DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // MARTS 2022
GOOD VIBES
MÅNEDENS DIY BOGMÆRKE
NET VÆ RK I HATTE N AGENDA SNAKKER SAMFUNDSTALK
EN WEEKEND I EN ANDENS LIV DEL 1: PÅ DETOUR TIL KØBENHAVN
De studerendes blad på Aalborg Universitet
MARTS 2022
Kære læser
18. årgang nr. 2
REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK
Op af sengen, ud af døren, pas dit studie, pas din seng, husk dit studiejob… Puuhhh! Stop en halv! Et ungt liv i præstationssamfundet er ikke uden pres, men sammen med Sofie på side 16, tager vi et realitetstjek og prøver at huske, at foråret står for døren.
LAYOUT // AMALIE LUNDSGAARD LAYOUT@AGENDA.AAU.DK
Tag dig en slapper, engager dig i dét, der er vigtigt, og prøv en weekend i en andens liv med dette nummer af agenda. Studiemiljøet er noget, vi deler, og det er aldrig for sent at sprede nogle goood vibes!
TEKST // DIANNA KORSHØJ SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN EMMA KRISTENSEN
Rigtig god læselyst
KORREKTUR // HIFSA IBRAR CHAUDHRY ILLUSTRATIONER // AMALIE LUNDSGAARD
Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
OPLAG // 1500 STK.
TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
REDAKTIONEN AMALIE LUNDSGAARD
BERTIN ARPAC
DIANNA KORSHØJ
EMMA KRISTENSEN
HIFSA IBRAR CHAUDHRY
MELISSA ROLLE BECH MADSEN
MIKKEL PEDERSEN
SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
MARTS ‘22
MÅNEDENS AGENDA
AAU 04
DE T G O DE G RUPPE A R B E JDE
08
E T G O DT ST U D I E M I LJØ KOMM E R I KKE AUTOMATI S K
12
N E T V Æ R K I H ATTE N
11
A AU UP DAT E
04
SÅDAN KOMMER I PÅ FORKANT
HJÆLP OS MED AT TAGE ANSVAR
AGENDA SNAKKER SAMFUNDSTALK
08
3 HURTIGE
SAMFUND
16
E N G U I DE T I L V OKS E NLI V E T
20
E N W E E K E N D I E N A N DE NS LI V
12
DET ER DA NEMT NOK, IK?
DEL 1: PÅ DETOUR TIL KØBENHAVN
UNDERHOLDNING 24
M Å N E DE N S DIY
26
M Å N E DE N S H O R OS KOP
28
J O DE L
30
H O L D DI G O PDATE R E T
31
KA L E N DE R
BOGMÆRKE FISKEN
31
Det Go Gruppearbejde – nogen elsker det, andre hader det, men fælles for os studerende på AAU er, at vi alle oplever det i større eller mindre grad. Læs med herª for at få gode tips og tricks til, hvordan man skaber de bedste forudsætninger for et godt gruppearbejde. TEKST EMMA KRISTENSEN Kalenderen viser marts, og vi har taget hul på endnu et nyt semester. På AAU betyder det på bedste PBL stil særligt én ting: gruppearbejde. Gruppearbejde er en særlig størrelse, der opleves vidt forskelligt fra studerende til studerende – nogen elsker det, nogen tolerer det, og andre er knap så begejstret for det. Jo længere man er i sin uddannelse, jo større sandsynlighed er der også for, at man har haft blandede oplevelser med gruppearbejde. Der er hertil en række virkemidler, man kan tage i brug for at skabe de bedste forudsætninger for et vellykket samarbejde. Forventningsafstemning og gruppekontrakter – et afgørende fundament for samarbejdet En sikker måde at imødekomme konflikter i et gruppearbejde er forventningsafstemning. Forventningsafstemning består i en ærlig og åben dialog, hvor der drøftes, hvad der forventes af det kommende 4
MARTS 2022 //
agenda
ode Gruppearbejde samarbejde. En forventningsafstemning kan omhandle alt fra arbejdstilgange og arbejdsindsats, men også konflikthåndtering. Overvej hvordan I går til projektet og samarbejdet. Hvilke forventninger har I til hinandens arbejdsindsats, og hvor mange timer forventer I, at der bruges på projektet ugentligt? Udover de grundlæggende rammesætninger, er forventningsafstemningen også en oplagt mulighed for at få klargjort, hvordan I adskiller jer fra hinanden. Det bliver muligt at identificere jeres enkeltvise styrker og svagheder, og hertil diskutere hvordan I bedst muligt udnytter og imødekommer disse. Ligegyldigt hvor god en forventningsafstemning I laver, vil der opstå uenigheder og konflikter i løbet af gruppearbejdet. Husk derfor at tage snakken om, hvordan I skal håndtere uenigheder og konflikter, så de kan løses hurtigt og bedst muligt, når de opstår.
