Agenda Marts 2017

Take your first step towards an international career by applying for the Ramboll Scholarship 2017.

We award three scholarships every year, each valued DKK 25,00 to give the most talented students a chance to study abroad. Application deadline is 17 April 2017.

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Learn more at www.student.ramboll.com

APPLY NOW!

WITH 13,000 ENGINEERS, DESIGNERS AND CONSULTANTS, WE CREATE SUSTAINABLE SOLUTIONS WITHIN BUILDINGS, TRANSPORT, PLANNING & URBAN DESIGN, WATER, ENVIRONMENT & HEALTH, ENERGY, OIL & GAS AND MANAGEMENT CONSULTING.

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

Marts 2017 13. årgang nr. 2

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

I denne måneds udgave af Agenda kommer vi vidt omkring. Der kommer til at være musik, teater, politik, erhverv og samfund. Så sæt dig godt til rette, sluk mobilen og nyd Danmarks fedeste universitetsblad.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

Vi kommer tæt på skuespiller og Vild med dans-vinder Ena Spottag, som lige nu kan opleves på Aalborg Teater. Ena fortæller om sin skuespilkarriere, kendis-faktoren og kattebilleder!

TEKST // ALEXANDER KOKKEDAL CHRISTINA NIELSEN DIANNA KORSHØJ CRISTINA LAZAR JEANNE WISLUND

Vi tager også forbi NOVI Park, hvor vi bl.a. har mødt GomSpace, som blev skabt for 10 år siden af tre AAU-studerende, og som i dag er på vej på børsen med 80 ansatte.

Læs også tidligere formand for Folketinget og Udenrigsminister Mogens Lykketofts fem grunde til, at Donald Trump er en global katastrofe.

FOTO // RIKKE SØNDERBY NIELSEN JENS ALBÆK AARUP

God fornøjelse!

De bedste hilsner

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør Agenda

TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. MARTS 2017

GÆSTESKRIBENTER // MOGENS LYKKETOFT TORSTEN GEJL OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. MARTS 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

ALEXANDER KOKKEDAL

CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

JEANNE WISLUND HANSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

KAALI M. KAROLUSSEN

ASTRID SKIBY ANDERSEN

ANDREAS RYTTER

CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN

CRISTINA ROXANA LAZAR

DIANNA KORSHØJ

INDHOLD MARTS ‘17

04

E N A S POTTAG EVENTYRET SOM ALDRIG ENDER

10

E T RUM FO R STO RE TA N K E R O G D E B AT SAMFUND I PERSPEKTIV

12

T RUM P E R E T G LOB A LT MA R E R I DT KOMMENTAR AF MOGENS LYKKETOFT

14

E R D E R LIV PÅ D E N A N D E N S I D E A F S P E CI A L E T ?

KLUMME

16

N OVI VIDENPARK I VÆKST

22

F IN D E S D E N B RA N C H E , D U S KA L GØ R E KA R R I E R E I ?

KRONIK AF TORSTEN GEJL

23

#M ITA AU B I L L E DE R F RA I N STAGRA M

24

‘ Z E N IN VIVO’ A .K .A . B A L A N C E I N T H E SO C I ET Y

26

K LA R, PA RAT, G RIN !

N Y C O M E DY C L UB I A A L B O R G

28

SJ OVE RE N N Å R DU V I L TAG E S USE RI ØST

30

A RRA N G E M E N T E R I M A RTS KA L E N DE R

FOTO JONAS STAGE

Ena Spottag Eventyret som aldrig ender TEKST DIANNA KORSHØJ // FOTO ULRIK JANTZEN OG LARS HORN

Et nyt navn er de seneste år dukket op i underholdningsbranchen. Vi mødte først Ena Spottag i rollen som Martha i TV 2’s familieunderholdningsserie Badehotellet. Rollen er ikke en af de største, men da hun i 2015 deltog – og vandt Vild Med Dans, vandt hun for alvor danskernes hjerter. Vi har fundet ud af, hvem der gemmer sig bag den letdansende skuespiller, som beskriver sig selv med ordene: Eventyrlysten, dedikeret og lettere forvirret.

Før interviewet med Ena, havde hun fået tilsendt mine spørgsmål, så hun vidste, hvad vi skulle snakke om. Før vi gik i gang, spurgte jeg, om hun havde nogle kommentarer til det, og hendes udmelding var klar: ”Jeg er ved at være lidt træt af at snakke om Vild med Dans” Hun fortæller, at det efter hånden er ved at være længe siden, og at hun har lavet så mange spændende ting siden, hvilket hun bestemt har. Hun har været i forskellige teaterstykker og den faste rolle som Martha i Badehotellet. For hende var det en spontan beslutning at medvirke i Vild med Dans. Hun fortæller, at da hun fandt ud af, at muligheden var der, ringede hun til en god veninde og spurgte: ”Hvad kunne du mindst forestille dig, at jeg skulle være med i?”

Svaret var klart fra veninden om, at det var Vild med Dans, og lige præcis derfor valgte hun at deltage. Da hun senere blev spurgt om hvilke ord, der kan beskrive hende, fremhævede hun eventyrlysten, og det var netop denne, der drev hende til at være med: ”Jeg tænkte bare, at det lyder da vanvittigt og skørt, det vil jeg da gerne prøve.”

Eventyret strakte sig dog noget længere end nødvendigt, synes hun. Hun fortæller, at hvis hun var røget ud efter fem gange, havde målet om eventyret været opfyldt, og hun ville være blevet tilfredsstillet. Hun siger, at hendes videre rejse i Vild med Dans bare gjorde hende mere forvirret, end godt var. Det var en underlig konvention, og hun følte, at hun var havnet i et parallelunivers, som for hende mest mindede om at gå i folkeskolen i femte klasse igen, hvor hun ikke forstod, hvad der foregik omkring hende. Det var en spændende udfordring for hende, men hun mener, at det slog hende mere ud, end det byggede op. Hun understreger dog, at man bestemt ikke skal have det dårligt med at have stemt på hende. Hun er et meget dedikeret menneske, og det gjorde, at hun blev ved, og selvom hun blev forvirret af at være i programmet så længe, var det stadig interessant og spændende. Desuden opbyggede hun et rigtigt godt forhold til sin dansepartner Thomas Evers Poulsen. Ena blev rigtigt glad for ham, hun synes, han er et fedt og skørt menneske, og for ham, betød sejren sindssygt meget, og derfor blev den også vigtig for hende. At kunne bidrage til, at han fik den oplevelse, gjorde det dét værd.

KENDIS-FAKTOREN Eventyret i Vild Med dans var med til, at vi kendte navnet Ena Spottag, men selvom mange i dag ser det som et mål at blive landskendt, er det ikke en prioritet for Ena. Selvom hun har valgt et fag, som potentielt sætter hende i rampelyset, havde hun ikke helt set det komme. Hun er et genert menneske, og for hende har det aldrig været et mål. At blive genkendt på gaden overrasker hende næsten hver gang.

Hun fortæller om en episode, da hun lige var kommet til Aalborg for at deltage i en pressedag i forbindelse med Aalborg Teater: ”Jeg gik ned ad hovedgaden, og så kom der en stor dejlig nordjysk kvinde og gav mig den største krammer. Jeg anede jo ikke, hvem hun var. Jeg er ikke den store kramme-type i det hele taget. Så det synes jeg var lidt grænseoverskridende, men stadig så er det jo også en god ting. Det kommer jo bare af kærlighed.”

Ena fortæller, at selvom man nok generelt ikke forbinder det med det at være skuespiller, er hun meget tilbageholdende: når hun besøger nye mennesker, står hun ofte i baggrunden længe, før hun er klar til at deltage i det sociale. Dog synes hun stadig, at selvom det kan være skræmmende, er det dejligt for hende, fordi hun tror, at det er sundt for hende at blive udfordret på det område. Hun vil dog helst ikke kun genkendes for generelt at være kendt eller bare hendes optræden i Vild med Dans. Hun elsker hendes fag og at få lov til at ”lege” på scenen eller foran kameraet, gør hende rigtigt glad. Hun fortæller ivrigt om, hvor glad hun blev en dag, hvor hende og en ven var ude for at købe noget frokost. Hun blev kontaktet af en småfuld pige, som roser hende for blandt andet hendes rolle som Ofelia i teaterstykket Hamlet: ”Det blev jeg rigtigt glad for. Også fordi det kom helt fra bunden - som hun mente det! Og det var ikke bare fordi, man var en eller anden halvkendt. Det var også bare fordi, hun synes, det var mega fedt, at man var den der fra det der, som var mega godt.”

Ena synes, at selve kendis-faktoren og det at blive genkendt ”bare for” at være kendt, er for diffust for hende og svært at forholde sig til. Hun siger tak og modtager rosen, men kan ikke helt forholde sig til det. For hende er det nemmere at forholde sig til noget mere konkret, for så forstår hun bedre, hvad hun bliver rost for.

INTET KUNNE SLÅ HENDE UD Som datter af skuespillere Jens Jørgen Spottag og Dea Fog er Ena et skud fra en klar skuespillerstamme, og for hende har det altid ligget i kortene at blive skuespiller.

marts 2017 // agenda

5

INTERVIEW

”Jeg har altid haft et behov for at være skuespiller, og fordi mine forældre har været skuespillere, at jeg også havde det der behov, for også at få det der blå-stempel, som gjorde, at jeg følte, at jeg godt måtte være her, med det jeg også gerne ville. Så derfor blev jeg bare ved med at være stædig for at få det.”

”Jeg blev lidt overrasket, men til gengæld har det være sjovt. Det har været hårdt og en virkelig god del af min uddannelse også. Hold kæft, hvor har jeg lært meget. Fire års ekstra uddannelse i en TV-serie. Det skal man da ikke være ked af.”

Hun søgte ind på skuespillerskolen 5 gange, før hun kom ind, og selvom det nok havde været nemmere at finde en alternativ vej, kæmpede hun for at holde sin motivation og lod det ikke slå sig ud. Det var ikke nemt, og hun fortæller, at hun har skullet se nogle virkelig grimme sider af sig selv i øjnene. Hun blev jaloux på de af hendes venner, som kom ind, og havde endda flere konspirationsteorier om hvilken slags mennesker, skuespillerskolen lukkede ind. Hun fandt dog ud af, at de i virkeligheden bare vil have det menneske, der søger ind, så længe de tør være sig selv og bare har lidt af det, der skal til for at være skuespiller.

NÅR TRYGHEDEN SKRÆMMER Rollen i Badehotellet er ikke så stor. Det gør, at hun også arbejder andre steder på samme tid. Hendes eventyrlystne side er glad for, at det fungerer på den måde, fordi det giver hende plads til også at lave andre ting på samme tid. Andre vil nok finde tryghed i at have en fast arbejdsplads, hvor man kender jobbet, kollegaerne og har sin faste gang, selvom det kun er periodisk, men ikke Ena. Hun nyder at ”besøge Martha”, hvor hun arbejder med nogle dejlige mennesker, som hun kender på godt og ondt, og instruktøren byder hende altid velkommen med et stort kram, men hun er glad for, det ikke er det eneste. Hun kender hendes rolle, Martha, rigtig godt, men den eventyrlystne kvinde elsker at blive udfordret og synes, det er dejligt at have plads til at udfolde sig på samme tid. Så pendler hun bare i de perioder, hvor hun er meget i København på optagelserne på Badehotellet. Hun fortæller også, at selvom denne måde at arbejde på er godt for hendes eventyrlyst, så gør hun det også, fordi hun er lidt bange for tryghed. Den frygt er noget hun arbejder med og en af grundende til, hun er kommet tilbage til det nordjyske. Hun er blevet fastansat på Aalborg Teater for en periode og har fast løn og en treværelses lejlighed, som koster mer end noget, hun nogensinde har boet i. Hun finder sig nu i en ”rolle”, hun ikke er så velkendt med: Hun spiller ”voksen”.

