DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // April 2020
SKAL VI VÆRE VENNER? DE ASOCIALE DANSKERE? ET KONGEHUS I FORANDRING
Kasse ning k n Tæ
Kære studerende på AAU
De studerendes blad på Aalborg Universitet
Redaktionen har knoklet for at levere en lækker apriludgave til jer. Vi planlagde udgaven tilbage i februar, arbejdede gennem måneden og langt ind i marts – en marts vi aldrig vil glemme. Som prikken over i’et udkommer vi 1. april; en dag der plejer at være præget af gak og løjer.
April 2020 16. årgang nr. 3
REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK
Som studerende har vi alle skullet revurdere måden vi studerer på, og os der har arbejde har skullet arbejde på alternative måder, hvis ikke man kunne tage en ufrivillig ”Coronaferie”. Hvad har det lært os? For de fleste, har det ikke lært os andet end afsavn af de mennesker, vi normalt omgås. Når verden bliver normal igen, vil vi glemme den ekstremitet som pandemien 2020 egentligt er. Vi vil kæmpe for at indhente det forsømte; både arbejde og socialliv. Vi vil tilbage til den vante hverdag. En hverdag, hvor den største frygt nok er for den næste eksamen.
LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN TEKST // BERTIN ARPAC FREDERIK VRIST HANSEN FREDERIKKE SOFIE TAST HEIDI GRAM WALLIN KATHRINE DETHLEFSEN LUCCA PEDERSEN MAJKEN RAVNKILDE STINE FUNDER POULSEN SØREN MALTHE
Som mennesker vil vi gerne blive i det velkendte, hvor vi ved, hvad der er op og ned, og hvor vores begrebsverden indbefatter ting som er komplekse, og som vi alligevel ikke har brug for i praksis. Det var tanken bag det her nummer. At åbne op for vores common sense-kassetænkning, i en tanke om at vi alle kan få noget godt ud af, at tænke en smule ud af kassen i vores daglige tilgang til det sociale liv. Pandemien river i sin natur op i vores kassetænkning, fordi den netop er så uforudsigelig og så tilfældig, som den er. Den understreger tilfældighederne, og nødvendigheden af at tænke uden for kassen. Derfor håber vi her fra redaktionen, at I så småt vil gå tilbage til hverdagen med en nyfunden påskønnelse af de mennesker, I har i jeres hverdag, og dem der har åbnet for de muligheder, vi har i dag.
KORREKTUR // KATRINE DETHLEFSEN STINE FUNDER POULSEN
Pas på jer selv og hinanden, og giv plads til de mennesker og de begivenheder, som ikke nødvendigvis passer helt ind i jeres naturlige ”kasse”.
DIVERSE// @AAUMEMES_
Rigtig god læselyst ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
Med venlig hilsen
TRYK // VESTER KOPI OPLAG // 3000 STK.
Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda
Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau Instagram.com/agendaaau/
REDAKTIONEN DIANNA KORSHØJ
HEIDI GRAM WALLIN
MAJKEN RAVNKILDE
STINE FUNDER POULSEN
KATRINE DETHLEFSEN
SØREN MALTHE
JACOB BLASIUS THOMSEN
MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
FREDERIKKE SOFIE TAST
JEPPE BRÜGGERT
MARTIN INGVERSEN
STINE LEEMANN
FREDERIK VRIST HANSEN
BERTIN ARPAC
LUCCA PEDERSEN
AAUMEMES_
04
K Æ RLIG H E D E LLE R KØ D MA R K E D
08
B E S Æ TT E LS E N O G H VA D S Å ?
10
T ILLYKK E DA ISY
14
D E A S OC IA LE DA N S K E R E ?
14
TINDER: KØDMARKEDET FOR ESKAPISTER? HVAD SKAL VI MED D. 9 APRIL? ET KONGEHUS I FORANDRING KUNSTEN AT SMILE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER
10
AAU 17 18 21 22 24 26
M Ø D RE DA KT IO N E N LUCCA PEDERSEN
S KA L VI VÆ RE VE N N E R ? NÅR VENSKABER GRADBØJES
VIRKE LIG H E D STJ E K NETWORKING
AG E N DA I F RIG E A R HVEM BLIVER JEG SÅ NU?
D E M D E R G Ø R E N FO RS K E L
17
KÅRING AF ÅRETS UNDERVISER
VID ST E D U? 3 HURTIGE FRA AAU INSIDE
UNDERHOLDNING AG E N DA A N B E FA L E R
28-31
APRIL ‘20
MÅNEDENS AGENDA
Samfund
SÆT POPKORNENE I MICROOVNEN!
B O OM E R H UM OR OKI DOKI BOOMER
JODEL NÅR STEMNINGEN BLIVER ANONYM
SJ OVE RE N NÅR DU VIL TAGES USERIØST
27
Kærlighed elle
Tinder: Kødmarke Tinder er, efter alt at dømme, blevet et folkeeje; noget vi alle har og bruger ihærdigt, men ikke snakker om. En lukket klub for de tilmeldte, som sætter rammerne for den moderne, digitale datingkultur. TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST
Der er fordomme nok omkring Tinder og ikke mindst det “kødmarked” (Spørgeundersøgelse på Instagram), som benytter sig af datingappen. Spørgsmålet er, om denne generelle fordomsdiskurs påvirker måden, hvorpå man dater på Tinder? Og med en antagelse om, at man kan finde ægte kærlighed på mediet, hvordan kan man da “nudge” sin profil, så man finder den eneste ene? Spørger man sociologen Ulrich Beck, så lever vi i dag i et risikosamfund. Med begrebet ‘risikosamfund' mener han, at den sociale individualisering har medført en omfattende frihed til at vælge selv. Friheden sætter krav til os selv, og vi kalkulerer i højere grad hvilken risici vi tager eller udfaldet af en handling. Da verden er risikofyldt og dermed farlig, giver dette grobund for en opblomstring af risikofrie platforme, som vi eskaperer ind i. 4
April 2020
// agenda
En hurtig undersøgelse via Instagram, hvor jeg stillede spørgsmålet: “Hvad forbinder du med Tinder?”, bekræfter Bechs teori. På Tinder kan vi trygt iscenesætte os selv, så billeder, sangtitler og biografi-tekst lever op til den polerede person, vi ønsker at være. Skal vi lytte til svarene fra Instagram, kan vi nemlig “skjule [vores] sande identitet gennem opstillede billeder” . Dette giver således afkast på selvtillids-barometret, da man “bliver bekræftet i sit udseende”.
Rygte eller realitet?
Tinder er ikke kun det kødmarked, som det har rygte for at være, mener Mille Vinther, sociologistuderende på Aalborg Universitet. Det har også potentiale i den forstand, at der overraskende nok findes ordentlige mennesker derinde, fortæller Mille: “Ja, det lever op til sit rygte om at være en Netflix n Chill-app, men det lever faktisk også op til, at man godt kan få en date med folk. At der faktisk er ordentlige mennesker derinde” Mille har i sin fritid lavet små eksperimenter på Tinder, hvor hun bl.a. undersøgte om der var en tendens til, at samme type af fyr matchede med hende, og hvordan det påvirkede hendes antal af matches at skrive en profiltekst.
Nysgerrigt spørger jeg, om Tinder er udtryk for, at datingkulturen har mistet sin gnist? At man ikke tør date ansigt-til-ansigt mere, og at man derfor mødes bag en skærm - for at skærme sig selv fra en potentiel afvisning...? “Det er sjovt du siger det, for overvægten af folk, der spurgte, om man ikke skulle tage en kop kaffe, de var ihvertfald 26-27 år plus. Hvor dem, der var under, var mere tilbøjelig til bare at ville knalde. Det er en bred målgruppe; der kan både være den ene slags, men der kan eddermame også være den anden slags! Jeg tror grunden til, at den har fået et rygte, som værende en knalde-app, er, at overvægten helt klart bruger Tinder, som Netflix n Chill eller ‘mangler-nogen-at-sove-med’ -app”. Mille har en kæreste og har ikke tænkt sig at gøre handling ud af dem hun møder på
er kødmarked
edet for eskapister? mediet. Hun mener derfor selv, at hun sidder i en overhåndsposition, da hun hverken mister eller giver noget af sig selv ved at udføre sine små eksperimenter.
kræver en anden tilgang. Tinder er således et produkt af kulturen, konkluderer Mille, fordi det er nemmere og fordi vi ikke behøver at udlægge os selv:
Digital facade
“Det handler rigtig meget om tilgangen til de forskellige mennesker. Hvis du kun søger folk på din egen alder (Generation Z), så skal man bare lige ‘bag om’ den der digitale facade”
Mille mener, at den digitale dating kommer som følge af, at Generation Z er en følsom generation, og derfor ‘gemmer’ sig bag medierne for ikke at blive såret. Generation Z er vokset op i en usikker tid; krigen buldrer i Østen, verden har gennemgået en stærk digitalisering, og vi ser en frembrusende diagnosekultur i Vesten. Alt dette, mener Mille, har påvirket generationen til at gemme deres følelser væk og sætte en facade op for at beskytte deres følelser. Det betyder derfor ikke, at det er umuligt at nå ind til mennesket bag denne generation, men det
Tinder kan dermed anskues som et værktøj eller en platform til at stifte kontakt med andre mennesker, og bryde med den digitale facade. Det kræver dog at turde bevæge sig ud fra den digitale arena og lade sig blive skydeskive for sin egen profilering af sig selv.
