Agenda Maj 2017

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

Maj 2017 13. årgang nr. 4

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Så skete det. Det uundgåelige. Det vi ikke kan komme uden om. Semesterets sidste udgave af Agenda… Men vi slutter sæsonen af med manér, så ventetiden til næste udgivelse af Agenda ikke føles så lang!

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

På denne måneds forside er en af Danmarks klogeste komikere, Lasse Rimmer, som fortæller om at blive sat i bås, break-ups og Guinness Rekordbog.

TEKST // ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ JEANNE WISLUND ANDREAS RYTTER

Vi har også kigget nærmere på, hvordan du kommer bedst igennem eksamensperioden og får det meste ud af sommerferien.

FOTO // JENS ALBÆK AARUP RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANDREAS RYTTER KAALI KAROLUSSEN ALEXANDER KOKKEDAL

Vi ønsker jer alle en god eksamensperiode og en endnu bedre sommerferie. Vi ses igen i september!

Rigtig god fornøjelse

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY NIELSEN CHRISTINA NIELSEN MARIA LYKKE MOUSING HANSEN

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør Agenda

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI

OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. MAJ 2017 DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. MAJ 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

ALEXANDER KOKKEDAL

CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

JEANNE WISLUND HANSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

KAALI M. KAROLUSSEN

ANDREAS RYTTER

CRISTINA ROXANA LAZAR

DIANNA KORSHØJ

INDHOLD MAJ ‘17

04

LA S S E RIM M E R FORTÆLLINGEN OM DANMARKS KLOGESTE KOMI… CLICK MIX!

08

G E N N E M S K U PRE S S E T GUIDE TIL SUCCESFULDE KONTRASTER

12

SJ OVE RE N – N Å R D U VIL TAGE S U S E R I Ø ST BREVKASSE

14

S LIP ORD KRÆ F T E RN E FR I ORDKRAFT

18

J O M F RUE N S M Æ N D DØRMÆND

21

B E RE D S KA B E TS KA M P FO R K U N N E N BEREDSKABSSTYRELSEN

25

ST UD E RE N D E T IL VA LG KO M M UN A LVA LG

28

LE J E RE N S F RIE RE TS H JÆ L P - H VA D KA N DE GØ RE FO R DI G ?

Fortællingen om Danmarks klogeste komi… Click Mix! TEKST JEANNE WISLUND HANSEN //FOTO JENS ALBÆK AARUP

Lasse R

immer Jokes. Grin. Klapsalver. Flere jokes. Flere grin. Flere klapsalver. Han er en komiker, som tager pis på sig selv, og som inddrager sit publikum i sine jokes. Han hader at blive kaldt ’Danmarks klogeste komiker’, og han forsøger stadig at opnå barndomsdrømmen om at komme i Guinness Rekordbog. Agenda har mødt komikeren Lasse Rimmer til en snak om alt og intet.

Lasse Rimmer beriger Skråen i Aalborg på en kold og klam forårsdag i marts måned, som ligner de fleste andre dage året rundt i Danmark: Det regner. Han er på Comedy Zoo on Tour sammen med Jakob Svendsen, og Agenda er på gæstelisten til showet.

B

ehind the curtain

Efter showet, hvor vores kinder gør ondt af at have grinet så meget over at have hørt om Lasses nuværende kæreste, ekskæreste, ekskone, det spinkle håb om at komme i Guinness Rekordbog, kommer vi ind bag ved scenen for at tale med Lasse. Vi hilser og giver hånd. ”Hej, jeg er Lasse”, siger Lasse. ”Hedder du alligevel Lasse?”, spørger jeg. ”Ja, det gør jeg faktisk”, svarer Lasse. Mit forsøg på en joke er ikke just velfungerende – nogle ting skal overlades til komikere. Vi spørger, hvorvidt han trænger til at hvile stemmebåndet og helst vil fotograferes først, inden vi skal snakke. Det viser sig ikke at være nødvendigt, da Lasse hjertens gerne vil snakke lidt mere.

K

omikeren & (eks)kæresten

Som det første er jeg nysgerrig omkring, hvordan man som komiker på en gang både kan formidle meget personlige ting og være sjov omkring det. Vi tager udgangspunkt i historien om Nanna, Lasses ekskæreste. Ved et break-up kan det være svært at se den anden person glad. Lasse formulerede i showet smukt metaforisk følelserne omkring det: ”Det er træls, når man tager sydpå for at få sol og varme, at det samtidig er godt vejr hjemme i Danmark.”

Nanna har fundet sammen med ”Luciano”, som Lasse krænger det ud, og hun har egentlig forladt Lasse. Alligevel er hun ikke helt glad for, at Lasse kort efter har fundet sammen med Line. Jeg spørger om, hun måske ikke kunne unde ham det at være glad, hvilket Lasse er uenig i: ”Jeg tror egentlig godt, hun kunne unde mig at være glad, men det er svært. Hun ville vide, at hun kunne få mig tilbage, men da det kom til stykket, ville hun egentlig ikke alligevel, og det var problemet”, forklarer han og fortæller hvordan, at metaforen er en reference, som publikum kan forstå, mens det sjove samtidig bliver integreret med det personlige element.

D

anmarks klogeste komiker?

Flere steder på nettet, i aviser og ugeblade, står det skrevet, at Lasse Rimmer er Danmarks ubestridt klogeste komiker. Jeg forhører Lasse, hvordan det forholder sig og spørger ordret, om han reelt set føler sig klog. Det fører os ud i en længere samtale.

Det viser sig, at Lasse hader betegnelsen ”Danmarks klogeste komiker”. Det gør han hurtigt opmærksom på, da han føler, det sætter ham i bås. ”I halvfemserne sagde Frank Hvam også, at han var den grimmeste komiker. Det satte bare ikke samme stempel på, fordi ingen sagde, at de kendte en komiker, som var grimmere, og det fortalte ikke noget om hans underholdning”, forklarer Lasse. Han fortsætter med at sige, at man skal se på typerne af humor, som eksisterer, eksempelvis sort humor, plat humor og intelligent humor.

Lasse mener, at særligt sidstnævnte sætter høje forventninger, fordi publikum forventer, at humoren er intelligent, så den passer til dem. Derfor, med titlen som Danmarks klogeste komiker, er der høje forventninger til, at han ligeledes performer derefter. At han performer ’klog’ humor, som tiltaler de mennesker, der skal se hans show.

Samtidig er der folk, som mener, at han taler ned til dem med hans ’intelligente’ humor og sprog, hvilket ingenlunde er Lasses intention. ”Ja, se nu igen. Jeg siger, at det er omstændeligt i stedet for at bare sige det lidt mere simpelt. Sådan taler jeg simpelthen bare”, siger Lasse. Han forklarer, at der desuden er samtlige komikere i branchen, som er klogere end ham selv, og fortæller hvordan det at kunne gøre sig selv dummere end man reelt er – og stadig gøre det sjovt – kræver talent og intelligens. ”Du skal ikke undervurdere, at en fyr som Thomas Hartmann er en af de klogeste i den her branche”, fortæller Lasse. Han pointerer, at han ikke selv kan lave ’dummere end man er’-humor, fordi folk forventer, at han performer ’intelligent humor’ og andet vil virke underligt.

Efter samtalen tilføjer jeg, at jeg nok ikke skal inkludere ”Danmarks klogeste komiker” i titlen, hvortil Lasse muntert siger: ”Du kan selvfølgelig altid bare transskribere de ti minutter, hvor jeg brokker mig over at blive kaldt ’Danmarks klogeste komiker’ og lave en artikel om det.”

S

toltheden over sine børn

Det er tydeligt, at Lasse ikke just er stolt af at blive kaldt Danmarks klogeste komiker, og spørgsmålet er da, hvad han er mest stolt af? Lasse tænker over spørgsmålet. ”Jeg har fået to børn. Det kan man vel godt være stolt af. Hvis vi ser rent biologisk set på det, så er meningen med livet også, at vi skal forplante os”, siger han. Vi snakker lidt videre om det, fordi der er mange ting, han umiddelbart godt kan være stolt af. Han har taget en akademiker-uddannelse på trods af, at han gik på en ikke særlig velfungerende skole og realiteten, at han kommer fra en familie med få midler.

maj 2017 // agenda

5

INTERVIEW

Undervejs i showet fortalte han, at han gjorde minimalt ud af gymnasiet – start ud med at få gode karakterer og slap så af. Ikke det han er mest stolt af at fortælle, men det var realiteten og at studere bare ikke var Lasse. Alligevel mener han virkelig, at succes kommer med hårdt arbejde og indsats. ”Jeg er nok lidt old fashioned. Jeg tror på, at man skal arbejde hårdt. Det er nok lidt den protestantiske etik, som taler”, siger komikeren og griner. Han fortsætter: ”Så for at vende tilbage til dit spørgsmål… Hvad var spørgsmålet egentlig? Nå ja, hvad jeg var mest stolt af.” Det griner vi lidt af – samtalen har det med at køre lidt ud af en tangent, hvortil Lasse siger, at han nok skal stoppe med at bare snakke ”derud af” nu.

Lasse vender tilbage sit oprindelige svar: Sine døtre. Han fortsætter: ”De er gode børn. De er empatiske. De er gode mod andre mennesker.” Lasse tøver lidt, men siger så: ”Ja, det er jeg faktisk rigtig, rigtig stolt af. Jeg har lært dem at være gode mennesker. Om de bliver gode til at være mennesker, det er en anden sag. Det vil kun tiden vise.”

O

m at møde sig selv og Guinness Rekordbog

Vi har lige talt om, at hans piger er gode mennesker, hvorefter jeg spørger Lasse, om han ville kunne lide at møde sig selv. Det mener han, at han godt ville.

Han har venner, som har mange af de samme karaktertræk som ham selv, hvor

6

agenda // maj 2017

han kan se både de svage og stærke sider i sig selv i andre. ”Jeg burde være bedre til at lytte. Men jeg er blevet bedre. Meget bedre”, siger han og fortæller, at han selvsamme morgen har været ude at få brunch med Christian Fuhlendorff. Han forklarer, at deres venskab og samtaler er lidt unikke, da de ikke har decideret samtale og dialog. De kører i stedet skiftevis monologer, hvor den ene fortæller noget om sine projekter og ideer, hvorefter den anden fortæller, og de sparrer omkring det.

De har om morgenen drøftet Guinness Rekordbog. Lasse fortalte undervejs i showet, at han er vild med Guinness Rekordbog og har været det siden barndommen. Han vil frygtelig gerne i den, men har opdaget med alderen, hvor ’ordinær’ han er (og rekorden for at have de længste negle tiltaler tilsyneladende ikke just hans mor). Ideen var derfor blevet lagt på hylden, men han har nu set sit snit.

Lasse fortæller, at hans kæreste, Line, har fået et nyt hjerte, hvilket gør det svært at få børn – og de kunne være det første par i verden til at få et barn, hvor moderen har fået nyt hjerte, hvilket måske kunne få dem i Guinness Rekordbog. Det ville også passe godt ind i fortællingen til showet.

Samtalen om morgenen med Fuhlendorff handlede derfor blandt andet om, hvorvidt man bare skal få et barn, fordi det vil passe godt ind i showets historie. Det ville Fuhlendorff afgjort gøre, siger Lasse. Det ville han nok ikke selv, siger han.

Problemet med Guinness Rekordbog er, at Lasse er blevet i tvivl om, hvorvidt de

faktisk ville blive det første par alligevel – og om de har hørt forkert på Skejby Sygehus, eller ikke lyttet ordentligt efter. Lasse griner: ”Måske ender min fortælling i showet med, at jeg siger, at vi ikke kommer i Guinness Rekordbog alligevel, da 100 amerikanske par allerede har fået børn af en mor med nyt hjerte.”

”G

odt det ikke er mig”

Jeg forklarer Lasse, at vi i interviewet bevæger hen imod den del, som handler om irrelevant, men sjov viden om ham. Blandt andet hvad hans secret guilty pleasure er. ”Jeg bryder mig egentlig ikke om ordet, da jeg ikke synes, man skal være flov over noget, man godt kan lide at gøre”, forklarer Lasse. Alligevel kommer der et par indrømmelser om et par serier, som han mener er lidt soap opera – blandt andet ’Scandal’ og ’Friday Night Lights’. Sidstnævnte snakker vi lidt om, da den var med at til at starte Taylor Kitsch’ karriere. ”At han så ødelagde den igen med ”John Carter”… Det er en anden side af sagen”, pointerer Lasse tørt.

Svaret er til min ærgrelse. Det havde været utvivlsomt været sjovere, at det var Paradise Hotel, som var Lasse Rimmers guilty pleasure, hvilket jeg fortæller ham. ”Men netop Paradise Hotel er genialt. Det er undtagelsen. Der er både for dem, som tænker ”gid det var mig” – og dem, som tænker ”godt det ikke er mig”. Min kæreste har en veninde, som har været til audition”, forklarer Lasse. Hernæst indskyder han, at hans kæreste selvfølgelig ikke selv tænker på at tilmelde sig.

Der opstår en lille pause, før Lasse så nævner Luksusfælden. Han forklarer, at han virkelig oprigtigt er glad for, at det ikke er ham i den situation. ”Der står nogle mennesker og gerne vil hjælpe dig – du skal bare holde op med at ryge, og så er du gældfri om syv år, men det skal du lige nægte, og så græde og køres helt ned”, siger han. Jeg spørger, om det ikke bare er showbizz og et set-up. Det er det, siger han. ”Det er ikke et show, før man græder”, forklarer Lasse. Så kommer han i tanke om Extreme Horders: ”Det er grundlæggende virkelig synd for de mennesker, fordi de har virkelig nogle problemer i deres liv”, siger han, hvorefter vi snakker lidt videre om emnet og egentlig er enige om, at det er ret synd for de mennesker – og at man er klistret til skærmen undervejs i programmet. Lasse siger derfor om sin guilty pleasure: ”Nej, ved du hvad? Ret svaret til ”Godt det ikke er mig”-reality shows.”

