Agenda Maj

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // MAJ 2022

ET B RA G A F EN F ES T S I D E 08

FODB OL DFAN

S IDE 20

SOMM E RF EI R EG U I DE SIDE 27

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Siden 2018 har jeg haft den store fornøjelse at være redaktør for dette, jeres universitetsblad. Det har været hårdt, sjovt og lærerigt. Jeg har stået i spidsen, når vi har bragt både store og små historier og alt det indimellem. Der var været blid medvind og hård kuling, når der skal navigeres i komplekse netværk. Men hvor har det været fedt. Derfor vil jeg gerne sige tak. Tak for interessen om både det online og fysiske blad, og tak for de gode skriftlige input og feedback I som læsere, har sendt til mig. Tak til mine kollegaer ved Erhvervsgruppen og Studentersamfundet, som har fået mine øjne op for en nuanceret verden, og ageret sikkerhedsvest, når jeg ikke har haft alle svarene selv. Tak til vores mange samarbejder, som har gjort det muligt at komme helt praksisnært, og til vores annoncører, som både har bidraget økonomisk, men også sørget for lækre præmier i vores konkurrencer. Og nok størst af alt: TAK til alle de mange frivillige, som har været igennem redaktionen under min ledelse. I har gjort en kæmpe forskel for både mig som menneske og bladets helhed. Tak!

APRIL 2022 18. årgang nr. 4

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // AMALIE LUNDSGAARD LAYOUT@AGENDA.AAU.DK TEKST // DIANNA KORSHØJ SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN KARIN KAJSDÒTTIR SIMONSE SIGNE BAK PEDERSEN

Dette nummer er derfor noget helt særligt, men ikke kun for mig. Vi bringer denne gang en bred vifte af interesseområder, så du som læser kan fordybe dig i det, som interesserer dig. Highlights fra Mette Frederiksens besøg, fokus på fake news, universitetets hæder, Bedre Psykiatri, og meget mere.

KORREKTUR // HIFSA IBRAR CHAUDHRY

Med denne leder og afsked vil jeg derfor opfordre de få af jer, med interesse og kompetencer indenfor frivilligledelse, til at holde øje med jobopslaget, så Agendas rygrad (de frivillige) kan få en ny stærkt klippe. For Agenda er ikke noget uden sit frivillige hold; et hold jeg igen bliver budt ind i om lidt. Og hvis du kære læser, har lyst til at blive en del af holdet, skal du ikke holde dig igen. Vi har set mange forskellige personligheder og interesser, og vi har altid plads til flere.

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 1500 STK.

TRYK // VESTER KOPI

Tak for denne gang, og rigtig god læselyst.

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør REDAKTIONEN AMALIE LUNDSGAARD

BERTIN ARPAC

DIANNA KORSHØJ

EMMA KRISTENSEN

HIFSA IBRAR CHAUDHRY

MELISSA ROLLE BECH MADSEN

MIKKEL PEDERSEN

SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN

MAJ ‘22

MÅNEDENS AGENDA

AAU 04

DE R VA R E T E UR OPA FOR KR I GE N , OG E T A N DE T B AG E F TER

E T B RAG A F EN FE ST

S V I G T E R S A M FUNDE T DE UNG E ?

A AU UP DAT E

1 0 S P Ø R G S M Å L TI L PR OFE S S OR E N

DEBATTEN MED STATSMINISTEREN DEM HYLDER VI VED ÅRSFESTEN

HIGHLIGHTS FRA SAMFUNDSTALK

TRE HURTIGE

JØRN SØNDERHOLM

SAMFUND 14 16 20 24

FA K E N E W S , KONS PI RATI ONSTE OR I E R OG E KKOKA MR E P Å DE SOCIALE MEDIER HVAD ER KONSEKVENSERNE, OG HVAD KAN DU GØRE?

E N W E E K E N D I E N A N DE NS FODS POR DEL 3: NÅR AMÅ FORTÆLLINGER BLIVER STORE

M E G E T M E RE E ND B A R E E N FODB OLDFA N

AAB’S NYE FANKOORDINATER VIL ÆNDRE FOLKS OPFATTELSE AF FODBOLDFANS

N Å R DE T I K K E E R DI G, DE R E R SYG

STUDERENDE OG PÅRØRENDE TIL EN PSYKISK SÅRBAR

UNDERHOLDNING

26 27 28 30 31

M Å N E DE N S H OR OS KOP

TYREN

S O M M E R F E RI E G UI DE

5 SJOVE AKTIVITETER, SOM DU KAN LAVE I DIN SOMMERFERIE

J O DE L S

H O L D DI G O PDATE R E T KA L E N DE R

Der var ét Europa før Debatten med Statsministeren Trods Statsministerens følelsesmæssige tilgang til udenrigs- og sikkerhedspolitik, tvang deltagerne niveauet højt, da hun i slutningen af marts lagde vejen forbi AAU. TEKST Dianna Korshøj FOTO AAU Kommunikation ”Verdenshistorien udspiller sig for øjnene af os. Vi følger krigen i Ukraine tæt; en krig som leder til en energikrise, men også en fødevarekrise. Det er en tid, hvor der igen skal træffes vigtige beslutninger.” Med de ord, bød Michael Baggesen Klitgaard, institutleder på politik og samfund velkommen til debatten. En debat, hvor Statsministeren ikke bare snakkede om hvordan vi som land forholder os til krigen i Ukraine, og de konsekvenser, det har i vores dagligdag, men også et indledende startskud for det forestående folketingsvalg. Selvom barren blev lagt højt til den indgående viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik, blev svarene også båret af ideologiske principper og værdipolitik. Det var umuligt at skelne stedfaste processer fra interessebaserede fordelingspolitik - og hvis der er noget pandemien har lært os, så er det, at der er mange måder at forvalte regeringsmagt, og endnu flere holdninger til hvordan det bør gøres. Derfor fordrer jeg hermed læseren, til at væbne sig kritisk, åbent og overbærende, når vi dykker ned i det aktuelle emne om udenrigs- og sikkerhedspolitik. 4 MAJ 2022 //

agenda

Studerende og undervisere fyldte den store kantine på Fibigerstræde 15, da Statsministeren lagde vejen forbi. Hun viste taknemmelighed over at besøge ’sit gamle universitet’, og bød deltagerne til at spørge om alt mellem himmel og jord, når debatten senere blev slået an. Herefter vendte

Putin er den skyldige. De civile omkostninger er enorme, og vi står i den største krise siden 2. verdenskrig. For Putin har ingen stopklods. Statsministeren hævdede, at han har ødelagt vores sikkerhedskultur, og det, vi andre har bygget op; hvor ingen magt bestemmer mere end andre:

Vi skal tage afstand fra Putin, også selvom det har bekostninger i hverdagen

t o n e n dog mere alvorlig, for som Statsministeren gjorde det klart, vil Europa være en anden, på den anden side af den krise, vi står overfor:

”Der var ét Europa før 24. februar, og et andet Europa bagefter.” Hjerteskærende historier blev portrætteret; om unge mænd, kvinder og relationer, som aldrig bliver det samme igen. Om splittede familier og en brutal fremtid. Hun fortalte om brud på krigens love, og en forventning om at det bliver endnu værre. Og der var ingen tvivl:

”Han angriber hele idéen om at vi bygger et globalt verdenssamfund på gennemsigtighed og værdier og demokrati, og anerkendelse af hinandens suverænitet. Derfor er vi i en endnu mere alvorlig situation, end det øjet kan se.” Alligevel mente hun, at han har undervurderet Vesten. For vi står sammen. Ikke kun med hinanden, men langt ud over de vestlige landegrænser. Hun påpegede, at det kommer til at kræve rigtigt meget, af os alle. Med grin fra salen, trækker hun på sine erfaringer som Statsminister: ”Nu har jeg prøvet lidt, hvad det vil sige at kris-

krigen, og et andet bagefter ehåndtere igennem de senere år. Og min erfaring siger mig, at det går også lidt op og ned i kriser. Som regel starter vi alle sammen med at være meget energiske. […] Og så kommer der et tidspunkt, hvor det begynder at være lidt svære. Og i dén her situation kan vi komme til en situation, hvor det bliver rigtigt svært. […] Men Vesten er ikke kun geografi, den er også værdi. Mit primære budskab er derfor til jer, at der hvor vi startede for fire uger siden, der skal vi blive, vi skal fortsætte, og vi skal gøre endnu mere.” Statsministeren fortalte hvordan vi har stået sammen om tre ting: økonomiske sanktioner, stærk humanitær indsats, samt at levere våben til Ukraine. Og det skal fortsætte. Sanktionerne begynder at virke, og NATO og EU står til Putins store overraskelse, langt stærkere end før. Med retorisk håndelag opfordrede hun derfor til, at vi går til stemmeurnerne, når vi skal stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Hun fortalte, at vi skal tage afstand fra Putin, og væk fra Russisk gas hurtigst muligt, selvom det kommer med bekostninger i hverdagen:

sammen, som kommer til at betale den.”