I retrospekt mener hun desuden også, at de hårde år var vigtige i hendes liv, fordi hun prøvede at ”leve”: ”Jeg er glad for, jeg nåede at have de år, hvor jeg egentligt ikke havde det særligt godt. Fordi jeg også prøvede at leve og være i et langt, kedeligt forhold og prøvede at være arbejdsløs, på kontanthjælp, være på produktionsskole, og også nærmest gøre karriere indenfor Blockbuster. Altså, jeg har virkelig prøvet nogle mærkelige ting, som jeg synes virkelig har formet mig som menneske, som jeg egentligt er glad for, jeg har fået med.”

Ena fortæller om en studietur til en skuespillerskole i Skt. Petersborg, hvor hun synes, eleverne var så unge. Hun siger, at hun synes, det var lidt uhyggeligt, at fordi de var på skolen hele tiden, havde de ingen fornemmelse af verden omkring dem. Derfor konkluderer hun også, at hun har været glad for at have været ude i ”den virkelige verden”, selvom den var lidt ubehagelig at være i.

Da hun endelig blev optaget på skolen, var det stadig vigtigt for hende, at det ikke var det eneste, der fyldte hendes liv. Hun karakteriserer flere gange sig selv som eskapist, og i sin studietid var det derfor også vigtigt for hende, at hun var mere end det i en verden, som ellers bare bestod af stemmetræning og tekstformidling.

Hun elsker Sci-Fi, fantasy og tegneserier, og i sin studietid købte hun overdrevet mange tegneserier. For hende var det et vigtigt led i, at hun bestod sin uddannelse, og er overbevist om, at hun ellers var imploderet og forsvundet ind i sig selv.

Enas verden bestod dog ikke kun af studier hele hendes tid på skuespillerskolen, for allerede under uddannelsen blev hun castet til Badehotellet.

Hun havde ellers troet, at hun skulle færdiguddanne sig og så arbejde sig op fra bunden på underlige små indie-projekter og børneteater. Hun havde aldrig set sig selv – og slet ikke så tidligt – i et så stort projekt på en så ”folkelig” kanal, men selvom det var langt fra, hvad hun havde troet, er hun virkelig glad for, at hun fik den mulighed.

6

agenda // marts 2017

VOKSEN ER BARE NOGET, MAN LEGER Selvom Ena nu har et ”voksenhjem”, synes hun ikke, at det kan klassificere hende som voksen. Hun ser sig selv som en, der forsøger på at være eller bare leger voksen. Efter hendes mening er Pippi Langstrømpe langt bedre til at lege voksen, end hun selv er. For hende er idéen om at være voksen noget abstrakt, hun ikke kan forholde sig til: ”Jeg kan huske, da jeg blev omkring 27 sad jeg med en af mine bedste venner ude i køkkenet i den lejlighed, vi boede i. Vi sad begge to og kunne ikke forstå, hvorfor vi var så mugne. Vi var i så dårligt humør. Hvad fanden er det med os?

Hvorfor er vi så sure? Hvor vi opdagede, at det var fordi, at vi havde regnet med, at en eller anden dag ville man ligesom vågne, og så ville man være voksen.

Så ville man pludselig kunne finde ud af de der ting, men vi sad bare der, og hold da kæft! Det bliver man jo ikke. Det var virkelig skræmmende. Det er mega uhyggeligt på en eller anden måde; at man ikke bare vågner op og er voksen en dag.”

”Det udvider folks horisont. Det holder en lallende og optimistisk generelt. Eventyr belyser ting på forskellige måder, men det kræver, at man bliver nødt til at tage stilling til forskellighed.”

Og lige den forskellighed er vigtig for Ena. Hun bryder sig ikke om at blive sat i en kasse; om det så er som skuespiller eller kvinde. Hun mener, at mennesker er så meget mere end den kasse, man så gerne vil sætte dem ind i, og kan ikke forstå, hvorfor sådan noget som ens fag skal definere et menneske: ”Hej, jeg hedder Ena. Jeg er skuespiller. Hvorfor det? Hvorfor ikke bare: Jeg hedder Ena, jeg elsker tegneserier. Eller: Hej, jeg hedder Ena. Jeg elsker at lave mad, når jeg har tømmermænd. Jeg synes på en eller anden måde, at køn og samfund tit er noget, man går ind og spiller en rolle i, og jeg kan godt lide at prøve at sætte mig fri fra det.”

Vi havde regnet med, at en eller anden dag ville man ligesom vågne, og så ville man være voksen.

Hun fortæller, at selv når hun kigger på sine forældre, føler hun, at det bare er noget, de leger. De er noget bedre til det, end hun er. Ena fortæller, at hendes mor render derhjemme og sliber gulv, og det er jo en voksen-ting. Men selv i hendes barndom har eventyrverdenen fyldt mere end idéen om, hvordan man er voksen. Hverken Ena eller hendes far brillerede i skolen, men til gengæld blev der i barndomshjemmet fortalt en masse eventyr og gået nogle ture, og som teenager tog Ena på elvertur med sin mormor. Lige præcis eventyr er en af de ting, som hun beskriver stemningen i hjemmet med:

Hun fortæller, at hun som barn ikke kunne forstå, at hendes søster var meget bedre til at være pige, end Ena var. Moderen fortalte, at det var fordi, at søsteren godt kunne lide at se Tornerose, og derfor blev hun lidt som Tornerose, hvorimod Enas yndlingsfilm var Robin Hood.

”Vi snakkede også meget om politik derhjemme. Det var ikke det. Det var bare mere sådan på teoretisk plan. Det var ikke så virkeligt – det kunne lige så godt have været et eventyr.”

Ena er dog glad for, at det hele ikke var en ren fantasiverden, og er rigtigt glad for, at hun var meget historisk interesseret, fordi det gav hende en smag af virkeligheden, når regninger og lignende, som ”de voksne” skulle tage stilling til, bare røg hen på ”panik-hylden”.

Virkelighed og eventyr kan dog ikke altid kombineres, så Ena brugte 5-7 år, hvor hun kæmpede med at forstå, at verden var større og ikke bare et eventyr.

En stille kamp, som hun stadig kæmper i dag. Hun har svært ved at finde balancen mellem virkeligheden og eventyret, og hun mener, at eventyret er en vigtig del af virkeligheden. En del af virkeligheden hun mener er gavnlig for de fleste mennesker:

marts 2017 // agenda

7

INTERVIEW

NÅR KØN IKKE DEFINERER Ena har altid været en drengepige, og måske derfor har det været nemmere for hende at få en rolle, som måske ikke normalt ville blive spillet af en kvinde. I rollen som René i ”Drengen som ville være vægtløs”, som havde præmiere i slutningen af februar, bruger hun netop denne kønsløse klassifikation. Her spiller hun hovedrollen, som er en dreng på 19 år, som er smedelærling, og som drømmer om at være astronaut. ”Det sjove er, at det har vi faktisk slet ikke snakket om. Det er jo bare mennesker. Jeg kan næsten relatere bedre til ham her, end jeg kan til Ofelia, som jeg spillede tidligere på året, fordi han er en ung mand i 80’erne, som drømmer om at komme væk fra der, hvor han bor. Det, synes jeg, er enormt relaterbart, hvor Ofelia bare drømte om at blive kærester med Hamlet.”

”Jeg tager ikke kjole på til prøverne, men jeg tager kiksede, nørdede T-shirts på, og ja, så er jeg blevet klippet helt korthåret.”

Følelsen af at lade ”privatpersonen Ena” ligge uden for scenen og gå på scenen med den karakter, hun skal spille, er noget af det, der får hende bedre ind i rollen.

Hun sidestiller det med meditation, hvor man er klar over, hvad man laver, men bevæger sig ind i en helt anden verden. For hende er det den verden; eventyret og oplevelserne, der er spændende, og ikke målet i sig selv. Derfor lægger hun også vægt på, at hun ikke rigtigt har et overordnet mål, eller andet hun vil opnå med sin karriere, men bare vil være glad for det sted hun befinder sig. Som hun siger, så når en dag hun bliver gammel, vil hun egentligt bare være glad for, hvor hun er, og ja, så vil hun bare gerne have en have. Da hun blev presset lidt til et svar karrieremæssigt, fortæller hun drømmende at det kunne være fedt at spille med i en Star Wars-film:

agenda // marts 2017

For helte er et koncept, Ena godt kan lide. Som barn var hun vild med Robin Hood, og hun kan godt lide det at rede nogen eller kæmpe for noget, man tror på:

Jeg er sådan en ”Crazy cat lady in disguise”… Bare uden katte.

Selvom denne rolle er mere relaterbar for hende i forhold til for eksempel Ofelia, er forberedelsesprocessen stadig den samme. Når hun skal forberede sig til en rolle, finder hun relevant materiale, hvor hun kan lære om tidsperioden, karakteren, stemningen eller alle ting på en gang. Somme tider er hun endda heldig, at noget af det materiale, som er relevant, er noget, Ena i forvejen har haft lyst til at læse, hvilket hun nyder ekstra meget. Derudover møder hun gerne op til prøverne i tøj, hun synes er relevant for karakteren:

8

”Det var da kun fordi, man var helt, og det var Star Wars. Det kunne være skide sjovt. Men igen. Det kunne være alt muligt. Jeg kunne være julenisse, men den lille 13-årige nørd, som er indeni mig, synes helt sikkert, at det ville være Star Wars.”

”Jeg kan godt lide nogen, der ofrer alt for et eller andet. Det synes jeg er fedt. Hvad det så end betyder.

Jeg synes, det var så fedt at spille Ronja Røverdatter.

Fordi hun er en rigtig helt, altså. Hun er også fyldt med fejl, men det er jo. Det synes jeg også er sejt ved helte. Det at de også tit er virkelig dumme.”

Hvis hun selv skulle være en helt, ville hun gerne være jedi, superhelt, Robin Hood, cyborg, eller noget matematisk. Selvom man måske kan se hende lidt som helt inden for sit fag, fordi hun har udrettet så meget på så kort tid, er det ikke rigtigt virkeligt for hende. Hun har ubevidst sat mange krydser på sin liste for, hvad hun skal opleve, før hun skal herfra, og selvom hun ikke har lavet mål for det eller noget, der minder om, følger den liste efter hende som en hale.

VENSKABER I TELEGRAFFORM De mange projekter, hun kaster sig ud i, er lige det, hun vil, også selvom hun til tider har meget om ørerne. Det eneste, hun synes, er svært ved det, er relationerne. Hun fortæller, at hun aldrig har været god til at holde kontakt med folk, og det at være så tæt med mennesker under en forestilling for derefter at skulle skilles er hårdt. Det er noget, hun arbejder på, men med en god veninde har de fundet noget, der virker for dem. De har en fælles interesse i katte: katte. ”Jeg kan godt lide katte. De er selvstændige og pisseirriterende og virkelig nuttede. Det kan jeg godt lide. Jeg er sådan en ”Crazy cat lady in disguise”… Bare uden katte.”

For tiden har Ena et billede af en kat i en burger som sit profilbillede på Facebook. På den ene side er det fordi, hun gerne vil være modsat hendes kollegaer, som har professionelle profilbilleder, og på den anden side synes hun, at kattebilledet viser hendes lidt fjollede side. Den side hun deler med sin veninde. For at holde kontakten sender de nemlig skøre eller nuttede kattevideoer til hinanden over Instagram. Der behøver ikke sendes tekst med, for det er nok for dem bare at sende livstegn i form af en lille kattevideo. Det sker dog også, at efter en audition eller anden begivenhed følger der lidt tekst med videoen: Du havde præmiere i går, gik det godt?

Ja, det gjorde det Godt Skriv besked

Det bliver sådan lidt mere… Sådan Telegrafform ved de gennemgående venskaber.”

Denne kontaktform er specielt vigtig for hende for at bibeholde venskaberne – specielt efter hun er flyttet tilbage til Nordjylland. Hun siger, at hun også kunne have fået job i København, men eventyret om at skifte omgivelser og prøve kræfter med Aalborg Teater og nye, spændende forestillinger ville være et godt eventyr og udfordring i sig selv. I barndommen befandt hun sig ofte på Aalborg Teater, og det har været fantastisk for hende. Hun synes, at de oplevelser, man kan få i et teater, er noget, man ikke kan få alle steder:

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

”Der sker noget mere på teateret, end der gør på film. Det er et ret våget medie, og det tror jeg, man ikke helt er klar over, hvis man ikke gør det.