hvordan jeres arbejdsdeling skal være, og hvordan I sparer med og støtter hinanden. Det er også en god idé at medtage mere lavpraktiske ting i gruppekontrakten såsom mødetider og -omfang, regler ved afbud og forventninger til forberedelsestid. Overvej også, hvilke konsekvenser der skal være, hvis der sker brud på gruppekontrakten. Kage ved mindre brud på gruppekontrakten er en klassiker. Tjek ud og tjek ind – et konfliktforebyggende redskab Et godt redskab til at
skabe gode forudsætninger for et godt gruppearbejde på daglig basis er den såkaldte ”tjek ind” og ”tjek ud” tilgang. Tjek ind/tjek ud går i sin simpelhed ud på, at hvert gruppemedlem i starten af arbejdsdagen tjekker ind og ved slutningen af arbejdsdagen tjekker ud. Et tjek ind omhandler, hvordan du har det netop den dag – har du sovet dårligt? Haft et skænderi med din kæreste eller mor? Er du glad og godt tilpas? Et tjek ind handler ikke om at udlevere alle dele af dit følelsesliv og privatliv, det handler derimod om at italesætte forudsætninger udenfor gruppearbejdet, der kan påvirke din arbejdsindsats og gruppearbejdet på den på-
Når I er nået i mål med en fornuftig forventningsafstemning, er næste skridt at lave en gruppekontrakt. En gruppekontrakt består af de forventninger, aftaler og regler, I blev enige om i forventningsafstemningen. Det kan blandt andet omfatte, hvad jeres fælles målsætninger er, MARTS 2022 //
agenda
5
gældende dag. En sådan form for direkte og åben kommunikation giver mulighed for, at I internt i gruppen kan tage hensyn til hinanden, og det liv I hver især har udover gruppen og projektarbejdet. Et tjek ud omhandler derimod oplevelsen og tilfredsheden af arbejdsdagen og gruppearbejdet – er der nogle uenigheder eller konflikter i løbet af dagen, der skal italesættes og løses? Er der nogle faglige ting, der skal vendes igen? Er der deadlines eller aftaler, der kort skal opridses
6
MARTS 2022 //
agenda
igen? Tjek ind og tjek ud er på denne måde et værktøj til at forebygge konflikter, da hensigtsmæssige og effektive tjek ind og tjek ud sikrer, at konflikter ikke eskalerer, men derimod italesættes og løses. Ærlighed med omtanke – en grundlæggende forudsætning for alt gruppearbejde Et af de ting, der kan være sværest ved gruppearbejde, er feedback og de faglige uenigheder, der kan opstå i de faglige diskussioner. Enhver uenighed og faglig diskussion indeholder et element af konfrontation, der kræver en balancegang mellem ærlighed og omtanke. Overvej altid, hvordan du helst selv vil modtage feedback og husk altid at holde din eventuelle kritik konstruktiv. En feedbackmodel kan være den såkaldte ”Feedback Burger”. Denne model har udgangspunkt i en tredelt feedbackproces, hvor der startes og sluttes med positive tilkendegivelser, og der imellem disse to stadier italesættes såkaldte ”udviklingspunkter”, hvor der kan fremhæves eventuelle problematikker og udfordringer. En ordentlig tilgang til feedback og eventuelle uenigheder reducerer chancen for, at faglige uenigheder eskalerer til faktiske konflikter. Hertil bevirker sunde feedbackmekanismer også faglig og personlig udvikling i gruppearbejdet.
Lars Tipper Forventningsafstemning på jeres første møde er essentielt! Tal om, hvordan I hver især arbejder, særlige behov og omstændigheder, og jeres faglige ambitioner. Hvor stor betydning har karakteren for eksempel i forhold til alt det nye, I kommer til at lære?
Hold jeres aftaler i gruppen, og vær gode kolleger, når det af og til glipper. There is no ”I” in ”Team”.
Aftal eventuelt en procedure for, hvordan I kan hjælpe hinanden, hvis en holdkammerat går i stå til eksamen. Det kan give både ro og god holdånd at vide, at alle har støtte fra resten af gruppen.
MARTS 2022 //
agenda
7
Et godt studiemiljø ko Studiemiljødag 2022 Den 24. marts er du inviteret til Studiemiljødag på Aalborg Universitet, hvor du kan skabe forandringer for dit og dine medstuderendes studieliv. I år sætter vi spotlight på DIT GODE STUDIELIV for både nye og erfarne studerende. Dette gør vi, fordi et godt studieliv har kæmpe betydning for din trivsel og faglighed. Det gode studieliv er med til at definere det gode studiemiljø, men hvad det skal indeholde, findes der ingen facitliste for, og dermed kan det defineres meget forskelligt afhængigt af, hvem man er som person. Det er lige præcis den forskellighed i holdninger, der gør dit gode studieliv til en vigtig samtale at kickstarte Studiemiljødagen med. TEKST AAU Studiemiljø
8
MARTS 2022 //
agenda
