Agenda November 2017

De studerendes blad på Aalborg Universitet

November 2017

Kære læsere

13. årgang nr. 7

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

November-udgaven af Agenda dykker ned i et meget vigtigt emne, nemlig politik. Både på den internationale scene, men også på det helt lokale niveau. Vi kommer tæt på den forhenværende ambassadør, Rufus Gifford, der bl.a. fortæller om sine politiske fremtidsplaner, sin tid i Danmark og de positive sider af Janteloven.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANDERS RISGÅRD TRANHOLM CRISTINA LAZAR SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

Vi fokuserer også på Kommunal- og regionsrådsvalget i november måned og interviewer nogle af de studerende fra AAU, der stiller op. De politiske ildsjæle fortæller om, hvad de vil gøre, hvis de bliver stemt ind. Men bare rolig, det hele kommer ikke til at handle om politik! Vi bringer også et interview med Luna Nørgaard Gewitz, der udover at studere på AAU var med til at vinde sølv til sommerens EM i kvindefodbold.

FOTO // DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

God fornøjelse!

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL MALENE GADEGAARD RIKKE SØNDERBY NANNA DAUGAARD WEISS

Venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør

TRYK // VESTER KOPI

OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. JANUAR 2017 DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. JANUAR 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

ALEXANDER KOKKEDAL CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

ANDREAS RYTTER

CRISTINA ROXANA LAZAR

DIANNA KORSHØJ

ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD MALENE GADEGAARD NANNA JACOBSEN DAUGAARD WEISS

HELENE VEDEL JENSEN

INDHOLD

NOVEMBER ‘17

RUF US G IF FORD A PRESIDENTIAL REQUEST

1 0 S PØ RG S M Å L T IL HANS GÖTZSCHE

M ØD RE DA K T ION E N NANNA DAUGAARD WEISS

LUN A N ØRG A A RD G E W IT Z – FRA ARKITEKTSTUDERENDE TIL KVINDELANDSHOLDSSPILLER

SJ OVE RE N - NÅR DU VIL TAGES USERIØST

H OW TO (N OT ) G E T S C A MME D AT YOUR JOB AS A FOREIGN STUDENT LIVING IN DK

KOM M UN A L- OG RE G IO N S R Å D S VA LG 2 0 1 7 - O G A AU-ST UDE RE N DE , DE R ST I LLER O P T I L DET !

B ILLE D E R A F S KOT LA N D N U M E D KUGL E P E N O G PA PI R

ST UD E N T E RRÅ D G IVN IN GE N - O G DE N S T I L B UD O M H JÆLP T I L H ÅN DT ERI N G AF ST RESS OG ANG ST PÅ ST U DI ET

B OAT RAC E B I L L E DE R F RA B OAT RACE

R U F U S G I F FO R D

A Presidential Request TEKST DIANNA KORSHØJ OG SIMON MÆNG TJØRNEHØJ //FOTO SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

To Rufus Gifford, Denmark is Hygge, Jantelov, Work/life balance, Values, Tradition, Community and Smørrebrød and Snaps. Now he has returned to America and closed a great chapter in his life called: The American Ambassador in Denmark, but not without taking a little bit of Denmark along with him. Can you name any of our American ambassadors? If you can, the name was probably Rufus Gifford. In the past four years, the name Rufus Gifford has spread throughout Denmark. He had always been one of the men behind THE MAN, and had no experience with diplomacy, so for him, a small country like Denmark didn’t seem too overwhelming. He has always been fond of the Danish representatives in meetings: they were never the loudest voice, but always respectful. But the question is: who is this Rufus Gifford, and why is it that so few of us have ever heard about the role of the ambassador until now? When Rufus first came to Denmark he saw it as his job to find out what the Danes knew about his title. What he found out was that most Danes knew very little

agenda // november 2017

about it, so he took it upon himself to enlighten us. Some say that he merged the best of American politics with the Danish: Danish values served with a public charismatic front figure. If that is true or not is up for you to decide. We bring you some of his viewpoints, served with what felt like an unfiltered, laid back attitude and a Carlsberg in his hand.

The magic of politics

Rufus never imagined being in the spotlight, but as an ambassador he needed to be there – the embodiment of The American Dream saw something more than “just” a staffer: “’When the president of the United States asks you to do something, you do it!’ is the official answer to the question, but the truth is that I never dreamed of being an ambassador. It was not a job that I looked for – It was a different role for me, so I had always been a staffer. I describe myself as the pale sweaty guy backstage, making sure everything ran on time. And I loved to be a staffer – It was fantastic! When you are ambassador you are kind of the front man and… It was just different. I had to get my head around it – but it felt fantastic! To be honest: I would have said yes to whatever he had asked of me, but it just felt like the right thing for me.”

Rufus thinks highly of the now former President of the United States, Barack Obama, and his election to the Oval Office goes to show how far one could get in the US. “I believe in him! I think we need more of that. I believed in what we as a country did when we elected Barack Obama. We talked a lot about The American Dream – whether it is real anymore or not, and it’s a fair debate to have, but I think it is impossible to say that The American Dream was not real when he was president. Because Barack Obama is the walking embodiment of The American Dream, and I just love that! That is just his story – let alone his politics – and there is just something magical about that for me, so yeah! If President Obama wanted me to be anything, I would have said yes.”

The mindset

Traveling from America to Denmark is a big change and it might be easy to conclude that your own country is the best, but after living in Denmark for a few years, Rufus might have shed some light to how our two cultures can learn from each other: “Considering the state that America is in right now, I don’t think I’m in any position to give any advice right now about what another country should do politically.”

“That being said – there are things which are uniquely American – They are not uniquely American, but yet they are… this is essentially the spirit that everything from putting a man on the moon to creating Facebook, and that is this idea that anything is possible. That if you tell us no, then we are twice as likely to do it – try to achieve it, and I think that spirit is exciting and perhaps worth exploring for some Danes. The truth is that Jantelov » Everyone is equal here for the most part - and at its heart does make what I just said then you have the royals « more challenging, but I also think that the Americans can learn something about the mentality of the society that Denmark has cre- love that! And I actually wish that Americans ated. You do have something very special here had more of that kind of humility. I think maythat also allowed you to create some of the be we wouldn’t have elected Donald Trump as most innovative and interesting businesses in president if we valued personal humility a little the world. I don’t believe that Jantelov and inno- bit more.” vative success have to be mutually exclusive.” PROFESSIONAL: “The professional side of Jantelov is different. I think there is every reason The two-tiered Jantelov PERSONAL: “I think there is sort of personal Jan- to be proud of something you have done that is telov and then there is some sort of profession- special, and I think that if you do excel at someal Jantelov. When you think of your per- thing – I think that is something to be proud sonal life – how you view yourself often in of! That doesn’t mean that you are necessary relation to others, there is something kind better than everybody else, but it could mean » Considering the state that America is in right of lovely about how the Danes think about that you created something to be proud of – now, I don’t think I’m in any position to give any themselves in relations to their neighbor: And I DO think that you can separate the two advice right now about what another country “I’m no better than you are, I don’t look somehow.” should do politically « down on you for being different”. And I november 2017 // agenda

R U F U S G I F FO R D

“If the Danish culture all of a sudden lost Jantelov, you wouldn’t be Danish – You wouldn’t be Scandinavian. So all of a sudden you become Southern European? Where this kind of patriarchal society – it’s just not Danish! It is who you are – I just think it’s a matter of adapting to modern life and embracing Jantelov to a certain extent and making it modern! He states if the Danish culture suddenly lost Jantelov we wouldn’t be Danish – It’s a matter of embracing Jantelov to a certain extent and making it modern. Perhaps the two-tiered view is something worth considering

The royal family - a bizarre constellation

well, understanding that the traditional role of a prince or a princess will have to change. If you look at Frederik and Mary, you look at the role they have within the Danish culture and look at what they give back to the Danish culture and the Danish society, I think it is actually quite profound. They are constants – positive representatives from your country abroad. As well as dealing with important issues like women and girls’ rights in Africa and maybe climate change and innovation.” Adjusting to the presence of a royal family can take a while.

