Agenda Oktober 2022

Velkommen tilbage!

Vi er klar igen med et nyt nummer af Agenda, som denne gang står i gysets tegn. Oktober måned byder på Halloween, gys og gru samt for mange også startfasen i projektskrivning på Universitetet – du kan selv tænke over, hvad du synes er mest skræmmende.

I denne udgave forsøger vi at guide dig til hvilke sjove aktiviteter du kan lave i denne uhyggelige måned, samtidig med at vi giver tips til de bedste og mest skræmmende Halloween-film. Derudover stiller vi skarpt på click bait-trenden og hvad den medfører, samtidig med at vi stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt opkald er en forældet praksis. Vi har selvfølgelig også en ny omgang stjernetegn, denne gang med fokus på vægten, samt sjove Jodels og en guide til hvordan du laver hjemmelavet clickbait.

Vi har altså et solidt nummer af Agenda klar, og jeg håber, at det kan være med til at gøre oktober en smule mindre skræmmende, og måske endda en smule hyggelig.

Rigtig god læselyst, Sofie Hansen

Ansv. chefredaktør

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET

OKTOBER 2022 18. årgang nr. 6

REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

LAYOUT // ZIN SADIK LAYOUT@AGENDA.AAU.DK

TEKST // DIANNA KORSHØJ SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

FORSIDEFOTO // VECTEEZY

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

TRYK // VESTER KOPI

OPLAG // 1500 STK.

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DIANNA KORSHØJ

ZIN SADIK

SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

Fascinationen af gys

Oktober-regn, orangerøde bøgeblade og duften af efterår fylder luften, hvilket betyder, at Halloween er lige rundt om hjørnet! Selvom at Halloween ikke ligefrem er en anerkendt helligdag i Danmark, så er det noget mange af os alligevel vælger at fejre – men hvordan kan det egentlig være? Hvad er vores fascination af Allehelgensaften og gys generelt? Hvor stammer det fra, og hvorfor er nogle mere tilbøjelige til at være ”gyser-nørder” end andre? Det vil jeg i dette nummer af Agenda forsøge at give et bud på.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Hvis vi skal se på menneskets fascination af gys fra et mere filosofisk standpunkt, så har både Aristoteles, Freud og Jung hver deres bud. Mennesket har siden urtiden været inter esseret i det mere uhyggelige, men måske også nærmere det mere komplicerede og mørke ved vores egen natur. Hvis vi i dag sætter os ned og tænker på noget, som vi synes er uhyggeligt, så er det nok som oftest vampyrer, spøgelser, seriemordere og dæmoner vi tænker på, men hvis vi ser på det fra et mere historisk perspek tiv, så er alt dette nok en form for konkretiser ing af den eksistentielle angst, som mennesket altid har haft. En måde at konfrontere vores egne dæmoner på.

Men på trods af dette, så er der alligevel no gle mennesker, som sætter mere pris på gys, end andre – og hvordan kan det være? En stor del af vores fascination af gys kan også tillæg ges stimuli, da selve akten at se en uhyggelig film eller andet kan stimulere både positive og negative aspekter af vores psyke. Vi kan

både blive bange og angstprovokerende af gys, men vi kan også få en følelse af spænding og glæde, over at vi er i sikkerhed i modsætning til hovedpersonerne i en gyserfilm. Udover dette er mennesker også generelt nysgerrige væsener, og gys er en genre der i høj grad kan stimulere vores nysgerrighed. Vi er nysgerrig på den mørke energi, der driver antagonisten i en gyserfilm, såsom Hannibal Lecter, samtidig med, at vi er nysgerrig på hvad vi som men nesker er i stand til at gøre – hvilket er hvad gysergenren ofte udforsker.

Der er mange teorier som forsøger at svare på, hvorfor nogle mennesker har større tendens til at være interesseret i gysergenren end andre. En af teorierne sætter fokus på empati, og ar gumentere for, at folk der er meget empatiske, har svært ved at nyde gysergenren, da de ikke kan undgå at sætte sig selv i protagonistens situation. Men folk der på den anden side ikke er så empatiske, kan have større chance for at være åbne overfor forskellige oplevelser, hvilket sågar kan indebære gys og uhyggelige film.

Udover dette kan gys også være med til at ud løse vores ”fight-or-flight response”, men dog i et mere kontrolleret miljø, hvilket kan hjælpe os med at styre vores stressniveauer og reak tioner. Det er dog nok ikke ligefrem noget den generelle gyserfilm-seer tænker over, men det kan alligevel være noget kognitivt, der sker i vores underbevidsthed, når vi vælger at se noget uhyggeligt. Men på trods af alle de for skellige teorier, så kan man ikke benægte at fascinationen af gys nok oftest ligger i nysgerrighed og interessen i det mere mørke i vores

psyke som mennesker. Vi elsker mysterier, og selvom vi måske vil stille spørgsmålstegn ved hvorfor nogle ville dræbe hele deres familie eller gøre onde gerninger mod andre mennesker, så stimulerer det alligevel vores nysger righed.

Gys opliver vores mest primitive egenskaber som mennesker, samtidig med, at det også til byder også et adrenalinsus. Vi kender nok alle sammen den følelse der opstår, når vi ser en gyserfilm, og vi i bund og grund er klar over, at vi snart bliver forskrækkede. Musikken begyn der at blive dyster, kameraet filmer et mørkt og skummelt værelse, og vi ved, at der snart skal ske noget frygteligt – men vi bliver alligevel ved med at se med, fordi vi er nysgerrige og vi ven ter på et nyt adrenalinsus. Adrenalin kan være en meget vanedannende følelse, hvad end man får det af bungeejumping eller gyserfilm. Men selve adrenalinen forbundet med gyserfilm er ikke nødvendigvis noget de fleste tænker over, men det kan også være en kognitiv mekanisme, da følelsen af adrenalin og stress når man ser en gyserfilm kan medføre en lykkefølelse, når det uhyggelige er ovre.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar når det kommer til hvorfor vi fascineres af gys, det kan være noget kemisk i hjernen eller en interesse i de mørkere dele af det menneske lige sind. Der er ikke et endeligt svar der kan skære alle over en kam, men om ikke andet, så er Halloween en helligdag, som mange ser frem til af forskellige årsager, og hvad end du inter esserer dig for gys af den ene eller den anden årsag, så vil jeg alligevel ønske dig en god og uhyggelig oktober.

Opkaldet

– en forældet praksis?

KLUMME: Fra fastnet til Messenger

Jeg har aldrig påstået, at jeg er ung med de unge, men selvom jeg prøver at følge med tiden, er og bliver opkaldet som praksis en væsentlig del af min kommunikationsform.

TEKST Dianna Korshøj

Jeg er en anden generation end de fleste af mine medstuderende. Jeg er et af de oldtidsfund som husker tiden med fastnettelefonen. Èn fælles telefon placeret i et eller flere af hjemmets fællesområder. ”Må jeg snakke med Janni?” skulle man spørge når moren tog telefonen. Hvis man fik lov, kunne man snakke i timevis om ingenting, eller bare aftale at mødes på fodboldbanen. Nu om dage scroller vi gennem feed diverse steder, og vi skriver på de sociale mediers chatfunktion. Hvis det sker, at man endelig ringer til andre, skal kalenderen ofte bare frem først: ”Kan jeg ringe til dig i eft ermiddag?”. Et opkald skal have et formål, og gerne leveres på tekst, så det er nemt, og man forstyrrer mindst muligt… I princippet i hvert fald.

Jeg ringer gerne til folk når jeg vil dem no-

get. Jeg synes det er både nemmere og langt mere hyggeligt end at skrive. Hvis jeg ikke kan snakke når folk ringer, ringer jeg tilbage når jeg har tid. I teorien i hvert fald, for jeg har lige gennemgået min opkalds-log. De seneste indgående opkald er fra min mor. Spørgsmålet er om det reelt er pinligt, eller bare pointerer min pointe om generationskløften? De fleste af mine nære venner er medstuderende. Den ”anden” generation. Går jeg lidt flere dage tilbage i loggen, har jeg faktisk også et indgående opkald, som ikke er fra min mor. For at under strege pointen kan jeg fortælle, at der indgik forudgående ”planlægning” via Messenger.

Fordelen ved et ”spontant” opkald er for mig, at det ikke behøver at tage plads i logistikken i en travl hverdag. Selv, har jeg det sådan, at jeg ikke altid er aktiv på Messenger og de an dre sociale medier, så små beskeder bliver ofte til en pligt, når jeg skal tilbage til dem for at svare. Så er det ikke længere mennesket eller smilet som er i fokus, men mere den pligt der er ved at skulle svare tilbage. Med et opkald kan det oftest klares i løbet af to minutter, og det fylder ikke så meget energimæssigt for

mig. Men det kan selvfølgelig også bare være mig, for jeg er klar over, at opkald kan være grænseoverskridende, ubelejligt eller måske bare unaturligt for mange.

Måske er det fordi jeg bare er gammel, og skal acceptere den nye måde at ”snakke” på, men jeg nægter. Jeg synes det er hyggeligt at snakke med dejlige mennesker. Så kan vi joke og grine sammen – uden ventetid på tekst. Un der nedlukningen er jeg endda trådt ud af min comfort zone og accepteret videoopkald. Nu kan jeg så få lov til at være grim foran mine venner (tak corona!), men jeg har nu (næsten) accepteret det. Værdien i at se de mennesker, som jeg ikke længere ser hver dag på studiet, er uvurderlig. Den hverdagsfølelse der kommer med et uhøjtideligt smil og en dårlig joke er nem at glemme når vi ikke naturligt ses. Derfor bruger jeg opkald frem for Messenger, når jeg forsøger at holde kontakten ved lige. Det virker nok ikke for alle, men for mig giver det en stor værdi frem for en byrde, og jeg elsker, når dem jeg holder af, bare ringer for at sige hej. Så er opkaldet en forældet praksis? Måske, men i så fald, har jeg intet imod at være et oldtidslevn.

Derfor virker

Vi behøver ikke falde i fælden, men…

Vi ved hvad det er, vi ved hvad det gør, men hvorfor bliver vi ved med at falde i igen og igen?

TEKST Dianna Korshøj

Ja, det er irriterende og ofte ret nemt at gen nemskue, men vi bliver ved med at klikke ind på det alligevel. Selvfølgelig ikke dig - Det er kun de andre, som falder i fælden, og klikker på en nyhed, bare fordi overskriften frister. En overskrift på en given artikel eller deling, skal friste os, for at vi klikker på den, men hvor går grænsen egentlig?

Det handler om nysgerrighed

Mange af os kæder Clickbait sammen med vilde og voldsomme overskrifter, fra et medie som BT, og selvom netop dét medie har været an klaget for at komme med nogle til tider vold somme anklager, må man krybe lidt til kors og acceptere, at de jo nok gør det, fordi det virker. I forskningen lærer vi om at være kildekritisk, og ikke at udtale os om noget, vi ikke er sikre på. Det samme gælder journalistik - dog med den hage, at her kan man godt anspore til følelser og andre retoriske virkemidler, som gør folk nysgerrige på indholdet. For når vi ser “BRAKING”, “TOTALT YDMYGET” eller “Nu har regeringen besluttet sig”, så bliver vi nysgerrige, for hvad er hele historien? Hvad er det nye,

sensationelle? Hvem er ydmyget og hvorfor? Og hvad har regeringen besluttet sig for? Vi ved det ikke, og derfor klikker vi. Det er det, der virker. Derfor er det os som læsere, som skal være bevidst om mediet på forhånd, så vi kender til mediets sandhedsværdi FOR OS! For vi bliver nysgerrige, hvis indholdet måske er in teressant for os. For medieansvarsloven sikrer, at der er en stor etik og moral blandt de fleste journalister; men her hænger det sig op på, hvilken historie, man vælger at bringe.

Etik og moral

Hvis Jørgen føler sig ramt af nogle skattestramninger, som han oplever som urimelige, så kan det have nyhedsværdi - også selvom de givne stramninger måske har nogle dispensationsordninger, Jørgen i princippet kan benytte. Hvis clickbait overskriften så lyder: “Skat testramninger tvinger Jørgen fra hus og hjem”, er det derfor heller ikke forkert, men hvorvidt det er en tydelig repræsentation af omfanget og mulighederne med de nye stramninger, vid ner historien ikke nødvendigvis noget om. Og det behøver den heller ikke, for denne histo rie ønsker at give en personlig fortælling om stramningerne, snarere end en repræsenta tiv fortælling. Medieansvarsloven holder en høj standard for journalister, med krav om at historier er sande og bliver kontrolleret, samt

at overskriften ikke må love noget, artiklen ikke fortæller. Så langt så godt, og selvom du måske klikker ind på artiklen for at få en mere konkret og dybere fortælling om de nye skat testramninger (red. fiktivt eksempel), er du nok havnet på det forkerte medie. For denne fortælling er muligvis BRAKING, men fortæller ikke nødvendigvis om det, du er nysgerrig på. Den fortæller om et enkelt perspektiv på stramningerne, og selvom den muligvis ikke er repræsentativ, er den ikke desto mindre sand. Det taler ind i nogle hurtige følelser og en nys gerrighed, som vi er blevet ret vant til fra so ciale medier. Vi stopper ved det, som vækker vores nysgerrighed i større eller mindre grad, og ellers? ja, så scroller vi videre. Måske er netop dét årsagen til, at BT i sommer beslut tede, af når nytårsklokkerne ringer, er mediet udelukkende digitalt. For her er netop plads til de hurtige og nemme nyheder, vi søger.

Digital trend

Vi vil have vores nyheder, information og under holdning nemt og hurtigt. Vi skal kunne springe hurtigt til noget nyt, hvis det ikke fangede os. Man siger, at en digital (for)bruger, tager kun 3 sekunder om at vurdere, om noget digitalt indhold er noget, vi gider at læse - Derfor op pes standarden for overskrifter også, når me dier og andre digitale delinger skal fange din

interesse. Særligt online, laver vi en ultrahurtig vurdering om det er noget, vi vælger at klikke os ind på, eller blot scroller forbi; en deling skal derfor også være så godt udtænkt, at den på et splitsekund får den digitale (for)bruger til både at stoppe i sit scrol, men også vælge at klikke ind. Det kan gøres med de virkemidler, vi alle lærte i folkeskolen, men kan også gøres, ved at dele noget interessant, den (meget specifik ke) målgruppe har lyst til at læse. Problemet er bare, at hvis artiklen virker krævende allere de fra start, sorterer vi læserne fra, som kun

Glem snyd og humbug Ordet clickbait er ofte brugt om følelsen af at blive snydt af en overskrift, men når al infor mation (groft sagt) allerede ligger på nettet, skal der en eller anden form for “madding” til, for at få folk til at læse det, man har på hjertet.

Om det er fordi, at læsere allerede abonnerer på det man skriver, eller for at fange en større målgruppe, så skal der noget til, for at folk vælger at bruge tid og klikke sig ind på ens content. Ja, man kan føle sig snydt, hvis man tror, en artikel handler om andet eller mere,

Studerende giver sig i kast som iværksætter

Et studieliv kan være andet og mere end bare et studie. Kenneth brugte sin tid på udvikling af sin nu prisvindende App-idé og er nu i praktik i egen virksomhed.

TEKST Dianna Korshøj

Kenneth er studerende på Entrepreneurial Engineering på 9. semester, og er nu på 3. fase af startup programmet ved AAU Inkubator. Han vandt før sommerferien Health Hub Innovation Award med sin startup Let’s Play. Health HUB AAU´s Innovation Award er en årlig innovation skonkurrence for alle aktive AAU-studerende med en innovativ idé relateret til sundhedsse ktoren. Kenneth vandt 1. præmien på 10.000 kr. for sin idé, som samler folk til fysisk aktivitet og socialt samvær, og dermed er medvirkende til at understøtte en aktiv livsstil, mental sund hed, samt social inklusion. Den mødte særlig opmærksomhed, da idéen er skalerbar, og med Kenneths skarpe øje for konkurrenter og mulige forretningsmodeller. En idé, som i bed ste PBL-stil startede med et problem. Kenneth fortæller:

- Jeg kom på ideen til Let’s Play for flere år siden. Min venner og jeg havde tit lyst til at spille fx fodbold eller beachvolley, men havde svært ved at samle nok folk. Jeg indså, at der er mange andre, der har det samme problem. Så i stedet for at vi alle bare blev hjemme, ville jeg prøve at løse problemet. Jeg tænkte derfor, at en mulig løsning kunne være at lave et socialt sportsfællesskab på en app.

Han uddyber, at selvom der tit er spil i gang på de offentlige baner, kan mange opleve, at det ikke er en mulighed for dem at deltage:

- Jeg har tit set folk henvende sig til andre, som allerede er i gang med et spil, og spørge, om de måtte være med, men desværre er blevet afvist og skuffet gået væk i stedet for. Jeg håber, at appen ville kunne reducere mængden af mennesker, der oplever at forlade stedet skuffet, og give flere mennesker en god social oplevelse af at dyrke sport og andre lignende aktiviteter sammen.

Kenneth har tidligere været engageret i traditionelle idrætsforeninger, men grundet studie, job, mv., har han ikke længere tiden til at bev are hans mange sportsinteresser, når man skal mødes flere gange om ugen. Noget han fortæller, Let’s Play appen også adresserer:

- Der er stor fleksibilitet i appen og begiven hederne er meget uforpligtende. Dem, der har lyst til traditionelle foreninger skal helt sikkert gøre det, men det ene udelukker på ingen måde det andet. I løbet af de sidste par år under og efter Corona epidemien er der en alt for stor andel af befolkningen, der har udtrykt at de er ensomme i deres dagligdag og samtidig er medlemstallene i diverse klubber og foreninger faldet markant. Efter genåbningen af samfun det fulgte medlemstallene desværre ikke med op igen til det tidligere niveau. Motivationen for at arbejde på projektet blev derfor endnu større fordi jeg håber på at kunne hjælpe med at få folk i gang igen, både social og sportsligt.

Let’s Play er en mobilapp, hvor brugere kan ligge en bred vifte af aktiviteter op som åbne events et givent tidspunkt og sted. Selvom appen er i sin spæde ungdom, er det nemt at

finde eller oprette events fra en bred vifte af aktiviteter, og deltager du i et event, indehold er appen en Teams Generator, som kan inddele i hold, og også inddele på ny, hvis flere slutter sig til. Selvom appen er udviklet med øje for sport, er netop dette koncept under udvikling, da brugere frit kan oprette events fra de allerede kategoriserede sportsgrene, som nu inde holder alt fra skøjteløb til brætspil. Feedback på appen vidner endda om brugere, som kunne forestille sig, at bruge den til at samles for at hækle i et socialt fællesskab, så hvor appen er et år fra nu, er endnu ikke fastlagt.

De næste måneder arbejder Kenneth videre på sin idé som en del af Student Entrepreneurships tilbud PIES, hvor studerende med en god idé eller allerede igangsat virksomhed, kan prøve kræfter med den ud fra deres individuelle faglige afsæt.

Læs mere på www.lets-play-app.com.

VIL DU VÆRE MED?

Allerede nu, har en projektgruppe fra 9. semester på Digitalisering og Applikationsudvikling valgt et projektsamarbejde med Kenneth, men han søger stadig samarbejdspartnere til at være med i startuppen og arbejde med markedsføring, forretningsmodellering og videreudvikling af appen. Har du blod på tanden, så tøv ikke med at kontakte Kenneth via hjemmesiden.