E K ommer Kautomatisk I Et godt studiemiljø er ikke noget, der automatisk bare findes. Det skabes gennem medansvar, forpligtelse og muligheder. Studiemiljødagen giver mulighed for et pusterum og tid til eftertanke. Vi skal blive klogere på hinanden i forhold til, hvad vi hver især kan gøre for at skabe et godt studiemiljø. For mange studerende gælder det, at man skal finde en balance i sit studieliv - altså en balance mellem studiet og livet udenfor studiet. Det kan være venner eller familie, lektier, fritidsaktiviteter, studiejob, at lære en ny by at kende osv. Der er mange ting der nemt kan tage tid i ens liv samtidig med, at det for alle også er forskelligt, hvad der fylder mest. For nogle kan det f.eks. være svært at slippe studierne og holde fri, når man ved, at der altid er en tekst mere at læse eller en opgave, der kan skrives lidt mere på, imens det for andre kan være de sociale aktiviteter, der trækker i en, selvom man ved, at man burde bruge mere tid på de faglige opgaver. Mange studerende oplever et pres over at skulle finde tid til det hele, og sommetider kan dette pres udvikle sig til en stresset hverdag. Så hvordan finder man en sund balance, hvor man på sin egen måde finder tid til det hele uden at få dårlig samvittighed? Måden at være studerende på har for mange også ændret sig i kølvandet på coronapande-
mien, og af samme årsag har vi alle godt af at ryste posen og tale højt om, hvad et godt studieliv i 2022 er. Et godt studiemiljø kan for eksempel handle om, hvordan man har det sammen med sine medstuderende. Det er vores erfaring, at de studerende, som har det godt sammen, er dem, som har et fællesskab med hinanden. Og efter en lang periode med onlineundervisning oplever mange desværre, at fællesskabet er skrumpet ind. Derfor er det måske på tide at snakke om, hvordan man kan genskabe det? Det gør sig også gældende i forhold til studiegrupper. Nogle oplever at have gode studiegrupper, hvor alt kører som smurt, mens nogle sikkert også kan nikke genkendende til at have oplevet uenigheder i gruppen – og hvad stiller man så op? Det er lige præcis sådanne samtaler vi tager
op på Studiemiljødagen fordi, hvordan man bedst arbejder i gruppe, kan være ret forskelligt fra person til person. Nogle foretrækker måske at studere om dagen og går vildt op i korrektur, mens andre foretrækker at studere om aftenen og samtidig er fløjtende ligeglad med kommasætning, men i stedet synes det at finde videnskabelige artikler, er det mest spændende i verden – og når man arbejder forskelligt, kan man så fungere sammen i en gruppe? Det kan man højst sandsynligt, hvis blot man får talt sammen om de fælles “regler”
Måden at være studerende på har for mange ændret sig i kølvandet på corona
MARTS 2022 //
agenda
9
i gruppen. Studiemiljødagen byder derfor blandt andet på oplæg og workshops, hvor du f.eks. kan
dit perspektiv, dine inputs og erfaringer, og lige præcis derfor er det vigtigt, at du deltager i arrangementet. Opskriften på at skabe
• Hvordan holder du en sund balance mellem studiet og resten af dit liv? • Hvordan undgår du, at pres bliver til stress? • Hvordan bevarer du motivationen i både med- og modvind? • Hvordan håndterer du forskelligheder og uenigheder i studiegruppen? • Hvordan bliver du klogere på dine adfærdsmønstre og hvordan kan den viden styrke dit gruppearbejde?
få svar på spørgsmål som: Ud over at afholde oplæg og workshops, åbner vi også for en Idé-café, hvor du får rig mulighed for at komme med dine bud og ideer til, hvordan vi på AAU i fællesskab kan sætte rammerne for skabe et endnu bedre studiemiljø og dermed studieliv for dig. Et godt studiemiljø kræver, som sagt nemlig
10
MARTS 2022 //
agenda
det bedst mulige studieliv og studiemiljø på AAU skal måske justeres, og hvilke ingredienser mener du der skal til, for at skabe et endnu bedre studieliv på dit studie? Du går fra Studiemiljødagen med ny viden og inspiration oven på en god portion hygge, når dagen rundes af med, at du kan udfordre dine medstuderende i diverse brætspil.
I løbet af dagen er der gratis kaffe, kage, pizza og snacks, og derudover byder Idé-caféen på lækkerier, som giver ekstra energi til idégenerering. Arrangementet afholdes i Create, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg. Tag dine medstuderende under armen eller kom alene – dagen er for alle. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig via linket, som du har fået i mailinvitationen fra prorektor. Linket kan også findes i begivenheden på Facebook samt på AAU’s hjemmeside: www.studiemiljoe.aau.dk
14.40 Dørene åbner og der serveres kaffe, the og kage
0 0 . 15
Præsentation fra studiemiljørådet, vejledningen og rådgivningen
Sådan bliver du den perfekte studerende! Et opgør med de urealistiske forventninger på studiet
Workshop Runde 1
0
0 6.
1
Gruppearbejde – er det en udfordring? Få lynhurtigt konkrete værktøjer til et godt samarbejde
“I just have to get through this semester…” How to deal efficiently with your workload
Koger din hjerne? Få konkrete redskaber til at skabe et studieliv I trivsel og balance
Kender du typen...? Bliv klogere på din rolle og forstå de andres ved hjælp af DISC-profil (Del 1)
Workshop
PAUSE
Runde 2
15 . 7 1 15
. 18
Group work - is it a challenge? Get “hands on” tools for efficient study group collaboration
“Jeg skal bare lige klare det semesteret ud…” Effektiv håndtering af pres på studiet
Are you in over your head? Get concrete tools to create a well-balanced student life
Kender du typen…? Bliv klogere på din rolle og forstå de andres ved hjælp af DISC-profil (Del 2)
Aftensmad og brætspilshygge 21.00 Tak for i aften!