B

øf og Barcelona

Blandt den irrelevante, men sjove viden om Lasse, er det nødvendigt at vide, hvad den ideelle lørdag aften ville være for ham. Lasse siger: ”At min kæreste og jeg kunne blive enige om, hvad vi skulle have at spise!”

Lasse forklarer, at hans kæreste er ret kræsen, hvilket kan være lidt problematisk.

Han begynder hernæst fortællingen om, da de var en tur i Barcelona i sommers, og hotellet kunne skaffe dem et bord på en gourmetrestaurant. Genialt, hvis Lasse selv skulle sige det. Bortset fra at Line ikke kunne lide samtlige dele af den mad, de fik serveret. Vi bliver vist nogle af billederne af maden, heriblandt et kolonarisk mesterværk med blæksprutter. Lasse udbryder: ”Fair nok, hvis man ikke har lyst til at spise blæksprutte, hvor sugekopperne stadig er på. Det forstår jeg godt. Men

se lige hvor lækkert resten er!”

Mit spørgsmål er bare, hvad Line så kan lide at spise. ”Bøf. Hun er meget glad for bøf”, siger Lasse og fortsætter: ”Så for at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål: Den ideelle lørdag aften er bøf og comedy. Hun får bøf, jeg får comedy”, forklarer han grinende og indskyder til sidst: ”Jeg ved godt, at bøf ikke er godt for klimaet, men… Jeg holder op med at spise bøf, når Maldiverne synker. Ikke før. Men så skal jeg nok også spise kylling!”, griner han.

H

vis livet var et Haribo Mix

Vi er ved at nå til vejs ende i interviewet, men der et fundamentalt spørgsmål endnu. Hvis Lasses liv var en Haribo-slikpose, hvilken ville det så

være? ”Det var da et godt spørgsmål”, anerkender Lasse og mener, at det ville være en Click Mix. ”Det føles så varieret… Der er egentlig alle tingene fra de andre poser, men det er i miniudgave. Det er illusionen. Man føler i Click Mix, at variationen egentlig er større, end den er, tror jeg, fordi er det i miniudgave”, siger Lasse og fortsætter: ”Hvis man ser på ens humør, så er det tit labre larver eller saltbomber, men det er i perioder. Så er man træt af det ene, så spiser man det andet – og omvendt. Saltbomber kan bare godt have en mærkelig konsistens”, siger han og filosoferer videre. Jeg pointerer, at det er lidt ligesom Piratos – det sidder fast i tænderne. ”Lige nøjagtig!”, siger han. Ufatteligt irriterende er vi enige om.

F

arvel til Lasse Rimmer

Vi får besvaret det sidste spørgsmål, og jeg slukker diktafonen. Vi ser på, hvor lang tid det har taget at snakke sammen: En time og 23 minutter. Da vi efterspurgte interviewet, havde vi skrevet 45 minutter inklusiv fotografering. ”Se, man kan sagtens få et interview med mig på 45 minutter – man skal bare sætte en time og 23 minutter af”, siger Lasse henkastet og griner, som vi går ud for at fotografere ham. Det giver tid til at reflektere over, hvordan jeg skulle præsentere Lasse i den her artikel.

Lasse Rimmer er utvivlsomt et menneske, som bryder med nogle sociale normer: Han har en del år yngre kæreste – så ung faktisk, at han kunne være hendes far.

Det bryder med de ubevidste regler i samfundet, og som han ironisk nok sagde undervejs i aftenens show: ”Man kan ikke være en mand på fyrre og have en kæreste fra Korea, der hedder Rikke, og som har boet i Randers hele sit liv. Det kan man bare IKKE!” På samme måde som man grundet normerne ikke kan have kæreste, man aldersmæssigt kunne være far til. Samtidig er Lasse en far, som er umådeligt stolt af sine to døtre, fordi de er gode mennesker. Han er ligeledes en komiker, der gerne ville slippe for titlen ”Danmarks klogeste komiker”, da det sætter ham i bås. Sidst, men ikke mindst, så er han en mand med en nostalgisk barndomsdrøm om at komme i Guinness Rekordbog – og hvad det angår, så må vi andre væbne os med tålmodighed og vente på at se, om det kommer til at ske.

maj 2017 // agenda

7

FEEL GOOD

GENNEMSKU PRESSET Guide til succesfulde kontraster TEKST DIANNA KORSHØJ

Projekt… eksamen… eksamen… ferie… forældre… sommer… regn… semesterstart! Man bliver næsten forpustet ved tanken om de næste måneder. Det er næsten umuligt at begribe, at midt i eksamener er der lige straks sommerferie. Kontrasten er stor, men vi pakker jer ind i bobleplast, og viser jer vejen til at få mest muligt ud af det.

I en tid med gruppearbejde, eksamener, fritidsjob, familie og venner kan man føle sig presset fra alle sider. Man har ikke de noter, man skal bruge, relevante teorier har gemt sig et sted i sokkeskuffen, og gruppearbejdet ville være så meget nemmere, hvis folk bare holdte deres kæft og fik udrettet noget. Balancen mellem arbejde og fritid bliver så nemt forstyrret, og de søvnløse nætter banker på døren. Vi skal alle igennem de pressede situationer, og det er svært at finde et system, som bare fungerer. Det er ikke muligt at lave en struktur, som passer alle, men der er tre parametre, som kan hjælpe godt på vej: Planlægning, dedikation og distraktion.

De fleste har planer for projektskrivning, forberedelse før eksamen og selve eksamen, og selvom ambitionerne for at følge planerne er høje, ender mange op med at sidde og mangle søvn de sidste uger op til aflevering eller eksamination. Var det en del af planen? Var planen realistisk? Tog du højde for den periodiske, manglende interesse?

Svaret på disse er oftest et rungende ’NEJ’. Men hvad gør vi så for at gøre det bedre til næste gang? Teorier fortæller, at vi skal reflektere og planlægge realistisk. Ved du for eksempel, at du kører død, hvis du sidder mere end 3 timer med dit projekt, så planlæg efter det.

Du behøver ikke være perfekt, for det er menneskeligt at fejle, men hvis du som udgangspunkt planlægger efter det, gør det situationerne mere legale.

Du skal prøve at gøre dig selv klar over, hvad du har svært ved, for på den måde ikke at skuffe dig selv og give dig unødige stressfaktorer. Det er okay og normalt, at vi i perioder bliver stresset. – Den kortsigtede stress kan gøre os mere fokuserede og effektive, men hvis du overraskes over det, der kommer, er det svært at få det bedste ud af det. Alt i alt - gør den realistiske planlægning mere sandsynlig at gennemføre, og så slipper man for at banke sig selv (lige så meget) i hovedet.

Når planlægningen først er realistisk, bliver det en smule nemmere at være dedikeret, når du sætter dig. Læg din telefon væk eller sluk den. Fordyb dig i det, du skal, og find en positiv motivationsfaktor. Det vil være helt optimalt, hvis du hygger dig med det, du arbejder med. Prøv at finde din fascination for arbejdet. Om det er en åbenbaring om, at det hele giver mening, et afsnit, du finder spændende, eller bare en sætning du synes er lækker, er ikke vigtigt, men find det positive i arbejdet, så bliver det hele en del nemmere. Hvis du ikke kan finde en motivation i arbejdet, kan du skabe en motivation for arbejdet. Beløn dig selv for et veludført arbejde! Tillad dig selv en tur på café med en veninde, en øl med en kammerat eller bare den marsbar, der ligger i skuffen. Beløn dig selv! Hvis du har en grænse på 3 timer, så sæt fra start en timer og stop, når den ringer, også selvom arbejdet ikke er helt færdigt. Hvis du har lavet en realistisk planlægning, er der plads til dette.

Overspringshandlinger Stop gerne arbejdet midt i et afsnit. Hvis du allerede har tanker og planer for at videreføre arbejdet, så skriv det i stikord og sluk computeren. Dette giver den kreative del af hjernen plads til at arbejde på egen hånd. Det er nemlig vigtigt med distraktion og at komme væk fra arbejdet engang imellem for ikke at køre død. Når man sidder alt for lang tid og kæmper med et emne, kan man blive snæversynet. Planlæg små pauser undervejs og udnyt dem. De fleste vil nok lige tjekke de sociale medier for at se, om der er sket noget spændende, mens man har arbejdet. DET ER DER IKKE! Alt det, du kan se på de sociale medier, skades ikke af, at du venter, til din arbejdstid er færdig. – De er der stadig. Formålet med en pause er at give hovedet plads og frirum. – Ikke at give det et andet fokus. Anette Prehn, sociolog og forfatter, fortæller i et interview med Go’morgen Danmark, at overspringshandlinger ikke altid er en dårlig ting: » I stedet for at tvinge dig selv til at blive siddende ved computeren, så kan det være en god idé at lade tankerne brygge i hjernen og så lave noget andet. (…) Når vi kropsligt gør noget andet – samtidig med at vi har et spørgsmål liggende ‘til hævning’ – så fremmer den tilstand kvaliteten af det, der skabes i øverste etage.« For lige netop ’hævningen’ er vigtig ifølge hende. Det er nemlig her, man kan få de idéer og løsninger, vi kæmpede for at finde. Hvis man i pausen aktiverer kroppen i stedet for hjernen, har den plads til ’hævning’ i stedet for at være fokuseret på et andet emne, selvom dette måske har et helt andet fokus. Så rejs dig fra stolen og hop på cyklen, gå eller løb en tur i stedet for at finde de sociale medier. Tag den nye lydbog eller den gode musik i ørene og lad kroppen styre slagets gang, så hjernen kan få en pause

Forvent, forebyg og håndter dit stress Lige gyldigt hvor realistisk planlægningen end bliver, oplever de fleste at blive småstressede, hvilket er helt okay i kortere perioder. ’Stress er en folkesygdom’ lyder det fra medierne, og forskningen i stress er næsten uendelig. Lærer du din krop at kende, kan du udnytte den ekstra produktivitet, stresshormonerne skaber. Det er ikke noget, der skal fremprovokeres, for selvom kortere stressede perioder er mere produktive, kan det på længere sigt kortslutte hjernen. Det eneste, man kan gøre, er, at kende kroppens signaler på stress og håndtere det fornuftigt. På siden www.forebygstress. dk kan man få hjælp og råd til, hvad man kan gøre for at reducere og forebygge stress.

Vi har fremhævet et par fingerregler, som kan hjælpe dig i dine pressede situationer:

Han fortæller, at det at fejle kan være en kæmpe gave. Det handler om, hvordan man håndterer fejlen. Hvis døden fra Lübeck formår at redde situationen på en god måde, viser det ressourcer, overskud og en god forståelse af det, man snakker om.

Så hvis du afmystificerer, forventningsafstemmer og accepterer, hvis du fejler, er du nået langt. Næste skridt er at få styr på kropssprog og førstehåndsindtryk, som han også fortalte meget mere om i sit foredrag. Så fang foredraget hvis det kommer næste år eller besøg hans hjemmeside, hvis du tørster efter mere, for en god eksamen starter med en god forberedelse og slutter med en god afrunding.

Sommerferien

Prioriter – Vær realistisk og prioriter det vigtigste, for man kan ikke altid nå alt.

Få din nattesøvn – Hjernen kan ikke håndtere stress, hvis den ikke kan ’genstarte’ om natten.

Vær fysisk aktiv – Pulsen kommer lidt op og lægger fokus på kroppen i stedet for hjernen.

Når nu eksamen er (vel)overstået, er der kaldt til en længe ventet sommerferie. Genopladningen skal startes, og bøgerne skal lægges væk… Eller skal de? Vi har snakket med årets undervisere fra de forskellige fakulteter for at finde ud af, hvad de mener er den optimale balance mellem eksamen, sommerferie og opstart. Der er tre ting, de fleste er enige om:

Skab de optimale forudsætninger for din stressede hjerne og giv plads til ’hævning’.

Brug kroppen og udnyt faciliteter omkring dig. Vi giver ingen garantier, men følger du fingerreglerne, har du et godt udgangspunkt. Ingen er perfekte, og man er generelt alt for gode til at banke sig selv i hovedet. Det er vigtigt med ros, selv når den kommer fra én selv. Husk at rose dig selv for de ting, du får ordnet, og accepter når der er noget, du ikke kan nå, eller ting du ikke kan finde ud af. Det er ikke et handicap at spørge om hjælp, og du kan opdage, at det kan gøre situationer i livet lidt nemmere.

Genoplad Hold det ved lige Kom forberedt

Det grønne bord Kristian Koch er karrierecoach og står for siden www.presentationskills.dk. Han har de sidste år afholdt foredrag på AAU om at styrke sin mundtlige præsentation og blive en troværdig formidler. Pladserne til foredraget er hurtigt væk, så var du heldig at få en plads, da han var forbi i marts, var du en af de heldige. Kristian ville dog gerne hjælpe os med at komme med god indsigt til dem af jer, der var knap så heldige.

Han fortæller, at der er to vigtige ting, man skal have fokus på ved en eksamenssituation: Forventninger og nervøsitet. De to hænger dog tit sammen, og han fortæller glædeligt om en af sine egne oplevelser: Da han i slutningen af sit studie skulle lave sit afgangsprojekt, blev de i gruppen enige om, at et 7-tal ville være okay.