Man er nødt til at tænke abstrakt, og man skal gøre nogle ting, man ikke er vant til. Jeg tror, der er rigtigt mange fordomme om teateret og sådan noget. Jeg tror, mange har en forestilling om noget andet, end det er, hvor i virkeligheden synes jeg, det er meget mere komplekst.”

Afslutningsvist vil hun gerne opfordre alle og specielt jer: Agendas læsere, til at tage i teateret. Hun fortæller, at det er et sted, hvor man skal prøve ting af, og hun mener, at der er noget for alle. Hun siger, at man i hvert fald skal give det tre chancer, før man kan sige, at det ikke er noget, der fanger. Som hun tidligere har fortalt, synes hun jo, at de fleste mennesker jo kunne have gavn af at have lidt eventyr i deres liv.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

DEN NYE PRÆSIDENT

ET RUM FOR STORE TANKER OG DEBAT TEKST CHRISTINA NIELSEN // FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

Der er som regel fuld af liv på gangene på Fiberstræde 2. Studerende render frem og tilbage mellem grupperummene, og der er gang i debatten med gruppemedlemmerne. Men ud på eftermiddagen stilner det af, og der bliver mere og mere stille. Med mindre det er fredag, og baren er åben. Der er dog et par hverdagsaftner i løbet af semesteret, hvor debatten fortsætter efter kl. 16 i studieområde 11. Her inviterer foreningen Samfund i Perspektiv til oplæg og debat om klassikere og aktuelle temaer. Det er netop på Fibigerstræde 2, studieområde 11, hvor jeg mødes med Politik & Administration-studerende Søren Etzerodt og sociologistuderende Jonas Stage, der er en del af den frivillige gruppe, der arrangerer Samfund i Perspektiv.

De første ideer til Samfund i Perspektiv fik Søren Etzerodt og økonomistuderende Jesper Eriksen, da de cyklede hjem fra UniFitness. Siden er flere kommet til og er med til at afholde arrangementer i Samfund i Perspektiv, som nu kører på tredje år. ”Formålet med Samfund i Perspektiv er at styrke det sociale fællesskab på tværs af samfundsvidenskabelige uddannelser og sætte fokus på tværfaglighed. Det har både en social og en faglig komponent,” forklarer Søren. Med Samfund i Perspektiv er meningen at samle de studerende efter kl. 16 og dyrke det faglige og debatten på tværs af faggrænser, så det ikke nødvendigvis kun er over en øl, man mødes, men også over en god snak.

Der er både fokus på de gamle klassikere og nye aktuelle emner som omdrejningspunkt for diskussion.

Nogle vil sikkert mene, at de allerede er blevet trukket igennem Marx og hans værker til en forelæsning, men i Samfund i Perspektiv mener de, at der er grund til at se nærmere på klassikerne. ”Det ene argument

10

agenda // marts 2017

er, at hvis vi lærer Marx ovre hos politologerne, så har vi fokus på Marx på en helt anden måde, end de vil have ovre ved sociologerne eller ved økonomerne. Vi får noget andet med end fra vores egen undervisning.

Det andet argument er, at disse teorier er udviklet for 150 år siden, men disse tanker kan nogle gange godt forsvinde, så vi ikke får den historie med, og det synes vi er en skam. Der er jo også mange af klassikerne som Marx, Max Weber, Durkheim osv. der egentlig var tværfaglige og ikke klart defineret som økonom eller sociolog. De kaldte jo sig selv for filosoffer eller samfundsforsker,” siger Søren.

Ud af boblen Når der indbydes til arrangementer, er der studerende fra flere forskellige studier repræsenteret. De tre store gruppe er Politik & Administration og Samfundsfag, Sociologi og Økonomi. ”Oprindeligt inviterede vi også juristerne, HA’er og HA.jur, men de er aldrig kommet,” griner Søren, mens Jonas supplerer: ”Men det er selvfølgelig også afhængig af oplæggets karakter. Vi kan gå fra at være 5 sociologistuderende til et oplæg til at være 50, fordi det pludselig er en sociolog, der holder oplæg. Men så længe at vi bare kan få nogle fra hver uddannelse, så er det jo godt.”

Det tværfaglige og forskellige perspektiver er grobunden for en god debat, hvor eksisterende synspunkter og tilgange udfordres, når studerende fra andre studier har en anden indgangsvinkel til et emne. ”Det er fedt, at vi kan være med til at belyse fænomener fra andre synspunkter. Der kan komme en historiestuderende og sige til en fra en anden uddannelse at ’det er altså en tendens, vi så for lang tid siden’. Man skal have forståelse for sin egen fagdisciplin og komme ud af sin egen boble,” fortæller Jonas, og Søren tilføjer

”Man bliver jo ret hurtigt skolet ind i sin egen lille logik, så når man har studereret Politologi, så tænker man allerede i magt og institutioner. Det er sundt at lære af andre, for vi bliver meget hurtig skolet til at tænke i nogle meget i bestemte logikker.”

Debatten som omdrejningspunkt Tesen i Samfund i Perspektiv er, at man gennem snakken med studerende fra andre studier end ens eget bliver bevidst om, hvad andre er stærke på, og forhåbentlig kan man lære noget af hinanden. ”En ting er at os der arrangerer Samfund i Perspektiv kan trække på hinandens styrker. Det er virkelig fedt. Noget andet er at tage det med, at man kan snakke og argumentere over for nogen, man ikke kender i forvejen, og det foregår i et forum, hvor der er rum for det.

Vi har prøvet at skabe et socialt rum, og vi er enige om, at vi ikke skal op og have vildt mange, for det vil kunne ødelægge den sociale dynamik, så derfor er det vigtigt, at vi sætter et forum, hvor folk har lyst til det og krydre det med nogle gode arrangementer, som folk finder attraktive og prøve at relatere det til nutidens samfund,” siger Jonas.

Efter oplægget følger debatten. Ofte har arrangørerne lavet spørgsmål, som debatten kan tage udgangspunkt i. Det kan være en indgang til at få gang i debatten, mens man nyder sin sandwich eller kage, for som Jonas siger: ”Vi kan jo ikke tvinge nogen til at diskutere. Der skal være en oprigtig lyst, men det tror vi også, der er, når man vælger at komme herud på universitetet en aften.” Fordi diskussionen fylder så meget til arrangementerne, stiller det også krav til oplægsholderen. Det skal være enkelt, så alle kan være med – nye som gamle studerende og alle

faggrupper. ”Vi siger til oplægsholderen, at de max. må komme med tre pointer. Til forelæsningen får vi måske 10 pointer, og kort tid efter kan vi ikke engang huske det. Mit indtryk er, at når vi hører om Adam Smith i Samfund i Perspektiv, så kan man nogenlunde huske, hvad pointen var. Det synes jeg er fedt – at man går hjem med en enkelt ting i stedet for at være rundforvirret,” siger Søren Generelt oplever de frivillige i Samfund i Perspektiv, at de får positiv respons, når de spørger forskerne, om de har lyst til at komme og holde oplæg. Nogle af dem spørger undrende ”hvorfor der ikke er nogen der har gjort det noget før?” Samtidig er de også gode til sparre, når de frivillige kommer og spørger. ”Jeg har også oplevet, at når vi har en forsker ude, så bliver de så glade. De bliver glade for at se, at unge mennesker har lyst til at mødes, også efter kl. 16, om noget samfundsrelevant. Nogle gange er de jo trætte efter en lang arbejdsdag, når de kommer kl. 19, men når de går derfra, er de jo helt høje,” fortæller Søren. Måske er det fordi, de får lov til at tale om næsten lige det, de vil. De er passionerede, når de taler, og det smitter naturligt af på tilhørende.

Generationsskifte Samfund i Perspektiv har eksisteret i lidt over tre år og står nu overfor et generationsskifte, da flere i frivilliggruppen snart er nået enden er deres universitetsstudie.

Derfor er der brug for nye unge, friske kræfter, som kan videreføre Samfund i Perspektiv. ”Vi håber, at der er nogle nye, der har lyst til at komme ind og være lidt nørdet sammen med en masse andre. Vi håber, der er nogle, der har lyst til at være med, for det vil være ærgerligt, hvis det skal gå til grunde,” siger Jonas som fortsætter i Samfund i Perspektiv.

Søren, som er en af stifterne, har derimod arrangeret sit sidste arrangement og er klar til at give stafetten videre. ”Da vi stiftede Samfund i Perspektiv, havde vi det sådan, at det var vores projekt. Det var vores lille baby, og der var ikke nogen, der skulle komme og blande sig i, hvad vi lavede. Men efter noget tid talte vi om, at det egentlig ikke skulle være vores projekt. Det skulle være de studerendes projekt. Så hvad der kommer til at ske fremover afhænger jo af de studerende – hvad er det, de gerne vil have, og hvad vil de drive det til. Jeg håber, vi har fået skabt en grobund, der gør, at der er nogle, der vil arbejde videre med det og bruge tid på at få arrangementer op at stå og gang i debatten,” fortæller han, hvilket følges op af Jonas: ”Vi håber at det kan fortsætte med et rum for store tanker og refleksivitet.”

Arrangementer dette semester - 27. februar -

Social kapital og sammenhængskraft i det 21. århundrede. Christian Albrekt Larsen holder oplæg

- 13. marts -

Giganternes kamp. Keynes og Hayek havde en kendt debat i starten af 1930

- 4. april -

Lykke i Danmark. Jan Brødslev Olsen holder oplæg ud fra hans forskning i socialpsykologiens sfære og med andre tværfaglige perspektiver på dette fænomen.

De håber, at Samfund i Perspektiv føres videre, og nye studerende har lyst til være med til at arrangere arrangementer. ”Vi skal have nogle nye med og håber, at vi kan have minimum én repræsentant for hvert studie – Sociologi, Politik & Administration og Økonomi. Og vi kunne også rigtig godt tænke os, at der kommer nogle kvinder, for det har været meget mandsdomineret blandt de frivillige, for ikke at sige 100%,” fortæller Søren.

Samfund i Perspektiv holder flere arrangementer i løbet af semesteret for alle, der har lyst til at bruge en aften på spændende oplæg og debat med studerende fra andre studier over en sandwich og et stykke kage. Information om de specifikke arrangementerne kan findes i Samfund i Perspektivs facebookgruppe

februar 2017 // agenda marts 2017 // agenda

11 11

KO M M E N TA R A F M O G E N S LY K K E T O F T

TRUMP ER ET GLOBALT MARERIDT Mogens Lykketoft Januar 2017

Det er nemt at se, at Donald Trump står for det modsatte af Barack Obama. Og det er umuligt at begribe, at det samme folk, der to gange valgte Obama, nu har banet vejen for Trumps vanvid. Især fordi de unge, der er kommet til, med stort flertal stemte på Hillary!

Det hører selvfølgelig med, at det uforståelige amerikanske valgsystem gav Trump sejren, selvom Hillary i hele nationen – men ikke i de ’rigtige’, afgørende stater – faktisk havde næsten tre millioner flere stemmer end ham.

Det utrolige og uforståelige er, at rigtigt mange arbejdere – i frustration over usikkerhed om job og løn og vrede mod det etablerede – stemte på milliardæren, der nu har sammensat en regering af generaler og superrige, der er i gang med at dele enorme skattelettelser ud til velhavere og selskaber og med at ødelægge Obamas sundhedsreform til skade for mennesker med små indkomster.

Endnu værre er det, at magten over at vælge - mellem krig eller fred, mellem handelskrig eller samhandel, mellem klimafornægtelse eller global klimaindsats, mellem national selvtilstrækkelighed eller international solidaritet - nu ligger i hænderne på en forfængelig superegoist uden empati overfor andre mennesker og andre lande.