Maybe you can draw some parallels between Denmark and America and although you could argue that both countries have democracy, Denmark has, like England, a monarchy simultaneously. Americans don’t get it, he says, but maybe they appreciate the concept that they are not the ones who have to pay for it after all:

“That being said, the idea when I first came to your country with the royal family, it seemed bizarre to an American. We don’t get it, but I think we understand and appreciate the concept – of course we are not Danish taxpayers, so we don’t pay for any of it, which I understand HAS to be the debate in the democracy, but I think there is value.”

“What I think is interesting about the royals is that they have to adjust to modern world as

As he suggests, a fickle debate between taxes and the royal family appear from time to time,

but no changes are made. In a globalized society where Western democracy could seem like a modern crusade, how can something as old-fashioned as a monarchy still survive? “What I think is fascinating about the royal family is that everyone is equal here for the most part. And then you have the royals, which is the most hierarchical institution. So, it’s interesting how those two sorts of worlds have kind of managed to work together up until this point. But it’s up to them I think, to continue to keep their role modern and relevant, and then it is up to the Danish people to decide if it is good enough for them.”

The SU issue

In Denmark, we have government funded schools and universities and as if that’s not enough, students are paid during their education. It may seem like utopia compared to American students who spend most of their lives playing back student loans: “You are without a doubt privileged! I think that it is a wonderful, wonderful gift. I’m not the one to tell you where to spend the government budget, but all I want to say to the Danish students is just to understand that it is special and take advantage of it and don’t squander that opportunity – your country is investing enough in the desire to educate you and want to spend the money to do it. That is really, really exciting!” He advices Danish students to think about how to justify the help they receive from the government.

“Do I think you are spoiled? Sure! But you know… fight for what you believe is right. You have to fight for it in a way that meets the ideal behind the purpose of it; it’s fighting for the value that was the original intent for » I don’t think that I would have considered a political career had it not been for my time in the head behind the money. And I think Denmark « sometimes it gets conflated: “we just 6

agenda // november 2017

want more money” or “we just want to have that financial flexibility” – I don’t think that’s a good argument for the government. I think that a good argument is: “you’re actually investing right now in the future of the country, and if we have more financial stability as students, we can do more to give back to society” - I think that is the way you have to pitch it.” He stresses the positive aspects of bringing about change through peaceful, democratic processes. “Listen; this is a time, from a government perspective, where no one is getting more money – pretty much everybody is getting less, so you have to make tough choices. You gotta fight for it! Peaceful demonstrations are a wonderful, wonderful part of democracy! And they matter! Politicians listen. And if you can find a way to organize enough people to support your viewpoint, I say, go after it! And I think that that is democracy at its best.” He also states that although he and many Danes are petrified about Trump being the American president, we all should have confidence in the government and the power of the people. Trump may want to introduce radical legislations, but Rufus is confident that he will never be able to force it through in full extent. As Rufus puts it: “The head of state is in charge of passing legislations, whereas the president is elected as the moral leader of the country – I will be the first to say, the fact that we elected Donald Trump to be the moral leader of the country is alarming!”

What does the future bring?

Rufus’ employment in the Danish embassy ended in January, but even though he doesn’t need to be here anymore, he enjoyed visiting and continues giving lectures. He is appreciative and fond of the experiences and knowledge he has been granted during his stay: “I don’t think that I would have considered a political career had it not been for my time in Denmark. My time in Denmark and the work that we did here inspired me and it made me wanna continue to do it. It seemed to be the right decision for me. I thought a lot of what that meant – how do I continue to do some of the work that we have done here in Denmark? Considering Trump is president and all that, I think that running for office is the way. I am excited about it – nervous as hell! But excited. It’s a new chapter, and it is another exciting one!”

Line Krogh Brusgaard “I first noticed Rufus after returning from America. I thought it was great to see someone who represented the same image of Americans that I have. The Americans I have come to know have primarily been Rufus-like people, so his values are not surprising to me. I think, however, it is great that he wants to show Danes those values in an American, because I think that many people are getting their stereotype-American confirmed with the Trump-government. Rufus gives Danes an insight: that Americans are more than those stereotypes people think they are it gives me hope that the Americans overall are willing to change.”

WoxPop

We have met some students at a lecture with Rufus and asked them how come they had prioritized spending their evening listening to him:

Julie Bruun Jensen “I think that he is a great person! It has been exciting to hear his opinion towards what happens in America, but also about his experiences here in Denmark. It is great that his opinions are so different to those of Donald Trump because they collaborate better with the Danish mindset, and I think it would be great if some of those values could be adapted into the American value system.”

november 2017 // agenda

10 SPØRGSMÅL TIL

1. Beskriv dig selv med 3 ord

spørgsmål til Hans Götzsche TEKST ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

Dybt naiv. Det er godt nok kun to ord, men jeg er jo sprogmand, så jeg siger det som ”jeg dybt naiv”

2. Hvad ville du være som barn?

Søofficer. I 1905’erne havde jeg sådan en frakke, hvor der var en masse søofficersknapper på, som jeg havde arvet fra en fætter. Derfor ville jeg gerne være søofficer som barn.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

Jeg bruger ikke ordet stolt; tilfreds er for mig at se et mere passende ord at bruge. Jeg er meget tilfreds med, at jeg har lavet en særlig teori om, hvordan sætninger på dansk, svensk og norsk er opbygget – det man kalder for syntaks. Det er jeg glad for.

4. Hvis du vandt 10 millioner kroner, hvad ville du så gøre?

Jeg ville give en del af dem til velgørende formål (Red Barnet, Røde Kors osv.), og så vil jeg lave mit eget private forskningsprojekt inden for lingvistik eller sprogvidenskab.

5. Hvad er det skøreste, der er sket for dig?

Det var, at min kone sagde ja til at blive gift med mig – det havde jeg ikke forventet. Jeg tænkte, det kunne være, hun syntes, at jeg var lidt mærkelig, afvigende eller underlig. Det er svært at forklare – den slags er jo privat. Men det er det skøreste, jeg har oplevet.

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde? Alan Turing – ham, der kom med ideen til computeren.

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

Når der skal træffes beslutninger ret pludseligt, som man ikke havde forventet. Der bliver lavet om på administrative ting, som man ikke er herre over. Jeg bryder mig ikke særligt meget om spontanitet, så derfor kan det nogle gange være ret problematisk at skulle forholde sig til sådanne pludselige ændringer.

8. Hvad er din livret?

Min datters fantastiske carbonara

9. Hvilket dyr ville du være? Peter Plys

10. Hvad er dit nuværende projekt?

At arbejde med ordblindhed. Jeg har et samarbejde med nogle psykologer om ordblindhed. Der er mere end 15 % ordblinde i Danmark, og det vil jeg gerne hjælpe med at løse.

agenda // november 2017

Navn: Hans Götzsche Akademisk grad: Lærereksamen, cand.phil. & Fil Dr. Forskningsområde: Filosofi

MØD REDAKTIONEN

NANNA DAUGAARD WEISS FOTOGRAF OG KORREKTURLÆSER

Nanna er både fotograf og skribent i vores fantastiske team og sørger for, at der ikke er noget guf, som falder på datoen til vores redaktionsmøder. Nanna er nemlig meget madglad og dulmer den dårlige samvittighed med en god løbetur – når bøger eller serier ikke tækker for meget. Hun er glad, og selvom hun til tider fjoller lidt rundt, er hun ambitiøs og blev en del af vores team for at forbedre sine skriftlige kompetencer, sit CV og møde nye mennesker. Men hvem ved? Måske hun alligevel sniger sig med i en artikelproduktion med indblik i en minoritetsgruppe en dag.

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree

Alder:

23 år

Studie:

Dansk, 5. semester

Hjemstavn:

Frederikshavn

Drømmeartikel:

Minoritetsgrupper eller Trine Dyrholm

Glad, fjollet og madglad

Personlighed:

Bevogt din slikskAo l, for her kommer Nanna!

