fremtiden, så jeg så frem til den erfaring, Agenda kunne give mig. Og erfaring har jeg også fået, men måske mere inden for institutionalisme og bureaukrati end journalistik. Jeg blev oplært af den forhenværende redaktør, og jeg takker stadig guderne hver dag for hendes rådgivning, for ellers havde jeg aldrig klaret mine opgaver. Jeg havde dog en formodning om, at selvom hun stod for at oplære mig, så ville jeg blive formelt præsenteret for en bestyrelse på et tidspunkt. Det skete dog aldrig. Og jeg har stadig ingen anelse om, hvem der sidder og træffer de beslutninger, der har betydning for mig.

Jeg slog det hen med, at vi havde vores egen lille sub-forening kørende, og at alting bare forblev, som det altid har været. Den forventning blev også manet i jorden. Det skete, da jeg i efteråret fik en besked om, at bestyrelsen altså havde taget den beslutning, at Agenda fra efterårssemesteret 2023 skal være udelukkende online. Jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg tog

det pænt. Og selvom der er utallige argumenter for, hvorfor det er en enormt dårlig idé, så synes jeg egentlig, at det dårligste ved beslutningen var, at jeg overhovedet ikke havde været inde over det. I min kontrakt står der, at jeg blandt andet er ansat til at vurdere, hvad der vil gøre Agenda relevant og spændende for de studerende. Jeg tænker umiddelbart, at det er et synspunkt, som er meget værdifuldt, når det kommer til sådan en beslutning.

Jeg vil dog også slå et slag for, at det netop er de frivillige, der lider mest under det her: De hårdtarbejdende frivillige, som hver måned sørger for at skabe et Agenda, som er værd at læse. De frivillige som tager tid væk fra deres studie til at bidrage til noget større. De frivillige som alligevel aldrig bliver hørt, når det kommer til stykket. De frivillige som pludselig bliver underlagt en forventning om, at de skal producere artikler til en hjemmeside flere gange om måneden ved siden af deres studie. Og de frivillige som nok vurderer, at det ikke længere er det værd.

Pitchet til den her digitale udgave af Agenda er nemlig, at der løbende skal udgives

artikler på hjemmesiden. Ligesom på Uniavisen - altså den avis der er drevet af professionelle og betalte journalister. Jeg tror ikke, det er en struktur, der fungerer. Agendas struktur er på nuværende tidspunkt, og har gennem flere år været, at man hver måned har indtil d. 25. i måneden til at skrive artikler til den næste udgave, hvorefter korrekturlæser og layouter færdiggør bladet. Det er altså en deadline på 25 dage, hvilket er en deadline, som de fleste studerende kan få til at passe ind i deres ellers travle skema. Det er en struktur, som fungerer. Og jeg frygter for, at fremtidsudsigten kommer til at lægge et pres på de frivillige, som kan få dem til at vælge det helt fra. Alternativt kan man opdatere hjemmesiden en gang om måneden med artikler, men det betyder også en hjemmeside, som står tom i 25 dage eller mere.

fordrede holdning til det hele – med tryk på uopfordret. Men jeg tror dog, at det er et værdifuldt perspektiv, som man favorabelt kunne have taget i mente under beslutningsprocessen. Jeg er bange for, at det her er begyndelsen på slutningen for Agenda, men jeg håber, at jeg tager grueligt fejl. Jeg håber, at der kommer en struktur, som kan være fordelagtig for både de frivillige og Agenda generelt. Derfor vil jeg også gerne opfordre alle, der sidder derude, som kunne have bare en lille smule interesse i frivilligt arbejde som skribent, fotograf, interviewer eller bare som kreativt individ, til at melde sig som frivillig på Agenda. Gør det som jeg ikke formåede at gøre og bring Agenda tilbage til sin storhedstid og til et medie, som de studerende kender og elsker. Vi er de studerendes blad, skrevet af og til de studerende – og jeg håber virkelig, at det forbliver på den måde.

Det her er bare min uop-

dig til som frivillig på Agendas hjemmeside, eller skriv en mail til mig på

TEKST

Sofie Christensen

Så er det snart den tid igen, hvor de mundtlige eksamener starter, og hvis du, som mange af os, er typen, hvor bare ordet ”mundtlig eksamen” giver dig nervøse træk gennem hele kroppen, så har vi her fundet på tre gode råd, der kan hjælpe dig igennem denne årlige afprøvelse af dit nervesystem!

1. Lad det ligge!

Dagen inden en mundtlig eksamen er forfærdelig, men noget, der kun gør den værre, er at sidde og læse og genlæse sin opgave. Vi har alle gjort det, men det hjælper intet, og i stedet ender man bare med at synes, at hvert ord, der står, lyder som noget, der kunne være skrevet af et børnehavebarn. Så i stedet for at sidde og stresse dig selv ved at genlæse din opgave for tusinde gang så planlæg din læseferie, således at du dagen inden eksamenen ikke behøver at læse op, men i stedet kan slappe af og prøve at få tankerne over på noget andet. Og selvom det kan være svært at lægge bøgerne fra dig dagen inden du skal op, så hver ærlig overfor dig selv, for sandsynligheden for, at du finde noget brugbart, er lille, og i stedet ender du bare med at paniklæse hele dagen, hvilket kun er med til at gøre dig mere nervøs dagen efter, når du prøver at huske alle de informationer, du prøvede at presse ind i hovedet dagen før.