En mand uden international erfaring og med instinktivt forkerte holdninger til de vigtigste udfordringer for denne verden: 12

agenda // marts 2017

1 2

Klimaindsats haster, fordi der ellers er mange hundrede millioner mennesker, der fordrives fra deres hjem og bliver kilde til nye konflikter i næste generation. Men Trump vil fyre op med kul og olie i stedet for sol og vind.

Vi er på vej til at blive for mange mennesker, hvis alle skal ud af fattigdom. Derfor bør vi gøre alt tænkeligt for familieplanlægning, så fattige mennesker i fattige lande får færre børn, som de så – med vores bistand – kan give en bedre opvækst og bedre muligheder i det voksne liv. Men Trump forbyder nu amerikanske penge til enhver form for familieplanlægning, der opfordrer til abort, og sparer ulandsbistanden væk.

3 4 5

De senere års eneste resultat i at undgå spredning af atomvåben, er den aftale, Obama fik lavet med Iran. Dén truer Trump med rive i stykker, selvom både Europa, FN, Kina og Rusland er med i aftalen og mener, den er livsvigtig for at skabe en mere fredelig verden.

Trump vender sig mod frihandel og vil indlede handelskrig med verdens anden store økonomi – Kina. Det vil ende med stor skade og utryghed for os alle.

Trump er mærkværdigt venlig over for Putin, der har angrebet nabolandet Ukraine og invaderet Syrien for at hjælpe diktatoren Assad. Europas lande og Ruslands andre naboer tør ikke længere forlade sig på USA’s solidaritet, når Putins adfærd skal tæmmes. Ny utryghed hærger os.

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

L

KLUMMEN E R UDTRYK FOR SKRIBE EGEN HOLDNNTENS ING.

Er der liv på den anden side af specialet?

TEKST JEANNE WISLUND HANSEN

Er mit konstante spørgsmål til mig selv for tiden. Svaret er, at der skal der være liv på den anden side af specialet, men det er et svar med modifikationer, fordi hvilket liv er der?

Jeg er en af de studerende, som dimitterer til sommer, og jeg skriver derfor på nuværende tidspunkt speciale. Jeg ser frem til at dimittere, men samtidig frygter jeg det. Jeg befinder mig som studerende i øjeblikket i en mental limbo, fordi på den ene side føler jeg, at der ikke er nogen ende på specialet, det trækker i langdrag, og det bare skal ud af verden. På den anden side, så er specialet en tryghed. Rent faktisk er det den sidste tryghed, som er at finde i studielivet, da arbejdsmarkedet ligger og lurer på den anden side, og som for nogle studerende er grænseoverskridende og intimiderende. Mig selv inkluderet.

De studerende, som ikke frygter arbejdslivet, hører et ”godt gået!” fra mig. Jeg er panisk. Jeg frygter såmænd ikke det at arbejde – det har jeg gjort før i diverse studiejob og i min praktik. Arbejde i sig selv er til at håndtere. Derimod er skiftet mellem den fleksibilitet og tryghed, studiet har bragt, til at skulle have et ”rigtigt” arbejde, skræmmende – såfremt jeg altså kommer ud og får et arbejde med det samme og ikke ender på dagpenge.

Jeg tror, at det er svært at skulle videre, fordi indtil videre har næsten ens liv været et stort studie. Arbejde har været en biting – et studiejob. Det er en hel livsstil, giver man afkast på. Lærdommen følger med, men livsstilen som studerende følger ikke med.

Jeg kommer ikke til at kunne tage ud at rejse, når jeg vil: Det skal planlægges efter, hvornår jeg kan få fri fra arbejde. Jeg mister mine lange sommerferier. Jeg kommer ikke til at kunne prioritere, hvad

14

agenda // marts 2017

der er vigtigst at læse og at lave. På et arbejde skal alle opgaver laves. Du kan blive fyret på et arbejde. På et universitet bliver du ikke fyret eller smidt ud – der dropper man ud af egen fri vilje. Det er særligt skræmmende, fordi det bliver ens tilværelse de næste 50 år.

Når jeg slutter med at være studerende og kommer i arbejde, kommer jeg aldrig til at have så meget fleksibilitet i mit liv igen. Aldrig.

Jeg mener oprigtigt, at det derfor er helt reelt at være bekymret omkring livet efter speciale. Til gengæld mener jeg også, at arbejdslivet måske kommer til at give overskud steder, man helt havde glemt som studerende. Du er færdig, når du har fri. Der er ikke lektier eller afleveringer, som venter. Du skal heller ikke op hver halve år og kæmpe dig igennem eksamener og få karakterer, som er afgørende for dit gennemsnit. Du får et større økonomisk råderum – og jeg tvivler på, at de færreste vil takke nej tak til lidt flere hæderlige håndører end bare SU. For at besvare mit eget spørgsmål: Ja, der er liv på den anden side af specialet. Det vil være et liv med store forandringer – nogle vil klare transitionen bedre end andre – og det er okay at være nervøs, men husk det siges, at forandring fryder. Det er i hvert fald, hvad jeg fortæller mig selv.

L

L

L

KLUMME

Fre 03/03 THE EXCITEMENTS (ES) + SØREN L/GHETTO SOUL Fre 10/03 SOPHIA (UK) Fre 10/03 FUNKY FRIDAY / Gratis Lør 11/03 SIMON LYNGE (GL) / Arr: De t Grønlandske Hus Fre 17/03 AZTEK + FEUERKAT Lør 18/03 HULDRE + FEJD + VANIR + SYLVATICA 24-25/03 WAY UP NORTH FESTIVAL 20 17 Tir 28/03 GUITARAMA / Gratis Fre 31/03 PROMOE (S) + SUPPORT / På PLATFORM4 Fre 31/03 M!NT / Gratis Søn 02/04 ZIG ZAGS (US) GAMMELTORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDE

NTERHUSET.DK

FORSALG PÅ WWW.BILLETLUGEN.DK

NOVI NOVI

Videnpark i vækst

Den nordjyske forskerpark

Først til Børsen

Nordjylland har sin egen, vaskeægte forskerpark. Den hedder NOVI. De fleste studerende på campus i Aalborg Øst har sikkert set klyngerne af bygninger med de fire orange bogstaver på siden, ligesom nogle på eksempelvis studierne Medicin og Jura har haft forelæsninger i NOVI-regi. Men hvad er NOVI for en størrelse?

Navnet kommer af ”Nordjyllands Videnpark”, og parkens officielle etablering regnes for at være tilbage i 1989 med indvielsen af bygningen ”NOVI 1”, der ligger med fronten ud mod Niels Jernes Vej. Siden fulgte indvielsen af de øvrige NOVI-bygninger, hvor den seneste er ”NOVI 8”, der stod færdig i 2013, og man er i skrivende stund ved at bygge ”NOVI 9”.

Idéen med en forskerpark som NOVI er at kunne stille et kontormiljø med fælles faciliteter til rådighed både for store og små, nye og etablerede virksomheder, ligesom der tilbydes visse services som hjælp til markedsføring og varetagelse af regnskabsopgaver.

For at kunne give et indblik i NOVIs indre forhold (virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og NOVIs direktion) og ydre forhold (mellem NOVIs parter og omverdenen) følger nogle forskellige facetter af den daglige gang, de daglige udfordringer og ønsker - alt sammen med støtte at hente fra de mennesker, der arbejder i parken.

GomSpace ligger på Alfred Nobels Vej og har lejet sig ind i NOVI-regi. Virksomheden blev grundlagt i 2007 af tre studerende fra Aalborg Universitet, der på eget initiativ startede med at lave nanosatellitter - de såkaldte ”studentersatellitter”, som var en del i medierne først i 00’erne.

Niels Buus, administrerende direktør i GomSpace, har været med fra starten af som formand og fortæller om grunden til placeringen i NOVI: ”Det var fordi, at det var NOVI, der blev investor. Da virksomheden blev grundlagt, var det penge fra NOVI Innovation - det der bl.a. er Borean i dag - som var det, der gjorde, at virksomheden kunne starte.”

Siden har virksomheden udviklet sig meget, ligesom der er blevet flere ansatte. Hvor der 1. januar 2014 var omtrent 10, er der i dag 80 ansatte. GomSpace gik som den første af NOVIs virksomheder på Børsen i 2016 med en udmelding til aktiemarkedet om, at virksomheden vil vokse med 70 % om året, hvilket man arbejder knaldhårdt for at leve op til. Til at finansiere denne vækst har virksomheden hentet 120 millioner svenske kroner, der skal bruges på udvikling af virksomheden og dens produkter.

Der er et bredt marked for nanosatellitter, og kundekredsen består af fire segmenter: universiteter verden over, rumagenturer som European Space Agency (ESA) og NASA, Forsvaret og det kommercielle marked. Niels Buus kan berette: ”I øjeblikket er vi ved at lave en konstellation af to satellitter til det danske forsvar til at teste i det arktiske område.”

At virksomheden ligger så tæt på Aalborg Universitet har resulteret i et samarbejde om innovationsfondsprojekter, og desuden har professorerne Gert Frølund Pedersen og Petar Popovski ved Institut for Elektroniske Systemer været hyppige samarbejdspartnere. ”Og det er meget vigtigt for os, fordi vi satser på radioteknologi til vores nanosatellitter, og

16

agenda // marts 2017

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL // FOTO NOVI

derfor er hele det samarbejde et nøgleområde, og det går forrygende,” fortæller Niels Buus. ”Der er også mange studerende herovre hele tiden, som vi har enten i afgangsprojekter, som studentermedhjælpere og så videre. Det er også vigtigt for os.”

Niels Buus påpeger behovet for, at man som virksomhed er villig til at sætte sig lidt ud over de vante begrænsninger, og at det netop er de mentale begrænsninger, der skal overvindes: ”Jeg tror, at der er flere virksomheder, der kan gøre sådan nogle ting her, og jeg tror godt, at vi kan løfte os. Det hele drejer sig om, at vi har nogle teknologiske, nogle markedsmæssige situationer, som er gode, og man

VA L G A F K A N D I DAT ?

LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER (LFP) AALBORG

- KØBENHAVN

Vælg en innovativ kandidatoverbygning efter din bachelor. For dig, der vil arbejde kreativt og innovativt med fx organisationsudvikling, projektledelse, uddannelse eller undervisning - måske med en international profil.

MARTS

Skråen Nordkraft Aalborg

02 PHLAKE 03 SUPERSCUM 04 UDE AF KONTROL 09 BAND BATTLE Entre 50 kr 10 LOVE SHOP 11 RASMUS WALTER 15+16 ADAM & NOAH

- Udsolgt - ekstra show 5/11

17 WAFANDE 18 SKO/TORP 21 LASSE RIMMER

& JACOB SVENDSEN Comedy Zoo

W W W. F O R A N D R I N G . A A U . D K

22 KARL WILLIAM 23 FALLULAH 24 PINK FLOYD PROJECT 25 L.O.C. + MARWAN + EMIL STABIL

- Kun en aften

26 MGP 17 GALLA 28 PETER A.G. - Udsolgt 29 BAND ON THE RUN 30 MICHAEL FALCH & DET BAND 31 DÜNE

ANVENDT FILOSOFI AALBORG

Vælg en kandidatuddannelse, der giver dig viden om værdier i virkeligheden. For dig, der gerne vil arbejde med etiske og værdimæssige spørgsmål i organisationer, virksomheder eller gymnasieskolen.

APRIL

W W W. F I L O S O F I K A N D I D AT. A A U . D K

IT, LÆRING OG ORGANISATORISK OMSTILLING (ILOO) AALBORG - KØBENHAVN

Vælg en eksperimenterende cand.it. overbygning efter din bachelor. For dig, der ønsker at anvende de nyeste it-teknologier til at designe og lede digitalt baserede lærings- og omstillingsprocesser.