Konsekvenserne af de prioriteringer, som bliver lavet indenfor det udenrigs- og sikkerhedspolitiske myndighedsarbejde, gik hun ikke i dybden med foran salen, men forklarede følgende, da vi efter debatten spurgte, hvordan hun anbefaler de studerende skal forvalte en endnu strammere økonomi: ”For det første vil jeg sige, at studiejob er altid en god idé. Og selvom det ikke altid føles sådan, så et af de tidspunkter, hvor man rent faktisk har en god tid i livet, det er ofte mens man er studerende. Så et studiejob er godt; det er svært at leve

af en SU alene under alle omstændigheder. Så studiejob er godt, og selvfølgelig måske især hvis det er studierelateret, men i det hele taget er det godt, så det synes jeg aldrig man skal tale ned, og de fleste kan også godt nå det hele på en ordentlig måde. Og det er jo klart, de stigende priser rammer jo også de studerende, og der har man ikke nogen særligt stor økonomi. Vi er ikke der endnu, hvor vi har et fuldstændigt overblik over hvad konsekvenserne bliver,

”Vi vil allerhelst over på vedvarende energi hurtigst muligt. Det bliver dyrt, og det kommer til at kræve meget af os alle sammen, vi kan forvente, og vi ved, at det kan være rigtigt svært, når man er på SU, at de stigende energipriser, vi oplever lige nu, de vil fortsætte noget tid. Krigen har sin pris, og det er os alle MAJ 2022 //

agenda

så man kan sige, at for nærværende skal vi jo alle sammen prøve at tilpasse vores økonomi, men jeg ved godt at det bliver svært på en SU, så man må prøve at finde sin vej i det.” Om vi så må acceptere, hvis yderligere timer på studiejobbet får negative konsekvenser for læring, tid og fagligt niveau på studiet, kunne hun ikke gå ind i, men én ting var sikkert: studiejob er for Statsministeren altid godt. Og lige så unuanceret, som svaret på de stigende leveomkostninger, var holdningen om Putin også klart: ”Ligegyldigt hvad han gør. Ligegyldigt hvilke forbrydelser, han måtte udsætte den ukrainske befolkning, eller andre lande for, så skal Vesten stå sammen, samlet på den anden side” For hvis man ikke synes det allerede, var der i Statsministerens oplæg ingen tvivl om, at ”[…] Putin er sådan lidt halv-træls […]”, som en studerende så fint opsummerede det, som indledning til sit spørgsmål. Selvom den retoriske indgang til debatten havde trukket kompleksiteten i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ned i et følelsesmæssigt spor, tvang deltagerne i debatten kompleksiteten tilbage på sporet; en kompleksitet, som her er svær at opretholde. Debatten gjorde os klogere på Statsministerens holdning til komplekse systemer og beslutninger, på et vidensgrundlag, som vi ofte kun ser ved belæste professorer. I meget reduceret form, blev vi derfor klogere på følgende: • Statsministeren mener ikke, at det store sammenhold og territorielle fællesskab vil have 6 MAJ 2022 //

agenda

betydning, for Danmarks evne til at gå uafhængigt ind i stridigheder globalt, vi vurderer værdigt. • Særloven for ukrainerne bør ikke generaliseres i vores udlændingepolitik, da den prioriterer de stærkeste flygtninge. I stedet bør vi sætte ind med hjælp i nærområdet, så vi i højere grad kan hjælpe de flygtninge, der har behov for det. • Teorien om gensidig afhængighed er ikke blevet modbevist af krigen i Ukraine, når det gælder to lande med stærkt demokrati. Vi har en tendens, til at tænke, at alle er som os, og tro at vi er ens, når vi handler sammen og holder OL sammen. Men krigen har vist, at den gensidige afhængighed ikke holder, når man har to så vidt forskellige værdisæt. • Vi bruger ikke ekstra penge på forsvaret grundet pres udefra, men fordi Statsministeren ønsker at gå ind i det ”af hele [sit] hjerte”, at Danmark skal opruste og øge forsvaret. Statsministeren ønsker at respektere Grønland og Færøerne som selvstændige lande i Rigsfællesskabet, hvorfor oprustningen ved Arktis ønskes i tæt samarbejde. • Statsministeren ønsker ikke aktivt at gå ind i krigen med Rusland. Sanktionerne anskues som et stærkt våben mod Putins magtposition, og der ses allerede nu, at de økonomiske konsekvenser bliver mange. Når der ses på diplomatiske, kulturelle og samhandelskonsekvenser, mener Statsministeren, at det kommer til at rigtig stor effekt.

• Transatlantiske samarbejde har stor betydning, hvor NATO er en forsvarsalliance og Europa forvalter eksempelvis sanktionerne, kræver sådanne udfordringer at vi ikke handler alene. Statsministeren kunne derfor ikke forestille sig eller ønske, at Europa stiller med eget forsvar. • Statsministeren mener, at vi skal holde øje med Putin, for vi kan antage, at han også ”har øje for” andre dele af vores verdenssamfund. • Statsministeren mener, at uagtet om det er Trump eller Biden, er der opbakning om at Europa kan mere. Med den urolige verden vi ser, skal Europa kunne mere. Vi skal ikke have en Europa-hær, og har heller ikke en NATO-hær, men vi skal blive med at lave de koalitioner, som skal til, for at støtte hvor det er nødvendigt. • Atomkraft er umiddelbart ikke af interesse til energi. Vi er dygtige til at lave vedvarende energi, og det tager lang tid på at opbygge atomkraftværk - men vil alligevel hellere have fransk atomkraft end russisk gas. • Statsministeren mener, at det har stor styrke, at vi i Danmark kan bakke op om at flygtninge kan færdiggøre en afbrudt uddannelse her i landet, men mener at andre er klogere på hvordan det kan lade sig gøre i praksis.

AAU Update AAU styrker EU-indsats: - Vores tilstedeværelse er vigtigere end nogensinde AAU har åbnet et nyt kontor i Bruxelles, som skal styrke det internationale samarbejde og bygge bro mellem samarbejdspartnere. Dette har til formål at gøre det nemmere for AAU at byde ind på EU-politiske forskningsdagsordner, som ifølge forskningsstøttechef Charlotte Pedersen Jacobsen er vigtigere end nogensinde før.

AAU’s trivselsbarometer 2021: Trivslen fastholdes På trods af corona-situationen fastholdes trivslen fra 2020 stadig blandt ansatte på AAU, hvor blandt andet motivationen til at gå på arbejde stemmer godt overens med tidligere målinger. Der er dog stigende tendens til stress og mindre tilbøjelighed til at italesætte krænkede handlinger.

Fem forskere fra AAU blandt de 50 mest citerede i Danmark Akademikerblandet har for anden gang udgivet en liste over de 50 mest citerede forskere i Danmark, og på listen er der ikke mindre en fem forskere fra AAU. De mest citerede forskere er uden overraskelse coronaeksperterne, hvor Søren Brostrøm ligger på en førsteplads. Henrik Nielsen fra AAU ligger på en 12. plads, Per Nikolaj Bukh har fået en 29. plads, på en 31. plads er Sten Bønsing, hvor Laust Høgedahl får en 39. Plads, og sidst men ikke mindst får Brian Vad Mathiesen en 42. plads.

