Agenda december 2017

De studerendes blad på Aalborg Universitet

December 2017

Kære læsere

13. årgang nr. 8

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Så blev det allerede december igen. For et øjeblik siden var sommerferien lige begyndt, og før man har set sig om, så skal der købes julegaver, og projektskrivningen går ind i den kritiske, sidste fase. Men fortvivl ikke, for med det sure følger også det søde. Julefrokoster, snaps, gaver - og hvis vi er rigtig heldige: sne i december.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // ANDREAS RYTTER ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANDERS RISGÅRD TRANHOLM CHRISTINA NIELSEN

I denne måned bringer Agenda et interview med chefredaktør for onlinemediet Zetland.dk, Lea Korsgaard, som er gået til angreb på ”fake news” og overfladisk journalistik. Lea fortæller om, hvordan Zetland gik fra at være en idé på et kollegieværelse i New York til Danmarks måske mest innovative nyhedssite.

FOTO // DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL

Læs også Christinas klumme, hvor du kommer helt tæt på en studerendes møde med ”den virkelige verden” – praktikken! Når studiebøgerne for en kort stund skiftes ud med konsulentmøder, arbejdsjargon og ansvar på en helt ny facon.

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL MIE LOUISE NIELSEN RIKKE SØNDERBY NANNA DAUGAARD WEISS ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

Rigtig god fornøjelse Venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // OPLAG // ERHVERVSGRUPPEN 3000 STK. SALG@S-ET.AAU.DK FORSIDE FOTO // TRYK // SØREN RØNHOLT VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // DEADLINE FOR ARTIKLER // 15. JANUAR 2018 5. JANUAR 2018 Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

ALEXANDER KOKKEDAL CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

ANDREAS RYTTER

DIANNA KORSHØJ

ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD MALENE GADEGAARD NANNA JACOBSEN DAUGAARD WEISS

HELENE VEDEL JENSEN

INDHOLD

DECEMBER ‘17

LE A KO RS G A A RD TIL KAMP FOR DYBERE INDSIGT

D E N S Ø D E J ULE T ID JULEHYGGE

UN IFAC TO. C OM EN OPGAVEPORTAL TIL STUDERENDE PÅ KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGUDDANNELSERNE

A AU STA RT UP PROG RA M - ET TILBUD TIL STUDERENDE MED IVÆRKSÆTTERDRØMME

F RA A A LB ORG T IL WA LE S FOR AT DISKUTERE STUDENTERPOLITIK

SJ OVE RE N - NÅR DU VIL TAGES USERIØST

M ØD RE DA K T ION E N H E L E N E V E DE L JE N SE N

T URE N G Å R T IL V I RK E L I GH E DE N

N Å R RE J S E S KOE N T RYK K E R T H E C ROW N P RI N CE SS M A RY SC H OLARSH I P

E LS K A A LB ORG SP Ø RG I KK E H VA D A A L B O RG KAN G Ø RE FOR DI G, MEN H VAD DU KAN G Ø RE FOR DI N BY

1 0 QUE ST ION S FOR B E N DO RF M A N

B ILLE D E R A F S KOT LA N D E T ST E D M E L L E M DA N M A RK OG SKOT LAND

A AULA N B I L L E DE R F RA A AUL A N

FOTO SØREN RØNHOLT

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

L E A KO RS G A A R D

LEA KORSGAARD til kamp for dybere indsigt TEKST ANDREAS RYTTER \\FOTO SØREN RØNHOLT

Jeg træder ind på et bibliotek. Du ved, sådan et hvor viden er tilgængelig. Altså viden som kræver fordybelse. Viden som kræver, at du bruger din tid. Du investerer din tid.

Bibliotek; offentlig institution der udlåner bøger, tidsskrifter, plader, bånd m.m. Jeg investerer min tid heri. Jeg skal til foredrag med Lea Korsgaard og mediebilledet i Danmark. Og hvem er hun, det kan jeg jo passende spørge hende om.

FOTO SØREN RØNHOLT

Hvem er du? Er det evige spørgsmål, man altid stiller i et portrætinterview. Spørgsmålet er jo abnormt svære at svare på. “Hvem er jeg? Jeg… ehhh… Jeg er 38, og så er jeg uddannet journalist. Jeg har en bachelor i journalistik fra SDU og en 2-årig mastergrad i Sociologi fra The New School. The New School for Social Research er den fulde titel. Det er et universitet i New York. Og så… Jamen min karriere kort: Lige efter jeg var færdiguddannet, hørte jeg til på Berlingske Tidende, og så kom jeg til Politiken. Da jeg var på Politiken, tog jeg til New York og læste, og det var i de år, at ideen om at sige op kom, om at springe fra den etablerede mediebranche og lave mit eget sammen med tre vidunderlige kollegaer, eller kollegaer var det faktisk ikke, men studievenner. “ Og således er mit interview i gang. Lea har svaret på det umulige spørgsmål. Umuligt, da vi som mennesker er komplekse, og definitionen af os selv er en abstrakt opgave, som vanskeligt lader sig besvare, og hvilken identitet skal vi fokusere på? Den sociale, den arbejdsmæssige eller den offentlige, og lader de sig i det hele taget opdele, når man som Lea Korsgaard er en offentlig person? Og er det overhoved relevant at inddrage Giddens i et interview? Men vi skal længere tilbage. Vi skal helt ind i sindet for at finde drivet til at skabe sit eget frem.

Hvad motiverede dig som studerende? “Jeg blev helt klart grebet af… Det er sjovt, jeg læste først litteraturhistorie i Århus, hvor jeg nærmest imploderede lidt indvendigt, fordi jeg bare overhovedet ikke på det studie mærkede nogen som helst lyst til at videreformidle dét, jeg formoder var en glæde ved litteratur blandt underviserne. Altså der var sådan en ulyst til mødet med studerende. En ulyst til sådan lidenskabeligt at lære fra sig. Og det sjove er, hvis det havde været et fedt studie, så var jeg blevet litteraturhistoriker, men fordi jeg ikke var særligt glad for det, så valgte jeg så at flytte til Odense og begynde på journalistuddannelsen dernede. Og der mødte jeg bare den fedeste pionerånd. Det var et ret nyt studie og simpelthen så højt engagement og tårnhøje ambitioner på de studerendes vegne. Det har altid motiveret mig helt vildt, når mennesker har ambitioner på mine vegne. Ligesom vise at, hey, det kan godt være, at du kan det her nu, men tænk hvis du kunne komme herover. Tænk hvis du lige kunne strække den så langt længere, eller lige nå det skridt længere. Det var sindssygt motiverende, det var jeg sindssygt glad for, det studie.” Lea er, som hun selv siger, journalist, og hun er redaktør på det nye medie Zetland.

Hvad er din mission som journalist? “Min mission som journalist er helt klart at bidrage til, at vi kan opretholde demokratiet. Altså, så enkelt er det jo. Journalister har jo en kæmpe, kæmpe magt. De tror, at den magt ligger i at være fjerde statsmagt, altså at kunne bide magten i haserne, men for mig at se, er det en mindre del af deres magt. En kæmpestor del af vores magt er, at vi i de historier, vi fortæller, møblerer vores sociale fantasi og vores forestillingsevne om, hvem vi egentligt er. Det er de historier, vi møder i pressen, som gør, at vi er i stand til at forestille os, at vi er en del af den samme befolkning og det samme fællesskab.” Hvad er Zetland? “En zetland er et fusionsdyr, den findes, det er et ægte dyr. Det er en Shetlandspony der har parret sig med en Zebra, så kommer der en zetland ud. Det er et grimt lille dyr, der ikke kan formere sig. Det havde vi ikke tænkt på, da vi tog det navn. Men det er et hybrid dyr. Og vi ser os selv som et medie, som er et hybridmedie. Vi har taget klassiske dyder som omtanke, langsomhed og grundighed, og så har vi kombineret dem med ny teknologi. Og vi bruger teknologi til at lave et moderne medie.”

december 2017 // agenda

L E A KO RS G A A R D

Det var ikke helt det svar, jeg havde ventet, men Lea uddyber: “Zetland er også en digital avis, hvis mission er at skære gennem noget af tidens heftige informationsstøj og egentlig bare fokusere på det væsentlige. Få skilt skidt og kanel fra hinanden. Få leveret historier, som ikke nødvendigvis er udvalgt på baggrund af de klassiske nyhedskriterier. Vi kan i lige så høj grad fortælle historier om det, der lykkes, der hvor der er håb og løsninger. Men primært er missionen at bidrage med nuancer, kontekst og substans og få sat de enkelte begivenheder ind i deres rette sammenhæng. Som vi plejer at sige: ”Vi skriver ikke om, at der er noge,t som sker, men hvorfor det sker, og hvad det betyder”. Det er i virkeligheden vores mission, og det er i virkeligheden det eneste, vi skal bruge vores tid på.” Og her vil jeg blande mig igen. For der er virkeligt meget støj i tidens mediebillede. Tænk over hvornår du sidst så et breaking news banner, som virkeligt var breaking. Nej! At Jim Lyngvild har fået en ny hund, det er ikke breaking news. Det er ikke breaking news, at Torsten tog en bid af en croissant, og det er ikke breaking news, at Trump fodrer fisk i Japan. En fordanskning af udtrykket ville være brækkede nyheder, og det er i virkeligheden, hvad de er, nyheder som er uden reel substans og indhold, men som vi fodres med konstant i den nye medievirkelighed.

