Agenda April 2016

Take your first step towards an international career by applying for the Ramboll Scholarship 2016. We support the most talented students to study abroad by awarding three scholarships valued DKK 25,000 each. Application deadline is 13 April. The winners will be announced at our Student Days on 9 May in Copenhagen and on 12 May in Aarhus.

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Apply at www.student.ramboll.com

APPLY NOW! WITH 13,000 ENGINEERS, DESIGNERS AND CONSULTANTS, WE CREATE SUSTAINABLE SOLUTIONS WITHIN BUILDINGS, TRANSPORT, PLANNING & URBAN DESIGN, WATER, ENVIRONMENT & HEALTH, ENERGY, OIL & GAS AND MANAGEMENT CONSULTING.

De studerendes blad på Aalborg Universitet

April 2016 12. årgang nr. 3

REDAKTØR // SIGNE BUCHHOLTZ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Kære læser

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

Aalborg er langsomt ved at vågne fra sin vinterhi, og vi går tider i møde, hvor himlen er mere blå end grå. Men imens vi andre har været i en slags dvaletilstand, har en flok friske, unge universitetsroere været i hopla meget, meget tidligt om morgenen. I dette nummer kan du læse en beretning direkte fra roklubben - efter endt læsning er du måske blevet fristet til selv at prøve kræfter med det.

TEKST // ANDERS BO ANDERSEN ANDREAS RYTTER CATHRINE VILLAUME CHRISTINA NIELSEN JEANNE WISLUND HANSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING THEA BRISSING SØRENSEN

I sidste måned kunne du læse Haifaa Awads beretninger fra Syrien. Millioner af mennesker er på flugt, men hvad sker der, når de sætter fod i et nyt land? Vi zoomer ind på en lillebitte plet på verdenskortet, Danmark, og vi har optur over at bringe Abdel Aziz Mahmouds refleksioner om integration.

FOTO // KAALI M. KAROLUSSEN LISA KLEMM

God læselyst. Bedste hilsner

KORREKTUR // CHRISTINA NIELSEN MARIA BOLL HANSEN

Signe Buchholtz Ansv. chefredaktør

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. APRIL 2016

GÆSTESKRIBENTER // DENNIS STENBJERG SØREN KNUDSEN OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 16. APRIL 2016

Følg Agenda online facebook.com/agendaaau // agenda.studentersamfundet.dk

SIGNE BUCHHOLTZ

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

MARIA BOLL HANSEN

ANDERS BO ANDERSEN

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

ANDREAS RYTTER

KAALI M. KAROLUSSEN

CATHRINE VILLAUME

LISA KLEMM

THEA BRISSING SØRENSEN

INDHOLD APRIL ‘16

PITA B RØD, B A RE B RYST E R O G I N T E GRAT I O N , TA K ! INTERVIEW MED ABDEL AZIZ MAHMOUD

A A LB ORG UN IVE RS IT E TS R O N I N G REPORTAGE

D E PRE S S IO N - EN GRIM SATAN

F ILO S OF I B AG E R IN G E N B R Ø D - MEN PRODUCERER SELVSTÆNDIG, KRITISK TÆNKNING

B AG O M FAC T UM B O OK S ! MED BOGHANDLENS DIREKTØR JOHN FUTTRUP

E T K RA F T VÆ RK A F O RD ORDKRAFT

D E SJ OVE ST E OG M E ST L Æ R E R I GE Å R I MI T L I V STUDENTERSAMFUNDET

K LUM M E N F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E T KLUMME FRA SØREN VALGREEN KNUDSEN

INTERVIEW

Pitabrød, bare bryster og integration, tak! TEKST JEANNE WISLUND HANSEN //FOTO LISA KLEMM

Abdel Aziz Mahmoud, manden som måske bedst er kendt for sin tid som den karismatiske og sympatiske vært på Aftenshowet på DR1, er meget mere end et kønt ansigt med store brune øjne. Han er en kritisk mand, som stiller spørgsmål ved integrationen i Danmark. I anledning af, at han holdt foredraget ”En god start i Danmark” på Aalborg Hovedbibliotek, så har Agenda mødt ham til en snak om, hvad den gode integration er, hvordan han selv fik det gennem sin opvækst, og hvordan vi kan være med til at give det. For som Abdel siger: ”Der er ingen, som kommer fra dag et og smider tørklædet og lægger sig med bare bryster på stranden og bare siger ’nu er jeg dansk’. Det kræver tid.”.

Bag om Abdel Aziz Mahmoud Alder: 32 Uddannelse: Uddannet som journalist fra Journalisthøjskolen 2007. Bedst kendt som: Vært på Aftenshowet på DR1. Nuværende beskæftigelse: Udviklingsredaktør hos Nordisk Film TV, foredragsholder og udkommer som forfatter med bogen ”Hvor taler du flot dansk!” d. 6. april.

agenda // april 2016

Klokken nærmer sig 17:45. Vi venter på Abdel. På biblioteket kører der et tema med ”Det multikulturelle Aalborg”. Her er plakater af mennesker fra alle verdenshjørner på standere rundt omkring på biblioteket, og i midten af biblioteket er der en globus i loftet. Globussen er ret sigende, fordi den er så stor. Vi siger ofte ”hvor er verden da lille”, når vi f.eks. møder vores venner på uventede steder. Alligevel er verden måske større, end vi tror, fordi der vil ofte være afkroge af verden, man intet kendskab har til. I interviewet med Abdel Aziz Mahmoud vil en lille del mere af verden blive afdækket, når vi taler om, hvordan man kan komme hele vejen fra Libanon og Abu Dhabi til Danmark og rent faktisk finde sig til rette.

”Er du Hassan?”

Flugten til Danmark

Vi møder Abdel få minutter efter, og vi går straks i gang med fotograferingen. Vi har halvtravlt. Mens vi fotograferer, kommer en lille pige hen og spørger Abdel, om han er Hassan. Abdel svarer: ”Nej, det er jeg ikke”. Så er der ikke så meget mere at sige, indtil Abdel så går hen til pigen og spørger ”hvilken Hassan troede du, jeg var?”. ”Det ved jeg ikke”, svarer hun og spørger så nysgerrigt: ”skal du synge?”. ”Nej, det skal jeg ikke… Men min lillebror synger faktisk!”, svarer han hende. Samtalen ebber lidt ud efter dette, og vi er sådan set også færdige med at fotografere, så det er god timing. Abdel er selvfølgelig ingenlunde Hassan, men da strejfer tanken mig: Hvem er Abdel, og hvad kan han berette?

Af hvilke årsager måtte du og din familie flygte til Danmark? Det er en lidt lang historie, men jeg var meget lille. Mine forældre er opvokset i Libanon, og de er palæstinensiske flygtninge, da deres forældre var flygtet fra Palæstina. Af politiske årsager måtte min far flygte, fordi han var truet på livet under den syriske invasion i Libanon. Så flygtede han til Abu Dhabi, og min mor flygtede efter. Så blev de gift der, min mor blev gravid med mig, og jeg blev født der. Senere kom vi til Danmark, da der også var nogle ting galt i Abu Dhabi. Min far kendte en dansker, der måske havde et job til ham, og så prøvede han først at komme til Danmark på et arbejdsvisum. Det faldt til jorden, og så måtte vi søge om asyl. Så vi var i asylcenter i Holte på Næsseslottet. Der var vi, og så fik vi opholdstilladelse.

september februar 2016 2015 // agenda

INTERVIEW

Spørgsmålet om integration Hvordan er du personligt blevet godt integreret i Danmark? Det er et aktivt valg, og så er det noget, som sker af sig selv. Det er en blanding. Rigtig meget af det sker af sig selv, hvis omstændighederne er til stede. Jeg taler om tre ting: Et, kollegaskab: At man får et arbejde. To, naboskab: At man flytter ud, og man bor f.eks. ikke i en ghetto eller andre belastede steder, men man bor sammen med andre danskere. Tre, venskaber: At man kommer hjem hos folk, får danske venner, taler sammen, oplever ting sammen, behandler hinanden ligeværdigt og ikke som projekter. Alle de tre ting var opfyldt hos os. Lige da vi kom til landet, så boede vi i Greve på Sjælland. Min mor fik at vide at for at lære sproget, så skulle hun tale med danskere. Så alle fik en opgave på den her sprogskole, at de skulle banke på hos naboen og spørge, om vedkommende ville forbi til en kop kaffe. Det gjorde hun så, og det ville naboen ikke. Denne sagde ”nej tak, ellers tak”, og det kunne have slået hende ud, men det gjorde det ikke. Det var der, hvor valget ligesom kom, fordi så flyttede vi til Middelfart, og hun prøvede det igen. Denne gang lokkede hun med hjemmebag, og min lillebror og jeg gik rundt på vejen og delte pitabrød ud med kaffeinvitationer. Så kom den nærmeste nabo, Edna, forbi. Det blev et rigtig godt venskab med tiden, hvor begge kunne lære noget af hinanden. Min mor lavede falafel til Ednas fødselsdag, og til gengæld lærte Edna min mor at lave små solskjolde af sølvpapir, så man kunne få sol i haven. Min far lærte at klippe roser af Erik, Ednas mand. Der var også en anden, som betød rigtig meget for os. Det var Inger Margrethe, som var min klassekammerat Lasses mor. Hun var fra et meget grundtvigiansk hjem med klaver, juleaften og kristne værdier. Hun endte med at blive rigtig gode venner med min mor, og de betød meget for hinanden. Samtidig tog hun os også med en til masse ting, som vi lærte rigtig meget af, og hun lånte avisen ud til min far, og min far lærte hende at bruge EDB, som det hed dengang.

agenda // april 2016

Så hvad definerer du som ”vellykket integration”? Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror, at den debat, vi har i dag om integration, ikke handler om integration, men assimilation. Det plan, man taler om det på, handler om, at man vil have folk fuldstændig danske og bestemme, hvad tøj vi skal bære, og hvad kød vi skal proppe i vores mad. Man taler om, at integration ikke er lykkedes, men ordet indebærer, at begge kulturer fungerer ordentligt, og man tager det bedste fra begge kulturer. Ikke kriminalitet og ikke social kontrol, men alt det, der kan gøre, at flere kulturer kan leve side om side i samfundet. Det betyder ikke nødvendigvis, at den danske kultur skal ændre sig, men at man som udlænding godt må beholde sin egen. Den stolthed over sin kultur mærker jeg slet ikke, at man må have. Man må ikke være stolt af det, man kommer fra, og man må ikke dyrke det. Man skal næsten skamme sig. Det er det, jeg er vokset op med. Det er det min bog, som udkommer her om lidt, handler om: Hvor meget jeg skammede mig som barn over den kultur, jeg kommer fra, om at se anderledes ud, og hvor meget jeg ikke kunne være stolt af det. Det er først i mit voksenliv, jeg har kunnet være det. I dag skammer jeg mig over, at jeg har skammet mig. Så den måde, hvorpå vi taler om integration, handler desværre om assimilation. Så snart vi kommer væk fra tørklæder og frikadeller og ned på det vigtigste som ”opfør dig ordentligt, tag en uddannelse og bidrag positivt”, så er det lige meget, hvad du gør inden for hjemmets fire vægge. Bare du ikke gør nogen harme. Sådan er det også med religion: Hvis man f.eks. forarges over islam, så tænk over, hvorvidt det er noget, der gør nogen ondt. Hvis det er noget med tvang, og en kvinde, som undertrykkes, så skal du sige fra. Men hvis det er noget med, at en kvinde har lyst til at gå i noget bestemt tøj eller holder af en bestemt tradition, så gå videre. Så har det intet med dig at gøre.

Råstofprojektleder?

Hvad vil du være, når du bliver cand. scient. i biologi

Tangforsker?

By og trafikplanlægger?

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder. Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig. Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md. Meld dig ind på candportalen.dk februar 2016 // agenda

INTERVIEW

Så hvilke kulturelle problematikker er væsentlige i forhold til integration? Vi har været lidt inde på islam. Islam er ikke en kultur – det er en religion, som nogle tolker forskelligt. Hvis det var en kultur, som nogle rigtig gerne vil have, at den skal være, og hvor problemet er islam, hvorfor er det så, at man i Afghanistan går i burka, men bikini i Beirut? Hvordan kan man tolke den så forskelligt? Hvorfor kan min familie være som vi er og være muslimer, og en eller anden freak kan springe sig selv i luften og stadig kalde sig muslim? Det handler om egne valg og en forskruet fortolkning af religion. Det handler kun om intentioner og om at møde folk, hvor de er. Jeg har hele mit liv mødt folk, hvor de var – jeg har ikke engang mødt dem på midten, ikke engang halvvejs – men er gået over til dem. Jeg vil helst have, at man mødes på midten og finder ud af, hvad styrkerne er ved hinanden. Det kan nogle gange lyde så hippieagtigt, fordi det plan jeg taler om integration på, ikke er den måde, vi taler om det i medierne på. Derfor lyder det frelst og eventyrligt, men det er det ikke. Det er sådan, virkeligheden er. Den er, at man banker på hos en anden og spørger, om folk vil have en kop kaffe eller vil med til en fest. Vil du vide, hvorfor en muslimsk kvinde går med tørklæde, så spørg med gode intentioner. Det handler om, hvad vil du med det, du siger til folk. Hvis du spørger ”hvorfor går du med tørklæde?”, fordi du er nysgerrig og gerne vil vide det. Det i stedet for at spørge ”hvorfor fanden går du med tørklæde?” og egentlig ikke vil høre svaret, men bare venter på, at det bliver din tur, så du kan sige, hvor kvindeundertrykkende, det er, selvom hun har valgt det af egen fri vilje.

Så hvem er Abdel? Abdel er en historiefortæller med en vigtig historie og nogle klare pointer. Hvad enten man tolker Abdels historie som en opsang eller ej, så er én ting sikkert: Han er befriende at lytte til. Det er befriende at høre, at der faktisk findes en god historie om integration. At der findes mennesker, som er kommet til Danmark og har haft – og stadig har – et godt liv. Det gør, at fremtiden virker knapt så sort. Det gør, at spørgsmålet om integration måske ikke behøver at gøres op i, hvorvidt der må serveres frikadeller i den lokale børnehave eller ej, men handler om omstændigheder og om at møde folk, hvor de er. Som Abdel konkret sagde: ”der er aldrig nogen, som er blevet integreret, fordi politikerne bestemte det. De kan sørge for nogle mekanismer, men dét er det. Integration sker, fordi omstændighederne er der og på grund af egen lyst.”

agenda // april 2016

AALBORG

UNIVERSITETSRONING Forestil dig dette scenarie. Det er en smuk morgen over Limfjorden, fuglene synger skønne sange, solen skinner med et saligt opvågnende morgenskin, en let brise rammer din kind mens du cykler, du sætter Edvard Griegs ”Morgenstemning” på dit medbragte musikapparat, og du nyder de salige toners beroligende virkning. Du ankommer til bestemmelsesstedet let i kroppen med fuldstændigt opladte batterier klar til dagens strabadser. Sådan en morgen er det ikke! Klokken er 5:30, Fanden har endnu ikke fået sko på, jeg cykler af sted, forstoppet af den for hurtigt spiste morgenmad, regn pisker mod mit ansigt, der er mørkt og iskoldt, og da jeg i dagens anledning har glemt handsker, er mine fingre stivfrosne. Jeg er dødtræt, jeg ser de sidste trætte mennesker vandre hvileløse hjem fra Gaden, mens jeg selv er på vej til roning.

TEKST//FOTO ANDREAS RYTTER

Jeg stiger af cyklen, mine lemmer knirker og jeg gruer for de legemlige øvelser, som jeg er på vej til at skulle udføre. Udenfor Aalborg Roklub står jeg, 5:50 slår klokken, jeg vandrer forvirret rundt, kan ikke finde indgangen men lykkeligvis kommer en ung muse forbi, som skal samme vej. Hun har dog ingen nøgle, men foreslår vi venter på en, som har. Nøglebæreren kommer, og vi lukkes ind i indgangssalen, hvor fortidens romestre pryder væggene.

Event og Aalborg Roklub. Baggrunden for mødet mellem disse tre var Aalborg Regattaen, hvor en smart eventmager i fint tøj havde fundet på at matche de to uddannelsesinstitutioner AAU og UCN mod hinanden i en ottemands galejslavepram, populært kaldet en Otter. Gennemsnitsalderen faldt herefter drastisk til små 52 år, og naturligvis vandt AAU den første regatta i 2013, og således genskabtes den agtværdige disciplin universitetsroning i Aalborg.

Men hvad er det der roning? Det er en sport, som ikke er nær så sjælden som en mongolsk hestehovedviolin. Umiddelbart en sport der bør være ret populær i et land, hvor du aldrig har mere end 50 kilometer til kyst. Vi er ret gode til roning i Danmark, allerede i 1912 vandt vi den første guldmedalje ved et OL, og siden år 2000 er det blevet til ikke færre end 18 guldmedaljer i roning i stævnerne EM, VM og OL. Roning handler naturligvis om at drive en skude af sted over en strækning på søen, gerne hurtigst muligt. Kaproning foregår oftest på distancer af 2000 meter, hvilket af de bedste kan tilbagelægges på omkring femethalvt minut.