MAJ 2022 //

agenda

Et brag af en fest! Dem hyldede vi ved årsfesten Selvom festen er eftertragtet, og billetterne bliver revet væk på få sekunder, er årsfesten meget mere end et brag af en fest; det er hæder af de ekstraordinære. TEKST Dianna Korshøj FOTO Amalie Lundsgaard Billetterne til universitetets årsfest blev revet væk på 4 minutter, og selv de efterfølgende musikbilletter var væk før man kunne blinke. Festen var alt man kunne ønske sig, med mad i særklasse og musikalske indspark, som tvang danseskoene ud på gulvet. Ved festens start blev deltagerne med få minutters opmærksomhed fra Rektor og tilhørende videopræsentationer gjort opmærksom på hvorfor vi var samlet. Og med et taknemmeligt blik mod festarrangørerne, spoler vi tiden tilbage til før festen, for vi havde i sandhed noget at fejre. Årsfesten er en fejring og hyldest, som tydeligst ses ved ceremonien få timer før dét de fleste af os kender som årsfesten. En ceremoni for særligt indbudte gæster fra erhvervsliv, organisationer og universitetsverdenen. En ceremoni, som kun få studerende kender eller er inviterede til. For at få en invitation som studerende, skal man nemlig udmærke sig i råd 8 MAJ 2022 //

agenda

og udvalg, som har særlig betydning for universitetet. En taknemmelighed for den forskel man som studerende gør for universitetet, ved at inddrage et studenterperspektiv i de beslutninger, universitetet drives af. For ceremonien er af en særlig kaliber, som med sit formelle og prestigiøse format, skriver sig ind i sin omverden med sin forskning, undervisning og strategi. Noget, som måske kan virke langhåret for de, der ikke allerede er en del af sådanne drøftelser. Derfor er formålet med denne artikel at give ceremonien en moderne klipning og udtynding, så det bliver tydeligere hvad vi reelt fejrer, når billetsalget de næste år igen bliver åbnet. Vores betydning for omverden Ceremonien bliver åbnet med en formel tale fra universitetsbestyrelsens formand: Lene Espersen, som efter en årrække på posten, i år gav sin afgående tale. Derfor reflekterede denne tale også særligt de ting, som hun i sin tid som formand har været stolt af. Her lagde hun særligt vægt på, at hun har haft æren af at være formand i en tid, som var præget af statslige nedskæringer, men at vi som universitet stadig har kunnet udmærke os. Vi har haft et tværfagligt perspektiv, en mission om at udmærke os og gøre en forskel. Noget, hun påtal-

er, at særligt kriserne de senere år har vist, er af stor betydning. En tråd, Rektor med sin tale samler op. Med Niels Bohr som tænkt forbillede i citatet: ”Forskelligheder udgør helheden”, udtrykker han, at universitets mange fagkompetencer er sammen om at løse problemer. Komplicerede problemer, som han argumenterer, kræver en stærk mission; ikke kun for at løse, men også for have en relevant og positiv indvirkning på både mennesker og samfund. Han fortæller, at universiteternes position i samfundet undergår forandringer; vi kæmper for fri forskning, men vi må også være klar til at deltage i missionen for en bedre verden. Derfor fremhæver han også AAU Science & Innovation Hub, som åbnes til efteråret, da denne står klar til at løse både store og små missioner, og understreger relevansen for at vi, som et missionsdrevet universitet, vil være med til at løse de udfordringer, man ikke må lukke øjnene for. En videohilsen fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) takkede netop universitetet, for at gøre en forskel for de udfordringer, verden står overfor. Vi blev takket for at bringe forskningen ud i erhvervslivet, og for at have en mission og et samarbejde som gør det realistisk at nå de mål, regeringen og Folketinget har sat sig. Særlig hæder fra AAU Ceremonien er også det sted, hvor universitetet hylder særlige udmærkelser og værdier. Som i traditionel forstand, er der her taler (og videoer ved fravær), kulturelle gaver, klassisk musikalsk indspark og blomster; kindkyssende har nok som den eneste ting i ceremoniens formelle udtryk, fornyet sig i takt med tiden og er er udgået. Her blev udnævnt en æresdoktor fra hver af fakulteterne, som hver har udmærket sig med forskning, universitetet særligt vil hylde. Årets æresdoktorer er: Muriel Médard, Gregory Paul Winter, Elizabeth Shove, Karin Ekström Smedby, og Mike Savage. Derudover er ceremonien også dét sted, hvor den øverste akademiske grad formelt bliver tildelt. Ikke mange er indehavere af denne grad, da det kræver at

have flyttet forskningsområdet substantielt, og siden sidste årsfest (2019-2022), har det kun været det medicinske og kliniske område af SSH (Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet), som nok i lyset af pandemien har udmærket sig her. De nyudklækkede doktorer er: Stine Linding Andersen, Matthew J. Maurer, Kristian Kjær Petersen, Henrik Toft Sørensen, Gunnar Lauge Nielsen og Carsten Reidies Bjarkam. Hæder fra omverden Udmærkelserne kommer denne dag dog ikke kun inde fra universitetet. Som fast indslag inviteres Spar Nord Fonden, Det Obelske Familiefond og Novi til ceremonien, for at hylde de værdier, vi er fælles om: forskning, undervisning og iværksætteri. Spar Nord Fondens Forskningspris tildeles til ”en yngre forsker som anerkendelse af et særligt fremragende forskningsprojekt”, og gik i år til den 30-årige læge og ph.d. Christoffer Polcwiartek. Christoffer udmærkede sig med sin ph.d.-afhandling, hvor han giver bedre præmisser for patienter med svær psykisk sygdom, da han har vist, at EKG-udslag hos denne patientgruppe i langt højere grad kan gøre det muligt at identificere hjertesygdomme tidligere. Det Obelske Familiefonds Undervisningspris er en, vi som studerende har helt tæt på, da vi har været med til at nominere ekstraordinære undervisere. Hvert fakultet har indstillet en underviser, hvor udmærkelsen til prisen i år stod med valget mellem Mads Pagh Nielsen, Mikkel Jensen, Rolf Luneborg Lund, Ali Ajourlu og Sabine Michelsen Raunbak. Med sin nærværende undervisning og interesse i sine studerendes trivsel, udmærkede Mads Pagh Nielsen sig til prisen. Sidste overrækkelse tildeles studerende på 9. eller 10. semester, som under deres studietid har udviklet en forretningsidé, som vurderes med et så stort potentiale, at konceptet kunne omsættes til en ny virksomhed i Aalborg. I år gik NOVI Legatet til Rozalia Godsk og Anders Godsk, som har udviklet Cinematronic, som via et armbånd blandt

andet kan måle biografdeltageres reaktioner, og derfor kan hjælpe underholdningsbranchen med at udvikle produkter som i højere grad er målrettet modtagerne. Studenterperspektivet Som studerende er store missioner og priser måske langt fra vores hverdag på studiet, men den hæder som italesættes ved ceremonien, er en, vi kan være stolte af. Doktorer, æresdoktorer og priser viser, at vi med vores faglighed kan komme langt, hvis vi ønsker. Det viser hvilke værdier vi, som studerende har i ryksækken, når vi skal ’sælge’ os selv, til det første rigtige job. Det viser, at vi kan nå langt, hvis vi har en god idé. Ikke mindst får vi, med Det Obelske Familiefonds Undervisningspris bekræftet, at lige netop de oplevelser vi, som studerende har i undervisningslokalet, har stor betydning, når kun særligt udvalgte udmærkes. Og netop den pris er også en, hvor vi som studerende bliver inviteret til orde. For undervisningen har stor betydning for os, når underviserne faciliterer de beslutninger og værdier, universitetet som institution sætter for dagen. Derfor blev vores værdier også italesat i talen fra Studentersamfundets formand. En taknemmelighed for undervisning, som vækker både interesser og fagkompetencer, men også en blid kritik af helhedsbilledet. Som forlængelse af Lene Espersens blik for nedskæringer, blev der her lagt vægt på, at det ikke kun bør være jobmarkedet universitetet bør indrette os under. Vi uddanner os ikke kun til at fylde en efterspørgsel, men som Rektor også påpegede, skal vi være åben for at skabe de nødvendige forandringer, der er behov for. Vigtigheden af at inddrage de studerende i facilitering af de beslutninger, Folketinget og regeringen har sat for døren, og vigtigheden af prioritering og inddragelse i et godt studiemiljø, som bedst ses af os, lød det fra talerstolen. Som studerende er årsfesten derfor ikke kun et sted for dansesko, men også et sted, hvor vi kan få øje for hvordan vi passer ind i det større billede. MAJ 2022 //

agenda

Lineup Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske fakultet (SSH) her fra Aalborg Universitet kunne sammen med Djøf præsentere et lineup bestående af:

Cille Hald Egholm Studerer kandidaten i statskundskab på KU og socialordfører for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation Julie Lindmann Forperson for DSF Danske Studerendes Fællesråd Rosanna Børsting Sørensen Bachelor i Miljøvidenskab og aktiv i DGS - Den Grønne Studenterbevægelse Noemi Katznelson Professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København Jørn Sønderholm Professor i politisk filosofi på Aalborg Universitet i Aalborg Med velkomst og afslutning af Rasmus Antoft, dekan for fakultetet, og ingen anden end den eftertragtede Clement Kjersgaard som ordstyrer.

