PLUS N YT FRA ST U DE N T E RS A MFU N D ET
PÅ FOR KANT M ED KAR R IER EN OG MEGET MER E
Leder Vinteren begynder så småt at melde sin ankomst i de aalborgensiske stuer, radiatorerne er blevet skruet op, og uret sat en time tilbage. De studerendes blad på Aalborg Universitet
I denne udgave af Agenda har vi interviewet Henrik Duer, der fortæller om sundhed i det travle studieliv - det at holde koncentrationen og motivationen oppe samt undgå fysiske skavanker. Vinteren byder på flere udfordringer for sundhedsidealet. For mange af os står de dårlige undskyldninger lidt oftere på spring i kulden; det er sværere at komme ud og være fysisk aktiv - for ikke at nævne den traditionelle danske ’vintermads’ betydeligt højere kalorieindhold sammenlignet med sommerens lette retter.
facebook.com/agendaaau 10. Årgang nr. 7
REDAKTØR // BIRGITTE EGESKOV JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK GRAFISK DESIGN // MADS KUNØ MADSKUNO@GMAIL.COM
I de tidlige morgentimer, når solen stadig er gemt væk, og rimfrosten sidder på ruden, kan det være svært at motivere sig til at komme op til forelæsningen eller gruppearbejdet. Cyklen virker ekstra tung op ad Hadsundvej, alt imens luften brænder i lungerne. Den nemmeste løsning er helt sikkert at blive under dynen, men som Henrik fortæller, så kan det hele gå op i en højere enhed. Det gode studieliv er individuelt; nogle gange har man brug for at sove lige den time mere eller tage bussen – andre gange har man bare brug for at ’lette røven’. Som Christian Bitz så elegant sagde det i sidste udgave af Agenda: ”Sundhed er ikke et fasttømret og uopnåeligt ideal, men en individuel vej, der resulterer i, at du har det godt og præsterer på det niveau, du ønsker.”
SKRIBENTER // MATHIAS LINDHOLM JØRGENSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING MIKKEL HØJAGER JACOBSEN PETER KIRKEGAARD SIGNE BUCHHOLTZ CECILIA ANBERG FOTOGRAFER // PETER KIRKEGAARD MARK BENGTSON
Birgitte Egeskov Jensen, Ansvarshavende redaktør
KORREKTURLÆSERE // MARIA BOLL HANSEN TROELS DAHLGAARD ASTRUP MARIA LYKKE MØLLER MOUSING FORSIDE FOTO // MARIE LOUISE MUNKEGAARD
ANNONCESALG & DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI
GÆSTESKRIBENTER // MICHAEL S. TRABJERG ANDERS STEEN MORTENSEN OPLAG // 5000 STK.
DEADLINE FOR NÆSTE UDGIVELSE D. 5. NOVEMBER
MADS KUNØ
MATHIAS LINDHOLM JØRGENSEN
MIKKEL HØJAGER SIGNE BUCHHOLTZ BIRGITTE EGESKOV MARK BENGTSON JACOBSEN JENSEN
CECILIA ANBERG
MAIRE LYKKE PETER KIRKEGAARD TROELS DAHLGAARD MØLLER MOUSING ASTRUP
MARIA BOLL HANSEN
indhold // nr. 7, 2014
INDHOLD
NOVEMBER ‘14 004
INTERVIEW MED HENRIK DUER 004 H ENR I K D UE R FÅ MERE UD AF DIT STUDIE VED HJÆLP AF SUND KOST & MOTION
008 P Å FOR KA N T M E D KA RRIE RE N ANDERS LEONHARD JENSEN
0 12 ER DU F E M IN IST ? FEMINISME ER DET NYE SORT
0 18 U P C OM IN G B A N D S INTERVIEW MED “THE MIGRANT”
022 L I VET SOM “ RUS S E R” NYT STUDIE - NYE INDTRYK - ET NYT KAPITEL
01 8
FASTE INDLÆG
UPCOMING BANDS THE MIGRANT
016 KAL ENDERE N MÅNEDENS KULTURELLE TILBUD
026 STUDENT E RS A M F UN D E T NYT FRA STUDENTERSAMFUNDET
028 STU DEN T E RPOLIT IK “MEN, HVAD KAN DU BRUGE DET TIL?”
03 0 KL U MME N KLUMMER FRA STUDENTERSAMFUNDET
022
LIVET SOM “RUSSER”
henrik duer // interview
>> DA JEG STARTEDE PÅ UNIVERSITETET MED AT LÆSE IDRÆT, TROEDE JEG LIGESOM ALLE ANDRE UNGE FYRE, AT JEG SKULLE VÆRE LANDSTRÆNER I FODBOLD. MEN DET BLEV JEG IKKE 4
agenda // november 2014
interview // henrik duer
INTERVIEW MED
HENRIK DUER FÅ M E R E U D A F D I T S T U D I E V E D H J Æ L P A F S U N D KO S T O G M OT I O N Som studerende er vi til tider vant til lange dage, hvor en del af døgnets timer foregår på en ukomfortabel stol. Derudover kan det være svært at skulle tænke sund mad og motion ind i et allerede tætpakket studieliv. Men ifølge træningsfysiolog Henrik Duer kan få ændringer være med til at give mere overskud i en travl hverdag.
TEKST // MIKKEL HØJAGER JACOBSEN
V
I FÅR HVER DAG KASTET I HOVEDET, AT VI SKAL HUSKE AT VÆRE SUNDE. Spise seks stykker frugt om dagen. Motionere mindst 30 min. Derudover findes der efterhånden et utal af kure, som hver og en bryster sig af at være den hurtigste og nemmeste vej til vægttab. Som studerende kan det ind i mellem være svært at balancere studielivet med en sund livsstil, hvor de lange dage med læsning og projektarbejde tager det meste af ens fokus. Det hænder måske også, at der sniger sig en bytur ind i den stramme tidsplan. Henrik Duer, der er uddannet cand. scient. i Idræt og Kemi, er om nogen en mand, som ved, hvad alkohol gør ved kroppen. Men selv en så sund og fornuftig mand som Henrik har engang været studerende og ved, at det med alkohol hører livet som studerende til: ”Det skal der være plads til. Det er en del af studielivet!”, fortæller han.
FOTO // PETER KIRKEGAARD
”TROEDE JEG SKULLE VÆRE LANDSTRÆNER” Selv ligner Henrik en mand, som ikke laver andet end at tænke på træning og sund kost. Han er skarpt skåret og har ikke ét gram fedt for meget på kroppen. Interessen for sundhed og motion har Henrik altid haft, og derfor var det nærliggende for ham at starte på idrætsstudiet: ”Da jeg startede på universitet med at læse idræt, troede jeg ligesom alle andre unge fyre, at jeg skulle være landstræner i fodbold. Men det blev jeg ikke”. I stedet blev det til en specialisering i, hvad der sker inde i musklen efter et hårdt stykke arbejde med hensyn til fedtforbrænding. Henrik synes især, det er spændende at følge mennesker over et længere forløb i forbindelse med vægttab, hvilket blandt andet har resulteret i en værtstjans hos TV3 på programmet ”Ekstremt Fed” og som foredragsholder om vægttab. Der er altså ingen tvivl om, at Henrik har styr på, hvad der er godt og dårligt for os i forhold til at opnå en sundere livsstil. >>
november 2014 // agenda
5
henrik duer // interview
>> DER VAR NOGLE GAMLE CIRKUSHESTE DERUDE, SOM PLUDSELIG SKULLE LÆRE LIDT OM FYSISK TRÆNING...
hvornår de skal toppe, skal de få lagt et skræddersyet program med hensyn til styrketræning og kondi”, fortæller han. I forhold til kosten nævner han videre, at denne selvfølgelig også er vigtig, men at den faktisk er nem at få styr på. Den er i hvert fald ikke lige så kompliceret som træningen.
”USE IT OR LOSE IT”
RÅD TIL HÅBEFULDE SPORTSUDØVERE
I sit professionelle arbejde med sundhed og træning har Henrik Duer også mange års erfaring med forskellige elite- og landshold. Blandt de sportsgrene, som han har været tilknyttet, kan nævnes basketball, roning og cricket. Men adspurgt til den mest udfordrende opgave inden for arbejdet med elitesport nævner Henrik sit første job som fysisk træner under studietiden for KB Tennis: ”Der var nogle gamle cirkusheste derude, som pludselig skulle lære lidt om fysisk træning. Det var ikke alle, som var lige motiverede til det, når de enten var på toppen eller måske på vej ned. Det er sgu svært at motivere, når de ikke synes, det er vigtigt for dem. Men det var fedt at arbejde med de 10-12-årige og lære dem, at fysisk træning er et fast element af det at være elitesportsmand/kvinde”. Med sin erfaring i arbejdet med elitesportsfolk har Henrik også forslag til, hvordan man som ung, håbefuld sportsudøver kan optimere sin træning ved siden af studiet: ”Jeg vil sige, at man skal have fat i en fysisk træner, som kan lave nogle ordentlige kravspecifikationer for den pågældende sport og tage udgangspunkt i, hvor meget tid de har til rådighed. Ud fra disse to ting, og selvfølgelig også udgangspunkt og 6
agenda // november 2014
De fleste studerende kender nok til, at læsning og projektskrivning tager en stor del af ens tid. De lange dage foregår som regel siddende på en stol med enten en bog eller en computer foran sig. De dage hvor det kræves, at vi bruger mere tid end normalt, er det ifølge Henrik Duer ekstra vigtigt at komme op at stå mindst én gang i timen og få noget lys, hvis det er muligt. Han nævner også andre små tricks, som kan være anvendelige, når projektarbejdet spidser til, og dagene bliver lange: ”Det er meget vigtigt med regelmæssige pauser, så man ikke brænder ud. Det forsinker ikke processen. Tværtimod giver det fornyet energi til det næste stykke tid”. De lange studiedage kan også være med til at udvikle fysiske skavanker. Især de dage hvor størstedelen af tiden bliver brugt på stole med tvivlsom komfort kan være med til at skabe problemer for kroppen. Henrik forklarer, at disse problemer kan minimeres ved hjælp af træning: ”Ved fysisk aktivitet kan du minimere risikoen for ondt i ryggen og skulder- og nakkeproblemer, som kan opstå, hvis
interview // henrik duer
du sidder en hel dag foran en computer og læser. I vores verden hedder det ”use it or lose it”, hvor det kan ende med, at du bliver så slap, at det går hen og bliver en skavank”.