Tilbage i indgangssalen står jeg forfrossen og aner endnu ikke, hvad der venter mig. Vi går op ad trappen, hvor der findes et forsamlingsrum. Herinde sidder der 25 overfriske studerende linet op, jeg falder lidt udenfor, da jeg endnu har søvn i øjnene. Jeg slipper en bemærkning om min træthed, hvorefter en fyr overfor mig hurtigt svarer, at det vender man sig hurtigt til. Inden klokken slår 6:00 er lokalet fyldet med omkring 40 morgenfriske studerende, som er klar til dagens strabadser. Det er testuge, lader træneren mig forstå, og de første tyve bliver sendt af sted til opvarmning og test. Jeg bryder mig mere og mere om denne sport, da jeg blot sidder og snakker med de tilbageværende, lige min form for sport. Jeg foruroliges dog, da de andre roere langsomt vender tilbage og ligner nogle, som har det hårdt. Resultater plottes straks ind på computer, og forskellige udtryk, som jeg senere skal blive klog på, anvendes om deres testpræstationer. Min virkeligt rare genbo-studerende ved bordet, hvor jeg sidder, opfordrer mig til at gå med i opvarmningen, så jeg kan træne lidt teknik inden testforsøget. Jeg ledes med tunge skridt igennem forhallen og ud forbi bådrummet, hvor 12 både er gået i vinterhi, snart klar til at vågne op til dåd i april måned. Vi entrerer et træningslokale, hvor små ti studerende gør sig klar til test.

Kaproning som officiel sport blev introduceret i England i 1700-tallet, hvor man padlede rundt på Themsen, senere knyttede universiteter sig til sporten og dystede indbyrdes, og særligt kendt er rivaliseringen mellem Oxford og Cambridge. I Aalborg findes blandt andre Aalborg Roklub, som jeg denne morgen besøger. Klubben blev oprettet i 1886 og hører til blandt Danmarks ældste. I april 2013 kom der et initiativ, som ændrede vilkårene i klubben. Tidligere var gennemsnitsalderen for roere i klubben imponerende 59 år, men dette skulle ændre sig, da en umage alliance dannedes mellem tre aktører: Aalborg Universitet, Aalborg

april 2016 // agenda

R E P O R TA G E

Jeg springer kækt på en romaskine, sådan en har jeg jo prøvet før i den lokale muskelbule, men det viser sig hurtigt, at min teknik er yderst tvivlsom. Jeg, som troede, at det blot var at pumpe rodimsen hurtigt frem og tilbage irettesættes heldigvis af min flinke guide. Jeg instrueres, med stor tålmodighed af hjælpetræneren, i korrekte ergometerteknikker og glidende bevægelser. Der sidder en pige ved siden af mig, og jeg tænker ”hende skal jeg fandme slå!”, men det viser sig hurtigt, at hun, trods sin klejne størrelse, er mig både teknisk og fysisk overlegen, og mens jeg hastigt pruster som en strandet hvalros efter 5 minutters opvarmning, så flyver hun elegant af sted som en kolibri på nektarjagt. Min hjælpetræner varmer selv hurtigt op, mens han med et overdådigt overskud retter mine småfejl i opvarmningen, og efter 10 minutters opvarmning er vi klar til test. Nu skal vi lige ind på baggrunden for denne testuge, som uniroerne kørte, da jeg besøgte dem. Roning er naturligvis, som nævnt, noget der konkurreres i, og roerne fra Aalborg Universitet er skrappe i denne disciplin. I 2014 deltog de i 9 regattaer rundt omkring i landet, hvilket medførte 11 sejre, heriblandt en sejr på 1000m i DM for universiteter. I 2015 blev roerne qua deres præstationer og store engagement nomineret til danskernes idrætspris, hvor man dog desværre ikke vandt trods en finaleplacering. Testugen denne gang ledte op til to verdensrekordforsøg, forsøg som efterfølgende lykkedes, hvorfor Aalborg universitetsroning nu har verdensrekorden i 24-timers roning for mænd på 517, 38 km, og en verdensrekord for 100 km roning for kvinder med en tid på 5 timer og 16 minutter. En yderst imponerende præstation af en klub, som startede deres universitetsroning om i 2013! Nu skal jeg have testet mine ro-skills. Jeg føler mig efterhånden oplagt, klokken nærmer sig de 6:35, og jeg ledes ind i et lille lokale med 15 ro-ergometre, jeg tildeles en plads og instrueres i dagens udfordring. Jeg skal sprint-ro 3x100 meter og afslutte med 1 minuts power-roning. Vi starter alle samtidigt og træneren tæller ned… 3… 2… 1… GO!!!

agenda // april 2016

Med min tvivlsomme teknik giver jeg romaskinen max gas, jeg har fanget lidt af teknikken under opvarmningen og finder en god rytme. Sædet under mig banker frem og tilbage, jeg bliver et med maskinen og klarer den første omgang i en nogenlunde tid, herefter 1 minuts pause. Pulsen banker, sveden begynder at pible frem, mine lår begynder langsomt at vågne… pausen er forbi… bang, vi er i gang igen. Tre gange står dette på og under det sidste minuts roning, mærker jeg for alvor hårdheden i denne sport på trods af den relativt korte og simple test. Klokken 6:50 kommer jeg ind i forsamlingsstuen igen, her emmer af velvære og der lugter en smule af sved. De faste roere sidder i grupper og spiser morgenmad, mens regnen udenfor er blevet afløst af en smuk solopgang over Limfjorden. Jeg spørger ind til udendørssæsonen og fortælles straks med stor entusiasme om det blikstille vand ved Egholm, som brydes af årene en smuk forårsmorgen, alle venter på at sejle om kap med sælerne i fjorden efter 5 måneders indendørstræning.

29. JUNI - 2. JULI 2016

VOLBEAT

DIZZY MIZZ LIZZY / WALK OFF THE EARTH (CAN) / RASMUS SEEBACH CHRISTOPHER / SUSPEKT / KIM LARSEN / GNAGS / MADS LANGER LARS LILHOLT BAND / SAVEUS / KREBSFALCH / JOHNNY MADSEN / SHAKA LOVELESS SAYBIA / MAGTENS KORRIDORER / ØSTKYST HUSTLERS / STINE BRAMSEN / PHLAKE QUEEN MACHINE / GILLI / JOHNSON / VELVET VOLUME / STEEN JØRGENSEN DUBIOZA KOLEKTIV (BIH) / ALEX VARGAS / SCARLET PLEASURE / BRYAN ADAMS TRIBUTE 75 KONCERTER PÅ 4 SCENER MIDT I EN SMUK SKOV PARTOUT (UDSOLGT) ONSDAG (UDSOLGT) KØB 3 DAGS- OG DAGSBILLETTER (TORSDAG, FREDAG, LØRDAG) KØB DIN BILLET PÅ WWW. NIBEFESTIVAL.DK

Indendørstræningen har været hård med et nyt program hver uge, så forskellige færdigheder opbygges. Jeg får en god indføring i træningen og ser samtidig den store statistikbank, som træneren fører, så roerne kan forbedre sig de steder, der er behov for det. I et interview i decembernummeret af Agenda siger Svend Brinkmann følgende omkring den instrumentaliseringstendens, som er i samfundet: “Man kan melde sig ind i en roklub fremfor at stå ensomt og træde på stepmaskinen i fitnesscentret.”. Det jeg oplever i roklubben, den morgen jeg besøger den, er en flok virkeligt glade engagerede studerende, som udover at dyrke en sjov, hård, udfordrende og smuk sport sammen, har et fantastisk fællesskab, åbenhed overfor nye medlemmer og et virkeligt godt humør kl. 6:00 om morgenen, som gør, at jeg har tænkt mig at komme igen en anden dag. Så har du lyst til at dyrke motion, blive del at et hyggeligt fællesskab og få nogle gode oplevelser, så kan jeg varmt anbefale dig at kontakte universitetsroerne i Aalborg Roklub!

april 2016 // agenda

G Æ ST E S K R I B E N T

Depression – en grim satan AF DENNIS STENBJERG //FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