10 MAJ 2022 //

agenda

Svigter sa Highlights fra SamfundsTalk Hvad end vi snakker om klima, trivsel, frihedsberøvelse eller politisk engagement, lød svaret både klart og rungende fra deltagerne i debatten til SamfundsTalk. TEKST Dianna Korshøj Marts blev afsluttet med manér, da de helt store spørgsmål blev rejst på vores vegne: “Svigter samfundet os?”. Med tre meget forskellige perspektiver og indspark fra forskningen gik bølgerne højt, da SamfundsTalk igen i år satte stævne i Musikkens Hus.

af ses som, at samfundets ilt er ved at slippe op: “Langt hen ad vejen betragter jeg det ikke som unge-problemer, men som samfundsproblemer, hvor de unge bliver lidt som kanariefugle i minen; det er bare dem, der hurtigst falder om”

Så møder man op og er forberedt ind t og [de] har ikke eng bilaget

Svigt er mange ting, og emnerne som blev debatteret, havde et overordnet tema om at blive hørt. Bliver unge hørt, set og taget alvorligt, når vigtige emner bliver bragt på bordet, eller spilles der blot et spil ludo, hvor regler og diskurser er sat af hvide midaldrende mænd, som, langt fra en ung hverdag, lægger et pres på ungdommen, der gang på gang bliver slået hjem?

Samfundets svigt rammer unge hårdest Energi, trivsel og udbrændthed er ifølge Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning, et udtryk for ‘ny udsathed’. Det rammer på tværs af sociale klasser og er drevet af præstation, tempo og psykologisering. Til forskel fra den traditionelle udsathed, som baseres på socialklasser, rammer den nye udsathed mere bredt og kan i billedgørelse her-

Debatten stemmer enstemmigt fra deltagerne, om at kravene til de unge er høje, og ifølge Julie Lindmann, forperson for DSF og Rosanna Børsting Sørensen, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, også for høje. Klimabevægelsen er kampen værd, men har ifølge Rosanna Børsting Sørensen også krævet sine ofre. Hun fortæller om unge, som har måtte droppe deres uddannelse eller værre, fordi presset, der er krævet for at få budskabet igennem til politikerne, er højt. Julie Lindmann genkender presset som ung i det politiske system; hvor man forventes at være dem, der bringer de store debatter på

amfundet de unge? dagsordenen og tør at gå imod den tænkning, der hidtil har været: “Man skal være den ekstreme unge - og jeg synes, der er brug for unge, der presser dagsordenen! Men så skal man også være god til som system at tage dem ind. Og ja, der har været corona, og der er krig, og der er rigtigt, rigtigt mange dagsordener, og politikerne løber stærkt, men måske de processer også skulle speedes lidt op.”

til møde til benet, gang læst

Politik i høje hæle Politik er til tider en træg proces, og til forskel fra debatten, traditionelt repræsenteret af modne hvide mænd. Denne aften var undtagelsen, da politiske perspektiver blev repræsenteret af unge kvinder med noget at kæmpe for. Ifølge Julie Lindmann er det ikke en taletid, de er vant til: “Jeg synes, det var fedt, at der var så meget plads til de unge; det er tit, man står fire midaldrende mænd og en ung kvinde, eller sådan. Det var fedt, at der var noget repræsentation og dynamik i den her debat.” Julie Lindmann fortæller om episoder, hvor unge kvindelige politikere har mødt særlig modstand på bl.a. sociale medier, og roser Cille Hald Eg-

holm, som er gået all in som socialordfører for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation: “Nu er Cille mega sej og stille op i borgerrepræsentationen, men jeg tænker da, at hendes Facebook-kommentarspor har da helt sikkert ikke været sjov, fordi hun er ung kvinde”. Ifølge arrangørerne, var debattørerne valgt ud fra deres engagement og ikke deres køn, men synes absolut det er en vigtig debat: Vi inviterede de tre unge kvinder, fordi de alle tre - på hver deres måde - er meget engagerede i udviklingen af vores samfund som hhv. klimaaktivist, studenterpolitiker og kommunalpolitiker og således har en masse at byde på i forhold til samfundstalkens tema. Vi havde også inviteret en ung mand, som desværre måtte melde afbud i ugen op til samfundstalken. Julie Lindmann påpeger dog, at der er langt flere udfordringer som ungdomspoli-

tiker, og ifølge hende, kan der være særlige udfordringer, både i at få taletid, men også at opnå en seriøsitet omkring det, man har fået på dagsordenen i en højpolitisk hverdag: “Vi får at vide, at du skal altid være den mest forberedte i rummet, fordi du starter på et andet punkt end de andre. Så møder man op som ungt menneske, til et eller andet møde, og er forberedt indtil benet, og dem man sidder til møde med har ikke engang læst bilaget.” Hertil fortæller Julie Lindmann, at det måske kan være nemt at få politikerne til at smile og bakke op om et budskab, men langt mere udfordrende at få dem til at ændre deres politik:

inviterer dem ikke ind!”

“Vi så det jo ved klimademonstrationer og “Fridays for Future”, hvor politikerne går ud og er med og synes, det er dejligt at unge demonstrerer - Ved politikerne godt, at de demonstrerer mod sig selv? De unge demonstrerer jo mod jer, og I hører dem ikke, og de MAJ 2022 //

agenda

Skal unge tages seriøst? Den stemmeberettigede ungdom har kort holdbarhed. Tæller vi fra den stemmeberettigede alder og til man er tredive, har man 12 år til at være en del af den ungdom, som er fri af traditioners binding. Herefter står man med hverdagslivets ansvar på skuldrene og familie- og hverdagsforpligtelser, som ofte flytter både tid og fokus fra det politiske engagement, som ses i ungdomsorganisationerne.

være lækkert, forståeligt, omfavnende, og kun med konsekvenser, som rammer senere - som goder med lånte penge, hvor vi ikke mærker

Cille Hald Egholm er stolt af, at hun i Borgerrepræsentationen har været med til at sænke gennemsnitsalderen - og endda kun er den anden yngste hos dem. For hvis det er de unge, der rammes hårdest af samfundets ændringer, og i øvrigt rammes hårdest i debatten om klima og uddannelsernes fremtid, har de 12 år som ung en udfordret repræsentation. Gennemsnitsalderen i eksempelvis Folketinget var måske i nogens øjne håbefulde, som støt faldende i årene 1998-2011, men ved folketingsvalget i 2019 ser vi en tendens, hvor gennemsnitsalderen igen er på vej mod de 50 år. Debatten reflekterer emner som klima, trivsel og uddannelse; noget, som i deltagernes øjne er udfordrende og kræver indsats på lang sigt - temaer som har store omkostninger og konsekvenser her og nu. Og måske er det netop hér, vi slår hovedet på sømmet og gør det meget nemmere at nikke og smile, end at lave en reel politisk forandring. I hvert fald hvis man spørger Jørn Sønderholm, professor i politisk filosofi på AAU. Forandring med krav og smerte for den enkelte er i hans øjne ikke noget, som sælger stemmer. Det skal 12 MAJ 2022 //

agenda

og derfor endnu ikke er stemmeberettiget. Så skal ungdommen råbe endnu højere for at blive hørt? Er det os, der tager konsekvenserne af de udfordringer, generationer på 30+ har skabt? Og er det os, og særligt os, som er dem, der tænker langsigtet og stemmer på en holdbar løsning, selvom den kommer med krav og konsekvenser i hverdagen? Debatten bragte mange relevante emner på banen, som er værd at overveje, når man som ung bliver ramt hårdest og handler i en verden, hvor de fleste har overstået den dannelsesrejse, som ungdommen er, under andre præmisser end den, vi står overfor i dag. Modstand kan komme mange veje fra, og måske råber tradition og ‘det man plejer’ højere end selv de mest ekstreme unge, som engagerer sig politisk. Du kan se eller gense debatten via QRkoden og få mange flere emner og nuancer med, end vi har kunnet skildre, hvis du tør stille spørgsmålet: “Svigter samfundet de unge?”

konsekvenserne nu og her. Eller med konsekvenser for en ungdom, som er født efter 2010,

10 spørgsmål til Jørn Sønderholm 1. Beskriv dig selv med 3 ord. Direkte; analytisk; relativ stor fan af Mariah Carey og Phil Collins. 2. Hvad ville du være som barn? Fodboldspiller. 3. Hvad er du fagligt mest stolt af? Min første videnskabelige artikel og at mine Ph.d.-studerende er kommet flot videre i deres karriere. 4. Hvis du vandt 10 millioner kroner, hvad ville du så gøre? Købe et par nye løbesko og tage på jordomrejse med min familie. 5. Hvad er det skøreste, der er sket for dig? Jeg tog en gang amerikansk kørekort i New Orleans. Ved køreprøven går jeg med den prøvesagkyndige ud til bilen. Hun er i højhælede sko og falder. Jeg når at gribe hende inden hun rammer asfalten, og et kort øjeblik har vi øjenkontakt. I det sekund vidste jeg, at jeg ville bestå prøven. Den tog 8 minutter, og jeg blev kun bedt om at dreje til højre. Det hører med til historien, at jeg ugen forinden havde dumpet den teoretiske prøve med 3 rigtige svar ud af 20. Jeg havde overhovedet ikke forberedt mig. Det var en dårlig idé! 6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde? Marie Curie

7. Hvad er det værste ved dit arbejde? At opleve at mange af mine dygtige unge kolleger ikke bliver belønnet nok for deres ekstremt flotte undervisnings-, formidlings- og forskningsindsats. Pengene og magten i universitetsverden bliver for ofte liggende hos en ældre generation af ansatte. Vi skal blive bedre til at belønne forskere og undervisere på baggrund af deres meritter og ikke så meget på baggrund af deres titel og anciennitet. 8. Hvad er din livret? T-bone steak 9. Hvilket dyr ville du være? Løve 10. Hvad er dit nuværende projekt? I øjeblikket arbejder jeg bl.a. på et projekt om VM i Qatar. Jeg forsvarer det synspunkt at Danmark, og andre rige lande, ikke bør boykotte VM. Det bør de ikke gøre fordi de igennem deres handels- og immigrations politik aktivt skader fattige mennesker i de lande, hvorfra gæstearbejderne typisk kommer. Qatar gør mange ting forkert i forhold til de forhold de tilbyder gæstearbejdere! Qatar giver dog millioner af lavt uddannede arbejdere lov til at komme til Qatar og tjene penge sådan, at de kan gøre livet bedre for dem selv og deres familie. Danmark, og andre rige lande, lukker disse mennesker ude og vil ikke tillade at de sælger deres varer på vores marked. I det perspektiv, er det moralsk malplaceret at kritisere og boykotte Qatar for ikke at gøre nok for udenlandske gæstearbejdere.

MAJ 2022 //

agenda

Fake news, konsp og ekkokamre på d Hvad er konsekvenserne De sidste par år har - som vi nok alle efterhånden er mere end bevidste om - været enormt påvirket af COVID-19, og alt det der følger med; nedlukninger, karantæne, isolation, samfundssind og ikke mindst misinformation samt fake news. Vi har alle sammen højst sandsynligt mødt skeptikerne, som har læst en artikel fra totallytrustworthynews. com eller noget lignende, som skærer ud i pap, at COVID-19-vacciner altså faktisk er et middel som regeringen bruger til tankekontrol og hjernevask. Men selvom pandemien i høj grad gav lejlighed til en eksplosion af falske nyheder og polarisering i samfundet, så har en generel mistillid til regeringen altid eksisteret, måske mest i USA, men nu også i Danmark.

Jeg tror, at falske nyheder kan anses som værende en form for konspirationsteori på steroider, som er blevet accepteret af specifikke grupper. Altså en konspirationsteori, som er gået fra at være en teori til den absolutte sandhed for nogle. Da jeg var yngre var jeg meget optaget af konspirationsteorier, og jeg troede oprigtigt på selv de mest tåbelige af slagsen. Min egen introduktion til fænomenet var en 14 MAJ 2022 //

agenda

YouTube-video, som hævdede, at Lady Gaga er satanist, fordi hun har gedehoveder placeret rundt omkring i hendes musikvideoer. Jeg var bange for Lady Gaga i flere år. Jeg troede også, at månelandingen var fake news, at USA kontrollerer vores handlinger via antenner, at Illuminati er et ondt broderskab, der vil overtage verden, og at alle kendisser, kongelige samt politikere verden over er reptilmennesker. Selvom alt dette lyder tåbeligt i mine øjne nu, hvor jeg ikke længere er en nysgerrig 13-årig, så kan konspirationsteorier være enormt spændende og underholdende at læse om, men de går hen og bliver farlige, når det udvikler sig fra hypoteser til ”fakta”.

Vi har nok alle sammen set falske nyheder i større eller mindre grad, i hvert fald hvis man færdes på de sociale medier, men der er helt klart forskel i, hvor alvorlige konsekvenser nyhederne kan have for samfundet generelt. Hvis man regelmæssigt bruger sociale medier er det som regel ret nemt at identificere falske hjemmesider, som skriver en masse clickbait-artikler for at få trafik på hjemmesiden, samt de lejlighedsvise artikler fra BT eller Ekstra Bladet, som bruger overskrifter på deres webartikler,

som er ude af kontekst fra det faktiske indhold. Men der er også de nyheder og artikler, som kan være sværere at gennemskue, især hvis det bekræfter én i en allerede eksisterende holdning man må have – og det er her polarisering kommer ind i billedet. Efter min mening er det allermest destruktive ved falske nyheder nemlig den polarisering, det skaber, og som medierne selv er med til at understøtte. Faktum er, at de nyheder som bliver vist på de sociale medier gennem mediernes algoritmer er dét, som algoritmen ved, vi gerne vil se. Det vil altså sige, at vi konstant bliver bekræftet i de holdninger, vi har, lige meget hvor langt ude, falske, skadelige og demoraliserende de end må være. Hvis man vil være politisk og nyhedsmæssigt oplyst på begge sider af det politiske spektrum og samtidig være sikker på, at det man læser, er faktuelt

pirationsteorier de sociale medier e, og hvad kan DU gøre? Af Sofie Rosenkrantz Hansen

korrekt, så er man nødt til aktivt at tage et valg om det – men det er ikke engang sikkert, at man ved, at det valg eksisterer, hvis man er overbevist om, at det man læser, er sandt. Vi ser konsekvenserne af dette overalt, lige fra den enorme politiske polarisering i USA (eksempelvis Stormen på U.S Capitol) til den overraskende store andel af befolkningen, der nægter sig vaccineres af ikke sundhedsmæssige eller andre rationelle årsager – men er det udelukkende mediernes algoritmer, der er skyld i dette? Svaret er nej. I hvert fald hvis man spørger den amerikanske professor i sociologi og offentlig politik på Duke University, Chris Bail. Bail har skrevet en bog med afsæt i sin egen undersøgelse indenfor emnet,”Breaking the Social Media Prism”, som gør op med hele idéen om at gøre de sociale mediers algoritmer til den eneste syndebuk. Hans undersøgelse viser, at selvom vi ofte betragter problemet som et følge af ekkokamre på de sociale medier, som brugerne

nægter at bevæge sig væk fra, så er det faktisk slet ikke dér, problemet ligger. Chris Bails teori blev understøttet i et forsøg han udførte, hvor han sendte opslag fra det modstridende parti til henholdsvis demokrater og republikanere på Facebook og Twitter. Det viste sig, at forsøgspersonerne ikke blev mindre polariseret, men derimod blev mere bekræftet i, at det andet partis holdninger er forkerte – det havde altså den modsatte effekt. Det kan altså derfor siges, at selv hvis man bevæger sig ud fra det ekkokammer, man befinder sig i, så kan man stadig være tilbøjelig til at vælge de holdninger, der passer bedst ind i sin egen ideologi – og ignorere resten, fordi det jo må være ”fake news”.

Det ser altså ud til, at de skadelige falske nyheder ikke blot er polariserende, usande artikler, men også en måde, hvorpå man kan børste de nyheder af sig, som ikke passer ind i ens verdensbillede. En anden måde, hvorpå dette kan gøres, og som vi især har set i Danmark, er at kalde dem med et andet syn på tingene for ”får” – nogen, der bare blindt følger med flokken. Det er især set i grupper som Men in Black, som har forholdt sig kritisk til

regeringens corona-restriktioner, og som især har opholdt sig i private grupper, hvor alle deler samme holdning. Sådanne individer, ifølge Chris Bail, bevæger sig kun ud fra deres ekkokamre for at diskutere og overbevise folk om, at de altså har fat i den rigtige sandhed. Når dette sker,kan det se ud som om, at mindretallet af ekstremister er meget større end det rent faktisk er, da de som regel er de groveste og mest højtråbende på de sociale medier. Dette er med til at distancere grupper endnu mere fra hinanden, da mange vælger at bekæmpe hårdt med hårdt og kalde tilhængere af Men in Black for eksempelvis ”sølvpapirshatte”, som har været en meget populær fornærmelse de seneste par år. Alt dette er dog, ifølge Chris Bail, kontraproduktivt, da det skaber mere polarisering i længden. Dog opfordrer han stadig til at tage diskussionen op, men på en saglig måde, så kløften mellem overbevisninger mindskes og ekstremister bliver udfordret i deres holdninger på en måde, der rent faktisk har potentiale til at skabe en forskel.

MAJ 2022 //

agenda

En weekend i en TEKST & FOTO Dianna Korshøj

DEL 3: Når små fortællinger bliv Bilen blev parkeret, og retningen sat mod hotellet. Hovedpinen var en smule mildnet, så trods tilbud om at blive fulgt tilbage, blev det pludselig muligt at tage en øl, og skåle på en vellykket kulturel oplevelse. Snakken gled livligt, og da glasset ulyksaligt blev tomt, kunne vi lige så godt spise aftensmad, før vi skiltes. Det skulle ikke være stort, men for to jyder uden begreb om hvor man burde tage hen, tyede vi til det vi kendte: Café Trold, som lå på Vesterbro torv, og som vi i vores korte tid i København, allerede havde passeret en håndfuld gange. Hjemligt og alligevel den caféstemning, man er begyndt at forvente. Alt for lidt plads, men et menukort med velkendte retter. I stor kontrast til aftensmaden dagen før, skulle der ikke holdes på former; maden blev spist som den velkendte fastfood mulighed, når det skal være nemt, og energiniveauet var tydeligt manglende. Mens min kammerat fordøjede maden i beklagende stilhed, lod jeg blikket vandre, og fandt min egen alderdom spejlet. Ved siden af os sad en mand i 70’erne. På bordet lå et udvalg af caféens aviser, en brugt tallerken, og et halvfyldt glas, mens han i hånden havde en bog i rejsestørrelse. Midt i en trang og fyldt café i de Københavnske gader, havde han gjort det til sit eget. Midt iblandt mennesker og det pulserende liv, havde han skabt en virkelighed, hvor skønlitteraturen fik magt. Han tog en plads fra nye sprudlende og betalende

16 MAJ 2022 //

agenda

kunder, men skabte en diversitet, som resonerede i mig. Mens min kammerat uforstående rystede på hovedet, indledte jeg en samtale om bogen han læste. Selvom både forfatter og titel har forladt min hukommelse, gjorde bogen et særligt indtryk. Det var om en stilletiende modstand mod tyskerne i forbindelse med Anden Verdenskrig. Et polsk syn på det at være uønsket. Vi snakkede om krigstiden og forfattere, som i kraft af sit hjemland var drevet på flugt, og fundet litteraturen til modstand. Selvom vi ikke hver gang var enig om glæden ved en særlig forfatter, åbnede han mit blik for den polske litteratur, mens jeg fik ham til at genoverveje Adorno med et større blik for samfundsprovokation frem for indhold. For det var interessen for oprøret mod ’magten’, som betog os begge. Mens min kammerat pressede på for at komme videre, kunne jeg finde ro i en fortælling, som for mig var meget mere end det. Jeg tilbringer ubekymret tid på kaffebar og til tider spisesteder på at læse, frem for social snak med en ledsager. Men jeg også mærket blikkene. For det er anderledes og noget ’man’ ikke gør. Jeg har fået at vide, at det er ’bedre’ at have selskab, og selvom jeg ikke har været enig, anerkender jeg også en forståelse om, at det kan synes ensomt. Som om det sociale aspekt er bedre end det man kan tage ind, af de pulserende stemninger i bylivet og den valgte

andens fodspor

ver store

litteratur eller tanker for dagen. Antagelsen om, at hvis det sociale altid er bedre, må fraværet være af nødvendighed frem for et valg. Det er nok her, den ophøjelse af det ekstroverte særligt kommer frem i lyset. Cafélivet på en date, eller med anden samtalepartner har absolut værdi, og jeg byder det velkommen, når fremmede stiller an til momentan samtale, og en ny fortælling byder sig til. Alligevel tilbyder den litterære tankestrøm i det pulserende liv en kvalitet, som smalltalk og andre venligheder ikke kan måle sig med. Noget, jeg fik bekræftet i mødet med en gammel mand, midt i de pulserende Københavnske gader. Med den store aldersforskel fik jeg bekræftet, at ligegyldigt anden præstation og fremdrift i mit liv, er det også okay at stå stille. Det jeg vælger at bruge tid på nu, kan få lige så meget plads i en alderdom, hvor uddannelse, udmærkelse og præstation ligger bagud. I spejlet af min egen alderdom, fik jeg bekræftet, at der altid er plads til den pulserende litterære glæde - hvad end livet leves i partnerskabets og familielivets sociale rammer, eller under selvstændighedens selektive nærvær. Denne weekend var dog indstillet til det sociale nærvær, og med social inspiration, var det fristende at tage med min kammerat på værtshus til bare en enkelt øl - En antagelse og påstand, som vi nok ved, er som taget ud af selveste Djævlens mund.

MAJ 2022 //

agenda

Meget mere end ba

AaB’s nye fankoordinator vil ændre folks opfattelse af fodbo Fodboldklubben AaB har fået ny fankoordinator. Han er ikke hooligan, han er bare stor fodboldfan. TEKST Karin Kajsdóttir Simonsen & Signe Bak Pedersen Mange har fordomme om inkarnerede fodboldfans og forveksler dem med hooligans. Denne opfattelse er Michael Meelsen Nielsen træt af. I februar 2022 blev Michael den nye fankoordinator for fodboldklubben AaB, og for ham skal fodbold ikke handle om andet end fodbold, fællesskab og kærlighed til hjerteklubben. Michael er inkarneret AaB-fan, og for ham har det altid handlet om at skabe en fest for tilskuerne, når de møder op på Aalborg Portland Park for at se AaB spille - både i sin tidligere rolle som frontperson for fanforeningen Vesttribunen og i sit nye job som fankoordinator. Med det nye job kommer også mange muligheder, og én mulighed har Michael tænkt sig at gribe - han vil ændre folks opfattelse af fodboldfans. En onsdag eftermiddag i marts tager vi gåturen ud i Aalborg Vestby, hvor Aalborg Portland Park ligger - AaB's hjemmebane. Det 18 MAJ 2022 //

agenda

er blot fire dage siden, at AaB bankede Brøndby 3-0 foran 11.000 fans i rødt og hvidt, og Vesttribunen endnu en gang var "ramt af lynet". Men i dag er vi her ikke for at se fodbold, vi er her for

at snakke med ingen ringere end stifteren af Vesttribunen og AaB's nye fankoordinator: Michael Meelsen Nielsen. Med sin fremtrædende nordjyske dialekt byder Michael os velkommen, da vi møder ham i hovedindgangen på Aalborg Portland Park. Normalt har han kontor på Hornevej ved klubbens træningsbaner, men i dag har han taget turen til stadion for at snakke med os. Vi starter med en hurtig rundvisning på stadion. Vi ser de prestigiøse VIP-lounges for sponsorerne, og vi ser de mange barer, som til hver kamp får langet en masse fadøl over disken til de tørstige fans. Noget, der for os er nyt og spændende, men for Michael nu er blevet hverdagskost. Vi ender i Skyboxen “Legenderne”, hvor vi kan se solen skinne og oplyse AaB’s hjemmebane - en ret flot udsigt for sådan tre fodboldfans som os. Fansenes mand Michael er 33 år. Han kommer fra Nordjylland. Han er uddannet serviceøkonom. Han hører 90’er hiphop

are en fodboldfan

oldfans og spiller playstation i sin fritid. Han har ejet en bar i Aalborg Centrum. Og så han er stor fodboldfan. Lidt af en drengerøv, men på den helt gode måde. Han fortæller, hvordan han som barn tog med sin ven og hans far til Aalborg for at se kamp om søndagen, og hvordan de kørte forbi posthuset for at hente billetterne på vejen - det fortæller lidt om, hvor lang tid han faktisk har været AaB-fan. Men da vi spørger ham, hvor mange AaB-trøjer, han har liggende derhjemme, overrasker han os. Han tænker lidt over spørgsmålet og svarer: “måske fire?”. Herefter uddyber han dog og fortæller, at han til gengæld har omkring 50 forskellige fantrøjer - han er tydeligvis en fansenes mand. Og det med at være fansenes mand kan til tider være en udfordring. Mange har fordomme til fodboldverdenens fankultur og forveksler ofte en fodboldfan som Michael med en hooligan. Og ja, Michael går meget op i fodbold og har et ønske om at skabe en fest, hver gang AaB spiller. Men det skal gå ordent-

at se sit hold spille, der skal trække. Glæden ved selve spillet og glæden ved at mødes med sine venner, drikke et par øl og tage ind på stadion sammen. Det er dét, der er det fede ved fodbold, det er fællesskabet.

ligt til! Et godt eksempel er brugen af romerlys - det er som bekendt ulovligt at medbringe dem til kamp, og tager man dem med alligevel, giver det karantæne fra stadion og store bøder til klubben. Det er selvfølgelig nemt bare at sige til os, at man ikke bruger romerlys, men vi kan mærke, at han er oprigtig. Det er glæden ved

“Der er så mange, der har AaB så tæt på deres liv. Jeg har hørt om en, der hænger et AaBflag op i sin flagstang og fylder sit hus med AaB-lyskæder, hver gang de spiller. Det er sådan nogle små historier, der bare lever rundt omkring. Det er noget af det, jeg synes er fedt ved AaB, at det er så stort”, fortæller Michael. Fra fan til fastansat Michael tiltrådte stillingen som fankoordinator hos AaB i februar, og det er tydeligt, at det er den helt rigtige person, AaB har fundet til MAJ 2022 //

agenda

jobbet. Ikke nok med, at det er stifteren af og den tidligere, mangeårige frontperson for fanforeningen Vesttribunen, der er blevet ansat, så er det også en passioneret ildsjæl, som kun ønsker, at alle skal have den bedst mulige 20 MAJ 2022 //

agenda

oplevelse på stadion. Med hans nye job får Michael mulighed for at give denne oplevelse til alle på stadion, og ikke længere kun tilskuerne på Vesttribunen. Og han er en mand med øje for detaljerne. Eksempelvis fortæller han os, at han i sit næste projekt vil kaste sig over kørestolspladserne på stadion - de mangler nemlig kopholdere. Kvaliteten skal være i top hele vejen rundt, og det tager tid. Men det er tid, han gerne bruger. “Der er mange timer i jobbet, men det føles ikke som mange timer, fordi det er min passion”, fortæller Michael. Det er tydeligt, at han er en fyr, der sætter pris på kvalitet. Vi spørger ham for eksempel, hvad hans yndlingsserie er. Han tænker lidt og nævner herefter serier som The Wire og Top Boy. “Jeg kan godt lide gode kvalitetsserier”, fortæller han, og det er tydeligt, at det altså ikke kun er i forhold til serier.

Når han ikke er i gang med at koordinere med de forskellige fangrupper, udforme idéer til at skabe en endnu bedre stadionoplevelse eller selv spille fodbold, er han i gang med RØD. Og hvad er RØD så? RØD er et igangværende projekt, hvor drømmen er at skabe et interaktivt museum, hvor det helt store emne er fodbold. Et tiltag, som Michael har hovedpart i, og som er meget mere end bare AaB’s lokale farver. Drømmen er et rum, som skal rumme hele kulturen, stemningen og sammenholdet blandt fodboldfans. Er det stadig sjovt at se kamp? Med det nye job er det dog blevet sværere for Michael at nyde en kamp på samme måde som før. Han står ikke længere på Vesttribunen. Han får ikke alle kampens detaljer med. Han skal nu sørge for, at fansene får den helt gode oplevelse med hjem. Han er på arbejde, når der er kamp. Men han er stadig altid at finde på lægterne - både til at hjælpe fans, security eller kontrollører. Og det er her, de 50 fantrøjer

nu endelig kommer til sin ret. Michael er ikke længere en lille brik i den store fan-fortælling, men han er dén, som sørger for, at fortællingen får lov til at leve. Og mon ikke også han nyder det hele lidt alligevel, når han kommer hjem fra kamp, fra stadion, fra sit arbejde. “Meget af mit liv handler om, at jeg altid går efter, hvad jeg brænder for. Jeg er som en blomst, der visner, hvis jeg laver noget, der er kedeligt. Det er en drøm for mig at komme til at arbejde med noget, jeg brænder for”, fortæller Michael. Vi er ved at være færdige med at snakke. Solen skinner stadig, og Michael foreslår, at vi går en tur ned på Vesttribunen. Og hvem siger nej til sådan en backstagetur? På vejen derned går vi forbi forskellige graffitiværker, der er at finde rundt på stadions vægge. Det er tydeligvis noget, han er stolt af, og han fortæller os i detaljer, hvordan værkerne er opstået. Vi får endda lov til at kigge ind i det hemmelige depotrum, hvor alle tifoer, flag og fanboder står og ven-

ter på næste hjemmekamp - der er ingen tvivl om, at vores onsdag eftermiddag er lidt mere spændende end normalt i dag. Vi når hen til Vesttribunen. Det er helt underligt at stå her uden at kunne se og høre en masse fans i rødt og hvidt, der skråler med på AaB’s mange sange. Men her er smukt. Stadion føles så stort og samtidig så småt uden sine fans og spillere. Nu er vi færdige for i dag. Vi siger pænt farvel, og Michael skal ikke gå langt herfra for at komme hjem - han bor, meget praktisk, kun

et stenkast fra stadion.

MAJ 2022 //

agenda

Når det ikke er dig, de Studerende og pårørende til en psykisk sårbar Maiken er studerende og frivillig i Bedre Psykiatri. Hun kender følelsen af skyld og skam, når hverdagens pres er svært at overskue som skyggebarn. TEKST Karin Kajsdóttir Simonsen & Signe Bak Pedersen Der har altid været et pres på studerende pres fra undervisere, medstuderende og samfundet. Derudover har de fleste et socialt liv, et studiejob og en familie, der skal passes. Hvis du ovenikøbet er pårørende til en, der er psykisk sårbar, kan der være ekstra udfordringer at tage hensyn til. Og disse udfordringer er ofte svære for andre at forstå. Så hvad gør du? Flere og flere bliver diagnosticeret med psykiske lidelser, og derfor stiger tallene også af pårørende, hvor helt op til en tredjedel af befolkningen har problematikken tæt på livet. Derfor tilbyder foreningen Bedre Psykiatri i Aalborg sparringsgrupper til rådighed for pårørende i alderen 18-30 år. Der er fortrolighed i grupperne, så de pårørende kan få afløb for personlige udfordringer og private problemer. Bedre Psykiatri Aalborg er en landsdækkende forening, som har fokus på pårørende, der har et tilhørsforhold til en med en psykisk sygdom. Efter at corona langsomt har sluppet sit tag om Danmark, starter de igen op med fortrolige sparringsgrupper i løbet af foråret. I disse grupper er ingen følelser for store eller små,

22 MAJ 2022 //

agenda

og sparringsgrupperne for de 18-30-årige giver derfor mulighed for, at man kan lette sit hjerte et trygt sted, hvor samtalen bliver inden for lokalets fire vægge. I sparringsgrupperne vil der typisk være 5-8 medlemmer i hver gruppe, hvor to frivillige vil være tilknyttet gruppen igennem forløbet.

i en skyggebarns situation, og selvom skyggebørn ikke fejler noget, kan de stadig have brug for hjælp. Hjælp til at håndtere en frustrerende hverdag, der kan indeholde bekymring for ens søskende eller kæreste. Hjælp til at håndtere uforståenhed fra folk, der ikke kender til situationen. Hjælp til at leve et liv uden unødig skam og skyldfølelse. Når man i forvejen er belastet med den slags problemer, kan presset fra dagligdagen på universitet føles overvældende. Derfor er det vigtigt at sprede budskabet om Bedre Psykiatri, så alle de pårørende også bliver hørt.

selvom skyggebørn ikke fejler noget, kan de stadig have brug for hjælp

Én af de frivillige i Bedre Psykiatri Aalborg er Maiken Pedersen, som læser Psykologi på sjette semester på Aalborg Universitet. Hun hjælper til som frivillig i foreningen af en helt særlig grund - Maikens lillebror er nemlig diagnosticeret med ADHD, og hun ved derfor, hvor svært det kan være. Hun ved, hvor svært det er at være skyggebarn og samtidig balancere det med et studieliv. Hun ved, at man kan føle skam og skyld over at være “den raske”, selvom man bare burde føle sig heldig.

“Det er helt klart noget af min motivation for at være med i det her frivillige arbejde”, fortæller Maiken Pedersen. Hun understreger vigtigheden af at snakke med nogen, der forstår situationen, man står i. Det kan være svært for andre at sætte sig ind

Du kan få mere at vide og tilmelde dig en gruppe ved at skrive til ung-aalborg@bedrepsykatri.dk

Sparringsgrupperne er derfor et gratis tilbud til dig, som kæmper med den ekstra udfordring det er at være pårørende. Du er ikke alene - der er flere i båden end du tror!

er er syg

MAJ 2022 //

agenda

Månedens horosk Det er blevet tid til det sidste månedlige horoskop for dette semester, da Agenda jo selvfølgelig også går på sommerferie snart (kæmpe undskyld til dem, der har fødselsdag i sommerferien og ikke kan læse deres horoskop – inklusiv mig selv). I denne måned er det tyren (april 21 - maj 20), der sættes i fokus, og tyren er helt klart et stjernetegn med mange facetter. Dig med stjernetegnet tyr kan nemt opfattes som afslappet, tålmodig og sommetider ligefrem doven, men du har også en enorm stædig side. Det er dog fork-

ert at sige, at tyren er doven, men det kan nemt så sådan ud, fordi tyren er enormt analytisk og ikke nødvendigvis en first-mover, men man kan altid regne med, at dét tyren beskæftiger sig med, bliver gjort ordentligt og til perfektion – især hvis der er mulighed for en eventuel belønning efter arbejdet. Tyren sætter pris på de gode ting i livet og søger konstant balance samt sikkerhed, og hvis disse ting bliver udfordret, så bliver tyren stædig og vil kæmpe for at bibeholde det gode liv. Dog er tyren et tegn, der gerne

vil gemme den lidt voldsomme stædighed væk til fordel for at udstråle afslappethed og balance, hvilket sågar går hånd i hånd med det faktum, at tyren også kan være en meget privat person. Du som tyr kan også have tendens til at være en stille person i større forsamlinger, men i virkeligheden er det fordi du i stilhed gennemtænker den situation, du befinder dig i - men din tavshed kan også være et tegn på, at du gemmer dine følelser væk indeni og prøver at fremstå mere afslappet, end du måske i virkeligheden er.

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

24 MAJ 2022 //

agenda

kop

TYREN 2022 har potentiale til at blive et enormt lykkebringende år for dig som er tyr, men det kræver, at du selv tager det først skridt! Året startede ud med at din herskerplanet Venus begynder dens første retrograd-periode i år sammen med det ambitiøse stjernetegn stenbuk. Venus hersker over kærlighed samt økonomi, så når Venus rejser sammen med stenbukken, er der mulighed for pengeregn, akademisk succes og en stor kærlighed.

Din fødselsdagsmåned vil også blive en blive en enorm succes, da der d. 30. april forekommer en solformørkelse, som vil give dig ekstra energi og glæde i livet som tyr. Dog rejser planeten Uranus med dit stjernetegn hele 2022, og i og med Uranus hersker over at eksperimen-

tere og rebelskhed, så bliver du udfordret til at give afkald på den balance, du værdsætter så meget, hvilket kan hjælpe dig med at komme ud af din komfort-zone og nå dine mål for året. Alt i alt er der store chancer for at få et rigtig godt år for tyren. Den første halvdel af året ser ud til at blive den nemmeste, da Venus og Stenbukken skaber gode muligheder for tyren til at opnå succes og glæde. Den anden halvdel af året bliver en smule mere udfordrende, da Uranus vil forsøge at ødelægge tyrens balance, så dig som tyr er nødsaget til at tænke ud af boksen og handle anderledes.

MAJ 2022 //

agenda

Sommerferie guide: sjove aktivitete som du kan lav

5 Du drømmer måske om en oplevelsesrig interrail-ferie i Europa, en luksuscharterferie på en varm sandstrand i Caribien eller en tur til Lanzarote på aktiv sportsferie – men hvis intet af dette står i kalenderen og SU’en måske ikke ligefrem rækker så langt, så har jeg sammensat fem aktiviteter, som kan bidrage til, at du får en sjov og aktivitetsrig sommerferie hjemme i Danmark. Selvom det altid er lækkert at tage sydpå og koble fuldstændig af, så er der altså intet, der kan slå den danske sommer med jordbær i solen, koldskål til morgenmad og øl med vennerne på den nærmeste plæne indtil langt ude på natten, hvor du kun behøver at iføre dig en hættetrøje og et par shorts selvom klokken er slået 03.44 – det kan noget.

26 MAJ 2022 //

agenda

Stranden eller fjordpark? En oplagt valgmulighed er jo at besøge Vestre Fjordpark her i dejlige Aalborg, hvor du kan pakke en madkurv med gode sommersager og tage dine venner under armen. Men hvis du mere er strandtypen, så er der alligevel ikke så langt til de nærmeste strande med tog eller bus. Jeg kan anbefale Kongevillaen i Skagen, som efter min ydmyge mening er den bedste strand i byen – det kræver dog lige et par timer i toget, men det er helt klart turen værd. De laver også gode is i Skagen.

Roadtrip Eller bare et lille besøg til mange byer omkring Aalbo jeg personligt aldrig har b dersøg hvad byen har at by Jeg har selv gjort det et p skuffet. Besøg det lille bage ranter og tjek gågaden ud kan anbefale Løkken, som j iskaffe på stranden, og ma

er, ve i din sommerferie!

l en by, du aldrig har set. Der er org og generelt i Nordjylland, som besøgt. Vælg en tilfældig by, unyde på og tag ud for at opleve den! par gange, og jeg er aldrig blevet eri på hjørnet, en af byens restau– mulighederne er uendelige. Jeg jeg besøgte sidste år. De laver god an kan lære at surfe.

Skoveventyr Jeg synes, det er undervurderet at gåen tur i skoven, og vi har jo muligheden for at besøge mange smukke skove omkring Aalborg. Vælg en rute eller tag den på gefühlen, det ender altid med at blive lidt af et eventyr – og det kan jo være, du er så heldig, at du spotter et dyr eller to.

4 Sommermiddag Besøg dit nærmeste supermarked og fyld kurven med alle de lækre sommer ingredienser, invitér dine venner over og lav gode sommerretter sammen. Jordbær, rabarber, nye kartofler – you name it. Hvis I har mulighed for at sidde udenfor, er det endnu bedre, men ellers åbn vinduerne i lejligheden på vid gab, drik et glas vin og nyd sommerstemningen!

5 Cykeltur Intet skriger sommer som en god cykeltur efter min mening, da det praktisk talt er den eneste årstid, hvor det ikke er direkte tortur at hoppe på cyklen. En god sommervarme med regelmæssige briser er det perfekte cykelvejr. Sæt dagen af til cykelturen, hop af når du ser noget spændende, tjek forskellige ting ud - og gentag.

MAJ 2022 //

agenda

28 MAJ 2022 //

agenda

MAJ 2022 //

agenda

NYHEDSOVERBLIK DHL-stafet 2022 Stafetten bliver igen i år afholdt, hvor alle ansatte inviteres til en sund holdkonkurrence. Prik til dine undervisere, og se, om de i år kan slå Rektor. Lene Espersen takker af Universitetsbestyrelsen har siden 2016 haft Lene Espersen for bordenden som formand. Hun brugte årsfesten til at tage formelt afsked, som hendes post ophører til sommer. Æresdoktorer budt velkommen Fem nye æresdoktorer er nu udnævnt på AAU. Dagen før den formelle hæder, blev de budt formelt velkommen ved AAU Academic Round Table. Undervisningens dag 6. maj afholdes undervisningens dag på AAU, hvor undervisere og forskere inviteres til en snak om PBL og Missionsorienteret undervisning og læring. Keynote speaker er i år Prof. Siân Bayne fra Edinburgh University.

30MAJ 2022 //

agenda

MAJ

MÅNEDENS ARRENGEMENTER 01. 02. 03.

ERC info meeting at AAU

04. 05.

Hack din eksamensnervøsitet

06.

Seminar og bogreception: At tænke med hjertet

07. 08.

Wings for Life World Run Aalborg 2022

09. 10.

Maske og menneske - Stumfilmstjernen Asta Nielsen og hendes tid

11. 12.

Seminar: Sustainability and the Imagination of the Future

13. 14.

Verdens største virtuelle ølsmagning 2022 v/DE-Klubben

15. 16. 17.

Fratrædelsesforelæsning ved professor Anette Borchorst

18.

Ekstraordinær generalforsamling vedr. lukning

19. 20. 21. 22. 23.

DAG 1: Assertiv Kommunikation - Sig din mening med respekt

24.

DAG 2: Assertiv Kommunikation - Sig din mening med respekt

25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. // Kalenderen skal tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl, og opfordres til at besøge arrangementet på den respektive annonceringsplatform. MAJ 2022 //

agenda

KONKURENCE Sommeren står for døren, og det er tid til at opleve det ganske land. Noget, som blev til en helt særlig oplevelse i vores føljeton “En weekend i en andens liv”. Men hvor gik turen hen for at købe den nye bil?

Tim

Odense

København

Deltag via QRkoden, hvor vi ved månedens udgang trækker 3 vindere som kan nyde sommersolen med et gavekort på 100kr til IsVærftet