Forbrug-smid-væk kultur
Det at date betyder, at man ser ét menneske flere gange. Det betyder ikke, at man skyder med spredehagl til bootycalls kl. 03:47 en lørdag morgen. At date, og hermed investere tid og tålmodighed i at lære én person at kende, er blevet en sjældenhed i dette risikosamfund, mener Mille: “Jeg tror, at det i dag er nemmere at sige: jeg vil ikke noget, jeg vil bare gerne knalde! Frem for at sige: jeg vil rent faktisk gerne lære et menneske at kende. Det tror jeg har noget med facade og følsomhed at gøre”.
Vi lever i en kultur, hvor mulighederne er utallige, og hvis du har et flot fjæs, eller er god til sjove icebreakers, så står potentielle partnere i kø på Tinder for at date dig. Det kunne jo ikke være bedre! Vi fitnesser og finesser kroppen til ukendelighed, og giver den hele armen med charmen i Sunny Beach - alligevel er antallet af enlige i Danmark rekordhøjt, og vi bliver til stadighed mere ensomme. Så måske er det, at have mange matches ikke ensbetydende med større chancer for at møde den eneste ene? “Jeg tror, at faren ved Tinder, det er, at det virker som om, at du kan vælge og vrage. Og hvis du har en bagtanke om, at du vil noget mere seriøst, så clasher den der ‘jeg kan vælge og vrage’-mentalitet” fortæller Mille. Vi er komplekse mennesker, som bliver betaget af andre mennesker med substans. Måske er det at kategorisere og bedømme andre ud fra en Tinderprofil, at negligere og kompleksitetsreducere mennesket til at være point i et spil? Tinder emmer med fristelser lige om hjørnet og ligner nærmest et tidsfordrivende spil, som hypnotiserer brugerne til konstant at jagte det næste match. Og med et swipe og et *pling* opnår du den selvbekræftelse og status, som en partner ellers ville have givet dig.
April 2020
// agenda
5
Men det er ikke ensbetydende med, at Tinder ikke har potentiale; du skal ikke leve i ensomhed, blot fordi din generation har evakueret sig ind bag skærmen. - Mille Vinther har råd for det! 1. Hvis du er tålmodig nok, så kan du godt finde kærligheden på Tinder 2. Hvis du vil møde en person, som du gerne vil lidt mere end at knalde eller drikke kaffe med, så gå til dine venners venner for der har i altid et udgangspunkt at snakke om! 3. Hvis du vil møde nye mennesker, så kræver det også at du er modig og tør åbne munden! Og det kræver at være modig nok, til at henvende dig til personen, om det er mundtligt eller over sociale medier… Det kræver rigtig meget mod at møde en, som ikke lige ligger til højrebenet!
Ret ryggen, fat modet og gå i krig for kærligheden.
Kort om Generation Z • • •
Født mellem midt i 90’erne til slut 00’erne. Højere uddannelse, mere stressede og deprimerede. Mindre risikovillige (mindre druk, stoffer, hurtigere igennem uddannelse, senere børn osv.) Har mange relationer og tilstedeværende kommunikation. De ser ofte sig selv som loyale, omsorgsfulde, ansvarlige, men ser andre ligesindede som spontane, eventyrlystne og nysgerrige.
• •
Læs mere i “Generation Z Goes to College” (2015) af Corey Seemiller og “Digitale indfødte på job” (2015) af Søren Schultz Hansen 6 6
pril 2020 2020 AApril
// agenda
Milles gode råd til Tinder-profilen: Profiléring: • Vælg ét billede af dig selv, gerne et portræt • Det er ikke en gætteleg! Et billede af dig selv, ikke alle dine flotte venner • Ærlige billeder: Det kan være for intimiderende, hvis du er for glad/fester hele tiden Profilteksten: • “Søger kun seriøst” - Kan også skræmmer en del væk (alle de ikke-seriøse typer) • Skriv noget, som er personligt eller stedsrelateret, da det leder op til, at folk kan svare på det - Men ikke en indkøbsliste! • “Jeg er en person på farten” - Betyder, at du ikke er interesseret i det seriøse • “Jeg er fest og farver, og jeg er aldrig kedelig at være sammen med” - Betyder at, du ikke vil noget seriøst, og helt ærligt: ingen kan have det godt hele tiden Daten: • Spørg om kaffe, ikke øl i Gaden. - Det ligger også op til, at I kan sidde tæt og hviske hinanden i ørerne - Ifølge platformen iNudgeYou, skal du sidde på kvindens højre side Husk på: • Man må altid unmatche • Giv følelserne tid
Meld dig ind pĂĽ studerende.dm.dk
April 2020
// agenda
7
Besættelsen og hvad så? Hvad skal vi med den 9. april Den 9. april er et mindesmærke, der må vige plads til fordel for dage med pandekager og valentinskort. For hvad skal vi egentligt bruge den til? TEKST LUCCA PEDERSEN Året 2020 er et år, hvor Danmark kan fejre mange historiske jubilæer. Til juni er det 100 år siden, Danmark blev genforenet med Sønderjylland, og allerede den 16. april fejrer dronningen sin 80års fødselsdag. Men før man overalt i landet kan hejse flagene for dronningen, bliver de (i hvert fald for en stund) sat på halvt den 9. april, når det også er 80 år siden, Danmark blev besat af Tyskland. Hvordan erindrer du den 9. april 1940? Det ligner en dato, der langsomt får mindre og mindre opmærksomhed. Filmindustrien malker ganske vist stadig på historier fra 2. Verdenskrig, men historien sælger også bedre, når den er flot pakket ind. De fleste, der kan huske og berette om krigen, er efterhånden gået bort. Er det så et problem, at de yngre generationer er mindre interesseret i besættelsesårene, eller er det i virkeligheden dem, der bestemmer, hvad der er vigtigt at erindre i dag? I denne måned rammer vi et jubilæumsår, og det er måske på tide med et tilbageblik og en lille refleksion.
Hvad var det nu lige, der skete?