Du skal til at læse en medrivende førstehåndsfortælling af én, der har set depressionens grimme ansigt, netop som han var ved at skrive speciale. Den unge mand ønskede i starten at være anonym. Men i løbet af processen med at skrive dette har han besluttet sig for, at det er på tide at stå frem med sin historie. Han vil gerne understrege, at det ikke er noget, man behøver at skjule for omverdenen. Kan du beskrive, hvad du har været igennem, og hvor du er i dag? Samtidig med at jeg skrev speciale, fik jeg konstateret en depression. Det var ikke selve specialet, som var skyld i depressionen, men jeg tror, at specialeskrivningen gjorde, at der gik længere tid, inden jeg opdagede, at noget var galt. Jeg tilskrev i længere tid ”specialesumpen” som årsagen til, at jeg var uoplagt og manglede energi. Jeg havde en forestilling om, at hvis bare jeg tog mig sammen, så blev det hele bedre. Problemet var bare, at det ikke var et spørgsmål om at tage sig sammen – det tog dog noget tid for mig at indse og acceptere dette. Jeg besluttede at søge læge, da jeg to gange på en uge brød i gråd uden nogen direkte årsag til dette følelsesudbrud. Hos lægen fik jeg konstateret en depression, det var en mærkelig fornemmelse. På den ene side var det jo en lettelse at få bekræftet, at der var noget galt, på den anden side føltes det stadig meget diffust, og jeg havde svært ved at acceptere, at jeg var syg. Dette betød også, at jeg forsøgte at fortsætte mit liv, som jeg plejede, men det var en umulig opgave,

agenda // april 2016

som kun betød endnu flere nederlag. Jeg tror, jeg kæmpede så meget imod, fordi jeg ikke ville acceptere, at jeg var ’psykisk syg’. Jeg synes, denne betegnelse er enormt stigmatiserende, og jeg havde måske også indtrykket af at en sådan diagnose ville være permanent. Depressionen gjorde, at selv de mindste ting pludselig kunne virke uoverskuelige. Et eksempel på dette er at lave en kop the. Det vil de fleste mennesker lave uden, at det kræver den store opmærksomhed. For mig var det at lave te pludselig en stor og kompleks opgave; først skal jeg fylde vand i kedlen, så skal jeg vente på, at det koger, så skal jeg vælge hvilken te, jeg har lyst til – og her stoppede det som regel for mig. At finde ud af hvad jeg havde lyst til var en fuldstændig umulig opgave, og at have flere valgmuligheder gjorde det fuldstændigt uoverskueligt. Hvis det endelig lykkedes mig at vælge te, skulle jeg så også lade den trække og efterfølgende skille mig af med the posen. Hvis det at lave en kop te pludselig er så komplekst og uoverskueligt, så er det at klare sig igennem dagen pludselig en stor udfordring, og at skrive et speciale er ren utopi. I dag er det cirka to et halvt år siden, jeg blev rask.

Jeg har færddig gjort mit speciale, det blev aldrig den opgave, jeg håbede på. Da jeg startede specialet, var det med høje ambitioner om at lave en virkelig god og innovativ opgave. Jeg var nødt til at justere mit ambitionsniveau efter depressionen, så i stedet blev mit succeskriterium blot at gennemføre studiet. Min faglige stolthed led et lille knæk, men stoltheden over at have rejst mig igen og gennemført min uddannelse er heldigvis langt større. Jeg troede egentlig, at min karakter måske ville påvirke mine karrieremuligheder, men ganske kort tid efter studiet var jeg faktisk så heldig at få fast arbejde. Jeg er rigtig glad for mit job, som jeg nok vil betegne som en drømmestart på arbejdslivet.

Hvis du kunne i dag, hvad ville du så sige til dig selv dengang, du havde det skidt?

Da jeg havde det rigtig skidt, troede jeg ikke på, at det ville blive bedre. Ofte, hvis folk prøvede at komme med opmuntrende ord, virkede de faktisk modsat. Jeg følte mig meget alene med smerten indeni. Hvis jeg skulle give mig selv et god råd, ville det nok være ’det er okay at være sårbar, vær ærlig omkring din situation – lad være med at skjule det’. Jeg tror at have været mere åben omkring det, at jeg havde en depression ville have hjulpet til at acceptere og anerkende, at jeg rent faktisk var syg. Jeg havde meget svært ved at acceptere, at jeg var syg, og at min sygdom begrænsede mig. Især efter at jeg er blevet rask, kan jeg nogen gange mærke et behov for at tale om det, jeg har oplevet, men indimellem lader jeg være, for det er simpelthen for tungt, hvis jeg først skal til at forklare folk, at jeg har været syg, inden vi kan snakke om det at være blevet rask. Hvad gjorde du i forhold til studierne? Jeg endte med at tage orlov fra studierne, men hele forløbet var meget rodet. Jeg følte mig fanget i et stort og uoverskueligt system. Den første lægeerklæring jeg fik kunne ikke godkendes til at få orlov pga. en

eller anden formalitet. Når man har en depression, smutter man ikke bare lige til lægen og henter en ny. Det slog mig virkelig ud, og det tog noget tid, inden jeg var klar til at prøve igen. Dette vanskeliggjorde processen yderligere ift. både specialekontrakt og SU. Studiesekretæren og studielederen forsøgte efter bedste evne at hjælpe, og jeg synes, deres indsats fortjener ros. Deres udgangspunkt var altid, at vi nok skulle finde en løsning. Jeg var meget opsat på at gøre min uddannelse færdig, så da jeg begyndte at få det bedre, ville jeg gerne hurtigt tilbage til studiet. Mine ambitioner var ofte min største fjende, som betød, at jeg pressede mig selv for hårdt, og når tingene så ikke lykkedes, gjorde det, at jeg endte i et sort hul. Jeg undervurderede fuldstændig, hvad der sker med ens hjerne i løbet af sådan et sygdomsforløb. Jeg havde svært ved at læse og koncentrere mig. Ting, jeg tidligere havde betragtet som almen viden, var pludselig forvandlet til kompleks teori. Jeg måtte søge orlov igen og heldigvis tog det ikke modet fra mig denne gang. Jeg begyndte derfor en mental genoptræning, hvor jeg var meget opmærksom på ikke at gå for hurtigt frem.

Reaktionerne var meget forskellige, men de havde dog alle det tilfælles, at deres intentioner var gode. Jeg havde altid indtrykket af, at folk tog det alvorligt og ønskede at forstå min situation. Når jeg tænker efter, så er det egentlig mig selv, som har defineret dette som tabu, fordi jeg er bange for at vise min sårbarhed. Jeg har i det store hele kun haft positive oplevelser, når jeg har turdet vise, at jeg var/er sårbar. Stigmatisering  Psykisk sygdom som noget, der ikke går over igen. Hvordan forholder du dig til psykiske diagnoser, hvilket lys ser du dem i? Jeg synes, spørgsmålet meget illustrativt udstiller den stigmatisering, der er forbundet med psykisk sygdom. I medierne ser man også overskrifter som ’psykisk syg mand amok …’. Det bliver meget unuanceret og omvendt, når det er fysisk sygdom, handler det mere om den egentlige diagnose, uanset om det er influenza eller brystkræft. At siddestille alle psykiske diagnoser giver ligeså lidt mening som ved fysiske diagnoser.

Hvordan blev du mødt af dine omgivelser, når du fortalte om din depression? Det synes jeg ikke, jeg kan give et entydigt svar på.

april 2016 // agenda

G Æ ST E S K R I B E N T

For mig at se er diagnosekulturen et udtryk for den stigende individualisering i samfundet. Det er en kultur, hvor individet alene har ansvaret for sit eget velbefindende. Dette betyder også, at alt for mange overser de strukturelle vilkår i samfundet, som påvirker ens livssituation. På mange måder er vi blevet mindre rummelige som samfund. I vores bestræbelser på at øge effektiviteten og konkurrenceevnen er ’one size fits all’ blevet et dominerende paradigme, og hvis ikke modellen passer til dig, så er det dig, der er problemet, ikke modellen. Er der noget, som er særligt vigtigt at få sagt højt i den her sammenhæng? Som samfund bør vi tage ansvar og give alle en god og lige behandling uanset om det er fysisk eller psykisk. Selv med en lægehenvisning skal man stadig betale for at komme til psykolog, det er helt urimeligt at ens økonomiske formåen skal være afgørende for, om man kan komme i behandling eller ej. Hvordan er du blevet hjulpet til at få det bedre? Jeg startede i Studenterrådgivningen ganske kort tid efter, at jeg havde været ved lægen og fået beskeden om, at der formentlig var tale om en depression. Det var et godt sted at starte, jeg fik nogle at tale med, og man kan sige, at behandlingen blev sat i gang. Desværre havde jeg en følelse af, at det ikke var det rette sted for mig, hvis jeg skulle få det bedre. I venteværelset hang der en flyer om, at et par psykologistuderende ønskede at starte en selvhjælpsgruppe for unge depressionsramte. Jeg tog kontakt, og der var relativt kort tid til første møde i gruppen. Jeg kan huske, at jeg var meget nervøs og i tvivl om, om jeg skulle tage af sted. Energiniveauet og humøret var ikke ligefrem i top, da dagen kom, men jeg er virkelig glad for, at jeg tog afsted. Det at mødes og tale med andre i samme situation gjorde en stor forskel, og de to studerende var virkelig gode til at facilitere et

agenda // april 2016

trygt miljø, hvor vi indimellem også lavede små opgaver, som jeg følte gav meget. Samtidig med selvhjælpsgruppen gik jeg også til psykolog. Udover den almindelige samtaleterapi eksperimenterede vi også med mindfullness, som for mig blev et rigtig god redskab til at kunne rumme de mange negative følelser som depressionen udløste. Jeg synes, at selvhjælpsgruppen og mindfullness var et par rigtig gode værktøjer, som hjalp mig virkelig langt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var de to kombineret med samtaleterapi hos psykologen, som gjorde forskellen for mig.

