Agenda maj 2015

ER DU KLAR TIL DIN FREMTID? Endnu et semester er snart slut, og det betyder for mange, at sommeren skal nydes med sol og sjov, nogle skal bruge tiden på at tjene penge – men for mange betyder det også, at de skal til at starte på livet efter AAU. Der skal sendes et hav af jobansøgninger, som man nervepirrende skal vente på svar fra. Derefter er der (forhåbentlig) jobsamtaler, der skal forberedes.

De studerendes blad på Aalborg Universitet facebook.com/agendaaau 11. Årgang nr. 4

Er du klar til at sælge dig selv? - Hvad er dine største svagheder? Styrker? Hvad kan du bidrage med? Hvad er dine fremtidsmål? Hvorfor skal vi ansætte dig?

REDAKTØR // BIRGITTE EGESKOV JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Er du klar til at svare på ovenstående spørgsmål? Det er sværere end man lige regner med! Rigtig mange af os har stadig et eller flere år på universitetet til at finde svarene og blive klogere på os selv og vores fremtid. Men derfor vil spørgsmålene stadig være svære – det er ikke let at være ærlig over for sig selv. Spørgsmålet er også, om man nogensinde bliver 100% klar, vi har det jo meget godt på AAU i vante og trygge omgivelser, hvorfor adskillelsesangsten nemt kan komme snigende. Men vi skal jo videre, ‘ud og tjene penge’ og bruge vores viden til noget. Er du klar? – nej? Det er jeg heller ikke, men det kommer jo nok.

LAYOUT // MADS KUNØ MADSKUNO@GMAIL.COM SKRIBENTER // MATHIAS LINDHOLM JØRGENSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING TROELS DAHLGAARD ASTRUP KATRINE HVIDBERG MØLLER MIKKEL HØJAGER JACOBSEN MORTEN KREBS ANDERSEN

Birgitte Egeskov Jensen, Ansvarshavende redaktør

FORSIDE FOTO // JAKOB KILDEHAVE KORREKTURLÆSERE // MARIA BOLL HANSEN TROELS DAHLGAARD ASTRUP MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

ANNONCESALG & DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

TRYK // VESTER KOPI

GÆSTESKRIBENTER // SØREN VALGREEN KNUDSEN KRESTEN THOMSEN TSINAT BERHANE LÆRKE HÆSTRUP OPLAG // 5000 STK.

DEADLINE FOR NÆSTE UDGIVELSE D. 5. AUGUST

MADS KUNØ

MATHIAS LINDHOLM JØRGENSEN

MIKKEL HØJAGER SIGNE BUCHHOLTZ JACOBSEN

BIRGITTE EGESKOV JENSEN

MARIA LYKKE KATRINE HVIDBERG MØLLER MOUSING MØLLER

TROELS DAHLGAARD ASTRUP

MARIA BOLL HANSEN

indhold // nr. 4 2015

INDHOLD

MAJ ‘15

INTERVIEW

POLITIK

04 N ILS C H RIST IA N WA N G

2 6 ST U D E N T E RS A MF U N D E T

CHEFEN FOR FORSVARSAKADEMIET

A K T U E LT 0 8 S O M M E R I A A LB ORG 9 BUD PÅ GODE OPLEVELSER I AALBORG

MØD DEN NYE BESTYRELSE

2 8 ST U D E N T E R P O L I T I K MØD DEN STUDENTERPOLITISKE DIREKTION

30 K L U MME R KLUMMER FRA STUDENTERSAMFUNDET

10 D E T ST RE S S E D E ST UD IE LI V HVORFOR HAR DU SÅ TRAVLT?

14 A A LB ORG KA RN E VA L TID TIL SJOV I GADERNE

18 AG E N DA - G UID E N HÅNDTERING AF EKSAMENSSTRESS

ARTIKELSERIER 18 A AU ST UD E RE N D E I UD LA N D E T ISKOLD UDVEKSLING PÅ VERDENS STØRSTE Ø

22 AT RE J S E E R AT LE VE - O GS Å P Å S U CAMINO DE SANTIAGO

TID TIL KARNEVAL

ISKOLD UDVEKSLING

NILS CHRISTIAN WANG INTERVIEW

INTERVIEW MED

D E T DA N S K E FO RSVA R

For at blive optaget på FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER er det nu et krav, at man har en bachelor. Dermed udgør uddannelsen et nyt og anderledes valg for den studerende med ambitioner om at være leder. Agenda har mødt CHEFEN FOR FORSVARSAKADEMIET, kontreadmiral NILS CHRISTIAN WANG, for at høre om hans syn på de nye uddannelser.

Forsvaret tilbyder det, de selv kalder ”Danmarks bedste lederuddannelse”. Det er fortsat ambitionen, trods en reduceret uddannelseslængde fra minimum fire år og seks måneder til nu blot to år og syv måneder (for en hærofficer). Det danske forsvar løser opgaver af stor alvor – vel klarest udtrykt ved hærens operationer i Helmand-provinsen for få år siden. Kan du garantere, at den nyuddannede officer, trods den voldsomt afkortede uddannelsestid, er klædt godt nok på til virkeligheden? ”Ja, det kan jeg”, udtaler Nils Christian Wang og fortsætter: ”Vores uddannelser er planlagt af folk, som ved i detaljen, hvad den pågældende funktion kræver af færdigheder. Vi er meget bevidste om vores ansvar i forhold til at sikre, at såvel officerer som underlagt personel kan være trygge ved officerernes faglige niveau.”

BÅDE SPARE ØVELSE OG OPTIMERING

Så uddannelsesændringen har intet at gøre med forsvarets sparekrav på 2,7 milliarder kroner ud af et budget på omkring 20 milliarder? ”Besparelserne på forsvarsbudgettet er offentligt kendte, og omlægningen af uddannelserne er naturligvis et af tiltagene for at leve op til dem.” Men hvor ligger den nye uddannelse så på spektret mellem billigere og bedre i forhold til den tidligere? ”Den er først og fremmeset anderledes. Vi får en langt større uddannelsesmæssig variation blandt vores kadetter og blandingen af akademiske og militærfaglige kompetencer, hvilket jeg tror vil være gavnligt for både samfundet, kadetterne og forsvaret.” >>

INTERVIEW MED

D E T DA N S K E FO RSVA R

DE NYE OFFICERSUDDANNELSER ET ALTERNATIV TIL KANDIDATEN maj 2015 // agenda

INTERVIEW MED

D E T DA N S K E FO RSVA R

Er denne fleksibilitet også et udtryk for, at officersvirket ikke længere er en ”livsgerning”? ”Det vil den fortsat være for nogle. Men for andre er tiden som officer en begrænset periode af deres arbejdsliv. En vekslen mellem det civile og militære arbejdsmarked vil være en mulighed for mange - og at det er realistisk, skyldes netop officersuddannelsernes gode ry i det private erhvervsliv.” FORTSAT EN MILITÆR UDDANNELSE

I løbet af vinteren har der kørt en række reklamespots. De giver et meget ”civilt” indtryk af uddannelsen – for eksempel forklarer en civil adjunkt i ledelse, at ”ledelse dybest set handler om kærlighed”. Skal det tolkes som om, at forsvaret er i færd med at frasige sig sine militære traditioner? ”Nej, vi er stadig opmærksomme på vores traditioner. Budskabet, som vi forsøger at få frem i reklamefilmene, er nærmere, at vi i officersuddannelserne ser meget nuanceret og alvorligt på begrebet ledelse, og at militær ledelse er andet og mere end at dele ordrer ud. Vi ønsker at vide, at netop udviklingen som leder er i højsædet.” I jeres informationsmateriale kalder I eleven på officersskolen for studerende frem for det tidligere anvendte ’kadet’ – er det ikke et skridt i retning af en ”afmilitarisering”? ”Vi vil fortsat også anvende betegnelsen ’kadet’ for eleven på officersskolen. Fastholdelsen 6

agenda // maj 2015

af, at vi er en militæruddannelsesinstitution, er afgørende for udviklingen af det, man kan kalde for det ”militære ethos”, altså den sammenhængskraft som i ekstreme situationer holder sammen om en militær enhed. Indkodningen af dette værdigrundlag, i kombination med det faglige og militære håndværk, udgør rygraden i uddannelsen, der tillader os at kunne se både officerer såvel som pårørende i øjnene og sige: De er klar til at løse den opgave, de bliver stillet.” AKADEMISERING ER GRUNDLAGET FOR DEN KOMMENDE MILITÆRE LEDER

Forsvaret har hidtil nu optaget elever til officersuddannelserne direkte fra gymnasiet. Hvorfor er bacheloruddannelsen nu afgørende? ”Før reformen, det vil sige indtil nu, uddannede vi selv vores officerer – vi gav dem hele pakken med alt fra det grundlæggende militære håndværk til den akademiske overbygning. Men vi har vendt konceptet lidt på hovedet. Kort sagt går det ud på, at vi vil udnytte det civile uddannelsessystems kapacitet i højere grad end tidligere.” Siger du dermed, at den tidligere uddannelse ikke var god nok? ”Det er nærmere et spørgsmål om både og. Den tidligere uddannelse favnede næsten alle aspekter af virket for en officers første fem års tjeneste. I dag uddanner vi til førstegangstjenesten.

Vil man avancere og fortsætte derefter, kræver det yderligere uddannelse.” Men kunne man ikke gøre det uden en akademisering? ”Jo, men ved at ændre uddannelsen fra professionsbachelor til diplomuddannelse, kan vi tilbyde løn under uddannelsen.” ”Det vil dog stadig være muligt at indtræde på officersuddannelsen, hvis man har en militær baggrund. Faktisk anviser fordelingsnøglen i forsvarsforliget, at 2/3 vil være militært personel, mens 1/3 vil være bachelor. Hvorvidt vi kan ramme den fordelingsnøgle hver gang, vil i høj grad være et spørgsmål om, hvordan rekrutteringen kommer til at gå.” Umiddelbart synes der at være et relativt bredt spænd fra den akademiske bachelor til den taktiske fører i felten. Hvilke kompetencer er det konkret, at forsvaret efterspørger, at bacheloren besidder? ”Det er i krydsfeltet mellem teori og praktik, at officersuddannelsen opererer. For at gennemføre officersuddannelserne på kortere tid, for de som ikke har militær erfaring fra geleddet, er det vigtigt, at den studerende har lært at lære via sin bachelor.” EN UDDANNELSE OG ET JOB MED MENING OG RISIKO

En del unge vil sikkert finde uddannelsen interessant. Men ultimativt

indebærer en ansættelse i forsvaret jo også, at man kan komme til at stå i nogle meget alvorlige situationer. Hvilke tanker bør man gøre sig, før man søger optagelse? ”Først og fremmest skal man have en stor personlig motivation. Tanken om at være leder og arbejde i forsvaret skal give mening. Derudover skal man kunne affinde sig med, at man bliver del af noget, der er betydeligt større end en selv. Heri ligger samtidig en af de mest motiverende faktorer i officersvirket; at man har at gøre med problemstillinger, der ikke blot har stor betydning såvel nationalt som internationalt, men også at man som leder kommer til at befinde sig i situationer af eksistentiel betydning – i ordets mest bogstavelige forstand.” Men det er selvsagt ikke et job for hvem som helst? ”Nej, det er klart. Og det er også et forhold, vi søger at afklare gennem vores optagelsesprøver. Umiddelbart tror jeg, at den nye officersuddannelse også vil appellere til de unge – måske især mænd - der føler sig lidt rådvilde ved udsigten til fem år på universitetet. Det, vi tilbyder i stedet, er en uddannelse med en retning, et præcist defineret formål og en stadig vekslen mellem det håndværksmæssige og det akademiske.

DET ER IKKE KARAKTERSNITTET, DER ER AFGØRENDE

En bacheloruddannelse er et vidt begreb – er der nogle studieretninger, I foretrækker frem for andre? ”Nej egentlig ikke. Til de tekniske uddannelser inden for Søværn og Flyvevåben er der et særligt stort behov for personer med uddannelser inden for blandt andet elektronik og lignende. Derudover er det dog også ens præstation til optagelsesprøven, som er afgørende. Her skal man honorere en række fysiske krav, gennemføre forskellige kognitive tests samt deltage i samtaler med en psykolog. Det er på baggrund af netop ens præstation her, at vi udvælger dem, som bliver optaget på officersuddannelserne. Og hvis man så skulle slippe gennem nåleøjet ved optagelsesprøven, hvor kan man så forvente at skulle studere? ”I Københavnsområdet - vi afventer den politiske beslutning om, hvordan skolerne fremover skal placeres”

Besparelse eller ej – med uddannelsesændringen må man sige, at der tegner sig et nyt alternativ til kandidatuddannelsen for den studerende, der gerne vil prøve kræfter med både ledelsesmæssige og personlige udfordringer.

INFO... Uddannelserne er værns specifikke – det vil sige, at du først skal beslutte dig for, hvilket værn du ønsker at gøre tjeneste ved. Pt. har de tre værn hver deres skole på henholdsvis Frederiksberg Slot, Holmen og i Jonstrup nord for København. Disse forventes samlet til én værns fælles skole på Svanemøllens Kaserne. Der findes i alt syv forskellige specialiseringer. Du får løn under uddannelsen. Som officer er du forpligtet til at deltage i internationale operationer efter forsvarets behov. Du vil møde fag som ledelse, taktik, idræt, sprog, statskundskab og krigshistorie under uddannelsen. For yderligere info: blivofficer.dk

maj 2015 // agenda

A K T U E LT / /

SOMMEREN I AALBORG

sommeren nærmer sig, og du drømmer dig væk i ferier til syden, men kan ikke finde pengene til det… hvorfor så ikke ’bare’ blive i aalborg og nyde sommeren her? vi har her på redaktionen samlet en række idéer til, hvordan du kan få det bedst mulige ud af sommeren i dejlige aalborg. TEKST KATRINE HVIDBERG MØLLER

FOTO VISITAALBORG.DK

HAVNEFRONTEN Pak et tæppe, et par øl og ring til din bedste ven! Tiden er inde til at nyde solen på Aalborgs lækre nye havnefront! Havnefronten er både oplagt til solbadning en varm sommerdag, en romantisk gåtur med kæresten en smuk sommeraften, men bestemt også en øl (eller to) en sommeraften.

KRIDTGRAVEN En anden erstatning for den eksotiske strandtur til Gran Canaria, som det desværre ikke blev til i år, er kridtgraven! Kridtgraven er en udsøgt oase, hvor du ikke har følelsen af at være for tæt på byen, men alligevel er det. Vandet er krystal klart og omringet af de lækreste grønne områder, hvor du og dine kære kan nyde mange sommerdage!

FRILUFTSBADET Til dig, du kære studerende, hvis budget desværre ikke rækker til en solrig ferie i Thailand eller Italien i år. No worries, friluftsbadet er svaret! Slæng dig ned i græsset med din kæreste, kammerat eller familie og nyd det herlige vejr!

SLOTSBAGEREN Begynder maven at knurre, mens du ligger på havefronten omringet af højt humør og en masse unge mennesker, så vend da lige snuden forbi Slotsbageren! Jeg kan love dig for, at du vil få dig en smagsoplevelse uden lige, tilmed for næsten ingen penge. Især deres chokoladeboller er yderst populære!