MARTS 2022 //
agenda
11
Netværk Agenda snakker Når politiknørderne snakker, læner vi andre os tilbage med Netflix eller onsdagsøl, og synker måske uden at vide det, ned i andres dagsorden. Kom med, når vi hopper ud af studenterpolitikken og ind i din hverdag. TEKST Dianna Korshøj Man siger, at netværk gør underværker. At det har stor betydning for jobmuligheder og succes i livet. Det har min tid som studerende efterhånden fået understreget et par gange. Jeg kender nu til mange forskellige mennesker, enten gennem venner, job, eller nogle af mine frivillige interesser. Somme tider overlapper netværket, mens cirklerne andre gange er helt adskilt; også selvom det meste foregår på universitetet. Nogle gange bliver man valgt fra, fordi netværk, kendskab eller interesse ikke er stor nok, men andre gange bliver man også spurgt om ting ved tilfælde, eller fordi man har en 12
MARTS 2022 //
agenda
bestemt ‘hat’ på. Denne netværks-tilgang til udvalg og grupper, er udbredt - også her på uni. Oftest i form af studiejob eller studenterpolitik. Jeg er langt fra med i alt, som er relevant for hverken mit job, interesser eller kompetencer, men nogle gange sker det, at netværkscirklernes grænser krydser hinanden, og man får lov til at lege med, selvom en hat måske skal skiftes undervejs. I slutningen af sidste år blev jeg som studenterrepræsentant (studienævnsnæstformand på Sociologi og Socialt arbejde) sammen med de andre næstformænd på fakultetet og medlemmerne af Akademisk Råd inviteret til at være studenterrepræsentanter i arrangørgruppen på SamfundsTalk, et årligt arrangement afholdt i samarbejde mellem Det Humanistiske & Samfundsvidenskabelige Fakultet her på universitetet og Djøf. Som studenterrepræsentant kan vi bidrage med de interesser, vi selv har, og dem
vi hører om blandt vores medstuderende og derved hjælpe med, at vi som studerende også vil finde arrangementet interessant. Men her kommer mine adskillige hatte i spil. Selvom jeg bryster mig ved at holde mine ’hatte’ adskilt, er målgruppe-orientering bedre repræsenteret i kantbåndet på min Agenda-hat. De sociologistuderende blev hørt, og det samfundskritiske perspektiv med modstridende logikker er i høj grad inddraget i programmet, og det er spækket
i hatten SamfundsTalk med både nørdede, personlige og politisk interessante perspektiver, som vil kunne fange mange af de studerendes faglige interesser. Men når jeg skal bruges til sparring i arrangementet generelt, har jeg kun en lille interesse i at v æ r e ene-taler for sociologistuderende. Det er et arrangement med relevans for unge; alle vores studerende og ikke kun den lille gruppe, jeg studerer med. Derfor lagde jeg min billedlige ’hat’ på bordet.
Heldigvis blev det ikke bare godt modtaget af både Kasper Strandvig, Strategisk rådgiver på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Carsten Nielsen, Chefkonsulent hos Djøf, men de kunne ligesom mig, se værdi i, at arrangementet blev skabt med den viden og interesse, vi på Agenda stræber mod. Derfor kan jeg med stolthed fortælle, at dette arrangement har relevans for ALLE studerende på universitetet. Det er gratis og handler om den måde, vi som unge både har frihed og medbestemmelse, men også i nogle henseender er magtesløse, eller i hvert fald lever et liv eller kæmper nogle kampe, som er op ad bakke. Som med alle arrangementer, er lysten til at deltage afgørende, og i konkurrencen med Netflix eller onsdagsøl, udgør debatter og samfundsviden måske ikke en noteværdig modstander - heller ikke selvom det har betydning for den forskel og mening, vi kan skabe i vores eget liv. Derfor vil vi på Agenda gøre vores ypperste for, at det også bliver ’spiseligt’ udenfor den sam-
fundsfaglige interesse. De, der har interessen i forvejen trækkes jo nok allerede ved navne som Clement Kjærsgård, Noemi Katznelson, Jørn Sønderholm, og sociologistudiets egen Anders Petersen, for ikke at tale om de unge debattører, som slår arrangementet an. For os andre tilbydes godt fællesskab, indblik i hvad vi selv og samfunds-nørderne er oppe imod, og alt i alt en god aften - og om der endnu engang er stemning med lazyboys og mundgodt, må tiden vise. Uanset faglig baggrund, bliver vi i hvert fald klogere. Jeg går i hvert fald selv og tænker, at algoritmer og særinteresser trækker os mere fra hinanden, hvorfor politik nok i højere grad bliver for dem, som har interesse for det, mens vi andre ’bare’ må følge med i de beslutninger, andre laver for os. Men hvem ved? Det håber jeg i hvert fald at blive klogere på, når vi mødes i Musikkens Hus på tværs af både studier og interesser.
MARTS 2022 //
agenda
13
AAU Update Udflytningsplan lukker optag på 18 uddannelser AAU har - på baggrund af regeringens krav om at reducere universiteternes optag i de fire største byer med 10 procent frem til 2030 – valgt at lukke optag på 18 uddannelser. Derudover bliver nogle uddannelser samt dele af uddannelser endvidere flyttet til enten Esbjerg eller Hjørring, samt eksisterende uddannelser får et reduceret optag.
Folkeuniversitetet byder velkommen til et forår i klimaets tegn Som en del af Folkeuniversitet og Aalborg Universitets samarbejde kan du som AAU-studerende eller ansat gratis deltage i en række arrangementer med fokus på klima, hvor der er mulighed for at møde bl.a. klimaekspert og meteorolog Jesper Theilgaard, journalist Clement Kjærsgaard, politiker Pelle Dragsted og hjerneforsker Peter Vuust.
14
MARTS 2022 //
agenda
Ny arbejdsmiljøpolitik på AAU skal skabe et sikkert, sundt og trygt arbejdsmiljø Hovedarbejdsmiljøudvalget har udarbejdet en ny arbejdsmiljøpolitik, som skal sætte de overordnede rammer for et sikkert, sundt og trygt arbejdsmiljø for alle ansatte på AAU. Der anbefales, at alle forholder sig til politikken og drøfter betydningen af dets indhold, så politikken kan blive til handling.
