Agenda Marts 2016

feminisme // aktuelt

december 2014 // agenda

feminisme // aktuelt

Take your first step towards an international career by applying for the Ramboll Scholarship 2016. We support the most talented students to study abroad by awarding three scholarships valued DKK 25,000 each. Application deadline is 13 April.

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Apply at www.student.ramboll.com

APPLY NOW! WITH 13,000 ENGINEERS, DESIGNERS AND CONSULTANTS, WE CREATE SUSTAINABLE SOLUTIONS WITHIN BUILDINGS, TRANSPORT, PLANNING & URBAN DESIGN, WATER, ENVIRONMENT & HEALTH, ENERGY, OIL & GAS AND MANAGEMENT CONSULTING. december 2014 // agenda

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Marts 2016

Kære læser

12. årgang nr. 2

REDAKTØR // SIGNE BUCHHOLTZ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Det blad du sidder med i hænderne adskiller sig fra de andre. Vi har prioriteret vores spalteplads og lægger særlig vægt på noget, der vedkommer os alle. Historisk mange mennesker flygter fra krig og omstændigheder, vi næppe helt kan forestille os, uanset hvor meget vi prøver. Haifaa Awad har oplevet det krigshærgede Syrien på tæt hold i sit virke som udsendt læge. Det er hjerteskærende læsning, der venter, men det er også en virkelighed, vi må forholde os til. “De flygter ikke for sjov”, som Haifaa siger.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // ANDERS BO ANDERSEN ANDREAS RYTTER CHRISTINA NIELSEN CRISTINA ROXANA LAZAR JEANNE WISLUND HANSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Efter et par siders bladren vil du støde på digtet “Hvor skal jeg begynde” af poetry slammeren Søren. Tænk tilbage på Haifaa Awads fortælling, når du læser digtet, der handler om at åbne døren - og hjerterne.

FOTO // ATHENE LUND TSATIRIS KAALI M. KAROLUSSEN LISA KLEMM

Refleksion er et rammende ord for dette nummer af Agenda. Bedste hilsner

KORREKTUR // CHRISTINA NIELSEN MARIA BOLL HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Signe Buchholtz Ansv. chefredaktør

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. MARTS 2016

GÆSTESKRIBENTER // ESBEN RÖCK SØREN VALGREEN KNUDSEN TSINAT BERHANE OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 16. MARTS 2016

Følg Agenda online facebook.com/agendaaau // agenda.studentersamfundet.dk

SIGNE BUCHHOLTZ

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

MARIA BOLL HANSEN

ANDERS BO ANDERSEN

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

ANDREAS RYTTER

KAALI M. KAROLUSSEN

CRISTINA ROXANA LAZAR

LISA KLEMM

ATHENE LUND TSATIRIS

INDHOLD MARTS ‘16

LÆ G E N S SYRIE N T UR- RE T U R AKTUELT

POIN T E N E R IK KE POIN T E N E , P O I N T E N E R P O E S I E N

C H RIST IN A S D ILE M M A : A AU E L L E R AU ?

INTERVIEW

DILEMMA

ST UD E N T E RS A M F UN D E T F Y L D E R 2 5 Å R JUBILÆUM

ST UD IE M ILJ Ø KA M PAG N E STUDENTERSAMFUNDET

POLIT IKKON F E RE N C E ! STUDENTERSAMFUNDET

K LUM M E N F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E T KLUMME FRA SØREN VALGREEN KNUDSEN

LÆGENS SYRIEN

TUR-RETUR TEKST MARIA BOLL HANSEN // FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

29-årige Haifaa Awad er anæstesilæge, eksilsyrer og kom til Danmark som 6-årig ved familiesammenføring. Hun er stærk som en vejrbidt mole i stormvejr, men på sin færd som udsendt læge til et krigshærget Syrien med faldende bomber er hun også som en ubeskyttet bordtennisbold i Vesterhavets voldsomme brus.

september februar 2016 2015 // agenda

EL RS VA AD

AD VA RS EL

A K T U E LT

UBEHAGELIG LÆSNING Uddrag gengivet fra Information med Haifaas tilladelse.

Der er gået stoledans i kampen om pladserne til foredraget. Men det er mindre hyggeligt, når man har sat sig. Vi skal nemlig ikke hygge os. Vi skal åbne øjnene, slå ørerne ud og høre en personlig stemme fortælle det, som nyhederne ikke viser os om krigen i Syrien.

Baggrunden ”Mennesket er lige værd, uanset hvem man er.” Sådan indleder Haifaa sit foredrag og efterfølgende interview i november 2015. Hun giver en saglig gennemgang af Syriens historie og optakten til krigen sammen med historier og billeder fra felthospitalet og den sorgens slagmark, som Syrien er blevet degraderet til. I Idlib-provinsen i det nordlige Syrien ved Tyrkiets grænse ligger det felthospital, som Haifaa blev udsendt til. Men det var ikke et hospital, som du kender det med de fornødne redskaber og hvide vægge. Det var et gammelt plejehjem, men der var tag over hovedet og døre, der kunne lukkes. Om det var Gud eller naturformationer, der gjorde, at samtlige forsøgte bombeangreb mod plejehjemmet mislykkedes, lader hun

agenda // marts 2016

stå til egen fortolkning. Det er forfærdelige tilstande, lægerne befinder sig i, men det er intet i forhold til befolkningen. 50 % af lægerne er flygtet fra Syrien, så der er desperat brug for kyndige hænder. I slutningen af november 2015 ser billedet af Syrien sådan ud: Over halvdelen af befolkningen er under 35 år, 250.000 mennesker er slået ihjel og 500.000 er såret i krigen. Men for at kunne følge med skruer vi tiden tilbage til 2011. Bashar al-Assads diktatoriske jerngreb ligger over landet som en tung dyne, der langsomt men sikkert kvæler folket. Mange gnister forenes, og der opstår en samfundseksplosion med horrible følger. Oprøret bryder ud i marts i byen Daraa. 10-15 unge drenge skriver i nattens mulm og mørke ”Folket vil vælte regimet” på murene. I dagslyset finder man dem, og de tages til afhøring. De afleveres derefter hos forældrene i ligposer, kastreret, parteret og brændt. Det apatiske svar til forældrene lyder ”gå hjem, knald konen og få nye børn.”

Kvinden På hospitalet er Haifaa ikke en almindelig kvinde men læge, og når hun af en mandlig patient befales at dække håret til, svarer hun: ”Hvis mit hår generer dig, må du lukke øjnene. At jeg ikke bærer tørklæde, må Gud straffe mig for, ikke dig.” Denne skelnen af ekstremisterne mellem kvinder og autoriteter møder hun flere gange. Hun ved dog, hvornår hun skal tage bladet fra munden, og hvornår hun skal udføre sit arbejde professionelt: ”Det betyder meget for mig som en moderne syrisk kvinde, at religiøse fanatikere i krigstid undertrykker den syriske kvinde. Men det var helt klart mit læge-

virke, der havde højeste prioritet, og derfor valgte jeg ikke at gøre meget ud af min egen feminisme. Jeg var ikke nede for at omvende ekstremister men for at redde civile liv.”

Lægen Det kan være svært at forestille sig, at selv de mænd, der foretager forfærdelige forbrydelser med menneskelige omkostninger, kommer på hospitalet og forsøges reddet. Men den hippokratiske lægeed blomstrer i Haifaas hjerte, og derfor behandler hun også oprørere fra forskellige oprørsgrupper, hvis ideologi hun ikke deler. ”Jeg fokuserer på at redde et menneskeliv. På hospitalet har vi en klar holdning til, at alle må behandles og skal behandles. Vi er ikke dommere eller bødler men læger, der skal helbrede og lindre. Vi redder alle.” Men i krig kan ikke alle reddes blandt andet på grund af de sparsomme lægemidler. Kirkegårdene bugner, men Haifaa sætter det ene ben foran det andet og arbejder videre. ”Der er massiv lægemangel, og derfor betyder min tilstedeværelse som læge også meget for lokalbefolkningen, som ikke har muligheden for at flygte. Det betyder også, at vi tit står i håbløse medicinske situationer, hvor vi må opgive behandling på civile, og det kan være nogle hårde episoder, hvor vi bruger hinanden som læger og kollegaer.”