BÅDHAVNEN I VESTBYEN Er du typen, der elsker at nyde en god bog i ro og mag? Så er bådehavnen det perfekte bud på tidsfordriv en skøn sommerdag for dig. Her kan du nyde synet af de smukke både og lade dit indre falde heeelt til ro, mens du fordyber dig i yndlingsbogen ”Fifty Shades…”, eller hvad ved jeg...

MUSIKKENSHUS Elsker du også en god koncert? Så er det sørme heldigt, at du på Aalborgs havefront finder Musikkens hus, som siges at være nordjydernes musikalske samlingspunkt! By the way så er bygningen noget af en arkitektonisk perle, som er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Det må du da opleve!

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

ok_annonce_240x110_2013.indd 1

RESTAURANTER & CAFÉER Nu når du ikke kan nyde solnedgangen på en lækker italiensk restaurant i år, kan jeg berolige dig med, at Aalborg er indehaver af ret så mange lækre restauranter og caféer, som snildt kan måle sig med den lækre restaurant, du husker fra din sidste chartarejse, som du bare svor, at du måtte tilbage til! Er du til det italienske, er restauranten Fellini et oplagt bud, hvor de serverer de lækreste italienske retter og sørger for, at du og dine kære får sig en skøn aften. Vil du gerne nyde din mad udendørs, er der et hav af lækre restauranter at finde på C.W.Obels Plads i hjertet af Aalborg, heriblandt: Cafevi2, MEAT, Café KlosterTorvet og Søgaards Bryghus.

8/14/13 11:43 AM

JOMFRU ANE GADE Er du i humør til at ryste rumpetten til den lyse morgen? Ja, det tænkte jeg nok! Frygt ej, Aalborg har sin helt egen FEST-gade, med den ene club efter den anden. Mon ikke du kan finde et sted, der falder i din smag, hvor du kan nyde et par lækre drinks, mens du svinger dine hofter i takt med Shakira natten lang!

SHOPPING I AALBORG Er du en tosset tøs, der, ligesom jeg, ELSKER shopping? Så græd ikke over, at det ikke blev denne sommer, du fik lov at shoppe New Yorks gader tynde! Ring til din bedste veninde og tag hende med på shopping i midtbyen! maj 2015 // agenda

A K T U E LT / /

Det stressede studieliv:

Hvorfor har du s책 travlt?

STRESS 10

agenda // maj 2015

AT MAN SOM UNG HAR TRAVLT ER I NUTIDENS DANMARK BLEVET MEGET ALMINDELIGT. DER ER MEGET AT FORHOLDE SIG TIL I FORM AF STUDIET, FRITIDSJOBBET, VENNERNE, TRÆNINGEN OG FAMILIEN. MEN HVORFOR HAR UNGE EGENTLIG SÅ TRAVLT? TEKST MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Er det perfekte det nye normale? Unge påtager sig tonsvis af opgaver både studiemæssigt og i fritiden. Udadtil via de sociale medier virker alt perfekt, og alle andre synes, det er imponerende, at man kan håndtere så mange bolde i luften på én gang. Måden at fremstille sig selv på er meget vigtig, og derfor bliver der også gjort meget ud af det. Det går godt for de unge. Dog ikke for alle… Det er ikke alle unge, som kan klare presset. Konkurrencen fra andre studerende og venner kan spille en stor rolle, og det kan få den enkelte til at bukke under. AT VÆRE ONLINE - HELE TIDEN! Telefonen er som klistret til de unge. De mange muligheder på telefonen med online medier og apps har gjort dem afhængige. Du sover sikkert med din telefon

lige ved siden af dig, så det første du kan gøre om morgenen er at tjekke, om du har modtaget nye beskeder, eller om der er sket noget spændende nyt. Hvornår har du tid til bare at være dig selv med alt slukket? Det forventes i dag, at alle har en mobiltelefon, så det er muligt at komme i kontakt med hinanden. Hvis man lægger sin telefon fra sig og slukker den en hel dag, så er det sikkert, at både forældre og venner tror, at der er sket noget forfærdeligt, fordi man ikke har svaret. Der er efterhånden en forventning om, at man er tilgængelig hele tiden. Før i tiden kunne der gå op til flere timer og endda flere dage før, man fik svar på sine beskeder, men i dag forventes det, at der i hvert fald er et svar tilbage inden for en time, hvis ikke et par minutter, hvis man for eksempel står som online på Facebook. Hvis du spørger unge i dag, om de vil kunne lægge deres telefon fra sig i en dag, >>

A K T U E LT / /

vil de fleste sikkert have svært ved det. Hvor er dette behov for konstant at tjekke de sociale medier kommet fra? Er det for at føle, at man er ”med i tingene”, og at man har styr på, hvad der sker i ens omgivelser? Det dér med at være helt sikker på, hvad der skal ske, og hvordan det skal ske er meget vigtigt i stedet for måske at smide hæmningerne og bare se, hvad der sker? Telefonen og computeren er lige ved hånden og også til forelæsningerne. Der er styr på, hvad der sker, og om der sker noget, som man bør vide. Familie og venner skal også vide, at man er til at få fat på på trods af, at man har undervisning. Det er en stor plage, at fingeren klikker på telefonen hver andet minut for at se, om nogen har skrevet eller for at surfe mellem et utal af forskellige apps. Mange unge kan sikkert nikke genkendende til netop dette, som jo faktisk er et proble. Det er som om, der ingen kontrol er, når det kommer til de online medier. UTALLIGE MULIGHEDER Der findes i dag utallige muligheder for unge, når der skal vælges i hvilken retning, man vil gå i forbindelse med ens uddannelsesvalg. Man skulle tro, at de mange muligheder gør det nemmere at vælge, men faktisk er det meget sværere. Det er ikke firkantet og enkelt med få valgmuligheder. Tværtimod. Mange uddannelser i dag indikerer ikke direkte, hvad man kan arbejde med, når man er færdig. Det kan være en stressfaktor for mange unge, fordi de ikke læser til noget specielt, men derimod udvikler kompetencer inden for en række områder. Mange ved ikke, hvad deres studievalg munder ud i. Man kan derfor fores-

agenda // maj 2015

tille sig, at mange unge gør, hvad de kan for at være mere attraktive på arbejdsmarkedet, når engang de skal ud og søge job. CV’et bliver i høj grad opprioriteret med diverse jobs og frivilligt arbejde, som gør, at man har mere travlt i hverdagen. FORVENTNINGERNE ER STORE Hvem er det egentlig, der lægger presset på skuldrene? Unge i dag stiller utroligt høje krav til sig selv. Man vil være god til det hele og vil bestemt også være med til det hele. På studiet skal det gå godt. Gode karakterer skal opnås, og fritidsjobbet skal passes, så økonomien kan løbe rundt. Venskaberne skal ligeledes passes, så de kan bevares. Det er vigtigt at deltage i sociale arrangementer, så man er med i fællesskabet. Man kan ofte glemme, at der kun er 24 timer i et døgn, og at man også skal huske at sove og slappe af. Hvis man ikke tænker over sin tid og prioritering, kan det ende med stress. Studiet er dit fuldtidsjob, og din hverdag bør prioriteres efter det. Flere aktiviteter i fritiden påvirker studiet negativt, og det kan medføre dårligere resultater. Desuden er det sundt at være fuldstændig til stede netop dér, hvor man er. Det er vigtigt at have sit fokus på det, der foregår. Nemlig at fordybe sig.

