Agenda April 2017

APPLY NOW!

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Winners will be announced at Ramboll Student Day on 8 May in Aarhus and 9 May in Copenhagen.

Sign up and learn more on www.student.ramboll.com

WITH 13,000 ENGINEERS, DESIGNERS AND CONSULTANTS, WE CREATE SUSTAINABLE SOLUTIONS WITHIN BUILDINGS, TRANSPORT, PLANNING & URBAN DESIGN, WATER, ENVIRONMENT & HEALTH, ENERGY, OIL & GAS AND MANAGEMENT CONSULTING.

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

April 2017 13. årgang nr. 3

Vejret bliver lunere, dagene længere og fuglene synger lidt mere. Den første dag i hver måned betyder, at eksamener, sommer og ferie kommer tættere på, men hvad vigtigere er: den første dag i måneden betyder også en ny udgave af Agenda.

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

I denne måned pryder en af Danmarks bedste sangskrivere Agendas forside. Thomas Buttenschøn har prøvet lidt af hvert og er bl.a. aktuel med en ny sang og en børnebog. Kom helt tæt på sangeren med Danmarks vildeste frisure!

TEKST // ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ

Vi kigger også nærmere på et af tidens mest interessante emner: Iværksætteri. Vi kommer tæt på AAU’s Startup-miljø og de studerende, der drømmer om at skabe egen virksomhed.

FOTO // RIKKE SØNDERBY NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL

Og så kigger vi også lidt ud i fremtiden, nærmere bestemt tiden efter Aalborg Universitet – når det ”virkelige liv” begynder.

De bedste hilsner

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY NIELSEN CHRISTINA NIELSEN ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør Agenda

TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. APRIL 2017

GÆSTESKRIBENTER // THOMAS SKOV

OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. APRIL 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

ALEXANDER KOKKEDAL

CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

JEANNE WISLUND HANSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

KAALI M. KAROLUSSEN

ANDREAS RYTTER

CRISTINA ROXANA LAZAR

DIANNA KORSHØJ

INDHOLD APRIL ‘17

04

T H O M A S B UTT E N S C H ØN FRA PASSION TIL PROFESSION

10

KOFOE D S S KO LE VÆRKSTED I AALBORG

12

#M ITA AU B I L L E DE R F RA I N STAGRA M

14

IN N OVAT IV VÆ K ST OG STA RT U P MI L J Ø E T IVÆRKSÆTTER

17

SJ OVE RE N – N Å R D U VIL TAGE S U S E R I Ø ST BREVKASSE

18

T H O M A S S KOV KRONIK AF THOMAS SKOV

20

S A M TA LE R O M ST UD IE J O B S ST UDI E JO B S

22

G OD LÆ RIN G I G O D E RA MME R ST UDI E A RB E JDSP L A DSE R

26

A AULA N T RE DAG E M E D SP I L P Å T V Æ RS

s a m o Th høn c s n e t But

DERBY

E SØN

TEKST

O RIKK // FOT RSHØJ O K A NN

DIA

Fra passion til profession

Som aktiv musiker er livet i perioder meget hektisk. Thomas Buttenschøn er lige nu på Danmarksturné med sit nye musikalske soloshow. Tidsplanen er stram, når familielivet også skal prioriteres. Vi var heldige at få et interview med ham umiddelbart før hans show i Randers – lige mellem lydprøver, aftensmad og opvarmning.

Thomas har leveret musik til danskerne i over et årti nu og er langt fra færdig. Han brød igennem med sit hit Fantastisk Mandag i 2006 efter at have vundet Danske Banks talentpris, som gav mulighed for at indspille sangen. Han har gennem sin tid som musiker været inde over mange forskellige genrer, og det er svært at fastsætte ham til en enkelt genre, for han skriver hele tiden sange, hvor tema og musikstil spænder bredt. Det kribler i fingrene for at skrive musik, og han udnytter enhver situation til at skrive noget nyt: » For eksempel så skriver jeg rigtig mange sange til lydprøverne. I dag har jeg været i gang med at skrive et nyt nummer under lydprøven, for der har jeg tid til at spille guitar og skal alligevel spille guitar til lydprøven. Så går jeg i gang med at spille et eller andet.

Eller nogle gange når jeg sidder ude på motorvejen, så er det bare noget med at slå diktafonen til. Så det er bare at snakke til den her diktafon og så få det kigget og rettet igennem, når jeg er færdig med at køre bil.« Selv når han leger med sine børn, kan der komme en idé, hvor han starter diktafonen og har skabt noget helt nyt.

Thomas ser sig selv som skabende, og det er noget, der fylder meget for ham. Han er klar over, at arbejdsgangen er en proces, og der er en modtager til det, han skriver, men for ham er det ikke slutmålet, som er det vigtigste. Han brænder for processen og finder den skabende proces næsten magisk. »Jeg synes, at det er noget af det smukkeste. Det med at man har den her rejse, at man kommer fra ikke noget og pludselig er der opstået noget undervejs - noget magisk! Det moment der sker imellem, at man starter ud på noget, og man når målet, det er ligesom det vigtigste.«

Som en rejse, hvor destinationen ikke er det vigtigste, men oplevelserne på vejen mod målet. På samme måde ser han heller ikke, at han er på vej noget sted hen. Thomas har ikke et endemål eller noget, han skal nå, for så ville han se det som færdigt, hvilket han aldrig håber, han bliver. Han oplever, mærker og udvikler sig. Han har mange idéer, og når han skal indspille en ny CD, går han til tider i studiet med 80-100 sange med vidt forskellige genrer og tekster, og så er kunsten at udvælge lige de sange, som lige passer denne gang. Han har ikke en bestemt genre, han skriver i, men for ham er det vigtigt at lade musikken komme ud. På hans hjemmeside bliver der skrevet om, at han nu har noget på hjertet, men det er ikke helt sådan, han selv ser på det. For ham, har han altid haft noget på hjertet. Dengang han startede med at udgive sin musik, var han kun 20, så det var andre ting, han havde på hjertet. Han interesserede sig for tingene på samme måde, som han gør i dag. Nu er han lige fyldt 32 år, har kone og børn og er forpligtet til sin musik på en anden måde, og derfor har musikken nu et lidt andet udtryk.

Kunstnerisk alvor

For lige præcis forpligtelsen er vigtig for ham. Han er et kendt menneske, og hans musik kommer langt omkring i verden. Da han var i Afrika og give koncert, gik det op for ham, at hans musik var vigtig for de mennesker, han optrådte for. Thomas følte, at hans musik kunne give dem en viden og forståelse af verden, de ikke fik ellers. »Jeg føler også lidt en pligt til, at jeg skal være med til at gøre noget mere med min musik. Jeg synes, det kan blive lidt for tyndt nogle gange, hvis alt det bare er ”lala” og ”Uhhuhh”. Jeg synes ligesom, at der er behov for, at der skal være noget tyngde. Jeg har været rigtigt meget i Afrika for at spille dernede. I Sambia; min mors hjemland, hvor det er 80% af befolkningen, der ikke kan læse. Musikken fungerer rigtigt meget

som overleveringer, og det er vigtigere at musikken ligesom får lov til at opdrage på befolkningen, og oplyse i det hele taget. Den skal have det der opdragende element i sig på grund af, at uvidenheden er så stor dernede. På den måde har jeg ligesom fået lært, at der skal også være noget vigtighed i det at synge sin sang. Altså en grund til at det er skrevet. Jeg har en platform, hvor der rent faktisk er nogen, der lytter.

Det synes jeg også forpligtiger på den måde.« Måske er det lige derfor hans turné ikke består af ”koncerter”. Den beskrives som et musikalsk soloshow, og hvad er det? Nogle steder sammenligner de det her show med Niels Hausgaards optrædener, fordi det er ikke kun sangene der er i fokus. Thomas snakker om relevante emner, som komplimenteres af musikken. Det er vigtigt, at musikken ikke står alene, og at han kan få sit budskab ud. På denne måde giver det hans show en større dybde, og man får en bredere forståelse af, hvem Thomas Buttenschøn i virkeligheden er.

Thomas er udover sin turné aktuel med sin nye børnebog Bare kald mig Tofte og singlen Oreo, og selvom de to er tilrettet forskellige publikum, har de en del til fælles. Oreo handler om hudfarve – ikke som skældsord, men som farvebevidsthed.

Bevidstheden om at der er forskel, og den ellers så lette musik fortæller om en bevidsthed om, at han på baggrund af sin hudfarve klassificeres som ”bandit”, men hans opvækst gør hans holdninger ”hvide”.

I sangen omfavner han denne blanding og vil gerne ses som en ”Oreo”, som er denne her sorte kiks med hvidt creme indeni. På samme måde har hans børnebog Bare kald mig Tofte lidt samme fokus. Bjørnen Tofte ser anderledes ud, fordi han er en brun bjørn, som lever blandt hvide isbjørne. Tofte beslutter at hjælpe sin far med at finde arbejde, og på den måde oplever Tofte og hans ven Asmus et stort eventyr.

Thomas skrev den ikke med formålet at hverken ændre verden eller andet højere budskab.

april 2017 // agenda

5

INTERVIEW

»Mine børn ville gerne høre en historie, og jeg var træt af de her børnebøger, vi har. Jeg syntes, de var så dårlige, og så endte jeg med at sidde med hans bamse, og så fortalte jeg en lille historie om den her bamse, og så spurgte Jens ”nå? Kan du fortælle lidt mere?” og så fortalte jeg noget mere, og så endte jeg med at fortælle en hel historie om min barndom igennem den her bamse. Jeg tænkte: ”Det er sgu meget smart, nu får han lige at høre her, hvordan jeg er vokset op, igennem den her bamse” […] Så var der nogen, der læste dem, og syntes det var godt, og så var der en redaktør, og de ville gerne udgive det, og så skete det.« Thomas fortæller gerne flere eventyr for sine børn, men om der bliver udgivet mere, må tiden vise.

Sangskrivning som håndværk

Thomas har ingen uddannelse, og som han ser det, gik han på sabbatår efter gymnasiet, hvilket han ikke rigtigt er kommet videre fra. Han gik på en musikhøjskole, hvor han, ligesom de andre, skulle finde ud af, om de ville videre på konservatoriet. Dengang havde de ikke en linje for sangskrivere, og da det var, hvad han havde flair for, ville det ikke give, hvad han søgte.

Hvornår hans sabbatår sluttede, ved han ikke, fordi han synes stadig, at han et eller andet sted mangler at konkludere, hvad han skal, når han ”bliver voksen”. Selvom Thomas måske stadig ser det som en beskæftigelse under sit sabbatår, tager han sin sangskrivning meget seriøst. Han nævner to typer af sangskrivere: Den kunstneriske sangskriver på den ene side, som brænder for det, der bliver skrevet, og på den anden side den tekniske sangskriver, som har flair for, hvad der virker hos modtageren og ved, at der skal være for eksempel et A- og B-stykke samt et omkvæd. Her fortæller han begejstret om Lise Cabble. »Man skal bare huske, at være sangskriver også er et håndværk. Det er jo også derfor blandt andet det kommer an på, hvad det er for en slags kunst, man vil lave, at fx en som Lise Cabble har vundet Melodi Grand Prix tre gange som sangskriver, fordi hun ligesom mestrer denne kategori. Sidste gang var med Emmelie de Forest, som endte med at vinde det hele.

6

agenda // april 2017

Sangskrivning er et håndværk, som ligesom skal holdes ved lige, og så er det så lige, hvordan man tager den kunstneriske vinkel på det.« Han fremhæver, at selvom det er ham, der er hans musik, er det i håndværket som sangskriver nogle gange er mindre vigtigt, at det kommer fra hjertet, men vigtigst, at det rammer modtagernes hjerter.

Kontoret kalder

Thomas har en meget professionel tilgang til sit job.

Han har ikke samme mulighed for den fleksible og kreative arbejdstilgang, han havde, da han begyndte. Med kone, børn og hverdag bliver han nødt til at skemalægge sin kreative proces, selvom det ikke altid er det sjoveste. Adspurgt fortæller han også, at han somme tider overvejer, at hverdagen ville være væsentligt nemmere, hvis han havde et almindeligt 8-16 job: » […] det er mere fordi, at jeg arbejder så mange timer, som jeg gør. Det er også fordi, når jeg vågner om morgenen, så er jeg sammen med børnene, og hvor de så tager afsted, så tager jeg ind på kontoret. Så arbejder jeg, så henter vi børnene, og så er vi sammen med dem. Når de så sover, så plejer vi at arbejde igen. Sådan tror jeg, det er at være selvstændig, så er man ligesom på arbejde hele tiden, og der er ikke tid til ikke at være på arbejde. Men jeg er blevet bedre til at koordinere mit arbejde nu og være meget koncentreret, fordi jeg ligesom ved, hvor vigtigt det er også at holde fri.« Fritiden og samværet med familien er noget, han bliver nødt til – og ønsker – at prioritere. Sangskrivningen skal holdes i gang, og det sker, når han tager på kontoret. Det absurde ved denne skemalægning bliver meget tydelig, da han bliver spurgt, om der så kommer noget godt ud af det, når kreativiteten er lagt på skema. Han udbryder grinende med et rungende »Nej!«, for det er ikke altid, der kommer noget godt ud af det, men håndværket kræver at blive holdt i gang, for at blive holdt ved lige – også selvom det ikke er lysten, der er det primære drive.

Når lysten ikke driver værket

Som studerende kender vi alt til, at det ikke altid er lysten, som gør, at opgaverne bliver lavet. Thomas fortæller, hvordan hver dag er et puslespil for at få det hele til at gå op, for som selvstændig og familiefar er der mange ting på dagsordenen. Han er dedikeret til sit job, som han også brænder for. Han fortæller, at han synes, det er vigtigt, at man vil det, man laver, selvom det ikke altid er sjovt. »Det er vigtigt at blive ved, indtil man synes, det er sjovt igen. Man skal gøre det, der gør en glad, og når det ikke gør en glad, skal man blive ved, indtil det gør en glad igen. Jeg tror bare, det er at gøre det. Det med at få bidt sig igennem de der sure hurdler. Og så er det bare med at øve sig. Hvis man skal blive bedre til noget, så er det bare at øve sig.« Hans arbejdsmetoder kan nemt sidestilles med de studerendes, for selvom man overordnet kan lide det, man laver, er hver dag ikke lige sjov. Som alt andet er det vigtigt, at man gør det alligevel og er klar på at få noget skrevet ned, når det så er sjovt. Den skabende rejse, hvad end det gælder opdragelse eller sangskrivning, er ikke det sjoveste, og selvom Thomas overordnet synes, at det er skabelsen og det kreative aspekt, som er det magiske, er han også realist omkring, at nogle gange skal tingene bare ordnes for at holde ved lige og komme videre.

Familieliv og fest i hverdagen

Thomas Buttenschøn er et kendt navn, og det er ikke tit, man møder nogen, som slet ikke har hørt navnet før. Alligevel er han stadig et menneske som alle andre. Han kan godt lide at være hjemme ved sin familie og gøre de ting, som alle andre familier nok også gør. Når han ikke er ”Sangskriveren Thomas Buttenschøn”, hygger han sig med sin familie. Sidder på gulvet og bygger med legoklodser eller togbane, læser historier, laver mad, og som alle andre tager de på ferie, som nu, efter børnene kom til verden, er blevet til familievenlige hoteller. Til enhver anden hverdag med leverpostejmadder hører de ting, vi alle gør, uden at tale om det, og sådan har Thomas det også. Han griner fornøjet, mens han fortæller om det, mange helst ikke vil indrømme: »Jeg er lige gået i gang med at se Paradise Hotel sammen med min kone. Det er rigtigt hyggeligt. Jeg tror, det var hendes initiativ at se sidste sæson, og så tror jeg, fordi den første sæson jeg så, det var sidste gang, ellers har jeg aldrig set det før. Jeg har tænkt, at det siger mig ikke en skid det der…. Så ville hun gerne se det igen, og så tænkte jeg, det kan vi godt. Så nu ser vi det. Jeg får det meget godt med mig selv. Jeg tænker: ”Jeg har sgu ret godt styr på mit eget liv.” Det er ligesom det, der sker. Jeg kan huske dengang, vi havde fjernsyn, der havde vi Kanal 4, og jeg synes også, at det var en rigtig fin kanal, fordi jeg fik det simpelthen så godt med mig selv. Sådan at se Singleliv og De unge mødre, hvor jeg tænker: Hold Kæft mand! Det kan godt være, at jeg har det rimeligt dårligt lige nu, men det kører da noget bedre end for de andre. Man siger jo, at der er to typer, der ser De unge mødre: De unge, der ser op til dem, og så er der sådan nogle som os andre, som synes, det er skide grineren og bare får en fest over det der.« For den fest i hverdagen er rar, når man er en ganske almindelig familiefar med et krævende job, som sætter ham i rampelyset. Denne hverdag er også noget, man kan følge med i via hans hustru Canas blog, som hedder Cana Buttenschøn – en blog om mit ualmindelige almindelige kvindeliv.

>> Jeg har en platform, hvor der rent faktisk er nogen, der lytter. Det synes jeg også forpligtiger på den måde april 2017 // agenda

7

INTERVIEW

Her fortæller hun om deres hverdagsliv, og på hendes Instagram deler hun glædeligt hverdagstingene, hun oplever med sine børn. På den måde er de begge to og deres familieliv i rampelyset. Thomas fortæller, at de har snakket meget om det, at deres børn også bliver offentlige personer, og har aftalt, at det er okay.

Thomas siger, at det ville nok være svært at holde dem helt væk fra offentlighedens lys, selvom de havde valgt ikke at dele billeder og historier om dem med offentligheden.

Fordelen ved, at de selv deler deres historier, siger Thomas, er, at han selv er blevet redaktør for, hvad han vælger at dele med offentligheden:

»Jeg var jo også med, før de sociale medier blev så store, som de er. Men det gode er nu, at jeg ligesom selv er redaktør på det. Altså, nu kan man jo selv vælge, hvad jeg vil dele, og jeg kan selv smide ting op og sige, hvad jeg vil. Altså før, der skrev de jo bare ting, og så smækkede de jo bare nogle billeder op, som en eller anden spionfotograf havde taget et eller andet sted, og så kunne man jo ligesom stå med det, men man kunne ligesom ikke sige noget tilbage.

Hvorimod nu kan jeg jo skrive derinde lynhurtigt, hvis der er skrevet forkert et eller andet sted. Man er jo fuldstændigt selv er redaktør på hvad man vil lægge op.« Han kan selv vælge, hvad han deler. For ham er det ikke så højtideligt, om det er et nyt album med noget på hjertet eller bare hverdagsting. For ham er essensen, at han har lyst til at dele det med dem, der er interesseret.

Lir, løjer og løgne

Netop denne uhøjtidelige tilgang går meget igennem i flere aspekter af de ting, han foretager sig. Han fortæller, at han ikke har fået undervisning i at spille guitar. Som helt ung spillede han bas, og de færdigheder fik han trukket over i guitarspillet, som efterhånden er så integreret en del af ham, at han ikke længere tænker over, hvad han laver, når han har en guitar i hånden: »Der er folk, som spørger, om jeg kan lære dem at spille guitar. Det kan jeg ikke. Jeg trykker bare på strengene, og så slår jeg.« På samme måde fortæller han, at han har fået sig et nyt kamera. Ikke fordi det egentligt interesserer ham synderligt, men fordi han gerne ville have billeder af ordentlig kvalitet, når han ligger billeder op på Instagram. Så behøver han ikke at redigere billederne eller tilføje et filter, og han kan dele billederne direkte fra kameraet. Det

kan han godt lide. Adspurgt fortæller han, at interessen for det måske er kommet hen ad vejen. » Jeg synes, det er hyggeligt at gå rundt at tage billeder. Jeg elsker at bare gå rundt i byen og så høre lydbøger eller podcasts eller et eller andet og så bare gå rundt og tage nogle billeder.« Han fortæller det uhøjtideligt og med primært fokus på billedernes kvalitet frem for egen interesse, for fotografering har aldrig rigtigt været en interesse for ham. Uhøjtideligheden falder dog lidt til jorden, da han lægger mærke til hvilket kamera vores fotograf, Rikke Sønderby Nielsen, har med. Han begynder ivrigt at fortælle om, hvilket mærke han har, hvilket kamera hans hustru har, de tekniske detaljer, og ham og Rikke snakker ivrigt om deres erfaringer med de forskellige typer af kamera og overvejelser i den forbindelse.

Det kunne synes, at den lille praktiske detalje, som gjorde, at han anskaffede et kamera, er blevet afløst af interesse for kunsten at tage billeder, og mulighederne det giver.

Thomas er et meget behageligt og ærligt menneske, og det var en fryd at snakke med ham.

Han deler meget med offentligheden og synes, det er dejligt selv at bestemme, hvad folk ved om ham, og hvad han holder for sig selv. Han synes, det nemmeste er bare at dele det meste: »Jeg synes, det ville være sværere, hvis det var omvendt. Jeg kan huske i starten med interviews; de første mange år, der havde jeg besluttet mig for at lyve i hvert eneste interview. Det var bøvl at holde styr på. Det var også der, jeg tænkte, at nej, nu siger jeg sgu bare tingene, som de er. Det er nemmere at holde styr på for mig.« Hvad han har løjet om i interviews, vidner historien ikke noget om, men det fortæller, at en sjov gimmick kan gå hen og blive uoverskuelig – på samme måde, som fritidsinteressens passion nogle gange kan gå hen og blive hverdagslivets profession.

>> Det er vigtigt at blive ved, indtil man synes, det er sjovt igen.

e studerend r 30 år og e er i d tt n u le il e b g Un n købe e g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r ation fo im it g le kan også Husk . Billetten 75,- for studiekort er prisen så s, le il forudbest tegori C. k billet i ka symfoni.d på aalborg 00 r e rt e c n o Se k t 60 20 30 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE!

VÆ R K S T E D I A A L B O R G

Kofoeds Skole Væresteder i bybilledet

Aalborg har rigtigt mange væresteder for socialt udsatte.

Steder hvor de af os, der har ondt i livet, er gået tabt i systemet, døjer med et misbrug eller slet og ret savner et fællesskab, kan komme hen og få hjælp og venskaber.

Steder, hvor man får mulighed for at tilegne sig kompetencer, man måske har manglet og kommer i gang med en aktivitet, så man holder henstand på afstand.

Kofoeds Skole er ét af de steder - eller, faktisk er der to skoler i Aalborg: den ene på Ågade i Baghuset, den anden på Tornhøjvej i Tornhøjcentret. Her mødes eleverne (som man kalder de folk, der benytter sig af tilbuddet) og har det hyggeligt, beskæftiger sig med forskellige slags håndværk og formår endda at have forretninger kørende, hvor de sælger de fine sager, som er produktet af deres arbejde.

Hvad formålet er netop med Kofoeds Skole, hvilke mennesker de når ud til, hvordan den daglige gang er på skolerne og de specielle problematikker forbundet med at yde den støtte, man gør, vil alt sammen blive redegjort for i det følgende, hvor svarene findes ved at spørge netop dem, der kender skolerne allerbedst - de mennesker, der arbejder på dem.

Hvorfor Kofoeds?

Skolen startede tilbage i 1928 med præsten Hans Christian Kofoed, der åbnede den første skole ovre i København. Formålet var at afhjælpe 30’ernes markante fattigdom og arbejdsløshed i den tanke, at det kristne budskab skulle ses gennem handling og ikke blot gennem prædiken. ”Det koncept at hjælpe mennesket til at klare sig bedre, det er faktisk det, der er grundnerven i organisationen - at hjælpe folk videre og støtte dem,” fortæller Laila Betina Jensen, som er sektionsleder på Kofoeds Skole. Hun har ansvaret for medarbejdernes trivsel, økonomien og at sikre sig, at alt forløber, som det skal.

Om Kofoeds arbejde i Aalborg specifikt kan hun berette, at skolen blev bestilt til arbejdet for en særlig målgruppe: de socialt udsatte grønlændere.

Denne målgruppe besidder Laila Betina Jensen en stor faglig indsigt i, og hun beretter: ”Tilbage i år 2002 lavede Socialministeriet en rapport, hvor man afdækkede denne målgruppe. Ud af den rapport kom der en hvidbog omkring socialt udsatte grønlændere, og man inddelte dem i tre grupperinger: punkt 1: hjemløse, punkt 2: socialt isolerede og punkt 3: delvist integrerede.”

Det er forskellige mennesker, der kommer på de to skoler. På Ågade er det primært de hjemløse og socialt isolerede, mens dem i Tornhøjcentret hovedsageligt er delvist integrerede. Laila Betina Jensen kan ud fra en vurdering med Maslows behovspyramide berette, at nogle af eleverne på Ågade befinder sig på de nedre trin og døjer med problematikker som sult, hjemløshed og tøjvask, mens andre elever på Tornhøjvej arbejder med håndtering af angst, depression og ensomhed. ”Så behovene for at få støtte, hjælp og opbakning i sit liv er stadigvæk fuldt ud til stede, men de er på forskellige steder i den her rangering af hjælpeforanstaltninger,” fortæller hun.

Råd til livet

Kofoeds Skole har på deres væresteder i Aalborg en tilknyttet socialrådgiver. Hun hedder Lotte Møller Sørensen, og hendes arbejdsopgaver spænder vidt fra at hjælpe med ansøgning om boligstøtte og kontanthjælp, være med til jobsamtaler ved kommunen og hjælpe med at få betalt regninger. I forhold til dette sidste opstår der netop nogle problemer, der delvist kan tilskrives en an-

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

derledes kultur grønlændere og danskere imellem: ”I den grønlandske kultur lever de meget lige i nuet, hvilket er både godt og skidt, og det kan vi lære lidt af, os danskere, som planlægger alt ud. Men omvendt får det også nogle konsekvenser. De får ikke prioriteret, at de også skal have mad til sidst på måneden og penge til at betale deres regninger.”

Netop dette kan have sit ophav i kulturelle forskelle.

Lotte Møller Sørensen beretter om den måde, aflønning finder sted på Grønland: ”Når de får udbetalt deres løn, så har arbejdsgiver sendt penge til deres husleje - altså de betaler direkte til deres udlejer. De penge, de får - deres rådighedsbeløb - kan de bare bruge af. Når de kommer herned til Danmark, så tænker de ikke over, at de også skal betale husleje med de penge, de får udbetalt.”

At man skal rejse forskellige steder hen for at få den hjælp, man har behov for, kan også være en hindring: ”Det er et helt andet system, vi har i Danmark i forhold til Grønland. I Grønland er det meget mere simpelt; der er kun én kommunedør, du går igennem, og så snakker du med den ene jobcenter- og socialcenterrådgiver og familiegruppen. Det er kun ét sted, du går til. Her i Danmark er det flere forskellige huse rundt i byen, og det skal de lige lære, når de kommer herned, og det kan tage lidt tid, før de får fundet ud af, hvordan det fungerer i Danmark.”

Værested og værksted

Som nævnt indgår forskellige aktiviteter i dagligdagen på Kofoeds Skole, og der er mulighed for at engagere sig på en lang række fronter i et af de mange værksteder på skolerne. Blandt andet kan man lave smykker, arbejde med træ, sy diverse sager, sætte en cykel i stand eller kokkerere i køkkenet.

Klaus Lundegaard er omsorgs- og aktivitetsmedarbejder. Han forklarer, hvordan det besluttes, hvilke aktiviteter dagen står på: ”Typisk slår vi et emne op, og så er det det, vi har. Så kører det måske en uge eller et par dage. Det kan være, at vi op til jul kører nogle juletemaer, og vi laver også noget kreativt til påske. Det bliver sådan lidt i den stil, og ellers er det bare almindelige billedkunstting. Vi har også et smykkeværksted, hvor man selv laver smykker, som er en del af den grønlandske kultur, hvor man har en stor produktion af bensmykker og stensmykker.”

Efter at have været lang tid i folkeskolen og blevet

træt af den adfærd, børn kan udvise, valgte Klaus Lundegaard at skifte over til socialt arbejde. Det er positivt, at man netop på Kofoeds Skole har muligheden for at gøre en forskel: ”Man kan spørge, om man kan være med til at forbedre et liv? Kan man være med til at sikre, at folk får mere livskvalitet? Så synes jeg, at det er rigtig godt, og det kan man gøre næsten dagligt her ved hjælp af små skub og små ting, som er med til at gøre livet mere indholdsrigt eller i hvert fald nemmere at håndtere.”

På spørgsmålet om, hvorvidt der er standarder for livskvalitet, eller om det er brugerdefineret, svarer han: ”Livskvalitet er mere en brugerdefineret sag. Det kan være mange ting, der kan højne livet. Nogle gange kan det være at få NemID’en til at fungere, hvis det ikke har fungeret i et par år, så man kan få et godt forhold til kommunen igen. Men det er også det, at der er tit mange livskriser, når man kommer her, og kan man så hjælpe folk lidt igennem en livskrise, så giver det stor mening.”

Den daglige gang

Ude på Tornhøjcentret ligger Kofoeds Skole på 1. sal. Det er her, Klaus Abildgaard og Jonna Koefoed er til dagligt.

De er ligeledes aktivitets- og omsorgsmedarbejdere, og om den daglige gang forklarer Jonna: ”Vi åbner klokken 8.00, og der bliver lavet morgenmad, hvor alle hjælper hinanden. Så er der morgenmad fra 8.00 til 9.00, og så fra klokken 9.00 holder vi møde med eleverne - sådan lige for at få snakket om, hvad dagen skal indeholde, og hvad man har lyst til at deltage i af aktiviteter, for at man kan spise med til middag på skolen.”

Deres arbejde vedrører at give eleverne nogle kompetencer og engagere dem med forskellige opgaver: ”Vi har viceværtopgaver i centret. Vi har bistader, hvor man deltager i alt med klargøring af bitavler til aftapning og salg af honningen. Kreative aktiviteter som at strikke, sy, male, reparere cykler, dreje i træ, lave bivokslys og mange andre ting, som vi sælger i vores butik. De deltager også med rengøring, laver mad, handler ind og sådan nogle almindelige, daglige gøremål.”

Om begrundelsen for at placere en skole i Aalborg Øst fortæller hun: ”Skolen inde i Ågade startede, og så blev der fundet nogle midler til, at vi kunne åbne en herude i

Øst, fordi der også var et behov herude. Alle har ikke lyst til at tage ind til byen, og så skulle det være i et nærliggende område, hvor de bor.”

Spørgsmålet om finansiering

Spørgsmålet byder sig, hvorfra pengene kommer til at finansiere de to skoler. Vi vender tilbage til sektionsleder Laila Betina Jensen, der sidder inde med svaret: ”Kommunen støtter vores organisation med en lille andel, men den største andel får vi via staten, som hvert år giver et statsligt tilskud til grønlænderarbejde i Danmark.

Det er nogle forpligtigelser, man har i rigsfællesskabet.

Aftaler mellem Grønland og Danmark som så gør, at vi hvert år er på finansloven.”

Der foreligger altså sikre indtægter, der holder skolerne kørende. Derfor kan man stadigvæk yde et bidrag ved at besøge deres butikker, af hvilke der ligger en både på Ågade og Tornhøjvej. Her har man mulighed for at købe nogle af de ting, som eleverne laver til dagligt, og det kan være smykker af ben og sten, sælskindsluffer og kunsthåndværk. ”Vi tjener ikke noget på det overhovedet, men de indtægter, vi har fra butikken, bidrager til vores drift, sådan at der gerne skulle komme en mulighed ud af det for at købe noget, vi ellers ikke kunne købe - for eksempel sælkød,” fortæller Laila Betina Jensen.

Frivillig i fællesskabet

Kofoeds Skole har mange frivillige tilknyttet, som bringer deres kompetencer til bordet og hver især gør noget særligt for skolerne. Laila Betina Jensen giver nogle eksempler: ”Vi har en, som har været anklager ved politiet og arbejdet dér i mange år. Hun er vant til at gå i retten med sager, så hende bruger vi selvfølgelig som advokat og jurist. Hun er knaldhamrende dygtig til at hjælpe med retssager, gældssaneringer og juridiske problemstillinger. Hende er vi glade for. Vi har også en, som er flymekaniker, og han er rigtig god til at hjælpe os med at få orden i skufferne. Vi har en sygeplejerske, som går rundt og masserer folks hovedbund og siger til eleverne: ’Jeg kan se, du har spændinger - sæt dig lige ned,’ og så giver hun dem en masse varme og omsorg og får dem til at slappe af. Vi har en, som kommer og giver dem akupunktur og stråleterapi, sådan at de kan slappe af, og vi har nogle, som har været gulvlæggere, som kommer her og kan være med til at rive tæpperne af og lægge nye tæpper ind.”

Der er ikke én bestemt profil, man på Kofoeds Skole søger efter i forhold til frivillige, da alle kan bidrage med noget. Dog er der forskellige bud på, hvilke kompetencer frivillige eventuelt kunne gøre gavn med, hvor Jonna Koefoed bl.a. forestiller sig nogen til at hjælpe med digital promovering: ”De ting, vi producerer her på skolen, er nogle, vi sælger i vores butikker, og det ville være fint, hvis der ville komme en fra universitetet og hjælpe os med at lave en hjemmeside, så vi kan få tingene promoveret og få det bedre ud til befolkningen.”

Trods Kofoeds Skole i Aalborg allerede har en frivillig jurist, anerkender socialrådgiver Lotte Møller Sørensen idéen i at få flere af slagsen: ”Jeg tænker, at det ville være rigtigt godt at få nogle jurastuderende herud, for der er en del, som har nogle spørgsmål, hvor de kunne have gavn af at få noget jurarådgivning.”

For Klaus Lundegaards vedkommende er der et alsidigt syn på frivilliges kundskaber: ”Det er en bred vifte. Jeg vil tro, vi bruger de kompetencer, man kommer med. Det kan være meget specifikt. Jeg vil gerne have en, der vil være en god hjælp nede i cykelværkstedet, men alt er velkomment.”

Her til slut

Det kan indebære mange ting at give lidt af sin tid som frivillig på et værested som Kofoeds Skole.

Hvis interessen er der, opfordrer Laila Betina Jensen til, at man stiller de spørgsmål, man har behov for at få besvaret: ”Jeg tænker, at hvis man bare har den mindste tvivl, om det her sted ville være egnet for mig i forhold til at være frivillig, bør man kontakte mig med henblik på at komme og se stedet, og så tror jeg, at man bliver solgt.

Man kunne også få det ud af det, at jeg rigtig gerne vil være med til at skrive en anbefaling, man kan lægge ved sit CV.” For mere information kan man læse om og få kontakt til Aalborg-grenen af Kofoeds Skole på dens hjemmeside: aalborg.kofoedsskole.dk.

#MitAAU linenellie

ner)

(ibenkirch v i l e i d u t s u Aa

christinandk Aaustudieliv (simonmaeng93)

FĂĽ dit billede med ved at ligge det pĂĽ instagram og skriv #MitAAU

CAFÈ HOURS Mon – Thu 11:30 – 24:00 Fri 11:30 – 02:00 Sat 15:00 – 02:00

GAMMEL TORV 10 · 9000 AALBORG Presale WWW.BILLETLUGEN.DK or from our café WWW. STUDENTERHUSET.DK

I VÆ R K S Æ T T E R

Innovativ Vækst og startupmiljøet

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

Til dig med iværksætterdrømme

Væksthus Nordjylland kunne d. 2. januar lægge en pressemeddelelse ud om, at de med midler fra Vækstforum Nordjylland og EU’s socialfond lancerede forløbet Innovativ Vækst, der er et intensivt iværksætterforløb af op til 26 ugers varighed.

De intenderede deltagere er dimittender fra AAU og UCN samt andre med en perspektivrig forretningsidé, og det er netop denne idé, som deltagerne skal videreudvikle og lære at formidle gennem forløbet. På Innovativ Vækst-forløbet vil der være et årligt optag af 45 potentielle deltagere, og det foregår på den måde, at et dommerpanel efter forløbets første seks uger sorterer 20 % af deltagerne fra. Efter de følgende 10 uger finder endnu en reduktion sted, efterhånden som deltagerne enten viser sig for dårlige til at markedsføre deres idé, eller idéen i sig selv er ”shit”, for at citere en vis project manager på Innovativ Vækst om en deltagers produkt.

D. 23. februar havde Agenda mulighed for at gæste Innovativ Vækst i auditoriet på NOVI 1, hvor de forberedte deres pitches til dagen efter, hvor den første omtalte reduktion på de 20 % skulle finde sted. Her modtager deltagerne feedback om alt fra, hvordan man laver et slideshow, til hvad man kalder ting i forretningssammenhænge, og hvordan man er en god orator.

Der var mulighed for at snakke med såvel deltagere som arrangører i Innovativ Vækst, og om deres baggrunde, idéer og forhåbninger kan man læse i det følgende.

Innovativt spildesign

Philip Nymann har en kandidat i Interaktive Digitale Medier fra AAU. Sammen med sine fire kammerater, som han læste på bacheloren i Medialogy sammen med, kører han sit startup, Tunnel Vision Games, der er et spilfirma.

Han deltager i Innovativ Vækst med spillet ’See You On The Other Side’, om hvilket han forklarer: ”Vi udvikler et atmosfærisk puzzle game i første person, hvor man bevæger sig rundt i et univers som en form for detektiv med vrangforestillinger, og i det her univers har detektiven ikke nogen skygge, men han kan til gengæld hoppe igennem skygger.”

I spillet kan man ikke kollidere med skygger, og det medfører, at man kan bevæge sig gennem vægge og falde igennem gulve med skygger på. For at spillet ikke skal blive ensformigt, inkorporerer man fire komplementære måder at interagere med verden på: ”Det kunne for eksempel være, at vi har en lampe, som man kan flytte rundt på og bevæge rundt, så man kan lave en bro af lys, som man kan gå på sådan helt literally.”

De fem founders lagde første hånd på spillet under studiet på Aalborg Universitet: ”Det startede egentligt som et studieprojekt for 2 ½ - 3 år siden, hvor vi tog ned til Amsterdam og vandt en pris med det. Nu har vi lavet nogle andre ting også og egentlig haft meget opmærksomhed omkring spillet, men vi valgte at vente med at lave en virksomhed op omkring det, så vi kunne blive færdige med at studere, hvilket vi gjorde her i sommers, og nu er vi ved at bygge videre på det.”

Om begrundelsen for at deltage netop i Innovativ Vækst forklarer Philip Nymann: ”Grunden 14

agenda // april 2017

til, at vi deltager i det her, er simpel, fordi vi skal give det bedste fundament til at bygge vores virksomhed op og være et forum, hvor alle har den samme intention om at forretningsudvikle og lære omkring det at drive forretning.”

For studerende, der overvejer at starte en virksomhed op ved siden af studiet, råder Philip Nymann dem til at være afklaret om, hvor meget arbejde de er villige til at lægge i det: ”Vi lavede det her projekt som 5. semester-studerende og havde egentlig muligheden for at starte som iværksættere dér. Det er vigtigt, at man tager et valg om, hvad man gør, for man kan ikke i min erfaring lave to ting halvt.”

Broen mellem studerende og erhvervsliv

Lasse Petersen er udlært i innovation og iværksætteri gennem det såkaldte MIKE-program og er desuden CEO ved CareerHub, hvor han står for opbygningen af virksomheden og sikringen af, at den bliver et godt market fit. CareerHub beskæftiger sig med at matche de studerende med opgaver i virksomheder, som ligger uden for Aalborg. Det var i sin tid ham, der fik idéen til virksomheden, og nu er de et team på fire med to udviklere, en marketings- og kommunikationsansvarlig og så ham selv.

At han deltager i Innovativ Vækst skyldes, at han gerne vil kunne knytte nogle forbindelser og finde mennesker med de kompetencer, der er behov for: ”Det er en one-time-thing, før at vi får noget sparring, og vi får tæsket vores forretningsmodel igennem, og så er det også for, at vi gerne vil have en mentor, og vi vil gerne have et advisory board, som dækker nogle af de kompetenceområder, som vi ikke selv besidder. Det er dét, der er målet med det. Vi skal have så mange kompetencer og så mange øjne ind på vores virksomhed som overhovedet muligt.”

I forhold til at starte egen virksomhed understreger han behovet for at have flere fagområder inde over det. ”Team, team, team - og lad være med at sætte dig med nogen, der har den samme baggrund som dig selv, fordi de måske ofte har samme holdning til tingene,” siger Lasse Petersen og slutter: ”Sørg for at have et godt team og vær klar på at slå din egen tidlige idé ihjel - kill your darlings!”

Den integrerede cykellås

Emil Norup har læst Industrielt Design på AAU og er i gang med en startup, Penta Lock, hvor ønsket er at oprette et IVS snart. Han har været med til at opfinde en integreret cykellås, der kun kan låses op ved at placere en nøgle med en særlig chip over en scanner under sædet.

Låsen kan kun brydes med vold ved at destruere cyklen, og forsøg på at flytte den låste cykel får en alarm til at gå af, der først stopper, når cyklen stilles på jorden igen.

Han fortæller om den faglige opkvalificering, der finder sted i Innovativ Vækst: ”Det handler om, at man kommer ind som en helt ny startup, og man så får guidance igennem de forskellige steps - med alt fra hvordan man laver en virksomhed med IVS eller ApS, revisorer, hvordan man pitcher, hvordan man finder investorer, og hvordan man udvikler sin business plan.”

Dette er også Emil Norups grund til at deltage i det hele taget: ”At vi bliver klar til at lave en virksomhed og gå ud at søge fonde - begynde at udvikle vores produkt, så vi i sidste ende

kan komme ud og få et salg eller et produkt på markedet.”

Han er glad for endelig at være kommet i gang med det at starte egen virksomhed og tænker, at han gerne ville have startet før: ”Jeg synes, det er fedt, at man kommer så tidligt i gang som muligt, og hvis jeg havde haft muligheden for at starte allerede, mens jeg gik på universitetet, så havde jeg nok også gjort det, for så havde jeg lært nogle ting løbende, og så ville jeg have stået stærkere nu.”

Crazy QR-koder

Christopher Gade har en kandidat i Medialogy og er direktør i firmaet Flat Cap Entertainment, der er en softwarevirksomhed med fokus på spil, digitale installationer og simulatorer, og om firmaets arbejde fortæller han som eksempel: ”Vi har tidligere haft et samarbejde med Nordjyske Medier, hvor vi har lavet noget med augmented reality i forhold til at innovere den måde, som folk læser aviser på - ændre formatet.”

I anledning af hans deltagelse i Innovativ Vækst arbejder han med en startup, hvor produktet er QR-koder, som udbydes i supermarkeder og giver børn adgang til visse features i et spil. For at få flere QR-koder må man vende tilbage til supermarkedet, og på den måde påvirkes forældrene til indirekte at handle oftere og i netop den forretning, der udbyder koderne - et koncept der leder tanken hen på de velkendte dyrekort.

Christopher Gade fortæller om, hvad han håber at få ud af sin deltagelse: ”Jeg håber selvfølgelig at få en eller anden form for validering i forhold til det, at der også er andre end mig og mit advisory board, der synes, at det her er en god idé, og så håber jeg selvfølgelig, at de kan give mig noget feedback i forhold til den baggrund, som de har.”

Til studerende med iværksætterdrømme giver Christopher Gade det råd at sikre sig en ordentlig indtjening: ”Det bedste råd, jeg kan give, er, at nu har jeg kørt i fem måneder uden nogen penge overhovedet - jeg lever bare på opsparing og kassekredit fra banken - så jeg vil sige: find et fritidsjob eller noget i den stil ved siden af, hvor man kan få noget cash flow, for det er fandeme hårdt at gå uden noget.”

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Hjælp at hente fra stjerneiværksætter

Deltagerne får gennem forløbet rigeligt med rådgivning fra mennesker, der selv har prøvet at starte egen virksomhed og haft stor succes med det. En af de mennesker er Darius Moravcik, som er CEO i Talking Ninja og har haft en fremtrædende rolle i forløbet.

Han forklarer det overordnede formål med et forløb som Innovativ Vækst og peger på betydningen af at begynde tidligt: ”The big picture for the students is so they can learn how to build a startup while they are fresh graduates and be able to actually use the skill, because startups are very new and there’s a lot of controversy and there’s a lot of counterintuitive things in actually building a company, so we’re just trying to give them some advice and help them out.”

Han forklarer sin egen rolle som den, der hjælper deltagerne med at pitche deres idéer - uden at forholde sig til, om idéen i sig selv er god: ”My job specifically in this case was not to consult on their businesses, but just take whatever they have and then make it communicated very clearly. Maybe if we’re gonna keep working in the future, I might be able to help out in other areas, but for now it was just to be able to communicate what they’re doing, because it’s not as easy as it seems.”

Darius Moravcik har selv startet mange virksomheder op og råder studerende til at gøre det samme: ”I started like the first three startups in non-profit while I was taking my Bachelor’s, and I learned so much that by the time I graduated I already had experiences with three-four years of running a company, which was amazing.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

I VÆ R K S Æ T T E R

Christopher Gade

Darius Moravcik

meget internt på universitetet, men eksternt i Alumni, jobcenteret og sådan nogle ting. Det er folk, der har hørt om det og så er kommet til os. Vi har selvfølgelig også været ude at handpicke nogle ganske få, hvor vi har sagt, at med de ganske få midler, som er i en indsats som den her, så kan de rent faktisk komme et stykke vej.”

Og deltagerne er vist kommet mere end bare et stykke vej. ”Jeg er lige ved at få tårer i øjnene, for jeg synes faktisk, det er imponerende, at de på seks uger er kommet hertil, og mange af dem havde jo dårligt en færdigudviklet idé, da vi gik i gang,” siger Bo Christensen efter deltagernes fremlæggelser.

Alle de interviewede deltagere i Innovativ Vækst var dimittender, og Bo Christensen fortæller, at hvis man skal have fat i studerende, skal det helst være dem, der er ved at færdiggøre deres uddannelse, så der ikke opstår et dilemma.

Tilbud til iværksættere?

Emil Norup Lasse Petersen

Philip Nymann

So I definitely encourage the people that really wanna do it to do it.”

Og selvom studerende måske har en opfattelse af, at det er hårdt at begynde under studiet, kan Darius Moravcik kun svare bekræftende på, om studerende burde gøre forsøget: ”Absolutely. I think that you totally should. If it’s something that you really wanna do, you can be sure that it’s never gonna be easier to build a startup than when you’re a student: you have all the freedom, all the time and no responsibilities. And even though students think they’re busy, it gets busy once you graduate.”

Han lægger meget vægt på, at man faktisk også arbejder med sine idéer og ikke falder passivt hen. ”The most crucial: just do it. So many people just have ideas and think and sit around and talk ideas over beer, and ideas are cheap. Just do it. Just build something fun.

Just have fun with it. Don’t take it seriously and just start,” lyder Darius Moravciks vigtigste råd, og han fortæller: ”In startups, the idea is just one percent - the actual execution and getting things done is the 99 % of all the work.”

SEA - Selvfølgelig Er AAU (med i det)

Aalborg Universitet har naturligvis været inde over Innovativ Vækst, hvor det er personalet inden for SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University), der i høj grad har kørt forløbet og da også var til stede på dagen, hvor deltagerne skulle prøvepitche deres idéer.

Bo Christensen er forretningsudvikler i SEA, og trods han begyndte i foretagendet så tidligt som 1. november sidste år, skorter det ikke på erfaring, idet han har arbejdet inden for området i mindst 10 år og været iværksætter i tre ombæringer før det. ”SEA er en enhed under AAU Innovation, som arbejder koncentreret og intensivt med studenteriværksættere og med forskellige initiativer, som understøtter iværksætteri på Aalborg Universitet,” siger Bo Christensen og fortæller om universitetets ambitioner: ”Det er sådan, at AAU har lanceret en ny strategi, som går på, at man i fremtiden vil være det førende universitet inden for innovation og iværksætteri, og vi i AAU Innovation og måske mere specifikt i SEA skal selvfølgelig være med til at arbejde på den vision.”

Unge dimittender med iværksætterdrømme har man kunnet nå ud til gennem ekstensiv markedsføring: ”Innovativ Vækst har været markedsført rimeligt bredt. Måske ikke så 16

agenda // april 2017

SEA kører også andre projekter, der er relevante for iværksættere. ”Vi har noget, der hedder ’Green EYE’ for eksempel, hvor at hvis man er iværksætter og gerne vil arbejde i en anden iværksættervirksomhed i udlandet, så kan vi rent faktisk give dem et stipendielignende beløb, og så kan de komme ud at rejse og arbejde 50 % på deres egen idé i en udenlandsk vært og så arbejde 50 % for den udenlandske vært,” fortæller Bo Christensen.

Han kan desuden nævne AAU Startup Program, hvor 55.000.000 kr. er sat af til over 5 år at entrere med de studerende allerede på idéniveau og i det lange løb kunne købe sig ind i de virksomheder, som de studerende starter.

Bo Christensen fortæller om den velvilje, der eksternt er over for Aalborg Universitet: ”Alle synes jo faktisk også, at AAU er et rigtigt godt omdrejningspunkt at have i det nordjyske for innovation og iværksætteri, så vi har mange penge, som peger i vores retning.”

I forhold til AAU internt kunne Bo Christensen tænke sig, at man søgte ud på de forskellige uddannelser: ”Vi har qua AAU Innovations tidlige annoncering haft meget med TECH og SUND at gøre. Nu hvor vi er blevet flyttet til en stabsfunktion under rektoratet, vil vi rigtigt gerne ud til alle fakulteter og studieretninger, og det arbejder vi hårdt på at komme, så vi den vej igennem også får noget bedre udbredelse og nogle gode samarbejdspartnere.”

Det sidste råd med på vejen

Studerende skal ikke være bange for at tage kontakten til SEA, også selv hvis man ikke har sin egen idé, men man kunne tænke sig at arbejde med nogen, der har én. Bo Christensen siger: ”Hvis man har lyst til at arbejde i en startup, så tag kontakt til os, for vi har rigtigt mange startups - for eksempel af teknisk, it-mæssig karakter som mangler nogle kommercielle, HR-, administrative og juridiske kompetencer. Så kom bare. Vi sørger for, at I bliver matchet op bedst muligt.”

Også her er der en opfordring til at starte, mens man er på studiet, og Bo Christensen giver som sit sidste råd: ”Det skulle lige være en opfordring til at gøre det. Der er ikke noget bedre tidspunkt i jeres liv, studerende. Gør det nu - for de økonomiske forpligtelser, man har, er små.”

Kontakt SEA kontaktes gennem inkubator.aau.dk Innovativ Vækst kan man læse om på startvaekst.dk/vhnordjylland.dk

Sjoveren - Når du vil tages useriøst

BREVKASSE*

Hej Sjoveren Jeg håber, du kan hjælpe mig, for jeg er ved at rive håret ud af hovedet på mig selv. Jeg er i gang med et projekt, som selvfølgelig er gruppearbejde. De andre har meget lave standarder for projektet, og jeg har prøvet at gå på kompromis, men nu synes jeg, at det hele kun egner sig til skraldespanden. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen Den fortabte

Kære Den fortabte

JDit problem er desværre det meget udbredt pga. den store vægt, AAU har på gruppearbejde. Mange tror, at det gode samarbejde er endemålet, men de tager grueligt fejl! Det er bevist, at det gode resultat i gruppearbejdet er, at man finder sit eget ståsted. Hvis du ved dette, før du indgår i gruppearbejdet, er du langt foran alle de andre. Du skal stå stærkt!

Virksomheder ansætter jo ikke en hel gruppe, men enkeltpersonen! Du skal anskue gruppearbejde som en krig for på den måde at blive sejrherre. Find tidligt i processen ud af, hvad du vil med projektet, og hvis det er muligt så gå i gruppe med svage individer, som er lette at manipulere. Enten kan du manipulere dem til at dele din holdning gennem hele projektet, ellers skal du bare gøre klart, at du ikke er til at rykke med – På den måde bliver projektet, som du gerne vil have det. Du har lavet en stor fejl, som jeg kan læse: Du er gået på kompromis – Du har vist svaghed! Din synlige svaghed gør, at du nok ikke kan få dem til at skrive projektet for dig (hvilket kan lade sig gøre med den rette manipulation i gruppearbejde fremadrettet), men den bedste løsning er at skrive hele projektet selv. Hvis de er for stærke individer til at tillade dig at dominere, foreslår jeg, at du lader dem gå videre med projektet i uvished. Du tilbyder, at du gerne vil aflevere projektet digitalt, for på den måde at aflevere din version. Husk at skrive dette med ind i processen for projektet, så både vejleder og censor er klar over, hvor selvstændig du er. Dette kan kun give dig topkarakter i procesarbejdet og hjælper dig på vej til at blive en selvstændig 12-tals-studerende.

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

Hej Sjoveren Jeg har en mistanke, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med. Jeg er begyndt at købe kaffe i kantinen, og kaffen gør mig helt oppe at køre, selv om jeg er vant til at få koffein.

Jeg har hørt, at kantinedamen doper kaffen med coke, og jeg ved ikke, om jeg er helt tryg ved det. Jeg tror, hun gør det for, at folk bliver mere afhængige og køber mere. Jeg frygter, hvad det næste bliver, og hvem siger, at det er oregano på pizzaen og ikke hash?

Hilsen Den ufrivillige stofmisbruger

Hej Den ufrivillige stofmisbruger

Sikke da en mistanke du kommer med. Hvis jeg var dig, ville jeg for guds skyld ikke sige det højt. Afkræft mistanken hos dine medstuderende, så du kan beholde stofferne for dig selv!!! Det er sjældent, man ved, hvor man kan få gratis stoffer, så bliv endelig ved med at tappe af guldhanen! Du siger, du har brug for koffein for at klare studiet, men stoffer er så meget bedre! Der er forsket i energifremmende væsker og bevist, at i de gode energidrikke har de tilsat coke – helt uden bivirkninger. Derfor er det både godt for ekstra energi og præstationsfremmende!! Staten graver denne forskning under gulvtæppet, så de kan beholde stofferne for sig selv! Hvorfor tror du, hash stadig er ulovligt? Så gør som vores folkevalgte politikere: fej din viden ind under gulvtæppet og klæb dig fast til kantinedamens nærende bryst. Du vil opleve en verden af muligheder!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst eller som opfordring til ulovligheder eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive til os på redaktor@agenda.aau.dk – Vi tager dit problem meget useriøst! april 2017 // agenda

17

K R O N I K A F T H O M A S S KO V

Hvis jeg ikke havde været så doven, havde jeg været universets hersker s

Thoma Skov

Det har taget mig flere døgn at skrive de her linjer.

Ikke fordi jeg ikke havde tid.

Ikke fordi jeg ikke havde en ide om, hvad kronikken her skulle handle om.

Heller ikke fordi jeg havde spildt en cola ned i mit tastatur, eller fordi mine fingre var blevet klistret sammen af superlim, hvilket derfor ville bevirke, at jeg ikke ville kunne ramme bogstaverne enkeltvis, men i stedet ville skrive noget ala “herj mkrg msbnn erg nrgbhkmnsas”, når jeg i virkeligheden bare ville skrive “Hej. Jeg hedder Thomas”.

Der findes kun en eneste undskyldning i verden for, at det har taget mig alt for lang tid at skrive den her tekst.

JEG ER DOVEN Jeg er doven, og jeg er ikke stolt af det. Jeg er i virkeligheden træt af det.

Desværre er jeg for doven til at gøre noget ved det.

Er det så et problem, at jeg er doven? Ikke for andre end mig selv. For jeg lider heldigvis af ansvarsbevidst dovenhed, hvor jeg får lavet det, jeg skal - i hvert fald det andre forventer, at jeg skal lave, og jeg får det afleveret i tide, om end jeg altid sidder de sidste timer op mod en deadline og skriver og skriver for at nå det, jeg kunne have nået flere uger tidligere.

Da jeg studerede på Journalisthøjskolen, var det samme mønster, der udspillede sig, når jeg havde en opgave, der 18

agenda // april 2017

skulle afleveres.

Jeg arbejdede lidt på den, når jeg fik opgaven. Så lod jeg den ligge indtil aftenen før, den skulle overdrages til underviseren, for så at tilbringe hele natten med at sidde og svede ned i de enormt mange taster, der i grunden er i sådan et tastatur.

Det gik jo altid. Den blev afleveret til tiden. Jeg fik fine karakterer, og jeg fik sågar et voksenjob og tænkte så ved mig selv, at det var den gamle Thomas, der sad sådan og sløsede med sin tid og udskød alt til 11. time. Det måtte være fordi, jeg var studerende. Fordi jeg hellere ville drikke øl med mine venner. Jagte kvinder, der ville lukke mig ind i sig.

Når jeg nu flyttede til København og begyndte at møde et sted, hvor jeg rent faktisk fik løn for at være, ville det jo være en helt ny mand, der flyttede ind i min krop.

Jeg møder ind i DR Byen i starten af august måned 2008. Jeg skal starte på P3. Det var mit drømmejob, som jeg ved hjælp af en feberredning af en ansøgning havde fået tiltusket mig.

Jeg bliver spurgt af en af cheferne på P3, om jeg har lyst til at være praktikant på De Sorte Spejdere, som Anders Lund Madsen og Anders Breinholt er værter på.

Jeg kunne ikke have ønsket en bedre start på mit liv som voksen med et “rigtigt” job.

På den hjemmeside, jeg oprettede som 13-årig, står det, at jeg har to idoler på daværende tidspunkt. Anders Lund Madsen er det ene. Pamela Andersson er så den anden, men det har formentlig været et andet organ end hjernen, der har ført an i den beslutning, og jeg tør også godt afsløre, at jeg ikke får akut rejsning, når jeg ser Pamela Andersson længere… hvilket jeg i øvrigt sjældent gør.

Det får jeg til gengæld, når jeg ser Anders Lund Madsen - og det gør jeg stadig den dag i dag.

Jeg elsker ham virkelig højt, og jeg er ham evigt taknemmelig for at have banet vejen for den karriere, jeg har i dag.

For jeg starter som praktikant hos De Sorte Spejdere og er der i det sidste halve år af deres levetid, hvor jeg bliver sendt afsted mod den ene mere vanvittige opgave efter den anden.

Mest vanvittig og grænseoverskridende, når man - som jeg - egentlig bare er en genert dreng fra Jylland, der godt kan li’ at sige noget sjovt, var det, da jeg blev sendt til Aarhus for at deltage i daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens Facebookløb.

50 unge Venstresympatisører, en statsminister og en flok PET-agenter. Og så mig - udstyret med en direkte telefonforbindelse til Anders og Anders i radiostudiet i København.

For at gøre en lang løbetur kort, endte det med, at jeg, mens jeg var direkte igennem på radioen, stiller statsministeren et spørgsmål, for så at spurte alt, hvad jeg kan væk fra ham og

hele følget til stor morskab for Anders og Anders og forhåbentlig også lytterne.

Det var mere eller mindre der, jeg fandt ud af, hvad det var, jeg allerhelst ville lave.

Nemlig præcis det, jeg gjorde. Jeg ville lave sjov. Jeg ville stikke af fra statsministeren. Jeg ville stille dumme spørgsmål.

Jeg ville bare have det sjovt.

Så det havde jeg. Sammen med De Sorte Spejdere, og da programmet lukkede, spurgte Anders Lund Madsen, om jeg havde lyst til at lave et talkshow sammen med ham.

Så et halvt års tid senere var der premiere på Det Nye Talkshow, hvor Anders med fast hånd styrede det ene interview efter det andet, mens jeg blev sendt i marken som praktikant for at lave sjove indslag.

Et af de mest mindeværdige var et lille stunt, jeg lavede i Vild med Dans-studiet, hvor jeg listede mig ind bag dommerne og viste et skilt, hvorpå der stod “Juhuu Lisa Lents. Du gør mig våd”.

Det var der ikke de store tanker bag. Vi ville bare gerne drille TV2. Og det gjorde vi så.

De blev enormt sure, og der var sågar en kameramand, der ville slå mig ihjel, hvilket han dog ikke lykkedes med.

Det lykkedes til gengæld mig at kravle længere og længere ind i fjernsynet og faktisk så langt ind, at det ikke er lykkedes mig at komme ud igen. Ikke endnu i hvert fald.

Og jeg vil heller ikke ud. For det er verdens bedste job for mig.

Jeg får en hulens masse oplevelser i hele verden, og jeg møder en forbandet masse mennesker.

Men jeg har været heldig. For en ting er, at jeg har talent. Det kan du have nok så meget af - hvis folk ikke opdager det, så kan du ikke bruge det til noget.

Jeg var heldig, at Anders Lund Madsen så mit talent og troede på mig og gav mig en platform til at vise, hvad jeg kan.

Men det hele dumpede ligesom bare ned foran mig - og det er jeg uendeligt taknemmelig for.

Havde jeg ikke mødt Anders, kunne jeg så have fået samme karriere, som jeg har i dag?

Ja, det kunne jeg godt. Men jeg havde været for doven til at opsøge den.

Jeg havde i stedet for at opsøge chancen selv formentlig siddet og ventet på, at chancen opsøgte mig. For det er ofte nemmere at lade være med at gøre noget - og tit er det også mere behageligt - for så er man sikker på ikke at få nej.

Jeg skriver det her af flere forskellige årsager.

1.

2.

3.

Fordi jeg er blevet spurgt om det - selv den her tjans var jeg for doven til at opsøge.

Som en slags personlig terapi, der skal hjælpe mig til at se mig selv udefra.

For at kalde til kamp mod dovenskaben.

For jeg er træt af at være doven, og jeg er træt af at tænke “Mañana mañana”.

For sandheden er, at det er så usandsynligt sjældent, at jeg er en anden i morgen, end den jeg er i dag.

Hver gang jeg har tænkt: “Ej, i morgen siger jeg sgu op og jagter det iværksættereventyr, jeg drømmer om” - er jeg vågnet op dagen efter og har tænkt det samme.

“I morgen maler jeg badeværelset” - Gu gør jeg da ej.

Jeg gør ikke en skid i morgen, bare fordi det er i morgen.

Kalenderen er ikke en motivation for noget som helst.

Det er derfor, at der er så mange, der går i fitnesscenteret i januar, men lige så snart vi er på den anden side af kyndelmisse, så sætter de ikke deres ben i centret inden næste januar.

Et nytårsforsæt er en sød tanke, og det giver mening, at man tænker - nyt år, nyt menneske.

Men det passer bare ikke.

De vigtigste beslutninger i dit liv bliver meget sjældent taget 1. januar.

Kalenderen er en lille falsk løgnhals, der forsøger at sælge dig en version af dig selv, du ikke er.

Du er ikke et andet menneske i morgen. Du bliver ikke en fedtfri fitnessfreak til januar.

Det er først, når du helt inden i kan mærke, at der er noget, du vil ændre ved dig selv, det kommer til at ske.

Det er vigtigt at huske, at der jo ikke er noget i vejen med at være fed og doven, men man gør sig selv en tjeneste ved at falde til ro med det. Indtil man ikke gider det mere.

Så må man lave det om.

Du kan lige præcis alt det, du sætter dig for - hvis du bare tager det seriøst og gør noget ved det.

Uanset hvad man så sætter sig for, vil det sikkert blive hårdt - og det er også nemmere at lade være. Men det må sgu godt gøre ondt, når man skal ændre noget.

For mit vedkommende er det kommet til et opgør med dovenskaben. NU må det være slut.

Nu skal det være slut med at udskyde alt til i morgen. Nu skal der handles.

Havde jeg ikke været doven de første 30 år af mit liv, så havde jeg muligvis været universets hersker. Det er jeg ikke. Jeg er ikke engang med i bestyrelsen i min husejerforening. Fordi jeg er for doven til det.

Så det her skriv, kære læser, er et opgør med min dovenskab - og en opfordring til dig, der er i samme båd som jeg.

Sig farvel til den dovne version af dig selv.

Det er jo nemt nok at sige for mig, for jeg har fået min drømmekarriere, som ikke engang min dovenskab kunne spænde ben for - men lige netop derfor vil jeg gerne gå forrest.

Så næste gang du dovner, når du i virkeligheden SKAL noget andet, så skriv til mig, så skal jeg nok gi’ dig et los i røven.

Du bliver ikke et nyt menneske i morgen. Du bliver det, når du beslutter dig for at blive det.

Skråen Nordkraft Aalborg

APRIL 01 BAND

BATTLE

+ JENS JEPSEN - Entre 50 kr

02 HR SKÆG 04 DEN SORTE

KYLLING

IMPROSHOW

05 NYT FRA JYLLAND Livetour 06 BAND BATTLE

+ DAN FIRTH - Entre 50 kr

07 BAND

BATTLE

08 HANS

KNUDSENS PLADS

+ VIRTUS - Entre 50 kr

11 GRAU, RASK

& MOGENSEN

Comedy Zoo

12 COPENHAGEN DRUMMERS 13 JACOB DINESEN - Udsolgt 14 CITYBOIS 15 SANNE SALOMONSEN 19 BAND BATTLE

+ WHILE I WONDER - Entre 50 kr

29 DANSER

MAJ

02 DEN

MED DRENGE

21 HIT MED 80’erne - Udsolgt 22 THE BLUE VAN 27 SAVEUS 28 PETER BELLI - Udsolgt

SORTE KYLLING

IMPROSHOW

04 KATINKA 06 MICK ØGENDAHL - Udsolgt 10 KRISTINE SLOTH 11 BRIAN MØRK 12 LYDKANTEN 13 BAND BATTLE Finaler

+ TUNNELVISION - Entre 70 kr

18 ANE HØGSBERG 20 MICK ØGENDAHL - Extra

JUNI

01 KIEFER SUTHERLAND 04 VI ELSKER 90’ERNE

AQUA, SAFRI DUO m.fl. Mølleparken

11 CLIFF RICHARD 16 GNAGS

JULI

Skovrock i Skovdalen Skovrock i Skovdalen

07 FREDAGS FEST Karolinelund

Programmet offentliggøres 1. juni

14 FREDAGS FEST Karolinelund

Programmet offentliggøres 1. juni

2017 // agenda 19 Forsalg: april www.billetlugen.dk

Samtaler om studiejobs

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

S

tudiejob - noget for dig?

Der kan være mange grunde til, at man vælger universitetet. Nogle gør det for at kunne komme ud på den anden side og tjene en masse penge, nogle fordi de brænder for det, de læser og makker med, nogle på grund af presset fra deres omgivelser, og nogle læser som led i en selvrealisering. Så er der også alle tænkelige kombinationer af dem.

Hvad ens begrundelse for at tilbringe 5-6 år af sit liv på campus så end er, kan det sagtens tænkes, at man på et tidspunkt føler et behov for at prøve teorien af i praksis og med ’praksis’ menes ikke blot virkelighedsnære cases, men at komme ud på en egentlig arbejdsplads og prøve sine evner af, og hvor ens indsats har direkte, håndgribelig betydning for eksempelvis den virksomhed, man arbejder for.

Men hvad skal man dog gøre, hvis man ønsker at finde et studiejob? Hvordan gør jeg mig tiltrækkende for et arbejdsmarked, der måske ikke helt forstår, hvad jeg kan? Og hvad får jeg som studerende helt præcist ud af at bruge min ’fritid’ på et kontor fjernt fra studiet?

Disse spørgsmål ønskes besvaret, og det har været muligt at hente gode råd fra såvel AAU, den øvrige forvaltning, erhvervsliv som en studiejobber selv.

K

ontakten med erhvervslivet

På Fibigerstræde 15 ligger AAU Karriere (tidligere ’Karrierecentret’), der har som overordnet formål at bygge bro mellem de studerende og erhvervslivet. Dette opnår de dels ved at afholde kompetenceafklarende kurser og målrettede undervisningsforløb på visse studier, ligesom de står for tilbuddet AAU on Demand, hvor studerende fra Aalborg Universitet kommer ud at undervise på de danske

gymnasier. De er ligeledes ansvarlige for alumnenetværket AAU Alumni og Karrieremessen, der blev afviklet i marts måned.

Tinne Tranum er ansat som fuldmægtig på AAU Karriere.

Hun fortæller om samarbejdet med de nordjyske virksomheder: ”Vi besøger nordjyske virksomheder for at informere dem om muligheden for at samarbejde med vores studerende i forhold til job, studiejob, praktik og projektsamarbejde. Vi hjælper virksomhederne med at formulere opslag, som de skal lægge på jobbank.aau.dk, der er målrettet studerende og nyledige kandidater,” og Tinne fortsætter: ”Det er her, de studerende orienterer sig, når de har brug for studiejob, praktik- eller projektsamarbejde”

G

odt klædt på

AAU Karriere har flere karrierevejledere ansat, som hjælper de studerende med at blive afklaret og klæder dem på til at kunne formidle, hvilke kompetencer de har, og hvordan de sælger disse til en potentiel arbejdsgiver.

Tinne Tranum udtaler: ”Hvis de for eksempel skal sælge sig selv ind til et studiejob, kan vi rådgive dem i forhold til ansøgning, CV og jobbanken. Men den studerende skal selv være opsøgende i forhold til at kontakte virksomheder og søge i jobbanken efter ledige stillinger.”

Fordelene ved at have et studiejob er mange, og Tinne peger på dets indflydelse på, hvor hurtigt man kommer i arbejde efter endt uddannelse: ”Det gør en kæmpe forskel.

De undersøgelser, vi laver, viser, at hvis man har et relevant studiejob, øger det ens chancer for at komme hurtigt i job efter endt uddannelse med cirka 25 %.”

Selvom det er bedst at have et studierelevant arbejde, mener Tinne Tranum, at det er godt i det hele taget at have et job ved siden af studiet, og studierelevante job hænger ikke på træerne: ”Vi tilskynder, at de studerende får noget erfaring fra arbejdsmarkedet, også under studiet. Et studiejob, der ikke relaterer til ens studie, giver stadigvæk et kendskab til arbejdsmarkedet og mange personlig kompetencer, som er supergode at have på sit CV, når man skal søge job.”

P

latforme og målsætninger

Klikker man sig ind på en lille hjemmeside ved navn StudyAalborg.dk, vil man finde et site, der formidler en bred vifte af relevante informationer for studerende i Aalborg på såvel videregående, gymnasiale som erhvervsuddannelser. På hjemmesiden kan man finde links til alt

20

agenda // april 2017

fra boligportaler til arrangementer og ja - til studiejobs.

Alexander Fich studerer Politik og Administration på AAU og er ansat som studentermedhjælper ved direktørens sekretariat i Aalborg Kommune. Blandt mange andre arbejdsopgaver beskæftiger han sig med Study Aalborg, som foretagendet hedder, og om dets arbejde forklarer han: ”Det, Study Aalborg grundlæggende laver, er, at vi koordinerer forskellige arrangementer til de studerende. Vi arbejder meget med planlægning af messer, og så sidder vi også i arbejdsgrupper med andre initiativer i Aalborg Kommune, og så er vi sådan en informationsportal for alt det, som vi gerne vil have, at de studerende skal vide fra Aalborg Kommunes side af.”

Jeg møder ham på Fibigerstræde sammen med Mette Gregersen, der er konsulent i Business Region North Denmark (BRN), som bygger på et nært samarbejde med regionen og dens kommuner. Mette Gregersen forklarer: ”I store træk beskæftiger vi os med vækst og udvikling i Nordjylland. Vi er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, som er gået sammen, fordi man tænker, at man kan gøre mere i fællesskab ved at sætte nogle ting i gang sammen.”

Blandt andet ønsker man i BRN at skabe flere studiejobs. ”I 2015 besluttede bestyrelsen, at vi gerne ville skabe 1.000 nye studiejobs i hele Nordjylland. Det projekt har man så sat i gang med fælles tværkommunale aktiviteter, og så er hver enkelt kommune ansvarlig for implementeringen af at opnå de her måltal,” beretter Mette Gregersen.

Study Aalborgs indsats på området om studiejobs kommer til udtryk gennem deres formidlende rolle. Alexander Fich fortæller: ”Det er primært vidensdeling. Vi prøver at videreformidle kontakter. Eksempelvis har BRN lavet det her initiativ med nye studiejobs, og der linker vi så til deres hjemmeside, og så slår vi nogle gange praktikantstillinger op på Facebook. Det er mere videreformidling af det, som sker i forvejen.”

Som noget særligt relevant nævner Alexander Fich indsatsen ’STAY!’, der som netværk beskæftiger sig med at synliggøre og skabe jobmuligheder: ”Det er bare at gå ind at følge STAY!’s LinkedIn-profil, hvor vi ligesom har samlet nogle forskellige aktører fra hele Aalborg Kommune fra alle de forskellige grene, der sidder og kan skiftes til at formidle alle de her superspændende initiativer, der sker for de studerende med hver vores særkompetencer i de forskellige steder, hvor man nu sidder. ”

S

tudiejob - hvorfor dog det?

Man kunne vel forestille sig, at bare det at komme igennem sin uddannelse ville være tilstrækkeligt til at gøre sig attraktiv for arbejdsmarkedet, og at studiejob måske spiller en underordnet rolle.

Mette Gregersen peger her på, at udover studiejob i en virksomhed åbner dørene for at blive ansat i virksomheden, når man er færdig med sit studie, ligger der også en værdi i at kunne nå en gensidig erkendelse virksomheden og den studerende imellem af, hvad den ene part efterspørger, og hvad den anden part kan: ”Hvis der er noget, der ligesom spiller dér, så er det helt klart vores overbevisning, at man har nogle fordele relativt til andre, som ikke har haft et studiejob. Det giver jo bare lidt ekstra til CV’et, og man får skabt et netværk, hvilket heller ikke skal undervurderes. I Nordjylland er dit netværk virkelig afgørende for, hvor stort et forspring du har i konkurrencen om at få et job.”

Hun henviser til Alexander Fich, der efter at være begyndt på sit studiejob i Aalborg Kommune har fået en større indsigt i, hvordan det hele fungerer. Denne observation støtter Alexander Fich klart op om: ”Som jeg plejer at sige, giver det en praktisk vinkel på de teorier, man sidder og arbejder med til daglig, som er fuldstændigt uundværlige for at motivere én for at gøre sig ekstra umage med sit studie på en eller anden måde, så man kan se, at der er en årsag til, hvorfor vi sidder og lærer det, vi gør. Nu har vi for eksempel organisationsteori, og der er mange ting, der er direkte overførbare.”

Om det spiller nogen rolle, at studiejobbet er relevant i forhold til sit studie, fremhæver Alexander Fich, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at blive for magelig med en indkomst fra et studiejob, der ikke er relevant. Han mener i stedet, at det kan være godt at træde mere aktivt på banen: ”Altså udfordre sig selv og sige, at det kan godt være, jeg ikke får det her job i første omgang, men hvis jeg bliver ved med at søge og har det lidt mere langsigtede perspektiv, så tror jeg, det er vigtigt at få noget studierelevant versus at være noget, som ikke er. Det tror jeg klart er den bedste langsigtede løsning for de studerende.”

R

åd til jobsøgningen

Studiejobs kan være svære at finde, og Mette Gregersen kan give jobsøgende studerende det råd med på vejen, at de kan søge over en større geografisk afstand: ”Noget af det, jeg tænkte kunne være fedt lige at få fremhævet, er, at hvis man har forsøgt at finde et studiejob, og det ikke lige er lykkedes, kunne man godt prøve at søge lidt længere væk fra der, hvor man bor, eller der hvor ens uddannelsessted ligger. Der er nogle virksomheder rundt omkring i regionen, som faktisk er rigtigt ivrige efter at få en studentermedhjælper, men de får ikke så mange ansøgninger, fordi de måske ligger lidt længere væk fra, hvor man typisk bor, hvis man er på en videregående uddannelse.”

Alexander Fich fremhæver en række dyder, der kan hjælpe

en på vej mod at finde et godt studiejob: ”Søg bredt, brug dit netværk, sørg for at være vedholdende og tænk også over, hvad det er for nogle kompetencer, som mit studieniveau eller min studieretning giver mig relativt til, hvad en anden person kan - altså hvad er det, jeg kan grundlæggende set.

Det, tror jeg, er rigtig vigtigt, og det er det, som jeg lægger vægt på at sige til de studerende, når de kommer og spørger.”

Man kan finde en database over studiejobs på StudiejobNordjylland.dk.

C

ompanYoung: The Next Generation(s)

Virksomheden CompanYoung ligger til leje ved havnefronten med udsigt over Limfjordsbroen.

Lang vej er de kommet siden den spæde start i 2008, hvor virksomheden blev grundlagt af tre unge mennesker: Mads Bundgaard og Daniel Birkholm, der dengang gik på HTX, og så Kevin Rebsdorf, der gik på HHX. Co-founderen Kevin Rebsdorf er CEO i CompanYoung og han fortæller om virksomhedens koncept: ”CompanYoung er en virksomhed, der beskæftiger sig med at tiltrække og rekruttere unge. Vores eksistensberettigelse er, at vi skal hjælpe unge til at vælge den rigtige uddannelse, karriere og job, og det gør vi ved at hjælpe virksomheder med at tiltrække og rekruttere unge talenter.”

Virksomheden har om nogen et kendskab til de styrker, der er i at have en studerende ansat, for de har nogle stykker. Gennemsnitsalderen i virksomheden er 28 år, og de har p.t. otte studentermedhjælpere.

Det høje antal ansatte i studiejobs hænger sammen med, at CompanYoung hjælper virksomheder netop med at tiltrække og rekruttere fra generation Y (født slut-70’erne til slut-80’erne) og generation Z (født start-90’erne til start00’erne). Kevin Rebsdorf fortæller om, hvordan ansættelse i studiejob kan forløbe på virksomheden: ”Mange gange er det sådan, at vi starter med at ansætte en studentermedhjælper. Så arbejder de her i nogle år, og så sker det ofte, at de ender med at få et fuldtidsjob, når de er færdige med

at studere, for så er vi også der, hvor vi har tilpas meget arbejde til, at vi rent faktisk også kan ansætte dem fuldtid.”

Unge i studiejob kan agere en form for ventil og varetage visse opgaver på arbejdspladsen, ligesom deres indsats skaber overskuddet til at give sig i kast med nye projekter, man ellers ikke kunne søsætte. ”Alt det der, der ligger henne i bunken af ting og sager, som man rigtigt gerne vil, men man aldrig kommer til, fordi man godt ved, at det er ’nice to’ og ikke ’need to’,” siger Kevin Rebsdorf, der dog understreger behovet for også at få ’need to’-opgaverne udført.

D

e rigtige værdier vs. de højeste karakterer

Så hvad spiller ind, når man vil gøre et godt indtryk hos CompanYoung?

Kevin Rebsdorf fortæller, at blandt andet et CV, der mere illustrerer hvad man kan, end hvad man har lavet, så man bedre iscenesætter sig selv, er vigtigt. Selve personligheden har en stor betydning - til en vis grad mere end fagligheden: ”Organisatorisk fit betyder ekstremt meget for os. Jeg vil hellere tage 7-tals- eller 10-tals-eleven, som har de rigtige værdier, end jeg vil tage den 12-tals-studerende, som jeg synes er et dumt svin. Holdninger og værdier kommer før kompetence, og vi har en tanke omkring, at flid slår talent.”

Den personlige indsats betyder mere, end det at have et talent, man ikke plejer: ”Hvis man har et talent, men man ikke formår at anvende det, så kommer man ingen vegne, men hvis du har flid, så behøver du ikke have nært så meget talent for, at du kan komme rigtigt langt, og så kan du godt tilegne dig et talent.” Kevin Rebsdorf påpeger også, at der finder en opkvalificering sted på arbejdspladsen, og at der stilles krav om, at man hele tiden udvikler sig.

Han pointerer endvidere, at tidligere arbejdserfaring har stor betydning, når man skal ud i fastansættelse på fuldtid: ”Der er forskel for os, når vi søger fuldtidsmedarbejdere, om man har været ude, eller om man ikke har. Har man lige fået de der par slag, man lige skal have, når man kommer ud første gang og de der aha-oplevelser, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, så er det bare nemmere for os at få dem, for så kan vi begynde at sparre en masse.”

CompanYoung har haft et stort udbytte af at have studentermedhjælpere, og Kevin Rebsdorf har en opfordring til virksomhederne om at lukke øjnene op for potentialet i at have studiejobbere: ”De studerende ved godt, at de skal ud og have et studiejob, så der er ikke meget nyt under solen dér. Det er mest virksomhederne, der trænger til at få et los i røven og så komme ud over stepperne her og lære, at der rent faktisk er et kæmpe uudnyttet potentiale. De studerende skal nok komme, når stillingerne bliver slået op.”

april 2017 // agenda

21

INTERVIEW

Studiearbejdspladser:

God læring i gode rammer Skinnende nye siddepladser Kroghstræde 3 kunne efter nytår slå dørene op for de studerende og byde dem på synet af talrige nye siddepladser med lydisolerede vægge til siden, der byder på såvel strøm som belysning og endda sorte tavler at skrive på.

Det er ikke julemanden, der har været forbi med dem deres tilstedeværelse skal simpelthen ses som led i Aalborg Universitets arbejde med at nå de mål, det har sat sig for i strategiplanen ’Viden for verden’ for 2016-2021 om sikringen af det gode studiemiljø.

At man netop på bestyrelsen har vedtaget at arbejde mod studiemiljøets bedring har ført til, at der er udarbejdet en videre strategi for området, som læseren muligvis har stiftet bekendtskab med i form af de hvide hæfter med titlen ’Strategi for studiemiljø’.

I denne strategi er der tre fokusområder, hvor det første er studiearbejdspladser, der ikke skal forveksles med studiejob, men simpelthen relaterer til borde, infrastruktur og lokaler - altså de fysiske omgivelser, der understøtter læring. På AAU kan man finde mange studerende, der aktivt beskæftiger sig med sikringen af det gode studiemiljø, og vi vil snakke med nogle af dem og lade dem fortælle os om deres ambitioner for området.

Studiemiljørådet - hvad er det for en størrelse?

Tilbage i 2015 startede processen med at stable et organ på benene, der beskæftigede sig særskilt med studiemiljøet på AAU. Studiemiljøudvalget, som det hed dengang, skulle være et beslutningstagende organ, hvor studerende ville have et forum til at udtrykke deres tilfredshed eller utilfredshed med studiemiljøet og finde en løsning.

Siden navneforandringen til Studiemiljørådet i midt-2016 er der ikke længere så meget beslutningstagning at komme efter, men organet udøver dog sin rådgivende funktion over for prorektor, der så er den, der bestemmer, hvad der skal gøres.

Simon Mæng Tjørnehøj læser Medicin på 6. semester og er studenterrepræsentant i Studiemiljørådet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og kan berette, at prorektoren dog lytter til rådets indstillinger: ”Der har ikke været nogle for alvor kontroversielle sager endnu, så det synes jeg. Det, vi har haft nu her, det har sådan været lidt ’Gud - I gider lave

22

agenda // april 2017

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

noget! Fedt! Løb med det! Det bliver godt sikkert!’ Jeg tror, andet, så på den måde bliver det trukket væk fra hinanden. det bliver noget andet, og jeg glæder mig til rent faktisk at Du ved at den med, man opdeler studerende fra deres eget finde ud af det, når vi rent faktisk kommer og siger: ’Jamen, rum på en eller anden måde.” så kunne vi godt tænke os dét her.’”

Indsatsen for et bedre studiemiljø foregår på forskellige Hvorfor beskæftige sig med det? niveauer. ”Studiemiljørådet er så måske et af de der mere Hvorfor det er vigtigt at have gode studiearbejdspladser ’high brow’-ting, hvor man nogle gange kan snakke en hel forklarer Simon Mæng Tjørnehøj med det faktum, at man del strategisk fremadrettet. Men det er også der, man strat- reelt ikke kan koncentrere sig om at arbejde, hvis der ikke egisk fremadrettet kan få lagt nogle linjer, hvor inden for vi er styr på de fysiske rammer: ”I det senere stykke tid, så har som studerende kan få lov til rent faktisk at gøre noget for der været flugt fra universitetet i form af, at folk sætter sig studiemiljøet - det vil sige at få skabt den kampagne her for ind i byen på Hovedbiblioteket til trods for, at der er larm og eksempel,” beretter Simon Mæng Tjørnehøj med en hentyd- ballade der hele tiden, men det er for dem jo en studiearbening til den fotokampagne, der kommer til at løbe fra uge jdsplads. Så er det jo der, hvor vi bliver nødt til at kigge på, 10 og fire uger frem, hvor studerende har muligheden for at så må vi gøre det bedre, fordi det gør noget, om du er på at indsende billeder af faciliteterne på AAU via mail med en dit studie. Det gør, at du er sammen med din uddannelse, kommentar om, hvad der gør netop disse omgivelser gode. og du er sammen med din underviser.” ”Man kunne også tage et dårligt eksempel. For eksempel Man ønsker i Studiemiljørådet at finde fælles målsætville jeg tage et billede af kantinen [på Fredrik Bajers Vej 7, ninger at arbejde ud fra. ”Det er lidt det sjove, fordi at studred.] og så skrive ’Her har jeg siddet så sindssygt mange iearbejdspladser også er så varierede på Aalborg Universigange. Jeg er træt af, at der ikke er nok stikkontakter. Jeg tet. Til at starte med brugte vi jo det ord, som vi altid har er træt af de her designerstole, som er umulige at sidde brugt, ’grupperum’, indtil vi fandt ud af, at humanisterne blev på. Jeg er træt af at sidde et sted, hvor folk hele tiden går pissesure, fordi det eksisterer ikke. Altså det har humanisforbi, og jeg er træt af at sidde et sted, hvor man bliver ter ikke, så derfor var det også sådan lidt ”Nå, men så må vi forstyrret hver eneste gang, der kommer et middagsrush, finde fællesgrund et eller andet andet sted.” eller hver eneste gang, at der er nogen, der skal til og fra Simon Mæng Tjørnehøj snakker om arbejdet i rådet og forelæsninger’ eller noget i den stil,” fortæller Simon Mæng nævner blandt andet diskussionen om, hvem der skulle Tjørnehøj. kunne komme ind i hvilke bygninger: ”Vi har også diskuteret Han kan berette videre om de særlige kendetegn for den dårlige studiearbejdsplads: ”I min verden så snart du bliver isoleret uden selv at ville være isoleret, så føler jeg, at det bliver en dårlig studiearbejdsplads.

Læsesale, hvor man ligesom kan lukke sig inde, er rigtigt godt, men hvis du ikke har mulighed for at være et sted, hvor de andre fra din uddannelse også er, sådan så du ved, at I har gruppelokaler dér, og I har et gruppelokale dér eller et eller Du kan læse mere om Studiemiljørådet på studiemiljoe.aau.dk/stud-

iemiljoeraadet, ligesom du kan deltage i kampagnen om studiearbejdspladser ved at hashtagge dine billeder med #AAUsap17 eller ved at sende en mail med billederne til AAUsap17@aau.dk

i Studiemiljørådet, om man skal have adgang til alle steder som studerende. Du ved, for eksempel, så kan jeg ikke komme ind på CREATE, fordi at jeg hører til herude. Jamen, er det ikke mit universitet? Så det er også helt sådan nogle sager, vi nogle gange er inde i at diskutere med det institut, som har den her bygning - skal andre folk også have adgang til den?”

Historisk Forening og de solide arbejdspladser Ved siden af Studiemiljørådet har vi også forskellige studenterforeninger, der er til for de studerende og gør en indsats med at italesætte ønsker for studiernes fysiske faciliteter.

Steffen Elias Nielsen læser Historie på 10. semester, er ansvarshavende chefredaktør på historiestudiets blad ’Pergamentet’ og formand for Historisk Forening (HiF). På Kroghstræde 1 mødes jeg med ham og Jacob Patrick Poulsen, der er bestyrelsesmedlem i HiF og læser på 4. semester.

Steffen Elias Nielsen beskriver HiF som en forening, der forsøger at varetage de sociale og faglige pladser, som er på Kroghstræde 3: ”Det startede tilbage i 2014 med en lille, god idé blandt de studerende om, at der skete ikke rigtigt noget herude på Krogh 3, så vi besluttede os for, at nu laver vi en forening for at fremme processen, og det udvikler sig lynhurtigt, fordi vi kunne mærke, at der var opbakning til den kamp med nye studiepladser og forbedret socialt miljø.”

I HiF forstår man at værdsætte de gode studiearbejdspladser. ”I første omgang når vi siger ’studiearbejdspladser’, så er det jo, at det skal være arbejdspladser, hvor man kan sidde i lang tid og arbejde. Det skal være ergonomisk korrekt. Det er ikke nok med at sidde på en tilfældig kantinestol og få ondt i ryggen efter bare to timer, for så har man bare lyst til at komme hjem. Så når vi siger ’studiearbejdspladser’, så skal det være gode, solide arbejdspladser, hvor du virkelig kan få noget for dagen, uden at bekymre dig om, at du får ondt i ryggen eller sådan noget. Du skal have lyst til faktisk at komme ind og sidde der,” siger Steffen Elias Nielsen.

Det er en tanke, som Jacob Patrick Poulsen kan støtte op om: ”Og også det der med, at der er et roligt miljø - altså hvor man kan arbejde, og hvor man ikke rigtigt bliver forstyrret af andre medstuderende eller andre ansatte. Det er også derfor, vi har arbejdet for at opstille de borde ovre på Kroghstræde 3 - for at vi kan skaffe nogle yderligere arbejdspladser til de studerende, og det har vi også gjort herinde på Kroghstræde 1. Det har ligesom været vores koncept, at vi gerne har villet være med til at skabe nogle nye og mere

produktive arbejdsmiljøer for de studerende.”

Netop på Kroghstræde 1 har man kunnet stille en læsesal til rådighed for de studerende til at arbejde i. Steffen Elias Nielsen beretter: ”I forhold til studiearbejdspladser kan man sige, at sidste år - i maj - kom der studiearbejdspladser derinde, og det betød faktisk, at dem, der sad og skrev speciale, fik den her gode arbejdsplads. Alle dem, som sad derinde og arbejdede, de afleverede til tiden og klarede eksamen rigtigt godt, så det viser jo netop, at der kan gøres noget.”

Hvor meget kan gøre en forskel?

De nye studiearbejdspladser på Kroghstræde 3 har været en større investering, men dyrt behøver det ikke nødvendigvis at være at forbedre de fysiske omgivelser betragteligt.

Ofte kan nogle helt lavpraktiske ting gøre det, og for Kroghstræde 1’s vedkommende peger Steffen Elias Nielsen på den lidt tilfældelige placering af møblementet, og at der allerede er elstik i gulvet. ”Samtidig har vi også noget oppe at vende hos CGS-instituttet om nye vandautomater - altså sådan nogle, der giver iskoldt vand som ovre på AUB, fordi de vandhaner, vi har tilgængelige nu, er enten ude på toilettet, eller giver os lunkent vand. Det er småting, men det vil helt klart være med til at forbedre studiemiljøet herude,” fortæller Steffen Elias Nielsen.

De fysiske rammer kan også være med til at understøtte tværfaglighed og bane vejen for at kunne få nogle interessante arrangementer sat i værk. Jacob Patrick Poulsen fremhæver det at kunne drage fordel også af andre fakulteters rum: ”Det behøver jo ikke kun dreje sig om Det Samfundsfaglige Fakultet, men man kan også godt udnytte de andre og så lave det på tværs af universitetet – f.eks. ved at sætte fokus på sociale arrangementer med de studerende fra forskellige studier, eller også paneldebatter som Steffen Elias Nielsen foreslår. Det kan være med til, at man får en ny vinkel på nogle forskellige studier og nogle nye vinkler på, hvordan man for eksempel ville tilgå en bestemt problemstilling.”

Det har været en løbende proces at sikre fremskridt, og Steffen Elias Nielsen reflekterer over sin egen studiestart: ”Man kan godt mærke, at bygningen er fra 80’erne, før hvor bærbare computere kom ud. Da jeg startede her i 2012, da

Historisk Forening kan kontaktes på facebook.com/hifaau

var der tre stikkontakter i et forelæsningslokale. I dag er der under hvert bord.”

Talerør for medlemmerne Historisk Forening er til for sine medlemmer, og medlemmers problemer med de fysiske omgivelser er noget, man i HiF tager seriøst. ”Vi har sagt til vores medlemmer, at de skal komme til os, hvis de føler, at de har noget på sinde. Problematikken med gruppearbejdspladserne ovre på Kroghstræde 3 var et tilbagevendende problem. Og med MærkBar, der flyttede ind i specialerummet, skabte det harme blandt studerende. I HiF lyttede vi til bekymringerne og foreslog, at MærkBar kunne forblive i lokalet, hvorimod håndbogsbiblioteket på Krogh 1 omdannes til en læsesal,” siger Steffen Elias Nielsen.

HiF bestræber sig på hurtigt at kunne besvare henvendelser, og Jacob Patrick Poulsen fremhæver fordelene ved et medlemskab: ”Vi gør meget ud af at engagere os på de sociale medier - altså for eksempel inde på Facebook.

Der har vi siden ”Historisk Forening AAU”, hvor studerende kan følge med i vores engagement og tage kontakt til os.

Samtidig kan man for et symbolsk beløb blive medlem af HiF for livstid og dermed gøre brug af de medlemsfordele, som rabat på arrangementer arrangeret af HiF, og drage fordel af aftalerne vi har med eksterne partnere som f.eks.

ReKom. Vi har mange medlemmer fra historiestudiet, men HiF er for alle studerende på AAU.” Steffen Elias Nielsen ønsker at understrege HiF’s målrettethed på studiemiljøområdet: ”Studiemiljøet er det, vi prioriterer allermest. Det er rammerne for, at vi har et ordentligt læringsmiljø, der er i tiptop stand - være sig fysisk eller psykisk. Vi laver også arrangementer som et fagligt-

april 2017 // agenda

23

INTERVIEW

og socialt supplement til uddannelsernes egne tilbud. En glad studerende er en effektiv studerende.”

POLIS - universitetets bedste forening På Fibigerstræde 3 finder man bygningen, der huser Institut for Statskundskab. Gennem dennes sindrige netværk af røde murstensvægge når man frem til Det Sociale Rum, der agerer fredagsbar og værested for alle studerende på Institut for Statskundskab. Dette rum vil blive renoveret i den nære fremtid som resultat af aftale mellem studenterforeningen POLIS og betjentene såvel som indretningsarkitekterne og er derfor et godt sted at mødes til en snak om det fysiske studiemiljø.

Det er her, at vi mødes med Mattias Schou, der går på 8. semester, og Mathilde Kirk, der går på 6. Begge er de aktive i POLIS, der efter formand Mattias Schous egen udtalelse er universitetets bedste forening. ”I forhold til studiets relative størrelse, så er vi jo en stor forening med mange medlemmer. Instituttet dækker vel cirka 700 studerende, og vi har vel cirka 500 medlemmer, så vi har en stor base af studerende, og det betyder også, at der er stor tilknytning til, hvad vi foretager os, uanset hvad det er. Uanset om det er faglige arrangementer, sociale arrangementer eller studenterpolitisk valg,” fortæller Mattias Schou.

Mathilde Kirk beretter om, at man i POLIS har haft størst fokus på det sociale område, men at fokus på faglighed er kommet med efterhånden, som der er blevet overskud til det i bestyrelsen. Hun kan nævne, at POLIS’ tilbud omfatter den månedlige fredagsbar, et par fester pr. semester, spilaften og studieture. ”Til forelæsninger er der mange, der føler, at de ikke kender nogen mennesker, og så kan vi ligesom varde lidt op med det ved at have noget herovre,” fortæller Mathilde Kirk.

I erkendelse af og tillid til POLIS’ effektivitet har Institut for Statskundskab lagt en større del af ansvaret for det sociale miljø over på foreningen - for eksempel i forhold til introseminaret for studerende på 2. semester. Mattias Schou forklarer: ”Jeg ved egentlig ikke, om de lige selv syntes, de havde overskud til det, og så havde vi nogle rigtigt dygtige kræfter i foreningen, som havde kæmpet for at få lov til det, og lige siden første gang vi afholdt det sidste år, har det været en kæmpestor succes. I år tror jeg faktisk, vi var cirka 80-90 studerende af et studie på 110-120.”

24

agenda // april 2017

Udfordringer med faciliteter Mattias Schou fortæller om de problematikker, man oplever i forhold til at finde gode studiearbejdspladser: ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at universitetet har haft problemer med for eksempel at have nok lokaler til de studerende, sådan at studerende simpelthen har været nødt til at tage ind til byen eller tage hjem til sig selv, og det er også noget, vi har mærket rigtigt meget herovre.”

For Mathilde Kirk spiller det en rolle, at når der så er lokaler, skal de også være tilstrækkeligt udrustede: ”Det er fint nok, at der er rum til det, men hvis de ikke er udstyret - at der ikke er lys, der virker derinde, eller at der ikke er udluftning - så er det lidt ligegyldigt, at rummet er der, hvis ikke det kan bruges i en hel dag.”

Mattias Schou kan erklære sig enig i manglen på godt udstyr og er i tvivl om, præcist hvor man skal starte med at sætte ind med forbedringer, for der er meget at gøre: ”Det kan godt være, at det er mig, der ikke har overblikket, men jeg har svært ved at se, hvor henne det ville være mest hensigtsmæssigt at begynde i forhold til de mangler, jeg synes, der er. Fordi det er ikke kun i de frie pladser, de studerende har, når de er færdige med at have forelæsninger.

Det er også inde i nogle af de her seminarrum, hvor der sidder 50-60 studerende og modtager undervisning, hvor sæderne er gået i stykker.”

Der er en generel tendens til, at studerende på Politik og Administration tager over på Fibigerstræde 2 og 4 i stedet for, da der er for mange studerende i forhold til de faciliteter, der faktisk er til rådighed. Tidligere forsøg på at gøre Fibigerstræde 3 mere rart at arbejde i har også kun haft tvivlsom succes. ”Al vores undervisning har foregået i Auditorie C, og der har de lavet om, og det er blevet rigtigt fint bortset fra, at

uanset om du er høj eller lille, kan du ikke nå din computer,” fortæller Mathilde Kirk: ”Hvis de så fikser det og bruger penge på det, kan de lige så godt gøre det ordentligt til at starte med i stedet for at lave noget, som ingen gider sidde på. Altså alle foretrækker, at vi bliver sendt over i Fib 11 i stedet for at sidde inde i det auditorie, de lige har fikset.

Det er sådan lidt spild og dumt, fordi de ikke lige har gidet spørge de personer, der faktisk skal bruge det.”

Mattias Schou understreger dog, at der er stor velvillighed fra personalets side, når det handler om at samarbejde for skabe et bedre studiemiljø: ”Der blev blandt andet afholdt et stort arrangement nede på CREATE nede ved havnen, hvor fokus var på, hvad vi som studerende i samspil med VIP’ere og administrationspersonale kan gøre for universitetets fysiske studiemiljø.”

Han erkender, at bygningens alder er en udfordring: ”Vi ved også godt, at det er svært for eksempel i den her bygning at modernisere den helt - den er gammel, der er ikke ret meget plads til at starte med, men vi kunne måske godt alligevel tænke os at samarbejde med fakultetet omkring det.”

Det sociale i front Som tidligere nævnt, har POLIS i høj valgt at fokusere på at bedre det sociale studiemiljø, netop på baggrund af de erfaringer, man på studiet har gjort sig om studerende, der sidder udenfor noget fællesskab.

Mattias Schou fortæller: ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi som forening tit hører historier om studerende, der helt melder sig ud af de sociale fællesskaber, og jeg synes i hvert fald, at vi oplever en tendens til, at de studerende individualiserer sig og låser sig inde i deres egne, meget små fællesskaber - eller helt undlader at søge i nogen fællesskaber - og det er der ikke nogen af os, der mener er fagligt, personligt eller socialt forbedrende eller styrkende på nogen måde.”

Mathilde Kirk peger på, at frafaldsprocenten siger, at de fleste studerende falder fra grundet ensomhed, og at en modernisering af de fysiske rum kan modvirke dette og fremhæver Det Sociale Rum som eksempel: ”Bare det at møde op en fredag i måneden, og så er det sociale på plads nok til, at man i det mindste gider møde op til forelæsningen, hvis der bare er nogen, der siger godmorgen til én.

Jeg var tutor forrige år, og der fik vi hele tiden at vide, at ensomhed er grunden til, at folk stopper, så vi skal sørge for, at de kan lide hinanden - og det er rigtigt nok.”

POLIS kan kontaktes på polis.aau.dk, facebook. com/polisaau og via mail på polis@dps.aau.dk

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

R E P O R TA G E

AAULAN - Tre dage med spil på tværs TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

Halvpoetisk refleksion over fællesskaber Til studielivet hører mere end projekter og forelæsninger. Man danner også relationer, tager måske de første spæde skridt ind i foreningslivet enten ved at indgå i en studenterpolitisk bevægelse eller en ganske uskyldig sportsklub, eller man begynder aktivt at opsøge de begivenheder og de tilbud, hvor ens nye studiekammerater også deltager.

Nogle er måske mere pessimistisk anlagte omkring det sociale ved siden af studiet og tænker, at socialt samvær med ens medstuderende kun finder sted i nikotintågerne på byens værste beverdinger som led i et dårligt koordineret rusforløb.

Her må vi så erkende, at vi faktisk har et stærkt

26

agenda // april 2017

foreningsliv i Nordjylland generelt og Aalborg specifikt, hvor bånd stærkere end stål, der kan stå imod tidens tand, smedes hver eneste dag i de talrige foretagender, der er at finde hist og her på universitetet, i bybilledet og ude på landet.

AAULAN er udtryk for dette foreningsliv, for her mødes man på tværs af uddannelser med det formål igennem tre dage at game mere eller mindre nonstop med sine venner, fysisk til stede og mod andre spillere, der befinder sig på de samme håndfulde kvm i stueetagen på CREATE på Rendsburggade. LAN-delen af navnet står for Local Area Network, og eventet selv er et LAN-event, der består af netop det at spille på samme netværk.

Men hvad adskiller AAULAN fra det LAN-party, min fætter holder i forældrenes parcelhus i Nibe, mens de gamle er til sølvbryllup hos Ove og Gerta? At kunne redegøre for dette vil være formålet med følgende afsnit, hvorefter vi fysisk træder ind i det konkrete event, der løb af stablen fredag d. 17. til søndag d.

19. marts 2017, og snakker med såvel deltagere som arrangørerne bag det.

LAN’et mellem fortid og nutid Hopper vi i tidsmaskinen og rejser små 7 år tilbage, kan vi på Studentersamfundets hjemmeside finde nogle vedtægter fra 2010 for AAULAN. Dette to-siders regelsæt udgør det formelle grundlag for foreningen

AAULAN, der forpligter foreningen til at afholde 1-2 økonomisk rentable LAN-events pr. semester.

Vedtægten i sig selv byder ikke på nogen udførlig instruks om, hvordan tingene skal tilrettelægges, men baner dog alligevel vejen for en effektiv bestyrelse med spørgsmålene om udstyr og finansiering afklaret - for så vidt man er bekendt med dens indhold.

Crewet på AAULAN har gennem tiderne arbejdet målrettet på at levere successivt gode oplevelser, hvor forrige LAN var i oktober 2016. På den officielle Facebookside for AAULAN, @AAULANDK, har man sørget for at skilte for tidligere såvel som det aktuelle LAN-event med kreative indslag, praktisk information og afholdelse af konkurrencen om en LAN-pakke med chips, pizza og energidrik til at klare en gennem weekenden.

Via Facebook har gamerne også kunnet få adgang til den Discord (et chatsystem for spillere), der er for LAN’et, hvor man allerede længe inden selve eventets start har haft mulighed for at hverve andre spillere til sit hold, så man er tilstrækkeligt med deltagere til at kunne hoppe på en konkurrence og kværne de andre hold med den søde sejr og fede præmier til følge.

Kristoffer Lindstrøm

Bag facaden!

Afsnittet bærer en odiøs titel, og egentlig skal det bare handle om de mennesker - studerende hele bundtet - der med sved, knofedt og ved at flekse hjernemuskulaturen har tilvejebragt forårets AAULAN. I denne sammenhæng er det oplagt at tage en snak med Kristoffer Lindstrøm, der studerer Teknoantropologi på 4. semester og på AAULAN’s hjemmeside betegnes teamleder af AAULAN - formand ville være et andet ord.

På den tidlige fredag aften kan han med ryggen til de glødende computerskærme og højttalernes teknomusikalske dundren fortælle om formålet med et arrangement som AAULAN: ”Det er en måde at tage gaming, som måske ofte kan være opfattet som noget lidt asocialt og rent faktisk gøre det til en meget social begivenhed, hvor man lige netop får det fysiske nærvær med andre, der har den samme interesse, i stedet for at man ofte sidder derhjemme og har den meget fjerne forbindelse til de andre, man spiller med over nettet.”

Det står deltagerne frit for, om de ønsker at være med i de af crewet arrangerede aktiviteter, af hvilke turneringen i Counter-Strike: Global Offensive er skudt i gang og forløber under interviewet. Kristoffer Lindstrøm fortæller: ”Turneringerne er i høj grad noget af det centrale ved et LAN, så man kan sige, at der er nogle store klassikere, som det er svært at komme udenom.” Han henviser til spillene Hearthstone, Overwatch og Rocket League, der alle vil være turneringer i.

Mange studieretninger findes repræsenteret blandt crewets medlemmer, nok med en overvægt af studerende på forskellige IT-linjer, men studerende med humanistisk baggrund findes også blandt de frivillige, hovedsageligt som PR-folk, der sørger for at sprede budskabet.

Kristoffer Lindstrøm siger om sidstnævntes arbejde: ”Det er praktisk information, men også det her med, hvordan turneringen virker, hvad vi har gjort af ændringer og præmier. Det der med at bygge en forventning op, og så er det selvfølgelig også det med at nå ud via for eksempel delinger, via Studentersamfundet, via jer som Agenda og så videre. Det er jo også noget, at folk generelt er interesseret i de ting,

der sker på AAU og er opmærksomme på, at vi er her.”

Som den overordnede ansvarlige er der pres på Kristoffer Lindstrøm gennem hele LAN’et. ”Nu talte jeg med en af de rigtigt gamle folk, som stoppede for ikke så lang tid siden her i CREW, som var vores netværksansvarlig. Han sagde, at det var det første LAN i 5 år, han deltog i - som en reference til, at når man er en af dem, der arrangerer, så deltager man ikke så meget i samme grad,” fortæller Kristoffer, men fortsætter dog: ”Det lykkes mig normalt at være med i en turnering eller to, hvis jeg får lov til det, så mon ikke jeg lige får tid til at sætte mig og game lidt.”

Gamle spil og nye spil Nede ved det store glasparti sidder Natalie og Rikke, der begge læser Software. Begge deltager de i AAULAN, og selvom de ikke har planer om at melde sig på de store turneringer, nyder de den hyggelige atmosfære. Natalie fortæller om det sociale miljø: ”Jeg synes, det er hyggeligt, når der er så mange folk på et sted, og at man ligesom laver det samme. Jeg synes, det er megahyggeligt at spille. Jeg er megadårlig til det, men alligevel kommer jeg.”

Rikke har startet Fallout 4 op, men som hun nu sidder og ser på skærmen, kommer hun til at kede sig voldsomt ved tanken om at bruge mere tid på spillet. ”Kender du det, at man har spillet et spil rigtigt meget, og så gider man lige pludselig ikke mere, og så prøver man igen, og så gider man ikke rigtigt,” spørger hun. Rikkes Sole Survivor står derfor ubevægelig i det nukleare ødeland, fanget i et limbo med snæver udsigt til at blive fri.

Både Natalie og Rikke har været til lignende events før, og Rikke fortæller, hvad der tiltaler hende: ”Jeg synes også, at det gode ved LAN er, at du behøver ikke rigtigt at lave noget. Du kan bare sidde at snakke med folk.”

Noget andet er også, at man kan blive inspireret af at se de andre spillere godt optaget. Natalie har fået mod på at prøve andre spil og hentyder til deltagerne overfor: ”Nu har jeg også lige set dem på den anden side spille CS, og så får jeg lige lyst til det, og så skal jeg lige vente på, at det bliver installeret færdigt, og så skal jeg også spille CS.”

april 2017 // agenda

27

R E P O R TA G E

Rammerne for AAULAN

LAN-veteraner

Tobias læser Informationsteknologi på 6. semester og sidder i østre ende af Zone B - en af de fire zoner, som deltagerne er delt ind i, der alle udgør stueetagen på CREATE. For ham tjener deltagelsen i AAULAN som afveksling: ”Det er mere for hyggens skyld og for at komme sammen og lave noget andet end at tage ud på druktur, som man som regel gør, når man hygger med venner.”

Han ser specielt frem til turneringen i CS:GO, hvor sign-up er ved at finde sted. Om han deltager eller bare følger med afhænger af, om det forsinkede sidste holdmedlem formår at møde op i tide.

På AAULAN er der mulighed for at sove i de dertil indrettede lokaler, hvor crewet har fået tilladelse til at have omtrent 40 sovende. Om Tobias vil benytte sig af det tilbud, afhænger af omstændighederne: ”Det har jeg ikke lige besluttet endnu. Det er lidt forskelligt.

Nogle gange tager jeg hjem - det kommer lidt an på, hvordan atmosfæren er om natten.

Så kommer vi hjem, og så sover vi i tre timer, og så tager vi herop igen.”

Dette og forrige LAN i oktober 2016 er og blev placeret på CREATE, men før har det ligget ude på Campus Øst. Tobias vejer fordele og ulemper ved beliggenheden: ”Det er fint nok, at det ligger herinde i midtbyen, for så har alle jo adgang til at komme, hvis de har lyst, i stedet for at skulle helt ud i øst. Men lokalerne er muligvis bedre ude i øst, og der er også mere mulighed for at kunne få et rum at sove i, og det er der ikke så meget her.”

Om AAULAN’s begivenheder generelt kommer Tobias med en opfordring til at give det et forsøg: ”Hvis I har lyst, og I godt kan lide at spille computer, så tag en af jeres kammerater i hånden og tag afsted. Det er rigtig hyggeligt, og der er masser af mennesker at snakke med.”

Oliver og Frederik læser Medialogi på 6. semester og sidder umiddelbart tæt på døren til det store auditorie med udsigt til højre over Limfjorden. Begge har de før været til AAULAN og har en grundlæggende forståelse for, hvordan det kommer til at forløbe, ligesom de i øvrigt holder deres egne LAN-parties på noget mindre skala.

Oliver fortæller om grunden til deres deltagelse: ”Det er mere socialt, at man med det samme kan finde nogen at spille mod og hele tiden har det, i stedet for at man bare sidder tre eller fire mennesker, og så bliver det bare uanset hvad, man spiller, lidt kedeligt i længden,” og Frederik supplerer: ”Og så er der konkurrencen i det. Nu spiller jeg aldrig selv de her spil særligt seriøst, så at få lov at prøve at være lidt seriøs for en gangs skyld er fint.”

De ønsker at deltage i konkurrencerne, men er nogle medlemmer i undertal. ”Nu er vi kun tre, så det

28

agenda // april 2017

bliver lidt svært at deltage i de andre. Man skal være fem på CS:GO i hvert fald,” siger Frederik. Strategien er at holde et vågent øje med, om andre har brug for ekstra medlemmer, og til det formål har Oliver netop downloadet Discord: ”Hvis nogen leder efter nogen, så vil vi hoppe på, fordi folk selv går efter at lave et hold.”

Prisen pr. billet til AAULAN er i udgangspunktet 100 kr., der dog falder med det kvarte for medlemmer af Studentersamfundet. Denne relativt lave pris fremhæver Oliver som grund til at give eventet en chance: ”Det koster kun 75 kr., så hvis man har en lille smule interesse for det, så prøv det. Der er ikke nogen grund til ikke at gøre det.”

Mads Edelskjold Sponsor på døgndrift Realiseringen af et event som AAULAN forudsætter sponsering fra virksomheder, der står klar og parat til at give en hånd med for at sikre et succesfuldt forløb.

Støtten kan blandt andet komme til udtryk ved at stille præmier til rådighed, som Asetek gør ved at sponsere med vandkølingssystemer, eller ved at byde hver enkelt deltager velkommen med en energidrik.

For andre sponsorers vedkommende skinner hjælpen igennem ved under hele LAN’ets forløb at arbejde side om side med crewet for at sikre de tekniske forudsætninger for et arrangement af denne art.

Et eksempel på det sidste er Mads Edelskjold, studerende på Softwareingeniør-uddannelsen og direktør i Swifthosting ApS - en virksomhed, der leverer spilservere og såkaldte snakkeservere, hvor man kan tale sammen under events som dette. Han deltager ved at sikre, at serverne kører: ”Når man er ude til de her LAN-parties, så vælger man at køre dem på lokalserverne, for det giver en bedre hastighed og en lavere responstid, for det er på samme netværk, og det vil vi gerne gå ud at tilbyde - det vi er ude at tilbyde for

flere forskellige virksomheder og events. Det giver en lidt bedre stemning, at vi også er der og kan sørge for, at alt bliver fikset med det samme.”

Kontakten til Swifthosting ApS er opnået gennem et crewmedlem, der er ansat i en virksomhed, som Mads Edelskjold driver.

Han omtaler den stemning, der godt kan være omkring, at gamere er asociale, og at AAULAN giver andre studerende en mulighed for at se, at det ikke er sandt. I forhold til hvilke myter, man kunne aflive, fortæller han: ”Det kunne være det her med, at vi blandt andet sidder nede i en kælder og kun drikker sodavand og spiser chips og pizza hver eneste dag.

Dem, jeg sidder ved bord med, sidder og spiser skyr, frugt og så videre og drikker danskvand. Selvfølgelig kan man godt spise noget usund mad, men det hører ikke til hverdagen.”

Mads Edelskjold har været i gang længe nu, og han evaluerer på, hvordan det er gået indtil videre: ”Umiddelbart synes jeg, det går rigtigt godt. Der har ikke rigtigt været nogen sure miner eller noget, udover at der lige er en dørcensor, vi ikke kan få til at virke ordentligt, men det er så, hvad det er og hører vist til småproblemer.”

Som virksomhed er Swifthosting ApS også ude at støtte andre events i de mindre byer, hvor forældre uden den tekniske ekspertise, men med et oprigtigt ønske om at give deres børn nogle gode oplevelser kan få hjælp til at stable events a la LAN på benene: ”Det er superfedt at se dem tage initiativet, og de skal selvfølgelig have hjælp. Vi plejer bare at sige, at vi skal have forplejninger, og så er det det, og det plejer at være rigtig godt. Vi får selvfølgelig noget sponsormateriale ud af det, og så er det lidt win-win.”

Selvom Mads Edelskjold er godt og vel færdig med sin bachelor og ikke ønsker at læse videre på kandidaten, da han på nuværende tidspunkt driver seks virksomheder med 18 ansatte og vil fokusere på dem, er han meget åben over for også at støtte AAULAN i fremtiden. ”Hvis de har interesse i det, så har jeg selvfølgelig også,” siger han.

Sten-saks-papirfly!

Klokken er kvart over midnat, og det er søndag.

Efter præmieoverrækkelserne fra Hearthstone-turneringen bliver det nu tid til at afholde noget, der er klassisk for AAULAN: sten-saks-papir-turneringen.

Deltagerne melder sig oppe ved crewets område og stiller sig så ved den store trappe på to rækker, hver mand vendt mod sin konkurrent. De giver modstanderen hånd som tegn på god sportsånd, der tælles ned, man trækker sit våben, og efter hver runde elimineres taberne, der for nogles vedkommende sætter sig tilbage på deres plads, mens andre slutter sig til publikum.

Der udråbes en vinder, og dernæst slår løjerne over i turneringen i kast med papirfly. Alle får den samme mængde tid til at lave deres fly, hvorefter disse sendes i luften fra det samme sted på den store trappe.

Den, hvis fly når længst, vinder, og sjovt er det at se flyene, der svæver såvel til højre og venstre fra den kurs, de oprindeligt bliver sat på. Nogle fly formår at

april 2017 // agenda

29

R E P O R TA G E

bevæge sig hen over hovederne på LAN’ets mange deltagere, mens andre aldrig opnår lift off og falder lige til jorden.

Under hele processen er der jubelråb, klapsalver og latter, og naturligvis får vinderne deres præmier til minde for den store begivenhed.

Ved vejs ende Den sene formiddag søndag d. 19. står det på oprydning. Pantflasker skal samles i sække, affald skal ryddes af vejen, bordene skal pakkes og stolene flyttes. Arbejdet ledsages af højttalernes toner - de har kørt nonstop siden i fredags.

Crewet arbejder ihærdigt på at få styr på det hele, så bygningen er ren og ryddelig - klar til brug mandag morgen. Vi fanger en udmattet Kristoffer Lindstrøm, der giver en hånd med ved det sidste stykke arbejde. Han vurderer, hvordan LAN’et er gået: ”Alt i alt er jeg rimeligt fortrøstningsfuld ved, hvordan selve eventet er gået. Der har ikke umiddelbart været nogen problemer med noget, undtagen selvfølgelig at der godt kunne have været flere deltagere, og det er nok noget af det, der har været den store kamp

30

agenda // april 2017

op til eventet, hvor mange egentlig har tænkt sig at komme. Derudover har vores nye tiltag med pizzasalg i et samarbejde med Elikas også vist sig at give nogle problemer og kræver, at vi får afklaret, hvordan ordningen kan gøres bedre, så deltagerne ikke ender med at vente i flere timer på deres mad – der er altid plads til forbedringer.”

Billetsalget talte 154 styks, og selvom forårs-LAN’et typisk giver et lavere salg end efterårs-LAN’et, ligger dette antal alligevel under de omkring 188 billetter, der blev solgt i foråret 2016 - noget som Kristoffer Lindstrøm tilskriver den valgte placering for eventet: ”Vi tror nok, at udfordringen ved det her er antallet af parkeringspladser ved CREATE, som er rimeligt presset. Der er nogle overvejelser omkring, om vi skal tilbage ud til Campus Øst for at give folk nogle bedre forhold.”

Under alle omstændigheder lader LAN’et umiddelbart til at have tjent flere penge ind, end det brugte, og særligt positivt har det været at se, hvordan crewet med dets mange nye medlemmer relativt til antallet af gamle medlemmer har formået at afvikle eventet efter planen. ”Jeg synes, at vi i CREW har klar-

et det godt, for det har været en lidt tumultpræget omgang for os, da vi har mistet rigtigt mange af de gamle CREW-folk, hvor vi inklusiv mig selv kun er tre af de gamle, der har været med til mere end ét LAN,” fortæller Kristoffer Lindstrøm og understreger, at det har været en imponerende indsats.

Vi ses til efteråret!

Hermed slutter Agendas dækning af forårets AAULAN. Det skal som det sidste nævnes, at kunne man tænke sig at hjælpe til som frivillig ved fremtidige LAN-events enten med tilrettelæggelsen eller det praktiske, kan man kontakte AAULAN på aaulan@studentersamfundet.aau.dk.

GLÆD DIG TIL

MAJN U M M E R E T AF AGENDA...

INTERVIEW MED JESPER BUCH DØRMÆND I GADEN OG MEGET MERE…

HVOR KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U

APPLY NOW!

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Winners will be announced at Ramboll Student Day on 8 May in Aarhus and 9 May in Copenhagen.

Sign up and learn more on www.student.ramboll.com

WITH 13,000 ENGINEERS, DESIGNERS AND CONSULTANTS, WE CREATE SUSTAINABLE SOLUTIONS WITHIN BUILDINGS, TRANSPORT, PLANNING & URBAN DESIGN, WATER, ENVIRONMENT & HEALTH, ENERGY, OIL & GAS AND MANAGEMENT CONSULTING.