Det sænkede presset, og man kunne tydeligt se en forskel mellem dem og de andre grupper, som stræbte efter et 12-tal. Da dagen kom, var de noget mere afslappede og scorede over forventningerne, et 10-tal. Hvis man gør forventningerne opnåelige, er det nemmere at have ekstra overskud i en eksamenssituation.

Hvad forventer man af situationen? Mange har en urealistisk forventning til ’det grønne bord’ og bliver forskrækket, hvis eksaminator eller censor sidder afventende eller virker sure. Gør man noget forkert? Har man misforstået noget? Måske, men sandsynligheden er større for, at de enten bare lytter eller har en dårlig dag. Det kan også være, at de kæmper for at finde ud af, om du ved, hvad du snakker om, fordi dit kropssprog fortæller noget helt andet. Nervøsitet gør, at man kan komme til at ligne Døden fra Lübeck i en presset situation. Det er svært at håndtere, men hvis man justerer sine forventninger, afmystificerer situationen og indser, at det er okay at fejle, er man nået langt. For lige præcis det at fejle lægger Kristian meget vægt på, for som han siger: » Frygten for at lave fejl er værre end at lave fejl «

Når man skal genoplade, er det vigtigt at aflaste det ellers så belastede hoved, og for at tage stressforskningens anbefalinger er det vigtigt, at man blandt andet husker sin søvn og bevæger sig. På den måde giver man hjernen de optimale forudsætninger.

Hvordan man ellers genoplader bedst er meget individuelt, hvad end det er i få timer i en presset situation, eller det er længere tid som en hel sommerferie.

Få det ind under huden Ana Maria Macias synes, det er uhyre vigtigt, at man husker, at bare fordi man har ferie, betyder det ikke, at man er helt væk fra det. Man skal holde sin viden ved lige. At studere er et arbejde, og i de tre måneder, man er uden undervisning, skal man stadig vedligeholde sine kompetencer. Ana gør en aktiv indsats for at give de studerende muligheden for at holde det ved lige, for hun sender opgaver ud, man kan løse efter behov i ferien. Nogle studerende ser det som en fordel, mens andre ikke udnytter muligheden. Ana oplever, at de, der holder det ved lige, har lettere ved at starte igen efter ferien. Som hun understreger, er det vigtigt, at det ikke tager to uger for at kunne modtage undervisning efter sommerferien, for det er der desværre ikke tid til.

Ikke kun spanskkundskaber er vigtige at vedligeholde. Selvom ikke alle undervisere selv sender materiale ud til de studerende, peger de på vigtigheden af, at man ikke glemmer det, man har lært. De tidligere semestre understøtter og er ofte grundlag for de senere semestre, så hvis man holder en pause på tre måneder, skal man grave dybt for at finde det frem igen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man skal bruge ferien på at læse eller løse opgaver. Der er gode måder at holde tingene ved lige, selvom du ikke er motiveret til direkte at studere. Dine medstuderende gennemgår samme ophold i undervisningen som dig, og dette er en god måde at pleje både de sociale relationer og vedligeholde din viden. Køb en kasse øl eller sæt en kande kaffe over. Debattér emner, stil hinanden spørgsmål eller opgaver; hvis det er svært at finde på, så find tidligere opgaver fra semesteret eller stil hinanden kendte problemstillinger, I hjælper hinanden med at løse. Hvis dine bedste venner på studiet er på sommerferie væk fra dig, kan du bruge muligheden for at lære andre på dit hold bedre at kende. I har alle det samme mål: at få den tillærte viden ind under huden. maj 2017 // agenda

9

FEEL GOOD

ÅRETS UNDERVISERE Det Humanistiske Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ana Maria Macias

Henrik Bøggild

Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet

Det Tekniske Fakultet for IT og Design

Morten Grud Rasmussen

Anne Kirkegaard Bejder

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Jan Brødslev Olsen

Find en stabil fart Når sommerferien lakker mod enden, og et nyt semester starter, er årets undervisere rungende enige om, hvad de vil se fra eleverne ved første forelæsning: Forberedte elever! Det er vigtigt for dem, at du ved, hvad du er gået ind til. Få fat i dine bøger, find ud af hvad der står i semesterplanen og kend formålet med de forskellige moduler, så du er klar til semesterstart.

Vi har nu rundet kontrasternes tid, så hvis du husker at genoplade, er fysisk aktiv samtidig med, at du aktivt reflekterer, prioriterer og vedligeholder din viden, er det muligt at få mere ud af denne skønne tid. Lad være med den opslidende indre kamp og planlæg i stedet realistisk. Jan Brødslev Olsen understreger nemlig, at det er drænende i længden, når man skiftevis trykker på henholdsvis speeder og bremse. Find et jævnt tempo: afslut en ting før du starter en ny og vær klar over, hvad du går ind i, før du påbegynder noget nyt. Om det så betyder, at du skal løse problemerne fra gruppearbejdet, før du definitivt holder sommerferie, eller at du skal erkende overfor dig selv, at du ikke får købt bøger før dagen før semesterstart, så få det gjort. Først når du aktivt og realistisk planlægger og reflekterer, er du helt klar til at møde kontrasterne, når de opstår.

Ud i det blå Når der er styr på en realistisk planlægning, giver det dig mulighed for at få styr på din genopladning og sidespring. Heldigvis befinder vi os i Aalborg, som har mange flere muligheder end begrænsninger. Selvom det er en travl by med en del mennesker, hvor bymiljøet er det, de fleste studerende kender bedst, rummer den meget mere. I perioder er vi alle pressede på grund af studiet, og at sidde på biblioteket eller i diverse grupperum synes næsten uoverskueligt. Nogle gange har man brug for at tage et sted hen for at få ro, inspiration eller at være social uden alkohol - dette tilbyder Aalborg også. På Facebook-grupper som ’Gratis fornøjelser i Aalborg og omegn’, eller www. visitaalborg.dk kan du finde utallige forslag til aktiviteter og oplevelser, men her er et udpluk af nogle af dem, så du kan komme hurtigere op og afsted.

NOSTALGI - Kan du lide en gåtur hvor nostalgien og gamle bygninger præger billedet, kan du tage ind til midtbyen. Lige bag gågaden ligger den skønne brostensbelagte Hjelmerstald med små skæve huse, hvor du momentalt vil føle dig i den gamle by i

Århus. Mens du er der, kan du betragte de smukke bygninger på Nytorv. Her er bygninger som Jens Bangs Stenhus og Jørgen Olufsens Gård, som er tilbage fra 1600-tallet.

Der er flere skjulte historiske steder, som kan bringe dig langt tilbage til både vikinger, oldtidsfund eller minder fra krige, der engang var, om det så er marine eller garnison.

Forskellige seværdigheder afholder også arrangementer hen over sommeren. For eksempel kan du tage til vikingmarked i Lindholm Høje og prøve, hvad det vil sige at være en rigtig viking.

ARRANGEMENTER - Aalborg er en kulturby, og hvad end du er til karnevallets kulørte farver, bluesmusikkens følsomme beat eller sandslotte på stranden, har vores skønne by noget til dig.

Aalborg Karneval lever endnu, og de letpåklædte, sambadansende piger danser igennem byen d, 27. maj, men alle festlighederne starter allerede weekenden før med masser af aktivitet i byen. Årets tema er ”Verden er fuld af…”, så du kan sætte din helt egen fortolkning af temaet med et farverigt kostume. Hvis du er mere den observerende type, kan du nøjes med at se andres fortolkninger af temaet til lyden af farverige sambarytmer på deres tur gennem byen. Alt dette kan du læse meget mere om på deres hjemmeside: www.aalborgkarneval.dk.

Nibe Festival – tidligere kendt som Den Lille Fede, er igen i år til at finde i Skalskoven i Nibe d. 28. juni til d. 1. juli. Programmet indeholder i år fantastiske musikere som Suspekt, L.O.C., Lars Lilholt Band, D-A-D, Magtens Korridor, Dúné og mange, mange flere. Se hele programmet på www.nibefestival.dk.

Aalborg er fyldt af arrangementer i foråret og sommeren, og vi kan umuligt nævne dem alle, men i år kan du blandt andet opleve det internationale regatta, mange forskellige koncerter, og er du til festivalstemning, kan du både opleve den med blå, kultur, opera og meget mere – mange gange uden at tage pungen op af lommen. Se mere på www.aalborgfestivals.dk.

Sammen løfter vi mere, så skal din underholdning have et formål, er det endvidere muligt at tilmelde dig som frivillig til de forskellige arrangementer. Din indsat er altid værdsat, og ofte har din indsats også frynsegoder.

NATUR - Er det naturen, der trækker, er havet og stranden ikke langt væk. Bølgernes brusen og en kold dukkert er at finde både på havnefronten, men har du bil eller tålmodighed til offentlig transport, er både Blokhus og Øster Hurup strand ikke langt væk.

Her er sommerstemning, hvad end man er til is-spisning eller diskodans. Livet er et andet i strandbyerne, end det er i Aalborg, og du kan endda tage et telt med og campere steder, hvor de nøgne fødder nemt kan begraves i sand eller vand.

Hvis græs og træer er dit drug, kan du i gåafstand fra centrum komme langt fra byens stress med en tur på Egholm. Her sejler den tøffende færge dig fra livet i midtbyen til en guldklump af stilhed. Du kan sågar tænde et lille bål på bålpladsen, synge lejerbålssange, og hvis aftenen bliver lang, kan du overnatte i en af de store sheltere på øen. Skal du lidt længere væk fra byen, kan disse faciliteter også findes i fx Hammer Bakker eller Lundby Krat. Nogle af stederne er der endda både muligheder for vand, brænde og das på stedet. Alt det kan du finde flere oplysninger om på en side som www.udinaturen.dk. – Hvor du også kan finde andre gode steder i Danmark, du kan tage familien med hen i sommerferien, uden at spendere en krone af dine efterhånden udslidte SU-penge.

Hvordan du vælger at planlægge og prioritere din tid er dit valg, men her på Agenda ønsker vi, at du får de bedst mulige forudsætninger i din studietid. Vi har nu givet dig viden og andre menneskers kloge ord, så du velinformeret kan imødekomme kontrasternes tid.

God fornøjelse, og god sommer.

10

agenda // maj 2017

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

BREVKASSE*

Sjoveren - Når du vil tages useriøst

Hej Sjoveren En af mine undervisere er så fræk, at jeg ikke kan koncentrere mig om de ord, der kommer ud af hendes mund, men bliver ved med at forestille mig, hvad der kan puttes derind. Hvis hun bare dækkede sig lidt mere til, var det nok nemmere, men hun viser lige tilstrækkeligt nok hud til, at mine fantasier får frit spil. På det sidste har hun endda haft halvgennemsigtige trøjer på, så nu kan jeg slet ikke styre det mere.

Hun underviser i noget af det mest essentielle på mit studie, så jeg bliver nødt til at finde en løsning. Hvad gør jeg?

Hilsen den konstant vinkende vognstang

Hej Vognmand Du er heldig! De undervisere er der desværre ikke mange af. Det er dejligt at have noget flot at kigge på, mens man lære, men det er et problem, at du ikke kan koncentrere dig om undervisningen. Med den påklædning, du beskriver, gør det det heller ikke nemmere. Den eneste grund, jeg kan se til hendes påklædning, er for at fange elever som dig, hvilket også er løsningen på dit problem. Du henvender dig til hende og beder hende hjælpe dig med at forstå det, du snakker med hende om, så du kan få hende i enerum. Når hun er, hvor du vil have hende, nedlægger du hende. Lige så snart du har været i bukserne på hende, vil donkraften gradvist aftage i styrke. Hjælper det ikke, så gentag efter behov.

De bedste brevkassehilsener Sjoveren Hej Sjoveren Jeg håber du kan hjælpe mig. Lige meget hvad jeg prøver, så bliver jeg ved med at falde i søvn under forelæsningerne. Jeg lider af narkolepsi, og jeg er i gang med at få nyt medicin, som ikke rigtigt virker endnu. Hvordan kan jeg undgå det?

Kærlig hilsen Den frustrerede underviser

Hej underviser Jeg har ikke de medicinske kompetencer til at hjælpe dig den vej, men jeg var engang undercover som flue i en svinestald, så jeg kan hjælpe dig med et godt skalkeskjul.

Jeg vil anbefale dig at skaffe en behagelig stol, som du sidder i, mens du underviser. På den måde slipper du for, at dine elever skal hjælpe dig op, når du falder om på gulvet, og du gør eleverne misundelige over din åbenlyse komfort. Du burde også skaffe dig en pibe, lade din snak flyde hen i tanker om din ulykkelige barndom og på den måde stadfæste dig selv som en excentrisk underviser. På den måde falder du ikke uden for karakter, når Ole Lukøje trænger sig på. Sørg ofte for at sætte eleverne til at debattere det aktuelle emne indbyrdes for på den måde at kunne retfærdiggøre, når du falder i søvn, at det var fordi, deres samtaler ikke var interessante nok.

De bedste brevkassehilsener Sjoveren 12

agenda // maj 2017

AF VER T IN GA PR EOP DI U T

S

Hej Sjoveren Jeg har haft en skildpadde, siden jeg var 10 år. Den flyttede med mig, da jeg flyttede hjemmefra, og jeg er meget glad for den. Den forsvandt for over en måned siden, og jeg kan ikke finde den nogen steder. Min far siger, at jeg bare skal købe mig en ny, men det er ikke det samme, selvom det er meget tomt herhjemme. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen Simon

Hej Simon Du skal ikke erstatte ham! For guds skyld! Der er en grund til, han har forladt dig. Jeg vidste godt at Michelangelo var gået i skjul, efter Splinter døde, men jeg havde aldrig gættet, at det var i Danmark. Din skildpadde er en Ninja Turtle! Jeg har hørt et rygte om, at Shredder og hans

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

kumpaner havde en finger med i spillet, da New Jersey-toget kørte af sporet sidste måned på Penn Station. Det er garanteret svaret på dit skildpadde-forsvindingsnummer. Når der er behov for banden, skal man ikke holde dem igen. Glæd dig på hans vegne, at han nu er sammen med sine brødre.