SYMPTOMER... Fysiske symptomer Indre uro Hovedpine Hjertebanken Mavesmerter Nedsat potens Vægttab Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Adfærdsmæssige symptomer Søvnløshed Uengagerethed Hyperventilation Aggressivitet Nedsat præstationsevne Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser Øget sygefravær

s s e r t den s

www.factumbooks.dk

u n e sam

TILBUD

mæ

206,-

n– gie a m rk

sik ke ni nd –

199,-

–m æ rk m agien – luk

MAJ TILBUD

km – lu usikke n in d

magien mærk

mu uk l –

en agi m ærk usik TILBUD ken ind – m

117,-m

98,-

Fibigerstræde 15 . 9220 Aalborg Ø . T: 89 37 35 85 . aalborg@factumbooks.dk

Stor lyd for Små penge!

usikken ind – mæ nd luk m rk magien – luk musikken i

uderende 0 år og st 3 r ri e d n u be billette Unge dagen kø rt e c n o k . å r k kan p C til 50 kategori lder eller a r fo n o ti a im it g kan også Husk le Billetten . r rt o k ie d stu sen 75,- fo s, så er pri . le il st e b d foru tegori C billet i ka foni.dk lborgsym a a å p r e rt e 00 Se konc t 60 20 30 Køb bille

ien mag k r – mæ

agien – luk musik ærk m m – n ind ikke s u km – lu

A K T U E LT / /

karneval aalborg

Hvad ville der ske, hvis du påførte dig en stor ble, 6 bajere og vandrede midt på den mest befærde gade i Aalborg? Et gæt er, at svaret indeholder noget med Politi. TEKST KRESTEN THOMSEN FOTO JAKOB KILDEHAVE

Men hvis du gør det d. 23. maj 2015, så er du ikke alene. Her er der 60.000 deltagere, som også er udklædt og klar til at feste. Forestil dig....... Det er forår – maj måned og solen skinner. Du står sammen med dine bedste venner, blandt 60.000 andre unge mennesker. I er alle udklædte og klar til en oplevelse for livet – I deltager i Aalborg Karneval. Paraden skydes i gang kl. 10, og så går optoget gennem Aalborgs gader. I hører lyden af bløde sambarytmer, blandet med det musik i kender. Sammen bevæger i jer mod Kildeparken, hvor karnevalsfesten fortsætter. I fester, er glade og alle snakker med alle. I dag lever i nuet – og glemmer hverdagens stress og jag.   Sådan kan Aalborg Karnevals folkelige parade meget vel beskrives. Som en unik oplevelse. I 2015 finder paraden sted den 23. maj. Denne dag

omdannes Aalborg til én stor karnevals-fest. Paradedeltagerne er unge mennesker fra hele landet, som kommer til Aalborg for at deltage i denne unikke begivenhed.  Mange deltagere bygger selv deres vogn, og hvert år ser vi sjove og kreative udgaver af f.eks. barnevogne. I år er temaet ”tabu”. Temaet skal skabe inspiration til valg af udklædning – kun fantasien sætter grænser. Det er ikke et krav at følge temaet, men blot ment som inspiration.   Aalborg Karneval er en forening, præcis som din lokale idrætsforening. Det er derfor vigtigt at alle deltagere støtter op om karnevalet – derved er du med til at sikre at karnevalet fortsætter mange år endnu. Dette kan du gøre ved at købe et loyalitetsarmbånd på shop.aalborgkarneval.dk. På Facebook siden facebook.com/aalborgkarneval vil der løbende blive postet informationer om karnevalet.   Aalborg Karneval giver dig en unik karnevalsoplevelse – du finder ikke en lignende stemning andre steder! Du får med garanti en oplevelse for livet.   Hvis du vil læse mere kan du også besøge hjemmesiden www.aalborgkarneval.dk   Glæd dig til Aalborg Karneval 2015.

7 TIPS TIL KARNEVAL... en udklædning, der kan transformeres til 1 Vælg både varmt, koldt og vådt vejr. 2 Husk vand og mad. 3 Hold telefon og penge tæt til kroppen. en stabil vogn, afskærm den så fulde kar4 Køb nevalister ikke fristes til at tage en øl i forbifarten og sæt en stang på den, så du altid kan finde dine venner.

ekstra tøj med – det bliver køligere hen på 5 Tag eftermiddagen/aftenen. solcremen – og husk at brug den i løbet 6 Husk af dagen, hvis du er så heldig, at solen kigger frem. 7 Hav det sjovt!

maj 2015 // agenda

n e d i gu A G E N DA -

TEKST MARIA LYKKE MØLLER

MOUSING

S S E R T S F A G N I R HÅNDTE N E D O I R E P S N E I EKSAM

Stress kan ramme os alle, og man kan nemt føle sig presset. Derfor er der ikke noget at sige til, at specielt unge bliver stresset, når de skal op til eksamen. Tankerne om, at man ikke består eksamen, kan stige en til hovedet, og man kan føle, at man ikke får noget ud af sine forberedelser. Har du det sådan? Med denne guide får du en række gode råd til, hvordan du på bedste vis håndterer din eksamensstress. DINE EGNE AMBITIONER Man kan ikke være god til det hele - og det er helt okay. Lad være med at gå efter et 12-tal i alle fag, hvis du godt ved, at det ikke er realistisk. I nogle fag kan dine ambitioner være høje, fordi du har en bedre forståelse af faget, mens du i andre fag bare gerne vil bestå.

agenda // maj 2015

Sørg derfor inden eksamen at tænke over, hvad du gerne vil opnå, og hvad der er realistisk. LAV ET SKEMA TIL DIG SELV Vær god til at administrere din tid, så du kan få det bedste ud af den. Opstil gerne et skema, hvor du hver dag står op og ved, hvad du skal have ud af dagen. Ellers kan det ende med, at du sover længe hver dag, udskyder dine læseplaner og til sidst er endnu mere presset. SAMMENLIGN DIG IKKE MED ANDRE

Du kender sikkert det, at en af dine medstuderende altid forstår, hvad der bliver sagt under forelæsningerne og altid har få fejl i sine afleveringer. Så kender du sikkert også den følelse, man får, når man kigger på sine egne fejl og gerne vil være lige så god. Det kan gøre en helt irritabel. Det er vigtigt i denne sammenhæng at huske

på, at du er studerende, fordi du skal lære! Lad være med at spilde din tid på, hvor godt det går de andre, men vær mere opmærksom på, hvordan det går med dig selv. HOLD PAUSER Du kan blive helt ør i hovedet af at læse en hel dag - husk derfor at holde pauser og eventuelt lave andre ting. Gå eller løb en tur, se en ven/veninde. Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at holde fri - hvis ikke du gør det, kommer du sikkert til at drømme om dit læsestof, og det er da til at blive endnu mere skør i bolden af! SØRG FOR AT LAVE DINE LEKTIER - ellers bider det dig bagi! At lave sine lektier, læse sit stof og skrive noter til forelæsningerne, gør, at du måske ikke skal læse så meget op til eksamen. Det betyder naturligvis ikke, at du ikke får åbnet bogen under eksamenslæsnin-

gen, men du vil sikkert have en bedre forståelse af, hvad det hele handler om.

Eksamenslæsningen er aldrig sjov for nogen - men perioden kan blive lidt nemmere og mere overskuelig at komme igennem, hvis du er forberedt på, hvad du går imod.

DIZZY MIZZ LIZZY  LUKAS GRAHAM RASMUS WALTER  DE ENESTE TO SUSPEKT  TOPGUNN  DJÄMES BRAUN TURBOWEEKEND  TOOMANYLEFTHANDS …OG MANGE MANGE FLERE

VI SKYDER VIG FESTIVAL I GANG ONSDAG DEN 8. JULI (GRATIS ENTRÉ) MED UPCOMING BANDS

LÆS MED PÅ VIGFESTIVAL.DK ELLER FØLG OS PÅ FACEBOOK

iskold på verdens største ø TEKST TROELS DAHLGAARD ASTRUP

Et udvekslingsophold på Grønland giver praktisk erfaring og udfordrer dine personlige grænser 25-årige Sine Hedekær Hansen havde ikke planlagt at inkludere et udlandsophold i sin kandidatuddannelse i biologi. Men da chancen pludseligt bød sig, var hun ikke i tvivl: ”En tilfældig samtale med en veninde gjorde mig opmærksom på muligheden. Og så var det pludseligt svært at finde på gode grunde til ikke at tage af sted!”. For Sine var det særligt betydningen af udveksling som en måde at optimere sit CV på samt muligheden for at specialisere sig, der gjorde udslaget: ”Opholdet på Grønland er en unik mulighed, der giver kompetence, ikke mindst praktiske, jeg ikke ville have kunnet få, hvis jeg var blevet hjemme på AAU”.

MEN AF ALLE STEDER HVORFOR SÅ GRØNLAND?

”Jeg havde som nævnt egentlig ikke planlagt at tage på udveksling, men når jeg tænker efter, er det klart, at Grønland faktisk var en af mine favoritdestinationer. For en biolog er den arktiske verden et eldorado med mængder af interessante forskningsemner. Og når disse emner så kan kombineres med klimamæssige problemstillinger, er der mulighed for en unik vinkling. Det er lidt af 18

agenda // maj 2015

et drømmescenarie for en maritimt interesseret biolog som mig”, siger Sine med et smil. Og klimaet kommer man helt tæt på under et ophold på Grønland: ”Flere gange har jeg gået de 4 kilometer fra min lejlighed til instituttet i minus 30 graders celsius. Det skal man lige vende sig til, men så er det heller ikke så slemt endda.”

UDDANNELSEN I MODERNE OMGIVELSER

For Sine er biologien i centrum, og de moderne undervisningsfaciliteter danner rammen for en særlig tilgang til studiet. Naturinstituttet i Nuuk behandler nemlig de arktiske forhold i en multifacetteret kontekst, hvor tværfaglighed giver de studerende et bredt perspektiv, der rækker ud over deres eget fag: ”Studiet inkluderer arktiske forhold i en global sammenhæng og forbinder biologiske >>

A RT I K E L S E R I E : A A U S T U D E R E N D E P Å U D L A N D S O P H O L D

Et udvekslingsophold på Grønland giver praktisk erfaring og udfordrer dine personlige grænser

maj 2015 // agenda

A RT I K E L S E R I E : A A U S T U D E R E N D E P Å U D L A N D S O P H O L D

forhold med f.eks. spørgsmål om mineraludvinding”, forklarer Sine. Integrationen af de udvekslingsstuderende er gået let: ”Vi er blevet taget godt imod og har hurtigt fået etableret et godt kendskab til de ”faste” studerende på instituttet. I kombination med de gode undervisningsforhold har det allerede været meget udbytterigt.” UDDANNELSE I PRAKSIS ”Det er ret vildt at køre snescooter med 120 km/t”, griner Sine på spørgsmålet om de vildeste oplevelser. Og det er netop hands-on elementet i udvekslingen, der for alvor adskiller udvekslingen fra det nordjyske studieliv: ”Vi har f.eks. foretaget iskerneboringer, og det giver bare et helt andet indblik i de tekniske udfordringer bag forskningsresultaterne, når man selv har stået med boret ude på isen end blot at læse om det i en bog.”

De praktiske øvelser fordrer også et nært samarbejde mellem studerende og undervisere: ”Det har været fedt at blive inddraget i professorernes praktiske forskningsarbejde”, fortæller Sine.

agenda // maj 2015

MERE END ISKERNEBORINGER OG SNESCOOTER ”Ja, man kan faktisk godt gå i byen i Nuuk. Jeg fejrede min 25-års fødselsdag heroppe, og der fik jeg lov til at stifte bekendtskab med den grønlandske gæstfrihed, da samtlige i baren ønskede mig tillykke med håndtryk og smil”. Og det sociale liv adskiller sig også fra det danske: ”Her er ikke så mange studerende, men til gengæld lærer man hurtigt hinanden at kende på tværs af uddannelser og semestre. F.eks. havde vi fornøjelsen af at blive inviteret på skitur af nogle ph.d.-studerende, og middagen bestod naturligvis af selvfanget vildt!” OG HVIS MAN VIL FØLGE I DINE SNESKOS SPOR? ”På mit ophold var der et deltagerloft, da vi er del af forløbet ”Den arktiske fagpakke” under Aarhus Universitet. Det krævede derfor en ansøgning, men mit råd er bare at holde sig orienteret via AUs hjemmeside.”

I skrivende stund har Sine blot været på Grønland i to måneder og er således kun halvvejs i sit ophold. Men hun er ikke i tvivl: ”Jeg kan på det kraftigste

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud anbefale det til andre! Det har allerede nu været en kanon oplevelse; både fagligt, socialt og personligt.” Et udlandsophold indebærer naturligvis også en række udfordringer. For Sine var særlig starten hektisk: ”Vi ankom dagen før, at undervisningen begyndte, så vi blev kastet direkte ud i det.” Og hun har også rent bogstaveligt måttet hoppe direkte ud i det, da hun i forbindelse med et sikkerhedskursus måtte save et hul i isen for derefter at tage en dukkert i Polarhavet.

 Bøger i fuldt omslag  Rapporter med Wire-O indbindning  Plakater og opklæbninger m.m.

Til sommer vender Sine atter tilbage til det tempererede klimabælte, men hun understreger, at vil man blive på Grønland, så er der gode jobmuligheder for f.eks. gymnasielærere. Før kulden atter kalder på Sine, så giver hun denne opfordring til studerende på AAU: ”Tøv ikke med at tage til Grønland, hvis du har bare den mindste interesse for naturen eller regionen. Det er en både faglig og personlig grænseoverskridende oplevelse, som jeg kan anbefale på det varmeste!”

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

A RT I K E L S E R I E : AT R E J S E E R AT L E V E - O G S Å P Å S U

agenda // maj 2015

CAMINO DE SANTIAGO – fra bilbao til llanes Igennem de sidste par måneder har vi på redaktionen givet jer inspiration til, hvordan I kan krydre tilværelsen gennem mødet med andre kulturer og mennesker på en rejse til fjerne lande – trods et sørgeligt SU-budget. Vi er nu nået til sidste del af serien, og vi håber, at I længes ligeså meget efter de varme himmelstrøg, som vi gør. TEKST & FOTO BIRGITTE EGESKOV JENSEN

BUDGET... Fly Billund – Bilbao t/r

Ca. 1600 kr.

Kost og logi (16 dage)

Ca. 3000 kr.

Pilgrimspas

50 kr.

Vandreudstyr (vandblære, taske, div.) Derudover kan der være udgifter til vandresko, sovepose m.v., hvis du ikke har det.

Ca. 1200 kr.

Førstehjælpsudstyr (plaster, vabelplaster, tandtråd, nåle, desinficerende middel m.v.)

Ca. 300 kr.

SAMLET PRIS

FØR FANDEN FÅR SKO PÅ Regel nummer 1, når man vandrer på caminoen, er at komme før de andre til det næste refugie på ruten. Derfor står de første pilgrimsvandrer op omkring kl. 5. Refugierne har et begrænset antal sovepladser, og ingen har lyst til at sove i en kold sovepose på stranden efter en lang vandretur under en bagende sol. Derudover er det også rart at få en tidlig start på dagen, så man er ankommet til det næste refugie, inden den varme eftermiddagssol sætter ind.

Morgenrutinen er simpel, når man vandrer; du sover i det tøj, du skal gå i dagen efter, så der er ikke noget besvær med at skifte tøj. Makeup er et no-go, det samme er renseprodukter m.v. Morgenmaden spises oftest på vejen. Du springer bogstavelig talt ud af sengen, børster tænder, fylder din vandblære og vupti - så er du ude af døren. VAND, VAND OG MERE VAND

Ca. 6150 kr.