MERE ENERGI OG BEVARING AF KONCENTRATION Risikoen for kropslige skavanker kan altså minimeres ved fysisk aktivitet af musklerne. Dette er dog ikke den eneste fordel, der er ved at leve sundt. En sundere livsstil med fokus på kost og motion giver også mere overskud og energi i hverdagen og til studiet, forklarer Henrik. Lige netop overskud og energi kan være afgørende for os studerende i de stressede perioder op til projektaflevering. Her er det vigtigt, at vi formår at være fokuserede og koncentrerede i så stort et tidsrum som muligt. Koncentrationen kan også påvirkes positivt ved en sundere livsstil. Som et grundlæggende råd til hvordan koncentrationen bevares bedst muligt, forklarer Henrik: ”Blodsukkeret skal holdes stabilt samtidig med, at man skal holde sig til langsomt optagelige kulhydrater. Sørg generelt for at følge de normale kostråd; der er egentlig ikke så meget hokus pokus over det”. Koncentration er også en vigtig del af det at læse til eksamen. Vi ved alle, hvor trættende og udmattende det kan være at skulle holde styr på teorier,
metoder og andet projektrelateret. Derudover kommer selve eksamensdagen, som mange efter flere års øvelse stadig ikke er komfortabel med. Her kan Henrik selvfølgelig også give et par gode råd med på vejen: ”Husk at få sovet ordentligt. Det kan være svært som ung, for man vil gerne være med over det hele. Men fokus på søvn, det er sindssygt vigtigt!”. Derudover nævner han, at hvis man går rigtig meget op i eksamen, så kan man op til en fremlæggelse gøre sig tanker om, hvornår på dagen man har mest energi. Derefter kan man eksperimentere med, hvordan dagen op til kan struktureres i forhold til kost, motion og søvn. Det er dog vigtigt at huske på, pointerer Henrik, at der ikke findes noget mirakelmiddel, som på magisk vis gør en i stand til at gennemføre en eksamen til topkarakter. Men med sund kost, træning og god søvn er det muligt at komme et godt stykke hen ad vejen.
HUSK AT FÅ SOVET ORDENTLIGT. DET KAN VÆRE SVÆRT SOM UNG, FOR MAN VIL GERNE VÆRE MED OVER DET HELE
FAKTABOKS NAVN: HENRIK DUER ALDER: 41 ÅR UDDANNELSE: CAND. SCIENT. I IDRÆT OG KEMI TRÆNINGSFYSIOLOG OG PARTNER I FITNESS INSTITUTE BLANDT ANDET KENDT SOM VÆRT FOR TV3-PROGRAMMET ”EKSTREMT FED” OG SOM FOREDRAGSHOLDER OM VÆGTTAB HAR ARBEJDET MED BÅDE STÆRKT OVERVÆGTIGE SAMT ELITESPORTSFOLK
november 2014 // agenda
7
anders leonhard // på forkant med karrieren
A RT I K E L S E R I E : P Å F O R K A N T M E D K A R R I E R E N
ANDERS LEONHARD JENSEN PA S S I O N S O M D R I V K R A F T Vi er nået til anden udgave i artikelserien ”På forkant med karrieren” hvor vi går tæt på studerende, som gør noget ekstra ved siden af studiet i jagten på drømmejobbet. Denne gang har vi sat Anders Leonhard Jensen i stævne, der i en alder af blot 23 år allerede har arbejdet på Christiansborg og været skribent for Jyllands-Posten. Vi stiller skarpt på den unge nordjyde, hvis hjerte banker for både journalistik og politik, og hvor vejen til drømmejobbet ikke er brolagt med sure pligter men tværtimod med passion. Men passionen tager også sine ofre i en hektisk hverdag, hvor familie, venner og fritid må vente. TEKST // MATHIAS LINDHOLM JØRGENSEN
M
ED EN RULLEKUFFERT I DEN ENE HÅND OG LÆDERJAKKEN I DEN ANDEN GÅR ANDERS OS I MØDE I DEN SKARPE SEPTEMBERSOL. Han er ankommet med toget fra hjembyen Århus og har lige tid til et interview, inden han skal videre til andre møder i Aalborg. Kalenderen er i den grad fyldt op for Anders, som i sommers fik en bachelor i samfundsfag med sidefag i journalistik. I stedet for at tage kandidaten i journalistik har han dette semester valgt at påbegynde journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som er en fireårig uddannelse med halvandet års praktik. Ved siden af studiet er han samtidig ansat som pressemedarbejder i Venstre,
8
agenda // november 2014
FOTO // MARK BENGTSON
hvor han har ansvaret for Østjylland, mens han også påtager sig landsdækkende opgaver. For Anders har det altid lagt i kortene, at en blanding mellem journalistik og politik skulle blive levevejen: ”Journalistik har altid interesseret mig, men det har altid været en blanding af politik og journalistik. Politikken optager mig mindst lige så meget”, fortæller han. Det kan også ses på CV’et, hvor Anders, trods sine unge alder, allerede har været redaktør for to magasiner og arbejdet fuld tid som journalist på Christiansborg i en praktikstilling hos netavisen Altinget. På Borgen fik han mange kontakter inden for journalistverdenen, og det udmøntede sig efterfølgende i et halvt år på Jyllands-Posten, hvor Anders sad på indlandsredaktionen.
på forkant med karrieren // anders leonhard
MERE ENERGI OG BEVARING AF KONCENTRATION Det er også den praktiske erfaring, som Anders prioriterer højest. For ham er studiet noget, han har ved siden af sine jobs. Han understreger, at man får kendskab til en masse teorier og redskaber på studiet, men at der kan være langt fra teori til praksis: ”På studiet får du en masse redskaber, men det er svært at bruge dem i virkeligheden. Hvis man virkelig skal ud og arbejde, så handler det ikke altid om det, du lærer i undervisningen. Det handler ofte om nogle helt andre ting, og det lærte jeg virkelig, da jeg arbejdede på Christiansborg”, fortæller han. Selvom studiet ikke er første prioritet, så underkender Anders ikke vigtigheden af at have en titel. Den er nemlig nøglen, der åbner jobmulighederne op: ”Uddan-
nelsen er et redskab til at komme inden for døren. Der er mange virksomheder, som har en politik om, at du skal have en uddannelse. De er skide ligeglade med, hvad det er en for én. Så du åbner døren med en uddannelse, men du kan aldrig nogensinde komme ind, hvis ikke du kan vise noget ud over dit eksamensbevis”, fortsætter han, mens han understreger vigtigheden af at engagere sig i så meget som muligt ved siden af studiet.
FRA 7:00 TIL 23:00
Netop dét at engagere i så meget som muligt ved siden af studiet er Anders et pragteksemplar på, men det falder også naturligt for den 23-årige nordjyde som glædeligt dedikerer døgnets 24 timer til alt, hvad der handler om journalistik >> november 2014 // agenda
9
anders leonhard // på forkant med karrieren
og politik. En typisk hverdag for Anders starter med, at han står op kl. 7:00. Her bruger han morgenen på at orientere sig på P4 Østjylland, Tv2 News og i diverse aviser. Når alle informationerne er suget ud af disse medier, tager han i skole fra 9:00-15:00. Anders laver dog meget andet end studierelevant
isthøjskolen ikke raketvidenskab, så jeg kan fint arbejde, mens jeg følger med i undervisningen,” fortæller han. Efter en lang dag på studiet tager Anders enten ned på Rådhuset i Århus eller ud i byen til møder, og klokken runder ofte 23:00, før han holder fri. For den typiske dansker kan blot tanken om en sådan arbejdsdag gøre én træt, men sådan er det ikke for Anders: ”Jeg er ikke så god til bare at slappe af derhjemme. Hvis jeg har fri, så sidder jeg alligevel og arbejder med et eller andet. Jeg kan ikke lade være, og for mig er det jo ikke rigtig arbejde, men derimod en passion”, siger han. Denne mentalitet betyder også, at der ikke bliver meget tid til familie og venner - lige nu er der sågar ikke plads til en kæreste i Anders’ liv.