Master’s programmes

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Omics

Neuroscience and Neuroimaging

SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC? Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

Contact us www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

KVINDELANDSHOLDET

Luna Nørgaard Gewitz – fra arkitektstuderende til kvindelandsholdsspiller

t af sommerens største højdepunkter var EM i kvindefodbold i Holland, som DR1 og TV2 naturligvis dækkede. Mandefodbolden har taget al opmærksomheden fra kvindefodbolden, men dem der fulgte med i netop denne EM-slutrunde skulle snart blive modbevist. Profilerne på kvindelandsholdet består bl.a. af målmanden Stina Lykke Pedersen, forsvarspillerne Simone Boye Pedersen og Theresa Nielsen, midtbanespillerne Katrine Veje, Sanne Troelsgaard; samt angriberne Nadia Nadim og Pernille Harder (anfører). Agendas havde desværre ikke mulighed for at interviewe nogle af ovenstående spillere, men han fik dog et vellykket interview med forsvarsspilleren Luna Nørgaard Gewitz i hus.

una startede interviewet med at beskrive EM i Holland med fodbolden, kulturen og som en helhedsoplevelse. Hun beskrev det som værende en vild og lidt urealistisk oplevelse – det er lidt en anden verden, end den lidt mere hektiske hverdag man lever herhjemme. Man lever i sin egen verden og er bare fokuseret på det man laver dernede. Det kan være hårdt både at træne og spille kampe, så netop derfor er det også vigtigt at slappe rigtig meget af på hotelværelset og komme helt ned i tempo, så man er klar til træning. Det var fedt med opbakningen hjemmefra Danmark – det var mere end hvad de havde forventet, og det gjorde bare oplevelsen meget større end det ellers ville have været. Hun storroste den store støtte fra alle de danske fans, der heppede på dem til alle kampene på lægterne – det var noget helt andet end hvad man er vant til i Danmark. Rent kulturelt, var der nogle dage imellem kampdagene, hvor der var lidt tid til at holde fri

agenda // november 2017

TEKST // FOTO ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

og opleve omgivelserne med venner og familie. Luna har ret mange venner i Holland, så hun kender lidt til omgivelserne allerede. Holland er et skønt land, og som arkitektstuderende var hun meget interesseret i at komme ud og opleve de forskellige oplevelser. Fra at beskrive alt ved EM i Holland, fortsatte Luna interviewet med at fortælle om, hvordan det var at følge kampene fra bænken, hvilket man allerede på forhånd kan gætte sig frem til, er noget anderledes end rent faktisk at spille kampen og opleve stemningen ude på banen. Luna beskrev det som værende en anden opgave end at starte inde på banen – det er en anden opgave man får som spiller, og så gælder det jo bare om at udfylde den opgave man får tildelt så godt som overhovedet muligt. Fysisk har det krævet den samme forberedelse som hos de andre spillere, men det er mentalt en anden måde man skal forberede sig på, fordi man ikke ved hvad der kan ske. Det er mentalt hårdt hele tiden at skulle være ”oppe på dupperne”, og derefter komme videre efter den skuffelse man føler ved ikke at komme ind på banen, og bagefter være klar til den næste kamp. Det har været en hård opgave, men man har jo været en del af holdet – socialt såvel som fodboldmæssigt. Der er jo mange udskiftere og man må jo kun udskifte 3 gange i løbet af en kamp, så hun var ikke den eneste, der aldrig kom ind – det er hårdt, men sådan er det bare. Efterfølgende svarede Luna på spørgsmålet om stemningen før, under og efter semifinalen. Hun svarede ved at beskrive det som værende en tro på, at de kunne klare kampen, men de vidste også godt, at det ville blive rigtig svært, så hun havde en god mavefornemmelse inden semifinalen, som skulle spilles mod Østrig – spillerne

var virkelige fokuserede og tog det virkelig modent. Der var en spændt stemning og selvfølgelig var de glade for at være nået så langt, men hun kunne også godt mærke, at de virkelig gerne ville videre. Kvartfinalen, der stod mellem Østrig og Spanien, skulle afgøre hvem det danske landshold skulle møde i semifinalen. Østrig trak det længste strå. Det danske landshold ville hellere have spillet mod Spanien, fordi de havde dårlige erfaringer med at spille mod Østrig efter deres nederlag på 4 – 2 i en testkamp op til EM. De er virkelig uhyggelige at spille imod, det blev virkelig ikke en smuk kamp og det var hårdt igennem hele kampen, men det vidste de godt på forhånd og de var forberedte på deres meget atypiske måde at spille fodbold på.

Luna fortsatte i samme stil ved det næste spørgsmål, hvor hun fortalte om stemningen op til og under finalen, der skulle spilles mod Holland. Hun beskrev stemningen, ved at nævne den korte forberedelsestid op til finalen. Forberedelsestiden var kortere end til de andre kampe, men det var egentlig meget rart, fordi man hurtigt blev klar til finalekampen. De ville bare gerne spille den finale, og de var ret gode og hurtige til at omstille sig til kampen. De vidste godt, at Holland var et rigtig godt hold, og derfor var de ekstra godt forberedte. I semifinalen skulle Danmark helt ud i en straffesparkskonkurrence for at komme videre, og Luna beskrev netop denne stemning, som at være helt ude af sin egen krop. Men de troede på det – der var en optimistisk stemning. De havde ikke øvet sig på straffesparkskonkurrence, men de havde heldigvis Stina Lykke i målet, og hun gjorde det lidt nemmere for dem. Hvor de første spørgsmål omhandlede fodbold, så skulle Luna tænke ud af boksen for at svare på spørgsmål om at have styr på et travlt liv med bl.a. studie og fodbold. Hun beskrev det som en naturligvis svær opgave, men passionen gør, at det kan lykkes – hun elsker virkelig alt det, hun laver. Det kræver virkelig meget energi at læse arkitektur og tage til træning lige bagefter, så hun er meget kvæstet, når hun kommer hjem, men det handler om planlægning og hvile. Jo bedre man planlægger sine dage og jo mere man slapper af i de pauser man har, jo bedre kommer det til at fungere. Hun slapper bedst af ved at være sammen med sine venner og familie – det er hendes måde at lade op på. Luna afsluttede interviewet ved at forudsige sin fremtid. Med 1 år tilbage af sin bacheloruddannelse og en stadig igangværende kontrakt med Fortuna Hjørring, ser hendes fremtid meget lys ud. Hendes trænere i Fortuna Hjørring er rigtig gode til at give hende en fridag fra træning. Hun har en rigtig god veninde fra studiet, der tager noter for hende og nogle gange optager undervisningen. Efter bacheloren vil hun gerne tage et orlov og tage et ophold i udlandet. Hun vil gerne udleve fodbolddrømmen, så hun prioriterer sin fodboldkarriere lidt højere end sin uddannelse.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

fter fodboldkvindernes store bedrift ved denne sommers slutrunde, som resulterede i en sølvmedalje, er der absolut ingen tvivl om, at kvindelandsholdet har modbevist langt de fleste, der tvivlede på dem inden EM i Holland. Hvis man bare har den mindste fodboldånd og nationalfølelse, så kan man ikke blive andet end dybt imponeret over kvindernes præstationer ved denne sommers EM-slutrunde – ikke kun sølvet, men også alle deres præstationer under hele slutrunden. Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

BREVKASSE*

Sjoveren - Når du vil tages useriøst *Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Kære Sjoveren Min vintergarderobe er i fare! Jeg har mistet mit fritidsjob, så SU’en er nu min eneste indtægt, så jeg har meget svært ved at få pengene til at række :( Efterårssæsonen går lige, da jeg havde en god opsparing, men nu går jeg i panik :O Det er begyndt at være så koldt, at jeg bliver nødt til at skifte garderoben ud, og det eneste jeg har er sidste års Prada. Hvad gør jeg? Håbløse hilsner fra hende, der ikke har en trævl at tage på. Kære frysende kvinde Jeg tror, dit problem er et, mange af dine medstuderende deler. Jeg vil dele en lille hemmelighed med dig. Jeg kender en butik, som ligger inde af en sidegade til Møllegade, kaldet ”Transparent mode”. Her laver de skræddersyet mærkevaretøj til studentervenlige priser. Du skal ikke lade dig narre! Tøjet ser ikke ud af meget, ja, næsten ingenting for nogle, for kun de allerklogeste mennesker har evnen til at se de moderigtige klæ’r! Tro mig: Det er butikken for dig! De bedste brevkassehilsner Sjoveren

agenda // november 2017

ROCKULVEN FAMILIEMUSICAL

Hun er tam og alenemor til tre. Hun længes efter spænding, længes efter vildskab og rock’n’roll. Han er vild, men savner kærlighed. Hans mor stak af, og hans far var Den Store Stygge Ulv, så han har ikke haft det nemt. Hun er en ged, han er en ulv, og de to modsætninger mødes og forelsker sig i hinanden. Men ulven føler sig forrådt og svigtet, fordi gedens kid bliver ved med at komme imellem dem. Han planlægger derfor at kidnappe og æde dem så han kan få geden for sig selv. Rockulven bygger på Brdr. Grimms eventyr Ulven og de syv gedekid og indeholder alt, hvad man kan ønske sig af et rigtigt eventyr: skrækblandet fryd, spænding, humor og ikke mindst fængende musik. Nationaltheatret i Oslo satte i 2011 musicalen op med stor succes, og nu får børne-familier og bedsteforældre muligheden for at opleve denne forrygende familiemusical.

