Agenda December 2022

Kære læser

Julen er hjerternes fest, på flere måder end én. December er en tid hvor vi hvor vi fejrer kærligheden til familien, samhørighed og de gode, hyggelige følelser det medfører. Dette sætter vi fokus på i denne udgave af Agenda, hvor du blandt andet kan læse om de bedste julefilm. Du kan også læse om en anden slags kærlighed; nemlig den kærlighed vi søger gennem dating-apps. Der kommer hele tiden nye dating-apps på markedet, så derfor har Agenda testet de to nyeste, for at finde ud af, hvad de har at byde på.

Selvom december byder på julehygge, pebernødder og varm kakao, så byder måneden også på projektskrivning og kommende eksamener. Det er en periode fyldt med arbejde, stress og et forhåbentligt velfungerende gruppearbejde. Netop gruppearbejdet har vi i denne måned sat fokus på, og især dets skyggesider. Så hvis du har brug for nogle gode råd til arbejdsprocessen, eller måske blot en pause fra selvsamme, så vil jeg anbefale dig at hygge dig lidt med en månedens mange artikler.

Rigtig god læselyst og glædelig jul,

Sofie Hansen

Ansv. chefredaktør

Tillykke til de mange seje studerende, som er blevet valgt ind ved UNIvalget og nu skal bruge det næste år på at lade vores stemmer og interesser blive hørt i samtlige af universitetets organer! Med jeres kamp for samarbejde, læring og kvalitet er AAU en helt særlig perle, vi alle kan være stolt af!

ANNONCESALG

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET

DECEMBER 2022 18. årgang nr. 8

REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN SOFIE.ROSENKRANTZ@AGENDA.AAU.DK

LAYOUT // ZIN SADIK LAYOUT@AGENDA.AAU.DK

TEKST // KATRINE SKYUM KIRSTINE MARIE NIELSEN NADIA NORSK DIANNA KORSHØJ SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN SOFIE ZACHARIAS CHRISTENSEN

FORSIDEFOTO // UNSPLASH

OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

UDGIVELSE // DIGITAL

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MELISSA ROLLE BECH MADSEN

ZIN SADIK

SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

NADIA NORSK

KATRINE SKYUM DIANNA KORSHØJ

SOFIE ZACHARIAS CHRISTENSEN

Når andre får en god idé Gruppearbejdets skyggeside(r)

Vi taler igen og igen om samarbejde. Det ska ber de gode idéer, det gode resultat, og de gode medarbejdere. Men glemmer vi elefanten? Når opgaven også bare skal være færdig.

TEKST Dianna Korshøj

Må jeg stjæle dine tanker? I spillerummet mellem “den gode studerende”, Aalborg-modellens problembaserede læring og ikke mindst; vig tige og meget personlige akademiske resulta ter kan det være svært, at vide hvornår man bør tage personligt ejerskab, og hvornår sa marbejdet netop har været dét led, som træk præstationen op på ekstraordinært niveau.

Personligt ejerskab

Der er ingen tvivl om, at hvis man direkte tager andres tanker og tekster, skal man huske at referere til ophavsmanden - alt andet er plagiat. Med litteratur er det særligt vigtigt, da det ofte er netop dé tal om visninger, downloads, køb og referencer, som er med til at give ind sigt i, om ny litteratur fra en given forfatter er værd at forfølge. Men hvad gør vi med alt det

andet? De mere bløde referencer? Nogle studi er kræver, at det meget eksplicit skrives hvem, der har skrevet hvad i et projekt, for netop at kunne give eksaminator og censor et stort nok vurderingsgrundlag til at kunne give den indiv iduelle karakter. Og rigtigt nok, vi vurderes ofte individuelt på et fælles projekt, fordi vi hver især skal kunne stå inde for den karakter, som vi som studerende vurderers på. Alligevel har vi nok alle i løbet af vores studietid set eller hørt om den der ene studerende som ‘rider på fæl lesskabet’, dén studerende, der bærer projektgruppen, eller den studerende, som har svært ved eksamener, og derfor reelt ikke bliver vurderet på det arbejde, vedkommende har lavet gennem hele semes teret. Navne på særlige afsnit i et projekt kan her være svaret på den reelle individuelle præstation, men på samme tid dræne et projekt for den samar bejds præmis, som netop er kernen og værdigrundlaget

for Aalborg universitet.

Skabelsesprocessen

Op til årtusindeskiftet var virksomheder særligt optaget af teambuilding og kollegiale oplevelser, da studier viste, at samarbejde og fællesskab skabte gode resultater for virksom heder. Den tendens er nu om dage gået i en lidt anden retning, når MUS-samtalerne (Medarbe jder Udviklings Samtaler) endnu en gang spørg er medarbejderen: “Hvad kan DU gøre bedre” og “Hvilke kurser har DU brug for”. Det er måske svært at tale imod den individuelle kompe tenceudvikling nu om dage, men et samarbejde står eller falder ikke på grund af én medarbejder - eller… Det kommer an på de særlige kompetencer, som gør netop denne medarbejder værdifuld, som hos Google tilbage i 2012 som fandt, at en helt særlig medarbejderstyrke er den sty rke, der ligger i at tænke prak tisk, og løbe med de muligheder, der åbner sig, og løser de barri