DER ER MANGE, DER HAR ET KÆMPE TALENT, MEN DE BLIVER OVERHALET AF ALLE DEM, SOM BARE KNOKLER FOR DET arbejde i dette tidsrum: ”Jeg arbejder rigtig meget, mens jeg er på studiet, fordi det simpelthen ikke kan lade sig gøre at udfylde mine arbejdsopgaver, hvis jeg først venter til, jeg har fri for studiet hver dag. Heldigvis er undervisningen på Journal10
agenda // november 2014
DET HELLIGE FRIRUM
Selvom politik og journalistik er en stor passion for Anders, betyder det ikke, at der ikke kommer tidspunkter, hvor han er nødt til at trække stikket og slappe af. Han går derfor ofte i kirke om søndagen, selvom han ikke er ekstrem troende. Det giver et godt afbræk fra en verden, hvor karriereræset nogle gange kan komme til at overskygge det, livet virkelig handler om: ”Den politiske verden kan være et meget kontant og overfladisk miljø. Det er et spil mellem journalister og politikere, og det er hele tiden taktisk tænkning. Her fungerer
kirken og kristendommen som et frirum for mig, der minder mig om, hvad livet virkelig handler om, og at karriereræset ikke er alt”, fortæller han. Udover den ugentlige kirkegang prioriterer Anders også motion som en vigtig grundsten i en hektisk hverdag. Han dedikerer for det meste fire dage om ugen til at få rigtig god motion, for ellers sætter den hektiske hverdag sine spor på den 23-årige krop, som tidligere har oplevet forhøjet blodtryk som følge af de lange arbejdsdage.
OPSKRIFTEN PÅ SUCCES Der er ingen tvivl om, at Anders er lavet af et helt særligt stof, og at hans arbejdsiver og passion nok skal hjælpe ham til at nå de mål, han sætter sig i fremtiden. Et af disse mål er at komme tilbage på Christiansborg som journalist for det skrevne medie, hvor han igen har mulighed for at arbejde imod politikkerne: ”Jeg har en meget stor skepsis over for alle politikkere. Derfor vil jeg hellere stille mig kritisk over for dem som journalist end at arbejde for dem, som jeg gør nu. For mig at se er det fuldstændig afgørende, at politikerne bliver holdt i ørene”, siger han. Anders understreger vigtigheden ved hårdt arbejde, hvis man gerne vil nå sine mål. For ham er der tre vigtige ingredienser i opskriften på succes: ”Vedholdenhed, tålmodighed og ekstrem arbejdsiver. Der er mange, der har et kæmpe talent, men de bliver overhalet af alle dem, som bare knokler for det”, påpeger han. Derudover er det vigtigt, at man ikke tager for meget ind af gangen: ”Det er bedre at gøre få ting helt end mange ting halvt”, slutter Anders, inden han igen begiver sig ud i septembersolens efterårsstråler med sin rullende kompagnon ved sin side.
på forkant med karrieren // anders leonhard
Op til
30% af Indiens fødevarer går hver dag til spilde.
sikrer flere, friske fødevarer til millioner af indere hver dag I Indien arbejdes der hårdt på at mindske fødevarespild. Danfoss hjælper med at skabe løsninger, der gør kølingen af mad mere effektiv og løfter kvaliteten. Som i Srini Food Park i Sydindien, hvor 140 Danfoss produkter gør det muligt at pakke, køle og distribuere mere frisk frugt og grønt uden unødvendigt spild og energiforbrug – en løsning, der hver dag giver tonsvis af flere, friske fødevarer til befolkningen i Chittoor distriktet. Oplev hvordan du kan rykke dine grænser og hjælpe os med at realisere verdens store potentiale for at få mere ud af mindre på danfoss.com/career
november 2014 // agenda
11
aktuelt // feminisme
ER DU FEMINIST? ER DU EGENTLIGT DET? FEMINIST? TEKST // Signe Buchholtz
F Ø R D U B E S L U T T E R D I G , E R D E T M Å S K E E N I D É AT L Æ S E M E D H E R . F O R H VA D TÆ N K E R D U , N Å R D U H Ø R E R O R D E T F E M I N I S M E ? E R D E T E T O V E R STÅ E T K A P I T E L O G E N F O R Æ L D E T D E B AT, D E R H Ø R E R 70 ‘ E R N E T I L? M Å S K E F O R B I N D E R D U L I G E F R E M O R D E T M E D N O G E T N E G AT I V T, O G D U E R H ØJ S T S A N D SY N L I G T I K K E D E N E N E ST E . M E N H O L D FA S T, F O R N U SÆ T T E S D E R F O K U S PÅ F E M I N I S M E , O G A R T I K L E N K RY D R E S O G SÅ M E D L I DT S E X I S M E O G S N A K O M ST E R E OT Y P E KØ N S R O L L E R .
feminisme // aktuelt
Der findes mange opfattelser af feminisme. Det er et samtaleemne, der hurtigt kan ende i vild og voldsom diskussion. Vi er alle med til at forme samfundet især igennem debatter. Hvorom alting er, kan man ærlig talt hurtigt blive forpustet, når det gælder feminisme. Så lad os starte fra bunden med en definition fra ordbogen: Ideologi, der fremhæver kvinders samfundsmæssige betydning, og som argumenterer imod kønsdiskriminering og undertrykkelse af kvinder. Oprør mod samfundets nedvurdering af kvinder samt en bestræbelse på at indføre ligestilling mellem kvinder og mænd. Ud fra denne definition kan det umiddelbart virke besynderligt, at nogle på denne jord kan være imod det. Det kan sammenlignes med at være imod de tanker, der var i borgerrettighedsbevægelsen i kampen for at sorte skulle ligestilles med hvide. Hvis man tror på, at alle mennesker er lige meget værd, og at kvinder altså bør opfattes som ligeværdige med mænd, så er man i bund og grund feminist. Grundtanken i feminismen er simpelthen blot, at kønnene er lige meget værd. For nogle kan det virke selvindlysende, for hey vi har da ligestilling i Danmark? Ja, vi har uden tvivl formel ligestilling her i landet. Men når det drejer sig om den reelle ligestilling, bliver det ganske interessant. Det er her feminismen kommer på banen. Jeg har allieret mig med to eksperter på området. Først og fremmest Ulla Tornemand, næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund, som har feminisme, sexisme og fremstilling af køn som fokusområder. Derudover har Anette Borchorst, professor på AAU med forskningsområder såsom køn og politik, ligestilling på arbejdsmarkedet og familiestrukturer, ligeledes bidraget med kommentarer.
DE MANGE FORDOMME
I nogle menneskers ører har ordet feminisme en negativ klang, og der er en del fordomme at
jonglere med. Ulla Tornemand giver et par klassiske eksempler: “Feminister hader mænd. Feminister vil udrydde mænd. Feminister vil have magt over mænd. Feminister vil tage noget fra mænd. Feminister er lesbiske. Feminister vil bestemme, hvordan andre kvinder skal se ud. Feminister kan ikke gå op i udseende. Feminister vil have, at kvinder skal bestemme alt. Feminister vil udrydde alt, der er ’maskulint’.” Selvfølgelig kan der være enkelte undtagelser, men i langt de fleste tilfælde er ovenstående ikke noget, man bør forbinde med feminisme. Du skal altså ikke frygte for dit liv, hvis du møder en feminist. Vedkommende er ikke ude på at udrydde mænd - og forresten kan man også være feminist, selvom man er hankøn. Det er nemlig endnu en misforståelse, at det kun er kvinder, der kan kalde sig feminister. “I Danmark er det meget udpræget, at feminisme og ligestillingsspørgsmål er et kvindeanliggende”, siger Anette Borchorst. En helt anden opfattelse af feminisme gør sig gældende i Sverige, hvor mange mænd kalder sig feminister, og hvor der i mange tilfælde bliver kigget underligt på én, hvis man siger, at man ikke er feminist. John Legend har engang sagt: ”All men should be feminists. If men care about women’s rights the world will be a better place. We are better off when women are empowered, it leads to a better society.” Her er det aktuelt at nævne den nyligt opstartede HeForShe kampagne, der beskrives som ”A Solidarity Movement for Gender Equality”, og som går ud på at få flere mænd med på vognen. Emma Watsons tale i den forbindelse gik hurtigt verden rundt på de sociale medier og var med til at give feminismedebatten en opblomstring. Sommetider kan der være en tendens til krigsretorik i mediernes dækning af feministiske spørgsmål, hvor ord som “kønskamp” flittigt bruges. Det kan meget vel være en grund til, at feminisme tit opfattes som
“kvinder mod mænd”. Det lyder ikke synderligt rart, at kvinder og mænd skal gå og bekrige hinanden så nogle tager muligvis afstand fra feminisme, fordi det forbindes med kønskrig. HeForShe kampagnen understreger netop vigtigheden i, at vi står sammen side om side for at arbejde os hen imod en mere ligestillet verden.
HANDLER DET KUN OM KVINDER? Ordbogens definition tager udgangspunkt i, at det er kvinder, der skal ligestilles med mænd. Det kan vække harme, for der er jo også nogle punkter, hvor mænd har særlige udfordringer, og deres ligestilling med kvinder kunne forbedres. Mange mener, at nutidens feminisme også omhandler de områder, hvor mænd har brug for at blive ligestillet med kvinder. Ulla Tornemand siger: “Det er væsentligt for mig at påpege i denne sammenhæng, at nutidens feminisme også har fokus rettet mod de begrænsende rammer, der er for mandekønnet. Hvor piger og kvinder i høj grad ligger under for et seksualiseret skønheds- og kropsideal, og ikke har lige adgang til demokratiske organer og magt-og beslutningspositioner, så ligger mænd under for et hypermaskuliniseret ideal, som sandsynligvis er medvirkende til, at de optager over 90 pct. af pladsen i de danske fængsler, begår flest selvmord – formodentlig fordi de ikke taler med andre om deres følelser og problemer. Kønnene har hvert deres sæt af problemer, som i ligestillingens navn må og skal granskes meget nøje, så vi kan få løst dem”. Nutidens feminisme er rummelig nok til at omfatte ligestilling for begge køn. Ulla Tornemand siger yderligere: “For mig er feminisme, at piger og drenge, kvinder og mænd uanset køn, etnicitet, religiøse overbevisning eller seksuelle orientering, og andre minoritetsforhold har lige muligheder. Ikke kun formel ligestilling men reel ligestilling. Det betyder, at når vi ved, at kvinder historisk set ikke har haft adgang til de positioner i samfundet, hvor de kan >> november 2014 // agenda
13
aktuelt // feminisme
være med til at påvirke samfundets indretning, og vi kan se, at det ikke sker af sig selv, så må vi skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre. Det samme gælder naturligvis de forhold, hvor mænd ikke har lige muligheder f.eks. barselsrettigheder”. Et typisk spørgsmål i debatterne er, hvorfor det så hedder feminisme, hvis det også handler om mænd? Et bud kan være, at udfordringen i forhold til kvinders ligestilling har været markant større historisk set, og navnet afspejler derfor historien. Men nutidens feminisme udelukker som sagt ikke et fokus på de områder, hvor mændenes ligestilling halter.
