Agenda Februar 2017

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

Februar 2017 13. årgang nr. 1

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Det er februar, og det betyder et nyt semester med nye fag og nye udfordringer. Vintermørket slipper langsomt sit tag. Dagene bliver nu længere og længere, og foråret lurer heldigvis lige forude. Så fortvivl ikke – du har nu igen Agenda at fordrive tiden med indtil de første forårsdage officielt gør sit indtog.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // ANDREAS RYTTER ALEXANDER KOKKEDAL CHRISTINA NIELSEN DIANNA KORSHØJ CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN

Vi har glædet os hele januar til igen at bringe nye, spændende artikler i Agenda, og vi starter sæsonen med stil. I denne måneds udgave af Agenda bringer vi et interview med en vaskeægte aalborgensisk stodder, Jonny Hefty, der fortæller om sin tid som studerende på AAU og om sit seneste tv-program ”Velkommen i klubben”.

FOTO // RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANDREAS RYTTER

Få også et personligt indblik i en af Agendas egne skribenters liv. Andreas fortæller om dét at være far og studerende på samme tid – og om hvordan man får det hele til at gå op i en højere enhed.

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL ASTRID SKIBY ANDERSEN RIKKE SØNDERBY NIELSEN

God fornøjelse! De bedste hilsner

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør Agenda

DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. FEBRUAR 2017

GÆSTESKRIBENTER // MARTIN LIDEGAARD MICHAEL SLOTH TRABJERG IBEN DICH OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. FEBRUAR 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

ALEXANDER KOKKEDAL

CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

JEANNE WISLUND HANSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

KAALI M. KAROLUSSEN

ASTRID SKIBY ANDERSEN

ANDREAS RYTTER

CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN

CRISTINA ROXANA LAVAR

INDHOLD FEBRUAR ‘17

JONNY HEFTY INTERVIEW

A N A RKIST VE D M AG T E N DONALD TRUMP SOM AMERIKAS NYE PRÆSIDENT

A AU C A S E C OM PE T IT ION HVORDAN GIK DET?

T H E IN T E RC A M B IO PROG RA MME INVITATION

T RUM P & C O S KA L M Ø D E S ME D E U O G U D DA N N E L S E KRONIK

FORÆ LD E R O G ST UD IE L I V AT VÆRE FAR OG STUDERENDE

D E T E R IKK E PE N G E N E , D E T E R P R I N CI P P E T UDDA N N E L SE SLO F T

A A LB ORG UN IVE RS IT E T – E T U N I V E RS I T E T I U DV I K L I N G ST UDE N T E RSA M F UN DE T

UN IVE RS IT E TS VA LG ST UDE N T E RSA M F UN DE T

- Interview -

JONNY HEFTY TEKST ALEXANDER KOKKEDAL // FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

Vi befinder os på Hovedbiblioteket. Den tidlige eftermiddags kolde, dæmpede sol skinner så smukt gennem panoramavinduerne og tjener sammen med den elektriske belysning til at bringe de utallige farver bogomslag til live på de mange hylder. Selvom det er søndag, er stedet spækket med unge såvel som ældre, der benytter sig af de talrige tilbud, som biblioteket byder på. Hvor bøger, musik, kunst og leg sætter rammerne for folks handlen, kan man nærmest ikke forestille sig en bedre setting for et interview med en af Nordjyllands store kunstnere, der efter at have tilbragt en del af sin karriere i det mørke Sjælland for nogle år tilbage vendte hjem igen til hyldest og hæder. Talen falder her på Jakob Ørom, født 1969 og med en bachelor i Dansk fra Aalborg Universitet - dog kendes han i almindelighed under kunstnernavnet Jonny Hefty. Karakteren tog sit første åndedrag i 1998 med sangen ”Jorden er Giftig”, og Ørom tog den heftige ærkenordjyde til sig og brugte ham fremover til at formidle rappens kunst. Han har været flittig til at samarbejde med andre store kunstnere - rapperen Jøden kan han nok siges at arbejde tættest med - og beskæftiget sig på en række platforme, hvor den mest aktuelle er i programmet ”Velkommen i klubben” på TV2 Nord. Han ankommer til biblioteket i sit fulde get-up med hue, langt hår, skæg og solbriller, klar til interviewet, og lad os da endelig starte!

Du tog en bachelor i Dansk på Aalborg Universitet, som du dimitterede fra i 1996. Hvorfor valgte du netop den uddannelse? Jeg har altid interesseret mig for sprog og kultur, og så er jeg lærerbarn, så det lå vist meget i kortene, at jeg skulle den vej. Hvordan var studielivet? Det var min vilde ungdom, hvor jeg røg bong og boede i et dødsmetalkollektiv, hvor vi hakkede en kødøkse ned i sofabordet, og der var bare splatterplakater på alle væggene og heavy metal ud over det hele. Det var en meget vild tid i mit liv. Så gik jeg også på universitetet, og på en eller anden måde lykkedes det mig at få afleveret opgaverne og projekterne. Faktisk fik jeg højere karakterer, end jeg gjorde på gymnasiet, så jeg var både fanget af det og interesseret i det. Det der med, at man bare sidder og analyserer en splatterfilm i et halvt år, det er helt fantastisk. Det var en uddannelse, hvor man kunne det og måtte det. Men jeg husker det nok som en meget rodet tid, netop fordi jeg både røg bong og var forsanger i et dødsmetalband, og jeg arrangerede faktisk også alle metalkoncerter og -festivaler i Aalborg. Jeg havde én fod ude på universitetet og én dybt nede i undergrunden.

Du kan faktisk bruge din bachelor i Dansk til at komme ind på en kandidat i Kommunikation. Ville det være noget at overveje? Jah. Det er jo ikke sikkert, at jeg kan leve af at rappe, indtil jeg skal pensioneres, og det kunne vel godt være, at man skulle gøre ligesom sine forældre og blive lærer. Nu er jeg 47 år, så det er måske lidt for sent at begynde og hoppe tilbage på SU’en og bongen og så læse videre. Men jo, jeg tror, min mor ville kunne lide det spørgsmål og tanken om, at jeg bliver sådan rigtigt færdiguddannet en dag. Men det passer vist også meget godt til Jonny Hefty, det der med at ville være det, man kalder en halvstuderet røver - lidt street og lidt intellektuel. Det tror jeg

”Det der med, at man bare sidder og analyserer en splatterfilm i et halvt år, det er helt fantastisk.”

Levede studiet op til dine forventninger? Ja. Det var nok mere mig, der ikke levede op til studiets forventninger om, hvor tit man skulle komme, men jeg tror altid, jeg har været typen, der lige fik indhentet det til sidst. Så tog jeg bare nogle hårde ture, hvor jeg bare fik læst en masse og fik lavet tingene færdige. Jeg var faktisk rigtig glad for det, når jeg tænker tilbage på det, og jeg har lært rigtig mange ting af det. Før har du snakket om, at hvis du skulle vælge en ny uddannelse, så ville det være noget med digitalt design, events, branding og kommunikation. Hvorfor tiltaler det dig? Jeg har jo brugt min uddannelse til at blive Jonny Hefty, altså til at blive en eller anden form for mærkværdig, graffitimalende, digtende, poetry slam’ende, rappende, lokal helt synes jeg selv. Netop sådan noget med branding og noget med at kunne sælge sig selv bedre havde nok været mere relevant i dag end at sidde og analysere digte og bøger og sådan noget. Selvom der måske er mange, der tænker, at ”han er da bare en dum rapper, der står og råber røv”, så har jeg mange gode begrundelser for, hvorfor jeg står og råber røv. Jeg har tænkt meget over det, og jeg synes måske også, at jeg fortæller nogle historier og laver nogle billeder i min rap og i min musik og i de ting, jeg laver - i forhold til mange af de der unge kunstnere, der bare står og råber ind i en eller anden autotunereffekt. Det, jeg prøver at sige, er, at jeg egentlig er klogere, end man går og tror, fordi jeg har læst på AAU.

februar 2017 // agenda

INTERVIEW

både er en del af min personlighed og min character, Jonny Hefty. Og nu må man heller ikke blive alt for klog, for så taler man hen over hovedet på folk, og jeg føler, at jeg meget er i øjenhøjde med dem, jeg laver det til. Du var sammen med rapperen Jøden vært i programmet ”Velkommen i klubben”, der løb på TV2 Nord fra november til december 2016. Hvad går programmet ud på? Rammehistorien er, at vi har arvet et klubhus fra en fattig onkel i Amerika. Så bliver vi jo nødt til at lave en klub, når vi har et klubhus, og det er egentlig bare en undskyldning for at tage ud og besøge nogle små fællesskaber i en verden, hvor alle er på Facebook og Instagram og sådan noget. Der er det bare befriende, at der findes 70 gutter, der kører rundt på en Puch Maxi på Mors med rævehaler og mælkekasser og har et super grineren, lille fællesskab kørende der. Jeg har spillet walkie-talkie-banko, og jeg er blevet wrestler

og fået tæsk i Randers og været ude sammen med Jøden i rigtig mange små fællesskaber, og det har faktisk været skidesjovt at lave og meget lærerigt og pissehårdt nogle gange også. Det er meget improviseret ligesom vores sceneshows, så vi har ikke skrevet noget ned, og vi har ikke lavet en hel masse spørgsmål, inden vi kom. Vi kommer simpelthen bare væltende på vores tandemknallert og siger: ”Hvad så dér?! Må vi være med i jeres klub - bare lige indtil vi får vores egen?” Så sker der et eller andet, der som regel bliver underholdende tv. Hvordan kom I på idéen til programmet? Det var et produktionsselskab, der hedder Dansk Film og TV, der tænkte, at ”de der to halvgamle gøglere, de er sgu meget underholdende. Lad os prøve at lave et eller andet med dem og nogle klubber,” og så har vi lidt udviklet stilen i samarbejde med dem. Nogle gange ligner det en musikvideo, og nogle gange ligner det en tegnefilm, og nogle gange er vi bare blevet skidefulde og kommet hjem, sådan ”har vi nu det hele?”, og så har vi fire timer. Vi har haft et helvede med at sidde og klippe det ned til 28 minutter, men vi er også blevet bedre til at lave det hen ad vejen. Det er lidt nemmere, når man har set et program, man laver, at finde ud af, hvad det egentlig er, vi har brug for, og hvad vi godt kan skære lidt ned på. Hvad var det, I ville med programmet? Hvad var visionen bag det? Visionen var jo egentlig bare at prøve at fortælle - i hvert fald i første omgang Nordjylland, at der er mange små fællesskaber i den globaliserede verden, og det synes jeg egentlig er lykkedes meget godt. Nu hvor I været igennem programmet og mødt de forskellige foreninger, hvad er så jeres opfattelse af jysk foreningsliv? Det lever i bedste velgående - og helt old school og analogt. Nu var jeg jo en dreng, der kom meget på biblioteket som barn og lidt af en nørd, selvom jeg selvfølgelig også er en badass, men det der med, at vi behøver ikke alle sammen at sidde og lægge selfies ud på Twitter. Vi kan også godt sidde og være sammen på en lidt mere gammeldags måde, altså køre en tur på knallert eller spille banko sammen i walkie-talkie, hvilket i sig selv er fuldstændig vanvittigt, for du skal gå ned i en hal og købe pladerne og så gå hjem og spille banko. Der er mange flere nørder derude, end man tror, og der er mange flere små foreninger, og der er mange flere små fællesskaber, end man lige umiddelbart tror, netop fordi verden er blevet så globaliseret. Så det er faktisk en meget dejlig ting at konstatere, at folk stadigvæk går og hygger sig sammen, og at de ikke bare lever i sådan en virtual reality.