På en almindelig dag skal kroppen bruge 2-3 liter vand – på Camino’en skal den have meget mere. Der ligger en stor udfordring i at holde sig hydreret hele dagen igennem, og en vandblære er et must – på denne vis tager du små slurke hele tiden fremfor at bunde en liter ad gangen. Det er vigtigt at fylde vandblæren, når >> maj 2015 // agenda

A RT I K E L S E R I E : AT R E J S E E R AT L E V E - O G S Å P Å S U

PAKKELISTE... Beklædning – let, åndbart og hurtigtørrende: Vandresko/sandaler Et par sommersko Regnslag til rygsæk 2 par shorts 1 par bukser 2 toppe/t-shirts 1 trøje 3 sæt undertøj 2 par sokker

Toiletsager

du har muligheden, for der kan nemt være lange strækninger, hvor du ikke møder andet end bjerggeder og andre pilgrimsvandrer. Og tørst er en vandrers værste fjende. AT SOVE MED 50 ANDRE

Tanken om at sove på sovesale med 10-50 andre personer skræmmer dig måske, men du kan roligt ånde lettet op. Pilgrimsvandrere er et særligt folkefærd, de deler glædeligt deres mad og ikke mindst deres historier og erfaringer. Du møder mange nye mennesker, og flere af dem vil du på tilfældige tidspunkter møde igen på turen – der er en følelse af fællesskab og samhørighed på refugierne. I deler alt på refugierne; både opture og nedture, og når du får vabler så store som tekopper, vil der altid være nogen, der kan hjælpe med gode råd og førstehjælpsudstyr.

agenda // maj 2015

Der er også en udbredt frygt for, at det er svært at sove på grund af larm – men denne frygt bliver hurtigt manet til jorden. Efter flere timer med oppakning i solen, er du heldig, hvis du når hele vejen ind i sengen, inden du falder i søvn. STRAND SÅ LANGT ØJET RÆKKER

Det er hårdt at vandre - du bliver skadet, sulten, tørstig og træt – men det er det hele værd, når du kigger ned af kilometerlange strande, mærker kammeratskabet og ikke mindst, når du har presset dig selv længere, end du troede muligt. Der er ikke andet at sige end: Grib vandreskoene og kom afsted!

Tandpasta/tandbørste Shampoo Håndklæde Solcreme Førstehjælpsudstyr (Plaster, nåle, vabelplaster, tandtråd mv.) Div. toiletsager (OBS! Makeup på Camino’en er et no-go)

Diverse: Pung Telefon Kamera Pas/Pilgrimspas Vaskepulver Regnjakke Vandblære Bog Kort Sovepose

Only TeaRdROps Video To lys på Video eT bord waterloo

danse i måneskin

boom boom

Disco tango

DansevIse

VI maler byen rød Oplev feel-good MGP-teaterkoncerten Ein bisschen Frieden fyldt med humor, fest og farver og masser af sange, som du kender ud og ind, men som du ikke troede kunne synges og spilles på denne måde. I en hyldest til det europæiske Melodi Grand Prix fremfører vi 30 af de mest elskede numre gennem alle årene, og lader dem mødes på en campingplads et sted i Europa – med myg, træningsoveralls, grillpølser, forliste parforhold, delvis funktionelle familier, forbudte forelskelser og nabokrig i skøn forening.

Unge og studerende Unge under 25 år og studerende kommer i teatret til halv pris. Alle forestillinger, alle spilledage.

Spiller på Store Scene 01.05.>13.06.2015 Ungdomspris: kr. 140,-/115,-/65,-

AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020

N Y T F R A ST U D E N T E R S A M F U N D E T - M Ø D B E ST Y R E L S E N

Kære medstuderende...

... så har der været GENERALFORSAMLING I STUDENTERSAMFUNDET, og det har bl.a. medført, at der er kommet en masse nye hænder til i bestyrelsen. Enkelte er blevet genvalgt, mens andre har fået overleveret og er ved at få etableret sig. Vi er super motiverede og klar på et år med en masse udfordringer og arbejde med det formål at GØRE AALBORG UNIVERSITET TIL ET BEDRE STED AT STUDERE. Nedenfor kan du kort stifte bekendtskab med det nye hold. Her er lidt om, hvem vi er, hvad vi laver, og hvorfor vi sidder i Studentersamfundets bestyrelse, og så håber vi som organisation på at kunne stifte bekendtskab med jer ude i miljøerne. TEKST TSINAT BERHANE, ORDINÆR BESTYRELSESMEDLEM, V/ STUDENTERSAMFUNDET

L Æ R K E H Æ ST R U P, 2 2 Å R FORMAN D ST U D I E : M AT E M AT I K - Ø K O N O M I , 8 . S E M E ST E R

Jeg synes, Studentersamfundet har en vigtig opgave, og den vil jeg gerne bidrage til at løfte. De studerendes rettigheder og arbejdsforhold skal i fremtiden sikres, og her står vi som studerende stærkt, når vi med en samlet stemme kan komme med vores holdninger. Studentersamfundet er ikke kun de studerendes stemme udadtil men er med til at sikre et godt og aktivt social liv på universitetet, som bibringer organisationen en mangfoldighed og rummelighed. Dette skal også i fremtiden være et kendetegn, så vi fortsat kan sikre et stærkt fællesskab.

agenda // maj 2015

JOHAN SØRE NSE N, 25 ÅR K AS S E R E R ST U D I E : S O F T W A R E

Efter godt 3 års frivilligt arbejde i Studentersamfundet besluttede jeg mig for at stille op som kasserer i 2014. Det gjorde jeg, fordi jeg så et behov for en mere metodisk og indgribende økonomistyring i organisationen. Det har jeg i bestyrelsen ’14/15 påbegyndt, og det arbejde vil jeg fortsætte i ’15/16. Det arbejde Studentersamfundet gør politisk og socialt på Universitetet er utroligt vigtigt. Vi har en vigtig opgave i at være de studerendes stemme. Det kan vi kun være, hvis vi samtidig er villige til at gøre, hvad vi kan for at fjerne sociale barrierer mellem studier og fakulteter. I Studentersamfundet er der plads til alle, der vil være med til at gøre Aalborg Universitet til et bedre sted at studere. Det skal vi værne om.

MARCUS BI RK, 22 ÅR N Æ ST F O R M A N D O G L A N D S O R G A N I S ATO R I S K KO O R D I N ATO R ST U D I E : KO M M U N I K AT I O N O G D I G I TA L E M E D I E R , 6 . S E M E S TE R.

Jeg er blevet en del af Studentersamfundets bestyrelse for at gøre en forskel og give andre nye såvel som nuværende studerende den samme gode oplevelse med at gå på det her universitet, som jeg har haft indtil videre. Min gode oplevelse med at gå på det her universitet bunder i det stærke fællesskab, som jeg følte, at jeg var en del af fra start. Fællesskab bliver derfor et nøgleord for mig gennem denne bestyrelsesperiode og dermed én ting, som jeg vil søge at udvikle og styrke, så alle studerende lige meget hvilket studie, institut eller fakultet de går på, føler, at de har mulighed for at være en del af et større fællesskab og sammenhold.

TS I N AT B E R H AN E, 2 3 ÅR OR DI N Æ R B EST Y R E LS ES M E DL E M; CAFÉ DR I F TS L E DE R. ST U DI E: M E DIC I N M E D I N DUST R I E L S PEC IALIS E R I N G, 4 . S E M EST E R.

Jeg mener, vi i Studentersamfundet har de ressourcer, der skal til for at løfte og understøtte de studenterpolitiske og studiemiljømæssige aktiviteter på Aalborg Universitet og på den måde sikre bedst mulige rammer for de studerende. Dette er et stykke arbejde, jeg finder enormt interessant og vil gøre mit til for at bidrage til. Som cafédriftsleder ser jeg frem til en masse fede bararrangementer og endnu et år med et godt samarbejde om at give de studerende på Aalborg Universitet en social platform og et velfortjent afbræk fra studierne i vores barer.

C H R I S F R O ST H A N S E N , 2 0 Å R O R D I N Æ R B E ST Y R E L S E S M E D L E M ; A N SVA R L I G F O R E K ST E R N E S A M A R B E J D S PA RT N E R E . ST U D I E : H A - A L M E N E R H V E R V S Ø KO N O M I , 4 . S E M E ST E R .

Grunden til at jeg meldte mig som frivillig i bestyrelsen var fordi, jeg rigtig gerne ville lave noget organisatorisk arbejde, som gav mening for mig som studerende. Derudover mener jeg, at den økonomiske viden jeg har kan tilføre noget gunstigt til den i forvejen velfungerende organisation. Jeg ser frem til et rigtig godt år i den nye bestyrelse, hvor jeg skal arbejde sammen med en masse dygtige mennesker.

R I K K E TA AST I , 2 2 Å R O R D I N Æ R B E ST Y R E L S E S M E D L E M ; I T- A N S V A R L I G . ST U D I E : I N F O R M AT I O N ST E K N O LO G I , 2 . S E M E ST E R .

Jeg valgte at stille op som bestyrelsesmedlem i Studentersamfundet, da jeg gerne aktivt vil gøre en forskel for studerende på Aalborg Universitet, imens jeg arbejder med noget, jeg brænder for. I bestyrelsen har jeg fået rollen som IT-ansvarlig. Dette er et område, jeg interesserer mig meget for. Det er en interesse udsprunget af tidligere at have arbejdet for Mercedes It-afdeling i Tyskland. Der fik jeg en masse erfaringer, som jeg løbende kan bygge videre og bruge i mit arbejde som den IT-ansvarlige bestyrelsen.

M O RT E N J O H A N S E N , 2 6 Å R O R D I N Æ R B E ST Y R E LS ES M E DL E M; KOM M U N I K AT I O N S A N SV A R L I G . ST U D I E : I N T E R A K T I O N S D E S I G N .

N ETE BJ E RREGAARD, 23 ÅR O R D I N Æ R B E ST Y R E LS E S M E D L E M ; ST U D I E S TA RT S A N S V A R L I G . ST U D I E : M AT E M AT I K - Ø K O N O M I , 8 . S E M E ST E R .

Fællesskab er det Studentersamfundet står for mange, om det så er socialt, politisk eller noget helt tredje. Det gør det også for mig, men for at vi også i fremtiden kan fremstå som et fællesskab med fælles front, skal vi blive bedre til at sige det. Studentersamfundet skal handle om mere end bare fri fadøl og dimensionering, og det vil jeg bruge det næste år på at finde ud af, hvordan vi gør bedst. Sammen skaber vi vores samfund.

DA N I E L V I L H O L M N I E LSE N, 24 ÅR O R D I N Æ R B E ST Y R E LS E S M E D L E M ; E V E N T O G A K T I V I T E T S A N SVA R L I G . ST U D I E : I N F O R M AT I O N ST E K N O LO G I , 2 . S E M E S TE R.

Jeg valgte at stille op til bestyrelsen, da jeg så min mulighed for at præge studenterlivet på Aalborg Universitet. Jeg mener at det er vigtigt, at man trives godt på det sociale plan og vil gerne være med til at give de studerende på Aalborg Universitet en fed oplevelse, mens de er her.

Jeg valgte at stille op til Studentersamfundets bestyrelse, fordi jeg synes, de laver mange spændende ting for at gøre studielivet bedre for de studerende. En af de ting jeg selv har lagt meget vægt på er studiestarten, fordi jeg synes, det er så vigtigt både for Studentersamfundet men også for AAU. Det er førstehåndsindtrykket, og det er dér, jeg vil være med til at gøre en forskel for de nye studerende.

S I M O N M Æ N G TJ Ø R N E H Ø J , 2 1 Å R O R D I N Æ R B E ST Y R E L S E S M E D L E M ; ST U D E N TE R P O L I T I S K KO O R D I N AT O R . ST U D I E : M E D I C I N , 2 . S E M E ST E R .

Jeg har personligt altid brugt meget af min tid rundt omkring Aalborg Universitet som følge af, at både min far og min mor har arbejdet herude. Dette har været med til, at jeg fra barnsben af har fået opbygget et meget nært forhold til Aalborg Universitet og den model, vi studerende arbejder ud fra. Sammen med en stor forkærlighed for viden, uddannelse og uddannelsespolitik har det formet og engageret mig i at kæmpe for, at vi som studerende kan engagere os i vores egen uddannelse og blive hørt og lyttet til på hele universitetet. Jeg er nemlig af den overbevisning, at det er måden, hvorpå vi forbedrer vores studiemiljø og kvalitetssikrer vores universitet således, at vores universitet, studiemiljø og Aalborgmodellen også i fremtiden vil bestå og blomstre. maj 2015 // agenda

N Y T F R A ST U D E N T E R S A M F U N D E T

Mød den

Studenterpolitiske Direktion (SD)

AF: SØREN VALGREEN KNUDSEN, UDDANNELSESPOLITISK ORDFØRER V/ STUDENTERSAMFUNDET

Kære medstuderende

Der rigtigt mange af jer, som arbejder på at gøre studietiden bedre og sjovere. Mange er engagerede i studenterpolitik og sidder måske i et studienævn eller et råd. Her kan I møde den gruppe, som Studentersamfundets generalforsamling har valgt til det, der hedder den Studenterpolitiske Direktion (SD). Deres opgave er at sikre at rammerne for at bedrive studenterpolitik på AAU er så gode som muligt. Det er f.eks. dem, som bl.a. afholder opkvalificeringskurser, udskriver valg, laver studiestartskampagner. De laver et stort stykke arbejde, så giv dem et klap på skulderen hvis du møder dem. Og så skal du ikke tøve med at henvende dig til dem på politik@studentersamfundet.aau.dk, hvis du oplever problemer med dit studiemiljø, eller hvis du er interesseret i at høre mere om at engagere dig i studenterpolitik på AAU.

Camilla Bundgaard Christensen Søren Valgreen Knudsen

Uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet Studie: Medicin, 9. semester Opgave/interesser: Ud over at stå for den daglige ledelse af den politiske fløj i Studentersamfundet, så glæder jeg mig meget til at skulle arbejde med at gøre det lettere tilgængeligt for den interesserede studerende at kunne påvirke sit studie.

Studenterrepræsentant i Universitetsbestyrelsen. Studie: Anvendt filosofi, 8. semester. Opgave/interesser: Jeg laver studenterpolitik, fordi det er sjovt, og fordi det er vigtigt, at vi studerende tager ansvar. Studenterpolitik er en kompleks størrelse, og derfor er det vigtigt, at vi kontinuerligt arbejder med opkvalificering og vidensudveksling. Det kommende år vil min primære opgave være opkvalificering af Studentersamfundets indvalgte. Herudover er jeg også koordinator på Studentersamfundets aktiviteter i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

Stefan Mathias Green

Uddannelsespolitisk viceordfører for Studentersamfundet Studie: Internetteknologier og computersystemer, 6. semester. Opgave/interesser: Jeg har funktionen at agere som stedfortræder for ordføreren, og så glæder jeg meget til at arbejde med strategi, visioner og arbejdet med det kommende folketingsvalg. Desuden står jeg for hjemmeside, kontakten til Agenda og det studenterpolitiske månedsbrev.

agenda // maj 2015

Michael Sloth Trabjerg

Studenterrepræsentant i Universitetsbestyrelsen. Studie: Medicin, 9. semester. Opgave/interesser: Ud over at repræsentere de studerendes interesser over for ledelsen på Aalborg Universitet i universitetsbestyrelsen, så glæder jeg mig meget til at være med til at opkvalificere de indvalgte, koordinerer med de akademiske råd, være tovholder på universitetsvalget samt lave organisatorisk udvikling af de politiske strukturer i Studentersamfundet.

Rasmus Slot

Repræsentant i ledelsen i Danske Studerendes Fællesråd. Studie: Politik og administration, 2. semester. Opgave/interesser: Mine primære arbejdsopgaver ligger omkring at formidle kontakten imellem Studentersamfundet og den nationale sammenslutning af studenterorganisationer. Derudover er jeg ansvarlig for at hjælpe andre studerende, som er interesserede i studenterpolitik, til at få et overblik og finde ud af hvilke muligheder, man har.

Maria Stubberup Højberg

Studie: Anvendt filosofi, 4. semester. Opgave/interesser: For mig er den enkeltes interesser det helt essentielle, fordi studenterpolitik også er en forståelse for, hvad der rører sig i det små. Jeg vil derfor stå for klagebehandling og kigge på praktiske opgaver. Desuden kommer mit fokus til at ligge på kommunikation og kampagner. Dels fordi det er der mine kompetencefelter, og dels fordi jeg gerne vil udbrede Studentersamfundets visioner. Derudover er jeg kontakten til S’ets bestyrelse.

Jonas Møller Pedersen

Kontaktperson for de decentrale fagråd Studie: Psykologi 8. semester. Opgave/interesser: I SD er jeg kontaktperson for de decentrale fagråd. Jeg interesserer mig især for det organisatoriske, politikog strategiudvikling og ser frem til hovedsageligt at styrke de studerendes interesser og rettigheder gennem etableringen af arrangementer til sparring og informationsdeling til de, der er interesseret og udfører studiepolitik.

André Djerff Lund

Studentersamfundet Cph, politisk- og sportslig repræsentant Studie: By-, energi- og miljøplanlægning, 2. semester. Opgave/interesser: I SD er jeg kontaktperson for de decentrale fagråd. Jeg interesserer mig især for det organisatoriske, politikog strategiudvikling og ser frem til hovedsageligt at styrke de studerendes interesser og rettigheder gennem etableringen af arrangementer til sparring og informationsdeling til de, der er interesseret og udfører studiepolitik.

Eva Victoria Arpe Østergaard

Medlem af Kunstudvalget Studie: Samfundsøkonomi, 2. semester. Opgave/interesser: Områderne, som jeg primært vil beskæftige mig med det kommende år i SD, er det organisatoriske i Studentersamfundet og vores nationale interesser. Det er områder, som jeg personligt interesserer mig meget for og synes er yderst relevante for Studentersamfundet i forhold til, hvor vi er nu.

Esben Röck

Kasserer Studie: Idræt, 4 semester. Opgave/interesser: De opgaver jeg primært ville komme til og koncentrere mig om det næste år i SD vil blive det organisatoriske. Jeg vil komme til at stå for kontakten til de forskellige fakultetsråd på universitet, samt jeg har fået æren af at være kasserer i SD, så det er mig, der kommer til at håndtere de økonomiske anliggender i SD.

maj 2015 // agenda

KLUMMER

FRA STUDENTERSAMFUNDET

FORÅRET ER HER, PROJEKT TRAVLHED KAN FOREKOMME! ikke ske - det er nu, vi skal ud af vinterhiet og få fornyet energi, da foråret for langt de fleste er livsbekræftende og det ’boost’, der er med til at skabe nye perspektiver i projektprocessen.

A F : LÆ RK E HÆ ST RU P, FOR MAND V/ ST UDE N T E RSA MFU N DE T

Foråret er godt i gang, solen titter frem blandt skyerne, alt spirer, og det er kun et spørgsmål om tid før, at bøgen springer ud. Maj måned betyder for de fleste studerende på AAU lange dage med gruppearbejde og projektskrivning og er derfor en måned med mange timer indendørs foran computerskærmen. De sidste gloser skal vrides ud af ærmet, så de mange måneders arbejde kan samles til et kvalificeret produkt. Resultatet er, at udelivet nedprioriteres, hvilket betyder, at vi glemmer at nyde forårets betydning, solens stråler, fuglene der kvidrer og hinandens selskab. Det må

agenda // maj 2015

Mit budskab er - sørg for at holde pauser, brug dem til at komme ud og få frisk luft til hjernen. Nyd pauserne sammen med venner og studiekammerater - et cafebesøg kan bruges målrettet også til store tanker og ideer til det videre skrivearbejde. Så kom nu - luk laptoppen, kom ud og nyd foråret, de lysere dage og hinanden, også selvom projektaflevering og eksamenerne er lige op over.

KÆRE MEDSTUDERENDE

AF : SØREN VALGREEN KNUDSEN, UDDANNELSESPOLITISK ORDFØRER V/ STUDENTERSAMF UNDET

Så har der været generalforsamling i Studentersamfundet og det betyder blandt andet at der er valgt et nyt hold af topmotiverede studerende, som skal arbejde for at fremme studenterdemokratiet og vi studerendes indflydelse på vores studier. Jeg har fået æren af at blive Uddannelsespolitisk Ordfører og skal derfor stå i spidsen for det hold, som du kan møde andetsteds her i bladet. Universitetssektoren er stadigt i en turbulent tid og selvom der forhåbentligt kommer lidt ro på her omkring folketingsvalget, så tyder alt på at der stadigt vil være et stort politisk fokus på universiteterne- uanset hvilken fløj der vinder valget. Desværre tyder intet på at der kommer til at blive tilført flere ressourcer til universiteterne eller at der kommer en tilbagerulning af nogle af de

mange negative konsekvenser som fremdrifts- og dimensioneringsreformerne har medført. Derfor skal vi stå stærkt, så vi kan tage kampen op sammen med landets øvrige studerende. Vi står stærkest når vi står sammen, og derfor vil Studentersamfundet i dette studenterpolitiske år, sætte fokus på at skabe relationer til de mange foreninger der findes på studierne og se om vi kan få et tættere samarbejde. Samtidigt mener Studentersamfundet, at et bæredygtigt og velfungerende studenterdemokrati kommer nedefra. Vi vil derfor også sætte fokus på at give støtte og vejledning til alle, der ønsker at oprette en studenterpolitisk forening på sit studie. Jeg glæder mig meget til et spændende og udfordrende år hvor vi, sammen med jer alle sammen, kan gøre AAU til det bedste sted at studere i landet. Husk at Studentersamfundet er I studerendes forening, så har du oplevet problemer, har du ideer eller vil du gerne høre mere om at blive involveret i det studenterpolitiske arbejde, så tag endelig kontakt til mig på politik@studentersamfundet. aau.dk.

AGENDA

GÅR PÅ

SOMMERFERIE... … men vi vender stærkt tilbage på den anden side af sommeren,

D. 1 . S E P T E M B E R , DENDE ARTIKLER.

med en

NY REDAKTION

og nye og

SPÆN-

I mellemtiden kan du følge med på vores

FA C E B O O K S I D E :

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U RIGTIG GO’ FERIE O G H E L D & LY K K E M E D E K S A M E N . . .

meget Få Billett

Fredag 24. april kl. 20

meget Få Billett

Lørdag 25. april kl. 20 ekstrA show!

Tirsdag 29. sep. kl. 20 EnEstE koncErt i Danmark!

Kylie Minogue

Billet: A: 350,B: 330,C: 310,-

Fredag 12. juni Kl. 19.30 i SKovdalen

Arr.: open Air

Billetpris: enhedspris 595,-

JonaTan SpangS

Danmark Live in cOncert The epic masterpiece on a giant screen with live symphony orchestra (65 musicians)

Onsdag 11. nov. kl. 20 Billet: A: 345,B: 315,C: 295,-

agenda // december 2014

Torsdag 15. oktober kl. 20

europa Plads 4 · Aalborg · akkc.dk

Billet: A: 395,- B: 355,- C: 315,- D: 285,-