2. Kom tidligt.

Der er intet værre, end det bliver eksamensdag, ikke kan gøre andet end vente på, at tiden er inde. sidde derhjemme og forestille der kunne gå galt, så aftal dine venner at mødes ude på sammen. At kunne sidde sammen perfekt til at få nerverne lidt eksamen, for selvom de ikke så vil det kunne give dig here tankerne fra at vandre du bare ikke har behov på lige her og

EKSAMEN

3. Ingen vil gøre dig noget ondt

tidligt.

er end når eksamensdag, og du end at sidde og inde. Så i stedet for at forestille dig alle de ting, med din gruppe eller på uni, så I kan vente sammen med andre er lidt ned i gear inden en ikke helt vil forsvinde, mere ro og distravandre hen på ting, behov for at tænke og nu.

Det kan være fucking skræmmende, når du går ind i eksamenslokalet, og din vejleder og censor sidder og venter på dig. Det kan virke som om, de bare sidder og håber på, at du vil sige noget dumt, så de kan få lov til at dumpe dig, og at de derfor sikkert også vil stille de sværeste spørgsmål, de kan komme på, så de kan nyde at se dig vride i stolen. Men det er dog ikke virkeligheden. Selvom både vejleder og censor kan virke intimiderende, lige når man kommer ind, så husk at de også håber på, at du gør det godt. De er ikke sadister, der håber, at du fejler, men almindelige mennesker, der håber, at du gør det så godt som muligt. Alle inde i det lokale hepper på dig og vil gerne have, at du får en høj karakter. Og hvis de stiller de svære spørgsmål, er det ikke fordi, at de håber på, at du ikke kan svare, det er fordi de ved, at det er det spørgsmål, der kan hive dig op på en højere karakter, hvis du svarer rigtigt. De vil gerne sikre sig, at du lander på den bedst mulige karakter, så husk at de spørger for at give dig muligheden for at vise, hvad du kan.

Og til sidst: Vi ved godt, at disse råd ikke vil fjerne alle nerverne. Alle har nerver på, når de skal bevise noget over for andre eller dem selv, det er helt naturligt. Derfor vil det bedste råd, vi kan give, da også altid være at huske at trække vejret og tro på dig selv, for du har styr på det!

Første gang, jeg blev introduceret for konceptet ”identitetskrise”, var, da Troy Bolton ikke kunne beslutte sig for, om han ville spille basketball eller stå på scenen. Jeg husker ham tydeligt løbe rundt på græsplænen ved en country club i Albuquerque, alt imens han synger ”Did you ever lose yourself to get what you want?”. Det var meget dybt. Især når man er ni år gammel. Jeg tror dog, at de identitetskriser, som unge går igennem den dag i dag, er en del dybere. Og jeg vil gerne skyde skylden på TikTok.

IDENTITET OG ÆSTETIK – COTTAGECORE ELLER

ellem. Enten havde man ”emo-frisuren” eller gik rundt i Papfars Pige-trøjer. Hvis man var hardcore, så købte man et par sorte støvler med nitter og kaldte sig goth. De fleste vil nok tænke tilbage på det med et smil, fordi det var en flygtig tid, som bringer minder tilbage om det, der var engang. Men hvad så nu? Poptiden er for længst forbi (heldigvis), og vi er alle sammen blevet voksne (sort of). Men hvad så med dem, der er teenagere i 2022? Ja, de er på TikTok.

Da jeg var 13 år, ville jeg gerne være emo. Men det måtte jeg ikke for mine forældre. Jeg var rasende. For på trods af, at jeg sad på mit lyserøde værelse fyldt med plakater af One Direction og Taylor Swift, så følte jeg i det øjeblik, at jeg var emo. Der var ikke andre adjektiver i den danske ordbog, som kunne beskrive mig bedre, end emo kunne. Der gik to dage, så ville jeg hellere være poptøs. Et par år efter besluttede jeg mig for, at jeg egentlig bare gerne ville være mig. Men i det øjeblik i 2013 var jeg overbevist om, at det altså ikke bare var en fase, selvom min mor ihærdigt prøvede at overbevise mig om det modsatte.

Dengang var der ikke så mange identiteter at vælge im-

På TikTok er der ikke grænser for, hvilken identitet du kan tillægge dig selv. Der er ikke kun tre valgmuligheder, som i start 10’erne. På TikTok kan du være cottagecore, gorpcore, Y2K, dark academia eller en anden aestehtic eller core ud af de nok flere tusinder, der eksisterer – det er bare med at vælge. Jeg kan godt forstå, hvis man bliver en smule kognitivt overbelastet. Førhen var identitetskrise blot et spørgsmål om at finde ud af, hvad det egentlig er, man godt kan lide, og hvad man ikke kan lide. Nu er det et spørgsmål om at placere sig selv i én ud af tusind meget specifikke bokse, og en boks magter ikke, hvis man egentlig også identificerer sig selv med noget, som ikke er en del af den her meget begrænsende niche.

Nu må I ikke misforstå mig. Jeg elsker TikTok, og det er ikke nogen hemmelighed. Men selvom jeg synes, at

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

ÆSTETIK PÅ TIKTOK

DARK ACADEMIA?

TikTok er det ypperste af underholdning, så kan platformen stadig kritiseres – og desværre på mange punkter. På TikTok bliver vi konstant eksponeret for forskelligt indhold, som, takket være algoritmen, er nøjagtig det, vi gerne vil se. Fantastisk, men farligt. Det vil altså også sige, at hvis man måske har vist interesse for et bestemt aesthetic, så bliver man derefter fuldstændig bombarderet med videoer fra det her lille subsamfund, som nichen tilhører. Det tror jeg påvirker identiteten, og jeg ved ikke, om det er positivt.

Problemet er i princippet tosidet, for på den ene side kan man argumentere for, at det bare er godt, at unge mennesker har en gruppe, de tilhører, så de føler sig mere sikre. Men på den anden side skaber det også bare ekkokamre, hvor de andre nicher pludselig ikke er noget værd, og hvor de, der er en del af de aesthetics eller cores, er iboende dårligere. Samtidig tror jeg også, at det kan påvirke ens selvudvikling, fordi man forsøger at holde sig inden for de her meget fastlåste grænser, hvilket afholder en fra at undersøge andre ting og måske få nye interesser. Det bliver lidt en gruppementalitet, som ikke nødvendigvis er sund. Og det er ikke en gruppe, man nemt kan flygte fra, for man har den altid i bukselommen.

Derudover kan nogle af de her identiteter også være

ret svære at opnå, hvis man ikke ser ud på en bestemt måde, eller hvis man ikke har mulighed for at købe noget bestemt tøj. Det er ikke ligesom førhen, hvor man bare tog et sort outfit på og kaldte sig selv goth. Det tror jeg også kan påvirke unge på en negativ måde, fordi man ikke føler, at man passer ind. Samtidig er der utallige forskellige nicher at vælge imellem, hvilket giver anledning til en identitetskrise i sig selv – er jeg cottagecore eller dark academia? Det er nogle store valg, som man står overfor. Det virker i hvert fald sådan.

Det virkede som noget af det vigtigste i verden at sætte sig selv i boks, da jeg var teenager. Hvordan kan man passe ind, hvis man ikke ved, hvilken gruppe man tilhører? Det er bare blevet endnu sværere nu, fordi der er et utal af valgmuligheder, som har hver deres specifikke krav. Jeg tror, at det er en vigtig del af ens udvikling at prøve forskellige aesthetics af, men jeg tror også, det har nået et punkt, hvor ikke alle kan følge med længere. Samtidig er TikTok så ny en platform, at der er meget begrænset forskning inden for det – man ved i princippet ikke, hvilken effekt det egentlig har på de helt unge brugere. Jeg tror, at TikTok kan bidrage til meget godt, men når det kommer til at skabe hele sin identitet inden for bestemte grænser, så er jeg ikke sikker på, at det er helt sundt.

JORDEN GLØDER

TEKST Katrine Skyum

FN udkom med sin klimarapport den 20. marts. Den ser ikke lovende ud, men har nogle få lyspunkter i sig, som forhåbentlig kan få politikerne op i gear og få dem til at lave den lovgivning, der er nødvendig for at nå klimamålene. Dette er nødvendigt, for ellers ender det ud i, at politikerne lover guld og grønne skove uden reelt at være klar til handling. Politikerne må skifte fra intentionspolitik vedrørende klimaet til handlekraftig politik, der i sidste ende kan gøre verden til et bedre sted.

FN klimarapport og indhold:

Siden 1990 har FN’s klimapanel IPCC udgivet en klimarapport med syv til otte års mellemrum. Den har til hensigt at indsamle alt det data, der findes vedrørende jordens klima og de udfordringer, vi står over for. Rapporten baserer sig på de nyeste data, der er på klimaområdet. Dataene stammer fra 18.000 videnskabelige artikler, som 278 forskere fra 65 lande tilsammen har indsamlet. Rapporten bliver brugt af verdens ledere til at rådgive om klimaforandringerne og bliver brugt som rettesnor for klimatopmøder i FN-regi. Dermed er rapporten fuld af løsningsforslag, som verdens ledere kan tage stilling til. På nuværende tidspunkt er der over 193 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimapanel IPCC.

Hovedpunkterne fra rapporten:

• Senest om tre år – i 2025 – skal de globale udledninger toppe, hvis den globale temperaturstigning med nogenlunde sandsynlighed skal holdes under 1,5 grader. I 2030 skal udledningerne være reduceret med 43 procent. Samme år skal udslippet af metan mindskes med en tredjedel.

• De forventede CO2-udledninger fra den nuværende og den planlagte fossile infrastruktur gør det umuligt at overholde 1,5-gradersmålet. Der er brug for »en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændstoffer«.

• Mens de finansielle strømme til grønne investeringer ligger tre til seks gange under behovet, findes der tilstrækkeligt global kapital til at lukke hullet. Det kræver dog, at regeringerne sender nogle stærkere signaler.

• Problemet er ifølge klimapanelet blandt andet, »at offentlige og private finansielle midler stadig i højere grad strømmer til fossile brændsler end til klimatilpasning og afbødning.«

• Industrien står for en fjerdedel af de globale udledninger. At reducere udledningerne her vil kræve mere effektiv brug af materialer, mere genbrug og mindre spild.

På en måde er de forskellige hovedkonklusioner ikke opsigtsvækkende i sig selv, fordi vi i årevis har hørt om klimaforandringerne, hvilket også resulterede i, at Paris-aftalen blev skabt i 2015. Den har målsætninger, der er svære at nå på nuværende tidspunkt, blandt andet en målsætning om ikke at ramme de 1,5 % stigning i temperaturen globalt set. Det opsigtsvækkende ved rapporten er den manglende indsats, politikerne har lagt for dagen for at begrænse vores udledninger. Det kan føles som om, at politikerne først for alvor vil reagere, hvis der i rapporten fremgik, at vi kun havde en dag tilbage. FN’s generalsekretær António Guterres FN generale sekretær udtalte følgende vedrørende rapporten: ”Klima-tidsbomben tikker. Rapporten er en vejledning til at afværge den. Det er en overlevelsesguide for menneskeheden.’

Der er få lyspunkter i rapporten, blandt andet at hvis verdens samlede udledning reduceres med minimum 43 % inden 2030, kan temperaturstigningen holdes under 1,5 grader. Dette er teknisk set muligt, hvis der handles hurtigt og effektivt med politiske tiltag. Ydermere er det også et lyspunkt, at vedvarende energi (sol og vind) er billigere end fossil energi.

Politikernes indstilling og den todelte sandhed

I Danmark fik vi i 2019 det, man kaldte for et

- HVAD GØR VI VED DET?

klimavalg. Vælgerne var nervøse på grund af mange eksperters og forskeres udsagn om klimaets tilstand. Dette var med til at rykke klimadagsorden helt i front. Partierne kæmpede internt med hinanden om at få den bedste og mest troværdige klimaposition over for vælgerne. Og det var ikke ”bare” de små yderpartier som Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, som i årevis har haft en grøn stemme. De store partier som Venstre og Socialdemokratiet begyndte også at fremhæve klimaet som en yderst vigtig dagsorden. Det endte endda med, at Mette Frederiksen måtte sige, at hun er grøn, før hun er rød – stik imod hvad hun før i tiden har sagt. Den øgede fokus på klima, der kom efter valget i 2019, stemmer dog ikke helt overens med politikernes handlinger i dag. I løbet af de første år med Socialdemokratiet ved roret blev udtrykket ”ishockeystaven” udviklet. Dette udtryk kom af, at Socialdemokratiet lavede mange politiske aftaler, blandt andet den første klimalov i 2020, sammen med de andre partier. Problemet var bare, at aftalerne medførte mange forskudte aktiviteter til sidst i perioden som følge af manglende teknologi først i perioden. Klimarådet har i år også for tredje gang dumpet regeringen for manglende klimaindsats. Dette har de blandt andet gjort, fordi regeringen ikke har formået at anskueliggøre, hvordan klimamålene for både 2025 og

2030 skal nås. Der bliver blandt andet påpeget i Klimarådets rapport, at kvoter for landbruget kan være et af midlerne til at opnå en stor reduktion af CO2 udledningen. Regeringen har p.t. nedsat en undersøgelsesgruppe, der skal undersøge muligheder i en kvoteløsning. Meget tyder på, at den nye SVM-regering, der ellers slår sig op på at være idealet for politisk udvikling med holdbare løsninger igennem årtier, ikke rammer plet, når det gælder om at spare på jordens ressourcer. I regeringens nyeste finanslovsudspil blev der ikke sat mange penge af til grøn omstilling. Endvidere valgte man at reducere Klimarådets budget fra 24,8 millioner kr. i 2023 til 9,3 millioner kr. i 2024. Dette betyder formentlig færre velgennemarbejdede analyser, forsinkede analyser samt nogle analyser, der prioriteres helt bort.

De uoverskuelige konsekvenser, hvis vi ikke gør noget

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er de rigeste lande, der udleder mest CO2 samt de rige lande, der oplever færrest problematikker vedrørende klimaforandringer. De fattigste lande oplever umenneskelige temperaturer, manglende grundvand og fejl i høsten, der resulterer i sult og nogle steder hungersnød. Dette vil resultere i enorme flygtningekriser, der både koster menneskeliv og mange penge. Alt i alt kan det siges, at hverken rige eller fat-

tige lande vil få gavn af den manglende indsats for at bremse de negative konsekvenser af klimakrisen.

Vi i Danmark kan heller ikke se os fri for de negative påvirkninger. Der vil ske stigning af vandstanden med op til mellem 30 til 60 centimeter inden for det næste århundrede. Dette betyder, at oversvømmelser ved kystbyer og kystområder vil forekomme hyppigere. Ydermere vil sne kunne blive en saga blot og vinterperioden således ofte blive kendetegnet som en periode med en del regn.

På nuværende tidspunkt ser politikernes handlekraft ikke lovende ud. Deres manglende handlinger minder snarere om et afsnit af Luksusfælden, hvor den misligholdte gæld altid stiger. Det positive ved Luksusfælden er, at de fleste episoder ender med nye og mere fornuftige holdninger hos deltagerne, der gør, at de kan se ind i en fremtid, hvor de vil blive gældfrie. Lad os håbe og krydse fingre for, at det samme vil gøre sig gældende i forhold til vores klimaindsats, for alternativet vil være, at jorden ender i brand, og at vi ser ind i en fremtid, der ikke er ønskværdig for nogen.

HVEM ER JEG, OG HVAD VIL JEG OPNÅ?

SÅDAN FINDER DU UD AF DET

Kirstine Marie Nielsen & Sofie Rosenkrantz Hansen

Dette nummer af Agenda står i selvudviklingens tegn, og hvordan man kan finde ud af, hvem man egentlig er. Det er nemt at falde ind i de normale rutiner og vaner, og man kan hurtigt glemme, hvad det egentlig er, man vil i livet, og hvem man er. Man flyver bare gennem den travle hverdag og glemmer ofte at stoppe op og reflektere over sig selv. Jeg vil derfor forsøge at finde motivationen og mig selv igen - og sætte mine mål og ønsker i centrum gennem et vision board.

Et vision board er et sted, der illustrerer det, som man gerne vil opnå i livet, og er et sted, du hver dag kan se dine visioner og mål inspirere dig. Netop visualisering er en af de stærkeste øvelser for dit mindset, og gennem et vision board tvinger du dig selv til at visualisere dine mål. Det tvinger dig til at sætte dig ned og virkelig finde ud af, hvad det er, du vil med livet, og hvordan du vil opnå lige præcis dét. Ved at gøre det, går du fra blot at tænke over de ting,

du ønsker at opnå, til rent faktisk at bringe dem i fokus og sætte ord på dine ønsker. Det vigtigste ved et vision board er, at det bliver hængt et sted, hvor du ser det hver dag. Derigennem kan det hjælpe dig til at lægge mærke til og forestille dig, hvordan det vil føles, hvis målene bliver opnået.

For mig har det tidligere været svært at omsætte mine ønsker til noget håndgribeligt, og tanker som “Jeg ville ønske, jeg begyndte at træne mere”, er forblevet tanker. Det er ikke optimalt for motivationen, hvis ønskerne forbliver tanker, da det for mig kan føles som et nederlag, hvis jeg ikke forsøger at opnå de ting, jeg drømmer om. Derfor finder jeg et vision board meget inspirerende, da jeg aktivt bliver nødt til at sætte ord på de ønsker og mål, jeg har for mig selv. Det vil derfor også være fokuseret på, hvordan du ønsker at føle og ikke kun på de ting, du ønsker dig. Det er en af de pointer, der er særlig vigtig for mig, da jeg sigter mod at opnå fornyet energi og glæde i hverdagen. Samtidig er der specifikke materielle ting, som jeg ønsker mig, men særligt har jeg et fokus på

mål og drømme, der kan sikre, at jeg får mest muligt ud af hver eneste dag.

Et vision board virker for mig, da jeg hver eneste dag bliver mindet om de mål og ønsker, jeg har for mig selv. Det gør, at jeg ikke glemmer mine mål, og at jeg hele tiden visuelt kan se de værdier, jeg ønsker at have i mit liv. Jeg har ofte virkelig mange ting, jeg gerne vil opnå, og ofte ender det med, at jeg ikke opnår alt det, jeg vil. Jeg håber derfor, at det at visualisere mine drømme kan gøre, at jeg ved præcis, hvad jeg vil opnå, og at jeg hver dag bliver mindet om, hvorfor jeg vil opnå netop dét. Noget, som jeg har fundet ud af igennem de sidste par år, er, at det er vigtigt at arbejde med sit mindset og passe på sig selv og sine værdier. Lige præcis derfor valgte jeg at forsøge mig med et vision board, da jeg håber, at det kan give mig et stærkere mindset og mere gåpåmod til at nå mine mål. Er du blevet inspireret til at lave dit eget vision board, så er der udarbejdet en stepby-step guide, som findes længere fremme i bladet.

TEKST

FUCK FILTER

Uploader man et billede til en social platform i dag, bliver man automatisk sendt videre til ”filter-siden”. Her viser appen meget pænt, hvordan billedet ville se ud, hvis man ændrede lidt på farverne eller teksturen af billedet. Dette gør, at man naturligt bliver draget til at pålægge billedet et filter, fordi man gerne vil vise verden den bedste udgave af sig selv, men er det virkelig nødvendigt?

Når man går ind på sociale medier, bliver man mødt af pæne, opstillede billeder, hvor personerne på billederne har den perfekte sommerglød og den perfekte krop. Men det er dog sjældent, at nogen af disse ting er virkelige. Virkeligheden er, at de fleste af os har fejl, er blege eller måske har en delle eller to, og for mig er det mere perfekt end de falske billeder, der bliver lagt op, der er blevet så gennemarbejdet, at personen ikke længere ligner sig selv. For selvom det kan være utroligt fristende at gennemarbejde billedet og vise verden den perfekte udgave af sig selv, skal man huske, at de fleste af de mennesker, der følger én på

de sociale medier, ikke er fremmede. De er personer, der kender én og ved, hvordan man ser ud i virkeligheden, og derfor ikke ønsker at se den ”perfekte” udgave, men ønsker at se den virkelige person, de kender.

Og hvis vi lige skal være ærlige et øjeblik, så ja; det er rart at få 100 eller 200 likes på et billede, men de 100 likes betyder intet, hvis de personer, der kender os bedst, dem vi taler med hver dag, der er der for os, når vi har brug for støtte og ikke føler os perfekte, ikke liker billedet. Så kan alle de likes, der ellers flyder ind, være helt ligegyldige. For det er i virkeligheden dem, vi kender, som vi gerne vil vise billedet, der bliver lagt op, og de ved jo udmærket godt, hvilke ”fejl” man har, og de synes, du er perfekt, præcis som du er.

Så næste gang du skal lægge et billede op, så husk hvem der er vigtigst, og hvorfor du lægger det op. Husk på at de, der ser billedet, kender dig og ved, hvordan du ser ud. Så når siden popper op og viser, hvordan billedet vil se ud, hvis du ændrer lidt på det, så husk at sig “fuck filter” og læg det perfekte billede op uden at ændre en pixel på det.

TEKST Sofie Christensen

Agenda anbefaler: SOCIALE MEDIER

Da Agenda i denne måned overvejende fokuserer på sociale medier (og mulige konsekvenser heraf), kan jeg i denne omgang anbefale fem forskellige film/serier, der alle på en eller anden måde sætter fokus på sociale mediers magt i samfundet og hvilke konsekvenser, de kan have for vores liv.

TEKST Nadia Norsk

Not Okay (2022)

I denne film fra 2022 følger vi den unge Danni Sanders, der for alt i verden gerne vil være populær på sociale medier. For at imponere sin influencer-kollega, Colin, lyver hun om at være i Paris. Hun overbeviser Colin ved at poste flere redigerede billeder på sociale medier, der får det til at ligne, at hun rent faktisk opholder sig i hovedstaden. Kort tid efter at hun har postet et billede af sig selv foran en af Paris’ mange seværdigheder, bliver denne bombet af terrorister. Nu står Danni over for sit livs største valg – hun kan enten indrømme, at hun har løjet om at være i Paris, eller hun kan fortsætte sin løgn og stå frem som overlevende.

The Social Dilemma (2020)

The Social Dilemma blander dokumentation kilder med fiktion i form af fortællingen er stærkt optaget af sociale medier konsekvenser som følge heraf. Gennem professorer og såkaldte ”Insiders” samt filmen altså lys over, hvordan sociale magt i vores liv, og hvordan dette kan en ellers forholdsvis dystopisk fortælling kommer filmen også med et positivt budskab har magten til at tage styringen over

The Circle (2020)

I dette amerikanske realityprogram, der første gang blev sendt tilbage i 2020, flytter en gruppe fremmede ind i den samme bygning, hvor de skal deltage i et socialt eksperiment og kampen om $100000. På trods af at deltagerne bor i samme bygning, kan de kun kommunikere med hinanden gennem en online profil. En profil de helt selv står for at stable på benene lige som det passer dem. For at blive den heldige vinder af pengepræmien, skal deltagerne kæmpe om at blive den mest populære i eksperimentet – og her gælder alle kneb.

dokumentation i form af ekspertfortællingen om en forstadsfamilie, der – og som oplever uhyggelige Gennem interviews med eksperter, samt en fiktiv fortælling kaster medier har fået alt for meget være et problem. På trods af fortælling om disse konsekvenser budskab – nemlig at vi stadig vores liv tilbage.

The Social Network (2010)

19-årige Mark Zuckerberg (spillet af Jesse Eisenberg), der er studerende på Harvard University, bliver droppet af sin kæreste i efteråret 2003, hvilket bliver startskuddet for Facebook, som vi kender det. Efter at være blevet droppet lancerer han en hjemmeside kaldet Facemash, der senere bliver videreudviklet og får navnet Facebook. Dog er vejen til succes ikke uden modstand. Zuckerberg bliver nemlig sagsøgt af tvillingerne Cameron og Tyler Winklevoss for angiveligt at have stjålet deres idé. Derudover sagsøges han også af den tidligere medstifter af Facebook, Eduardo Saverin, for at have fjernet Saverin fra virksomheden.

Nerve (2016)

Den unge og flittige Vee Delmonico presses af sine venner til at oprette en spillerprofil i onlinespillet Nerve, hvor folk tilmelder sig enten som spiller eller som betalende tilskuer. Som spiller indgår man i et spil sandhed eller konsekvens, hvor tilskuerne har magten til at vælge spillernes konsekvenser. Hvis man fejler eller springer fra på en konsekvens, mister man sine penge. Og hvis man sladrer om spillet til politiet, vil det ikke kun gå ud over en selv. Vee oplever hurtigt, hvor farlige og altafgørende konsekvenserne kan blive, og sammen med en anden spiller, Ian, må hun erkende, at Nerve ikke er et simpelt spil sandhed eller konsekvens, men nærmere et spil om liv eller død.

QUIZ:

HVILKET TIKTOK AESTHETIC ER DU?

I denne udgave af Agenda kan du læse om alle de forskellige aesthetics og cores på TikTok, og hvilken påvirkning, de kan have på unges identitet. Men i et hav af forskellige identiteter, hvad er din så? Hvilket aesthetic passer du under? Det er det helt store spørgsmål, og det kan du få svar på i denne quiz.

Hvilke farver er du mest tilbøjelig til at gå i?

1. Jeg kan bedst lide mørke farver såsom sort, brun og mørkeblå.

2. Jeg elsker hvid og beige, generelt neutrale farver.

3. Mest bare sort og hvid, en gang imellem lidt grå.

4. Jeg er ligeglad, så længe det er fra genbrug.

Hvor ville du helst bo?

1. Jeg ville elske at bo i et gammelt hus med gotisk arkitektur.

2. Min største drøm er at bo på en gård, hvor jeg kan have mit eget lille hus blandt alle dyrene.

3. I en nybygget lejlighed, med et flot moderne køkken.

4. En gammel københavnerlejlighed, som har masser af charme.

Hvilken musikgenre kan du bedst lide?

1. Jeg elsker klassisk musik og lidt jazz.

2. Jeg er helt vild med bubblegum-popmusik og stille sange.

3. Jeg er nok mest til pop og RnB.

4. Indiemusik, du kender det nok ikke.

Hvordan ser den perfekte dag ud for dig?

1. Hvis bare jeg kan få lov til at sidde med en kop te og en god bog, så er jeg glad.

2. Jeg elsker at være udenfor, så en tur i skoven er lige mig.

3. Min perfekte dag er en produktiv dag. Jeg vil gerne en tur i fitnesscenteret, hvorefter jeg kan få færdiggjort de daglige gøremål.

4. En tur i genbrug efterfulgt af en kold øl på det lokale brune værtshus.

Hvilke sko vil du helst gå i?

1. Helt klart et par sorte loafers.

2. Jeg ville leve i mine Birkenstocks året rundt, hvis jeg kunne.

3. Hvide sneakers.

4. Et par store Dr. Martens støvler.

Hvilken drik ville du vælge?

1. En varm kop te.

2. Et glas lemonade.

3. En matcha latte på havremælk.

4. Bare en kold bajer.

Har du svaret 1. på de fleste spørgsmål?

Så er du dark academia!

Du elsker dit eget selskab, og du sætter en dyd i at lære nye ting. Man kan altid finde dig med en bog i den ene hånd og en varm kop et-eller-andet i den anden. Du er god til at romantisere dit liv, og gøre livet som studerende til noget, man burde se frem til. Du kan godt lide at hygge dig, men gør det gerne derhjemme med et godt måltid frem for at tage ud i byen.

Har du svaret 2. på de fleste spørgsmål?

Så er du cottage-core!

Du elsker at være i naturen, du elsker dyr og du elsker en naturlig livsstil. Du lever sikkert plantebaseret, og bruger din fritid på lange gåture i skoven. Du er firstmover, når det kommer til at leve bæredygtigt, og du bruger gerne rengøringsmidler uden kemikalier. Du tænker over, hvordan du kan leve et godt og hyggeligt liv, samtidig med at du ikke ødelægger planeten.

Har du svaret 3. på de fleste spørgsmål?

Så er du that girl!

Du er det perfekte og ypperste menneske. Du flyver igennem livet med 130 km/t og får alligevel gjort alle dine gøremål til perfektion. Du lever for at være produktiv, fordi det giver dig en form for tilfredsstillelse. Du lever sundt, går i fitness, holder flotte middage for dine venner og formår at se godt ud imens.

Har du svaret 4. på de fleste spørgsmål?

Så er du indie/thrift core!

Du er ikke som de andre. Du hører musik, dine venner aldrig har hørt om før, du går kun i genbrugstøj, fordi du ikke støtter grådige kapitalister, og man ser dig aldrig med andet end en øl eller en kop SORT kaffe i hånden. Drikker du overhovedet vand?

Du er virkelig cool, du ved det godt, og andre må også gerne vide det.

Ska b d i n ege n vi si o n

V i vi se r d ig hv o rd an, st e p f o r ste p St e p 1: St e p 2: St e p 3:

Det er videnskabeligt bevist, at én af de stærkeste øvelser for hjernen er visualisering. Netop visualisering er hele pointen bag et vision board, da det kræver, at du sætter dig ned og sætter ord på dine mål og drømme. Når du laver et vision board, så giver det dig mulighed for at se dine drømme for dig hver dag og derigennem mindes, hvorfor du ønsker, hvad du ønsker. Herunder finder du en step by step guide til, hvordan du laver dit eget vision board fra start til slut.

Først skal du sikre dig, at du har de nødvendige redskaber:

• En opslagstavle

• Tegnestifter

• Saks

• Evt. spraymaling

Hvis du ønsker at male din opslagstavle i en bestemt farve, så er det nu, du skal bruge din spraymaling til at farve din tavle, som du ønsker. Dette er ikke en nødvendighed, og en ganske almindelig opslagstavle af kork er også helt fin.

Sæt dig et roligt sted, og find de temaer, der skal inspirere dig til at nå dine drømme. Måske har du et mål om at spise sundere, måske vil du gerne blive bedre til at prioritere selvforkælelse, eller måske vil du gerne begynde at være mere struktureret.

TEKST KIRSTINE MARIE NIELSEN

e p 4: St e p 5: St e p 6: St e p 7:

Find billeder, der illustrerer disse temaer for dig. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, for det er vigtigt, at du udvælger billeder, der illustrerer dine tanker om temaerne. Her brugte jeg Pinterest, da der er mange fine billeder at finde her.

Print billederne ud, og klip dem til, så de kan sætte på opslagstavlen.

Prøv dig lidt frem, når dit vision board skal designes. Måske giver det mest mening at sætte billederne på efter tema, eller måske giver det mere mening at sprede temaerne ud over hele tavlen. Det er helt op til dig, da det kun er dig, der skal motiveres af den.

Sæt dit vision board op et sted, hvor du ser den til hverdag, så du hver dag vil blive mindet om de mål, og ønsker, du har for dig selv. Det er vigtigt, at tavlen ikke bliver en stressfaktor, men fungerer som noget visuelt, der inspirerer dig til at udnytte din dag bedst muligt.

Nadia Norsk Mød redaktionen:

Alder: Jeg er 22 år.

Studie og semester: Jeg går på 4. semester på Engelsk-bacheloren.

Hjemstavn:

Jeg kommer fra Skagen, men bor nu i Aalborg.

Job på Agenda: Jeg er skribent på Agenda.

Personlighed:

Jeg har altid været meget perfektionistisk, gået meget op i, hvordan jeg bruger mine penge og min tid og haft tendens til at overtænke alt. Men sådan en tilgang til livet kan gøre, at man går glip af mange muligheder, så derfor forsøger jeg nu at leve mere i nuet og hvile mere i mig selv.

Hobbyer/interesser

Jeg er kæmpe fan af en god bog eller serie, lange gåture og kaffedates. Og så har jeg forsøgt mig med morgenyoga på det sidste, hvilket jeg helt klart kan anbefale!

Fun fact

Da jeg var yngre, lavede jeg sådan nogle multifandom edits ud fra forskellige serier og film, som jeg så postede på YouTube - og jeg var pavestolt hver gang.

Beskrivelse af Sofie, skrevet af en veninde

Nadia kommer oprindeligt fra Skagen, hvor vi har gået i børnehave og folkeskole sammen. Nadia er en skøn og følsom pige, som går meget op i, at dem omkring hende har det godt. Samtidig har hun også en stærk retfærdighedssans, og hun er ikke bange for at sige, hvis hun synes, at noget ikke er i orden. Derfor er det også virkelig rart at være sammen med Nadia, for du ved, at hun altid har din ryg og vil støtte dig, hvis du har brug for det. Jeg vil også sige, at hun kan være en smule idealistisk, men på den bedst mulige måde. Hun ved, hvordan hun gerne vil leve sit liv, så hun har det godt, og hun er villig til at gøre, hvad der kræves.

Samtidig er Nadia også enormt sjov, og har en virkelig bred viden inden for popkultur og medier. Hun er typen, der kan finde på at indlede en samtale med ”nå, hvilke serier har du så set?”, for hun har set en del af dem. Der er altid noget at snakke med Nadia om, for hun har mange forskellige interesser og er god til at snakke med de fleste mennesker – selvom hun til tider også kan være en smule genert.

Nadia har enormt mange gode egenskaber, men noget, jeg i særdeleshed beundrer, er hendes godhed og kreativitet. Hun har altid været god over for alle mennesker, selvom de måske ikke har fortjent det. Samtidig er Nadia aldrig kedelig at være sammen med, for hun er enormt kreativ, og vi har virkelig haft gang i mange skøre projekter som børn.

Nadia er en virkelig god veninde at have, og man ved, at hun altid ønsker én det bedste og er glad for ens succes. Selvom vi ikke ses så ofte mere, så flyder samtalen altid, som om der kun er gået en dag siden sidst, og jeg nyder altid min tid med hende. Alle burde have en veninde som Nadia.

SOMMERFERIE-GUIDE:

Fem sjove aktiviteter, som du kan lave i din sommerferie!

Du drømmer måske om en oplevelsesrig interrail-ferie i Europa, en luksuscharterferie på en varm sandstrand i Caribien eller en tur til Lanzarote på aktiv sportsferie – men hvis intet af dette står i kalenderen, og SU’en måske ikke ligefrem rækker så langt, så har jeg sammensat fem aktiviteter, som kan bidrage til, at du får en sjov og aktivitetsrig sommerferie hjemme i Danmark.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Selvom det altid er lækkert at tage sydpå og koble fuldstændig af, så er der altså intet, der kan slå den danske sommer med jordbær i solen, koldskål til morgenmad og øl med vennerne på den nærmeste plæne indtil langt ude på natten, hvor du kun behøver at iføre dig en hættetrøje og et par shorts selvom klokken er slået 03.44 – det kan noget.

En oplagt valgmulighed er jo at besøge Vestre Fjordpark her i dejlige Aalborg, hvor du kan pakke en madkurv med gode sommersager og tage dine venner under armen. Men hvis du mere er strandtypen, så er der alligevel ikke så langt til de nærmeste strande med tog eller bus. Jeg kan anbefale Kongevillaen i Skagen, som efter min ydmyge mening er den bedste strand i byen – det kræver dog lige et par timer i toget, men det er helt klart turen værd. De laver også gode is i Skagen.

Roadtrip

… Eller bare et lille besøg til en by, du aldrig har set. Der er mange byer omkring Aalborg og generelt i Nordjylland, som jeg personligt aldrig har besøgt. Vælg en tilfældig by, undersøg hvad byen har at byde på og tag ud for at opleve den! Jeg har selv gjort det et par gange, og jeg er aldrig blevet skuffet. Besøg det lille bageri på hjørnet eller en af byens restauranter, og tjek gågaden ud – mulighederne er uendelige. Jeg kan anbefale Løkken, som jeg besøgte sidste år. De laver god iskaffe på stranden, og man kan lære at surfe.

Skoveventyr

Jeg synes, det er undervurderet at gå en tur i skoven, og vi har jo muligheden for at besøge mange smukke skove omkring Aalborg. Vælg en rute eller tag den på gefühlen, det ender altid med at blive lidt af et eventyr – og det kan jo være, du er så heldig, at du spotter et dyr eller to.

Sommermiddag

Besøg dit nærmeste supermarked og fyld kurven med alle de lækre sommeringredienser, invitér dine venner over og lav gode sommerretter sammen. Jordbær, rabarber, nye kartofler – you name it. Hvis I har mulighed for at sidde udenfor, er det endnu bedre, men ellers åbn vinduerne i lejligheden på vid gab, drik et glas vin og nyd sommerstemningen!

Cykeltur

3. 5. 4. 2. 1.Stranden eller fjordpark?

Intet skriger sommer som en god cykeltur efter min mening, da det praktisk talt er den eneste årstid, hvor det ikke er direkte tortur at hoppe på cyklen. En god sommervarme med regelmæssige briser er det perfekte cykelvejr. Sæt dagen af til cykelturen, hop af når du ser noget spændende, tjek forskellige ting ud - og gentag.

Biograftur VIND

Hvor mange sole kan du finde i bladet?