• ”Når nogen kommer og giver én 100.000 kr., som hører med til prisen, så må man have gjort et eller andet rigtigt.”

Under sidste folketingsvalg afholdt du og Jøden her på Hovedbiblioteket et valgarrangement, der var en blanding af poetry slam og så politik. Hvorfor afholdt I det? Fordi vi fik løn for det. Det var biblioteket, der afholdt det, og så havde de hyret os som de underholdende ordstyrere og rappende værter. Det er sådan lidt svært at leve af at lave dansksproget musik. Hvis ikke man er Rasmus Seebach eller Nik og Jay, så er det lidt svært at leve af bare at kunne spille hele året og året efter. Så det er med hele tiden at blande det ind i nogle andre ting - for eksempel et vælgermøde, eller hold kæft vi har lavet mange skøre ting, hvor det er lidt af det samme, vi laver, men når man sætter det ind i en ny sammenhæng, så virker det på en anden måde og får et andet publikum. Vi har været på tour med TV-2 og Steffen Brandt og hans gæve svende, hvor vi virkelig bare kommer ind og rapper det samme nummer, vi plejer, men lige pludselig er det deres publikum og dem, der står og spiller musikken, og så får det et nyt udtryk og et nyt publikum, og der tror jeg bare, at vi er blevet så gamle og drevne gøglere, at vi sådan hele tiden får blandet kortene og roder os ind i nogle nye konstellationer, og det her var bare én af dem. Hvor stor en rolle fylder politik i din virksomhed som rapper? – I starten var det meget ”fri hash” og sådan noget - man skal have noget at gøre oprør over. Men jeg tror, jeg har fundet ud af, at jo mindre man siger, hvem man holder med - og det gælder både politisk og med fodboldhold - jo flere mennesker tror jeg, du kan ramme, fordi de ikke føler sig ekskluderet af, at man står og råber ”AaB”, eller at man stemmer på ”de rø’e” eller et eller andet. ”De rø’e” er vist fodbold. I forbindelse med, at Europa-Kommissionen i 2016 kårede Aalborg som Europas lykkeligste by, roste du Aalborgs forandring fra industriby til kulturby. Hvordan kommer den forandring til udtryk? – Det har jeg fortalt om og lavet foredrag og shows om. Jeg plejer lidt at sætte det op som et eventyr, hvor den unge Jonny Hefty er en langhåret heavyrocker, der ikke rigtig kan slå igennem i Aalborg, og der ikke rigtig er så meget musikmiljø, og man må tage til København, hvis man gerne vil være noget inden for musikken. Sådan var det dengang, og da jeg så kom tilbage, så var Aalborg lige pludselig blevet en blomstrende kulturby med gavlmalerier og lovlige graffitimure og et universitet, der lige pludselig havde bragt en masse spændende, nye mennesker til byen. En by der tog sig selv alvorligt som en kulturby og en vidensby. Før var det mere defineret af spritfabrikkerne og cementfabrikkerne - Eternitten og sådan noget - og lige pludselig var det universitetet og Nordkraft og gavlmalerier. Den unge Hefty, der drog ud i verden, han kom så hjem og blev kronet til konge i kulturbyen Aalborg og har ikke kunnet få hænderne ned lige siden på en eller anden måde. Min egen udvikling og min egen popularitet er også steget i takt med, at byen er blevet mere og mere en kulturby, tror jeg, og det jo bare en god historie.

Godt et år efter, at du kom hjem til Aalborg, blev du ved karnevallet i 2014 kronet til Kong Karneval, hvor du fik hele 64 % af stemmerne. Hvad var din appeal til de karnevalsgængere, der stemte på dig? – Det er vel nok, at jeg er forholdsvis i øjenhøjde igen og rimelig selvironisk. Selvfølgelig synes jeg, at jeg er den fedeste rapper i verden, det skal rappere jo synes, men jeg har en masse selvironi. Jeg har en masse nordjysk humor, og jeg tror lidt, at folk føler, at det var byens fortabte søn, der var vendt hjem. Og så var det mod Chili Klaus og Jim Lyngvild, som jo ikke var lokale. Det var faktisk første gang, at det var folket, der kunne stemme på, hvem der skulle være konge, så jeg tror bare, folk tænkte: ”Vi tager the local boy, han skal være vores konge.” Og sidste år var det jo så Johnny Reimar, så han bliver jo så Kong Jo(h)nny den 2., og det gør jo, at man altid tænker på den 1. Det var en meget stor oplevelse at stå foran 60.000 udklædte mennesker og bare sige: ”Jeg elsker også jer, Aalborg!”

INTERVIEW

Senere samme år blev du hædret ad anden vej. Der vandt du Den Nordjyske Kulturpris. Hvad var din appeal til de mennesker, der udvalgte dig dér? – De havde vel luret, at jeg var ved at blive folkekær, som en ven udtrykte det. En total lokal helt. Og så var det vel en accept fra den lidt mere højkulturelle del af Nordjylland, føler jeg. Et klap på skulderen til ham der Jakob, der har gået på universitetet. Selvom jeg måske fremstår lidt som en langhåret, hashrygende gadedreng, så er der nogle overvejelser og fortællinger og betragtninger i det, som man nok også har lagt mærke til. Så det var et rigtigt godt år, 2014, og min mor tænkte efter mange års grå hår: ”Ah, han kan alligevel et eller andet, den dreng dér. Nu har jeg gået og prøvet at få ham til at klippe det hår af og få et rigtigt arbejde og gøre den der kandidatuddannelse færdig.” Og nu kan hun godt se, jeg laver noget, der virker, og at jeg måske bare har brugt min uddannelse til at skabe min helt egen vej. Jeg er før kommet hjem og har sagt: ”Jeg har lavet et fat ass nummer med Johnson,” og min mor har så svaret: ”Det er godt, du laver noget, du kan lide.” Men det her er bare en meget tydelig udmærkelse, som man kan forstå i hendes verden - eller i begge mine forældres verden. Når nogen kommer og giver én 100.000 kr., som hører med til prisen, så må man have gjort et eller andet rigtigt. Så det var det år, hvor jeg både fik ”pøblens” og højkulturens accept, og så var jeg jo lige vendt hjem fra hovedstaden. Det var en fantastisk tid, og jeg havde lige fået en plade ud sammen med Jøden, været på en kæmpe Danmarkstour og rundt på alle festivaler, og alt var bare vildt. Jeg tror, at jeg spillede over 75 koncerter det år. Kulturprisen var en slags blåstempling og har selvfølgelig også skabt et fundament for, at nu kender folk mig, og det er jo sikkert også derfor, at jeg har fået lov til at lave ting som ”Velkommen i klubben” på TV2 Nord. Jeg har vist, at jeg kan lave noget underholdning og komme til tiden, som selvfølgelig også er en del af det - at man er til at arbejde sammen med, og jeg prøver altid at lægge noget tid, talent, idéer og kærlighed i det. Om det er Go’ Morgen Danmark eller Agenda. Jeg er totalt lokal. Jeg er i øjenhøjde med folk, og de kan høre mig tale det sprog, som de selv gør, og ”det er bare Jonny, han er ligesom os og ork satme!” Det er relaterbart, tror jeg, for nordjyder i hvert fald, og københavnere synes sikkert, at jeg er en kæmpe landsbytosse, men sådan nogle er jo også populære i disse tider. Har du noget, du selv gerne vil have med her til sidst? – Nu har jeg både lavet tv, jeg har lavet poetry slam, jeg render rundt og maler graffiti rundt i byen - kun lovligt - og jeg prøver hele tiden at udvikle den her Jonny Hefty-ting. Det er sjovt at være et legebarn, og jeg er glad for at være flyttet tilbage til en by, der er én stor, kulturel legeplads. Og der er rigtigt mange, der vil lege med mig, og det er jeg rigtigt taknemmelig for. Så jeg ”holder’n Ålleren for evigt”, og jeg bliver ved med at lege, selvom jeg snart er 50 år og nok burde få taget den der kandidatuddannelse og klippe mit hår. Jeg skal bare lige ud og lege lidt mere.

agenda // februar 2017

”Det, jeg prøver at sige, er, at jeg egentlig er klogere, end man går og tror, fordi jeg har læst på AAU.”

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

DEN NYE PRÆSIDENT

ANARKIST VED MAGTEN TEKST DIANNA KORSHØJ

- Donald Trump som Amerikas nye præsident -

Gråd og jubel indtog USA og mange andre steder af verden formiddagen d. 9. november 2016 (dansk tid), da Donald Trump indtog sejrsskammelen i valgkampen om USA’s kommende præsident. Meningsmålingerne havde spået Hillary Clinton som vinder, men som natten skred frem, vandt Trump den sidste store svingstat Pennsylvania, og præsidentposten var indenfor rækkevidde. Valgresultatet virkede absurd: en reality-stjerne uden politisk baggrund eller erfaring nu var valgt som kommende præsident for USA. FRA REALITY-TV TIL DET HVIDE HUS Trump er født i 1946 i Queens, New York, USA. Han er vokset op med sin mor, far og fire søskende. Han fik en bachelorgrad i økonomi, hvorefter han begyndte at arbejde i faderens ejendomsvirksomhed. Trump overtog virksomheden i 1974, og han har i dag bygge- og hotelprojekter i flere lande men med størst udbredelse i USA. Hans mest kendte projekt er skyskraberen ’Trump World Tower’ på Manhattan, som stod færdigbygget i 2001. Trump har medvirket i forskellige film og serier, men mest kendt er han for ’The Apprentice’; et realityshow, hvor han både var vært og producent. Deltagerne kæmpede om en højt betalt lederstilling i en af Trumps virksomheder. Hver episode sluttede med, at en deltager blev stemt ud, og Trump sagde den velkendte sætning: ”You’er fired”, som han senere forgæves søgte patent på. I 2007 blev han endvidere hædret for bidraget til TV-underholdning i ’The Apprentice’ med en stjerne på ’Hollywood Walk of Fame’.

agenda // februar 2017

I 2015 annoncerede Trump, at han stillede op som republikansk præsidentkandidat til det forestående valg, hvilket han fik succes med, og i juli 2016 offentliggjorde det republikanske partikonvent, at Trump var deres præsidentkandidat. UAFHÆNGIGHED OG SELVBESTEMMELSE 2016 bød op et amerikansk præsidentvalg – et ekstraordinær et af slagsen. Valget stod mellem at få en USA’s første kvindelige præsident, demokraten Clinton, eller at få en erhvervsgigant og tidligere reality-stjerne, Republikaneren Trump, på posten. De to repræsenterede ikke kun to forskellige partier, men det viste sig, at blive en ’kamp’ mellem stat og ’menigmand’. Amerikas oprindelse ligger i ’frihedskonceptet’ – Folket ville være fri fra den engelske konge og fandt frihed i det nye land. USA repræsenterede mulighedernes land, og den grundidé er stadig en stor del af ’Den Amerikanske Drøm’. Man er sin egen herre, og ingen konge – heller ej stat, skal krænke individets frihed. Denne holdning gør, at fra et amerikansk synspunkt er vores velfærdsstat absurd, og

det er urimeligt, at staten skal have halvdelen af vores indtægt i form af skatten. Vi burde selv have råderet over egne penge, til at investere i fx sundhed, ejendom, kirke og skole efter egne interesser og behov. Staten ser de dog som et nødvendigt onde, for at nogle ting, som fx domstolene, skal kunne fungere. Denne modstand mod staten forstærkes blandt andet af, at folket ikke føler sig hørt, og at repræsentanterne ikke viser sig ligeværdig og ikke mindst ’troværdig’ for befolkningen. Spin og andre politiske systemer gør denne polarisering større. Afstanden mellem stat og befolkningen bliver større og større, og når man tilføjer en ting, som ObamaCare, hvor staten vil bruge sin råderet over folkets penge, vokser denne modstand og polarisering endnu engang.

NÆVEKAMPEN Clinton har været i det politiske system i mange år, hendes pålidelighed og troværdighed var blandt meningsmålingerne tvivlsomme. Hun var beregnelig og spillede den politiske rollemodel, man kunne forvente. Derfor kom hun i valgkampen blandt andet til at være et symbol på staten. Spændingen var høj lige til det sidste, trods meningsmålingerne viste Clinton som vinder stort set hver gang. De to kandidater havde forskellige standpunkter, og de politiske debatter var et til tider lige så ophidsede som et afsnit af ’Jerry Springer’. Personlig hetz er efterhånden en del af det amerikanske præsidentvalg, og dette valg var ingen undtagelse.

at holde den fine facade og altid at udtrykke sig fattet. Hvilket niveau, Trump er blevet rådgivet på, kan man kun gisne om, men at han er blevet rådgivet, sætter Johannes Andersen, Lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, ikke spørgsmål til. Han mener, at med alle de interviews og alle de gange, en politiker skal gentage sig selv, og mene det på samme oprigtige måde er kun muligt, hvis det er nøje indstuderet på forhånd. Hvor planlagte alle Trumps ’udbrud’ har været, vides ikke, men Johannes Andersen er sikker på, at rammen for Trumps udbrud og opførsel nok har været planlagt: ”De rådgivere han har, de har været enige om, at det her, det er vores måde at gøre det på, det er: ’du skal optræde som en Trump blev anklaget for at være racist, løgner og kvin- anarkist, du skal optræde som den ustyrlige, og en, dehader, og hans som man ikke helt hurtige og impulhvor man har. ”du skal optræde som en anarkist, ved sive argumentation Det er din styrke, førte kun brænde til du skal optræde som den ustyrlige, og det er, at du kan bålet. Clinton blev til en, som man ikke helt ved hvor man gøre det’, og det gengæld kendt for beregner man så.” har. Det er din styrke” at være en kalkulerende elitær politiker, Denne strategi løgner og landsforræder. Dette kom blandt andet af synes at være langt fra den kontroversielle polihendes årelange tilknytning til amerikansk politik – tiker-karakter, der ofte fremstår udadtil, men hvis det både hendes egen politiske karriere og hendes mand, er strategien bag Trump, synes den at være lykkedes, Bill Clintons. da det var holdninger og udtalelser, der hovedsageligt blev trukket frem i de internationale medier i stedet Der er ingen tvivl om, at den måde, politikerne ud- for kritik af selve figuren udadtil, som det til tider taler sig på, er godt, velovervejet og vel planlagt af var for Clinton. For Clintons politiker-karakter blev til politikernes bagland. I serien ’House og Cards’ ser tider stillet spørgsmål til under valgkampen. Der blev man eksempler på, hvordan spindoktorer, analytikere påstået, at hun ikke var reel, og insinueret at hun derog rådgivere – Kært barn har mange navne – nøje udover var falsk og lunefuld i hendes tilgang til emplanlægger hvordan politikeren skal agere for at få bedet. Dette blev også bragt i medierne, og skandaler det ønskede udfald. Sandsynligheden for, at selv en om hendes karakter, blandt andet i kraft manglende utraditionel mand som Trump, ikke er blevet guidet, respekt for fortrolige oplysninger, skabte tvivl om anbefalet og inspireret af sit bagland, er lille. Man kan hendes evne til at varetage embedet på fornuftig vis. gætte på, at Clinton er blevet rådgivet traditionelt, til

E-MAIL SPØGELSET Under det meste af valgkampen stod Clinton under angreb for forkert håndtering af fortrolige oplysninger. Det gjorde hun, da hun i sin tid som udenrigsminister havde brugt sin private ikke-sikkerhedsgodkendte mailkonto til officiel mailkorrespondance. Under valgkampen blev der periodisk lækket oplysninger, som betvivlede Clintons troværdighed. Helt indtil valgkampens sidste uger spøgte e-mail spøgelset Clintons kampagne. 11 dage før valget blev endnu mere materiale fundet; denne gang om hendes tilknytning til Weiner-sagen. Selvom chefen for FBI, James Comey, udtalte, at det var uklart hvor betydningsfuldt, det var, huserede e-mail-spøgelset valgkampen. Clinton skulle bruge megen tid på at undskylde og rette fokus mod hendes standpunkter, og Trump havde endnu flere kasteskyts målrettet mod Clinton. Trump havde mange ressourcer at bruge på sin valgkamp, og han brugte dem også gerne, men dette spøgelse var en ekstra godbid og fribillet til hans kampagne. Efter valget offentliggjorde Ministeriet for National Sikkerhed og FBI, at det var Rusland, der stod bag hackingen af mailkontoen, hvorfra lækagerne kom. Der blev vagt mistro om, hvor vidt valgkampen var systematisk påvirket eller ej. Med fokus på ting som legaliteten i det amerikanske valg, sanktionerede Barak Obama (USA’s fhv. præsident) Rusland for blandt andet at påvirke det amerikanske valg ved disse cyberoperationer.

februar 2017 // agenda

DEN NYE PRÆSIDENT

AMERIKANSKE DRØMME Selvom den personlige hetz fylder meget i den amerikanske valgkamp, spiller de politiske holdninger og valgløfter stadig en væsentlig rolle. Trump er republikaner, og han har derfor selvsagt en del konservative holdninger. Som typisk republikaner mener han, at grøn energi ikke er validt bevægegrundlag, at kriminelle skal have hårdere straffer, og han er ligeså modstander af den frie abort – dog med en gråzone når det er grundet voldtægt, incest eller af helbredsmæssige årsager. Trump er Amerikaner med stort A, og han lever den amerikanske drøm. Han ønsker at bevare eller genskabe det store og stærke USA og vil værne om de friheder, forfatningen har grundlagt. Alle amerikanere skal have mulighed for at udleve den amerikanske drøm og drage udbytte af den frie markedsøkonomi. Derfor mener han også, at de amerikanske arbejdspladser skal besiddes af amerikanere, og at det derfor skal være svære for migranter at flytte til og arbejde i USA. Trump mener, at ’ObamaCare’ er mislykkedes, men han mener stadig, at den amerikanske økonomi skal styrkes, så fortsat velfærd er mulig. Hvordan hans ønske om velfærd skal udformes, har han ikke udtalt sig om, men den generelle holdning hos republikanere er, at dette skal imødekommes indenfor den private sektor.

agenda // februar 2017

GREAT AGAIN Efter lang ventetid sidder Trump endelig i Det Hvide Hus. Den afgående præsident afgiver modvilligt posten med rygter om Det Hvide Hus i forfald med Trump på ’tronen’. Kritikere frygter at Trumps manglende erfaring i politik og hans lunefulde udtalelser, vil bringe Amerikas politiske system i ruiner, mens fortalere mener, at hans manglende erfaring og interesse i den konventionelle politik, er lige dét, der gør ham til en god leder for det amerikanske imperie.

faktor. Ikke styret af staten, men netop styret af markedet, styret af den kreativitet, der er internt, og den fylder jo massivt meget i hele Vesteuropa; vi er vant til, at se amerikanske film, og pludselig får de amerikanske film et nyt indhold, som vi tænker: Det er godt nok spændende det her.” Udtaler Johannes.

Hvilken direkte og indirekte ændringer Trump i præsIfølge Johannes Andersen, er det begrænset hvad identembedet får, kan ingen spå om, og om man Trump kan gøre kan lide Trump for den enkelte person og ”En tæt allieret vil pludselig rykke som amerikaner, da de hans politiske holdi Amerika, har flere længere væk, og have nye interesser” ninger eller ej, er en lovgivende instansting sikkert: Dette er i hver stat, og præsidenten reelt ikke har megen skaber historie. Trump har et stærkt politisk system indflydelse. Han mener dog, at det, Trump nok kan og hold bag sig, og selvom vi nok kommer til at blive påvirke mest, er udenrigspolitik: ”En tæt allieret vil truffet nogle ukontroversielle beslutninger, er der pludselig rykke længere væk, og have nye interesser. ingen tvivl om, at det er hans forsøg på at ”Make Det kan sagtens betyde noget for os økonomisk, for America great again”. USA er for Europa, et marked, som vi arbejder sammen med, afsætter til, og udvikler sammen med, så Ønsker du at læse mere der er en udvikling der, som i hvert fald kan blive udfordret.” Han peger her på, at fx Apple-produkter, som Lars Trier Mogensen, som er Cand.scient.pol i eksporteres hertil, kan gå hen og blive meget dyrere. Stats-kundskab og ekstern lektor på KøbenTil gengæld mener han også, at det, at Trump er blehavns Universitet, skrevet ”Den store joker”, vet præsident, vil skabe en opblomstring af modkulsom er et politisk portræt af Trump. Deruture og alternative kulturer, som kan have indflydelse dover har Trump også selv skrevet om sin på en anden magt-dimension, som netop Trump ikke vision for Amerika i ”Great Again - How to Fix styrer. Han mener, at denne kan gå hen og have en Our Crippled America”. Her er det muligt at få indflydelse på vores hverdag: ”Den amerikanske kulen større forståelse for hans bevæggrunde. turindustri er jo på den måde, en kæmpestor magt-

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

AAU CASE

AAU Case Competition - hvordan gik det?

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

Virkeligheden under behandling

Med denne artikel konkluderer Agenda sin dækning af efteråret 2016’s AAU Case Competition (AAUCC), der tager afsæt på Create på Rendsburggade 14. Den 23. november bliver den af COWI valgte case offentliggjort, og allerede ved ankomsten til den del af Aalborg Universitet, hvor arkitekterne, designerne og de med kommunikation-beskæftigede studerende har deres daglige gang, bliver ens opmærksomhed øjeblikkeligt ledt hen på det store opbud af deltagere. Et tilfælde kan det ej siges at være, at AAUCC, der i år kører med temaet ”The City of Tomorrow”, har valgt netop denne bygning, der i øvrigt kan siges at være blandt Aalborgs smukkeste. Her finder man kulminationen af den vedholdende indsats fra studerendes og erhvervsdrivendes side på at få en egentlig case competition til byen, hvor de studerende får mulighed for at prøve kræfterne af med problemstillinger, der er meget lig dem, man kan finde i erhvervslivet. Går man ind på AAUCC’s seje hjemmeside, aaucasecompetition.dk, kan man læse om de bærende principper, der ligger til grund for hele arrangementet. For denne artikels vedkommende følger som det første en redegørelse over, hvad foreningen Aalborg Case Competitions første arrangement går ud på.

II.

Baggrunden for AAUCC

Vi kan takke to gæve studerende på AAU’s IT-ledelseslinje, nemlig head coordinators Kenneth Dam Røn Jensen og Nikolaj Bidstrup Jørgensen, for, at vi på Aalborg Universitet har fået mulighed for at deltage i en egentlig case competition, hvilket studerende kan siges at være gode til. Vi kender case competitions fra andre steder i landet som Copenhagen Business School og Aarhus Universitet, men konceptet har sit ophav i USA og lyder på, at man engagerer studerende på et universitet med løsningen af en case, som en udvalgt virksomhed har formuleret. Tricket bliver for de studerende, i samarbejde med hinanden, at anvende deres teoretiske viden - uanset hvilken akademisk disciplin, den falder indenfor - under arbejdet. Dermed når de studerende i sidste ende frem til en løsning for den case, der er blevet stillet af virksomheden. Når man læser på AAUCC’s egen hjemmeside, vil

agenda // februar 2017

man se, at de deltagende studerende først bliver informeret om de grupper, de bliver sat i. Efter introduktion og instruktion går de enkelte grupper i gang med at arbejde på casen, som de har fået udleveret i et hæfte. Nogle timer efter skal grupperne præsentere deres arbejde for den udvalgte virksomhed, som i år er COWI - en rådgivningsvirksomhed med flerfaglige kompetencer og globalt favntag. Når alle på denne måde har fremlagt resultaterne af en hård dags intensivt arbejde, vil COWI tage stilling til, hvilke grupper der går videre i finalen, som foregår i konkurrencens corporate lounge. Mange højtestimerede virksomheder vil være at finde blandt de fremmødte på finaledagen d. 24. november, og finalisterne skal atter fremlægge deres arbejde efter nogle timers ekstra forberedelse, hvor man skal give den hele armen for at imponere de fremmødte virksomheder. Vinderne får så priser for 21.000 kr. sammen med den ære, der altid vil ligge i at være sejrherre. Imidlertid er den sande, nok vigtigste præmie én, som faktisk tilkommer alle de deltagende, nemlig at kunne stifte bekendtskab med magtfulde mennesker inden for samfundets mest prestigefyldte virksomheder og imponere disse ved sin evne til at koble faglig kunnen op med en virkelighedsnær tilgang til problemstillingerne.

III.

Arbejde efter anden natur

Alle studerende på AAU kan nikke genkendende til ønsket om at mestre et sådant skillset, da det ligger i naturlig forlængelse af PBL-modellen, hvilket head of AAUCC Kenneth Dam Røn Jensen da også klart tilkendegiver på AAU Case Competitions hjemmeside, nemlig at der vil være tale om en problembaseret case i Aalborg Universitets ånd. Denne tankegang støttes også af Rasmus Back Christensen, marketingassistent hos CA, der er en a-kasse og karrierepartner for 58.000 medlemmer inden for blandt andet ledelse, økonomi, kommunikation og HR. CA slår igennem på universitetet ved at hjælpe de studerende med at skabe relation til jobmarkedet i form af studiejobs eller ved at netværke. Jeg møder ham inde på Create, hvor han og en medarbejder står med diverse tryksager og et featherbanner. CA er samarbe-

jdspartnere med arrangørerne bag AAU Case Competition, og de har stillet midler til rådighed for at vise deres opbakning til projektet. På mit spørgsmål om, hvorvidt PBL-modellen overlapper med princippet bag og mulighederne for en case competition, svarer Back Christensen: ”I forhold til sammensætningen er det ved case competition mange forskellige uddannelser, der er sat sammen, og som danner en gruppe, så man har den problembaserede læring, hvor man har gruppedannelse. Gruppen stilles en case, som skal løses på tværs af de forskellige fakulteter, så der er en god mulighed og en god relation mellem selve Aalborg-modellen og den her case competition.” Jeg spørger ind til behovet for en case competition, til hvilket Back Christensen svarer: ”Personligt synes jeg, det er ret vigtigt især i Aalborg at få lidt et andet studieliv. Tager man de andre store byer, er der lidt en anden materialitet, hvor der i Aalborg har manglet en case competition. Og jeg mener, at når vi har fået den her case competition, så er det noget, der har sat Aalborg på kortet. Og det er herligt.” Jeg spørger ind til, om de har nogen forventning om en case competition næste år, til hvilket Back Christensen svarer: ”Jeg tror faktisk allerede, at der ligger noget i pipelinen fra deres side af, og sådan deltagermæssigt, som det har været i dag og hvad der forventes at komme i morgen, tror jeg, at det bliver en succes, og at der kommer flere.”

IV.

Åbenbaring af årets AAUCC-case

Som sagt bliver casen offentliggjort 23. november, og undertegnede har mulighed for at snakke med nogle af de hold, der arbejder på Create. Ved et af bordene møder jeg fire studerende: Anders, Anne-Sofie, Line og Toby, der arbejder vedholdende med opgaven og anvender hvert et hjørne af bordet til at have de nødvendige materialer liggende fremme. Toby fortæller mig lidt om, hvad casen går ud, og hvordan de griber det an: ”Det er Sygehus Nord, der skal rømmes og så flyttes ud til det nye supersygehus ude i Øst, og så er spørgsmålet, hvad de bygninger her skal blive brugt til. Der er 40.000 m2 husning, der skal omdannes til et eller andet, der kan være til gavn for byen i fremtiden, og vi har så været ved at kigge på nogle forskellige indgangsvinkler: hvordan man kan få mest muligt ud af det her både fra et samfundsmæssigt perspektiv, men også fra et økonomisk perspektiv og ligesom prøve at sætte nogle idéer på, hvordan det skal håndteres bedst muligt.” Eksemplet er ikke uden hold i virkeligheden, for ifølge det udleverede hæfte med casen vil det at finde en ny anvendelse for det gamle sygehus snart ”turn into a real-life project”. De forskellige vurderingskriterier står skrevet i hæftet: præsentationen støttet af argumenterne, holdets evne til at arbejde innovativt, holdets fokus på at bruge hvert medlems tekniske og professionelle kompetencer samt

AAU CASE

gruppens evne til at anvende et visionært og alligevel realistisk tankesæt. Efter denne første, obligatoriske opgave omkring sygehuset skal de forskellige hold vælge én ud af seks valgfrie opgaver - og alle hører naturligvis inde under temaet ”City of Tomorrow”. Disse opgaver fordrer af én, at man med kløgt og nok vigtigst en jordbunden fantasi formår at gennemskue, hvordan man ved at lede efter nye måder at anvende resurser på - om det så måtte være varme, vand, plads eller bygninger - kan bedre bybilledet på banebrydende facon. Afgjort spændende må det være at give sig i kast med dette. Toby er også i rette Case Competition-stemning, idet han på min forespørgsel om, hvad hans motivation er for at deltage, svarer: ”For det første networking for mit vedkommende. For det andet oplevelsen. Det er godt at skrive på CV’et og så også det, at man har mulighed for at få al sin teoretiske viden ført ud i praksis på en eller anden måde. Vi håber, de vælger vores løsning som den bedste, og om ikke andet har vi fået lov til at prøve kræfter med det, der kommer til at blive en virkelighedscase ved at prøve at sætte nogle af vores egne tanker på det.”

De internationale studerende tager fat!

Om et AAU-relateret projekt i sandhed får succes hviler på, om det formår at inkludere alle studerende, og om særligt PBL-modellen kommer i spil. Ved et af de andre borde blev jeg bekræftet i, at AAU Case Competition lever op til begge, idet jeg her finder Alan, Annika, Sabina og Nicoline. Annika er international studerende, og hun forklarer sin motivation således: ”My motivation was just to try out something new. It’s actually not my profession to design cities, but I thought that it sounds really interesting and that it’s a great opportunity to try

out creative ways to work.” Med et sådant gåpåmod og reel nysgerrighed efter at sætte sig ind i forhold, der ikke just minder om hendes egen disciplin, fortæller hun om sit forventede udbytte af at deltage: ”Just new experience. This is basically it. Working together with people from other professions. Probably, and hopefully, also some new knowledge.” Som nævnt ovenfor lægger hele setuppet omkring AAUCC op til, at man anvender PBL-modellen, der er så særligt kendetegnende for Aalborg Universitet. Når adspurgt om netop denne model viser sig nyttig ved arbejdet med casen, svarer Annika: ”We were talking about it in the group that we need to have more of these projects to support the PBL-model and to have more interdisciplinary activities together, so that you’re not just working together with people from your own field of study, but from different ones.” Altså udtrykkes der her et ønske om tværfaglighed og kompetenceudveksling, hvilket den nuværende case competition kan siges på det kraftigste at opfordre til - som omtalt er det endda et vurderingsgrundlag. En sejr kan det i den anledning siges at være, at AAUCC ikke blot formår at sikre rammerne for interdisciplinært arbejde, men for arbejde på tværs af kulturer.

e studerend r 30 år og e er i d tt n u le il e b g Un n købe e g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r ation fo im it g le kan også Husk . Billetten rt o k ie d 75,- for u st er prisen så s, le il forudbest tegori C. k billet i ka symfoni.d å aalborg p r e rt e c 0 n 0 Se ko t 60 20 30 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE!

AAU CASE

VI.

Netværks betydning - tværfagligheds alsidighed

Dagen oprinder for AAUCC-finalen, og mens de gæve finalister er inde i corporate loungen for at fremlægge deres arbejde for et publikum af garvede erhvervsdrivende, har jeg mulighed for at snakke med Henrik Hahn-Nissen, founder af Meet over Coffee, der beskæftiger sig med etableringen af netværk mellem professionelle. Han har været konferencieren, og hans virksomhed stod sammen med COWI for corporate lounge. Derudover bidragede han med et indlæg om, hvordan man kan bruge sit netværk. Hahn-Nissen er hurtig til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt man kan finde frem til særlige løsninger ved at sætte grupper sammen ud fra forskellige studier: ”Ja, det synes jeg, for du får en helhed. Det er ikke bare, at man kigger på en bygning og mener, at den skal være flot, men at man får hele miljøtænkningen ind, at man kan få juraen og økonomien ind i det og faktisk komme med et gangbart projekt - og ikke bare at det kunne være sjovt at tegne et hus på hovedet, men at man faktisk havner inde i, at man også laver noget, som har en mulighed, også med hensyn til bæredygtighed og så videre.” Han er endvidere positivt stemt over for, at studerende tidligt får den første kontakt med erhvervslivet: ”Det vigtige med at lave den her slags case competitions er, at de studerende også begynder at få kontaktnettet til erhvervslivet. At man faktisk relativt tidligt i sin uddannelse kan få en form for berøring med erhvervslivet, det er noget, der kommer til at fremme rent karrieremæssigt. Men igen tilbage til den anden del: det er også, at virksomhederne kan få noget indspark fra de unge. En del af mit indlæg i dag var blandt andet det her med at få en mentor-mentee. Jeg tror faktisk, at mange af de ældre direktører burde få sig en mentor i form af en ung studerende, som ikke er ramt af de samme begrænsninger. Ramt af det her med, at sådan har vi altid gjort. At man rent faktisk kan få den her innovation – disruption for at bruge et populært ord i øjeblikket – med ind i dagligdagen ude i virksomheden.”

VII.

Den store sejr og nogle ord til eftertanke

Den sene eftermiddag d. 24. november 2016 blev vinderne af årets AAU Case Competition kåret - det var nanoteknologer, som løb med sejren. Et stort tillykke går ud til Jannick Kjær Jørgensen, Marie-Louise Knop Lund, Mads-Peter Verner Christiansen og Anders Søbye for deres kløgtige tænkning og strukturerede arbejde. Vindere er også enhver, der deltog, for de går alle derfra med en ny forståelse for samarbejde på tværs af faglighed - og med nogle interesserede erhvervsdrivende blikke i nakken. Vi slutter af med nogle ord fra Kenneth Dam Røn Jensen, der er head of organisation. Når adspurgt om, hvordan det er gået, svarer han: ”Fra de studerendes side har der været rigtig stor interesse, og de har tilkendegivet, at det har været et rigtigt fedt arrangement, selvom det var første gang. De blev vartet op, og de interagerede rigtigt godt med COWI, og selve casen fandt de rigtigt interessant i og med, at den tog udgangspunkt i Aalborg.” De fremmødte erhvervsdrivende gik heller ikke tomhændede derfra. Dam Røn Jensen fortæller: ”Man kan sige, at i og med de så produktet og mulighederne

agenda // februar 2017

i case competition, så fik vi faktisk rimeligt mange tilkendegivelser omkring, at Aalborg Universitet virker som et rigtigt attraktivt sted og netop kan tage de her case competitions i forhold til rekruttering og branding.” Om der kommer en case competition næste år, kan han svare: ”Vi har i hvert fald nogle flere navne, vi lige skal have snakket med, og flere der har sagt, at de gerne vil modtage noget fra os, så jeg håber meget på, at vi kommer til at afholde én inden sommer.” Dam Røn Jensen beretter i øvrigt om fremtiden: ”Vi har lige et par produkter op i ærmet, der måske kommer inden næste case competition. Det bliver spændende, nu må vi se!” Med dette slutter denne artikel. Tak for kampgejst til alle deltagere i konkurrencen. I gør vores universitet stolt og viser, at vi AAU-studerende er projektarbejdets mestre.

The Intercambio Programme TEKST CHARLOTTE ENGSIG SĂ&#x2DC;RENSEN

It is difficult to start on a new semester and the weather certainly does not make it any easier. It is hard to even get out of bed, so if you do not want to spend all your time and energy at the university or drinking your sorrows away in Jomfru Ane Gade then there is still hope for you. Be at ease! This is an issue which we deeply sympathise with on Agenda, and therefore we have found a fantastic possibility for you to change it up and meet some new people. The Intercambio Programme is a great opportunity to meet new people â&#x20AC;&#x201C; both Danish and international students to be exact. Therefore, there is no better time to look closer at the programme so you can decide if it is something for you. The Intercambio Programme is a small association that arrange events for Danes as well as Internationals. Language and culture is a key aspect of the programme with the specific purpose to unite people from across the world. This gives wonderful opportunities to learn a foreign language, such as Danish, English, Spanish, German or French. But first and foremost, it is a great way of establishing new friendships. One of the volunteers on the Intercambio Programme agreed to give an interview so everyone could get a clearer view what exactly this programme offers and why it is something that you should indeed consider. Dagmar Knudsen Fallesen recently started to volunteer at the association and her tasks consist of attending, arranging and promoting events as well as coordinating. She studies Language and International Studies, English on 6th semester at AAU. How would you describe the Intercambio Programme? The Intercambio Programme is a great place to meet new people from across the world and interact with them whilst playing games, networking or having a BBQ. The programme arranges all different kinds of

activities, which do not include alcohol, in order for everyone to join and have it be about meeting new people and networking. It moreover enhances peopleâ&#x20AC;&#x2122;s language skills and not only in English. At my first event as a volunteer, I brushed up on my French with a student from Belgium. My first event was a poker night (without actual gambling of course), but where we all mingled, ate chips and talked to new people. I was just as new as many of the internationals. There are already monthly events planned for 2017, so I am looking forward to continuing with the volunteers, Danes and internationals. Why did you want to volunteer at the Intercambio Programme? I wanted to volunteer for the Intercambio Programme because I saw it as a great opportunity to meet new people in Aalborg, mainly internationals since I myself have tried being on a semester abroad and therefore know the importance of feeling welcomed in the place you study. Moreover, my degree is in English and very internationally minded, so it is an interest of mine to be in the international field.

Is it something only for international students, or could Danish students benefit from attending events as well? No not at all, Danes are more than welcome to join if they themselves find it interesting to interact with the internationals, whom of which are the main focus of the programme. They can either enhance their second language skills, or, if the internationals are trying to learn Danish, they can help with that as well. Would you recommend people to join the events? Absolutely! As you know, I am a new volunteer and that can be a scary thing, to join in on an event where I did not know any of the other volunteers. In the same manner as the internationals, it can be difficult to take the step and actually join in on the social events where you do not know anybody. But I know they will be very welcoming and we will have a great night every time. It is a really great opportunity to meet new people and have fun. If you are interested to hear more you can find the Intercambio Programme on Facebook to look for exciting upcoming events. So if you are in the mood to either volunteer or simply join for fun it is definitely a great opportunity to meet a great bunch of new people.

KRONIK

Trump & co skal mødes med EU og uddannelse TEKST MARTIN LINDEGAARD // FOTO KIM VADSKÆR

Fremtiden tilhører dem, der forcerer uvidenheden, hæver ambitionerne og søger nuancen - uanset hvor ubelejlig den måtte være. Fremtidens Danmark er bygget på viden, ambitioner og uddannelse uden lofter.

rump, Le Pen & Wilders

I de seneste år har vi været vidne til en populistisk bevægelse mod højre i det meste af verden, kulminerende med Brexit i Storbritannien og valget af Trump i USA. Nu spås Le Pen i Frankrig og Wilders i Holland stor fremgang ved de kommende valg, og uanset de kommende valgresultater må vi konstatere, at de populistiske partier har formået at forandre både de gamle partier og det politiske landskab markant. Det er derfor helt afgørende at anerkende og diskutere de forhold, der har drevet denne udvikling.

Martin Lidegaard Uddannet Cand.comm., Roskilde Universitetscenter Folketingsmedlem for Radikale Venstre Tidligere Udenrigsminister, samt Klima-, energi- og bygningsminister Medstifter af tænketanken CONCITO Tidligere informationschef, Mellemfolkeligt Samvirke

agenda // februar 2017

Populisme er i sig selv blevet et svært begreb at anvende, fordi det let putter alle, der stemmer på et populistisk parti, i samme bås, selvom de kan have vidt forskellige - og gode - grunde til at stemme, som de gør. I mine øjne er det kun de politikere, der aktivt fisker i de rørte vande, og aktivt foregiver at være de eneste sande repræsentanter for folket, der i bund og grund udgør et demokratisk problem, netop fordi de ikke anerkender andre valgte partier - som oftest flertallet - som legitime og sande repræsentanter for folket, som Jan-Werner Müller præcist beskriver i sin nye bog om populisme. Det er denne type af politikere - ikke deres vælgere - der fortjener betegnelsen populister. Ingen kan påstå, at det ikke er legitimt at være bekymret for fremtidens arbejdsmarked. Automatiseringen og digitaliseringen af vores arbejdspladser vil med garanti betyde store omvæltninger for mange mennesker. Ligeledes vil en stigende indvandring med sikkerhed stille store krav til både vores og de nyankomnes integrationsindsats – også selvom vi mere end nogensinde har behov for udenlandsk arbejdskraft. Derfor må og skal vi politikere, der ikke ønsker en populistisk og nationalistisk dominans, aktivt opsøge de mennesker, som ser sig nødsaget til at stemme på Wilders, Le Pen og Dansk Folkeparti. Vi skal tage dialogen og diskussionen med dem og os selv, og vi skal finde svar på deres legitime bekymringer. De svar, som populisterne netop ikke leverer. For selvom populister er gode til at lytte, leverer de yderst sjældent brugbare svar. For de yderste fløje er verden altid sort eller hvid. Her findes kun lette løsninger. Det handler ikke så meget om, hvad man

faktuelt kan bevise eller få gennemført, men netop om at nære en følelse og gøre sig til de eneste repræsentanter for ”det sande folk”. Nogle mener, at det er en særlig gruppe af utrygge og usikre borgere, der stemmer på populisterne, typisk de svageste eller dem, der er mest truede af udviklingen eller globaliseringen. Det tror jeg ikke nødvendigvis. Jeg tror, langt de fleste af os oplever både en usikkerhed og en optimisme i forhold til de konstante forandringer, vi oplever. De nye banebrydende teknologier, migration og verdens vokseværk i almindelighed. Den politiske kunst er derfor at levere dialog og løsninger på udfordringerne – og håb og ambitioner i forhold til mulighederne. Det har de gamle partier ikke været gode nok til i de seneste år, og det skal vi lave om på. Ikke ved at give populisterne ret og medvind, men netop ved at finde de løsninger, som befolkningen savner. Og ved at pege på de mange muligheder, som udviklingen også giver. Det er derfor, vi er politikere! I Radikale Venstre har vi to faste pejlemærker i dette nye politiske univers. Pejlemærker, der giver svar på problemerne, og samtidig åbner en verden af muligheder. Det ene pejlemærke er EU. Selv lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien er småstater i den verdensorden, som vi kigger ind i. Hvis de europæiske lande – og i særdeleshed et lille land som Danmark - overhovedet skal have en stemme og mulighed for at kæmpe for vores værdier som demokrati, menneskerettigheder og klima, må og skal vi stå sammen i stedet for at splitte os selv. Hverken vores tryghed, fred eller demokrati er nogen selvfølge, vi skal kæmpe for det hver dag! Det gør sig ikke mindst gældende i en situation, hvor ingen aner – tilsyneladende heller ikke Trump – hvor USA vil bevæge sig hen efter den 20. januar. Det handler ikke om at gå mod USA, men om at kunne stå selv. Det er fx kun i EU, vi kan finde de konkrete fælles løsninger på, hvordan vi bedst gør forholdene for flygtninge i nærområderne tålelige og får kontrol over flygtningestrømmene til Europa. Det er kun i EU, vi for alvor kan tage hånd om klimaet og styrke vores sikkerhed ved at producere vores egen vedvarende energi på ét europæisk energimarked. Det er i EU, vi kan gøre noget ved manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at sikre den frie bevægelighed, så der kan skabes endnu flere jobs på hele kontinentet. Og det er i EU, at terror og menneskehandel bedst bekæmpes. Det giver ingen mening, når Dansk Folkeparti og ligesindede påstår, at vi kan løse Europas flygtningeproblem ved at opstille en bom ved Kruså. Vi kan ikke beskytte det danske arbejdsmarked mod den voldsomme teknologiske udvikling og robotisering ved at melde os ud af EU, tværtimod! Når vi hvert år er i stand til at skabe tusindvis af nye arbejdspladser til erstatning for de gamle, skyldes det i høj grad netop EU. Men EU kræver kompromiser og pragmatisme, og det er lige præcis dét, som populisterne spiller på i deres modstand.

ere, ikke mindre uddannelse

Vores andet pejlemærke er uddannelse. Da jeg var udenrigsminister, blev jeg tit spurgt, hvad der var hemmeligheden bag den danske model og det faktum, at vi nu gennem 200 år har været et af verdens mest demokratiske, rige og lige samfund. Jeg tror personligt, at det ikke mindst skyldes, at vi allerede i 1814 indførte undervisningspligt for alle og siden har investeret massivt i uddannelse til alle. Det får vi bestemt ikke mindre brug for i en verden, der er i konstant forandring, og hvor vores børns fremtid helt vil afhænge af deres evne til løbende at tilpasse sig og være med til også at forme deres egen fremtid. Derfor er det rent ud sagt ufatteligt, at den nuværende regering – desværre støttet af Socialdemokratiet – i disse måneder gennemfører den ene massive besparelse på uddannelse efter den anden. Hvert år kører grønthøsteren henover ungdomsuddannelser, universiteter, professionsskoler, forskning mv. Hver tiende gymnasielærer står til fyring over de næste år, universiteterne skærer i kvalitet og fag, og især grundforskning nedskaleres. Som kronen på værket har de samme partier nu indført et uddannelsesloft for at spare sølle 300 millioner kroner. Undskyld mig, hvordan kan den idé overhovedet opstå, at det skal være forbudt at dygtiggøre sig yderligere? Hvem gavner det? I hvert fald ikke de unge og den næste generation. Heller ej erhvervslivet eller vores demokrati. Næste skridt ser nu ud til at blive SU’en, ud over forringelserne på produktionsskolerne. Alt sammen for at finansiere flere grænsebetjente, dagpengeforlig og hvad ved jeg. Men helt ærligt; i disse år er der ikke noget vigtigere område at satse på end uddannelse - fra ABC til PhD! Derfor har vi radikale kæmpet hårdt imod besparelserne, og det bliver vi ved med! Vi ønsker at gå den stik modsatte vej og sætte en milliard kroner ekstra af - hvert år – til uddannelse, så vi i 2025 har ti milliarder ekstra til at gøre alle danskere dygtigere og klogere på sig selv, hinanden og den verden, de gerne vil fremme. Få dage efter premieren på filmen ”Jackie” er det værd at erindre John F. Kennedys berømte tale ved American University fra 1963. I talen citerede han Professor Woodrow Wilson: “every man sent out from a university should be a man of his nation as well as a man of his time”. Disse ord synes om muligt endnu mere relevante i dag end i 1963. Danmark og den tid, vi nu lever i, har brug for jeres viden, jeres nysgerrighed og insisteren på fakta, ligesom I har brug for at kunne udfolde jer menneskeligt og fagligt. Det er ungdommens geniale nybrud og hårde arbejde, som skal sikre os alle en værdig fremtid. Det mindste, vi kan gøre, er, at hjælpe den så godt vi kan – uddannelse har altid været menneskets - og Danmarks mest dyrebare gave.

februar 2017 // agenda

Forælder og studieliv TEKST ANDREAS RYTTER

Sidst jeg fældede en tåre var d. 10 oktober 2015. Efter otte timers fødsel stod jeg med et lille menneske på armen. Jordemoderen sagde ”og så må du gerne tjekke kønnet”. Jeg kiggede ned og sagde ”det ligner en pige”, hvilket det, heldigvis for min evne til at bedømme køn, også var. Seksten timer forinden havde jeg været til afslutningsfest på mit studie i rusperioden, jeg modtog efter 5 øl en besked fra min kæreste, hvor der stod ”så må du gerne komme hjem”. Jeg blev panisk, hvad skulle jeg nu gøre, hvorefter en af mine søde studiekammerater, som ikke havde drukket, kørte min kæreste og mig på fødegangen. Vi blev sendt hjem igen, men næste morgen kunne det ikke vente længere, og klokken 13 kom min datter til verden, hvorfor jeg måtte fælde en tåre. Min datter har, ligesom min kæreste, den mest perfekte timing i verden. Hun valgte at komme i starten af efterårsferien, og jeg havde derfor 10 dages barselsfri, inden jeg skulle starte i skole igen. Det er nok de hurtigste 10 dage i mit liv, og man forbløffes over, hvor lang tid man kan bruge på at sidde med et lille menneske på 3,5 kg. De kan ikke rigtigt noget i starten, altså ud over at skrige og spise. Forskere siger, at de godt kan lide øjenkontakt og klassisk musik, så vi så hinanden i øjnene, mens vi hørte Mozart, i 10 dage. Så startede hverdagen igen, og jeg oplevede igen, hvad det vil sige at savne. Jeg har en antagelse om, at mænd, og jeg taler om ALLE mænd, har en evne til at lægge følelser væk. Og når vi så får børn, så finder vi dem frem igen. Jeg har opdaget hengemte sider af mig selv, som jeg ikke troede fandtes. Eksempelvis når jeg efter fem minutter ude af døren pludselig længes efter at komme hjem igen. Eller tidspunktet hvor verden står stille, når fem minutters gråd føles som en evighed. Eller det omvendte når man kigger sit barn i øjnene, og timer passerer, som var de sekunder. Livet er en sjov størrelse, og på sekunder ændres det. Jeg er blevet det, man kalder en far:

Far; mandlig forælder eller dyr af hankøn set i forhold til dets biologiske afkom.

Det betyder, at jeg, modsat moren, kan gøre præcis som jeg plejer. Det troede jeg i hvert fald. Jeg ser på min kæreste hver dag, og jeg forbløffes over, hvor meget hun kan nå. Jeg ser på mig selv, skvattende ned af trappen over Benny-elefant, med havregryn i hele skærmen efter morgenmåltidet, evigt i tvivl om jeg nu har husket alle tingene, når jeg afleverer min datter i dagpleje. Jeg er vildt dårlig til at synge, jeg kan ikke huske nogen børnerim eller remser, jeg forsøger forgæves at lære Thomas O’Malleys sang fra Aristocats, men selv efter forsøg nummer 300 hænger den stadig ikke fast. Min datter virker ret ligeglad, hun kigger bare på mig og smiler. Så råber hun noget halvt uforståeligt, peger på et billede, som har hængt på væggen i et halvt år, og siger ”se”. Jeg kigger på det, og undrer mig over, at jeg ikke tidligere har lagt mærke til detaljerne. For hende er hver ting spændende og nyt, og det tror jeg, at jeg kan lære en del af. februar 2017 // agenda

FO R Æ L D E R O G ST U D I E L I V

Barn; menneske i det første afsnit af livet, fra fødslen og indtil puberteten. I starten kunne hun ikke noget. Hun lå bare der og så sød ud, drak lidt mælk og pruttede lidt i en ble. Men pludselig går det stærkt, så begynder babyen at smile, så får den en tand, så kravler den, så rejser den sig, og nu både går hun og er så småt begyndt at tale. Hendes mest anvendte ord er ”se”, og hun synes, det er umådeligt morsomt at gemme sig iblandt vasketøj på et tørrestativ og sige ”bøøhh”. Og nu jeg tænker over det, så synes jeg også, det er morsomt. Sådan bliver man jo så underlig som forælder. Hver morgen klokken 6.30 vågner min datter. Hun smiler de første fem minutter, og så bliver hun vanvittigt sulten. Og hvor vi andre kan udsætte vores behov, indtil maden er færdig, så er det ligesom om, at denne funktion ikke findes ved børn, som er 15 måneder gamle (ej heller ved mænd, som er 30 år gamle). Scenen er derfor den, at jeg står med en ble i håret, et skrigende sultent barn på armen, mens jeg febrilsk forsøger at lave kaffe, havregrød, smøre madpakke og drikke juice med den anden arm. Det kan godt være en udfordring. Men forestil dig så at være mor:

Mor; kvindelig forælder eller person, begreb, institution el.lign. som er forudsætning for eller danner grundlag for noget andet.

agenda // februar 2017

De første seks måneder er barnet ret afhængigt af moren. Hun er den primære kilde til føde. Hun er derudover den bedste trøster, den sjoveste ven og den, som kender alle behov bedst. Jeg forsøger langsomt at krænge mig ind som den bedste trøster og sjoveste ven, men det er ligesom om, at den utrolige nærhed som er skabt mellem mor og barn, den er svær at overvinde. Min kæreste står op, gør vores datter klar på den mest tjekkede måde. Hvor jeg normalt finder en praktisk heldragt, som er nem at give hende på, så formår min kæreste at give hende de smarteste kjoler med tilhørende strømpebukser på. Hun formår at lave havregrød uden bleer på hovedet, at spise hende af uden at svine og pakke hende let og elegant sammen, klar til dagpleje.

Vi er begge begyndt i skole igen. Vores datter er begyndt i dagpleje. For os som gennem livet er institutionaliserede af samfundets institutioner, så burde det jo ikke være den store sag at aflevere guldklumpen. Men her er en stor udfordring, og den skal overvindes. Bekymringerne hober sig op, straks man er trådt ud af døren, kan dagplejeren, som oftest har mange års erfaring og børn selv, nu finde ud af at dække mit barns behov, stimuleres hun rigtigt, har hun det godt, slås hun med de andre børn, får hun lov at fyre fyrværkeri af, og andre ulogiske tanker flyver igennem hovedet.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

FO R Æ L D E R O G ST U D I E L I V

Hun har dog klaret det første halve år uden problemer, og hun smiler, når vi henter hende, så langt så godt. Vi kommer hjem, og dagen fortsætter, nu skal der leges:

Legetøj; ting som nogen, især børn, bruger til at lege med. Legetøj er noget, man falder over, noget som ligger spredt i hele din stue. Alt er legetøj: stearinlys, skåle, skeer, Playstation-spil, fjernbetjeninger, bøger, vaser, blomster, jord og stakke af papirer. Det bedste legetøj er naturligvis det, man ikke må lege med. Nytårsaften valgte min datter at lege med læbestift, hvilket resulterede i en ny, smart lyserød hårfarve. Festligt så det ud. Når vi kommer hjem fra dagpleje, så leger vi. Jeg påfører min hånd hånddukken Andrea og starter forsigtigt ud med Kajs sang ”Kaj Kaj Kaj, ja det er mig, dub-i-dub-i-dub-i-dig”, igen er jeg utroligt dårlig til sange, men den her er ret let. Og heldigvis ved min datter ikke,

at Andrea er en hunfugl. Efter en halv times tid bliver jeg kedelig, og hun trisser med små, forsigtige skridt ud til sin mor, som forbereder den første eftermiddagsmad. Det nye sort, for os, er at spise aftensmad klokken 17. Tidligere kunne vi spise klokken 20, men det er som om, at det ikke fungerer længere, når vores datter insisterer på at sove klokken 19. Bliver klokken 17.15, så er der dårlig stemning, og det bliver hurtigt italesat med et skrigende barn, at maden skal stå på bordet på faste tider. Og efter vi er begyndt på dette, så er det nu mig, som bliver sulten og gnaven, hvis ikke vi spiser klokken 17. Efter vores tidlige aftensmad, så er der putteritual, og jeg har rig mulighed for at øve mig på mit repertoire af sange, som tæller to: ”Thomas O’Malley” og ”Myggen og Elefanten”. Inden jeg når det sidste vers i ”Myggen og Elefanten”, så sover min datter. Så har vi fritid:

Fritid; tidsperiode hvor man har fri fra arbejde, undervisning eller andre pligter.

Fritid var, før i tiden, den periode, hvor man tog på værtshus til en enkelt, som altid blev til to. Det var alt den tid man havde, når man ikke var på universitetet. Nu betyder fritid: tid til at læse. Tid til at forberede morgendagens opgaver, tid til at vaske tøj, støvsuge og rydde op. Fritiden bruges til at gå tidligt i seng, så man er klar til morgendagens strabadser.

agenda // februar 2017

FEBRUAR

Skråen Nordkraft Aalborg

01 GULDDRENG - Udsolgt 02 MEN’S ROOM 3 - Udsolgt 03 BRYAN ADAMS TRIBUTE 04 SOULFUNCTIONC 07 COAST 08 SOFIE HAGEN Shimmer Shatter 09 CLEMENS Guests: JOKEREN,

ATAF, L:RON:HARALD, BLÆS BUKKE, MORTEN H, DJ TYPHOON, PHASE 5

10 SANNE SØNDERGAARD

Sindsyg Kælling

11 JETTE TORP Halvvejs

11 MICK ØGENDAHL Fest

Udsolgt - ekstra shows 7/5+20/5

16 JONAH BLACKSMITH 17 BACK IN BLACK 18 DJÂMES BRAUN 19 ROSA & RØDDERNE 22+23 NIELS HAUSGAARD 24 SPECIALKLASSEN 25 JANE & SHANE

- Udsolgt

MARTS 04 UDE AF KONTROL 10 LOVE SHOP 11 RASMUS WALTER 15+16 ADAM & NOAH

02 PHLAKE 03 SUPERSCUM

- Udsolgt - ekstra show 5/11

17 WAFANDE 18 SKO/TORP 21 LASSE RIMMER

Det er fedt at være studerende og forælder. Der er mange fordele ved den fleksible måde, som man kan planlægge sin tid på i forhold til sit studie, dette gør, at man kan bruge lang tid med sit barn, man kan ofte aflevere senere, hente tidligere og man har lange ferier, hvor man kan hygge sig sammen. Den evige tilfredsstillelse ved at se et grinende barn bruge en støvsuger som hest, mens håret blæses lige op i luften af blæseren, det er en evig fornøjelse for enhver.

& JACOB SVENDSEN Comedy Zoo 22 KARL WILLIAM 23 FALLULAH 24 PINK FLOYD PROJECT 25 L.O.C. + MARWAN + EMIL STABIL - Kun en aften

26 MGP 17 GALLA 28 PETER A.G. - Udsolgt 29 BAND ON THE RUN 30 MICHAEL FALCH & DET BAND 31 DÜNE

APRIL

02 HR SKÆG 05 NYT FRA JYLLAND Livetour 08 HANS KNUDSENS PLADS 11 GRAU, RASK & MOGENSEN

Comedy Zoo

Forsalg: www.billetlugen.dk

, E N E G N E P E K DET ER IK T E P P I C N I R P DET ER N TEKST CHRISTINA NIELSE

19. december 2016. Kan du huske, hvad du lavede den dag? Forhåbentlig var du i gang med et studie, som du brænder for. Forhåbentlig havde du ikke planer om at skifte til et andet studie, hvis du allerede har én færdiggjort uddannelse i bagagen. Forhåbentlig har du ikke planer om at tage flere uddannelser på samme niveau. Den 19. december blev det omstridte uddannelsesloft vedtaget af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Formålet med loftet er at begrænse såkaldt ”dobbeltuddannelse”, hvor samme person tager flere uddannelser på samme niveau eller lavere – eksempelvis ved at begynde på en ny bachelor, selvom man har færdiggjort en anden. Og hvad så, kan man jo spørge. Er det ikke lige meget, at 2200 personer årligt vælger at tage en ny uddannelse? Er det nogensinde dårligt at uddanne sig mere? Og hvorfor er uddannelse pludselig blevet fjenden i den politiske debat? Hvorfor skal uddannelse angribes, fordi det på kort sigt er dyt? Hvorfor ikke tage det langsigtede perspektiv med? Siden krisen har der været sparepolitik på den politiske dagsorden. Det er ikke noget nyt, at der skal spares, og på et eller andet tidspunkt måtte det jo også komme til uddannelsessektoren. Men jeg synes alligevel godt, at man kan stille sig kritisk over for det. Som karakteren Paten sagde i filmen Fidibus: ”Det er ikke pengene, det er princippet”. Der er noget principielt forkert i at spare på uddannelsessektoren, når det samtidig siges, at viden er vores vigtigste ressource i den internationale konkurrence, og at Danmark skal leve af viden. Vi er et videnssamfund. Hvordan kan det så give mening af spare på uddannelsessektoren? Hvordan kan det give mening af begrænse mulighederne for at blive klogere? Hvis viden, som jo blandt andet kommer af uddannelse, er fremtiden, men man sparer på uddannelse, hvad står vi så tilbage med? En dårligere fremtid? Der er noget logisk forkert i argumentationen. En landmand fodrer heller ikke sine grise mindre, for at de skal blive federe. Han giver dem mere mad. Nok giver uddannelsesloftet en gevinst på kort sigt. Der spares penge ved, at staten ikke skal finansiere flere uddannelse på samme niveau til den samme person. Disse penge skal så bruges til at lukke et hul i dagpengesystemet. Men hvor kommer det næste hul? Hvor skal vi tage penge fra, næste gang der kommer hul i skuden? Der er for mange huller og for få propper. På lang sigt vil der ikke være propper nok, og hvad står vi så tilbage med? Ville det ikke være bedre at uddanne besætningen ombord på skuden Danmark, så ikke kun kaptajn Løkke og styrmand Thulesen-Dahl, Samuelsen og Pape var de eneste, der fandt på

løsninger. Ville det ikke være bedre, hvis hele besætningen arbejdede sammen, blev klogere og fandt en løsning? Man fristes til at tro, at kaptajnens svar vil være nej. Jeg tror, det er vigtigt at have det langsigtede perspektiv med, for selvom et forslag er godt på kort sigt, kan det jo risikere at have negative konsekvenser på længere sigt. Christiansborg trænger vist til at få pudset sine langsigtede briller. Arbejdernes Erhvervsråd (AE) regnede inden jul på Regeringens planer i forhold til uddannelsessektoren (de seneste to finanslove og regeringsgrundlaget), og frem mod 2020 skal der samlet set spares 10 mia. på uddannelsessektoren. Det er en del penge. Kan man opretholde kvaliteten, hvis man skal spare? Kan unge få en lige så god uddannelse som før? Det er svært at svare på, og det kan være svært at blive ved med at tro på, at alting bliver bedre, hvis vi sparer. Kan vi blive ved med at spare os ud af problemerne? Ender det ikke blot med en synkende skude med for mange huller og for få propper. De langsigtede briller skal på igen, selvom der ikke er særlig mange stemmer i forslag, hvor effekten først ses om flere år. Og hvad så? Vil vi ikke hellere stå stærkere over tid, end at have en skattelettelse lige nu? Tager man alle disse politiske forslag om besparelser og det vedtagende uddannelsesloft i betragtning, kan det være vanskeligt at se, hvordan vi står som unge mennesker. Kommer det til at gå ud over vores uddannelse? Man kan jo frygte, at besparelser og uddannelsesloft kan føre til dårligere uddannelse – du må få én halvdårlig uddannelse. Hvordan skal vi blive rige af det i fremtiden? I sin nytårstale 1. januar afsluttede Lars Løkke med en bekymret ung piges spørgsmål om, hvorfor de unge ikke skal frygte fremtiden. Hans svar var: ”Luk ørerne, når nogen siger, at ”alting var bedre i gamle dage” – det var det ikke. Husk fortiden, men grib fremtiden. Den er jeres! Vi skal gøre alle til fremtidens vindere”. Hvem er vinderne? Er vi ikke alle tabere, hvis vi bliver dårligere uddannet og dermed begrænser en af vores vigtigste konkurrenceparametre? Så kære Lars Løkke og co.: det er ikke pengene, det er princippet. Det er ikke antallet af kroner og ører, men princippet om en god uddannelse af høj kvalitet. Den koster penge, men se det som en investering i fremtiden. Det bliver vi alle sammen rigere af. Så bliver vi alle fremtidens vindere.

AALBORG UNIVERSITET – Et universitet i udvikling

Af Michael Sloth Trabjerg, studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse 2015 – 2017, Uddannelsespolitisk Ordfører 2013 - 2015

Alt godt har en ende, det gælder også mit engagement i studenterpolitik, Studenter samfundet og de kollegiale organer på Aalborg Universitet. Da jeg startede på medicinstudiet på AAU i 2010, for snart 13 semestre siden, havde vores universitet et historisk rekordoptag. Og hold da op, hvor er der sket meget siden da. I min tid som

uddannelsespolitisk ordfører og studenter repræsentant i universitetets bestyrelse har vi haft dimensionering, fremdriftsreform, SU-reform, ændring af uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering, og på trapperne er en taksameterreform. Yderligere har jeg i min tid på AAU nået at sam arbejde med 2 rektorer, 3 dekaner på det sundhedsvidenskabelige fakultet, 2 dekaner på det samfundsvidenskabelige fakultet, 2 dekaner på det humanistiske fakultet, 1 dekan på det tidligere tekniske-natur videnskabelige fakultet, 2 studiechefer, 2 universitetsdirektører – ja, udskiftningen på de øverste ledelsesniveauer har været stor. Udskiftningerne har selvfølgelig haft sine påvirkninger, men har også givet plads til nye ideer, arbejdsgange og visioner. Herud over har der gennem de sidste 4 år været 5 uddannelsesministre. Det har ført til, at politikerne har haft den opfattelse, at de hurtigt via reformer kunne ændre forskellige normer, værdier og arbejdsgange på universitetet. Men et universitet er ligesom en olietanker, det tager lang tid at vende skuden, og hvad der er blevet bygget op gennem generationer kan hurtigt brydes ned. Men lad os nu ikke forfalde til de negative toner. De studerende på Aalborg Universitet har vist, at vi er engagerede, konstruktive og samarbejdsvillige. Det kan ses! Vi har

på vores universitet fået vedtaget en ny strategi frem til 2021 – Viden for verden, hvor både vores uddannelser og studiemiljø er i fokus. Vi har, gennem hårdt arbejde og dialog, fået indført et centralt studiemiljøudvalg og derigennem fået udarbejdet en strategi, som tager fat på nogle af de udfordringer, vi står overfor i en nær fremtid. Men endnu vigtigere, vi har fået ledelsen på Aalborg Universitet til at anerkende os, de studerende, som en ressource frem for en flok forkælede, protesterende studerende, som forhindrer visionær udvikling. Vi har vist, at sammen kan vi løfte markante opgaver. Så når jeg pr. 1 februar ikke er indskrevet som studerende på AAU mere, vil jeg se tilbage med stolthed. Vi har sammen skabt et unikt universitet, som er omstillingsparat i forhold til konstante ændringer i rammer og krav. Så med disse ord - det har været den største fornøjelse og ære at repræsentere jer, mine medstuderende, i de forskellige råd og nævn på Aalborg Universitet. Så tak for dét!

februar 2017 // agenda

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

UNIVERSITETSVALG Som du måske husker, så blev der afholdt universitetsvalg fra den 29/11-1/12, hvor det var muligt at stemme studerende ind i fire organer: studienævn, institutråd, akademisk råd samt universitetsbestyrelsen. Hvis ikke der var kampvalg, er kandidaterne valgt ind på fredsvalg. De nye indvalgte starter fra den 1. februar.

Det, der kendetegner de fire råd og nævn, er, at der er pladser til, at vi som studerende kan sidde med og få vores inputs med. Kort sagt så kan vi som studerende få vores vinkel med på alt fra studieordninger til Aalborg Universitets strategi. Der er rigtig mange dygtige studerende, der gør et kæmpe arbejde både lokalt og centralt på universitet, hvor de er med til at forbedre studielivet. Det er helt essentielt, at der sidder studerende både lokalt i studienævnet og centralt i universitetsbestyrelsen. Det er os som studerende, der er eksperter i studielivet. Det er os, der følger et kursus fra start til slut, og os der i praksis skal følge de enkelte studieordninger. Vi vil i løbet af 2017 bringe fokus på de seje og engagerede indvalgte her i Agenda. De indvalgte gør en stor indsats for deres medstuderende, deres studie og vores fælles universitet. De indvalgte er med til at repræsentere alle os studerende, der hvor beslutningerne bliver taget og er med til, at vi kan ændre det, der fungerer knap så godt og fortsætte i samme spor, der hvor det fungerer ideelt. Hvis ikke du ved, hvem der er indvalgt på dit studie, så kan du se listen over alle indvalgte på www.aauvalg.aau.dk. Kampvalg er markeret med grå, og de studerende, der er valgt, er understreget. Hvis du har lyst til at høre mere om universitetsvalget, så er du altid mere end velkommen til at sende mig en mail på iben.dich@studentersamfundet.aau.dk eller politik@studentersamfundet.dk.

agenda // februar 2017

Anders Ejstrup Hedegaard - Andreas Rytter - Ane Alberte Houmann - Anita Toft Jepsen - Anna Sofie Kirkegaard - Anne Cathrine Schmidt Hansen - Anne-Mette Christiansen - Bailey Doolittle Smith - Barbara Eysturoy - Niklas Antonisen - Benjamin Emil Stubbe - Benjamin Refsgaard - Birgitte Nygaard - Brian Møller Pejter - Brit Hejlemann Olsen Hermansen - Camilla Søndergaard - Carina Remes - Christian Obel Pinstrup - Christina Kristensen - Mathias Vallentin Jacobsen - Merete Landberg Stephansen - Clara Wolf - Daniel Bröchner Chr. Daniel Ramsing Lund - Daniel Rothwell Pedersen - Elsemarie Rimmer - Emil Jørgensen Njor - Emma Martine Nørgaard Thomsen - Esben Okholm Larsen - Esben Ravn - Esben Thorseth - Frederikke Bruhn Johnsen - Gustav Sindberg - Helena Brøckner - Iben Dich - Ivan Nikolaisson - Jacob Kjærsgaard Jakob Sabber Nielsen - Jan Jakob Andersen - Jennifer Ravn Reenberg Rasmussen - Jesper Amstrup - Johannes Kruse Hellmers - Jonas Bruun Kjærsgaard - Julie Nørholm Larsen - Julie Simone Nielsen - Karoline Willum Bødker - Katrin Hjelmgaard - Kristian Westergaard Jensen - Kristoffer H. W. Lindstrøm Kristoffer Mæng Nielsen - Lasse Krejberg Møller - Lasse Rosing - Laura Høvring Møller - Lea Fredsgaard Madsen - Lena Villadsen - Line Boye Danielsen - Lisa Kramme Pedersen Lise Hassing - Lukas Bjørn Leer Bysted - Mads Fedders - Mads Thrysøe Christensen - Maia Lundqvist Holm Maja Zimmer Jakobsen - Marcus Lasse Vebert Birk - Marianne Nielsen - Marie Ryskov Albret - MarieLouise Christensen - Mark Møller - Martin Bruun Michaelsen - Martin Slots - Mathias Vallentin Jacobsen - Matthias Ulbjerg Kristensen - Mia Ester Andersen - Michel Noaparast - Nanna Kirstine Søndergaard - Nicolaj Vinkel Christensen - Oda Bjørke Dypvik - Olivia Dybro Bæk - Ørjan Heggdal - Pelle Andersen - Philip Pannerup Sørensen - Philip Sperling - Priscilla Fjermeros - Rasmus Hougaard Pedersen - Rasmus Zeberg Bjerre - Rune Møberg Jacobsen - Sara Viitanen Sarah Kragh Straarup - Sausan Mersoumi - Sebastian Hossenfelder Byg - Shagen Djanian - Andrea Victoria Tram Løvemærke - Signe Hejgaard Kristoffersen - Signe Juul Rasmussen Simon Cordes - Simon Have Christensen - Simon Mæng Tjørnehøj - Søren Gram Riisgaard - Søren N. Mikkelsen - Søren Peter Nørgaard Mikkelsen - Stig Seiferheld - Stine Nørlem Leth - Sümeyye Sayar - Thomas Enslev Mikkelsen - Thomas Havskov Asmussen - Thore Pedersen Mejlholm - Troels Beck Landbo - Vincent Tommerby Harpøth - Xenia Jørgensen Uth - Zoey Z. Zalmai

TUSIND TAK TIL ALLE STUDERENDE SOM ER OPSTILLET PÅ STUDENTERSAMFUNDETS LISTE OG TILLYKKE TIL DE INDVALGTE

#MitAAU er Agendas nye hashtag for alle studerende p책 AAU. Brug hashtagget p책 Instagram og Facebook, hvis du vil vise et billede fra din hverdag, dele en god nyhed eller noget helt tredje. Her i Agenda vil vi hver m책ned samle nogle af de bedste opslag med hashtagget, s책 kom i gang og vis, hvad der sker i dit studieliv!