Studerende kun 80 kr. Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen. Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag-torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort, når du skal i teatret. I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat. Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) FAMILIEMUSICAL 08.11. - 16.12.2017

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

H OW TO N OT G E T S C A M M E D

HOW TO (NOT) GET SCAMMED AT YOUR JOB AS A FOREIGN STUDENT LIVING IN DK TEKST CRISTINA LAZAR

As foreign students, the first barrier risen is obviously the language, Danish being a way of communication which requires maybe years of intensive practice, in order to master it at the level you would need in your professional field. This being said, let us talk a bit about what kind of student jobs Aalborg provides for foreign students and explore how the job system is supposed to work in all cases, but in reality it only does in some. One important factor, vital to mention for the following argument, is SU, which is the way the Danish state and government is helping the people who are dedicated enough to enroll in a higher education. SU practically consists of a monthly income, provided by the state to each Danish citizen student, just on the purpose of being a student. Moreover, the Danish system offers this kind of financial help to foreign students as well, if some conditions are met simultaneously- student, part-time job, minimum 40 hours of work per month, from which 10-12 hours have to be registered during each week. Moreover, the Danish tax system, called SKAT, is in direct relation with the institution responsible for providing the money and therefore taxing your incomes- the SU and your salary. Sounds simple, right?! And it is, as long as all the conditions are met and 14

agenda // november 2017

your employer is honest and accepts to respect all the regulations imposed by law. Unfortunately, what happens in many cases is that the employers overwork foreign employees, as they are aware that the students are dependent on having the job, in order to not only to get the salary, but also to have access to SU. Sadly, but true, they take advantage of that particular circumstance. More than that, the foreign employees are afraid in most cases to report the employers, as they would lose their job and consequently their income and way of living in Denmark, so they accept to continue to work under these conditions. In most cases, they are not aware that there are unions specialized in helping the employee, as long as you are a member at the time of the ‘scamming’. On top of that, a new trend among dishonest employers in Aalborg is to exploit the students and make them work extra hours, which are not paid according to the minimum hourly wage, instituted by law, or even paid at all. This leads to an unfair situation, where the student employer is working for free a lot of times, due to the fact that the employer does not declare the whole amount of hours to SKAT, in order not to get taxed more. Doesn’t sound so simple now, right?! One of the worst situations you can be in, as a consequence of your employer not declaring all the hours you’ve honestly worked is that in March, April the next year,

KR.

KR .

Many of us have had, have or will have a student job here in Denmark, as the costs of living are not exactly the cheapest and we all want to make our way through the study years fun and financially comfortable at the same time. Therefore, during the education programme here, some of us might have a student job in Aalborg, one which maybe isn’t exactly our dream job, it’s just a way to get some money to survive or some pocket money, depending on each situation.

when the professional year is over and all the recalculations of taxes and refunds are being completed, you will get in a situation where you might have to give some SU back. And I am talking of that, not only because I have gone through something like that, but because tens and hundreds of foreign students are facing that every year and they end up finishing their studies exhausted from studying and working at the same time, plus with a huge debt to the state. And everything is confusing and chaotic because as it is my case, you are not working in that place anymore, or maybe the business/company doesn’t even exist anymore, and you end up like John Travolta in his famous confused scene from ‘Pulp Fiction’. In order to bring some light to some real cases, I will firstly expose my personal experience with student jobs in Aalborg. In 2016 I was employed for five months at a greengroceries’ store located in the city. I was working extra hours, hard physical labor sometimes, which ended up not being paid or even declared to SKAT, and I even had one month when I was shortly noticed before my employer went for holiday for two weeks. Since I was working extra, I had the correct number of hours in that specific month, but as a surprise, my employer did not declare my hours. Therefore, in the next March, this year, I was informed that I have to pay back five months of SU, as I have not worked continuously, which I have in reality. My ex-employer refuses to collaborate with me, and the institution which I am supposed to pay back, is encouraging me to talk to my ex-employer. Kind of a trapped situation, agree?! Moreover, the union which is in charge to defend the employer’s rights as an EU citizen is demanding that I should have been a member at the time of the ‘scamming’, meaning that I would have had to probably predict that I would be in this situation in the future and also find out that I am supposed to be part of an union. Because I am a fortuneteller after all! But enough about me, now we will talk about another similar case, regarding a foreign student here in Aalborg.

per month, but once I was replacing a colleague, I had to work alone most of the time, meaning that I had to work more than 100 hours per month. Moreover, I was getting 35 kr./ hour, after working 40 hours for the SU. After that, in January 2017, I requested to have my SU stopped, as I was starting my internship soon outside of Denmark. I immediately got a reply demanding a proof that I have been working at least 40 hours per month starting with June 2016 to January 2017. Since I was not in Denmark anymore, I asked for my payslips repeatedly from my ex-boss, but the requests were most of the times ignored and once in a while he replied me saying that he had to talk with the accountant. Until today the situation has not been resolved, once I can’t get my payslips and consequently prove to SU that I worked the minimum hours in order to be entitled to receive the money. Before all this, I was not aware that we have to become a member of a union in order to be protected against scam as an employee. I thought that the system would protect the employee, but it’s the opposite, they will ask you the money back, instead of inquiring your employer if you worked the minimum hours per month. The only possible solution is to talk with a lawyer to help me out, once I can’t get any help from SU, SKAT and a union in charge to help the employee.” Therefore, this article has the purpose to bring some light upon the foreign or Danish students, which are struggling to make a living here and feel they are not protected. Hope it helps. Cheers!

“So, I worked at a pizza place from January 2016 to January 2017. As from mentioned, to get SU you need to work at least 40 hours november 2017 // agenda

KO M M U N A L - O G R E G I O N S R Å D S VA L G

KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG 2017 - og AAU-studerende, der stiller op til det! TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

Tirsdag d. 21. november skal vi til stemmeurnerne igen, når der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd landet over. Her skal vi vælge de folk, der fra 1. januar 2018 og 4 år frem, skal repræsentere og føre politik på vegne af os, og hvis beslutninger kommer til at påvirke os. I Aalborg Kommune skal vi have valgt 31 medlemmer til Aalborgs byråd. I Region Nord skal vi have valgt 41 medlemmer til regionsrådet, og der er lagt op til, at valglisterne bliver lange. Det er nok ikke mange, der går hver enkelt kandidat på listerne igennem og ser, hvor godt vedkommendes politik lige passer med ens egne holdninger. For at give dig et starting point til at finde ud af, hvor du ønsker at sætte dit kryds, vil du på de følgende sider kunne læse om fem kandidater til valget, der alle studerer på AAU. Du vil kunne læse om deres holdninger, mærkesager og ønsker. Ikke enhver tænkelig holdning eller alle partier er repræsenteret, men forhåbentlig kan du ud fra de fems målsætninger få et indtryk af nogle af de ting, der fylder i det (kommunalog regions)politiske landskab – og danne dig en erkendelse af, hvor du placerer dig selv i forhold til dem. God læsning – og godt valg!

Johnas Knudsen

- byrådskandidat for Liberal Alliance I forhold til kommuneskatten er Aalborg den af landets fire største kommuner (hvor de andre er København, Aarhus og Odense), der har den højeste kommuneskat – 25,4 % i 2017 mod Odense som den næsthøjeste af de fire med 25 %.

