Agenda December 2015

Kære læser De studerendes blad på Aalborg Universitet

Det skulle være så sundt at undre sig, så dette nummer af Agenda står i undringens tegn!

December 2015

Hvorfor er langt størstedelen af debatindlæggene i landets aviser skrevet af mænd? Det er næppe, fordi kvinder ikke har indspark til debatten. Mette Viktoria Pabst, debattør og blogger for Jyllands-Posten, reflekterer over emnet ved at inddrage egne erfaringer fra den offentlige debat og bringer en opfordring.

11. årgang nr. 8

REDAKTØR // SIGNE BUCHHOLTZ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

Når forskningen på landets universiteter egentlig så langt ud over murene, som den burde? Svend Brinkmann, psykologiprofessor på AAU, mestrer kunsten at formidle forskning til et bredere publikum så godt, at han har fået tildelt Rosenkjærprisen. Agenda har fanget ham til et interview, hvor han undrer sig over adskillige ting; blandt andet store dele af den udvikling, der foregår på landets universiteter i øjeblikket.

TEKST // ANDERS BO ANDERSEN CHRISTINA NIELSEN CRISTINA ROXANA LAZAR JEANNE WISLUND HANSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING SIGNE BUCHHOLTZ

Apropos udviklingen på vores universiteter bringer vi artiklen “AAU er hårdt spændt for: Basismidler og besparelser”. Der er grund til undring over, at den gamle model for basismidler fra 1968 ikke er blevet justeret i takt med, at Aalborg Universitet er vokset hastigt. Læs hvad rektor Per Michael Johansen, Morten Winterberg (økonomidirektør ved AAU) og Søren V. Knudsen (politisk ordfører for Studentersamfundet) har at sige om sagen.

FOTO // ATHENE LUND TSATIRIS KAALI M. KAROLUSSEN LISA KLEMM

Har du hørt om Gittemarie? Hun studerer dansk på tredje semester og lever efter zero waste princippet, hvilket handler om at minimere sine kemiske aftryk på kloden. Hun er gået i krig mod plastik. Hun tager egne glaskrukker med, når hun er ude at handle, og hun undrer sig over vores “tag-og-smid-væk”-mentalitet. Det er trods alt december, så lidt julestemning har også sneget sig ind i bladet. Men vi lever i en global verden, så vi kigger ud over Danmarks egen næsetip - læs om jul i et internationalt perspektiv. Glædelig jul og god læselyst!

KORREKTUR // MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. JANUAR 2016 DEADLINE FOR ANNONCER // 15. JANUAR 2016

Bedste hilsner

TRYK // VESTER KOPI

OPLAG // 3000 STK.

Følg Agenda online facebook.com/agendaaau // agenda.studentersamfundet.dk

Signe Buchholtz, ansv. chefredaktør

SIGNE BUCHHOLTZ

GÆSTESKRIBENTER // LÆRKE HÆSTRUP METTE VIKTORIA PABST MIKAEL JUHL KRISTENSEN RASMUS SLOT SØREN VALGREEN KNUDSEN

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

MARIA BOLL HANSEN

ANDERS BO ANDERSEN

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

KAALI M. KAROLUSSEN

CRISTINA ROXANA LAZAR

LISA KLEMM

ATHENE LUND TSATIRIS

INDHOLD

DECEMBER ‘15

B LA N D D IG I D E B ATT E N K V I N D E ! GÆSTESKRIBENT METTE VIKTORIA PABST

J UL I E T IN T E RN AT IO N A LT P E RS P E K T I V

IN T E RVIE W M E D S VE N D B R I N K MA N N

VOXPOP

DEN POPULÆRE PSYKOLOGIPROFESSOR

A AU E R H Å RDT S PÆ N DT FO R : B A S I S MI D L E R O G B E S PA R E L S E R FINANSIERING OG FORSKNING

M ILJ Ø E LE FA N T E N I E N GL A S B U T I K REPORTAGE OM GITTEMARIE

E T KØN S OPD E LT A AU? INTERVIEW MED UFFE KJÆRULFF OG SARA FERREIRA

D E T AT VÆ RE F RIVILLIG STUDENTERSAMFUNDET

D E M ON ST RAT IO N M O D MI L L I A R D N E D S K Æ R I N GE R STUDENTERSAMFUNDET

K LUM M E N F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E T KLUMME FRA LÆRKE HÆSTRUP OG SØREN VALGREEN KNUDSEN

G Æ ST E S K R I B E N T

BLAND DIG I DEBATTEN, KVINDE! TEKST METTE VIKTORIA PABST, DEBATTØR OG BLOGGER FOR JYLLANDS-POSTEN

»Kan fandeme godt forstå, hvis du er single. Hvilken mand gider høre på sådan noget brok?« »Det er altid, når det er den tid på måneden, at kvinder tror, de skal blande sig i debatten« »Du trænger sgu til noget pik« Det var med sådanne ord, at jeg blev taget imod i den danske offentlige debat. Jeg var 20 år gammel og havde netop skrevet mit første debatindlæg. Jeg var rystende nervøs, før det blev trykt. Havde jeg nu alle mine gode argumenter klar? Kunne jeg argumentere for mine synspunkter, eller ville jeg finde ud af, at jeg ikke var god nok til at debattere? Ville mit indlæg overhovedet skabe debat? Det viste sig, at jeg ikke skulle have bekymret mig så meget om, hvorvidt mine argumenter sad i skabet. For mine argumenter i debatten blev overhørt. I stedet for var det mit køn, jeg fik kommentarer på. For i den offentlige debat betyder dit køn noget. Rigtig meget endda. Og det er selvom vi lever i det 21. århundrede og på papiret har ligestilling. I den offentlige debat gælder ligestillingen nemlig ikke. Her får du som kvindelig debattør trukket dit køn ned over hovedet i enhver debat – om den så handler om randzoner, skattetryk eller integrationsproblemer. Trods mine kun 23 år hænger tonen i den offentlige debat mig allerede langt ud af halsen. For når man for 117. gang i et kommentarspor på en netavis på Facebook eller sågar i private mails får at vide, at man bare er en dum blondine, der trænger til at få noget pik, så bliver man bare lidt træt af det hele.

agenda // december 2015

Ja, jeg er blondine. Nej tak, jeg får den pik, jeg skal have. Og hvad i alverden har mit køn i øvrigt med en debat om manglende ungdomsboliger i storbyerne at gøre? Jeg er godt med på, at tonen i den offentlige debat generelt er rigtigt, rigtigt grim. Men der er alligevel forskel på, om du debatterer som mand eller kvinde. En undersøgelse fra Time Magazine viser, at mens mænd også oplever chikane, så er det stort set aldrig på baggrund af deres køn. Det er det i langt overvejende grad for kvinder. Mens mænd først og fremmest er personer, så er kvinder – nå ja, kvinder. Og det er åbenbart en særlig dårlig karakteristik, når man vil debattere. Det kan man også se i debatten herhjemme. I en debat om f.eks. licensbetaling er det ikke mændene, der får kommentarer om, at de ikke bør bryde deres yndige hoveder med beskatningsregler, eller at de nok ikke har en kæreste, for hvem gider dog høre på alt deres mandeævl, vel? Næh, det er sjovt nok kun mig og mine kvindelige meddebattører, der skal trækkes med latterlige og ligegyldige kommentarer om vores køn. Bevares, mænd kan da også kalde hinanden for tosser eller det, der er værre. Men mænds meninger bliver ikke konsekvent undermineret med henvisning til deres krop eller hårfarve.

Og det er åbenbart også et helt almindeligt og offentligt accepteret argument, at vi kvinder bliver hysteriske, når vi ikke får sex. Som om lidt mere gang i soveværelset skulle kunne kurere kvinderne for deres hysteriske tendens til at have en mening. Men kan man ikke bare være ligeglad? Kan man ikke som kvinde bare lukke af for grimme kommentarer om ens køn? Nej, det kan man ikke. For de her kommentarer rammer altså. Jeg har veninder fra både det politiske og almindelige liv, som har fortalt mig, at de helt konsekvent ikke skriver debatindlæg eller debatterer på Facebook, fordi de ikke vil opleve at blive svinet til på grund af deres køn. De synes simpelthen ikke, at det er det værd. Og det kan jeg faktisk godt forstå. Jeg har haft de samme overvejelser. Efter mit første møde med den offentlige debat og de grimme kommentarer om, hvor meget pik jeg fik, eller hvor meget jeg som kvinde bare skulle holde min kæft, så begyndte jeg at tvivle på mig selv. Var det mig, der var noget galt med? Smilede jeg mon for meget på mit Facebook-billede? Var mit hår ikke også sådan provokerende blond? Og lagde jeg egentlig ikke selv lidt op til kommentarerne? Det er sørgeligt, at den offentlige debat er så grim. Og det er sørgeligt, at unge kvinder skal være så hårdhudede for at være med.

Derfor kommer det heller ikke som et chok, at 71 % af alle de debatindlæg, der er i landets aviser, er skrevet af mænd. Det handler ikke om, at vi kvinder ikke har noget på hjertet. Det handler mest af alt om, at vi ikke orker at blive chikaneret. Så vi lader være med at blande os og lader det være op til mændene at sætte dagsordenen. Og det er et problem. For en skæv samfundsdebat gør, at en masse erfaring, viden og pointer går tabt. En underrepræsentation af kvinder er et problem i vores samfund. Her skal alle stemmer tæller. Ikke kun mændenes.