agenda // december 2017

Apropos Trump, så er han muligvis ophavsmand til et nyt begreb om nyheder: fake news. Og det havde jeg egentlig tænkt mig at snakke med Lea om. Hvordan vil du definere fake news? “Det er en stor pulje af ting, vi snakker om, når vi snakker om fake news. Men selve den snævre kategori af fake news er for mig det forhold, at der sidder et menneske hjemme på sit studiekammer og skriver en nyhed, som er opfundet fra første bogstav til sidste punktum, og vedkommende skriver den alene for at tjene penge via Googles annoncenetværk og distribuerer den via de sociale netværk. Det er fake news. Og så er der så et hav af ting rundt om. Altså konspirationsteorier, rygter og u-underbyggede påstande og alt muligt. Men fake news er egentlig kun det.” Hvad er det farlige ved fake news? “Det farlige ved fake news er helt klart, at det forstyrrer den offentlige samtale. Det fjerner opmærksomheden fra det væsentlige og får os til at tro noget forkert om virkeligheden. Hvis ikke vi står på nogenlunde samme vidensgrundlag som samfund, så kan vi jo heller ikke blive klogere og træffe beslutninger på hinandens vegne. Så det er vildt farligt. Jeg tror dog, der er en risiko for, at vi kommer til at overfokusere på fake news. Vi kommer til at diskutere det forkerte, hvis vi tror, at det her er nøglen til den offentlige sam-

tales største problem. Det er det ikke. Den offentlige samtales største problem i dag er nyheder. Og nyhedsindustrien sådan som den har udviklet sig, og det der vanvittige tempo, som nyheder bliver sprøjtet ud med, og de kriterier som nyhederne bliver udvalgt på baggrund af. Det er dét, der i første omgang giver os den her offentlighed, hvor vi er meget mere optaget af sensation og konflikt og kaos og skurke og hvad ved jeg end at fortælle om virkeligheden, som den rent faktisk ser ud. Det bekymrer mig sgu mere end fake news.” “Et godt eksempel på nyhedssituationen er Støjbergs kageting. Altså her er stramning nummer halvtreds. Og så væltede diskussionen løs om kagen. Og hun opnår præcis det hun vil, nemlig at hun får vist, at hun er en rigtig strammer. Men sandheden nedenunder var nemlig, at den stramning hun havde vedtaget den dag, det var vedtaget af et enigt folketing, inklusiv Enhedslisten. Det kan simpelthen ikke kaldes en stramning. Og at sandheden er, at der er blevet strammet så meget, at der ikke er mere at stramme, og derfor har hun brug for at lufte en kage, for hun har brug for at opretholde imaget som den, der konstant strammer. Det er jo i virkeligheden den egentlige historie der. Der synes jeg bare, at nyhedsmediet har fejlet helt vildt, fordi de bare reproducerede historien om kagen et kvarter efter, at den var kommet. Det kunne de jo bare gå på facebook og se. Vi behøvede sgu da ikke et dagblad til at formidle os den historie, vel?”

En af mine store kæpheste har altid været realitystjerner. Med min research fandt jeg artikler fra Zetland, som indeholdt mange forskellige ting, herunder også længere rapportager om realitystjerner og andre kendte. Du siger, at Zetland vil tilbyde substans, nuancer og perspektiver. I skriver, at der er en hel del, der virker fordummende. Men I skriver artikler om Jetsetfester, Gustav Salinas og Hugh Hefner. Hvordan hænger det sammen? “Ja, men Hugh Hefner, der tror jeg vi har videreformidlet en historie. Der har vi jo sådan noget fredagsfagligt, hvor vi finder fantastisk stof, andre har skrevet. Og han er jo en kæmpe historie eller en stor figur i den vestlige verden, så ham synes jeg egentlig godt, man kan pege på som en god historie, andre har skrevet. Vi synes ikke kun politik er vigtigt. Vi skriver rigtigt meget om politik og rigtigt meget om samfund, men vi synes også, at popkultur er vigtigt og kan rumme væsentlige historier om, hvem vi er, og at sådan et fænomen som Gustav Salinas kan sige rigtigt meget om, hvad det er for en medieret virkelighed, vi er en del af. Så vi er ikke på den måde snobber på vores medlemmers vegne. Så længe at det er en historie, der rummer en indsigt om, hvem vi er som samfund, så vil jeg hjertens gerne trykke den.”

På universitetet lærer man at fordybe sig. Men mange har hang til clickbait på facebook og de tarveligste historier på diverse aviser, og vi klikker lystigt på enhver nyhed, som præsenterer sig som ”breaking”. Dette skal vi lade være med. Vi skal sammen beslutte os for, at vi ønsker gode nyheder. Det er muligt, men det kræver, at vi er villige til at investere i nyheder, og at vi ikke labber ”gratis” nyheder i os, som skidt fra en spædekalv. Eller for at citere Vincent Hendricks og Mads Vestergaard: ”Hvis du ikke betaler for produktet, er du selv produktet” (Hendricks og Vestergaard, 2017).

FOTO SØREN RØNHOLT

Den søde juletid TEKST //FOTO DIANNA KORSHØJ

Er eksamen og julehyggen virkelig så svære at kombinere? Her på Agenda er svaret nej, og vi slår et slag for, at det kan lade sig gøre! Læs med og opdag, at denne kombination ikke er den rene utopi. Den søde juletid er over os. Gaderne emmer af hygge, duften af brændte mandler breder sig i luften, mens julelysene brænder i de små vinduer. Selvom vi bliver mindet om højtiden, hvor end vi kigger hen, råber bøgerne, gruppemedlemmerne og computeren: ”Eksamen!” De to ting kunne næsten ikke være længere fra hinanden, og alligevel skal de kombineres på en eller anden måde. Kan det være rigtigt, at den eneste juletid, vi som studerende får at mærke, er, når vi ikke længere kan trække det at tage hjem til familien ud? Er den eneste jul, vi har mulighed for at opleve, gaveræset og selve juleaften? Tryk lige på pauseknappen engang, for når du har læst denne artikel færdig, står du med en håndfuld gode ideer til, hvordan du på en nem og hurtig måde kan få lov til at opleve den søde juletid.

Kold og kynisk jul/Din jul – din tid/Du er den voksne nu

Hvis man tænker tilbage til sin barndom, mindes man ofte julen som en magisk tid. En tid med nisser, spænding, hygge og gaver. Men hvad var det, der gjorde den magisk? Her vender vi næsten koldt og kynisk blikket mod ”de voksne”. Selvom det kan virke magi-forladt at vende blikket fra det mystiske og magiske, man med børneøjne ser på julen med, åbner det op for en masse muligheder. Som voksen er DU hovedansvarlig for dit eget liv – både på godt og ondt. Det betyder også, at hvis du vil mærke julens magi, er det dig, der kan få det til at ske – og det er altså ikke så svært, som det måske lyder.

Kalender med sedler/julekalender

Her har du mange muligheder. Det nemmeste er helt sikkert at gå ud og købe en chokoladejulekalender. Herfra lyder anbefalingen klart at tage julekalenderen et skridt længere. Aftal med en ven eller veninde, at I laver jule- eller adventskalendere til hinanden. Det behøver ikke være noget stort; det kan være alt fra et godt stykke chokolade eller en juleøl til en seddel med et ønske om en god dag.

Kalenderlys

Et stort og tykt kalenderlys er den nem me måde at skabe stemning i de lange arbe jdsaftener foran computeren.

Æbleskiver

Et par minutter i mikroovnen og du har julen serveret på tallerkenen. Det er billig t, nemt og afgjort en af julens studievenlige traditioner.

Juletelefon

Skift ringetone, alarmtone og sms-ton e til klokkeklang eller julemelodier, så får din sociale interaktion pludselig et tvist af jul.

Bytur

Hele byen emmer af jul, og man behøver ikke have den store tegnebog med for at nyde det. Man kan tage en tur gennem byen – nyd lysene, lydene og duftene, og slut af med at varme dig på en lækker kop varm kakao med flødeskum.

De små nisser

Om de bor oppe under loftbrædderne, eller i praksis bare er mennesker, der gør små ting for hinanden, behøver ikke begrænse glæden ved de små nisser. Der er mange små ting, man kan gøre for hinanden i nissernes ånd. Aftal med en ven at være nisser for hinanden. Så kan I i al hemmelighed for eksempel lave små drillerier eller sørge for, at der fra tid til anden gennem julen dukker en lille gave op i postkassen. Her er det selvfølgelig også muligt at være nisse for en fremmed. Hvem ville ikke nyde et lille kort med ”glædelig jul” eller en lille pose småkager foran døren, til man kommer hjem fra en lang dag på studiet eller arbejdet. Der skal så lidt til fra en hemmelig nisse, for at julen bliver bare lidt mere hyggelig.

Julepynt

Om du har det store arsenal af julepynt, eller det bare er et par kravlenisser hist og pist, er underordnet, men julen skal inden for døren.

Risengrød under dynen

Du behøver ikke at røre i gryden i en time. Kog det op og ”put” gryden med grøden under dynen. Så er din seng opvarmet, når du går i seng, og du har nem mad til dagen efter.

