Agenda Februar 2016

Page 1



Studentersamfundet er din studenterorganisation på Aalborg Universitet

v i L U #AA

Følg os på de sociale medier og bliv opdateret på dit studieliv

/StudentersamfundetAAU @SamfundetAAU @SamfundetAAU @SamfundetAAU


De studerendes blad på Aalborg Universitet

Februar 2016

Kære læser

12. årgang nr. 1

REDAKTØR // SIGNE BUCHHOLTZ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Velkommen tilbage på et nyt semester! Hvis du læser det her, betyder det, at du har klaret dig helskindet igennem projektskrivning, den overvældende mængde af julemad, din brandert nytårsaften og dine eksamener i januar. Du er kommet ud på den anden side. Godt gået.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // ANDERS BO ANDERSEN ANDREAS RYTTER CHRISTINA NIELSEN CRISTINA ROXANA LAZAR JEANNE WISLUND HANSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Her i februar sætter vi for alvor fødderne på universitetet igen. Tilbage til forelæsningerne – især tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen kan man opleve zombieagtige studerende, der har brug for et skud kaffe. Men hvor skal den købes? Der er nemlig ikke bare én valgmulighed - Starbucks er rykket ind på AAU. Vil der være englesang ved indtagelse af en kop kaffe til 25 kroner? Vi har sat en mand på sagen.

FOTO // ATHENE LUND TSATIRIS KAALI M. KAROLUSSEN LISA KLEMM

Vi hjælper dig desuden med at tage hul på det nye kalenderår på bedste vis. Tag et kig ind i spåkuglen – læs dit årshoroskop og opnå ny indsigt om dig selv og det år, du har foran dig. Hvem kan modstå det?

KORREKTUR // CHRISTINA NIELSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Bladet er fyldt med godter i denne måned – fra os til jer.

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Bedste hilsner

TRYK // VESTER KOPI

Signe Buchholtz

DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. FEBRUAR 2016

GÆSTESKRIBENTER // CAMILLA B. CHRISTENSEN MICHAEL S. TRABJERG SØREN VALGREEN KNUDSEN OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 16. FEBRUAR 2016

Følg Agenda online facebook.com/agendaaau // agenda.studentersamfundet.dk

SIGNE BUCHHOLTZ

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

MARIA BOLL HANSEN

ANDERS BO ANDERSEN

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

ANDREAS RYTTER

KAALI M. KAROLUSSEN

CRISTINA ROXANA LAZAR

LISA KLEMM

ATHENE LUND TSATIRIS


INDHOLD FEBRUAR ‘16

04

F IN A N S LOV 2 01 6 HVAD ER KONSEKVENSERNE FOR AALBORG UNIVERSITET?

06

E N DAG M E D RE K TO R

12

H O LD DA LIG E S C H ØT !

REPORTAGE

INTERVIEW MED MICHAEL SCHØT

17

Å RS H O ROS KOP 2 01 6 12-TALS ÅR ELLER MED RØVEN I VANDSKORPEN

19

STA RB UC KS PÅ A AU VEN ELLER FJENDE?

22

F IN D E S LYK KE N PÅ E N G A J O L PA K K E ? HELLA JOOF GIVER GODE RÅD

26

N OK E R N OK ! STUDENTERSAMFUNDET

28

UN IVE RS IT E T E T VIL Ø G E D E ST U D E R E N D E S I N D F LY D E L S E STUDENTERSAMFUNDET

30

K LUM M E N F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E T KLUMME FRA SØREN VALGREEN KNUDSEN


FINANS

Finanslov 2016

– hvad er konsekvenserne for Aalborg Universitet? TEKST ANDERS BO ANDERSEN

I foråret fremsatte den nuværende regering sit forslag til den kommende finanslov. ‘Stramme rammer – klare prioriteter’ er navnet på udspillet, hvor der bliver lagt op til store besparelser blandt andet inden for områderne forskning og uddannelse. Hvis de foreslåede besparelser bliver gennemført, vil det få konsekvenser for de danske universiteter og derfor også Aalborg Universitet. På forskningsområdet vil regeringen skære, så udgifterne kommer ned på 1,01 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP). På nuværende tidspunkt ligger udgifterne på 1,09 procent af BNP, hvilket svarer til 22 milliarder kr. Hvis regeringens forslag bliver vedtaget i den nye finanslov, vil dette beløb blive bragt ned på 20,6 milliarder kr. Altså en besparelse på 1,4 milliarder kr.

4

agenda // februar 2016

Nedskæringerne, eller omprioriteringerne som regeringen kalder dem, vil ikke ramme universiteternes basismidler, hvilket er det faste beløb, universiteterne modtager fra staten (se decemberudgaven af Agenda for mere information). Pengene vil blive taget fra de statslige puljer, som universiteterne kan søge for støtte til deres respektive forskningsprojekter. Det er puljer som Det Frie Forskningsråd, der mister 400 millioner kr., Danmarks Innovationsfond, der bliver

beskåret med 650 millioner kr. og Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP), hvis bevilling bliver sat ned med 332 millioner kr. Hvis foreslagene bliver gennemført, kan besparelserne komme til at koste AAU i omegnen af 80-85 millioner kr., estimerede rektor på AAU Per Michael Johannesen til Nordjyske Stiftstidende i september 2015. På uddannelsesområdet skal der også omprioriteres. Regeringen vil de næste fire år spare 2 procent årligt på universiteternes uddannelsesbevillinger. Denne sparemodel er også kaldet ’grønhøstermetoden’, der har været påført andre offentlige områder i en længere periode, hvor uddannelsesområdet ellers er gået fri. Det skal dog være slut nu. Regeringen vil i alt spare 8,7 milliarder kr. på det samlede uddannelsesområde over de næste fire år. I 2016 alene vil der blive høstet 163,3 millioner kr., hvor AAU af det beløb skal bidrage med 33,4 millioner kr.


VOLBEAT

KØB INDEN 4. MARTS OG SPAR PENGE!

SOMMERENS ENESTE JYSKE KONCERT

DIZZY MIZZ LIZZY : CHRISTOPHER : SUSPEKT KIM LARSEN : KREBSFALCH : MAGTENS KORRIDORER ØSTKYST HUSTLERS : STINE BRAMSEN : QUEEN MACHINE : PHLAKE : GILLI 75 KONCERTER PÅ 4 SCENER MIDT I EN SMUK SKOV

PARTOUTBILLET 3-DAGS BILLET (TORS - LØR) DAGSBILLET

29. JUNI - 2. JULI 2016

1.175.SPAR 200.-

1.075.495.SPAR 200.-

SPAR 55.-

KØB DIN BILLET PÅ ELLER WWW. NIBEFESTIVAL.DK

Man kan derfor konkludere, at der er kommet handling bag Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens udtalelser til Politiken i august 2015. Her beskrev ministeren de danske universiteter som ”kornfede” og mente, at regeringen udviser ”samfundssind” med de foreslåede besparelser. Derfor håbede ministeren, at besparelserne ville blive mødt med forståelse fra studerende og undervisere. Der er dog ikke meget forståelse at spore hos de danske universiteter. Rektor på AAU Per Michael Johannesen mener, at regeringens besparelser er uretfærdige. Dette er specielt i forhold til de foreslåede omproriteringer på uddannelsesbevillingen. Besparelserne bliver nemlig taget fra det, man kalder ’færdiggørelsesbonussen’, som er det beløb, et universitet får pr. færdig studerende. Da AAU er det bedste universitet i landet til at færdiggøre sine studerende,

er det også det universitet, der bliver ramt hårdest, hvis forslaget bliver vedtaget. Ifølge Per Michael Johannesen tilfalder 16 procent af Danmarks samlede uddannelsesbevilling AAU. Men fordi nedskæringerne kun rammer færdiggørelsesbonussen, kommer AAU til at bidrage med 21 procent af de bebudede besparelser. Derfor mener han, at man unødigt straffer dem, der gør det bedst. Ifølge rektor kan situationen sammenlignes med et motionsløb. ”Vi ligger godt i feltet, og lige før vi kommer til målstregen, beslutter løbsledelsen, at det er dem, der kommer sidst, der skal have præmien – og det synes jeg er unfair”.

sekvenserne endnu. Det ser dog ud til, at AAU kommer ud med et fint årsresultat for 2015. Ifølge Per Michael Johannesen betyder det, at universitetet kan afbøde for de potientielle konsekvenser fra finansloven i 2016, mens man planlægger, hvordan man skal håndtere de potentielle besparelser fra 2017 til 2019. Så på trods af at AAU er hårdt spændt for, har universitetet en økonomisk buffer til at stå imod de værste konsekvenser. Dog understreger Per Michael Johannesen i forhold til Uddannelses- og forskningsministerens kornfedudtalelse, at AAU ikke ligger inde med en stor egenkapital. Derfor mener rektor ikke, at AAU kan beskrives som kornfed. Derimod mener han, at AAU står overfor barske udfordringer, hvis regeringens finanslovsforslag føres igennem.

Hvilke konsekvenser omprioriteringerne vil få for AAU, kan han dog ikke svare på. Da finansloven ikke er forhandlet færdig, kan AAU ikke forudsige kon-

september februar 2016 2015 // agenda

5


A K T U E LT

EN DAG MED REKTOR TEKST MARIA LYKKE MØLLER MOUSING // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN & MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Vidste du dette om vores rektor? • Han blev ridder af Dannebrog i 2011. • Han er uddannet civilingeniør (AAU) og har en ph.d. og dr.scient. i fysik. • I 2015 modtog han som den første prisen som æresstudent ved Thisted Gymnasium.


COME AND JOIN US! You will experience The Colour Kitchen – serving tasteful meals from all over the world, Streetfood and Grab‘n Eat – meals to go, The Sandwich Factory and some very good coffee.

”Sulten – morgen, middag og eftermiddag” Hej, jeg hedder Marianne. Jeg har været på AAU i 18 år. Jeg er stolt af at bidrage til det gode studiemiljø hver eneste dag. Det er sjovt og udfordrende at være med til at servere så mange forskellige typer mad.

YOU WILL FIND YOUR LOCAL CANTEEN HERE Aalborg: Fibigerstræde, Kroghstræde, Fr. Bajersvej, Strandvejen, Rendsburggade Esbjerg: Niels Bohrs vej København: A.C. Meyersvænge, Frederikskaj

FOLLOW US AT

februar 2016 // agenda

7


R E P O R TA G E

H

vor meget ved du egentlig om vores rektor på Aalborg Universitet? Jeg stod op klokken seks, udenfor var der stadig helt mørkt og bidende koldt. På en normal universitetsdag havde jeg sikkert trykket på snoozeknappen en del gange, inden jeg fik taget mig sammen til at stå op. Men ikke denne dag. Denne dag stod jeg op med spænding, masser af forventninger og en smule kriller i maven over at skulle møde en meget vigtig mand, nemlig Aalborg Universitets rektor, Per Michael Johansen. Jeg var så heldig at få lov til at tilbringe en hel dag med ham for at se, hvordan en af hans arbejdsdage kan se ud og for at lære ham bedre at kende.

8

agenda // februar 2016

08.20:

Mit møde med Per var ligesom andre møder mellem mennesker, venligt og med et godt fast håndtryk. Per og jeg talte kort om dagens agenda og fulgtes derefter til det første møde, som skulle omhandle årsfesten. Sammen med to ansatte skulle det vurderes, hvilke personer der skal med til festen. Idet sidste års gæsteliste var på omtrent 50 navne pr. side og med cirka 10-12 sider i alt, gik mødet da også over tiden. De inviterede til årsfesten er virksomheder og de personer, som AAU driver forretning med. Allerede ved dette møde fik jeg en lille idé om, hvem Per er som person. Inden mødet startede, sagde han, og gentog det også senere på dagen, at jeg skulle byde ind, hvis jeg ville, og at jeg skulle føle mig ligeværdig med de andre ansatte. Ligeledes gjorde det også stort indtryk på mig, at han ikke altid skulle have ret i alle situationer, og at han sagtens kunne ændre mening med de rette argumenter fra de andre

mødedeltagende i forhold til, hvem der skulle deltage i årsfesten. Det gik op for mig, at Per er en mand, hvis netværk er så stort, at det får mit netværk til at ligne Egholm sammenlignet med Jylland. Det næste noterede møde var med Tine, hvilket måtte udskydes, og Per og jeg måtte videre til næste møde.

10.00:

Klokken blev hurtigt 10, og mødet med HSU (Hovedsamarbejdsudvalget) skulle til at starte. Per var ordstyrer og sørgede for, at dagsordenen blev holdt.

12.30:

Det næste møde var med Villum Fonden. Fonden uddeler over en milliard kroner om året. Fonden er en civilfond, som ikke må investere i risikoprojekter. Dermed skal det sikres, at de rette personer findes til at søge.


14.30-16.30:

Efter mødet med Villum Fonden havde rektor tid til at klargøre og forberede sig til kommende møder. Bl.a. til mødet med Nils Agerhus, direktøren for den nye styrelse under Uddannelsesministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser. Selvom dagen var meget travl med ansatte, som nærmest stod i kø for hurtigt at tale med Per, fik jeg dog indimellem tid til at stille ham et par overordnede spørgsmål om universitet.

H

vad tænker du om den retning, som uddannelsessystemet er ved at bevæge sig i? ”Vi imødekommer den kritik, som vi får. Eksempelvis er man ikke tvungen tilmeldt første eksamen mere, og man skal ikke tage 60 ETCS point, men nu 45 ETCS point. Vi som universitet kan tilrettelægge og beslutte, hvilke fag de studerende skal have. Vi kan stille krav til, hvilke 45 ETCS point de studerende skal tage. Dette kan være en hjælp på nogle uddannelser, hvor det på andre ingen betydning vil have. Dette må vurderes på de enkelte studier, hvor der er behov”, siger han og fortsætter med at fortælle om besparelserne, hvor han forventer et udkast til et sparekatalog til april 2016.

H

vordan mener du, at de studerende har tacklet dimensioneringen? ”Hvis man ser på det fra de studerendes synspunkt, så forstår jeg godt, at de studerende ikke synes, at dimensionering er smart. Omvendt så bør man som studerende også kunne forstå, at der ikke findes et universitet, som har en interesse i at uddanne unge til områder, hvor der ikke er arbejde. Effekten af dimensionering er jo, at vi i højere grad sikrer, at de kandidater, som kommer ud til erhvervet, på et tidspunkt kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.”

februar 2016 // agenda

9


R E P O R TA G E

F

lere søger ind på Aalborg Universitet, hvordan tænker du, at mulighederne er for, at Aalborg Universitet kan vokse sig større? ”Jeg ser egentlig ikke, at universitetet skal blive større. Min drøm om væksttanker er der ikke, min drøm omhandler nærmere et universitet, hvor vi stabiliserer optaget mere på det nuværende niveau. Der hvor vi kan komme i vækst, og hvor samfundet også ønsker det, er på ingeniørområdet, det naturvidenskabelige og til dels på det sundhedsvidenskabelige område, hvilket vil være fint. Jeg ser lige nu et universitet, som har nået et niveau, som jeg synes er bærebart, og som giver grundlag for, at universitetet kan have gode fagligheder, en god og solid økonomi, og hvor vi kan udvikle universitet, hvor der er fokus på kvalitet, og vi skal blive mere synlige på det videnskabelige område på det internationale felt. Vi er gode nu, men vi kan blive endnu bedre.”

10

agenda // februar 2016

F

lere mønsterbrydere søger ind på Aalborg Universitet og klarer sig godt. Hvad kan være grundene hertil? ”Det at vi kan optage en så stor del af vores studerende, som er mønsterbrydere, er godt; det at vi kan få dem igennem uddannelsen på kort tid, og at de kommer ud med et fint gennemsnit. Jeg tror på, at det er her, at vores PBL-model viser sin styrke. 62 % af de studerende på Aalborg Universitet får job i det private erhvervsliv efter endt uddannelse hos os. Det er en kæmpe succeshistorie, og dette tilskriver jeg PBL-modellen. Vi får de studerende ind i en social enhed fra starten, og den studerende er medlem af en gruppe. Man forpligter hinanden som studerende, og man kan hjælpe hinanden. Undervejs laver vi projekter med virksomheder på studierne, og det tror jeg er nøglen til de her resultater.”

17.00:

Rektor og jeg kørte sammen til Rendsburggade 14, hvor fejringen af adgangskurset til ingeniøruddannelsen og de 50 år blev afholdt. Rektor holdt sin tale som planlagt, og det gik selvfølgelig godt. Maden efterfølgende smagte fantastisk - så kan min mad på SU-budgettet godt gå hjem!


18.30-20.30:

Midt i juletravlheden fik både rektor og jeg en smule sved på panden, da vi skulle forsøge finde en parkeringsplads tæt på Budolfi kirke, så vi kunne deltage i Nine Lessons and Carols. Hvert år bliver der afholdt en gudstjeneste på engelsk, hvor de internationale studerende får mulighed for at komme i kirke og kunne forstå budskabet. Alt foregik på engelsk med sange og prædikener. Nogle af de internationale studerende fik muligheden for at oplæse et vers fra Bibelen, hvilket Per også skulle. Ved at deltage i sådanne arrangementer viser Per, at han går op i de internationale studerende og viser dem, at de er velkomne på Aalborg Universitet. Det er et rigtig fint initiativ, som rektor gerne vil støtte op om. Klokken var blevet mange, og dagen havde været lang. Per og jeg sagde med et kram farvel til hinanden, hvilket igen siger meget om ham som person.

Der var ingen tvivl om, at denne dag nok var en af de mere spændende dage for rektor. De fleste af hans arbejdsdage er dog ligeså lange som denne. Det virker ikke til, at han har meget fritid, men alligevel virker han som en mand med meget overskud, som også stadig kan nå at tilegne sig viden om, hvad der sker i samfundet og i verden. Her bl.a. ved hjælp af sekretærerne, der lægger timer ind til Per i hans kalender, som giver ham tiden til det. Jeg må være ærlig at sige, at jeg troede, at en rektor var tør, kedelig og ingen humor havde. Det kan man altså ikke sige om vores rektor! Det er flot, at en mand som Per både kan have overskud til at klare dagens gøremål og samtidig sørge godt for, at også jeg føler mig godt tilpas. Hele dagen igennem introducerede han mig for andre ansatte og vigtige personer, som har stor betydning for Aalborg Universitet, og han sørgede for, at jeg fik alle de vigtigste informationer, som jeg havde brug for. Per har styr på tingene, han er en yderst venlig mand, som vil sine

omgivelser det bedste. Jeg er overrasket og imponeret over, hvor hurtigt Per med sin indtil nu korte tid som rektor har tilegnet sig så hurtig en viden om sine arbejdsopgaver og de mange mennesker omkring sig. Han kender rigtig mange mennesker, og det virker tilmed som om, at han kan holde styr på dem. Døren til hans kontor stod åben det meste af dagen, hvilket også viser, at han er åben, også selvom at han har travlt. Der er mange mennesker, som hiver i trådene, og alligevel lykkedes det for vores rektor at vise overskud, det synes jeg, er flot. Per Michael Johansen er en medspiller, en rollemodel og en meget professionel og rar mand, som jeg håber på at møde igen. Vi kan godt være stolte af og glade for den rektor, som vi har på Aalborg Universitet.

februar 2016 // agenda

11


Hold da lige Schøt! TEKST JEANNE WISLUND HANSEN // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

Michael Schøt har gennem de seneste år for alvor slået igennem som komiker i Danmark. Han er en kritisk herre, som er kommet frem til, at han nok nærmere er agnostiker end ateist. Han er heller ikke bleg for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade og mener, at vi alle skulle åbne munden for at sige noget konstruktivt om os selv i stedet for kun at kritisere andre. Agenda har mødt Michael Schøt til en snak om hans aktuelle show ’Ytringspligt’ samt det at være samfundskritisk komiker.


KOMEDIE AF OSCAR WILDE

1

Unge og studerende Unge under 25 år og studerende kommer i teatret til halv pris. Alle forestillinger, alle spilledage.

Oscar Wildes berømte komedie jonglerer elegant og vittigt med spørgsmålet om identitet: Hvem er jeg, hvem giver jeg mig ud for at være, og hvad vil jeg gerne have andre til at tro om mig? Bunbury or the Importance of being Earnest er den originale titel på mesterværket fra 1895, men vi flytter historien frem til de tidlige og meget glade 1960’ere i en større dansk provinsby.

Ungdomspris: kr. 65,-/115,-/140,Spiller på Store Scene 20.02.>19.03.2016

AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020


INTERVIEW

Mens vi venter på Michael Schøt Klokken er blevet 22:30. Fotografen Kaali og jeg skulle have mødtes med Michael Schøt til interview og fotografering 22:15, men showet er trukket ud. Måske fordi Schøt har fyret et par ekstra jokes af, eller måske fordi publikums jubel ingen ende ville tage. Da publikum endelig forlader salen, kan vi komme ud bagved og tale med den samfundskritiske komiker. Vi bliver modtaget af en svedende og træt men tydeligt tilfreds Michael Schøt – ”Ytringspligt” er en succes.

”Ytringspligt” Hvad var motivet for at lave et show om ytringsfrihed? Altså, det var ikke rigtig planen. Det er lidt underligt fordi, det er lidt blevet et temashow, selvom jeg ikke normalt laver temashow. Det var ikke tænkt sådan. Det er det sjældent, dét jeg laver. Jeg laver one-man show på en mere britisk og amerikansk måde. Der har man en ”through-line”. Det vil sige, hvor titlen passer på meget materiale. Jeg skulle kunne sige det ord inde i mange af emnerne, og det skal passe ind. Det er mere løst end temashow, hvor man kører med et enkelt tema. Der er også det sjove ved det her, at jeg faktisk bare syntes, at det var et meget sjovt ordspil på ’ytringsfrihed’ at sige ’ytringspligt’. Så skete der alt det terror dér i januar, så var jeg nødt til at forholde mig til det på en eller anden måde og få det med i showet. Jeg havde tænkt mig at snakke om ytringsfrihed i forvejen og så alt det andet. Det gør jeg så også, men jeg tror måske, at folk føler det som et temashow, men det er altså mere en efterrationalisering. Sådan er det jo, når man laver stand-up. Hvorfor mener du, at ytringsfrihed og ytringspligt er så vigtigt? Jamen det er jo ikke mig, der mener det. Det er alle andre, der mener det. Det er jo et stort emne. Vi kan også omformulere det: Hvorfor synes du, at det er vigtigt at tage op? Det er fordi, det fylder så meget i vores samfund, og alt mit comedy er jo samfundskritik. Det er jo stand-up, som baserer sig på en eller anden form for samfundskritik, så når der er noget, som fylder meget i samfundet, så fylder det også rigtig meget i mine shows. Jeg bliver altid spurgt om, hvorfor jeg gør mere grin med

14

agenda // februar 2016

Dansk Folkeparti end Socialdemokratiet. Det er fordi, Dansk Folkeparti er meget mere i medierne end Socialdemokratiet er. Så hvis det var Socialdemokratiet, der sagde alle mulige fjollede ting og var i medierne hele tiden, så var det dem, det gik udover. Eller, det går også udover dem, men jeg skal anstrenge mig mere for at gøre grin med dem. Så det er derfor, at det er nemt at gøre grin med Inger Støjberg? Ja, lige præcis! Det er fordi, hun siger de ting, hun gør. Hun er i nyhederne hele tiden med noget, som er til diskussion. Det er dér, at det er interessant at lave comedy; på alt det, som folk diskuterer. Så når jeg taler så meget om ytringsfrihed nu, så er det fordi, det har fyldt så meget i mediebilledet, og det fylder meget i vores samfundsdebat. Jeg følger bare, hvad resten af vores samfund snakker om. Det er ikke fordi, jeg synes, at det er specielt vigtigt. Jeg synes, at det ville være fedt, hvis vi brugte vores tid på at snakke om noget mere relevant end lige præcis Muhammedtegninger. Det, synes jeg, er lidt fjollet, men det er jo selvfølgelig også derfor, at jeg kan lave et show om, at jeg synes, at det er fjollet! Hvad er ”pligten” ved ytringsfrihed? Det taler jeg en del om i showet. Det er, at vi har jo frihed til at snakke om alt, hvad vi har lyst til – men vi snakker jo ikke om alt. Vi snakker kun om nogen. Vi bruger ikke ytringsfriheden på os selv, hvilket jeg synes er en fejl. Det er lidt mærkeligt, at det lige præcis skulle være så vigtigt med de Muhammedtegninger. Vi ignorerer så mange ting i vores samfund, og vi går hele tiden på kompromis. Der er en masse ting, vi ikke siger, og der en masse, vi ikke gør. Vi siger ikke amerikanerne imod, når de ikke lukker Guantánamo eller siger noget til kineserne, når de torturerer folk, og alligevel får lov til at holde OL. Vi siger ikke noget til Saudi-Arabien, som bare dræber deres egen befolkning, fordi de har noget olie, vi gerne vil have. Så det er så dobbeltmoralsk. Vi bruger den kun lige hvis nødvendigt. Hvis nu araberne havde noget, vi skulle bruge, så havde vi aldrig tegnet Muhammedtegningerne.


Det var lige på et hængende hår. Det kom an på, hvor meget mælk Arla solgte til dem. Hvis de havde solgt noget mere mælk, så havde vi pakket sammen. Det er virkelig så mærkeligt, og der er ingen, der er ude at kritisere LEGO nu, fordi de ikke vil at give LEGO-klodser til ham systemkritikeren i Kina. Der er endnu ikke en politiker på barrikaderne. Hvor er Dansk Folkeparti henne? Hvor er trykkefrihedsselskabet? De er der slet ikke! De pakker det hele sammen fordi, det handler kun om muslimer. Der mener jeg, at vi har en pligt til at snakke om de andre ting også. Det synes jeg virkelig følger med. Ytringsfrihed er jo ikke bare et frikort til at være sådan nogle kæmpeidioter. Det er det blevet lidt, et skjold tosserne kan holde op for at sige alle mulige grimme ting om alle andre. Så er der nogle, der siger ”arh, måske skulle vi snakke ordentligt?” ”Nej, jeg har altså ytringsfrihed!”. Det er jo ikke sådan, det er. Konceptet er altså lidt mere nobelt end som så. Det er måske et nemt kort at trække at sige, at vi har ytringsfrihed og dermed kan sige, hvad vi vil? Det er det lige præcis. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men det er blevet vildt dumt i hvert fald. Det er ikke så smukt længere, som det var tænkt.

Satire og samfundskritik

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Hvilke fordele er der ved at være komiker, når det kommer til at skulle kritisere? Det er jo det, at det ikke behøver at være fagligt korrekt. Det er en kæmpe fordel. Jeg kan drage alle mulige paralleller. Hvis man nu er en journalist, der skal kritisere noget og skabe et perspektiv, så skal man skabe et hundrede procent velafbalanceret perspektiv. Så skal man skabe noget, der er sagligt korrekt. Hvis nu Ulla Dahlerup fra Dansk Folkeparti var ude at sige, at det var forståeligt, at højreekstremister brænder asylcentre af i Sverige, så skal det sammenlignes med noget. De skal tage andre tilfælde, hvor folk har sagt noget, der minder om, og de skal tage dem alle sammen, og det skal danne det hele billede. Og ud fra det så kan de begynde at konkludere.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk februar 2016 //• www.vesterkopi.dk agenda 15


INTERVIEW

Jeg kan helt frit sammenligne det med noget andet. Jeg kan sammenligne det med en scene fra Star Wars, hvis jeg vil. Det betyder ikke, at det må være hundrede procent forkert, men jeg kan gå ud fra det, der er følelsesmæssigt sammenligneligt, hvis jeg kan skabe et billede, der giver samme følelse. Den er hundrede procent fiktivt den sammenligning, jeg laver, men den er følelsesmæssigt korrekt. På den måde kan jeg meget hurtigere nå ind til folk. Fiktion er gode referencer. Det er måske også lettere at forholde sig til fordi, man ikke behøver at være akademiker for at forstå det? Lige præcis! Og så behøver man ikke at læse fire sider i avisen for at få perspektivet. Det er et kort øjeblik, hvor man sammenligner følelsen. Det er den frihed, man har som komiker. Politiken kan ikke skrive en stor artikel om, at Lars Løkke er alkoholiker. Det kan de ikke, fordi de skal vide det. Og selv hvis de vidste det, kunne de nærmest ikke gøre det, fordi det er ikke okay at skrive om. Comedy derimod er bodegaretorisk, så jeg kan sagtens snakke om, ”at ham der Lars Løkke drikker mange bajere, hva’?” Det er meget mere guerillaagtigt. Man kan gå lige efter det, man vil. Det er en meget stor fordel, og det er derfor, at jeg tror, at folk nogle gange opfatter det som meget mere rigtigt end journalistik, fordi journalistik er meget vagt. De pakker det meget ind, hvor en komikers pointe altid er enormt præcis, fordi ellers griner folk ikke.

FEM HURTIGE – MENNESKET BAG KOMIKEREN 1.

2. 3.

4.

Så for at opsummere, hvorfor tror du så, at man kan slippe afsted med at være kritisk, når det er i en sjov indpakning? Fordi det kun er en selv, der er afsender. Jeg er en person, og det er personligt. Det er ligesom at skrive en klumme. Det er jo fuldstændig det samme! Man skriver helt råt, hvad man mener, og så tager man de tæsk for det. Med comedy er det så meningen, at det skal være sjovt, og hvis det ikke er sjovt, så får man jo hug. Det er meget mere rent.

16

agenda // februar 2016

5.

ved Hvem er din yndlingskomiker? En irsk komiker show hans faktisk e navn Dylan Moran. Jeg spilled det for de andre i bilen, og de grinede slet ikke af nde. irritere g virkeli var på noget tidspunkt! Det Hvad er din livret? Croissanter. Uden chokolade! Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået? er At når jeg fik råd af folk så se efter, hvorvidt de prøv så det, er ikke de et sted, jeg vil være. Hvis måske at overveje ikke at lytte til deres råd. Ikke det fordi de siger det for at skade dig, eller fordi ikke måske det fordi men nødvendigvis er forkert, e. er rigtigt for dig, da ens mål ikke er det samm Hvor i verden vil du gerne rejse hen? Jeg overve ber. decem af n starte i jer at booke en ferie Jeg tror, at det bliver til Spanien næste gang. Hvordan slapper du af? Ved at sove. Jeg er helt vild med at sove.


2016:

12-tals år eller med røven i vandskorpen? TEKST MARIA BOLL HANSEN

Vi understreger på det kraftigste, at disse horoskoper har grobund i den astrologiske, astralske, humanistiske og humoristiske videnskab også kendt som astrologi. De skal derfor tages lige så alvorligt som din sidste karakter. Horoskoperne er skabt ud fra stjernernes vurdering, men da Rasmus Seebach og Christopher var travlt beskæftiget med ingenting at lave, så måtte nogle andre stjerner klare jobbet i stedet.

Karakterskalaen 12: Du vinder alle Facebookkonkurrencer 10: Et okay år, men din vens år er bedre 7: Et intetsigende år 4: Dit liv er på tærsklen til 25+ 02: Av av, det skal mor ikke høre foreløbig 00: Er du ikke droppet ud endnu?

Vædderen – Karakter 10

Tvilling – Karakter 7

Løve – Karakter 12

Vi har hørt dig. Vi hørte dig godt første gang, så du behøver ikke blive ved med at bræge løs. 2016 er ikke året, hvor du på magisk vis mister den opmærksomhed, du er vant til. Til gengæld burde du tage en dyb indånding og give plads til andre. F.eks. i køen ved købmanden. Du dør ikke af at lade den ældre dame komme foran. Det er kun endnu et plus i din charmebog. Hvis du begynder at kede dig omkring sommertid, så findes der parkourkurser, hvor du kan få lov til at eksperimentere lidt med liv og død, som du jo plejer at gøre i gaden ved at provokere tatoverede typer fra Nørresundby. Du forbliver også single for evigt, du fylder for meget.

Tyr – Karakter 7

Du skal altid være så skide praktisk. Slap nu lidt af. Bare fordi der er tilbud på toiletpapir, behøver det ikke betyde, at du pludselig løber tør, hvis ikke du køber de sidste to paller. Hvis du har en kæreste, så er denne heldig, for Tobias fra kagekampen har intet på dig. I år lærer du nemlig at bage kanelkage kun ud fra al det overskydende kanel fra din 25-års. Og giv nu bare den øl næste gang, din nærigrøv! Det kommer tifoldigt tilbage, når du kommer i himlen, din stædige satan.

Tvilling rimer på killing, men du har aldrig været god med dyr. Svigermors drøm den ene dag, kærestens mareridt den anden. Vi gider ikke koge mere suppe på, at tvillingen er tvetydig og aldrig rigtig finder sig til rette. I stedet kan vi fortælle, at du skyder en fuldtræffer i alle dine eksaminer i år. Hvis du da kan beslutte dig for, om du vil tage dig sammen og stoppe med at læne dig tilbage i gruppen. Giv citronmåne næste gang og åbn munden. Eller læn dig tilbage og scroll lidt mere Instagram. Ja, vi kan også være tvetydige. Skideirriterende, ikke?

Krebs – Karakter 4

Tør øjnene eller tag en tudekiks til. Nu må du bestemme dig. Skal 2016 være dit år, eller skal du bare lade livet suse forbi dig, som du har for vane? Hvis du vælger det første, vil du mærke en prikkende fornemmelse i underlivet, der signalerer, at det modsatte køn nok skal få øje på dig, hvis du stirrer længe nok. Vælger du derimod det sidste, så gider vi ikke læse flere deprimerende Facebook-stati, som du alligevel ikke føler for at uddybe. Det er pinligt. Og skift nu den garderobe ud. Sort er ok til begravelser, men hvorfor skal du se ud som om, livet er én lang begravelse?

Du tror, dit liv er som taget ud af Løvernes Konge, og at du regerer sletten også kendt som gaden. News flash! Du er ikke en rigtig løve, og i Afrika spiser løver altså desmerdyr. Du er faktisk mere den halvpsykopatiske Gaston i Skønheden og Udyret. Fuld af fis, alt for store muskler, har et overforbrug af proteinæg og en lille ven, du altid gør grin med. Til gengæld har du humor. F.eks. synes du, det er sjovt, når pigerne i gaden tror, at du virkelig er pilot og kun har én nat i Danmark.

februar 2016 // agenda

17


Å RS H O R O S KO P

Jomfru – Karakter 02

Har du nogensinde hørt om Mac? Det er lige noget for dig. Intetsigende, wannabe-spændende og en evig forsvinden af punkter. Ganske ligesom din sans for humor. Du er god at være i gruppe med grundet din perfektionisme, men den er også grunden til, at du ikke skal med, når de andre tager en øl. Du skal hjem og rette på dine Haypuder og sørge for, at Kählervaserne står planlagt tilfældigt ulige. Men du narrer ingen, og din grupper pønser faktisk i hemmelighed på at bruge dine Royal Copenhagen tallerkener, når du vender ryggen til. Ærgerligt, men måske du næste gang skulle købe tallerkener, der faktisk må bruges.

Skorpion – Karakter 4

Det er ikke for sjov, at de fleste seriemordere er født i dette tegn. Hvis dette var gymnasiet, ville du i din blå bog blive kåret som ”årets stalker”, ”årets creep” og ”årets snushane”. Du lyver også meget, og derfor skal dine venner ikke tro dig, når du fortæller om karakterer, weekendernes udskejelser eller at dine pomfritter smager bedre end deres. Heldigvis er du en god kæreste, og den får ikke for lidt på forkælelsesfronten. Måske du endda kommer af sted til den koncert med Slipknot, som du gerne vil?

Stenbuk – Karakter 02

Du er født både negativ og gammeldags. Men du kan også være positiv, for hvad gør dét at være negativ og gammeldags, så længe du altid har ret? Bagklogskab er dit bedste fag, men du scorer også højt med gamle mennesker. Og er du sød at lade være med at række hånden op i timen og gengive præcis, hvad underviseren har sagt bare med dine egne ord? Du er dog sjovt nok ret ferm til at pakke gaver ind, så vi vurderer, at du måske skal skifte studie fra dansk til arkitektur og design, hvor de ikke rigtig bruger hænderne til andet end at klippeklistre.

Fisk – Karakter 02

Netflix og chill? Det er det nye, men det har du ikke rigtig opfattet, så du vil i år befinde dig i mange sjove og anderledes situationer. Du har også to ben på den negative side, så selvfølgelig er det samfundets skyld, at du ikke fik den gode karakter, som du virkelig havde håbet, du kunne snyde dig til. Du er dog en smooth talker uden lige, så du kan nok låne lidt noter. Og ellers gælder charmen også i gaden, hvor du vil drukne i gratis shots og pizza slices.

18

agenda // februar 2016

Vægt – Karakter 4

Skytte – Karakter 10

Vandmand – Karakter 00

Bourdieu eller Gadamer? Drake eller Kanye? Sushi eller torskerogn? Du er god nok inderst inde, men det er bare så langt inde, at ingen rigtig ser det, og derfor ser de dig kun som en ubeslutsom slendrian. Din hud fejler dog intet, og du ligner din mor på en prik, og det er jo altid sjovt at få at vide af gamle mennesker fra hjemegnen. Dette er desværre også grunden til, du sjældent er hjemme, og det burde du, for du er et rigtigt familiemenneske. Så længe børnene bare ikke er dine egne, men man kan jo aldrig vide.

Du er ret intelligent, hvilket er heldigt, for du er også ret doven. Gadgets og teknologi er dine bedste venner, så med lidt held får du nok alligevel et ok job hos Apple, Microsoft eller hos Elon Musk. Men regn ikke med at dine venner kommer vrimlende med likes, for du skal måske lige skrue lidt ned for arrogancen. Det her er Danmark, fister, og vi klapper kun i hænderne, hvis vi andre får lidt af kagen. Du kan derfor med fordel flytte til USA og aldrig vende tilbage. Dine venner og familie vil dog savne dig, når de skal have IT-hjælp.

Vidste du godt, at man med den moderne teknologi er kommet ret langt og faktisk kan fjerne dine intetsigende tatoveringer? Du tjener dog ikke så mange penge, for sofaen er din bedste arbejdsplads, og når du pjækker, er sengen din anden chef. Du elsker realityprogrammer, og du er toptrænet i trutmund, duckface og muskelposeringer. I år får du nok en ny livret, og dit gruppearbejde er voldsomt sat på prøve af din nye hvidløgskur. Til gengæld er du toppen af poppen, når det kommer til at lave gækkebreve.


STARBUCKS PÅ AAU - VEN ELLER FJENDE?

TEKST // FOTO ANDREAS RYTTER

- I NEDENSTÅENDE ARTIKEL GIVES UDTRYK FOR SKRIBENTENS EGEN HOLDNING.

K

affe… Hvad ved jeg om kaffe? Det kommer fra bønner. Der skal syv gram til en god kop. Altså ikke en af dine bedsteforældres små selskabskopper, nej, en af de store Diddl-kopper med indskriften ”Verdens bedste mor”, som du gav din mor i julegave i den tid, hvor hun som andre småbørnsmødre har allermest brug for en kæmpe kop kaffe. 94 grader er den optimale temperatur for vandet, du skol-der dine pulveriserede bønner med. Pris: Variabel. Verdens dyreste kaffe troe-de du kom fra Bali, nærmere betegnet gennem røven på et desmerdyr, såkaldt kopi-luwak-kaffe, men nej, den dyreste kaffe kommer igennem tarmene på et andet dyr, nemlig det tungeste landlevende dyr, elefanten – pris 6400,kr. pr. kilo. Hvorfor al den snak om kaffe? Jo, ser du, Starbucks har fået sin egen filial på Aalborg Universitet. Umiddelbart et gode, de laver jo kaffe, hvilket er noget, vi studerende kværner i litervis, når ugeopgaven skal skrives færdig på den sidste nat inden skæring. Men litervis af Starbucks-kaffe er dyrt, ikke ligefrem SU-venligt, og hvordan er det nu med samfundssindet hos Starbucks? Lad os starte med prisen. Efter længere tids overvejelse valgte jeg, som en an-den Hunter S. Thomson, at opsøge det forjættede sted Starbucks. ”KAFFE!”, råb-te jeg. Den flinke unge barista kiggede mistroisk på mig, og lod mig vide, at det var et vidt begreb. Efter længere tids forhandling med Starbucks grandiose me-nukort, hvilket nærmest er den største

forhindring for en velskænket kop kaffe, valgte jeg en ”tall” kop filterkaffe, den billigste kop de har, hvorefter baristaen opkrævede 25 kr., hvilket med en hurtig hovedregning er 0,5 procent af den månedlige SU, det er 2,5 gange prisen på kaffe i kantinen, og det er en kilopris på 3571 kr., såfremt de følger syv grams reglen.

ønsker, at Starbucks skal være primus motor for en ”socialt ansvarlig kapitalisme” og kritiserer stigende ulighed. I en udtalelse til Seattle Times sagde Howard Schultz: ”Det er nødvendigt at gøre op med den forestilling, at der skulle være en modsætning mellem det, som er renta-belt, og det, som er rigtigt.”.

Med denne generøse prisfastsættelse forventede jeg en kop kaffe, som ville få englene til at synge. Ak, jeg lytter dog stadig efter englenes sang. Kaffen var ikke dårlig, den var blot ordinær. Sammenlignet med kantinens mokka til 10 kr., var den gennemsnitlig. Chartwells (det firma som står for Starbucks og kantinedrif-ten) driftsdirektør, Kim Werup, udtalte i forbindelse med åbningen af Starbucks på Aalborg Universitet, at de havde haft stor succes med at have Starbucks som en del af deres tilbud på andre universiteter, og han håbede, at tiltaget kunne gøre Aalborg Universitet til et mere attraktivt sted at studere. Den lader vi lige stå et øjeblik. Naturligvis skal et privat firma tjene penge, jeg er ikke ude i et marxistisk guitar-spillende fatamorgana, hvor vi som studerende ikke skal udbyttes af kapitalen… Men... lad os se lidt nærmere på den grønne havfrue Starbucks. Firmaet er en kaffebar, som markedsfører sig på at være ”det tredje sted” mellem hjem og ar-bejde. Vi skal kunne hygge os, slappe af med venner eller kollegaer over en god kop kaffe, lader de os forstå. Starbucks topchef Howard Schultz er en mand, som forstår at sætte dagsordener. Han

februar 2016 // agenda

19


KO M M E N TA R

Med denne udtalelse in mente skal samfundssindet hos Starbucks nu behandles, for har vi på universitetet ikke en forpligtelse til at samarbejde med virksomhe-der, som vil bygge videre på det samfund, som de og vi er en del af? Når vores universiteter er offentlige, og vores SU er finansieret af staten, skylder vi så ikke os selv som samfund og individer at sikre, at de penge vi bruger på universite-tet, delvist kommer tilbage til samfundet? Når jeg kommer ind på dette finansielle spørgsmål, handler det om, at ”socialt ansvarlig kapitalisme”-Starbucks i 2015 af vores egen danske EU-kommissær Margrethe Vestager blev tildelt en bøde på 150-225 millioner kr. til Hollands regering, det EU-land, hvor Starbucks har sit europæiske hovedsæde. Denne

20

agenda // februar 2016

bøde kom som følge af, at selskabet mistænkes for skattefusk på grund af nogle lidt for kreative skatteaftaler med den hollandske regering samt nogle lidt for kreative selskabskonstellationer. Finten var den, at Starbucks Manufactoring (Holland), som er kædens eneste leverandør af kaffe i Europa, købte ”eksperti-sen” at riste kaffe af ALKI, som var et Starbucks-ejet selskab hørende hjemme i England men ej skattepligtig dér. Denne ekspertise var naturligvis ret dyr. Men der er mere i sagen. Starbucks Coffee Trading, hjemmehørende i Schweiz, solgte de bønner, som selskabet i Holland ristede. De var også ret dyre. Igen-nem disse finter minimerede selskabet i Holland sit overskud og tjente jo ikke noget.

Jeg tror, vi stopper her, tiøren er vist faldet. Vi har at gøre med et firma, som næppe er så socialt ansvarlige, som deres CEO gerne vil fremstille dem. Vi har altså fået et firma ind på vores universitet, som er ret vilde med transfer pricing, så vilde, at EU-kommissionen synes, at de er lidt for vilde. Husker du Kim Werups udtalelse om, at der var stor succes med at åbne Star-bucks på universiteter? Succesen må være, at kæden har genereret et større overskud til Chartwell, for den har da næppe bidraget til at gøre universitetet til et bedre sted at studere, specielt ikke med de priser, og det lyder umiddelbart heller ikke til, at de har bidraget til at holde universitetet kørende gennem den skatteindbetaling, som andre danske firmaer leverer.


Som en ansvarlig studerende er jeg selvfølgelig interesseret i kaffe, da jeg ellers aldrig ville kunne overholde mine deadlines. Jeg er interesseret i en lækker kop 25 kr. kaffe engang imellem, og når jeg køber kopper til 25 kr., så forventer jeg, udover englesang, ligeledes, at der er garanti for en vis skattebetaling fra firma-ets side, da der ellers er mange firmaer, som kan udbyde en lækker kop kaffe til 25 kr. Så kære universitet, næste gang du indgår partnerskaber med kaffeleve-rende firmaer, er du så ikke sød at vælge et, der viser samfundssind med Dan-mark? Du, kære universitet, er trods alt god til kritisk tænkning, det siges sågar, at det juridiske fakultet er eksperter på skattelyområdet.

Kristoffer vil finde muligheder i nye, supertynde materialer Derfor læser han til kandidat på DTU

Snart bachelor? Kom til kandidatdag 17.03.16 og hør, hvordan du kan blive civilingeniør dtu.dk/kandidatdag


HELLA JOOF

Findes lykken på en gajolpakke? TEKST MARIA BOLL HANSEN // FOTO TAJMER BOOKING

Er hun for meget med sine flyvske ideer såsom sommerfugleterapi, eller er hun intelligent med sine finurlige måder at håndtere livet på? Hella Joof er i hvert fald en kvinde med et stort hjerte, som vil fortælle dig lidt om lykke. Hvis Det Brune Punktum og Lex & Klatten lyder lidt for friskt, Bullerfnis ingen klokker ringer, og du ikke bryder dig om folk, der ikke kan træffe deres egne beslutninger men skal i radioen med deres dilemma, så siger navnet Hella Joof dig måske ikke noget. Udover for nyligt at have udgivet en ABC-bog primært med kønsorganer som eksempler, holder 53-årige Hella også foredrag om den flygtige lykke. Hun introducerer sit lykkeforedrag med, at alle eksempler stammer fra egne erfaringer, drømte drømme, eller hvad hun har læst på en gajolpakke. Med disse valide kilder starter hun fortællingen i 8 køleskabsvenlige punkter om at lukke lykken ind fremfor at jagte den.

Trin 1: Få en kaminhylde ”Det, der gør dig lykkelig, er banalt. Det er at høre musik, god mad, grin og dem der får dig til at grine, natur og at få en børnetegning. Tag oplevelser, der gør livet lidt sødere, og put glimmer på og op på kaminhylden med øjeblikket. Glimmer fanger nemlig lys, og lys fanger vores opmærksomhed.” Hermed vil det gode minde altid stå tydeligere end de gange, du har misset bussen i regnvejr, og Hella slutter selv dagen af i sengen med at gennemgå dagens glimmerøjeblikke og sætte dem på den mentale kaminhylde til frit skue. Disse øjeblikke skal følge dig dagene igennem ligesom ægte glimmer, der først kommer helt af på tredjedagen.

22

agenda // februar 2016

Trin 2: Tænk dig om og nyd uds- Trin 3: Du er god nok igten Især studerende og unge har Hellas opmærksomhed, Hella fortæller, at mennesket tit frygter, men vi har egentlig ikke meget at frygte: ”Da vores hjerner er stenalderhjerner, er vi stadig bange for mammutter. Men hjernen ved ikke, at de altså ikke findes mere. Nu kan vi højst være bange for skovflåten eller en enlig ulv, og så farlig er Lemvig-ulven altså ikke.” Det er småting, der stresser os, og derfor er det vigtigt at stoppe op og tænke ”hvad er det værste, der egentlig kan ske?” Stenalderpigen kunne ikke sidde og nyde udsigten med den søde stenaldermand med hipsterskæg, fordi hun konstant skulle være klar til at frygte. Derimod kan vi nu i 2016 nyde udsigten, da vi hverken skal koncentrere os om mammutter eller fjender, men vi udsætter stadig vores egen lykke.

for som barn befinder vi os i et hjem, hvor der hersker kærlighed, men som vi vokser op, erfarer vi, at ude i stenaldersamfundet gælder Darwins lov stadig. Der skal vi præstere noget for at være noget værd og få kærlighed. Den skal man nu gøre sig fortjent til. Ligesom med den gode karakter og lønforhøjelsen. ”Du føler, at du skal være den pæneste, sjoveste, klogeste, flittigste, rigeste, tyndeste, dygtigste. Alle vil være den ’ste. Den bedste.” Men det er vigtigt at huske på, at livet er et lotteri, og du er vinderloddet, for DU blev født. Din familie har overlevet stenalderen og mammutterne, pesten og krige, men ”på trods af at være et vinderlod udfordres manges lykkefølelse af ikke at være den ’ste ude i den virkelige verden.” Måske er du ikke den flittigste, men måske er du den flinkeste, og er det ikke lige så vigtigt?

”Det, der gør dig lykkelig, er banalt. Det er at høre musik, god mad, grin og dem der får dig til at grine, natur og at få en børnetegning”


Trin 4: Udryd nationalsporten Danmarks nationalsport er mere tilfredsstillende end at vinde over Sverige i en landsholdskamp: Vi elsker at brokke os. Hella ser det dog, som det er. En national sygdom: ”De mennesker, der har mest, er dem, der brokker sig over skattetrykket. Hvordan hænger det sammen? Man brokker sig kun, hvis man har et valg. Den enlige mor eller flygtningen brokker sig ikke. De arbejder med, hvad de har, når det gælder overlevelse.” Vi kender også følelsen af, at det kan være tilfredsstillende at glæde sig over andres ulykke, og det bunder i misundelse over, når det til gengæld går godt for dem: ”Vi gør de smukke kvinder dumme, fordi ’argh, så hurtigt kører hjernen jo heller ikke’. Vi skyder dem ned for at holde misundelsen ud.” Hella har dog et trick til at komme misundelsen til livs: Når du bliver misundelig, skal du tænke på én ting, som du er oprigtig glad for. Det kan være din hund, familie, din evne til at bygge snemænd eller dine fregner, og dette kan ingen tage fra dig.

“De mennesker, der har mest, er dem, der brokker sig over skattetrykket. Hvordan hænger det sammen?”

FOTO TAJMER BOOKING

februar 2016 // agenda

23


HELLA JOOF

Trin 5: Livet er en pizza Hella forklarer, hvordan man opnår, hvad man gerne vil: ”Held er talent, og heldige mennesker er gode til at kommunikere, hvad de gerne vil. Du vil bo på Bornholm og puste glas. Sig det højt. Så er der nogen, der hører det, og som kender nogen, der kender nogen, der har lokalerne og glaspusternetværket. Dit mantra skal være ’hvad er det værste, der kan ske?’ Du får en erfaring med et eventyr, og hvis det går galt, så lukkede fattigmandsgården for 100 år siden, og ingen dør af dit valg.” Ingen studerende har fået en god karakter af at sidde musestille i et hjørne. Åbn munden, fortæl og smil. Lad os gøre det endnu mere håndgribeligt. Du kan ikke forvente, at pizzamanden banker på, hvis du ikke har løftet røret og bestilt.

Trin 6: Blomster i gulvvand Lykken har rod i din indstilling. Din indstilling afgør, hvorvidt din dag er ødelagt, når din cykel punkterer, eller om det er godt, at det ikke regner, nu du skal trække cyklen hjem. Hella har en historie om at ændre indstilling, og som hun dedikerer til alle kvinder med kærester, som ønsker færre skænderier. ”Mænd er dejlige, men de er 95 % mindre dejlige, når de lader våde håndklæder ligge og flyde på gulvet. Når du oplever det, kan du vælge 4 måder at håndtere det på. 1) Kæresten er en idiot. 2) Nej, hvor er jeg heldig med, at jeg har en kæreste, der går i bad. 3) Når man bøjer sig for at samle noget op, strammer man ballerne og gør dem mere faste. Han måtte gerne smide

24

agenda // februar 2016

det håndklæde noget oftere. 4) Håndklædet er af bomuld, og bomuldsblomsten er en smuk blomst, der skal have vand for at gro. Han har givet mig en kærlighedsblomst i vandpytten på gulvet.” Hvis du læser disse eksempler med sarkasme for øje, så har du misforstået det og skal starte forfra.

Trin 7: Ja betyder ja, nej betyder nej Som Hella ser det, lider mange kvinder af omvendt syndromet, hvor ”ja” betyder ”nej”, og ”nej” betyder ”ja”, og det går især ud over, igen, kæresten. Tænk hvis du opførte dig overfor tjeneren, som du gør overfor din kæreste: ”Jeg vil gerne have bøf”. ”Ja tak, skal den være rød, medium eller gennemstegt?”, spørger han, hvortil du med en passende mine svarer ”Det må du altså helt selv om”, imens du tænker ”Gud nåde og trøste dig, hvis du vælger forkert!” Ingen mennesker er tankelæsere, og vi har ifølge Hella sat nej’et i skammekrog, fordi mange er dårlige til at sige fra. ”Vi siger gladeligt ”ja da”, når vi siger ja til at hjælpe med en flytning kl. 7 lørdag morgen. Men hvordan ville den taktik virke, hvis barnet beder om lov til at få et stykke kage sidst på eftermiddagen, vi siger ja og bliver så sure på det, når det ikke kan spise aftensmad?”

Trin 8: Drop dumme tanker Hella fortæller, der er lige så mange kalorier i én æbleskive som i 4 glas vin. Heri må man selv fange pointen. Ligesom i stedet for at være sur over at få en regning, skal man tage den klichéfyldte ja-

hat på og være glad for, at man kan betale sine regninger, for det er der nogle, der ikke kan. Hendes sidste råd er, at som kvinde falder din røv 1921 cm. i livet, ”men så længe du sidder ned, er der ingen, der ser det”. Hella afslutter sit foredrag med denne fortælling. En gammel indianer fortalte sine børnebørn: “I ethvert menneskes liv er der en frygtelig kamp. En kamp mellem to ulve. Den ene: Frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag og bedrag. Den anden: Glæde, kærlighed, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse.” Et af børnene spurgte: “Bedstefar, hvilken ulv vinder?” Den gamle så ham i øjnene og svarede: “Den, du fodrer.” Herlige Hella er en appelsin. Hun udstråler varme, sødme og er et skud positive vitaminer i vintermørket, og hun har skabt et billede af lykken, der er lige til at sjaske til i glimmer og stolt smække op på kaminen: En sød stenalderpige med dinglende lange, slanke behårede ben over kanten, der holder sin hipsterstenaldermand i hånden og nyder udsigten, imens den sidste mammut er faldet.

Din indstilling afgør, hvorvidt din dag er ødelagt, når din cykel punkterer, eller om det er godt, at det ikke regner, nu du skal trække cyklen hjem.


28/01-30/01 Fre 05/02 Ons 10/02 Tor 11/02 Fre 12/02 Lør 13/02 Lør 13/02 Tor 18/02 Lør 20/02 Tor 23/02 Tor 25/02 Lør 27/02 Lør 27/02 Tor 03/03 Fre 04/03

NORTHERN WINTER BEAT FUNKY FRIDAYfeat DJ TWA & DJ DUKE gratis

IBRAHIM ELECTRIC

SLAMFRØ · POETRY SLAM BITE THE BULLET + support

JOHANNES ANDERSEN & THE OVERHEADS + JONAS SCHOU DUO

M!NT feat LEFTHAND RIGHT & MAX PUXI gratis Jazzselskabet presents FLUX SEMESTER OPENING PARTY gratis DEN SORTE KYLLING DISENTOMB + WITHIN DESTRUCTION + KRAANIUM + VISCERAL DISGORGE THE TREMOLO BEER GUT + THE COURETTES GARAGE A GOGO feat THE COURETTES DJ Team

DICTE FASTPOHOLMEN

GAMMEL TORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK

FORSALG PÅ WWW.BILLETLUGEN.DK eller I VORES CAFÉ · ÅBNINGSTIDER I CAFÈEN: MAN – TOR 11.30 – 24.00 · FRE 11.30 – 02.00 · LØR 15.00 – 02.00


S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Nok er nok! Studiemiljøet på AAU trænger til studenterkontrol! Selvom Studentersamfundet har arbejdet hårdt for at få genoprettet Studiemiljøudvalget, er der stadigt alt for lidt studenterinddragelse i rammerne på AAU. Derfor sætter Studentersamfundet igennem foråret fokus på det lokale studiemiljø, og vi vil meget gerne invitere dig til at være med.

TEKST SØREN VALGREEN KNUDSEN, UDDANNELSESPOLITISK ORDFØRER, STUDENTERSAMFUNDET

For meget gakgak Som nogle af jer helt sikkert har bemærket, så er der de sidste år dukket flere og flere historier op på AAU, hvor der sker noget med vores universitetsmiljø, der virker rimeligt gakgak. Mange af os har fx oplevet, at vores studie har skiftet lokalisering flere gange på få år, også selvom vi lige havde knoklet for at få opbygget et studiemiljø, hvor vi følte os hjemme. Det viser sig, at der er blevet lavet en studiemiljøstrategi, der skal planlægge bygningsmassen samt brugen af lokaler de næste mange år. Der kunne man forestille sig, at det ville være smart at høre os studerende fx om, hvilke områder vi bruger, hvad vi er glade for, og hvad vi kunne tænke os i den fremtidige indretning af AAU. Men hvor mange studerende er blevet inddraget og hørt i den proces? Lige præcis nul! 26

agenda // februar 2016

Det er ikke kun på dette overordnede plan, at vi systematisk er blevet udelukket. Der er også utallige historier om mærkelige beslutninger rundt omkring. Først skal boghandlen lukkes, og så skal den alligevel ikke. Så dukker der en Starbucks op, uden nogen havde efterspurgt den. Så bliver der lukket en læsesal på Kroghstræde, uden nogle af brugerne bliver hørt. Absurditeterne eskalerer, da DE-klubben bliver smidt væk for at dele gratis vafler ud. En episode der som sådan ikke er ligeså alvorlig som nogle af de andre ting men som accentuerer oplevelsen af, at AAU ikke længere er et sted for os studerende, men en forretning der skal køres med os som de nødvendige statister, der skal til for at få dækket indkomstsiden.

Studiemiljøudvalget Men alle disse absurde historier har en forklaring. For nogle år siden besluttede ledelsen nemlig at nedlægge Studiemiljøudvalget, som var den koordinerende gruppe, der skulle udvikle studiemiljøet på AAU, og hvor vi studerende var godt repræsenteret. Vi fik aldrig en forklaring på, hvorfor det skulle lukkes, men vi protesterede højt og forudså, at det ville ende i kaos. En forudsigelse der, desværre, tydeligvist har holdt stik. Lige nu bliver forskellige beslutninger truffet fuldstændigt ukoordineret af folk i teknisk forvalt-

ning, af folk i økonomiafdelingen eller af forskellige institutledere, der dog bare glemmer at høre de studerende om vores præferencer eller at koordinere med de andre institutter, de deler bygninger med. Men vi studerende skal satme have indflydelse på vores studiemiljø, altså på de rammer vi bruger størstedelen af fem år i. Universitetet er ikke en udstilling eller en butik, hvor vi allernådigst kan komme på besøg og så gå hjem igen. Det er en aktiv, levende, konstant formende organisme, hvor vi studerende udgør både rygrad og sjæl. Derfor er det essentielt, at det er vores ønsker og behov, der styrer udviklingen og ikke et excelark eller en lommeregner. Derfor er Studentersamfundet også stolte af, at vi har fået presset ledelsen til at genoprette Studiemiljøudvalget. Det er en rigtig god start på reel studenterinddragelse, og du kan læse mere om udvalget her i bladet.

Forårskampagne: Reel inddragelse på vores rammer Men det bør ikke stoppe her. Studiemiljøudvalgets opgave er at formulere den brede udvikling af AAU som helhed. Men der er tydeligvis også brug for, at vi bliver hørt og inddraget på decentralt niveau og helt konkret har en

indflydelse på de bygninger og lokaler, vi er i. Derfor vil Studentersamfundet sætte fokus på den manglende indflydelse på studiemiljøerne på vores universitet, og vi vil meget gerne invitere dig med. Konkret nedsætter vi i løbet af februar en kampagnegruppe, der skal arbejde med at sætte studiemiljø i fokus igennem foråret. Hvis du kunne være interesseret i at være med eller høre mere, så kan du enten følge med i Facebook-gruppen ”Studenterpolitik på AAU”, hvor der vil komme en invitation, eller du kan skrive direkte til mig på politik@studentersamfundet. aau.dk. Alle kan deltage, uanset om du har erfaring med kampagner og studenterpolitik eller ej. Vi håber meget på, at I vil være med. Det er vigtigt, at vi viser ledelsen, at vi kan og vil inddrages, og at vi kan stille med engagerede studerende, når muligheden byder sig. Så hold dig endelig ikke tilbage, du kan altid skrive og høre nærmere, og det er ganske uforpligtigende at komme til de første par kampagnemøder. Så vi ses forhåbentligt.


Mød din kommende arbejdsgiver på

KARRIEREMESSEN

8. marts 2016 Gigantium

MØD VIRKSOMHEDER • GRATIS FOTO & CV-TJEK • FOREDRAG OM JOBSØGNING • LÆS MERE PÅ KARRIERE.AAU.DK

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk


S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Universitetet vil øge de studerendes indflydelse Efter flere år uden formaliseret fokus på udvikling af universitetets studiemiljø, har vi studerende gennem studentersamfundet fået universitetet til at etablere et studiemiljøudvalg. Studiemiljøudvalgets opgave er at bidrage til forbedringer af studiemiljøet på AAU. Vi ser frem til arbejdet og håber mange af jer vil være med.

TEKST CAMILLA B. CHRISTENSEN OG MICHAEL S. TRABJERG, REPRÆSENTANTER FOR STUDENTERSAMFUNDET I AAU’S BESTYRELSE

Hvorfor et studiemiljøudvalg? Vi studerende er en vigtigt del af universitetet, derfor er det også vigtigt, at vores mening og ideer bliver medtaget, når der skal sættes retning på universitetet. Vi håber, at der i Studiemiljøudvalget kan blive debatteret og taget hånd om de udfordringer, vi møder som studerende på AAU. Da AAU i en periode ikke havde et studiemiljøudvalg, har vi allerede nu en lang liste med temaer og problemstillinger, som vi glæder os til at diskutere med både jer og Studiemiljøudvalget.

28

agenda // februar 2016

Blandt andet følgende temaer: • Hvordan kan det blive endnu bedre at være studerende på AAU? • Hvor skal vi studerende lave gruppearbejde, når vi ikke længere har grupperum? • Hvorfor har AAU ikke læsesale hvor vi studerende kan få ro til fordybelse? • Hvorfor skal mange på AAU skrive speciale på fire måneder, når vores medstuderende på andre universiteter har seks måneder? Vi vil altid gerne høre om dine erfaringer. Hvis du der udfordringer med studiemiljøet på dit studie, eller hvis noget har fungeret virkelig godt, så må du meget gerne skrive til vores ordfører på politik@studentersamfundet.aau.dk

Hvad er studiemiljøudvalget? Studiemiljøudvalget er det sted, hvor de store studiemiljøproblematikker for hele universitetet diskuteres, og vi vil rigtig gerne have dine input. I udvalget sætter vi den overordnede retning for udviklingen af vores studiemiljø, både de fysiske men også psykiske rammer. Vores prorektor for uddannelse, Inger Askehave, er formand og ansvarlig for hele uddannelsesområdet og dermed også udvalget. Studiemiljøudvalget har ret til at indstille studiemiljøtiltag direkte til universitetets daglige ledelse, kaldet direktionen. Så vi får direkte indflydelse på de store områder, der berører vores dagligdag som studerende. I udvalget repræsenterer 6 studerende dig og alle dine medstuderende på Aalborg Universitet. De seks studerende vælges blandt dine repræsentanter i de akademiske råd, et fra hvert, samt de to studerende i Aalborg Universitets bestyrelse. Herudover deltager repræsentanter fra det videnskabelige personale, skolerne samt studieforvaltningen og teknisk forvaltning. Vi studerende ser frem til at udvikle studiemiljøet i samarbejde med jer.


nde g studere er 30 år o d tter i n u le il e b g n e U en køb g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r fo ation im it g le sk kan også Hu . Billetten 75,- for studiekort er prisen så s, le il st forudbe tegori C. billet i ka ni.dk orgsymfo er på aalb 30 00 rt e c n o k Se t 60 20 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE! december 2014 // agenda

29


K L U M M E N F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

KÆRE MEDSTUDERENDE Fremdriftsopblødning?

Jeg håber, at du er kommet nogenlunde helskindet igennem dine eksamener. Hvis ikke, så bliver du nok glad for at høre, at Studentersamfundet arbejder på højtryk for, at vi kan få tilbagerullet fremdriftsreformens værste konsekvenser inden næste semester. Med de nye ændringer kan vi forhåbentligt på AAU tillade os at skrue ned for kravene til den enkelte studerende, således at det igen er muligt at komme lidt bagud. Studentersamfundet har to repræsentanter i det udvalg, der skal finde ud af, hvordan vi skal implementere det, og de første meldinger er, at ledelsen er med på at fjerne tilmeldingskravet. Men det ved vi forhåbentlig mere om næste måned, og så får du selvfølgeligt en status her i Agenda- de studerendes blad på AAU.

Forårskampagne

Som du kan læse mere om her i bladet, så vil vi i Studentersamfundet sætte fokus på det lokale studiemiljø her på AAU. Alt for længe er vi blevet udelukket for processerne og konsekvenserne taler for sig selv- den ene dyre og ubrugelige løsning efter den anden. Vi håber meget, at du vil engagere dig enten ved at være med i selve kampagnegruppen (der er åbent for alle) eller ved at give din beretning om problemer eller dine ideer til løsninger. Ellers så vil jeg bare ønske jer alle et godt semester og et godt forår og minde dig om, at du, som altid, kan kontakte mig på politik@studentersamfundet.aau.dk, hvis der er nogle studenterpolitiske ting, du vil vende.

MED VENLIG HILSEN

SØ R E N VAL GRE E N KNUDS E N U D DA N NE L S E S P O L I T IS K O RDFØ RE R ST UDE NT E RS AM F UNDE T

30

agenda // februar 2016


N Æ STE MÅ N ED I AGENDA...

HAIFAA AWAD - O M SINE O P LE V E LS E R SOM LÆGE I SYRI EN

“At føle sorg er en belastende, men styrkende oplevelse i livet. Men at føle sorg hver dag er traumatiserende.”

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U

december 2014 // agenda

31


Studentersamfundet er din studenterorganisation på Aalborg Universitet

v i L U #AA

Følg os på de sociale medier og bliv opdateret på dit studieliv

/StudentersamfundetAAU @SamfundetAAU @SamfundetAAU @SamfundetAAU


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.