Agenda November 2016

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

November 2016 12. årgang nr. 7

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Man kan roligt sige, at november-udgaven af Agenda bliver en blandet landhandel. I denne måned kan du bl.a. læse om rådgivningsvirksomheden COWI, der står bag casen i den nye AAU Case Competition, få hjælp til at spare lidt i budgettet, samt få et overblik over de mulige SU-stramninger og deres konsekvenser for det danske uddannelsessystem.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK TEKST // CHRISTINA NIELSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING ALEXANDER KOKKEDAL KAALI M. KAROLUSSEN CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN HERMON REZENE

Vi bringer også et interview med en af Aalborgs største kulturelle ildsjæle, Mads Duedahl. Læs om Danmarks yngste rådmand og om den økonomiske og kulturelle udvikling, som Aalborg gennemgår netop nu. Desuden åbnes der op for det højaktuelle emne virtual reality, der især med Pokémon Go’s udbredelse viser sig mere og mere i gadebilledet. Den virtuelle teknologi er igennem de seneste år blevet en integreret del af vores samfund, og udviklingen fortsætter, men hvilke konsekvenser kan det have for vores livsførelse? Vi bringer en kronik, der undersøgende, nysgerrigt og kritisk ser nærmere på denne tendens fra et filosofisk perspektiv. Der rejses spørgsmål ved og reflekteres over det virtuelle liv og dets implikationer på godt og ondt.

FOTO // MARIA LYKKE MØLLER MOUSING JENS ALBÆK AARUP FORSIDE FOTO // LARS HORN, BAGHUSET KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL ASTRID SKIBY ANDERSEN RIKKE SØNDERBY NIELSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Rigtig god fornøjelse! Bedste hilsner

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør

DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. NOVEMBER 2016

GÆSTESKRIBENTER // RASMUS UHRENFELDT IBEN DICH OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. NOVEMBER 2016

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

HERMON REZENE

KAALI M. KAROLUSSEN

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

ANDREAS RYTTER

LISA KLEMM

ALEXANDER KOKKEDAL

ASTRID SKIBY ANDERSEN

CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN

CRISTINA ROXANA LAVAR

INDHOLD

NOVEMBER ‘16

A AU C A S E C OM PE T IT ION COWI

M A D S D UE DA H L INTERVIEW

H VA D S K E R D E R M E D S U ’ E N ? SU’EN

” H VA D E R D IN E TA N KE R O M S U ? ” VOXPOP

RE DA K T ION E N S 1 8 S PA R E T I P S SPARE TIPS

D E T VIRT UE LLE LIV KRONIK

UN IVE RS IT E TS VA LG 2 01 6 KL UM M E F RA ST UDE N T E RSAMF U N DET

ST UD E N T E RS A M F UN D E TS B A R E R ST UDE N T E RSA M F UN DE T

AG E N DA N Æ ST E G A N G DE C E M B E R-N UM M E RE T

FOTO // LARS HORN, BAGHUSET

C OW I

AAU CASE COMPETITION – COWI

TEKST HERMON REZENE SHEKOL //FOTO COWI

I sidste udgave af Agenda fortalte vi om AAU Case Competition, som afholder sin første case competition i uge 47. Nu kender vi den præcise dato og vi har nu fået at vide, hvem der bliver årets hovednavn. Det bliver virksomheden COWI, som i dette års AAU Case Competition skal levere casen. Derfor besøgte vi på Agenda COWI’s lokalafdeling i Aalborg for at høre regionsdirektøren Morten Hausgaard Jacobsen og projekt- og markedsleder Peter Hoy nærmere om følgende: Hvad er deres forventninger til AAU Case Competition, og hvorfor har de valgt at være med? Datoen for årets AAU Case Competition bliver d. 23. november og d. 24. november for finalisterne. November måned står nu for døren, og dermed er det også måneden, hvor AAU case-competition skal afholdes. Det er en begivenhed, en konkurrence og en platform, som på mange måder både kan gavne de virksomheder, som er med, men også de studerende som vælger at deltage. Som det i september udgaven af Agenda blev fortalt, så er det ikke nyt i Danmark at afholde denne form for case competition, hvor virksomheder opstiller en case til rådighed for de studerende (CBS, KU og AU har i flere år arbejde med lignende tiltag), men det er første gang, ar det slår sine folder ud i Aalborg. Hovednavnet bag årets case competition er COWI: COWI er kendt som en stor international rådgivningsvirksomhed inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. De arbejder med mere end 13.000 projekter i over 150 lande, primært i Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Nordamerika. Alene I COWI’s lokale afdeling i Aalborg er der over 200 ansatte, hvor de ansatte har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

agenda // november 2016

TVÆRFAGLIGHED

At arbejde sammen med universitetet og i den grad at arbejde tværfagligt er ikke nyt for COWI. COWI er en virksomhed, som tilbyder ”360 graders løsninger”, dvs. i stedet for at være specialiseret på et mindre felt/område, har COWI mange medarbejdere med forskellige baggrunde, som tilsammen danner den bedste tværfaglige løsning. På baggrund af deres store erfaring, viden og hverdagsarbejde med netop tværfaglighed, passer AAU Case Competition dem på mange måder godt; det at kunne trække på hinandens tekniske og teoretiske færdigheder. Som regionsdirektør Morten Hausgaard også siger: ”Det er sjældent, vi får en opgave i COWI, som kun en mand kan løse. Derfor kommer vores case også til at afspejle, at man skal være god til at arbejde på tværs.” Tværfaglighed og især samarbejde er fundamentet i en case competition. Det at arbejde med en case kan være udfordrende – og det at være i en gruppe, hvor folk har forskellige uddannelsesbag-

grunde kan gøre det til en bedre og mere spændende oplevelse. COWI arbejder også sammen med nærområdet og universitetet, som Morten Hausgaard siger: ”Vi har folk ansat, som er erhvervs Ph.d’er, studerende som har studiejobs, ansatte som er her på praktikophold og så har vi også ansatte, som er censorer på universitetet. Så det er ikke nyt for os at arbejde sammen med universitetet, tværtimod.”

VILJEN TIL AT SAMARBEJDE

Er jeg god nok til at deltage i en case competition? Det er et spørgsmål, som du måske har tænkt over, inden du tilmeldte dig. Nogen er måske mere i tvivl end andre. Som initiativtagerne bag AAU og COWI’s case competition, Nikolaj Bidstrup Jørgensen og Kenneth Røn Dam Jensen har sagt, og som også blev understreget af regionsdirektøren Morten Hausgaard for COWI Aalborg, så er det mere viljen til at samarbejde, der burde få dig til at overveje

AAU case competition: Viljen til at sidde med andre og løse reelle problemstillinger ved at tænke kreativt, tværfagligt og samtidigt inspirere hinanden. ”En masse 12-taller betyder jo ikke nødvendigvis, at du er god til at skabe helt nye idéer. Det kan også være det team, som sidder der midt om natten, med fire forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som tilsammen kommer på denne nye idé. Det behøves ikke altid være 12-tal eleven, som har svaret - men det kan også godt skabes af en samsurium (blanding) med og af andre.” Både for COWI og for AAU er samarbejdet højt prioriteret. For AAU er PBL (problembaseret læring) et vigtigt element - det at forholde sig til reelle problemstillinger. I forhold til AAU’s problembaseret læring er samarbejde ønskværdigt, men selvfølgelig ikke et krav - i modsætning til case competitions.

TANDLÆGEKLINIKKEN VEJGAARD TORV KIRSTEN RØGILD KNUDSEN Vejgaard Torv 1, 1. sal 98 13 42 42

AT B A R E I D U ST ser le frie ydel

l 15-50% På a r og bedøvelse) e fx fyldning (

Tæt på Universitetet Tæt på “Ø-Gaden” Tæt på Centrum

www.tandvejgaardtorv.dk

C OW I

NETWORKING

Som nævnt passer COWI’s involvering i indeværende, dem på mange måder godt. Udover at de ser frem til selve dagen og håber, at de studerende finder deres case relevant, udfordrende og sjov, så kan det også være, at COWI finder studerende, som på den ene eller anden måde kan passe ind i COWI’s mange projekter, som manager- og markedsleder Peter Hoy siger: ”Selvfølgelig giver det de studerende noget opmærksomhed, og dermed bliver både de og vi eksponeret. Vi kan fortælle nogle ting og vise nogle problemstillinger samtidig med, at de kan arbejde på dem. Samtidig kan vi også lære, hvem de studerende er. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil have nogle gode færdiguddannet kandidater i vores hus. På den måde kan vi lære hinanden at kende.” Det kan være en rigtig god investering for dig som studerende at deltage i dette, idet man på denne måde kan blive set og hørt og ikke mindst blive anerkendt for de kompetencer, som udvises i casen. ”Hvis du og jeg sad om tre år og skulle ansætte en, og der jo så lige var ham den ene, som fik en anden eller tredje plads til AAU case competition - så ville vi måske kunne huske ham. Det kan godt være, at han ikke vandt, men han udviste via casen en del kompetencer, som vores firma har brug for. Det er ikke kun de studerende, der kan lære os at kende, men også omvendt.”

CASEN

Regionsdirektøren Morten Hausgaard fortæller følgende om casen: ”Den er naturligvis fortrolig, den offentliggøres på samme tid for alle deltagere, men det kommer til at være inden for temaet ’city of tomorrow’ - altså fremtidens byer. Det ligger rigtig meget i forlængelse af det, som vi laver herinde - altså ’byfornyelse’ og hvordan man kan gentænke byerne.” Et kerneelement i case competitions er også, at problemstillingerne bliver så virkelighedstro som mulige. At casen kan være en problemstilling, som en færdiguddannet og professionelle fagfolk arbejder med til dagligt - det er netop styrken ved det. At man som studerende får lov til at komme helt tæt på og se, hvordan virkelighedens arbejdspladser ser ud og hvordan de eventuelt kan løses: ”Det er en rigtig god måde for de studerende at arbejde med det professionelle på en lidt mere afslappet måde. Og så håber vi da også at kunne inspirere yderligere til, at det nordjyske erhvervsliv og Aalborg Universitet kan arbejde endnu tættere sammen - også selvom man er en lille eller mellemstor virksomhed.” Vi hos Agenda ønsker alle deltagere ved AAU Case Competition al held og lykke – vær med, mød nye mennesker og få en masse erfaring!

agenda // november 2016

HVOR, HVORNÅR, OG PRÆMIERNE DEADLINE FOR TILMEDLING: 21. OKTOBER 2016 (fristen udløb som det ses i sidste måned) HVORNÅR: Konkurrencen afholdes d. 23.-24. november, hvilket er i uge 47. HVOR: Rendsburggade 14, 9000 Aalborg. Bygningen er også kendt som ’CREATE’. PRÆMIERNE: Der vil være præmier op til en værdi af 21.000 DKK Læs mere på www.aaucasecompetition.dk

FOTO // COWI november 2016 // agenda

INTERVIEW:

MADS DUEDAHL TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

En tidlig mandag morgen ankommer jeg til Sundheds- og Kulturforvaltningens hovedsæde på Danmarksgade 17. Jeg er her for at interviewe politikeren Mads Duedahl, rådmand for Kultur- og Sundhedsforvaltningen i Aalborg Kommune. Den yngste rådmand i Danmark og samtidig den yngste i Aalborgs historie. Kandidat i Politik og Administration fra Aalborg Universitet. Han har udmærket sig inden for Venstres Ungdom og efter studietiden været ganske kortvarigt ude på det store arbejdsmarked, inden han fik sit rådmandskab. Kl. 8:30 træder jeg indenfor, tager elevatoren op og bliver taget godt imod af den unge rådmand. Jeg inviteres ind i det skønne kontor, hvor der er stillet fint an med kaffe og chokolade. ”Fair Trade. Sig ikke, at vi ikke er politisk korrekte,” lød det om udbuddet af skønne sager. Vi fandt os godt til rette, og interviewet gik i gang.

FOTO // LARS HORN, BAGHUSET

INTERVIEW

Det første spørgsmål er til dit job. Hvad indebærer det at være rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen? – En stilling som rådmand betyder, at man er politisk og administrativt ansvarlig for en hel forvaltning. Det kan sammenlignes lidt med borgmesterstyret i København. Vi har én borgmester, der sidder i toppen af kommunen, og så har vi seks rådmænd, der har hver deres forvaltning. Det betyder faktisk, at jeg er ansvarlig for hele Sundheds- og Kulturforvaltningen med 400 ansatte og med 1,3 mia. i budget. I de fire store kommuner har rådmændene hvert deres ansvar. Det vil sige, det er mig og ikke borgmesteren, der er ansvarlig for denne forvaltning. Borgmesteren har ansvaret for at få lavet budgettet, men det er mig, der har ansvaret for, at det bliver ført ud i livet. Så hele kulturlivet, fritidslivet, bibliotekerne, sundhedsindsatsen, landdistriktsudviklingen og buskørsel, det er under mit ressortområde. Det har jeg det fulde ansvar for. I forbindelse med kommunalvalget i 2013 nævnte du, at der var mange kulturtilbud, hvor den økonomiske støtte ikke matcher den reelle efterspørgsel, hvor du brugte Aalborg Symfoniorkester som et eksempel. Er det blevet bedre siden? – For mig er det vigtigt, at kultur også koster penge, fordi hver gang du prioriterer en krone til kultur, så tager du den fra andre velfærdsområder. Så er det noget, vi prioriterer, og siger, at det er noget, borgerne ønsker frem for en ekstra SOSU eller en ekstra folkeskolelærer, eller hvad det nu måtte være. Symfoniorkesteret er et eksempel, jeg har brugt før. Det udgør ca. 20 % af hele vores kulturbudget, og jeg synes, det er vigtigt, når noget er så stort, at vi samtidig får bevisliggjort, at det er noget, folk ønsker. Det eneste, jeg og mit udvalg kan styre, er deres tilskudsstørrelse, og den har jeg så været med til at sætte ned, fordi jeg på den måde stimulerer dem til at sikre, at de får en større egenindtjening, om så det er sponsorer, private eller hvem det er, der skal betale, det er i og for sig op til dem. Vi har også kulturinstitutioner, som er helt fantastiske til at generere penge. Når vi giver dem en krone, så tjener de den syv gange igen. Skråen er et godt eksempel på nogen, som genindtjener mange penge, og det synes jeg er et godt eksempel på noget, som folk virkelig efterspørger, og det synes jeg, alle kulturinstitutioner bliver nødt til at stå på mål for.

Synes du, at støtte til kultur skal ses som en investering, der skal tjene sig selv ind igen, eller har kultur en værdi i sig selv, som gør den værd at støtte, uanset om det er rentabelt? – Kultur har også en værdi i sig selv, hvis det er den rigtige kultur - hvis den er efterspurgt. Bare se Aalborgs transformation. Hvordan vi i løbet af de sidste ti år er gået fra at være en - synes jeg - ganske klassisk provinsby til at være en moderne uddannelses-, videns- og oplevelsesby. Her spiller kulturen helt sikkert en kæmpe rolle i den udvikling, vi har været igennem. I disse år har vi over 2.500 borgere, der hvert eneste år ønsker at bo i Aalborg. Det gør altså, at vi er den by i Danmark, der procentvis har den største vækst. Det er helt vildt. Og vi skaber arbejdspladser som aldrig før, og der er jeg sikker på, at kulturen også har en enorm rolle at spille. Man bør derfor betragte kultur mere holistisk end bare med fokus på indtægter og udgifter. For kulturen spiller også en rolle i forhold til at gøre byen attraktiv, i forhold til at fastholde studerende, men også i forhold til at tiltrække arbejdskraft udefra. Der er rigtigt mange elementer i kultur, der gør, at det er interessant at investere i en by som Aalborg. Men man skal naturligvis altid have for øje, om det er noget, folk efterspørger, eller om det bare er noget, man putter penge i, fordi man altid har gjort det. I og med at Aalborg hele tiden forandrer sig og hele tiden er i omstilling i disse år, bliver jeg også nødt til som kulturrådmand at være opmærksom på, hvad det er, det nye Aalborg efterspørger. Eksempelvis er vi gået i gang med at lave en byfestival om sommeren, som vi prøvede for første gang i år. Den skal sikre, at der er mere liv på gaden og også tiltrække den unge del af befolkningen, som måske har en efterspørgsel i forhold til mere musik i gaderne og mere rytmisk musik generelt. Så på den måde prøver vi hele tiden at omstille og imødekomme den efterspørgsel, der er for det nye Aalborg.

Faktaboks • Født 14. august 1984 i Bredsten uden for Vejle • Cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet • Rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune • Tidligere sundheds- og frivilligkonsulent for Jammerbugt Kommune • Tidligere landskasserer for Venstres Ungdom

FORTSAT

agenda // november 2016

Skråen

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

Nordkraft Aalborg

NOVEMBER

02 THOMAS WARBERG 03 JOHNNY MADSEN Udsolgt 04 FOLKEKLUBBEN Udsolgt

- Extra koncert 29. dec. 05 KAKA entre 50 kr fra kl. 22 05 LINDA P Normal Udsolgt 06 LINDA P Normal Udsolgt - Extra show 12. jan.

07 AURA 11 MALK DE KOIJN 12 LIS SØRENSEN 12 JUNCKER entre 50 kr fra kl. 22 15 RANDI LAUBEK

DECEMBER

01 PETER LARSEN 02 PETER & DE ANDRE KOPIER 03 McGUINESS & LØVER 07 HATTEN RUNDT 08 KIM LARSEN Udsolgt 09 STEVE-O JACK-ASS 10 PRETTY MAIDS 15 NORDKRAFT BIG BAND 16 LED ZEPPELIN JAM 17 ROCKMASKINEN 27 KIM LARSEN Udsolgt 29 FOLKEKLUBBEN Extra

16 ALLAN OLSEN Udsolgt 17 ALLAN OLSEN Udsolgt 18 SCARLET PLEASURE 18 HASAN SHAH entre 50 kr fra kl. 22 19 DIE HERREN 22 NØRGAARD M.FL. 23 CHRIS MINH DOKY 24 SAVEUS 25 IB GRØNBECH & KO 26 SO 90’s 27 NOAH akustisk 30 MIKAEL WIEHE

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

JANUAR

12 LINDA P Normal Extra 14 WRESTLING 21 BOWIE en hyldestkoncert 24 COMEDY NITE

FEBRUAR

02 MENS ROOM 3 Extra 08 SOFIE HAGEN 09 CLEMENS

11 MICK ØGENDAHL Fest Extra

Forsalg: www.billetlugen.dk

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

INTERVIEW

Angående vækst i Aalborg, så har du i Appetize omtalt Aalborg som ”Danmarks Klondike” som udtryk for byens tilvækst i arbejdspladser, studerende og også det blomstrende kulturliv. Hvad for et potentiale ser du i byen? – Jeg ser, at Aalborg har et enormt potentiale. Et potentiale, der er ved at blive forløst i lige præcis de her år. Siden jeg skrev mit indlæg i Appetize for bare et par år siden, kan vi se, at byen nu er i endnu mere vækst end nogensinde før. Jeg ser også, at arbejdspladser begynder at dannes i Aalborg i højere grad end før. Vi har skabt langt over 3.000 arbejdspladser i år, hvilket er helt fantastisk. Men udfordringen er også, at vi skal huske at skabe de arbejdspladser til vores egne borgere. Når vi skaber 3.000 arbejdspladser i Aalborg, så er det faktisk kun de 1.000 af dem, der går til aalborgensere. Alle andre er til folk, der kommer udefra og som bor uden for kommunegrænsen, og det siger jeg, fordi vi bliver nødt til at have fokus på, hvordan vi skaber og understøtter udviklingen af arbejdspladser til vores egne borgere. Vores borgere er på mange måder anderledes end den traditionelle nordjyde. Der er rigtigt mange højtuddannede, der bor i Aalborg, og når jeg ser på, hvad der er den største gruppe af arbejdsløse i Aalborg, så er det ikke længere de ufaglærte; så er det dimittender. Det er en advarselslampe, der burde blinke rigtigt kraftigt for alle os politikere. Ikke at vi skal ud og skabe arbejdspladserne. Det kan vi ikke. Men vi skal i hvert fald understøtte eller stimulere virksomhederne til at skabe arbejdspladser til de mange dimittender. Vi kan ikke have alt for mange eksempler på folk, der læser eksempelvis humanistisk informatik eller sociologi, der får et arbejde i Skoringen fem år efter endt uddannelse og ikke kommer videre. Vi skal simpelthen også vise, at vi er en by, der ikke bare kan lykkes i at uddanne. Transformationen af Aalborg er først fuldendt, når vi også skaber arbejdspladserne til alle de unge mennesker. Du studerede Politik og Administration på Aalborg Universitet og har før rost AAU for stædigt og fornuftigt at holde fast i egne læringsprincipper. Hvilke læringsprincipper er det, som AAU har? – Jeg synes, at problemorienteret projektarbejde er hele kernen til, hvordan man passer ind på et moderne arbejdsmarked. Og jeg mener, at lærdommen om at kunne arbejde sammen med andre mennesker, og få dem til at udløse deres fulde potentiale, vil blive mere brugbar end nogensinde før i en hyperkompleks verden, hvor man bliver nødt til på tværs af faglighed og på tværs af menneskelige egenskaber at arbejde sammen. Som rådmand oplever jeg dagligt problemstillinger, der ikke baseres på ja/ nej-spørgsmål. Det er ofte dybt komplekse problemstillinger, man står over for. Og hvordan angriber man så dem? Jamen det gør man ofte ved at arbejde problemorienteret. Finde ud af, hvordan jeg operationaliserer min problemstilling. Hvordan jeg kommer videre med den. Hvordan kan jeg knække koden på et meget højt abstraktionsniveau, det er jo de ting, det handler om, når man arbejder problemorienteret. Og det tager jeg med mig fra Aalborg Universitet.

Oplever du, at der er et samspil mellem de studerende, der går på Aalborg Universitet, og så erhvervslivet, som der er synligt? – Jeg oplever selv, at man rigtig gerne vil. Jeg oplever, at der er større og større forståelse for, at det er dimittenderne og de studerende, der er nøglen til Aalborgs fremtid. Men jeg må også sige, at vi producerer utroligt mange dimittender, og da vi slog en sundhedskonsulentstilling op her i sidste måned, så var der altså 250 ansøgere, hvoraf rigtigt mange var nyuddannede, og det er bare for at sige, at der også er stort pres, og der er ingen tvivl om, at den offentlige sektor absolut ikke kan løfte den her udfordring alene. Små ejerledede virksomheder bliver nødt til i fremtiden rundt omkring i hele Nordjylland at se værdien af og ansætte den første akademiker. Det kan godt være svært nogle gange at åbne døren op for én, der er længere uddannet end bossen, men det bliver vi nødt til at åbne op for, hvis vi skal skabe vækst og arbejdspladser til mange studerende. Det tror jeg er den største omstilling, vi skal igennem, fordi Aarhus og København traditionelt, qua de er meget gamle universiteter, er vant til det, og virksomhederne er vant til, at de skal tage akademikere ind og forstår akademikernes bidrag til en virksomhed. Der mener jeg, vi i Aalborg har et skridt endnu at tage. Men når det så er sagt, så synes jeg, virksomhederne gør meget, og jeg føler, vi er på rette vej. Der er bare et stykke til målet endnu. Mit næste spørgsmål er, om du skulle have kendskab til, om man har andre erfaringer med indlemmelsen af studerende i erhvervslivet andre steder i landet? – Jeg tror, at meget af det er betinget af traditioner. Alle de statslige arbejdspladser, styrelser og nævn ligger i København. Det er klart, at de kan absorbere utroligt mange studerende fra statskundskab, jura, sociologi og alle mulige andre, som derved får første skridt ind på arbejdsmarkedet. Og vi kan se, hvad det betyder i Aalborg med de statslige arbejdspladser. Nu er Ankestyrelsen kommet til Aalborg. Der er i omegnen af, så vidt jeg husker, mellem 50 og 100 juriststillinger, der er ganske nyoprettede inden for de sidste par år. Hvad det ikke har betydet for jurastudiet i Aalborg, at mange af de nyuddannede kan komme ind og få et højt kvalificeret arbejde, hvor du kan blive specialiseret i nogle mere svære, komplekse, juridiske problemstillinger fra dag ét, det kan man slet ikke overvurdere. Det har virkelig betydet, at mange unge jurister får et arbejde lige fra starten frem for at skulle gå rundt og søge og rejse væk. Så derfor er de statslige arbejdspladser begyndt at flytte ud i landet. Nu kan jeg også se, at de er begyndt at flytte til Viborg og Hjørring. Det er vigtigt, hvis vi skal bevare akademikerne i nærområdet.

FORTSAT

agenda // november 2016

Fre 04/11 TONER FRA...MILEY CYRUS Lør 05/11 PHLAKE Udsolgt!

SVIN + NILS GRÖNDAHL

M!NT

Lør 05/11 DJ’s Left Hand Right & Max Puxi / Gratis Tir 08/11 International Night: US PRESIDENT ELECTIONS / Gratis Ons 09/11 T.S. HØEG, TELLER & OSGOOD // BERROCAL, TOEPLITZ & COGNARD

PAIN + THE VISION BLEAK +DYNATZY m.fl. AALBORG METAL FESTIVAL ANNIHILATOR + OBSCURA m.fl. AALBORG METAL FESTIVAL ABBATH + SIRENIA + TYR + NORDJEVEL m.fl.

Tor 10/11 AALBORG METAL FESTIVAL Fre 11/11

Lør 12/11 Ons 16/11 International Night: KARAOKE! / Gratis

FANFARE CIOCARLIA (RO) + SUPERPENDEJOS (ES/DK)

Tor 17/11 Fre 18/11 FUNKY FRIDAY / Gratis Lør 19/11

NARCOSATANICOS + DØDE BLOMSTER TÅRN + AKSGLÆDE

Tor 24/11 Fre 25/11 GARAGE A GOGO / Gratis Fre 25/11 Lør 26/11

BOB HUND (S) KEL ASSOUF (Niger/BE)

GAMMELTORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK FORSALG PÅ WWW.BILLETLUGEN.DK

STUDENTERHUSET HAR JUBILÆUM & DET BETYDER GAVER TIL DIG – SE MERE PÅ WWW.STUDENTERHUSET.DK/20

INTERVIEW

Jeg vil gerne snakke om projektet ABC for mental sundhed, som du arbejder for og søger at afvikle her i byen. Hvad går projektet ud på? – I Aalborg sætter vi fokus på mental sundhed, og det gør vi fordi, vi kan se, at man i mange år har sat fokus på den fysiske sundhed - KRAM-faktorerne, altså Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Det gør vi ud fra devisen, at hvis man har et fysisk sundt liv, så kan man leve længe. Men nu begynder sundhedspendulet altså også at svinge den anden vej. Vi begynder at have fokus på det mentale og det indre og på det faktum, at det ikke bare handler om at leve længe. Det handler også om at have det godt, mens du er her. Derfor taler vi om det dobbelte KRAM, altså Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Det er lige præcist noget af det, som ABC handler om. ABC handler om Act, Belong og Commit. Act handler om, at vi alle sammen skal gøre et eller andet, Belong handler om, at vi skal have et tilhørsforhold til noget, og Commit handler om, at vi skal forpligte os til noget. Og rent faktisk handler det om meget af det, som vi kender. Det grundlæggende foreningsliv, andelsbevægelsen og alle de ting, der er vokset op, som kendetegnes ved at være meget danske. Og det er jo hele grundlaget for alt det, som jeg er blevet politiker af. Det er Højskole-Venstre, det er Grundtvig. Det handler om, at man skal forpligte sig til at være noget for andre. Ikke fordi man bliver tvunget til det af et samfund, men fordi man gerne vil. Vi gør rigtigt meget for folk, der er ramt af stress og depression. Der er tal, der viser, at hver eneste dag er der 35.000 danskere, der ikke møder ind på arbejde og har meldt sig syge på grund af stressrelateret sygdom. Det er helt vildt, både hvis man ser på samfundsøkonomien, men i særdeleshed også, hvis du ser på de menneskelige skæbner, der ligger bagved. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det er, at de har det skidt. Det kan Svend Brinkmann og mange andre kloge mennesker helt sikkert fortælle bedre, end jeg kan. Men jeg kan konstatere, at kommunerne ikke har særligt gode redskaber til at gøre noget. Hvis du ser rundt omkring i danske kommuner, så er der kommuner, der gør alt lige fra at lave løbetræning til krystalterapi og meditation, og der er ikke nogen evidensbaseret viden om, hvad der lige præcis er den gode indsats. Når det kommer til det mentale helbred, ved vi altså meget lidt om virkning, og derfor er vi blevet en spydspids i forhold til at gå forrest med at lave initiativer som ABC. Vi har også andre initiativer som Åben og Rolig, der også er et evidensbaseret projekt, og også Kultur på Recept, hvor vi arbejder med at forbedre din mentale sundhed gennem kultur. Omkring det med de frivillige fællesskaber udtalte du på Venstres Ungdoms hjemmeside, at du hylder de fællesskaber, der er opstået af fri vilje. Hvad forstår du ved fri vilje? – Jamen fri vilje er der, hvor staten ikke går ind og tvinger. Det her er et godt eksempel på, at vi kommer med et tilbud, og man siger ja, fordi man har lyst, og ikke fordi man skal. Det er en grundlæggende ideologisk tilgang til, hvordan man bygger et stærkt samfund. Det er ikke fordi, at folk kommer og stopper noget ned i halsen på en. Det er fordi, man kan se meningen ved at være en del af et fællesskab. 14

agenda // november 2016

Sådan har jeg det generelt med al politik. Jeg synes ikke, vi skal tvinge folk. Men jeg synes til gengæld, at vi skal være der, når de har brug for hjælp. Et menneske, der har behov for hjælp, skal kunne bede om det, og der skal vi være klar med vores indsats. Når vi ser, at folk får ondt i livet, og vi tager en snak med dem om det, så efterspørger de også, at vi kan gøre noget for dem. Hvilken særlig rækkevidde har frivillighed og de frivillige fællesskaber i forhold til det, man kan opnå gennem forvaltningen? – Vi er faktisk en forvaltning, der arbejder med frivillige fællesskaber. Hele foreningslivet ligger baseret herunder, og derfor er det altid godt for os at gå i dialog. Jeg skal ikke bestemme over de frivillige foreninger, over de frivillige i kulturlivet eller noget andet. Men jeg kan være med til at stimulere og være med til at sikre, at vi laver nogle initiativer, der understøtter de frivillige fællesskaber. Det er en af de roller, jeg også har som rådmand.

FOTO // LARS HORN, BAGHUSET

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

SU’EN

HVAD SKER DER MED SU’EN?

TEKST CHRISTINA NIELSEN

Der har på det seneste floreret mange rygter og blevet stillet mange politiske forslag til, hvordan SU-systemet kan ændres. Der bruges mange penge på SU-systemet, og politikerne ynder at kalde det ”et er af de mest generøse systemer”. Er det nødvendigvis en dårlig ting? Og hvad skal der egentlig ske med vores SU? I denne artikel forsøger vi at aflive nogle af rygterne og se på, hvad der reelt kommer til at ske. Over de seneste 10 år er udgifterne til SU fordoblet fra 10 mia. kr. til 20 mia. kr., hvilket er lige så meget, som bruges på forskning. Uddannelses- og forskningsministeren Ulla Tørnæs har kaldt det ”bemærkelsesværdigt”, og hun mener, at det er ”naturligt at SU-systemet er til debat” i flere medier. Med til forklaringen om de stigende udgifter hører sig, at det dels skyldes flere studerende – hvert år meldes der om rekordoptag – og dels skyldes det, at der er kommet nye regler for andre ydelser, hvorfor nogle fra eksempelvis kontanthjælps- og dagpengeområdet er overgået til SU-systemet. Ingen SU på kandidaten I foråret blev det foreslået, at SU’en på kandidaten skulle afskaffes. Det var tænketanken Axcelfuture, der med en nedsat ekspertgruppe havde sat sig for at kulegrave uddannelsessystemet for at finde muligheder for forbedringer. Deres konklusion er, at der vil være for mange med en lang videregående uddannelse i 2030. Derfor mener de, at det nuværende mål om at 28%, af en ungdomsårgang skal have en kandidatgrad, skal nedsættes til 20%. Der mangler incitamenter til at stoppe op efter bacheloren og overveje, om man skal bygge en kandidat ovenpå, og det er noget særligt dansk, at studerende fortsætter helt op på kandidatniveau. De mener ikke, at det skal være en selvfølge. Derfor foreslog de, at SU’en på kandidatdelen skulle omlægges til lån, således at det blev et aktivt valg om at fortsætte på kandidaten i stedet for en selvfølgelighed. Dette forslag er ikke vedtaget, men flere partier har tidligere ytret lignende ønsker, herunder Konservative, der tidligere har stillet forlag om, at SU’en skal være et

agenda // november 2016

lån. I foråret var der ligeledes flere blå partier, som gav udtryk for, at de ikke var afvisende overfor at ændre i SU-systemet. Herunder blev der blandt andet forslået et sløjfe det 6. SU-år. Forslaget om afskaffelse af SU-stipendier på kandidaten fik flere til at råbe vagt i gevær, da de mente, at det ville have en social slagside, således at studerende fra ikke-akademiske hjem i højere grad ville vælge kandidaten fra. Dansk Magisterforening undersøgte dette blandt deres medlemmer, hvor 21% svarede, at de ikke ville fortsætte på kandidaten, hvis de skulle tage SU-lån, mens 36% svarer, at de gerne ville fortsætte. Camilla Gregersen udtalte til Politiken, at hun mener, der er brug for flere og ikke færre kandidater, hvorfor det er et samfundstab, hvis 1/5 ikke vil fortsætte på kandidaten men må stoppe efter en bachelor. Også Danske studerendes fællesråd var bekymret for en sociale skævvridning, og Yasmin Davali udtalte til Politiken, at studerende skal spørge sig selv om ”’hvad er jeg dygtig til?’ eller ’hvad drømmer jeg om?’ og aldrig ’ hvad har jeg råd til?’”

2025-planen: Omlægning af SU-systemet Da Regeringen i sommer fremlagde sin 2025-plan, var der også et afsnit om SU. Regeringen mener, at SU-systemets robusthed er under pres. Det skyldes især de udenlandske studerende fra EU/EØS-lande, der efter en EU dom i 2013 nu har ret til SU (såfremt de opfylder betingelserne), da de kan betragtes som vandrende arbejdstagere. Kun 3 ud af 10 af disse studerende får job i Danmark, men 6 ud af 10 danskere får job i Danmark. Der er ligeledes et pres på robustheden i form af forsinkelser på studierne og uddannelser, som ligger fjernt fra arbejdsmarkedet. På denne baggrund skal SU-systemet, ifølge Regeringen, gøres mere robust. Regeringen foreslår derfor i 2025-planen, at SU’en omlægges fra udelukkende at bestå at stipendier med mulighed for lån til at være lige dele stipendier og lån. Det betyder konkret, at andelen af SU’en, som udbetales som stipendier, reduceres fra ca. 5.100 kr. til 4.300 kr., mens beløbet, der kan lånes ved siden af, hæves fra 3000 kr. til 4.300 kr. Herved skal en studerende låne 800 kr., hvis man ønsker at få det samme beløb som før udbetalt, hvorved man skal låne ca. 45.000 kr. gennem et helt studie på 5 år. Samtidig vil regeringen gøre lånet rentefrit, mens man er under uddannelse og til en rente på 1% plus diskontoen, når man er færdig. På nuværende tidspunkt er renten 4%, når man er under uddannelse og 1% plus diskontoen, når man er færdig. Samtidig skal man kun kunne få SU i 5 år, således at det 6. år fjernes. Der vil dog stadig være mulighed for at tage et slutlån, således at man reelt kan få SU i 7 år lige som i dag. Herudover skal fribeløbet, det vil sige, det beløb man må tjene, uden det modregnes i SU’en, hæves med ca. 1000 kr. før skat. Endelig skal der indføres et nyt beskæftigelsesfradrag på 17.000 kr. de første tre år efter endt studie, så de studerende får bedre mulighed for at betale pengene tilbage. Det skal samtidig være med til at øge incitamentet til, at de studerende får arbejde i Danmark efterfølgende. Nedenfor ses regeringens beregning af, hvordan omlægningen af SU’en kommer til at se ud, hvis det gennemføres. Samlet støttemuligheder før og efter omlægningen af SU-systemet (udeboende i videregående uddannelse)

Videregående uddannelse

Før

Efter

SU-stipendium (efter skat)

5.100

4.300

Muligt SU-lån (ikke skattepligtigt)

3.000 4.300

Fribeløb efter skat

7.200 7.800

Også denne gang vakte forslaget stor bekymring hos mange. En forskergruppe, som blev bedt om at fremlægge hvilken viden, der er på området. De konkluderede, at der kan være en risiko for, at den sociale mobilitet svækkes og dermed kan få en social slagside. Flere studier har nemlig vist, at hævelse af SU’en har en positiv effekt på frafald og den sociale mobilitet. Dog kan det være svært at sige noget med sikkerhed på området. Ministeren valgte imidlertid af hæfte sig ved sidstnævnte og har udtalt, at regeringen plan sandsynligvis ikke påvirker den sociale mobilitet. Forskere, herunder flere fra Aalborg Universitet, har kritiseret hende for at have ”sorteret i forskningen”, og at hun har et ”troværdighedsproblem”. Samtidig er der også spørgsmålet om gældsætningen, som har vakt debat – er der fair, at unge skal forgælde sig for at tage en uddannelse, har kritikken blandt andet lydt. Intet er sikkert endnu Der har altså været flere forslag om at ændre på SU-systemet, men som det er med alle politiske forslag, er det vigtigt at huske på, at intet er vedtaget endnu. Ifølge regeringens plan, skal omlægningen træde i kraft medio 2019, men det kræver, at der er et flertal, som støtter forslaget. Derfor er det ikke nogen grund til bekymring endnu. SU-området er samtidig forligsbundet, hvilket betyder, at en række partier har indgået en aftale på området. Når der er et forlig, er det svært at ændre på området, hvis ikke alle parter er enige. SU-forliget er uden udløbsdato, hvilket betyder, at det kun kan ophøre, hvis det opsiges inden et valg, hvilket vil få virkning efter et folketingsvalg, eller hvis der ikke længere er flertal for forliget. I forligskredsen er: Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Flere af partierne har allerede ytret, at de ikke ønsker at omlægge SU’en, herunder SF og Socialdemokraterne, som har beskyldt Løkke for løftebrud, da han i sommer sagde, at han ingen intentioner havde om at lave SU-systemet om. Det kan derfor være en udfordring for Lars Løkke og regeringen at finde flertal for deres forslag. Alt dette skal afgøres i efterårets forhandlinger med partierne i Folketinget. Intet er derfor sikkert endnu, men der kommer ikke til at sker ændringer i forhold til din SU lige med det samme. Forslaget skal først have et flertal, og så skal det implementeres. Skulle regeringen finde flertal for deres forslag, træder det først i kraft medio 2019 og altså først om 3 år, hvis det bliver vedtaget som i planen.

Samlet potentiel indkomst efter skat 15.300 16.500 Kilde: Regeringen (2016) ”Et stærkere Danmark - Et mere robust SU-system”, Finansmini steriet, s. 13

november 2016 // agenda

VOX P O P

”Hvad er dine tanker om SU?” ORGANISERET AF MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Navn: Casper Bering Jensen Alder: 22 år Studie: Politik og administration, 5. semester Hvad sker der, hvis vores SU bliver fjernet eller skåret i? ”Hvis den bliver fjernet, vil mange ikke kunne tage en uddannelse. Dette vil forringe Danmark, især da ufaglært arbejdskraft ikke kan konkurrere med udlandet på samme måde, som faglært arbejdskraft kan. Vi kan ikke producere billigere end Kina, men vi kan producere smartere, hvis vi får en masse veluddannede mennesker til at lave smartere metoder. Dette sker ikke ved holde noget ude fra uddannelsesinstitutionerne.” Hvad synes du om Lars Løkkes 2025-plan og disse forandringer? ”Jeg synes, at det er en dårlig løsning at lægge en større del af SU’en om til et lån. Det kan gøre, at flere vil vælge studiet fra til fordel for et job som ufaglært. Her mistes der så en portion af potentiel viden, som dette individ kunne have bidraget med.”

Navn: Ida Qvist Bertelsen Alder: 22 år Studie: Jura, 3. semester Hvad synes du om Lars Løkkes 2025-plan og disse forandringer? Der bliver talt om bedre lånevilkår og bedre muligheder for at tjene penge ved siden af SU’en. For det første bekymrer det mig, at det kan ende skævt. De unge, der har forældre, der kan betale, kan måske nok klare sig igennem uden at skulle låne, men dem, der ved, at de skal låne, kan risikere ikke at komme i gang med en uddannelse, da det er forbundet med en gæld, når man er færdig. Samtidig mener jeg ikke, at det nødvendigvis er en fordel for alle, at der bliver bedre mulighed for at tjene mere ved siden af SU’en. Mange går på en uddannelse, der simpelthen ikke tillader, at man kan tjene penge ved siden af studiet – det forventes af os, at vi betragter vores studie som et fuldtidsarbejde, så hvornår skal vi tjene de ekstra penge, der bliver talt så godt om?

agenda // november 2016

Navn: Karoline Noer Larsen Alder: 22 år Studie: Sociologi, 5. semester Hvad synes du om SU-systemet i Danmark? ”Jeg synes, vi har et SU- system, der fungerer. SU- systemet i Danmark gør, at alle har mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvilken social baggrund man kommer fra.” Hvis man kigger på vores naboland, Norge, skal de efter endt uddannelse betale 80% tilbage af deres SU. Vil det ikke være bedre, hvis vi gjorde som Norge, så staten kan spare penge? ”Vi har et system, der gør, at alle har mulighed for at tage en uddannelse. Jeg tænker ikke, at det giver gode forudsætninger for en nyuddannet at starte ud med et lån, der skal betales tilbage. Jeg tænker i stedet, at uddannelsen bliver betalt tilbage i form af skat, alle danskere skal betale, hvor man i Norge ikke skal betale så meget i skat.”

Navn: Rune Nyborg Alder: 29 år Studie: Politik og administration, 7. semester Hvad synes du om SU-systemet i Danmark? ”Jeg synes, vores SU-system er en rigtig god investering, fordi det er med til at underbygge og sikre den frie og lige adgang til uddannelse, som vi har. Uden SU-systemet er jeg sikker på, at flere ville fravælge at tage en uddannelse.” Hvad synes du om Lars Løkkes 2025-plan og disse forandringer? ”Jeg er bestemt ikke fan. I en tid hvor vi har mere og mere brug for uddannet arbejdskraft, mener jeg bestemt ikke, det er hensigtsmæssigt at skære SU’en, som om noget er med til at sikre, at alle unge har mulighed for og råd til at tage en uddannelse. Regeringens argument med, at rådighedsbeløbet vil være det samme, fordi man bare kan låne det mere, holder ikke. Den tankegang må være stjålet fra en af Luksusfældens deltagere.”

Navn: Katrine Holt Alder: 24 år Studie: Erhvervsøkonomi, HA, 5. semester Hvis man kigger på vores naboland, Norge, skal de efter endt uddannelse betale 80% tilbage af deres SU. Vil det ikke være bedre, hvis vi gjorde som Norge, så staten kan spare penge? ”I Norge har de studerende en meget højere gæld, hvis de tager en længere uddannelse, og dette vil få nogle til at fravælge at tage en uddannelse. Hvis man ser på undersøgelser, så er det oftest unge fra uddannelsesfremmede hjem, der vil fravælge en uddannelse, og dermed vil en nedskæring i SU’en skade den sociale mobilitet. Derudover er frafaldsprocenten højere i Norge, så det kan diskuteres, om at nedskæring i SU’en vil betyde, at flere dropper ud fra deres uddannelse. ” Hvad sker der, hvis vores SU bliver fjernet eller skåret i? ”Ud fra et personligt synspunkt er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne gennemføre min uddannelse på normeret tid, hvis jeg skulle arbejde mere ved siden af studiet og samtidig have fokus på min uddannelse.”

november 2016 // agenda

S PA R E T I P S

TEKST KAALI M. KAROLUSSEN & CHARLOTTE ENGSIG SØRENSEN

Av, av, av nu er bankkontoen tom igen! Vi kender alle situationen, hvor man sidst på måneden står uden penge til de påkrævede nødvendigheder. Her venter man i længsel på, næste måned begynder, så man igen får penge på kontoen. Det har vi her på redaktionen prøvet at sætte en stopper for, så selv de garvede studerende samt de nye på AAU kan finde ud af at få pengene til at række længere. Disse råd kunne komme in handy, hvis du ligesom alle os andre også har svært ved at få pengene til at løbe rundt!

Hav en beholder eller en sparegris og læg altid småmønter i, når du kan – læg dem helst væk så du ikke bliver fristet til at bruge dem.

Opret en separat konto til regninger, også kaldet en budgetkonto, så du får mere overblik over, hvor meget du kan bruge, efter alle udgifter er betalt.

Byture! Hæv penge og efterlad kortet derhjemme, ellers hænder det, at man får ondt i bankkontoen.

agenda // november 2016

Køb beholdere til madrester, så man kan tage med til forelæsning – hvis ikke har man også til et lækkert aftensmadsmåltid senere.

Pantflaskerne beholdes og bruges i slutningen af måneden.

Potluck dinner - her har du muligheden for både at socialise med vennerne og spare penge ved at deles om madlavningen.

Meld dig som frivillig i Studenterhuset (skjult reklame), så har du mulighed for en billigere bytur, da det koster 16 kr. for fadøl med tokens i stedet for 32 kr.

Sæt en grænse til hvor meget du kan bruge hver dag. Regn ud det resterende beløb efter alle udgifter delt med månedens dage, så der ingen overraskelse kommer. november 2016 // agenda

S PA R E T I P S

10 % af ens SU bør gå til ens opsparing.

Køb stort ind af non-perishable foods som for eksempel dåsemad, tørvarer og ris/pasta, så har man også mulighed for at variere sin kost, samt man slipper for spildte madvarer .

Invester i en madkasse og evt. en termokande, som man fylder hjemmefra.

Brug ofte genbrugsbutikker til tøj og nye møbler.

Ved køb af nye møbler kan man altid prøve at spørge butikken, om man kan købe udstillingsvaren til en reduceret pris.

agenda // november 2016

Hjemmetræning og udendørs løb kan være lige så effektivt som træning i Fitness World og lignende steder. Der er også udendørs træningsarealer rundt omkring Aalborg, som frit kan benyttes!

Ebay, Ebay Ebay (e ller Amazon, den Blå Avis eller de Gule Sider, Facebook grupper).

Hav en flaske vand stående i køleskabet. Der er ikke noget så godt som et køligt glas vand! Her er også en mulighed for noget forkælelse, hvis man putter lidt citron i.

Meld dig ind til Studentersamfundet (fri fadøl!).

Meld dig ind til en fagforening , da der her ofte er gratis arrangementer, hvor der typisk er både mad og drikkevarer. november 2016 // agenda

DET VIRTUELLE LIV Navn: Rasmus Uhrenfeldt // Uddannelse: Cand. Mag i Anvendt Filosofi, AAU

Med fremkomsten af moderne teknologi og internettet er fysisk afstand ikke længere en begrænsning. Du kan hente nyheder, informationer og viden fra hele verden. Kommunikere, sende mails og møde mennesker. Du kan shoppe og modtage universitetsundervisning – alt sammen uden, at den fysiske krop direkte er involveret i disse interaktioner. Årelange venskaber og forhold kan foregå virtuelt uden fysisk samvær. Du kan skabe hele virtuelle identiteter på nettet i form af fiktive karakterer i chatsystemer og computerspil. En nyere opfindelse inden for området er Virtual Reality-briller – et visuelt display, der dækker hele øjenpartiet, og som giver dig mulighed for at forsvinde helt ind i den virtuelle ’virkelighed’. Med VR-briller kan du få serveret den virtuelle virkelighed, du ønsker, og du har mulighed for at være alt fra hovedperson i et gyserspil som Paranormal Activity til at være en selvvalgt superhelt. I den virkelige verden har vi ikke denne luksus, fordi vi ikke kan bestemme over det visuelle input – vi må leve efter verdens og hverdagens lovmæssigheder. Vi er begrænsede til én krop og til én verden. Det er derfor forståeligt, at utallige mennesker dykker ned i en virtuel virkelighed – en virkelighed, som med tiden er blevet mere ægte og altomsluttende, og som måske, ude i fremtiden, bliver umulig at skelne fra den ikke-virtuelle virkelighed. Men hvad er der på spil for mennesket i en nutid og i en fremtid, hvor den virtuelle verden har større tiltrækningskræft og autenticitet end nogensinde? Hvad sker der, hvis menneskelivet udleves virtuelt? Et uægte liv? Den amerikanske filosof Robert Nozick har konstrueret et tankeeksperiment: forstil dig, at der findes en ’oplevelsesmaskine’, som er i stand til at give dig alle de simulerede oplevelser, du ønsker. Denne maskine kan give dig oplevelsen af at bestige et bjerg eller oplevelsen af at gøre en stor videnskabelig opdagelse, alt imens din fysiske krop flyder i en tank med elektroder forbundet til hjernen. De simulerede oplevelser sendes til hjernen og opleves på præcis samme måde, som hvis du virkelig oplevede dem. Når din krop placeres i tanken, og maskinen aktiveres, er du ikke bevidst om, at du er i tanken – alle simulerede oplevelser opfattes på samme måde, som de gør uden for tanken. Før du træder ind i maskinen, vælger du selv hvilke oplevelser, du vil have, og det er således muligt udelukkende at vælge positive og opløftende oplevelser. Nozick spørger: ville du tilkoble dig maskinen? Nozicks egen formodning er, at kun de færreste vil tilkoble sig maskinen. Grunden til, at de færreste vil indtræde i denne simulerede virkelighed, er

agenda // november 2016

ifølge Nozick, at vi gerne vil være en bestemt person. En person, der er tilkoblet oplevelsesmaskinen, er bare en fysisk krop i en beholder. Vi ved intet om, hvem personen er, ej heller kender vi personens overbevisninger, ambitioner eller karaktertræk. Personen har således ingen reelle menneskelige træk. At tilkoble sig maskinen vil ligeledes betyde, at vi begrænser os til en virtuel verden uden nogen egentlig kontakt til en dybereliggende virkelighed. Nozick påpeger med dette tankeeksperiment, at vi bekymrer os om meget mere end blot om, hvordan livet opleves indefra. Vi vil gerne være personer og ikke bare have oplevelsen at være en bestemt person [Robert Nozick, Anarchy, State, and Utopia. (1974)]. Den mest avancerede form for VR-teknologi vil sandsynligvis aldrig kunne tilfredsstille vores interesse i at være personer frem for blot at få simuleret oplevelsen af at være én.

Hvad så med nuværende VR-teknologi såsom de før nævnte VR-briller? Med VR-briller får du netop serveret en virtuel oplevelse, alt imens din fysiske krop ikke er involveret i situationen på samme måde, som kroppen traditionelt anvendes i den fysiske verden. Hvilken betydning har den fysiske krop for oplevelsen? Spurgt på en anden måde: hvori består forskellen på en simuleret oplevelse og en levet oplevelse? At være til stede i en virtuel virkelighed er en væsentligt anderledes oplevelse, end vi ellers oplever vores normale liv. Det har ingen væsentlige konsekvenser for os, hvis vi vælger at slukke for spillet. Dette er en betydelig forskel, idet en stor del af konteksten for vores levede liv er at overkomme modgang. Hvis vi ikke ønsker livet mere, er vi nødt til at foretage en dyb og væsentlig handling – i en simuleret verden er det blot et spørgsmål om at slukke for spillet. Den grundlæggende bevidsthed om, at du kan slukke for spillet uden seriøse omkostninger, farver således hele oplevelsen af at være i den virtuelle virkelighed. Dette grundvilkår adskiller sig markant fra det levede liv. Den amerikanske filosofiprofessor Hubert Dreyfus påpeger ligeledes, at det er vores fysiske krop, der gør, at vi er følelsesmæssige, intuitive og sårbare væsener. Det er vores fysiske krop, der gør, at vi kan have en fornemmelse af kontekst og stemning. Vi er i stand til at fornemme en stemning og have forståelse for en kontekst ved at være fysisk til stede. Han påpeger, at hvis vi er fysisk til stede ved en bestemt begivenhed, er det nærmest umuligt for os ikke at opfatte og dele den begivenheds enten opløftende eller nedsættende stemning. Vi kan således ikke fravælge at føle en bestemt stemning, hvis vi er i situationen Med moderne VR-teknologi kan vi sidde i hvert vores rum og pleje vores venskaber virtuelt. I det virtuelle rum kan vi mødes, hvor vi vil, og når vi vil. Men Dreyfus påminder os igen, at det er vores kollektive fysiske tilstedeværelse, der er væsentlig for disse venskabelige eller romantiske forhold. Det kræver, at du er i samme fysiske rum for overhovedet at have fornemmelsen af, at den anden person er i stand til fysisk at påvirke dig, og det er denne følelse af sårbarhed, der muliggør, at du har en relation til en anden person. Denne sårbarhed kommer således af, at du er til stede qua din fysiske krop. Ifølge Dreyfus er det virtuelle rum ikke en tilstrækkelig erstatning for den kropslige betydning i vores relationer [Hubert Dreyfus, On the Internet. (2001)]. En moderne livsførelse, hvor virtuelle relationer og oplevelser fylder mere og mere, er muligvis en livsførelse, hvor kroppens væsentlighed for intuitivt og følelsesmæssigt at være engageret i verden er blevet reduceret.

Men er det ikke positivt at udvikle måder, hvorpå vi kan løfte os selv fra kontekst og sårbarhed? Er vores fysiske kroppe ikke blot en begrænsning? Enkelte mener, at netop dette er tilfældet. En gruppe futurister mener, at teknologiske fremskridt som VR er et af de indledende skridt mod menneskehedens ultimative fremtid – en fremtid, hvor den fysiske krop ikke længere er nødvendig. På samme måde som vi uploader billeder, filer og musik, så forudser en gruppe af futurister, at vi på sigt bliver i stand til at uploade vores minder, personlighedstræk, ambitioner og følelser [Max More, Hans Moravec]. Det endegyldige formål med dette er intet mindre end at leve virtuelt – for evigt. For disse futurister er dette fremtidsperspektiv positivt: hvorfor ikke skifte en defekt hardware (kroppen) ud med en ny? Vores fysiske kroppe er endelige – de ældes og uddør. Vores kroppe kan udsættes for sygdomme, deformiteter og skader. Vores kroppe begrænser os ligeledes til én fysisk position og til ufrivilligt at være engageret i nedsættende eller depressive stemninger. Men hvis Dreyfus har ret, er det netop dét at være følelsesmæssigt engageret og fysisk indlejret i en kontekst, som er det, der muliggør en meningsfuld menneskelig tilværelse. Måske er det virtuelle liv i sidste ende et liv, der ikke er værd at leve?

K L U M M E F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

Universitetsvalg 2016

Efteråret er ved at være over os med mørke aftener og køligere vejr. Hvis der er en ting, der på Aalborg Universitet hænger sammen med efteråret, så er det det årlige universitetsvalg. Universitetsvalget blev udskrevet den 30. september af Aalborg Universitets valgudvalg. Valgafstemningen vil i år være åben fra den 29. november til den 1. december.

Universitetsvalget er for os som studerende muligheden for at sidde med i et studienævn, et institutråd, et akademisk råd samt i universitetsbestyrelsen. Det er os som studerende, der er eksperter i vores studieliv. Det er os, der sidder i forelæsningslokalerne, os der sidder i grupperummene og os, der følger de enkelte semesterbeskrivelser. Det er derfor afgørende, at vi sidder med ved bordene og derved bedst muligt er repræsenteret. Men det er samtidigt også muligheden for at forbedre de ting, der fungerer knap så godt. Det er vigtigt, at vi får de ting taget op i råd og nævn, da det lige præcis er dér, hvor det bliver besluttet, hvad der skal fortsættes med og hvad der skal ændres. Det er helt centralt, at vi som studerende er med til at få sat rammerne for vores uddannelse i samarbejde med vores undervisere. 26

agenda // november 2016

Det er ikke ligegyldigt, hvilken liste du stiller op for Studentersamfundet er de studerendes interesseorganisation beliggende på Aalborg Universitet. Ved at stille op for Studentersamfundet vil du blive en del af et stærkt fællesskab. Der afholdes løbende opkvalificerende bootcamps, hvor du har mulighed for at møde de andre, som stiller op. Her er der samtidig mulighed for at dele viden og udveksle erfaringer - og blive klædt endnu bedre på til tillidserhvervet. Som studerende på vores respektive uddannelser er det os, der er eksperter og hvis vi står sammen, bliver vi stærkere.

Hvis du som opstillet i løbet af året støder ind i problemer i tvivlsspørgsmål, så husk at du altid kan skrive til os på politik@studentersamfundet.dk Uanset hvad ønsker jeg jer alle en god valgperiode samt godt efterår og vinter!

Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de seje studerende, der står på Studentersamfundets liste i år. Jeg står selv på Studentersamfundets liste, hvilket jeg også gjorde sidste år. Jeg er glad og stolt over at stå på liste sammen med alle de andre engagerede opstillede. Læs mere om universitetsvalget på www. aauvalg.dk og se, hvordan du stemmer på dine medstuderende, for det fortjener de! Hvis du har spørgsmål eller lyst til at vide mere om valget, er du velkommen til at kontakte os på univalg@studentersamfundet. aau.dk

Iben Dich, Studenterpolitisk Viceordfører og universitetsvalgansvarlig i Studenterpolitisk Direktion

e studerend r 30 år og e er i d tt n u le il e b g Un n købe e g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r ation fo im it g le kan også Husk . Billetten rt o k ie d 75,- for u st er prisen så s, le il forudbest tegori C. k billet i ka symfoni.d å aalborg p r e rt e c 0 n 0 Se ko t 60 20 30 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE!

Studentersamfundets

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

barer

Aalbar Aalbar holder til i Create (Rendsburggade 14). I Aalbar, hvor universitetets pæneste studerende holder til(!), er der rig mulighed for at nyde en øl eller to til fornuftige priser og hygge med dine medstuderende med tonerne fra både gamle og nye hits. Hvis du vil vide mere om de kommende arrangementer i baren, så følg med på Aalbars facebookside.

Bajers Bar Bajers Baren er stedet hvor sundhedsvidenskabelige og teknologikyndige mødes hver fredag mellem 14-20, og lægger skalpellen og computeren fra sig, nyder en kold øl og en afslappet stemning i ualmindeligt godt selskab. Alle er selvfølgelig velkommen! Baren er at finde på Frederik Bajers Vej 7E, E2-104, og der er fri tilgang til to gratis bordfodboldborde, sofaarealer, kortspil og meget mere.

agenda // november 2016

Barbaren Barbaren er den store tværfaglige bar, som servicerer tusindvis af tørstende studerende, i årets løb. Baren er et samlingspunkt for mange studerende fra hele byen på grund af de mange store arrangementer, men der er altid tid til at hygge og kræse for den enkelte kunde. Vi bor på 1. sal på Fibigerstræde 15 i den store kantine.

BasisBaren BasisBaren er stedet, hvor de nye studerende mødes for at slå deres første spæde kolbøtter ud i universitetets festlige regi. Hyggelig og intimt beliggende i kantinen på Strandvejen 12-14, giver den gode muligheder for at knytte bånd på tværs af studierne allerede fra starten.

DE-Klubben Hver torsdag åbner DE-Klubben dørene op og fylder klubben med mennesker til Aalborgs bedste (og billigste) torsdagsbar, hvor de sælger fadøl, specialøl og meget mere fra deres bar. Her kan de studerende komme ned og møde andre studerende på tværs af årgange og studieretninger og snakke om livet ved siden af studierne over en øl.

Mærkbar Mærkbar er den humanistiske fredagsbar på AAU, der holder til på Kroghstræde 1. Husk at det sociale miljø er lige så vigtigt som uddannelsen i sig selv. Kom forbi hver fredag mellem 13 og 20 og nyd den gode stemning og en kold fadøl eller andet godt fra køleskabet. Der er mulighed for at betale med MobilePay.

november 2016 // agenda

SE HVAD DER VENTER I

DECEMBERN U M M E R E T AF AGENDA... ARTIKEL MED MADS PETER VEIBY KRONIK MED LARS TVEDE OG MEGET MERE…

HVOR ER KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U

Danmarks mest attraktive studieforsikring

42%

op til

rabat

Som medlem af Dansk Magisterforening får du op til 42% rabat på DM Forsikring. Sammensæt din egen indbo-, ulykkes- og rejseforsikring med mange indbyggede fordele. Som førsteårsstuderende koster det 0,- at være medlem af både Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse.

Se muligheder

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring