STUDIEMILJØDAG 2023
AGENDA ANBEFALER: DYSTOPISKE FILM
FIRE ABSURDE KONSPIRATIONSTEORIER
STUDIEMILJØDAG 2023
AGENDA ANBEFALER: DYSTOPISKE FILM
FIRE ABSURDE KONSPIRATIONSTEORIER
Synes du også, at det ser ud til, at det hele falder fra hinanden? Inflation, krig og klimakrise. Det virker nærmest til, at vi er på vej ind i en dystopisk virkelighed. Det er netop temaet for denne måned af Agenda, hvor vi snakker om mærkelige konspirationsteorier og konsekvenser af at tro på dem. Vi har også sat fokus på dystopiske film, og hvorfor de ikke laves længere - måske er det for, at det begynder at blive lidt for virkelighedsnært?
Det kan dog være svært hele tiden at bekymre sig om alt det, som der går galt i verden. Derfor har vi også fokus på PBL som læringsform, samtidig med at du kan læse om Studiemiljødagen d. 29 marts. Du kan også lære en af vores skribenter lidt bedre at kende, finde tips til at spare under den meget aktuelle inflation og få anbefalinger på de bedste dystopiske film.
Rigtig god læselyst,
Sofie Hansen
Ansv. chefredaktør
MARTS 2023
19. årgang nr. 2
REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK
LAYOUT // ZIN SADIK LAYOUT@AGENDA.AAU.DK
TEKST // NADIA NORSK
SOFIE CHRISTENSEN
SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
UDGIVELSE// DIGITAL
Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
PBL er en grundlæggende del af Aalborg Universitets undervisningsform - på godt og ondt. Det giver os som studerende mange nyttige redskaber og kompetencer, som har til formål at gøre os til mere attraktive jobsøgende, når vi en skønne dag er blevet færdiguddannede. Det lyder jo alt sammen meget dejligt. Dog har PBL-metoden en skyggeside, som kan forekomme meget frygtindgydende for mange studerende: nemlig gruppedannelsen. En dag hvor du står dig selv nærmest, og hvor du har til formål at overbevise dine medstuderende om, at du faktisk kender pensum, har en god arbejdsmoral og tilmed også er rigtig sjov og social. Måske er frygten ikke helt uden grund?
TEKST Sofie Rosenkrantz HansenJeg har efterhånden prøvet gruppedannelse et par gange, men ikke så mange gange, som jeg måske burde. Jeg er i gang med mit 6. semester, og jeg har alligevel kun formået at dukke op til gruppedannelse to gange. Og der har vi allerede det første problem. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg havde det de første par semestre på min uddannelse; jeg var skrækslagen. Jeg var bange for at være den, der sad tilbage, som ikke havde fundet en gruppe, og at jeg var nødt til at trygle mine medstuderende til at forbarme sig over mig og give mig en plads i gruppen. Yuck. Derfor har jeg også de fleste gange lavet aftaler på forhånd, og altså fået lukket en gruppe inden gruppedannelsen overhovedet fandt sted – aftalt spil. Hvilket fuldstændig besejrer formålet.
Men hvis man altså, i modsætning til jeg, dukker op til de her gruppedannelsesdage, så foregår det cirka sådan her: man sidder i nogle bookede lokaler, hvor der i hvert lokale bliver præsenteret et emne fra semesteret. Her skal man så gå rundt mellem lokalerne og forsøge at finde andre studerende, der har lyst til at skrive inden for samme emne som en selv. Det giver god mulighed for at finde andre med samme faglige interesser som en selv, hvis man altså ikke har siddet og lavet hemmelige aftaler i baglokalet. Hele konceptet med gruppedannelse er en fantastisk idé, hvis det blev gjort efter bogen, og ikke - som det oftest ender ud i - som et dårligt afsnit af en reality-serie.
Hvem skal jeg stille mig bag?
