Agenda Februar 2018

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Februar 2018

Kære læsere

14. årgang nr. 1

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Nu er der ikke mere flæskesteg, flere julegaver eller nytårsløjer. Vi er begyndt på et nyt år - med rygsækken fyldt med forventninger og nytårsforsæt samt et helt nyt semester og en smule vinterdepression. Men selvom vintermånederne er lange, kolde og kan virke endeløse, så er der håb forude. Før vi ved af det, er det igen sommer – så hold ud! Heldigvis har du Agenda til at holde dig ved selskab i denne kolde tid.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // MIE LOUISE NIELSEN ANDERS RISGÅRD TRANHOLM ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANDERS RISGÅRD TRANHOLM MALENE GADEGAARD

I denne måned har vi en af Aalborgs mest populære personer, nemlig borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der med mere end 29.000 personlige stemmer blev genvalgt til posten i november. Læs om borgmesterens vision for Aalborg de næste 4 år. Og så har vi også været ude og undersøge en kold trend, der bliver mere og mere udbredt – vinterbadning!

FOTO // DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL

Rigtig god læselyst

KORREKTUR // ANDREAS RYTTER ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY MALENE GADEGAARD

Venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // OPLAG // ERHVERVSGRUPPEN 3000 STK. SALG@S-ET.AAU.DK FORSIDE FOTO // TRYK // SØREN RØNHOLT VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // DEADLINE FOR ARTIKLER // 15. FEBRUAR 2018 5. FEBRUAR 2018 Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

Mathias Jensen Ansv. chefredaktør Agenda

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

ALEXANDER KOKKEDAL CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

ANDREAS RYTTER

DIANNA KORSHØJ

ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD MALENE GADEGAARD NANNA JACOBSEN DAUGAARD WEISS

HELENE VEDEL JENSEN

MIE LOUISE NIELSEN

INDHOLD FEBRUAR ‘18

B O RG M E ST E RE N THOMAS KASTRUP-LARSEN

M ØD RE DA K T ION E N DIANNA KORSHØJ

SJ OVE RE N - NÅR DU VIL TAGES USERIØST

B ILLE D E R A F S KOT LA N D TILBAGE DERHJEMME

IN T E RN E TT E TS DA RLIN G MARK LE FEVRE

VIN T E RB A D N IN G FORSØGSKANINER PÅ DYBT VAND

IN D S OM D IM ITT E N D, UD S O M I V Æ R K S Æ TT E R ! I V Æ RKSÆ TT E RI

DA N IE L & TO B IA S E N DT E I A A L B O RG B Y RÅ D

M IN E O PLE VE LS E R S OM FØ RST E S E ME ST E RST U D E R E N D E KL UM M E

1 0 S PØ RG S M Å L T IL H E N N I N G JØ RGE N SE N

S VA R F RA ST UD E N T E RFO R E N I N GE R VOL. 1!

B O R G M E ST E R E N

Borgmesteren

TEKST MIE LOUISE NIELSEN //FOTO RIKKE SØNDERBY

Efter stor succes ved kommunalvalget i november har Thomas Kastrup-Larsen taget fat på anden omgang, som Aalborgs borgmester. Trods travlhed i starten af den nye valgperiode, kunne han finde tiden at mødes på sit kontor til en snak om de ting, der kommer til at fylde i det politiske arbejde de næste 4 år.

Nok er der koldt i januar, men på borgmesterens kontor på Boulevarden 13 er der lunt, og jeg bliver budt velkommen med et fast håndtryk af den genvalgte borgmester, Thomas Kastrup-Larsen. Jeg fortalte borgmesteren, at han skulle på forsiden af Agendas februarudgave, hvor han udbrød, at det jo også var et stort blad, hvortil jeg svarede, at det også var stort for en Politik og Administrations-studerende som mig at møde ham, hvortil han svarede: Jeg er jo bare Thomas! 4

agenda // februar 2018

I november var der kommunal- og regionrådsvalg. Et fremragende valg hvis man stemmer socialdemokratisk. Den siddende borgmester Thomas Kastrup-Larsen formåede at hive 29.500 personlige stemmer med hjem til Socialdemokratiet, der sikrede sig 17 ud af de 31 mandater i byrådssalen.

illykke med valget. Havde du selv forventet så stor opbakning? Nej. Jeg havde håbet på, at jeg fik et godt valg. Jeg kunne også godt fornemme, at det ikke gik helt skidt under valgkampagnen, men at få 29.500 personlige stemmer – det havde jeg ikke regnet med. Det overgik mine vildeste fantasier. Også fordi det traditionelt set har været svært at få rigtig mange personlige stemmer i en kommune som Aalborg. Det svarer jo til, at hver 4. vælger har stemt på mig, og det er jo helt vildt altså. Jeg sætter en tyk streg under, at folk har forventninger til mig. Det forpligter!

vorfor tror du, at der er så mange, der stemmer personligt på dig? Jeg tror egentligt, at det mest har noget at gøre med, at folk synes den politiske linje der har været lagt i Aalborg Kommune, og den udvikling vi har været igennem, den er de enige i. Og så tror jeg, at der er mange, der godt kan lide den stil, jeg har med, at jeg forsøger at inddrage folk og få hele kommunen, erhvervsog uddannelsesinstitutionerne og byrådet til at samarbejde. Så vi i fællesskab kan skabe nogle resultater. Og så er der nok også en eller anden form for tillid til, at jeg så kan få løst opgaverne.

fter et så flot valg drømmer du så om at blive Danmarks næste statsminister en dag? Jeg har mit drømmejob i dag. Jeg synes, det er fantastisk spændende at være borgmester i så stor en kommune. Der er rigtig mange mennesker, der vil noget. Jeg kan godt blive lidt træt af Christiansborg-politik, hvor det er det, hele tiden går op i, hvis der er nogle af de andre, der har sagt et eller andet, så selvom det i bund og grund er en god ide, så mener man det modsatte. Der synes jeg måske, der er meget større fordel i at arbejde lidt mere, som vi gør i kommunerne, hvor det er, at man også godt kan tage en af de ideer, som det er, modparten kommer med, og så sige, det er jo egentlig en rigtig god ide. Lad os da gøre det. Så jeg synes, det er fantastisk spændende at stå i spidsen for en kommune som Aalborg. Jeg har ikke nogle statsministerambitioner. Jeg er glad for at sidde her. Jeg synes, det er enormt spændende. Jeg elsker det.

nder valgkampagnen kunne man finde sloganet ”Vi skal være stolte, men ikke tilfredse” på borgmesterens valgplakater. Et slogan jeg selv lagde mærke til. Jeg spurgte derfor borgmesteren indtil, hvad dette slogan indebar. For mig betyder det, at der er jo rigtig meget, der er lykkedes for os. Jeg synes for eksempel, det er lykkedes for os at skabe en rigtig lækker uddannelsesby. Vi bygger vildt mange boliger, men selvom det er, at det er lykkedes os det, så skal vi ikke være tilfredse nu, for vi kan godt gøre det endnu bedre. For eksempel er der stadig mange, der står på venteliste til at få en bolig, og derfor skal vi bygge flere ungdomsboliger. Det brugte jeg en del tid på at diskutere under valgkampen. Noget af det, som jeg også ved ligger de studerende rigtig meget på sinde, er transportmulighederne til og fra universitetsområdet. Noget, jeg har mødt rigtig mange gange, er folk, der er utilfredse med, at de ikke når med bussen, fordi de simpelthen er overfyldte. Og der skal vi til at lave den her plusbus løsning med 24 meter lange busser. Så ja, der er mange ting, der er lykkedes for os og gået godt i Aalborg, og der bliver bygget mere end nogensinde, og vi har skabt mange arbejdspladser, men vi kan gøre det bedre. Så det er sådan set det, det betyder. For mig.

februar 2018 // agenda

B O R G M E ST E R E N

ra industri til kulturby der summer af liv. Aalborg har været igennem en enorm udvikling de sidste 10-15 år, hvor bl.a. Nordkraft og Musikkens Hus er kommet til, og dette ændrer også på menneskene i byen. Aalborg er blevet en meget mere ung by, og det tror jeg betyder meget for Aalborg i forhold til, hvad folk tænker, og hvad for nogle ting der bliver lagt vægt på. Vi har fået lidt mere udsyn, og det gør også, at vi bliver påvirket af nogle andre ting og får lyst til at skabe nogle andre ting.

Og så er der også kommet en anden selvbevidsthed i vores kommune. I forhold til at vi tror på, vi kan få ting til at lykkes, og derfor tør vi spænde an med nogle ting, som er fede, spændende og sjove. For år tilbage ville det have været noget, man ville have sagt, at det skal vi ikke gøre i Aalborg – det må de gøre i København. Jeg tror, der er mange forskellige ting, der er med til at bidrage, men jeg synes, det er rigtig fedt, at der er kommet så stort fokus på kultur, kunst og æstetik. Noget af det, som jeg synes er et af det tydeligste tegn på det, som man kan se, uanset hvor man kommer rundt i byen, er det her meget store projekt med gavlmalerierne. Og folk er bare stolte af det!

u er du så valgt for en 4-årig periode. Hvad skal der så ske nu med Aalborg? Hvad er visionen for Aalborg Kommune og ikke mindst universitetet? Der skal ske rigtig mange ting. Der er nogle ting, der trænger sig rigtig meget på. Det er flere arbejdspladser. Vi har en meget stor tilvækst i befolkningen, og det kræver rigtig mange flere jobs, og jeg har lige fået de seneste tal. Siden vi lavede vores sidste erhvervsplan, som startede 1. januar 2015, så har vi skabt 5600 nye arbejdspladser i Aalborg, og det er jo rigtig flot, men vores ledighed er stadig for høj. Så vi skal have skabt flere jobs. Det er vigtigt. Vi skal have bygget en masse boliger til de mange mennesker, der kommer til Aalborg, sådan at vi ikke får et boligmarked, som ligner København og Århus, hvor det kun

er nogle bestemte, der har råd til at bo – det synes jeg også er rigtig vigtigt. Og så har vi et godt velfærdssamfund, vi også skal passe på. Der står vi overfor nogle store udfordringer, for hvert eneste år bliver der 1000 flere over 65 år, og det koster mange penge. Der bliver også født flere børn, så det at få fundet den økonomi, der skal til for at løse de ting – det skal have stort fokus. Og så skal vi have den der plusbus op og køre sådan, så det er, at de studerende kan nå deres forelæsninger. Jeg tror, noget af det, som er rigtig væsentligt i forhold til at skabe Danmarks bedste uddannelsesby, er at skabe en by og kommune, hvor det er, man kan drømme som ung og har en chance for at realisere nogle af de drømme. Og det er jo enten noget af det, jeg ikke synes, vi er gode nok til – for eksempel studiejobs, både hos det offentlige og private virksomheder. Men også at man kan starte sin egen virksomhed, eller at man kan arbejde med et eller andet kulturel projekt, eller hvad det er nu lige er for nogle ting, som man gerne vil. Det tror jeg faktisk betyder rigtig meget, når man tager sin uddannelse et sted. Det er jo utrolig frisættende og stimulerende på mange fronter, at man så også kan drømme og kan realisere den uddannelse. Og det skal vi selvfølgelig som kommune levere nogle ting til sammen med uddannelsesinstitutioner, for at det kan lykkes. Jeg tror også, at hvis det er, man skal have den her stærke uddannelsesby, så er det også vigtigt, at man inddrager nogle af de studerende, og hvad det er for nogle ting, de synes er vigtige.

vad så uden for Aalborg centrum – hvad skal der ske der? Vi gør meget ud af at prøve at sætte fokus på udviklingen i hele kommunen. Der har vi gjort meget ud af ved at få sat gang i mange af vores omegnsbyer. Og på det sidste byrådsmøde kort før jul havde vi ca. 10 lokalplaner på Nibe, Gandrup, Stage og Vester Hassing m.m., hvor det er, at der er lagt nye parcelhuskvarterer ud, men også at vi faktisk bygger en større mængde almene boliger. Hvis det er, vi ikke formår at have en balance i vores kommune, hvor vi fastholder institutioner og sørger for noget udvikling der, så taber Aalborg Kommune som helhed. Der er mange, når de er færdige med at tage deres uddannelse, som finder en eller anden kæreste, og så får de børn, og så får de også lyst til at flytte ud og bo nogle steder, der er lidt mere luft, og hvis ikke vi sørger for, at mange af vores omegnsbyer vokser, så bliver det jo Rebild, Støvring og Hjallerup og sådan nogle byer, som tager væksten, og det er jeg jo ikke interesseret i. Jeg synes jo, når man først er flyttet til Aalborg, så kan man lige så godt blive her.

orgmesteren er selv fra Kalundborg. Derfor var det naturligt at spørge ind til, hvorfor det lige blev Aalborg Universitet, hvor Borgmesteren tog sin uddannelse, og om drømmen altid havde været borgmester. Jeg var utrolig nørdet og var instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, og så havde jeg faktisk en drøm om, at jeg gerne ville være sådan noget vandløbsbiolog. Og så rende rundt og tjekke vandløb. Men jeg havde sådan en klassisk drengestudentereksamen, hvor de fag, der interesserede mig, der havde jeg høje karakterer, og de fag, der ikke interesserede mig, der havde jeg så knapt så gode karakterer. Det betød, at jeg ikke havde gennemsnit nok til at komme ind på biologiuddannelsen. Min næste store interesse var så samfundsvidenskab, og da min

B O R G M E ST E R E N

søster læste her i Aalborg i forvejen, fordi hun var kommet ind på Musikterapi, så kendte jeg Aalborg lidt gennem hende. Så søgte jeg så ind på 2. prioritet på Samfundsvidenskab her, og det kom jeg så ind på. Og så faldt jeg pladask for Aalborg efterfølgende. Jeg synes, Aalborg har en umiddelbarhed og en handlekraft i forhold til at sætte ting i gang og en rigtig god måde at modtage mennesker på. Og det synes jeg ikke, at man på samme måde møder, når man taler byer på samme størrelse eller større. Det er meget nemt at komme til at føle sig hjemme i Aalborg, det tror jeg er en kæmpe styrke.

vordan var din studietid? Jeg synes, det var nogle af de mest spændende år af mit liv, for jeg forandrede mig meget. Jeg synes, når man går i gymnasiet, så kan man godt blive puttet i nogle kasser i forhold til, hvem det er, ens forældre er. Da jeg kom på Aalborg Universitet og blev en del af gruppearbejdet, så blev jeg udfordret på så mange fronter, og jeg følte også, at jeg blev frisat som menneske, og verdenen åbnede sig op på en måde. Jeg fandt ud af mange ting, jeg egentlig kunne og kunne foretage mig. Det synes jeg var enormt spændene.

orgmesteren roste Aalborg Universitet, men jeg spurgte ham også, om der ikke var noget ved Aalborg Universitet, som han mente kunne have været bedre? Studiemiljøet var ikke lige så godt dengang, som det er i dag. Det var mindre på en eller anden måde. Der var så selvfølgelig også altid nogle gange, man kunne få en vejleder, man ikke var glad for, men sådan vil det jo altid være, ikke?

ar du et råd til vores studerende? Det er egentlig i bund og grund at slippe sig selv i den uddannelsesproces, man er i gang med. Man kan godt være meget struktur-

agenda // februar 2018

eret allerede og have planlagt, hvordan man kommer fra a til b, og at man er færdig om 5 år, og hvad man så skal. Men man skal også give plads til den menneskelige dannelsesproces, det er at tage en uddannelse. Det synes jeg faktisk er rigtig vigtigt og modner en rigtig meget. Så det vil jeg sige er rigtig vigtigt, og så synes jeg også, det er rigtig vigtigt, at man i sin uddannelsesproces også har overskud til lige at kigge til siden og se, om dem, man nu tager sin uddannelse sammen med, nu også har det godt, og sørger for, at man har et miljø, hvor det er, at alle trives. Der kan jeg godt fornemme, at der er lidt forskel studierne imellem, hvor hårdt konkurrencemiljøet er. Det, der gør et menneske stort, er også, at man formår at få nogle af dem omkring sig, som lige har det svært i en periode med – som faktisk godt kan vokse sig til at løfte opgaven. Det er jo i bund og grund den fortælling, der er om Aalborg Universitet. Hvor andre universiteter har sagt, at dem vil vi bestemt ikke have, for vi er kun for eliten, er der plads hos Aalborg Universitet. Hvis man tror på mennesker og investerer i dem, så vokser de også med den tillid, man viser dem. Selvom der var dejlig lunt på borgmesterens kontor, kunne jeg desværre ikke blive hængende mere for nu. Om ikke så længe bliver januar til februar, og hverdagen og forelæsningerne begynder igen. Efter en spændende snak med ”bare Thomas” bliver det interessant, hvad fremtiden bringer, og hvilke initiativer og udvikling hans ”forpligtelse” tager de næste fire år. Hvem ved, måske tager Thomas Kastrup-Larsen endnu en valgperiode. Vi får at se.

CYRANO

ROMANTISK DRAMA Alt kan ske, når vi overlader den velkendte fortælling om musketeren med den lange næse Cyrano de Bergerac i hænderne på den russiske stjerneinstruktør Yuri Butusov. Yuri Butusov er en russisk stjerneinstruktør, der er berømt for sine avantgarde iscenesættelser af klassikerne. Intet er helligt, når Yuri instruerer. Han omarrangerer, sletter, gentager og gentænker scener og karakterer og skaber derigennem sit eget, unikke værk. Hans stil bliver ofte sammenlignet med avanceret jazz eller abstrakt kunst. Yuris udfordrende iscenesættelser er blevet decideret kult i det internationale teatermiljø, hvor hans forestillinger trækker fulde huse og vises i biografer verden over. Martin Ringsmose spiller Cyrano i dette romantiske drama om kærlighedshistoriens mest berømte ghostwriter.

Studerende kun 80 kr. Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen. Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag – torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort når du skal i teatret. I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat. Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) ROMANTISK DRAMA 28.02 – 17.03.2018

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

MØD REDAKTIONEN DIANNA KORSHØJ SKRIBENT

Dianna er skribent og en af de uundværlige brikker i det puslespil, Agenda til tider er. Hun er en passioneret drivkraft – både for bladet, sit studie og sin familie. I hjemmet finder man både en datter på ti år og Diannas personlige sociologi-bibliotek. Faget er hendes passion, og hun har i mange år kunnet kalde sig fritidsforfatter, med sine samfundskritiske tekster. Dianna trives i pressede situationer og stopper ikke, før hun kan sætte flueben ved et veludført arbejde, men hold afstand eller husk gummistøvlerne. Hun fejrer det nemlig gerne med et hop i en vandpyt eller en frisk regndans.

Alder:

30 år

Studie:

Sociologi 4. Semester

Hjemstavn:

Nørresundby

Drømmeartikel:

Helle Helle

Personlighed:

Positiv, smilende og passioneret

Sjoveren - Når du vil tages useriøst *Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Hej Jeg har mødt en fyr i ferien, som jeg er blevet rigtig glad for. Vi skal snart på date igen, og han har denne gang inviteret mig en tur på skøjtebanen. Jeg har sagt ja, og tanken om at stå på skøjter sammen er SÅ romantisk… Hvis bare jeg kunne stå på skøjter :-/ Hvad gør jeg? Mvh. Bambi på glatis 10

agenda // februar 2018

Hej Bambi Din inkompetence er intet problem! Du kan faktisk med god samvittighed gøre dig endnu dårligere, end du er. Fyre elsker både at lære fra sig og hjælpe kvinder i nød, så det er en win win situation! Han skal bekræftes i, at han er stor, stærk og mandig. Det bedste, du kan gøre, er ikke kun at være blondine-dum, men at gå all in og opføre dig som et barn. Når du falder, skal du græde hysterisk og kun holde igen, når han puster og tager dig i sine arme. Han skal være manden over alle mænd; din beskytter!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

S KO T L A N D

Billeder af Skotland Det skrevne er udtryk for skribentens egen mening

TEKST // FOTO RIKKE SØNDERBY

Januar 2018

Tilbage derhjemme

Kære Agenda, går det jer mon godt? Det her bliver den sidste klumme om mit udlandsophold i Skotland, og den tager en lidt anden drejning end mine forrige fortællinger. Jeg sidder nu igen hjemme hos mig selv og kan se tilbage på de måneder, hvor det hele var anderledes.

Det er meget dejligt at være tilbage! At være hjemmefra i så lang tid er for mig en besynderligt ting. Som mange sikkert får at vide, er udlandsophold jo noget, som alle har lyst til og synes er super sjovt, og det er noget, der virkelig gavner ens fremtidige karriere og opfattes som en essentiel del af, hvad man ’bør’ gøre under sin uddannelse eller ungdom. Man tør jo næsten ikke at lade være, vel? Men noget, som jeg føler prægede min oplevelse, var, at jeg mest ventede på at komme hjem. Mit værelse var meget mindre, end hvad jeg er vant til, siden jeg flyttede hjemmefra for flere år siden, og jeg delte et køkken med fem andre. Det føltes nærmest som at være 16 år igen. Nære samtaler med tætte bekendte fandtes ikke rigtigt, og når man åbner op for en bofælle, skal det foregå på engelsk – hvor netop engelsk også gjorde, at jeg til tider følte mig underlegen til forelæsninger og diskussionstimer, da det bare er noget helt andet at være den eneste dansktalende blandt en større gruppe skotter. Og jeg er endda vant til at kommunikere på engelsk på min uddannelse. Der er flere grunde til, at min oplevelse tit føltes sværere, end jeg havde forventet. Disse eksempler er selvfølgelig også dele af oplevelsen og det spændende ved at lære sig selv at kende i fremmede situationer. For mig var det bare ikke specielt rart. Specielt ikke når jeg har det godt, hvor jeg er, og som sådan ikke følte behov for at rejse fra det.

agenda // februar 2018

Min mening er ikke at overtale jer til at vælge et udlandsophold fra! I kan finde masser af anbefalinger og gode oplevelser, og jeg vil heller ikke påstå, at min oplevelse var dårlig. Det er muligvis det sejeste, jeg nogensinde har gjort, og jeg har lært så mange ting om mig selv og om andre mennesker. Jeg har for alvor bevist for mig selv (og det må i grunden være den vigtigste at bevise noget for), at jeg faktisk godt kan bo et andet sted langt væk. Jeg har overlevet! Men jeg ville gerne have hørt andet end, at ’hjemve er normalt og går væk’ – for normal er den sikkert, men for mig gik den altså ikke væk. Den forsvandt ikke i alle de oplevelser og nye situationer, jeg befandt mig i. Med tiden blev det lettere, og den svære hjemve med ked-af-det-hed og trist humør forsvandt, omend det var hårdt at have en længsel efter at ville tilbage til dér, hvor jeg sidder nu: i en lejlighed jeg kun deler med min kæreste, som kan forstå mig og vil snakke med mig, og som ikke opmuntrer et beskidt køkken og fjollede konflikter. Jeg skulle mene, at det er i orden at blive hjemme. Det syntes jeg ikke, at det var, inden jeg tog afsted, men det er det. Hvis du vælger at tage afsted og føler dig forkert, er det en god motivation at glæde dig til at komme hjem og vide, at du kom igennem – jeg er virkelig, virkelig glad for det nu! Men for mig passer det ikke, at et udlandsophold er det fedeste, der vil ske for mig. Og det er vigtigt at fortælle, for det er ikke noget, jeg oplever, at der snakkes meget om.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Vil jeg så anbefale et udlandsophold? Ja! For uanset om din oplevelse er helt fantastisk eller ligesom min, så er det om ikke andet helt fantastisk at komme hjem igen. Så hvis du ender med at sidde på dit værelse i et fremmed land og føle dig alene og ved siden af dig selv, kan jeg næsten love dig, at det er det hele værd så snart, du er hjemme igen! Men at tage stilling til om et måske ikke så sjovt semester i et fremmet land er noget, du vil gøre, kan du kun helt selv mærke. Til sidst skal I have tak for at have fulgt med i mine oplevelser. Det har været hyggeligt at dele de heldigvis mest glade højdepunkter med jer! Jeg håber, det gav jer et billede af Skotland og at være på et udlandsophold. Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

MARK LE FEVRE

Internettets darling TEKST ANDERS RISGÅRD TRANHOLM & DIANNA KORSHØJ

Landsbydreng fra Horsens tordner frem med små videoindspark med Facebook som sin ven Stand-up komikeren, Mark le Fevre, voksede op i Horsens, men flyttede senere til Aarhus, hvor han startede sin karriere. Efter et par år i Aarhus blev han kontaktet af radiostationen, The Voice, hvor han blev tilbudt et arbejde i programmet ”Vågn Op! Med The Voice” – dette blev startskuddet til en karriere som professionel komiker. Til studiemessen havde Studentersamfundet arrangeret en performance, og vi fik efterfølgende en snak med ham. TV-showet Marks store passion for videoer på Facebook var startskuddet til hans eget show på TV2 ZULU: Stjernekigger med Mark le Fevre. I programmet delte han personlige holdninger om celebrity-livet – ikke kun om andre kendte mennesker, men også egne erfaringer helt privat. Med dette som udgangspunkt forklarede han selv, hvordan det er at gå det fra at optræde på en scene til at være i fjernsynet: ”Det er to meget forskellige discipliner: Stand-uppen er noget, jeg er langt mere stolt af, det andet det er sådan noget mere uge-tiluge, hvor vi var et meget lille hold af skrivere. Så jeg ville være ked af det, hvis folk så det og vurderede ud fra det, hvorvidt jeg er sjov eller ikke sjov.”

agenda // februar 2018

Han havde – og har stadig – meget stor respekt for alle de komikere, der udelukkende bruger fjernsynet som deres medie. Det var en stor oplevelse for ham at lave programmet – processen såvel som udførelsen. Det var en stor udfordring for ham at komme ud af sin komfort zone ved kun at have én uge til at skrive materiale til ét program af næsten en halv times varighed. Derfor vil han hellere skrive jokes til en sceneoptræden end lave et program under et sindssygt tidspres, og ifølge ham bliver det måske aldrig helt det samme: ”Jeg vil godt love, at jeg er markant sjovere på en scene, hvor jeg har brugt længere tid på mit materiale; end på noget, som jeg måske kun har brugt en uges tid på.” En jyde, fynbo og københavner sad på en bar… Med den spæde opvækst i Horsens havde man nok ikke set det komme, at han skulle blive en rapkæftet københavner. Bopælen er indre København, men jyden er ikke langt væk. Man skulle tro, at der var forskel på at optræde for jyder eller københavnere, men Mark synes ikke, der er den store forskel: ”Det er jo løgn at sige, at der ikke er forskel, men jeg synes ikke, den er så voldsom. Der er større forskel på at optræde for typer af mennesker. Man kan jo komme ud til en lidt tør advokatfest, hvor publikummerne sidder i jakkesæt og med rank ryg.”

Som han fortæller, så findes der ikke den store forskel, når man først har været ude og opleve verden. København er geografisk set hovedstaden, og Aarhus er demografisk Danmarks andenstørste by, men ifølge Mark er der ingen storby i Danmark set i det store perspektiv – og lige præcis derfor er forskellen mellem mennesker ikke særlig stor. Friheden i fantasiverden Godt nok er Mark en travl mand, men bag facaden gemmer der sig en okay kæreste og en mand med flair for fantasy. Ved siden af sit arbejde nyder han en fritid med spil, film og tegneserier, som han bruger til at koble af med: ”I perioder får jeg også læst en del tegneserier, og det synes jeg også er en spændende verden. Jeg holder mig hele tiden opdateret på de ting, og jeg synes, det er to helt vidunderlige verdener. Og så prøver jeg også til dels at være en ok kæreste.” Mark bruger fantasiverdenen som et fristed – lige fra ham og kæresten, der hygger om en film, et tegneserieblad til det nyeste spil. Lige nu spiller han det nye ”Uncharted” og især ”Zelda”, mens han nyder en god komedie- eller actionfilm i ny og næ. Det eneste han holder sig fra er gyserfilm: ”Jeg er et helt nervevrag bagefter og skal føle mig helt usikker i min egen lejlighed.”

Arbejdslivet kan være hårdt nok i sig selv, men han ønsker heller ikke at sidde og ryste i bukserne derhjemme. Den nye platform Med sin store passion for internettet og dets udvikling forklarede Mark, hvorfor netop denne platform fangede ham helt fra starten. Ifølge ham er der en klar kontrast mellem at optræde på en scene kontra at optræde i et tv:

”Nogle gange sidder man og skriver jokes, men det er ikke alting, man tænker, der ville være godt på scenen. Men så tænker man: ”Nå ja, Gud; jamen, vi kan da lige prøve at filme det”. Jeg begyndte at gøre det ret ofte, og så tog det egentlig bare fart.”

Og fart har det taget! På Facebook kan man nemlig finde alle hans små videoer, hvor han joker, laver sketches, udøver sit musikalske talent og endelig lufter sine tanker på en lidt skæv måde. Ikke på tv, ikke på scenen, men lige netop på Facebook får du et 3-minutters indblik i den rigtige Mark le Fevre.

”I fjernsynet er det en eller anden person højt oppe i hierarkiet, der siger: ”Du må gerne være med”; hvorimod alt det andet, jeg har lavet, er noget, jeg 100 % selv har lavet.” Facebook er et sted, han bruger til at dele sine meninger, og netop dette er en af tingene, der har hævet hans popularitet. Én ting er at optræde foran et live publikum, men en anden ting er at lave jokes i videoformat:

februar 2018 // agenda

VINTERBADNING

Vinterbadning Forsøgskaniner på dybt vand

agenda // februar 2018

TEKST // FOTO DIANNA KORSHØJ

Vinterbadning bliver mere og mere populært – specielt blandt den yngre generation, men er det kolde gys virkelig noget for den hårdtarbejdende studerende? En tur i det kolde vand kan synes absurd; din krop går i alarmberedskab, dit blodtryk og puls stiger, dit åndedrag bliver overfladisk og din kropstemperatur falder, så hvorfor dog udsætte sig selv for det? Der kan være væsentlige helbredsmæssige fordele ved at udsætte sin krop for den slags vand-tortur. Kuldechokket gør at hjernen fx frigiver adrenalin, serotonin og endorfiner, som virker smertestillende og afslappende, og kan endda give samme kick som god træning eller god sex. Hvis man har muligheden for at gå i sauna efterfølgende og umiddelbart efter gentager succesen, afgiftes kroppen og renser blandt andet ud i stresshormonerne i kroppen. Det er dog vigtigt at huske på, at selvom der kan være mange gavnlige aspekter, bliver kroppen presset på en måde, den ikke er vant til, så derfor bør det udføres med omtanke og aldrig alene.

DEN RIGTIGE VIKING

Hvis det kolde frister, behøver du ikke stå alene. Mange erfarne vinterbadere står klar til at hjælpe dig med ”springet”, hvis du melder dig ind i en klub. I Aalborg har vi både Lillebjørn Vinterbade Klub, som holder til ved havnebadet, og Vikingeklubben Isbjørnen, som holder til i Vestre Fjordpark, hvor man kan mødes med andre, få en snak og et koldt gys. Stemningen er høj, når der vinterbades i flok, og man kan komme tæt på folk på en helt anden måde, når man mødes om det ekstreme og krydser grænser sammen.

Den rigtige tråd

Som H. C. Andersens eventyr om Kejserens Nye Klæder foreskriver, er den rette påklædning essentiel for at undgå, at der bliver hvisket og tisket i hjørnerne. Det skræmmer dog mange, når de hører, at den rette påklædning for en vinterbader er det Adams- eller Evakostume, de blev født med. Når klubberne bliver adspurgt, er det sjældent et krav at undlade badetøjet, men det opfordres på det

kraftigste, da det kolde badetøj siges at være yderst ubehageligt, når man kommer op af vandet. Her i byen kræver klubberne dog heller ikke, at man er nøgen, og på havnefronten er badetøj endda påkrævet, da det er midt i byen og til åbent skue for den øvrige befolkning.

VINTERBADNING

Borgerpligt

Det at gå i det kolde vand, indrømmer flere, er måske ikke er den fedeste oplevelse. Alligevel betaler de glædeligt kontingent og tager dyppet flere gange i en sæson. Men hvorfor vælger de at gentage noget, de selv finder ubehageligt? En af de tilbagevendende vikinger forklarer: ”Jeg gør det for den følelse, det giver mig. Man kommer af med en masse stress i kroppen, og det er bare lækkert. Alle burde gøre det – ja, det burde næsten være en borgerpligt”. Han fortæller, at hvis han har irritationer eller andet at tænke over, så er turen i vandet og saunaen bagefter som at viske tavlen ren; man kommer ud med fornyet energi og gåpåmod.

Udfordringen

Kan det danske samfund virkelig blive mindre stresset og mere roligt, hvis det var en borgerpligt at vinterbade, og kan vi på Agenda uden at tøve anbefale det til jer, vores læsere? For at svare på det spørgsmål, gav vi nogle studerende en udfordring: de skulle finde svaret for os. To flittige studerende, en mand og en kvinde, begge i starten af tyverne og i relativt god fysisk form meldte sig som vores forsøgskaniner. Uden erfaring eller sauna stod de nøgne foran det kolde vand. De tøvede begge, men blev enige om at tælle ned fra 3, og afsted de gik. Hun hoppede næsten to meter ud, og han det halve. Meget hurtigt kom de op igen. De rystede og skyndte sig hen efter deres håndklæder. Da deres vejrtrækning var blevet næsten normal igen, snakkede vi om oplevelsen. ”Det var så vildt! Da jeg kom ned under vandet, blev jeg helt desori-

Har du fået mod på en dukkert, så del endelig et billede og din oplevelse med os på Facebook eller Instagram, så vi kan møde flere af AAUs sande vikinger!

enteret og troede slet ikke, jeg kunne komme op igen” fortalte hun. Han var enig i, at det var vildt: ”Jeg er helt hyped lige nu. Det var så fedt!”. Deres enstemmighed forsvandt dog, da de blev spurgt, om de ville prøve det igen. Den kvindelige studerende var så vild med det, at hun overvejede at få medlemskab til en klub, så hun kunne gøre det til en tilbagevendende og regelmæssig ting. Hans tilgang var imidlertid en helt anden: ”Det var fedt, og jeg er så glad for at jeg gjorde det, men jeg behøver aldrig at gøre det igen – Det er fanme for koldt!”. Vores lille eksperiment fortæller derfor, at vinterbadning kan være en fed oplevelse, som dog ikke er for alle. Vores forsøgskaniners forskellige reaktioner fortæller intet videnskabeligt om vinterbadning, men kvinden virkede noget mere hooked på det bagefter, så måske er det, fordi piger er sejere end drenge, eller måske var det bare en skræmmende oplevelse at finde ud af, at temperaturen den aften var helt nede på 2,5 cm.

Christoforos vil konstruere den perfekte højttaler Derfor læser han sin kandidat på DTU Snart bachelor? Kom til kandidatdag 22.02.18 og hør, hvordan du kan blive civilingeniør dtu.dk/kandidatdag

I VÆ R K S Æ T T E R I

Ind som dimittend, ud som iværksætter!

TEKST // FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Mange unge iværksættere i idé- og opstartsfaserne har gennem de senere år lagt vejen forbi AAU i søgen efter nogle rammer, inden for hvilke deres virksomhed kunne bygges op og understøttes, indtil den var klar til den store verden. Det har så typisk været i regi af AAU Innovation og SEA (Supporting Entrepreneurship at AAU), at de håbefulde iværksættere har fundet et tilbud om en kontorplads, sparring med forretningsudviklere eller andet, de har takket ja til, fx gennem AAU Startup Program eller Innovativ Vækst.

Der var dog engang, hvor AAU’s programmer til iværksættere ikke havde så pæne navne eller var så konkret udmøntede som nu. Dengang – i sommeren 2016; den fjerne fortid – blev Philip Nymann og Christopher Gade, begge netop dimitterede fra AAU, optaget på en af AAU nyoprettet summer camp for iværksættere. Nu godt halvandet år senere står de klar med egen virksomhed; Philip Nymann med spilproducenten Tunnel Vision Games og puzzle-spillet ”See You On The Other Side” som første produkt og Christopher Gade med virksomheden Arura, der bl.a. yder hjælp til virksomheder med gamification, app development og augmented reality-projekter. De gik fra summer camp til Innovativ Vækst til ikke at være i et program men alligevel residere på AAU Inkubators kontormiljø på Fibigerstræde 11. Fra 2018 af skal de videre mod nye himmelstrøg. Hør dem fortælle om vejen gennem AAU Innovation/SEA/etc. og give gode råd til aspirerende iværksættere!

Philip Nymann (tv.) og Christopher Gade har siden 2016 kunnet opbygge deres virksomheder – hhv. Tunnel Vision Games og Arura – i regi af forskellige AAU-indsatser for at understøtte iværksætteri blandt studerende og dimittender.

agenda // februar 2018

Gennem et system i udvikling De to herrer var efter dimissionen på udkig efter fysiske rammer at arbejde på virksomhed i, da de fandt frem til SEA’s summer camp for iværksætteri, der lå i et auditorie på NOVI. Det blev senere til muligheden for at kunne sidde på AAU som et fast tilbud. For Philip Nymann passede det fint at ende med at sidde i kontormiljø på AAU. ”Når man er færdig på universitetet, vil man meget gerne have sin selvstændighed og løsrivelse fra universitetets trygge rammer, men det var svært at konkurrere med gratis lokaler, sparring med forretningsudviklere og at være i lokale med mange, man kendte på forhånd og også nye bekendtskaber,” siger han. Rent pengemæssigt har det godt nok været gratis, men AAU havde forventninger til virksomhedernes stadige udvikling for, at iværksætterne kunne beholde kontorpladsen. Det var man fra AAU ikke altid lige fiks på at tydeliggøre. ”Undervejs på Innovativ Vækst blev vi gjort opmærksomme på, at hvis man ikke kom igennem forløbets udskilningsfaser, ville man miste sin plads i inkubatoren. Jeg ville ønske, man havde gjort det tydeligt fra starten af,” fortæller Philip Nymann, der dog forstår, at SEA havde en tumultarisk opstartsfase. Inkubatormiljøet på AAU er kommet langt siden da. Christopher Gade peger på, at der i modsætning til tidligere tider er kommet struktur på inkubatorens programmer og altid sidder en forretningsudvikler nede på AAU Inkubators kontor. Med dette som gro-

bunden og Gades eget hårde arbejde har Arura kunnet florere. ”Jeg har fået supermeget ud af at være ved SEA. Vi var helt grønne, da vi startede. Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: ’Hold da op – det var da utroligt, at det kunne lade sig gøre!’ Man tænkte jo ikke forretningsmæssigt eller strategisk; det var bare fra den ene dag til den anden, hvor man havde noget, man kunne tænke sig at lave,” siger Christopher Gade. Kommunikationen var et tidligt problem Men der har været nogle trælse vejbump on the road to victory. Oplevelsen af dårlig kommunikation fra AAU omkring fordelingen af midler tager kagen. I december 2016 modtog AAU et beløb fra Det Obelske Familiefond på 25 mio. kr., der sammen med 5 mio. kr. fra Spar Nord Fonden og 25 mio. kr. fra AAU selv skulle komme iværksætteri på AAU til gode. Pengene blev pumpet i AAU Startup Program, men Philip Nymann og Christopher Gade sidder tilbage med den opfattelse, at SEA stillede nogle støttescenarier op, der måske ikke burde være nævnt overhovedet. ”Der var en masse snak om en masse penge uddelt på forskellige måder, og det har vi aldrig set noget af. På et tidspunkt var der snak om, at vi alle ville kunne være på et forløb og få a-kassesats samtidig med, men det var så fordi, at man på Innovativ Vækst var på a-kasse,” fortæller Philip Nymann. Han fortsætter: ”Så der var nogle lidt falske præmisser, men jeg ved ikke, om det var en salgstale. Der var også på et tidspunkt snak om, at man ville få noget, der ville svare til SU-takst, men det var jo mere i forhold til Startup Program, hvor man var på SU, og sådan føles det ikke fremlagt.”

”På et tidspunkt blev der sat et stort, fedt kryds over, at vi kunne få nogle penge, og det har egentlig været den eneste store fejlkommunikation,” siger Philip Nymann. “Hånden på kogepladen ” Talen falder på, om SEA har noget ansvar over for iværksættere på deres forløb, når det kommer til hensyntagen til studerende. Philip Nymann kan klart svare nej til dette, også når undertegnede spørger ind til den situation, hvor studerende vælger at flytte fokus fra studiet for at arbejde på egen virksomhed. ”Det er lidt curlingmentalitet i min bog, for man bliver simpelthen nødt til at gå på sine egne ben og tage ansvar for sine egne handlinger,” understreger Nymann. Christopher Gade kan støtte op om det synspunkt.

”Jeg synes også, det er noget fis. Der er jeg enig med Philip. Hvis du gerne vil være studerende og starte virksomhed, så er det bare hånden på kogepladen. Det kommer virkeligt til at gøre ondt, og sådan er det bare. Det gør også ondt på os andre,” siger han. Man vil typisk være mere end bare sig selv om at starte virksomhed op, og ligesom man ikke nødvendigvis bør skrive projekt med sine gode venner, råder Philip Nymann potentielle iværksættere til også at overveje, hvem de giver sig til at starte virksomhed med. ”Vær klar på, at de kammerater, du går ind med, er kammerater, du er beredt på at tabe. Helt bogstaveligt. For der er en mulighed for, at du kommer ud på den anden side og ikke kan snakke med dem, du startede op med,” advarer han. Holdet bag Tunnel Vision Games har været heldige og bevaret venskabet, trods de før er blevet sat på spidsen af hinanden.

Philip Hundevad Nymann

Cand.it. i Interaktive Digitale Medier fra Aalborg Universitet. Philip Nymann var med til at starte spilvirksomheden Tunnel Vision Games, hvor han sidder som CEO. I virksomheden arbejdes der her for tiden på det første produkt, puzzle-spillet ”See You On The Other Side”, der er videreførelsen af et prisvindende semesterprojekt.

februar 2018 // agenda

I VÆ R K S Æ T T E R I

Visionær blindfolding skulle overvindes Philip Nymann og Christopher Gade kommer ind på nogle af de problematikker i øvrigt, de to iværksættere har oplevet undervejs. Nymann byder ind med et eksempel: ”Vi var sindssygt blinde i forhold til udviklingsprocessen. Jeg er meget en person, der kan og vil selv og snakker folk hen, hvis de prøver at komme med gode råd. Det er jo fordi, man gerne vil være i kontrol over det, man laver, men vi har spildt rigtigt mange penge ved ikke at være i kontrol over vores proces,” fortæller han. Christopher Gade forstår godt Nymanns situation; han har stået i den selv.

Hvad bringer fremtiden for de to iværksættere? Trods en på godt og ondt visionær proces er Arura og Tunnel Vision Games kommet op at stå og vil med god sandsynlighed arbejde side om side også udenfor universitetets mure. Når tiden kommer til at rykke ud af inkubatoren, agter de nemlig at finde et fælles kontor. ”Vi har snakket om at finde et kontor sammen og måske få Park-a-lot og en fjerde med; det kommer an på, hvor stort kontoret bliver, men det er stadig lidt uklart, og den dato kommer nærmere og nærmere,” fortæller Philip Nymann ultimo-november 2017.

”Philip og jeg er nok begge den samme type person. Vi er visionære og kan godt tænke og snakke os selv ud over en kant,” fremhæver Christopher Gade. Han fortsætter:

Fremtiden er uvis. Tiden på AAU med bl.a. de 26 uger på Innovativ Vækst er ovre nu, og det bliver spændende at se, hvordan de to startups vil klare sig ude i den store, vide verden. Christopher Gade får sat ord på udfordringen forude:

”Man kommer til at stå i det problem, at man bliver blindfolded, når man er som os. Man siger, at det går fint nok, og så falder man ud efter en måned og siger, ’Øv, det var måske ikke sådan, vi skulle have gjort det alligevel.’”

”Cash flow er vigtigt, for ellers kan du ikke have folk. Vi er alle sammen færdiguddannede, skal betale husleje og sådan nogle ting. Vores løn skal vi selv tjene, og det lægger et pres på. Man skal videre, og det er svært som startup, for det hele er så uklart.”

SEA – Supporting Entrepreneurship at AAU

Grundlagt i 2003. SEA understøtter iværksætteri på Aalborg Universitet gennem diverse programmer til studerende, dimittender m.fl., bl.a. forløbene AAU Startup Program og Innovativ Vækst. Læs videre på www.sea.aau.dk.

agenda // februar 2018

Christopher Tanderup Gade

Cand.scient. i Medialogy fra Aalborg Universitet. Christopher Gade har tidligere startet Flat Cap Entertainment – en softwarevirksomhed med fokus på spil, digitale installationer og simulationer – og har siden været med til at stifte Arura, en virksomhed, der bl.a. arbejder med gamification og augmented reality, hvor han sidder som CEO.

DANIEL & TOBIAS ENDTE I AALBORG BYRÅD TEKST // FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Eriksen (S). Begge har de været med i Agenda ved et par lejligheder efterhånden, og vi mødtes på julemarkedet på Gammeltorv over gløgg en aften i slut-december, for at tale ambitioner, politikker og andre seriøse voksenting – og så også for at hygge.

Daniel Borup: Aalborg skal have et iværksætterråd

Med til det at komme i byrådet hører udvalgs- og bestyrelsesposter. Både Daniel Borup og Tobias Bøgeskov er havnet i Beskæftigelsesudvalget, hvor de begge ser muligheder for at føre deres målsætninger ud i livet. For socialdemokraten er det vigtigst at sænke dimittendledigheden, for venstremanden at understøtte iværksætteriet.

AAU-studerende Tobias Bøgeskov Eriksen (tv.) og Daniel Borup Jakobsen blev i november 2017 valgt ind i Aalborg Byråd. Hør dem fortælle om deres politiske ambitioner, som de vil arbejde for at realisere i løbet af valgperioden.

Den 21. november 2017 var der valg til kommunal- og regionsråd. I Aalborg Kommune fik vi valgt et nyt byråd på 31 medlemmer, der tiltrådte posten som byrådsmedlem den 1. januar 2018. Det var et godt valg for Socialdemokratiet, der fik 48,7 % af stemmerne – en stigning på 12,4 procentpoint fra 2013 – og nu sidder partiet med 17 mandater og har dermed absolut flertal i byrådet. Venstre fik 9 mandater med 21,9 % af stemmerne, hvilket dog er en tilbagegang på 4,6 procentpoint fra sidste valg. Begge partier kan som de eneste prale af at have de studerende repræsenteret gennem hhv. Daniel Borup Jakobsen (V) og Tobias Bøgeskov

Daniel Borup håber på Tobias Bøgeskovs opbakning i forhold til, gennem udvalget, at etablere et iværksætterråd, som Borup mener vil kunne bidrage til realiseringen af en af hans mærkesager under valgkampen: at gøre Aalborg til årets iværksætterkommune. ”Iværksætterrådet skal bl.a. have til opgave at finde ud af, hvordan kommunen bedst muligt kan supportere vores iværksættermiljø, og iværksætterne selv, i rejsen hen imod at blive årets iværksætterkommune. Simpelthen for at kunne gøre vores generelle arbejde inden for det her område endnu stærkere,” siger Daniel Borup. ”Man kan lave mange gode, spændende initiativer fra kommunal side, men hvis vi ikke snakker med iværksætterne, så er chancerne for, at vi rammer forkert med de initiativer, eller at de ikke bliver kommunikeret ordentligt ud, relativt store,” understreger han. Lidt tvivlsom over for idéen om et iværksætterråd er Tobias Bøgeskov, der peger på de mange tilbud til iværksættere, som Aalborg allerede har at byde på, bl.a. gennem Uddannelsesrådets arbejde, BusinessAalborg, det i budgetforliget for 2018 vedtagne iværksætterhus og det regionale Vækstforum. februar 2018 // agenda

DA N I E L O G T O B I A S

”Om jeg vil forpligte mig eller ej, det kan jeg simpelthen ikke finde ud af. Jeg er nødt til at høre et konkret forslag til, hvad det her iværksætterråd kommer til at handle om, om det overhovedet kan lade sig gøre, hvor mange penge der skal bruges til at finansiere det osv.,” siger Tobias Bøgeskov. ”Der er mange elementer, før jeg overhovedet vil sige ja eller nej til det. Men det lyder interessant, og hvis det kan blive en god løsning for at styrke iværksætteriet i Aalborg, vil jeg helt klart støtte op om det!” fortsætter socialdemokraten.

Han peger endvidere på den større sandsynlighed for at finde job efter endt studie ved at have haft et studiejob, som noget, der kan afhjælpe dimittendledighed, hvorfor der skal skabes flere af slagsen, og kendskabet til ledige studiejobs skal udbredes. ”Når du kigger på de undersøgelser, universitetet har lavet, er der ingen tvivl om, at hvis du har et studiejob under uddannelse, så har du også en langt større chance for at komme i arbejde efter endt uddannelse,” siger Tobias Bøgeskov.

Borup prøver at afhjælpe noget af Bøgeskovs tvivl – bl.a. omkring rådets omkostninger.

”Vi er også nødt til at kommunikere ud til de studerende, at studiejobs ikke bare er i Aalborg; studiejobs er også i Thisted, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn. Der skal være mulighed for at sige, at de studiejobs skal man også tage,” konstaterer han.

”Det gode ved et råd er jo netop, at det som udgangspunkt er pro bono. Medlemmerne, som i høj grad vil være iværksættere, gør det jo dels for deres egen skyld, men også for iværksættermiljøets skyld, så udgiften dertil er jo ikke noget synderligt – og slet ikke i opstartsfasen,” konstaterer Daniel Borup.

Daniel Borup kan godt støtte op om tanken ved at finde arbejde, hvor man kan. Selv arbejder han fuldtidsjob ved siden af studiet, hos en softwarevirksomhed i Aarhus.

Daniel Borup Jakobsen (Venstre) Læser Innovation, Knowledge and Entrepreneurial Dynamics på AAU. Sidder i Aalborg Byråd med udvalgsposter i Beskæftigelsesudvalget samt Miljø- og Energiudvalget. Var opført som nr. 2 på Venstres liste til kommunalvalget og fik 1.576 personlige stemmer.

”For mit vedkommende ligger jeg og pendler frem og tilbage mellem Aalborg og Aarhus hver dag, for at komme på arbejde. Nogle er jo helt chokerede over, at jeg gør det, og at det er noget, man vænner sig til,” fortæller Daniel Borup. ”Hvis man har viljen til at flytte sig lidt for sit job, så synes jeg, man skal gøre det. Nu elsker jeg jo virkelig Aalborg, og jeg elsker at bo i Aalborg, så jeg kunne aldrig forestille mig at flytte til Aarhus. Pendlingen har jeg ikke noget imod,” fortsætter han.

Tobias Bøgeskov Eriksen (Socialdemokratiet) Tobias Bøgeskov: Dimittender skal i arbejde

For Tobias Bøgeskov giver pladsen i Beskæftigelsesudvalget mulighed for at tage fat om dimittendledigheden i Aalborg Kommune, der er blandt landets højeste – en problematik, han tidligere har arbejdet med, i bl.a. studienævnet for Pol/Adm og akademisk råd på SAMF. Små og mellemstore virksomheder skal blive bedre til at tage den første akademiker ind, hvilket også forøger virksomhedernes egen vækst, påpeger Bøgeskov med en henvisning til Epinions rapport ”Værdien af ansættelsen af den første akademiker i SMV’er”. ”For virksomhederne er der så mange fordele ved at kunne ansætte en akademiker – det handler bare om rent faktisk at få skabt kommunikationen, for pt. er der en barriere mellem universitetet og så de små og mellemstore virksomheder,” siger Tobias Bøgeskov. 24

agenda // februar 2018

Læser Politik & Administration på AAU. Sidder i Aalborg Byråd med udvalgsposter i Beskæftigelsesudvalget samt Familie- og Socialudvalget. Var opført som nr. 23 på Socialdemokratiets liste til kommunalvalget og fik 532 personlige stemmer.

Stridspunkt: Burde Ryanair være i Aalborg Lufthavn?

Uenighederne mellem de to politikere får lov at komme til udtryk senere på aftenen, da talen falder på, hvorvidt lavprisflyselskabet ’Ryanair’ skal have lov til at være i Aalborg Lufthavn, i hvis repræsentantskab både Borup og Bøgeskov er endt. Ryanair har tidligere fået kritik bl.a. for sine løn- og ansættelsesvilkår og manglende vilje til at indgå overenskomster med fagforeninger. Dog har

selskabet så sent som i 2015 indgået overenskomst med sine egne ansatte. Spørgsmålet er, om der er plads til Ryanair i den kommunalt ejede lufthavn. ”Jeg synes da på ingen måde, at vi skal tilgodese et flyselskab, som underminerer den danske arbejdsmodel, som vi har kæmpet for siden 1899 med Septemberforliget. Det synes jeg ikke hører nogen steder hjemme,” siger Tobias Bøgeskov.

”Her for en uge siden lavede jeg et Facebookopslag, hvor jeg tog et billede af mig selv som elevrådsformand i 9.b. Det synes jeg er meget sjovt at tænke på, at man er gået fra at være ambitiøs i folkeskolen, til nu rent faktisk at sidde og kunne lave det, man drømmer om: at gøre en forskel, og arbejde for at gøre Aalborg Kommune til en endnu bedre kommune at bo i. Det glæder jeg mig rigtig meget til!” siger han. Også Borup er spændt på at komme i gang med arbejdet for en bedre kommune.

Venstremanden Borup valgte i december måned at tage med Ryanair til London, for at gå på juleindkøb. Flybilletten kostede 53 kr., hvilket Daniel Borup i den anledning sammenlignede med prisen på 32 kr. for en busbillet til Aalborg Storcenter – et led i hans kampagne for at indføre billige busbilletter. Han forsvarer flyselskabet.

”I modsætning til Tobias havde jeg ikke nogen livslang drøm om at blive politiker. Jeg mente ikke, at det lå i mine kort, men tiderne ændrede sig, efterhånden som jeg blev ældre, og det blev et stort punkt i mit liv gennem mange år,” fortæller Daniel Borup.

”Jeg er af den klare opfattelse, at hvis folk har et problem med Ryanair, så kan de lade være med at flyve med dem, og længere er den faktisk ikke, for hvis man lader være med at flyve med dem, forsvinder de helt af sig selv,” siger Daniel Borup.

”Både Tobias og jeg har kæmpet ekstremt hårdt for det her i de lidt over tre uger, der var valgkamp, så jeg er enormt glad for at se, at vi nu begge to sidder herinde, og at vi er klar til at tage tyren ved hornene og trække Aalborg i den retning, vi ønsker!” fortsætter han.

Bøgeskov er ikke overbevist om, at man skal lade det være op til markedskræfterne at afgøre Ryanairs fremtid i Aalborg. Det må være en kommunal opgave at sørge for, at flyselskabet ikke er her, mener han.

Interessen for at indhente viden og få status på, hvad der sker i Aalborg, overstiger politiske skel, og byrådets to AAU-studerende vil da også trække på hinanden i den næste årrække.

”Du står jo rent faktisk her og siger, at social dumping er en god idé. Jeg mener jo også, at vi skal sørge for, at det, at der kommer polakker – eller østeuropæere – herop, der tager jobs for at bygge sommerhuse, skal stoppe. Det er med til at underminere vores arbejdsmodel, og det forstår jeg ikke, hvordan man kan beundre,” siger Tobias Bøgeskov.

”Man kan altid godt sparre med hinanden, selvom man sidder for forskellige partier. Selvom vi kan være meget uenige, kan vi også være enige på andre punkter, og der skal vi selvfølgelig sørge for at sætte fokus på det tværpolitiske samarbejde, man kan lave,” fremhæver Tobias Bøgeskov.

Daniel Borups respons på beskyldningen, om at støtte social dumping, kommer hurtigt. ”Jeg synes ikke rigtig, jeg gider kommentere på polske håndværkere, for det er lidt et andet emne. Min oplevelse af at være ude at flyve er, at det faktisk var nogle glade mennesker, der arbejdede ombord,” siger han. ”Jeg er sikker på, at de også har nogle utilfredsheder med deres arbejde, ligesom alle andre har. Ved nogle er det arbejdstiderne, ved andre er det lønnen, og for tredjepersoner er det måske kollegaerne. Er man utilfreds med sit arbejde, kan man let finde sig et nyt, og det kan Ryanairs kabinepersonale desuden også,” fortsætter Daniel Borup.

Klar til at tage tyrene ved hornene

Holdninger og stridspunkter vil de to diskutere på byrådsmøder hver anden uge de næste 4 år. Tobias Bøgeskov ser sin entre i byrådet som kulminationen på et politisk virke, der går helt tilbage til skoletiden. februar 2018 // agenda

KLUMME

Mine oplevelser som førstesemesterstuderende

TEKST MALENE GADEGAARD

Jeg har altid haft en ide om, at jeg skulle arbejde med mennesker, på den ene eller den anden måde, og interessen for psykologi steg for alvor i min gymnasietid. Da jeg havde afsluttet min studentereksamen, følte jeg mig bare ikke klar til at starte på universitetet. Jeg havde behov for at lade batterierne op, opleve helt andre ting og finde ud af, hvad jeg helt nøjagtig skulle med mit liv. Psykologi har ikke været min eneste ide, men efter et højskoleophold blev jeg helt sikker i mit valg, så glæden var stor, da jeg kunne se frem til at studere Psykologi på AAU.

Jeg var spændt, optimistisk, men samtidig hamrende nervøs ved tanken om at flytte hjemmefra og så endda til en ”stor” by som Aalborg. Forinden optagelsen havde jeg sikret mig et dejligt værelse i et lille bofællesskab centralt i Aalborg. Det var rart at vide, at jeg ikke skulle være i konkurrence med de tusinde andre kommende studerende om at finde et sted at bo, og at jeg nu ikke længere var helt alene i en ny by. Selv er jeg vokset op på en lille halvø i Vestjylland, som er befolket af godt og vel 3.500 indbyggere. Her findes der ikke lysregulering, og her kører lærerne på traktor til skole, så der har været meget at vænne sig til som tilflytter i Aalborg. På trods af, at jeg nu har boet her i et halvt år, så formår jeg stadig at glemme, at man ved ’storby-købmanden’ skal smide sine kontanter i en lille fin automat i stedet for at give dem til ekspedienten. Starten i Aalborg var svær, for jeg skulle danne mig et helt nyt netværk, samtidig med at jeg skulle lære, hvordan man er en god studerende, og den fortvivlelse

agenda // februar 2018

og stress, det kan medføre. Heldigvis er Aalborg en by med sociale muligheder til både nye og gamle studerende. Agenda er blot ét af de mange tilbud, og det var det første sted, jeg søgte til. Udover det er jeg startet i forskellige frivillige projekter, hvor jeg kan få studierelevant erfaring samtidig med, at jeg udvikler mig selv og møder nye mennesker.

Inden studiestart slog tanken mig også, om en person som mig overhovedet kan gebærde sig på et universitet. Jeg har altid haft en forestilling om, at universitetet er stedet for de klogeste mennesker. Dem, som har styr på tingene! Heldigvis rummer universitet mange forskellige mennesker, og endda ligeså forskellige undervisere, så der er virkelig plads til os alle, så længe man bare husker sig selv i det hele! De flere hundrede siders læsning til hver forelæsning skal man dog lige lære at forholde sig til, men jeg har dog også måttet erkende, at der altså skal også være plads til at spise fredagssnolder på en torsdag! Det har i den grad været et lærerigt første semester med både mange udfordringer og nye oplevelser. Jeg er spændt på, hvad næste semester vil byde på!

5 gode råd til nye studerende:

1 2 3

Orienter dig i god tid om boligansøgninger. Man kan næsten ikke være for tidligt ude, for der er rift om boligerne, især efter optagelsesbrevene er sendt ud. Undersøg de sociale muligheder omkring dig. De forskellige studier rummer mange tilbud, men Aalborg som by tilbyder også mange aktiviteter.

4 5

Når du skal hjem og besøge vennerne, er en billig og populær mulighed ’Go More’. Man kan oprette sig som bruger og holde øje med, når nogen tilbyder et billigt lift. Det er ingen skam i livet at have brug for nogen at tale med. Her kan Studenterpræsterne varmt anbefales som et godt og gratis tilbud.

Hvis SU’en har svært ved at slå til sidst på måneden, tilbyder forskellige restauranter og fødevarekæder overskydende mad til billige penge. Hent Apps som ’TooGoodToGo’ og ’YourLocal’ for gode tilbud.

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree

Master’s programmes

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Omics

Neuroscience and Neuroimaging

SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC? Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

Contact us www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

10 SPØRGSMÅL TIL

spørgsmål til Henning Jørgensen TEKST MIE LOUISE NIELSEN

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Energisk, ordentlig og lattermild

2. Hvad ville du være som barn?

Først kunstner, så professionel fodboldspiller. Mine forældre ødelagde det første ønske, en knæskade det andet.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

At vi sammen har etableret CARMA som nationalt og internationalt forskningscenter gennem 35 år, og at jeg har været med til at grundlægge en dansk arbejdsmarkeds- og arbejdsmarkedspolitisk forskning.

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Give dem til et velgørende formål. Penge giver aldrig lykke, men kan bekæmpe megen ulykke.

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig? Nok invitation til at deltage i folkedans!

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde? Jeg ville godt have mødt Muhammed Ali.

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

At styrings- og ledelsesrammer er blevet så dårlige med top-down styring og NPM i stride strømme. Akademisk semi-kapitalisme har bragt det neo-liberalistiske universitet i krise.

8. Hvad er din livret? Vilde vildretter.

9. Hvilket dyr ville du være? Et mere civiliseret dyr.

10. Hvad er dit nuværende projekt?

Har flere. Forskningsmæssigt gælder det min sværmintelligens-teori, partnerskaber, koblingskompetencer, forvaltningspolitik og aktiv arbejdsmarkedspolitik.

agenda // februar 2018

Navn og alder:

Henning Jørgensen

Forskningsområder:

Arbejde og Arbejdsmarked Politik og Administration Offentlig forvaltning og organisation

Eksklusivt tilbud til nye

studerende Så meget koster det at være medlem af både Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse det første år. Du får adgang til gratis kurser, workshops og professionel studie- og karriererådgivning, og som medlem af Dansk Magisterforening får du op til

50% rabat på DM Forsikring, Danmarks mest attraktive studieforsikring.

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring

Se muligheder

Like os på

Magistrene studerende

VOL. 1

Svar fra studenterforeninger, Vol. 1!

Månedens spørgsmål ”Hvordan skaber man et bedre socialt studiemiljø, hvor jeres forening færdes?”

Velkommen til et nyt segment i Agenda, hvor vi udæsker forskellige foreninger på Aalborg Universitet om deres holdning til fx studiemiljø, uddannelseskvalitet, dimittendledig m.m. Hver måned udvælges nogle foreninger, der får mulighed for at svare på månedens spørgsmål. Alle studenterforeninger med tilknytning til AAU kan bidrage til segmentet, og sidder du derude som formand for en forening, der har sin daglige gang på universitetet og gerne vil give sit besyv med, kan du bare skrive til redaktor@agenda.aau.dk, og så kan det være, der dumper et spørgsmål ind i din forenings inbox i den nære fremtid. Lad os for nu høre tre studienære foreninger om, hvordan man skaber et bedre socialt miljø for de studerende på deres studier!

Fællesrådet for Psykologi på AAU ”Psykologistudiet på AAU er et relativt stort studie bestående af ca. 6-700 studerende fordelt på fem årgange. Da studiet – ligesom andre HUM-uddannelser – ikke har voldsomt meget planlagt undervisning, er det sociale studiemiljø yderst vigtigt for Fællesrådet. Fællesrådet afholder åbne møder, hvor de studerende kan komme med deres input til, hvordan man gør det sociale studiemiljø bedre, og foreningen har kontakt til de forskellige semestres festudvalg. Derudover etableres der forskellige arrangementer, heriblandt brætspilsaften på Dice ’n Drinks. Sådanne arrangementer på tværs af semestre er Fællesrådets bud på at forbedre det sociale studiemiljø for de studerende.” Facebook: @FaellesraadetAAU Mail: Psykologi@studentersamfundet.aau.dk

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

agenda // februar 2018

Erhvervsøkonomisk Sammenslutning Aalborg (ESA) ”Det, ESA gør for at skabe et bedre socialt studiemiljø på vores studier (HA, EBA og cand.merc.), er at skabe arrangementer, hvor der er mulighed for at møde medstuderende og studerende fra andre årgange uden for forelæsningssalen. Dette gør vi ved at holde en månedlig fredagsbar, hvor der er god mulighed for at snakke med medstuderende formelt over en øl, samt at vi holder relevante arrangementer, hvor der er mulighed for at få faglige input på en anderledes måde, eller få et indblik i hvordan den fremtidige arbejdsplads kan se ud for en erhvervsøkonomistuderende.” Facebook: @AAUESA Mail: esa-info@business.aau.dk

Fiskerne – Foreningen for Danskstuderende på AAU ”At være til stede på studiet og gennem samskabelse tage ejerskab over studiet er en målsætning for os. Vi forsøger på at skabe fagligt-sociale arrangementer, hvor vi går i dybden med litteratur og kunst. Vi har fokus på at selvskabe og håber at kunne inspirere til at bruge vores danskkundskaber til både kreativ leg og selvudfoldelse. Vi er åbne for gode forslag til vores forening og satser på at være både inkluderende og produktive, hvorfor foråret skal bruges til at kickstarte foreningen, og vi håber at arrangere både en ”kreativ skrivning”-workshop og en ”forfatterens vej til udgivelse”-forelæsning.” Formand: Andreas Rytter, arytte09@student.aau.dk

GLÆD DIG TIL

MARTSN U M M E R E T AF AGENDA... ARTIKEL MED KRISTIAN SCHARLING ARTIKEL OM BOXTOWN OG MEGET MERE…

HVOR KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U