Hvad er grunden til, at du vælger at være anonym? Jeg er faktisk heller ikke sikker på, at jeg ønsker at være anonym længere, det er på tide at stå frem med historien. Jeg vil vise, at det er okay at have haft en depression, at det ikke er noget, man behøver at skjule. Jeg har lært meget om mig selv igennem dette forløb og er i dag i meget bedre kontakt med mine svage og stærke sider, end jeg nogensinde har været før.

t or pp su L) (IS + YS BO ET RE ST K N 4 PI /0 Fre 01 Gratis KE DU DJ & A TW DJ at fe AY ID FR Y NK FU 4 /0 01 e Fr Lør 02/04 VON DÜ DIT AR GE TI AR + MC V SI N TE + IN AN M EI + SL Tor 07/04 DC Fre 08/04 HUDNA Tor 14/04 LAIBACH (SI) Fre 15/04 SPECKTORS + CAV OG SIM Lør 16/04 CLOROFORM (N) + support 21–22/04 ON AIR FESTIVAL 2016 Gratis NE HI AC M GE VA & SA NE RO TH D RE D OO at BL fe LE TT BA L Fre 29/04 W:O:A META t or pp su A) (C + LL HE G IN RN BU E 4 TH /0 30 Lør GAMMELTORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK

FORSALG PÅ WWW.BILLETLUGEN.DK eller I VORES CAFÉ · ÅBNINGSTIDER I CAFÈEN: MAN – TOR 11.30 – 24.00 · FRE 11.30 – 02.00 · LØR 15.00 – 02.00

marts 2016 // agenda

Filosofi bager ingen brød!

- men producerer selvstændig, kritisk tænkning TEKST CATHRINE VILLAUME // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

u har med garanti hørt det før. I TV, i radioen, i avisen, ja, vi på Agenda har endda også skrevet om det! Der skal spares i det offentlige. Politikerne har set sig omkring, og har blandt andet fæstnet blikket på universiteterne. Målbar produktivitet og vækst bliver nøgleord i forsøget på at skære ned, effektivisere og få det store samfundsregnestykke til at gå op. Der skal selvfølgelig spares der, hvor det giver bedst mening set i det samlede samfundsøkonomiske perspektiv. De humanistiske uddannelser synes at være særligt udsatte set i lyset af netop disse nøgleord. For giver det ikke meget mere produktivitet og vækst at uddanne samfundsfaglige og naturvidenskabelige akademikere? Ingeniører og læger? Hvad er det, vi skal bruge humanisterne til? Vi har set indad i et forsøg på at finde svar. På Aalborg Universitet findes en række uddannelser, som hører ind under det humanistiske fakultet. Én af dem er Anvendt filosofi. En uddannelse som, i hvert fald umiddelbart, må synes som skoleeksemplet på en humanistisk uddannelse, som er på dybt vand i forhold til kravet om målbar produktivitet og vækst. For lad os være helt ærlige, det kan, for en udenforstående, være svært at gennemskue hvordan filosofferne bidrager til produktivitet og vækst! Hvad er det, som de kan, når de efter års studier bliver sat udenfor universitetets trygge rammer og ud i samfundet? Tænke? Læse støvede bøger om tanker, som nogen andre har tænkt? Vi satte lektor Jørn Sønderholm, fra institut for Læring og Filosofi, i stævne på hjemstedet

for en stor del af universitetets humanister, Kroghstræde 3, til en snak om, hvad anvendt filosofi er og hvordan filosofferne egentlig kan bidrage til samfundet. Jørn kender til hvad det vil sige at være filosof både i og udenfor universitetsmiljøet. Han blev ansat som ved Aalborg universitet i 2012 og har forinden undervist i filosofi på både Aarhus universitet og Louisiana State University i USA. Han har i sin karriere beskæftiget sig med analytisk filosofi, en gren af filosofien, som har et stort fokus på analytisk stringens, og underviser på Aalborg universitet blandt andet i formel logik, et klassisk fag på filosofiuddannelserne, som, efter Jørns eget udsagn, er et af de mest ”matematik-lignende” og praktisk anvendelige fag på uddannelsen i Anvendt filosofi.

De relevante spørgsmål Jørn lægger ud med at understrege, at de kritiske spørgsmål rettet mod filosofi ér relevante. ”Filosofi står i en skidt position i øjeblikket, for filosofi bager ingen brød! Det er helt okay at sige til filosoffer, til instituttet her ”I får tildelt en relativt stor pose penge, og nu vil vi, som betaler, gerne have at vide hvad vi får ud af det?”. Spørgsmålet er fuldstændig relevant og filosoffer, og humanister generelt, skal være bedre til at svare på det”. Historisk set har filosoffer været relativt dårlige til at forklare omverdenen hvad de kan og hvorfor det er relevant. Vi skal blive bedre til som fag at stå frem og sige ”Det er det her produkt, som vi har at tilbyde!”” fastslår Jørn, og fortæller, at han til tider ærgrer sig over den brede forståelse af filosofi, som kan resultere i opfattelsen af faget som værende meget flyvsk. ”Filosof er jo ikke en beskyttet titel alle kan kalde sig filosoffer! Ordet filosofi har en mening i folkemunde, som er lidt flyvende, ”Det er vores filosofi, at vores barn ikke må spise hvidt brød”, ”Vores virksomhedsfilosofi er sådan og sådan”. Det ligger meget langt væk fra den type fagfilosofi som vi bedriver på vores institut og generelt på institutterne i det meste af den vestlige verden”.

april 2016 // agenda

INTERVIEW

Uddannet tænkning

selvstændig,

kritisk

Men hvad er det så for et produkt, som de studerende fra Anvendt filosofi kan tilbyde, når de forlader universitetet? Det har Jørn et klart svar på. ”Jeg kan sagtens forklare, hvorfor Anvendt Filosofi er et godt fag at studere, og hvorfor samfundet får noget ud af de skillinger, som de kaster efter det. Fordi i den ideelle verden uddanner vi kandidater, som er utroligt dygtige, set i forhold til nogen andre kandidater, til

agenda // april 2016

selvstændig kritisk tænkning. Vi uddanner folk, som er dygtige til at holde et synspunkt op imod et andet synspunkt og lave en grundig analyse af hvilket af de to, som, overordnet set, er det mest plausible”, siger Jørn og fortsætter: ”Det handler om, at vi gør dem (læs: de studerende) skarpe til logik, til analytisk og kritisk tænkning, gør dem dygtige til at skrive, dygtige til at formulere sig på en troværdig analytisk måde, og gør dem dygtige til at forsvare deres positioner gennem argumenter”

Andet end Kierkegaard og Hume Efter Jørns overbevisning, så bliver de filosofistuderende netop i stand til at tilbyde det bedste produkt, hvis de undervises i den klassiske filosofi: ”Vi skal ikke udvande filosofiuddannelsen ved at sige ”nu skal vi også prøve at gøre noget, som de er gode til på kommunikation, eller noget af det, som de lærer på danskstudiet”. Jeg synes, at vi skal holde fast i den klassiske faglige stolthed. Vi skal ikke gøre os lækre overfor arbejdsmarkedet eller regeringen ved at prøve at tage nye klæder på. Vi ved ikke noget om statistik, jura eller kvalitativ interviewteknik, det lærer man på nogle andre uddannelser. Vi kan nogle andre ting, og det er dem vi skal spille på, så vi får nogle knivskarpe og anvendelige filosofiske kandidater!” For filosofferne ér anvendelige, fastslår Jørn, og ikke bare i forhold til filosofihistoriske spørgsmål. ”De emner, som vores filosofiske uddannelse og metode bruges på, er ikke bare de klassiske ”hvad mente Kierkegaard egentligt?”, ”Skrev Platon selv den første bog af Staten, eller var den skrevet af en anden?”, ”Hvordan skal vi forstå Humes begreb om causation?” Vi kan anvende den filosofiske metode på en lang række samfundsrelevante spørgsmål – ”Bør Danmark gå i krig med ISIS?”, ”Hvorfor skal vi betale skat?”, ”Hvilke ting bør kunne sælges på markedet? Uddannelse, sundhed, narkotika, nyrer?”, ”Hvad skal vi tænke om prostitution?”, ”Bør Danmark være en republik?”, ”Bør man være ateist?”, ”Bør der i Danmark introduceres en indslusningsløn?”, ”Er det problematisk at være medlem af EU, når en så stor del af EU’s budget bruges på landbrugssubsidier?” Og ”Hvordan skal vi i Europa håndtere strømmen af migranter, der pt. kommer til os?” En påstand som understøttes ved et kig på Jørns eget CV. Foruden årene i universitetsmiljøet har Jørn arbejdet som konsulent i den amerikanske tænketank Center for Global Development og i Verdensbanken. Han har gennem sin karriere beskæftiget sig med spørgsmålet angående det moralske og økonomiske ansvar for udviklingen af medicin til fattige i fattige lande og med spørgsmål omkring brugen og offentliggørelse af exit polls på valgdagen.