Jeg fristes til at sammenligne gruppedannelsen med et afsnit af Paradise Hotel, fordi jeg synes, der er nogle beklagelige, men ret sjove, fællestræk. Det betyder altså også, at selv hvis man rent faktisk møder op til gruppedannelsen, så har det stadig potentiale for at ende ud i det rene kaos. En meget genkendelig del af Paradise Hotel er parceremonien, hvor man skal vælge, hvem man vil danne par med i den kommende uge. Det er lidt det samme med gruppedannelse, ud over at tidsrammen her er længere. Det kan dog ofte været svært at få puslespillet til at gå op på Paradise Hotel, for sommetider skal en deltager vælge imellem to andre, hvor vedkommende desværre er nødsaget til at sende en af dem hjem. Det er igen lidt det
samme som gruppedannelsen. Hvis vi forestiller os, at du som studerende står med et valg om, hvem du skal “sende hjem”, er det så på baggrund af fagligheden? Det sociale i gruppen? Dit drømmeemne? Der er mange valg, der skal tages, når man skal finde en gruppe, og det er ikke altid, at der både er potentiale for gode arbejdsrelationer, venskaber og et emne, du finder interessant, på én og samme tid. Dog kan det også være, at du faktisk står tilbage som den, der bliver smidt ud – uden nogen gruppe, og på bar bund.
En anden del af Paradise Hotel er, at de andre deltagere selvfølgelig også forsøger at påvirke, hvem det er, der skal smides ud. Det gør dine medstuderende nok også.
Du har måske hørt dårligt om en bestemt gruppe, som du absolut ikke vil arbejde med, selvom de faktisk vil skrive om nøjagtig det samme som dig? Måske har din bedste ven sagt, at dit drømmeemne ikke vil kunne give anledning til et 12-tal, så derfor kan det være, at du bliver nødt til at gå i gruppe med ham og skrive om noget helt andet? Det kan også være, at du har dovnet den lidt for meget af, og at dine medstuderende derfor har besluttet, at du altså ikke er en, man gider at være i gruppe med? Mulighederne er uendelige.
Paradise Hotel eller ganske almindelig menneskelighed?
Der kan altså nemt argumenteres for, at gruppedannelsen har en del skyggesider – ligesom det meste andet har. Grunden
til at Paradise Hotel er så underholdende at se, er jo fordi deltagerne præsenterer de mest primitive og lystbetonede dele af vores menneskelighed, hvilket også på en måde kommer frem under gruppedannelsen. Det handler om overlevelse, om ikke at stå alene tilbage og om forhåbentlig at kunne trumfe igennem med sine faglige idéer, hvilket på sin vis også er en værdi på arbejdsmarkedet. Gruppedannelse er ikke altid sjovt, det kan være angstprovokerende, tårefremkaldende og stressende. Men det er en del af livet. Og det kommer det altid til at være. Hvad end det kaldes gruppearbejde, teamwork eller arbejdspartnere.
Samtidig vil jeg godt slå et slag for, at man altså heller ikke behøver at gøre det
besværligere, end det er i forvejen. Snak med hinanden, vær forstående, tag ham, der ikke har så godt et ry, med i gruppen – det kan være, at I bliver overraskede. Det er meget menneskeligt at sætte sig selv først, gerne at ville skrive om drømmeemnet og med den bedste gruppe, som samtidige er ens bedste venner, men nogle gange må man også være nødt til at gå på kompromis – og Gud forbyde det: være en lille smule medmenneskelig. Husk hinanden som studerende, vær gode kammerater og kommuniker med hinanden.
På trods af at det har været planen i et år nu, at dele af socialrådgiveruddannelsen på AAU skulle udflyttes til Hjørring fra og med foråret 2023, så er det ikke længere tilfældet. Dette er resultatet af, at uddannelsen nu ikke længere er omfattet af regeringens udflytningsreform. De 50 studiepladser på socialrådgiveruddannelsen som skulle være udflyttet til Professionshøjskolen UCN i Hjørring forbliver altså derfor på AAU i Aalborg Øst. Det er kun udflytningen af socialrådgiveruddannelsen, som trækkes tilbage.
Så kan folk godt begynde at glæde sig. Fredag den 21. april kl. 18.30-01.00 løber Universitetsfesten af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Arrangementet byder på buffet, livemusik, rød løber, cocktailbar og photobooth-folkevogn. Den 9. marts vil det være en god idé, at alle ansatte og studerende på AAU tjekker deres AAU-mail, da man den dag vil modtage en personlig invitation til festen. Herefter åbnes der for billetsalget –vent ikke med at købe din billet, da festen plejer at blive udsolgt.