Sorgen Sorg er en gennemgående følelsestilstand i det krigshærgede Syrien. ”Syrien har længe haft en politisk historie fyldt med undertrykkelse under dette siddende diktatoriske regime. Det er dog nu blevet et sorgens land, hvor befolkningen i stedet for at blive bakket op i deres kamp imod et diktatur er blevet efterladt til sig selv og dermed også til ekstremister, som har udfyldt et desperationsvakuum.” Haifaa indåndede sorgen dagligt, som hun beskriver i Information, ”at føle sorg er en belastende, men styrkende oplevelse i livet. Men at føle sorg hver dag er traumatiserende”. Men hvornår græder man så på et felthospital? ”På felthospitalet har vi ikke tid til at græde. Oftest er der rigtig meget run på med at behandle og operere. Men det er helt klart om aftenen, når roen sænker sig en anelse, at man kan mærke, man har brug for at sunde sig. Jeg græd, når jeg kom hjem om aftenen. Nogle gange sparede jeg på gråden, til jeg kom hjem til Danmark, og begivenhederne fik lov at synke i min bevidsthed.”

Fremtidsforsker?

Hvad vil du være, når du bliver cand.mag. i filosofi og historie?

Direktionssekretær? Tekstforfatter?

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder. Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig. Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md. Meld dig ind på candportalen.dk februar 2016 // agenda

A K T U E LT

Haifaa fortæller historier, omend de er ubehagelige men nødvendige for tilhørerne. Kan du f.eks. forholde dig til, at kvinder aborterer deres fire måneder gamle fostre, da de ikke kan få den rette næring til at udvikle sig? Der toner sig på hendes slides et røntgenbillede frem taget af en britisk krigskirurg i Aleppo. Det er af et ufødt barn. Men noget er galt. Der er skudt et projektil i barnets hoved. Sådan går det, når snigskytternes leg går med at skyde gravide kvinder i maven. Næste dag er spillereglerne at skyde ældre mennesker for at få lidt afveksling. Disse dage sejrer sadismen.

Barnet Danske børn leger med biler. Syriske børn leger med pistoler. Og det går galt. Hvad der starter som en leg mellem to venner ender, da den ene drukner i sit eget blod fra sine skudsår. ”Våben flyder overalt i Syrien nu, især efter at det fredelige oprør blev til et bevæbnet oprør, og oprører, som især er unge mænd, anskaffede sig våben. Børn leger også med ammunition og bomberester. F.eks. 2 drenge der på vejen havde fundet en ikke-detoneret klyngebombe, som sprængtes under deres leg.” Hvordan tror hun, at børnene påvirkes i deres voksne liv ved at være centrum i dette helvedesvirvar? ”Allerede som børn er børnene nu i Syrien påvirket af massive krigstraumer. De leger krig og rekrutteres nemt væk som unge fra de sørgelige rester af et skolesystem og i oprørsgrupper. Krigen i Syrien og det internationale samfunds manglende handling har nu efterladt en hel generation af børn i stikken under bomberne eller i bundløse teltlejre.” I skolen kan børnene ikke finde et oplysende, trygt fristed, og i Information beretter hun om en fars fortælling: ”I skolelokalerne udførte regimet tortur, imens skolebørn sad i lokalet ved siden af og kunne høre det. Det var en del af den kollektive afstraffelse. Vi kunne ikke lade børnene blive hjemme, de skulle jo i skole. Men da de så kom hjem om aftenen, kunne vi høre de unge mænds skrig tage til.” Medmenneskeligheden findes dog, for børnene regnede ud, hvornår soldaterne kom og gik.

agenda // marts 2016

Sniper baby. David Nott, The Times

”Når de så deres snit til det, smuglede de deres madpakker ind gennem vinduerne til de anholdte. Vi begyndte at give dem ekstra mad med i skole, og de udtænkte metoder til at hjælpe de torterede unge på.”

Uddannelsen Hun kalder Syrien for et land, ”der nu vander sine træer med blod, og ammer sine børn med håbløshed.” Tror hun, at oplysning og uddannelse vil kunne bane vejen frem til et demokratisk Syrien i fred og harmoni? ”Det må man håbe. I hvert fald skal der satses massivt på uddannelse og sundhed i nærområderne. I Syrien er alt kaos lige nu, omend forskellige civile projekter, skoler og felthospitaler forsøger at gøre en indsats under bomberne”. Onde vinde blæser hårdt over ruinerne af byer, og Syriens håb er uddannelse som det fundament, demokrati og overlevelse bygger på.

Politikken Haifaa oplevede venner gennemgå uhyggelige forandringer, men hvordan kan et menneske ændres fra et være fortaler for mindst mulig skade på sine medmennesker for så at forkynde ISIS’ ord? ”Det kan man nemt, hvis der ikke er andre, der giver dig nogen form for beskyttelse imod bombardementer, kemiske våben og at din familie sulter ihjel. Folk gik på gaden for demokrati og frihed, ikke for ekstremisme. Men da det internationale samfund har valgt at efterlade syrerne under massive bombardementer, så tyede de til ekstreme grupper som ISIS og Al Qaeda, som lover civile beskyttelse i dagligdagen.” Assad kommer ligeledes ikke for en krigsdomstol, da hun mener, at der skal ske en massiv international moralsk vækkelse. ”Det ser vi ikke nu. Vi ser at Putin, som ligeledes begår krigsforbrydelser i Syrien, resolut låser FN’s sikkerhedsråd, og at Iran sender militser til Syrien, som bekæmper den civile opstand

imod regimet. Dette kompliceres af ISIS og Al Qaeda i Syrien, og gør det rigtig svært at navigere politisk for at Assad skal fjernes fra magten.” Politikerne sidder på Christiansborg og beslutter, at flygtningene skal sendes tilbage til disse rædselsforhold. Hvad er det, hun ser, som politikerne ikke ser? ”Jeg tror ikke mere på, at politikerne ikke har indset, hvilke massakrer folk i Syrien flygter fra. Denne krig har stået på i 5 år og har været dækket massivt. Jeg ser lige nu et regeringsparti, som skærer ned til hjælp i nærområderne ved at skære ned i ulandsbistanden og samtidig opretholder en sultekrise i de områder. Folk flygter fra bomber, som ingen regeringer har forsøgt at stoppe. Derfor er det for mig ren symbolpolitik og leflen for højrepopulismen

i hele Europa at tro, at vi kan stoppe flygtningestrømmen ved at bygge højere mure eller stramme reglerne. Flygtninge stopper med at flygte, når man fjerner årsagerne til flugt, nemlig bomber og sult. De flygter ikke for sjov.” Man har ikke interveneret før, og det mener hun skyldes, at ”der skulle en flygtningekrise til, for at politikerne rettede fokus mod Syrien, for den samme fokus og søgen efter løsninger har ikke været så klar tidligere, før vi selv stod med flygtninge. Politisk må vi insistere på at tale syrernes ret til demokrati. Vi må ikke adressere Syrien blot ud fra, hvad der kun er godt sikkerhedsmæssigt for os men adressere den syriske civilbefolknings interesser.”