ere, som viser sig underve js. Disse medarbejdere viste ikke kun et særligt problemløsningsperspektiv, men formåede både at indtage en ledende rolle, når der var brug for det, men også at give ordet videre, når det var hvad der gav mening. Disse medarbejdere var med til at facilitere arbejdet, så gruppens kom petencer kom i spil på netop den måde, som gav mening ved en given udfordring. Og dét er netop det vores universitet giver os mulighed for. At skabe et dynamisk samspil i projektar bejdet, så vi på højeste akademiske niveau er i stand til at løse de udfordringer samfundet (og gruppearbejdet i øvrigt) netop står med. Klappet på skulderen Hvad end vi føler, at andre holder os tilbage for ‘den gode præsentation’, eller en projektidé holdes hemmeligt i frygt for, at andre stjæler idéen, kan der være værdi i at acceptere, at vi alle er i samme båd hvert for sig. Vi ønsker alle de bedste resultater, og nogle gange kan andre mennesker og måske endda livet selv

være imod netop dét mål. Vi skal kæmpe på det samme ar bejdsmarked om de samme res sourcer. Vi skal kunne skille os ud, som den helt særlige medarbejder for at ligge øverst i CV-bunken, og sel vom jantelovens og selveste karma-perspek tivets gennemsyrende vener ved tanken om: “Credit goes where credit is earned”, lever vi i en tid, hvor “attention span” ofte ikke når an erkendelsen til sokkeholderne. Vi har for travlt til at se, hvem der gjorde hvad, hvis opgaverne fylder mere og mere på eget bord. Dine gruppe medlemmer er ofte ikke ligeglade, når de glem mer at kommentere på det geniale arbejde, du har kæmpet for længe - der er bare stadig alt for meget, som skal ordnes. Den store indsats har måske reduceret stressfølelsen en smule, gjort dem særligt stolte af en del af projektet, eller måske ‘bare’ undgået en gruppekonflikt om deadlines, ansvar og lignende. Det har også værdi, trods manglende anerkendelse. Det nemmeste er måske at få anerkendelse under idégenerationen. Der hvor der spares med hinanden, og man søger efter den vej, man skal

gå, den litteratur som er god, eller der hvor man netop bryder igennem med dén test, som gør ens resultater signifikante. Vi skal ikke kæm pe for at være dén, der får den gode idé, men gennem hinandens input og fælles udfordring, mødes vi i udfordringen og ser hinanden i pro cessen med de mange opgaver.

“

Credit goes where credit is earned

faktisk også deres tid”. Så vi holder os igen. Vi lader illusionen om andres kompetencer være det bærende, selvom dét manglende input måske kunne være netop dét indspark, som skulle til for at en idé eller fælles tankeproces blev skabt. Her kan vi også vælge at tænke i de alternative ud fald: En ‘dårlig’ idé kan øge argumentationen og tankeprocessen omkring den første - eller endda inspirere til nye iterationer til tankeprocesserne. Et andet muligt udfald er, at netop dé tanker var spild af tid. Det er hvad der sker mellem menne sker, og måske (bare måske) kan et kreativt input have større værdi end pinende tavshed, eller endnu en snak om vejret. Tredje og sidste af de opstillede muligheder her er, at netop dét pers pektiv var værdifuldt - måske endda så værdifuldt, at det får tankeprocesserne op på helt nyt niveau. Dette udfald er måske det farligste, for det kan spæde til følelsen af imposter syndrom hos dem omkring dig. Nu er det dig og din viden, som holder andre tilbage. Ikke fordi du ved mest, eller har de mest kvalificerede input, men fordi andre ikke vil spilde din tid.

Produktivitet Tiden har gjort det særligt nemt at have fokus på præstationer, og at have fokus ressourceoptim erende adfærd. En adfærd, som øger mængden af arbejdsopgaver, reducerer overflødigt tidsspilde, og ja, menneskelig interaktion på sin vej. Vi opsøger kun dem vi kender, dem som har særlige (synlige) kompetencer eller interesser,

eller dem, som kan hjælpe med en konkret ting på “to do”-listen. Vi har fokus på det som vi ved, bidrager med noget, vi kan bruge. Vi vil ikke spilde tiden på hvad vi vurderer “ikke kommer os ved”, når opgaverne er mange, og vi stræber mod det, som er særligt relevant for os. Vi lever i en tid, hvor adfærdsdesign og ressourceoptimering præger hverdagen. Her er det salg af netop din tid, som er på bud til højestbydende, og derfor også noget af det dyrebareste vi har. Vi lader opmærksom heden drage for hvad vi ‘vælger’ at bruge tid på. Derfor er det nemmeste at holde sig igen, og ikke ‘spilde’ andres tid. Det er nemmest at have fokus på opgaverne som skal løses, frem for så meget andet. Det føles vigtigere, er til at kontrollere, og med tydelige resultater på listen.

Vi ser jo aldrig hvad de dårlige idéer var blevet til. Vi ved heller ikke hvilke resultater det upåagtede fællesskab havde kunnet bidrage til. Vi ser det målbare, det kontrollerbare. Vi ser det, vi vil se - om det så var intentionen eller ej, så tager vi det personlige ejerskab. Det er OS, der står for skud, når karaktererne, jobbet eller arbejdsopgaverne er i spil. Det er os! For når andre får en god idé, så er det os; vores prioriteringer og følelser, som vælger hvilke skyggesider, lyset skal kastes på i den mørke tid.

1) Ny AAU-forskning: Rammerne for ungdomslivet skaber mistrivsel

Forskning, der blev foretaget af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet med formålet at klarlægge årsagerne til hvorfor unge mistrives, har fundet at en ny form for udsathed er opstået. Denne nye udsathed har at gøre med de rammer der er for ungdomslivet – der kan eksempelvis være tale om øget præstationspres, øget tempo i uddannelsessystemet eller tendensen til at se indad for at finde løsninger på hverdagens problemer.

Forskningen fandt desuden at man om muligt vil kunne afhjælpe denne mistrivsel ved eksempelvis at fjerne fokusset fra præstation og karakterer, samt sænke tempoet i uddannelsessystemet.