Det så ud til at blive en dejlig forårsmorgen den 9. april 1940 – men de første tyske krigsfly skulle snart flyve under solen og lægge et mørke over Danmark. Klokken var kun lidt over 4, da
8
April 2020
// agenda
de første tyske soldater krydsede den danske grænse i Sønderjylland. Snart faldt også tyske faldskærmstropper over Aalborg Lufthavn, og Danmark var nu reelt inddraget i 2. Verdenskrig. Det politiske spil var startet for både regeringen og kongen, der allerede tidligt om morgenen mødtes med landets militære overhoveder på Amalienborg. Det stod klart, at Tyskland havde stillet den danske udenrigsminister et ultimatum, som Danmark var nødt til at acceptere. Nyheden om Danmarks overgivelse nåede først Sønderjylland omkring klokken 8, hvor 16 danske soldater havde mistet livet, og 23 var såret. Christian 10. erklærede senere på dagen, at Danmark var besat, og forbød ved samme lejlighed enhver form for modstand. Tyskerne kaldte angrebet en ”fredsbesættelse”, hvilket der var flere fordele i for statsminister Stauning og hans nye samlingsregering. Da Danmark godkendte tyskernes ultimatum, sikrede man, at danske myndigheder forblev under dansk suverænitet – men det var ikke uden en pris. De næste tre år samarbejdede den danske regering med Nazi-Tyskland. Der var dog danskere, der tog kampen op mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken. Modstandsbevægelsen opstod allerede tidligt
under krigen som modsvar på kongens og regeringens ordre om at opretholde ”ro og orden.” I 1943 var Adolf Hitler derfor ved at være godt utilfreds med urolighederne i Danmark. Dette skal ses i lyset af, at krigen nu vendte i Europa. Hitler var efterhånden en presset mand, og det vidste den danske modstandsbevægelse. Sabotageforsøgene var stødt stigende, og da De Allierede fik fat på Mussolini i sommeren 1943, spredte optimismen sig i Danmark – befrielsen var på vej. Hitler beordrede da besættelsesmagten i Danmark at fremsætte et nyt ultimatum til den danske regering. Kravene lød blandt andet på forbud mod strejker og at regeringen erklærede undtagelsestilstand. Da tyskerne tilmed krævede dødsstraf for sabotage, stod regeringen af og afviste. I det øjeblik ophørte både samarbejdspolitikken og den danske suverænitet. Halvandet år skulle nu gå under total, tysk kontrol, før De Allierede fik nedkæmpet Tyskland i starten af 1945… og det blev forår, og Danmark frit! Det er for simpelt at tro, at Danmark stod samlet mod tyskerne under 2. Verdenskrig. I mange år efter krigen var det ellers den historie, der blev fortalt, og det var det, man markerede på mærkedagene. I virkeligheden var Modstandsbevægelsens største kritikpunkt fra 1940-1943 den politik, den danske regering førte. I dag er den almene forståelse, at der var store uenigheder mellem Modstandsbevægelsen og samlingsregeringen.
Hvorfor samarbejdede den danske regering så med tyskerne? Fordi politikerne ville bevare det danske demokrati. Man kan sige, at der var tale om to forskellige strategier for at sikre en dansk fremtid. Det er dog vanskeligt at afgøre, om Danmark var blevet accepteret af De Allierede efter krigen, hvis der ikke havde været en modstandsbevægelse.
Er du mest til J-dag eller Grundlovsdag?
I dag findes der en særlig dag for næsten alt. De sociale medier minder os nærmest dagligt om mere eller mindre officielle mærkedage som: International krammedag, Økodag, Pandekagedag, Hundens dag og J-dag. Listen føles uendelig og drukner næsten de historiske mindedage. Umiddelbart er det da
også sjovere at modtage valentinskort, spise pandekager og drikke juleøl, end det er at mindes historiens mørkeste tider. Hvad skal vi så med historiske mærkedage som den 9. april? Vi skal naturligvis minde dem, der mistede livet under besættelsen, men kan vi også lære noget af det? Måske er det meget godt at reflektere lidt over sin historie. Noget står som heroiske handlinger og beslutninger, det kan vi tage med os som erfaringer. Men det er menneskeligt at fejle, og der er ligeledes begået mange fejl i fortiden. Kan vi så lære af disse fejl, hvis vi glemmer dem? Det er spørgsmålet. Hvis vi en gang imellem reflekterer lidt over fortiden – uden at dvæle i den – kan vi måske også lære noget af den.
Historiske mærkedage Besættelsen: 9. april Befrielsen: 5. maj Grundlovsdag: 5. juni Valdemarsdag: 15. juni FN-dag: 24. oktober Våbenstilstandsdagen: 11. november
... og mange flere!
KOM OG START DIN VIRKSOMHED SAMMEN MED OS! Her udvikles og skabes iværksætter-succeser!
Fredrik Bajers Vej 300 • 9220 Aalborg Ø www.growaaleast.dk
April 2020
// agenda
9
Tillykke Daisy Et kongehus i fora Dronningen fylder 80. I hendes levetid er meget ændret i samfundet, og ligeledes i kongehuset. Men hvilken betydning har kongehuset egentligt den dag i dag? April 1940 var på mange måder en begivenhedsrig måned - godt på ondt. Knap nok havde Kong Christian 10. kapituleret Danmark til den tyske besættelsesmagt, da kongehuset fik et nyt medlem, og sorgen for en stund blev erstattet af glæde. Kronprinsparret havde født en pige, en pige som med tiden skulle være med til at skrive Danmarkshistorie. Som den ældste af kronprinsparrets tre børn, alle døtre, endte den lille pige i 1972 med at blive Danmarks første og hidtil eneste kvindelige Monark i nyere tid. En begivenhed som for alvor var medvirkende til at signalere en ny og mere moderne tid for kongehuset. Den lille pige blev døbt Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, men i daglig tale er hun Dronning Margrethe 2. af Danmark, eller blandt venner, Daisy. 80 år er gået siden da, og megen tid har passeret siden tyskerne først krydsede Kruså og
10
April 2020
// agenda
Margrethe kom til til verden. Tyskerne har forlængst trukket sig tilbage, den lille pige er blevet en ældre kvinde og samfundet ser sig meget anderledes ud end dengang. Ikke bare Danmark, men hele verden har i mellemtiden været igennem nogle kolossale forandringer, og som alt andet har heller ikke kongehuset kunne undgå at blive ramt af forandringerne. Men hvad har det betyder for kongehuset i dag?
Fra konservativt til moderne kongehus
Da Daisy kom til verden, var kongehuset i en svær brydningstid. Enevælden var for længst afskaffet, og ligeså var det parlamentariske systemskifte fra før 1901, hvor det var op til kongen at vælge og vælte en regering. Kongen gik fra at have stor magt og indflydelse, til pludseligt at have en mere symbolsk status i forhold til både samfund og politik. Kongehuset havde
TEKST FREDERIK VRIST HANSEN
indtil da gjort meget ud af at distancere sig den øvrige befolkning. Særprivilegier som apanage, retslig immunitet, og særlige forventninger til opførsel og omgangskreds betød at kongefamilien var omgærdet af en vis mystik, der gav dem et helt særlig og næsten guddommelig status blandt befolkningen. Hvor den gammel-konservative Kong Christian 10. havde været noget reserveret og imod enhver form for forandring, ændrede meget sig da hans søn, Margrethes far, Frederik 9. overtog tronen kort efter krigens slutning. Modsat sin far havde Frederik 9. ingen større interesse i det politiske magtspil eller at distancere sig fra folket. Tværtimod ønskede han at gøre kongehuset mere folkeligt, hvor pressen nu blev inviteret helt ind i de tidligere så private royale gemakker, ligesom kongehuset under ham for alvor begyndte at følge strømningerne i samfundet - ikke mindst i forhold til ligestilling. Forandringer der medførte ændringer i tronfølgeloven som tillod Margrethe at overtage hendes fars rolle, og som for alvor var med til at symbolisere at også kongehuset gik mere moderne tider i møde.
andring Kulturarv eller reklamesøjle?
I dag nyder kongehuset stadig en stor opbakning blandt befolkningen, og i en undersøgelse foretaget af Voxmeter i foråret 2018, viser at mere end tre fjerdedele fortsat støtter op om et fortsat monarki. Tonen i debatten fra især den yderste venstrefløj, er dog blevet noget mere hård og kontant. Kongehusets tidligere status som en nærmest guddommelig og autoritær institution gjorde, at den ikke tålte kritik. De som var skeptisk og kritisk i forhold til monarkiet, holdt det gerne for sig selv, da kritikere af kongehuset let lod sig stemple som landsforrædere. Helt sådan forholder det sig dog ikke i dag, og den generelle tone i debatten har åbnet op for at diskutere kongehusets rolle. Således har både den royale apanage, de kongeliges opførsel samt ikke mindst deres generelle engagement i jobbet som royale været hyppigt vendt i pressen de senere år. i 2004 gik Ekstra Bladet endda så langt som til at kåre Prins Joachim til årets nytårstorsk - en ydmygelse og et karikatur af et af kongehusets mest fremtrædende medlemmer som havde været et komplet utænkelig scenarie i 1940´ernes Danmark. Kritik som har været medvirkende til at dele vandene når snakken går på kongehuset. For er det nødvendigt med et monarki i det 21. århundrede, og hvad får vi egentligt i retur for de mange skattepenge der bruges på kongehuset? Hvad er
April 2020
// agenda
11
sandheden om kongehusets rolle i dag? Er de en højt beskattet kulturarv - et vigtig samfundsmæssigt (og politisk?) organ - eller måske en investering i- og reklamesøjle for smør, bacon, dansk design og kultur, hvilket fortalere for kongehuset ytrer? Eller er sandheden snarere som modstanderne taler for, at kongehuset er en samling realitystjerner; en apanage-hungrende, elitær, oldnordisk, nationalkulturel, fædrelands kærlighedsfortælling - eller bare et kommercielt foretagende med henblik på at sælge kongehusets merchandise, løbeture og lokke kinesere til Danmark på ferie? Nogen endegyldig sandhed på hvad kongehusets rolle er findes dog ikke. Og på trods af talrige argumenter både for og imod, samt spekulationer og forsøg på at værdisætte kongehusets i forbindelse med indtægter opnået gennem turisme og dansk eksport, har det aldrig været muligt at sætte konkrete tal på værdien af deres arbejde. Det bliver altså ved gætterierne og de subjektive holdninger. Ligeledes forholder det sig, når man skal afgøre om dronningen er national kulturarv til minde om den danske historie, eller blot en mere finkulturel alternativ til Linse Kessler, når ugebladene mangler indhold.