Hjælpen Syrerne læner nakken tilbage, tager et dybt åndedrag og kigger mod den blå himmel, men i stedet for skyer ser de jagerfly som har til hensigt at slå dem og deres familie ihjel. At være et sted, hvor ens uddannede hænder virkelig gør en forskel er en øjenåbner. Ens selv- og verdensopfattelse opnår en astronomisk fart, du ikke kan få igennem en skærm. ”Det har modnet mig som menneske at stå ansigt til ansigt med så horrible forhold, men også som læge. Ingen tvivl om at man er dybt rystet, når man står under bomberne, men det giver mig en styrke at kunne gøre noget konkret som menneske.” Hvad kan du som privatperson gøre? Hjælp i dit nærområde. Det lyder som en kliché, men asylcentrene er dér, hvor du skal henvende dig og overveje at blive flygtningeven, siger Haifaa. Hjælp dem ved at lytte, vise dem tryghed og få dem til at smile. De skal og vil integreres. Hun husker selv tilbage på, hvordan deres danske vennefamilie lærte hende at pakke noget så simpelt som en madpakke. Når man hjælper i syrernes nærområder, er der tale om vores fjernområder. Der skal bygges universiteter og hospitaler for at få et samfund stablet på benene igen. ”Det er ikke nok at sende 1 liter vand og 3 kg. ris afsted mere.” Nu skal der i stedet ske noget. Man skal ikke overleve. Man skal videre.

“Flygtninge stopper med at flygte, når man fjerner årsagerne til flugt, nemlig bomber og sult. De flygter ikke for sjov.”

marts 2016 // agenda

A K T U E LT

”I Danmark halter vores ældre-, sundheds-, miljø- og uddannelsessektor, men hvis vi var kommet den store flygtningeindvandring i forkøbet og havde startet med at hjælpe syrerne, imens de stadig befandt sig på syrisk jord, ville vi have været forberedt. Hvis man vil stoppe krigen, så må man intervenere aktivt, redde nærområderne fra sult eller leve med at vi alle skal tage flygtninge ind.” Det er mange europæiske lande og deres befolkning ikke indstillet på. Det er svært at se udover sin egen næsetip selv i akutte krisetider. Men hvis vi zoomer ud, tager tidsmaskinen tilbage og ser swastika blafre for øjnene, tog man da ikke flygtninge ind? I kældre, loftet eller videre over grænserne?

agenda // marts 2016

Mennesket At hjemvende betyder at omstille sig: ”Jeg lever i to virkeligheder, og dette er mit normale liv her med julepynt. Livet går videre også i Danmark for mig.” Selvom hun er modig, skræmmer hendes frygtløshed af at bevæge sig ind i Syrien hende også. ”Jeg rammes altid af en sund portion skepsis og frygt efterfølgende, men når jeg beslutter mig for at dykke ind i landet, gør jeg det ofte resolut.” Med sin unikke indsigt spørges hun om, hvad der skræmmer hende mest ved mennesket? ”Vores uoplysthed i et moderne videnssamfund i år 2015. Mange ved ikke, hvad der sker i Syrien, hvor horrible tilstandene er, og de er præget af fordomme om, at ’syrerne skal bare blive hjemme og kæmpe’ uden at vide, hvad der foregår i landet af massakrer. Det

skræmmer mig, at mange basale fordomme, der nærer fremmedfrygten, stadig eksisterer, omend indvandrere og muslimer har været en del af det danske samfund i flere årtier nu.”

Fremtiden Lad os slutte med at vende ansigtet mod solen. Selvom mennesket er i stand til grusomheder, ser hun positivt på ”vores evner til at danne relationer og heldigvis stå solidarisk sammen, når det er påkrævet. Rødby-gate viste os, hvor hurtigt og effektivt civilsamfundet fandt sammen på og tilbød hjælp til flygtninge.” For Haifaa skinner én ting igennem: ”Jeg spørger ikke mig selv, hvad jeg får, men hvad jeg giver.” Det flimrer. Lige dér, langt ude. Kan du se det? Det er et lille glimt af håb.

Ons 02/03 MAGTENS ANATOMI III m. Jesper Tynell Tor 03/03 DICTE Fre 04/03 FASTPOHOLMEN + support Fre 04/03 FUNKY FRIDAY feat DJ TWA & DJ DUKE Søn 06/03 MAGTENS ANATOMI IV m. Lisbeth Zornig Tor 10/03 FALLULAH + support Tor 10/03 M!NT feat LEFT HAND RIGHT & MAX PUXI Fre 11/03 CHILDRENN + Kristian Marstal Lør 12/03 FÖRTRESS + support 18/03 & 19/03 WAY UP NORTH FESTIVAL 2016 Tir 29/03 DEN SORTE KYLLINGS IMPROSHOW Ons 30/03 JACOB BELLENS m. BAND Tor 31/03 CODY Fre 01/04 PINK STREET BOYS (ISL) + support Lør 02/04 FUNKY FRIDAY feat DJ TWA & DJ DUKE Lør 02/04 VON DÜ

Gratis

Gratis Gratis Gratis

Gratis

GAMMELTORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK

FORSALG PÅ WWW.BILLETLUGEN.DK eller I VORES CAFÉ · ÅBNINGSTIDER I CAFÈEN: MAN – TOR 11.30 – 24.00 · FRE 11.30 – 02.00 · LØR 15.00 – 02.00

februar 2016 // agenda

INTERVIEW

Pointen er ikke pointene, pointen er poesien

TEKST MARIA BOLL HANSEN // FOTO JACOB GRAMKOW

Der gemmer sig et stykke af råt og gribende mod på Studenterhuset, når en række deltagere stiller op til performativ digtoplæsning; poetry slam. Senest vandt Hans Hyttel førstepladsen i slutkvalifikationen og skal sammen med Jais Christensen videre til DM i poetry slam. Andenpladsen indtog Søren Wolff, og begge har meget på deres digteriske hjerte. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med Ved slutkvalifikationen til DM i poetry slam flyder hjerterne over med samfundsrevsende kommentarer, et snefnugs vandring, skizofrene oplevelser og personlige historier, og de skal alle formidles på under 3 minutter og 10 sekunder. MC Mark Jensen-Skovgaard fik i tidernes morgen stablet Aalborgs poetry slam-scene på benene. Det har vokset sig stort og stærkt og trækker altid fulde, dampende huse. Der udvælges tilfældige pointdommere uden tilknytning til slammerne, og publikum giver deres besyv med i form af applausens decibel, og man må gerne være uenig med dommerne. Diktionskunstneren Dan Turèll møder ordjongløren Yahya Hassan i 52-årige Hans og 20-årige Søren, der er slammere, og de spiser bogstaver til morgenmad, fordøjer ord og spytter sætninger ud. Hans er lektor ved Institut for Datalogi og er i sin fritid en af de ældste rotter på Aalborgs slam-scene. Han har i mange år skrevet digte, og da han som aktivist i Amnesty International i 2009 var med til at arrangere en kampagne, ville de prøve kræfter med et poetry slam-arrangement. Hans stillede endda selv op til ar-

agenda // marts 2016

rangementet, og den måde, hvorpå ordene fik en ekstra dimension at udtrykke sig på, fangede ham. ”De er et mundtligt og egentlig også kropsligt udtryk, og de er fulde af følelser. Måske tror man ikke dette om en universitetslærer i et naturvidenskabeligt fag, men følelserne fylder meget hos mig. Det er dén side af mig, poetry slam for alvor kan formidle.” Søren går på højskole, og han startede med at lege med ord som rapper, hvorefter han til et gymnasiearrangement om poetry slam fik øjnene op for de dansende og sansende ord. Vejen derfra og til at stå på scenen skete ud af det blå i forbindelse med en aften som publikum. ”Da jeg kom, var der et afbud, så jeg meldte mig til uden nogen intention eller forhåbning om at gå videre. Jeg fremførte blot de tekster, jeg kunne huske, og pludselig var jeg nomineret til Danmarksmesterskaberne”. Et digt har én livskerne; følelser, og hvert et ord og sætning er specielt udvalgt til at udtrykke disse. Ved poetry slam foregår der performativ oplæsning, hvor slammerne konkurrerer og slammene fremføres med andet end stemmen, nemlig også med kroppen. Her føler publikum ikke kun digtet gennem