SEXISME - WHAT’S THE DEAL? Hvis man nu sidder og funderer over, hvorvidt der er brug for feminisme i det danske samfund, kan man først og fremmest kigge på statistikker. De taler et tydeligt sprog, når det gælder fx ligeløn eller skæv kønsfordeling i bestyrelser. Det kan ses som nogle af de mere faktuelle beviser på, at vi ikke har reel ligestilling. Men lad os vende blikket mod de mindre faktuelle beviser; nemlig sexisme. Det kan snige sig ind i vores hverdagsliv – til tider bemærkes det måske ikke engang. Sexisme findes i mange former og kan komme til udtryk på mange måder. Blandt andet hvis nogle synes, de er mere værd end andre, og derfor har ”ret” til at krænke eller diskriminere på baggrund af køn. Ulla Tornemand siger, at “sexisme er adfærd og strukturer, der ringeagter og/eller negativt forskelsbehandler kvinder; individuelt og som køn”.
MEN ER SEXISME VIRKELIG ET PROBLEM I DANMARK? “Hverdagssexisme kan være, at der bliver råbt efter en på gaden, eller at man bliver antastet aggressivt i byen. Det kan være, at ekspedienten antyder, at man nok ikke kan finde ud af at betjene det, man køber, fordi man er en kvinde. 14
agenda // november 2014
Det kan være, at piger i 6. klasse bliver sat til at rydde op i klasseværelset, mens drengene får lov til at lege i gården, fordi læreren synes, det er bedst for dem, siden de er så vilde. Det kan være at blive udsat for sexchikane på arbejdet eller på gaden. At blive udsat for seksuel vold eller voldtægt. Det kan også være den ubehagelige fornemmelse, når man støder på reklamer, der karikerer kvinder groft”, fortæller Ulla Tornemand. Hun er også projektudvikler i Everyday Sexism Project, hvor kvinder dagligt indsender deres historier og oplevelser med sexisme. “Formålet med ESP er at dokumentere problemet, så vi kan få det op på bordet og alle sammen erkende, at det eksisterer. Indtil der er enighed om at erkende et problem, kan man ikke forholde sig til det”, siger hun. Man kan besøge hjemmesiden og læse historierne her: www.danmark.everydaysexism.com Lad det være sagt at det selvfølgelig ikke, og gudskelov for det, er alle mænd, der er sexistiske. Men man må spørge sig selv om, hvorvidt dét at gå i forsvarsposition på vegne af alle ikke-sexistiske mænd, i virkeligheden kan gøre det sværere at få sexisme på dagsordenen og erkende et problem, der rent faktisk eksisterer? På samme måde som racisme eksisterer på trods af, at ikke alle er racister. Sexisme er svær at komme til livs, da det er adfærd og strukturer, som er kulturelt forankrede i samfundet. Anette Borchorst indskyder: “Det interessante i forhold til kultur er, at man har en tendens til at sige, at hvis f.eks. muslimske mænd er voldelige overfor deres koner, så har det noget med deres kultur at gøre. Men hvis det er danske mænd, forklarer man det ud fra den individuelle mand, og ikke med noget som findes i den danske kultur”. Vores generelle syn på sexisme er interessant at overveje – ses det overhovedet som et problem, og som noget vi må blande os i og gøre noget ved?
VORES OPFATTELSE AF KØN
Den gængse opfattelse af køn kan siges at være med til at fastholde stereotype kønsroller. Det er påfaldende, når nogle fx udtaler, at Hillary Clinton er ”for hård og kontant” og burde være ”mere kvindelig”, hvis hun ønsker at have en chance i valgkampen. Det er også påfaldende, når medierne går op i, hvilken kjole eller frisure Helle Thorning-Schmidt bærer til et møde. Jovist, man har også haft meget fokus på Lars Løkkes påklædning. Men det var af helt andre grunde – noget med nogle bilag... Eller når Angela Merkel og Helle Thorning-Schmidt har en mistænkelig samtale i forbindelse med EU-toppost postyret, og medierne skriver, at de to kvindelige statsledere har haft en samtale. Man ville næppe gøre meget ud af at nævne Obama og Putins mandlige køn i en lignende situation. Vi har bestemte samfundsmæssige idealer om, hvad der er feminint og maskulint. Nogle har endda definitioner på hvad ”en rigtig mand” eller en ”rigtig kvinde” er. Det er værd at overveje de begrænsninger, det kan give for begge køn. Det starter tidligt - allerede i børnehaven læres det, at ”piger skal være sådan og drenge sådan”, og det er problematisk i forhold til ligestilling, da børnene vokser op og tror, at der gælder ét for drengene og noget andet for pigerne – for det har de lært. Det skaber en ulighed. På en folkeskole i Aarhus har man kønsopdelte valgfag. ”Pigeliv” tilbydes til pigerne, hvor de kan snakke om de følelser vedrørende teenagelivet. ”Gentlemanship/James Bond” tilbydes til drengene. På den måde opretholder man idéen om, at kun piger har gavn af at tale om følelser. Hvem siger, at drenge ikke er akkurat lige så frustreret i deres teenageår? Men der er ikke et lignende tilbud til dem. De får lov til at lære at være cool James Bond typer. Man fastholder kønsstereotyperne og glemmer, at der er forskel på os alle, også piger imellem og drenge imellem. Ulla Tornemand tilføjer, at ”både pigerne og
feminisme // aktuelt
drengene taber ved det. For pigerne har det de konsekvenser, at deres køn og ikke deres menneskelige potentialer eller personlighedstype bliver afgørende for deres muligheder i livet. F.eks. hvilken uddannelse de vejledes til at tage og til hvilke jobs, de anspores til at søge. Dette resulterer i en betragtelig dårligere løn end mænd på det kønsopdelte arbejdsmarked samt dårligere muligheder for at avancere til ledelsesposter og i det hele taget lavere positioner end mænds i samfundet. Derudover understøtter det eksisterende forestillinger om, at feminine kvaliteter forbindes med noget svagt eller dårligt. For drengene har det nogle af de samme konsekvenser; at deres køn bliver afgørende for deres muligheder og uddannelses- og jobvalg. Hvor det feminine opfattes som svagere, så opfattes det maskuline som stærkere, magtfuldt og
handlekraftigt. Drenge, der falder uden for denne kategori og som er mere følsomme og stille, står ofte svagere end piger, der falder uden for det typisk feminine”. Naturligvis er der biologiske forskelle på kvinder og mænd – fx forskellen på vores kønskromosomer – men udover det, hvor forskellige er vi så egentlig? Det er efterhånden et alment synspunkt, at køn i høj grad er noget, vi selv skaber socialt og kulturelt igennem vores opfattelser og normer. Apropos ”skabe” siger Ulla Tornemand, at det handler om ”at skabe et samfund, hvor alle, uanset køn, etnicitet, religiøse overbevisning eller seksuelle orientering og andre minoritetsforhold, reelt har lige adgang til samfundets goder og magtpositioner og til at have indflydelse på, hvordan samfundet indrettes.”
MEN DER ER ANDRE VIGTIGE PROBLEMER I VERDEN Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker at forholde sig til alt det her, kan man typisk bruge sætningen ”der er andre vigtige problemer i verden”. “Ja, der er vigtige ting at tage sig af i hele verden, men jeg ser intet problem i, at man arbejder parallelt. Ikke sjældent oplever jeg, at mennesker, der skriver den slags ting, ikke selv er med til at gøre en forskel – hverken ude i verden eller herhjemme, og som sådan ser jeg det som et forsøg på at afspore diskussioner, uden at personen selv har tænkt sig at gøre noget aktivt for at forandre noget som helst”, afslutter Ulla Tornemand.
LAD OS SLUTTE AF MED AT STILLE SPØRGSMÅLET IGEN:
ER DU FEMINIST? ER DU EGENTLIGT DET? FEMINIST?
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
AGENDA PRÆSENTERER GRATIS FORNØJELSER I AALBORG
KALENDEREN NOVEMBER
DE FRIVILLIGES LOPPEMARKED
CHRISTMAS NIGHT
KÆMPE LOPPEMARKED. SAMTIDIGT SÆLGER TREKANTENS BIBLIOTEK UD AF DE MANGE KASSEREDE MATERIALER. LÆS NÆRMERE: WWW.VISITAALBORG.DK
BUTIKKERNE HOLDER OPEN BY NIGHT INDTIL KL. 22 LÆS NÆRMERE: WWW.VISITAALBORG.DK
D. 1. NOVEMBER
FØDEVAREMARKED D. 1. NOVEMBER
I KEDELHALLEN
KEDELHALLEN BUGNER AF SKØNNE RÅVARER SOM NYBAGT BRØD, KAGER, FISK, OSTE OG MEGET MERE.