Den søde stemning

Det er ikke kun gaver og overraskelser, der kan bringe den søde julestemning frem. Vores sanser kan nemlig være med til at skabe den helt rigtige julestemning. Hele huset behøver ikke blive pyntet, og man behøver ikke det største træ, ja, man behøver faktisk slet ikke et træ. Helt små ting kan få dit hjem til at byde på et stykke jul. At vinduerne er pyntet giver oftest et kick til julestemningen, så køb en spray-sne eller hæng et julehjerte i vinduet for at blive mindet om tiden – helt uden vejret udenfor er enig i, at det er jul. Sørg for at købe lidt gran og en appelsin. Det lyder måske simpelt, men de to dufte – sammen med duften af nybagte småkager, selvfølgelig – er med til at give den varme følelse i kroppen. Det vigtige, man skal huske, er, at der faktisk ikke skal meget til for at skabe stemningen, der hvor man befinder sig mest. Nu har vi givet dig nogle forskellige ideer til, hvordan du kan sprede lidt julestemning hos dig og dine nære. Du kan gøre det alene eller sammen med andre – det vigtige er at hygge sig! Så kom i gang; kom op på hesten og vær den lille nisse, som bringer julehyggen tilbage ind i den ellers hektiske eksamensperiode.

Nissehue

Det er alligevel for koldt til at gå uden hue, så hvorfor ikke pifte hyggen lidt op ved at bruge en nissehue? Du vil med garanti bringe lidt glæde og smil på din vej.

Mistelten

En kliché er ikke altid en skidt ting – specielt ikke i julen. Hæng en mistelten i døråbningen og få en undskyldning for at komme lidt tættere på ham eller hende den søde.

Julefrokost

Det behøver ikke være noget stort, så kombiner endelig gruppearbejdet med lidt julemusik, varm leverpostej og hvad der ellers hører til.

Hygge

Føl dig ikke forpligtet. Sæt noget musik på eller inviter folk over – at skabe hygge i julemåneden er ikke en pligt.

U N I FA C T O. C O M

Unifacto.com En opgaveportal til studerende på kommunikations- og marketinguddannelserne TEKST \\FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Det er et åbent spørgsmål, hvor meget studierelevant erhvervserfaring betyder sammenlignet med gode karakterer, når det kommer til at finde job efter studiet. Begge dele betyder i hvert fald noget, og den ene udelukker ikke den anden. Det kan være nyttigt på en række fronter at have prøvet sin faglighed af i verden uden for studiet i løbet af sin tid på universitetet. For at lette studerendes søgen efter studierelevante arbejdsopgaver, startede et par tidligere AAU-studerende i juli måned opgaveportalen Unifacto.

bredt med mange forskellige jobmuligheder og opgavetyper.

og er co-founder af Unifacto. Han kommenterer på formålet med tjenesten.

Læs videre for at høre mere om tjenesten, og om hvordan den er at bruge.

– Jeg vil beskrive Unifacto som en portal for både virksomheder og studerende. Virksomheden står med reelle udfordringer, de ønsker løst. For de studerende handler det om at oparbejde studierelevant erhvervserfaring og prøve sin faglighed af i et fleksibelt miljø, fortæller han.

Konkurrér på erhvervserfaring, ikke ved karakterræs

Kenneth Brogaard Esbensen har læst Humanistisk Informatik på AAU, og han arbejder nu som kommunikations- og kvalitetskonsulent på UCN

– Vi er til i kraft af den store mængde af studerende, der går på brede uddannelser inden

Tjenesten udgøres af hjemmesiden Unifacto. com, hvor virksomheder uploader konkrete arbejdsopgaver, som de studerende har mulighed for at byde ind med løsningsforslag til. Virksomheden vælger det bedste løsningsforslag, og personen bag forslaget bliver typisk belønnet med en anbefaling samt en mindre gave i form af et pengebeløb eller gavekort. Indtil videre har arbejdsopgaverne primært relateret sig til kommunikations- og markedsføringsfelterne med en snært af markedsanalyse, da uddannelserne på de områder sigter

agenda // december 2017

Software developer Søren Lyng (tv.) og co-founder Kenneth Brogaard Esbensen ønsker med Unifacto at kunne give studerende lettere adgang til studierelevant erhvervserfaring.

Malou Sloth blev gennem Unifacto.com sat i kontakt med Crossfit by the Mill, der ønskede videointerviews med folk, der dyrkede crossfit. Hun løste denne og endnu en opgave for virksomheden, hvilket var en god oplevelse.

for kommunikation. Og i stedet for at konkurrere i karakterræset – for det tror vi ikke på – vil vi hellere opfordre studerende til at differentiere sig på anden vis.

– Vi snakker om at markere, at du har lavet et rigtig godt løsningsforslag, for ud af 10 kan der være tre løsningsforslag, som ligger så godt op ad hinanden, at alle tre egentlig kunne have vundet, men du (som virksomhed, red.) bliver nødt til at vælge én som vinder, fortæller Søren Lyng.

En platform i udvikling

– Der vil vi gerne have, at virksomhederne skal kunne lave udmærkelser på de andre opgaver, så det ikke 100 % kun er dem, du har vundet – hvilket selvfølgelig er klart det bedste at få – men du også får anerkendelse.

Unifacto bliver løbende opdateret og fik i oktober et Facebook-plugin, så man i stedet for at oprette en bruger, nu kan benytte siden ad den vej. Søren Lyng læser Software på AAU, han er en af to software developers på Unifacto, og arbejder som sådan med det tekniske bag platformen. Han fortæller om opdateringer i støbeskeen.

Understøttelse af talent scouting

Udover at man med sin besvarelse kan få en anbefaling til at pifte sit CV op med, ser Kenneth Brogaard Esbensen også muligheden for at finde job gennem platformen, fx hos den konkrete virksomhed, som man løser en opgave for.

– En af vores næste nye features, som vi arbejder på i øjeblikket, bliver en ordentlig brugerprofil, og så skal vi have lavet lidt om i nogle opgavetyper – vi har snakket om, at vi jo har opgaver som ude- og hjemmeopgaver, siger han og fortsætter:

– Der er helt klart noget rekruttering i det, og man kan sige, at nu sidder vi jo her i dag i et af de største videnshuse for grundforskning (AAU, red.), der er i Nordjylland, og det smitter naturligvis også af på de studerende, understreger han.

– Vi snakkede om at give virksomhederne mulighed for at angive en timeløn til opgaver, så kan man måske føle, at man får en bedre betaling. Lad os sige, at du laver 10 timers arbejde og får en løn svarende dertil, frem for at du måske ville få 400 kr., et gavekort eller lignende for at lave en opgave.

– De kommer sådan set med den nyeste viden, den seneste viden fra et forskningsperspektiv, og det er ikke sikkert, man inddrager det i en travl hverdag, når man er en virksomhed, der skal drifte.

Som det er nu, belønnes man kun, når ens løsningsforslag udvælges som det bedste. Det ønsker holdet på Unifacto at gøre op med, så andre end vinderne også får noget credit for deres gode besvarelser på deres profil.

Han ser gerne, at Unifacto på sigt kunne blive en talentdatabase, hvor virksomheder vil kunne søge mellem studerende og se deres opgavebesvarelser.

december 2017 // agenda

U N I FA C T O. C O M

– Vi ved, at det også er sindssygt populært blandt andre foreninger, at man kan komme ind i en talentdatabase, bl.a. Nova 100 er en talentdatabase. Der vil vi også godt understøtte den talent scouting, som sker i virksomhederne i dag, fortæller han. – Der tror jeg i hvert fald på, at det her med, at man kan se, hvor mange pokaler, man har fået som studerende, hvor mange udmærkelser, man har gjort sig, kan være en god anvisning til at pege de rigtigt, rigtigt dygtige studerende ud fra de dygtige.

Opgave om videointerviews gav fagligt udbytte

Så kan man spørge, hvordan det er bruge Unifacto.com. Malou Sloth har studeret Multimediedesign på UCN og blev foreslået at bruge tjenesten for at få yderligere erhvervserfaring. Hun gav det en chance og interessen faldt på en opgave, hvor man skulle have lavet nogle videointerviews til markedsføringen. – Til at starte med ville de egentlig bare have lavet tre interviews med succeshistorier. Det var ude ved noget, der hedder Crossfit by the Mill, så det skulle handle om selve forløbet og det at komme i form, samt at de personer, der går til crossfit, ikke alle er trænede, men bare ganske almindelige mennesker. Med opgaven var der nogle udfordringer, der skulle overvindes. Lydgener i crossfithallen gjorde, at man ikke kunne filme interviewene foran den optimale baggrund. Dette blev løst ved at interviewe i et kontorlokale og klippe den gode baggrund over den hvide væg.

agenda // december 2017

– I forhold til de programmer, vi bruger, fik jeg faktisk lært noget nyt. Vi plejer jo at være vant til, at hvis vi skal lave noget med baggrundsændring, så skal du stå foran en greenscreen. Jeg tænkte, om det kunne lade sig gøre, når baggrunden ikke var en greenscreen, men en almindelig hvid væg. Det var en lidt anderledes fremgangsmåde, der skulle til, men i sidste ende kunne det godt lade sig gøre, fortæller Malou Sloth.

Gode resultater belønnet med nye forbindelser

Før selve videointerviewene blev lavet, mødtes Malou Sloth med virksomheden til en forventningsafstemning. – Til den indledende samtale snakkede vi om, hvilke tanker Crossfit by the Mill havde gjort sig i forhold til interviewene. De havde set noget af mit tidligere arbejde, og de kunne godt tænke sig noget i den retning, fortæller hun. Under mødet blev hun af virksomheden tilbudt også at løse en mere akut opgave – hun skulle lave en video over et sommerevent, der lå lige om hjørnet. Dette takkede hun ja til, og hun fik løst begge opgaver med et tilfredsstillende resultat. Det var en positiv oplevelse. – I mit tilfælde har jeg været heldig, at de også havde nogle kontakter, hvor de også har sagt, at hvis det er, kan de altid anbefale mig videre til nogen, der eventuelt kunne have behov for noget lignende, siger hun. Om hun kan anbefale andre at prøve sig af med Unifacto, svarer hun:

Vil du vide mere? Unifacto kan tilgås på www. Unifacto.com, hvor der også er en udførlig guide for studerende om, hvordan tjenesten benyttes, og en FAQ med svar på en række typiske spørgsmål. Unifacto kan følges på Facebook og Instagram, begge steder @ unifactodk.

– Helt sikkert. Jeg har også anbefalet det til nogle af dem fra min gamle klasse, jeg ved læser videre, hvis de mangler noget studierelevant erhvervserfaring, for jeg synes faktisk, det fungerede rigtig godt, og man har mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver, så det er også nemt at finde noget, som interesserer en. Derudover fik man også hurtigt svar på den opgave, man skrev til, og så er de jo supersøde derude, så det er jo også et plus.

Er du klar til at tage springet og erobre din fremtid?

It-ledelse er et godt valg Hør mere om karrieren med en cand.it. i it-ledelse tirsdag den 6. februar 2018, kl. 14-16 på AAU. Læs mere og tilmeld dig på www.candit.org.

i it.

it-

e ed

lse

BUSINESS ARCHITECT

IT CONSULTANT

BUSINESS CONSULTANT

BUSINESS ANALYST IT PROJECT

MANAGER

A A U S TA R T U P P R O G R A M

AAU Startup Program - et tilbud til studerende med iværksætterdrømme TEKST \\FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

”I fremtiden skaber man sin egen arbejdsplads” bliver af og til hivet frem, når talen falder på iværksætteri. Den tankegang er slået igennem hos flere AAU-studerende og -dimittender, der flittigt benytter sig af de mange tilbud til iværksættere, man finder såvel på kommunalt som regionalt niveau. For studerende på og dimittender fra AAU og UCN er der en række særlige tilbud igennem SEA (Supporting Entreneurship at AAU).

På Fibigerstræde 11 finder man AAU Inkubator, hvor studerende og dimittender på forskellige programmer arbejder på at få deres virksomheder op at stå med hjælp at hente fra skiftende forretningsudviklere.

agenda // december 2017

Under SEA hører bl.a. AAU Inkubator, man for tiden kan finde indlogeret på Fibigerstræde 11, indtil det planlagte centrale AAU Science & Innovation Hub engang står færdigt, efter hvilket Fib. 11 vil få status af ét af fem decentrale hubs, der vil huse SEA’s tilbud. På inkubatoren ser man det ene kontorlokale efter det andet proppet med unge iværksættere, studerende såvel som dimittender, der arbejder på deres virksomheder.

Af SEA’s forskellige tilbud er det især Startup Program, der har formået at trække studerende til sig, som nu bruger hele eller halve arbejdsdage på at få bygget en virksomhed op i Fib. 11’s rammer, alt imens de har studiet ved siden af. Hvad Startup Program er for en størrelse, er værd at udforske.

dvikling gennem tre faser

Jesper Helleskov Sørensen er forretningsudvikler på SEA og hovedsageligt tilknyttet Startup Program. Hans job består bl.a. af at rådgive de studerende i programmet om alt, der hører til det at drive forretning. Han fortæller: – Startup Program er et tilbud til de studerende på AAU, som har en idé eller et team fra et projekt, de har haft, eller bare en idé, de har gået og haft i hverdagen. Studerende optages på programmet, når et internt panel har godkendt ens ansøgning og idéen til virksomheden. Herefter begynder forløbet, hvor man løbende skal vise sig i stand til at videreudvikle sin idé eller sit produkt for at fortsætte. – Vi har tre faser: Discovery, Start og Growth. Man starter som regel i Discovery, hvor man kan validere sit projekt. Det er så her, vi giver dem nogle midler, støtte og netværk til, at de virkelig kan finde ud af, hvordan de validerer deres idé. – Derefter er der så Start, hvor de gerne søsætter deres firma, ikke

Vil du være med i e-Shoptimizer?

Softwarestuderende Jonathan Toftegaard Hansen (tv.) og Thomas Holm Thomsen arbejder i Startup Program på virksomheden e-Shoptimizer, der tilbyder konkurrenceovervågning for webshops.

nødvendigvis med CVR.nr., men det, der er i det, er, at de ligesom kan få det som et studiejob og være en del af deres egen startup, så de kan prioritere deres tid, så de ikke behøver have studiejob ved siden af, siger Jesper Helleskov Sørensen. Når man er kommet dertil, at virksomheden i en nær fremtid kan lanceres på markedet, overgår man til tredje fase. Projektleder på Startup Program, Ivan Butler, fortæller: – Næste skridt er det, vi kalder Growth, hvor der er flere midler til rådighed op til et år, men efter samme principper. Der stilles også endnu flere krav til, hvordan man kommer dertil. Den tager vi med entreprenørerne, når vi kommer så langt.

Virksomheden er på udkig efter grafiske designere, sælgere og frontend-udviklere til tjenesten. Sidder du inde med kompetencer i den retning, kan du skrive en mail til hello@e-shoptimizer.com. For mere information kan du besøge deres hjemmeside, www.e-Shoptimizer.com.

værksætterkultur med frihed og fleksibilitet

Blandt virksomhederne i Startup Program-regi finder man e-Shoptimizer, der foretager konkurrentovervågning for webshops og giver den enkelte webshopejer direkte adgang til at tilrette priserne på sine produkter efter konkurrencen. Bag e-Shoptimizer står de tre AAU-studerende Jonathan Toftegaard Hansen, Morten Brodersen Jensen og Thomas Holm Thomsen, der alle læser Software på 9. semester. Virksomhederne i Startup Program befinder sig i forskellige faser på alt mellem idéstadiet og de sidste skridt mod lancering af virksom-

heden. Thomas Holm Thomsen fortæller om, hvor langt de var nået, da de først begyndte på programmet: – Vi var måske lidt atypiske der i forhold til mange af de andre, for vi havde stort set produktet allerede og var faktisk ved at være derhenne, hvor vi begyndte at lede efter de første kunder, og vi kom så også med allerede fra jul, hvor de ikke rigtig havde de her programmer på plads endnu. Muligheden for at fordybe sig i sin virksomhed ser han som noget positivt. – Der er noget specielt ved den iværksætterkultur, der er herude, at man styrer det selv og laver det, man synes er interessant, og har man lyst til at sidde her hele nat-

ten, så gør man det. For man gør det, der skal til. Du får en frihed, en fleksibilitet og lov til at arbejde på noget, du synes er virkelig interessant, siger Thomas Holm Thomsen.

dgang til sparring, midler og workshops

Talen falder på støtten fra forretningsudviklere og muligheden for gennem Startup Program at søge om midler til udvikling af prototype, advokatrådgivning mv. Jonathan Toftegaard Hansen, co-founder i e-Shoptimizer, nævner inkubatorens workshops, bl.a. i forretningsføring, som eksempler på programmets opkvalificerende tilbud, og det faglige udbytte af disse skinner igennem ved hans flittige anvendelse af businessjargon.

december 2017 // agenda

A A U S TA R T U P P R O G R A M

mittefare på inkubatoren

Heidi Nørgaard Jensen er ansvarlig for inkubatoren. Hun råder til, at man prøver at møde op på inkubatoren til en samtale om sin idé. Selv hvis man synes, at ens idé er for vag, eller man ikke kan se nogen virksomhed med synderlig omsætning funderet på den, skal man ikke holde sig tilbage.

De forskellige virksomheder på inkubatoren leder efter studerende med særlige kompetencer – er du en af dem?

– Der var over den sidste måned en gang i ugen en workshop med fokus på business development, hvor man har kunnet lave et business model canvas for sin virksomhed, hvor man definerer, hvem ens key partners er, hvordan man har tænkt sig at få penge ind i virksomheden, hvordan ens kundesegmenter ser ud, og hvad ens value propositions er, og så videre. Om han kan anbefale Startup Program til studerende med tanker om iværksætteri, svarer Jonathan Toftegaard Hansen:

agenda // december 2017

– Helt sikkert. Nu får vi selvfølgelig en masse sparring, men der har også været en del arrangementer, som man har kunnet tage med til, så det er ikke kun det at komme ud og få et kontor. Man behøver ikke engang have sin egen idé for at komme herud. Man kan også sagtens joine et hold og se, hvordan det egentlig er at arbejde i en startup.

– Typisk tager man et intromøde med en forretningsudvikler, og der får vi det klarlagt. Du har allerede en holdning til, hvad det er, du ikke ved, og det er jo en god start, for så kan vi gå ind og sige, hvad det så er, vi kan hjælpe med dér, fortæller hun.

– Vi skal bare have masser af studerende. Vi elsker vilde idéer, og man forventer ikke, at de kommer med en færdig forretningsmodel, for det er lige præcist det, de skal lære på Startup Program. Vi håber, at de kommer med en masse spørgsmål og en masse udfordringer, der skal løses, for det er jo det, vi er her for at hjælpe dem med. – Vi taler netop om smittefare; det er jo lidt det, der sker her. Når folk kommer, bliver de smittet af begejstring for den her måde at arbejde med ting på, og det kan vi også godt mærke, at dem, der kommer her, de kommer igen, og de har lyst til at være sammen.

På inkubatoren er der plads til lidt af hvert, og idéens vildhed er ikke et vejbump.

Vil du vide mere om Startup Program? Du kan læse mere om Starup Program, hvad der tilbydes og forventes af dig som deltager, og hvordan du ansøger ved at gå ind på www.sea. aau.dk/startup-program.

ROCKULVEN FAMILIEMUSICAL

Hun er tam og alenemor til tre. Hun længes efter spænding, længes efter vildskab og rock’n’roll. Han er vild, men savner kærlighed. Hans mor stak af, og hans far var Den Store Stygge Ulv, så han har ikke haft det nemt. Hun er en ged, han er en ulv, og de to modsætninger mødes og forelsker sig i hinanden. Men ulven føler sig forrådt og svigtet, fordi gedens kid bliver ved med at komme imellem dem. Han planlægger derfor at kidnappe og æde dem så han kan få geden for sig selv. Rockulven bygger på Brdr. Grimms eventyr Ulven og de syv gedekid og indeholder alt, hvad man kan ønske sig af et rigtigt eventyr: skrækblandet fryd, spænding, humor og ikke mindst fængende musik. Nationaltheatret i Oslo satte i 2011 musicalen op med stor succes, og nu får børne-familier og bedsteforældre muligheden for at opleve denne forrygende familiemusical.

Studerende kun 80 kr. Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen. Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag-torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort, når du skal i teatret. I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat. Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) FAMILIEMUSICAL 08.11. - 16.12.2017

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

ST U D E N T E R P O L I T I K

Fra Aalborg til Wales for at diskutere studenterpolitik TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

”Studenterpolitik” har man valgt at kalde det, når studerende engagerer sig i de forhold, der især vedrører dem. Det kan enten være indadtil på det enkelte universitet, hvor man som studerende typisk ville søge indflydelse gennem studienævn, institutråd og akademisk råd for at forbedre forholdene på sit studie eller fakultet. Eller udadtil, når studerende træder ind i samfundsdebatten om fx uddannelseskvalitet og -finansiering, SU og fremdriftsreform – det som bare hedder ”politik”, når en voksen ikke-studerende gør det. Studerende vælger på begge fronter at gå sammen i foreninger, der varetager nogle fælles interesser. Den største forening af den slags på AAU hedder Studentersamfundet, der sammen med 15 andre af landets store studenterforeninger atter hører under paraplyorganisationen Danske Studerendes Fællesråd (DSF). På et europæisk plan hører DSF, i fællesskab

med 44 andre nationale foreninger, under mega-paraplyorganisationen European Students’ Union (ESU), hvor studerende på tværs af kontinentet mødes og udveksler holdninger om det gode universitet/den gode uddannelse. Den 10. - 13. oktober mødtes repræsentanter fra ESU’s 45 medlemsorganisationer og ESU selv til en konference i Wales med temaet Securing our future, hvor der var lagt op til diskussion og debat om mange emner af relevans for studerende. DSF var der selvfølgelig, men fra AAU var vi så heldige også at have en studerende, der kunne tage med. Hør hende berette om konferencen og den oplevelse, der var i at være der – det kunne jo være, at du fik blod på tanden for at prøve noget lignende!

Aktuelle emner i studenterpolitisk belysning

Laura Høvring Møller læser på sin kandidat i Development and International Relations på AAU, specialiserer sig inden for Global Gender Studies og var afsted i Wales. ESU afholder årligt to konferencer af slagsen, der ligger forud for de to årlige bestyrelsesmøder. – Konferencerne er lidt mere afslappede. Man kan bruge dem meget som forberedelse til bestyrelsesmøder, så

agenda // december 2017

Studerende Laura Høvring Møller var afsted i Wales for at deltage i ESU’s konference med fokus på studenterpolitik. Hør hende fortælle om de diskuterede emner, det sociale fællesskab og oplevelsen i det hele taget. hvis der er noget, der skal diskuteres, eller man skal begynde at tænke over noget inden bestyrelsesmødet, så kan man tage det op på konferencerne, siger hun. – Vi beslutter ikke noget på konferencer. Der er ikke som sådan en diskussion af vores politikker. Det er mere socialt og opkvalificerende, sådan at medlemsorganisationerne får noget mere viden og bliver klogere inden for det område, som de nu skal til bestyrelsesmøde om. ESU stabler den enkelte konference på benene i samarbejde med den relevante nationale medlemsorganisation, der også får noget indflydelse på hvilke emner der diskuteres.

– Den her gang var det NUS, der står for National Union of Students, hos Wales, der i samarbejde med ESU afholdt konferencen, og de var kommet frem til, at temaet skulle være Securing our future, fortæller Laura Høvring Møller. – Det er selvfølgelig både lidt i forbindelse med Brexit, så det var meget relevant for Storbritannien, men derudover er det også i forbindelse med Bolognaprocessen (en europæisk reformproces for videregående uddannelser, red.), som ESU også arbejder meget med, fortsætter hun. – Fordi det netop blev afholdt i Wales, var der også noget med minoritetssprog, og der var også lidt fokus på køn og kvinder. Der var et stramt program, men sådan lidt afslappet atmosfære, hvor vi snakkede lidt om nogle forskellige ting.

Plads til uenigheder

Konferencen bød på en bred palet af emner, der blev taget stilling til både i form af oplæg, diskussioner og debatter. – For mig personligt var der en paneldebat om Brexit, som var rigtig spændende. Der var både blevet inviteret en, der havde argumenteret for, at man skulle forlade EU, og en, der havde argumenteret imod, og så en, der var tilknyttet NUS Wales, nævner Laura Høvring Møller.

– De sad og diskuterede det. Det syntes jeg var rigtig spændende, og det gav også lidt en ekstra effekt på en måde. Vi sad en hel masse mennesker – både nogle, der er med i EU, og også nogle lande, som ønsker at være med i EU, så det var ret spændende på den måde, at vi kunne diskutere det i sådan et forum. – Det var også rigtigt spændende at diskutere gender, minoritetsrettigheder, inklusion og hvordan vi gør det. Det er selvfølgelig også fordi, det er noget, jeg interesserer mig for herhjemme på min uddannelse, fortsætter hun. Om hun ligefrem har gennemgået en studierelevant faglig opkvalificering ved at være med, svarer hun: – Jeg synes i hvert fald, at jeg har fået en bedre forståelse for det her med, at selvom jeg føler, jeg kan være tæt forbundet med nogen fra Italien, fordi vi er fra det samme kontinent, så kan vi stadigvæk have meget forskellige holdninger til sådan nogle diskussioner. Holdninger til, om der skal være kønskvoter, og til alle de her ting, som hører ind under gender, minoritet, inklusion og sådan noget.

Sindssygt hårdt og virkeligt inspirerende Imellem de forskellige punkter på programmet var der også plads til sparring om forholdene på uddannelsesområdet i de forskellige lande. Laura Høvring Møller fortæller:

– I de sociale pauser er der rigtig meget med, at vi diskuterer eller snakker med hinanden om, ”Hvordan fungerer det her i Danmark? Hvordan gør I det her i Danmark?”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Stiftet i 1932. DSF består i dag af 16 medlemsorganisationer og hævder at repræsentere omkring 165.000 studerende landet over som partipolitisk uafhængig interesseorganisation. Den politiske linje lægges af de enkelte medlemsorganisationer på DSF’s to årlige politikkonferencer. DSF engagerer sig både i national og international studenterpolitik – det sidste kommer til udtryk gennem medlemskabet i ESU og det nordiske samarbejde NOM. Hjemmeside: www.dsfnet.dk

– Jeg har fået en bedre forståelse for, at selv inden for ”lille” Europa er vi også meget forskellige og har meget forskellige holdninger til det, og det er helt sikkert noget, jeg kan tage med mig videre, svarer hun.

december 2017 // agenda

ST U D E N T E R P O L I T I K

på kryds og tværs, er det godt at have det sociale at se tilbage på.

– For eksempel fortalte vi rigtig meget om, at vi havde haft de her større demonstrationer mod uddannelsesnedskæringer. Det fortæller vi nogle af de andre, og hvis de så selv lige pludselig har brug for at gøre noget lignende, kan de jo komme i kontakt med os og spørge. Det har ikke været helt let at klare sig igennem konferencen, for der var meget at se til. – Det var sindssygt hårdt; der var et virkelig stramt program, og europæiske studerende kan også godt lide at drikke nogle øl om aftenen og hygge sig, fortæller hun. – Det var hårdt at skulle stå op og have morgenmad kl. 6:30 næste morgen, og bussen kørte 7:30, for at vi kunne komme i gang. Men det var også sindssygt inspirerende. Det var selvfølgelig spændende at få lært en hel masse, men det var også virkeligt inspirerende, at man møder en hel masse studerende fra hele Europa, der alle sammen kæmper for det samme som en selv – bedre kvalitet i uddannelsen. Aftenerne gik med sociale arrangementer. Den første med Intercultural Evening, hvor hver forening havde noget med fra sit hjemland, fx sprut eller snacks, og den anden aften med at lære traditionel walisisk folkedans. I et miljø med mange forskellige holdninger, der clasher

agenda // december 2017

– Når man begynder at skulle til bestyrelsesmøder og generalforsamlinger og snakke om mange ting, hvor man godt kan blive lidt uenige, så tror jeg, det er rigtig godt, at man alligevel er venner, og at man også får opbygget et venskab ved siden af.

Masser af muligheder gennem studenterpolitik

Som studerende er der mange ting på universitetet, du kan engagere dig i, fx gennem Studentersamfundet, og du kommer bare. – For et år siden havde jeg været med til ét studenterforum (Studentersamfundets månedlige, åbne møde, hvor der diskuteres studenterpolitik, red.), og så havde jeg været valgt ind i mit studienævn, fortæller Laura Høvring Møller.

European Students’ Union (ESU) Stiftet i 1982 af syv nationale studenterforeninger under navnet West European Student Information Bureau (WESIB) med henblik på vidensdeling på tværs af landegrænser. Foreningen kunne i slut-80’erne åbne op for østeuropæiske studenterforeninger, hvor W’et så blev droppet. Foreningen blev med tiden politisk aktiv, og rollen som informationsbureau blev sekundær. I 2007 skiftede foreningen navn til det nuværende og mere passende ESU – European Students’ Union. Hjemmeside: www.esu-online.org

Studentersamfundet ved Aalborg Universitet (S-et) Stiftet i 1991 ved en sammenlægning mellem Studenterrådet og Moderate Studenter, der førhen havde været i strid med hinanden grundet ideologiske forskelle. Formålet var at skabe en studenterpolitisk forening for alle studerende på tværs af politiske forskelle, der skulle sikre et bedre studiemiljø og -liv både gennem universitetets kollegiale organer, bl.a. studienævn, men også gennem et kulturelt og socialt fællesskab. Hjemmeside: www.studentersamfundet. aau.dk – Det var det eneste, jeg havde haft at gøre med studenterpolitik, så hvis man er interesseret – og det behøver ikke nødvendigvis være studenterpolitik – gælder det bare om at springe ud i det og give det en chance, for man kan lynhurtigt komme til at lave en hel masse spændende ting inden for det, man lige præcis interesserer sig for. Selv er hun meget tilfreds med at have været med til konferencen og forundret over, at hun på blot et par semestre som studenterpolitisk aktiv fik den mulighed. – Jeg tror, jeg var helt vild heldig i at blive spurgt, om jeg ville med. Det var kun mig og så hende, der er internationalt ansvarlig i DSF, der var afsted. – Jeg er selv helt overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Jeg tror, at hvis nogen for et år siden havde sagt, at om et år skulle jeg til Wales og lave studenterpolitik med Europæiske Studerendes Union, så ville jeg have grinet af dem og tænkt, ”Ej, det kan ikke passe”. Man kan rigtig hurtigt komme til at lave mange spændende ting, hvis man har lyst, siger hun.

Sjoveren - Når du vil tages useriøst *Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook-side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Hej Sjover Jeg er ved at gøre det sidste klar til eksamen, men min familie bliver ved med at presse mig for at komme hjem i julen. Hvordan skal jeg sige fra over for dem? Jeg vil selvfølgelig gerne hjem i juletiden, men der er eksamen lige om lidt, og jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre?

Klap lige hesten!

Du behøver da slet ikke at sige fra over for dem! Jeg ved, at de ovre på Biovidenskab arbejder på kloningsforsøg. De er ikke så langt endnu, men i forsøgsperioden skabte de et hologram med kunstig intelligens! Smør lidt tykt på over for Henrik Kjeldal derovre og lån den og send den hjem til familien her i julemåneden. Men husk at finde på en smitsom sygdom du lider af, da du øjeblikkeligt bliver afsløret ved det mindste kærtegn!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

MØD REDAKTIONEN

HELENE VEDEL JENSEN FOTOGRAF

Ville du rykke rødderne op for det eller den, du elsker? For Helene gik rejsen fra familiens favn på Fyn til langdistancekæresten på Sjælland for nu at have taget rejsen sammen til Aalborg og vores allesammens universitet. Udover at male og tegne udfolder Helene sine kreative talenter i jobbet hos os som fotograf. Hun nyder at have den frihed, jobbet giver hende, så hun stadig har tid til både venner, studiejob, at nyde naturen og ikke mindst sine dyr. Helene har altid været glad for dyr, og hun bruger megen tid på at opdrætte norske skovkatte, hvis billeder både frembringer adskillige smil og sjove memes.

Alder:

23 år

Studie:

Idræt, 3. Semester

Hjemstavn:

Odense

Personlighed:

Dyreelsker, Hjælpsom og Kreativ

KLUMME

Turen går til

Virkeligheden AF CHRISTINA NIELSEN, POLITIK & ADMINISTRATION-STUDERENDE

Da vi i foråret vendte tilbage til studierne efter en lille ferie, da eksamen var overstået, var det ikke kun de sædvanlige kurser og projektarbejde, der stod på programmet. Dem af os, der ville i praktik, skulle også finde en praktikplads. Og jeg ville i praktik, med en stor tyk steg under ville. Jeg havde besluttet mig for, at der ikke var så meget at rafle om. Jeg skulle i praktik uanset hvad. Jeg skulle ud i den der Virkelighed. Jeg vil nu tage dig med på min tur til Virkeligheden og fortælle dig om de observationer, jeg har gjort mig og give dig et par tips, hvis du selv overvejer og tage ude i Virkeligheden. Rejsen til Virkeligheden En af grundene til, at det med praktikken er så vigtigt for mig, er, at jeg ikke har været særlig heldig, når det har handlet om studiejob. Hver gang har jeg fået beskeden: ”Du er dygtig, så vi kunne sagtens have valgt dig, men vi har altså valgt en anden.” Den evige toer. Så det var måske ikke de bedste kort, jeg havde på hånden, når jeg nu skulle ud og søge en praktikplads. Men det lykkedes!

agenda // december 2017

Og jeg er overbevist om, at en af grundene til, at det lykkedes, var, at jeg udelukkende søgte stillinger, hvor de emner, jeg brænder for, var en del af jobbeskrivelsen. Og jeg blev kaldt til samtale ved dem alle sammen. Det er bare nemmere at brænde igennem og mere troværdigt, når emnet virkelig interesserer en. Da telefonen ringede, og jeg fik overbragt den gode nyhed, var det

lidt som de der scener i film, hvor pigerne hviner og danser af glæde. Jeg havde jo lige scoret mig drømmepraktikpladsen i Vejle Kommune inden for velfærdsudvikling og samskabelse – what’s not to like? Det bekræftede mig i, at jeg dels have truffet et godt valg i forhold til specialisering på kandidaten, og dels at jeg nu kunne komme ud og teste, hvad det egentlig er, jeg ved. Planen var lykkedes.

Det første møde Et er at få en praktikplads. Noget andet er, når man rent faktisk kommer ud i Virkeligheden, og man skal udføre et voksenarbejde og arbejde 37 timer om ugen. Det skal man lige vænne sig til. Og især som AAU’er. Vi er jo vant til at være i grupper og arbejde flere sammen. Nu sad jeg i Vejle på mit eget kontor, hvor mit eneste selskab var den halvvisne plante på reolen. Af samme grund sagde jeg også st-

adig ”vi”, når nogen spurgte, hvilke projekter jeg har gang i for tiden. Ikke jeg, men vi. Jeg er jo vandt til, at vi er flere om det, men efter et par måneder er jeg ved at lære at sige ”jeg”. Samtidig var det også lidt underligt at komme ud blandt ”de voksne”, og i starten var det lidt vanskeligt at snakke med over frokosten. Hvad ved jeg lige om IKEA-køkkener, børneopdragelse og ægteskabelige diskussioner? Ikke meget. Men på et tidspunkt blev det nemmere, og afstanden mellem de voksne og jeg blev mindre. Måske blev jeg også en af de voksne? Og det der med aldersforskellen affødte også en sjov kommentar en af de første dage, hvor jeg pænt blev spurgt om, hvor gammel man er, når man er så langt på sin uddannelse som jeg. Da jeg svarede 24, kunne jeg godt se, at det ikke lige var det svar, som vedkommende havde forventet. Men når man lider en smule af babyface-syndromet, så kunne det ikke komme som en overraskelse. Derfor blev jeg også pinlig stolt, da en gæst i huset senere hen spurgte mig om vej til et mødelokale – yes, jeg ligner en, der passer ind her. Jeg ligner ikke bare en 9. klasses elev i erhvervspraktik!

Sprog og kultur Når man sådan kommer ud i en helt ny kultur, kan der naturligvis godt opstå nogle misforståelser eller nogle spøjse oplevelser. Jeg husker særligt en episode en af de første uger, hvor en konsulent havde et spørgsmål til en anden om noget. Vedkommende havde dog lidt travlt, så konsulenten spørger: ”Kan jeg godt lige stille dig et spørgsmål, eller skal jeg booke dig en halv time i Outlook en dag.” Booke i Outlook – hvad er nu det for noget? Hvad jeg senere har erfaret, så er Outlook og ikke mindst kalenderen et vigtigt, hvis ikke det vigtigste redskab. ALT bliver skrevet i kalenderen, for så ved man jo, om de andre har tid, og hvad de laver. Dette oplevede jeg også selv, da en konsulent og jeg havde aftalt, at jeg skulle hjælpe hende med en opgave. Inden hun går tilbage på sin plads, siger hun: ”Husk at skrive det i din kalender, så der ikke er nogen, der booker dig.” Der er selvfølgelig også de små forkortelser, som man bruger i hverdagen uden at tænke over det. Som udefrakommende skal man dog lige lære det. Første gang jeg så et kommissorium til et projekt, hvor der stod ”VU har godkendt …” skulle jeg da lige tænke mig om en ekstra gang. For nej, VU betyder ikke Venstres Ungdom, men derimod Voksenudvalget. Naturligvis. Det samme gælder SU, som ikke er den ydelse, der ruller ind på kontoen den første, men derimod også et politikudvalg; Seniorudvalget. Den mest komiske episode omkring sprog og misforståelse var nok, da nogle af konsulenterne

talte om VAF, hvor den ene havde set et billede fra et arrangement, som den anden havde deltaget i. VAF – hvad er nu det? Er det sådan en side inde på intranettet? Da det efter lidt tid gik op for mig, at det var det lokale dagblad, Vejle Amts Folkeblad, følte jeg mig godt nok lidt pinlig. Det er både godt og skidt ikke at være lokalt kendt. Tips til rejsen Hvis du står og overvejer, om du også skal tage i praktik og drage ud i Virkeligheden, så gør det! Gør det! Jeg har lært utrolig meget både fagligt og om mig selv. Jeg har lært, at det ikke er spildt arbejde at have brugt så meget tid på studierne og ikke mindst projekterne. Jeg har lært, at jeg har fået opbygget en solid og værdifuld viden, som rent faktisk kan bruges til noget. Og jeg har lært, at det absolut ikke er en ulempe at komme fra Aalborg Universitet. Vi kan altså noget særligt. Det er ikke løgn, når nogen fortæller dig det. Vi kan noget særligt! Og det gør det altså bare nemmere at være derude i Virkeligheden. Jeg har endnu ikke oplevet, at jeg være gået i baglås over at skulle løse en opgave, og regner heller ikke med at opleve det. Vi ved godt, hvordan man går til en opgave. Et andet tip til praktiksøgningen er, som jeg også nævnte i starten, at det altså er nemmere kun at søge det, du brænder for. Lav en liste med virksomheder, organisationer eller emner, som falder inden for din interesse, og søg hovedsageligt praktikpladser, som lever op til den

liste. Så brænder man igennem, for man mener det rent faktisk. Og samtidig bliver det sandsynligvis 4-5 spændende måneder i praktik, hvor du lærer noget. Og samtidig vil praktikperioden være en fantastisk mulighed for at teste, hvordan det bliver på den anden side af studierne. I praktikperioden for man en smagsprøve og bliver introduceret. Så har man prøvet det, når man skal søge job og sige farvel til universitetet. Held og lykke til alle jer der skal i praktik eller i gang med at finde en praktikplads!

december 2017 // agenda

T H E C R O W N P R I N C E S S M A R Y S C H O L A RS H I P

Når rejseskoen trykker TEKST DIANNA KORSHØJ

Som den første fra Aalborg Universitet modtog Heidi Egebo Petersen The Crown Princess Mary Scholarship som en godkendende økonomisk håndsrækning i forbindelse med et semester på University of Tasmania.

Hvem vidste, at Kronprins Frederiks tur til Sidney tilbage i år 2000 ville være noget, vi som studerende ville kunne få gavn af? Ikke desto mindre er det, hvad der er sket. Allerede da Heidi startede på sit studie, vidste hun, at hun ville tilbringe et semester i udlandet. Derfor begyndte hun allerede der at undersøge sine muligheder. De af jer, der har prøvet det, ved, at det kan være en jungle at finde ud af, men Heidi var stålsat. Hun startede med at søge Sidney, men da hun fandt ud af, at hun også havde mulighed for at studere i Tasmanien, blev naturen og kulturen svær at sige nej til. Som hun siger: » Jeg ville helst et sted hen, hvor der jeg ikke kendte nogle, der har været. «

Legatet

Studieformen

Hvorfor søger man legater?

» Det er skønt, når man skal op til eksamen, men fordi der er så mange, som vælger ikke at møde op, går man glip af en masse socialt. Man får ikke vendt forelæsningen, ingen refleksioner med sine medstuderende og intet gruppearbejde. Man skal virkelig gøre en indsats for at have noget socialt på studiet. «

Selve udvælgelsesforløbet til legatet var en hård omgang. De vægter - som alle andre karaktererne højt, og selvom Heidi er dygtig, har hun ikke lutter 12-taller at fremvise. Hun måtte derfor sætte ind andre steder. Med ansøgningen skulle der også skrives en personlig motivation, og det var HER, Heidi ville brillere, for skolen havde fokus på mange af de ting, som virkelig interesserede hende. Derfor var det vigtigt for Heidi at fortælle om hendes personlige motivation for opholdet, og det gav pote! Efter en yderst anstrængende samtale, hvor alle de, der havde søgt legatet, var samlede, var Heidi sikker på, at valget blev lagt på en af de andre. Derfor var hun både overrasket og begejstret, da hun fandt ud af, at hun var en af de fire udvalgte.

Et semester i udlandet kan være en dyr fornøjelse, og Heidi har haft udgifter på den anden side af 50.000 kr. Hun har arbejdet meget og sparet op længe, og selvom hun fik oparbejdet en god kapital, var legater stadig kærkomne. Man kan få økonomisk støtte til nogle få ting fra staten, som SU under udenlandsophold, men de dækker langt fra alle udgifter. Vi er privilegerede at have statsfinansieret uddannelse, men et tuition fee kan koste op imod 100.000 kr. afhængig af hvad og hvor, du skal studere.

Vi går alle på en skole, som fokuserer på gruppearbejde og PBL, så Heidi var meget opmærksom på, at det nok ikke ville foregå på samme måde, når hun rejste – alligevel fik hun et chok, da hun møder op til sin forelæsning, og der kun er tre studerende og underviseren. Alle forelæsningerne kan tilgås digitalt, så derfor er behovet for fremmøde minimalt – i hvert fald hvis man spørger de mange, der ikke var mødt op. Det er et privilegie at kunne tilgå al viden til kurset online, men Heidi er glad for, det ikke er en mulighed, vi har her i Aalborg:

Heldigvis havde Heidi både gruppen med andre udenlandske studerende… og så var der jo også den ene fra første forelæsning. De faldt hurtigt i snak og fik rigtigt meget ud af hinanden/blev venner under Heidis ophold.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

Ude godt, men hjemme bedst

Nu er Heidi hjemme på Campus igen, og selvom hun er glad for at komme tilbage til vennerne, kæresten og de vante omgivelser, længes hun tilbage. Hun havde en skøn tur med masser af oplevelser og nye venner. Selvom det var hårdt, ville hun ikke være det foruden. Siden hun kom hjem, har hun fundet tilbage til sine vanlige græsgange på Uni, været et smut forbi Amalienborg for at takke Mary for legatet og så hjulpet andre studerende med at finde rundt i udlandsstudiejunglen.

Hvis du overvejer et udenlandsstudie Lav en god opsparing Det koster en del penge – det kan blive det fedeste semester på dit studie, og det ville være synd at spilde det på økonomisk spekulation. Søg legater i god tid Der er mange legater at søge, og derfor man skal forvente mange afslag og megen ventetid. Søg viden fra nogen, der har været afsted før Der er ikke ét sted, du kan gå hen for at få et samlet overblik, så den bedste info er fra nogen, som har været afsted tidligere. Få et overblik over hvilke moduler du kan erstatte Ikke alle universiteter tilbyder de selvsamme moduler, du går glip af i Danmark. Du skal lave en fornuftig erstatning, så du ikke risikerer at mangle hverken ECTS-point eller kvalifikationer. Ansøg om tidligere eksamen Hvis du tager afsted vinter/forår, er afgang allerede i januar. Derfor skal du ansøge om at gå til eksamen allerede i december måned. Forbered dig på kulturen Afhængig af hvor du skal hen, kan der være stor kulturforskel. Undersøg kulturen og studieformen hjemmefra, så du er forberedt. Hjemve er normalt Du er langt hjemmefra og får mange nye input. Selvom ikke alle har hjemve, er det helt naturligt. Der sker mange nye ting, og du er langt hjemmefra i længere tid – det er helt okay!