W W W. I L O O . A A U . D K

02 HR SKÆG 05 NYT FRA JYLLAND Livetour 06 BAND BATTLE Entre 50 kr 07 BAND BATTLE Entre 50 kr 08 HANS KNUDSENS PLADS 11 GRAU, RASK & MOGENSEN

01 BAND

BATTLE Entre 50 kr

Comedy Zoo

12 COPENHAGEN DRUMMERS 13 JACOB DINESEN - Udsolgt 14 CITYBOIS 15 SANNE SALOMONSEN 19 BAND BATTLE Entre 50 kr 20 NABIHA

21 HIT MED 80’erne - Udsolgt 22 THE BLUE VAN 27 SAVEUS 28 PETER BELLI - Udsolgt 29 DANSER MED DRENGE

MAJ

INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

04 KATINKA 06 MICK ØGENDAHL - Udsolgt 10 KRISTINE SLOTH 11 BRIAN MØRK 13 BAND BATTLE Entre 70 kr 20 MICK ØGENDAHL - Extra

Forsalg: www.billetlugen.dk

NOVI

Software med stort potentiale skal kunne sin faglighed, men det drejer sig i rigtig høj grad om ens fantasi til at sætte en fremtid sammen. Vi laver det, at vi skaber en fremtid og skaber et billede, og så skal vi gennemføre det, og når man skal ud at hente penge ved investorer - om det er ved Børsen eller ved andre investorer - så gælder det om, at man kan lave den slags planer, og at man med stor troværdighed kan få dem solgt igennem til dem, der skal sætte penge i virksomheden.”

18

agenda // februar 2017

Virksomheden 2operate blev startet op i 2009 og laver software til mobiloperatører og satellitnetværk.

Den baserer sig på et softwarepatent fra Aalborg Universitetet, der oprindeligt var tiltænkt at bruges til diagnosticering af den menneskelige krop, og dette har man i 2operate transporteret over til at bruge til diagnosticering af mobilnet.

Christian Ingerslev Sørensen er direktør i 2operate, og om begrundelsen for at ligge i NOVIs lokaler fortæller han: ”Som opstartsvirksomhed vil vi gerne fokusere på kerneforretninger og ikke på at lave økonomiopfølgning, fakturagodkendelser og receptioner, så vi har købt os ind og fokuserer på at lave vores kerneopstilling. Resten betaler vi os fra.”

Som tilfældet var med GomSpace, startede virksomheden op med startkapital fra NOVI Innovation.

Christian Ingerslev Sørensen fortæller om, hvad det kræver af en at kunne få midlerne: ”Det kræver, at man selv som idémand beskriver idéen og laver en forretningscase og gider at troppe op herude, få holdt møder og få forklaret, hvad det er, ens forretningsidé går ud på, og så skal man selv ud at finde de folk ude ved Borean.”

Også hos 2operate finder man et samarbejde med Aalborg Universitet. Christian Ingerslev Sørensen beretter: ”En af medarbejderne er faktisk censor ovre på Datalogi og været det meget længe. Vi har og har haft mange praktikanter herinde, men der kunne være meget mere. Vi har masser mulige projekter, man kunne køre herinde - mange af tingene måske mest relevante for ingeniørstudiet.”

At der er mange mulige projekter i virksomheden bevidnes af, at 2operate for nogle måneder siden fik en aftale om satellitarbejde i Bangladesh, hvormed virksomheden har flyttet sig ind på nyt territorium: ”Man kan sige, at vi har koncentreret os om mobil- og telecomoperatører, og det er lidt tilfældigt, at vi er rykket over i satellit. Det er fordi, vi har lavet noget konsulentarbejde for ESA, og det har kastet produktleverance af sig. Men også fordi at når vi er så små, er vi ikke så selektive. Hvis der er penge i skidtet, så laver vi det. Det er en klar fordel, at vores produkt både kan bruges til mobiloperatører og til satellitoperatører, så det er en naturlig forlængelse.”

På spørgsmålet om, hvorvidt sparring finder sted mellem virksomhederne, svarer Christian Ingerslev Sørensen: ”Meget meget lidt. Jeg indgår selv i nogle netværk. Har kørt under noget BrainsBusiness, hvor man forsøger at få virksomheder til at tale mere sammen. Opsøger selv folk når man står og laver kaffe og hører hvad de laver og sådan noget. Men ellers så sker der egentlig ikke så meget. På den måde kunne NOVI godt være bedre. Det er meget op til en selv.”

Miljørådgivning på højt niveau På NOVI finder man Aalborg-grenen af virksomheden Amphi Consult, der beskæftiger sig med miljørådgivning og især giver vurderinger inden for naturgenopretning, miljøovervågning og naturovervågning. Den startede tilbage i 1992 med fire gode venner, der gennem ungdommen sammen havde arbejdet med naturbeskyttelse og -genopretning. De startede firmaet sammen og er stadigvæk partnere i dag.

Direktør Martin Hesselsøe har sin daglige gang på Amphi Consult i Aalborg, og han begrunder valget bag placeringen i NOVI: ”Jeg var i en periode på Aalborg Universitet, inden jeg havde startet fuldtid med firmaet, og der fik jeg kendskab til NOVI, og så var det meget naturligt at leje lokaler her. Vi har været her i næsten 10 år, tror jeg, og det er vi godt tilfredse med.

Der er et højt serviceniveau lige for tiden, når alting virker.”

Efterspørgslen på Amphi Consults rådgivning kommer hovedsageligt fra det offentlige, men den private sektor er også at finde blandt kunderne: ”Cirka to tredjedele af vores kunder er offentlige, hvor halvdelen nok er kommunen og den anden halvdel staten.

Så har vi cirka en tredjedel - nogle gange en fjerdedel - private, som er interesseret i at få ført forskellige typer af projekter - bygget vindmøller eller lignende.”

I og med at Amphi Consult har lejet sig ind på NOVI, følger adgang til en række faciliteter: ”De stiller først og fremmest lokaler til rådighed og så andre former for infrastruktur som værksteder, mødelokaler, receptioner, postmodtagelse og kantine, som bare virker hele tiden.”

Martin Hesselsøe beskriver virksomhedens relation til Aalborg Universitet: ”Vi har nu en ErhvervsPhD-stu-

derende på Biologi, som samarbejder med udvikling af noget DNA-teknologi til miljøovervågning, og hun har været det i halvandet år nu. Tidligere har vi også haft en række andre forskellige forskningsprojekter som Biologi og Kemi.”

Skulle en studerende derude være interesseret i et samarbejde med virksomheden, kan man sagtens tage kontakten. ”Vi er selvfølgelig altid interesseret i at høre fra de studerende, som har projekter og ønsker at lave projekter. Det vil vi gerne komme med idéer til og være involveret i. De er altid velkommen til at kontakte os,” siger Martin Hesselsøe.

Innovationsmiljø for virksomheder Der er nogle gange foroven blevet refereret til Borean Innovation, der beskæftiger sig med investering i nye virksomheder med henblik på at udvikle dem. Porteføljen består af godt 70 selskaber, hvor 30 % kommer fra et universitet eller en forskningsinstitution (hvoraf halvdelen af de 30 % kommer fra AAU), og 40 % arbejder med et af disse.

Borean er en videreførelse af de to tidligere selskaber Innovation MidtVest (med hovedsæde i Herning) og NOVI Innovation (med hovedsæde i Aalborg), og i kraft af sin rolle som innovationsmiljø har Borean en kontrakt med staten under Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, efter hvilken staten medinvesterer sammen med Borean.

Thor Jespersen, direktør i Borean Innovation, beskriver innovationsmiljøers rolle: ”Logikken er den, at staten har vedtaget, at det er en god idé at være med til at risikodele på helt tidlige investeringer, hvor de private investorer ikke vil investere alene. Så et innovationsmiljø er nogle private penge, som går sammen med nogle offentlige penge fra staten for at kunne investere i helt tidlige virksomheder med henblik på at udvikle dem

og tiltrække andre private investorer, når man er kommet lidt længere.”

Selv om staten stiller visse krav om journalisering og spiller ind på, hvor mange penge der årligt må investeres, drives Borean på private vilkår og for at tjene de penge ind igen, som investeres. Netop for at holde forretningen kørende må der være virksomheder, der kan levere varen, og i vurderingen af dette indgår en række faktorer - navnlig om der er en god forretningsidé, et godt team med drive for at lykkes og en form for beskyttelse som et patent, en algoritme eller kode, der gør, at det ikke står andre frit for at kopiere ens arbejde. ”Det er selvfølgelig træls, hvis man får bygget det her, og så går der to sekunder, før der er 10 kopier af det. Det er ikke så godt for investeringen og ikke så godt for iværksætteren,” siger Thor Jespersen.

Samspillet med Aalborg Universitet kommer til udtryk i forhold til at spotte potentialer for fremtidig investering: ”Det er sådan, at vi har en tæt dialog både med folk rundt omkring på universitetet om de investeringer, vi har. Der kommer investeringsemner fra forskere og studerende - en række af vores selskaber er udsprunget af nogle fra universitetet, som har opfundet noget, og som så via universitetets Tech Trans-enheder [Technology Transfer Office; hvert universitet har ét, og det beskæftiger sig bl.a. med ansøgning om patenter, red.] har anmeldt det, som man skal til universitetet, og så har vi haft en

dialog med Tech Trans-enhederne omkring, om vi skal lave et fælles selskab, hvor universitetet har en ejerandel, og vi har en ejerandel, og det så er de personer, der driver virksomheden.”

Som led i at støtte de tilknyttede selskaber og sikre sig en fagligt funderet evaluering af investeringsemner kommer Aalborg Universitet også i spil: ”Den anden form for samarbejde er, at vi bruger vores netværk på universitetet til at hjælpe porteføljeselskaber via kontakter. Også når vi nogle gange får investeringsemner, som vi godt vil have en vurdering af, så kender vi en, vi kan spørge, om det er en god idé, en mellem idé eller en dårlig idé. Så der er et bredt samarbejde med universitetet på den måde.”

Direktøren i forskerparken Henrik Lundum tiltrådte som direktør for NOVI i november 2016.

Stillingen var slået op, og af ansøgerne blev nogle stykker præsenteret for det udvalg, der skulle træffe beslutningen om ansættelse af en ny direktør. Om sine arbejdsopgaver fortæller Henrik Lundum: ”Det er ledelse af de ansatte, at understøtte udviklingen af NOVIs lokaler, som vi tilbyder til lejere, og at se nye muligheder, hvis lejerne ikke kan være i de eksisterende rammer - så finder vi en ny løsning til dem.

Vi har et samarbejde med Borean Innovation, som bor inde ved siden af, så vi understøtter også deres forretningsområde, der er investering i nye virksomheder.”

Om den type virksomhed, der passer ideelt til parken, fortæller Henrik Lundum: ”Det er primært tech-virksomheder eller virksomheder med et teknisk islæt. Som eksempel kan jeg nævne TKS, der på grundlag af AAU-forskning arbejder på at udvikle et tungekontrolsystem til handicappede, som er afhængige af vedvarende hjælp. Systemet består af en ganeindsats med et stort antal sensorer og kan bruges som et pegeredskab, der nærmest

marts 2017 // agenda

19

NOVI

svarer til en computermus. Et andet godt eksempel på en teknologivirksomhed i NOVI Forskerpark er rumfartsvirksomheden GomSpace, der udvikler og sælger nanosatellitter. Men det betyder jo ikke, at alle virksomheder lige skal være dén type.”

Ud over at stille lokaler, bogføring og netværk til rådighed for de virksomheder, der har lejet sig ind i NOVI Forskerpark, tilbyder forskerparken blandt andet også at hjælpe med markedsføring, da mange iværksættere godt kan have brug for en hjælpende hånd på dette område.

Når spørgsmålet falder på, om NOVI også er god til at markedsføre sig selv, svarer Henrik Lundum: ”Det nemme svar er ja, men ikke nok, tror jeg. Hvis man nu spurgte tilfældige i Aalborg eller Nordjylland, så er jeg ikke sikker på, at alle ved, hvad NOVI er, selv om vi har været her i 25+ år.” Noget andet er, at det sjældent vil være NOVI, der får spotlyset, når en virksomhed i forskerparken har succes: ”Det er virksomheden, der skal have rosen. Hvis vi går tilbage til GomSpace, så er det jo dem, der har lavet en fantastisk rejse. Vi har så hjulpet lidt på vej, men NOVI vil sjældent få ret stor del af kreditten - det skal vi heller ikke have, for historien vil altid handle mere om virksomheden, der har succes, end det lokale, den bor i.”