STUDENTERFORUM Sammen kæmper vi kampen
NÆSTE MØDE: 7. MARTS
MARTS 2022 //
agenda
15
En guide TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
Velkommen til voksenlivet! Du er fyldt 18 år og er officielt voksen, du har fået en forfremmelse i livet og skal stå på egne ben – tillykke med det. Du er et år ældre end du var i går, hvilket betyder, at du i løbet af de sidste 24 timer altså uden tvivl er blevet et ansvarligt individ, som kan klare sig selv. Det er slut med at være doven; du skal ud at erobre verden. Konformitet 101 Det hele kan måske virke lidt overvældende til at starte med, men bare rolig, jeg skal nok guide dig til, hvordan du lever op til alle samfundets uendeli-
ge krav, som du egentlig ikke har så meget tilovers for, men altså, du er voksen nu, tror du virkelig, at du har noget at skulle have sagt? Nej. Det har du ikke. Der er forskellige arbejdsopgaver, der følger med stillingen som vaskeægte voksen. Først og fremmest skal du have et arbejde, tjene penge, mange penge, og glem nu ikke, du skal tjene din første million i tyverne, og du skal arbejde hele tiden – tror du, at du har fri i weekenden? Nej, så arbejder du ikke hårdt nok, du ved godt, at du ikke er uundværlig for virksomheden, ikke? Men glem nu ikke, at du er også ung. Du skal finde tid til at nyde livet, du er jo kun ung ën gang, og du er vel ikke sådan en underlig type, der ikke har nogle venner, vel? Men du skal også have tid til at holde dig i gang, du kan jo ikke gå og blive lidt halv-kvabset, dit stofskifte ændrer sig i tyverne, så du må hellere melde dig ind i Fitness World. Har du hørt, at dine venner er begyndt at gå i vinklub? Men du ved jo ikke noget om vin, pinligt… Du er så umoden, du drikker sikkert stadig Shakers, prollet. Du skal også huske at få læst nogle bøger, du er jo ikke dum, og livet handler om at lære, men igen, det er også ret pinligt, hvis du aldrig har læst alle klassikerne – du er vel lærd? Husk, at du skal
16
MARTS 2022 //
agenda
e til voksenlivet være under konstant pres - en hyggedag med dig selv på sofaen? Er du fuldstændig sindssyg? Du bliver aldrig rig, inden du rammer 40 med den mentalitet. Vejen til succes Okay, stop en halv. Skal vi lige blive enige om, at overstående lyder komplet absurd? Det er dog realiteten i det samfund, vi lever i, men hvis skyld er det? Det er et endnu sværere spørgsmål end selve dilemmaet, er det kapitalismen, magthaverne, arbejdsgiverne, vores krav til os selv og hinanden? Jeg ved det ikke. Men jeg vil nu alligevel give en skridt-forskridt guide til, hvordan du bliver succesfuld i vores allesammens præstationssamfund – hvis du nu skulle have lyst til det. Vi er så heldige i 2022, at vi faktisk har hele to forskellige muligheder for succes, er det ikke skønt?
Men nu lever vi jo også i den teknologiske tidsalder, så du har jo også muligheden for at blive influencer, instagrammer, youtuber, tiktokker m.v., mulighederne er endeløse. Men husk nu også, at kravet er, at du skal være lækker, klog, sød, modebevidst, have sans for æstetik og en god sjat held, for der er efterhånden stor konkurrence på markedet. Det er bare med at komme i gang, opret en profil på Instagram og lav en YouTube-video. Så for at konkludere, opskriften på at være succesfuld er at være en lækker medicinstuderende og deltids-influencer med eget firma – held og lykke med det.
Du kan først og fremmest vælge at gå i skole, eller er det et valg? Måske mere et krav. Okay, du skal gå i skole. Gerne universitetet, men glem det der med ‘bare’ at tage en bachelor, du skal mindst have en kandidat, og gerne en ph.d., for du vil jo gerne blive til noget. Men lad nu være med at læse humaniora, og da slet ikke filosofi, du har vel en intention om at få et arbejde en dag? Men hvis den skal helt op og ringe, og hvis du er seriøs omkring din succes, så burde du nok overveje at starte eget firma. MARTS 2022 //
agenda
17
Realitetstjek Nu har du gennemgået Agendas lynkursus til succes, så nu er det bare med at komme i gang – så lad mig præsentere dig for en helt almindelig dag i dit nye, succesfulde liv. Du vågner op, gerne tidligt, og det første du gør, er at tjekke din mail – du skal jo være til at få fat på. Klokken er endnu ikke blev 6, men du føler dig allerede bombarderet med ting du skal nå, så du går ud og laver dagens første kop kaffe. Der er sket en krise på arbejdet eller i dit firma natten over, så du flyver nærmest ud ad døren så snart den sidste dråbe koffein har ramt dit system. Du er fuld af idéer, dit mål er succes, penge og drømmen om at være en ægte forretningsmand/kvinde. Du har tusind forskellige gøremål, det ene vigtigere end det andet, men du når det hele med dit mål for øjet - og yderligere tre kopper kaffe kastet ned i dit halsrør. Pludselig er klokken 15, og det går op for dig, at du endnu ikke er et skridt tættere på millionen i dag, selvom det ellers virkede sådan, da du mødte på arbejde – men altså, du har måske tjent nok i dag til at drikke et glas vin med vennerne i næste weekend. Vin i dag, Danmarks yngste millionær i morgen. Du opdager efterhånden som aftenen kommer nærmere, at du faktisk slet ikke har været særlig produktiv i dag, fordi du kom til at fokusere på de forkerte ting og ikke havde prioriteterne på plads. Du hader dig selv. Igen. Hvordan kan du nogensinde kunne blive en ægte forretningsmand/kvinde?