JULEMARKED I AALBORG D. 28. NOVEMBER
BESØG DET HYGGELIGE JULEMARKED MED JULEHYTTER, JULETRÆER OG LYS. AALBORG CITYS JULEMARKED ER SOM AT GÅ IND I ET JULEEVENTYR.
LÆS NÆRMERE: WWW.NORDKRAFT.DK
LÆS NÆRMERE: WWW.AALBORGCITY.DK
KREATIV INSPIRATIONSMESSE
JULETRÆET TÆNDES
EN MESSE MED LOKALT KUNSTHÅNDVÆRK OG KREATIVE FREMBRINGELSER. LÆS NÆRMERE: WWW.VISITAALBORG.DK
LÆS NÆRMERE: WWW.VISITAALBORG.DK
D. 8. NOVEMBER
TRADEMARK FASHION OUTLET D. 8.-9. NOVEMBER
TRADEMARK FASHION OUTLET ER DANMARKS FEDESTE OUTLETS FOR M/K OG TRÆKKER MANGE TUSINDVIS AF TRAVLE BESØGENDE TIL. LÆS NÆRMERE: WWW.TRADEMARKOUTLET.DK
BAZAR’O’RAMA D. 16. NOVEMBER
EN SAL FYLDT MED BRUGT TØJ, NYT TØJ, BØRNETØJ, (KVINDE)SKO, RAGELSE, MIDDELALDERTING, SAMFUNDSUNDERGRAVENDE BØGER OG BLADE, BRUGTE CD’ER OG VINYLER. OG DET HELE TIL SU VENLIGE PRISER. LÆS NÆRMERE: WWW.TRADEMARKOUTLET.DK
16
D. 28. NOVEMBER
agenda // oktober 2014
D. 29. NOVEMBER
JULEMANDEN ANKOMMER D. 29. NOVEMBER
JULEMANDEN ANKOMMER TRADITIONEN TRO DIREKTE FRA GRØNLAND MED SIT SKIB TIL HONNØRKAJEN I AALBORG, HVOR TUSINDVIS AF FORVENTNINGSFULDE BØRN MED FORÆLDRE OG BEDSTEFORÆLDRE KAN MØDE OP FOR AT BYDE HAM VELKOMMEN TIL AALBORG. LÆS NÆRMERE: WWW.AALBORGCITY.DK
VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER Bliv medlem af DM inden 01.11.2014 og vind et års studieforsikring.
SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring
MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK oktober 2014 // agenda
17
TH E
M IGRANT B E TAG E N D E M E LO D I E R Det er blevet november, og efteråret er for alvor sat ind. Vejret indbyder til hyggelige stunder indendørs med en kop te og god musik i højtalerne. Det tredje band i rækken, The Migrant, passer på den måde rigtig fint ind i denne udgave af Agenda. En regnvejrsdag vil være perfekt til at dykke ned i The Migrants univers af smukke melodier. TEKST // Signe Buchholtz FOTO // Pressefoto & Signe Buchholtz
upcoming bands // the migrant
B
JARKE KOM DRØNENDE PÅ CYKEL OG SPOTTEDE HURTIGT, AT JEG GIK RUNDT OG SÅ AFVENTENDE UD. Vi mødtes en formiddag på Props Coffee Shop til en kop varm drikkelse og fik en snak om The Migrant. Han har tre plader i bagagen og et fjerde på vej. Man fornemmer hurtigt en stor kreativitet og en særlig musikalsk passion, hvilket også kommer til udtryk i musikken. Derfor var det en fornøjelse at tale med Bjarke, og her får I det, der kom ud af det. Hvis du nu lige skal starte med at rose dig selv og The Migrant, hvad vil du så sige? Det er noget med at have mod til at følge efter de idéer, jeg har haft. Jeg startede ud med at rejse meget rundt i USA. Jeg havde brug for at bryde med det der almindelige 8-16 arbejde. Jeg tror, at siden jeg tog den beslutning, har jeg været sådan meget kompromisløs og sørget for virkelig at mærke efter, hvad jeg gerne ville og følge det. Det er nok det, jeg er mest stolt af. Der er et nyt album på vej - hvad kan man forvente af det? Ja, det ser ud til at komme i januar. Vi er lige ved at forhandle pladekontrakt med et tysk pladeselskab, og som det ser ud lige nu, er det nok det, det ender med - og det ville være rigtig fedt. Hele albummet er klart, og har været det i et par måneder. Vi har bare sådan luret lidt på, hvordan det skulle udgives. Det adskiller sig fra de andre albums på den måde, at det er indspillet med de folk, jeg spiller med live her fra København. Og vi har indspillet det live i et sommerhus på Lolland. Der var lollandsk idyl og et hav, man kunne hoppe i, når man havde brug for det. For os er pladen lidt blevet et minde om den uge, vi havde sammen. Jeg synes bare generelt, den
har meget liv. Jeg tror tit, at man måske undervurderer stedet, og hvordan man har det lige på det tidspunkt. For lige umiddelbart tænker man, at det kan man ikke høre på stemmen eller guitaren, men jeg tror alligevel, at det har betydning. Når man går lidt væk fra det og hører pladen igen - eller andre hører pladen - så er det lidt sådan noget, folk kan fornemme. Det virker oplagt at spørge, om navnet The Migrant har noget at gøre med, at du har rejst meget rundt? Jeg tog navnet, da jeg tog til USA til at starte med og skulle spille nogle jobs derovre. På det tidspunkt var jeg virkelig migrant - uden pis. Jeg havde tre år, hvor jeg havde min kuffert og ellers ingen fast lejlighed eller noget. Jeg PÅ DET TIDlevede virkelig SPUNKT VAR bare i en kuffert. Efter tre JEG VIRKELIG år havde jeg MIGRANT også fået nok UDEN PIS. JEG og slog mig ned i KøbenHAVDE TRE havn, men jeg ÅR, HVOR JEG ændrede ikke bandnavnet. HAVDE MIN På engelsk kan KUFFERT OG The Migrant ELLERS INGEN lige så meget FAST LEJLIGHED betyde “trækfugl”, fandt jeg ELLER NOGET. ud af.
Austin (Texas) og generelt mange steder i USA og Tyskland. Måske er der også bare mere nysgerrighed, men det kan selvfølgelig også bare være, fordi vi er nogle, der kommer fra et andet land. Men jeg skal ikke rigtig kunne gøre mig klog på det. I Danmark har vi jo en public service kanal - Danmarks Radio - som styrer ret meget, hvad der skal spilles i radioen. Det har i mange år virket som om, det har meget betydning - også i forhold til hvem bookerne vil tage ind. Hvis du er booker, skal du virkelig tro på, at bandet kan sælge nogle billetter og det kan måske være lidt sværere, hvis man ikke er blevet spillet på P3. Men et eller andet sted er det også bare sådan, at det musik folk gerne vil høre, det skal de nok finde på et eller andet tidspunkt. Hvordan foregår det, når du laver sange? Jeg plejer at lave musikken først, og så kommer teksterne snigende. Nogle gange er der allerede nogle ord til at starte med. Ofte er det noget med, at ordene dukker frem lige så stille. Det er meget følelsesmæssigt at dykke ind i et eller andet. Men tit er det også bare at sætte sig med guitaren, og >>
I har fået en del international opmærksomhed - føler I, at I har klaret jer bedre i udlandet end herhjemme? Det er jo svært sådan at gøre op og måle det. Men jeg føler måske, der har været mere interesse i fx november 2014 // agenda
19
the migrant // upcoming bands
så kommer det frem. Nogle gange kommer det fra et sted, hvor det har ligget lidt dybere, og så kommer det ligesom op til overfladen, og så prøver jeg at forme det. Det er lidt puslespilsagtigt. Hvordan ser det næste stykke tid ud for jer? Er der nogle nye eventyr i vente? Vi er ret spændte på det der Tysklandshalløj. De er nemlig også et bookingselskab og har forbindelse med et canadisk selskab, så der også ville være mulighed for at komme derover. Og vi har været dernede og mødes med dem og spille for dem et par gange, og der er bare god stemning, og de er rigtig tændte på det her. Det er nok første gang, der har været et selskab, der har virket så interesseret og har investeret både tid og penge i det. Danmark er relativt nemt at overskue, altså det kunne være superfedt at spille en masse koncerter i Danmark, men sådan realistisk set er der over 80 mio. mennesker i Tyskland og 5 mio. i Danmark, så der er bare nogle helt andre muligheder dernede. Og vi vil jo bare gerne ud at spille en masse og give den gas.
20
agenda // november 2014
Hvis du nu selv skal spørge dig om noget, hvad skulle det så være? Ååhhh... Hmmm... Et meget aktuelt spørgsmål kunne være, hvad min forbindelse er til Wild Child. Det er nemlig et band, vi skal varme op for på VEGA i oktober. Det er bare sådan en lille sjov historie, der handler om, at jeg turnerede USA tyndt hele vejen rundt i 2010. Der havde jeg en flok folk fra Austin med til at spille. To af dem, Alex og Kelsey, begyndte at lave sange på bagsædet af den her tourbus. De lærte hinanden at kende på den tur, og så har det bare udviklet sig og er gået rigtig stærkt. De er to sjove, flabede, unge røvhuller - og de har bare haft god vind i ryggen nærmest lige fra starten. De har spillet på kæmpe festivaler i USA og skal på tour i Europa nu for første gang, og de spiller så på VEGA. Så det er første gang, de kommer til Danmark og første gang, jeg kan drikke øl med dem herovre. Og så skal vi jo varme op for dem. Det er jo sådan lidt sjovt
at være skyld i, at de kommer og spiller på VEGA, og vi varmer op. Det er jo altid fedt at få lov til at spille på VEGA, og så er det fedt at se nogle, man kender, der klarer det så godt. Derudover vil Bjarke til sidst gerne anbefale alle at se ‘Once Upon a Time in the West’, en gammel western, da det er hans nye yndlingsfilm med inspirerende musik. Han forstår ikke, hvorfor han ikke har set den noget før.
upcoming bands // the migrant
Lør 01/11
CHRISTIAN HJELM
06-08/11
AALBORG METAL FESTIVAL
CANNIBAL CORPSE, THE BLACK DAHLIA MURDER, HATEBREED, DARK TRANQUILLITY M.FL.
Tir 11/11 IMPRO CLUB I STARGATEN STAND UP Ons 12/11
BRIAN LYKKE & FRANK ZIYANAK
Tor 13/11
SLAMFRØ
Fre 14/11
SLEEP PARTY PEOPLE + SUPPORT
Lør 15/11
GET YOUR GUN + SUPPORT
POETRY SLAM
Søn 16/11 BAZAR’O’RAMA Lør 22/11
GO GO BERLIN + SUPERSCUM
Tor 27/11
ORA PLEKTER 2014
THE DEVIL’S TINY CHAIN + BOUND BY LAW
Fre 28/11 SONGWRITERS REVOLUTION Søn 30/11
MONO (JP) + HELEN MONEY (US) + LAURA STEVENSON & THE CANS (US) + FOLKEKØKKEN + DJ
Tor 04/12
SLAMFRØ
Fre 05/12
HEADBANGERS BALL
Lør 06/12
BJARKE KIRK & KUJONERNE
POETRY SLAM
HATESPHERE + RAUNCHY + MERCENARY + DAWN OF DEMISE
Tir 09/12 IMPRO CLUB I STARGATEN STAND UP
W GAMMEL W W . B TORV I L L E10T ·L 9000 U G EAALBORG N . D K · W W W. S T U D E N T E RWH UWS EWT. .D SK T U D E N T E R H U S E T . D K
oktober 2014 // agenda
21
UDIE - NYE INDTRYK NYT ST
A K P T I Y T EL N T E Hvis du som tusindvis af andre på Aalborg Universitet lige er startet på din nye uddannelse, så har du også lukket op til et helt nyt kapitel i dit liv! Agenda sendte to ’russere’ af sted til en række af de mange arrangementer, som er blevet arrangeret for de nye studerende. Nedenfor kan du læse om deres oplevelser og indtryk i rusperioden. TEKST & FOTO // MARIA LYKKE MØLLER MOUSING & PETER KIRKEGAARD
A
LLEREDE PÅ STUDIESTARTSDAGEN DEN 1. SEPTEMBER BØD AFTENEN PÅ ARRANGEMENTER. Mange studerende deltog i den store studiestartsfest i Gigantium, mens andre lod festen foregå i Aalborgs Jomfru Ane Gade. Uanset hvor man deltog, var aftenen en god mulighed for at lære sine medstuderende bedre at kende. Festerne bragte de nye studerende tættere på hinanden – og som deltagere kan Agendas udsendte bevidne, at der var tale om særdeles vellykkede arrangementer!
tes), blev stadig mere og mere underholdende at iagttage. Ude i solen nød tilskuerne deres øl, dog med større mådehold end de aktive deltagere. Selvom engagementet fra deltagernes side var stort, udviste alle hold stor fairness, og hele arrangementet var præget af en virkelig god stemning.
TOUR DE AALBORG
BOATRACE
Tour De Aalborg var arrangementet, hvor især tilflyttere kunne få en rundvisning af Aalborg midtby. Alle var velkomne, og tutorerne sørgede for, at det blev en hyggelig og sjov aften. Kombinationen af sightseeing og quizzes tiltrak rigtig mange nye studerende til aftenen, der sluttede med hygge i Karolinelunds skønne omgivelser.
PUPCRAWL PupCrawl var endnu en festlig begivenhed, hvor vi havde mulighed for at lære hinanden bedre at kende - denne gang på kryds af de forskellige klasser. De studerende blev af tutorerne inddelt i forskellige teams, hvor de sammen skulle følges fra sted til sted og være med i konkurrencen om at vinde som det bedste hold. Mange studerende var skeptiske, idet at de blev inddelt i hold med personer, som de ikke kendte. Aftenen var en ren succes, og det har været en fornøjelse også at lære så mange andre studerende at kende. Tutorerne var til PubCrawlen med til at piske den gode stemning op - særligt i form af sjove indslag som konkurrencer og udfordringer.
ØLYMPISKE LEGE
Vejret var lunt og fremmødet stort til dette års Ølympiske lege. Både tilskuere og deltagere var i højt humør under træerne i Fjordmarken. De deltagende hold dystede i forskellige discipliner, der som eftermiddagen skred frem (og krusene tøm-
September måned bød også på dette års udgave af Boatrace. Denne fredag eftermiddag var der stort fremmøde omkring søen bag Fibigerstræde 15, hvor konkurrencen løb af stablen. Fire hold kæmpede mod hinanden i et regatta med det centrale tema; øl! Det var en bizar oplevelse at skue ud over den lille sø og se de ivrigt øldrikkende hold på hver deres vakkelvorne tømmerflåde, alle varme og tørre - i det mindste lidt endnu. Da finalen først gik i gang, blev konkurrencelysten altoverskyggende, og flere hold blev skubbet i vandet af deres modstandere. Det resulterede i, at mange til sidst fokuserede mere på at skubbe de andre i vandet end på at komme først i mål. Til sidst blev årets vindere dog fundet, og de fik deres velfortjente hyldest af tilskuerne. Bagefter sad folk tilbage og nød solen, mens denne sensommereftermiddag langsomt gik på hæld i alkoholens milde slør.
sig for SIV legenderne, blev fundet. Efterfølgende var der massere hygge med mad, musik og godt fællesskab på græsset ved Kroghstræde 3. Allerede igen om aftenen blev der holdt en afsluttende fest for rusperioden i Jomfru Ane Gade. Studiestartsperioden har været helt legendarisk - der er ingen tvivl om, at de mange arrangementer har været med til at bringe de nye studerende tættere på hinanden. Netop denne start kunne ikke have været bedre - og det er der tutorerne at takke for. Uanset hvilken uddannelse, der er tale om, så har tutorerne udvist et stort engagement for at give de nye studerende den bedste start på en ny uddannelse. En ny og god start, som med sikkerhed giver tre helt fantastiske år på Aalborg Universitet.
ØLYMPISKE LEGE
For uddannelsen Sprog og International virksomhedskommunikation sluttede rusperioden med det sidste officielle arrangement på endnu solrig fredag, hvor de studerende på dagen skulle dyste i hold om at finde de såkaldte SIV legender. Igen havde de fabelagtige tutorer opstillet flere konkurrencer, som de studerende skulle dyste i. Hvert hold havde deres eget tema, og alle skulle klædes ud. Der blev dystet med stor kampgejst, og det bedste hold, som i dag kan kalde november 2014 // agenda
23
SIMON BUHL SØRENSEN ALDER: 21 ÅR Læser Ingeniør med fokus på nanoteknologi. De arrangementer, der har været planlagt, har været rigtig gode og kreative. Jeg er blevet rystet godt sammen med mine studiekammerater og studerende fra andre uddannelser.
VOXPOP HVORDAN H AR DIN STUDIESTART VARET?
ARRANGEMENTERNE HAR HJULPET EN GODT IGENNEM
HEIDI ALLAART
LISA-MAJ CHRISTENSEN
MIKKEL AARUP BUCH
SHUGOOFA POPAL
ALDER: 22 ÅR
ALDER: 21 ÅR
ALDER: 20 ÅR
ALDER: 19 ÅR
Læser Tysk og international virksomhedskommunikation. Det bedste ved min studiestart har været at møde så mange søde mennesker og blive rystet sammen med dem så hurtigt, samt at blive taget suverænt godt imod af vores tutorer.
Læser Medicin med industriel specialisering. Der har været mange nye udfordringer ved at starte et nyt sted, men tutorerne og studiestarts arrangementerne har hjulpet én godt igennem studiestarten.
Læser Ingeniør med fokus på nanoteknologi. De arrangementer, der har været planlagt, har været rigtig gode og kreative. Jeg er blevet rystet godt sammen med mine studiekammerater og studerende fra andre uddannelser.
Læser Historie. Det bedste arrangement har været Byvandringen – her fik vi set byen fra en anden vinkel, end man ellers gør som tilflytter. Og så selvfølgelig pubcrawlen!
24
agenda // november 2014
90,Træn fra pr md
Gratis oprettelse
Bliv medlem på ida.dk
Medlemskab inkluderer Træningsvejledning • Styrketræning • Holdtræning •
BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE
Åben
06-23 alle ugens dage
I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!
www.unifitness.aau.dk
november 2014fra// 90 agenda Mindstepris 360 kr. Oprettelse 0 kr. En måneds træning kr.
25
politik // studentersamfundet
STUDENTERSAMFUNDET GØR DIN INDFLYDELSE GÆLDENDE – STEM TIL UNIVERSITETSVALGET
D
MICH A E L S . TRA B JE R G, U D DA N N E L S E S P O L IT IS K ORDFØ RE R ST UDE NT E RSAMFUNDE T V/AAU ET ER BLEVET EFTERÅR, OG UNIVERSITETSVALGET STÅR TRADITIONEN TRO FOR DØREN. Det betyder, at du får mulighed for at bestemme, hvem der skal repræsentere dig i dit studienævn, institutråd, akademisk råd og universitetsbestyrelsen.
“Stem - eller kaos” Den 18. - 20. november er der universitetsvalg, og det betyder, at du får mulighed for at bestemme hvem, der skal repræsentere dig i dit studienævn, institutråd og akademisk råd. For mange studerende virker studienævnet irrelevant, men det har aldrig været vigtigere, at DU stemmer. Det er nu dig og dine medstuderende, som kan få indflydelse på, hvornår du kan få et ekstra eksamensforsøg eller blive frameldt eksamen, hvis du bliver ramt af fremdriftsreformen. Herudover er det i studienævnene, at dine kurser bliver evalueret og at din uddannelse bliver kvalitetssikret og udviklet. Det er vigtigt, at dine medstuderende der repræsenterer dig, kommer med et stærkt mandat, når de skal sikre sig, at de studerende og studiemiljøet fortsat er i fokus. Dette kommer især nu til syne, når fremdriftsreformen er implementeret, og uddannelsesministeren laver dimensionering, og forsøger at lukke uddannelser. Så derfor: stem! De studerende er altid blevet inddraget i beslutninger, der vedrører deres studier og universitetets fremtid.
26
agenda // november 2014
Vi må dog aldrig tage denne indflydelse og inddragelse for givet, og derfor er det vigtigt, at vi signalerer over for vores universitet, at vi står stærkt samlet som en enhed, der samarbejder. Vi har meget indflydelse, hvis vi kommer velforberedte og viser, at vi er velorganiserede. Du bør selvfølgelig også stemme på dine medstuderende til institutrådet, hvor dine repræsentanter har indflydelse på bl.a. grupperum, forelæsningslokaler og studiemiljøet. Husk også at stemme til det akademiske råd, hvor budgettet for dit fakultet bliver diskuteret, og den overordnet strategi bliver lagt. Universitetsbestyrelsen - Budget, regnskab og strategier De studerende er også repræsenteret i universitetsbestyrelsen i form af to studenterrepræsentanter, og der vælges en repræsentant hvert år. I bestyrelsen godkendes bl.a. budgettet, regnskabet og de overordnede strategier for AAU. Det er vigtigt, at Studentersamfundet er repræsenteret i universitetsbestyrelsen. Vi er den brede studenterorganisation, som organiserer os på tværs af alle fakulteter og sikrer, at alle studerende kan komme til orde. Mød Studentersamfundets kandidater til universitetsbestyrelsen
Michael Sloth Trabjerg, 23 år, læser medicin på 9. semester på Aalborg Universitet. Hvad motiverede dig til at stille op? Jeg stiller op til universitetsbestyrelsen, fordi jeg gennem hele min studietid har været engageret i studenterpolitik og arbejdet for, at de studerende bliver hørt. Jeg mener, at vi som universitet står over for nogle markante udfordringer i forhold til dimensionering, fremdriftsreform, taksametersystemet og studiemiljøet på AAU. Mærkesager: 1. Fortsat udvikling af det gode studiemiljø 2. Sund vækst- og kvalitetssikring 3. Medbestemmelse og studenterindflydelse - centralt og decentralt Tidligere erfaring med studenterpolitik? Jeg er Uddannelsespolitisk Ordfører i Studentersamfundet, og dermed talsperson for studerende ved AAU, og medlem af akademiske råd på SUND. Ydermere har jeg stor erfaring som næstformand i studienævnet, formand for Medicinerrådet ved AAU, i hovedbestyrelsen i Forening af Danske Lægestuderende, i diverse udvalg på AAU og uden for AAU. Hvad er dit forhold til Studentersamfundet? Jeg er dybt engageret i både den studenterpolitiske og
studentersamfundet // klummen
sociale del af Studentersamfundet, som kommer til udtryk igennem et par år, som bl.a. Uddannelsespolitisk Ordfører. Herudover deltager jeg altid i festerne, og kommer i barerne og siger hej. Hvad gør dig særlig i forhold til din modkandidat? Jeg har en bred organisatorisk og politisk erfaring, og jeg kender Studentersamfundet på mange forskellige niveauer. Jeg har altid stillet op til universitetsvalget for Studentersamfundet. Jeg kender universitetet både som medarbejder (ambassadør, studiepraktik, studenterunderviser), studenterpolitiker og som studerende. Sebastian, 21 år, læser jura på 5. semester. Derudover Studieambassadør for Akademikerne. Hvad motiverede dig til at stille op? Min motivation for at stille op kommer til udtryk ved, at jeg kan se, at universitets gamle ledelse ikke har formået at skabe en sund vækst for universitet. AAU har optaget for mange studerende, selvom økonomien ikke har været til det. Jeg er dog stor tilhænger af ”frit-optag”, samt kampen for, at der i fremtiden kan blive optaget 150 nye studerende på medicinstudiet. Det er en mærkesag, som jeg også i mit parti har kæmpet for.
Mærkesager: 1. En sund vækst for AAU 2. En fortsat god mulighed for udvikling af et godt studiemiljø på AAU 3. At styrke samarbejdet mellem Aalborg Kommune og AAU Tidligere erfaring med studenterpolitik? Jeg har ca. 6 års politisk erfaring med mig i bagagen fra Radikale Venstre, bl.a. fra lokalbestyrelsen og hovedbestyrelsen. Ligeledes har jeg erfaring som formand for folkeoplysningsudvalget i Silkeborg Kommune samt som repræsentant i SIND Daghøjskoles bestyrelse på vegne af byrådet, hvilket betyder meget for mig, fordi vi hjælper psykisk sårbare unge. Hvad er dit forhold til Studentersamfundet? Jeg har ikke ville blande partipolitik og studenterpolitik, idet jeg er forholdsvis ny, da jeg først nu har afsluttet det meste af mit politiske engagement. Jeg kender Studentersamfundet og synes godt om, at Studentersamfundet holder en masse sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Hvad gør dig særlig i forhold til din modkandidat? Jeg har stor respekt for Michael, der har arbejdet sig op ”nedefra”, hvorimod jeg kommer “oppefra” i det politiske system. Grundlæggende er jeg god til at samarbejde, hvilket sikrer de studerende bedre vilkår, når der sidder en repræsentant, som er klar til at tage ansvar for universitets ledelse og økonomi, indgå kompromisser og samtidig få Studentersamfundets mærkesager igennem i det omfang, som er muligt.
TRÆT AF FORSINKEDE BUSSER? FÅ STUDIERABAT PÅ NY CYKEL Forudbestil Avenues 2015-modeller i det helt nye design! Kom og se kataloget i butikken. Priser fra 7.499 kroner
MED STUDIERABAT FRA KUN 6.749,,-
Er du tæt af at komme for sent, sende ”Jeg er der om fem minutter”-sms’er og ikke mindst træt af at stå i busskuret og glo efter bussen? Drop ventetiden og spring på en vaskeægte sportsbike, der kan få dig ud på uni – før bussen! Få 10 % studierabat på ALLE cykler til normalpriser hos Vestbyens Cykelhandel.
NYHED AVENUE 2015 november 2014 // agenda
www.vestbyens-cykelhandel.dk
27
politik // studentersamfundet
DEN STUDENTERPOLITISKE DELEGATION FRA STUDENTERSAMFUNDET
”MEN, HVAD KAN DU BRUGE DET TIL?” Skrevet af Mille Boje Carlsen, som er er bestyrelsesmedlem i Filosofisk Studenterforening Aalborg og Studienævnsnæstformand i Studienævnet for Anvendt Filosofi, og Claus Brink Mortensen, som er medstifter og bestyrelsesmedlem i Filosofisk Studenterforening Aalborg. Begge studerer Anvendt Filosofi på 5. semester.
F
orleden mødte jeg en ung fyr, der ligesom jeg læser på universitetet på uddannelse under det naturvidenskabelige fakultet. Som samtaler to studerende mellem gerne falder på snakkede vi om hinandens uddannelser, hvor det kom på bordet, at jeg læser bacheloren i Anvendt Filosofi. Efter at have fortalt om et par af filosofiens klassiske discipliner sad han med blanke øjne og en totalt kuldslået og mildt skeptisk indstilling til mig, der mindede om den, jeg selv sad med, efter han forinden havde trukket mig gennem de finere pointer af C++-sproget som programmeringsværktøj. Umiddelbart tror jeg, at hvad der gravede grøften mellem os var forskellen på vor fags begrebsapparater, og at han havde svært ved at sætte sig ind i, at filosofiens begreber ikke kan vurderes ud fra de kvantitative orienteringer han i sin uddannelse arbejder med. Han stillede på baggrund af denne skeptiske indstilling spørgsmålet: ”Jamen hvad er Anvendt Filosofi så? Hvad kan man bruge det til?”. Og filosofi er abstrakt – ikke håndgribeligt, og meget sjældent med en bevidst rettethed på forhånd; at det ’skal kunne noget’. Det er imidlertid ikke noget der kun ligger filosofi til, for er sociologi ikke en videnskab, der søger at forstå ”mennesket i maskinen”? Er lingvistik ikke rettet mod at forstå selve det medie, hvorigennem vi formår at kommunikere med hinanden? Selv psykologi, der ellers beskæftiger sig med noget så abstrakt som et menneskes væsen, tanker, følelser, identitet og adfærd som objekt. Det er med slige observationer i mente, at et spørgsmål som ”hvad kan det bruges til?” præsenterer sig som et problem – ikke fordi vi ikke kan svare på det spørgsmål, men fordi vores opgave som humanister er at træde ind i praksis og der finde vort formål. Hvis vi på forhånd beslutter os for hvad, vi vil have ud af vores undersøgelser, og hvad vi vil stille op med resultaterne af de undersøgelser,
28
agenda // november 2014
viser erfaringen, at vi da forudbestemmer hvad selve det, vores resultater gælder for, skal være: Mennesket. Mennesker, som område for et fag, er nemlig komplekse og evigt anderledes, når man prøver at forstå dem, hvilket gør arbejdet med dem svært. Det betyder, at den teori og viden vi måtte få ud på den anden side af vor undersøgelser, som regel bliver meget mindre pæn og ryddelig, end hvad vi godt kunne tænke os. Men det vigtigt at tage højde for og acceptere dén konsekvens, ellers ender vi med at stå med en sum af uhensigtsmæssig teori baseret på dårlig tænkning, som da vil lede til dårligere opbygning af, og indhold i, vores institutioner der til gengæld vil spytte endnu flere ”halvfærdigt” tænkende individer ud. Hertil spørger han, som politikerne lader til at gøre med dimensioneringsplanerne; om jeg ikke bare uddanner mig til arbejdsløshed? Netop fordi min uddannelse og humaniora generelt har mennesker for øje, er det afsindigt vigtigt, at vi går til vores virke med nænsom hånd som tidligere nævnt. Tvinger man humaniora igennem ved at stille krav om kvantificerbare resultater og succeskriterier til den på forhånd, bliver selve mennesket reduceret til en forklarlig sum tal og kausalsammenhænge. Vi ved, at vi ikke ved alt – og vi gør alt,
hvad vi kan for at sprænge vores vidensgrænser og lære mere, netop for at kunne sikre videre udvikling både for samfundet, individet og fællesskabet der må leve deri. Anvendt Filosofi er derfor i virkeligheden skarpt orienteret mod metode og anvendelse og langt fra blot en indtørret viden om forældet idéhistorie. De naturvidenskabelige uddannelser sikrer os teoretisk og praktisk en styret teknologisk udvikling. Humaniora hjælper os med at finde ud af hvad vi styrer mod og hvorfor. Folk med humanistiske uddannelser, filosoffer inklusive, er derfor på lige fod med mere teknisk uddannede, folk med akademisk beskaffenhed specifikt grejet imod handling – god handling.
Rute 980
Frederikshavn
Frederikshavn - Esbjerg
Sæby
I samarbejde med
Aalborg Binderup Viborg Karup Herning
Studierabat
Grindsted Esbjerg Lufthavn Esbjerg Trafikoplysning: www.rejseplanen.dk
DEN LIGE LINIE
www.expressbus.dk
Alice i Eventyrland Eventyrlig familieunderholdning
Unge og studerende Unge under 25 år og studerende kommer i teatret til halv pris. Alle forestillinger, alle spilledage.
Når vi spiller Alice i Eventyrland kommer du med den yndige Alice på en rejse ind i en magisk eventyrverden. Nogle gange er hun kæmpestor – og spiller kroket med flamingoer som køller. Andre gange er hun lillebitte – og drikker te med påskeharen. Du vil opleve, at tiden står stille, mens alle teatrets bedste tricks og halsbrækkende stunts er i spil, smukt akkompagneret af ny, ørehængende musik og masser af humor.
Spiller på Store Scene 12.11.>20.12.2014 Ungdomspris: kr. 140,-/115,-/65,-
AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020
klummen // studentersamfundet
MØNSTERBRYDNING A F A N D ERS STEEN M ORTENSEN (t.h.),
G
FORMAND, STUDENTERSAMFUNDET V/AAU
ennem mange år har mønsterbrydning været et interessant debatemne på Aalborg Universitet. Hovedsageligt fordi 80 % af de studerende på Aalborg Universitet er mønsterbrydere, men hvorfor sker dette, og ikke mindst, hvad har det af indflydelse? Mønsterbrydere opnår en højere uddannelse end deres forældre og er typisk førstegangsakademikere, hvilket Aalborg Universitet er stolte over at have mange af. Jeg er personligt mønsterbryder, Aalborg Universitets Studiechef Preben Sørensen er mønsterbryder, en repræsentant for Studentersamfundet i universitetsbestyrelsen er mønsterbryder, og jeg kunne blive ved. Men selvom mere end halvdelen af de studerende på Aalborg Universitet er mønsterbrydere, så har Aalborg Universitets studerende stadigvæk en gennemførelsestid, der er langt kortere end på de andre danske universiteter. Det er vigtigt for Aalborg som by og Nordjylland generelt, at vi får flere med høje uddannelser til i området, og derfor er det centralt, at Aalborg Universitet også i fremtiden uddanner dygtige akademikere. Aalborg Universitets studerende er det absolut bedste udgangspunkt for at skabe en region, som er så velfungerende som overhovedet muligt. En diskussion som denne vil hurtigt komme til at lyde som en debat omkring udkantsdanmark, og problematikken ligger i, at det måske ikke helt er det forkerte billede at tegne af situationen. For til trods for at Aalborg er en af de største byer i Danmark, så er uddannelsesinstitutionerne i Aalborg også “opsamlingssted” for rigtig mange unge rundt omkring i regionen. Dette resulterer i et højt optag af studerende fra regionen og en høj
30
agenda // november 2014
KLUMMER FRA STUDENTERSAMFUNDET regional stolthed i forhold til uddannelse. Jeg tror på, at Aalborg Universitet gør en kæmpe forskel for regionen, og det skal vi som studerende kæmpe for, at vi kan blive ved med at gøre. Vi som studerende er med til at gøre Aalborg Universitet til et af Danmarks bedste netop på grund af den diversitet af studerende, der har sin daglige gang her. Dette være grundet, at man som barn i akademikerfamilie ikke har samme indgangsvinkel til universitetslivet, samme livsforståelse, samme værdier i livet eller noget helt fjerde.
STUDENTERDEMOKRATI OG KVALITETSSIKRING? AF MICHAE L S. TRABJE RG (t.v .),
UDDANNELSESPOLITISK ORDFØRER – STUDENTERSAMFUNDET V/AAU
S
å er det blevet november, og julen og eksamenslæsningen nærmer sig hastigt, men inden vi når dertil, sker der en masse spændende studenterpolitiske aktiviteter.
I slutningen af september kom uddannelsesministeren med sit dimensioneringsudspil, som vi er meget kritiske overfor, hvilket også har fremgået af pressen. I november kan du være med til at sikre studenterdemokratiet på Aalborg Universitet ved at stemme til universitetsvalget. Universitetsvalget er utrolig vigtigt, idet det er her, du er med til at bestemme, hvem der skal repræsenterer dig i dit studienævn, institutråd, akademiske råd og universitetsbestyrelsen. Så vi som studerende kan få indflydelse på, om dine kurser er af en høj kvalitet, om eksaminerne afholdes på passende tidspunkter, om du har ordentlige forelæsningslokaler, og om budgettet for hele universitetet er fornuftigt. Du er med andre ord med din stemme med til at sikre kvaliteten på alle niveauer.
Det har aldrig været vigtigere at få studenterrepræsentanter ind i dit studienævn, fordi det er i år, at fremdriftsreformen skal til at gøre sit indtog, og det er nu, at vi som studerende kan være med til at bestemme, hvornår medstuderende kan få et ekstra eksamensforsøg m.m. Hvis DU ikke stemmer, så kommer dine repræsentanter til at sidde med mindre legitimitet og et svagere mandat, hvilket mindsker vores mulighed for at få indflydelse. Så jeg vil stærkt opfordre dig til at stemme til universitetsvalget d. 18 - 20. november, fordi ellers kan der komme kaos i studienævnene! Udover universitetsvalget sker der også en masse andre vigtige politiske begivenheder i løbet af november. Den 14 - 16. november skal alle studenterrådene på de danske universiteter diskutere boligpolitik og vælge et nyt forretningsudvalg til vores paraplyorganisation, Danske Studerendes Fællesråd. I slutningen af november kommer uddannelsesministerens kvalitetsudvalg med deres 2. rapport, som forholder sig til kvaliteten og relevansen i selve uddannelserne, og hvordan man kan styrke de studerendes læringsmæssige udbytte på de danske universiteter. Slutteligt håber jeg, du vil være med til at sikre kvaliteten på Aalborg Universitet og stemme til universitetsvalget.
EKSTRA RABAT
n agie km r æ m usikken ind – mæ nd – luk m rk magien – luk musikken i – n e agi kr m
sik ke ni nd –
–m æ r k mag ien – luk
ING MEDBR OG FÅ mu uk SIDE E –l N N n E D gie
mæ
km – lu usikke n in d
magien mærk
Stor lyd for Små penge!
A R T EKS 10% a rk m mu æ m sikken ind –
T PÅ A B A R E STUDI PGAVE* DIN O
*
Kun én rabatside pr. opgave Tilbuddet er gældende indtil 19.12.2014 og gælder kun i Aalborg afdelingen
Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk
e studerend r 30 år og e er i d tt n u le il e b g Un n købe e g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r ation fo im it g le kan også Husk . Billetten rt o k ie d 75,- for u st er prisen så s, le il forudbest tegori C. k billet i ka symfoni.d på aalborg 00 r e rt e c n o Se k t 60 20 30 Køb bille
magien – luk musik mærk – d in ken usik m k – lu
Julegaver r,tiblro: r,
Kæres te, far, mo r mor og onkel, fas ter, mo niece g o e n r e ø v e n r, a f mor hm m m...?!
Vi gør det nemt for dig! Gi’ en oplevelse i julegave!
- vi har noget for alle. Se det hele på akkc.dk, hvor du også kan bestille gavekort. BY ARRANGEMENT WITH SOLO
ORT AVEK G r i AKKC - til oplevelse
akkc.dk
Europa Plads 4 · Aalborg · billet@akkc.dk akkc .dk
akkc.dk
32
agenda // oktober 2014
LIVE IN CONCERT