2) Ny hjemmeside samler al information til AAU-studerende ét sted

En ny hjemmeside, studerende.aau.dk, der er etableret af AAU, har til formål at gøre det nemmere for AAU-stu derende at finde forskelligt studierelevant information. Hjemmesiden fungerer som et samlingssted for alt studierelevant information, hvor man førhen skulle tilgå flere sider for at finde forskelligt information. Hjemmesidens forside byder på en samlet oversigt over diverse nyheder samt arrangementer, som samtlige studerende på AAU kunne have interesse i. Noget andet man også kan få information omkring via hjemmesiden er fredagsbarer, studie- og trivselsvejledning, regler, praktiske informationer samt meget mere.

3) Nyt AAU-projekt skal fastholde internationale studerende i Dansk beskæftigelse Efter at have modtaget en millionbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet søsætter AAU Karriere og ENGINEERING nu et projekt der skal forsøge at fastholde flere internationale STEM-studerende i dansk beskæftigelse, efter de har endt deres uddannelse. Projektet, ’Supporting Engineers’ Employability through Mentoring’ (SEEM), har en mentor-mentee ordning mellem internationale studerende og danske virksomheder som sit omdrejningspunkt, og igangsættes allerede i 2022. Planen er at projektet skal løbe fra 2022 til 2026.

Nu skal du kun kende én hjemmeside:

studerende.aau.dk

På AAU skal det være nemt for dig at finde relevant information ift. dit studieliv. Derfor har vi nu lavet en hjemmeside, som har samlet mange af de informationer, som du før har skulle lede efter flere steder.

Hvor du før skulle hente information om fredagsbarer på én hjemmeside, information om studie- og trivselsvejledning på en anden hjemmeside og information om SU-regler et helt tredje sted, kan du nu finde det hele samlet på én hjemmeside. Den nye side hedder studerende.aau.dk. snarere skader end gavner?

Relevante nyheder og arrangementer er samlet ét sted På hjemmesidens forside finder du bl.a. en samlet oversigt over alle nyheder og arrangementer på AAU. Her kan du altså holde dig opdateret på de mange sociale og faglige arrangementer, der kan være med til at gøre dit studieliv endnu mere spændende.

Du kan vælge, om du vil se alle nyheder og arrangementer, eller om du kun vil se dem, der vedrører det campus, du går på.

1. Studieliv og trivsel:

Her kan du bl.a. finde information om fritidsaktiviteter, fredagsbar er, studenterorganisationer, studi eteknikker og hvordan du kan få indflydelse på dit studiemiljø.

3. Regler:

Her kan du bl.a. finde information om orlov, studieophør, eksamen snyd, dispensationer og klageve jledning.

5. Valg undervejs og job:

Her kan du bl.a. finde information om job- og praktikansøgning, ud landsophold samt valg af fx kandi dat, sidefag og tilvalgsfag.

2. Praktiske informationer:

Her kan du bl.a. finde informa tion om IT-værktøjer, studiekort, kantinen, kort over campus og studiearbejdspladser.

4. Vejledning:

Her kan du bl.a. finde information om muligheder for studie- og trivselsvejledning, karrierevejled ning, SU-vejledning og vejledning om udenlandsophold.

Find den nye hjemmeside her: www.studerende.aau.dk

Rigtig god fornøjelse med siden!

Nye dating-apps Nye dating-apps

- hvad kan de?

Er du også skide træt af Tinder? Af de samme dårlige åbninger og intetsigende samtaler? Hvis svaret er ja, så følg med her! Vi har nemlig prøvet to nye dating apps, som prøver at ændre dating-scenen - om du søger kærligheden eller bare et engangsknald, så er det apps der vil kunne hjælpe med det!

TEKST Sofie Zacharias Christensen

Feeld Smitten

Feeld er en af de nyeste datings-apps på markedet, med et nyt twist på den klassiske dating scene. Feeld ønsker at skabe en mere sex positiv og åben platform, hvor brugerne kan tale om deres seksuelle præferencer med en kommende partner. Men hvordan fungerer det så? Jo, når man opretter sin profil på appen bliver man spurgt ind til sine seksuelle præferencer, hvad man tænder på, hvad man ønsker af en partner i sengen og hvad man præcis leder efter på appen. Hvad end man ønsker et dominant one-night stand eller om man heller vil have en kinky kæreste, så bringer Feeld disse ønsker op til overfladen. De seksuelle præferencer kommer til at stå på ens profil, så man kan se hvad hver person ønsker i sengen. Et andet sted hvor Feeld adskiller sig fra de andre datings apps er i deres syn på forhold. På denne app kan du nemlig linke din profil med en partner eller en gruppe, så hvis man ønsker at få en tredje -, fjerde - eller femte person ind i ens forhold, så er der mulighed for at linke sine profiler sammen, så andre bruger har muligheden for ikke kun at se ens egen profil, men også ens partners profil.

Smitten er det perfekte valgt til dem der synes, at det er svært at lære folk at kende online. Smitten lader nemlig brugerne svare på en quiz, så de kan lære de andre brugere at kende. Derudover er pro filerne også mere personlige end på eksempelvis Tinder, hvor man kun har muligheden for at skrive sin biografi. På Smitten bliver du spurgt ind til mange forskellige aspekter, som for eksempel hvad er din yndlingsret? Hvad ville din perfekte date være? Hvad er dine turn-offs?... Og så videre. Dette gør det nemmer for andre at vurdere hvordan man er som person, og det gør det nemmere for én selv at vurdere andre. Som skrevet tidligere er der også en quiz som man kan tage og prøve at gætte mere om personen, og dette element er en sjov og anderledes måde at lære folk at kende på. Hvis man tager quizzen og matcher med personen, så vil begge kunne se hvor mange rigtige og forkerte hver af jer fik. Dette er en god måde at åbne samtalen på, da det betyder at ingen behøver at finde på en åbningslinje og at samtalen fra start køre mere flydende, fordi man har noget at skrive om, som ikke bare er de samme gamle spørgsmål som man har fået 100 gange før på dating apps.

Tilliden til dansk politik smuldrer,

Det vigtigste et demokrati kan have er tillid, altså opbakning til det politiske system. Såfremt opbakningen til det politiske system forsvinder, står demokratiet overfor en hård prøve i form af populistiske angreb på systemet og forvrængede nuancer, der skader oplysningen til borgerne. Især tre politiske skandaler har været med til at øge mistilliden til politikerne: Minkskandalen, den rigsretsdømte Inger Støjbergs tilbagevending til dansk politik, samt håndteringen af FE-sagen.

De tre skandaler Minkskandalen har været en hård prøve for demokratiet. Ikke nok med at der blev begået lovbrud som følge af den manglende hjem mel, men også de manglende konsekvenser af affæren er for mange et stort tillidsbrud. Spørgsmål som hvorfor blev Barbara Bertels en (departementschefen i Statsministeriet) ikke hjemsendt - altså hende som havde en afgørende rolle ift. til aflivningen af minkene -

vækker mistillid. Det får befolkningen til at stå tilbage med følelsen af, at hvis de gjorde noget forkert på arbejdet, ville de stå over for store konsekvenser, hvorimod politikere og embedsmænd kan slippe. Denne følelse er reel og er med til, at befolkningen mister respekt for -og dermed opbakning til politikerne, fordi der kan stilles spørgsmål til, om magten er blevet cen treret i et eller andet hemmeligt fællesskab i centraladministrationen og regeringen dermed er afkoblet fra de andre folketings valgte politikere. En voksende skepsis til det politiske system skal tages alvorligt, og når først den er brudt ud, så er den svær at tæmme igen med skade for demokratiet som konsekvens.

Vi står også over for en situation, hvor den tidligere rigsretsdømte minister Inger Støjberg brager ind i folketinget med 14 mandater bag sig. Problemet med dette er, at hvis det var en hver anden, der havde fået en sådan hård straf, så var vedkommende ikke kommet tilbage med mulighed for en ministerpost igen. Det er politikerne, der ift. til Grundloven, skal beslutte,

TEKST Katrine Skyum

smuldrer, og det skal tages alvorligt!

om de anser Inger Støjberg for værdig til at sidde i folketinget igen. Når det er politikerne, der skal tage den afgørende beslutning, bliver beslutningen taget på et politisk grundlag og ikke et retsmæssigt princip. Dette svækker danskernes retfærdighedsfølelse, og tiltroen til retssystemet kommer på prøve.

Ydermere er der FE-sagen. Der vides meget lidt om sagens faktuelle forhold, men ikke desto mindre har sagen fået stor bevågenhed, der bl.a. har resulteret i spørgsmålet, om det er regeringen, der har begået karaktermord på Lars Findsen med sigtelsen for landsforræderi. Lars Findsen har været chef for PET, og dermed stået i spidsen for Forsvarets Efterretningstjeneste, der bygger på tillid.

Tilliden daler

En undersøgelse fortaget af Voxmeter for Ritzau viser, at 44,7% af de 1.042 repræsenta tive udvalgte danskere svarer, at deres tillid til politikere, retssystemet og den offentlige administration er blevet mindre de seneste

år. Dette er i høj grad de tre nævnte årsagers fortjeneste. Det er ikke utænkeligt, at det har haft betydning for, at over 47.000 danskere den 1. november valgte at stemme blank i protest modsætningsvis 2019 hvor tallet var 27.781. Dette er problematisk især i en tid, hvor vi står over for store samfundsmæssige problemstill inger f.eks. den stigende inflation, energikrisen og mistrivslen blandt unge. Tilliden til den of fentlige administration spiller en central rolle i krisesituationer! En undersøgelse lavet af det medicinske tidsskrift The Lancet viser, at såfremt alle lande i verden havde samme høje tillidsniveau som vi i Danmark har haft i mange år, ville 40 % færre på verdensplan være blevet smittet af covid. Dette er en god illustration af, hvorfor tillid til det politiske system og offentlige myndigheder er yderst vigtige, for at der kan regeres hurtigere, såfremt der er offentligt opbakning.

Den historiske udvikling og konsekvenser af manglende tillid Mindsket tillid er ikke kun kommet som følge

af de førnævnte episoder. Fra perioden 1994 til 2007 var tilliden helt op på 70 %. Finanskrisen var startskuddet på den dalende tillid, og i 2015 var tilliden helt nede på 50 %. Næsten samme situation står vi over for nu. Dette skal tages alvorligt, for som land har vi et stort behov for, at der er tillid til den offentlige administration samt til politikerne og retssystemet. Alterna tivet er kaos, hvor beslutningerne har man glende mandat bag sig, hvor beslutningerne bliver trukket i langdrag og bliver besværlige at få folk til at følge. Dette skader hele det politiske system og medfører, at vi får sværere ved at løse de problemstillinger, vi som sam fund står overfor. Dette resulterer i, at popu listiske tendenser vokser sig større og angribe den almene sunde fornuft med kortfattet, unuanceret og lette forslag, der gør at befolknin gen bliver spillet op i forskellige fraktioner. Eft er valget har politikerne dermed en stor opgave foran sig - nemlig at øge tilliden - for at sikre, at vi som samfund kan modstå ydre populistiske angreb, der gør samfundet ustabil.

Søgen efter en Magisk MagiskJul Jul

Julen er i høj grad en højtid, der skiller vandene, enten har man et passioneret had til jul og alt det, det indebærer, ellers er man på den anden side af spektret, hvor juletiden næsten ikke kan komme hurtigt nok. Jeg ser selv tilbage på mine juleaftner med et smil på læben og mindes om, hvor magisk en tid det har været - især i barndommen.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Julen medfører generelt en magisk følelse, som bliver tydeliggjort i julekalendere såsom Jesus og Josefine, hvor tidsrejser pludselig er en real itet. Julen er magisk, julen er hyggelig og julen er en tid, hvor man samles med familien og ser tilbage på de stunder, man har haft sammen. Stunder, der aldrig kommer tilbage. Julen er uden tvivl børnenes fest, og selvom man elsker

julen, så bliver det aldrig helt det samme, som dengang man var barn. Jeg tror, hvis jeg skal være lidt lommefilosofisk, at man altid søger den samme idyl og magi, som julen bragte med sig som barn, men det er ikke længere lige så sjovt at klippe julehjerter, lave konfekt og bage pebernødder, som det var engang. Magien er væk, julemanden findes ikke og man kan altså ikke rejse tilbage til Nazarat ligesom i julekalenderne. Men julen er stadig nostalgisk, og jeg tror, at netop nostalgi, er et nøgleord, når det gælder julen.

Ordet nostalgi i sig selv er lige så specielt og komplekst, som den følelse, det medfører. Hvis man kigger på ordets etymologi, så betyder den første del af ordet, notos, ”hjemkomst” og den anden del, agia, betyder ”smerte”, så i or dets grundform, så betyder det egentlig ”smer

tefuld hjemkomst”, og det var da også de associationer, der eksisterede i forbindelse med nostalgi i gamle dage. Hvis man i dag kigger på ordets mening, betyder det en ”sentimental eller vemodig længsel efter en svunden tid” - i hvert fald ifølge Ordnet. Det virker til, at vi har fået et mere rosenrødt syn på følelsen af nostalgi, hvilket også ses i den kommercielle del af juletiden. Nostalgi er blevet en del af den kæm pe industri, der forsøger at sælge følelsen af julenostalgi til voksne, der ikke længere oplev er den samme glæde ved julen. Jeg tror, det er noget, vi alle oplever på et tidspunkt, måske mest i vores teenageår, hvor julen pludselig ikke har samme magi som førhen. Det er en netop en sentimental og vemodig længsel, denne følelse skaber, og jeg kan egentlig godt forstå, at man vil bruge penge på at få den følelse til bage, også selvom det bare er for én aften.

En anden del af den nostalgi, juletiden bringer, er, at man kan spekulere over, hvorvidt det spill er en rolle i forhold til ens generelle holdning til julen. Jeg tror, at man vil se mere positivt på ju len og være mere nostalgisk, hvis man har pos itive associationer med julen fra barndommen af. Men hvis man derimod ikke har haft gode juleoplevelser førhen, har man nok en større tendens til at være imod julen. Det er garanteret

ikke gældende for alle, men det drager nogle paralleler til nostalgiens oprindelige betydning, “smertefuld hjemkomst”, da det at tage hjem til jul, mødes med familien og fejre noget, man ikke nødvendigvis bryder sig om, kan skabe en meget smertefuld hjemkomst. Hvis man hader julen, kan ordets grundessens måske ræssonere mere med en, hvor den nyere betydning af nostalgi giver mere mening for en person, der er længselsfuld efter juleglæden og magien fra barndommen. Jeg synes dog ikke, at der er noget galt med at gøre specifikke ting i juletid en, såsom at se julekalender for at få følelsen af nostalgi og glæde, som forbindes med julen. Jeg har selv været en tur i Rema 1000 for at købe clementiner og pebernødder, hvilket for mig sågar medførte den bittersøde følelse af vemodig længsel efter en svunden tid, samt en smule mere juleglæde end jeg havde forinden. Det fik mig til at tænke tilbage på min egen barndom, hvor julen stadig var magisk og spændende, hvor jeg ville spise pebernødder, til jeg fik ondt i maven, og hvor julemanden var jordens rareste og mest mystiske mand. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det er det værd at bruge 30 kroner på en pose pe bernødder og et net clementiner, hvis det kan bringe alle de følelser frem - er det ikke?

Hvorfor nytårsaften er den bedste aften: Fashion, fyrværkeri og fællesskab

TEKST Sofie Zacharias Christensen

Nu nærmer nytåret sig, og hvis du er lidt ligesom mig, så glæder du dig helt vildt til at holde årets fedeste fest! Efter flere lange måneder med undervisning, projektskrivning og lektier, så er det endelig blevet tid til at springe ind i det nye år sammen med de mennesker der betyder mest for os. Lige meget om man holder nytår sammen med ens familie eller sine venner, så er det dem der er den vigtigste del af at skabe en fantastisk nytårsaften. Ny tårsaften er nemlige ikke ligesom jul - der er ikke et fast program som man skal følge, hvor alle ved lige præcis hvad der sker og hvornår; nej, det handler om at være sammen med de mennesker der betyder mest for én og sammen vente på at fejre at et nyt år er begyndt.

Der er mange ting der gør denne aften til noget helt særligt. Personligt har en af mine yndlings dele altid været tøjet. Der noget særligt ved at se ens venner og familie i deres pæneste out fits, og at se de denne aften har gjort noget ek straordinært ud af dem selv - ligesom du selv har. Det er en af de ting der får denne fest til at skille sig ud fra alle andre og gøre den til noget helt særligt.

En anden personlig favorit ved nytåret er også fyrværkeriet! Selvom det nok også er den farligste dele af nytår. Men selvom vi nok alle sammen godt kan blive enige om, at fulde mennesker og ild nok ikke er den bedste blan ding, så er der altså noget magisk over at stå udenfor kl 12 når vi rammer det nye år. Det at se den mørke nattehimmel blive lyst op af utallige lysende raketter i alle regnbuens farver er et utroligt smukt øjeblik, og nok den del jeg glæder mig allermest til løbet af aftenen. Det handler dog ikke kun om fyrværkeriet, der er også noget fællesskab i denne del af aftenen. For du står ikke bare med de mennesker du el sker allermest og sammen ser op på himlen, men også med alle andre der bor i nærheden, som også er strømmet ud for at se på lysene. Det giver en fantastisk sammenholdsfølelse når man alle, unge som gamle, sammen står og ser op på himlen og tænker over hvad det nye år mon kan bringe. Så når du skal ud eller hjem og fejre det nye år, så huske at nyd det, for selvom der i fremtiden kommer andre nytårsaftener, så vil dette nytår aldrig komme igen og du får aldrig igen chan cen for at fejre, at 2022 endelig er slut, og at vi nu kan se frem mod et nyt spændende år.

Agenda anbefaler: must-see: julefilm

The Holiday (2006)

En personlig favorit. En julefilm af bedste kvalitet – og så med ualmin deligt charmerende karakterer. Dén film jeg altid anbefaler folk, hvis de mangler en hyggelig jule-rom-com, der byder på gode grin og hyggelig stemning. To kvinder, der begge er ved at være godt trætte af deres hverdag i USA og England, bytter hus over julen. Ved første øjekast virker det som en fantastisk uproblematisk ide, men det varer kun til de begge må erkende at når man låner en andens liv for en stund, så siger man også ja til nye bekendtskaber og relationer.

Let It Snow (2019)

Med temaer som venskab og ung kærlighed formår denne Netflix rom-com fra 2019 i højeste grad at sætte gang i følelserne. Filmen følger en gruppe unge der juleaftensdag hver især skal finde hoved og hale i det at være ung, og være i et med sine følelser. Den skildrer det at forelske sig, hvordan det kan være svært at navigere i store beslutninger og ens fremtid samt hvordan livet ikke altid er en dans på roser. En anbefalelsesværdig film der har evnen til at vække noget i de fleste som kan nikke genkendende til dét at skulle navigere i kærlighed, venskaber og fremtiden.

How the Grinch stole Christmas (2000)

Et ord: nostalgi. Jeg er selv opvokset den nu, hvor man er blevet det ældre, følelser. Filmen omhandler Grinchens meget at han vil gøre alt der står i beboerne i Whoville – han går så langt ville. Som filmen skrider frem, bliver selv og beboerne i Whoville ved hjælp forbindelse lærer han meget ikke bare ab, kærlighed samt hvad julen egentlig

Single All the Way (2021)

Endnu en anbefalelsesværdig Netflix rom-com en film fra 2021 der hører til i underkategorien Peter som skal hjem til sin familie for hører han for at han er single – hvilket han netop det, overtaler han sin bedste ven, det næsten altid er tilfældet med ’fake forvente at en mulig ægte romance udspringer selvfølgelig ikke uden lidt drama og forhindringer.

(2000)

opvokset med at se denne hver jul, så at se ældre, sætter gang i nogle helt særlige Grinchens had til julen. Han hader den så hans magt for at ødelægge den for langt som til at ’stjæle’ den fra Who Grinchen mere opmærksom på sig hjælp af den lille Cindy Lou Who. I den bare om sig selv, men også om venskegentlig drejer sig om.

Love Hard (2021)

Love Hard er i nogen grad hvad man ved første øjekast kan kalde en cliché. Den kan nemlig siges at høre til i den gruppe af julefilm, hvor den kvindelige hovedperson rejser flere tusinde kilometer til en fremmed by, hvor hun møder en sød fyr og tilbringer julen med ham. Det der så adskill er den fra andre film i samme gruppe er at hovedpersonen, Natalie, her rejser de mange kilometer for at overraske en som hun har matchet med på en dating app – hun kender altså allerede den søde fyr. Eller, det skal så vise sig at hun faktisk er blevet catfished, og at den søde fyr, som hun troede hun rejste hen for at tilbringe julen med, egentlig ikke findes.

Home Alone (1990) og Home Alone 2: Lost in New York (1992)

rom-com julefilm. Single All the Way er underkategorien ’fake dating’. Den omhandler at tilbringe julen med dem. Hvert år han ikke vil denne gang. For at undgå ven, Nick, til at spille hans kæreste. Som ’fake dating’ fortællinger, er det også at udspringer fra det falske forhold – men forhindringer.

Andre højtider i december:

Hanukkah, Blót og Vintersolhverv

December er lig med jul i mange danskeres forstand, hvad end vi fejrer det på grund af religion, tradition eller bare fordi vi elsker hyggen der følger med denne kristne højtid. Men jul er ikke den eneste højtid der findes i december.

Hanukkah - Jødedommen

I den jødiske tro fejrer man Hanukkah i december. Hanukkah, også kaldet Chanukka eller lysets festival, er en otte dage lang fejring med gaver, mad og konkurrencer.

Hvornår fejrer man Hanukkah?

Hanukkah bliver fejret i den 25 Kislev, hvilket er den 9. måned i den gammeltestamentlige kalender, hvilket ca. svarer til december måned. Fejringen varer 8 dage og 8 nætter og starter i år søndag d.18 december om aftenen og slutter den 26. december om aftenen.

Hvorfor fejrer jøderne Hanukkah?

Omkring år 165 f.v.t. var Israel besat af grækerne, som havde invaderet landet efter Alexander den Stores død. Den græske leder Antiochos Epifanes havde forbudt jøderne at læse og studere fra Toraen og generelt leve en religiøs livsstil.

Grundet denne undertrykkelse valgte Jehudah Makkabi fra Makka bæer-familien at lede et oprør mod grækerne for at befrie hans folk. Da dette lykkedes tog oprørende til templet i Jerusalem og her opdagede de at grækerne havde vanhelliget deres tempel ved at opstille statuer af deres egne guder og herudover ladet ilden i menorah’en (Den Syv Stagede Lysestage) gå ud. Den ild var for jøderne hellig og skulle brande evigt for at symbolisere Guds evige pagt med jøderne. Menorah’en måtte kun tændes med en særlig form for jomfruolivenolie, men jøderne kunne dog kun finde en smule af denne olie og det ville kun være nok til at brænde en enkelt dag. De valgte dog alligevel at tænde Menorah’en med

den smule i de havde fundet og derefter sendte de straks bud efter mere. Dog skete der et mirakel, for selvom der kun var nok olie til at brænde en dag, så brændte Menorah’en i otte dage og otte nætter indtil den nye olie nåede frem til Jerusalem.

Hvordan bliver Hanukkah fejret? Lys

I dag fejres miraklet i templet med Hanukkah. Hanukkah bliver som sagt fejret i 8 dage og 8 nætter, hvilket er for at minde jøderne om miraklet der lod ilden brændte i 8 dage og 8 nætter. For at mindes dette tændes der derfor op i en særlig 9 armet lysestage der kaldes en “Hanukkiah” . Hver dag under fejringen tænder jøderne endnu et lys i lysestagen så der første dag bliver tændt et, anden dag to og så videre. Den niende arm på lysestagen hedder “shamash” eller tjener-lyset, som skal bruges til at holde det lys man bruger til at tænde de andre.

Mad.

Da jomfruolivenolie spiller en central rolle i miraklet, så har det også fået en central rolle i den mad der spises under Hanukkah. Eksempelvis er en populær ret under fejringen “latkes”, som er en kartoffel pandekage der steges i olie, eller “sufganijot”, som er en dybstegt kage med marmelade i midten.

Gaver

Selvom der ikke findes historisk eller religiøs begrundelse, så er jødiske forældre i nyere tid begyndt at give deres børn gaver under Hanukkah. Børnene modtager i løbet af denne højtid en gave om dagen, altså 8 gaver i alt fra deres forældre.

TEKST Sofie Zacharias Christensen

Blót - Asatro

Asatro er på samme tid en meget ny og en meget gammel trosretning, og det er troen på de gamle nordiske guder. Selv om troen på mange måder ligner den gamle mytolo giske trosretning, så har den Asatro der findes i dag dog fået nogle opdateringer, så den passe bedre ind i den mod erne verden. En af de gamle traditioner som Asatroen stadig afholder er Blóten.

Hvorfor fejres Blót?

Blót er ritualer hvor asatroende mødes, hidkalder og hylder guderne. Selvom der ikke er noget bestemt antal eller no gle bestemte tidspunkter hvor de asatroende skal udføre dette ritual, så er det meget almindelig at man foretager det mindst 4 gange om året ved sommersolhverv, vintersol hverv, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. Fordi afhold elsen af Blóten afhænger af jævndøgn og solhverv, så er der ikke en fast dag om året hvor Blóten holdes, men i år afholdes vintersolhvervet den 21. december. Fordi Vintersol hverv er årets korteste dag er sol og lys oftest noget der fejres ved denne Blót. Nogle asatroende ser denne fejring som at den “gamle” sol dør, hvorefter en ny sol bliver født, som skal våge over dem det kommende år. Andre asatro ende ser dog denne Blót som en afslutning på året og takke de guder som de mener har hjulpet dem i løbet af året.

Hvordan fejres Vintersolhverv?

Fejring af Vintersolhvervsblóten er meget forskellig alt efter ens tro, men nogle elementer er dog rimelig universelle. De troende samler sig for det meste i en cirkel rundt om et bål, hvorefter Goden eller Gydjen (den mandlige eller kvindelige forretter) starter ritualet ved at hidkalde guderne fra de fire verdenshjørner. Dette gøres ved at Goden eller Gydjen gør i en cirkel rundt om bålet startende i nord med medsols (i urets retning) indtil han eller hun er tilbage i nord. Dette gør cirklen hellig og må ikke forlades, med undtagelse af børn eller dyr. Herefter fortælleren Goden eller Gydjen hvor de er samlet til Blóten og læser op af den ældre Edda, før et drikkehorn med mjød går på runde startende med Go den eller Gydjen. Når drikkehornet går rundt kan de enkelte deltagere selv vælge om de vil sige noget, hylde en specifik gud/gudinde, læse et digt, synge en relevant sang eller blot hælde noget af indholdet fra hornet på jorden for at takke vætterne for at måtte holde Blóten hvor man er. Runderne stopper først når alle føler de har fået sagt hvad de ville og har fået hyldet de guder de mener burdes hyldes. Til slut går Goden eller Gydjen en rundte medsols til verdenshjørnerne igen og takker guderne/gudinderne for at havde været med til Blóten, når han/hun er tilbage i nord erklæres cirklen for åben og kan nu frit forlades. Der er desuden tradition for at spise et måltid sammen efterfølgende for at styrke sam menholdet, hvor man kan tale om løst og fast. Derudover bliver dem som ser vintersolhverv som solens død og genfødsel for det mest oppe hele natten og våger indtil solen står op før de afslutter Blóten.

Et ægte juleeventyr Jul på U AA

Sneen daler stille fra himlen, tonerne fra kirkens klokker bærers med vinden gennem byen, og gaderne oplyses af lys fra de hvidklædte gadelygter. Det er lillejuleaften, og vi sidder alle samlet om bordet i farmors stue. Traditionen tro skal der fortælles en julehistorie, og i år er det blevet mors tur til at fortælle. Vi sidder alle spændte og kigger på hende. Duften af risengrød og kanel har bredt sig i rummet og omslutter os alle som et lunt tæppe. Mor starter langsomt historien “Det er var en kold jul det år”, hun kigger rundt på os og glider stille ind i fortællingen.

“Jeg var kun 20 år dengang, og det var første gang, jeg boede ude i december måned. Jeg var på første semester på universitetet i Aalborg, og december måned var fyldt med eksamensforberedelse og projektskrivning. Jeg prøvede at gøre december lidt hyggelig, både med kalenderlys og julekalender, og det hjalp en smule. Det føltes alligevel som om, at dagene blev så ensformige - jeg stod op, gik i skole og tog hjem.

Men en dag i slutningen af december skete der noget ud over det sædvanlige. Vejret var stadig koldt, og solen havde meget få timer på himlen. Jeg kom hjem fra forelæsning en eftermiddag og var klar til at brygge en kop kaffe og hoppe under et tæppe. Der foran min dør lå en konvolut, hvor der med sirlig skrift var skrevet mit navn. Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg undrede mig, for posten ville da lægge sådan et

TEKST Kirstine Marie Nielsen

brev i postkassen. Jeg tog det med ind i køkkenet, og det kriblede i mine fingre for at åbne det. I brevet stod der “Mød mig ved den gule trappe på AAU, kl. 20:00 i aften”. Jeg var forvirret, for der stod ingen afsender på, og hvordan var brevet havnet ved min fordør?. “

Et ægte julemirakel

Mor holder en pause i fortællingen, vi tager alle lidt mere risengrød, og de voksne tager endnu en nisseøl. Der er en ro om bordet, som der ikke er til hverdag, det er noget af det, jeg elsker mest ved jul. Jeg kigger på mor og venter på, at hun fortsætter fortællingen, og endelig starter hun igen.

“Efter at have læst brevet igen og igen, gået frem og tilbage i min lille lejlighed, endte jeg med at tage afsted til universitetet. Jeg kæmpede mig gennem både vind og sne, og det bed så meget i mine kinder, at jeg til sidst intet kunne mærke. Endelig stod jeg foran hovedindgangen og kiggede ind - spejdede efter afsenderen af brevet. Jeg husker, hvordan jeg tænkte, at det var mørkt som natten derinde, og jeg var tæt på at vende om. Til sidst gik jeg ind ad døren, og med raske skridt gik jeg mod trappen, hvor der stod, vi skulle mødes. Der for foden af trappen stod en ung fyr, han så dejlig ud. Der var ikke mange mennesker på universitetet, det var jo sent på aftenen. Jeg var der også kun, fordi jeg har fået brevet, så jeg vidste, at det måtte være fra ham. Han så også søgende ud, og der på trappen mødtes vi for første gang. Hans krøllede lyse hår indrammede hans ansigt, og hans øjne strålede som smaragder. Jeg vidste med det samme, at det var ham, jeg skulle mødes med, og jeg mærkede gnisterne mellem os i det sekund, vores øjne mødte hinanden.

Mor smiler hen over bordet til mig, hun griner lidt og siger “Det var jo ikke hvilken som helst mand, det var jeres far. Den dag i dag ved vi stadig ikke, hvem der har sendt brevene, for ingen af os kendte til hinanden før mødet. Vi har skænket det mange tanker siden den gang, og vi har aldrig kunne finde et konkret svar. Jeg tror, at det var et julemirakel, eller måske en nisse”

Min mor blinker til mig, da hun siger det sidste, hun ved, at jeg ikke tror på nisser længere. Men hvis ikke det var dem, hvem ville det så være? Jeg griner op mod hende, hun ved jeg elsker, når hun fortæller. Hvem ved, måske vil der engang komme et brev til mig. Så kan jeg fortælle historien til min datter. Vi griner, snakker og takker afsender af brevet - for uden dem, så ville jeg ikke være her.

Månedens horoskop:

Skytten

(22. november – 21. december)

Vi stiller i denne måned af Agenda skarpt på skytten, som er et passioneret og nysgerrigt ildtegn. Skyttens stærke sider er dens charme, humor og videbegær. Det er næsten umuligt at have en kedelig samtale med en skytte, fordi de ved lidt om alt og er fantastiske til at omgås socialt. Dette kan dog også være en af skyttens svagheder, da deres brede viden sommetider kan opfattes som arrogance. Derudover kan skytten også have svært ved at binde sig og tage en beslutning, da de er eventyrlystne af natur, og helst vil undgå at gå glip af noget.

Nu er det jo den sidste måned i 2022, så det er måske lidt sent at komme med et årshoroskop, men jeg vil nu gøre det alligevel – så kan du jo altid tjekke

op på, hvorvidt det stemmer overens?

For skytten har 2022 været et år der har handlet om selvudtryk, kærlighed og familie. Du er som skytte en naturlig eventyrer, men i år har du haft behov for at lægge det vilde liv lidt på hylden, for i stedet at fokuserer mere på familien og kærlighedslivet.

Derudover har 2022 også budt på selviagttagelse, da din styrende planet, Jupiter, har stået i det mere føl somme tegn, fisken - derfor har det seneste år budt på muligheden for selvudvikling og selvkærlighed.

Det har dog ikke kun været et følelsesmæssigt år for skytten, fordi i oktober og december står Jupiter i tegnet vædderen, hvilket får skyttens mere rebelske side op til overfalden. I denne tid kan du som skytte føle dig ekstra kreativ, optimistisk og entusiastisk, hvilket er en energi du tager med dig ind i 2023, da denne placering fortsætter ind i det nye år.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

4 stk billetter til VIND

hvor mange nissehuer kan du finde i bladet