Et brud med de royale normer
Der er plads til både fejring og forundring i fotoudstillingen ”længe leve” hos PixelArt, hvor dronningens virke bliver genfortalt gennem fotokunst. 12
April 2020
// agenda
På trods af, at kongehusets medlemmer stadigt adskiller sig fra den øvrige befolkning i kraft af flere særprivilegier de nyder godt af, er de blevet nemmere at identificere sig med for den almindelige borger. Godtnok er der stadig klare forventninger til hvordan kongehusets medlemmer opfører sig, og hvad der er god og dårlig skik for de royale. Der forventes stadigt, at de fremtrædende medlemmer blandt andet hjælper til med at styrke Danmarks diplomatiske forhold, at de forholder sig politisk neutrale og at de så vidt muligt skal holde sig fra skandaler. Ikke altid lykkedes det dog lige godt, og det det royale glansbillede som engang eksisterede, af kongefamilien som værende fejlfri og guddommelige eksisterer ikke længere. Ingen går længere med en utopisk forestilling af
livet som royal, som værende en dans på røde roser med bal på slottet hver weekend og hvor store gribende ubrydelige kærlighedshistorier finder sted. Ligesom resten af befolkningen må også de, kæmpe med skandaler, skilsmisser og interne stridigheder, samtidigt med at mange af de gamle royale normer er brudt som tidligere har adskilt de royale fra gængse borgere. Kongehusets medlemmer er ikke længere statister med faste replikker i et stort skuespil til ære for omverden. De royale er i langt højere grad frie til at jagte deres egne drømme end tidligere, og det uanset om de ønsker at være model, sanger, eller i det hele taget ønsker at forblive royal. Hvad ægteskaber angår er der ligeledes sket store forandringer. Ikke nok med at skilsmisser også er blevet almindelige for de royale overalt i Europa, så er der også langt større frihed til at vælge, hvem du ønsker at bruge resten af dit liv med. Tidligere var der tårnhøje krav til de royales udkårne, som helst gerne selv skulle have blåt blod i årene. Regenten skal stadig i princippet som loven foreskriver det, give sin accept til ægteskabelige involverende en af de fremtrædende medlemmer af kongehuset, men det har ikke afholdt hverken jurister,
skuespillere eller som i Sverige, en realitystjerne med fortid i Paradise Hotel i at ende som prinsesse. De gamle konservative ideer om hvad et kongehus indebærer er blevet udfordret, og hvem ved hvor udviklingen vil blive fremover..
Afstemning
Tillykke deres Majestæt
Da Dronningen kom til verden, blev hun af sin far beskrevet som lyset i mørket og som håbet i en håbløs tid. Siden da er meget sket, særligt gennem de seneste 48 år, hvor hun har siddet på tronen. Hun sat sit tydelige spor på, ikke bare kongehuset, men på hele samfundet, hvilket har gjort hende fortjent til en plads i historiebøgerne. Traditionsbundet, som kongehuset nok altid vil være, har Dronningen tonet frem på fjernsynet, balkonen på Amalienborg slotsplads og rundt omkring i de danske land samt ikke mindst Grønland og Færøerne, som et symbol på de danske glæder og sejre, ofte ledsaget af familien. Som danskerne har fulgt hende i medgang, har de ligeledes fulgt hende i modgang. Da kritikken haglede ned over dronningen for at agere politisk i en nytårstale, da Prinsgemalen blev syg og døde eller når prinserne endnu engang skulle tales til rette. Det er dog de gode stunder vi husker dig for, for lyset i mørket. Vi takker dig for din indsats. Stor tillykke med de 80 år.
Gud bevare Hendes Majestæt Dronning Margrethe. April 2020
// agenda
13
DeKunsen asociale dans at smile pĂĽ tvĂŚrs a 14
April 2020
// agenda
Med tunnel- eller udsyn?
Der er et yndigt land - og vi er en yndig kultur. Som nationalsangens indledende citat af den romerske digter Horats fortæller: “Denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle”. Og i netop vores lille, privilegerede krog af verden er der også meget at smile af - og til. Men hvordan står det egentlig til på den sociale front i det ganske, danske land? Er vi i en art eskapistisk tilstand så forgabte i en verden af sociale medier og egen næsetip, at vi nøjes med at smile af - og ikke til? Vi er et yndigt land, men hvordan står det til i mellem os? Og hvordan står det til, hvis vi anlægger et internationalt perspektiv på den brede danske kultur?
Expat Insider 2019
Med en roden rundt i bunden af undersøgelsen Expat Insider 2019, bør vi med rette stille os spørgsmålet: Er vi en flok lukkede og asociale navlepillere, når verden kommer til dette yndige land? Har vi snuden lidt for meget inde i de sociale medier - og hvordan påvirker det vores sociale relationer?
InterNations udgav i 2019 for sjette gange undersøgelsen Expat Insider, der med expat-perspektiv tager temperaturen på livet i 64 destinationer. Så hvordan oplever såkaldte expats - det vil sige personer, der rejser til andre lande for eksempelvis at arbejde - Danmark? Det er ikke ligefrem opløftende læsning for Danmark. Eksempelvis finder 70 procent af de adspurgte expats, at det er svært at få lokale venner, hvor det på globalt plan lyder på 39 procent. Og vel næsten mere skæmmende er det, at vi indtager en 63. plads ud af 64 destinationer, når det gælder attituden mod udlændinge. Ser man på udviklingen over de sidste seks år, hvor InterNations har udgivet undersøgelsen, maner det ikke ligefrem til besindelse. Hvor vi i 2018 indtog en overordnet 35. plads faldt vi i 2019 til en 48. plads. Så hvad fortæller disse tal? Skal vi erkende, at vi nok bare er en egocentreret min-egen-navle-er-den-fedeste-at-pille-i-kultur båret på vej af sociale medier og selfie-orienteret kameraindstillinger?
Asocial, siger du?
Adjektivet asocial - eller usocial - beskrives i den danske ordbog som at være “uinteresseret i eller uden evne til at engagere sig i andres selskab”. Som antonym hertil beskriver ordbogen social som “kontakt, samvær og samspil med andre mennesker” og ved at være “interesseret i samvær med andre”. Og med den begrebsafklaring i bagagen: Hvordan står det så til her i denne krog af verden?
skere? af landegrænser
Sociale i egen andedam?
Lad os forsøge at tage temperaturen på det sociale klima i det ganske danske land. En undersøgelse af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viste i 2018, at danske børn og unges samvær i dag i markant højere grad er virtuelt end fysisk sammenlignet med tidligere. Her fandt undersøgelsen en markant stigning i 11-19-årige, der kun har virtuelt kontakt med venner, samt et markant fald for 11-19-årige, der kun har fysisk kontakt med venner. Hvor der ses ændring i samværsformen blandt børn og unge, antyder rapporten ikke, at ændringen i samværsformen nødvendigvis har betydning for kvaliteten af relationerne til deres jævnaldrende. Så langt så godt. Børn og unge er - surprise! - i højere grad sammen virtuelt, men ikke nødvendigvis på bekostning af kvaliteten af samværet til andre jævnaldrende. Men er der grund til bekymring hvad angår de sociale medier?
TEKST SØREN MALTHE
April 2020
// agenda
15
Forbandede SoMe - en evergreen!
Forsker i sociale medier og digital kultur Lisbeth Klastrup giver sit bud herpå. Hun nævner i ITU’s “Hej Forsker”-serie, at uagtet om det sociale liv foregår på internettet eller i den fysiske virkelighed, så er vi en del af samme virkelighed. Det må altså forstås, at brugen af sociale medier som Instagram og Snapchat ikke de facto skaber en asocial kultur, men i højere grad flytter kulturen. Klastrup beskriver endvidere, at vi med internettets sociale medier i højere grad end førhen mødes i den fysiske virkelighed med det udgangspunkt, at vi allerede er opdaterede på hinandens liv gennem disse medier. Herudover beskriver forskeren, hvordan internettet muliggør at indgå i interessebaserede fællesskaber og støttefællesskaber - hvilket måske i særdeleshed er relevant for denne lille krog af verden, vi kalder Danmark.
Den danske sang er en… Verdensborger?
Udgangspunktet for sociale relationer i den fysiske virkelighed har altså ændret sig. Kan det medvirke til at forklare vores bundplacering i Expat Insider 2019-undersøgelsen? Når 70 procent af respondenterne i Expat Insiders 2019-undersøgelsen svarede, at de finder det svært at få lokale venner i Danmark, er det altså relevant at se det fysiske samvær i relation til sociale relationer på sociale medier. VIVE-undersøgelsen viste, at de danske unge i højere grad praktiserer socialt samvær på virtuelle platforme end tidligere, og i relation til at vores fysiske samvær tager udgangs-
Læs også:
16
April 2020
// agenda
punkt i vores virtuelle tilstedeværelse, kan forklaringen måske findes her. Danske børn og unge indtog nemlig i 2016 en sidsteplads i forhold til den tid, de fysisk tilbringer med hinanden. Det viste en rapport fra WHO, der sammenlignede unges adfærd i 44 europæiske lande.
Temperaturen på det sociale Danmark
Hvordan står det så til her i landet hvad angår vores sociale adfærd? Er vi lige så asociale, som resultaterne fra Expat Insider 2019-undersøgelsen antyder? Vores - i hvert fald for de unges vedkommende - sociale samvær har i hvert fald ændret karakter. Og netop her bærer de sociale medier en del af skylden. De sociale relationer udspiller sig i højere grad på sociale medier, men det er ikke på bekostning af det sociale samvær i den fysiske virkelighed. Tværtimod, kan det vel indskydes, men udgangspunktet har ændret sig. Med disse refleksioner kan der argumenteres for, at resultaterne fra Expat Insider 2019-undersøgelsen ikke skal forklares ved en særegen og asocial, dansk kultur. Det handler i højere grad om et medieforbrug, der adskiller sig fra andre lande. Et medieforbrug, hvor de sociale relationer eksisterer og påvirker det sociale samvær i den fysiske virkelighed. Så for at tage temperaturen på det sociale Danmark: Er vi et asocialt mekka i verden? Nej - for i denne krog af verden smiler vi til hinanden. Og måske vigtigst: Vi smiler til verden.
24 år
Studie:
Historie, 6.semester
Hjemstavn:
Veggerby, Nordjylland
Personlighed:
Historiekriger, smilende og passioneret
Drømmeartikel:
Verdenshistoriens største tænkere, hvor de, ud fra deres videnskabelige perspektiv, skal forholde sig til civilisationens opstandelse.
AJKS giver dig GRATIS a-kasse Er d
Få et gratis forspring ved at melde dig ind i medie- og kommunikationsbranchens a-kasse på www.ajks.dk
e i kk
Meld dig ind et år før, du er færdiguddannet - så får du dagpenge fra dag ét.
Som studerende har du adgang til alle AJKS’ tilbud: – Invitationer til netværksarrangementer – Mulighed for at deltage i faglige gå-hjem-møder – Nyhedsbrev med karrierefremmende artikler – Workshops om at lave ansøgninger, CV’er og bruge LinkedIn – Adgang til lukket LinkedIngruppe – blandt andet med studenterstillingsopslag Og meget mere…
et
A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) er Danmarks stærkeste a-kasse for medie- og kommunikationsbranchen samt for sproguddannede. Vi er specialister i dit fag og arbejdsmarked, og vi giver dig økonomisk tryghed samt relevant og målrettet karrierevejledning, hvis du bliver ledig.
0kr
en
ok
st?
Alder:
dk om
SKRIBENT
in
MØD REDAKTIONEN Lucca Pedersen
Lucca er et nyt ansigt på Agenda Redaktionen, og debuterer i dette nummer med et spændende perspektiv på Danmarks besættelse. Hun er åben og snaksagelig, og hun har ambitioner for fremtiden! Hun er historiekriger, der er betaget af civilisationens tilblivelse og industrialiseringens indvirken på samme. Hendes drøm har altid været at kombinere historisk faktualitet med den journalistiske fortællings kraft. At oversætte kompleksiteten, i en historisk begivenhed, til den brede, almene befolkning. Hun interesserer sig for tilblivelsen af videnskab, og særligt, hvordan særlige begivenheder eller omstændigheder skildres gennem det enkelte individ; hun nævner Andreas Mogensen og Daniel Rye som eksempler herpå. Vi glæder os til at blive inspireret af hendes faglige- og sociale kompetencer, så byd hende stort velkommen, og læs med og se, hvor langt hun faktisk kan puste støvet fra historien.
pris
for at være
et si kr
en
facebook.com/AJKS.dk | www.Linkedin.com/company/ajks
April 2020
// agenda
17
Skal vi være Når venskaber gradbøjes Venskaber er ofte forbundet med positive og gensidige relationer, men er der kun én måde at være venner på, eller er det på tide, at vi ser på hvordan “venskab” kan gradbøjes? Venskaber er noget, der har præget vores tilværelse siden det gamle Grækenland, da filosoffen Aristoteles allerede beskæftigede sig med dette dengang. Han mente, at det var gennem venskab, at man lærte at give og modtage. Dette er ikke noget, der er nyt for os i dag. Jeg har spurgt en række forskellige personer om deres tanke vedrørende venskaber. Noget af det, der går igen hos flere af dem er, at et venskab associeres med tryghed, loyalitet og tillid. Én nævner også, at et godt venskab er baseret på fortrolighed og ærlighed. Det betyder dermed også, at vi netop skal kunne føle os trygge og have tillid til de mennesker, vi omgiver os med, samt have en følelse af, at vi kan være ærlige overfor hinanden, uden at det skader selve venskabet.
Venskab?
“Det er ikke for at lyde nihilistisk, men vi er født alene, og vi dør alene; Samtidig føler jeg dog trangen til at påpege, at man ikke behøver at leve alene.” (Ung mand)
Dette bunder især i en forståelse af et venskab som en fascination og refleksion, der netop kan være med til at udvikle os selv, samt det mere grundlæggende - at kunne stole på hinanden. Derudover italesættes også:
18
April 2020
// agenda
Jeg har spurgt disse personer om, hvordan de ville forklare, hvad et venskab er til nogle, der ikke ved, hvad det er, og her er nogle eksempler: “Et venskab er som en platonisk forelskelse. Det er en fascination af forskelligheder, der kan få dig til at reflektere over din egen eksistens. Samtidig er det dog også den tryghed og varme, der kun kan være mellem mennesker, der grundlæggende er ens. En ven er en, du kan stole på, men som samtidig kan tilgive dig, hvis du måtte svigte denne tillid. Det er et menneske, som du kan være sammen med hver dag eller aldrig, og hvor tid til en vis grad ikke er en dimension” (Ung mand)
TEKST KATRINE DETHLEFSEN
“Det er en person man kan gå til, når man har brug for et grin eller en skulder at græde ud ved. Det er der, hvor man føler sig tryg.” (Ung kvinde) Ud fra ovenstående eksempler bliver det tydeligt, at dét, der går igen er, at især tryghed er vigtigt i venskaber, samt dét at kunne stole på hinanden og vide, at den anden er der for én, når man har brug for det. Aristoteles talte om, at der var tre former for venskaber: Venskaber
baseret på egeninteresse, Venskaber for fornøjelsens skyld og Det perfekte venskab.
venner? Venskaber for fornøjelsens skyld
“Det er når man kan grine og græde sammen.” (Ung mor).
Denne form for venskaber er nok den, vi “unge mennesker” er mest bekendte med, da det netop omhandler at have det sjovt i hinandens selskab. Dette er også den nemmest tilgængelige form for venskab, da man kan mødes om en interesse. Som sociale mennesker bevæger vi os nemlig blandt mange forskellige mennesker, og uden at have en form for venskab blandt de mennesker, man omgås med til dagligt, kan hverdagslivet blive særligt udfordrende. Nogle beskriver et venskab således:
Venskaber baseret på egeninteresse
Det er netop også dét næsten alle ville betegne et venskab som - altså det at kunne have det godt sammen. Derfor bliver dette også en vigtig egenskab hos en ven. Her bliver det også muligt at skelne mellem de forskellige kategorier af venner, da disse første to kategorier af venskaber, ikke nødvendigvis er hårdfør nok, til at bistå hvis stemningen en dag bliver præget af alvorlighed eller et reelt problem.
Her vil der være fokus på, at man kun indgår i et venskab for selv at få noget ud af det – eksempelvis social status og anerkendelse. Én af dem, jeg har snakket med angående dét at indgå et venskab italesætter, at vedkommende “passer mere på sig selv” efter at have oplevet svigt, hvilket netop henviser til, at andre har indgået venskaber for deres egen skyld:
Én af de ældre personer, jeg har snakket med, siger:
“Jeg er personligt begyndt at lade vær med at indgå i et venskab, da jeg er blevet svigtet af veninder gang på gang. Jeg synes personligt, at i dagens Danmark tænker mange kun på sig selv, og kan ikke finde ud af at sætte sig i andres sted.” (Ung mor)
Det kan også forstås som, at vi i takt med, at vi bliver ældre faktisk bliver bedre til at have fokus på de venskaber, hvor vi gensidigt får noget ud af det altså om det er anerkendelse eller en følelse af tryghed. Det er ikke nødvendigvis dét, der betyder noget, for selvfølgelig skal vi kun have de mennesker, der gør noget godt for os – vi skal bare være opmærksom på, om det er et venskab præget af gensidighed.
Man kan dermed tale om, at der i vores præstationssamfund er kommet et større fokus på at tænke på sig selv, for at komme fremad i livet eller sin karrierer. Derfor “vælger” man de venner, der kan gavne én eller måske endda give adgang til “de rigtige” mennesker senere hen.
“Som ung havde jeg bekendte og kun få, jeg kunne kalde venner. Jo ældre man bliver, desto færre “rigtige” venner.” (Voksen mand)
April 2020
// agenda
19
Det perfekte venskab
Ifølge Aristoteles, er dette venskab det mest ideelle, da det netop hæver sig over anvendelighed og fornøjelse. Her ønsker man “bare” at have det godt med hinanden samt støtte op om hinanden. Dermed bliver dette venskab også præget af godhed, og kan opfattes som et romantisk forhold. “Et venskab er noget helt specielt, og skal værdsættes højt. Et venskab er en gensidig god relation, hvor man er loyal over for sin ven i gode og dårlige situationer. Et venskab er to personer, som holder af hinanden og ønsker at tilbringe tid sammen, fordi man kan lide at være i den andens selskab.” (Ung mor) Dette citat beskriver meget præcist, hvad det perfekte venskab går ud på. Det handler om en følelse af gensidighed - altså at man støtter hinanden i både de gode og dårlige tider. En anden siger også: “Når jeg går ind i et venskab, forventer jeg intet af personen. Når jeg går ind i et venskab giver jeg rigtig
20
April 2020
// agenda
meget af mig selv, og forventer også at de gør det samme - og på den måde giver jeg dem magten til at skuffe eller såre mig, men alligevel stoler jeg så meget på dem, at jeg giver dem muligheden.” (Ung kvinde) Her overgiver personen sig fuldt ud til det andet menneske. Man giver et andet menneske muligheden og magten til at kunne såre og skuffe en, men derudover har man også så meget tillid til den anden, at man ved, at de ikke vil gøre det med vilje. I forhold til at kunne forstå det perfekte venskab som et romantisk forhold udtales følgende: “Venskaber er ikke som ægtepagten, da der hverken er ceremonier eller traditioner forbundet med indgåelsen af sådan et; Eller rettere er disse ceremonier i så fald så mangfoldige, at det tilnærmelsesvist er en ting, der må defineres på individniveau” (Ung mand) Dermed bliver der ikke på samme måde en ceremoni, hvor man erklærer hinanden for venner, men derimod er det noget der sker på individ-niveau. Det er også sjældent noget man som venner sætter ord på eller siger, at ‘fra i dag er vi to venner’ - det forekommer mere implicit i tilværelsen.
Dårlige venskaber?
Nu har vi snakket rigtig meget om det gode ved venskaber, samt de forskellige typer af venskaber der findes, og jeg tænker, at du sagtens kan forholde sig til dem og måske endda også placere dine egne venner inden for de forskellige “typer”. Men findes der slet ikke nogle dårlige venskaber? Én af dem jeg snakkede med sagde, at: “Dårlige venskaber findes ikke, da det ikke er venner” (Voksen mand). Dette viser netop, at hvis man ser et venskab som en god og positiv relation, hvor man stoler på hinanden og føler sig tryg, så vil sådan noget som et dårligt venskab ikke kunne eksistere, da det per definition ikke vil høre ind under kategorien “venskab”.
Networking
1. Opdater din LinkedIn
Du ved det godt, og det er på listen af ting du skal gøre. Få det gjort. Når netværket spørger ”hvad var det han/ hun hed”, så går de oftest direkte på de sociale medier, for at få genopfrisket hvem du er, FØR de kontakter dig.
2. Arrangementer
Mange forskellige kontorfællesskaber, fagforeninger og virksomheder afholder arrangementer, hvor man har mulighed for at møde forskellige mennesker. Her kan man oftest både blive klogere og møde interessante mennesker.
3. Engagement
Din telefon kan sagtens vente mens du deltager i arrangementer. Brug pausen til at møde nye mennesker, udvide din horisont og dit netværk. Du behøver ikke være fuld af pep, for man kommer rigtigt langt med et smil og en positiv indstilling.
4. Hjælp andre
At hjælpe andre er en af de ting, flest er enige om gør dem glade. Det er dog kun en sidegevinst, for giver man en hånd til en ven som mangler hjælp på kontoret, eller som liiiige står og mangler en fotograf, hvor din gode ven tilfældigvis leger lidt med billeder, bliver du i højere grad også husket når situationen er omvendt.
VIRKELIGHEDSTJEK Kigger du ud af studieboblen? Som studerende, er det nemt at have øjnene fast piercet til eksamenskarakter og studiejob som kan give et attraktivt CV. Derfor overser mange også, at ca. 65% af nye ansættelser ved private virksomheder er resultat af fagligt eller personligt netværk. Udvid dit netværk allerede i dag, men gør det ud af reel interesse i andre mennesker. En personlighed fanger mere end et CV, så tilbyd det spændende og gode menneske du er – også selvom en joke eller to skulle falde til jorden. Potentialet i networking er stort, både når det kommer til venner, dit livs kærlighed eller vejen til drømmejobbet. Mange laver en store fejl først at opsøge netværk, når de er arbejdssøgende. Med lidt ekstra nysgerrighed kan jobbet komme allerede før du mangler det.
5. Ny tilgang
Lad være med at networke blot for at få større jobmuligheder, men gør det for at være nysgerrig på mennesker. Virksomheder har brug for både en til at løfte arbejdsbyrden, men også en ny kollega, så vær den kollega DU ville arbejde sammen med.
Om skribenten
Dianna Korshøj er sociologistuderende og ejer af HASP Virksomhedskommunikation. Her er fokus på kommunikationoptimering via samarbejde og resultater, mellem de mennesker der rent faktisk skal arbejde sammen. 21
April 2020
// agenda
April 2020
// agenda
21
AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet
Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.
Hvem bliver jeg så nu? TEKST HEIDI GRAM WALLIN
Efter tre veloverståede semestre på sociologi synes jeg, at jeg har fået skabt en hel fin ide om, hvem og hvad den studerende del af mig er. Min studieidentitet fylder en stor del af min selvopfattelse, og på trods af, at jeg ellers har en del at se til i mit civile liv, har mit studie været det altoverskyggende; både hvad angår fysisk og mental tilstedeværelse, genstand for energiforbrug og årsag til udfordringer og sejre. Jeg synes, at jeg [nogenlunde] har gennemskuet min måde at leve op til de forventninger og krav, der stilles til os studerende. Jeg er selvfølgelig altid tynget af den der dårlige samvittighed, der siger, at jeg bør gøre mere, men den kan holdes nede, og jeg har fået opbygget mig en selvtillid omkring, hvordan jeg er en god studerende. Jeg ELSKER at være studie-Heidi! Jeg blomstrer og jeg lever, når jeg laver ting, der er studierelaterede, og det har uden tvivl været min primære identitet, siden jeg startede på mit studie.
22
April 2020
// agenda
MEN! Nu ligger der noget nyt og stort og altoverskyggende og lurer omkring hjørnet. Noget der uomtvisteligt kommer til at udfordre studie-Heidi, mit studieliv generelt og mit fokus og mine prioriteringer: Jeg er ved at producere en baby. En baby, der kommer nu, i starten af april, som jeg så skal være mor for… Mor… Så hej til den nye Heidi: mor-Heidi. ”Glæd dig, det er det største i verden” og ”Alt andet i dit liv bliver ligegyldigt”. Sådan bliver mine følelser åbenbart, når jeg bliver mor – siger andre forældre. I bladene, på sociale medier og i mit sociologipensum kan jeg desuden se, at der ligger nogle klare forventninger til, hvordan jeg skal være mor, hvad mit barn skal have, være og lave, og hvordan mine prioriteringer bør være. Et ideal om perfektionisme præger modergerningen, hvilket skaber en kæmpe bunke udfordringer og konflikter i mødrene selv. Men det er ikke kun hos moren selv, der er forventninger til
mor-rollen. Studier viser, at danske kvinder generelt er gode til at behandle hinanden ordentligt og udviser gensidig solidaritet – bortset fra, når det kommer til moderskab. Vi har åbenbart ikke så meget tolerance overfor mødre, der er mor på en anden måde og ud fra nogle andre overbevisninger end vores egne. Du kan selv få syn for sagen, hvis du hopper på Facebook og finder en kommentartråd, der handler om noget med børn. Og mon ikke du også selv har forholdt dig kritisk til andre måder at være forældre på? Jeg ved, at jeg har… Der findes et begreb for fænomenet: Mom-bashing. Det må næsten være det værste, ikke? Moderskabet handler i bund og grund om, hvordan man skaber en ny og gavnlig verdensborger og kan altså betragtes som et bidrag til samfundet og fremtiden, men hvorfor bashes man for sin måde at gøre det på? Jeg har et bud. Okay, det er måske sat lidt på spidsen, men det er et bud: Hvis morgerningen gøres forkert, må det have det resultat, at man skaber en dårlig verdensborger og dermed er man med til at ødelægge samfundet og dermed fremtiden. Eller hvad? Så når jeg om nogle uger begiver mig ud i mit livs vigtigste rolle og gerning, er det altså med stor risiko for fordømmelse fra verden omkring mig. Jeg har alle muligheder for at fucke det her op – ja både i forhold til det barn, jeg snart har det fulde ansvar for, men også i forhold til, om omverdenen vil acceptere og anerkende min måde at være mor og familie på. Det er jeg meget bevidst om - især fordi jeg ikke
tror, at jeg bliver mor som de fleste mødre i vores samtid er. Nu fortalte jeg lige om, hvor meget jeg elsker mit studieliv og hvor meget liv og glæde det giver mig. Det har jeg ikke lyst til at miste og gå på kompromis med. Jeg kommer nok ikke til at tilbringe 60-80 timer om ugen på universitetet, som jeg nogle gange har gjort, men jeg har i sinde at skabe et studieliv, hvor der er plads og rum til at dyrke min store passion for sociologien. Det vil uomtvisteligt have indflydelse på, hvor meget tid og energi jeg lægger derhjemme, og for nogle er den prioritering uacceptabel og anses som et fravalg af mit barn. Det mener jeg ikke, det er. Nu må du ikke tro, at jeg er ligeglad med den baby, der vokser i mig, og det, den betyder for mig liv. Det er 100% et ønskebarn, og jeg glæder mig overordentligt meget til at være mor for netop det lille menneske og til at skabe tryghed og nærvær i vores nye lille familie. Jeg kan alligevel ikke komme udenom det. Det senmoderne samfunds individualisme har sit tag på mig, og jeg har nogle Heidi-behov, som jeg ikke ønsker at negligere. Noget af det værste, jeg kan forestille mig, er et scenarie, hvor jeg føler, at mit barn er en byrde, fordi det begrænser mig i at følge mine drømme og interesser. Det må jeg forebygge, og jeg tænker, at vejen frem,
må være at overveje, hvad der giver mig god energi og power til at være den bedste Heidi. Det er jeg sikker på, også vil komme mit barn til gode. Desuden er jeg ikke af den overbevisning, at mit barn har bedst af at være sammen med sin mor hele tiden. Jo, i starten, hvor der er nogle grundlæggende behov, der skal dækkes, men jeg mener virkelig, at det har stor værdi, at barnet kommet i institution og omgiver sig med andre typer af mennesker, får andre indtryk og lærer at begå sig selvstændigt, på godt og ondt. Så jeg står overfor en kæmpe omvæltning i mit liv, hvor jeg ikke ’kun’ skal forholde mig til, at alt bliver vendt på hovedet og at jeg skal være mor. Jeg har også en intention om at skabe et aktivt engageret studieliv og efterfølgende karriere samtidig med at jeg skaber et kærligt og nærværende familieliv. Men nu må vi se! Måske jeg ændrer holdning, fokus og prioritet. Det vil tiden vise. Jeg er spændt på, hvordan balancen mellem studie-Heidi og mor-Heidi bliver.
April 2020
// agenda
23
Dem der gør en forskel Kåring af årets underviser
Der er så mange, som gør sig umage for at din undervisning bliver bedst mulig, men mange studerende glemmer at stemme. Husker du at værdsætte de undervisere, som gør en forskel i din hverdag og for din indlæring? TEKST MAJKEN RAVNKILDE
Hvis der er noget der kan gøre livet på uni endnu mere trættende og opslidende så er det utroligt kedelige eller dårlige undervisere. Derfor er det virkelig vigtigt at fejre de undervisere som vi alle elsker. Dem der altid er virkelig engagerede i stoffet, gerne svarer på spørgsmål og formår at gøre selv det tørreste stof interessant. Derfor kan vi som studerende hvert år stemme om årets underviser under vores egen fakultet. Når stemmerne er talt op bliver der kåret en underviser fra hver af de 5 fakulteter. De bliver derved indstillet til legater fra Den Obelske Familiefond hvoraf vinderen af de 5 undervisere modtager et legat på 50.000kr samt Den Obelske Familiefonds Undervisningspris for deres arbejde, de resterende modtager også legater på 25.000kr. I 2020 bliver der derudover også uddelt de nationale undervisningspriser hvoraf 2 af priserne på 500.000kr går til undervisere på landets universiteter. Heraf bliver de 200.000kr. anset som hæderspris til underviseren og de resterende 300.000kr. bliver øremærket til understøttelse af undervisningsmiljø. Efter vinderne af de forskellige priser er fundet bliver legaterne overrakt og underviserne fejret til den årlige Undervisningens Dag som i år bliver afholdt d 6 Maj i Aalborg. Så hvis din yndlings underviser er blevet kåret så tag med til Undervisningens Dag og vær med til at fejre dem med manér!
24
April 2020
// agenda
De 10 parametre som underviserne bliver vurderet ud fra til årets underviser:
1. Bidrager
underviseren/vejlederen ekstraordinært til at opnå stort engagement, kritisk refleksion og et højt fagligt niveau hos de studerende?
2. Formidler underviseren/vejlederen vanskeligt stof på en inspirerende måde og giver konstruktiv feedback til de studerende?
3. Spiller underviseren/vejlederen en væsentlig rolle for fornyelse
og kvalitetsudvikling af undervisningen, fx gennem introduktion af nye undervisningsmetoder og ny teknologi eller inddragelse af ny forskningsbaseret viden, til gavn for de studerende?
4. Deler underviseren/vejlederen erfaringer med og inddrager kollegaer og feedback fra de studerende i udvikling af egen undervisning?
5. Understøtter underviseren/vejlederen relevans i undervisningen, fx gennem inddragelse af erfaringer fra praksis og inspiration fra eksterne parter?
6. Bidrager
underviseren/vejlederen via sin forskningsbaserede undervisning og vejledning til, at studerende lærer at anvende videnskabelige teorier og metoder?
7. Er underviseren/vejlederen dybt engageret i sin undervisning og vejledning? Er det en person, der brænder for sit fag og er i stand til at videregive denne entusiasme til de studerende?
8. Stimulerer underviseren/vejlederen de studerendes nysgerrighed og inspirerer de studerende til at yde en ekstraordinær indsats?
9. Evner
underviseren/vejlederen at bringe fagets relevans i spil – f.eks. ved at tilskynde til samarbejde med eksterne parter?
10. Er underviseren en rollemodel? Én de studerende ser op til fagligt/menneskeligt?
AF VER T IN GA PR EOP DI TU
S
VI HJÆLPER DIG I MÅL! 24 timers leveringstid på rapporter (hverdage) Tidsbestilling anbefales Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud Bøger i fuldt omslag (paper back) Rapporter med Wire-O indbindning Rapporter med Bindomatic omslag Plakater og opklæbninger m.m.
Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk
April 2020
// agenda
25
Vidste du?
3 hurtige fra AAU inside
AAU Inside er universitetets newsfeed. I dagligdagen er det alt for nemt at glemme sidens eksistens, og man overser ting, som er værd at bemærke. Derfor har vi har taget fat i 3 nyheder, som vi synes er et kig værd. Trivsel blandt medarbejdere på aau er faldet
Trivselsundersøgelsen for medarbejdere for 2019 viser et lille generelt fald i forhold til 2018. Dette kan du læse mere om artiklen “Et fald i trivslen på AAU” fra vores martsudgave. Senere har flere ansatte på AAU kritiseres denne holdning på siden Inside synspunkt, der er et forum, hvor de ansatte kan skrive indlæg (men som ikke er udtryk for Aalborg Universitets holdninger). De påpeger blandt andet, at de mange institutsammenlægninger, fyringsrunder og besparelser samt den øgede konkurrence har øget usikkerheden og presset for de ansatte. De skriver at ”Hvis ledelsen på AAU vil gøre noget ved problemerne med manglende trivsel og ved at mange oplever stress, er det nødvendigt, at lederne indser, at social kapital og ikke mindst gensidig tillid er vigtig. Når gennemskueligheden er lav, og tilliden, samarbejdet og oplevelsen af retfærdighed har dårlige vilkår, går det ud over arbejdsmiljøet”.
26
April 2020
// agenda
TEKST STINE FUNDER POULSEN
Årets underviser på Humaniora
De studerende på det humanistiske fakultet har kåret Anne Grethe Julius Pedersen som årets underviser. Pedersen underviser i tysk og markedskommunikation og er tilknyttet Studienævn for International Virksomhedskommunikation. Blandt andet hendes engagement og formidlingsevner fremhæves i begrundelserne. En studerende skrev blandt andet at Pedersen ”brænder utroligt meget for sit job og for det tyske sprog. Det er tydeligt, at hun elsker sit job, og hun har altid været en fantastisk underviser og vejleder”. Pedersen er ikke blot en engageret forsker og formidler, men viser også stor interesse i, at de studerende klarer sig godt. En studerende understregede: ”Anne Grethe er altid forberedt med spændende materiale til undervisningen, og man kan som studerende mærke, at hun kun ønsker det bedste for en. Hun motiverer os til at komme til undervisningen, og hun formidler til os på en måde, hvor alle er med og kan få så meget ud af kurset som muligt.”.
Screening af sprog skal neutralisere ansøgningsbias
En ny IT-teknologi skal være med til at øge diversiteten blandt ansøgere til AAUs stillinger. Forskning viser, at sproget i stillingsopslag har en psykologisk effekt på ansøgeren, og at der dermed kan være implicit bias i forhold til køn, etnicitet og alder. Lars Hvilsted Rasmussen, dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet og formand for universitetets ligestillings- og diversitetsudvalg (ULD), siger: ”Med programmet får vi neutraliseret universitetets stillingsopslag, så de henvender sig til alle potentielle ansøgere i stedet for nogle få udvalgte [...] så vi kan finde den mest kvalificerede ansøger uanset køn, alder eller etnicitet”.
Agenda Anbefaler I denne måned vil jeg dele nogle af mine personlige favoritter, så læn jer tilbage og tag med med ind i filmenes verden endnu en gang. Min nabo Totoro IMDB: 8.2 (Netflix)
Kiki - den lille heks IMDB 7.9 (Netflix)
To søstre flytter med deres familie ud på landet. De to søskende opdager hurtigt at den nærliggende skov er beboet af magiske væsner. Kort efter møder de Totoro som giver dem nogle oplevelser for livet.
En ung heks tager et sabbatår og flytter til en by, hvor hun starter en flyvende version af Post Nord og lærer at klare sig selv. Som hun tilbringer mere tid med menneskene viser det sig, at det påvirker hendes kræfter.
Columbus IMDB: 7.2 (Amazon Prime)
Paterson IMDB: 7.4 (Netflix)
Mr. Robot IMDB: 8.5 (Viaplay/HBO)
Love, death and robots IMDB: 8.6 (Netflix)
En mand hvis far ligger i koma på hospitalet, rejser til byen Columbus for at være der i faderens sidste stunder. Sammen med en pige fra byen, oplever de her faderens arkitektur. Der sker ikke meget i denne film, men den er fandeme så flot produceret.
En psykotisk hacker af verdensklasse mod den største bank i USA, som han selvfølgelig arbejder i? Rami Malek der spiller rollen som Elliot, ender med at starte en hel bevægelse og ender med at kæmpe mod mere end blot direktøren af banken, men også andre globale kræfter. Det er en fantastisk serie som er godt instrueret og super flot filmet.
The Grand Budapest Hotel IMDB: 8.1 (Blockbuster)
En helt absurd komisk historie om hotelbestyreren Gustave på det kendte Grand Budapest Hotel, der sammen med hans forvirrede lobby dreng, Zero, begiver sig ud på et eventyr, da en nær ven af Gustave og en årelang kunde, pludseligt dør. Eller var det mord?
I Paterson følger man en buschaufførs simple liv, der stort set kun består af hans poesi, arbejde og parforhold. Adam Driver leverer en fantastisk præstation og det er her jeg fik øjnene op for hvor fremragende en skuespiller han er.
Ghibli Mania Minimalistisk
Elsker du black mirror? Så er det her dit nye fix. Denne serie er animeret, hvilket giver mulighed for mere realistiske historier. Det er så flot at du ikke vil blive generet overhovedet, hvis du normalt ikke er til den slags. Vær god mod dig selv og sørg for ikke at benge det hele på en dag.
Must see serier
Moonrise Kingdom IMDB: 7.8 (Filmstriben)
Wes Andersons fantastiske firkanter
To unge turtelduer, en spejder og en pige fra byen, vælger at flygte fra deres roller og leve sammen i skoven. Det igangsætter hurtigt en eftersøgning som vender byen på hovedet. Det er en kærlig historie om barndommen, spækket med sjove scener.
Boomer h Du tænker nok at boomer fænomenet er dødt, men tænk om. Facebookgruppen ‘En gruppe hvor vi alle lader som om vi er Boomers’ lever i sit bedste velgående og har snart rundet de 14.000 medlemmer blot efter 2 måneder. Her giver vi dig noget af den platteste humor derfra, som du godt kunne forestille dig din far eller upassende onkel kunne finde på at sige.
28
April 2020
// agenda
humor Er du også en “klimatosse”? Den 28. april 2020 Vil du arbejde med klima og for en mere bæredygtig udvikling, eller kunne du blot tænke dig at blive klogere på klimadagsordenen i Danmark? Så tilmeld dig, når Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse sætter klimaet i fokus. Vi har inviteret fire spændende oplægsholdere til at fortælle om de tendenser og jobmuligheder, der opstår som følge af det øgede klimafokus. Der vil være sandwich i pausen og tid til at stille spørgsmål til Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse – og arrangementet er naturligvis gratis. Læs mere på studerende.dm.dk/arrangementer
April 2020
// agenda
29
30
April 2020
// agenda
SJOVEREN
NĂ…R DU VIL TAGES USERIĂ˜ST
KĂŚre Sjoveren Er der rent faktisk en der sidder og svarer pĂĽ de her beskeder? đ&#x;˜† Ja. Sig noget sjovt!
... Nej. Noget sjovt. Lige som du gør i bladet. Stop dig selv, thi det kunne vÌre herre nice.
*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som pĂĽ ingen mĂĽde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfĂŚrd. Sjoveren er derfor ogsĂĽ en fiktiv person, som pĂĽ ingen mĂĽde er i stand til at yde rĂĽdgivning. Ă˜nsker du pĂĽ trods af dette, stadig rĂĽd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham pĂĽ hans Facebook side eller pĂĽ redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst! April 2020
// agenda
31
FØLG OS ONLINE // Facebook.com/Agendaaau // Instagram,com/agendaaau // www.agenda.aau.dk