Vi vil konkurrencen Til trods for, at Jørn fremhæver filosofiuddannelsens værdi og understreger hvordan filosofferne ér anvendelige på arbejdsmarkedet til andet end filosofihistoriske spørgsmål, så mener han ikke nødvendigvis, at besparelserne på de humanistiske uddannelser, heriblandt filosofiuddannelserne, udelukkende er dårlige. ”Skal et land som Danmark have 6 statsfinansierede filosofiinstitutter? Det er jeg ikke helt overbevist om. Det gælder også mere generelt”, siger Jørn og uddyber, ”Jeg tror ikke, at der ville ske noget katastrofalt ved, at der er nogle universitetsuddannelser, som bliver lukkede. Jeg deler ikke ideen om, at der et eller andet

intrinsisk vigtigt i at læse humaniora eller tage en universitetsuddannelse på en sådan måde, at andre har en forpligtigelse til at betale for det. Jeg synes, at det er dejligt, hvis der er nogen, som vil læse nogle af de små fag, og jeg vil langt hen ad vejen støtte op om det, men vi må tænke på, at der er nogen som skal betale for gildet. Jeg tror faktisk at vi nu er på vej i den rigtige retning” I en konkurrencen på uddannelsesområdet, som Jørn er fortaler for, er han ikke i tvivl om, at filosofiuddannelsen på Aalborg universitet ville stå stærkt. ” Vores tilgang burde være ”We welcome competition”! Instituttet her på universitetet må indgå i en konkurrence med de andre institutter. Byde

ind og sige ”hør her, vi har den her service at tilbyde”. Vi tror på, at vi kan klare os i konkurrencen og tror på, at vi er bedre, og kan tilbyde noget andet, end de kan på SDU, KU, AU, CBS og på RUC. Vi skal kunne levere et bedre produkt, bedre vejledning, bedre undervisning, bedre publikationer, være bedre til at komme ud og engagere os i verden og have bedre samarbejder med eksterne aktører. Vi skal være bedre til hele palletten end vores konkurrenter er. Jeg har ingen grund til at tro, at vi som sådan skal være bange for den slags konkurrence. Jeg har dygtige kollegaer, dygtig ledelse, dygtige studerende – We are ready!”

april 2016 // agenda

INTERVIEW

BAG OM FACTUM BOOKS! Bøger er en altafgørende ingrediens i livet som studerende – det er ingen raketvidenskab. Vi køber tykke pensumbøger, fulde af visdom om strafferet, videnskabsteori, mikroøkonomi og jeg skal komme efter dig. Nu går vi bag om FACTUM Books i et interview med boghandlens direktør John Futtrup.

Boghandlens direktør John Futtrup

Hvilken forhistorie har FACTUM Books? Hvad er der sket i tidens løb?

Hvordan fungerer samarbejdet med universitetet?

“FACTUM Books Fond er et resultat af fusionen i 2011 mellem Aalborg Centerboghandel, med godt 40 år på Aalborg Universitet bag sig, og FTU Boghandel fra Aarhus, der har 30 år bag sig med afsæt i AARHUS TECH. Det er hele tiden organiseret, så formålet er at støtte de studerende. Bl.a. derfor er vi en fond, hvor ingen kan trække penge ud, men vi kan støtte gode formål rettet mod vore studerende. I sin essens er der jo ikke ændret på at vi skaffer ”viden på tryk” til de studerende. Det var dengang som nu forretningsideen. Men meget ser anderledes ud i dag. Vareudvalget er ændret, konkurrencen er større og kompleksiteten øget med adgang til et meget bredere sortiment end da vi startede for 25-40 år siden.”

“Godt! Nu skal vi lige i gang efter et turbulent 2015, men vi har en klar deling af rollerne og har udvekslet forventninger til hinanden. Vi er enige om rammebetingelserne, og så får vi løst udfordringerne, der opstår hen ad vejen. Først og vigtigst har alle tilkendegivet, at vi ønsker en boghandel på AAU. Det er pressede tider for os alle, men jeg fornemmer, at alle ønsker sig et velfungerende og inspirerende miljø på AAU, og så må vi jo alle spille hver vore kompetencer på banen. Vi glæder os også til samarbejdet med det Brugerråd, som AAU vil etablere. Vi har en stor ambition: ”at være universitetets boghandel” – og tænder meget på helt enkelt at ”løse de opgaver der dukker op”, hvis vi kan medvirke til at skabe et bedre studiemiljø sammen med andre tiltag. Og så kan man endda få sig en kop friskbrygget varm Starbucks to go med på vejen hjem med de tørre lærebøger.”

Hvor står FACTUM Books i dag? “Godt, og med ansættelsen af Marianne Rytter som ny butikschef, klar til at gå løs på fremtiden. Vi har ro og tro på fremtiden og langtidsplanlægger. Vi har moderniseret og flyttet rundt, er ikke færdige endnu, men godt på vej med Fibigerstræde 15 som vort eneste fysiske butik i Aalborg. Vi har som en del af den nye universitetsaftale et formelt samarbejde med ArchiTegn-butikken i midtbyen – og kan derfor lægge alle kræfter i at forbedre service for de studerende, fordi vi nu kan udlevere varer for hinanden. Det kommer udover dette samarbejde til at ske ved pop-up butikker i semesterstarten.”

agenda // april 2016

Hvad er FACTUM Books vigtigste opgave/ ambition?

Tror du, at FACTUM Books også er til om 20 år? “JA – men mon der er nogen der kigger så langt ud i fremtiden, bortset fra vinbønder der planter til kommende generationer? (Jeg tror jeg tør love, at jeg i givet fald ikke er med som 74-årig, men så vil andre tage over) Når det er sagt – så ja, der skal stadig formidles viden i fremtiden. Spørgsmålet er i hvilken form, og i hvilket regi det sker. Måske er vi smeltet helt sammen med Universitetsbiblioteket, forlaget og er et fælles ”ressourcecenter”. Men grundlæggende ja – og så løser vi de ”vidensformidlingsopgaver” som de nu skal løses under de givne forudsætninger, men 20 år er langt fremme. Lige nu er der meget fokus på hvordan e-udviklingen går. Vi har lige lagt en USA-undersøgelse på vores facebookside, hvor 92% stadig peger på fysiske bøger som det foretrukne, og når alt det sexede omkring e-bøger pilles væk, så peger undersøgelser stadigvæk på bedre koncentrationsevne og øget indlæringsværdi fra de trykte bøger. I efteråret bad en gruppe masterstuderende om at få deres e-kompendier på tryk – præcis af ovennævnte årsager. Vi sælger stadig rigtig mange bøger i FACTUM Books, og er glade og ydmyge omkring den opbakning vi oplever. Vor omsætning ligger i 2015 omkring 33 millioner.”

Kritisk indsigt og udsyn med Svend Brinkmann Diagnoser

- Perspektiver, kritik og diskussion Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.

DIN PRIS

239,-

Isbn nr. 9788771296495 Vejl. pris 299,-

Kik ind i butikken på Fibigerstræde 15 og se udvalget af Svend Brinkmann`s titler.

T: 89 37 35 85

aalborg@factumbooks.dk

www.factumbooks.dk

Tilbuddet gælder i april måned

“At vi altid på AAU har adgang til de nyeste og bedste versioner af viden! Det kan ganske simpelt være nyeste udgave af en bog – men også specialtilrettede bøger, hvor forlag og underviser sammenstykker den helt rigtige bog af 2-3 bøger – eller egentlige kompendier. Det er en særlig udfordring at forsøge at sikre oplag nok til alle. At være i dialog med forlagene, at få ramt de rigtige antal, og der går utroligt mange timer med bare at sikre sig, om bøgerne faktisk kan skaffes. Men vi har en ambition om at ”gøre det perfekt” for de studerende og ansatte på Aalborg Universitet og AARHUS TECH – hverken mere eller mindre! Vi stiller disse krav til os selv – velvidende at der skal samarbejde til for at det lykkes.”

O R D K RA F T

Et kraftværk af ord

TEKST THEA BRISSING SØRENSEN

Er du vild med ord, eller sætter du pris på fængende litteratur? Er du interesseret i det nyeste skud på stammen inden for lyrikkens verden? Måske er du på jagt efter kultur og alt, hvad der rimer herpå. Hvis det er tilfældet, så vil Nordjyllands største ord- og litteraturfestival, Ordkraft, være en kulturoplevelse lige for dig. Starten på Ordkraft i Nordkraft De rå og autentiske lokaler i Aalborgs kulturcenter, Nordkraft, danner igen i år rammerne om ord- og litteraturfestivalen, Ordkraft, der fra d. 7. til d. 9. april slår dørene op for sjette år i træk. Til Ordkraft er det ordet i alle dets afskygninger, der er i centrum. Der vil være ord, der kan inspirere, ord, der vil fremkalde latter og ord, der nok vil forundre. Ord vil spille en rolle i alt fra litteratur, forfattersamtaler, oplæsninger, signeringer til filmforvisninger, musik og debatter. Ord- og litteraturfestivalen er således en bred vifte af forskelligartede arrangementer, der har det tilfælles, at de alle har ordet i centrum. Ifølge Ordkrafts projektleder, Ove Hesselbjerg Rasmussen, dækker Ordkraft ”alt hvor ord har en meningsdannende rolle”. Ord- og litteraturfestivalen havde sin spæde start i 2010. Idémanden bag tiltaget, forfatteren og komponisten Evanthore Vestergaard, ønskede at starte et event, der præsenterer sproget i alle sine afskygninger, udtaler Ove Hesselbjerg Rasmussen, der siden 2013 har fungeret som projektleder for Ordkraft. Med sine ideer inspirerede Evanthore Vestergaard sine kontakter i det nordjyske medieog kulturliv, hvorefter ord- og litteraturfestivalen i februar 2010 fik navnet Ordkraft. Herefter tog tiltaget fart, og allerede i 2011 løb den første udgave af Ordkraft af stablen.

agenda // april 2016

Aalborg: fra arbejder- og industriby til kultur- og universitetsby Aalborg har de senere årtier gennemgået en udvikling fra at være arbejder- og industriby til at blive en kultur- samt uddannelsesog universitetsby. I denne forbindelse repræsenterer Ordkrafts base, kulturcenter Nordkraft, på én og samme tid det, som Aalborg var og det, som Aalborg er. Med de velbevarede, rustikke og autentiske rammer vidner det gamle kuldrevne kraftværk om, at Aalborg i sin tid var en arbejder- og industriby. Siden 2009 har det nye kulturcenter, Nordkraft, med sin brede mangfoldighed af uddannelse, kultur og liv, repræsenteret Aalborgs nye status som kultur- og universitetsby. I forlængelse af denne udvikling fremhæver Ove Hesselbjerg Rasmussen vigtigheden af, at Aalborgs nye status som uddannelsesog universitetsby følges op af et rigt kulturliv – et kulturliv hvori Ordkraft de senere år har været en central bidragsyder med sit fokus på ord, sprog og litteratur. Foruden at udbygge det nordjyske og aalborgensiske kulturliv skaber Ordkraft, i disse tre dage om året, et vigtigt fokus på ord, sprog og litteratur og de uendelige muligheder, som ligger heri: Ordene, sproget og litteraturen rummer emner og budskaber, som mange vil kunne perspektivere til hverdagen, familien og arbejdslivet, men også til mere filosofiske aspekter som f.eks. livet i al sin almindelighed og ualmindelighed.

”Ord ud over alle grænser” Temaet til årets udgave af Ordkraft er ”Ord ud over alle grænser”. Temaet skaber rum for en række forskelligartede fortolkningsmuligheder: Det kan blandt andet ses i forlængelse af årets program, der, med sit internatonale perspektiv, rækker ud over Danmarks grænser. Det internationale perspektiv i årets program kommer blandt andet til udtryk i kraft af en række udenlandske forfattere. Nationaliteterne er mange og er bredt repræsenteret på programmet til årets udgave af Ordkraft, der præsenterer alt fra den hollandske forfatter Gerbrand Bakker og den etiske Rein Taud til den unge kenyanske forfatter Billy Kahora.

Af de internationale forfattere fremhæver Ove Hesselbjerg Rasmussen blandt andet den irske forfatter Donal Ryan, der i 2015 modtog EU’s litteraturpris for sin roman The Spinning Heart, og den russiske lyriker Ola Sedakova, som han betegner som en ”markant litterær personlighed”. Årets program rummer imidlertid også et nationalt indhold, der henvender sig til de allermindste, til de allerældste og til dem midt i mellem. Til årets Ordkraft vil man som besøgende kunne opleve alt fra de aalborgensiske rappere Niarn og Jonny Hefty, til forfatteren bag børnehistorierne om Villads fra Valby, Anne Sofie Hammer, samt årets vinder af De Gyldne Laurbær, Jesper Stein, der vandt prisen for romanen Aisha. Donal Ryan og Jesper Stein er imidlertid ikke de eneste prisvindende forfattere på årets program.

Også Puk Damsgaard, der i år vandt Cavling-prisen for blandt andet romanen Ser du månen, Daniel?, vil være én af dem, der i år kan opleves til Ordkraft. Traditionen tro er Ordkraft ikke kun for betalende gæster. Der vil i Kedelhallen i Nordkraft være en række gratis arrangementer, hvor man som besøgende kan snuse til den forening af ord, sprog og litteratur, som Ordkraft er. Foruden arrangementerne i Kedelhallen byder Ordkraft på et bredt tredages program, der er forbeholdt betalende gæster. Her vil du kunne opleve alt fra forfattersamtaler og filmforevisninger til arrangementet Ordkraft X, som, ifølge Ove Hesselbjerg Rasmussen, er ”det eksperimenterende, det uventede og først og fremmest, lyrikken på Ordkraft”, hvor ”yngre, uprøvede men ambitiøse digtere kan komme til orde”.

Ordkraft er ikke kun forbeholdt 2016. Ord- og litteraturfestivalen er en tilbagevendende kulturbegivenhed i og for Aalborg. Det er for den spirende ordentusiast og for den følsomme skabslyriker. Ordkraft er for den nysgerrige, der har hang til kultur i et væld af udtryksformer og for den studerende, der higer efter andet end faglitteratur. Ordkraft tilbyder en mangfoldighed af ord, sprog og litteratur, som pryder det nordjyske og aalborgensiske kulturliv – forhåbentlig mange år endnu.

FOTO ORDKRAFT

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

De sjoveste og mest lærerige år i mit liv Så er det blevet april, og der har derfor været generalforsamling i Studentersamfundet. Det betyder også, at der er fundet en ny studenterpolitisk ledelse og en ny uddannelsespolitisk ordfører. Jeg takker af efter seks fantastiske år i studenterpolitik, og selvom det er lidt mærkeligt at være færdig, så kan jeg kigge tilbage på nogle af de sjoveste og mest lærerige år af mit liv. VED SØREN VALGREEN KNUDSEN, AFGÅENDE UDDANNELSESPOLITISK ORDFØRER

Derfor vil jeg også tillade mig at bruge lidt plads her i vores studentermagasin på at berette om nogle af mine oplevelser og erfaringer, og forhåbentligt vise at selvom studenterpolitik kan lyde lidt tørt, så er det alt andet. Hvis nogle skulle føle sig interesseret i at blive involveret, så er man altid velkommen. Der er altid brug for en ekstra hånd, et kvikt hoved og en engageret sjæl. Når man nu har brugt så meget af sin tid på studenterpolitik, så er der selvfølgeligt også en række oplevelser, som der kan berettes om. Jeg har udvalgt nogle af de oplevelser og erfaringer, der har betydet mest for mig gennem årene.

agenda // april 2016

Venskaberne Jeg er sikker på, at når jeg i årene fremad tænker tilbage til mine dage på AAU og i studenterpolitik, så vil det især være på de mange, dybe venskaber jeg har fået glæden af. Der er noget helt særligt ved at arbejde sammen i en lille gruppe, der deler det samme mål og de samme kampe. Især årene i den Studenterpolitiske Direktion har givet mig nogle venskaber for livet. Jeg har kæmpet med disse folk, boet sammen med flere af dem, rejst landet rundt til konferencer og kurser, brugt nætter på at få lagt planer og formuleret politikker

og haft uendeligt meget sjov. Når man bruger så meget tid intenst sammen, så udvikler man rigtigt hurtigt nogle dybe venskaber. Derfor bliver jeg også overrasket, når det en gang i mellem går op for mig, at jeg rent faktisk ikke kendte flere af de her folk for bare et halvt eller et helt år siden. Jeg føler, at jeg har kendt dem et halvt eller et helt liv.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

De studerende på barrikaderne I 2014 overtog Sofie Carsten Nielsen posten som uddannelsesminister, og hun fremlagde den såkaldte dimensioneringsreform, der fra starten af tydeligvist ville ramme AAU uretfærdigt hårdt. Dette skyldes dels nogle regnetekniske elementer og en generel mangel på anerkendelse af, hvad et universitet som AAU betyder for regionen. Heldigvis synes de studerende, hvis uddannelser stod for skud, også, at der var noget helt galt, og derfor blev der arrangeret en masse protestaktioner, der kulminerede i en kæmpe 24 timers sit-in i protest. Det var en stor oplevelse at se så mange engagerede studerende samlet om en sag og opleve, hvordan folk selv organiserede dagen på alle leder og kanter. Hvis nogle havde været i tvivl om det var muligt at mobilisere de studerende på AAU, så blev de gjort til skamme den dag. Samtidigt arbejdede vi tæt sammen med universitets ledelse og kommunen, og efter lange, seje kampe endte vi med en model, der sikrede, at vi kunne redde de små, lukningstruede fag. Så den kamp vil altid stå for mig som et lysende eksempel på, hvad man kan udrette sammen.

Politiker in spe Hvis du måske går med en politiker gemt i maven, så er studenterpolitik en god måde at få prøvet det liv af på. Især får man oplevelsen af det politiske liv, når man deltager på de halvårlige politikkonferencer i DSF (Danske Studerendes Fællesråd). Her er man en gruppe fra Studentersamfundet, der mødes med repræsentanter fra resten af landets universiteter og diskuterer, hvad vores fællesorganisation skal mene om aktuelle emner. Selvom det er en fælles forening, så kan der være store forskelle på, hvad de enkelte studenterorganisationer mener om emner som optag, praktik og universitetsfinansiering. Weekenden går derfor med intense forhandlinger med de andre og på at få skabt kompromisser eller flertal for ens egne forslag. Det er en perfekt kombination af sjov og alvor, hvor man virkeligt kan få foldet sit politiske, forhandlingsvæsen ud. At man derudover møder en række inspirerende og søde mennesker fra resten af landets universiteter og bliver klog på aktuelle uddannelsespolitiske emner er selvfølgeligt også et klart plus. Til april bliver semesterets politikkonference afholdt her på AAU, og alle, som er interesserede, må endeligt gerne tage kontakt.

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Maskinrummet Jeg var lige blevet valgt ind i universitetsbestyrelsen i 2013, da vi fik besked om, at AAU var gået 180 mio. kr. over budget, hvilket af åbenlyse grunde var noget rod. Systemerne skulle laves om, og pengene skulle findes et sted, og det blev os studenterrepræsentanters opgave at sikre, at det gik så lidt ud over uddannelsesog undervisningsområdet som overhovedet muligt samtidigt med, at vi indgik i universitetets øverste ledelse og skulle være med til at sikre, at vores universitet ikke skulle gå bankerot. Så efter få dage på posten må man sige, at jeg fandt mig selv helt inde i maskinrummet og skulle tage stilling til en lang række detaljer, som jeg aldrig havde tænkt over er en nødvendighed for at en institution af denne størrelse kan fungere. Jeg forestillede mig lidt at det er samme oplevelse som nye regeringsmedlemmer får, når man går fra at kunne stille større idealistiske krav til også at skulle påtage sig ansvaret for at få det til at fungere i praksis. Jeg synes uden tvivl, at det har været en oplevelse for livet at få direkte indflydelse og indsigt i så stor en organisation, og jeg synes også, at vi fik levet op til vores ansvar og gjort vores til at både at AAU kom på benene igen, og at uddannelsesdelen langt hen ad vejen blev friholdt.

Aalborg som studieby En af de ting, som jeg virkeligt har nydt ved at være studenterpolitik aktiv, er at se sammenfaldet med udviklingen af AAU og udviklingen af Aalborg som studieby. Vi har i de seneste år fokuseret meget på at gøre Studentersamfundet gældende i kommunen, og jeg har selv haft glæden af at sidde nogle år i kommunens uddannelsesråd og være med til at udarbejde byens uddannelsesstrategi. Igennem mine år i universitetsbestyrelsen har jeg også været med til at godkende en række af universitets nye bygninger. Det har derfor været en stor fornøjelse at opleve det store byggeboom i studieboliger og

agenda // april 2016

universitetsbygninger samtidigt med, at man ser at Aalborg udvikler flere og flere kulturelle tilbud, cafeer, en levende havnefront og meget, meget mere. Jeg holder meget af Aalborg og af AAU, og tanken om at have været med til at sætte mit beskedne aftryk på byen giver en personlig glæde. Men arbejdet med at udvikle Aalborg kører jo stadig på fuldt drøn, og hvis du synes, at den slags arbejde lyder sjovt, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Tak for denne gang Hermed lidt af mine oplevelser fra mine år i studenterpolitik. Det har været en sand fornøjelse at have haft I studerendes tillid til at repræsentere jer både som studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen og som uddannelsespolitisk ordfører. Jeg er sikker på, at der er en masse af jer, som brænder for noget af det samme, og jeg kan kun opfordre jer kraftigt til at komme ind i kampen. Der er som sagt brug for alle kræfter, og vi kan helt sikkert også bruge dig - uanset om du har noget tidligere erfaring eller bare brænder for at gøre en forskel. Til gengæld så vil du forhåbentligt, ligesom mig, få oplevelser og venskaber for livet. Hvis du skulle være blevet interesseret i at høre mere, så kan du altid tage kontakt på politik@studentersamfundet.aau.dk

e studerend r 30 år og e er i d tt n u le il e b g Un n købe e g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r ation fo im it g le kan også Husk . Billetten rt o k ie d 75,- for u st er prisen så s, le il forudbest tegori C. k billet i ka symfoni.d å aalborg p r e rt e c 0 n 0 Se ko t 60 20 30 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE! december 2014 // agenda

K L U M M E N F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

KÆRE

MEDSTUDERENDE April er en særlig måned for os aktive i Studentersamfundet, for der har været afholdt generalforsamling, og der er fundet en ny ledelse, som skal sikre, at vores forening vil trives og udvikle sig det næste år.

VE D SØR E N VAL G RE E N KNUD S E N , AFGÅ E N D E UDDAN N E LS E S P O L I TI SK O R D FØR E R

agenda // april 2016

I den studenterpolitiske del af Studentersamfundet har vi derfor budt velkommen til en ny ordfører, der skal styre den studenterpolitiske udvikling på AAU og et hold (den Studenterpolitiske Direktion), der skal understøtte ordføreren i dette arbejde. Jeg vil gerne byde dem alle velkommen og takke dem for at ville bruge store dele af deres liv i det kommende år på at arbejde på at gøre vores hverdag som studerende så god som muligt, og sikre at vi fortsat holder et højt niveau på vores uddannelser.

Men ledelsens opgave er at sikre, at rammerne for at lave politik er i orden. Rammerne skal så fyldes ud af jer studerende. Derfor er jeg også enormt glad for det engagement, jeg har oplevet hos dette års indvalgte. Der har været god deltagelse og interesse, når vi har afholdt kurser, og flere har også involveret sig i central studenterpolitik. Ligeledes er flere af de decentrale fagråd blevet mere aktive i det centrale, koordinerende arbejde, hvilket er en stor gevinst for organisationen. Men der er stadigt altid plads til flere, som jeg også altid skriver.

har mine år i studenterpolitik været uvurderlige for mig. Den erfaring og de venskaber, jeg har fået, har været med til at forme og danne mig og vil uden tvivl være retningssættende for resten af mit professionelle og personlige liv. Jeg ønsker inderligt for alle studerende, at de bliver engageret i en eller anden form for frivilligt arbejde i løbet af deres universitetsår, og hvis det ikke er studenterpolitik der lokker, så har Studentersamfundet en lang række andre muligheder og grupper.

Så også her i klummen skal der lyde en stor tak for På et personligt plan er april denne gang, det har været også en stor måned for mig, en stor ære og fornøjelse fordi det er første gang, at repræsentere jer, og jeg siden jeg startede på AAU er overbevist om, at det for seks år siden, at jeg ikke kommende hold nok skal har en studenterpolitisk post. gøre et endnu større stykke Som jeg også beretter lidt arbejde. om andetsteds i bladet, så

VIL DU IKKE GÅ GLIP AF AGENDA? SÅ HUSK AT FØLGE MED PÅ:

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. D K

december 2014 // agenda

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Apply at www.student.ramboll.com