Placeringen i umiddelbar tilknytning til Aalborg Universitet har nogle fordele, og Henrik Lundum peger som eksempel på det nye laboratorium for radiokommunikation, der kommer til at ligge i NOVI 9, hvor man satser på, at forskningen vil føre nyttige data med sig. Han nævner desuden, at NOVI giver virksomhederne god mulighed for at finde nye ansatte, herunder kandidater fra Aalborg Universitet.

Henrik Lundum kan berette om, hvor meget sparring der er mellem virksomhederne: ”Alt for lidt. Typisk er det sådan - og jeg har faktisk selv tidligere boet til leje i forskerparken med min egen virksomhed - at man lukker døren til sit kontor, når man møder på arbejde. Så det er en af de ting, vi gerne vil arbejde med. Vi vil gerne øge kommunikationen mellem virksomhederne.”

Henrik Lundum peger på NOVIs Ignition Camps som et sted, hvor man ikke kan undgå at lære hinanden at kende. Det er et co-working space, hvor nystartede små tech-virksomheder sidder sammen og arbejder

20

agenda // marts 2017

med deres idéer for at gøre dem til virksomheder. ”GomSpace er eksempelvis oprindelig startet som tre unge nyuddannede fra AAU, der flyttede ind i Ignition Camp og udviklede en nanosatellit.

I dag sælger de satellitter og satellitkomponenter til hele verden. Jeg tror, at denne type fælleskontorer og det netværk, de fører med sig, vil komme til at fylde mere og mere i NOVI i fremtiden,” slutter Henrik Lundum.

Råd til Aalborg Universitet De interviewede virksomheder har nogle forskellige ønsker til Aalborg Universitetet, som vil blive formidlet i det følgende.

GomSpace-direktør Niels Buus kunne tænke sig, at AAU satser endnu mere på de kommercielle uddannelser: ”Det er en ting, som jeg har sagt gennem 10-15 år, hvis bare Aalborg Universitet var lige så dygtige til at lave forretning og kigge på forretningsorienterede ting - gerne og næsten et krav i forhold til teknologi - så ville vi stå endnu bedre med endnu stærkere virksomheder i Nordjylland. Hvis vi bliver lige så gode på det kommercielle område, som vi er på det rent tekniske område, så vil vi klare os endnu bedre. Jeg ved, at der bliver arbejdet på MBA-uddannelser på AAU, men jeg mener, at vi med fordel kan satse endnu mere på dette område.”

Hos 2operate er man meget villige til at tage imod studerende og engagere dem i projektarbejde, men det kræver, at AAU tager kontakten, og Christian Ingerslev Sørensen beretter: ”Vi har massevis af områder og projekter, der kunne køres som almindelig semesterprojekter. Både for dem, der lige er kommet i gang og de afsluttende semestre. Men det er bare ikke os, der skal ud og finde de studerende. De skal komme med en vejleder og en studiegruppe, og så kan de fint få plads og arbejde her.”

Ved Amphi Consult oplever man et samarbejdsvilligt universitet - dog med en vis skævhed i forhold til

fordeling af resurser. Martin Hesselsøe fortæller: ”Jeg synes, at universitetet er meget imødekommende over for samarbejde med os. Man kunne selvfølgelig altid synes, at det skulle være billigere. Hvis vi skaffer nogle penge udefra, og så universitetet skal have 40 %, overhaler det de penge, som rent faktisk går til forskning. Det kan godt nogle gange være lidt tungt.

Det er måske det største problem, men ellers synes jeg, at der er meget stor imødekommenhed fra universitetets side i samarbejdet med os.”

Kontakten til NOVI Håber denne artikel kunne give et indblik i, hvad der blandt andet foregår i forskerparken NOVI, og hvordan der faktisk er mange muligheder her både i forhold til at stable noget projektarbejde på benene og endda komme til at sidde med sin egen virksomhed, hvor man kan få hjælp til noget af det arbejde, der måske ikke er ens force - bog- og markedsføring eksempelvis.

Skulle man være interesseret i at høre mere fra de interviewede parter, kan kontakten etableres gennem novi.dk, hvor der findes en fortegnelse over virksomhederne i parken, og der selvfølgelig er mailadresser på NOVIs direktion.

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

KRONIK

Findes den branche, du skal gøre karriere i?

Af Torsten Gejl, medlem af Folketinget, valgt i Nordjylland. Beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-, social-, indenrigs- og børneordfører.

Er du fremtidens jobtager eller jobskaber? Findes den jobtype, du kommer til at arbejde i, på nutidens arbejdsmarked? Kræver fremtidens arbejdsmarked, at du kan starte egen virksomhed eller i det mindste udvikle nye produkter, processer og knowhow?

For nogen, ja. Men hvor mange? Det afhænger af, om det lykkes for Danmark at gøre det, som vi mener er nødvendigt, hvis vi som lille land, stort set uden råstoffer, stadigvæk skal ligge i førerfeltet blandt verdens velfærdssamfund. Nemlig at tænke nyt. At være kreative. At producere den viden, som skal føre til fremtidens offentlige og private innovation.

Det afhænger igen af, om Danmarks universiteter kan opfinde, produktudvikle, skabe innovation og iværksætteri og levere deres del af den viden og den innovative kraft, som morgendagen har brug for.

Men spørgsmålet er, om det er der, vi er på vej hen? Er der lyst til iværksætteri blandt de studerende på landets universiteter? Er der en voksende bevidsthed af at være jobskaber eller udvikler af produkter og knowhow blandt de studerende?

Det spurgte jeg de 200 unge i en sal på Aalborg Universitet om under en af valgdebatterne op til folketingsvalget sidste år. Hvor mange af jer har en drøm om at blive iværksættere? Spurgte jeg salen. Til min overraskelse var der meget få, der rakte hånden op. Omkring hver 10. eller 15., så vidt jeg husker. Og meget færre end når jeg stiller samme spørgsmål på erhvervsskolerne. Nu er dette jo langt fra en videnskabelig undersøgelse, men det gav mig et indtryk af, at jeg stod foran en sal, der i væsentlig grad var befolket af unge, som i deres eget hoved var kommende jobtagere.

22

agenda // marts 2017

Og jeg tænkte over, hvordan det passede med Danmarks behov. Jeg tænkte tilbage til dengang, jeg var 20 år og erkendte, at mange af mine venner fra dengang havde gjort karriere i brancher, som ikke fandtes dengang. Det er 35 år siden, og dengang fandtes der ikke personlige computere. Der var meget få computere i verden. En af dem stod hos NASA og var mange meter lang. Og den almindelige opfattelse var, at computere ikke var noget, som almindelige mennesker ville komme til at bruge.

Få år efter kom de første personlige computere. Og Internet. Og mobiltelefoner. Og masser af TV kanaler. Bare IT og medier blev til brancher med millioner af ansatte verden over.

Hvis man tænker den tanke til ende, er det jo nedsat arbejdstid, borgerløn og skat på resurser og finanser, det pludselig bliver aktuelt at tale om. Ja, det lyder vanvittigt, men er Elon Musk og Matt Krisiloff vanvittige? Måske.

Og ja, det var dengang, og det var et IT- og medieboom. Men er det slut med booms? Det vil være dristigt at påstå her på kanten af robotalderen. Og digitaliseringen. Og globaliseringen.

Når de ser i krystalkuglen, så spår både Cevea og KRAKA, at vi, i Danmark, kommer til at miste 800.000 arbejdspladser på grund af robotisering, etc. inden 2020. Spørgsmålet er, hvor mange nye arbejdspladser, der så bliver skabt? Nogle mener, at der vil blive genereret flere jobs, end der forsvinder. Andre mener, at vi i løbet af en årrække vil ende med massiv ledighed, blandt andet fordi robotter overtager meget af det manuelle arbejde.

Heldigvis har universitetsstuderende en bred og stærk faglighed, der skaber gode forudsætninger for udvikling og innovation. Jeg har selv et lille firma med fem ansatte, som jeg har skabt i løbet af 7-8 år, før jeg kom i Folketinget. Virksomheden baserer sig på en social innovation, der handler om at validere uformel læring.

Eller sagt på dansk, at give folk papir på det, de lærer uden for den formelle skole.

Beskæftigelsesministeriet baserer sin politiske strategi på, at der bliver mangel på arbejdskraft i de nærmeste år. Derfor planlægges endnu flere reformer, som skal udvide arbejdsudbuddet eller højne produktiviteten. Og det er også meget realistisk, at der på kort sigt bliver meget lav ledighed. Men det store ubekendte spørgsmål er, hvad der sker på sigt. Der regner regeringen også ensidigt med mangel på arbejdskraft. For eksempel forsøger man at hæve pensionsalderen, hvilket jo må være en indsats, der skal afhjælpe mangel på arbejdskraft på længere sigt. Og det kan også være, at det er den rigtige måde at læse fremtiden. Vi ved det bare ikke. Menneskeheden har ikke været igennem en lignende fase før. Filmen har aldrig været spillet. Og vi har ingen andre planeter med lignende civilisationer at skele til. Men hvis jeg var regeringen, ville jeg have en plan B klar.

Ikke mindst fordi nogle af verdens førende forretningsfolk har helt andre krystalkugler end den, der står i regeringslokalerne på Christiansborg.

For eksempel siger Teslas grundlægger Elon Musk, at vi snart kan ende med et scenarie, hvor vi kan opretholde vores levestandart, uden at vi alle sammen behøver at arbejde. Matt Krisiloff, der er chef for investeringsvirksomheden Y Combinator i Silicon Valley, siger det på en anden måde: - Det er bestemt muligt, at 5% af befolkningen vil stå for 95% af den økonomiske produktion om et par årtier.

Det er uvist, hvilke krystalkugler, der ser fremtiden tydeligst. Men jeg tror, det vil være klogt, hvis danske universitetsstuderende indstiller sig på, at verden kan ændre sig ganske hurtigt. Og at man hurtigt kan blive produkt- og procesudvikler eller jobskaber i brancher, vi ikke kender lige nu, i stedet for jobtager i ordets mere traditionelle forstand.

Der er i dag 5 ansatte, og som arbejdsgiver har jeg, før jeg kom i Folketinget, været med til at ansætte en del folk med universitetsbaggrund. Og uanset om de er fra litteraturhistorie eller statskundskab, så har de blandt andet kunnet arbejde selvstændigt, skabe overblik, analysere komplekse situationer, lave skriftlige produktioner og kommunikere/formidle. Det har været uvurderlige færdigheder i den innovative proces, hvor min virksomhed har vokset sig ud af loftsværelset i mit hus og ned på en adresse på havnen i Aarhus.

Det er selvfølgelig svært at udtale sig generelt ud fra mine begrænsede erfaringer, men jeg har i hvert fald haft god erfaring med at kaste akademikere ud i iværksætteriets foranderlige og dynamiske verden. Så jeg er fuld af fortrøstning for, at studerende kan være med til at iværksætte og skabe innovation, selvom jeg slet ikke er sikker på, at de har det sådan i deres egen faglige selvbevidsthed.

Men faglighed er ikke nok. Det er afgørende at universiteterne – ligesom AAU i øvrigt er fremragende til – hooker sig op i nært samarbejde med virksomheders innovative afdelinger, for ikke bare at følge udviklingen, men for at være med til at skabe den.

Og samme universiteter burde have iværksætterkuvøser eller projektvugger på alle fag, så man hele tiden afsøger de udviklingsmuligheder, der kan føre til iværksætteri i ”forkanten” af alle fagene, efterhånden som omverdenen skaber nye krav og behov. Og hvis du så tænker, at det er da ikke muligt at skabe iværksætteri, innovation og nye produkter eller virksomheder på mit fag, så er det sandsynligvis dig, der skal udvide dit mindset.

Du kunne jo gå hen og blive jobskaber i fremtidens nye brancher.

marts 2017 // agenda

23

‘Zen in Vivo’ a.k.a. balance in the society INTERVIEW

TEKST CRISTINA ROXANA LAZAR // FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

I will talk about two nice guys from Aalborg, both students, friends who decided to start up an underground rap band with a strong message for the audience. So, listen clearly because these dudes talk about the general societal issues we all know about, but usually choose not to talk about and the unbalanced power hierarchy that makes some of us crave for more material possessions rather than a rational and peaceful way of living with each other. In order to better understand Jakob and Martin’s message and background, I met up with them, on a foggy Saturday and had a laid back and very fun interview with them. They are really funny and open-minded, I think you’ll like them. Listen up!

“So your band’s name is Zen in Vivo, what does that mean exactly?”

M: “Well, ‘zen’ is the word for balance in general and in Buddhism, and ‘in vivo’ is a medical practice, where tests are done on living organisms, so mainly our aim is to put ‘zen’ in the body and encourage balance in general. So,

“we want to make people relax through our music and be more socially balanced” J: ”Yes, that is the main message we are trying to transmit through our music.”

“When you talk about balance and equality, are you referring strictly to the Danish society or also to the ones happening worldwide?”

J: ”It is mainly rooted in the Danish policies, politics and social behavior.”

M: ”If we could spread it outside the border too, of course it would be brilliant, but it is in Danish so nobody understands it, haha, so mostly Denmark concerning issues.”

“If you could detail more your music’s message and for example pick a song which has a strong theme and elaborate it a bit.”

J: “We have a song called ‘Dyreringet’…”

“Ah yes, I listened to it!”

M: ”Well, listened without understanding a word, nice!”

J: “So, as I was saying, in this song we are trying to indirectly compare actions of politicians with the ones of the animals and we are for example talking about where the empathy lies: is it with all the people or only with your friends and is it with all animals, or just your hamster, Speedo?”

M: “And very importantly, where and when does it stop?”

J: “So the question we are asking ourselves in this particular song is where did the humanity feeling go and are we just animals?”

M:

“We are talking about how we are using our power to inflict evil, instead of doing some good.”

24

agenda // marts 2017

“Would you say that these frustrations were the starting point of your band? What made you start this, except for women and fame of course, haha. ” J: “We didn’t like that like there is a lot of hip-hop where they mainly talk about…”

M: “ MONEY!!”

J: “…fame and money.” “ But you don’t want that?”

J: “ We don’t want that image.”

M: “ Well, we want some women, but haha…”

J: “ I think it’s boring to listen all the time to music about money, women, guns and clothes and stuff like that, it doesn’t really have a deeper message and with our songs, we wanted to break that cycle.”

“But did you experience something in your lives that made you become more aware of what is going on in the modern society nowadays, as we all know there are issues to be handled, but not many actually doing something about it.”

M: “I kind of got a bit mad, taking into consideration the Danish people’s attitude, because we have every goods we could think of and still we can’t empathize with refugees, for example. The main objective should be telling truth and enlightening people, as opposed to just making money and gaining publicity, as it is in reality. We live in a luxury state, nobody here lacks any goods, so I got frustrated about this and I know that Jakob is really frustrated too, haha.”

J: “Yeah, so mostly starting with the media and politics.

M: “I just think it is a shame that we have reached so far with science and using knowledge and you then log onto the social media, where many people form important debates with uninformed comments and closed minds. And that was really clear with the recent American elections, where it got pretty real that all of the sudden, a person without anything that looks like solid argument can become the leader of the most powerful country on Earth.”

“Considering that you are directly addressing to Denmark and Scandinavia, and thinking about the youth stereotypes present here, do you think your messages manage to break through and make them think about change?”

J:

“If some people understand something out of our music and lyrics, our job is done. It is alright if they do not agree with some of the points we are making, but if it at least starts a discussion about some real issues, it means our music worked as a trigger and helps them broaden their perspective.”

“Do you have some artists that have inspired you with their music or that you look up to?”

M: “Well, I listen to a lot of underground music. I like P.O.S., Aesop Rock, Malk de Koijn and more artists similar to that, so more abstract lyrics where the point is not presented directly. You have to think about it in order to understand and you learn to appreciate the symbolism. So, yes, I think it is way more interesting to listen to music like that.”

“You also try to do that in your music with your lyrics, right?”

M: “ Yes, sure, that is also one of our trademarks or at least we want it to be .” “ On your Facebook page, you have a description that says- Musik for dem der æder en gang pommes, og tænker: “Der mangler noget til mine fritter, og det er ikke ketter.” Can you explain what it is about? Because if you translate it, it could also mean ferrets.”

M: “Maybe some people eat ferrets! But we were mainly trying to be funny, but now I don’t think it is anymore  So, you could interpret it in the way that you usually eat French fries with ketchup and we are saying that you should think beyond that, so maybe you could try some remoulade or something like that.”

J:

“ You can say it can refer to our music as something that has a message which we think is missing in our world today, and that you should think outside the box and not go with the conventional attitude, take a stand.”

“Ok, I understand, I will choose remoulade from now on, ha. But you recently started singing, right?”

J: “We started about a year and a half ago, in the summer, by making a track called ‘Gyllerødder’, and then we did some more music when we moved in together.

That really enhanced the process.”

M: “At first, I had some lyrics written and I thought that ‘hej, it could work out’ and since I knew Jakob is a pretty great musician and he also likes hip hop, we just did it. And he plays the guitar and…some other instruments.”

J: “Well, yeah, you needed someone to play the music.”

M: “I just had some ideas and then discovered he had the same frustrations as me, so yes.”

“So basically your frustrations brought you together, nice! What would you say is the other’s strongest

point?”

M: “We think a lot alike about music and support each other really well and also, he is a really good musician, makes great beats, and has a totally different voice than mine. He sings a hell of a lot better than I do! And he also lets me write most of the lyrics and also makes a great soup ” J: “Well, he said too much already. Martin is a really good writer and he has some important points that he wants to express, and he really nails it when it comes to writing it down.”

M: “Yeah, I really have a good handwriting.”

J: “Good handwriting and good rhymes, haha!”

“What would you say it’s the biggest obstacle or struggle for young musicians in Denmark nowadays?”

M:

“The main difficulty is to get your music beyond your own group of friends. We think we have some good messages, so we want to spread it out to as many as possible.”

J: “So, it is about getting there by creating a social network and having a lot of good contacts. Also, radios usually don’t play this kind of rap.”

“How would you define your music in a few words?”

M: “Experimental, groovy, rebellious. It’s not that commercial, because we are addressing vulnerable themes, which I guess a lot of people might not dare to talk about.”

“Would you say this issue of not addressing issues in society is part of the Scandinavian stereotype?”

J: “I think most people, also ourselves, think it’s easier to sometimes just stay in your couch and scream at the television instead.”

“You just had a concert in 1000Fryd on the 21st of January, what do you have to say about Aalborg’s music scene?”

J: “I think that there are a lot of good bands, which make great music, but I think the problem is that there are not so many people willing to go to concerts and instead, they go to ‘Gaden’, where they mostly play pop music or German schlagers.”

“You recently went to Brazil and had a concert there, how was it?”

M: “I guess we were pretty nervous before going there, because it was so random with a Danish rap band with Danish lyrics, and the people couldn’t really under-

stand anything of what we were saying, but we were surprised that they could still feel the beat, and many people were coming to us saying that they had no idea of what we were saying, but they liked the vibe of it, so it was good.”

“One last thing, if things go well with Zen in Vivo, are you planning to make a music career out of it?”

J: “I think we are making music, because we want to address some issues and send a message on how to solve these issues.

“Our intentions are not to make money and become stars.”

“Thank you, it was super fun to have this interview with you.”

That being said, support the music industry in Aalborg and stay zen :)

N Y C O M E DY C L U B

Grin!

Klar Parat Ny Comedy Club i Aalborg

TEKST DIANNA KORSHØJ // FOTO JENS AARUP

Når hverdagen trykker, kan vi alle bruge en kold øl og et godt grin. Nu har Aalborg fået sin helt egen comedy club i hjertet af Aalborg. To ildsjæle har slået hovederne sammen for at sætte klubben på alles læber. Drømmene er store, og med det nye sted er mulighederne næsten uendelige.

De fleste kender lidt til stand-up og navne som Frank Hvam, Anders Matthesen og måske et nyere navn som Mark le Fevre, som lige for tiden ruller over TV2 Zulus reklameskærm med sit nye program Stjernekigger. Der var en gang, hvor kun deres nærmeste omgangskreds vidste, hvem de var. Alle stjerneskud har skullet starte et sted, og for de fleste har det nok været ved en open mic, de har prøvet kræfter foran et rigtigt publikum første gang. Open mic er et sted, som er designeret til at afprøve materiale, og se hvordan publikum reagerer på de jokes, som var hylende morsomme hjemme i sofaen en søndag morgen med tømmermænd. Afhængig af hvor erfaren man er, har man længere tid til rådighed. En debutant kan for eksempel have 5 minutter i spotlyset, hvor en veletableret komiker kan have helt op imod 30 minutter – afhængig af hvor mange der skal på scenen den aften.

I løbet af tiden med open mic i Aalborg har flere kendte ansigter, som for eksempel Thomas Warberg, Torben Chris og Mark le Fȇvre, lagt vejen forbi, når de har skullet afprøve materiale til et kommende show.

Dette er en mulighed for at få et billigt indblik i komikernes (næsten) ucensurerede jokes og se, hvilke jokes der kommer igennem nåleøjet og bliver sikkert scenemateriale.

Aalborg har i mange år haft open mics diverse steder med stor succes. Det har holdt til på steder som Studenterhuset og Musikkælderen, men har aldrig helt

26

agenda // marts 2017

haft fast grund under fødderne… FØR NU! Den faste komiker Mikkel Lindberg, som i mange år har trådt de skrå brædder i komikermiljøet i Aalborg, og Event Aalborgs Matias Drejer faldt lidt tilfældigt i snak en dag, hvorefter denne drøm lige pludselig kunne blive til virkelighed. Mikkel manglede et fast sted til open mic, og stand-up havde lige fået kontor med lokaler, han ønskede liv i. Det var som skæbnen havde bragt dem sammen, og inden for kort tid blev begge deres ønsker opfyldt. Drømmen er, at Aalborgs nye Comedy Club bliver lige så stort som miljøet i både Århus og København. Klubben ligger på Maren Turis Gade 6 og åbner dørene både onsdag og torsdag fra klokken 19, og selvom den sidste komiker forventes at gå af scenen klokken 22, fortæller stand-up, at der

selvfølgelig er mulighed for at drikke sin øl ud til god baggrundsmusik. Mikkel Lindberg er meget begejstret for det nye faste sted til stand-up, og han udfolder gerne sine komiske talenter på scenen. Selv når han ikke selv står på scenen, betragter han med fryd publikums modtagelse og opfordrer alle til at opleve det, han selv nyder så meget: ”Der kan til tider være overraskelser, så det gælder bare om at udnytte en billig underholdningsaften, som er tilgængelig hver onsdag og torsdag. Det er utroligt meget, man får ud af en blank 20’er, og så oplever man stand-up indenfor rammer, som gør, at det kan nydes fuldt ud.”

mer ens lattermuskel i løbet af aftenen. De fleste på scenen er erfarne komikere, som ved, hvad de gør, og genbruger også gerne et par jokes for at sikre, at publikums humør forbliver i top. Som publikum er man prøveklud for deres jokes, så det er derfor publikums fineste opgave at lade komikeren vide, om deres jokes virker eller ej. Spændte står de på scenen og afventer; bliver det total stilhed eller latterkramper?

I løbet af den første tid efter klubbens åbning har der været en stor variation af komikere på scenen, og på denne ’komikernes legeplads’ vil det med garanti fortsætte på denne måde. Ved åbningsaftenen var Hjalte Rytter (2. plads vinder af DM i stand-up i 2013) blandt andet på scenen og skabte ekstra grin, og det er ejeren Matias Dahls vision, at flere kendte ansigter fra tid til anden dukker op på scenen i takt med, at stedet bliver mere kendt.