TURTLE POWER!

De bedste brevkassehilsener Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst eller som opfordring til ulovligheder eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive til os på redaktor@agenda.aau.dk – Vi tager dit problem meget useriøst!

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

O R D K RA F T

Slip Ordkræfterne Fri TEKST //FOTO ANDREAS RYTTER

Du skal nu være vidne til en Tour de Force i ordgøgl og underlig adspredelse, som foregår i Aalborg. Dette er ikke for ingeniører og andre slags naturvidenskabelige gøglere. Dette er humanisternes mekka, en vigtig begivenhed som holdes for os, og af os. En slags ananas i egen juice, hvor alle de ”ikke værdifulde” mødes og lugter til hinandens prutter. Og der er heller ingen penge i det.

I den følgende beretning kan du følge mig, mens jeg udfordrer mig med forskellige kulturelle arrangementer. Jeg besøger et arrangement, hvor hovedpersonen har en bøllehat på. Jeg møder en af Danmarks bedste digtere til en rigtig digterseance. Jeg afprøver mine fingerfærdigheder med arrangementet ”Sy din egen bog”, og jeg er til ”Nøgenoplæsning” i en sauna.

Ordkraft starter på denne måde…

Mads Nygaard. Venligbo. Nordjyde.

Jeg entrerer Nordkraft. Vild i varmen. Ladet med Ordkræfter. Mit første offer bliver Mads Nygaard, som har skrevet ”Ømme ord fra Hirtshals havn”. Den elegante vært Elsebeth Dissing lægger kækt ud med følgende bemærkning om forfatterens hjemstavn, hvor han endnu bor: ”længere er du ikke kommet”, ”Næh” svarer Mads, og hvorfor skulle han også være det. Der er vel, hvad man har brug for. Mads er typen, der bruger bøllehat, og hvad jeg er orienteret, så har den da også fået den helt store modegenkomst i København… Hirtshals og andre steder. Og selv om Mads har bøllehat på, så er han ikke latterlig, modsat Rasmus Brohave. Han har et venligt udseende, og er da også Venligboer. Vi skal høre om begrebet, som de elitære københavnere kalder Udkantsdanmark. Dér hvor der stadig bor mennesker, som elsker at bo dér. For dér er ikke så meget pis. Dér kan man ikke sælge luft, som Rasmus Brohave. Og som Mads bemærker ”Jeg opfinder aldrig noget”.

Og hvorfor skulle han også det, har vi brug for hele tiden at opfinde den dybe tallerken? Mads fortæller om Hirtshals, at den tidligere var den fyldt med kuttere, nu er den en kulturel kirkegård. Igen alt for meget københavneri er skyld i dette.

Vi bevæger os til Mads Nygaards oplæsning, som er hovedtemaet for denne seance. Historien, som Mads læser op, minder i stilen om Johannes V. Jensens myter.

Den handler om den blinde fisker, Slukøjet. Han ejede kutteren, Sylvia, og en dag mistede han sit syn, mens han barberede sig på kutteren på havet. Det manglende øje resulterede i en tur til England og andre lande, hvorefter han begav sig hjemover. Da han nåede Hirtshals, havde han et skæg, og med sit skæg kunne han binde sine sko. Han trak Sylvia efter sig, og hun trak et spor igennem Europa.

Slukøjet søgte sin hjemstavn, og fandt lykken, da der den dag i dag stadig er folk, som tager den blinde fisker op og kører ham til sin kutter.

Og det er lige præcis pointen. Skråd up med københavneriet, vi elsker vor landsdel!

Det er her, de virkeligt venlige findes!

14

agenda // maj 2017

Pia Tafdrup. Digter. Lyriker. Heltinde.

Jeg møder Pia Tafdrup i Nordkrafts biograf sal A. Samtalen skal dreje sig om hendes forfatterskab, som har fokus på de store emner i verden, men også natur, som er Ordkrafts tema for dette år.

Tafdrup er bekendt med naturen. Hun er vokset op på landet, med alt hvad der hører sig til. Der er så dejligt ude på landet.

Pia Tafdrup oplæser distinkt. Distinkt oplæsning gør mig glad. Esben Lunde Larsens natur er distinkt. Det er den virkelige natur ikke. Pia Tafdrups måde at være distinkt på er dræbende god. Esben Lunde Larsen dræber det gode. Pia Tafdrup udtaler ”Det er forfærdeligt at ødelægge andres glæde”. Esben Lunde Larsen udtaler ”Når jeg som minister ikke modtager underskriftindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg ikke vil. Jeg vil simpelthen ikke.” Han ødelægger folks glæde.

Vi er natur, proklamerer Pia Tafdrup. Og det er vi jo. Vi følger på forrygende vis den udlagte plan, først vækster vi, så går vi i forfald. Vækstparadigme here we go. Esben Lunde Larsen fastholder, at en landmands mark er en naturoplevelse. Nok om ham. Pia Tafdrup er her. Hun er klog. Hun skriver, når noget er svært, og det giver hende mulighed for at tænke over ting, hvorfor hun fremstår mere velovervejet end de fleste, og som hun siger ”mine digte fører mig ud i verden”. Tafdrup deler sine tanker med folk. Esben Lunde Larsen udtaler ”Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord”.

Pia Tafdrup viser overskud og bruger det norrøne ord ”sanke” om at hente brænde, og hun bliver irriteret, hvis folk stjæler hendes brænde. Der dvæles ved de små ting, de små fantastiske ting.

Vi føres fantasifuldt ind i den fantastiske naturs verden. Vi føres gennem lugten af sne, smagen af stål, lyden af skyer og andre sanseindtryk. Jeg er kæmpe fan. Jeg mindes om sanseligheden, et studie i sanselighed og husker på de vise ord, som en forelæser i organisationsteori engang artikulerede ”Verden er banal og kalder på banale forklaringer”.

Inden Pia Tafdrup afslutter sin formidable samtale med Lene Høg, bruger hun udtrykket ”Olfaktoriske receptorer”. Jeg forundres over elegantheden i dette ord, snuser ind og nyder hendes forståelse af verden.

Tak Pia Tafdrup. Du har gjort min verden større!

Skam dig Esben Lunde Larsen!

Maja Elverkilde. Kreativ. Forfatter. Håndarbejdslærer.

Jeg starter dagen meget fint. Klokken er 11:30, og jeg skal til mit første arrangement. Jeg befinder mig på generatorscenen. En scene som er en sjov blanding af dansk hygge og grotesk noir-stemning. Billeder på væggene af kroppe, med en fantastisk (i Todorovske termer) skyggeside, giver scenen en nørdet og skæv fremtræden. Jeg har udfordret mig selv. Jeg skal sy en bog. Dette er en udfordring, fordi jeg, som spæd folkeskoleelev, terroriserede min håndarbejdslærer, hvilket på 2 år resulterede i en produktion af et symaskinekørekort, som senere blev mig frataget, og en øm hæklet bold, som jeg brugte cirka halvandet år på at færdiggøre. Mine kreative evner blev, så at sige, ikke stimuleret tilstrækkeligt i folkeskolen.

Der er en DIY-stemning over forfatteren Maja Elverkilde, som ud over at sy sine egne bøger også bor på en ødegård i den svenske vildmark. Hun er ikke den typiske tingeltangeltype med selvgjorte fodformede sko, bastskørt og strikketrøje, hvilket man kunne formode, nu hun selv syer bøger, men hun er jo også fra Aalborg. Jeg har mange fordomme om denne workshop, det stammer nok fra en traumatisk folkeskoletid. Vi starter friskt ud, eller Maja gør. De fleste deltagere sidder på behørig afstand af ”scenen”. Maja fortæller livligt og passioneret om at skabe sine egne bøger, om at gøre dem unikke, hvilket hun gør til fulde. To skrivemaskiner er linet op foran hende, og hun griber chancen til at fortælle, at hun på to timer har skrevet og syet en bog, som hun viser frem. Og den er ret sej, skulle du spørge fra nogen? At sy sine egne bøger er et slags oprør mod forlagenes bureaukratiske proces, hvor man i stedet for at få den tamme følelse

maj 2017 // agenda

15

O R D K RA F T

af at aflevere et færdigt manuskript og først se produktet flere måneder senere, får en umiddelbar tilfredsstillelse med et konkret produkt i hånden. Min goodwill i forhold til dette projekt stiger straks støt med 500 %. Vi vises en masse flotte og kreative selvgjorte bøger, og hidkaldes tættere på scenen, da denne workshop er en, hvor vi selv skal sy en bog. Og her stiger min frygt støt med 500 %, for jeg er virkeligt på udebane. Heldigvis for mig, så har Maja Elverkilde en del mere appel (undskyld Lene) end min tidligere håndarbejdslærer. Hun starter pædagogisk med at forklare, hvordan man skal folde papiret, og selvom jeg ikke fatter det første gang, så får jeg til sidst så meget hjælp, at jeg får et fint antal sider. Umiddelbart herefter skal vi tråde en nål… Jeg ved ikke hvem, der har opfundet det begreb, men det lader til, at man skal have fingerspitzgefühl som Jørgen Clevin, for at fuldføre denne opgave. Det lykkes mig dog, og jeg føler mig som en krydsning mellem Hulk med meget fine motoriske færdigheder og batman, altså Michael Maze, da han vandt bronze ved OL i Athen. Det er en præstation ud over det sædvanlige.

Jeg syer en bog med min trådede nål, og jeg fornemmer straks den glæde og stolthed, som strømmer igennem mig, da jeg færdiggør mit første forlæg. Jeg føler mig formidabel, som havde jeg pølset et askebæger af ler i første klasse, og jeg gemmer denne bog i mit hjerte, inden jeg stolt afleverer den til min udkårne, som taknemmeligt tager imod ofringen.

Det her har været oplysende og udfordrende. Tak Maja Elverkilde. Du har et fantastisk projekt. Jeg kommer til at sy flere bøger.

16

agenda // maj 2017

Morten Ramsland. Nøgen. Min helt. Forfatter.

Jeg er et nøgent menneske. Når jeg ikke har tøj på. Jeg har haft en saunaoplevelse. Det var sammen med Morten Ramsland og otte andre nøgne mennesker.

Nøgen; Adjektiv, norrønt nakinn * beslægtet med latin nudus ”nøgen”. ikke dækket af tøj om person, krop eller legemsdel Begrebet nøgen. Vi sidder i en sauna, vi er ikke dækket af tøj. En journalist synes, det er enormt spændende, og tilbyder at vi kan få et webkamera med ind, så han kan dokumentere seancen, det takker vi nej til, da vi har nok i hinandens nøgenhed, og da han i øvrigt ikke selv ønsker at deltage, virker hans forespørgsel en smule malplaceret. Arrangementet handler om dette: ”På Ordkraft Festival 2017 undersøger vi grænserne for det naturlige – og hvad er mere naturligt end at være nøgen?” Spoileralert, det er ret naturligt at være nøgen. Det er ikke underligt, og det er bare en nøgen krop. Fuck bornerthed. Vi sidder ti nøgne mennesker, som man oftest er, i en sauna, og det mest interessante er, at Morten Ramsland skal læse op. Alt andet er ligegyldigt.

Og Morten Ramsland er sej. Han står op, modsat os andre som sidder i den trange sauna på vores håndklæder. Jeg har tidligere læst Hundehoved, og var helt betaget af Ramslands evne til at skildre en absurd familie på en utroligt humoristisk måde. Herefter læste jeg Sumobrødre, hvor to drenges opvækst i villahaverne udpensles med alle de små kampe, som hører sig villakvarterene til. Denne gang har han skrevet en bog om en sindslidende dreng, som køres til sin morfar, som er ekspert i sindssyge historier. Vi føres til 1300-tals Danmark, hvor historien udvikler sig, og vi hører om børnebyttere, hængepatter og andre mytiske væsner. I saunaen nyder vi hinandens selskab. Ramsland læser op. Jeg tørrer sved af mit underlår og opdager, at de andre også sveder abnormt. På nøgne kroppe er det let at se den glinsende sved. Vi hører på Ramsland og sveder sammen. Historien er underholdende, men det mest distraherende ved oplæsningen er, at der er så fandens varmt i saunaen. Vi hører en passage om, hvordan en kvinde behandles i den beskrevne by fra 1300-tallet, og hvordan det uforståelige gøres mystisk, hvordan der afsøges forklaringer på fejlene i mystiske fortællinger, og hvordan en kvinde onanerer med forskellige grøntsager og kalder sit afkom for halvt menneske, halvt grøntsag. Det er utroligt underholdende. Da de tyve minutter er gået, er vi alle klar på at komme ud, da varmen, trods vandholdige forsyninger fra forsynet, er ret kvalmende. Jeg tager mine underbukser på, og jeg tager min exit fra saunaen, hvorefter jeg straks får stukket en mikrofon og et kamera i ansigtet. Dertil spørgsmålet ”Hvordan var det at høre en oplæsning nøgen?”

Hvorfor er dét, det mest interessante?

Lør 05.05

Fre 12.05

Tir 16.05

Fre 19.05 · The Back to Life Concert

Lør 20.05

Lør 03.06 · Whisky & Doom metal

Tor 28.09

Tor 05.10

Tor 12.10

Lør 02.12

CAFÈ HOURS Mon – Thu 11:30 – 24:00 Fri 11:30 – 02:00 Sat 15:00 – 02:00

Presale WWW.BILLETLUGEN.DK or from our café WWW. STUDENTERHUSET.DK

GAMMEL TORV 10 · 9000 AALBORG

K R O N I K A F T H O M A S S KO V

Jomfruens mænd TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTE KAALI KAROLUSSEN

Dørmænd er der så mange af i lille Jomfru Ane Gade - og forståeligt nok, for hvor mennesker befærdes i hundredvis, drikker og fester vil der altid være såvel unge, der fristes til at begive sig ind på de voksnes territorium, som voksne, der enten ikke kan håndtere sprutten eller føler sig lidt for friske den givne aften og opfører sig tovligt.

I deres arbejde er dørmænd underlagt de samme love som alle os andre og har ingen særlige rettigheder til at anvende magt mod nogen i den forstand. De kan ty til vold for at forsvare sig selv eller andre mod et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, altså nødværge, med de begrænsninger, der er, og foretage civile anholdelser ligesom du og jeg.

En form for beskyttelse nyder de i kraft af straffelovens § 247, stk.

2, efter hvilken straffen kan forhøjes med indtil det halve for den, der udøver vold mod en person, der i kraft af sit job er særligt udsat for vold - og dommere har før fundet, at dørmænd er omfattet af bestemmelsen.

Der er måske nogle usikkerheder omkring, hvad dørmænds job indebærer, og det har været muligt at få to styks dørmænd - begge fra Fame, kendt for sine vandpiber - til at stå frem og fortælle om deres arbejde.

På billederne i artiklen ses Kenny Theil Sørensen 18

agenda // april 2017

Et kendt ansigt Kenny Theil Sørensen er dørmand inde på Fame med ledelsesansvar for de øvrige dørmænd og som sådan er den, der rekrutterer og afskediger dem. Vi sidder ved en bænk uden for baren og snakker. Under interviewet modtager Kenny talrige klap på skulderen og et kys på kinden fra de mange stamkunder på deres vej ind til stedet.

Han er såvel vellidt som velkendt og var for nogle år tilbage med i Krimi5-udsendelsen ’Med livet som indsats’. Selv føler han, at holdet bag udsendelsen gik for meget op i at skildre de rå voldsepisoder, hvilket resulterede i et forvrænget billede af dørmænds hverdag.

For hans vedkommende går en typisk torsdagsvagt fra 23-05 og fredags- og lørdagsvagterne fra 23-06 med at tjekke ID og forhindre at gæsterne kommer op at slås - og at skride ind, når de gør.

Kenny Theil Sørensen kommer med et eksempel på det sidste, hvor anvendelse af magt bliver nødvendig: ”Det er ikke alle gæster, der er lige villige til at gå. Så bliver man nødt til at gribe ind med en armlås af en form. Der findes mange forskellige armlåse, man kan lægge dem i, og så følger vi dem ud og siger ’Tak for i aften’. Nogle af gæsterne vælger at sige ’fair nok’ og så gå, men andre vil gerne bare fortsætte, hvor vi så ender med at nedlægge dem på jorden for ligesom at få dem til at forstå, at det er nu, at vi siger ’Tak for i aften’.”

rustes ordentligt til jobbet?

Det mener Kenny Theil Sørensen ikke: ”Nej. Jeg føler ikke, at det gør det, men jeg synes, at der skal komme en ny lovgivning, hvor at du måske skal have det fornyet en gang om året eller hvert andet år, hvor du skal op til en ny prøve. Det ville også hjælpe med at skære ned på antallet af episoder, hvor dørmanden går over stregen.”

Der er også det sikkerhedsmæssige aspekt, og Kenny Theil Sørensen efterlyser bedre redskaber til især at håndtere grupperinger: ”Jeg kunne godt ønske, at vi havde mere værktøj at arbejde med her i nattelivet, for vi er meget udsatte. Jeg ved, at det var på tale på et tidspunkt at lovliggøre peberspray til dørmændene, men jeg har så også hørt, at det ikke bliver til noget, da der er meget debat om lige præcist det emne.”

At debatten er sandet lidt til, skyldes ifølge Kenny Theil Sørensen en mistro blandt nogle til dørmænds kompetence: ”Der er mange folk og politikere, der vil mene, at dørmændene ville misbruge magten, hvis de fik peberspray, men så kunne man jo eksempel-

vis gøre sådan, at man skal på et peberspraykursus, eller man blev trænet af politiet til at håndtere peberspray rigtigt.”

At lovliggøre anvendelsen af peberspray ville ifølge Kenny Theil Sørensen endvidere kunne forebygge, at dørmanden ender i en situation, hvor han føler sig tvunget til at skride ind med hårde midler. ”For vi er meget udsatte, og mange gange står du jo alene, og hvis du har en gruppering på 10-15 mennesker, der begynder at bryde på en gang, er det svært decideret at gøre noget uden at bruge unødvendig magt,” siger han.

Skiftende temperament Kenny Theil Sørensen valgte i sin tid at blive dørmand, da han ønskede at gøre en forskel og søgte nye udfordringer. Den samme begrundelse ville de fleste vel give for deres job, men det lægger noget vægt bag udsagnet, når man prøver at forestille sig et natteliv uden dørmænd. ”Hvis der ikke var dørmændene, så Gud nåde og trøste hvad der så ville ske med alle de gruppering-

Viden og værktøjer De tre ugentlige nætter i Jomfru Ane Gade er for Kenny Theil Sørensen et supplement til anden beskæftigelse - noget der mere er undtagelsen end reglen: ”Dørmandsarbejdet er primært en hobby for mange folk. Mange dørmænd har skole eller noget arbejde ved siden af, hvor det så bare er for at få brugt weekenderne til noget fornuftigt med at hjælpe andre folk.

Jeg har jo kun det herinde, hvor jeg er her i weekenderne. Jeg er også herinde i hverdagene nogle gange og laver alt muligt forefaldende arbejde.”

For at kunne blive dørmand skal man i udgangspunktet tage et AMU-kursus af otte dages varighed, hvor man lærer om førstehjælp, selvforsvar, jura mv.

Spørgsmålet bliver så, om man på godt en uge kan

maj 2017 // agenda

19

DØRMÆND

er, der er - med alle dem, der har meget let ved at blive hidsige. Og politiet har ikke mandskab nok til at kunne stille med omkring 30 mand herinde i Jomfru Ane Gade hver torsdag til lørdag. Det tror jeg simpelthen ikke på,” siger han.

Og som noget andet er dørmænd oplært i at tale en situation ned, så man når det ideelle scenarie, nemlig at alle er uskadte, og ingen slår nogen: ”Nogle reagerer stille og roligt, hvor man bare kan nøjes med at holde dem, og andre reagerer ved, at du slet ikke behøver gøre noget som helst, bare det at snakke med dem. Jeg vil hellere bruge munden til at snakke med folk, end jeg vil bruge mine muskler til at være magtliderlig, ligesom nogle måske kan være.”

Medmenneskeligheden slår til Anders, der ikke ønsker sig fulde navn med i artiklen, er tidligere dørmand på Fame. Han fik et godt tilbud og skiftede arbejdsplads for nylig, og det var muligt at interviewe ham i sine sidste dage på stedet, og han kan støtte op om den tanke, at de fleste konflikter kan løses uden anvendelsen af magt. ”8 ud af 10 kan du snakke folk ned fra. Der er selvfølgelig nogen, du ikke kan snakke ud, og der skal du til at have fysisk fat i dem, hvor vi skal til at have dem i førergreb, og vi skal have dem slæbt ud af værtshuset,” fortæller han.

Han påpeger, at der er et omsorgsaspekt ved dørmænds arbejde, som visse medier ikke har udvist nogen større interesse for at belyse. ”Når folk kommer og bløder på hånden, så får de lov til at vaske hænderne inde bag baren, og så får de en klud, hvis det ikke er særligt slemt, og et viskestykke, hvis det er slemt. Hvis de har været i slagsmål og slået hovedet, får de et viskestykke med noget is i,” nævner Anders som eksempler og fortsætter: ”Hvis folk er kommet til skade, kommer de også og siger, at det her er sket. Så tager vi os af det. Sidder udenfor, tager gummihandsker på og begynder at rense sårene, får glasstykker ud af hovedet, fødder og hænder og forbinder.”

20

agenda // maj 2017

De hårde ture Jobbet er prøvende, og det er ikke enhver forundt at blive dørmand. ”Man skal have en psyke uden lige, da vi får mange trusler, og en god hukommelse, da der kommer mange gæster. Når jeg kommer ind, går jeg som det første lige turen igennem og ser, om vi har nogle stamgæster, og dem hilser jeg pænt på. Jeg hilser på personalet. Man skal være flink og imødekommende, men man skal også kunne udvise noget autoritet,” fortæller Anders, der har blokeret omtrent 70 personer på Facebook for at fremsætte trusler mod ham, og han betegner en vagt uden mindst én eller to dødstrusler som en stille aften.

Værre bliver det selvfølgelig når vi bevæger os fra truslernes område og over i vold, og Anders har prøvet at blive udsat for alt fra spark i skridtet til at blive slået ned, få brækket lille- og pegefinger, sparket i hovedet med sikkerhedssko og forsøgt kvalt, foruden at han har mistet 16 tænder.

Visse episoder står særligt klart i Anders’ erindring.

Han fortæller om et drabsforsøg, han har været udsat for: ”Han forsøgte at kvæle mig og fik en dom for forsøg på manddrab, og det endte ud i, at han fik livsvarig karantæne fra Jomfru Ane Gade. Han fik ni måneders fængsel, hvor han så fik tre måneder betinget med fodlænke, så han kunne færdiggøre sin uddannelse. Det var mens, jeg var på arbejde.”

Bitre kunder, man har afvist ved døren, kan finde på at ligge i baghold og udøve på dørmanden, når han er alene. ”Jeg er blevet overfaldet, hvor jeg var på vej op til min bil, og der havde jeg så ikke lært, at når du er dørmand i Jomfru Ane Gade, så følges vi ad til og fra job. Jeg holdt jo bare det sædvanlige sted, hvor jeg plejede, og nogen havde set min bil og stået og ventet på mig, og så mistede jeg nogle tænder i den sammenhæng, og jeg havde et par kollegaer, der kom mig til undsætning.”

Redaktøren er bekendt med Anders’ fulde navn.

Beredskabets kamp for kunnen TEKST //FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Klyngen i centrum

Som led i kommunernes økonomiaftale for 2015, indgået mellem den daværende SR-regering og KL tilbage i 2014, blev det besluttet, at pr. 1. januar 2016 skulle landets 87 beredskaber være reduceret til 20. Disse nye beredskaber er organiseret som kommunale selskaber, hvis status udspringer af § 60 i kommunestyrelsesloven og som sådan falder under betegnelsen § 60-fællesskaber.

Nordjyllands Beredskab hører blandt de godt et år gamle beredskaber, spænder over hele Region Nord og er en sammenlægning af de 11 nordjyske kommuners tidligere beredskaber. Beredskabet anvender for vores regions vedkommende en særlig model, man ikke finder paralleller til andre stedet i landet, idet der på det operative område reelt er fire beredskaber eller ’klynger’, hvor vi for Aalborgs vedkommende har Klynge Midt, der har hovedkvarter inde på Thomas Boss Gade, hvor det nu hedengangne Beredskabscenter Aalborg lå.

Skulle man som udefrakommende beskrive deres job, kunne man umiddelbart være tilbøjelige til at sige ’brandmænd’, og så er det det, men faktisk spænder deres arbejde over mange funktioner og indsatsområder, hvor rednings- og miljøopgaver også fylder en del af hverdagen, ligesom de gennem oplysningskampagner og ved at samarbejde med videnscentre om ny teknologi sætter aktivt ind på at forebygge ulykkers opståen og slå ned på blinde alarmer, så vigtig tid ikke spildes.

Det har været muligt for Agenda at besøge personalet på Beredskab Nordjylland, og deres hverdag med alle dets udfordringer, projekter og arbejdsområder er der skrevet om i det følgende.

Der kom imidlertid en rapport fra rådgivningsfirmaet Deloitte, der gav liv til den tanke, at man skulle spare på beredskabet. Dermed gav den umiddelbart fornuftige planlægning bagslag, fortæller Tommy Johansen: ”Generelt set er organisationen lidt i chok, hvilket ikke skal misforstås, men man lavede en lovændring, der bygger på, at man skulle optimere på landsplan, og vi havde optimeret, men vi skulle spare oveni, så vi blev ramt af, at vi var fremsynede. Man kan nok ikke sidde på Christiansborg og kigge op på lille Aalborg, men jeg synes, at det har ramt os på en dum måde.”

Beredskabet i en politisk verden

Tommy Johansen er beredskabsmester, og som sådan er han den daglige leder på vagtholdet. Når alarmen går, er han leder på skadesstedet, og han sammenligner det selv med at være både anfører og træner på et fodboldhold.

Han fortæller om Beredskabscenter Aalborg frem til strukturreformen i 2014: ”Hvis vi kigger historisk på det, var vi et brandvæsen, der blev lagt sammen med et civilforsvar tilbage i ’94, og der fik vi en selvstyreaftale med kommunen, der gjorde, at vi havde været rigtigt innovative, langt fremme i skoene og finansieret meget af vores indtægtsområde og dermed havde et pænt råderum.”

maj 2017 // agenda

21

B E R E D S K A B SST Y R E L S E N

En brand er lettest at slukke, før den starter

But the show must go on, og Nordjyllands Beredskab står nu for at slukke regionens brande, udføre redningsaktioner og give folk redskaberne til at hjælpe sig selv, indtil professionelle når frem, og Tommy Johansen nævner, hvordan man møder op på skoler med brandbilen for at køre brand- og evakueringskurser ud fra den tanke, at brandsikre børn bliver brandsikre voksne.

Han fortæller om det sociale elements betydning ved, at visse befolkningsgrupper er væsentligt mere udsatte for brandfare, og for at modvirke det sociale aspekt i brandes opståen og deres hærgen på liv og ejendom er beredskabet aktivt på banen og arbejder med deres image udadtil: ”Det er en Gordisk knude, vi

forsøger at løse, men vi har været ude at sætte røgalarmer op hos ældre mennesker, som har svært ved at komme i sikkerhed ved egen hjælp, og så gør vi rigtigt meget ud af at have en positiv profil i det, man kalder ’ghettolignende områder’.”

Særligt presset har forholdet været mellem redningsfolk og marginaliserede grupper i mange andre danske byer, større såvel som mindre. Det har Aalborg for det meste været forskånet for, men problematikken viser nogle gange sit ansigt. ”Der kan godt være kontrast fordi, at der kommer folk i uniformer og kører ind i områder, hvor der er nogle etniske minoriteter eller grupperinger, som har et lidt andet billede af det at støde på uniformerede personer.”

Beredskabet forsøger at komme dette problem til livs gennem oplysende arbejde: ”Hvor vi kan, griber vi chancen for at oplyse. Vi har været ude med nogle foldere i brandbilen, vi kunne dele ud i området - om røgalarmer og den slags ting.

Det er meget bredspektret, men det er lidt spydspidsprojekter. Hvis vi havde den gyldne løsning, så var vi kørt benhårdt på dér, men vi prøver os frem,” siger han.

Når intet brænder

Når der ikke er udrykning, og arbejdet på beredskabet ellers får lov at køre efter skemaet, er der fast tidsplan for, hvad der skal gøres og hvornår.

Dagen starter med en morgensamling, hvor arbejdet bliver delt ud, og så går dagen ellers med forskellige serviceopgaver som at kigge materialet efter. Kl. 16:15 slår den over i fysisk træning, så personalet er rustet til det fysisk udmattende arbejde, som brandbekæmpelse kan være. Ved en røgdykkeropgave er man iklædt 20 kilo værnemidler - hvilket i øvrigt er den maksimale belastning, som Arbejdstilsynet skønner det forsvarligt at bære. Oveni kommer så det øvrige udstyr og mindre kan desværre ikke gøre det.

Arbejdsdagen slutter formelt set kl. 18, hvor man spiser aftensmad sammen og stadigvæk står til rådighed for øvrige service- og ad hoc-opgaver.

De ansatte befinder sig dog på stedet i vagter af op til 24 timer, så det bryder lidt med normaliteten. ”Det følger egentlig meget rytmen i dit studieliv: du har en tid, hvor du studerer og går hjem, og den rytme, du har derhjemme, har vi også hernede - vi er bare ”varetægtsfængslede” her på stationen, da vores målsætning er, at vi skal kunne køre efter 60 sekunder, og det lever vi kun op til ved at være klar og tæt på stationen,” fortæller Tommy Johansen.

Det hører med til jobbet, at beredskabsfolkene jævnligt følger op på de behov, der gør sig gældende i netop deres omgivelser: ”Der er et lovkrav til, at vi vedligeholder vores beredskabsfaglige niveau, og der er krav om, at vi målretter vores øvelser, uddannelse og materiel til byens risikoprofil. Aalborg er anderledes end Aarhus, og Aarhus er anderledes end Odense.”

22

agenda // maj 2017

Simple hensyn

Jobbet er farligt, det siger sig selv. Men udover de bidende flammer, findes dræberne også i det usynlige. Specielt nævner Tommy Johansen den tendens, man på beredskabet opfatter til, at de af brandmændene er særligt udsatte for kræft: ”Der er tilsyneladende en øget forekomst af sygdom. Det er ikke 100 % dokumenteret endnu, men der er nogle finske undersøgelser og dansk forskning, der indikerer, at der er noget om snakken. Vi er ikke i tvivl - det kan man bare se, alt for mange er døde af kræft og blevet syge af kræft.”

For at imødekomme dette problem vil der til juni rulle en ny bil ind på beredskabet, som redningsfolk kan vaske sig og skifte tøj i øjeblikkeligt, når de kommer ud fra røgfyldte områder, så de skadelige stoffer, der potentielt kan optages gennem huden, skylles væk.

Andet end de menneskelige tab er brandskader på ejendom, specielt produktion, en stor omkostning for samfundet, og her efterlyses mere fokus på sikkerheden, som godt kan halte nogle steder. ”Den lidt tilfældige holdning til beredskabet blandt medarbejderne skaber en hændelse, der gør, at man genopretter virksomheden i Østeuropa eller i Asien, fordi det er en produktionsvirksomhed, så det er ikke bare altid liv, det er også noget med værdier og arbejdspladser,” slutter Tommy Johansen.

Falsk alarm!

Noget andet er så, når man rykker ud i brandbil og fuldt udstyret, og der så ikke er nogen brand at slukke. Dette har også vist sig at være en tilbagevendende problematik i et sådant omfang, at man i beredskabet arbejder på at minimere antallet af de såkaldte blinde alarmer.

Per Højriis Vedsted er beredskabschef i Klynge Midt og står som sådan for alt det operative og med al forebyggelse som sit ansvarsområde. Han og Anders Brosbøl, der er teamleder i myndighedsafdelingen, kommenterer på det problem, som blinde alarmer udgør: ”Hvis en stor virksomhed skal stå stille i en time eller to på grund af en blind alarm, har det kæmpe omkostninger, hvis der står 100 mand derinde og er i gang med en produktion til flere millioner.”

Også her påføres samfundet et stort, økonomisk tab. ”Omkostningen er svær, og det er sådan, at man opkræver et engangsgebyr på de blinde alarmer på cirka 5.500 kr. Vi ser på formålet med, hvorfor vi er

her, og det er ikke at køre til blinde alarmer, og der er netop en risiko i at køre udrykningskørsel igennem byen med et tungt køretøj i høj fart. Derfor vil vi gerne minimere de blinde alarmer på grund af mange forskellige forhold,” fortæller Anders Brosbøl.

Så hvordan gør man noget ved dette problem? Det er her, teknologien kommer i spil.

Det 21. århundrede gør sit indtog

Dels for at ruste lægmænd til at håndtere ulykker ved egen hjælp, indtil beredskabet når frem, dels for at kunne reagere hurtigere på ulykker og dels for ikke at få spildt tid og resurser grundet blinde alarmer, har Nordjyllands Beredskab indledt et samarbejde med Aalborg Universitet, der på tidspunktet giver sig udslag i tre projekter.

Det første projekt relaterer til opkvalificering af borgere i forhold til brandbekæmpelse ved, at man sætter aktivt ind via mobile læringsenheder, der som det ovenfor nævnte kører ud på skoler. Håbet er at kunne undervise børn, mens de er i det aldersinterval, hvor de har allerlettest ved læring - altså for børn i omkring 3. til 10. klasse.

Som noget mere teknisk arbejder man med at installere kameraer på havnen, der kan registrere, når noget falder i vandet, og om det i så fald er et menneske eller ej. Hvis det er et menneske, skulle teknologien i princippet virke sådan, at beredskabet tilkaldes øjeblikkeligt uden mellemliggende 1-1-2-opkald.

Endeligt kommer samarbejdet til udtryk ved udviklingen af såkaldt intelligent AVA-alarmering, hvor akronymet står for ’automatisk varslingsanlæg’.

Blinde alarmer er en stor tidsmæssig og økonomisk omkostning for beredskabet, og håbet er at kunne give alarmen noget, der tilnærmelsesvist minder om deduktiv tænkning, så at hvis eksempelvis døren står åben, vil det være i maskinens overvejelser, når den skal tage stilling til, om beredskabet bør alarmeres.

maj 2017 // agenda

23

B E R E D S K A B SST Y R E L S E N

Så hvad kan du gøre?

Når det er konstateret, at beredskabet styrkes gennem viden og teknologier, bliver det næste at se på, hvad studerende med mod på at omsætte deres faglighed til løsningen af problemstillinger i beredskabets tjeneste ville kunne bidrage med. ”Man kan godt gennem den her artikel opfordre til, at hvis der er nogen, der har tanker i forhold til noget teknik, vidensindsamling og måske statistik, så må de meget gerne henvende sig. Det tager vi meget seriøst, og så kan vi altid finde ud af, om der er et projekt, man kan binde sammen,” fortæller Anders Brosbøl.

Adspurgt om det kunne være ingeniører, der er behov for, svarer Per Højriis Vedsted med, at også humaniora kan vise sig nyttigt: ”Det kunne være ingeniører, men det kunne også være i forhold til en udviklingsenhed, som vi gerne vil have er med til at udvikle nogle projekter, så vi måske snakker ph.d.-projekter og nogle, der går mere over i det humanistiske. Vi er egentlig meget åbne, og det er fordi, vi kun er ét år og tre måneder gamle, så vi er ved at undersøge, hvad retning vi udover kerneydelsen skal gå i.”

Statistikere kunne gøre stor gavn eksempelvis ved at hjælpe med kortlægnin-

24

agenda // maj 2017

gen af, hvilke rum og installationer typisk bryder i brand, og hvilke ovne og emhætter er særligt udsatte. Anders Brosbøl påpeger den nytte, der allerede har vist sig at være ved gennem statistikken at kunne afklare, hvilke personer er mest udsatte: ”Hvis man er en mand, 80 år gammel, enlig og ryger, så bonner det ud på alle de parametre, der er farlige. Chancen for så at omkomme i en brand er temmelig stor i forhold til en, der er bevidst på det med brand.”

Det understreges dog, at alle vinkler - den statistiske, den tekniske, den humanistiske, den juridiske mv. - har deres at bidrage med i forhold til håndtering af uheld og samspillet med kommunen. ”Vi vil gerne sælge budskabet om, at vi har en innovativ tilgang - vi begynder at tænke noget forskning ind. Nu vil jeg rigtigt gerne fortælle om vores forebyggelsestiltag, både teknisk og taktisk, fordi det er en side, man ikke kender. Alle kender til nogle brandbiler, der kører, og ved, at de laver noget med brand, men hele forebyggelsen, som vi egentlig vægter endnu højere, det synes jeg er vigtigt at få med,” slutter Per Højriis Vedsted.

Studerende til valg TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

Den 21. november 2017 finder kommunalvalg sted landet over. I den anledning skal Aalborgs byråd for de næste 4 år stykkes sammen, således at vi på den anden side af valget har 31 kandidater, der kan repræsentere os i beslutningsprocesserne på kommunalt plan.

Blandt AAU’s midte finder man studerende, der stiller op til byrådet, som man kan gøre sig bekendt med allerede nu og følge deres kampagner på de sociale medier. Det har været muligt at interviewe fire sådanne AAU-studerende, der stiller op for hvert deres parti til kommunalvalget, og om deres baggrunde og mærkesager kan du læse i det følgende.

Daniel Borup - Venstre For Daniel Borup (V) begyndte valgkampen allerede 21. november 2016 - præcist ét år før kommunalvalget afholdes - hvor han og partifællerne fra Venstre markerede datoen ved at dele flyers ud i Aalborgs gågader. De udleverede flyers var udformet som girokort på 2.400 kr. fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Stuntet var en henvisning til prisstigningen på varme, som man i Venstre tilskrev Aalborg Kommunes køb af Nordjyllandsværket, og siden da har den stået på valgkamp, hvor planlægningsarbejdet netop nu er i gang.

Daniel Borup læser Innovation og Entrepreneurship, det såkaldte MIKE-B, på 10. semester og har været aktiv i politik, siden han gik på 2.g på Hasseris Gymnasium tilbage i 2009. Ved folketingsvalget i 2011 var han Danmark rundt med Lars Løkke Rasmussen og føre valgkamp, og ved sidste valg var han kampagneleder for skatteminister Karsten Lauritzen.

For første gang stiller han selv op og skal nu føre sin egen kampagne frem mod og under kommunalvalget, og som mærkesag vil han gøre Aalborg til Årets Iværksætterkommune inden 2020 - en kåring foretaget af Dansk Erhvervsfremme på baggrund af bl.a. erhvervsklimaet.

Lige nu halter det på den front. ”Hvis man kigger på erhvervsklimaet her i Aalborg, er der nogle ranglister, der bliver lavet over det af Dansk Industri. Der ligger vi lige mellem Halsnæs og Nordfyn - det er jo ikke de fedeste kommuner at skulle sammenligne sig med, når alt andet i Aalborg går så godt,” fortæller Daniel Borup med en henvisning til ranglisten for 2016, hvor Aalborg Kommune placeres på en 60. plads.

Ifølge Daniel Borup vil et skridt i den rigtige retning være etableringen af et egentligt iværksætterhus eller startup house, hvor man allerede på idéstadiet skal kunne få en gratis kontorplads og sparring fra rådgivere i BusinessAalborg. Iværksætterhuset vil kunne hjælpe de mennesker på vej, der starter ud for få midler og ikke kan få hjælp andre steder: ”Lige nu har vi en masse gode tilbud. Når du har noget kørende, når du har en omsætning og tjener lidt penge, så kan du komme ned på iværksætterslottet nede på Aalborghus, men det koster bare 2.500 kr. om måneden, og det har man altså ikke lige råd til fra starten.”

Som en anden mærkesag vil Daniel Borup arbejde for at halvere prisen på busbilletter, der siden 2001 i gennemsnit er steget 74 % og omtaler muligheden for at indføre 1-zonebilletter. ”Logisk set giver det ikke mening, at vi har den prissætning ved busser, som vi har i dag. Man skal købe mindst to zoner for at tage bussen. Det vil sige, at skal vi tage bussen fra Nytorv og så op til Kennedy, så skal vi betale for to zoner, og sådan har det altid været,” fortæller Daniel Borup, men understreger, at det vil være en lang og sej kamp at få prisen sat ned, hvorfor han ikke lover noget på den front.

Daniel Borup har sin ideologiske overbevisning, men vil i byrådet arbejde ud fra en fornuftig tilgang. ”Helt grundlæggende tror jeg på, at fornuften skal sejre.

Jeg er liberal, men jeg ville aldrig nogensinde lade min ideologi trumfe fornuften,” fortæller han. ”Det handler om at trække nogle ting i en fornuftig retning og en liberal retning.”

maj 2017 // agenda

25

Matthias Ulberg Kristensen - Socialistisk Folkeparti Matthias Ulberg Kristensen (SF) læser til socialrådgiver på Aalborg Universitet og ønsker i byrådet at kunne trække kommunen i en mere rød og socialistisk retning ud fra troen på, at man på den måde får det bedste miljø for alle.

Med sig har han sine poster som bestyrelsesmedlem hos SF, han er formand for SFU Aalborg og sidder i SFU’s landsledelse. For ham er det naturligt at tage del i fællesskaber og arbejde mod fælles målsætninger. ”Jeg tror aldrig, jeg har kunnet lade være med at organisere mig, når jeg kommer et sted hen. Da jeg boede ude på kollegie i Frederikshavn, hvor jeg kommer fra, sad jeg i beboerrådet som næstformand, og jeg var også elevrådsformand på mit gymnasie,” fortæller han.

Viljen til at gøre en forskel opstod i sin tid ved refleksion over verdens tilstand. ”Jeg blev faktisk aktiv i politik på min 18 års fødselsdag, fordi jeg var ked af det og sur over hvor stor ulighed, vi har i samfundet, og hvor mange udfordringer nogen skal møde,” fortæller Matthias Ulberg Kristensen. ”Jeg synes aldrig, at ens skæbne skal være valgt ud fra, hvordan ens forældre har det og er født. Du skal kunne udleve dit fulde potentiale, og det er der, hvor jeg synes, at samfundet skal hjælpe med det, hvor man ikke selv er født med de muligheder.”

Der er en række mærkesager på programmet om såvel den psykiske sundhed og folkeskolernes forhold. Matthias Ulberg Kristensen fortæller: ”Det er vigtigt for mig, at vi holder fast i den gratis psykologhjælp, vi har inden for kommunen, samt at vi holder klasseloftet på folkeskolerne, så der ikke er mere end 24 elever pr. lærer, for så lærer man bedst.”

Miljø- og transporthensyn har også deres plads i forhold til de områder, der skal sættes ind. ”Det er også rigtig vigtigt for mig, at vi tager grønne initiativer, når der skal laves lokalbygning. Så skal der tænkes grønt - ikke altid billigst, men nogle gange mere miljørigtigt,” siger Matthias Ulberg Kristensen og fortsætter: ”Til sidst er det vigtigt for mig, at vi får sikret noget stærkere offentlig transport, for vi er en pendlerkommune, og det er rigtigt svært for folk, der kommer ude fra de mørkere områder af kommunen at komme ind til byen.”

Matthias Ulberg Kristensen tror godt, at han i byrådet vil være i stand til at fastholde den gratis psykologhjælp, og han håber også på et samarbejde med de andre partier: ”Nu er det jo kommunalpolitik, så der er noget større mulighed for samarbejde, end hvis vi ser på landsplan, så jeg tror, at man både på den grønne og på transportmulighederne kunne arbejde stærkere sammen med sådan nogle som Radikale Venstre og DF, for ikke at udelukke dem.”

AAU-studerende vil ved at stemme på Matthias Ulberg Kristensen, ifølge ham selv, få et byrådsmedlem med indsigt i de udfordringer, man har som studerende. ”De vil få det ud af det at stemme på en i øjenhøjde, som gerne vil høre på deres bekymringer, og hvordan de vil have Aalborg til at se ud i fremtiden, og det vil jeg også gerne være med til at kæmpe for,” fortæller han.

Tobias Bøgeskov Eriksen - Socialdemokratiet Tobias Bøgeskov Eriksen (S) er 23 år gammel og læser Politik & Administration på 4. semester. På nuværende tidspunkt sidder han i såvel studienævnet for Pol/Adm og Samfundsfag som Akademisk Råd på SAMF for den studenterpolitiske organisation Frit Forum.

I byrådet ser han en mulighed for at øve indflydelse rent lokalt og arbejde for et bedre Aalborg. Han forklarer motivationen bag sin politiske virksomhed: ”Det kan siges på mange måder. Mange mennesker vælger at rejse til Afrika for Røde Kors for at gøre en forskel.

Jeg har igennem mit engagement altid være interesseret i politik.” Interessen er kommet til udtryk gennem lang tids medlemskab af Frit Forum og poster i såvel elev- som ungdomsråd.

Han ønsker at kunne sætte ind på en række fronter så som bevaring af grønne områder og den gratis psykologhjælp, ligesom han for studerendes vedkommende ønsker at kunne bygge billigere ungdomsboliger og skære ned på dimittendledigheden ved at få skabt flere studiejobs.

I forhold til det sidste kommenterer han på Business Region North Denmarks planer om 1.000 nye studiejobs til regionen, hvoraf Aalborg får 375 fordelt over forvaltningen og den private sektor. Han understreger, at det ikke vil være tilstrækkeligt. ”Man kan selvfølgelig lave en hovedregning og sige, at der er 20.000 studerende på Aalborg Universitet, og så får man 375 studiejobs - det er ikke nok,” siger Tobias Bøgeskov Eriksen, der i byrådet vil kunne få problemet sat på dagsordenen, så man kan finde nogle løsninger.

Tobias Bøgeskov Eriksen ser sig selv som en kandidat med en praktisk tilgang: ”Jeg mener altid, at man skal gå pragmatisk til tingene og sørge for at samarbejde med de øvrige partier i byrådet, hvis det giver en god løsning. Politik for mig handler om at finde den bedste løsning i fællesskab, hvis det gør Aalborg til en bedre og mere attraktiv studieby.”

Han understreger dog, at han ikke vil støtte noget, der stritter væsentligt imod hans socialdemokratiske værdier som eksempelvis forringelse af kontanthjælp, førtidspension, ældreplejen eller skolevæsnet. ”Vi skal altid have nogle løsninger, der kommer til at give en positiv effekt på tingene,” siger han.

Tobias Bøgeskov Eriksen er aktiv på mange fronter i forhold til at gøre en forskel og er for tiden ved at lave et velgørenhedsarrangement sammen med BROEN Aalborg, der hjælper socialt udsatte børn. Der bliver øl- og vinsmagning med salg af begge samt tøj og andre genstande, ledsaget af tonerne fra konservatoriets musikanter.

Ved at stemme på Tobias Bøgeskov Eriksen får man ifølge ham selv en kandidat, der er et talerør for de studerende og forstår deres problemer. Han vil gerne bryde med den politiske uvane, hvor man mere slår sig op på, hvad man mener, end hvad man gør. ”Vi er nødt til at have nogle politikere, der rent faktisk tør stå ved nogle holdninger og rent faktisk prøver at gå pragmatisk til tingene. Det nytter ikke noget, at vi står på den ene fløj og bare råber og skriger af den anden, og den anden fløj råber og skriger tilbage,” siger han.

26

agenda // maj 2017

Jonas Søby Pedersen - Det Konservative Folkeparti Jonas Søby Pedersen (C) læser Landinspektørvidenskab på 4. semester og benytter en stor del af sin fritid som frivillig.

Således er han tilknyttet spejderbevægelsen på nationalt niveau, hvor han er rejseguide i selskabet Spejder-Rejser, der drager rundt i Europa på ture med spejdere fra 14 år og op. Det falder ham naturligt at opsøge og tage del i de frivillige fællesskaber – bevidst eller ubevidst. Eksempelvis besøgte han forleden SuperBrugsen i Vejgaards generalforsamling for at få billig mad og kom ud som suppleant til bestyrelsen.

Det hører til studiet, at Jonas Søby Pedersen reflekterer meget over boligforhold, hvilket giver sig til kende i hans mærkesager: ”Min store interesse er jo inden for byplanlægning, for det er det, jeg studerer, så jeg kigger også lidt rundt på Aalborg by og ser, at der er nogle ting her, der ikke helt fungerer optimalt og kunne være bedre, ” fortæller han.

Specielt er det en dårlig planlægning vedrørende ungdomsboliger og deres indretning, han bider mærke i – navnlig at der kun i meget ringe omfang gives den mulighed at kunne dele faciliteter med andre for en lavere husleje. ”Det er helt fint, at der er nogen, som gerne vil have en toværelses med bad og køkken, men jeg vil gerne have mulighed for at vælge et værelse, hvor jeg kunne dele bad og køkken for eksempel, så jeg kunne bruge mine penge på at have det sjovt i stedet for. ” Han har desuden øje for, at undersøgelser viser, at flere studerende føler sig ensomme. Han peger på, at fraværet af fysiske omgivelser, som faciliterer et fællesskab, eksempelvis et fælleskøkken, kan være årsagen. ”Hvor jeg bor, taler vi ikke med hinanden. Vi bor bare side om side, og så siger man lige hej, når man møde hinanden, men det er også det eneste. Der bor 140, og der kommer syv til fællesarrangementerne, og det er de samme syv hver gang. Det kunne nok godt være bedre,” nævner Jonas Søby Pedersen.

Også på andre områder slår studiet igennem, fx i forbindelse med kommunens satsninger på infrastruktur og affaldshåndtering. ”For eksempel det at man splitter detailhandlen i stedet for at koncentrere, selvom den strategi efterlader tomme centre som Kennedy Arkaden m.fl.. Man tror, at når man bygger en ny bydel i for eksempel Nørresundby, så skal butikkerne nok komme flyvende dertil uden at tænke over helheden,” fortæller han. ”Også det her med, at man sætter 3-4 affaldsspande op i hver indkørsel, når vi ved, at man kunne købe en maskine, der kunne sortere affaldet meget bedre og billigere. Det synes jeg er en lidt mærkelig prioritering.”

Selvom Aalborg bl.a. er en studieby, kan vi ikke leve udelukkende af at skrive papirer til hinanden, men må have et stærkt erhvervsliv. ”Det er lidt en konstruktion, at man sidder og skriver en masse ting til hinanden, mens det, man laver på Aalborg Portland [en cementproducent, red.], kan bruges - det er et produkt, som kan sælges og give værdi til samfundet, så vi forhåbentlig kan sænke skatterne på langt sigt,” pointerer Jonas Søby Pedersen.

Han opfordrer studerende, der ønsker sig flere valgmuligheder på lejemarkedet, til at stemme på ham til november. ”Hvis du gerne vil have en billig bolig, hvor du ikke har de helt store krav til, hvad den skal indeholde, gerne vil have et netværk ved siden af dit studie og flere penge til dig selv til hverdag, ville du kunne få det ud af at stemme på mig,” siger Jonas Søby Pedersen.

maj 2017 // agenda

27

LEJERENS FRIE RETSHJÆLP

Lejerens Frie Retshjælp - Et nyt studenterforetagende

TEKST //FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Studerende står klar med rådgivningen Det giver altid anledning til en form for stolthed, når gæve studerende på vores lille universitet i det nordjyske begynder eller tager del i noget, hvor de allerede under studiet får anvendt deres teoretiske viden til håndtering af praktiske problemstillinger.

Et sådant foretagende er Lejerens Frie Retshjælp, der blev startet op og drives af de studerende på Juridisk Institut på Niels Jernes Vej. Retshjælpen har siden 7. februar været aktiv med at yde gratis støtte i lejeretlige henseender til alle uanset alder, indtægt og geografisk placering - og uanset om man er lejer eller udlejer.

Lejerens Frie Retshjælp har fra starten kunne kontaktes såvel på hjemmesiden www.lejerens-fr. dk som på Facebook @lejerensfrieretshjaelp, hvor de løbende poster opslag om den daglige gøren og laden og informerer om det arbejde, retshjælpen yder.

Men hvordan foregår arbejdet set med de frivilliges øjne? Hvorfor bruger de deres tid på at hjælpe fremmede gennem lejelovens regeljungle for ingen penge? Og hvad kan de egentlig tilbyde dig og mig?

Tja… vi kunne jo prøve at spørge.

Et ambitiøst projekt Mike Vestergaard læser Erhvervsjura på 4. semester og er stifter af og bestyrelsesformand for Lejerens Frie Retshjælp. Han og Emil Vejby, der læser Jura på 2. semester og er juridisk rådgiver og Mikes højre hånd i administrative henseender, kan ude på Juridisk Institut fortælle om retshjælpen og deres arbejde i den.

Retshjælpen har siden den spæde start i februar haft gode vilkår for at vokse sig større, hvilket også har været ambitionen hele vejen. ”Fra starten af har

28

agenda // maj 2017

vi tænkt, at Lejerens Frie Retshjælp skulle være Danmarks mest professionelle retshjælp set på den måde, at vi driver den som en forretning, og vi har ikke de geografiske afgrænsninger, som en normal retshjælp har,” fortæller Mike Vestergaard, som dog understreger, at al foreningens rådgivning er gratis.

Retshjælpen har i den korte levetid behandlet godt 850 sager pr. 10. april, hvor Mike egenhændigt tog de første 170 sager. Det er et omfattende stykke arbejde at gøre for 0 kr., men den dedikation er årsag til, at retshjælpen klarer sig så godt. ”Det, som gør, at vi har succes, er den professionalisme og ambition, vi går til det med. Det er ikke bare et spørgsmål om at starte en retshjælp for at skrive det på CV’et, men fordi vi for alvor vil fremad med det,” fortæller Emil Vejby.

Og takket være den frivillige indsats i Lejerens Frie Retshjælp har mange lejere sparet en masse penge, hvor Mike Vestergaard kan berette: ”Jeg tror, vi i går rundede 85.000 kr. i besparelser til folk, hvor de er kommet i mål enten ved, at lejer selv kontakter udlejer og foreholder loven for dem, og de så anerkender problemstillingen, eller at vi sender en skrivelse til dem.”

Hjælper hele vejen Indsatsen kommer til udtryk ved, at der på retshjælpens hjemmeside er en gennemgang af lejeloven og løbende bliver lagt artikler op, der oplyser om

lejers og udlejers rettigheder, ligesom den digitale rådgivning fra foreningens frivillige både kan tjene et konfliktforebyggende formål og hjælpe lejer eller udlejer på vej til at hævde sin ret. ”Missionen er at være med hele vejen; både at se, om vi ikke kan forhindre nogle problemstillinger, men selvfølgelig også være med dem, når der opstår nogle

problemstillinger både som udlejer og som lejer,” siger Mike Vestergaard.

At man som studerende bevæger sig fra kolde cases til at hjælpe egentlige mennesker, indebærer også, at man kan vejlede på forståelig manér og være serviceminded. Emil Vejby fortæller: ”Jeg tror, at den juridiske verden har fået et lidt slet ry for at være distancerede for det, man egentlig laver, og at udviklingen er en anden i dag, og der tror jeg helt sikkert også, at vi er med på bølgen på den måde.”

Når man som rådgiver må konstatere, at lejeren ikke bliver snydt, kaldet det på en mere menneskelig tilgang. ”Der er tit den sondring mellem, at dem, der har ret, også skal få ret, men nogle gange forekommer det, at folk simpelthen ikke har ret, og så er det et spørgsmål om at forklare dem det, for der er nogle ting, der kan være urimelige, men hvor man ikke har ret i en juridisk forstand,” fremhæver Emil Vejby og fortsætter: ”Så er det helt klart en formidlingsopgave, der nok ikke er så meget juridisk, men mere menneskelig.”

Nye services Lejerens Frie Retshjælp er i stadig udvikling, hvor ambitionen er på et tidspunkt at få egne lokaler og kunne åbne op for telefonisk rådgivning. Den 5. april begyndte retshjælpen som noget nyt at hjælpe potentielle lejere med at forstå deres tilsendte lejekontrakt. ”Her i går begyndte vi et nyt initiativ, hvor vi gennemtjekker folks lejekontrakter. Det kan være meget rart at vide, at den er god nok, og at der ikke er noget, man behøver være opmærksom på, så man i tryghed kan gå ind og skrive under på den lejekontrakt,” beretter Emil Vejby.

Mike Vestergaard ser et potentiale specielt i denne type rådgivning og pointerer, at man i fællesskab med Aalborg Universitet kan lette nye studerendes boligsituation: ”Det er en service, vi også kan tilbyde AAU, hvis vi skulle indgå i et samarbejde - det er netop det med, at så mange nye studerende kommer til byen.”

Retshjælpen forventer et stort pres, især når sommeren kommer, og mange lejligheder skifter hænder. Allerede nu ruster de sig til dette ved at udvide teamet af rådgivere. ”Det er ofte i forbindelse med fraflytning, at der opstår problemer - navnlig i forbindelse med flyttesynet, fraflytningsrapport, depositum osv. Det er ofte der, at konflikterne opstår, for i løbet af lejemålet forholder mange ting sig stille og roligt, men så går det løs.” fortæller Emil Vejby.

Rådgivningens former Sara Hyltoft er 22 år og læser Jura på 2. semester. Hun er ansat i Aalborg Lufthavn og ved siden af det finder hun tiden til at være juridisk rådgiver i Lejerens Frie Retshjælp.

Skråen Nordkraft Aalborg

Se programmet for maj på www.skraaen.dk Billet cafe 98122189 billetsalg@skraaen.dk Adresse Kjellerups Torv 5 9000 Aalborg

LEJERENS FRIE RETSHJÆLP

Netop gennem det frivillige arbejde er der mulighed for at nå ud til mange, og her kan man gøre en forskel på mange fronter - både i forhold til at spare lejer eller udlejer mange penge, men også blot ved at afklare, hvordan man gebærder sig i lejeretlige forhold. ”Nogle har bare det simple spørgsmål om, hvilke regler der gælder, når man opsiger sit lejemål, mens andre har brug for hjælp mht. regninger, der ender med at give dem store besparelser for måske 30.000 kr. Men det er meget fra ingenting til kæmpebeløb,” fortæller hun.

Det kan være svært for den gennemsnitlige lejer eller udlejer at forstå de mange reglers anvendelsesområde, og at de i det hele taget eksisterer. Mange problemstillinger behandlet i retshjælpen relaterer sig netop til, at folk ikke kender reglerne - omtrent lige så mange som dem, der vedrører en part, som prøver at snyde. ”Lige p.t. vil jeg måske sige, at det er meget fifty-fifty. Jeg oplever ofte, at mange har en konflikt med sin udlejer og ønsker hjælp til at finde de retlige argumenter, der kan understøtte deres påstand, mens

andre blot har spørgsmål til, hvordan reglerne er på et givent område,” beretter Sara Hyltoft.

Forskellige problemstillinger Retshjælpen tager hul på en sag inden 24 timer efter dens modtagelse, og selve sagsbehandlingstiden kan spænde vidt fra blot få minutter til nogle dages varighed, hvor rådgiver og (ud)lejer har kontakt med hinanden, og hvor retshjælpen er med klienten hele vejen.

Behandlingstiden kan trække ud, og dette sker oftest typisk, hvor den korrekte rådgivning beror på en individuel vurdering, og hvor der skal lægges en masse oplysninger på bordet. Sara Hyltoft nævner som eksempel: ”Når der er nogle mangler ved lejemålet, der forøger en lejers varmeregning - fx et vindue, der ikke er repareret - hvordan beviser man så det, og er sagen konkret nok til, at man selv må gå ud og ordne det her vindue på udlejers regning?”

Sara Hyltoft tager også del i retshjælpens arbejde med at læse lejekontrakter igennem, og særligt én problematik ser hun tit: ”Den mest hyppige problem-

stilling, jeg oplever ved gennemlæsning af lejekontrakter, er i forbindelse med tidsbegrænsede lejemål.

Et tidsbegrænset lejemål er, når lejemålet udløber efter fx 3 år. Problemet er bare, at der er nogle saglige begrundelse bag en sådan tidsbegrænsning, og det oplever jeg, at mange lejere og udlejere faktisk ikke er klar over.”

Motiveret for at yde den bedste service Det faglige miljø blandt de juridiske rådgivere er helt i top, og selvom man for det meste arbejder med sine egne sager, er der altid mulighed for at spørge nogen til råds, så man også selv kan styrkes for fremtiden. ”Jeg har oplevet et par gange, hvor der har været noget, jeg er i tvivl om, men så er det fedt at have et team, der kan guide hinanden den rigtige vej. Ofte har en af teamet kompetence inden for et givent område, eller også har én siddet med en lignende sag, og på den måde hjælper vi hinanden,” nævner Sara Hyltoft.

Og det er vigtigt at have styr på det faglige i retshjælpen - vigtigere end når man skal vurdere retsstillingen mellem X og Y i et eksamenssæt. ”Den store forskel er, at når jeg sidder med rigtige mennesker, så bestræber jeg mig meget på, at det skal være 100 % rigtigt. Ikke derved sagt, at jeg ikke gør det i en opgave på skolen, men der kan man lidt bedre sluge at få et 7-tal, end man kan sluge at lave en fejl, så personen kommer til at skulle betale en masse penge,” slutter Sara Hyltoft.

Behovet for tilbuddet Benjamin Brinch Skov læser Erhvervsjura på 4. semester og var en af de første frivillige i Lejerens Frie Retshjælp. Som sådan har han både arbejdet med rådgivningen selv og været vidne til de andre frivilliges arbejde.

Af hjemmesiden kan man læse, at foreningen af sine frivillige forventer en ugentlig arbejdstid på 2-5 timer. Dette er også idealet, men det stopper ikke de juridiske rådgivere fra at klø hårdere på. ”Det har været noget mere her i starten, men det er også fordi, det så hurtigt har taget fart, og vi har så travlt, som vi har, men målet er, at det skal være 2-5 timer. Jeg vil sige, at de sidste par uger er det nok nærmere 10 timer hver uge og måske lidt mere,” fortæller Benjamin

30

agenda // maj 2017

Brinch Skov. Dog vælger de frivillige selv det ekstra arbejdspres for at søge udfordringerne.

Denne ekstra arbejdsmængde, de frivillige tager på sig, kan måske forklares ved den gode gerning, man gør for den enkelte på lejeretlige områder: ”Jeg føler helt sikkert, at vi kan gå ind og gøre en forskel, og jeg tror også, det er derfor, at vi er blevet så store så hurtigt. Det er netop fordi, det er et enormt stort område, og der er rigtigt mange såvel lejere som udlejere, der falder igennem, hvis der ikke er en organisation ligesom os, som går ind og hjælper frivilligt.”

At søge juridisk rådgivning er noget, man forbinder med at punge ud i dyre domme, og alene det kan måske afskrække den retligt ukyndige part fra at hente hjælp, og der kan Lejerens Frie Retshjælp få placeret sagens omstændigheder i en juridisk ramme, så man i det mindste har en idé om, om der er en sag, før man skal betale nogen noget. ”Når det skal køres videre i systemet, hvor de skal køre sagen ved boligretten, og der skal komme noget ud af den, så er det der, vi slipper den videre til nogle samarbejdspartnere i vores netværk,” fortæller Benjamin Brinch Skov.

Om at nå ud til folk Retshjælpen klarer sig som sagt ganske fint online med stor popularitet trods kun et par måneders eksistens. Benjamin Brinch Skov fortæller om betydningen af at nå ud til folk: ”Lige nu laver vi en stor indsats på de sociale medier, primært på Facebook, for at komme ud til så mange folk som muligt, og det går rigtig godt. Jeg tror faktisk, det var for en lille uges tid siden, at vi blev den største danske frivillige retshjælp på de sociale medier.”

Og det stopper ikke bare på Facebook, da man har planer om også at kunne hjælpe folk gennem andre medier, fx telefonisk. ”Indtil videre er det hovedsageligt over mails. Der er dog et ønske om, at vi skal have tilknyttet et lokale, hvor vi så også skal have tilknyttet nogle telefoner,” nævner Benjamin Brinch Skov.

Der hører mange facetter til det at drive effektiv markedsføring på tværs af platforme, og godt var det da også, da retshjælpen i løbet af marts fik indslag på P4 og TV2 Nord. ”Det er klart, at vi har været på TV2 Nord, og det fanger nogle, som vi ikke kan på Google

og Facebook, fordi det er elektronisk,” konstaterer Benjamin Brinch Skov. ”Jeg vil sige, at den yngre målgruppe og den mellemste målgruppe fanger vi rigtigt fint ved at være så synlige på Google og de sociale medier, men der er selvfølgelig den ældste målgruppe, som måske ikke er helt så aktive på it-delen, som vi også rigtig gerne vil have fat i, da vi ikke har nogen geografiske eller demografiske begrænsninger - heller ikke på alderen,” siger han.

Vil du være med på holdet?

Vi vender tilbage til Mike Vestergaard og Emil Vejby, der kan fortælle, at som et led i professionaliseringen af Lejerens Frie Retshjælp leder de efter frivillige med kompetencer inden for markedsføring, kommunikation og journalistisk virksomhed, ligesom nogle til at forbedre hjemmesiden ville være meget velkomne i foreningen. ”Det ville klæde os at have professionelle grene indenfor alle områder af foreningen, således vi har studerende tilknyttet, der sidder med deres uddannelsesområde. Det vil forbedre det samlede produkt,” fortæller Mike Vestergaard.

De juridiske rådgivere kan ikke lave hjemmesider og håndtere markedsføringen, når de samtidig skal varetage deres kerneområde. Emil Vejby understreger behovet for en tydelig sondring i forhold til, hvordan arbejdsopgaverne fordeles: ”Tiden for generalister er ved at være slut, og det går også i tråd med, at vi er en retshjælp for lejere, og tilsvarende vil vi med vores afdelinger selvfølgelig gerne have specialister, der gør det godt.”

Selvom retshjælpen kan bryste sig af sine mange samarbejdspartnere, ser Mike

Vestergaard gerne, at de studerende på Aalborg Universitet udfylder rollerne, da det følger kulturen på universitetet. ”Vi kunne godt lede efter et firma, der ville hjælpe os gratis, men vi vil hellere have studerende, fordi det går i tråd med, hvordan AAU er, og hvordan vi er opdraget på universitetet,” udtaler Mike Vestergaard.

Nogle kontaktoplysninger Hjemmesiden indeholder meget nyttig information i forhold til at afklare, hvilke regler gælder for dig, og kontakt til selve retshjælpens rådgivere får du enten ved at udfylde formularen på: www.lejerens-fr.dk/ kontakt eller pr. mail på: mail@lejerens-fr.dk.

Hvis du ønsker at høre Lejerens Frie Retshjælp om, hvorvidt der er en plads til dig i teamet, kan du skrive enten på ovenstående mailadresse eller via job@lejerens-fr.dk.

Hav en god sommer, når tiden kommer - og godt lejemål i øvrigt!

maj 2017 // agenda

31

God sommerferie, vi ses nĂŚste semester...