ordene men også fremførelsen, og slammeren føler det virkelig igennem sig selv. For Søren er det spændende ved poetry slam, at det er, hvad man gør det til. ”Måske er det en slags demokratisering af poesien med den åbne tilmelding, samt at det som bekendt er publikum, der sidder med den endelige dom.” Netop det at et uuddannet dommerpanel og publikum bedømmer ud fra deres subjektive holdning, ser han ikke som en hindring. ”Dét synes jeg har en ret stor værdi. Man behøver aldrig nogen form for officiel uddannelse for at kunne vurdere kunst. Jeg tror, at der en tendens til at ophøje poesi til noget, man skal ”forstå”. Og det er noget pis, for man kan ligeså godt føle det.”

Og det at slammerne heller ikke beskæftiger sig akademisk med det skrevne og talte sprog kan endda være givende, mener Søren. ”Der er åben tilmelding. Man skal ikke have bevist noget for at stille op i modsætning til den virkelige verdens karakterer, udmærkelser, cv’er, optagelsesprøver og så videre. Og der er ikke nogen, der kan betvivle dit afsæt for at vurdere slams som dommer eksempelvis – intet er mere rigtigt end andet, alles mening er ligeværdige. Og hvad der var godt, eller hvem der var god, skifter i høj grad fra gang til gang.” For Hans handler den følelsesmæssige berøring mest i at lytte til en tekst, der ikke puster sig op. ”Der er nogle gode folk derude, og deres tekster berører mig altid! Hvis der er noget, der ikke påvirker mig positivt, er det “begrebstekster” fyldt med store ord. En god tekst er konkret.”

“Poetry is just the evidence of life. If your life is burning well, poetry is just the ash” - Leonard Cohen Denne aften falder ordene fysisk til jorden som snefnug, når der bladres til næste side. Søren reciterer dog sine digte udenad, hvilket indgyder respekt hos både publikum og dommere, og Hans vil gerne helt væk fra at læse op med tiden. Tidsgrænsen er ikke en hindring, og Hans sidder ikke med stopuret og skærer sine slams til. Han bruger tommelfingerreglen, at så længe en A4-side med to spalter er skrevet med en bestemt skrifttype, så går han ikke over tiden. Tidsrammen sikrer også publikums koncentration. ”En god tekst er ikke for lang, for tilhørerne må ikke tabe tråden. I modsætning til en tekst, man læser, kan man ikke hoppe tilbage i den tekst, man hører. Don’t overstay your welcome”, mener han, og Søren går ikke på kompromis med slammet på grund af tidsgrænsen. ”Tidsrammen gør, at der ikke er plads til så meget pis, og man skal som slammer vælge aktivt, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er nødvendigt i sit slam. Og det gør i sidste ende slammet mere ærligt, tror jeg.”

marts 2016 // agenda

INTERVIEW

Et kig på poesi i 2016 For en del mennesker i det 21. århundrede er digte mindre eksotiske og ophidsende, men Søren ser ordets kraft. ”Jeg tror det at udtrykke sig er meget fundamentalt for et menneske, og digte er bare fortsat en ret skudsikker måde at gøre dét på”, og for Hans skyldes opblomstringen af det talte ord i form af poetry slam, at der nu sker noget. ”Poetry slam er en syntese af tekst og performance. En poetry slam-tekst skal fremføres. Den skal ikke bare læses.” Heri er Søren enig. ”Jeg synes lidt, poetry slam er en genre for sig selv, fordi man i teksten er bevidst om modtager, og generelt at det skal høres og ikke læses. Jeg skriver også digte, der egner sig til at blive læst, og der er en relativ stor forskel på mine digte og mine slams. Jeg ser slams som kunst, så er det op til den enkelte, om det er god eller dårlig kunst.” Siden deres slams skrives for at vinde, hvor oprigtig kan poesien og følelserne så være? Hverken Hans eller Søren føler, at deres slams er urene, når de benyttes i konkurrenceøjemed. ”Først og fremmest er det sjovt. Konkurrencen er ikke det vigtigste for mig i poetry slam. Det vigtige er selve min performance og dét at kunne få mit budskab og mine følelser ud over scenekanten”, mener Hans. Søren ser konkurrencedelen som værende en måde at forbedre sine slams på. ”Hvis det er et meget personligt slam om en eventuel sorg eller smerte, får jeg på en måde vendt det negative til det positive, tror jeg. Og konkurrencedelen

agenda // marts 2016

tvinger mig til at gøre mig umage og virkelig lede efter en god og nøjagtig måde at sætte ord på mine følelser.” Testosteronet hænger tykt i luften på scenen i aften, idet Amina Elma er den eneste kvinde ud af 10 deltagere. Man kan gisne om, at det kan skyldes, at kvinder får deres behov for at tale om følelser ud i dagligdagen, hvorimod mænd fortier og bærer det i sig og derfor måske ser poetry slam og dets udtryk som kanalen til at få talt ud og få afløb for deres indre tanker. Hans ser overtallet af mænd fra en anden vinkel end indespærrede følelser og primært som et dansk fænomen i forhold til USA. ”I Danmark er der af historiske årsager kommet tætte bånd mellem poetry slam, hiphop og stand-up, og de to sidstnævnte miljøer er meget mandsdominerede.” Søren tolker det også med kønsbrillen på. ”Drenge bliver måske mere end piger motiveret til at konkurrere og dyste, fordi nogle har syntes, at det er en ”drengeting”. Og den måde vi ser køn på i samfundet, og den måde, børn opdrages til at se køn på, har jo nok konsekvenser i deres voksenliv her iht. poetry slam.” Og der er bestemt også emner, hvor man som slammer skal træde varsomt. En god tekst kan behandle politiske emner, men det er altid et sats alt efter tilhørernes holdning, har Hans oplevet. ”Første gang jeg var med til DM, kom jeg til at udtale mig satirisk om Lene Espersen. Dét skulle jeg aldrig have gjort!”

INTERVIEW

Hvordan ‘Fordi du fortjener det’ blev til Før i tiden skrev jeg ikke rimende tekster, men det fik jeg lyst til. Især var det Mads Bjergen Pedersens rimende tekster, der inspirerede mig. Og så var jeg med i et rap slam battle i Aarhus for nogle år siden, og her skulle teksten være rimende. På en måde er dette en battle-tekst vendt mod en ukendt modtager. Jeg prøvede at fylde så mange uventede rim ind i den, som jeg kunne. Og så var jeg vel en af de første, der rimede “Støjberg” på “møgvejr” – men bestemt ikke den sidste!