18
MARTS 2022 //
agenda
Du rammer hovedpuden lidt senere end forudset, du havde jo også en masse ting, der skulle nås derhjemme, du er jo ikke typen med et hjem, der sejler. Selvom du egentlig burde gå i seng, er der stadig lidt koffein tilbage i din krop, så du ender med at tjekke Instagram indtil langt ud på natten, og en bølge af depressive tanker rammer dig – din ven fra folkeskolen ser ud til at have et tjekket liv, han er kun 25, men han har allerede et fedt job og har sikkert også tjent sin før-
der hedder, at man lever for at arbejde, men ikke arbejder for at leve. Vi er meget ambitiøse, og det starter i en meget tidlig alder. Det er ikke fordi, at der som sådan er noget galt med at være ambitiøs, men det kan nemt gå over gevind. Lige fra det øjeblik, at karakterer bliver introduceret i folkeskolen, så kører der allerede et internt karakterræs mellem eleverne, selvom karaktererne i folkeskolen ikke betyder noget i det store hele – men det betyder alverden, når man sidder i det. Vi bliver allerede i slutningen af folkeskolen en del af en kultur, hvor der konstant sammenlignes præstationer mellem venner og bekendtskaber. Gennem vores skolegang kæmper vi en kamp for at blive den bedste, selvom de fleste af os ikke engang ved, hvad vi skal bruge det til, når vi går ud af 3.g.
OPSKRIFTEN PÅ SUCCES Vær en lækker medicinstuderende og deltids-influencer med eget firma.
Held og lykke! ste million. Du døser hen med tanken om, at hvis du arbejder ekstra hårdt i morgen, så kan det måske blive dig en dag. Er det virkelig det liv, du gerne vil leve? Hvordan gør man op med præstationssamfundet? Jeg aner det ikke - men jeg har da et bud. Jeg tror, at vi i Danmark har fået en mentalitet,
Da jeg selv blev færdig med 3.g valgte jeg, som så mange andre, at tage et sabbatår. Jeg havde planer om at arbejde og tage ud at rejse, men intet blev aktuelt, da vi netop var blevet introduceret til en pandemi, som i større eller mindre grad ødelagde de fleste menneskers planer. Jeg endte med at bruge enormt meget tid på at lave decideret intet. Og jeg kunne slet ikke finde ud af det. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv, jeg
havde brugt et helt liv på at jage gode karakterer og præstationer, men lige pludselig var der absolut ingen, der havde nogle forventninger til mig – og det var sindssygt angstprovokerende. Det fik mig virkelig til at tænke over, hvor frygteligt det er, at vi lever i et samfund, hvor det er svært at fungere uden en form for forventning til én, eller et stykke arbejdet man har hængende over hovedet. Nu er det ikke, fordi jeg vil gå helt ”viva la revolution, let’s overthrow the government” på jer, men det er egentlig bare en opfordring til at være bevidst om, at man ikke behøver at stresse igennem livet og jagte præstationer. Du behøver ikke at tjene din første million i tyverne, du behøver ikke at gå i vinklub med dine snobbede venner, og du behøver slet ikke at tvinge dig selv i Fitness World hver dag for at blive en del af et eller andet ideal, som egentlig ikke betyder noget alligevel. Der er meget mere til livet end det. Hyg dig nu en gang imellem.
MARTS 2022 //
agenda
19
En weekend i en TEKST & FOTO Dianna Korshøj
DEL 1: På detour til København Vil du kunne trække en weekend ud af kalenderen og tør du lade en anden bestemme over den tid? Jeg tog chancen, og tog en tur til København for at hente en bil i Vestjylland
“Vil du med til København og hente en bil?” sådan lød opkaldet fra min kammerat, som fik mig til at trække en weekend ud af min ellers hårdt pressede kalender. Med lovning om et betalt ophold og en weekend som ville være værd at mindes, var det næsten et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Med næsen dybt begravet i litteratursøgning og empiriindsamling, blev jeg for en weekend en del af en andens kalender - langt væk fra studietilværelsen. Allerede ugen før, begyndte beskederne at tikke ind. En tur på MASH. En hel Tomahawk. Han skulle svede kød-
20
MARTS 2022 //
agenda
n andens liv sved. En aften, hvor han ikke ville tænke fornuftigt, fordi Mash havde en hel Tomahawk steak med hans navn på, og han ville færdiggøre den. Fordi han kunne. Og billeder af en bil, som for mig bare var rød, men som for ham, var en drengedrøm. En Opel Corsa fra 1983 i god stand. Og så skulle vi forbi Fyn for at hente en dør, fordi bilen vi skulle køre selve turen i, var utæt og havde problemer med elruden. En pointe jeg trods en bildør på bagsædet hele weekenden (!), lykkeligt glemte indtil jeg sad bag rettet i selvsamme Open Tigra de 160 km hjem til Aalborg om søndagen. Vi har kendt hinanden 16 år og er meget forskellige: jeg er en introvert, akademisk nørd, han er ekstrovert, med store fortællinger - og armbevægelser, som følger med. Weekenden var en fælles accept om tolerance. Jeg trådte ind på hans måde at leve på, og han nedjusterede så jeg kunne følge med. Selvom han få dage før afrejse fandt ud af, at hans geografi havde svigtet en smule, så den bil, vi skulle købe på Sjælland, faktisk stod i Tim i Vestjylland, fortsatte planen om eventyret. Vi skulle besøge de
MARTS 2022 //
agenda
21
bedste brune værtshuse i København, for nu var han udnævnt som Kongen af Aalborg i støttegruppen ”Støt de brune værtshuse” på Facebook. Han glædede, sig som et barn, som venter på juleaften, og jeg solede mig i dén glæde. Vi skulle på eventyr, og intet kunne stoppe os. Turen gennem Jylland gik som smurt. Trods varsler om motorveje fredag eftermiddag, var trafikken ingen modstander for det danske senvintervejr. Det var som om en mørk og blæsende stormsky fulgte os på turen, og ikke engang afveg en smule, trods vi forlod ’det mørke Jylland’. Selskabet var godt, musikken var god, og glæden om hvad der ventede forude, bar os næsten gennem landet. Jeg lærte, at akvaplaning ikke blot er et begreb, som findes på køreskolen, men et reelt fænomen, som kan opstå, når der i vejkanten på den Fynske motorvej, ikke er den rette hældning. F y n
22
MARTS 2022 //
agenda
bragte opholdsvejr, og i en lade, i et hus midt i ingenting, var den dør, som manglede. En længere snak om reservedele, rust, malearbejde og prutten om prisen, gav mig tid til ingenting. Ingen snak. Ingen musik, og intet krav om at stige ud. Mens jeg sad og nød stilheden, faldt mine øjne på de grandvoksne mænd, som snakkede Opel. Jeg mærkede et smil vokse på mine læber, mens jeg stille rystede på hovedet. Det var så fjollet, men det var fantastisk. En tilfældig fredag i mit ellers seriøse og hårdtarbejdende liv, sad jeg der: midt ude i ingenting… og så på Fyn. Så er man gået all in. Og jeg fortrød intet. Det var vigtigt fordi det var fjollet for mig. Fordi det gav plads til nogle andre prioriteter, end jeg var vant til. Og absolut ikke mindst: fordi det betyder meget for ham. Når vores verdener er så forskellige, ses vi ikke tit. En håndfuld gan-
ge om året til en hurtig kop kaffe eller et lift. That’s it. Det er som en barndomsven, hvor livet trækker forskelligt. Altid masser af grin, men nu kun få undskyldninger for at mødes. Måske er vi for dovne eller for ensporede til at finde fælles interesser, så vi skiftes til at hoppe ind i hinandens verden på lånt tid. Når weekenden er slut, er jeg blevet mættet af store armbevægelser, og de store fortællinger udskiftes med evidensbaserede fakta, men i dét øjeblik; midt i ingenting på Fyn, accepterede jeg heteronormativiteten, olien, og to forvoksede knejter, som måtte erkende, at den bildør faktisk var tung. Med hjørnet af en bildør i rykken, begav vi os igen ud i verden. Bare den åbne vej. Regn, hagl og til tider sne skabte beundring for de imponerende vinduesviskere, som upåklageligt kørte på højtryk, mens tågelygter og ekstra afstand bød os velkommen på landevejen. Næsten modvilligt holdte jeg grinet tilbage, da en stor mand blev til en lille mus, fordi den defekte dør tvang ham ud i regnen, da entrébilletten til Djævleøen skulle betales. To
jyder på tur, hvad kunne gå galt? Som mørket faldt over de Københavnske gader, efterlod vi bilen og skulle møde hans søster med forsinkede fødselsdagsgaver. Jeg havde ikke set hende siden seneste af flere familietragedier, men hun så ud til at have det godt. Familier er en sjov ting, og de to deler så meget kærlighed, jeg ville ønske at de kunne formidle den beundring og forståelse, der er imellem dem. I stedet kommer alvor fra den ene side, og komik fra den anden. Og som et trylleslag blev jeg hevet tilbage ind i sociologien. Hun er tvunget til at træde tilbage fra et job hun elsker, fordi den politiske strategi er ændret, og der er ikke længere penge til at hjælpe de borgere på den måde, hun tidligere har hjulpet. Hun føler sig utilstrækkelig i sit job. Utilstrækkelig overfor de selvsamme mennesker, hun uddannede sig her på universitetet, til at hjælpe. Jeg var tilbage på skolebænken, ved vores problembaserede læring, og de organisatoriske udfordringer vi snuser til. Tilbage til tanker om vores socialrådgiveruddannelse, som skal udflyttes med begrænset økonomi og ønske om høj kvalitet. Og tilbage ved de barrierer, organisationssociologien møder i virkeligheden. Denne gang i mødet mellem politik
og borger, hvor artikler om ’mening i arbejdslivet’ pludseligt får særlig betydning. Medarbejdere ønsker at bruge deres faglighed, men er udfordrede som generalister, eller begraves i systemer. I hendes øjne så jeg for alvor, hvor ondt det gjorde, at hun ikke længere kunne tage den vurdering om en passende hjælpeindsats. Og ikke mindst hvorfor vores nørdede lange og akademiske uddannelser har relevans for virkeligheden. En virkelighed, hvor en stolt lillebror giver sin søster en gave, mens kaffe os øl stille rinder ud. En virkelighed, som jeg igen efterlader for en stund. Næsten modvilligt siger vi farvel, for reservationen og den store Tomahavk lyder klokkens slag. Med våde sko, storbyens larm, og en helt særlig jyde, som forventer at alle i København ved, hvor alt er på navnet, satte vi os i en taxa. Nye indtryk fyldte de jyske sanser, og næsten som en buddhistisk meditation, lød ordet tomahavk i ekko.
MARTS 2022 //
agenda
23
Månedens DIY Det skal du bruge Karton, tusch, saks, lim og klipsemaskine Niveau Dette er et hjemmelavet bogmærke (som bliver på sin plads) for de fleste. Klipsene holder kartonen sammen om siderne, og skabeloner er skabt af hvad man har i hjemmet. Man kan sagtens laves mange forskellige versioner af det her bogmærke i frihånd, hvis kreativiteten er der. Tidsforbrug Jeg brugte under 30 minutter, hvor den største tidsrøver var billederne hertil. Pris Jeg havde tingene hjemme, og hvis man mangler karton, kan brugt emballage med fordel bruges.
24
MARTS 2022 //
agenda
2. 1. 3.
E K R Æ M G O B na OTO Dian F & T S K TE
6.
Korshøj
4.
5.
MARTS 2022 //
agenda
25
Månedens horosk I denne måned af Agenda er det vandtegnet fisken (20 februar – 20 marts), som er i fokus. Dig med stjernetegnet fisken er et meget sensitivt væsen, som har nemt ved at føle empati og som har en god intuition. Derudover har du også et meget kreativt stjernetegn, så du kan sågar have en tendens til at dagdrømme og blive opslugt af din fantasi – dog kan dig med stjernetegnet fisken godt have svært ved at løse større konflikter i livet, da du hellere vil leve dig ind i en drømmeverden end at løse et givent problem. TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
26
MARTS 2022 //
agenda
kop
FISKEN De 12 stjernetegn kan kategoriseres som værende enten realistiske eller idealistiske, og det har en stor betydning for fiskens 2022. Fisken er et idealistisk tegn, som skal forstås på den måde, at fisken har en tendens til altid at se på det positive i så høj en grad, at det kan virke som om, at du som fisk har et sæt rosenrøde briller på størstedelen af tiden. Det stemmer også overens med fiskens drømmende natur, som nemt kan blive en forsvarsmekanisme, som har til formål at skærme dig fra verdens hårde realiteter. Fiskens planet er Neptun, hvilket forklarer en stor del af fiskens natur i forhold til at dagdrømme og være kreativ, da Neptun fungerer som kilden til alt dette. I 2022 er Neptun på linje med de idealistiske dele af dit stjernetegn, hvilket betyder, at du i første halvdel af året kan forvente at slippe for at tage stilling til større problemer – du får altså lov til at blive i din drømmeverden lidt endnu. Dog kommer Neptun i retrograd i juni måned, som varer helt indtil slutningen af året, hvilket kan medføre større
problemer og et ekstensivt behov for at benytte dine forsvarsmekanismer, hvilket kan skabe endnu større og mere komplicerede problemer for dig som fisk i længden. I denne periode er det vigtigt for dig at være opmærksom på, om du dagdrømmer som en del af dit kreative væsen, eller om du dagdrømmer for at gemme dig væk fra verdenen. Selvom 2022 bliver året, hvor du som fisk må gøre op med din tendens til at dagdrømme for meget, samt finde en balance mellem din idealisme og den realitet du lever i, bliver det ikke kun et besværligt år. Planeten Jupiter, som er planeten for held, kører i cirkler om dit tegn to gange i år, hvilket betyder, at du har muligheden for at få det heldigeste år i lang tid. Der er især held, når det kommer til dit professionelle liv. Du har i 2022 muligheden for at møde de helt rigtige mennesker og indfri de mål, som du måske har haft i lang tid – så længe du altså ikke sidder derhjemme og dagdrømmer hele dagen.
MARTS 2022 //
agenda
27
28
MARTS 2022 //
agenda
MARTS 2022 //
agenda
29
NYHEDSOVERBLIK Er du den nye rollemodel? Jagten på studiestartens koordinatorer, instruktører og tutorer er sat i gang, og der søges ny dygtige studerende, som både kan være gode rollemodeller og være med til at starte de nye fællesskaber op. Oplæring vil finde sted, så alle opfordres til at søge. Spørg på dit studie eller hos Studentersamfundet, hvis det er dig, de leder efter. Strategiarbejdet er begyndt Sidste år blev det vedtaget, at fra i år og frem til 2026 skal den nye form af Viden for Verden kendetegne vores organisation. Med den nye strategi kommer et nyt strategiparadigme, som hvert år fokuserer på et delmål som evalueres ved årets udgang. I år vil SSH- og STEM-kompetencer blive integreret som del af uddannelserne, i ønske om at vi både får dybe fagkompetencer, men ligeledes bliver trænet i helhedstænkning. Barerne Efter gentagne nedlukninger pumper studenterdrevne haner igen omkring på campus. Alle studerende er velkomne på alle barer, og frivillige står klar til at slukke tørsten både med og uden promille. Kom sikkert hjem fra gaden Som reaktion på de tragiske hændelser i uge 5 med Mia og Oliver, minder hoteller i og omkring Jomfru Ane Gade om, at de står til rådighed for at ringe til en taxa eller akut strøm til telefonen. Se øvrige råd om en sikker tur hjem i nattelivet på vores hjemmeside.
30
MARTS 2022 //
agenda
MAR
TS
MÅNEDENS ARRENGEMENTER 01.
Event fra AAU: Risretssag mod Inger Strøjberg
02.
Aalborg Robotics 10 års jubilæumsseminar
03.
Det personlige lederskab i en kompleks verden
04.
Unreal Retro-vaganza Game Jam
05.
Frygt og angst: Biologisk funktion og evolutionær baggrund
06. 07.
Studenterforum
08.
PhD forsvar af José Maurilio Raya Armenta
09. 10.
Bootcamp for indvalgte
11.
Red Bull Paperwings x Studentersamfundet
12. 13. 14.
Karriereugen 2022
15. 16.
Kom i gang med aktieinvestering
17. 18.
Tiltrædelsesforelæsning v/ professor Anne Estrup Olesen
19.
Folkeuniversitetet: Sprogdetektiv - Når sproget fælder mordere og teorrister
20. 21. 22.
Folkeuniversitetet: Imposter-fænomenet - Forskning og praksis
23. 24.
Studiemiljødag
25. 26. 27. 28. 29.
Folkeuniversitetets byvandring: Aalborg set med street art briller
30.
SamfundsTalk
31.
Folkeuniversitetet: Mental robusthed og compassion
// Kalenderen skal tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl, og opfordres til at besøge arrangementet på den respektive annonceringsplatform. MARTS 2022 //
agenda
31
Hvem får bogormen? Bob
Ida
Deltag i lodtrækningen og vind et gavekort til