Men hvordan vender vi så denne udvikling og sørger for, at flere kvinder finder vej til debatspalterne og får sagt deres mening? Jeg tror, at første skridt på vejen er at anerkende problemerne. Jeg deltog sidste år i programmet ”Ti stille, kvinde” med mine oplevelser om at være debattør i den offentlige debat. Det gjorde flere andre kvindelige debattører og politikere også. Og resultatet var overraskende positivt. Programmerne gjorde folk opmærksomme på de hadske og chikanerende kommentarer og oplevelser, som kvindelige debattører udsættes for. Vi begyndte at tale om, hvad man kunne gøre for at undgå dem. Folk blev mere opmærksomme på, hvordan man taler til hinanden i den offentlige debat. Og det tror jeg kan rykke noget. For hvis vi alle sammen er mere opmærksomme på det, så kan vi sørge for at sætte grænser i den offentlige debat. Hvis vi griber ind over for nedgørende kommentarer eller offentlig sexchikane, så kan vi være med til at minimere det og på den måde få flere kvinder til at bidrage til debatten. Så hermed en opfordring til alle kvinder: Bland jer i den offentlige debat! Fortæl hvad I mener om fremdriftsreformen, flygtningesituationen eller vamle mænd i nattelivet. Det er jo ikke fordi, at vi kvinder ikke har en mening om tingene. Vi må ikke acceptere, at nogen sætter begrænsninger for, hvad vi skal blande os i. Vi skal blande os i præcis, hvad vi vil. Bryster eller ej.

71 % af alle de debatindlæg, der er i landets aviser, er skrevet af mænd. Det handler ikke om, at vi kvinder ikke har noget på hjertet. Det handler mest af alt om, at vi ikke orker at blive chikaneret.

september december 2015 // agenda

A K T U E LT

Jul i et internationalt perspektiv Julen er en kristen højtid, som startede, da Jesus blev født. Eller det er sådan, at vi tænker, at det hænger sammen. For nogle mennesker er julen naturligvis en religiøs højtid, men det er det langt fra for alle. For mange mennesker er julen en tid, der handler om traditioner. Traditioner som forbindes med god mad, tid med familien og julegaver og knapt så meget om at hædre dets kristne ophav. TEKST JEANNE WISLUND HANSEN

Julens traditioner Julen er fyldt med traditioner, og alle lande har egne traditioner, og inden for landene er traditionerne forskellige. Selv inden for et lille land som Danmark, er juletraditionerne meget forskellige. Nogle går i kirke juleaften, andre gør ikke. Maden er også forskellig. Juleaften spiser nogle familier både and og flæskesteg, nogle spiser kun det ene, og nogle spiser risengrød til forret. Ud over traditionerne juleaften så har vi i Danmark også en række andre traditioner. Det er f.eks. julefrokoster, som oftest handler om pakkeleg, snaps og mere mad. Så er der julekalenderen, som vi ser hvert år, når den toner frem på DR1 og TV2 i perioden 1. til 24. december. Det er en tradition i Danmark at have TV-julekalendere, og i USA har de ingen idé om, hvad en TV-julekalender er. Det samme gør sig gældende med julepynt. Det er kulturelt betinget. I Danmark har vi ofte nisser og kalenderlys fremme til jul, hvorimod man Spanien pynter mange steder op til jul med mere religiøse figurer som Jesusbarnet i krybben, Jomfru Maria og de tre vise mænd. Dette er givetvis bet-

agenda // december 2015

inget af deres traditioner: Julen er for dem ikke nær så vigtig som fejringen af helligtrekonger 6. januar. Der er dog én traditionel fællesnævner for julen verden rundt, og det er julemanden. Santa Claus eller Papa Noël? Kært barn har mange navne, og julemanden er ingen undtagelse. Julemanden går igen i mange af de kulturer, som fejrer jul, og der er ingen tvivl om, at han er et symbol på julen på niveau med Jesus. Der er heller ingen tvivl om hans rolle. Julenat skal han kravle ned igennem skorstenen for at give de artige børn gaver. Fælles er også ideen om hans påklædning. Han er en stor, tyk mand klædt i rødt med en stor hue og et enormt hvidt skæg, og han kommer rundt i en kane trukket af rensdyr. Verdens enighed om julemanden stopper også der. Der er ingen enighed om, hvor julemanden bor. I Danmark mener vi, at han bor på Grønland. Amerikanerne mener, at han bor på Nordpolen, og finnerne mener, at han bor i Lapland. Finnerne har sågar opført julemandens

landsby som en turistattraktion for at slå dette fast. Jul på Aalborg Universitet På Aalborg Universitet har vi mange udvekslingsmedstuderende, og blandt dem er der en del, som fejrer jul. I den forbindelse har jeg talt med fire studerende og hørt dem ad, hvordan de fejrer jul i deres hjemland, og hvilke juletraditioner de har.

What are the Christmas traditions in your country? Samantha, 26, Brazil “I think our Christmas are very similar to American or European Christmas. We celebrate Christmas on Christmas Eve 24th of December. At Christmas Eve, we have our meal at midnight and we share presents. We eat turkey. We have a Christmas tree but it is a fake one, which we decorate with cotton instead of snow. We have the Santa Claus. Usually you can take your kids to the mall to see Santa Claus. I believe that everything is decorated pretty much as in Europe. I do not know for sure but I suppose it is. I will find out when I spend Christmas in Denmark with my boyfriend this year.” Mariella, 25, Finland “We celebrate Christmas on the 24th of December. In the morning, when we wake up, we eat rice porridge. That is how you start the day. In my family, we also go to church. It is not that I am that religious, it is only for Christmas. Then we lit a light in the cemetery. In the evening, we have a big dinner and we have many different kinds of food: Fish, turkey, pork, reindeer and potatoes of course. We use many hours for eating. If there is a child in the family then the Santa Claus comes and he knocks the door, and then he comes with gifts. But Santa Claus will only appear when there are small children. Now when I am older, the gifts are usually just under the Christmas tree.” April, 20, USA “We celebrate Christmas 25th of December. On Christmas Eve, we put out cookies and milk to Santa so he has something to eat and drink when he comes with gifts. In the morning, we open the presents with the family and then we have a big dinner. Our Christmas dinner is very similar to our Thanksgiving dinner, where we eat turkey and sometimes ham, mashed potatoes and gravy. Then there is stuffing: bread pieces and other vegetables that we stuff in the turkey. My family eats sweet potatoes with marshmallows on top and Jell-O salad.” Vladimir, 21, Romania “In Romania, we celebrate Christmas 25th of December. On Christmas Eve we spend our time decorating the house and put presents under the tree and the children walk around the streets, knocking on doors and singing Christmas carols to get candy. The 25th we open presents in the morning and we get together with our family to have a three course meal. We have all types of food, but some of the most important are the boeuf salad appetizer: That’s mayonnaise mixed salad with eggs, potatoes and carrots. We also buy a whole pig from which we make all different types of sausages and other pieces of meat. Our main course is therefore usually potatoes and pork. Our dessert is normally a traditional Romanian sponge cake with nuts and sugar.” december 2015 // agenda

INTERVIEW MED SVEND BRINKMANN DEN POPULÆRE PSYKOLOGIPROFESSOR

INTERVIEW

Svend Brinkmann er efterhånden et velkendt navn. Han dukker op på skærmen i programmer som Vi Ses Hos Clement og 21 Søndag. Hvis man læser aviser, har man sandsynligvis lagt mærke til ham. Radioformatet har han også været omkring, og det er meget muligt, at du følger ham på Facebook. Desuden gør han sig i at holde foredrag, skrive bøger, bedrive forskning som psykologiprofessor på Aalborg Universitet og være familiefar. Mister du pusten? Man får indtryk af en mand, der har fart på. Men han er heldigvis også at finde, helt stillesiddende, på sit kontor på Kroghstræde en tirsdag eftermiddag. Først gør vi noget, som Svend Brinkmann ellers ikke er fan af - vi kigger indad og drøfter hans popularitet i medierne. Siden kigges der udad med et kritisk blik på det samfund, vi alle lever og ånder i. TEKST SIGNE BUCHHOLTZ // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

Populær i medierne men ingen guru! Kim Bildsøe Lassen indledte 21 Søndag-indslaget med at sige, at Svend Brinkmann nærmest er blevet én, der har opnået gurustatus. Hov, stop lige en halv. Det har nu aldrig været meningen, udtrykker Svend. “Det skal mere være en kritisk position - det skal ikke være en ny sandhed. Når jeg har været ude at holde foredrag, har jeg set folk, der sidder i forsamlingen med nej-hatte”, siger han med en snert af forundring. Der er ingen tvivl om, at han er blevet en populær herre. Men hvordan har han det egentlig med i stigende grad at være en del af mediebilledet? Han fortæller, at selvom det er et privilegium, er det også overvældende til tider: “Det er selvfølgelig rigtig rart, at folk lytter til det, jeg siger. Det er jo et privilegium. Men der følger bare en masse med, for det har fået et omfang nu, som faktisk er lidt overvældende. Jeg har skullet vænne mig til, at alle mulige mennesker har en mening om mig uden, de kender mig. Jeg har jo skrevet den her bestseller, som mange har læst og diskuteret, og som nogle er meget uenige i. Der har været nogle angreb fra højre og venstre, som har været lidt besværlige. Nu lyder det som en lang klagesang. Det skal det jo ikke være, for i udgangspunktet er det jo en rigtig god situation og vældig privilegeret. Men jeg bruger rigtig lang tid på at sige nej til folk, der vil have mig til at tage stilling til alt muligt, deltage i alt muligt, være med i underholdningsprogrammer på TV. Jeg bruger i hvert fald en time hver dag på bare at skrive afslag.” Mobilen i lommen ringer ironisk nok omtrent lige her. Der er bud efter Brinkmann, og det er med god grund. Han mestrer nemlig kunsten at formidle sine budskaber og forskning i medierne, så det kommer ud over universitetets mure og bemærkes af flere. Sidste år var det “Stå

agenda // december 2015

Fast - et opgør med tidens udviklingstrang”, der blev det helt store samtaleemne, og i år er det bogen “Diagnoser” lavet i samarbejde med sociologen Anders Petersen. Flere som Svend Brinkmann? Til spørgsmålet om hvorvidt flere forskere burde gøre som ham selv og være mere synlige i medierne, falder dette svar: “Jeg synes ikke, det er et krav, man kan stille til folk. Det er ikke alle, der trives med det. Det kan også, som vi allerede har været inde på, være lidt hårdt at være i søgelyset. Men jeg synes da godt, man kan opfordre folk til, at hvis de beskæftiger sig med noget, der har offentlighedens interesse, og som er et vigtigt samfundsmæssigt anliggende ikke nødvendigvis kun inden for samfundsvidenskab, så skal man ytre sig og blande sig.” Han tilføjer desuden, at vi på Aalborg Universitet er gode til det. At man meget ofte, i forhold til hvor relativt lille universitetet er, ser forskere herfra, der bidrager til debatten. Det ligger på en måde i ånden - man vil gerne være et samfundsengageret universitet.

Dumt at spare på uddannelse Et vigtigt samfundsmæssigt anliggende lige nu må siges at være fremdriftsreformen og uddannelsesbesparelser i stor stil. Svend Brinkmann har flair for at være samfundskritisk, og dette emne er ingen undtagelse: “Jeg er meget kritisk over for store dele af den udvikling, der foregår på universiteter. Både hvad angår den måde, forskningen bliver organiseret, hvor det i stigende grad handler om outputs, det målbare, at optimere forskernes præstationer og publicere mere næste år end vi gjorde sidste år.” Svend Brinkmann bruger ordet ‘overvågningsregime’, og han mener, at det gør sig gældende både på forskersiden og studentersiden, og det har konsekvenser: “Vi ser hurtigere, mere effektive uddannelsesforløb, men det som burde være kernen i universitetet er fordybelsen, eftertanken og tid til at lave skæverter. At gå en vej som ikke bar frugt, men som giver en erfaring, og det er jo også det, vi skal som forskere. Vi skal have den frihed, at vi kan bruge tid og kræfter på noget, som viser sig at være en blindgyde. Men så ved vi det. Og det får vi ikke nogle artikler ud af eller kan gøre karriere på, men der skal være en tryghed i systemet, der gør, at den slags er muligt.” Der skal altså være denne tryghed i systemet og tid til eftertanke, fordybelse og skæverter for både studerende og forskere, men: “Det bliver der i stadig mindre grad. Det er der ingen tvivl om. Det bliver jo så begrundet i økonomiske hensyn hver eneste gang. ”Der er bare ikke flere penge”, hører man gang på gang. Men alt er jo et spørgsmål om prioritering. Det virker dumt at spare på det område. Det er jo det, der langt hen ad vejen skaber vækst i et samfund.”

Diagnoser - et samfundsproblem? For at fortsætte i det samfundskritiske spor: Hvad undrer Svend Brinkmann sig særligt over, når han ser på vores samfund? “Jeg arbejder meget med psykiatriske diagnoser og er interesseret i, hvorfor der bliver stillet så mange diagnoser. Hvad er baggrunden for det? Jeg synes, der er et gennemgående problem i vores tid; at vi tilsyneladende lider så meget, som vi gør, psykisk set. Det er unge, voksne, gamle og børn. Vores måde at håndtere det på er ekstremt individualistisk. Vi diagnosticerer den enkelte, giver den enkelte en behandling, psykologhjælp, stresshåndtering osv. Og glemmer lidt at se på de grundlæggende strukturelle og sociale mekanismer. Det synes jeg er et problem.”

Pointen i “Diagnoser” er netop, at det er vigtigt at kigge nærmere på årsagerne, der ligger bag de mange stillede diagnoser. Men han tilføjer, man naturligvis er nødt til at hjælpe individerne også, det er jo dem, der mærker problemerne. Det gør det til en svær diskussion, men den er vigtig at tage, fordi: “Det er en stor procentdel af befolkningen, der er på en eller anden form for psykiatrisk medicin. Så på trods af vores velstand og velfærdssamfund går mange folk egentlig og har det ret skidt. Det er unødvendigt og enormt ærgerligt. Det er i hvert fald et samfundsproblem, som så også hænger sammen med tusind andre ting, man også kunne tage fat på.”

Snakken falder i øvrigt på, at Svend Brinkmann har svært ved at forestille sig, hvordan han selv ville finde sig til rette i et system som nu, dengang han studerede. Han startede med at læse filosofi i to år i 1995 men skiftede siden til psykologi. Han sprang fra en uddannelse, hvilket ville kunne ses som en “fejl”, og noget man skal undgå, hvis man så det i et regneark. Men at han først læste filosofi og siden psykologi har været værdifuldt for ham, og noget han har brugt lige siden. Det rungende budskab er, at der bør være plads til den slags i systemet.

december 2015 // agenda

INTERVIEW

Instrumentalisering - hey, hvad med egenværdi? Stik imod det faktum at Svend Brinkmann ikke bryder sig om at blive kaldt guru, bliver han nu - på meget abstrakt vis - bedt om at komme med et par “guruagtige” råd til os mennesker. Han påpeger, at der foregår en problematisk instrumentalisering i vores samfund:

“Der er en gammel filosofisk idé om, at det vigtige i tilværelsen er det, vi gør for dets egen skyld, og ikke det vi gør for at opnå noget andet. I dag er det som om, vi gør rigtig meget for at opnå noget andet end det, vi er i gang med. Tingene bliver instrumentaliseret. Vi fordyber os ikke i vores fag, fordi det er vigtigt i sig selv at forstå det her, men fordi vi kan bruge det til noget bagefter.”

Psykologiprofessoren opfordrer altså til eftertanke med hensyn til, hvad der har egenværdi i vores liv og til at være kritisk over for instrumentaliseringen: “Hele vores samfund, hvis man ser lidt dystert på det, er gennemsyret af den her instrumentalisering. Der kunne jeg godt tænke mig, at vi allesammen prøvede at finde ud af: Hvad er egentlig dét, som er et mål i sig selv? Hvad har egenværdi? Og det er der jo masser af ting, der har; venskab, leg, kærlighed, viden… Alle mulige menneskelige fænomener har værdi, uanset hvad de kan bruges til. Den der idé om at alt skal kunne bruges til noget, alt skal være nyttigt, synes jeg, vi skal gøre op med.” Ikke alt kan reduceres til økonomi Hvad kan vi så gøre for at bevæge os væk fra denne instrumentaliseringstendens og i en anden retning? Brinkmann har et bud: “Man kan jo altid skelne imellem, hvad man selv kan gøre i sit liv, hvad kan man gøre i fællesskab med andre, og hvad der kræver en hel samfundsændring. Jeg vil ikke sige, at vi nødvendigvis skal ændre hele samfundet. Det er klart, at man skal lytte til de politikere, der ikke reducerer alt til økonomiske spørgsmål. Vælge de politikere der gerne vil tale politiske idéer. Det har ikke så meget at gøre med, om de er røde eller blå. Der findes folk på begge fløje, som er optaget af, at f.eks.

agenda // december 2015

universiteter har en værdi i sig selv for et samfund. Det handler ikke kun om, at vi skal forøge statens BNP. Det handler også om, at vi vil have en kritisk institution i samfundet. Så det er sådan nogle politikere, vi skal vælge.“ Men vi kan også gøre noget selv hver især lige nu og her. Vi kan sætte os ned og tænke over, hvad livet egentlig handler om, for som han siger: “Måske handler livet ikke om konstant optimering og instrumentalisering. Måske kan det også handle om netop at fokusere på dét, som har egenværdi, dét som er et mål i sig selv.” Drop fitnessmanien - prøv en roklub Afsluttende giver han med et smil på læben et helt konkret bud på, hvad man yderligere kan gøre: “Man kan melde sig ind i en roklub fremfor at stå ensomt og træde på stepmaskinen i fitnesscentret.” Vi lader sætningen stå et øjeblik som et glimrende billede. Som bonusinfo kan det fortælles, at Svend Brinkmann selv er medlem af et fitnesscenter, og at det understreger pointen om, at han ikke er nogen guru. Vi runder af og giver plads til dyb eftertanke. Klar, parat, start.

40 spændende koncerter

Med cirka på tre dage venter der masser af gode oplevelser og festivalstemning forude.

1000Fryd, Skråen, Huset, Studenterhuset og Aalborg Events og blev afviklet

Festivalen arrangeres af første gang i 2013.

Kontakt: booking@studenterhuset.dk · tlf. +45 981143 eller find os på facebook

F I N A N S I E R I N G O G F O RS K N I N G

AAU er hårdt spændt for:

Basismidler og besparelser ”Når Esben Lunde Larsen (red. Uddannelses- og forskningsminister) kalder os kornfede, vil jeg tro, at han mener, at nogle universiteter har en stor egenkapital” siger rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johannesen under et interview om universitets økonomi.”Det gælder ikke for Aalborg Universitet. Vi er ikke kornfede.” TEKST ANDERS BO ANDERSEN

Det handler om forskning; et område hvor AAU er spændt hårdt for. Historisk set er universitetet blevet nedprioriteret via et forældet fordelingssystem af midler, og med regeringens finanslovsforslag bliver der lagt op til nye besparelser på forskningsområdet. Agenda tager i denne artikel de økonomiske briller på og kigger nærmere på AAUs økonomi.

Danske universiteters forskning finansieres primært via forskningsbevillinger som uddeles af staten. Dette er en todelt ordning bestående af de nye konkurrenceudsatte midler og de gamle basismidler (se mere i boks 1.1). De gamle midler fordeles ud fra en model fra 1968 baseret på universiteternes daværende størrelse og forskningsaktivitet. Men kan en så gammel model følge med udviklingen i universitetssektoren? For der er sket meget siden 1968. Specielt i Aalborg. Aalborg Universitet (eller Aalborg Universitetscenter, som det hed dengang) blev officielt oprettet i 1974 og havde på daværende tidspunkt 1635 studerende og et relativt lavt forskningsniveau. Derimod har AAU i dag 20.656 studerende og en høj forskningsaktivitet. Kort sagt: AAU er vokset eksplosivt siden dengang.

BOKS 1.1

Forskningsbevillingerne: På nuværende tidspunkt 1,06 % af BNP. Regeringen ligger op til at sænke bevillingerne til 1,01 % af BNP. Midlerne er todelt og fordeles ud fra følgende modeller: - De konkurrenceudsatte midler: Implementeret i 2010. En konkurrencebaseret fordeling ud fra en række parametre. 45 % fordeles efter indtjente uddannelsesbevillinger. 20 % fordeles efter forskning finansieret af eksterne midler. 25 % fordeles efter udgivede publikationer. 10 % fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.dere. - Basismidler: Indført i 1968 og justeret i 1972. Et mere statisk beløb som varierer marginalt fra år til år. Fordeles ud fra de forskellige universiteters daværende forskningsaktivitet. Meningen med basismidlerne er, at universiteterne skal være selvstændige, og derfor selv må bestemme, hvilke forskningsaktiviteter midlerne skal bruges til.

agenda // december 2015

Stort universitet, få midler Men andelen af basismidler er ikke vokset i takt med AAU. Så imens universitetets udgifter er vokset, er finansieringen forblevet den samme. ”Universiteter der er 50 år eller yngre er født med en for lille basisbevilling”, konstaterer rektor Per Michael Johannesen. ”Det er historisk bestemt og et efterslæb, vi har haft altid” fortsætter han. Ligesom AAU modtager andre universiteter samme procentdel af basismidlerne i dag som siden 1968. Også på trods af at de ikke har oplevet samme vækst som AAU. Økonomidirektør ved AAU Morten Winterberg udtaler: ”mens KU og DTU er de største vindere i det nuværende system, er AAU sammen med CBS en af de største tabere, fordi vi er vokset så meget, som vi nu er”. Mens AAU får basismidler på cirka 750 millioner årligt, ligger Danmarks Tekniske Universitets (DTU) midler på cirka 1,5 milliarder, mens Københavns Universitet (KU) får udbetalt midler for cirka 2,9 milliarder om året.

Millioner

Den ulige fordeling har konsekvenser for AAU, siger Morten Winterberg. For eksempel ”brugte AAU i 2009 per 100 indtjente krone 91 kr på forskning. I 2014 brugte vi kun 61 kr.”. Dermed er det tydeligt, som årene går, at Aalborg Universitet bruger færre penge på forskning, fordi basismidlerne ikke vokser i takt med universitetet. Fri eller bunden forskning? Basismidlerne er øremærket til forskning, men hvilken slags forskning må universiteterne selv bestemme. Det betyder, at midlerne giver mere råd til fri forskning. I modsætning til forskning for fonde, firmaer og organisationer er fri forskning ikke bundet til nogen bestemt opgave eller et kommercielt formål, her er forskningen i højsædet. Derfor betyder færre basismidler mindre fri forskning. Og fri forskning er vigtigt, det fastslår politisk ordfører for Studentersamfundet, Søren Valgreen Knudsen. Han siger ”fri forskning giver plads til nørderi, uden at man skal være bange for at fucke op og lave fejl. For det er også igennem nørderi og fejl, at forskningen udvikler sig og fører til innovation. Flere midler til fri forskning vil styrke AAU som det, jeg kalder et ’dobbelt A’ universitet.”

DET FÅR UNIVERSITETERNE

3.000

(anno 2014)

2.000

1.000

e sit

Kø

er niv ) U o ns mi av 76 h n .8 be (2

it rs

sit er ) v i Un mio us 03 h ar (1.8

e niv U k io) nis 2 m k Te 56 sk (1.

s er niv o) U i sk m an 827 d ( d

t ite

ss sit er ine ) v i s Un io) Bu io n 0m rg 13 m e o g lb (7 a (26 Aa nh e p Co

h Sc

e sit er v i n o) e U mi ild 43 k os (2

Kilder: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR039_1.pdf og http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/arsrapport_2014_dk.pdf

december 2015 // agenda

F I N A N S I E R I N G O G F O RS K N I N G

Søren Knudsen uddyber, at sådan et universitet betyder at: “vi både kan orientere os mod det omgivende samfund og gå helt i dybden på de eksperimentelle områder. For os studerende vil det give flere muligheder, når vi skal vælge projekter og praktik og derfor også styrke vores uddannelser.” En mere retfærdig fordeling af basismidlerne kan ifølge rektor Per Michael Johannesen være at fordele alle midlerne ud fra den nye model, som også kaldes de konkurrenceudsatte midler. Hvis sådan en fordel-

ing bliver implementeret, vil AAU ifølge Per Michael Johannesen opleve en stigning i basismidler på omkring 230 millioner kr. ”Det synes vi ville være retfærdigt”, pointerer han. Yderligere pres på AAU: Massive besparelser Generelt så Per Michael Johannesen gerne, at den samlede sum af forskningsbevillinger til universiteterne blev forøget, men det er der ikke lagt op til i de kommende finanslovsforhandlinger. Tværtimod.

AAU: Penge brugt på forskning pr. 100 indtjente krone

2009:

91 kr. ud af 100 kr.

2014:

61 kr. ud af 100 kr.

Kilde: Morten Winterberg, Økonomidirektør på AAU 16

agenda // december 2015

For udover denne skæve fordeling af basismidlerne bliver der nu på ny lagt yderligere pres på AAUs økonomi. Regeringen har foreslået besparelser på forskningsbevillingerne på 1,4 milliarder kr. allerede i 2016 og på uddannelserne på 2 % om året frem til 2019, hvilket samlet set er 8,7 milliarder kr. Per Michael Johannesen anslår en besparelse på et sted mellem 110 og 120 millioner kr. for AAU alene, hvis finansloven bliver gennemført i sin nuværende form. Derfor vil indførelsen af en ny og mere retfærdig fordeling af basismidlerne falde på et tørt sted for AAU. Men til sådanne forhåbninger er svaret klart fra både Søren Valgreen Knudsen, Morten Winterberg og Per Michael Johannesen: Det kommer ikke til at ske.

TEKST: MARIA BOLL HANSEN // FOTO: KAALI M. KAROLUSSEN

Miljøelefanten i en glasbutik Du har sikkert set hende før på universitetet. Du har sikkert undret dig over hende før i kantinen. Det har været Gittemarie i zero waste action, og hun er lige så unik som en god, dansk sommer.

R E P O R TA G E

Hun er smuk. Om det er den hjemmelavede makeup eller udstrålingen som ved en stærk kvinde i en klassisk russisk roman er ikke til at sige, men hun er en moderne sigøjnerhippie. Hun er 21 år ung, men tager ansvar for din klode ligesom en klog, gammel inder ved navn Gandhi sagde ’be the change you want to see in the world’ ved at være aktiv i zero waste bevægelsen. Choosing is voting Gittemarie startede bloggen The Picture Of Mary i 2011 med fokus på mode og genbrugsguld. I januar 2015 tog bloggen en drejning, da zero waste princippet fik sin grønne krog i hende. Zero waste handler om at minimere sine kemiske fodaftryk på jorden og undgå at producere unødvendigt affald. Hun blev inspireret af fortaler Bea Johnson, der med sin familie ikke producerer mere affald, end der kan være i et syltetøjsglas. Den tankegang fascinerede Gittemarie. ”Vi bilder os selv ind, at vi kun kan leve på én måde.”

to efter en måned, endte dog med at fortsætte, da det føltes rigtigt. ”Man stopper ikke bare fordi, der er meget forberedelse i det, og efter 1 måned er du ikke godt nok inde i det”, siger hun. I dag praktiserer de nu zero waste på 11. måned, imens de stadig lærer. Nej tak til en plastikverden Hun fortæller, at siden plastik begyndte at komme frem i 1930’erne, er intet af det forsvundet. ”Det er en klam tanke, at der findes lommer af skrald i verdenshavene, der centrifugerer i samme rute. Skraldelommerne har et samlet overfladeareal svarende til Afrika, og man fjerner dem tit fra de verdensbilleder, man kan se fra satellitter. Verden tager ikke ansvar for sit eget skrald. Det er ikke et nydeligt syn, og derfor redigeres de ud, så den enkelte forbruger ved det måske ikke.” Med zero waste princippet ønsker hun netop at rette opmærksomhed på denne problematik.

Undersøgelser viser også, fortæller hun, at plastikforgiftning er den hyppigste forgiftningsform i forbindelse med mad og emballage. ”En god tommelfingerregel er, at hvis du kan lugte plastikken, så afgiver det stoffer i luften og til personen.” Hvornår så du sidst et barn med legetøj i munden? ”Hvis du dufter til børnelegetøj, vil duften af plastik forekomme tydeligere end ved noget andet produkt. Børn har mellem 80-120 giftstoffer i kroppen i alder af 7 i gennemsnit.” Disse statistikker er tankevækkende for Gittemarie, for ”det er latterligt, at befolkningsgrupper gør sig afhængige af produkter, der er så giftige.” Mon giftstoffer smager godt?

Bea inspirerede Gittemarie med mantraet ’buying is voting’. ”Når du køber noget, stemmer du automatisk på, at det er en god ting. Firmaerne ved ikke, at du er uenig med indpakningen. De ved ikke, du er uenig med tilsætningsstofferne, for produktet bliver stadig solgt.” I stedet siger hun ’choosing is voting, hvor du stemmer med dine valg og fravalg. ”Du har en stemme som forbruger ved aktivt at vælge produkter fra. Man viser aktivt ens ideologi, og at man foretrækker ikke at benytte plastik.” Så selvom du mener, at genbruge posen er godt, er den stadig skadelig, uanset hvornår du købte den. Derfor, buying is voting. Hele princippet ved zero waste om at gøre sit til at mindske unødvendig brug af ressourcer gjorde indtryk på Gittemarie. Hun spurgte sin kæreste, om de skulle prøve det i en måned, for ”det virkede spændende og besværligt, og jeg kan godt lide ting, der er spændende og besværlige.” Det anderledes i det samt at gøre noget, som ingen i omgangskredsen har erfaring med, tiltrak noget i dem. Ingen af dem voksede op i aktive bæredygtige familier, så det var spændende. Forsøget, som de havde givet udløbsdaGrøntsælgeren skal ikke snydes for Youtubelinket 18

agenda // december 2015

Alexander Fich • Anders Kristensen • Andrea Victoria Tram Løvemærke • Andreas Bille Barsøe Lauridsen • Andreas Gasberg • Andreas Rytter • Ann Salling • Anna Sofie Kirkegaard • Anna Sofie Skjemt Ravnborg • Beinta Midjord Rasmussen • Benjamin Emil Stubbe Brage Mæhle Hult • Camilla Bundgaard Christensen • Cecilie Larsen Bak • Christian Bager Jakobsen • Christina Kristensen • Christine Ingerslev • Christopher Ketelsen • Claus Brink Mortensen • Claus Liltorp • Comanita Irina-Teodora • Daniel Bach • Daniel Bröchner Christiansen • Emma Drastrup-Fjordbak • Emma Mille Hansen • Esben Okholm Larsen • Esben Röck • Esben Thorseth • Eva Hede Olsen • Frank Søgaard Nielsen • Frederik Dahl Nielsen • Frederikke Linulf • Fredrik Dahl Nielsen • Gry Ransdal Hansen • Hans-Jørgen Føns Jørgensen • Haris Smajlovic Henrik Christiansen • Iben Dich Ingrid Jensen • Jacob Kjærsgaard Jeanne Lehmann • Jennifer Ravn Reenberg Rasmussen • Jenozen Balasundram • Johannes Hansen Jonas Makram Benzarti • Jonas Nørgaard • Julia Sønderkær Andersen • Julie Roed Erhardsen • Karl Kristian Almerstrøm • Karoline Willum Bødker • Kathrine Brandborg Jensen • Katrine Vestergaard Jacobsen • Kristoffer Holger Weithøft Lindstrøm Laura Høvring Møller • Le Udsholt • Lea Bandholtz • Lea Fredsgaard Madsen Lea Tøttrup Jørgensen • Line Grønbæk • Louise Jellesmark • Lukas Bjørn Leer Bysted Mads Fedders • Mads Grøn Mads Harpøth • Maia Lundqvist Holm • Marc Meller Søndergaard • Marcus Birk • Maria Svanhede • Mark Lundorf Poulsen • Marlene Stokborg Mathias U. K. Svendsen • Mathilde Marie Severinsen • Mathis Lauridsen Gerlich • Merete L. Stephansen Mette Jacobi Jacobsen • Michael Sloth Tabjerg • Michel Noaparast Nanna Vestergaard Jensen • Natasha Lee Sørensen • Natasja Krog Noer • Nicolas Winther Johansen • Nikolay Dimitrov Mihaylov • Oda Bjørke Dypvik • Pernille Grøne • Pernille Iversen • Randi Kallestrup • Rasmus Halskov • Sara Bach Wolthers • Sara Elmiina Viitanen • Sara Kristine Vinther • Sara Line Coulthard Sara Scully • Sarah Waaben • Sidsel Villadsen • Simon Christopher Have Christensen • Simon Mæng Tjørnehøj • Simon Martin Miller • Sine Vivian Sola Olsen • Søren Bitsch Høyer • Søren Peter Nørgaard Mikkelsen • Søren Poll Bendtsen • Susanne Jørgensen Torben Mose Thomsen • Trine Dahlgaard Jensen • Troels Beck Landbo • Tsinat Berhane • Verena Gisela Huppert • Vincent Harpøth

R E P O R TA G E

Pigen med glaskrukkerne I dag skal Gittemarie handle på grøntmarkedet på Frederikstorv med sin wonderwoman canvas bag, som hun kalder den. Sælgeren ved boden spørger til en video, hvori Gittemarie filmer grøntmarkedet som et af de steder, hvor hun handler miljøbevidst. ”Når min kæreste og jeg kommer her, føles det som et cirkusnummer, for mange synes, det er sjovt”. Her er hun kendt som hende med ’kan jeg få det i et glas?’, da hun gerne vil have varerne i sine medbragte glas. Sælgerne elsker Gittemaries anderledes tilgang til deres grøntsager, og hvor mange grøntsælgere kan prale af, at deres rødbeder er blevet brugt til at lave blush med?

Slagterne skuler dog til hendes glas, og skal overbevises om, at det ikke er mindre sanitært at få kødet i glasset fremfor deres plastikindpakning. Hun har også haft en kontrovers med Føtex, som efter lang tids villighed ikke at ville putte farsen i hendes glas, da de ikke mente, at det stemte overens med deres sundhedsregulering. Men for Gittemarie at se er det noget pjat, for når hun putter kødet i sit steriliserede glas, så er det jo hendes ansvar, hvis hun bliver syg. Når det går op i en højere enhed Gittemarie oplever mange små sejre med zero waste såsom at lave egen nutella af nødder fundet på en parkeringsplads. Hun laver også sin tandpasta af sammenblandet kokosolie og natron. Og ja, ens ånde dufter af kokos. Hun kan dog ikke fordrage kokos, men hvis hun vælger tandpastaen fra grundet dét, så kommer valget til at afhænge af hendes forfængelighed ift. kokos i stedet for bæredygtighed. For som hun siger ”jeg har det ambivalent med det lort men på den fede måde. Man skal ikke gøre det, fordi det er nemt eller rart, men fordi det er nødvendigt.” Utopia? Hun kommer ikke rendende efter dig og banker dig i hovedet med en 500 siders rapport fra Miljøstyrelsen, imens hun manisk messer et Greenpeace manifest i takt med slagene. Hun gør, hvad hun finder rigtigt og forsøger at undgå at trække miljøbevidsthedshatten ned over hovedet på folk, der ikke ønsker det, for hvornår har det nogensinde hjulpet at banke matematikbogen mod hovedet for at forstå ligningen? Først er folk tit uforstående overfor hendes livsstil men konstruktivt spørgende. ”Zero waste er for mig som ringe i vandet. Nogen italesætter noget og kendskabet spredes.” De interesserede forsøger hun at motivere ved bl.a. at lægge erfaringer og opskrifter af hjemmelavede alternativer op. Nogle bliver endda sure, hvis hun ikke lægger billeder op til opskrifterne, smiler hun. Så engagerede er folk. De tager konceptet, bruger det og reflekterer over det. Måske ikke så ekstremt som Gittemarie men de dropper plastikposen. Og det kan være nok for dem. Men én miljøaktivist redder ingen verden. Dén negative opfattelse møder hun også, for hun beskyldes for at gøre det for opmærksomhedens skyld. Denne kritik håndterer hun ved at gøre det klart, at hun ikke redder verden men italesætter et problem, mange ikke selv har tænkt på, og det er vigtigt. ”De må gerne være uenige med mig, men mine argumenter handler ikke om en mening men om fakta. Hvordan disse fakta bruges er op til en selv, og jeg gør det ved zero waste.” Det undrer hende, at folk kan blive så harme over bæredygtighed. En af forklaringer kan være, at de selv har dårlig samvittighed og ikke tager ansvar og ikke bryder sig om at få at vide, at det burde de. I stedet reagerer de negativt.

agenda // december 2015

Vanernes magt Hun blev i år nomineret som Årets Grønne Aalborggenser dog uden at vinde, men nomineringen var en enorm anerkendelse for hende af bevægelsen. Desværre var arrangementet ikke så grønt, som det påstod at være, og det skuffede hende. ”Det var selvmodsigende til bæredygtighed. Der var bolcher pakket ind i plastik på bordene. Der blev også snakket om, at vi ikke skal spise så meget kød, men intet af deres mad til arrangementet var vegetar.” Skyldes deres manglende initiativ måske dårlige vaner? Meget af vores affald er nemlig resultatet af vores vaner, for ifølge Gittemarie er det vores ”tag-og-smid-væk” mentalitet, der dominerer os. Disse vaner gør ondt på hende, som når bagerjomfruen giver hende brødet i en pose, som hun lige har frabedt sig, og når issælgeren automatisk putter plastikskeer i isen. Hun ved godt, at det ikke er servicemedarbejdernes skyld, men butikkerne burde tage ansvar og ikke gøre det til kutyme at tilbyde plastikskeer som en ekstra service. Adspurgt om man nogensinde vil komme miljøforureningen til livs, svarer hun stille ”nej, det tror jeg ikke. Det er den ærgerlige sandhed. Lige meget hvor meget vi gør individuelt, er der nogle store corporations, der lever stærkt på det her og vil ikke spare på miljøet. Det handler om at italesætte problemet og ikke så meget komme det til livs. Det kan man ikke gøre som enkeltperson, og den enkelte ved godt, han ikke kan redde verden.”

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Unilivet som zero waster På universitet praktiserer hun også zero waste, og har hun har været meget i dialog med kantinen på Kroghstræde 3, som nu udover plastiktallerkener også bruger paptallerkener. Det roser hun, for selvom træer fældes, er det stadig bedre end plastik. Har du også lagt mærke til det nye bestik, kantinen har fået? Det er vaskeægte bambusbestik og adspurgt, om hun tror, at hun har været med til fremme initiativet, svarer hun ”ikke mange andre studerende går aktivt ind og siger, at de foretrækker det ene fremfor det andet. Choosing is voting så når jeg foretrækker bambus fremfor plastik, så repræsenterer jeg en holdning, der for mange studerende er ligegyldig, så hvorfor ikke tage bæredygtigt, når det ikke koster noget for andre studerende?

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk december 2015 //• www.vesterkopi.dk agenda 21

R E P O R TA G E

At være på SU er ikke en undskyldning for ikke at afprøve zero waste. Tværtimod. ”Det er skidenemt. Det virker svært og dyrt at købe bæredygtigt og økologisk, men vi sparer ved ikke at købe færdigvarer og impulskøb.” Inden de gik i gang, hang økonomien i tynde tråde ved månedens slutning, men nu spares ca. 500-1000 kr. om måneden ved at undgå impulskøb. ”Når man gør sit madkøb op i hvor meget affald, det producerer, så holder man øje med, hvor meget man forbruger, og dermed forbruger man automatisk mindre.” Det visuelle ændrer mere, end man tror. Åben dit køleskab og tæl hvor mange varer, der ikke er pakket ind i plastik mod dem, der er. ”Man kan prædike om, at man sparer på vandet og køber økologisk, men hvis alt er indpakket i plastik, hvor bæredygtigt er økologien så i sidste ende?”, spørger hun. Gittemarie læser engelsk på 3. semester, men hun har ikke tænkt sig at inddrage zero waste i projekter. ”Det kunne være spændende, men det bliver for tungt og firkantet med akademiske tekster. Hele mit liv skal ikke handle om det her, for så er det ikke en hobby mere.” Ved at afholde sig fra den faglige vinkel og forholde sig nysgerrig, tror hun, at hun er på et niveau, hvor hun kan få flere mennesker interesserede. ”Jeg kan ikke lide at være hende, der har skrevet afhandlinger og er akademisk omkring det, for så er der mange, der hurtigt tager afstand.”

Hvordan gør man så? Som Gittemarie ser det, er der ikke forkerte måder at gøre det på, kun rigtige måder og i ens eget tempo. Zero waste er ideen om, at du ikke skal genbruge mere men genbruge mindre. ”Brug ting der kan genbruges, vaskes op og bruges igen. Hvis du smider noget i skraldespanden, så er det ikke en sejr men det modsatte, og du har fået minuspoint.” På den måde kan du også gøre det til en leg eller konkurrence med dig selv.

Gittemaries 3 begyndertips til at blive en ansvarsbevidst forbruger. 1. 2. 3.

Hav en mulepose med, når du skal handle og undgå plastikposer. Gør du ting af vane eller nød? Sig nej tak til sugerør og plastiklåg på kaffen. Undgå madspild. Brug det du har i køleskabet og lav fantastiske retter.

Hun hev aldrig en spåkugle frem, men fremtiden er blevet spået mere bæredygtig i Gittemaries del af Aalborg og i verden takket være de mange miljøbevidste mennesker, der følger hendes eksempel. Så, hvor mange plastikposer har du liggende?

Læs mere og følg Gittemarie her Blog http://www.gittemary.com/ Instagram https://instagram.com/gittemary/ Youtube https://www.youtube.com/user/Gittemary Facebook https://www.facebook.com/ThePictureOfMary

agenda // december 2015

Et kønsopdelt AAU? ”AAU kalder til kvindekamp”. Sådan lyder den opsigtsvækkende overskrift i en artikel i Ingeniøren fra den 2. oktober i år. Hvad handler det så om? En problematik der ikke er ny og næppe kommer som en overraskelse: At kvinderne er i undertal på it- og ingeniøruddannelserne. På visse it- og elektronikuddannelser er der kun 2-5 % kvindelige studerende. Det vil man nu gøre noget ved. Uffe Kjærulff, lektor ved institut for datalogi, er med i en styregruppe, der arbejder aktivt for at få flere kvinder ind på disse uddannelser fremover, og han har udtalt sig til Agenda om problematikken. Sara Ferreira, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, hjælper ligeledes med at give svar på presserende spørgsmål. TEKST SIGNE BUCHHOLTZ

Selvom det næppe er en nyhed, at visse uddannelser tiltrækker flere mandlige studerende end kvindelige og vice versa, er det alligevel relevant at stoppe op og tænke over, hvorfor det egentlig er sådan. Vi har spurgt Uffe Kjærulff om, hvorfor it- og ingeniøruddannelserne overvejende fanger mænds opmærksomhed fremfor kvinders, og han svarer følgende:

tivt mindre på dens anvendelse, hvilket jeg tror har været medvirkende årsag til, at kvinders interesse for it-fag har været aftagende.”

“Erfaringen er, at kvinders og pigers interesse for it skal vækkes via aktuelle og potentielle anvendelser af it i løsningen af konkrete problemer for mennesker. Mænd og drenge er derimod ofte alene drevet af interesse for selve teknologien. Med den eksplosive udvikling af it-teknologien gennem de seneste årtier har der naturligt været en stor interesse for selve teknologien og måske dermed rela-

“Det er et problem af to årsager: For det første er det problematisk, at det i al overvejende grad er mænd, der udvikler teknologi, som begge køn i høj grad er brugere af, og som fylder stadig mere i alle menneskers hverdag. For det andet har teknologibranchen/it-industrien et nærmest umætteligt behov for højtuddannede inden for it, og manglen på kandidater inden for it i Danmark forventes af DI-ITEK, som er it- og elektronikindustriens brancheorganisation under DI, at nå 3.000 i 2020.”

Det næste der er vigtigt at få sat ord på er, hvorfor det i det hele taget er et problem med en skæv kønsfordeling på disse uddannelser. Uffe Kjærulff svarer:

Aalborg Universitet har nedsat en styregruppe, som Uffe Kjærulff er med i. Styregruppens mål er at arbejde for at få flere kvinder til at starte på de omtalte uddannelser. Men hvordan, helt konkret?

“På det korte sigt vil vi f.eks. i præsentationen af vores uddannelser dels være meget mere opmærksomme på at fokusere på anvendelsen af it og de samfundsmæssige problemer, som it kan være med til at løse, og dels sørge for at benytte rollemodeller (typisk tidligere studerende), som kan give et realistisk indblik i de karrieremuligheder, som it-uddannelser typisk leder frem til”, siger Uffe Kjærulff. Det uddybes fortsat, at der fremadrettet skal en større indsats til, for at antallet af kvinder på it- og ingeniøruddannelser kan øges. Uffe Kjærulff fortæller, at der overvejende skal satses på at påvirke børn og unge i folkeskoler og gymnasier vha. et samarbejde med AAU, hvor lærerne i deres undervisningsforløb inddrager it med en mere anvendelsesorienteret vinkel. Desuden vil styregruppen samarbejde med frivillige organisationer såsom Coding Pirates, der har til formål at vække interessen for it blandt børn og unge.

For det første er det problematisk, at det i al overvejende grad er mænd, der udvikler teknologi, som begge køn i høj grad er brugere af, og som fylder stadig mere i alle menneskers hverdag. Uffe Kjærulff Lektor ved institut for datalogi

december 2015 // agenda

INTERVIEW

Nu zoomer vi ud og væk fra Aalborg Universitet et øjeblik. Ifølge Sara Ferreira fra Dansk Kvindesamfund er vi nemlig nødt til at se tingene i et større samfundsperspektiv: “Hvis vi ønsker at dæmme op for den voldsomme skævvridning, der er, når det gælder køn, bliver vi nødt til at kigge på tingene i et større perspektiv, for det er ikke kun et problem, man ser inden for it- og ingeniørfaget. Tværtimod. Danmark har Europas mest kønsopdelte arbejdsmarked (jf. Mandag Morgens undersøgelse fra 2013), og det skyldes, at uddannelsessystemet og danske unges uddannelsesvalg allerede er meget kønsopdelt. Og vi bliver nødt til at undersøge, hvorfor det er sådan.” Sara Ferreira påpeger, at der ikke er én bagvedliggende årsag til kønsopdelingen, men at det er en ’kultur’, der starter tidligt. Som hun siger: ”Allerede helt nede i de tidlige barneår, møder vi børnene med bestemte stereotyper og dertil knyttede forventninger. Pigerne opfattes som omsorgsfulde og rolige, mens drengene er vilde og ustyrlige. Alle disse forventninger forhindrer voksne i at ’se’ børnene og deres potentialer og dermed møde dem, der hvor de er. I stedet bliver forestillinger om køn reproduceret igen og igen. Og de forestillinger begrænser.”

Hun tilføjer yderligere: ”Vi burde alle være bekymrede over, at vi i Danmark, hvor vi ellers smykker os med at være et af de mest ligestillede lande i verden, stadig har så stor en kønsopdeling. Man behøver bare skele til andre lande, hvor der hersker andre ’traditioner’, når det kommer til valg af uddannelse/ erhverv, eller kigge på hvordan visse brancher herhjemme har ændret kønssammensætning over tid for at vide, at de her forskelle ikke er naturlige eller biologisk funderede.” Til spørgsmålet om hvad Dansk Kvindesamfund med deres viden på området vil vurdere, at AAU kan gøre for at skabe reel forandring og øge optaget af kvinder på disse uddannelser, starter Sara Ferreira med at give udtryk for, hvor positivt Dansk Kvindesamfund synes, det er, at AAU tager problemet med kønsopdelingen alvorligt, og at det er rart at se konkrete initiativer, fordi:

Adspurgt om holdningen til styregruppen og dens arbejde svares der: ”En styregruppe på AAU kan nok ikke alene rykke ved de overordnede problemer med kønsopdeling, når det gælder uddannelsesvalg. Men det er et vigtigt signal, de sender! Og måske man kunne tage det et skridt videre, og indgå partnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner og store danske virksomheder og i fælleskab gøre en indsats for at råbe beslutningstagerne op. Det kunne være fantastisk, at virksomhederne delte deres viden og erfaring ift. deres konkrete arbejde med diversitet. Det er allerede noget, mange virksomheder arbejder helt bevidst med, og det kan synes paradoksalt, at det ikke er noget, der prioriteres mere, når det gælder konkret ligestillingspolitik på Christiansborg.”

”Som sagt er det ikke kun et problem for den enkelte, at de her stereotyper omkring køn og evner reproduceres så bevidstløst hele vejen op igennem deres opvækst, men det er også et samfundsproblem. Med det mest kønsopdelte arbejdsmarked i Europa understøtter og fremelsker vi altså ikke de talenter, der er f.eks. ift. til de mange piger, der helt tydeligt viser potentiale ift. til Vi burde alle være bekymrede over, de fag, vi opfatter som ’mandefag’.” at vi i Danmark, hvor vi ellers smyk-

ker os med at være et af de mest ligestillede lande i verden, stadig har så stor en kønsopdeling.

Sara Ferreira Bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund

agenda // december 2015

Hvad skal der så egentlig til, hvis man ønsker at ændre på billedet for alvor? ”Helt Ifølge Dansk Kvindesamfund er det altså en start og et godt signal, at AAU har overordnet er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at der skal gribes ind langt fokus på kønsopdelingen og forsøger at gøre noget ved det. Men vi må også tidligere end lige før uddannelsesvalget træffes (men det er selvfølgelig også rette blikket mod dybt forankrede strukturer i det danske samfund. Det kræver meget vigtigt at f.eks. studievejledere bliver klædt langt bedre på ift. til viden et større opgør over tid og på flere niveauer, hvis bestemte kønsstereotyper skal om køn, når de skal løfte deres opgave). Det er vigtigt, at vi har for øje, at der er ændres. Omfattende, men for at vende tilbage til udgangspunktet ville det højst tale om strukturer, der er forankret dybt i det danske samfund på alle niveauer. sandsynligt føre til flere kvinder på it- og ingeniøruddannelserne fremover. Der er behov for, at man fra centralt hold prioriterer et opgør. Ikke mindst når det gælder pædagoger, lærere og alle andre, der er i berøring med vores børn og unge op gennem deres opvækst. Der er behov for, at køn Det er vigtigt, at vi har for øje, at der er noget, man aktivt tænker ind i pædagogik og undervisning. At man laver en handleplan og udtænker nogle sammenhængende initiativer, er tale om strukturer, der er forankder på den lange bane kan skabe forandringer. Det kan f.eks. være ved ret dybt i det danske samfund på alle at lave it-forløb helt ned i indskolingen, som aktiverer piger og viser niveauer. dem, at f.eks. it og naturvidenskabelige fag også er relevante for dem.”

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Det at være frivillig

TEKST MIKAEL JUHL KRISTENSEN

Jeg startede min frivillige karriere på AAU, da mine daværende naboer og deres venner (iført tigerdyr- og bjørnekostume) rekrutterede mig til at stå i baren. Efter at have gjort dette til et par fester blev jeg rekrutteret til StudieStartsFestUdvalget (SSFU). Til den efterfølgende julefrokost i Studentersamfundet blev jeg rekrutteret til UniRun udvalget. Jeg stillede senere op til studienævnet for Studentersamfundet og oprettede i den sammenhæng Electronic Systems Students (ESS). Jeg blev også aktiv i AAU Student Space på mit 3. år.

Fakta

Studiestartsfestudvalget

Mikael Juhl Kristensen 23 år 9. semester på Control og Automation Startede på Aalborg Universitet i september 2011 på Elektronik og It-linjen Fra Vestjylland Tidligere frivillig spejderleder.

agenda // december 2015

Hvert år afholdes der en kæmpe fest for alle de nye studerende på AAU. Udvalget begynder allerede i februar med at planlægge årets fest, og vi holder cirka 2 møder i måneden. Udvalget består af en herlig gruppe mennesker. Da det er lidt en speciel begivenhed med mange penge i omløb, er de ansvarlige alle kendte folk fra Studentersamfundet. I 2013 blev jeg sat i lære under en klog mand kaldet Hasse. Han lærte mig op i at være frivillig- og vagtansvarlig for en fest med 4000 gæster. I 2014 stod jeg selv med opgaven, og i 2015 havde jeg den med en hyggelig gut, der hedder Thomas. Det er en nydelse at planlægge, men i dagene op til festen kommer nervøsiteten altid. I 2015 nåede vi over 4500 gæster, som alle er nye og en smule forvirrede. De skal guides og lokkes fra midtbyen og ud i Gigantium, hvor de skal billettjekkes og indsluses. Og når de så er inde, skal de holdes inden for bestemte områder og helst ikke ødelægge for meget. Ansvarsområdet er stort, men hvert eneste år har jeg taget mig et par minutter til at stille mig inde i hallen med alle gæsterne, der fester og bare lyttet til 4000+ gæster, der drikker og har det sjovt. At høre dem alle råbe “SKÅÅL” i kor er noget, der går lige i en gammel mands hjerte, det er det hele værd. Som frivillig ansvarlig har jeg også meget kontakt med alle vores skønne/dejlige/herlige frivillige. Under festen hygger mange af dem i vores VIP-område, hvor de har deres egen lille

fest. Men den rigtige fest kommer, når vi holder hjælperfest et par uger senere. Fri sprut, øl og mad! Lad os bare sige at de fester har det med at blive lidt fjollede, når klokken slår 12. Hvis man kunne tænke sig at være med som frivillig, skal man bare holde øje med “Studentersamfundets frivillige” på Facebook, og hvis man gerne vil være med som arrangør/ansvarlig, så anbefales det, at man får noget erfaring i en af Studentersamfundets grupper først f.eks. i en bar eller UniRun.

UniRun Jeg blev rekrutteret til at være arrangør til UniRun 2014. UniRun udvalget starter i marts måned med at planlægge årets løb. Det meste af tiden går med at finde sponsorer, men vi bestemmer også trøjer, rute og præmier. Det er et hyggeligt lille udvalg. Selve løbet afholdes traditionelt i slutseptember, og vi er de sidste 3 år vokset lidt med over 600 deltagere i år. Det er noget andet at arrangere UniRun end festerne. Deltagerne er ikke fulde studerende men friske folk (både studerende og ansatte), og der en helt anden energi, når løbet går i gang. Det er altid sjovt at se, om man kan få Studentersamfundets bestyrelse til at løbe. I år startede både næstformanden og formanden, men det var sjovt nok kun formanden, der gennemførte…

Rute 980

Frederikshavn - Esbjerg Studienævn

AAU Student Space

Jeg kan ikke helt huske, hvordan jeg blev skrevet op til valg, men i foråret 2015 blev jeg en del af mit studienævn. Det er virkelig et godt sted at lære det indre af universitetet på. I foråret tog jeg med studienævnet til AAU Esbjerg, en afdeling som vi ikke normalt hører så meget om i Aalborg. De havde det tilsyneladende ret godt med nogle fine faciliteter. Og der var da også et par af Studentersamfundets plakater rundt omkring, da Studentersamfundet har en Esbjerg afdeling. Generelt bruger vi vores tid i studienævnet på at opretholde kvaliteten af vores uddannelser, spise kage, snakke om hvordan fremtidens undervisning skal køre og spise lidt mere kage.

AAU Student Space er en studerendedrevet gruppe på universitetet, som beskæftiger sig med cubesats. Vi blev i starten af 2014 bedt om at lave en cubesat til at blive sendt op med Andreas Mogensen. Produktionen gik straks i gang. Jeg lavede sidepanelerne inklusiv solpaneler og spoler. Efter at have brugt mange hyggelige timer på produktion, testning og dokumentation, var vi klar til den endelige testkampagne. Vi tog en bil og kørte den 9 timer lange tur til Holland, hvor ESAs tekniske center er. I alt var vi 2 hold af 3 mand, som var i Holland i cirka 10 dage. Efter en vellykket testkampagne var vi klar til at aflevere satellitten. Dertil blev min gruppekammerat Brian og jeg udvalgt til at tage til Houston, Texas med en satellit i hånden. Efter at have brugt et par dage med nogle professionelle rumfolk og lidt sightseeing, havde vi sagt det sidste farvel til satellitten. Den 5. oktober blev satellitten så sendt afsted fra ISS, mens vi afviklede en event på AAU. Til dette hjalp min erfaring fra Studentersamfundets begivenheder en hel del.

ESS På opfordringer fra flere folk oprettede jeg i foråret 2015 “Electronic Systems Students” (ESS). Formålet er at lave studierelevante begivenheder for de studerende, der går på Electronic Systems og at sprede information om studienævnets aktiviteter. Vi havde i november inviteret raketentusiast Peter Madsen til AAU for at give et foredrag om hans innovative projekter.

I samarbejde med

Frederikshavn Sæby

Rabat på t kontantbille

e i blå zviosnn ing

Aalborg

mod fore af rejsekort

Binderup Viborg Karup Herning

Studenterrabat Grindsted

Esbjerg Lufthavn

Esbjerg

25 %

i gul zone

Kunne du også tænke dig at blive frivillig som Mikael, så kig forbi studentersamfundet.aau.dk

$%. ,)'% ,).)%

www.expressbus.dk

Demonstration mod milliardnedskæringer

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

For at vise vores modstand imod nedskæringerne arrangerede vi i Uddannelsesalliancen 2 demonstrationer. En i Aarhus og en i København. Den 29. oktober, dagen for demonstrationerne, havde vi i Alliancen fået arrangeret busser fra hele landet til at transportere elever og studerende til demonstrationerne, sådan vi sammen kunne vise vores utilfredshed med regeringens nedskæringer. Fra Aalborg fik vi sendt i alt 6 busser fyldt med elever og studerende til Aarhus. En del studerende fra AAU-CPH var også med i demonstrationen i København. Jeg havde selv fornøjelsen af at være konferencier ved demonstrationen i Aarhus, hvilket var en overvældende oplevelse. TEKST RASMUS SLOT, UDDANNELSESPOLITISK VICEORDFØRER // FOTO HANNA-LOUISE SCHOU NIELSEN OG NIKLAS OFFENBERG

Finansloven er papiret, hvor politikerne hvert år prioriterer statens finanser. I år har politikerne ikke prioriteret uddannelsessektoren i samme grad, som de plejer. De har nemlig valgt at skære den astronomisk store sum af 8,7 mia. kr. på sektoren. Specifikt på universitetsområdet bliver der på forskningen og uddannelsestilskuddet skåret 2,8 mia. kr.! Det mener vi i Studentersamfundet vil skade vores fælles fremtid, da man, alt andet lige, ikke kan fjerne 2,8 mia. fra universiteterne, uden at det kommer til at forringe kvaliteten af vores uddannelser eller forskningen, som danner grundlag for vores læring. Gennem vores medlemskab af Danske Studerendes Fællesråd er vi en del af Uddannelsesalliancen. Her har vi sluttet os sammen med bl.a. Dansk Magisterforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Yngresagen, som alle sammen er imod milliardnedskæringerne på vores uddannelser. Alene på uddannelsestilskuddet mister Aalborg Universitet 196,7 mia. kr. frem mod 2018. I forvejen er vi rigtig mange, som oplever for få grupperum, manglende vejledning eller for lidt undervisning. I Studentersamfundet frygter vi, hvad så store nedskæringer vil betyde for vores uddannelser, som allerede nu på mange områder er presset.

agenda // december 2015

I Aarhus alene var vi mødt mere end 10.000 studerende op for at vise vores modstand. Det gør demonstrationen til den største uddannelsespolitiske demonstration i Aarhus i flere årtier! Sammen med demonstrationen i København var vi mere end 40.000 elever og studerende, som viste vores utilfredshed med forringelserne af uddannelsessektoren. Det er altså mere end dobbelt så mange mennesker, som der er indskrevet på hele Aalborg Universitet! Vi havde på forhånd lagt en minutplan for, hvad der skulle ske. Den plan blev udfordret, da vi var så mange mennesker! Som udgangspunkt havde vi besluttet, at

demonstrationen ville være en succes, hvis vi blev 5000 deltagere. Og at vi pludselig var mere end dobbelt så mange, som vi havde forventet, betød at vi måtte sætte farten lidt op for at nå det hele. Jeg havde fornøjelsen af at stå på scenen på Store Torv og fortælle, at vi var mere end 40.000 på gaden den dag. Det var en fantastisk oplevelse at høre det jublende brøl stige op fra menneskemængden samtidig med, at konfettirørene gjorde luften tyk af glimmer og konfetti. Det var sjovt at hoppe med alle de andre under parolen “dem der ikke hopper, de elsker Esben”, eller

at høre dem alle råbe, at det at uddannelsesinstitutionerne er kornfede, dét er løgn. Alt i alt var det en stor oplevelse at være med til at stå sammen med mine medstuderende for at beholde uddannelseskvaliteten i sektoren. Kampen er dog ikke slut endnu. Finanslovsforslaget står stadig, dog er intet endnu besluttet. Ét er dog sikkert. I Studentersamfundet vil vi blive ved med at arbejde for en ordentlig finansiering og kvalitet af vores uddannelser.

december 2014 // agenda

K L U M M E N F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

TAK FOR I ÅR!

T E K ST L Æ R KE HÆST RU P, FORMAND FO R ST U D E NT E RS A M F U NDE T

Den sidste efterårsmåned er gået, og vi har netop valgt et nyt hold engagerede og ikke mindst dygtige studerende ind i råd, nævn og universitetsbestyrelsen. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til de mange opstillede kandidater. I har endnu engang vist, at studerende på Aalborg Universitet tager ansvar for deres uddannelse. Og ikke mindst stort tillykke til de indvalgte, jeg håber, I er klar til at tage arbejdshandskerne på. Efterårssemestret 2015 går på hæld, og det betyder, at december måned, og dermed julen, er over os. Julen er en tid, der som oftest associeres med julepynt, god mad, levende lys samt hyggelig samvær med familie og venner. Sandheden er dog, at julen for studerende nærmere betyder, at projektaflevering og eksaminer truer i den nærmeste fremtid.

agenda // december 2015

Dette kan kaste sorte skygger over den ellers så glansfulde juletid. Som studerende oplever du ikke ligefrem december måned som værende glamourøs, sådan som den ellers portrætteres i diverse film og fortællinger. Men så igen, hvem gør det? Frygt ej, jeg kan som studerende med snart fem hårdarbejdende decembermåneder bag mig berolige med, at selv denne mørke måned har sin helt egen charme - langt de fleste lærer at elske at hade den! Med decembers egen charme lakker året nu mod enden. 2015 har været et begivenhedsrigt år, hvor flere store ændringer og besparelser på uddannelsesområdet er blevet iværksat. Hvad det helt konkret får af betydning for Aalborg Universitet, finder vi nok først ud af i 2016. Lad os derfor håbe, at det nye år byder på større politisk ro på uddannelsesområdet. Jeg vil slutte med at ønske alle med tilknytning til Studentersamfundet og Aalborg Universitet en god jul samt et godt nytår. På gensyn i 2016!

STATU S PÅ E FTE RÅ R E TS UDDA NN E L S E S P O L I TI SK E A RBE JDE Herudover har arbejdet også drejet sig om at få arrangeret den store demonstration mod de planlagte besparelser på uddannelsesområdet. Demonstrationerne samlede godt 40.000 mennesker, hvilket var helt overvældende. AAU var også godt repræsenteret i Aarhus bl.a. i form af Studentersamfundets uddannelsespolitiske viceordfører, der var konferencier til arrangementet.

TE K ST SØREN VALGREEN KN UDSEN , UDDAN N ELSESPOLITISK ORDFØRER I STUDEN TERSAMFUN DET

Så er det blevet december og ligesom resten af universitetet, går Studentersamfundets politiske afdeling ind i projekt- og eksamensmode, og derfor er der ikke de store arrangementer på kalenderen frem mod jul. Men det har også været et efterår med fuld drøn på, så her vil jeg gerne give en status på arbejdet i dette semester. Efteråret startede med studiestart, hvor vi for første gang afholdt den store Basseralledag. Her kunne alle studerende møde de forskellige studenterpolitiske grupper, blive klogere på dem selv og på de aktuelle uddannelsespolitiske udfordringer eller bare nyde en øl i baren. Det var en stor succes, som vi glæder os til at gentage næste år. Herefter startede arbejdet med at finde engagerede studerende, der ville stille op til universitetsvalget. Godt 160 pladser fik vi opstillede til, hvilket er meget tilfredsstillende. Hvor mange der så kom ind, ved jeg ikke, da valget i skrivende stund endnu ikke er afholdt. Men uanset resultatet viser antallet af opstillede, at det er et godt år for studenterdemokratiet, og at mange studerende tager ansvar. Respekt for det!

Så har Studentersamfundet også engageret sig i kommunens boligpolitik her i efteråret. Vi har været talere ved flere arrangementer, ligesom vi har været med til at udvikle Aalborg Kommunes uddannelsesstrategi, hvor vi har haft fokus på, at der fortsat skal bygges flere studieboliger til en billig husleje. Ligeledes er vi med i arbejdet om at få opført de såkaldte STAY boliger, som skal være billige boliger til dimittender, så de kan blive i kommunen, selvom de ryger ud af deres studiebolig. Det glæder vi os til at arbejde videre med. Herudover har efteråret også stået på en masse gode politiske diskussioner, en politikkonference på KU, flere kurser til de studerende og meget, meget mere. I kan som altid kontakte undertegnede på politik@studentersamfundet.aau.dk med problemer og ideer, eller hvis I er interesserede i at blive involveret i det uddannelsespolitiske arbejde på vores universitet. Tak til alle som har været involveret i efterårets arbejde. Det er en stor fornøjelse at møde så mange engagerede studerende. Jeg glæder mig meget til at fortsætte arbejdet næste semester og ønsker jer alle en god jul. Krydser fingre for at I består jeres eksaminer (så I ikke skal belemres med den irriterende fremdriftsreform). MVH Søren Valgreen Knudsen Uddannelsespolitisk ordfører, Studentersamfundet

SE HVAD DER VENTER I

FEBRUARN U M M E R E T AF AGENDA... I N T E R V I E W M E D M I C H A E L S C H Ø T – D E N S AT I R I S K E SAMFUNDSKRITIKER! EN DAG MED REKTOR – HVEM ER PER MICHAEL JOHANSEN? S TA R B U C K S P Å A A U – V E N E L L E R FJ E N D E ? OG MEGET MERE…

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U HVOR KAN DU ELLERS LÆSE AGENDA? PÅ VORES SPRITNYE HJEMMESIDE: A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. D K

december 2014 // agenda

Vi har åbnet Aalborgs nyeste og lækreste klinik

De Studerendes Tandlæger

Du kan besøge os på www.broklinikken.dk og se film og billeder fra klinikken.

Lille Borgergade 33, 1. tv 9400 Nørresundby +45 98 17 37 11