Vi har fulgt klubben siden den store åbningsaften for at give jer et godt indblik i, hvad I kan forvente, når I vil have et godt grin.

I en mørk gård lige bag slikbutikken og busholdepladserne på Nytorv ser man en fritstående dør med skriften ”Event Aalborg – Comedy Club” med stemningsskabende fakler, som byder velkommen. Mange mennesker står og venter udenfor – spændte på hvad de skal grine af til aften. Op ad trappen og ind til venstre hvor der både er garderobe og betaling af entréen. Indenfor er der lidt dæmpet belysning, hyggelig baggrundsmusik og et udvalg af billige drinks og øl i baren. Stole er sat op, så der ingen tvivl er om, hvor blikket skal rettes; mod mikrofonen. Klokken 20 stopper musikken, og en glødende velkomst lyder over højtalerne. Her er det, at det begynder at variere fra gang til gang. En tændt vært træder på scenen, hvis eneste job er at skabe stemning blandt publikum, hvilket lykkes (næsten) hver gang.

I løbet af de to timer skifter emner, humor og kropssprog fra en komiker til en anden, og hvor meget eller hvor lidt grin der kommer i løbet af aftenen, kan ingen spå om, men vores erfaring er, at der helt sikkert er mindst én komiker, som ram-

”Man ved aldrig, hvad man kan forvente til en open mic, men der er garanti for en god aften,” - Mikkel Lindberg, komiker

”Min vision er, at stedet bliver lige så velkendt som for eksempel i Århus, så folk bare ved, at om onsdagen eller torsdagen kan man komme herinde og få en sjov aften.” Åbningsaftenen var fuldt udsolgt, de blev nødt til at afvise adskillige, og hvis man var en af de 150 heldige, var udsyn og siddepladser begrænsede. Der er plads til 150 mennesker, så selvom pladsmanglen kun var et problem første aften, kan man sikre sig en plads ved at købe billet i god tid på nettet. Den generelle udmelding fra publikum var, at det var alle pengene værd. Nogle komikere var sjovere end andre, men alle de adspurgte gik derfra med et smil på læben, og mange af dem klar på videre tur i byen.

”Fedt koncept! Det er en fed mulighed for at være social, hvor man kan grine og bare kan sætte hverdagen på pause,” -Amanda Sehested, sociologistuderende

Man kan følge deres open mic og andre små indslag på komikernes egen Facebookside ”stand-up Comedy i Aalborg” eller på selve stedets Facebookside: ”Event Aalborg – Comedy Club”. Det er også der, du skal henvende dig, hvis du har en lille komiker-spire i maven, som brænder for at komme ud. Aalborg har endnu ikke lige så mange komikere som Århus og København, men med denne klub stadfæstet, behøver ingen at være i tvivl om, hvor de komiske bønnespirer kan blomstre, og du kan underholdes for små penge, når studietiden bliver lidt for seriøs.

marts 2017 // agenda

27

Sjoveren

BREVKASSE

Når du vil tages useriøst TEKST DIANNA KORSHØJ

I skal nu byde velkommen til et helt nyt medlem af Agenda. Sjoveren er berejst, og der er ikke den ting, der går hans næse forbi. Han har oplevet lidt af alt og har gennem mange år stiftet bekendtskab med næsten alle de problematikker, man kunne tænke sig. Han har tilbudt at dele sine gode råd med jer. Intet problem er for stort, og intet er for lille for Sjoveren. Alt, du skal gøre, er, at skrive til redaktor@agenda.aau.dk, og så kan det være, at lige dit problem bliver løst af Sjoveren i næste nummer af Agenda Hej Sjoveren Jeg er færdig med min kandidat i Anvendt Filosofi til sommer. Jeg er rigtigt glad for mit studie og har været det hele tiden, men nu hvor der er kommet et uddannelsesloft, er jeg i tvivl, om jeg skal gennemføre min kandidat. Selvom jeg er meget glad for min uddannelse, ved jeg ikke, om jeg vil bruge de næste 50 år i det felt. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen Næsten kandidaten

Hej næsten kandidat

Jeg forstå din problematik, og det er også et spørgsmål, jeg har fået meget, siden de begyndte at snakke om uddannelsesloftet. Uddannelsesvalg er i forvejen et af de sværeste valg, man skal foretage sig gennem livet, og man skal træffe en beslutning om resten af sit liv i en meget ung alder. Jeg synes, det er urimeligt at skulle træffe og stå ved sit valg de næste 40-50 år. Som jeg ser det, har du kun én mulighed. Du må for alt i verden ikke færdiggøre din kandidat!

Du afslutter den før sidste eksamen og søger ind på en alternativ uddannelse.

Denne proces gentager du de nødvendige antal gange, og når du så synes, du er i stand til at træffe dit uddannelsesvalg for resten af dit arbejdsliv, tager du den sidste eksamen. Jeg vil råde dig til at vente, til du kun har ca. 5 år tilbage af din arbejdsdygtige alder, fordi det er efter min mening den maximale tid, man kan stå til ansvar for sit valg.

Held og lykke på din uddannelsesrejse.

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

28

agenda // marts 2017

Kære Sjoveren Jeg var i byen i sidste uge, som jeg har været mange gange før. Jeg mødte den her pige, som var virkelig skøn. Det endte med, at vi kyssede en masse. Jeg har ikke prøvet det kæreste-halløj før, men jeg synes, det er meget underligt, at hun ikke hilser, når vi går forbi hinanden på campus, hun svarer ikke på mine beskeder, og når jeg ringer til hende, får jeg altid fat i et eller andet pizzeria. Burde man snakke mere sammen, når man er kærester? Hvad skal jeg gøre?

Hilsen Romantikeren

Hej Romantikeren

Det lyder til, I havde en rigtig dejlig aften og er glade for hinanden. Det lyder dog også som, I har nogle store problemer i forholdet. Det er vigtigt, at I får arbejdet på jeres parforhold, for som du stiller det op, kan hun have problemer med offentlig affektion eller problemer med at binde sig. Et forhold er ikke en dans på roser, og det er vigtigt, at I får snakket om det. Hvis hun fortsat ikke erkender dig, bliver I nødt til at søge professionel hjælp. Skilsmisseraten er højere end nogensinde, fordi folk bare giver op – lad være med at blive en del af statistikken!

På campus er der hjælp at få. Studenterpræsterne er der til at hjælpe med alt, og også lige det problem du står med. Det kan fungere som en terapisession mellem dig og din kæreste.

Hvis du fortsat ikke kan få fat i hende, så hun frivilligt møder op, bør du medbringe gaffatape, så du kan fastspænde hende på cyklen, og I kan få jeres terapi. Hvis alt går godt, er jeg sikker på, at en af studenterpræsterne vil vie jer på stedet, så jeres kærlighed kan ophøjes til det guddommelige.

Tillykke med brylluppet!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

Hej Brevkasse Stort set alle omkring mig er flyttet hjemmefra og bor i egen lejlighed, men jeg bor stadig hjemme ved mine forældre. Mine venner synes, at det er pinligt, at jeg stadig bor hjemme, og flere af mine venner har endda tilbudt, at jeg kan bo ved dem. Jeg føler mig presset til at flytte derind, men jeg synes, det er for langt væk fra mine forældre. Skal jeg lytte til mine venner og bare flytte?

Hilsen Den hjemmeboende

Hej den hjemmeboende

Det er et stort skridt at flytte hjemmefra; når man skal sprede vingerne og flyve fra reden. Der er mange ting at tage med i overvejelserne. Hvis du vælger at flytte, vil der ikke være nogen, der fortæller dig, hvornår du skal gå i seng, om du må tage ud med vennerne, eller at du skal rydde dine ting op. Men jeg kan lige så godt sige det, dine venner fortier, er, at det er sindssygt hårdt! De er vildt misundelige og er egentligt bare interesserede i at få hjælp til huslejen. Det er hårdt at bo hjemmefra. Man skal selv tjene penge til husleje, ingen fylder køleskabet op, ingen vasker dit tøj, og din gratis taxakørsel ryger ud af vinduet. Mange flytter hjemmefra alt for tidligt og er ikke klar til det ansvar, det indebærer.

At bo for sig selv er ikke for alle, så lad du bare strømperne ligge på gulvet lidt længere, smør dig en mad fra det fyldte køleskab, og vent med at flytte hjemmefra til du er ”rigtigt voksen”.

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, eller som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive – vi tager dit problem meget useriøst!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree

Master’s programmes

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Omics

Neuroscience and Neuroimaging

SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC? Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

Contact us www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

Arrangementer i marts Karrieremessen Aalborg Gigantium, 10:00 - 16:00

Kickstart din karriere på Danmarks største job- og karrieremesse, der afholdes i Gigantium tirsdag d. 7. marts 2017 fra kl. 10-16.

På messen har du mulighed for at møde mere end 100 virksomheder og organisationer, som står klar til at snakke med dig om konkrete jobmuligheder, praktikpladser, studiejobs, projektsamarbejde eller tilknytte dig til deres talentpulje. I løbet af dagen kan du også deltage i interessante foredrag, få professionel rådgivning til din ansøgning/CV, og få taget et nyt skarpt billede til dit CV/LinkedIn profil af en professionel fotograf.

Udvid dit netværk og opbyg dine kompetencer til at få drømmejobbet - der er gratis adgang for alle studerende og nyligt dimitterede!

Har du styr på økonomien, i det samfund du er en del af?

CREATE, 16:30 - 19:30

Så er vi klar med vores første arrangement i samarbejde med Danske Bank, hvor emnet er dansk og international økonomi!

Vi finder dette emne særlig relevant, idet oplægget kan skabe grundlag for at vi som studerende har de bedst mulige betingelser for at forstå det samfund, vi skal være en del af resten af vores liv!

Vi er derfor også utrolig glade for at kunne præsentere en meget kompetent økonom som oplægsholder. Las Olsen kan som cheføkonom for Danmarks største bank om nogen give et indblik i de udfordringer vi som samfund står overfor i den kommende tid og vi ser meget frem til at Las lægger vejen forbi Aalborg Universitet.

Efter oplægget kvitterer vi selvfølgelig med kaffe og kage til de fremmødte.

Oplægget vil være det første i rækken af nogle samfundsrelevante arrangementer og debatter med Danske Bank, som alle kan bidrage til at bygge bro mellem teori og praksis, samt bidrage med viden som kan gavne os som studerende gennem vores studietid.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle til et super fedt og oplysende arrangement!

AAULAN Spring’17

CREATE, 17. marts kl. 17:30 til 19. marts kl. 12:00 - - - Dansk version - - Forårets store LAN Party udfolder sig igen i den store CREATE bygning, med masser af plads og masser af muligheder for fede aktiviteter for alle studerende på Aalborg Universitetet!

- - - English version - - The great LAN Party this fall unfolds once again in the big CREATE building, with lots of space and a lot of oppurtunities for awesome activities for all students of Aalborg University!

30

agenda // marts 2017

SE HVAD DER VENTER I

APRILN U M M E R E T AF AGENDA...

ARTIKEL OM KOFOED SKOLE DE NYE LÆSEPLADSER PÅ AAU OG MEGET MERE…

HVOR ER KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U

Take your first step towards an international career by applying for the Ramboll Scholarship 2017.

We award three scholarships every year, each valued DKK 25,00 to give the most talented students a chance to study abroad. Application deadline is 17 April 2017.

SHAPE YOUR INTERNATIONAL CAREER (STUDY ABROAD WITH THE RAMBOLL SCHOLARSHIP) Learn more at www.student.ramboll.com

APPLY NOW!

WITH 13,000 ENGINEERS, DESIGNERS AND CONSULTANTS, WE CREATE SUSTAINABLE SOLUTIONS WITHIN BUILDINGS, TRANSPORT, PLANNING & URBAN DESIGN, WATER, ENVIRONMENT & HEALTH, ENERGY, OIL & GAS AND MANAGEMENT CONSULTING.