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

ELSK AALBORG

Elsk Aalborg TEKST DIANNA KORSHØJ \\FOTO ELSK AALBORG

Spørg ikke hvad Aalborg kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din by. Hvad end du er tilflytter eller kender byen bedre end din egen bukselomme, kan du være med til at udbrede venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed og gøre det værd at elske Aalborg! Hvad ønsker du af den by, du bor i? Fornuftige boliger? Et socialt nærmiljø? Kulturelle og sociale arrangementer? I Aalborg kan man sætte flueben ved de fleste af disse ønsker, men hvilke ønsker har du til dine medmennesker? Er det for meget at forlange, at byens borgere behandler hinanden med venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed? Det mener Elsk Aalborg ikke. Aalborg skal ikke kun være en by, vi er stolte af grundet de fysiske rammer, men også fordi byens borgere gør en forskel for hinanden. Når flere mennesker går sammen, kan de starte noget

stort. Bevægelsen Elsk Aalborg startede med en lille gruppe mennesker fra Aalborg Valgmenighed med en vision og har nu bredt sig til flere tusinde følgere på deres Facebook-side. Gruppen spirede og blev stor, og den har spredt sig ud under paraplyorganisationen Elsk Danmark, som nu har ti forskellige ”Elsk”-byer rundt om i landet.

ra tanke til realitet

At elske sin by kan være mange ting. Venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed er værdigrundlaget for organisationen, men de store begreber kan være svære at sætte

en specifik handling bag. Elsk Aalborg har iværksat fire forskellige muligheder for at udbrede budskabet med dem i ryggen, nemlig det de kalder 1:1, Elsk Aalborg Ugen, Elsk Aalborg International og den økonomiske støtte:

n uge i næstekærlighedens tegn Hvert år i september måned er de tre grundprincipper i centrum i Aalborgs gader. Elsk Aalborg laver et væld af forskellige initiativer og begivenheder, hvor værdierne kommer i højsædet. Det er vigtigt at påpege, at måske ulig andre organisationers begivenheder er dette

ikke en hvervningsproces. Det er en uge, hvor Aalborgs befolkning – lige meget om de bare tilfældigvis går forbi Nytorv eller deltager i en begivenhed, mærker Elsk Aalborgs vision for byen. I år kunne man for eksempel helt spontant få en kompliment af en fremmed, deltage i en multikulturel buffet, velgørenhedsbanko eller tage på opdagelsestur for familien.

nternational:

Her er man altid velkommen. Der er møder hver tirsdag og torsdag, hvor der bl.a. er hygge, fællesskab, danskundervisning og madlavning. Det er som at få et varmt kram af ”danskheden”, hvor bl.a. hygge er i højsædet. Alle er velkomne til at få et bedre indblik i nogle af de danske – og ikke at glemme; de aalborgensiske værdier.

abohjælp i større perspektiv: 1:1 kalder de den nære, personlig hjælp. Det er en praktisk orienteret del af deres tre grundlæggende værdier. Lige gyldigt hvilken social situation man står i, kan alle have brug for hjælp indimellem. Om det er fordi, dine vinduer trænger

agenda // december 2017

til at blive pudset, du har brug for at få kørt ting på lossepladsen eller lige står og mangler en sofa, er 1:1 et godt sted at finde hjælpen. Her kan almindelige mennesker nemlig tilbyde deres hjælp til deres aalborgensiske medmennesker. Som der kan læses, er konceptet helt ”down to earth”. Alle kan hjælpe andre – lige gyldigt ens situation. Her handler det ikke om, at du støtter økonomisk, men hvis du har en time til overs, kan din blotte tilstedeværelse hjælpe en anden. Som studerende er det nok ikke økonomisk overflod, du lever i, men har du lidt tid og måske hænderne skruet ordentligt på, er god at snakke med eller har andre muligheder, kan du med et smil være positivt input og

være med til at gøre nogle af disse centrale principper til en del af den aalborgensiske kultur.

un et lille stykke af dig

Som en hver anden frivillig organisation kan penge – eller mangel på samme – blive problematisk. Derfor er hvert et økonomisk bidrag kærkomment. Deres vision er dog værd at huske; et Aalborg hvor hjælpsomhed, venlighed og gæstfrihed er i højsædet, så det er ikke kun indholdet i din pengepung, der kan hjælpe. Udover at støtte økonomisk kan man, som førnævnt, både melde sig som 1:1 hjælper eller deltage som frivillig i Elsk Aalborg-ugen og blive en del af det voksende team, som spreder

budskabet i DIN by! Hvis ressourcerne ikke er til endnu mere frivilligt arbejde, så husk på de tre grundprincipper. Hvis du gør dem til en del af din tankegang og måske bare starter

med at hjælpe dine venner, smile til folk du passerer og for eksempel ønsker kantinedamen en god dag, bliver du en del af et Aalborg, der er værd at elske!

EGET FIRMA EFTER AAU ? Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

1 0 Q U E ST I O N S FO R

Questions for Ben Dorfman

TEKST ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

1. Describe yourself using three words: Honest, passionate and humorous. 2. During your childhood, what did you want to become growing up? Either an archeologist or a philosopher. 3. What are you academically most proud of? Helping to develop the Language and International Studies programmes. It’s been a big task with a lot of challenges, but also a lot of rewards. The nicest thing about that has been transforming the programme into one of the few BA-programmes in the humanities that takes an international student, so it’s full BA-student. Taking that programme has been my greatest joy here.

4. What would you do if you won 10 million DKK? The first thing I think I would do is I would treat myself with a

classic Porsche 911 from the late 70s or early 80s. And then the rest of it would either go to some existing humanitarian organizations or possibly towards some seed money to start a political party of my own.

5. What is the craziest thing you have ever done? Does it have to be illegal? I went to two universities as an

undergraduate and the first one will remain unnamed. Well, I guess one of the craziest, or perhaps funniest thing I’ve ever done was working with painting dormitories for that university as a Summer job one year. And, together with some of my roommates, we were renting a small house in the town near the university that I was going to. We had the idea that it would be super cool if the ground floor of that house was fully covered with mattresses – the only question was: Where did one get that many mattresses? But, fortunately, as it turned out, working in dormitories and painting stuff in dormitory rooms gives you a large access to a lot of mattresses. So, we – and again the university will go unnamed; I think the statute of limitations on this is run out, so nobody can come find me – backed up my friend’s truck up to a window and shoved 30 mattresses in the back of this truck. So that’s one of my many crazy, funny experiences

6. Which famous person, dead or alive, would you want to meet the most? That’s always a big question, but I think I would say: Malcolm X

7. What is the worst thing about your job? That would definitely be how complicated the administration at this

institution is. The systems here are extremely complex to negotiate and while I understand that they’re oriented towards certain levels of fairness and equality, they can sometimes be awfully constraining in terms of offering the maximum level of contact and togetherness with the students. So I would say that some of the budgetary practices and some of the systems behind the administration are some of the things that I am least enthusiastic about.

8. What is your favorite dish? Beef vindaloo. 9. Which animal do you want to be? Bald eagle. Because it’s a beautiful animal, an absolutely lovely creature. Its

sort of grace and majesty and the way in which it relates to the world around it. Something about it is just appealing.

10. What is your current project? Working on the second volume of a book I published this Summer about essays of human rights issues.

Name and Age: Ben Dorfman, 44 years old Job and education: Associate Professor of Intellectual and Cultural History and Chair of the Board of Languages and International Studies; a Ph.D. in Modern European History. Study: Political philosophy and History

Billeder af Skotland Det skrevne er udtryk for skribentens egen mening

TEKST // FOTO RIKKE SØNDERBY

December 2017

Et sted mellem Danmark og Skotland Kære Agenda

Når jeg går rundt i Dundee, er jeg begyndt at tænke over, at jeg faktisk bor i et andet land! Nu hvor det er blevet rigtig hverdag for mig, vænner jeg mig stille og roligt til de forskelle, både store og små, der er mellem at være her og i Aalborg. Jeg har fundet ud af, at man hurtigt vænner sig til, at bilerne kører i den anden side af vejen, og at ’haggis’ slet ikke smager så grimt, som de fleste siger – jeg synes faktisk, det er noget af det bedre, jeg har spist herovre! Jeg har også lært, at vejret slet ikke er så dårligt, som jeg havde fået fortalt. Faktisk vil jeg påstå, at det er meget bedre end i Aalborg! Forskellen er bare, at det er meget, meget uforudsigeligt, så lige i den forstand er det sandt, at man altid skal huske sin paraply...altid!

Det er heller ikke så svært at forstå den skotske accent mere, eller så er jeg bare mindre bange for at bede dem om at gentage. Noget, der fortsat skal gentages mange gange, er dog mit navn, for ’Rikke’ lader ikke til at kunne udtales af nogen med andet modersmål end dansk. Måske med undtagelse af franskmænd. Og så tror jeg, at jeg er blevet betydeligt bedre til tal med alle de mønter, jeg har lært at håndtere. Den største forskel, jeg mærker, er faktisk afstanden fra dem, jeg kender allerbedst derhjemme. Nogle gange føler jeg mig fjollet over, at jeg bare gerne vil have et rigtigt kram. Men så er det godt, at jeg har haft besøg af både min kæreste og mor – længere væk er de heldigvis ikke. Og næste gang jeg skriver til jer, er jeg jo allerede hjemme! Det er dejligt at komme hjem i julen, for der kommer jeg i forvejen til at bruge meget tid med min familie, og det har jeg efterhånden brug for. Indtil da ser jeg frem til at opleve lidt af december herovre - noget skotsk juleri. Det håber jeg også, at I har tid til i Aalborg. Selvom eksamener tager meget af tiden, kan der altid være plads til lidt julehygge, ikke? En pebernød fylder i hvert fald ikke så meget. Dem savner jeg for resten også. Mange hilsner fra Rikke december 2017 // agenda

AAULAN Fall â&#x20AC;&#x2DC;17

FOTO AAULAN

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor