Agenda Maj 2016

Kom godt gennem studiet og ud i verden med

KANDIDAT RAKETTEN Nyt, gratis 4-trins program for scient.er og humanister

3 2 LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ MAGISTRENE.DK/KANDIDATRAKETTEN

Se muligheder

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Maj 2016 12. årgang nr. 4

REDAKTØR // SIGNE BUCHHOLTZ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Kære læser

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

I denne måned tager vi et stort tema op: Døden. Ph.d.-studerende Jakob Sabra har blandet døden, kirkegården og sociale medier i en spændende akademisk cocktail. “Jeg finder det relevant at hive fat i de ting, som et eller andet sted samfundsmæssigt er nødvendige at undersøge. Også selvom det kan være svært at håndtere fagligt og følelsesmæssigt”, siger han.

TEKST // ANDERS BO ANDERSEN ANDREAS RYTTER CATHRINE VILLAUME CHRISTINA NIELSEN JEANNE WISLUND HANSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Vi stiller også skarpt på Headspace, for vi har bemærket deres grønne facade i bybilledet, men hvad går det ud på? Rasmus som er frivillig fortæller alt, hvad du har brug for at vide.

FOTO // KAALI M. KAROLUSSEN LISA KLEMM

Dette nummer er semestrets sidste. Tak til alle jer læsere for at have fulgt med. Agenda vender stærkt tilbage efter sommer.

KORREKTUR // CHRISTINA NIELSEN MARIA BOLL HANSEN

Bedste hilsner

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Signe Buchholtz Ansv. chefredaktør

TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. AUGUST 2016

GÆSTESKRIBENTER // MARCUS BIRK RASMUS SLOT OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. AUGUST 2016

Følg Agenda online facebook.com/agendaaau // agenda.studentersamfundet.dk

SIGNE BUCHHOLTZ

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

MARIA BOLL HANSEN

ANDERS BO ANDERSEN

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

ANDREAS RYTTER

KAALI M. KAROLUSSEN

CATHRINE VILLAUME

LISA KLEMM

INDHOLD MAJ ‘16

M A N KA N IKK E G Å IG E N N E M E T L I V H E LT A L E N E INTERVIEW MED RASMUS JUNGERSEN

E N N Y ØKON IM IS K S IT UAT I O N HVOR ER AAU PÅ VEJ HEN?

D ØD E N I FO RS KN IN G E N S R E GI INTERVIEW MED JAKOB BORRITS SABRA

F RIVILLIG - DET NYE SORT

S Å RULLE R M ØLLE N IG E N KLUMME

N Y ST UD E N T E RPOLIT IS K D I R E K T I O N STUDENTERSAMFUNDET

PRÆ S E N TAT IO N A F B E ST Y R E L S E N STUDENTERSAMFUNDET

K LUM M E N F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E T KLUMME FRA MARCUS BIRK

INTERVIEW

Man kan ikke gå igennem et liv helt alene

TEKST CATHRINE VILLAUME // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

Er du gået forbi Borgergade 6 og har undret dig over, hvad det mon er for et sted? Facadens grå farveskala brydes af, hvad der virker som nøje udvalgte, grønne elementer. En grøn urtepotte med dertilhørende grøn plante, en lanterne med et grønt lys i, et grønt cafésæt. Kigger man ind ad vinduerne, kan man se, at de grønne elementer fortsætter inden døre. Sækkestole, gulvtæpper, vaser. Over døren hænger et skilt med grøn skrift. Headspace – nogen at tale med. Headspace er et rådgivningstilbud målrettet børn og unge i alderen 12 til 25 år, som har brug for nogen at tale med. Tilbuddet er gratis, det er anonymt, der er ingen ventetid og det er let at komme i kontakt med centrene. Headspacecenteret i Aalborg åbnede, som et af dengang syv centre i Danmark, i september 2013. Konceptet bag centrene er oprindeligt australsk, men blev hentet til Danmark af foreningen Det Sociale Netværk, som blandt andre har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen som frontfigur. I dag er der ni Headspacecentre i Danmark, som drives primært af de over 400 frivillige på landsplan. Centrene har kun to regler: ”intet er for stort eller småt at komme med” og ”hos os kan ingen gå forkert”. Rasmus Jungersen er én af de frivillige, som arbejder i Headspacecenteret i Aalborg. Han har været frivillig i 2 år, og bruger ugentligt 4-6 timer på at varetage en række forskellige opgaver i Headspace. Rasmus’ vej til Headspace starter for snart 14 år siden, fortæller han mig over kaffen. ”Min far døde meget pludseligt, af en hjerneblødning, da jeg var 13. Jeg var sådan en 13årig, som fandme overhovedet ikke ville snakke med nogen om, hvordan jeg havde det. Jeg gemte det væk, skubbede det væk i mange år”. År senere indhentes han af de følelser, som han ikke har fået bearbejdet,

agenda // maj 2016

”Alting begyndte bare at blive svært, og så havde jeg det sådan, at nu måtte jeg bare sige stop for alting. Ingen uddannelse, ingen arbejde, nu skulle jeg bare tage mig af mig selv. Jeg brugte to år på bare at tage mig af mig selv og snakke med nogen. Da oplevede jeg, at det der med at tale med nogen, det hjalp rent faktisk også!”. Et par år senere præsenterer en pige, fra den sorggruppe, som Rasmus har været i, ham så for Headspace, ”Da jeg hørte om det, syntes jeg bare, at Headspace gjorde det på den måde, som jeg bare synes er rigtigt. Det er på de unges præmisser! Der bliver talt om, hvad den unge har lyst til, og det bliver også gjort på den måde, som den unge gerne vil. Nogen vil have samtaler, nogen vil gå en tur og snakke, andre vil bare have en SMS engang imellem. Der er meget individuelle forløb, så der er ikke to forløb der ligner hinanden. Vi gør meget ud af, at det skal føles godt. Hvis ikke det gør det, så nytter det ikke noget”. Foruden Rasmus drives Headspacecenteret i Aalborg af over øvrige 70 frivillige, 3 fastansatte og en halvtidsansat. En stor del af de frivillige er studerende fra AAU. Mange er psykologistuderende, socialrådgiverstuderende eller sociologistuderende, men også studerende fra andre studier, som

kommunikation og digitale medier, dansk eller eventmanagement, indgår i frivilliggruppen. Forskelligheden blandt de frivillige vægtes højt i Headspace, fortæller Rasmus, ”Vi har også nogen frivillige, som, hvis man ser på deres uddannelse og studie, jo ikke er oplagte kandidater til at være herinde, men vi gør noget ud af, at have folk med nogle helt andre profiler, fordi det nogen gange fungerer rigtig godt. Når der f.eks. kommer en ung fyr ind med håndværkerbaggrund, så synes han måske, at det er rart, at kunne snakke med en anden ung fyr med håndværkerbaggrund”.

Rasmus selv læser dansk på AAU og fungerer både som frivilligrådgiver og som en del af centerets kommunikationsgruppe, ”Det er forskelligt om det er ens studie eller ens personlige historie og erfaringer, som afgør hvor man ender hernede. Nogle har både en historie og et relevant studie. Fælles for os alle sammen er det med at brænde for at hjælpe nogle unge, og at synes at det er vigtigt og giver mening.”

De mange frivillige deltager i en intensivt introweekend, hvor de bl.a. undervises i unges generelle psykiske trivsel og samtaleteknikker. Introweekenden klæder de frivillige på til de ansvarsfulde opgaver. ”Når man er ny frivillig er der introweekenden, men man kommer også på følgevagter med mere erfarne frivillige, indtil man føler, at man er klar til ansvaret. Når man som ung kommer og får sin første samtale herinde, så er der altid en ansat og en frivillig med, så man som frivillig ikke sidder alene med ansvaret. Det kommer man aldrig til på noget tidspunkt. Der er mange frivillige, som kører samtaleforløb selv, men vi sparrer altid med de ansatte og hinanden”, forklarer Rasmus.

Man kan ikke gå igennem et liv helt alene uden at nogensinde at have brug for andre. Sådan er det bare. Man skal ikke tænke, at man er forkert, man skal ikke tænke, at man er den eneste i hele verden, og man skal i hvert fald ikke tænke, at sådan som jeg har det, det er alt for stort eller alt for småt at komme med. Hvis det har en betydning for dig, skal det også have en betydning for andre.

INTERVIEW

Lige så stort ansvaret ved frivilligjobbet er, lige så vigtig er det, at nogen påtager sig det ansvar, ”man kan se på tallene for unges trivsel og se, at de unge mistrives ret meget. Det er for dårligt, at man ikke har flere, bedre og mere tilgængelige tilbud. Det er virkelig, virkelig vigtigt med steder som Headspace”, understreger Rasmus, og uddyber, at man som ung ikke per definition skal benytte sig af Headspace, frem for af et andet tilbud, ”Man skal ikke gå til os frem for alt muligt andet. Det skal være den unges mavefornemmelse, der afgør det. Vi har vores tilbud og vores måde at gøre det på hernede. For nogen passer det rigtig godt, det virker det til, at det gør for mange, men der er også nogen som hellere vil gå til

en psykolog eller hellere vil noget andet. Det skal man have lov til. Desuden gør vi meget ud af at brobygge til andre tilbud, hvis vi tænker, at der er et andet sted, som ville være endnu bedre for den unge”. At det kan være svært at række ud efter hjælp, hvad enten det er fra Headspace eller et andet tilbud, oplever Rasmus ofte, ”På de sociale medier er der bevis for det. Der kan man på en eller anden måde mærke tabuet. Vi oplever det f.eks. på Instagram. Der er det ikke nødvendigvis noget man like’er og følger helt vildt, men unge kender os. Vi har også set det meget, efter at vi har åbnet vores chat, hvor man også anonymt kan komme og snakke med os. Der

kommer rigtig mange på”. I Headspace oplever de frivillige også, hvordan det ofte er enormt positivt for de unge, når de bryder tabuet og få sat ord på det svære, ”Det med at komme herned og få det sagt, og så opleve, at man ikke er alene med det, at sådan har vi mødt mange der har det. Det kan virkelig, virkelig være en lettelse! Derfor er det vigtigt, at der er nogen, som går foran i kampen mod tabuiseringen, og som bliver ved med det, selvom det måske altid vil være lidt svært, det der med at fortælle, at man har det svært indeni”, afslutter Rasmus.

Her kan du kontakte headspace: Adresse: Borgergade 6, 9000 Aalborg Åbningstider: mandag-fredag 12:00-19:00. Tlf: 5373 3006 SMS: 5373 3036 Mail: aalborg@headspace.dk Webadresse: http://www.headspace.dk/aalborg Chat: Logge ind på chatten, via headspace.dk, alle hverdage mellem 12-22.

agenda // maj 2016

Studentersamfundet er din studenterorganisation på Aalborg Universitet

v i L U #AA

Følg os på de sociale medier og bliv opdateret på dit studieliv

/StudentersamfundetAAU @SamfundetAAU @SamfundetAAU @SamfundetAAU

Ø KO N O M I

En ny økonomisk situation: Hvor er AAU på vej hen?

TEKST CHRISTINA NIELSEN

Du har sikkert allerede hørt det – uddannelsessektoren skal spare. I mange år har netop denne sektor være fritaget, når den berygtede Grønthøster har kørt henover den offentlige sektor og for at slanke den. Men nu er det slut. Der hvor Grønthøsteren tidligere har slået et lille sving udenom, vil den nu køre tværs over uddannelsesinstitutionerne som en tornado, der suger alt, hvad man ikke klamrer sig til med sig. Samtidig spøger også fremdriftsreformen, som vil få økonomiske konsekvenser for universiteterne. Københavns Universitet har for nyligt meldt offentligt ud, at besparelserne vil koste 500 ansatte jobbet. Bliver det lige så slemt på AAU? Skal der fyres medarbejdere? Hvad kommer det til at betyde for os studerende? Hvor er AAU på vej hen? Agenda har spurgt Jesper Lindgaard Christensen, der er tillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet for DJØF og rektor Per Michael Johansen.

En ny økonomisk virkelighed AAU har haft nogle gode år, hvor der har været vækst og fremgang med overskud og højt studenteroptag. Omprioriteringsbidraget, hvor offentlige institutioner skal spare 2 % på budgetterne, som sendes tilbage til statskassen, og nedskæringerne på statens forskningsbudget betyder, at AAU kommer til at mangle ca. 100 mio. kr. Penge der tidligere har været til rådighed, men nu må findes et andet sted. Ellers må universitetet klare sig uden. ”Når økonomien forandres, skal vi finde strategier for, hvordan vi tilpasser universitetet til den nye økonomiske virkelighed, vi står i. I indeværende år, 2016, står vi på ryggen af to gode år i 2014 og 2015, hvor vi har haft pæne overskud. Det betyder, at vi har en egenkapital, der sætter os i stand til at komme ud med et negativt årsresultat i 2016. Og det er netop egenkapitalen og bestyrelsens godkendelse af et negativt årsresultat, der gør, at vi kan komme ud med skindet på næsen i 2016”, forklarer rektor Per Michael. Herudover rammes AAU også økonomisk, idet færdiggørelsesbonussen ligeledes beskæres. En bonus som universitetet får, fordi vi studerende bliver

agenda // maj 2016

færdige til tiden. ”AAU har gjort alt, hvad det blev bedt om fra politisk side. Rektor har brugt analogien om et motionsløb, hvor løbslederen kort inden målstregen beslutter sig for, at det er den der kommer sidst, der skal vinde og ikke den, der kommer først. Det er meget sigende for AAU’s situation”, fortæller Jesper, og Per Michael tilføjer ”Det ærgrer mig meget, at vi bliver ramt hårdest. Det kan jeg lige så godt sige. Og jeg har også fortalt alle, der gad høre på mig, at det ærgrer mig, at situationen er sådan.”

Pres på medarbejdernes skuldre AAU har en kedelig rekord i forhold til langtidssygemeldinger, hvis man sammenligner med de andre universiteter. De ansatte kan henvende sig til et psykologisk beredskab og få hjælp, hvis de har problemer på jobbet, og af beredskabets omtrent 100 årlige henvendelser er 98 % af disse relateret til stress. Dette pres, som nogle medarbejdere føler, kommer muligvis af de nye normer, som økonomien er med til at sætte. Normeringerne for hvor meget en ansat skal undervise er på Det samfundsvidenskabelig og humanistiske fakultet over de senere år steget til 60 %. Det vil sige, at 60 % af tiden skal bruges på

undervisning og 40 % på forskning og administration, hvilket kan lægge et pres på de ansattes skuldre. Samtidig er forberedelsestiden også blevet sat ned på Det samfundsvidenskabelige fakultet. ”Før havde vi 10 timers forberedelse til en undervisningslektion på 2 timer. Nu er det nede på 8. Der er en risiko for, at undervisningen bliver mindre forskningsbaseret og mere rutinepræget, fordi der ikke er lige så meget tid til forberedelse og forskning.” Det øgede pres skyldes muligvis den massive vækst, som universitetet har været igennem de seneste år. ”Det er klart, at organisationen er blevet presset, når vi har vækstet så meget, som vi har. Og den bliver også presset på økonomien, for vækst koster penge”, siger Per Michael.

>> det er netop egenkapitalen

og bestyrelsens godkendelse af et negativt ĂĽrsresultat, der gĂ¸r, at vi kan komme ud med skindet pĂĽ nĂŚsen i 2016

maj 2016 // agenda

Ø KO N O M I

Konsolidering er et nøgleord Universitet er ikke længere midt i et væksteventyr, og derfor skal vi konsolidere os over de kommende år. AAU er ikke i en vækstfase mere men derimod i en konsolideringsfase. Det vil sige, at der skal stræbes efter andet end vækst og fokuseres på det, vi har og optimere dette. Eksempelvis ønsker man at udnytte universitetsbygninger bedre, således at auditorierne ikke står tomme, og grupperummene skal ligeledes udnyttes bedre. ” Det er svært at flytte en forelæsning, hvis den bliver aflyst. Selv har jeg været ude for, at jeg allerede i november måned blev spurgt, om jeg kunne flytte en forelæsning 2 timer i marts, fordi auditorierne er så tæt booket. Det kan risikere at give en dårlige fleksibilitet i forhold til undervisningen.”

2016 skal bruges på at se indad og overveje, hvordan universitetet skal indrette og tilpasse sig til den nye økonomiske situation. På uddannelsesfronten overvejes nye måder at organisere uddannelserne på, så de bliver robuste og huser mange studerende, for nogle uddannelser er muligvis blevet for små. ”På et tidspunkt lukkede historiestudiet på grund af for få ansøgere men blussede så op igen med en årgang på næsten 100 studerende. De meget store fluktuationer i uddannelsernes størrelse kommer vi nok ikke til at se igen, konstaterer Jesper. For Per Michael handler det om, at uddannelserne skal være rentable og samtidig sikre en høj kvalitet. Måske skal vi tænke anderledes om uddannelserne, måske skal bacheloruddannelserne være bredere og kandidaterne indeholde flere specialiseringer i stedet

for mange små uddannelser, men intet er endelig bestemt endnu. ”Vi kan få nogle mere økonomiske bæredygtige uddannelser ved at få en større volumen ind i dem. Vi skal gøre de uddannelser, vi har mere økonomisk rentable idet vi skal sikre, at der er flere studerende på uddannelserne”, siger Per Michael.

Universitetet har ændret styringen >> af budgetterne og er også begyndt at indregne risikovurderinger, og det giver en vis tryghed, da vi er bedre forberedte, så der ikke kommer store udsving

agenda // maj 2016

29. JUNI - 2. JULI 2016

(US) VOLBEAT/ HOUSE OF PAIN RASMUS SEEBACH / DIZZY MIZZ LIZZY WALK OFF THE EARTH (CAN) / NIK & JAY / SUSPEKT NICO & VINZ (N) / CHRISTOPHER / KIM LARSEN & KJUKKEN

MADS LANGER / GNAGS / STINE BRAMSEN / SAYBIA / LARS LILHOLT BAND ITALOBROTHERS (D) / TOPGUNN / SASH! (D) / MAGTENS KORRIDORER UKENDT KUNSTNER / DUBIOZA KOLEKTIV (BA) / MELLEMFINGAMUZIK / KREBSFALCH JOEY MOE / GILLI / SHAKA LOVELESS / JOHNNY DELUXE / QUEEN MACHINE KLUMBEN & RASKE PENGE / DÚNÉ / SCARLET PLEASURE / THE POWLS / JAMAIKA THE BLUE VAN / ØSTKYST HUSTLERS / BRYAN ADAMS TRIBUTE / JOHNNY MADSEN 75 KONCERTER PÅ 4 SCENER MIDT I EN SMUK SKOV KØB DIN BILLET PÅ WWW. NIBEFESTIVAL.DK

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget Den nye situation har også har positive konsekvenser, som fakulteterne kan få glæde af, da ledelsen er blevet bedre til økonomistyring og har opbygget systemer, der kan advare i god tid, hvis der opstår en uventet situation. ”Universitetet har ændret styringen af budgetterne og er også begyndt at indregne risikovurderinger, og det giver en vis tryghed, da vi er bedre forberedte, så der ikke kommer store udsving”, siger Jesper Christensen. Det er altså ikke udelukkende en dårlig ting, at universitetets økonomi møder udfordringer. Det kan også ruste dem til fremtidige udfordringer. Det betyder, at fakulteterne ikke længere selv behøver at lave forsigtighedslommer med ubrugte midler men derimod kan forbruge tæt på grænsen af deres budget. ”Nogle steder vil man kunne opleve

at få flere tilgængelige midler, idet fakulteterne ikke behøver at være usikre på deres budget og lave forsigtighedslommer. Vores opgave er at få det maksimale ud af budgettet og bruge pengene. Det skal vi blive bedre til gennem økonomistyringen”, siger Per Michael.

AAU 2.0? På ledelsesgangen arbejder man meget med organisationsudvikling i forhold til, hvilken retning AAU skal udvikle sig i, hvilket også kommer til udtryk i AAU’s strategi. Det er ifølge rektor et naturligt sted at stoppe op. Organisationen Aalborg Universitet har været i gang i 40 år og står samtidig overfor et generationsskifte. Mange skal på pension og mange nye kommer til. Det er et passende sted at tage organisationen til det næste niveau. Konsolideringsfasen tillader, at der kan sættes en

ny dagsorden, hvor der i højere grad skal tænkes kvaliteten ind i det, der foretages på universitetet. Det er vigtigt for Per Michael, at ”vi husker på, hvad det er der for nogle fundamentale ting, der har gjort AAU til det, vi er i dag på baggrund af de sidste 40 år. Hvad er det, der ligger så dybt indlejret i os, som er vores identitet? Og hvordan sikrer vi, at det også er fundamentet, vi udvikler os på i de kommende år?” Det er netop det, som den nye strategi skal bidrage med – sikring af kvalitet og udvikling af AAU som organisation i den nye økonomiske situation.

maj 2016 // agenda

TEKST JEANNE WISLUND HANSEN // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

Døden er et ord, der giver forskellige associationer, og som fremkalder forskellige følelser. For de fleste mennesker forbindes ordet med sorg. For andre er det et ord, som ligger dem fjernt, fordi de måske har været så heldige aldrig at opleve dødsfald i deres liv. Uanset hvilken følelse man forbinder med ”døden”, så er døden en af de få fællesnævnere, som alle mennesker har. Ligegyldigt om vi anerkender det eller ej, så er døden noget, vi alle kommer til at opleve, fordi vi alle skal dø en dag.

Vi møder ph.d.-studerende Jakob Borrits Sabra en kold dag i marts til en snak om døden. Døden er temaet for hans ph.d., hvor han undersøger døden i forhold til teknologi og byrumsdesign. Det er interessant, men samtidig bærer det en snert af at være grænseoverskridende, fordi døden normalt ikke forbindes med forskning. Alligevel skal vi tale om, hvordan døden, kirkegården og de sociale medier udgør en meget aktuel akademisk cocktail.

Kirkegården Vi starter med en tur på Almen Kirkegård i Aalborg centrum. Kirkegården vil de fleste nok forbinde med bisættelsen af en afdød eller et sted, hvor de har været henne med blomster til gravstedet. Nogle vil sige, at en kirkegård er et sted, der forbindes med uhygge. For os på den kolde dag i marts så er kirkegården scenen for fotografering. Selv om vi er der i et uformelt øjemed, så mærker vi alligevel følelsen af, at man ikke må råbe, man bør tale lavmælt og udvise en form for respekt. Kirkegården skal vise sig at være et essentielt aspekt i Jakobs afhandling.

Døden: En ph.d.-afhandling Vi sætter os ind i Huset i Hasserisgade, da der er varmt. Efter en kold tur på kirkegården, så virker henholdsvis varm suppe og en kop kaffe som det rigtige at styrke sig på for at tale om døden. Hvad var din personlige begrundelse for at vælge døden som emne for din ph.d.? Jeg vil faktisk sige, at det kom lidt som et tilfælde og så alligevel ikke forstået på den måde, at jeg ca. et halvt år inde i mit ph.d. projekt stod og skulle vælge byrum til mit forskningsdesign. En dag hørte jeg et P1-program omkring, hvordan kirkegårdene oplever, at hverdagsteknologien også trænger ind på dødens domæne i form af QR-koder på gravstene. Eksempelvis har de mindeord som bliver skrevet i aviser også har ændret sig over tid fra at være meget stabiliserede og kortfattede såsom ”Hr. Nielsen er afgået ved døden, bisættelsen finder sted på det sted og det tidspunkt” til nu, hvor de i højere grad bærer præg af vidnesbyrd. Nu ville der, udover de traditionelle navne og datoer, også kunne stå, at ”Hr. Nielsen var leder for FDF i Karup”. Alle mulige detaljer som viser, at der er en tendens til, at man opbygger en biografi til efterlivet. Samtidig tænkte jeg på, at jeg i det meste af min barndom altid har været nabo til en kirkegård i Viborg, og jeg har altid følt, at kirkegården var et spændende rum. Både lidt uhyggeligt som barn, men det var også et stort landskab og et sted, hvor vi kunne løbe op og lege gemmeleg. Vi kunne gå og gemme os fra gartnerne og ikke blive set. I mit voksenliv er kirkegården kommet til at have betydning som følelsesrum: Et sted, hvor mennesker kommer i kontakt med de store følelser. Så da jeg hørte det program, tænkte jeg, at her har vi måske lige præcis en nerve, jeg både kan ramme i forhold til, at det er et uudforsket område samt i forhold til mig selv. En ph.d. har ofte en eller anden grad af personlig dimension. Det fandt jeg i arbejdet med kirkegården. Det blev ikke bare kirkegården som byrum, men min ph.d. handler også om kirkegårdskultur og forandringer i Danmark, hvor man kan sige, at mindesteder møder mennesker, som møder de digitale medier. Derfor har projektet også arbejdstitlen ”Fremtidens kirkegårdskultur: Mindesteder, mennesker og digitale medier”. Jeg vil gå ind og påvise samt argumentere, at

kirkegårdene kommer til at skulle inddrage de digitale medier og moderne teknologier som en del af deres planlægning for at fortsat være kunne et af de byrum, der både kan være attraktive, funktionelle, sorgfulde og rekreationelle. Her i Aalborg, hvor der er vækst, betyder det, at der kommer til at være flere mennesker, og der vil være flere, som skal begraves. Det betyder også, at der et behov for flere boliger og huse. Det vil sige, at de kirkegårde vi har på et tidspunkt vil komme til at blive indlemmet i byen modsat i gamle dage, hvor de blev lagt uden for byen. Nu kommer de til at ligge inde i midten af byen. Det betyder, at i de store byer, hvor man ikke har så mange offentlige parker, grønne områder og små åndehuller, kommer kirkegården til at kunne opfylde det behov. Det betyder, at der kommer nogle andre brugere ind på området, som så skal til at forhandle om retten til at bruge stedet. Spørgsmål og forhandlinger såsom ”hvad er respektfuld opførsel?” og ”er det kun et sted til sorg, eller kan jeg lufte min hund her?”. Ja, fordi kirkegården er et smukt område. Men det viser sig, at der er mange, som ikke kender til de kvaliteter, kirkegården har at byde på, fordi man tænker på den som et sted for døden: Et sted for de store og smertelige følelser, et stille rum, en stille have. Det kan måske være svært at identificere sig med samt finde behov for at træde ind i det rum. Når man træder ind på en kirkegård, så mærker man en bestemt form for atmosfære. Der er en speciel atmosfære på stedet. Det kan være svært at forholde sig til i dag i et samfund, hvor vi har så travlt. Vi skal hele tiden tænke fremad og planlægge, hvordan vi skal selvrealisere os, og hvor vi skal opnå en masse konstant. Så pludselig at skulle være i et rum hvor tiden går lidt langsommere eller faktisk står stille, hvor man er nødt til at forholde sig til den der larmende stilhed og tanker om, at vi også skal herfra en dag, så bliver man måske tvunget til et reality-tjek. Spørgsmål som ”hvad går jeg og bruger min energi på?”, ”hvad er vigtigt her i livet?”, og det kan være hårdt at forholde sig til.

maj 2016 // agenda

INTERVIEW

Men hvad vil du helt konkret opnå med din ph.d.? Kommuner og planlæggere skal kunne lære af min ph.d., når man skal planlægge de her fremtidige byrum. Det er måske ikke fremtiden om ti år, men fremtiden om 50 år, når man planlægger kirkegårde. Det kan være, hvordan man skal tage højde for stigningen af de sociale medier til mindekonstruktioner. Gravstederne bliver mindre og mindre, og vi har dem kortere tid, fordi folk ikke genlejer gravstederne. Så der vil komme en større udskiftning. Nogle kirkegårde står halvtomme og har store åbner plæner, fordi folk vælger at blive kremeret – over 80 % af danskerne vælger at blive kremeret. Det skal være viden, som de kan bruge ude i kommunerne, i menighedsrådene og i sognerådene i forhold til planlægningen af de her byrum. Nogle skal måske lukkes ned eller blive sat på pause for midlertidigt at kunne byde på rekreative byrum, indtil man måske får brug for at inddrage det til begravelsesrum igen. Samtidig skal projektet lære den almindelige dansker og borger, at døden har flere dimensioner. Der er en digital dimension. Vi skal kunne forholde os til nye etiketter og normer, hvad angår følelsesudtryk på de sociale medier. Vi skal lære, hvordan vi gør det hensigtsmæssigt overfor os selv, overfor mindet om afdøde men også overfor hinanden. Derfor ser jeg kirkegårdene som

agenda // maj 2016

én platform for mindet, mens de sociale medier er den nyeste platform, hvor man ikke bare kan gemme uendeligt meget, men man kan også dele det med forskellige netværk.

Generation død og digital Så de digitale medier og døden er det nye sort. Mindesider om døde mennesker og folk der stadig skriver til afdøde for at bibeholde kontakten, selvom den fysiske krop er død. Jakob siger hertil om de digitale medier: ”Et eksempel kunne være mig selv. Jeg har mit netværk, jeg opbygger, mens jeg er levende. Når jeg så dør, så eksisterer det netværk stadig, men mine børn har også nogle netværk, hvor de deler, at nu er jeg død, og så vil deres netværk og mit netværk blive forbundet omkring min mindeside. De to netværk har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre, og de har vidt forskellige måder at forholde sig til mig på som levende – og nu også som død – så der kan opstå konflikter i forhold til det, da det kan være belastende at forholde sig til andres sorg på et medie, man normalt bruger til at koble af med.”

Bliv medlem på ida.dk

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

INTERVIEW

Har du ikke haft lavet en undersøgelse om Facebook? En del af projektet omhandler en undersøgelse, som gik ud på at spørge, om folk havde erfaring med personlig sorg på online sociale medier, og hvad deres holdning var til det. I den undersøgelse var det bemærkelsesværdigt at se, at der kun var godt 12 %, som syntes, at det var en god eller meget god idé at dele sorgen og mindet om afdøde på Facebook. Der var også en del neutrale, som var indifferente. Og så var der en stor del, som syntes, at det var en dårlig til en decideret meget dårlig idé. De gav i deres begrundelser udtryk for, at det hidsede dem op, at folk kunne gøre det, og de var meget negative omkring det. De kunne ikke forstå det. De syntes, at det var opmærksomhedssøgende og at snylte på et familiemedlems død. Så hvad viser undersøgelsen i forhold til kirkegården? Den kan vise, at på nuværende tidspunkt står de sociale medier ikke til at skulle overtage kirkegårdens funktion for at være et sorgrum. De er et supplement for en lille del af den danske befolkning. Går man ud på kirkegården – hvilket er den anden del af min undersøgelse – får man at vide, hvor stor betydning stedet har. Det fysiske sted har en betydning, fordi så kan man sige ”her ligger morfar”, og man kan lægge en blomst. Det viser, at kirkegården som byrum giver én et sted, hvor man kan gå ind og være i de her følelser, og man kan slippe det igen, når man går ud. Med Facebook kan du måske få hjælp, hvis du ikke ved, hvad du skal gøre der, hvor du befinder dig, hvilket er godt. Men hvis du står et sted i din sorg, hvor du gerne vil kunne separere tingene, så bliver Facebook pludselig et sted,

agenda // maj 2016

hvor man bliver nødt til at forholde sig til tingene. Det kan være, at faster Anna lige har lagt et billede op af, at hun har været på kirkegården, hvilket selvfølgelig gør én glad, men det kan også give dårlig samvittighed over, at man måske ikke selv har været forbi graven.” Jeg lytter med. Da Jakob begynder at tale om ”the second death”, står det mig klart, at Facebook måske ikke alene er en biografi til efterlivet. For nogle er det måden hvorpå, de bearbejder deres sorg over en kær afdød samt bibeholder mindet om denne: ”En person kan dø to gange, fordi først er der den biologiske død, hvor kroppen ophører med at fungere, og man bliver fjernet fra de levendes verden. Vælger man så at fortsætte båndet til afdøde ved at lade vedkommende ‘leve’ videre igennem en mindeside, så kan der ske det, at siden går i stykker eller bliver slettet, og så mister man personen en gang til. Man oplever et dobbelttab. Det er væsentligt at tage højde for. Folk skal passe på, hvad de bruger de digitale medier til, og hvordan de bruger dem”.

Den tabuiserede død Jakob har talt sig varm, og der er ingen tvivl om hans enorme interesse for projektet. Der er heller ingen tvivl om, hvad hans ph.d.-afhandling forhåbentlig vil kunne bidrage med. Om sin begrundelse for emnet slutter han af med at sige, at ”det er ikke pga. af personlige årsager, men jeg finder det relevant at hive fat i de ting som et eller andet sted samfundsmæssigt er nødvendige at undersøge. Også selvom det kan være svært at håndtere fagligt og følelsesmæssigt”. Det er lidt interessant, fordi det i Danmark er så svært at tale om døden. Det er det lige præcis. Man taler om den tabuiserede død. Det kan være lidt svært at forholde sig til begrebet ’tabu’, fordi det har en negativ klang. Er døden et tabu i Danmark? Døden er ikke et tabu på samme måde som nekrofili, incest eller pædofili, fordi vi ved alle sammen, at vi skal dø. Døden er ikke noget, vi går og fornægter, men vi ignorerer den måske. Vi prøver at gemme den lidt af vejen. Rent kulturanalytisk er tabuer nødvendige i et samfund for at kunne have en form for orden. Man kan tale om, hvorvidt man skal bryde tabuet. Det vil måske gøre livet nemmere for nogle mennesker at kunne tale om deres følelser og deres sorg, men det er ikke ensbetydende med, at vi bare skal afmystificere døden.

Men hvorfor er døden så et tabu? Det hænger sammen med, at vi er blevet fjernet fra at skulle forholde os til den. For 200 år siden skulle folk være glade for at blive 50. I dag er vi skuffede, hvis vi ikke bliver 80. Så vi lever meget længere, og samtidig er det professionelle, som tager sig af alt omkring sygdom og død. Vi bor heller ikke længere det samme sted hele livet men er spredt fra vores familie. Nu bor vi inde i byerne, hvor det før var det lille samfund, som oplevede et tab af et medlem, men det sker ikke længere. Så der er heller ikke en fællesskabsfølelse. Vi har måske glemt traditionerne. Vi lever ikke i et samfund, som fordrer, at vi skal dvæle ved døden, fordi samfundet er mere fokuseret på dødelighed end på selve døden. Dødelighed har fået alt fokus.

TANDLÆGEKLINIKKEN VEJGAARD TORV KIRSTEN RØGILD KNUDSEN Vejgaard Torv 1, 1. sal 98 13 42 42

AT B A R E I D U ST ser le frie ydel

l 15-50% På a r og bedøvelse) e fx fyldning (

Tæt på Universitetet Tæt på “Ø-Gaden” Tæt på Centrum

www.tandvejgaardtorv.dk

maj 2016 // agenda

INTERVIEW

Der er måske også nogle ubevidste regler for, hvor lang tid man må sørge afhængig af, hvem det er, der er død. Vi har kulturelle koder og sociale normer for sorgstile og sorgperioder. Det har blandt andet med vores religion og tro at gøre, og hvilke ritualer vi har for døden. Danmark har også set en nedgang i ritualer i forhold til den kristne tro. Folk efterspørger i højere grad også brud på begravelsesritualerne. Et eksempel er, at man spiller noget musik til bisættelsen, afdøde godt kunne lide, fremfor orgelmusikken. Det er svært at sige med sikkerhed, men jeg tror måske også, at danskerne er mere private i forhold til, hvad man lukker ud, og hvem man lukker ind. Mange af besvarelserne i undersøgelsen var, at sorg er privat og skal holdes inden for den nære familie – det skal ikke deles offentligt. Hvad kunne så være fordelen ved at dele sorg på Facebook? Biografien. Man kan få en meget rigere biografi – man kan samle folk fra hele det sociale netværk, og man kan blive forbundet med folk, man ellers både måske

var geografisk og socialt adskilt fra. Det kan skabe en rigere fortælling om det menneske, der har levet. Der er også ’forbudt sorg’ eller ’afskærmet sorg’. Sorg som man ikke kan finde trøst for i de nære relationer. Det kan være forældre, der har mistet børn, det kan være et mistet kæledyr eller kommende forældre, som har aborteret. Det kan være svært at få luft for i familien eller fra det sociale fællesskab, man er en del af. På Facebook kan man finde grupper, som ellers er lukkede, men hvor man som medlem kan få diskuteret de ting, som ellers ikke kan blive vendt. Facebook er også med til at forlænge båndet til den afdøde. Det er ulig den psykiatriske tanke, som har domineret siden Freud, at sorg kun er en periode. Man starter et sted, og man slutter et sted. Som regel slutter det sted med, at vi giver slip. Nyere teorier går ind og siger, at det ikke handler om at bryde båndet men fortsat have båndet. Så er det ikke er ’enten eller’ men ’både og’. Man kan bibeholde sorgen, men det næste øjeblik er man måske et andet sted.

Men hvorfor har man kun en vis periode, man må sørge? Der er et hierarki for sorg. Noget sorg kan man få fri fra arbejde for, noget kan man ikke, men sorg er individuelt. Det kan slet ikke opgøres på den måde. Eksempelvis den hjemløse, der kun har haft Fido de sidste femten år og som mister Fido, han oplever muligvis en sorg meget mere omfattende end den, han måske følte ved sin fars død, hvis det nu var faderen, der var årsagen til de psykiske problemer, alkoholmisbrug og livet på gaden. Men den slags ‘livsledsager’-sorg er ikke altid legitimeret. Så her kan Facebook være med til at åbne op for nogle kanaler for sorg, som samfundet ellers har nogle normer for.

Døden: Et emne til eftertanke Efter interviewet med Jakob synes det svært at stoppe med at tænke på døden. Spørgsmålet hænger fortsat: Hvorfor er døden så svær at tale om? Måske fordi det er svært at forholde sig objektiv til døden. Døden har mange facetter. Ikke et dødsfald giver den samme sorg for de efterladte. Sorg er individuel. Graden af sorg er ligeledes individuel. Alligevel synes den at være så normbestemt, fordi det er tilladt at være ked af det i lang tid over at have mistet en forælder, men ved bedsteforældre er den sorgberettigede periode kortere, og kæledyr har nærmest ingen sorgberettigelse. Ligeledes når en kendis afgår ved døden, synes det at være i orden at oprette en side til minde for vedkommende. Hvis det er private, som deler deres sorg offentligt på Facebook i statusopslag, vil det kunne blive anset som akavet og opmærksomhedskrævende. Folk tænker muligvis ‘hold det dog privat”. Døden er derfor en svær sag at greje, men måske ville der ingen skade ske ved at åbne op for at tale mere om den, da den er uundgåelig.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk maj 2016 // agenda 19

FRIVILLIG

FRIVILLIG: DET NYE SORT TEKST JEANNE WISLUND HANSEN

Velgørenhed er altid ”in”. Sandheden er bare, at det er de færreste studerende, som har råd til at bidrage økonomisk til velgørenheds- og nødhjælsorganisationer såsom Røde Kors. Måske tænker du samtidig ”jeg vil gerne hjælpe til i mit lokalområde” for at kunne se den synlige forskel. Samtidig, mens du allerede føler dig fattig og egentlig mest har brug for et lønnet studiejob, så hører du, hvor vigtigt det er at have et ulønnet og frivilligt arbejde på CV’et – fordi frivilligt arbejde er det nye sort. Men hvor finder man et frivilligt arbejde? Og hvad giver frivilligt arbejde egentlig dig som person? ”Vil du gerne arbejde med mennesker, og brænder du for at gøre en forskel?”. Sådan kunne en introduktion til et jobopslag lyde. Artiklen her er ikke en salgstale om, hvorfor du skal vælge at være frivillig i Røde Kors. Den er et indblik i, hvorfor du kunne vælge at tage Røde Kors’ frivillige initiativ ”Friend Match” med i dine overvejelser, hvis du vil have et frivilligt arbejde. Agenda har mødt aktivitetsleder Casper Østergaard og det matchede par, Sofie og Batoul, til en snak om Friend Match.

agenda // maj 2016

Det nye sort Frivilligt arbejde er virkelig det nye sort. Du hører ofte, at arbejdsgivere i høj grad vægter frivilligt arbejde på CV’et som positivt, fordi det viser, at du er engageret, og du har overskud. Det er svært at give et entydigt svar på, hvor man skal finde et frivilligt arbejde, men måske er Røde Kors i Aalborg med deres initiativ ”Friend Match” et godt sted at starte. Der kan man være med til at gøre en forskel for de flygtninge, der er kommet til Danmark og som nu bor i Aalborg.

Tilbuddet gælder så længe lager hav

Friend Match Når man hører ordene ”Friend Match”, får man den umiddelbare association, at det bare er endnu et match making program. Det er i og for sig også korrekt, men Friend Match er mere end bare et program, hvor man matcher mennesker. Friend Match er Røde Kors i Aalborgs svar på et integrationsprogram, hvor danskere møder flygtninge, der skal integreres i det danske samfund. Det er forholdet mellem to mennesker, hvor den ene er indfødt i den danske kultur – og den anden helt udefrakommende i den danske kultur. Aktivitetsleder i Friend Match, Casper Østergaard, siger, ”at det vil ofte være en mentorordning, hvor man hjælper med det praktiske – men der er også kommet nogle virkelig gode venskaber ud af det.” Casper fortæller, at de i høj grad har unge mennesker i alderen 16-35 år som deres målgruppe. Man bliver derfor matchet efter interesser og alder og sommetider køn. Man bliver dog ikke bare kastet ud i det – man vil komme til opstartsmøde og samtale. Da jeg spørger, hvad den ideelle frivillige er, så er Casper klar i mælet: ”Det er en, der har lysten. Bare du tør, og du vil.” Motivation er med andre ord enormt vigtigt – så kan det være ligegyldigt, om du læser medicin eller pædagogik. Han fortæller, at han lige har haft en frivillig samtale, før jeg ankommer til mødet. Parret han lige har haft samtale med, er matchet på ufatteligt få kriterier, men de er gået ind til det med en indstilling om, at danskeren kan hjælpe – og flygtningen gerne vil have hjælp.

T: +45 89 37 35 85 aalborg@factumbooks.dk www.factumbooks.dk

FRIVILLIG

Sofie og Batoul

Danske venner og at gøre en forskel

Sofie er frivillig i Røde Kors’ Friend Match, og Batoul er hendes ’match’. Sofie er biologistuderende på Aalborg Universitet, og hun er i gang med at skrive sit speciale. Batoul er en syrisk flygtning, der kæmper for at lære dansk på VUC. Det lyder som udgangspunkt som et meget ulige forhold, hvor Sofie klarer sig bedre end Batoul. Alligevel opfatter man ikke forholdet mellem Sofie og Batoul som ulige, når man møder dem. I stedet møder man to smilende piger, der synes at have det godt sammen – omend at de lider lidt under en sprogbarriere, da Batoul endnu ikke er helt flydende på dansk. Sofie blev frivillig i Røde Kors, fordi hun syntes, ”det kunne være spændende at lære nye personer og nye kulturer at kende. Man lærer andre mennesker at kende på andre måder end normalt.” Batoul blev på opfordring fra sin kontaktperson i kommunen tilrådet at bruge Friend Match. Hun

Sofie føler, at hun er med til at gøre en forskel som frivillig, fordi ”jeg kan hjælpe Batoul med at få snakket mere dansk, end hun ellers ville gøre. Jeg kan hjælpe hende med at lære om Danmark. Jeg tror også, at det er vigtigt, at man har en ven i Danmark, fordi man kommer væk fra alle ens venner og normale rammer. Jeg tror, at det er vigtigt, at man føler, at der er nogen i Danmark, som er åbne overfor, at man kommer herop.” Hun tilføjer ligeledes, at ”der er nogle ting, man som dansker bare tager som en selvfølge, at ”sådan er det”. Der er bare nogle ting, man skal fortælle, at ”sådan er det ikke i Danmark”, fordi Batoul ved det ikke nødvendigvis.” For Batouls vedkommende, så handler matchet om, at ”det er spændende.” Sofie er ligeledes med til at lære Batoul om det danske samfund, hvilket Batoul finder relevant. Da jeg spørger dem ind til deres forhold, om de er mere venner, eller om Sofie er en mentor for Batoul, så er Sofie meget afklaret: ” Lige nu kender vi ikke hinanden så godt, men jeg tænker, at vi godt kan blive venner, og det ikke bare er et ”jeg skal lære dig noget”-forhold”. Batoul tilføjer, ”vi har mødtes tre gange.” Med andre ord, så er relationen mellem Sofie og Batoul relativt ny, men det afskrækker ikke pigerne. Da Batoul siger, at hun synes, dansk er svært, så fortæller Sofie, at hun synes, at Batoul er kommet lang med dansk i de fem måneder, hun har boet i Danmark. Selv mener hun ikke, at hun ville have kunnet nå at lære så meget arabisk på fem måneder, som Batoul har lært dansk.

siger, at hun særligt gerne vil lære mere om danske traditioner, ”fordi nu hvor jeg bor i Danmark, så føler jeg, jeg skal lære mere om Danmark og danskerne.” Når Sofie og Batoul ses, så har de spist sammen, og en enkelt gang har Sofie hjulpet Batoul med hendes dansklektier. Batoul har spist ved Sofie, og Sofie har ligeledes spist hos Batouls familie, hvortil Sofie siger, at ”det var meget sjovt at smage syrisk mad.” Hun fortæller, at de bl.a. fik vinblade med ris, hvilket for den gængse danskers smagsløg måske er lidt til den eksotiske side. Da jeg spørger ind til, om de så fik traditionel dansk mad hos Sofie, så griner Sofie og siger, at det var det ikke, da Batoul er vegetar. I stedet fik de falafel, madpandekager og salat.

Blod på tanden Hvis du sidder derude som læser, og du har fået blod på tanden efter at gøre en forskel og samtidig få et ”frivilligt arbejde, som fremtidige arbejdsgivere er så vilde med” på CV’et, så er Friend Match måske sagen for dig. Det er måske ikke der, hvor du får brugt flest af dine akademiske evner, men at være frivillig i Friend Match er en måde, hvorpå hvor dine menneskelige kompetencer kommer i brug og formodentlig forbedres. En ting er i hvert fald sikkert med Friend Match: du får lidt ekstra på dit CV, og du kommer til at være med til at gøre en forskel for flygtninge i Aalborg. Ligeledes vil du på bedste vis blive udfordret i forhold til din forståelse af din egen kultur såvel som lære en anden kultur at kende på nært hold.

KONTAKT FRIEND MATCH E-mail: friendmatch@rodekors-aalborg.dk Facebook: ”Friend Match – Røde Kors Aalborg” Hjemmeside: www.aalborg.drk.dk

agenda // maj 2016

S Å RU LLE R MØLLEN IGEN Der er nu, igen, nogen, der har meldt ud, at SU’en bør fjernes, denne gang på kandidatuddannelserne. Hver gang debatten blusser op, er det de samme argumenter: “Hvis folk selv betaler, vælger de den rigtige uddannelse første gang“, “hvis de selv betaler, bliver de hurtigere færdige“ eller “de kommer alligevel til at tjene en masse penge gerne senere, så det er mest retfærdigt, hvis de kan låne penge i stedet for”.

AF RAS MU S SLOT, ST UD E N T E RP O L I TI SK OR D FØ RE R

Hver gang debatten blusser op, er sådan nogen som mig nødt til at besvare deres argumenter med de samme modargumenter som sidste gang, debatten var oppe. Og det er ærligt talt træls. For SU’en er enorm vigtig for mange af os, som tager en uddannelse som helhed og de lange videregående uddannelser i særdeleshed.

I Norge har man fjernet SU’en og i stedet indført en lånebaseret model, hvor vi kan se, hvor galt det kan gå. I Norge er det kun 2 ud af 10, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, som tager en højere uddannelse. Samtidig viser forskning i social arv, at netop SU-systemet har givet et ordentligt ryk i forhold til netop dét.

Det primære offer for en eventuel fjernelse af kandidat-SU’en må derfor siges at være netop vores studerende fra uddannelsesfremmede hjem og den sociale mobilitet generelt.

Dét at fjerne SU’en på kandidatuddannelserne vil selvfølgelig være katastrofalt for alle studerende uafhængigt af socio-økonomisk baggrund. I forvejen kan vi se, at studerende i gennemsnit mangler 970 kr. om måneden bare for at kunne dække vores faste udgifter. Og hvis man tvinger os til at tage studiejob ved siden af vores studier, viser langt størstedelen af undersøgelserne på området, at vores chancer for at gennemføre vores uddannelser falder markant, og vores gennemsnitlige gennemførselstid bliver forlænget. Samtidig viser erfaringerne fra Norge, at det specielt er de studerende fra ikke-akademiske hjem, som tager studiejobs for at finansiere deres uddannelse efter fjernelsen af SU’en, hvilket betyder en stigning i frafaldet specifikt blandt mønsterbryderne.

tager eksempelvis i forvejen SU-lån, fordi jeg er skråsikker i forhold til mine fremtidige jobmuligheder og derfor tror, at jeg kan bruge pengene bedre nu. Det er nemlig også typisk for studerende fra akademiske hjem at tænke på lånene som en investering, som de kan betale tilbage senere, hvor vi kan se, at vores medstuderende fra ikke-akademiske hjem i langt højere grad værger sig for at bruge lånene. Og hvis lånene er den eneste mulighed for at få støtte til sine studier fra staten, hvem går det mon så ud over? For mig er det klart; at fjerne SU’en, i større eller mindre grad er stærkt skadeligt for alle os studerende. Men det går hårdest ud over de af vores medstuderende, som i forvejen er udfordrede. Og derfor vil jeg kæmpe med næb og kløer for at dette ikke sker. Ikke så meget for min egen skyld, men fordi det er bedst for os alle.

Det er altså ikke personer som mig, som reformen primært vil gå ud over. Personer som mig med en forælder, som har gået på universitetet. Jeg

maj 2016 // agenda

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

NY STUDENTERPOLITISK DIREKTION Rasmus Slot Studie: Politik og Administration Jeg kommer det kommende år til at have fornøjelsen af at være talerør for de studerende på Aalborg Universitet. Allerede nu ser det ud til at 2016 bliver et år, hvor det bliver bedre at være studerende på AAU og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet.

Jennifer Ravn Studie: Organisatorisk Læring, 2. semester. Min funktion i den Studenterpolitiske Direktion er at agere stedfortræder til ordføreren og i samspil med ham sørge for samt facilitere møderne i direktionen og møderne i Studenterforum. Derudover har jeg også ansvaret for den Studenterpolitiske Direktion internt. For mig er det vigtigt, at rammerne for at kunne lave studenterpolitisk arbejde er i orden, da studenterpolitik først og fremmest er super vigtigt, da det er vigtigt som studerende at have indflydelse, og fordi at studenterpoltik er skidesjovt. Vi vil i det kommende foreningsår arbejde på synliggørelsen af alt det studenterpolitiske arbejde, der bliver lavet og arbejde på at få lavet studenterpoltik mere tilgængeligt for den enkelte studerende, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til.

Eva Victoria Østergaard Arpe Repræsentant i ledelsen i Danske Studerendes Fællesråd Studie: Samfundsøkonomi 4. semester Mine primære opgaver i SD vil være at formidle den nationale kontakt mellem Studentersamfundet og DSF, hvor jeg siden januar har arbejdet for at fremme AAU’s interesser. Derudover vil jeg fortsat hente international erfaring med hjem til AAU.

Lukas Bysted Jeg ser Studentersamfundet som et forum, der kan bringe studerende sammen på tværs af et universitet, der spænder over fire ret forskellige akademiske fakulteter. Men jeg ser også en udfordring, der handler om at identificere på hvilke niveauer, vi som studerende finder fælles fodslag. Jeg vil gerne arbejde for, at Studentersamfundet kan operere med vigtige funktioner som rusperioder, fester og socialt liv, men også for at Studentersamfundet kan skabe og styrke faglige fællesskaber og vidensdeling indenfor og på tværs af vores fakulteter. Det er i de sidste sammenhænge, at jeg personligt mærker en stolthed, en glæde og en trang til at støtte op.

agenda // maj 2016

Iben Dich Sociologi 2. semester Mine fokuspunkter i den Studenterpolitiske direktion vil fremadrettet være opstilling ved AAU-valg. Jeg vil gerne arbejde på at få inddraget endnu flere studerende i AAU-valg. Jeg synes det er vigtigt som studerende at tage ansvar og være med til at skabe vores universitet, institutter og vores uddannelser.

Michael Sloth Trabjerg Studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen Studie: Medicin 12. semester Opgave/interesser: Ud over at repræsentere de studerendes interesser over for ledelsen på Aalborg Universitet i universitetsbestyrelsen, så glæder jeg mig meget til at forbedre studiemiljøet på AAU via min næstformandspost i studiemiljøudvalget, lave kvalitetssikring, koordinere akademisk råd-netværket samt lave organisatorisk udvikling i Studentersamfundet.

Tsinat Berhane Studie: Medicin med Industriel specialisering, 6. semester Opgave/interesse: Jeg sidder i universitetsbestyrelsen, hvor jeg i samarbejde med Michael Trabjerg repræsenterer de studerendes interesser for ledelsen og koordinerer Akademisk Råd netværket, hvor studerende heri mødes på tværs af fakulteterne. Områder jeg primært kommer til at stå for det kommende år i studenterpolitisk direktion er valget samt kommunikation og synlighed.

Oskar Secher Studie: Medialogi Mine interesser og fokusområder ligger indenfor at varetage kommunikations-og kampagnearbejde. Jeg vil gerne være med til at gøre Studentersamfundet til en organisation, hvor alle frivillige forstår organisationens omfang, og forstår hvor meget indflydelse vi, som den unikke studenterforening vi er, kan få, ved at mobilisere på tværs af barer, fagråd og grupper. Derudover vil jeg gerne være med til at skabe mere fokus på integration af internationale studerende og give dem en langt større tilknytning og fælleskabsfølelse, både som medlemmer af Studentersamfundet, men også bare i universitetets generelle studiemiljø.

Dan Ejlertsen Studiestartsansvarlig Studie: Historie, 4. semester Opgaver/interesser: Områderne jeg kommer til at beskæftige mig med er det politiske i forbindelse med studiestarten. Jeg interesserer mig rigtig meget for den nationale studenterpolitik, hvilket jeg også vil komme til at arbejde med i SD. Derudover vil jeg også komme til at stå for kontakt med Studentersamfundets grene i København og Esbjerg. Jeg laver studenterpolitik, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi som studerende tager ansvar for vores uddannelser, og jeg synes det er spændende at have indflydelse på studenterpolitik.

maj 2016 // agenda

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

PRÆSENTATION AF BESTYRELSEN Marcus Birk Formand – 23 år – Kommunikation, 8. semester Jeg har haft fornøjelsen af det seneste år at være næstformand i Studentersamfundets bestyrelse. Denne tid har været udfordrende, men i sidste ende har tiden i bestyrelsen også været utrolig lærerig og samtidig givet mig lyst til at bidrage endnu mere til at skabe de bedste rammer for de studerende her på Aalborg Universitet. Jeg mener, at vi for fremtiden særligt bør fokusere på, hvordan vi skaber endnu mere værdi for vores frivillige og medlemmer. Vi har gennem det budget, som vi har vedtaget på dette års generalforsamling, netop prioriteret stort økonomisk på flere puljemidler samt endnu flere midler til at arrangere nogle værdiskabende events for vores frivillige og medlemmer. Jeg mener derfor, at vi i løbet af dette år har alle muligheder for at skabe endnu mere værdi i organisationen, og samtidig kan dette også give os muligheden for at tiltrække endnu flere frivillige fremover.

agenda // maj 2016

Kathrine Hyldig Næstformand – 22 år – Medicin med industriel specialisering, 8. semester Igennem de seneste 3 år af min studietid har jeg været en aktiv del af Studentersamfundet. I kraft af mit frivillige arbejde blev jeg i 2015 formand for studiestartsfestudvalget og overtog dermed ansvaret for at koordinere studiestartfesten. Selvom arbejdet kan være udfordrende, er det en opløftende følelse at se ens hårde arbejde som frivillig resultere i gode arrangementer for de studerende på Aalborg Universitet. Studentersamfundet er Danmarks største studenterorganisation, hvorfor jeg finder det vigtigt også at fokusere på den interne struktur. I min rolle som næstformand vil jeg således gerne arbejde på at gøre organisationen mere gennemsigtig for på denne måde at styrke det tværfaglige samarbejde internt i organisationen.

Rasmus Bjerre Kasserer – 23 år – Revision, 8. semester Jeg har valgt at stille op til bestyrelsen for at gøre AAU til et bedre sted for de studerende. I mit arbejde som kasserer vil jeg forsætte med at opretholde et solidt økonomisk grundlag for foreningen, så studerende også i fremtiden kan nyde godt af en studenterforening, der skaber værdi i hverdagen. Derudover synes jeg, det er vigtigt at arbejde på at udbrede kendskabet til Studentersamfundet til alle studerende på AAU, så vores medlemmer kan få gavn af foreningens fordele.

Rune Arnfred Frivillig- og eventansvarlig – 21 år – Medialogi, 2. semester Jeg stillede op til bestyrelsen i Studentersamfundet som frivillig- og eventansvarlig, fordi jeg gerne vil være med til at skabe en positiv forskel for studerende på Aalborg Universitet. Det betyder meget for mig, hvordan folk på studierne trives, og jeg glæder mig til at være en del af de mennesker, der gør en forskel for alle studerende. Jeg ser frem til at lave en masse sociale arrangementer, som kan være med til at binde de studerende sammen på tværs af studieretningerne.

maj 2016 // agenda

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Kaya Berntsen Kommunikationsansvarlig - 24 år – Kommunikation og digitale medier, 6. semester Kommunikation er en af grundene til, jeg valgte at stille op til bestyrelsen, fordi jeg hos Studentersamfundet får mulighed for at arbejde med noget studierelateret, der virkelig siger mig noget og samtidig have muligheden for at gøre studiemiljøet bedre hos alle de studerende, der har deres daglige gang på Aalborg Universitet. Derudover kan jeg allerede nu mærke, at det sammenhold, der er i bestyrelsen blandt de mennesker, der er en del af den, men også bare sammenholdet mellem alle i Studentersamfundet, er enormt og et sammenhold, jeg ikke helt kan forstå, jeg har kunnet undvære. Det er dette sammenhold, jeg vil arbejde hårdt for, at alle studerende på Aalborg Universitet får lov til at blive en del af.

Philip Sørensen IT-ansvarlig – 24 år – Software, 8. semester Grunden til at jeg stillede op som bestyrelsesmedlem var med henblik på at blive IT-ansvarlig. IT er det, jeg virkelig brænder for, og det er et område, hvor jeg mener, at Studentersamfundet står overfor nogle interessante problemstillinger. Derudover er det en organisation med en masse fede begivenheder og muligheder for medlemmerne, så jeg glæder mig til at gøre mit for at Studentersamfundet kun bliver bedre sammen med de andre frivillige.

Marie Albret Cafedriftsleder - 22 år – Matematik, 4. semester Jeg har valgt at stille op til Studentersamfundets bestyrelse, da jeg ønsker at gøre specielt de nye studerende på Aalborg Universitet opmærksomme på, hvilke fordele der er ved at være en del af Studentersamfundet både som medlem og frivillig. Som cafedriftsleder ser jeg frem til et år med mange fede arrangementer i barerne, der kan være med til at skabe fællesskaber på tværs af forskellige studier, og som forhåbentlig kan hjælpe til med at gøre Studentersamfundet synligt for de studerende i hverdagen.

agenda // maj 2016

Kristoffer Lindstrøm Ansvarlig for eksterne samarbejdspartnere – 23 år – Teknoantropologi, 2. semester Studentersamfundet er den organisation, der står for og/eller er med til at muliggøre mere eller mindre alle begivenheder for studerende på Aalborg Universitet. Selv finder jeg det spændende at kunne opleve og deltage i Studentersamfundets bestyrelse, der er en del af det bagvedliggende – og ofte usynlige apparatur – som der er med til at koordinere organisationen. Et interessant aspekt af arbejdet er kontakten med eksterne partnere, der også er et område, der ligger godt i forlængelse af at være formand for AAULAN.

Frederik Yde Studiestartsansvarlig - 21 år – Erhvervsøkonomi (HA), 2. semester Jeg valgte at stille op til Studentersamfundets bestyrelse, da jeg ser Studentersamfundet som værende en vigtig del af Aalborg Universitets studieliv, fordi der i Studentersamfundet bliver gjort meget for de studerende både socialt og politisk. Jeg har valgt at blive studiestartsansvarlig, da jeg synes, det er vigtigt at alle studerende på Aalborg Universitet har et godt studieliv og en vigtig del af at få et godt studieliv er at få en god start.

december 2014 // agenda maj 2016

K L U M M E N F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

NY BESTYRELSE OG NY STRATEGI

M ARC US B I R K , FORMA N D FO R STUD ENTE RS A M F U N D E T Der har været generalforsamling i Studentersamfundet, og et nyt hold af studerende er nu klar til at kæmpe for at gøre Aalborg Universitet til et endnu bedre sted at studere.

agenda // maj 2016

Vi går en rigtig spændende tid i møde i Studentersamfundet. Vi har fået vedtaget en ny strategi for de næste tre år, og jeg mener, at vi som organisation har alle forudsætningerne for at udleve strategien og derigennem udvikle os i en positiv retning, som i sidste ende forhåbentligt bringer os til en mere synlig, handlekraftig, fleksibel og gennemsigtig organisation. Hvis der er én ting, som jeg særligt ønsker at fremhæve ved strategien, så er det intentionen om at have endnu større fokus på at skabe mere værdi for vores medlemmer og frivillige i organisationen. Som et led i dette er midler til afholdelse af flere events såsom bootcamps, foredrag, fester etc. blevet prioriteret utrolig højt i budgettet. Om samme bud-

get skal det også nævnes, at vi har sat endnu flere penge af til vores puljer for økonomisk at støtte de studerende i afholdelsen af events eller andre tiltag, som kan gavne studiemiljøet her på Aalborg Universitet. Så hvis du går rundt med en god idé til eksempelvis et event, hvis formål netop er at skabe noget værdi for de studerende på universitetet, så gå ind på vores hjemmeside eller skriv til bestyrelsen for at få yderligere information omkring puljerne. Bestyrelsen ser frem til det kommende år, og jeg kan garantere jer for, at vi er klar og glæder os til at arbejde for at gøre disse mål og tanker til en realitet.

AGENDA SØGER NY REDAKTØR

ER DET DIG?

• HAR DU INTERESSE FOR JOURNALISTIK? • E R D U A N S V A R S B E V I D S T, S T R U K T U R E R E T, N Y T Æ N K E N D E OG KREATIV?

SEND ANSØGNING OG CV PÅ

R E D A K T O R @ A G E N D A . A A U. D K

S E N E ST F R E DAG D. 2 0 . M A J

december 2014 // agenda

Kom godt gennem studiet og ud i verden med

KANDIDAT RAKETTEN Nyt, gratis 4-trins program for scient.er og humanister

3 2 LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ MAGISTRENE.DK/KANDIDATRAKETTEN

Se muligheder