I januar måned blev der annulleret ikke blot én men to eksamener på AAU grundet genbrug af opgaver eller tekster. For at undgå at sådan noget sker igen, tager prorektor Anne Marie Kanstrup sagerne op med dekaner, prodekaner og studieledere med det formål at indskærpe AAU’s procedurer for eksamener på universitetet. Derudover blev en tredje eksamen også annulleret i samme periode. Denne gang var det grundet et teknisk nedbrud, som desværre ikke er noget, AAU kan sikre sig mod 100 procent.
Vil du gerne blive klogere på, hvordan du bidrager til et bæredygtigt studieliv på AAU? Eller brænder du inde med alle de gode idéer til, hvordan AAU kan blive endnu bedre til at arbejde med bæredygtige tiltag? Så skal du deltage i Studiemiljørådets årlige Studiemiljødag d. 29. marts!
Nu tænker du sikkert ”hvad har MIT studieliv med Studiemiljødagen at gøre?”
Et godt studieliv har kæmpe betydning for din trivsel og faglighed. Men et godt studiemiljø er ikke noget, der automatisk bare findes. Det skabes blandt andet gennem fællesskab internt mellem de studerende, hvor vi studerende tager medansvar, og skaber muligheder for os selv og hinanden. Studiemiljødagen er en god anledning til at blive klogere på, hvad vi hver især kan gøre for at skabe et godt psykisk såvel som fysisk studiemiljø på AAU.
Sidste år satte Studiemiljørådet spot på det gode psykiske studiemiljø. Her var vi over 200 studerende, der deltog og satte fokus på studentertrivsel, og vi tog viden og værktøjer med fra dagen, som er blevet brugt til at arbejde med vores trivsel på studiet. Evalueringen af dagen viste, at 96% af de deltagende studerende var ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’ med dagens ammer og indhold.
Du kan læse mere om Studiemiljødagen 2022 her:
Vidste du, at AAU har klimamål?
I år sætter Studiemiljødagen spot på det fysiske studiemiljø; og mere konkret på bæredygtighed. På AAU er der stort fokus på bæredygtige løsninger, og der er mange forslag og indsatser til, hvordan vi somstuderende kan være med til at gøre bæredygtighed til en naturlig del af vores studieliv.
(Læs evt. mere på hjemmesiden via QR-koden).
Men AAU vil gerne give studerende endnu mere indsigt i bæredygtighed og ikke mindst, så harAAU også brug for vores gode idéer og input til, hvad AAU kan gøre endnu bedre. Derfor har Studiemiljørådet lavet et super spændende program, hvor du bl.a. kan høre kort om, hvad der allerede foregår på campus inden for bæredygtighed. Og ikke mindst så kan du deltage i en af disse fire forskellige og spændende workshops:
• Hvor stort er dit klimaaftryk? Få målt dit klimaaftryk og få tips til, hvordan du kan reducere din personlige klimabelastning. Det kan også være, at du får aflivet en myte eller to om bæredygtighed. (Afholdes på dansk).
• Verdensmålsspil – solution camp. Hjælp os med idéudvikling af bæredygtige løsninger
• Zero waste cooking. Kom med på et spændende madlavningskursus, hvor AAU’s
• kantineleverandør ’Jespers Torvekøkken’ giver dig tips og tricks til at mindske dit
• madspild. (Afholdes på engelsk).
• Idécaféen. Tag på bæredygtig speed dating og bring alle dine gode idéer til bæredygtige løsninger på AAU i spil. Kom bl.a. med forslag til upcycling af møbler og grøn transport. (Afholdes både på dansk og engelsk efter behov).
Fokus på god forplejning og hygge
Alt efter hvilken workshop du vælger, kan du enten være med til at idéudvikle og komme med dine input til bæredygtige løsninger relateret til dit fysiske studiemiljø på AAU, eller du kan blive mere oplyst om, hvad du selv kan gøre for at leve et mere bæredygtigt liv.
I løbet af dagen vil der serveres gratis kaffe/the, kage, snacks og et lækkert måltid aftensmad. Du går desuden fra dagen med ny viden og inspiration oven på en god portion hygge, når dagen runder af med brætspilshygge. Så tag en ven med under armen eller duk op og få nogle nye bekendtskaber og venner.
Arrangementet starter på AAU INNOVATE, Thomas Manns Vej 25, og afsluttes på den anden side af vejen i kantinen i Fibigerstræde 15.
Da der er begrænsede antal pladser på de forskellige workshops, er tilmelding nødvendig. Du kan tilmelde dig i perioden d. 1. marts til d. 21. marts ved at følge QR-koden.
Tag dine medstuderende i hånden eller kom alene – dagen er for alle! Vi glæder os meget til at se dig!
Med venlig hilsen de studerende i Studiemiljørådet
FAKTA
Hvert år inviterer Studiemiljørådet til en Studiemiljødag, hvor alle studerende på AAU kan komme med til en inspirerende dag i det gode studiemiljøs tegn. Der afholdes en Studiemiljødag på hhv. Campus Aalborg og Campus København. Studerende fra Campus Esbjerg inviteres til Studiemiljødagen i Aalborg. Temaet for dagen skifter fra år til år. Temaet besluttes på baggrund af, hvad der vurderes at fylde mest hos de studerende, eller hvad AAU i særlig grad har brug for de studerendes input til.
Du kan læse mere om Studiemiljødagen og tidligere afholdte studiemiljødage på denne hjemmeside:
Hvis du er interesseret i at vide mere om AAU’s Studiemiljøråd, kan du finde information her:
*Text in English = activity in English / tekst på dansk = aktiviteten afholdes på dansk
Dørene åbner og der serveres kaffe, the og kage / Doors open and coffee, tea and cake is served 14:30
Official welcome and plenary presentations:
• Welcome by host
• Welcome by the Study Environment Council
14:45 - 15:45
• Climate goals in an AAU context
• Sustainability initiatives at AAU and sustainable student life
• Student entreprenuership and AAU’s startup program
• Outline of today’s event
15:45 - 16:00
16:00 - 18:00
Hvor stort er dit klimaaftryk?
Med pause / Including breaks
Verdensmålsspil –solution camp
Workshops
Få målt dit klimaaftryk og få tips til, hvordan du kan reducere din personlige klimabelastning
Hjælp os med idéudvikling af bæredygtige løsninger via et inspirerende verdensmålsspil
Sustainable Development Goals game – solution camp
Help us with idea development and sustainable solutions via an inspiring game about the Sustainable Development Goals
18:00 - 18:45
18:45 - 20:30 20:30
Zero waste cooking
Join ‘Jespers Torvekøkken’ in the kitchen and get tips and tricks to reduce your food waste
Idécafé
Tag på bæredygtig speed dating og bring alle dine gode idéer i spil / Idea Café
Go on sustainable speed dating and bring all your good ideas into play
Aftensmad / Dinner
Brætspilshygge / Board games and hygge
Tak for i aften / Thank you and good night!
Dystopiske film har uden tvivl altid eksisteret i en vis grad, hvor gode eksempler herpå blandt andet er A Clockwork Orange og Blade Runner. Men genren blev i høj grad overmættet i starten af 2010’erne, da den dystopiske YA-genre for alvor tog til. Pludselig udkom der konstant nye filmserier såsom The Hunger Games og Divergent, som hurtigt blev enormt populære blandt unge så vel som voksne. Men lige så hurtigt som genren steg i popularitet, lige så hurtigt døde trenden igen – men hvordan kan det være? Er markedet for dystopiske film i løbet af de sidste ti år blevet decideret ikkeeksisterende?
dagligdag. Alt dette kan være med til at forklare den dystopiske YA-genres stigende popularitet, da især unge voksne begyndte at se kritisk på den fremtid, som de selv ville komme til at være en del af. Dermed blev der skabt et marked med især unge voksne som den primære målgruppe. Førhen udkom der en populær dystopisk film i ny og næ, men markedet blev i netop 2010’erne fuldstændig overmættet. Nogle vil argumentere for, at dette er årsagen til, at trenden døde lige så hurtigt, som den opstod – det mener jeg dog ikke. Vi ser det samme den dag i dag, med eksempelvis Marvels superheltefilm, som udkommer flere gange om året. De har været enormt populære i flere år nu, og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt, selvom markedet er mere end overmættet.
Det var for alvor i kølvandet på Y2K og årtusindskiftet generelt, at dystopiske tanker og undren om fremtiden tog til. Vi stod foran en ny digitaliseret verden, som bare ventede på at blive udforsket – men spørgsmålet var, om den kunne misbruges? Mistilliden til regeringer rundt omkring i verden blev udvidet, og fremtiden virkede for nogle enormt usikker. Denne usikkerhed eksisterede også i 2010’erne, hvor globalisering i høj grad var en del af alles
Jeg tror, at en forklaring på faldet af den dystopiske film-genre kan være deres overfladiske natur. Mange af de mest famøse YA-dystopiske film følger en meget specifik model, som bygger på et totalitært samfund, som efter flere rædselsfulde år bliver ødelagt af en udvalgt helt, som ene og alene formår at starte en revolution. Det virker meget virkelighedsfjernt, da vi, hvis vi i den virkelige verden stod over for lignende problematikker, nok var nødsaget til
at gå kollektivt til værks fremfor at vente på, at en udvalgt bliver født, og kan løse problemerne for os. Derudover slutter disse film ofte, når det bliver allermest spændende – nemlig når den gældende regering er blevet væltet. Hvad sker der bagefter? Ender det hele bare lykkeligt til sidst? Det virker meget urealistisk. Vi har før set diktatoriske regimer i den virkelige verden, og bare fordi et sådant regime bliver væltet, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan blive skabt et måske endnu mere diktatorisk samfund lige bagefter.
Det kan være meget interessant at se dystopiske film og spekulere på, om det nogensinde vil kunne ske i virkeligheden. Men med det samfund, der eksisterer i dag, er der ikke længere overladt meget til fantasien. Vi står over for klimakrisen, pandemier og enorme mængder politisk polarisering. Virkelige problemer. Derfor giver det også meget god mening, at de dystopiske films målgruppe i stedet tyer til eksempelvis Twitter-aktivisme og kampagner i det virkelige liv. Problemerne har flyttet sig fra at være på skærmen til at eksistere i vores alles dagligdag, så jeg kan egentlig godt forstå, hvis man hellere vil se nogle mere positive film den dag i dag.
TEKST Sofie Rosenkrantz HansenKonspirationsteorier eksisterer i massevis, hvad end man er af den overbevisning, at månelandingen er fake, eller at den kinesiske regering har kreeret COVID-19-virussen i et reagensglas – der er noget til enhver smag. Vi kalder ofte dem, der er tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier, for sølvpapirshatte. Især når de deler deres holdning på sociale medier. Det er en måde at lave lidt sjov med dem på, men er det overhovedet særlig sjovt, hvis man virkelig tænker over det? Kan det ikke anses som et samfundsproblem, hvis en procentdel af befolkningen for eksempel tror fuldt og fast på, at regeringen er styret af reptilmennesker?
sisteret i et vist omfang. Der har altid eksisteret grupper af mennesker, der tror, at regeringen er ond, eller at Illuminati forsøger at overtage verden. Vi er dog mere eksponerede over for det nu, end hvad vi nogensinde har været før – men hvad så? Kan det ikke være lige meget, hvis det alligevel kun er en lille procentdel af befolkningen, der rent faktisk tror på det her? Svaret er desværre nej.
Selvom de fleste mennesker afviser konspirationsteorier eller kun tror på dem lidt, så kan de alligevel være enormt farlige – især når de er så synlige, som vi ser på de sociale medier. For selvom vi selv vil mene, at vi er rationelt tænkende mennesker, der ikke vil kunne tro på skøre teorier, så er det stadig en mulighed. Selv det rationelle menneske vil sommetider vælge at følge sin mavefornemmelse frem for sin hjerne. Og det er her, det bliver farligt.
Det var især under corona-pandemien, at konspirationsteorier i høj grad blev en del af den offentlige bevidsthed, men de har altid ek-
Et eksempel på dette kan være corona-vaccinerne. Der var meget debat om, hvorvidt disse vacciner var sund-
TEKST Sofie Rosenkrantz HansenVi har alle prøvet det; man sidder en sen aften og scroller ned gennem sit feed, da man pludselig finder en video, hvor en sølvpapirshat fabler om, hvordan staten bliver kontrolleret af rumvæsener, eller at en hemmelig organisation prøver at udrydde menneskeheden. Selvom man ikke nødvendigvis tror på det, så bliver man alligevel fanget af den rene galskab, som bliver fremlagt for en. Nogle af disse teorier er meget enkle og lette at forstå, mens andre er så langt ude, at man ikke fatter, hvordan nogen kan tro på det - og netop dem vil vi se nærmere på i denne artikel.
tary School i i høj grad været er, som har været stændigt. Gerningsmanden skød sin egen mor, 20 han tog sit eget liv. En i forbindelse med denne orkestreret af den amerikanske gere våbenlovgivning. En af Alex Jones, der står på, at massakren slet skyderiet i virkeligheden lokale og nationale der faktisk ikke var ansatte skuespillere. sulterede i, Hook-massakren
Zions Vises Protokoller udkom for første gang som en føljeton i en russisk avis i 1903, hvor føljetonen prøvede at bevise, hvordan jøder systematisk prøver at overtage verden – den er altså grundlæggende antisemitisk. Denne føl- jeton påstår, at kristnes moral, økonomi og sundhed bliver truet af en lille gruppe magtfulde jøder. Som følge af dette opstod konspirationsteorien om en verdensomspændende jødisk sammensværgelse, som stadig hersker, særligt i nynazistiske kredse. Denne teori er især blevet populær igen som følge af TikTok, hvor der bliver lavet flere video- er, der sætter spørgsmålstegn ved rige jødiske fami- liers intentioner. Her er der især fokus på familier i USA, hvor flere brugere på TikTok mener, at de simpelthen forsøger at overtage verden.
TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen & Sofie Christensen Hook-massakrenSkoleskyderiet på Sandy Hook ElemenNewtown, Connecticut i 2012, har været offer for mange konspirationsteorimed til at negligere ofrene heraf fuldGerningsmanden var den 20-årige Adam Lanza, der 20 elever og seks lærere på skolen, hvorefter En af de teorier, som især har floreret meget denne tragedie, bygger på, at hele skyderiet var amerikanske regering for at promovere en strenEn anden teori, som især er blevet promoveret står bag den falske nyhedsside InfoWars, bygger slet ikke fandt sted. Jones og andre mener, at virkeligheden var en klassificeret træningsøvelse for nationale politifolk i USA. Han argumenterede for, at var nogen, der døde, men at ofrene bare skuespillere. Denne konspirationsteori reat flere forældre til ofrene for Sandy Hook-massakren sagsøgte Jones og andre for ærekrænkelse i 2018.
QAnon er en anden konspirationsteori og politisk bevægelse, som kritiseres for at være rodfæstet i antisemitisme. Denne teori anses som en paraplyteori, som dækker over flere forskellige konspirationsteorier. Fælles for dem alle er dog, at deres påstående belæg stammer fra en række personer kendt som ”Q”. Grundlæggende for QAnon er det faktum, at tilhængerne tror på, at der eksisterer et netværk af kendte skuespillere, politikere mv., som både er satanister, kannibaler og pædofile. Dette netværk driver efter sigende en verdensomspændende børnesexhandelsring, og var sågar med til at snyde med stemmerne i det amerikanske præsidentvalg i 2020. Tilhængere af QAnon mener desuden, at Donald Trump i al hemmelighed kæmper en hård kamp mod dette netværk, og at der en dag vil komme en begivenhed, som de kalder ”The Storm”, hvor Trump vil anholde og henrette medlemmerne af dette netværk. Teorien kaldes ofte for antisemitisk, da den er meget fikseret på rige, kendte amerikanske jøder, som øjensynligt skulle være en del af netværket.
Endnu en konspirationsteori, som er skabt på baggrund af modstridende religioner, er Popish Plot. Teorien blev skabt af en protestant ved navn Titus Oates i 1678, og den blev lavet med et bevidst formål om at skabe dårligere forhold for den romersk-katolske befolkning i England. Oates forsøgte at overbevise regeringen om, at den romersk-katolske orden, kaldet Jesuites, planlagde at slå den daværende protestantiske konge ihjel, så de kunne gøre kongens romersk-katolske bror til den nye regent. Da Oates skulle besvare kongens spørgsmål virkede det dog til, at det hele var det pure opspind. Dog skulle Oates efter sigende have præsenteret beviser for en fredsdommer ved Westminster, som senere blev fundet myrdet. Dette skabte enorm panik, da den generelle befolkning begyndte at tro på Oates falske teori. Dette resulterede i, at omkring 35 uskyldige borgere blev henrettet, hvilket er meget beklageligt, da Oates teori senere blev bevist falsk.
I anledning af at denne måneds tema er ’dystopi/ krise’, har jeg udvalgt tre film, der hører under genren ’dystopi’, og tre film, der på den ene eller den anden måde passer ind under temaet ’krise’.
16-årige Thomas vågner i en indviklet og tilsyneladende aflukket labyrint omringet af fremmede drenge, og kan ikke huske hvem, han er, eller hvordan han er endt der. Det eneste, han ved med sikkerhed, er, at han skal finde en vej ud af labyrinten. Dog viser det sig, at det er lettere sagt end gjort. Derudover skal han med de andre drenge lære at arbejde sammen om at skabe et velfungerende miljø i labyrinten, hvilket ligeså ikke kan lade sig gøre uden en smule modgang.
En film der omhandler de katastrofale efterfølgere af klimaforandringer og global opvarmning. Som resultat af de voldsomme vejrændringer bliver New York lagt under is, mens Los Angeles oplever flere tornadoer og Tokyo voldsomt haglvejr. Filmen følger klimaeksperten Jack Hall, der, efter at have indset, at en ny istid er lige rundt om hjørnet, rejser til New York i håb om at finde og redde sin søn Sam, der sammen med sine venner er fanget i den voldsomme kulde.
The Impossible, der er baseret på en virkelig hændelse, omhandler en familie på fem, der tager på juleferie til Thailand i 2004. Mens familien slapper af og nyder deres tid ved hotellets pool, ulmer katastrofen ikke langt fra dem. På få sekunder forvandler deres ferie sig fra et paradis til det rene helvede, da en voldsom tsunami skyller ind over kysten og skiller familien ad.
TEKST Nadia NorskHvad gør man, når alt kriminalitet er tilladt? Filmen udspiller sig i et dystopisk Amerika, hvor alt kriminalitet tillades en gang om året. Den følger en amerikansk familie, der bevidst opholder sig indendørs i deres hjem under denne lovløse periode. På trods af deres ellers topsikre hjem, der er udstyret med et veludviklet sikkerhedssystem, må familien alligevel se deres handlinger i et nyt lys og acceptere, at alt har konsekvenser, da maskerede personer trænger ind i deres hjem med intentionen om at slå dem ihjel.
I det dystopiske og autokratisk-styrede land Panem, der er inddelt i 12 distrikter, afholdes der hvert år et landsdækkende realityshow, også kendt som The Hunger Games. Hvert år skal der findes to personer fra hvert distrikt, der skal kæmpe om overlevelse i spillet indtil kun én står tilbage. Da den unge Primrose Everdeen udvælges som en af repræsentanterne for distrikt 12, træffer hendes storesøster Katniss et hurtigt valg, der skal vise sig at ændre deres liv for altid.
Blackfish, en Amerikansk dokumentar fra 2013, fortæller den sande historie om spækhuggeren Tilikum, der blev holdt indespærret i SeaWorld Orlando, Florida, og brugt som underholdning. Tilikum blev verdenskendt i 2010, da han dræbte sin træner for øjnene af et publikum i SeaWorld. Dokumentaren tager især udgangspunkt i denne hændelse, og forsøger at påvise, hvordan et liv i fangenskab påvirker spækhuggere, så de bliver mere aggressive, men også mere depressive.
Alder: Jeg er 23 år.
Studie og semester: Jeg er lige startet på mit sjette og sidste semester på Politik og Administration.
Hjemstavn: Jeg kommer fra en lille by på Sjælland ved navn Græsebakkeby, som ligger lige uden for Frederikssund.
Job på Agenda: Jeg er skribent for bladet.
Personlighed: Det er altid så svært at beskrive sig selv, men jeg er ærlig talt en kæmpe nørd. Jeg elsker de græske guder, ved utallige random facts og går meget op i historie.
Hobbyer/interesser
Mine interesser er nok at læse og male.
Fun fact
Jeg kan citere “Where is Gamora”-scenen fra Avengers Infinity War udenad.
Sofie er en pige med fart på. Hun har indtaget Nordjylland og beriget os alle med sin gode sjællandske dialekt, sin uendelige viden om alt og intet samt sine liberale synspunkter. Sofie har nemlig været medlem af VU i mange år tilbage på Sjælland, og man kan ikke tage fra hende, at hun er sin egen lykkes smed - på den bedst mulige måde.
Sofie er kontant, nysgerrig og skide sjov. Hun drømmer om at læse en kandidat med fokus på international politik på Københavns Universitet, så hun forlader desværre Nordjylland igen om et lille halvt år, men hun har i den grad sat sit præg på landsdelen. Hun har også et ønske om at bo i udlandet en dag og måske få et arbejde på en ambassade i Europa.
Derudover er Sofie også en kreativ person, som godt kan lide at tegne og male, samtidig med at hun selvfølgelig skriver sine månedlige artikler til Agenda om emner, der interesserer hende. Man når aldrig at kede sig, når man er sammen med Sofie, for hun har altid så mange gode idéer, historier og spændende samtaleemner, som hun kan bruge timer på at fortælle om - og det er lige underholdende hver gang.
Det virker måske umiddelbart som et kedeligt råd, men det er virkelig brugbart. Du har nok i forvejen en eller anden form for budget, men hvis du har problemer med at få pengene til at holde hele måneden, så kan jeg i høj grad anbefale at budgettere selv de mindste udgifter. Lav en madpost, en streaming-post, en husholdningsgenstande-post og en hygge-med-kammeraterne-post. Det giver et virkelig godt overblik og meget mindre stress i hverdagen.
Det bedste tip, jeg overhovedet kan give, er nok at lave en madplan. Jeg ved i hvert fald med mig selv, at hvis jeg ikke har noget mad derhjemme, så er jeg meget mere tilbøjelig til at købe noget udefra. Samtidig er der også mange penge at spare, hvis man sætter sig ned, læser tilbudsaviserne og køber sine dagligvarer efter, hvad der er på tilbud. Efter at jeg er begyndt at gå efter tilbud, har jeg i nogle måneder brugt op til 500 kroner mindre på mad.
Det er ikke altid nemt at få pengene når man er studerende på SU. Det nemmere med alle de prisstigninger, kan mærke for tiden. Derfor vil vi nogle tips til, hvordan man kan fattig studerende.
Hvis du har svært ved at undgå fristelsen til at gå i minus i slutningen af måneden, så er det virkelig værd at få et Debetkort, som du ikke kan overtrække på. Jeg ved med mig selv, at hvis jeg havde et Visa Dankort, så ville jeg nok gå flere tusind kroner i minus hver måned – så det har jeg heldigvis ikke.
pengene til at løbe rundt, især ikke
Det er heller ikke blevet meget prisstigninger, som vi nok alle sammen vi i denne måned af Agenda give spare på sine penge – især som TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
Mange butikker, caféer og restauranter har studierabat, selvom det måske ikke er noget, de som sådan reklamerer med. Det er altid værd at spørge de ansatte, om der er studierabat, for der er mange penge at spare i længden.
Det er altid meget billigere at lave mad til flere, så en god idé ville være at invitere dine naboer, venner, studiegruppe eller kollegie-kammerater til at lave sammenskudsgilde en gang om ugen, hvor I kan skiftes til at lave mad samtidig med, at alle betaler deres del. Den heldige vært får jo også lov til at beholde resterne, win-win!
Du tænker nok, at det kan man da sige sig selv, især når det bliver så heftigt debatteret lige p.t. Der er dog mange steder i hjemmet, hvor man kan spare strøm, uden at man tænker over det. Har du eksempelvis en PlayStation, så sluk den helt i stedet for at sætte den på standby. Du kan også udskifte dine pærer til LED-pærer og trække stikket ud af den elektronik, du måske ikke lige bruger hver dag.
HVEM SKABTE KONSPIRATIONSTEORIEN; POPISH PLOT?