Agenda Februar 2023

Page 1

Den (U)lYkkelige kæRlighed

At være birollen i sit eget

liv: Når forholdet fejler

Feminisme i ekkokamrenes

tidsalder

5 ting du kan lave på

-valentinesdag som single!

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // FEBRUAR 2023

Kære læser

Foråret er endnu engang på vej, fugle synger, blomster springer ud og måske kærligheden endda også blomstrer? Denne måned af Agenda står i kærlighedens tegn - den gode, søde kærlighed, men også den tragiske og ulykkelige kærlighed. Vi er klar med en lettere dualistisk udgave her i februar, hvor du både kan læse om de giftige forhold, men også finde de allerbedste kærlighedsfilm du kan se på valentinsdag - om end det er med dine venner eller din kæreste.

Præcis venskaber, er noget vi også gerne vil fokusere på i denne udgave af Agenda. Derfor kan du læse om vigtigheden af gode venner på universitetet, samtidig med vi guider til 5 ting du kan lave alene eller med dine venner på valentinsdag. Derudover sætter vi også fokus på begrebet feminisme, som anno 2023 er blevet en anelse omstridt og polariserende - men hvordan kan det egentlig være, og hvem er skyld i det? Læs med og find ud af det!

Rigtig god læselyst, og glædelig valentinsdag - hvad end du er single eller i forhold.

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET

FEBRUAR 2023

19. årgang nr. 1

REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN SOFIE.ROSENKRANTZ@AGENDA.AAU.DK

LAYOUT // ZIN SADIK LAYOUT@AGENDA.AAU.DK

TEKST // KATRINE SKYUM

KIRSTINE MARIE NIELSEN NADIA NORSK

SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 1500 STK.

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

REDAKTIONEN
//
TJØRNELUND PEDERSEN
//
KIRSTINE
ZIN SADIK
SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN NADIA NORSK KATRINE SKYUM EMMA TJØRNELUND PEDERSEN KORREKTUR
EMMA
TRYK
VESTER KOPI
MARIE NIELSEN
10 AAU INNOVATE SCIENCE AND INNOVATION HUB: NYE INNOVATIVE RAMMER PÅ AAU 12 FEMINISME I EKKOKAMRENES TIDSALDER NU SKAL DU KUN KENDE EN HJEMMESIDE: STUDERENDE.AAU.DK MÅNEDENS AGENDA FEBRUAR ‘23 Samfund 20 5 TING DU KAN LAVE PÅ VALENTINESDAG - SOM SINGLE! 24 AAU 26 UNDERHOLDNING 06 AAU UPDATE 16 NYT ÅR, NY REGERING OG NYE POLITISKE TIDER 18 AT VÆRE BIROLLEN I SIT EGET LIV: NÅR FORHOLDET FEJLER 30 JODELS 04 VENSKABER OG NYE BEKENDTSKABER PÅ AAU? 08 ÅRETS VALENTINSMENU I TRE FORSKELLIGE AFSKYGNINGER AGENDA ANBEFALER: ‘KÆRLIGHEDSFILM’

Venskaber og nye bekendtskaber på AAU?

starten. Jeg kan kun tale af egen erfaring, men at deltage i samtlige rus-events gjorde mig meget mere åben over for det, som AAU og alle de her nye mennesker havde at tilbyde. Og netop af den grund vil jeg til enhver tid anbefale det til andre.

TEKST

Nadia Norsk

Som ny studerende på AAU er man muligvis flyttet langt væk fra familie og venner, og kan måske derfor godt gå og være bange for,

hvorvidt man får nogle nye bekendtskaber på universitetet. De fleste vil dog opleve, at det ikke er noget, man skal gå og stresse for meget over, da AAU tilbyder mange muligheder og initiativer (man hurtigt bliver introduceret for), der gør det muligt at møde nye mennesker – både på ens eget studie og på tværs af studier.

Personligt var jeg utrolig nervøs for, om jeg ville få nye venner, men jeg gjorde mig selv den tjeneste, at jeg deltog i alle arrangementer under min rusperiode. En af de mange gode ting, som de forskellige studier på AAU gør, er at stable forskellige arrangementer på benene under rusperioden. Det gode herved er, at man så har mulighed for at møde sine klassekammerater og lære dem at kende allerede fra

Man skal selvfølgelig også tage højde for, at når så rusperioden er slut, så er det altså bare lige på og hårdt med undervisning – og når det er tilfældet, kan det for nogle måske virke uoverskueligt at skulle fokusere på både venskaber og lektier. Her er det en rigtig god idé at gøre brug af sin studiegruppe (og/eller andre grupper hvis du f.eks. læser medicin) for at skabe en balance mellem uni og fællesskab. Umiddelbart vil jeg sige, at det bedste, man kan gøre for sig selv på det tidspunkt, er at huske på, at alle er i samme båd. Det er et nyt studie for alle, og man kommer meget længere, hvis man hjælper hinanden – og det er jo også oplagt på AAU, da det er et universitet med fokus på gruppearbejde. I mange tilfælde sker der også det, at gruppearbejde fører til venskab, da man er sammen om de op- og nedture, universitetslivet byder på.

Nu har jeg jo snakket om, hvordan rusperioden kan hjælpe en med at få venner på ens studie, men hvad gør man så, hvis man kommer tilbage efter en ferie (f.eks. ”juleferien”), og føler sig lidt nervøs, fordi man ikke er kommet helt tæt ind på folk

FEBRUAR 2023 // AgEndA 4

endnu? Eller fordi man føler, man ikke passer ind med dem på sit studie? Mit bedste råd vil til enhver tid være, at man både er åben og sig selv hele vejen. Der er så mange forskellige mennesker på AAU, og det er vigtigt, at man ikke ødelægger noget for sig selv ved at dømme bogen på dens udseende (hvis man skal sige det metaforisk). Det, der er så fantastisk ved universitetet, er, at man starter med en clean slate – med andre ord: Man starter på en frisk, og kan være lige den, man føler for. Man er ikke længere fanget i den rolle, man har haft gennem folkeskolen og gymnasiet.

Desuden, hvis man er åben over for nye situationer og bekendtskaber, åbner der sig også flere muligheder for en. Hvis ens studie har nogle klubber, f.eks. film- og/ eller bogklub, så kan man tilmelde sig det og derigennem møde folk på tværs af studiets semestre, der har samme interesse som en selv. Ud over studiernes individuelle klubber kan man også tilmelde sig diverse studenterforeninger, som kan åbne op for en helt ny uni-verden, hvor man vil møde mange forskellige mennesker, der alle deler samme interesse. Så hvis der er noget specielt, du interesserer dig for, så er mit råd, at du skal tage chancen og tilmelde dig. Du ved aldrig, hvad det kan føre til af gode ting.

Og lige til sidst: En anden måde, man kan få nye bekendtskaber på, er ved at gå til fredagsbarer. På AAU er der flere forskellige fredagsbarer, man kan tage til, hvorigennem man altså kan møde nye mennesker fra mange forskellige studier. Det kan helt klart være et godt udgangspunkt, hvis man gerne vil udvide sin omgangskreds til ikke bare at være dem fra sit eget studie. Der er måske mange, der sætter lighedstegn mellem fredagsbar og druk, men jeg vil godt lige slå et slag for dem, der ikke drikker. Man kan sagtens tage med til fredagsbar uden at drikke sig i hegnet – i sidste ende handler det bare om at være med. Man kan jo ikke få nye venner og bekendtskaber, hvis man ikke møder op. Så

vær åben over for nye ting, grib chancen og mød en masse nye mennesker.

Her findes to links, der fører jer til en oversigt over diverse studenterforeninger og fredagsbarer på AAU:

Studenterforeninger

Fredagsbarer

FEBRUAR 2023 // AgEndA 5
SCAN ME

AAU UPDATE

1) 2)
FEBRUAR 2023 // AgEndA 6
3)

1) Kom gratis på Folkeuniversitetet i foråret

Fra 1. januar 2023 bliver det muligt for ansatte og studerende på AAU at deltage i diverse arrangementer, som Folkeuniversitet i Aalborg står bag. Det eneste, man skal gøre, er at gå ind på Folkeuniversitets hjemmeside og tilmelde sig de hold, man er interesseret i. Meget mere om hvordan, man præcis tilmelder sig, kan findes på update.aau.dk eller ved at følge linket. Det skal nævnes, at holdene har mødepligt, og at man kun kan tilmelde én person per hold herigennem.

2) Har du også svært ved at finde en parkeringsplads på campus?

Som de fleste på AAU nok ved, kan det sommetider være svært at finde parkering ved campus i Aalborg Øst. AAU har mere end 2100 parkeringspladser til rådighed på campus i Øst, men hvor er de helt præcist at finde?

Der findes fem store p-pladser, som ligger nord for Fibigerstræde, vest for Pontoppidanstræde, syd for Thomas Manns Vej, syd for Myrdalstræde og syd for Kroghstræde. Derudover findes der også mere centrale pladser omkring krydset ved busgaden og ved Frederik Bajers Vej 7. I fremtiden kan man forvente flere p-pladser omkring Frederik Bajers Vej 1, 3B og 5.

3) Ny opfindelse kan forhindre skovbrande

2022 bød på rekordvarme hedebølger, der førte til skovbrande rundt omkring i både Europa, Nordamerika og Asien – som alle blev opdaget for sent. I forbindelse med dette har tre entreprenører fra AAU og SDU udarbejdet det, der kunne være en løsning. Deres bud på en løsning er en brandalarm, kaldet Fireobs, der, hurtigere end tidligere metoder, skal kunne opdage skovbrande, mens de stadig er i deres tidligste fase. Det, der adskiller denne løsning fra andre, er, at alarmen fungerer uden batteri.

FEBRUAR 2023 // AgEndA 7

Nu skal du kun kende én hjemmeside:

studerende.aau.dk

På AAU skal det være nemt for dig at finde relevant information ift. dit studieliv. Derfor har vi nu lavet en hjemmeside, som har samlet mange af de informationer, som du før har skulle lede efter flere steder.

Hvor du før skulle hente information om fredagsbarer på én hjemmeside, information om studie- og trivselsvejledning på en anden hjemmeside og information om SU-regler et helt tredje sted, kan du nu finde det hele samlet på én hjemmeside. Den nye side hedder studerende.aau.dk.

Relevante nyheder og arrangementer er samlet ét sted

På hjemmesidens forside finder du bl.a. en samlet oversigt over alle nyheder og arrangementer på AAU. Her kan du altså holde dig opdateret på de mange sociale og faglige arrangementer, der kan være med til at gøre dit studieliv endnu mere spændende.

Du kan vælge, om du vil se alle nyheder og arrangementer, eller om du kun vil se dem, der vedrører det campus, du går på.

Hjemmesiden er desuden inddelt i 5 emner

FEBRUAR 2023 //
8
AgEndA

1.

Studieliv og trivsel:

Her kan du bl.a. finde information om fritidsaktiviteter, fredagsbarer, studenterorganisationer, studieteknikker og hvordan du kan få indflydelse på dit studiemiljø.

3. Regler:

Her kan du bl.a. finde information om orlov, studieophør, eksamensnyd, dispensationer og klagevejledning.

2.

Praktiske informationer:

Her kan du bl.a. finde information om IT-værktøjer, studiekort, kantinen, kort over campus og studiearbejdspladser.

4. Vejledning:

Her kan du bl.a. finde information om muligheder for studie- og trivselsvejledning, karrierevejledning, SU-vejledning og vejledning om udenlandsophold.

5. Valg undervejs og job:

Her kan du bl.a. finde information om job- og praktikansøgning, udlandsophold samt valg af fx kandidat, sidefag og tilvalgsfag.

Find den nye hjemmeside her: www.studerende.aau.dk

Rigtig god fornøjelse med siden!

FEBRUAR 2023 // AgEndA 9

AAU INNOVATE Science and Innovation Hub: Nye innovative rammer på AAU

Tilbage i oktober åbnede AAU INNOVATE, som er den meget majestætiske og flotte nye bygning i Campus Øst. INNOVATE har til formål at give de studerende nye rammer, som fremmer innovation og iværksætteri i samarbejde med erhvervslivet. Centralt for bygningen er ønsket om udvikling af idéer i fællesskab, som kan gavne samfundet, og det vil vi gerne sætte fokus på i Agenda!

arkitektfirmaet Cobe. Centralt for bygningens visuelle udtryk er et åbent og innovativt miljø, som fremmer talent- og virksomhedsudvikling samt tværfaglig forskning.

Hvis du, som mig, er studerende i Øst, så ved du, at det har været nogle meget lange måneder med vej- og konstruktionsarbejde. Dog begynder vi at kunne se en slutning på galskaben, især efter vi har fået den nye bygning – nemlig AAU INNOVATE. Bygningen står som en arkitektonisk perle blandt alt det andet arbejde, som stadig foregår på Campus. Men bygningen er ikke blot en flot konstruktion, den skaber sågar mange muligheder for os studerende.

Bygningen huser nemlig både studerende, forskere og virksomheder, som hver for sig eller i samarbejde kan udvikle nye idéer og innovative løsninger. Dette er også blev tænkt ind i bygningens arkitektur, som er tegnet af

Jeg har selv besøgt bygningen for at få en bid mad på caféen Foodhub, som i øvrigt også kan anbefales, hvis man er blevet lidt træt af kantinen og Bella Italia. Jeg kan, efter mit besøg, i hvert fald skrive under på, at bygningen i høj grad fremmer samarbejde i form af det åbne miljø, som skaber de perfekte rammer for fælles projekter og samvirke.

Ifølge INNOVATES hjemmeside er deres ambitioner at sætte iværksætteri og entreprenørskab på dagsordenen, at skabe rammerne for tværvidenskabelig forskning og samarbejde, at udvikle et attraktivt innovationsmiljø samt at løfte barren for fysisk og digitalt samarbejde med omverdenen – hvilket jeg helt sikkert synes er en mission, som de ser ud til at lykkes med! Jeg kan i den grad anbefale at give AAU INNOVATIVE et besøg, hvad end det er for at nyde en god burger hos Foodhub eller bare nyde noget meget smuk arkitektur.

Første gang bragt på aau.dk

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
FEBRUAR 2023 // AgEndA 10
FEBRUAR 2023 // AgEndA 11

Feminisme i ekkokamrenes tidsalder

Feminisme er efterhånden blevet et omstridt begreb. Definitionen af feminisme er kampen for kvinders ligestilling med mænd – altså at alle køn skal have samme rettigheder og muligheder. Men hvis du spørger Andrew Tate, så hører kvinder til i hjemmet, og skal anses som værende deres mands ejendom. Hvis du til gengæld spørger en TikTok-feminist, så bør vi i realiteten leve i et matriarkat. Der eksisterer enormt meget misinformation og polarisering omkring feminisme, så spørgsmålet er, hvordan man nogensinde skal kunne komme overens med hinanden, hvis man ikke aner, om ens nabo er Andrew Tates største fan eller en såkaldt ”feminazi”? Jeg ved det ikke, men måske kan vi finde ud af det sammen.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at jeg, en ung kvinde i 20’erne, vil beskrive mig selv som feminist. Men på trods af dette så har jeg alligevel været underlagt mange offentlige besigtigelser i Jomfru Ane Gade med negative resultater, fordi jeg ikke har lagt skjul på mine feministiske holdninger. Det er som om, at nogle mænd, og det var nogle, bliver en smule ”triggered” af begrebet – mon det har noget med det ekkokammer, der eksisterer omkring feminisme, at gøre? Jeg kan kun tage udgangspunkt i mine egne oplevelser, men det virker til, at feminisme faktisk i løbet af de seneste par år gradvist og eksponentielt er blevet et mere og mere tabubelagt begreb – det går altså lidt i den forkerte retning. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg nok også selv med til at understøtte dis-

se mænds prædisponerede holdninger til feminisme, for jeg kan øjensynligt ikke formå at ændre deres holdning – måske de ville beskrive mig, som en feminazi? Wow. Jeg siger aldrig nej til en god diskussion, og især ikke når det handler om feminisme, fordi jeg har så mange gode argumenter – men det er som om, at de her mænd ikke rigtig magter at høre dem.

Jeg forstår det dog ikke helt. Jeg er med på, at kvinder på mange parametre i 2023 har samme muligheder som mænd, men har mænd også samme muligheder som kvinder? Måske fysisk, men ikke nødvendigvis emotionelt. I kølvandet på MeToo-skandalerne, og især Jes Dorph, florerede der et billede på Facebook, som fortalte os, at vi altså også skulle huske ”de gode mænd”. De gode mænd? Som om mænd i sagens natur er dårlige? Jeg synes, at noget af den diskurs, der italesætter mænd, kan anses som værende decideret fornærmende for den ganske almindelige mand. Det er som om, at gode mænd er en undtagelse til reglen, og at dårlige mænd eksisterer i massevis – den

FEBRUAR 2023 // AgEndA 12

køber jeg ikke helt. Jeg tror, der er en kultur, som bør og skal ændres, men jeg tror ikke, at den gængse mand er et ondt væsen – heldigvis.

Samtidig er det værd at nævne kønskvoter og for- og modargumenter i forhold til dette. Jeg kan jo ikke lade være med at være lidt nysgerrig, så jeg har spurgt forskellige mænd ind til deres holdning – og et specifikt citat er gået igen. ”Det er jo bare, fordi kvinder ikke kan magte en lederposition, de tænker simpelthen for emotionelt”. Bullshit. Det bygger på den gængse forståelse af, at stereotypiske kvinde-følelser,

såsom empati, solidaritet og eftertænksomhed, er iboende emotionelle, hvorimod mandelige-følelser såsom vrede og tendensen til at have spidse albuer ikke er – hvilket er fakutelt forkert. Psykologen John Gottman har desuden konkluderet via forskellige undersøgelser, at kvinder og mænd oplever omtrent de samme følelser, men vælger at udtrykke dem forskelligt – her er mit spørgsmål bare, hvorfor det anses som værende mere attraktivt at udtrykke sine følelser gennem vrede end empati? Begge følelser er valide, men jeg ser ikke noget scenarie, hvor en virksomhed, som bliver styret med empati og eftertænksomhed, er en dårlig ting.

Det er som om, at kvinder, lige så vel som mænd, bliver sat i boks, og af en eller anden

grund kun har meget begrænsede, kønsdefinerede følelsesregistre. Jeg ved ikke, hvem der er skyld i det – kvinder, mænd, hinanden, samfundet? Jeg synes dog ikke, at det virker som en fordel for nogen af kønnene. Jeg er træt af at blive invalideret grundet mine stereotypisk-kvindelige følelser, og jeg kunne forestille mig, at det heller ikke er særlig fedt for mænd, at deres følelser er afgrænset til én følelse: vrede. Mænd bliver ofte portrætterede som vrede, dominerende, bitre mennesker, hvilket hænger sammen med diskursen om de gode mænd –det kan umuligt være særlig nice, at ens køn har så negative konnotationer?

FEBRUAR 2023 // AgEndA 13

På trods af dette så er jeg alligevel imod kvindekvoter. Det er ikke fordi, at jeg ikke synes, at vi skal have flere kvinder i magtpositioner – jeg vil bare personligt hellere ansættes på baggrund af mine kompetencer frem for mit køn. Det er dog ikke sikkert, at det er en mulighed, hvis min biologiske empati ikke anses som værende attraktivt for en virksomhed. Men jeg ved ikke, om kvindekvoter er svaret på problematikken;

jeg tror nærmere, at vi skal finde roden til problemet. Her vil jeg gerne introducere to tilgange til feminisme, nemlig den liberale og den radikale. Hvis man er liberal feminist, så mener man, at der eksisterer en diskurs i samfundet baseret på, at kvinder er intellektuelt, fysisk og følelsesmæssigt underlegne i forhold til mænd – netop som der illustreres i det førnævnte eksempel. Kvinders medfødte egenskaber anses ikke som værende gode nok. Hvis man i stedet spørger en radikal feminist, så er hele samfundet struktur baseret på et patriarkat skabt til at undertrykke kvinder.

De to tilgange anses ofte som modsætninger, men jeg vil gerne argumentere for, at de på mange måder hænger sammen. Et populært modsvar til den liberale tilgang er, at den er blevet ligegyldiggjort, da kvinder juridisk har de samme rettigheder som mænd, så derfor kan de umuligt anses som værende under-

legne. Jeg tror dog ikke, at vi skal undervurdere ordets magt, og især ikke i medierne samt på polariserede platforme såsom TikTok, hvor kreatører som Andrew Tate stortrives. Der er uden tvivl opstået en tendens blandt uvidende, meget unge drenge, til at være på Tates side, fordi de synes, han er lidt smart og vildt ”Top G”. Men det er ikke kun blandt præpubertære folkeskoleelever, at Tate har en form for indflydelse, for hans budskaber bliver stadig spredt igennem memes og halvt-spøgendehalvt-seriøse Facebook-kommentarer skrevet af en lidt ældre generation.

Jeg tror ikke, at denne tendens er noget, der eksklusivt foregår i det 21. århundrede, det er måske bare blevet mere udbredt grundet sociale medier. Men hele den diskurs, som bygger på, at kvinder mangler basale færdigheder, som mænd besidder fra biologiens side, har eksisteret i lang tid – lang tid nok til at have indflydelse på samfundets strukturer. Det er her, at de to tilgange bliver relevante for hinanden, for uden den gældende diskurs omkring mænd

FEBRUAR 2023 // AgEndA 14

og kvinders medfødte færdigheder, så havde patriarkatet ikke eksisteret. Jeg vil dog krybe til korset og sige, at jeg tenderer mere til den liberale feminisme alene af den årsag, at den også tager højde for de konsekvenser, patriarkatet har for mænd. Det er et samfundsproblem, som har negative konsekvenser for alle involverede, og hvis vi ikke snakker om det, er opmærksomme på det og agerer derefter, så ændrer det sig heller ikke. Min inboks er åben for potentielle hadbeskeder.

FEBRUAR 2023 // AgEndA 15

Nyt år, ny regering

TEKST Katrine Skyum

Den nye regering dannet af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre blev præsenteret den 15. december lige inden juleferien. Det er en regering på papiret både historisk, reformvillig og nytænkende. Er denne regering dog det, vi danskere har ønsket os? Eller er regeringen snarere dannet af magtmennesker, der vil gøre alt for at bibeholde deres repræsentative magt? Koste hvad det vil?

Det historisk aspekt af den nye midterregering

Det er ikke sket ofte, at der er blevet forhandlet hen over midten for at danne en regering. Historien fremkalder heller ikke ligefrem ønsket om en midterregering som værktøj til, at løse

de fremtidige problemstillinger vi står over for i det danske samfund. Tilbage i 1978 var det Anker Jørgensen, der sad for bordenden og forhandlede sammen med Venstres Henning Christoffersen for at danne en regering hen over midten. Den holdt i sølle 14 måneder. Grunden til at danne en midterregering over midten den gang er den samme som i dag. For den gang var der også krisetider (oliekrisen, inflation samt høj arbejdsløshed) og et forandret politisk landskab i form af mange nye partier. Blandt andet Fremskridtspartiet med den karismatiske og provokerende Mogens Glistrup i forsædet. Både venstre og Socialdemokratiet havde ingen ønske om at røre ham med en ildtang.

Hvis vi kigger på tiden i dag er de selvsamme, næsten identiske argumenter, taget i brug for at danne en regering hen over midten. Navnlig fra Lars

Løkke Rasmusen, der i dag gerne vil minimere yderfløjenes indflydelse på dansk politik samt reducere inflationsniveauet. Spørgsmålet er derfor, hvad er anderledes i dag, som kan berettige en regering hen over midten? Svaret findes måske hos den daværende minister i 1978, Ritt Bjerregaard, der appellerer til at tilliden er den gyldne nøgle til det gode samarbejde. Den tillid bliver opbygget af at give hinanden plads og rum til at udfolde sig. Dette er formentlig også en væsentlig årsag til, at regeringsforhandlingerne strakte sig over en rekord lang periode, samt at den fra mange sider ønskede advokatundersøgelse blev droppet.

FEBRUAR 2023 // AgEndA 16

og nye politiske tider

Den reformvillig og nytænkende regering I regeringsgrundlaget på de ca. 60 sider findes der et utal af nye ideer til nye reformer, der skal være med til at ændre Danmark fundamentalt. F.eks. en top-top skat som blandt andet betyder, at den nuværende topskat skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, mens der kommer en top-top skat, der forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Ydermere sigter den nye regering efter, at den strukturelle beskæftigelse skal stige med 45.000 fuldtidsansatte frem mod 2030 for at imødekomme den demografisk udvikling. Dette skal blandt andet ske ved, at flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid, flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde ved en arbejdspligt samt opkvalificering af flere ufaglærte voksne. Derudover vil regeringen stadig, som beskrevet

i Socialdemokratiets ”Danmark kan mere”- reformudspil, halvere kandidattiden for mange humaniora studier.

Er den nye regering et symbol for magt? Mette Frederiksen præsenterede ideen om en midterregering ved hendes grundlovstale den 5 juni 2022. Det var vel og mærke i den periode, hvor Mette Frederiksen stod over for mange problemer som f.eks. hendes rolle i mink sagen samt de mange beskyldninger om magtfuldkommenhed. Mette Frederiksen vidste også godt, at hun ikke med sikkerhed ville få 90 mandater bag sig nok til en et parti-regering, og at de Radikale eftersøgte en regering med arbejdsbudsreformer, som de røde partier ikke ville kunne levere. Alt dette opsummeret sammen

med danskernes generelle positive holdning til samarbejde over midten ville kunne holde hende på magten nogle år mere. Dette har også kostet på nogle af de socialdemokratiske kerneløfter, som var essentiel for sejren i 2019, blandt andet afskaffelse af den rene Arnepension. Ydermere er skattelettelser og arbejdsreformer heller ikke just noget, som socialdemokratiets bagland har jublet over. Helle Thorning Smidt må sidde tilbage med en underlig følelse af, at al den kritik, hun fik for ”bare” at lave økonomiske aftaler med højrefløjen, var ufortjent - især når kritikerne af hendes aftaler blandt andet var Mette Frederiksen og hendes Company. Helle Thorning holdte heller ikke så længe, og Mette Frederiksen overtog magten lige efter. Den magt har hun i hvert fald tænkt sig at holde fast i. Koste hvad det vil.

FEBRUAR 2023 // AgEndA 17

At være birollen i sit eget liv: Når forholdet fejler

Kærlighed. Forhold. Flirteri og spænding. The end-all be-all for mange af os. Jeg tror, at rigtig mange har en meget rosenrød forståelse af kærlighed, især hvis man ikke har været i et forhold før. Jeg havde i hvert fald selv en meget specifik forestilling om, hvordan kærlighed så ud, før jeg selv oplevede det. Men kærlighed er svært, og det er ikke noget, man kan placere i én boks, selvom romantiske komedier gerne vil have én til at tro det. Derfor vil jeg i denne måned sætte fokus på de forhold, som ikke altid fungerer, og som faktisk måske slet ikke er særligt gode i det hele taget.

på en ny sæson kan ofte også være starten på et nyt forhold og spirende kærlighed. Det er meget smukt og dejligt det hele, men sommetider er der også behov for, at der bliver sat fokus på det mere tragiske aspekt af den ellers så skønne kærlighed – nemlig når den går i stykker. Vi er vant til at se kærlighedsfilm med lykkelige slutninger, hvor hovedpersonernepå trods af deres åbenlyse mismatch - alligevel ender sammen i sidste ende. Det er desværre ikke realiteten i virkeligheden, og måske er det faktisk også en god ting? Det giver i hvert fald mulighed for selvudvikling og revurdering af, hvad der gik galt, hvis man har mod på det.

vi elskede hinanden rigtig meget, men i retrospekt var det dømt til at fejle. Det resulterede i at jeg var nødt til at anerkende, at det var på tide at slutte det – også selvom jeg stadig elskede ham på det tidspunkt. Men på trods af at kærligheden var der, så var jeg alligevel ikke glad. Jeg var blevet birollen i mit eget liv, og jeg levede mere for ham, end jeg gjorde for mig selv – hvilket bare gjorde det endnu hårdere at slå op med ham.

Februar er jo efterhånden blevet bredt accepteret som værende kærlighedens måned, både grundet valentinsdag men nok også fordi, foråret er lige rundt om hjørnet. Mange tenderer til at blive nyforelsket om foråret; starten

Jeg tror, at jeg er et meget ‘alt-eller-intet-menneske’, og jeg er villig til at gøre rigtig meget for de mennesker, jeg elsker. Det var også tilfældet i mit tidligere forhold, som varede lidt over tre år, hvor det i realiteten nok kun burde have varet et halvt. Misforstå mig nu ikke, det var et fantastisk forhold på mange måder, og

Jeg har netop set filmen ”Verdens værste menneske”, og i filmen slår hovedpersonen op med sin kæreste, fordi hun netop følte sig som birollen i sit eget liv. Da jeg så den film, var det som om, jeg fik en åbenbaring, og jeg kunne endelig udtrykke de følelser, som jeg har gået med i lang tid. Da jeg var yngre, havde jeg altid en forestilling om, hvordan mit liv skulle udspille sig, og jeg sagde altid til mig selv, at lige meget

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
FEBRUAR 2023 // AgEndA 18

hvem jeg nu skulle møde, og hvem jeg ville blive forelsket i, så var der intet, der skulle stoppe mig fra at opnå det, som jeg ville. Derfor er det også meget skuffende at se tilbage på de sidste tre år og komme til den konklusion, at jeg overhovedet ikke har holdt det løfte til mig selv.

Jeg er nok det, man kan kalde en håbløs romantiker og lige meget hvor kyniske forhold, jeg lever under, så har jeg altid en formodning om, at der venter noget fantastisk på den anden side. Kronisk optimist, måske? Men i slutningen af forholdet var jeg nødt til at anerkende, at kærlighed desværre ikke altid er nok.

Vi ville fuldstændig forskellige ting i livet, og

til sidst var jeg nødt til at spørge mig selv, om jeg var villig til at fortsætte med at gå på kompromis med mig selv for at få forholdet til at fungere – og svaret var nej, for det havde jeg efterhånden gjort længe nok.

Det var en enormt hård beslutning, og den opstod heller ikke uden tvivl. Jeg havde givet så meget af mig selv til forholdet, at jeg følte, at jeg ikke kun gav afkald på ham, men også en del af mig selv. Men samtidig vidste jeg næsten ikke, hvem jeg var uden ham længere, og det var nok det største tegn på, at det var på tide at slutte det. Det var rigtig hårdt i starten, men med hjælp fra gode venner, familie og en masse sange af Taylor Swift (man må godt være lidt kliché, når man går gennem et breakup), så klarede jeg mig alligevel igennem det, og jeg fortryder ikke min beslutning. Hvem ved, måske opstår der også ny, spirende kærlighed for mig hen over foråret? Det ser i hvert fald sådan ud.

FEBRUAR 2023 // AgEndA 19

valentinsdag 5 – som single! 5 ting du kan lave på

FEBRUAR 2023 // AgEndA 20

Februar er næsten blevet synonym med valentinsdag, selvom det egentlig ikke er en dansk tradition. Alligevel ser vi lykkelige par overalt på gaderne på valentinsdag, og butikkerne sætter røde hjerter, lyserøde blomster og chokolade frem i vinduerne. Det kan være et irritationsmoment for mange, hvis man selv går rundt og venter på den eneste ene – men det behøver heldigvis ikke at være sådan! Valentinsdag er en fantastisk mulighed for at bruge lidt tid med sig selv og forkæle sig selv ved at lave hyggelige ting, som man måske normalt havde gjort med en kæreste. Men du kan også godt selv.

Tag i biografen

Jeg ved godt, at det måske kan lyde ensomt, og måske endda lidt tabuagtigt, at tage i biografen alene – men det kan altså noget! Du kan sagtens se en film på Netflix derhjemme med dynen trukket langt op over ørerne, men det er bare en helt anden oplevelse at se den i biografen med varme, saltede popcorn i den ene hånd og en kold sodavand i den anden. Det giver også perfekt mulighed for at leve dig fuldstændigt ind i filmen, hvis du tager afsted alene, og der er alligevel mørkt, så du kan gnaske i dine snacks så meget, du har lyst til.

1
TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
1 FEBRUAR 2023 // AgEndA 21

Køb blomster til dig selv (eller andet lir)

Måske har du ikke en sød kæreste, som kan købe dig blomster – men så er det godt, du kan købe nogle selv! Det er faktisk virkelig hyggeligt at købe blomster til sig selv, og det giver også bare lidt god stemning derhjemme. Det er dog ikke sikkert, at blomster siger dig noget, så hvis du render rundt og er sådan lidt halv-ligeglad med blomster, så køb noget andet, du synes er fedt! Mulighederne er uendelige: en nice ny trøje, et par headphones, som du har ønsket dig, en god snack fra Rema 1000, som du kan smovse, eller et sejt computerspil?

Drik en bajer (eller cosmopolitan) med dine single-homies

Hvis du ikke synes, det der independent-single-I-don’t-need-anybody-solitude-for-life er sådan superfedt, så er det godt, at du nok også har en håndfuld single venner, som ikke skal noget på valentinsdag. Så tag dine bedste venner under armen, gå ned i Jomfru Ane Gade og bestil jeres drink of choice – måske mere end én? Kan personligt anbefale en Astrodog eller en Randers Bulldog på Heidis, hvis kærestesorgerne skal drikkes væk (husk NightPay).

2
3
2 3 FEBRUAR 2023 // AgEndA 22

Hav dig en ganske almindelig dag

Hvis vi skal være helt ærlige, så er valentinsdag jo bare en kommercielt-opfundet-psuedo-højtidelighed, så hvorfor overhovedet fejre det, hvis du ikke gider? Det er alligevel også på en tirsdag i kolde februar, så måske du bare skulle tage i skole, speedrun din opvask og spise en frysepizza, mens du ser Netflix? Synes personligt det lyder som en god plan.

Tag på date

Jeg ved godt den her artikel handler om single-valentinsdag, men dit søde Tinder-match er (forhåbentlig) også single! Så hvorfor ikke mødes til en kop kaffe eller en øl in the spirit of love? Hvem ved, måske kan den der valentine-kærlighedsstemning være katalysatoren til et godt, langt, lykkeligt forhold? Eller måske ikke. Men det er da et forsøg værd!

5 4
4 5 FEBRUAR 2023 // AgEndA 23

ÅRETS VALENTINSMENU

I tre forskellige afskygninger

Selvom vi i denne måned af Agenda har sat fokus på singlelivet, den ulykkelige kærlighed og kærligheden til sine venner, så sidder der nok alligevel nogle derude og tænker: “...Jamen jeg vil faktisk gerne have en hyggelig valentinsdag med min kæreste!”. Men bare rolig, vi har også et bud på, hvordan den perfekte valentinsdag med din udkårne ser ud - gennem mad. Hvad end du er fattig studerende på budget, vegetar eller villig til at bruge lidt ekstra tid i køkkenet (og på arbejdet, for at få råd til menuen), så har vi de perfekte retter til en hyggelig, romantisk og kærlighedsfyldt valentinsdag med din søde kæreste (...eller dine venner, det er jo altid en mulighed).

Den på buDget Den Der giver liDt ekstra Den vegetariske

Du finder her vores bud på en valentinsdag på budget. Ingredienserne er ikke for dyre, og sværhedsgraden er i den lave ende. Disse retter kræver altså hverken, at pungen tømmes helt, eller at alle dagens timer bruges i køkkenet.

Forretter

Bruschetta med tomat & mozzarella:

Sværhedsgrad 1/3

Tunmousse med dilddressing: Sværhedsgrad 1/3

Hovedretter

Risotto med svampe & kylling: 2/3

Ossobuco med kartoffelmos: Sværhedsgrad 2/3

Her finder du en menu, der ligger i den lidt dyrere ende. Der indgår ingredienser, der er koster lidt mere, og retter i forskellige sværhedsgrader. Du kan vælge fra denne menu, hvis du vil kræse ekstra for din kæreste.

Forretter

Blinis med kaviar & laks: Sværhedsgrad 1/3

Stegte kammuslinger med kantareller & beurre blanc: Sværhedsgrad 2/3

Hovedretter

Tapasbord med diverse oste, pølser & tilbehør:

Sværhedsgrad 1/3

Lammekrone med rosmarinkartofler, salat & sauce: Sværhedsgrad 3/3

I denne menu finder du de vegetariske retter. Budgettet for disse retter er i den lave ende, og sværhedsgraden er ikke for høj. Denne menu er til jer, der vil spare kødet væk og erstatte det med lækre grøntsagsretter.