Flere varme hænder, mindre bureaukrati Johnas Knudsen er 22 år. Han læser Samfundsøkonomi og stiller op til byrådet for Liberal Alliance. Han er formand for Liberal Alliances Ungdom Aalborg og går til valg med mærkesager, der bl.a. lyder på sænkning af kommuneskatten, mere udlicitering i den offentlige sektor og at gøre Aalborg til en mere erhvervsvenlig by.

agenda // november 2017

”Det er negativt både for borgerne og for virksomhederne, for det betyder jo, at borgerne har færre penge til sig selv.” siger Johnas Knudsen, der gerne så, at borgerne fik mere medbestemmelse i, hvad de bruger deres penge på. Penge opkrævet via kommuneskatten skal i øvrigt bruges på flere varme hænder, og færre skal gå til bureaukrati: ”For os er det vigtigt, at pengene bliver brugt på den borgernære velfærd som f.eks. ældreplejen, skoler, handicaphjælp, hjælp til de svageste – de mest udsatte i samfundet, misbrugere og hjemløse. ”

Det kan være uhensigtsmæssigt at bruge pengene på større projekter, f.eks. letbanen i Aalborg, hvor der findes billigere løsninger. Her var Liberal Alliance det eneste parti i byrådet, der stod imod forslaget om letbanen, der var budgetteret til 1,7 milliarder kr. ”Heldigvis nåede vi også frem til det, vi gerne ville, som var en løsning, der både kunne løse problemet med den offentlige transport, men som også var billigere, hvor vi sparede 2/3 af det oprindelige beløb.” fortæller Johnas Knudsen om erstatningen +BUS, der er budgettet til omkring 540 millioner kr. og har til formål at give lettere adgang til kollektiv transport gennem byen.

Borgernes penge skal bruges bedre, og udlicitering kan hjælpe Udlicitering i det offentlige hører blandt Johnas Knudsens mærkesager, og han nævner eksempler på erfaringer med at overdrage visse dele af ældreplejen og handicaphjælpen til private, der kan levere ydelserne til en lavere pris. Han fremhæver i øvrigt udlicitering inden for byggesektoren som noget, man bør fortsætte med. ”Det er altid godt i forhold til byggeri, at man laver nogle udbud af det, så man kan se, hvad de private aktører gerne vil tilbyde at lave det her til.” siger Johnas Knudsen. ”Og det skal man gøre på de fleste ting i det offentlige – der bør man på en eller anden måde konkurrenceudsætte det, så vidt det er muligt, så man kan få mere for skattekronerne.” I byrådet vil netop det at gøre tingene billigere være noget, han vil arbejde for: ”Når vi først kommer i gang med arbejdet, når vi laver en konkret sag, skal vi se på, om vi kan gøre det her billigere. Kan vi sætte det i udbud for at spare nogle penge på det her område, så vi kan bruge borgernes penge bedre.”

Et godt erhvervsklima skal sikre Aalborgs vækst og velstand Aalborg har en historie som industriby, og selvom den i de senere år også er gået over til at være en studie- og kulturby, ligger industrien stadigvæk i byens DNA. ”Industrien og erhvervslivet er grundlæggende en positiv ting, og derfor skal den også have en stor rolle at spille i Aalborg.” fortæller Johnas Knudsen. ”Det handler også om, hvorvidt der er arbejdspladser til folk, der bor her. Når vi bor mange borgere, så bliver vi også nødt til at have meget industri for, at vi kan have jobs til dem. Derfor bliver vi også nødt til at skabe bedre rammevilkår for Aalborgs virksomheder.” Dansk Industri måler årligt de danske kommuners erhvervsklima, altså de faktorer, der spiller ind på erhvervslivets trivsel i den pågældende kommune. I 2017 ligger Aalborg på en 69. plads mellem Bornholm og Lyngby-Taarbæk Kommune. Johnas Knudsen udpeger Aalborgs infrastruktur med motorveje ind til byen og den lette adgang til uddannet arbejdskraft som positive faktorer. Udfordringerne kommer hovedsageligt gennem dækningsafgiften og byggesagsgebyrer samt den lange tid, sagsbehandling tager. Om dette udtaler Johnas Knudsen: “Med Aalborgs erhvervsklimas forfærdelige placering på en 69. plads er det på tide, at vi gør noget for, at Aalborg får et godt erhvervsklima, så vi kan sikre kommunens fremtidige vækst og velstand. Aalborg har potentialet til at få Danmarks bedste erhvervsklima. Det kræver bare, at vi arbejder for det.”

Følg med i Johnas Knudsens valgkamp på hans Facebook, @JohnasKLA, hvor han skriver om sine mærkesager op til og under valget, og der vil være mulighed for at stille ham spørgsmål. Han vil desuden deltage i debatter i forbindelse med kommunalvalget.

november 2017 // agenda

KO M M U N A L - O G R E G I O N S R Å D S VA L G

Tobias Bøgeskov Eriksen

- byrådskandidat for Socialdemokratiet Mennesker er flokdyr og skal agere i fællesskaber, pointerer Tobias Bøgeskov Eriksen. Af den grund giver det mening at understøtte netop indtræden i fællesskaber.

Velgørenhed for en sund og aktiv fritid Den 23. september afholdt Tobias Bøgeskov Eriksen, byrådskandidat for Socialdemokratiet, et velgørenhedsarrangement til fordel for BROEN Aalborg, der hjælper udsatte børn og unge med at få et aktivt fritidsliv.

”Alle har ret til at have en sund og aktiv fritid, som er fodbold, håndbold eller ishockey. Det er ikke ens sociale baggrund, som skal afgøre, om man har mulighed for at få en sund og aktiv fritid. I den forbindelse gør Broen Aalborg et fantastisk stykke arbejde med at støtte børn til at komme ind I disse fællesskaber.” siger han.

First Hotel Aalborg på Rendsburggade havde stillet deres stueetage gratis til rådighed for begivenheden, og underholdning haltede det ikke på, med bl.a. musikeren Morten Berntsen fra Andy’s i Jomfru Ane Gade og komikeren Janus Madsen fra Event Aalborg – Comedy Club, der holdt gang i den gode stemning – free of charge.

En sundere folkeskole, hvor der er mad til alle

Om hvorfor arrangementet skulle være til fordel for netop denne forening, fortæller Tobias Bøgeskov Eriksen: ”BROEN Aalborg gør lige præcist det, som jeg synes er vigtigt. De får folk ind i fællesskaber. Det er vigtigt, at man kan gå til badminton eller fodbold, hvis man har lyst til det som dreng eller pige. For hvis du ikke får mulighed for det, så kan det være, at du ikke bliver en del af fællesskabet, og så får du det måske svært.”

I 2009 lancerede Københavns Madhus, i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, EAT-ordningen.

agenda // november 2017

Ligesom familien ikke skal være afgørende for adgangen til et fritidsliv, skal forældrenes økonomi heller ikke have som konsekvens, at børn på Aalborgs folkeskoler går sultne.

Det er en skolemadsordning med det særtræk, at priserne på mad differentieres efter forældrenes indkomstniveau. Hensigten er at fremme lighed i sundhed blandt elever på hovedstadens skoler.

Noget lignende burde vi forsøge i Aalborg, mener Tobias Bøgeskov Eriksen og peger på, at der kan laves en forsøgsordning med tilskud fra staten.

Eriksen en hverdag præget af krav til perfektion, og at fremtiden er usikker i en verden med mange valgmuligheder.

”Det blev implementeret i 2009 og fungerer stadigvæk i dag, og over en tredjedel af elever i folkeskolerne i Københavns Kommune bruger det faktisk, så jeg synes helt klar, det er et tiltag, vi skal forsøge at implementere i Aalborg, da sund kost er alfa og omega for børns indlæringsevner.” siger han.

”Vi har ikke nogen retning til, hvad vi skal lave. Vi bliver stressede. Vi skal både have et studiejob, vi skal være lækre, så vi kan putte et billede på instagram, vi skal have gode karakterer, vi skal kunne det hele, vi skal leve sundt.” siger han.

Større fokus på adgang til gratis psykologhjælp Den mentale sundhed er også et område, hvor Tobias Bøgeskov Eriksen ønsker at sætte ind, og han ser adgangen til gratis psykologhjælp som noget, der ville kunne gøre en forskel. Han peger på tal fra Psykiatrifondens ”Tal til psyken” fra september 2016, som viser, at ca. 400.000 danskere mellem 18 og 65 år har symptomer på angst. Den udbredte forekomst af angst, tilskriver Tobias Bøgeskov

Lige nu har man i Aalborg gratis psykologhjælp gennem Ungerådgivningen for folk i alderen 12-26 år. Tobias Bøgeskov Eriksen mener, at der skal investeres endnu mere i det pga. lange ventelister. Desuden ser han det som ufordelagtigt, at man afskæres fra hjælp, når først man fylder de 27 år. ”Jeg tænker ikke, at du er gammel som 27-årig. Du er også ung som 27- eller 28-årig, for hvornår er du voksen? Derfor mener jeg, at psykologhjælpen skal gøres tilgængelig for flere, hvor det ville give gode mening at lave den for 12 år og så op til 30 år.” siger han.

Tobias Bøgeskov Eriksen kan følges på Facebook og instagram, begge steder @ tobiasboegeskov, og på Snapchat, Tobiasbogeskov. Han kan desuden kontaktes pr. telefon på 53 61 71 76, hvor han altid er klar på at aftale et møde og fortælle om den politik, han gerne vil føre i Aalborg Kommune over kaffe eller en øl.

november 2017 // agenda

KO M M U N A L - O G R E G I O N S R Å D S VA L G

Sebastian Korsbakke Jensen - regionsrådskandidat for Venstre

”I iværksætterne har vi nogle utroligt intelligente og kreative mennesker, men det er ikke forretningsmennesker, og man skal jo alt andet lige kende sine begrænsninger. Det vil sige, at du fodrer sådan set rådgiverkødranden uden omkring iværksætteren med den her ordning.” siger Sebastian Korsbakke Jensen.

Bedre ordninger til iværksættere Sebastian Korsbakke Jensen er 24 år og læser Jura på sit sidste semester på Aalborg Universitet. Han stiller op til regionsrådet for Venstre, og fører fælles valgkampagne sammen med byrådskandidaten Sólbjørg Jacobsen, cand.jur. fra AAU.

Han foreslår i stedet en ordning, hvor iværksætterens nystartede virksomhed ”købes” af professionelle, der hjælper med at bygge virksomheden op omkring iværksætteren, hvorefter iværksætteren så får mulighed for at ”købe” den tilbage igen.

Hans mærkesager inkluderer, at ikke-heteroseksuelle skal kunne donere blod, en bedre psykiatri, bedre behandling af veteraner og bedre tilbud til iværksættere.

”På den måde tror jeg, at vi kan koncentrere pengene om at få et langt større udbytte, end vi gør i dag, hvor jeg faktisk vil kalde det, at vi smider penge lige ud af vinduet til den her kødrand af advokater, revisorer og andre rådgivere.” siger Sebastian Korsbakke Jensen.

Om hjælpen til iværksættere forholder det sig i Region Nord sådan, at man gennem Startvækst kan ansøge om et klippekort til en vis værdi, til køb af rådgivning hos private konsulenter, f.eks. advokater, revisorer og finansielle rådgivere, så man kan få styr på det praktiske i forhold til at starte egen virksomhed. Den ordning mener Sebastian Korsbakke Jensen ikke er god nok. Pengene kommer for det meste konsulenterne til gode, og det er tvivlsomt, hvor meget iværksætteren får ud af det.

agenda // november 2017

Der skal være en regional veterankoordinator Veteranernes vilkår er et vigtigt område for Sebastian Korsbakke Jensen. Han er selv menig soldat i Hjemmeværnet, og har haft mulighed for at snakke med veteraner om deres behov. Han så gerne, at man i tillæg til kommunale veterankoordinatorer, der hjælper veteraner og pårørende med f.eks. beskæftigelse og sociale problemer, også fik én ind at sidde i regionen, så der

kan koordineres på et overordnet plan. ”Det er meget vigtigt for mig, hvis vi får en regional veterankoordinator, at der står i jobopslaget, at man selv skal være veteran, for som veteranerne selv har fortalt mig, snakker de altså bare bedst med andre veteraner. Psykologer kan godt bidrage, men de kan ikke hjælpe.” understreger Sebastian Korsbakke Jensen.

Psykiatrien skal sammentænkes på ny måde Sundhedsvæsenet ligger under regionen, og psykiatrien gør derfor også. Her er der mulighed for, at regionsrådet sætter ind på en række fronter, bl.a. ved at se på den måde, der arbejdes i psykiatrien på. ”Vi har en psykiatri, som jeg vil gå så langt som til at sige bruger forældede metoder. Ikke at de ikke gør et godt stykke arbejde – det gør de helt sikkert – men vi kan sammentænke psykiatrien på en helt anden måde, f.eks. i forhold til brug af daghøjskoler.” siger Sebastian Korsbakke Jensen. Fra studiet har han været vidne til, hvordan ophold på daghøjskoler har gjort en stor forskel for medstuderende. Det handler bare om at sprede budskabet. ”Ingen ved, hvad daghøjskoler er. Det er et ’døende levn fra

fortiden’, men de har faktisk vist deres værd i forhold til at kunne få folk tilbage på ret køl, og der er flere eksempler herude fra universitetet med folk, der faktisk har været en tur inde på enten Daghøjskolen Fokus eller SIND Daghøjskole, sådan at de blevet færdige med deres uddannelse.” fortæller Sebastian Korsbakke Jensen.

’Ny kontraktpolitik’ Hvor de mange kandidater har nogle mærkesager, hvor det ikke specifikt nævnes, hvad kandidaten vil kunne gøre på området, vil Sebastian Korsbakke Jensen prøve en ny tilgang, hvor han rubricerer de forskellige led i realiseringen af en mærkesag. Han starter med en vision, f.eks. at Nordjylland får verdens bedste sundhedssystem, så har han en mission, der konkretiserer de enkelte opgaver under visionen, og endeligt er der nogle konkrete forslag til, hvordan den enkelte mission kan klares. En anden tilgang er hans løfte om, at hans målsætninger vil blive lagt frem til diskussion i regionsrådet senest inden for de første 2 år, han sidder i det. ”De konkrete forslag på min flyer kan man være helt sikker på, at hvis jeg bliver valgt, vil de blive stillet i regionsrådssalen. Det er en helt ny måde at føre politik på – jeg kalder det ’ny kontraktpolitik’.” slutter han.

Du kan følge/kontakte Sebastian Korsbakke Jensen gennem hans personlige Facebook-side, sebastiankorsbakke.jensen, ved at adde ham på instagram, @ sebastiankorsbakke, eller Snapchat, Sebsen93. Han kan desuden kontaktes på telefon: 30 70 28 98.

november 2017 // agenda

KO M M U N A L - O G R E G I O N S R Å D S VA L G

Daniel Borup

- byrådskandidat for Venstre tænkte jeg, at det skal jeg søge. Det værste, der kan ske er, at man får et nej, og det gik jo heldigvis godt.”

Kandidaten, der kom hurtigt i arbejde Daniel Borup er 25 år. Han læser på kandidatuddannelsen i Innovation & Iværksætteri på Aalborg Universitet og stiller op til byrådet for Venstre, hvor han er nr. 2 på listen. Sideløbende med studiet har han et fuldtidsjob som Vice President, Marketing i Plecto, en softwarevirksomhed med hovedsæde i Aarhus, som blandt andet Jesper Buch, stifter af Just Eat, og Jan Dal Lehrmann, stifter af BilBasen og manden bag Normal-butikskæden, har investeret i. At han allerede før studiets slutning valgte at finde fast beskæftigelse, skyldtes kendskabet til statistikkerne om ledighed blandt akademikere. ”Det er sådan, at hver tredje dimittend fra Aalborg Universitet går direkte ud i mindst 26 ugers arbejdsløshed. Jeg havde ikke lyst til at være en af dem, så jeg begyndte aktivt at søge på dé traditionelle kanaler, man nu gør.” fortæller Daniel Borup. Det var ikke til at finde noget i Nordjylland, der passede med hans bachelor i International Virksomhedskommunikation og hans interesse for markedsføring, så han ledte efter job i Aarhus og fandt så stillingsopslaget hos Plecto. ”Dér

agenda // november 2017

Daniel Borup fremhæver den gode profil og netværk som noget, der ikke blot har hjulpet ham selv i arbejde, men som andre studerende også kunne have fordel af at tænke på. Selv har han været aktiv i Venstres Ungdom siden 2009, under studietiden siddet 4 år i bestyrelsen for Dansk Markedsføring Studerende Aalborg og haft et studiejob hos blandt andet Microsoft og Google-partneren MapsPeople. At man kan indgå i den slags sammenhænge, anser han for at være positivt. ”Det er 40 % af alle jobs, der bliver besat gennem netværk, og det er trods alt en lille sjat.” fremhæver Daniel Borup. At opbygge et netværk skal ikke forveksles med ordet networking, som man finder i en række sammenhænge, mener han. ”Networking er synonym for, hvordan man gensidigt kan udnytte hinanden, og det aspekt bryder jeg mig ikke om. Hvis man vil opbygge et netværk, skal man gøre det af helt naturlige årsager, opsøge frivillige foreninger helt generelt og blive aktiv på den måde. Bare vær dig selv og vær udadvendt, snak med folk og lær dem at kende.” siger han. ”Det gode netværk får du, når du sidder ned og får en øl med folk og ser dem igen og igen, fordi du rent faktisk også kan lide at være sammen med dem.”

Aalborg skal være bedst til iværksætteri Udover hvad studerende og dimittender selv kan gøre for at finde arbejde, fremhæver Daniel Borup også nogle ting, man vil kunne gøre i byrådet. At skabe bedre vilkår for iværksættere er én af dem, og der er plads til at være ambitiøs: Aalborg Kommune skal have de bedste vilkår for iværksættere inden 2020. ”Aalborg skal være Årets Iværksætterkommune. De helt generelle kriterier for at blive det handler om erhvervsvenligheden i Aalborg, og det er godt, ikke blot for iværksætterne, men for hele erhvervslivet i kommunen.” siger Daniel Borup med en hentydning til Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.

tidligste stadie, som kan støtte dig andet end rådgivning hos BusinessAalborg den ene gang om ugen fra 12-13, hvor du lige fik mødet.” siger Daniel Borup. På et overordnet plan kan iværksætternes og erhvervslivets vilkår fremmes ved, at kommunen skifter prioriteter.

Daniel Borups mærkesager

1. 2. 3.

Aalborg skal være Årets Iværksætterkommune 50 % billigere busbilletter med 1-zones busbillet Stop pengespild og politiske prestigeprojekter

”Meget af det du kan gøre for hurtigt at forbedre, er at stoppe regelrytteriet. Lad være med at pålægge flere afgifter og iværksæt nogle initiativer, som er synlige udadtil – altså som folk er klar over er der, og som de rent faktisk kan benytte.” fortæller Daniel Borup.

Billigere busbilletter spare en tur til London

vil

Han så gerne oprettelsen af et iværksætterhus, hvor iværksættere på idéstadiet har mulighed for at sætte sig med hinanden, sparre og arbejde på deres virksomhed. Der er allerede gode rammevilkår for iværksættere på et senere stadie med blandt andet StartupWorks på Aalborghus Slot og klippekortordningen ved Nordjysk Newbizz.

En anden, for studerende meget relevant mærkesag er, at Daniel Borup i byrådet ønsker at arbejde for billigere kollektiv transport.

For studerende på AAU er der en række gode tilbud til iværksættere på idéstadiet, men udover universitetet er der ingen hjælp at hente for iværksættere, der først lige er startet.

”Hvis du glemmer dit rejsekort, koster det 44 kr. at komme til skole og hjem igen med bus. Hvis du på én uge glemmer dit rejsekort to gange, så har du brugt lige så meget på at komme med bussen i skole, som du kunne have brugt på at komme fra Aalborg til London. Buspriserne skal helt klart ned.” slutter han.

”Hvis du er en almindelig borger eller en dimittend, der ikke længere er i kontakt med universitetet, så er der ikke noget i det

”Vi skal indføre 1-zones busbilletter og ændre zonegrænsen en lille smule, således at det bliver halv pris at køre i bus ud til skolen.” siger Daniel Borup.

Du kan følge/kontakte Daniel Borup på Facebook, @DanielBorupVenstre, på instagram, @danielborup, og på hjemmesiden danielborup.dk.

november 2017 // agenda

KO M M U N A L - O G R E G I O N S R Å D S VA L G

Rasmus Nielsen

- by- og regionsrådskandidat for Radikale Venstre målgrupper. Man ser ikke i det private erhvervsliv, at der er et system, der skal bruges af alle mellem 18 og 100 år ligegyldigt kompetencer og så videre.”

Offentlige it-systemer skal tage højde for målgrupper Rasmus Nielsen blev i sommer færdig med sin bachelor i Informatik og er nu startet op på kandidaten i Oplevelsesdesign. Han er bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Aalborg og stiller op til byrådet og regionsrådet for partiet. Bachelorprojektet omhandlede digitalisering i det offentlige, hvilket er et område, hvor Rasmus Nielsen ser nogle udfordringer. ”Jeg synes, det er bekymrende, at dem, som får bedst service i det offentlige, er dem, som er bedst til digitalisering og bureaukrati. Hvis du tager de grupper af borgere, som har svært ved it, så er det også dem, der bruger mindst læge og mindst kommunale tilbud.” fortæller han. Et problem ser Rasmus Nielsen i, at nye offentlige it-systemer omtales som ”fælles løsninger”, når ikke alle i befolkningen har forkundskaberne til at kunne bruge dem. ”Der tror jeg, man bliver nødt til at tage højde for

agenda // november 2017

Som indvalgt i regionen ønsker Rasmus Nielsen at arbejde for lettere anvendelige it-systemer ud fra den erkendelse, at man ikke kører hele befolkningen over med en kam og forventer lige it-kundskaber. ”Det er vist kun få systemer, som Google og Facebook, der er designet til, at alle mennesker skal kunne bruge dem, og det er vist heller ikke alle, der kan bruge de systemer.” siger han.

Mere bureaukrati skal sikre kontrol med offentlige midler Digitalisering og bureaukrati hænger på mange fronter sammen. Bureaukrati opfattes af nogle som noget negativt – en unødvendig hæmsko for sagsbehandlingen. Her er Rasmus Nielsen uenig og ser gennem bureaukrati en nøgle til at hjælpe borgeren ud fra dennes præmisser. ”Når man siger ’mere bureaukrati’, tænker folk hurtigt, at man siger, at nu skal man sidde og bøvle mere med de her ting,” siger Rasmus Nielsen, ”men mere bureaukrati betyder jo, at der skal være mere forskellighed over for de forskellige folk, der skal bruge det, sådan at

der er forskellige løsninger til forskellige mennesker, så alle folk har en løsning.” Nogle kan have den opfattelse, at det generelt er godt at afskaffe bureaukrati. Her svarer Rasmus Nielsen igen ved at pege på konsekvenserne af mangel på bureaukrati, nemlig at offentlige midler har en tendens til at forsvinde uforklarligt, når intet bureaukrati råder over dem: ”Det er jo der, at kontrollen ligger, og så ser man bare de her kæmpestore pengebeløb, som bliver brugt på det offentlige, som man ikke helt kan redegøre for, og som man ikke helt kan stille nogen mennesker til ansvar for at have brugt.”

Iværksættere skal have lettere adgang til funding og sparring Som en anden mærkesag vil Rasmus Nielsen i regionsrådet arbejde for bedre vilkår for iværksættere. Han er selv iværksætter med virksomheden GEO I/S, der arbejder med gamification apps, hvor de bl.a. har prøvet at integrere spilelementer i visse kommunale tilbud. Her for tiden prøver han og Filip Damborg Kristensen, co-founder i GEO I/S, at skabe et netværk og har bl.a. været med i mentorprogrammet Venture Cup i København.

De halvårlige projekter, man kører på Aalborg Universitet, passer godt med iværksætteri, mener Rasmus Nielsen, men det er ikke altid lige let at søge funding. ”For eksempel gaming, som jeg synes er en rigtig vigtig kulturdel, har meget besværlige fundingmuligheder, selvom det faktisk er noget, vi i Nordjylland sætter ret meget fokus på fra universitetets side – vi har også haft Game Scope heroppe at ligge.” nævner han. Han ser det også som noget vigtigt, at iværksættere kan sætte sig ned og hjælpe hinanden på vej, og netop dette mangler i Aalborg: ”Det er et stort problem, at der ikke er nogle lokaler, hvor man kan sidde sammen med andre iværksættere, som har nogle forskellige kompetencer, og arbejde sammen, så man har et større miljø for alle dem, der er iværksættere oppe i Aalborg.” Oprettelsen af et iværksætterhus ville være en fordel, og det behøver ikke nødvendigvis ligge i centrum. ”Jeg synes ikke altid, man behøver at sætte det så lokalt i byen for at puste iværksætteri op. Man kan sagtens give nogle tilbud længere ude.” konstaterer han.

Du kan kontakte Rasmus Nielsen pr. mail på rasmusnie@live.dk. Du kan følge Rasmus Nielsens valgkamp, hvis du kan finde ham på Tinder eller Grindr.

november 2017 // agenda

B I L L E D E R A F S KO T L A N D

Billeder af Skotland Det skrevne er udtryk for skribentens egen mening

TEKST // FOTO RIKKE SØNDERBY

November 2017

Nu med kuglepen og papir Kære Agenda.

Kan i følge med i jeres forelæsninger? Jeg har faktisk kun to kurser herovre og skal derfor bare være til forelæsning i små fire timer om ugen, så jeg sidder meget på mit værelse og læser. Heldigvis er der normalt meget selvstudie på min uddannelse på AAU, for ellers kunne jeg godt frygte for min selvdisciplin. Jeg har politisk filosofi og et kursus om Europa og international sikkerhed, som jeg kender fra tidligere semestre, og det er rart med lidt baggrundsviden, når man er et nyt sted.

Noget nyt er, at der i mit undervisningslokale ikke er borde, men kun en lille skrivepult ved højre hånd – simpelthen fordi det virker til, at dét at bruge computer til at skrive noter med i undervisningen ikke er noget, de fleste gør. I stedet bliver der skrevet noter i hånden. Gennemsnitligt er vi vist kun fire, som har computer med...jeg har talt os! Jeg er meget tilfreds med undervisningen, som består af præsentationer og diskussioner. Der er ingen eksamener i slutningen af semestret, men i stedet fire opgaver, som jeg skal skrive løbende, og så er det også noget nyt, at jeg ikke skal tænke på projektemne og gruppearbejde. I hvert fald ikke i samme grad som på universitet i Aalborg. Alligevel er der meget at se til med mine essays, og to af dem vil jeg gerne nå at færdiggøre indenfor de nærmest dage. Jeg er nemlig så heldig at have en sød kæreste, som snart vil rejse over for at besøge mig, og den tid skal ikke bruges på at skrive opgaver. Jeg håber, at det også går godt med de opgaver, I arbejder på! Mange hilsner fra Rikke

agenda // november 2017

Studenterrådgivningen - og dens tilbud om hjælp til håndtering af stress og angst på studiet TEKST // FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

’Den studerendes advokat’

På Vesterbro 50, 1. sal, ligger Aalborg-afdelingen af Studenterrådgivningen. Hvad der for 50 år siden startede i København som et tilbud, der skulle hjælpe unge studerende godt igennem studiet med forskellige former for rådgivning, har i dag bredt sig landet over med afdelinger i landets fire store byer og i nyere tid også med kontorer i bl.a. Esbjerg, Holstebro og Kolding. Studenterrådgivningen i Aalborg henvender sig til studerende på AAU og UCN, der har forskellige problemer med fx eksamensstress, perfektionisme og mangel på struktur. Med såvel socialrådgivere og psykologer som tilknyttede psykiatere står de parat til at give den studerende viden om alt fra teknikker til mestring af angst til god eksamensteknik og gennem deres telefoniske rådgivning om reglerne for SU, barselspenge og bolig. Oprindeligt var tanken med Studenterrådgivningen at være ’den studerendes advokat’ forstået på den måde, at man støttede op om den studerende på alle ledder og kanter for at hjælpe vedkommende igennem studiet. Efter der kom direktør på i 80’erne, begyndte man i højere grad at snakke om at undgå frafald, men kerneydelsen er stadig den samme.

Hjælpen starter med en forsamtale

Hvis du som studerende sidder fast i studiet og har brug for hjælp til at få styr på de problemer, du måtte have med fx specialeskrivning eller i eksamenssituation, og du tør række ud efter hjælp, er Studenterrådgivningen et godt sted at finde den.

Efter at have taget den indledende kontakt til Studenterrådgivningen, enten ved at ringe til på det nationale fællesnummer eller ved at skrive til Aalborg-afdelingen pr. mail, kan du få aftalt en forsamtale. Under forsamtalen bliver det afklaret, om dine problemer er nogle, som Studenterrådgivningen kan hjælpe med. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan du efterfølgende komme på et individuelt forløb af op til fem samtaler, hvor du i samarbejde med en socialrådgiver eller psykolog kan lære at tilrettelægge din dag, holde dig rolig under eksamen og give slip på dine tanker om, at intet du gør, er godt nok. Det faglige personale på Studenterrådgivningen er også i stand til at vurdere, om dine problemer er af så tungtvejende karakter, at en psykiater i højere grad ville kunne hjælpe dig. Her sørger Studenterrådgivningen for at sende dig videre i systemet, hvis du ønsker det.

Problemhåndtering gennem grupper

Et andet behandlingstilbud end det individuelt orienterede er de mange grupper, som Studenterrådgivningen løbende opretter, hvor hver gruppe enten har et konkret problem, der skal arbejdes med, fx deres selvværdsgruppe, eller hvor gruppen er sammensat af studerende med særlig baggrund, fx den engelsksprogede gruppe for internationale studerende. Her mødes man op til 8 studerende plus en rådgiver fra Studenterrådgivningen, hvor gruppen mødes ca. 4-10 gange fordelt således, at man hver uge mødes én gang i ca. 2-3 timer og arbejder med det problem eller de problemer, man har til fælles.

Studerende sparrer om stress i workshop

Som noget andet afholder Studenterrådgivningen løbende workshops, som det er alle forundt at deltage i, uanset om de før har været i kontakt med Studenterrådgivningen. Til eksempel kan nævnes eksamensworkshops, hvor de studerende i dialog med hinanden efter et oplæg fra Studenterrådgivningen giver sig i kast med øvelser, der har til formål at give den studerende en forståelse for, hvordan man kommer godt igennem eksamenen. Der er to styks her i år, og de afholdes henholdsvis

d. 24 november og d. 1. december – begge dage fra kl. 9-12 i Studenterhuset på Gammeltorv i mødelokalet over caféen. Der kan højst være 20 deltagere på hvert hold, og tilmelding sker over www.srg.dk/workshops. Der afholdes i øvrigt en workshop om afslutningsproblemer og eksamensstress med fokus på studerende, der er ved at skrive speciale. Her er datoen d. 22. november, også i mødelokalet over Studenterhusets café, hvor det så er fra kl. 13-15. Tilmelding foregår over samme side som ovenstående.

App skal give studerende værktøjer til angst- og stresshåndtering

Som noget ekstra har Studenterrådgivningen lanceret appen ’Eksamenshjælp’ henvendt til dig, der lider af eksamensangst eller er stresset op til eksamen. Den kan downloades over Google Play og App Store. Appen byder dels på værktøjer, der hjælper dig med at genfinde roen, dels på gode råd til mundtlige og skriftlige eksamener dagene op til og under disse, og dels på værktøjer til at forebygge eksamensangst og studierelateret stress. På Studenterrådgivningens hjemmeside, www.srg. dk, kan du finde meget informationsmateriale i form af pjecer og brochurer vedrørende bl.a. angst- og panikanfald, gode råd til gruppearbejde, specialeskrivning samt revalidering og handicaptillæg. Studenterrådgivningens Aalborg-afdeling kan kontaktes pr. mail på aal@srg.dk. For at komme i kontakt med Studenterrådgivningen overordnet set, kan du ringe på 70 26 75 00, der sætter dig i kontakt med en ansat sekretær, som befinder sig på et af Studenterrådgivningens kontorer rundt omkring i landet.

BoatRace 2017

22. September

Foto// Simone Trägård Jacobsen

GLÆD DIG TIL

DECEMBERN U M M E R E T AF AGENDA... ARTIKEL OM ‘ELSK AALBORG’ INTERVIEW MED LEA KORSGAARD OG MEGET MERE…

HVOR KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U