Hans’ vinderslam

Fordi du fortjener det

hvis jeg er en catwalk er du ikke dit tøj værd hvis jeg er DMI skal du være mit møgvejr hvis jeg er Martin Krasnik skal du være Inger Støjberg hvis du kommer på besøg går jeg ud på wc hvis du er berømt vil jeg sælge mit tv hvis du er en erfaring skal den ikke på mit cv og hvis jeg er en virus er du en Windows-pc hvis du er regering er jeg opposition hvis jeg er anonym er du slet ikke nogen hvis du er et interview er der ingen der spør hvis jeg er Lars Løkke er du Lars Løkkes chauffør hvis du er Hilda er det ikke mig der er Keld hvis jeg er DR K er du Paradise Hotel hvis jeg er en SOSU-assistent skal du passe dig selv hvis jeg er et nul er du en decimal hvis jeg er en færing er du en grindehval

hvis du er et julekort skriver jeg ikke en hilsen hvis du er i Bayern så tager jeg til Pilsen hvis du er Birthe Rønn Hornbech er jeg Johanne Schmidt-Nielsen hvis du er fuld har jeg ingenting drukket hvis du er en radio så får jeg slukket hvis du har døgnåbent så har jeg lukket og hvis du har lukket så har jeg åbent hvis jeg ikke frygter havet er det dig der er tåben følg søsportens sikkerhedsråd

agenda // marts 2016

hvis du er lidt billig er jeg en fordelagtig rabat hvis du er en afgift så er jeg en skat hvis jeg er en krone er du simpelthen plat hvis jeg er stået tidligt op er du dybt godnat hvis jeg er et spark så er du et skridt hvis jeg er et lån må du godt gå fallit hvis jeg er en tavle er du ikke et kridt hvis du er et toilet er det mig der har skidt hvis du er på krykker så er jeg en atlet hvis du er en sonde er jeg en komet hvis jeg er Kina så er du Tibet hvis jeg er en digter er du gymnasiepoet hvis du skal i fængsel er jeg døren der smækker hvis jeg er Doc Martens er du en træsko der flækker hvis jeg er Chuck Norris er du nærmest Karl Stegger hvis jeg vinder guld skal du ikke få sølv hvis jeg til hest får du et føl hvis du er en pølse så er jeg Gjøl og hvis du er en Heineken så er jeg øl hvis du er et folketingsvalg vil jeg blive på min sofa hvis du er et tv-signal vil jeg klage til Stofa hvis du er et speciale er det ikke i mit ho’fa’ hvis du skal begraves tar jeg ikke min hue af hvis du er en drøm er jeg søvnløs fra nu af hvis du bliver forældreløs skal jeg ikke være værgen hvis du kalder mig Mads skal du flygt’ op i bjergen’

Hvordan ”Hvor skal jeg begynde” blev til Jeg blev meget provokeret af den dehumanisering, der senest har kendetegnet debatten udledt af den såkaldte flygtninge”krise”, og som jo desværre er blevet en meget generel diskurs (hør bare: flygtningekrise, det er et forfærdeligt ord), og det var den tendens, jeg gerne ville problematisere og udfordre. Jeg så ud på en hel rød sol og hel sort skov, og så kom jeg til at tænke meget på min mor og min opdragelse og opvækst. Det må på mange måder være forfærdeligt at skulle flygte fra alt, hvad man er vokset op med og så blive mødt, som vi møder folk.

Sørens slam til 2. pladsen

Hvor skal jeg begynde?

hvor skal jeg begynde? hver gang jeg er nede kan jeg høre min mor synge mig til ro mågerne og ternerne har intet sted at bo som hun sagde og jeg ved ikke med jer men jeg kan komme i tanke om andre uden et tag over hovedet i disse dage

se ræven går derude mor ”vi låser vores gang” det sang du ved min pude mor da jeg var trist og bange men sæt dig ved min sengekant endnu en enkelt gang for selvom jeg sov længe, sandt, så vågnede jeg og manglede en forklaring hvorfor låser vi gangen for ræven? hun sagde; min søn, det var et billede fra de dage hvor vi var bønder og ræven var den store synder der løb med vores høns og haner men der er sket meget siden, min dreng så læg bare billedet bag dig. ræven vil dig intet ondt men jagtes nu af jægeren med smag for et pengebundt i spørgsmål om etik, min søn som vejer pengene altid tungt men jeg går ud og åbner gangen nu så den kan gemme sig på vores grund. og jeg kunne sove igen jeg kunne sove trygt igen til år totusindegfemtden nu er jeg vågnede igen troede sangen den var glemt men min mor har gemt den i mine dybeste minder nu jeg i dybet den finder når mine tanker er dystre og mine tåre de skinner og jeg famler i blinde

men for meget på sinde efter minde om hvorfor natten er så fuld af kold og bitter vind hør den lille kat mor den mjaver og vil ind mågerne og ternerne har ingen sted at bo

som hun sagde og jeg ved ikke med jer men jeg kan komme i tanke om andre uden et tag over hovedet i de her dage men nu er det ikke kun ræven der går derude i natten længere men menneskebørn som mig og jeg kan se de ikke har senge mor og pude ligesom jeg så hvorfor låser vi gangen for drengen uden mor, mor han siger han kom til danmark kun ham selv og sin storebror at elske sin næste det er selvfølgelig store ord men jeg går ud og åbner døren nu så de kan bo hvor vi bor mor og mor der hjemme sang hans mor for ham som du sang for mig og han ved ik hvor sin mor er men fortrænger ej de ord hans mor sang for ham og som han sang for mig krigen er så rød mor af blod og eksplosioner hvorfor forstyrres natten, mor af bombe fly og droner og det er rigtigt jeg sov trygt, min bror men sover ikke længere for det forpligter når andres skæbne de er i vores hænder

marts 2016 // agenda

DILEMMA

Christinas dilemma: AAU eller AU? TEKST CHRISTINA NIELSEN

Går du lige nu og summer over, hvilken kandidatuddannelse du skal vælge? Og grubler du over, om du i det hele taget skal blive på Aalborg Universitet, eller om du skal søge udenbys? Så er du ikke den eneste. Her kan du læse en studerendes overvejelser og diskussion med sig selv, for det er jo ikke sådan lige til.

agenda // marts 2016

Del 1: Jeg er da ikke skabshumanist! Jeg står i et dilemma. Inden april skal jeg have besluttet, hvilke kandidatuddannelser jeg vil søge ind på. Og jeg er splittet og lidt forvirret. Jeg startede på Aalborg Universitet, fordi studieformen passer til min læringsstil. Jeg lærer meget, og det fungerer godt for mig. Men jeg er kommet i tvivl. Måske er AAU ikke længere det rigtige for mig. Måske skal jeg prøve noget andet, men jeg havde jo lovet mig selv, at jeg aldrig ville blive sådan en skabshumanist. Da mit 16-årige jeg skulle beslutte, om jeg skulle gå på STX eller HTX efter folkeskolen, var det ikke en svær beslutning. STX var lidt det samme som folkeskolen på et højere niveau, og hvornår ville jeg lige få brug for oldtidskundskab og latin? Derfor blev det HTX, hvor fagene er virkelighedsnære og projektorienteret. Dengang svor jeg også, at jeg aldrig skulle være cand.mag – jeg var ikke sådan en skabshumanist. I stedet for ville jeg læse nanoscience på trods af, at jeg gik på kommunikation/it og samfundsfagslinjen. Senere blev interessen for politik dominerende, og her måtte grænsen gå, inden det blev alt for humanistisk og filosofisk. Jeg kan godt lide det konkrete og virkelighedsnære og knap så meget de teoretiske diskussioner.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Og nu sidder jeg her og overvejer, om jeg skal læse på Aarhus Universitet, og om jeg skal søge ind på retorik og blive cand.mag. Det er lidt af en omvæltning, og jeg er i tvivl. Og så alligevel. Jeg føler lidt jeg, at jeg går på kompromis med mine ‘principper’, men på den anden side er det jo dét, jeg synes er interessant og tror vil være til gavn for min karriere. Så er der overhovedet et dilemma?

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

DILEMMA

Jeg ved jo godt, hvad jeg håber, at der står, når jeg får svar på min ansøgning. Jeg har besluttet mig for at søge ind på Retorik og Statskundskab i Århus og Politik & Administration her i Aalborg (da jeg har retskrav og er sikker på at komme ind), og så vælger jeg den, der føles rigtig, når jeg står med svaret engang i foråret. Måske er mit dilemma faktisk ikke så stort. Måske er der ikke engang noget dilemma. Jeg ved jo godt, hvad det er, jeg håber på

Del 2: Slået hjem For noget tid siden skrev jeg om mit dilemma vedrørende kandidatvalg. Jeg var meget i tvivl om, hvilken kandidatuddannelse jeg skulle vælge men havde et par stykker, som jeg havde udvalgt. Da jeg sad og skrev på indlægget, kunne jeg godt mærke, at der var én jeg hellere ville end de andre, nemlig retorik. Og så tog jeg til kandidatdag på Aarhus Universitet, og det ødelagde alt! Jeg er tilbage ved udgangspunktet. Jeg troede, retorik var noget for mig, selvom det vil udfordre min måde at tænke på. Det ville være en god kombination med min politologiske baggrund. Til kandidatdagen var jeg på grund af lang ventetid inde og høre om journalistik (cand.public) og blev nærmest helt forelsket. Det var interessant, især fordi det kombinerer journalistik på DMJX med lidt medievidenskab og noget statskundskab. Det var jo lige mig, men vil jeg egentlig gerne være journalist? Herefter gik jeg ind til retorik og blev lidt skræmt, da oplægsholderen fremlagde retorikeres evne til at samarbejde med andre og lade deres evner smitte af på andre som noget nyt. Come on, jeg kommer fra AAU. Samarbejde er ikke nyt, det har vist sig at være smart i mange år, og vi gør det hele tiden. Der fnisede jeg lidt for mig selv, mens de andre kiggede underligt ud i luften, mens de sikkert tænkte “samarbejde – hvad er det?” Men jeg kunne godt se mig selv og min baggrund i flere af fagene, men spørgsmålet er så: Hvilke muligheder vil det give mig, hvis jeg gerne vil arbejde i det offentlige? Der er mange, der er bedre til kommunikation end mig. Jeg har siden overvejet, hvad der egentlig skal bestemme mit valg. Skal min interesse og talent for at skrive styre? Kan jeg bygge en hel karriere på dette? Er jeg god nok, når der er andre, der er meget mere specialiseret i det end mig? Vil jeg være journalist? Og hvor vil det placere mig? Vil jeg “bare” være djøffer og så specialisere mig gennem mine projekter i kommunikation? Skal jeg gå den sikre vej og vælge AAU og Politik & Administration, eller skal jeg satse og vælge AU uden helt at have en plan om, hvor det skal bære hen?

agenda // marts 2016

Del 3: Gammel kærlighed ruster aldrig Sidst jeg skrev om mit dilemma, var jeg slået tilbage til udgangspunktet. Forvirret og uden anelse om, hvad jeg skulle vælge og ikke mindst hvordan. Hvad skal afgøre mit valg? Mine interesser, det forudsigelige, det eksperimenterende, chancen eller det trygge men måske også lidt kedelige? Der er tre måneder til. Sådan cirka. Tre måneder til at jeg skal sætte kryds ved, hvad jeg skal studere de næste to år, og hvad der skal skabe fundamentet for min karriere. Jeg er begyndt at tvivle på, om jeg egentlig overhovedet vil væk fra Aalborg Universitet. Om jeg overhovedet har lyst til at kaste mig ud i noget nyt med hovedet først. Jeg er jo, når det kommer til stykket, ret glad for mit studie. Vi passer godt sammen. Jeg er ikke sikker på, at jeg tør gamble med så vigtig en beslutning, og jeg vil være ked af at vælge forkert og droppe ud. Jeg ved, hvad jeg får på AAU men kender kun de formelle rammer for, hvad jeg får, hvis jeg vælger AU. Og jeg er ikke sikker på, at en ny læringsform og holdning til læring er det, jeg har brug for. Jeg kan godt lide, at jeg har relativt meget undervisning og bagefter får lov at prøve det af. Måske passer ordsproget “gammel kærlighed ruster aldrig” alligevel. Jeg har flirtet lidt med den smarte fyr, Aarhus Universitet, og luret lidt på ham. Det ukendte er altid lidt mere spændende end det gamle. Det er lidt ligesom, når man ser Magic Mike og savler over, hvor sexet han er, og bagefter kigger på sin kæreste og tænker, at man jo egentlig har det godt med ham og holder af ham, selvom han ikke er lige som Magic Mike. Gav det overhovedet mening? Jeg er stadig voldsomt i tvivl og fødderne er ved at blive kolde. Måske er der ikke noget galt i bare at træffe det simple og forudsigelige valg og blive der, hvor jeg er, selvom jeg gerne vil hjem til Århus.

KOMEDIE AF OSCAR WILDE

Unge og studerende Unge under 25 år og studerende kommer i teatret til halv pris. Alle forestillinger, alle spilledage.

Oscar Wildes berømte komedie jonglerer elegant og vittigt med spørgsmålet om identitet: Hvem er jeg, hvem giver jeg mig ud for at være, og hvad vil jeg gerne have andre til at tro om mig? Bunbury or the Importance of being Earnest er den originale titel på mesterværket fra 1895, men vi flytter historien frem til de tidlige og meget glade 1960’ere i en større dansk provinsby.

Ungdomspris: kr. 65,-/115,-/140,Spiller på Store Scene 20.02.>19.03.2016

AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020

JUBILÆUM

Studentersamfundet fylder 25 år

TEKST & FOTO JEANNE WISLUND HANSEN

Studentersamfundet har 2. marts 25-års jubilæum. I den anledning har Agenda mødt Thorkil Boye Olesen, mediværksætter af Studentersamfundet, og nuværende formand, Lærke Hæstrup, til en snak om, hvorfor Studentersamfundet opstod, og hvor det skal hen i dag. etid brugte vi al vores tid på at bekæmpe hinanden, indtil vi på et tidspunkt indså, at det var åndssvagt. Der havde oprindeligt været nogle store ideologiske forskelle, men de var nærmest forduftet, fordi på det tidspunkt beskæftigede vi os faktisk kun med egentlig studenterpolitik. Så det gav ikke længere nogen mening at være to organisationer.

Hvad var formålet?

Thorkil Boye Olesen

51 år Medlem af Studentersamfundet 199192 Bestyrelsesmedlem Uddannet civilingeniør i energiteknik Arbejder som Energi-og Miljøchef i FF Skagen

Hvordan opstod Studentersamfundet? Det var en fusion mellem to studenterorganisationer, Studenterrådet og Moderate Studenter. Jeg kom fra Studenterrådet, og de første mange år af min studi-

agenda // marts 2016

Formålet var at skabe en fælles studenterorganisation for alle på tværs af politiske forskelle. Vi havde fokus på studenterpolitik, arbejde i bestyrelse, studienævn og sådan, men vi havde også nogle ambitioner om, at vi også gerne ville skabe noget mere studenterliv. Studenterhuset eksisterede ikke på det tidspunkt, men vi havde tanken. Det var den slags, vi gerne ville ind og ændre samt lave noget mere kulturelt og mere socialt. Det var derfor, at vi valgte navnet ’Studentersamfundet’, fordi vi skulle være bredere end bare studenterpolitik.

Hvad var din personlige motivation for at være med til at starte Studentersamfundet? Dels havde jeg arbejdet med studenterpolitik lige siden jeg startede på universitetet simpelthen for at få bedre forhold for de studerende. Og så har jeg altid syntes, at det var spændende at lave foreningsarbejde og græsrodsarbejde. Jeg var i høj grad forfatter for de første vedtægter, fordi jeg syntes, at det var spændende. Det lyder meget tørt, men det var lidt en kunst, fordi man havde meget forskellige måder at organisere tingene på fra de to studenterorganisationer, og man skulle jo lave noget, som alle kunne se sig selv i. Der var en masse kompromisser, også

dårlige kompromisser, men det er heldigvis blevet lavet om siden.

Hvad var det bedste, I opnåede dengang, du var med? Helt klart at vi fik en fælles organisation.

Hvad synes du om den udvikling, der er sket med Studentersamfundet? Nu følger jeg det kun på sidelinjen, men da Studenterhuset kom et par år efter, dét synes jeg var rigtig, rigtig flot. Virkelig en sejr, kan man sige. Jeg vil sige, at daværende rektor, Sven Caspersen, også skal have sin del af æren for det. Han kæmpede også for det. Jeg synes, at når man hører, hvad der foregår på universitetet i dag, så er man rent studenterpolitisk blevet meget markant og mere udfarende de senere år. Lige efter fusionen var der nedtur rent studenterpolitisk, fordi nu var man vant til at konkurrere imod hinanden, men nu kunne vi jo ikke konkurrere imod hinanden, så vi stod der og sagde ”hvad skal vi lave nu?”. Så synes jeg, at man er blevet væsentligt mere markant i dag. De senere år synes jeg faktisk, at man rent studenterpolitisk har markeret sig tydeligt udadtil også i medierne. Det er flot, synes jeg.

Hvorfor tror du, at Studentersamfundet har overlevet 25 år? Fordi der er et behov. Der er et behov for at have en studenterorganisation, som også er en fælles tradition, og selvfølgelig fordi man har formået at undgå, at det gik op i partipolitiske stridigheder.

29. JUNI - 2. JULI 2016

VOLBEAT

DIZZY MIZZ LIZZY / WALK OFF THE EARTH (CAN) CHRISTOPHER / SUSPEKT / KIM LARSEN / MADS LANGER SAVEUS / KREBSFALCH / JOHNNY MADSEN / SHAKA LOVELESS MAGTENS KORRIDORER / ØSTKYST HUSTLERS / STINE BRAMSEN / PHLAKE QUEEN MACHINE / GILLI / JOHNSON / VELVET VOLUME / STEEN JØRGENSEN 75 KONCERTER / 4 SCENER / MIDT I EN SMUK SKOV

KØB DIN BILLET PÅ

ELLER WWW. NIBEFESTIVAL.DK

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

JUBILÆUM

Hvad er din vision og dine mål for Studentersamfundet?

Hvordan tror du, at Studentersamfundet har fået lov at leve i 25 år?

Jeg holder faktisk som formand her i foråret, da jeg færdiggør min uddannelse, men jeg håber lidt, at vi i fremtiden finder vores ståsted igen. Jeg tror, at vi har været lidt udfordret de sidste par år, fordi vi ikke har været gode nok til at komme ud og sige ”det er derfor, vi er her, og det er dét her, vi gør for de studerende”. Så jeg håber lidt, at vi får fundet ud af, hvad vi skal rumme. I princippet er vi en organisation, der kan rumme alt, men man skal på et tidspunkt passe på, at man ikke kommer til at rumme så meget, at alting kun kører på halv kraft. Så nu satser vi på at få fundet de ting, som folk er mest glade for og så få lagt 100 % fokus på de ting.

Det tror jeg, fordi der er god kultur for at melde sig ind – heldigvis – og vi kunne godt tænke os, at det blev endnu mere udtalt. Der har været en periode, hvor det er gået lidt for at være ”ingeniørernes klub”, hvilket det overhovedet ikke er. Hvis man ser på bestyrelsen, så repræsenterer vi mange studier og fakulteter. Vi arbejder benhårdt hver studiestart på at få fortalt, at vi er for alle. Får vi fortalt, at uanset om man er humanist eller naturvidenskabelig, så kan man have en fest, og man kan være en del af noget større, så tror jeg, at vi lever 25 år endnu.

Hvordan arbejder I for at få mere indflydelse?

Lærke Hæstrup 23 år Medlem af Studentersamfundet siden 2011 Formand siden marts 2015 Studerer matematik-økonomi på 10. semester Hvad var din personlige motivation for at melde dig ind i Studentersamfundet? Jeg tror som helt ny, når man kommer der første dag, så vil man gerne være med i alt. Så lige til at starte med handlede det for mig om, at det var en ny og spændende verden, og det skulle jeg da være med i. Man bliver hooked på rabatter og fester, så selvfølgelig skulle jeg være en del af det. Og jo mere af studietiden, der går, jo mere finder man ud af, at det er så meget mere end rabatter og fester. Jeg synes, at det vi gør i Studentersamfundet, og som er meget unikt, er, at vi samler på tværs af fag. Det er et godt incitament til at få venner og bekendtskaber uden for sit eget fag. Når man nu som mig læser et meget lille fag, så er det fedt, at man ikke kun går sammen med de ti, man kender på studiet.

agenda // marts 2016

Det gør vi nærmest dagligt. Vi er den organisation, der er tættest på universitetsledelsen. Vi har f.eks. møde med rektor hver måned. På den måde er der mange ting, vi har lettere ved at gennemskue og selvfølgelig også omvendt for dem. Vi arbejder benhårdt på det studenterpolitiske plan hver dag, for at gøre Aalborg Universitet til et bedre sted at studere. Vi har en stor stemme og måske en nemmere tilgang end så mange andre grundet størrelsen på organisationen. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at være så store, så vi kan repræsentere så mange studier og studerende.

Studentersamfundet 25 ĂĽrs jubilĂŚum

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Studiemiljøkampagne TEKST TSINAT BERHANE, BESTYRELSESMEDLEM, STUDENTERSAMFUNDET

Det blev teaset i sidste udgave af Agenda og er nu aktuelt. Der blev i februar måned nedsat en kampagnegruppe, der i løbet af semestret skal køre en kampagne på synliggørelsen af studiemiljø, og hvordan dette forbedres. Studiemiljø må siges at være noget af det mest essentielle for os studerende, og derfor vil vi i denne gruppe prøve at afdække, hvor det halter samt gøre opmærksom på, hvordan vi aktivt kan tage del i at forme studiemiljøet på Aalborg Universitet.

Som du kunne læse om i sidste udgave af Agenda, er der nu igen kommet et centralt studiemiljøudvalg på Aalborg Universitet, og her er de studerende godt repræsenteret. Bed du mærke i ‘igen’? For nogle år siden nedlagde ledelsen studiemiljøudvalget på Aalborg Universitet - det koordinerende organ for vores alle sammens studiemiljø. Studiemiljøudvalget er altså en genoprettelse, og et udvalg vi vil holde fast i! Et udvalg, vi håber, der kan være med til at skabe større studenterinddragelse, hvad angår brugen af vores lokaler, faciliteter og universitet som helhed. Studiemiljø virker til lige så stille at snige sig ind på dagsordenen hos ledelsen, og derfor vil vi i Studentersamfundet synliggøre og have fokus på, hvad den enkelte studerende mener, der er et godt studiemiljø. Kampagnegruppens formål er at agere forstærker til det talerør, Studentersamfundet er. Selve kampagnen skulle gerne udmunde i en værktøjskasse - en værktøjskasse og produkt, som rækker ud over udgangen af dette semester. En værktøjskasse i form af lettilgængelig hjælp og materiale for den studerende, der ønsker at starte en faglig forening, har klager over forholdene på studiet mm.

agenda // marts 2016

Vil du være med? Kampagnegruppen har indtil videre mødtes en enkelt gang og mødes igen fredag d. 4/3 kl. 17-20 i Studenterhuset, lokale 407, og til dette møde er DU inviteret. Alle med interesse er velkommen uanset kampagne eller studenterpolitisk erfaring. Om det er studenterpolitik, studiemiljø, kommunikationsstrategier, design af plakater, brugen af sociale medier eller generel koordinering, som du er interesseret i, er der helt sikkert en plads til dig. Da vi kun har mødtes en enkelt gang, er der rig mulighed for at præge kampagnens form, men kom også meget gerne med på en lytter, de første møder er uforpligtende. Da vi er mange nye, der ikke har arbejdet sammen før, vil der under mødet være en smule forplejning, og en hyggeøl efter dagens arbejde virker ikke utænkeligt. Følg med på Facebook-siden “Studenterpolitik på AAU” eller skriv til mig ved spørgsmål eller input til kampagnen på: tb@studentersamfundet.aau.dk Det er vigtigt, vi får sat studiemiljø permanent på dagsordenen, og det håber vi, I vil være med til.

NYHE

D - Be

stil hos

Didak

Nina B

tik, de

onder

up Do

sign o

FACTU M

g digi

liserin Jens J D i d a g NYHED -Bestil hos FACUM BOOKSørgen H ktik ansen forske , design og re di læring , undervise gitalisering re he p studie å informatio og studere nvender si g til nde in r samt ns- og d p e vidDidaktik, b å n design og digitalisering henvender sig til forskere, i b læreru ereud for it o lioteks danog ddinden g v i d a nelstuderende e n undervisere for it og læring på n nelser skainformaser. b sog e e læreruddantionsBog r- og en haogn biblioteksvidenskabsstudier samtftpå og defterle og videreuddannelser. brugnelser af web r om digita lt dida - og m på de ktisk d o b m i l u t e l i esigDidaktik, k Forfatterne tilhører alle forskningsprogrammet g n h ologi. eder o taliser n med design D g i n e g p n sæt på Syddansk en br roble Universitet. kommog digitalisering unikat inger med s mstillinger, ter fokus s ion. ig i for hold ti om digil lærin Forfat g og Tilbud terne spris tilhøre på Sy r alle f ddans ors ISBN nr.k 9788759324554 Unive rsitet. kningsprogr amme Isbn n t Dida r. 9788 ktik, d 75932 esign 4554 og dig it hn og

Book

Didaktik, design og digitalisering

BESTIL HOS FACTUM BOOKS

BEST

225,-

aliseri

Tilbuddet gælder kun i marts måned (vejl. pris er 269,-) S

IL HO

FACT U

M Boo

T: +45 89 37 35 85

aalborg@factumbooks.dk

www.factumbooks.dk

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

POLITIKKONFERENCE! Politikkonferencen er en konference, hvor studenterrepræsentanter fra de videregående uddannelser i Danmark kommer og diskuterer politik- og holdningspapir, som DSF skal ar-bejde med det næste år. DSF står for Danske Studerendes Fællesråd og er en paraplyorga-nisation for alle de studerende på de videre-gående uddannelser i Danmark. DSF er den organisation, der står for at gå ud og repræ-sentere os studerende i medierne eller til for-handlinger i uddannelsesministeriet, når poli-tikerne i Folketinget vælger at rulle reformer ned over universitetssektoren, som de flittigt har gjort de sidste 2 år med fx fremdriftsre-formen eller dimensioneringen. Politikkonferencen går på skift imellem uni-versiteterne, og denne gang er turen kommet til Aalborg. Traditionen tro afholdes politik-konferencen over en weekend, hvor der er forskellige workshops, spændende oplæg fra forskellige fremtrædende personer, der kom-mer fra universitetsverdenen og eksterne in-teresseorganisationer som f.eks. Dansk Indu-stri, Dansk Magisterforening eller Christians-borg og afstemninger, hvor politik- og hold-ningspapirerne bliver vedtaget. Det er en superfed weekend, hvor der kom-mer en masse seje studerende fra hele landet og diskuterer politik, og de udfordringer, der er på de forskellige universiteter. Hvis du synes, det lyder interessant og ikke skal noget weekenden d. 15.-17. april, så har du mulighed for at melde dig som frivillig. Som frivillig vil du have 1-2 vagter i løbet af weekenden enten i køkkenet eller

ind og høre oplæggene, og sidst men ikke mindst kommer du med til fest både fredag og lørdag. Hvis du tænker, det lyder mega-awesome, er du velkommen til at skrive en mail til es-ben.rock@studentersamfundet.aau.dk eller til politik@studentersamfundet.aau.dk

som festvagt, men det er også muligt at hjæl-pe til med at pynte op og gøre klar til den sto-re fest, der afholdes lørdag aften. Til gengæld møder du nye mennesker og får et netværk på tværs af landet og kommer til at møde andre frivillige fra AAU. Udover det får du gratis mad og drikke, samt du får mulighed for at komme

ES BEN RÖC K MEDL EM AF DEN S TU DENTERP OL I TI S KE DIREKT IO N S TU DENTERS AM FU NDET

agenda // marts 2016

ME D V E NL IG HIL S EN

Råstofprojektleder?

Hvad vil du være, når du bliver cand. scient. i biologi

Tangforsker?

By og trafikplanlægger?

Se muligheder

december 2014 // agenda

K L U M M E N F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

KÆRE

MEDSTUDERENDE Marts er en spændende måned i Studentersamfundet, især fordi vi afholder vores generalforsamling. Her kan alle studerende komme og sætte deres præg på Studentersamfundets rammer og prioriteter. Man skal dog være medlem for at stemme, men hvis du endnu ikke har meldt dig ind, så kan der herfra kun lyde en stor opfordring til at få det gjort. Det er også i marts, at Studentersamfundet lancerer forårskampagnen, der skal sætte fokus på studenterinddragelse i studiemiljøet på AAU. Vi glæder os meget til at komme rundt og høre jeres historier, og vi håber, at nogle af jer har lyst til være aktive i kampagnen. I kan læse mere om indholdet af kampagnen, og hvordan I bliver involveret andetsteds i bladet, ligesom I også kan læse om den store politikkonference, vi i april skal afholdes her i Aalborg. Også her er der brug for aktivister og som en,

agenda // marts 2016

der har deltaget i seks af slagsen, kan jeg godt garantere, at det både bliver en rigtig sjov og lærerig oplevelse. Det er en unik oplevelse at møde studerende fra resten af landets universiteter og opleve, hvordan vi sammen kan arbejde imod de udfordringer, som det fortsatte politiske pres på universiteternes selvbestemmelse og kvalitet medfører. Marts er også måneden, hvor Studentersamfundet for alvor kommer til at arbejde med implementeringen af de nye rammer for fremdriftsreformen. Vores mål er, at vi på AAU kan få tilbagerullet så meget som overhovedet muligt af reformen. Jeg forventer, at vi som det mindste kan få droppet det nuværende tilmeldingskrav og håber meget, at vi kan forhindre, at det bliver erstattet med et bestå-krav (det såkaldte studieaktivitetskrav). På AAU er vi studerende generelt gode til at gennemføre til tiden, og derfor har vi al grund til at afskaffe

fremdriftsrammer for på den måde at beskytte de få, som af den ene eller anden grund kommer bagud. Jeg håber, at I alle får en god måned og håber meget på at se jer til generalforsamlingen.

M E D V E N L I G H I L SEN

SØ RE N VA LGR EEN KNUDSEN UDDA NNE LS E S POLITISK OR DFØR ER ST UDE NT E RSAM F UNDET

I næste nummer af Agenda... ”Filosofi står i en skidt position i øjeblikket, for filosofi bager ingen brød! Det er helt okay at sige til filosoffer, til instituttet her ”I får tildelt en relativt stor pose penge, og nu vil vi, som betaler, gerne have at vide hvad vi får ud af det?”. Spørgsmålet er fuldstændig relevant og filosoffer, og humanister generelt, skal være bedre til at svare på det” - Lektor Jørn Sønderholm, Anvendt Filosofi

To be continued i april.

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U december 2014 // agenda

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Apply at www.student.ramboll.com