Forretter

Bruschetta med tomat & svampe: Sværhedsgrad 1/3

Kartoffelporresuppe med croutoner & cremefraiche: Sværhedsgrad 2/3

Hovedretter

Svampesteg i butterdej: Sværhedsgrad 2/3

Fyldte portobellosvampe med bønnesalat: Sværhedsgrad 2/3

Desserter

Chokolademousse: Sværhedsgrad 1/3

Brownie med is: Sværhedsgrad 1/3

Desserter

Citrontærte med marengs: Sværhedsgrad 2/3

Chokoladedråber: Sværhedsgrad 3/3

Desserter

Vegansk chokolademousse: Sværhedsgrad 1/3

Blommetrifli: 1/3

TEKST Kirstine Marie Nielsen & Sofie Rosenkrantz Hansen
FEBRUAR 2023 // AgEndA 24
FEBRUAR 2023 // AgEndA 25
FEBRUAR 2023 // AgEndA 26

Agenda anbefaler: ’KÆRLIGHEDSFILM’

FEBRUAR 2023 // AgEndA 27

Film om venskabelig kærlighed

Bare fordi februar måned byder på valentinsdag, er det ikke ensbetydende med, at alle deler samme begejstring for de mange kærlighedsfilm, man kan forvente at se på samtlige kanaler. Så i anledning af at denne måneds udgave er ’Anti Valentine’, har jeg her samlet seks utraditionelle ’kærlighedsfilm’ til dem, der godt kan få nok af alt det pladderromantiske – og hellere vil se film om f.eks. venskabelig kærlighed, “dystopisk” kærlighed eller selvkærlighed.

The Other Woman (2014)

En film der begynder med fokus på dét at finde den eneste ene, men som hurtigt tager en drejning. Tre kvinder, der hver især tror, at de har fundet den rette mand for dem, finder ud af, at de bliver holdt for nar af samme mand, der har et forhold til alle tre kvinder på samme tid. I stedet for at hade hinanden former kvinderne en alliance, og gør alt, der står i deres magt, for at gøre livet svært for deres partner - der altså er den samme mand for alle tre kvinder. Så hvis man er i humør til at se en komedie, der fokuserer på venskab og girl power, så er dette et stærkt bud.

Gone Girl (2014)

Hvis noget er en anti-kærlighedsfilm, er det da denne psykologiske thriller fra 2014. Filmen følger den sørgende og fortvivlede Nick Dunne, der på sin femårs-bryllupsdag melder sin kone, Amy Dunne, forsvundet. En eftersøgning igangsættes hurtigt og på trods af det sukkersøde portræt, Nick tegner af deres ægteskab, står han inden længe selv som hovedmistænkt i sagen. Hvis du er i humør til at se noget, der overrasker, chokerer og forvirrer på én gang, og som samtidigt tegner et billede af, hvorfor det ikke altid er helt slemt at være single, så kan denne film helt klart anbefales.

Don’t Worry Darling (2022)

Det, der umiddelbart starter som en sand kærlighedsfortælling mellem Alice og Jack Chambers, viser sig at gemme på meget mere, end hvad man først ser. Jo mere man ser, jo mere går det op for én, hvorfor filmen er en psykologisk thriller og ikke en romcom. Filmen udspiller sig i et 1950’er-univers, hvor Chambers-parret bor side om side med mange andre par i et ’lukket’ samfund. Her lever de deres bedste liv: Mændene arbejder på Victory hver dag, mens konerne passer hjemmet. Langsomt begynder Alice dog at se virkeligheden; at livet i Victory-samfundet ikke er, hvad det ser ud til, og at kærligheden mellem hende og Jack ikke er, hvad den har været.

Anti-kærlighedsfilm

FEBRUAR 2023 // AgEndA 28

John Tucker Must Die (2006)

Endnu en film der, som The Other Woman, fokuserer mere på venskabelig kærlighed og kvindesammenhold end dét at finde sin eneste ene. Filmen følger fire piger, Kate, Carrie, Heather og Beth, der går sammen for at få John Tucker ned med nakken. Grunden til deres alliance? Bag deres ryg har han haft et forhold til både Carrie, Heather og Beth på samme tid. Da Kate opdager og fortæller de andre piger om det, beslutter de sig hurtigt for at rotte sig sammen mod John for at få hævn.

Moonlight (2016)

Hvis man føler for at se en film, der handler om at finde sig selv, kan Moonlight fra 2016 helt klart anbefales. Ikke nok med at den er æstetisk flot at se på, så er handlingen også bare utrolig god og veltænkt. Filmen følger en mand, Chiron, gennem tre faser i hans liv fra barn til voksen. Hver fase tager os tættere ind på, hvem han er, mens han stadig er ved at finde sig selv. Filmen er en utraditionel kærlighedsfilm i den forstand, at fokus er mere på, at Chiron finder sig selv og elsker sig selv, end det er på, at han finder en partner.

Film om selvkærlighed

Me Before You (2016)

Endnu en film der med god vilje kan placeres under ’Anti-kærlighed’. På trods af at den ikke er en psykologisk thriller som de andre to, så er Me Before You fra 2016 stadig meget utraditionel af en ’kærlighedsfilm’ at være. Filmen følger den depressive Will Traynor, der er lam efter en ulykke og derfor afhængig af sin kørestol, og den sprudlende Lou Clark, der ansættes til at hjælpe Will i hans hverdag. Uden at afsløre for meget kan det siges, at filmen er et sikkert hit, hvis man har brug for noget forholdsvis sukkersødt, der samtidig giver anledning til gråd og hulken.

FEBRUAR 2023 // AgEndA 29
FEBRUAR 2023 // AgEndA 30
FEBRUAR 2023 // AgEndA 31

2x gavekort VIND

Hvilken

dato er valentinesdag
? SCAN OG SVAR

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.