PRAKTIKRAPPORT:

I praktik som iværksætter

På helt dybt vand?

September måned er for mange lig med studiestart. jeg har prøvet det en del gange ef terhånden, men denne studiestart er langt fra hvad den plejer. Ingen tid til rus-oplæg for Studentersamfundet, ingen kontakt med de nye studerende på mit eget studie som tutor, og jeg kunne ikke høre mine venners taler på Honnørkajen 1. september. Hvorfor? Fordi mit sidste og afsluttende semester skal bruges i praktik, og i et helt andet tempo end normalt.

Normalt, er jeg en helt almindelig sociologistuderende, som - nuvel - bruger en del tid med frivilligt ad hoc arbejde for Studentersamfundet og generel studenterpolitik. Og selvom jeg normalt ikke ligger på den lade side, er denne praktik i et helt andet tempo og med en helt anden mentalitet end jeg er vant til. Jeg er en af de få heldige, som har fået en plads på PIES (Praktik I Egen Startup), hvor jeg skal videreudvikle min egen virksomhed, mens vi undervises og trænes i mange af de kompetencer og viden, livet som entreprenør kræver. Her er vi en del AAU’s inkuba

TEKST Dianna Korshøj tionsmiljøer, hvor vi kan sparre med hinanden fra de forskellige miljøer og øvrige samarbejdspartnere, og yderligere trænes i den uundværlige kunst: pitching.

Vi startede før sommerferien med et Kick-off møde, som - helt ærligt - burde have forberedt mig bedre på hvad jeg gik ind til. Her brugte vi dagen på oplæg, som forberedte os på det mindset, vi ville indgå i, men også en stor del af dagen på entreprenør-inspirerede ice-breakers - Dog uden at kende folks navne eller virksomhedsidé efterfølgende. Navnene er selvfor skyldt, for vi havde en navnerunde, men den lille tid, vi havde til at tale med hinanden gik overvejende på at løse opgaver og spørge hvilket studie, folk kom fra. Jeg kommer fra et studie, hvor man lytter, læser, skriver og TÆNKER. Tænker meget, for at forstå kompleksiteten i en given sammenhæng. Det her føltes som en diametral modsætning, men det, jeg bed mest mærke i den dag, var snakken om det fantastisk sted, vi det næste semester skulle arbejde: Den nye Science and Innovation Hub, AAU Innovate. Den nye skinnende universitetsbygning! “Sejt” tænker mange nok, men det eneste, jeg kunne tænke på, var “The flexible office space” (Nårh ja, får alt foregik åbenbart også på engelsk?!). Jeg ved, det er en moderne løsning, når så mange også foretrækker muligheden for at være hjemme, og det giver helt sikkert god økonomisk mening…

Jeg ved ikke, hvordan arkitek -

terne har gjort det, men jeg nyder den vibe det åbne rum har.

MEN! For mig, var det lig med utryghed. Det betød, at jeg ikke havde et sted, som var mit; hvor jeg kunne sætte min stationære pc op, og tapetsere med Post-Its og andre kreative dele af min arbejdsproces. Derfor brugte jeg meget af min ferie på at prøve at komme til tåls med idéen om et åbent og fleksibelt kontormiljø, hvor jeg kraftigt blev anbefalet at tilbringe semesterets arbejd stid.

Her, hvor jeg i skrivende stund er et par uger inde, er der ingen tvivl om, at jeg følelsesmæssigt har gjort bygningen til MIN. Jeg elsker at gå på gangene, og selvom der er elevator i bygningen, har jeg endnu ikke benyttet den, fordi jeg er vild med måden de centrale trapper er placeret på. Jeg ved ikke, hvordan arkitekterne har gjort det, men selvom bygningen er opbygget omkring et kæmpe åbent rum, føles gangene små og hyggelige, og jeg nyder simpelthen den vibe det åbne rum har. Jeg har endnu ikke været i stand til at komme i ar bejds-flow, og har derfor kun kunnet udrette små praktiske opgaver mens jeg har været i bygningen, men lur mig, om jeg ikke finder en eller anden smart og innovativ løsning på hvordan en introvert som mig, kan komme “in the zone” i sådan et åbent, fleksibelt miljø, hvor jeg skal bruge så megen tid. Det er jo immervæk noget af netop dét, vi lærer på kurset; et entreprenant mindset.

AAU placerede sig flot til DHL Stafetten i Lindholm Strandpark

Lidt over 1.100 AAU-ansatte deltog i den første dag af DHL Stafetten, hvor det endda blev et hold fra AAU der endte med dagens bedste tid blandt gå-holdene. Efter arrangementet var der grill mad, øl og sodavand udenfor AAU’s telt.

Navnet er AAU INNOVATE

I starten af juni blev der annonceret, at Science & Innovation Hub skulle have nyt navn, og ansatte såvel som studerende blev opfor dret til at komme med forslag. Målet var at finde et navn der både var enkelt og betegnende for huset, og det blev derfor besluttet, at bygningens nye navn skulle være AAU INNOVATE.

AAU nægter forskere et videnskabeligt efterliv

Hvorfor kan forhenværende forskere fra Aalborg Universitet (AAU) ikke få lov til at bevare deres forskningsprofiler på VBN? Sådan spørger professor Annick Prieur i dette synspunkt, hvor hun argumenterer for, at forskningen er for alle – for nutiden og for eftertiden.

TEKST

Sofie Rosenkrantz Hansen

1. Scream

Der er efterhånden blevet lavet mange film i Scream-serien, men den første fra 1996 er uden tvivl en Halloween klassiker, hvilket også er årsagen til, at den er først på listen. Det er en stereotypisk seriemorder film, hvor antagonisten med en Ghostface-maske forsøger at dræbe unge mennesker i en lille by – simpelt, men godt.

5. Knives Out Knives Out fra 2019 er ikke ligefrem gruopvækkende, men nærmere et absurd og komisk mordmysterie, med en underlig og excentrisk familie i centrum. Filmen handler om en afdød rig forfatters familie, som ved hjælp af en privatdetektiv forsøger at sno sig igennem et net af løgne for at finde den skyldige. Filmen får en til at stille spørgsmålstegn ved alt, da det virker til, at alle karaktererne har et motiv for at myrde deres rige familiemedlem.

3. Fresh Fresh fra 2022 er hurtigt blevet en kultfilm på de sociale medier, hvor mange scener derfra er gået viralt. Det er en film der sætter en på noget af en rutsjebanetur, og når man tænker, at det umuligt ikke kan blive værre, bliver man gang på gang vist forkert. Filmen handler om en pige der er træt af dating-apps, så hun vælger at gå på en date med en fyr hun har mødt i et supermarked. Han får hende lokket med hjem til ham, i et hus midt ude i ingenting, og det viser sig hurtigt, at han ikke er den han har udgivet sig for.

2. Get Out

Get Out er en nyere film fra 2017, og det er i høj grad en film der efterlader seeren i chok. Filmen handler om en sort mand, som skal møde hans kærestes fam ilie for første gang. Han er selvfølgelig meget nervøs, som de fleste ville være i den situation, men efter han finder ud af, at familien har en mørk og brutal hemmelighed, går det op for ham, at han nok skulle have været rædselsslagen og ikke blot nervøs.

4. Midsommar

Filmselskabet A21 har i de seneste år produceret nogle fantas tiske film, men Midsommar er uden tvivl en af deres største perler. Filmen fra 2019 er fuldstændig frygtindgydende, og på trods af filmens smukke æstetik og det faktum, at størstedelen af filmen foregår højlys dag, så formår den al ligevel at være enormt skræmmende og direkte ubehagelig. Filmen handler om nogle unge mennesker, som skal deltage i en Midsommar-fejring i Sverige og man kan vist godt sige, at det ikke ligefrem går efter planen.

6. Halloween

Vi slutter listen af med endnu en kultklassiker, nemlig filmen Halloween fra 1978. Det er efterhånden blevet en kæmpe filmserie, med 13 film i kartoteket. Hallow een handler om Michael Myers, som har været indlagt siden han var lille efter han dræbte hans søskende. Som voksen formår han at flygte, hvorefter han begynder at lede efter hans næste offer.

Har du altid drømt om mange følgere? kunne du godt tænke dig at lave en statusopdatering, som får dig på radaren? Så er denne guide for dig! Ved tre hurtige trin kan du skabe det BUZZ, du altid har drømt om. Vent mindst et par timer før du begynder at uddybe historien, og se dine venner pines i spænding!

TEKST Dianna Korshøj

SÅDAN LAVER DU CLICKBAIT

1) I går vågnede jeg sent. Jeg skulle ikke andet end at handle i løbet af dagen, så blev i sengen to timer og scrollede på sociale medier, før jeg efterhånden skulle tisse så meget, at jeg blev nødt til at rejse mig. Satte mig på toilettet, og prøvede at finde en opdatering, jeg tidligere havde set fra en af mine venner, for nu var jeg blevet nysgerrig på hvilket studie, han egentligt var kommet ind på. Det lykkedes ikke, så jeg lagde telefonen fra mig, blev færdig og tog tøj på. Tog ned og handle i Fakta. Jeg skulle kun finde aftensmad, men mens jeg prøvede at finde ud af hvad jeg skulle købe, skrev en fra projektgruppen hvad referencen var til den undersøgelse vi referere til i metodeafsnittet. Jeg skrev referencen til ham, hvorefter jeg fandt en portion Boller i Karry til mikroovnen, betalte den og tog hjem igen.

2) Toilet, sociale medier, uddannelsesvalg, Fakta, gruppearbejde, Boller i karry,

3) Dropper uddannelsesvalg til fordel for arbejde i Fakta.

Månedens horoskop: (23. september – 22. obtober) VÆGTEN

I denne måned af Agenda er det luftegnet, vægten (23 september – 22 oktober), som er i fokus. Dig med stjernetegnet vægt er venlig, imødekommende og social, men du har også tendens til at være en anelse konfliktsky, for så at alligevel at finde dig selv i konflikter, fordi du forsøger at rede trådene ud. Du er ikke så god til at sige fra, og du kan have svært ved at træffe vigtige beslutninger, men sam tidig er du som vægt også enormt charmerende, og du har nemt ved at omgås de fleste mennesker – du er typen, som er god til at få folk til at føle sig tilpas.

Årshoroskop for: Vægten

Du er som vægt en meget sensitiv person, og du ydre påvirkninger kan nemt have en indflydelse på dit liv. Du har det bedst med et balanceret liv, og der for søger du en balance i alt du foretager dig. I start en af 2022 vil du få nye muligheder for at forbedre både dit professionelle og personlige liv, men det er op til dig at gøre mulighederne til din realitet i slut ningen af året.

I starten af året vil du også have meget fokus på din familie og venner, hvor du måske vil opleve at de stiller mange krav til dig, som du forsøger at leve op til for at opretholde balancen. Du vil gerne gøre det bedste for alle, så du kan godt blive en smule stresset og angstprovokeret i begyndelsen af 2022. Du forsøger at opretholde balancen i dit privatliv, samtidig med at nye muligheder bliver tydeliggjort. Det er vigtigt at du kan give afkald på balancen en smule, for at få det meste ud af de chancer der bliver præsenteret for dig. I det sidste kvartal af 2022 kan du dog slappe mere af, og der vil opstå mere balance i dit liv, når du har taget affære.

Du kan opleve at dit energiniveau er meget svingene i 2022, hvor du nogle gange føler dig enormt moti veret, og andre gange har dit fokus andetsteds. Din familie og en potentiel partner vil optage mange af dine tanker, men hvis du spiller dine kort rigtigt, så er der også mulighed for en meget positiv fremtid for dig, familien og din partner. Samtidig er det vigtigt, at du i 2022 tænker over de oplevelser du får, da du har mulighed for at modtage meget visdom fra de givne oplevelser i år.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen