Agenda November 2015

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Vi lever i en tid og i et samfund, hvor der ikke er ret meget, der står stille. Forandring er i den grad et nøgleord. Det samme gør sig gældende for Agenda - og som ny redaktør glæder jeg mig til at være en del af bladets fortsatte udvikling. Agenda er til for Jer - og vi vil gøre vores allerbedste for, at flere skal have lyst til at læse med, når de ser bladet rundt omkring på universitetet eller online. November er en måned, hvor mørke, kulde og regn melder sin ankomst. Det indbyder til at blive indendørs med en varm kop kaffe og hygge sig med at læse Agenda.

November 2015 11. Årgang nr. 7

REDAKTØR // SIGNE BUCHHOLTZ // REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Hvad har vi så at byde på? Først og fremmest har vi bevæget os ind på det sundhedsvidenskabelige fakultet. Vi bringer et interview med Janus Duus, der arbejder på sin ph.d. afhandling inden for det medicinske felt. Hvis du selv overvejer, om du skal gå forskningens vej, er der med garanti inspiration at hente ved at læse Janus’ reflektioner om netop det.

LAYOUT // MADS KUNØ // MADSKUNO@GMAIL.COM JENS AARUP // JENSAARUP92@HOTMAIL.COM TEKST// SIGNE BUCHHOLTZ CHRISTINA NIELSEN ANDERS BO ANDERSEN CRISTINA ROXANA LAZAR MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

Det er ingen hemmelighed, at tutorerne har gjort et kæmpe stykke arbejde for at sige velkommen til alle de nye og sikre dem en god start. Nu er der så småt ved at falde ro på. Vi ser tilbage på processen både fra en tutors og en række nye studerendes synspunkt.

FOTOGRAF // KAALI M. KAROLUSSEN ATHENE LUND TSATIRIS DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Hvordan går man fra at være universitetsstuderende til at stå på scenen i Musikkens Hus og være fuldtidsmusiker? Og hvorfor? Det måtte vi naturligvis sætte fokus på – læs mere i interviewet med ANYA.

KORREKTURLÆSERE // MARIA BOLL HANSEN

Sidst, men ikke mindst, kan du læse to vidt forskellige perspektiver på flygtningesituationen. I medierne er det tit udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der ytrer sig. Til en forandring har vi derfor fået to unge mennesker fra Aalborg til at komme med deres argumenter for og imod flygtninge i Danmark.

ANNONCESALG & DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

God læselyst.

TRYK // VESTER KOPI

Bedste hilsner,

GÆSTESKRIBENTER // LÆRKE HÆSTRUP TSINAT BERHANE SØREN VALGREEN KNUDSEN RASMUS SLOT OPLAG // 3000 STK.

Følg agenda online facebook.com/agendaaau DEADLINE FOR NÆSTE UDGIVELSE ER D. 16. NOVEMBER

Signe Buchholtz, Ansvarshavende redaktør

SIGNE BUCHHOLTZ

MADS KUNØ

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

MARIA BOLL HANSEN

ANDERS BO ANDERSEN

CHIRSTINA NIELSEN

JENS ALBÆK AARUP

CRISTINA LOZAR

KAALI M. KAROLUSSEN

ATHENE LUND TSATRIS

I N DNH O L D OVEMBER ‘15 04

PH . D. - ST UD E RE N D E Janus Duus fortæller om livet som ph.d studerende inden for medicin.

VOX PO P! Hvordan har studiestarten været? Det svarer 4 af de nye studerende på.

ST UD IE STA RT 2 01 5 Agenda har snakket med en tutor og en ny studerende, om hvordan starten har været.

A N YA - INT E RV IE W Anya er et spirende talent på den danske musikscene. Anya fortæller i interviewet om springet fra studerende til fuldtidsmusiker.

RE F UG E E S - PRO OR C O N T RA ? The purpose of this article is to make the subject less stiff and political like and also create awareness among students.

N YT F RA ST UD E N T E RS A M F U N D E T Relevant studenterpolitik fra studentersamfundet.

INTERVIEW

PH.D.-STUDERENDE PÅ AAU JANUS DUUS, MEDICIN TEKST & FOTO CHRISTINA NIELSEN

Da jeg ankommer til Forskningens Hus, mærker jeg en summen af viden og ambition, hvilket de mange tunge og hurtige skridt ned ad gangen også vidner om. Her vil man fremad.

Nu er tiden kommet til at blive klogere på, hvordan det er at være ph.d.-studerende inden for det medicinske felt her på Aalborg Universitet. Agenda har mødt 33-årige Janus Duus, som understreger, at motivationen er det allervigtigste.

agenda // november 2015

Ph.d.-studerende ved et tilfælde Faktisk lå det slet ikke i kortene, at 33-årige Janus Duus skulle gå tunge, hurtige skridt ned ad gangene i Forskningens Hus, for han gad ikke at være ph.d.-studerende og havde ikke ambitioner i den retning. Det skete ved et tilfælde, da han efter 8. semester fik et vikariat i skadestuen på Aalborg Universitetshospital og blev tilknyttet ortopædkirurgisk afdeling. En af lægerne spurgte, om han var interesseret i at være med i et projekt, og om han kunne tænke sig en ph.d. ”Vi startede ud i det små, mens jeg havde skadestuevikariatet, og så havde han et projekt klar til et ph.d.-forløb, så jeg fik det nærmest foræret. Det var jo lige til højrebenet at gå i gang med, og man kan jo næsten ikke sige nej, når man får sådan et tilbud.”

Projektet handler om en ny hofteprotese, der er mindre end de nuværende proteser og mindre knogleinvasiv. Det handler om at lave en knoglebevarende protese, der kan virke så fysiologisk korrekt som muligt, som om det var en normal knogle. ”Jeg arbejder med at følge op på, hvordan det går patienterne i forhold til knoglekvalitet, og hvor meget protesen vandrer med røntgenbilleder og DEXA-scanninger, som måler på knoglekvaliteten. Men jeg undersøger også, hvordan patienterne har det følelsesmæssigt, altså ret klinisk.”

Forventninger Da Janus startede som ph.d.-studerende i januar i år, havde han en forventning om, at han hovesagligt skulle fokusere på sit projekt og nogle kurser de næste tre år, men livet som ph.d.-studerende rummer også andet en blot projektet. ”Jeg fundet ud af, at der også er en del bureaukrati og formelle krav, når man starter sådan et projekt. Man skal først lave en ansøgning, hvor man skriver, hvad projektet

MOTIVATIONEN ER DET VIGTIGSTE. MAN SKAL IKKE VÆRE TVUNGET, MAN SKAL HAVE LYSTEN

INTERVIEW

handler om. Herefter skal man inden for de første to måneder lave en ’studyplan’ eller protokol for forløbet. Efterfølgende er der halvårsevalueringer og et ’pre-defence’, hvor man forsvarer sit projekt for at se, om der er hold i det, og om man kan fortsætte med projektet.” Det første år kan derfor godt føles en smule turbulent, da der er mange formelle krav, man skal forholde sig til ved siden af projektet, så året er ikke gået helt efter hans forventninger, ”men nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg kan gå rigtig i gang. Jeg har en masse data at analysere på og en artikel, jeg er i gang med at skrive, så det snævrer sig ind. Jeg skal til pre-defence i november, og når jeg er på den anden side, er der mere ro på, så jeg bare kan sidde med mit projekt hver dag.”

Selvstændighed og bermudatrekanten Hverdagen kan veksle meget som ph.d.-studerende, da der både skal

skrives artikler, på kursus og forberedelse hertil og holdes vejledermøde. ”Jeg har nogle faste ritualer. Jeg kommer her på kontoret, hvor vi sidder 5 sammen, ved 8-9 tiden. Det fede er, at man ikke behøver at møde kl 8,” griner han og fortsætter ”så tjekker jeg min mail og putter headphones i, og så er jeg klar til at arbejde. Jeg har jo også faste vejledermøder, hvor vi aftaler, hvad jeg skal nå og sætter mål for at holde pacen.” Når man er herre over sin egen tid, kan det være en udfordring at holde disciplinen og fokus på det, man skal nå. ”På min hjemmearbejdsplads har jeg defineret Bermudatrekanten; skrivebordet, køleskabet og toilettet. Kan man holde sig inden for trekanten, så kan man klare sig, og ryger man udenfor, så ved man, at man er på afveje. Men jeg er for det meste på

kontoret, for så ved jeg, at jeg får lavet noget.” Men selvom det er en udfordring at forblive disciplineret, så tiltaler det ham også at kunne bestemme sin egen tid. ”Jeg kan godt lide den frihed, der er. Jeg kan jo arbejde, når det passer mig.”

Motivation er drivkraften Da jeg spørger, om Janus har et godt råd til andre, der overvejer, om de skal læse en ph.d., er motivation det første og åbenlyse svar. ”Motivationen er det vigtigste. Man skal ikke være tvunget, man skal have lysten. Selvfølgelig er det også væsentligt at overveje, om man har tid. Nogle laver en deltidsordning med både arbejde og forskning, så den hedder 50/50, men ofte bliver det til 70/70. Man skal dedikere sig til det, hvis man vil det.” Det er også vigtigt at have balance i sit liv, inden man kaster sig ud i et ph.d.-projekt. ”Hvis man som læge står over for en

operation, er det vigtigt, at man er udhvilet, ikke er sulten, og at man ikke er deprimeret, for ellers tænker man dårligt og laver fejl. Det samme gælder som ph.d.-studerende. Er man ikke i godt humør, får sovet for lidt eller er demotiveret, så får man ikke lavet noget, og så kommer man ikke nogen vegne”.

En læringsproces Kan alle så blive ph.d.-studerende? ”Det er jo en uddannelse, så det er et spørgsmål om at lære at forske, læse litteratur og forholde sig videnskabeligt og kritisk. Man skal betragte det som en bonus i forhold til ens uddannelse. Det er en læringsproces, og så får man så en titel bagefter, og det ser jo skidegodt ud.” Et væsentligt element ved en ph.d.-uddannelse er, at der er tid til fordybelse både i forhold til projektet og dét at blive en god forsker. ”En af mine hovedvejledere siger, at man ikke skal skynde sig med at blive færdig med sit ph.d.-projekt. Man

skal hellere bruge tiden, så man kan komme i dybden og lære at blive en god forsker. Det er dét, der er vigtigt.” Janus lægger stor vægt på ph.d.’en som en læringsproces. Det handler om at suge viden til sig og lære. Lære at blive en god forsker og lære mere om sit felt, så man kan dygtiggøre sig.

Det videnskabelige versus håndværket Da det var kommet i stand, at Janus skulle være ph.d.-studerende, gik han og glædede sig til at komme væk fra klinikken og over til det videnskabelige område for at fordybe sig. Det skal dog ikke være et endegyldigt farvel til klinikken og håndværket, selvom kirurguddannelsen er blevet udskudt. ”Jeg vil også gerne uddanne mig som kirurg, og det synes jeg, at man gør bedst, når man er ung, så jeg har tit overvejet, om jeg vil bruge tre år på at lave en ph.d. og så bagefter uddanne mig som kirurg. Så nærmer jeg mig jo de 40, før jeg er færdiguddannet ortopædkirurg. Men mange siger, at man skal gøre det, når man får et projekt tilbudt, for det er en fed tid, så det har jeg lyttet til.”

Jeg havde ikke en drøm om at blive forsker dengang, men nu leger jeg med tanken om at blive professor

Som læge er det ikke unaturligt at bruge mange år på at uddanne sig dels fordi selve uddannelsen som

læge og speciallæge er lang, og dels fordi man gennem lægeløftet er forpligtet til at holde sig opdateret. ”Det er en stigende læringskurve gennem hele karrieren. Den er stejl nu, og når jeg skal uddanne mig som kirurg, så stiger den igen. Senere er den måske ikke så stejl, men den skal hele tiden være stigende, for hvis den er flad, så lærer man ikke noget nyt, og så kommer man til at lave fejl. Det er hele tiden en læringsproces.”

Fremtiden ”Det ville ikke skræmme mig, hvis jeg blev spurgt, om jeg ville have en postdoc. Jeg havde ikke en drøm om at blive forsker dengang, men nu leger jeg med tanken om at blive professor. Min hovedvejleder er professor, og ham ser jeg meget op til, og han har inspireret mig. Det kunne være sjovt om 15-20 år.” Men Janus har ikke travlt, så det må komme lidt af sig selv, når tiden er rigtig. ”Jeg vil også gerne uddanne mig til kirurg og lave nogle andre ting indimellem. Men jeg tror også, at man skal passe på, at man ikke slipper det videnskabelige fuldstændigt efter ph.d.’en og ikke forsker videre, for så kan det være svært at komme tilbage.”

november 2015 // agenda

ALEXANDER PEDERSEN

ALBERTE JENSEN

Alder: 19 år Studie: Erhvervsøkonomi, HA Det at starte på universitetet imens man samtidig lige er flyttet hjemmefra og så til Aalborg, det kan godt blive lidt udfordrende og en anelse stressende, idet man skal vænne sig til nye udfordringer. Dog er Aalborg en fantastisk by med glade mennesker og et fantastisk studieliv. Aalborg Universitet virker for mig som Aalborgs sociale centrum. Man har på Aalborg Universitet en god forståelse for samarbejde og fællesskab, hvilket giver engagerede studerede og et godt universitetsliv.

PATRICK WOHNBERGER Alder: 22 år Studie: Diplomingeniør i Byggeri og Anlæg Tutorerne har været rigtig gode til at hjælpe ved studiestarten. De har været rigtig gode til at være sociale med os, og hele rusperioden var godt planlagt med mange sjove aktiviteter og en afsluttende bytur. De var altid klar på en øl, selvom det var onsdag nat, og deres skema var fyldt fra kl. 8 næste morgen. Det har været en fornøjelse at opleve den første måned med mine tutorer.

Alder: 19 år Studie: Dansk Mit indtryk af Aalborg Universitet er, at det er stort. Der er plads til alle, her er folk i alle aldre fra alle steder, og det synes jeg er hammerfedt. Derudover er der bare en god atmosfære. I hvert fald der, hvor jeg holder til. Jeg har været mest nervøs for, hvordan selve studiemiljøet var, og hvorvidt studiet egentlig var det, jeg havde regnet med, det skulle være.

Jeg har haft en rigtig god studiestart, og det har klart levet op til forventningerne.

PERNILLE SILKE RINGBERG FRANZEN Alder: 20 år Studie: Sprog og international virksomhedskommunikation, Engelsk Jeg har haft en super studiestart. Der har været mange arrangementer til at ryste folk sammen. Lærerne har været gode til at introducere kurserne og har taget hensyn til, at man er meget forvirret og fokuserer meget på det sociale i starten. Jeg synes, det er fedt, at der er fokus på at ryste folk sammen. Det gør det nemt at lære nye at kende og give et godt grundlag for det kommende gruppearbejde. 8

agenda // november 2015

Fremtidsforsker?

Hvad vil du være, når du bliver cand.mag. i filosofi og historie?

Direktionssekretær? Tekstforfatter?

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder. Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig. Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md. Meld dig ind på candportalen.dk

INTERVIEW

STUDIESTART 2015

En tutor & en ny studerende fortæller At være ny studerende på Aalborg Universitet kan være en stor mundfuld, og der kan være meget at forholde sig til. For at få de nye studerende godt ind i studiemiljøet, er der hvert år tutorer, som sætter deres studie på pause og bruger tid på at hjælpe de nye studerende godt i gang. For at give et større indblik i studiestarten set fra både den nye studerendes side og tutorens side, har jeg allieret mig med Patrick og Vincent, som begge læser til diplomingeniører i maskinteknik. Den ene er ny studerende, og den anden er tutor, og de har begge haft nok at se til ved denne semesterstart.

TEKST MARIA MØLLER MOUSING

agenda // november 2015

FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

S T U D I E S TA R T

PATRICK KRUSE – NY STUDERENDE Hvordan har din studiestart på Aalborg Universitet været? ”På førstedagen fik vi at vide, at der skulle læses 140 sider til næste dag. Den samme dag var der altså også studiestartsfest. Så man kunne nå hjem, få læst maks. 20 sider, og så var der fest. Det kunne måske arrangeres bedre, men derudover har det været en super start.” Har du deltaget i de mange arrangementer, som tutorerne har opsat for jer nye? ”Jeg er faktisk gået glip af en del, selvom der har været mange arrangementer at vælge imellem. Størstedelen af arrangementerne har været drukrelaterede og med et studie at passe ved siden af, kan det godt blive hårdt at følge med. Jeg elsker at møde nye mennesker, men det kunne godt gøres uden at drikke sig fuld. Selvfølgelig er det bare at hoppe med på drukaktiviteterne uden at drikke, men så ender man desværre på sidelinjen.” Hvilke arrangementer har været gode? ”Der har været studiestartsfesten, som overgik alle mine forventninger. Det var fantastisk med livemusik, som var omringet af selvbyggede barstandere fra diverse klubber, der har hovedkvarter rundt omkring på campus. Man ved, at alle dem på dansegulvet også lige er startet på deres studie, så man føler sig hjemme på en helt speciel måde.” Hvad var dine forventninger til din studiestart? ”Jeg har skullet forberede mig meget på al den druk, der skulle komme i rusperioden, og det kom der som forventet. Aldrig i mit liv har jeg været så ofte i byen, som jeg har været i den første måned af studiet.”

Hvordan har det været at have tutorer? ”Jeg tror ikke, jeg kunne have fået en bedre start på studiet. At have en tutor er til stor hjælp, da de selv har været der, og da de studerer det samme. De er gode til at guide mig igennem studiestartsperioden. De har selv været i samme position, så de forstår at snakke et sprog, som vi ruslinge kan forstå og kan relatere til. Tutorerne er leddet mellem de studerende og universitet. Tutorerne har været gode til at ryste os sammen i klassen, og jeg kunne fra dag ét mærke, at folk gerne ville lære hinanden at kende. Med de mange arrangementer og byture, der har været, finder man sig hurtigt til rette.” Hvad kunne have været bedre under din studiestart? ”Klarere information omkring de bøger, som vi skal bruge under studiet. Selvom bøgerne står under de forskellige forelæsninger på Moodle, så lærer man først Moodle at kende til studiestartsdagen. Det betyder ofte, at man får bestilt bøgerne hjem til 14+ dage efter studiestart, og i løbet af den tid kan der være en masse forelæsninger, som man ikke kan læse op til. Det burde være en mulighed at udarbejde en bogliste for studiet, så man har god tid til at bestille bøger hjem.” Hvad ser du mest frem til på AAU? ”AAU er berømt for deres projekt- og problembaserede læring, og det er primært derfor, jeg har søgt herind. Så jeg glæder mig rigtigt meget til at finde en god arbejdsgruppe at udarbejde en fantastisk rapport med. Læsningen kommer selvfølgelig med ved siden af, men det er under projektarbejdet, at de sjove, praktiske aspekter kommer i spil.”

VINCENT TØMMERBY HARPØTH – TUTOR Hvorfor har du valgt at blive tutor og hvad får du ud af det? ”Fordi jeg synes, det er en rigtig god måde at lære nye folk at kende og introducere de nye til studielivet. Det er et helt specielt miljø, som man får lov til at være med i. Jeg får meget ud af at være tutor; nye venskaber, en masse sjove oplevelser og en lækker uvasket trøje fuld af gode minder.” Hvad har din opgave som tutor været? ”Jeg har været overinstruktør for maskin og produktion samt teknoantropologi. Det er mig, der har haft det overordnede ansvar for de begivenheder, vi har afholdt. Jeg har været med til at arrangere en masse i forbindelse med ruskursus, og jeg har ligeledes været økonomiansvarlig. Alt dette har selvfølgelig kun været muligt med de fantastiske og engagerede instruktører og tutorer, som har været med.” Fortæl om nogle af de arrangementer som I har haft. ”Vi startede ud med en pubcrawl, hvor vi besøgte en række barer, som de studerende normalt ikke kommer på, når de er i byen. De studerende dystede i forskellige konkurrencer om en præmie inde på Zwei Grosse, hvor vi sluttede aftenen af med en fest. Derefter spillede vi knoldbold, som er et boldspil, hvor vi som tutorer skulle bestemme reglerne, hvilket giver nogle rigtig sjove spil med masser af sjove udskejelser. Ugen op til ruskursus afholdt vi et arrangement, hvor de studerende dystede i de grupper, de skulle være på under ruskurset.”

november 2015 // agenda

S T U D I E S TA R T

Er du gået glip af meget fra dit eget studie? ”Ja, jeg er gået glip af en række forelæsninger. Disse har jeg dog brugt weekender og andre aftener på at indhente. Det handler om at kunne disponere sin tid, hvis man skal være tutor og studere samtidig. Før rusperioden starter, så afholdes et seminar for tutorerne. Her bliver vi informeret om alt, hvad vi skal vide under rusperioden. Studentersamfundet har også en god hjemmeside med god information.” Er du glad for dit valg om at være tutor, eller fortryder du det, når du nu ser tilbage på det? ”Jeg er rigtig glad for mit valg. Jeg har været i nogle stressede og hårde situationer, men generelt har det været en god oplevelse. Hvis der er mulighed for at blive tutor igen, så vil jeg rigtig gerne det. Det giver nogle helt unikke oplevelser, som man ser tilbage på med et smil. Jeg håber, at jeg har været med til at give de nye studerende en god oplevelse i forbindelse med deres opstart på Aalborg Universitet. Jeg har indtil videre hovedsageligt kun hørt positive ting.”

agenda // november 2015

Vi har alle prøvet det. Dét at være ny. En ny start på universitetet er altid med spænding i maven og høje forventninger. Vi glæder os, men samtidig er vi nervøse for, hvad der venter os. Hvordan er det at gå på universitetet? Hvor højt er niveauet? Vil vi få et socialt sammenhold? De mange spørgsmål bliver besvaret efter et par måneder på universitetet, og man opdager ofte, at der dengang på studiestartsdagen ikke var noget at være nervøs for. Druk, fest og farver er ofte det, man forbinder studiestarten med. Hvordan kan dette være? Hvorfor skal alkohol være en del af så mange fester, og hvorfor kan man ikke ’nøjes’ med en sodavand? Det er ikke alle, som har lige meget lyst til at drikke sig i hegnet til alle fester, og desværre er det ofte sådan, at de som ikke drikker kommer til at sidde på sidelinjen og ikke får et lige så stort socialt indblik i studielivet

som de, der drikker. Patrick Kruse er i interviewet inde på samme problematik, og mon ikke, der er flere, der har det ligesom ham? Studiestarten er dog fed, og det er med at nyde den. Man glemmer den ikke, og her samler man gode minder sammen, som man kan grine af sammen lang tid frem. Tutorerne skal have ros for deres gode arbejde. De engagerer sig i deres arbejde med de nye studerende, og gør hvad de kan for at alle får en god start. Det er fedt at se, at så mange har lyst til at bakke op og give de nye studerende en god studiestart.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

INTERVIEW

ANYA TEKST SIGNE BUCHHOLTZ

FOTO ATHENE LUND TSATIRIS

Fra universitetsstuderende til musiker

Kære læser. Jeg vil bede dig om at gøre en ting. Gå straks ind på Spotify og hør “The Credit”, som er ANYAS nye EP. Det er elektronisk R&B fyldt med lækre toner og rytmer, der med stor sandsynlighed vil ramme dig lige i hjertet og få dine fødder til at rocke med.

Nu er du nået til næste skridt. Du vil vide, hvem kvinden bag er. Det har Agenda utroligt nok forudset, og dit ønske skal blive opfyldt. Hun hedder Anja, men hun er også ANYA. Inden forvirringen bliver total så hæng i og læs med her.

november 2015 // agenda

INTERVIEW

vad får en universitetsstuderende til at smide bøgerne ud og erstatte dem med en karriere som fuldtidsmusiker? Anja har en bachelor i jura og var godt i gang med en kandidat i international journalistik. Hun fandt ro i at se sig selv som akademiker. Med hendes egne ord er det derfor lidt “noieren”, dét hun har kastet sig ud i. Ikke desto mindre er det en drøm, og det rette tidspunkt var kommet til at gøre noget ved det. Anja fortæller, at hun altid har været musikalsk. Det krævede dog et sammentræf med de helt rigtige mennesker, før hun gjorde alvor af det. “Jeg tror den primære grund til, at jeg laver musik nu er, at jeg lige pludselig befandt mig et sted, hvor jeg mødte nogle mennesker som understøttede en musikalitet, der altid har været i mig. Jeg har altid spillet musik, og jeg har sunget, siden jeg var helt lille. Så det er ikke som sådan nyt. Men det var helt nyt for mig, at jeg faktisk mødte nogle mennesker, som fik mig til at tænke på musikken på en ny måde. Lige pludselig var det jo noget, der skulle gøres - det skulle udgives, folk skulle høre det, og verden skulle vide, hvad det var, vi sad og rodede med. Det var mødet med mine to producerer, der tændte en gnist i forhold til at tro på, at det var noget, jeg skulle gøre sådan mere seriøst.” Det lader til at musik- og mediebranchen for alvor er

agenda // november 2015

ved at få øjnene op for ANYA og hendes åbenlyse talent. For at komme janteloven til livs spørges hun om, hvad hun ville sige, hvis hun skulle rose sig selv til skyerne. “Det er jeg glad for, at du spørger om! For det synes jeg virkelig er noget, kvinder er for dårlige til. Og jeg synes, det er noget, vi skal lære at blive bedre til, det dér med bare at sige “jeg er fandme god til…” - Jeg er grineren, og jeg synes selv, jeg har nogle ret gode jokes. Jeg tror, mine venner synes, jeg er sjov - og jeg føler mig også sjov nogle gange. Og så er jeg god til at synge. Jeg synes også selv, jeg er ret god til at køre bil, faktisk. I går kørte jeg vores kæmpe tourbus, mine to veninder sad også foran, og så sad alle gutterne bagi.” Den stigende medieopmærksomhed og interesse fra alle sider kræver, forståeligt nok, tilvænning. Anja fortæller: “Det er super intenst, faktisk. Folk bliver så interesseret i, hvem man er som person, og jeg kan godt forstå det. Jeg er selv helt vildt interesseret i at vide, hvordan de er, de musikere jeg lytter til. Så jeg forstår det godt, men jeg har skullet vænne mig til det. Heldigvis er folk sindssygt søde i branchen. Jeg tror, jeg havde forestillet mig, jeg skulle ud og møde en hel masse journalister, som var megairriterende og stillede alle mulige kritiske spørgsmål.

Men det er jo dig, man kommer ud til det er jo hyggeligt - gode mennesker og søde fotografer, man møder. Jeg var så heldig at være med i “Vi ses hos Clement”-showet, og så var han også bare vildt sød! Man kan have alle mulige forventninger om, hvordan det er. Men kernen af det er, at det er gode mennesker, jeg har mødt indtil nu, hvilket er megafedt. Men det er hårdt det dér med, at ens person er så meget i interessefeltet.” Hvad tænker Anja så netop om forholdet mellem sin musik og privatperson i medierne? Er der en skillelinje mellem Anja og ANYA eller ej? “Jeg tror at lige fra starten af, har mit hovedfokus været ægthed. At det skulle være ærligt, at det skulle være mig og ikke noget andet. Jeg er den, jeg er, og jeg synger om de ting, jeg føler. Der er ikke noget Lady Gaga kødkostume, jeg lige tager på. Der er ingen ANYA-persona, det er bare mig. Og det har jeg besluttet mig for også at føre over i de interviews, jeg laver. Det er nødt til simpelthen bare at være ægte. Så nej, der er ikke nogen skillelinje. Der er selvfølgelig nogle ting, jeg ikke lige siger, f.eks. hvis jeg havde kæmpe krise med min kæreste. Mine venner joker også med, at der er ANYA med Y og Anja med J, men det er én og samme person. Det folk allerbedst kan lide, når jeg er på

scenen er jo, når jeg bare er mig selv. Der hvor man kan mærke personen. Så hovedkonklusionen er, at ANYA er Anja.” ANYA er elektronisk R&B skrevet ud fra egne følelser. Hvad er vigtigt for hende i den fortælling, der skabes om hendes musik? “Jeg vil gerne gøre det oprigtigt. At folk på en eller anden måde tror på det, jeg synger om, tror på de dér følelser. Jeg tror, jeg synes, at inderlighed er vigtigt. Det er en vigtig stemning for mig i min musik. Det skal føles inderligt og straight-from-the-heart-agtigt. Der er også en sang som Need To Know, som er mere fjollet i det. Så det varierer fra sang til sang. Men egentlig kunne inderlighed godt være et grundtema.” Uden inspiration kan man ikke lave musik. Det kan i hvert fald godt blive svært. Så hvor henter Anja sin inspiration fra? “Jeg tror, man sammenstykker sin musikalitet. Det man har hørt som barn, det man har dyrket i sine teenageår, og det man som voksen har brugt til at bearbejde indsigten om, at livet faktisk er lidt hårdt nogle gange. Du ved, de her forskellige stadier. Jeg er vokset op med bl.a. Lionel Richie, Stevie Wonder og Michael Jackson.

Og da jeg var teenager, opdagede jeg jazz. Jeg hørte overhovedet ikke det samme musik som mine venner. De hørte rock, pop og alt muligt, som jeg synes var totalt støj. Så jeg sad og nørdede jazz. Jeg fik også øjnene op for hiphop og har hørt rigtig meget Jay-Z og Kanye West for eksempel.” Som en slags filosofisk afrunding spørges der ind til, hvad håbet for fremtiden er. “Det er sjovt, for det spørgsmål får jeg tit. Og jeg er lige blank hver gang, for jeg havde virkelig ikke set mig selv være her. Så jeg har virkelig ikke nogen plan. Jeg har sådan en app på min mobil, hvor jeg en gang imellem kigger og kan se “nå, der skal jeg spille i næste måned, fedt”. Jeg har ikke nogen langsigtet plan lige nu, jeg vil bare gerne spille musik, være i det her og nyde hvert sekund. Jeg stopper tit op og tænker “Mit liv lige nu… Det er helt vildt.” Jeg får lov til at møde de fedeste mennesker, spille alle mulige seje

steder og snakke med folk, som kommer hen og anerkender min kunst, og det er bare guld værd. Der behøves ikke nogen plan. Det er okay. Det er bare noget med at følge lidt med lige nu og håbe på, at det er noget, der kan vare ved.” Og mon ikke det varer ved? Hold øje med ANYA i musikkens verden. Hun har lagt stærkt ud med sin EP “The Credit”, og man sidder tilbage med en fornemmelse af, at hun kun lige er begyndt.

november 2015 // agenda

INTERVIEW

Refugees - pro or contra? TEXT CRISTINA LAZAR

FOTO DANSK FLYGTNINGEHJĂ&#x2020;LP

Refugees coming to Europe is a popular and very talked about subject right now all over the world. The purpose of this article is to make the subject less stiff and political like and also create awareness among students. In order to have a wider perspective, two people with different opinions upon the topic have been interviewed.

FOTO KLAUS BO CHRISTENSEN

november 2015 // agenda

INTERVIEW

The first interview is addressed to Christian “chrb” Camoro Bach, who is a young musician and Danish citizen living in Aalborg. First of all, are you for or against refugees coming to Denmark? “Definately for. I don’t think there is any doubt here. It’s a very dire situation for a lot of Syrians and it is despicable to see people that actively try to dismantle any good relations and harm their perception of us.I get that a lot of people are ruled by fear, the fear of the unknown, which is a very human and understandable reaction. But the people who, even when knowing this, try to push an unsocial agenda, are just heartless.” Do you think Denmark as a country will be affected? And if yes, how? “Of course we will be affected, Denmark has after all a very stellar reputation in virtually all international matters. Recent history shows that we have the capacity to accept and more or less successfully integrate the previous waves of refugees who have come here. Affected, but in a positive way, I’d like to believe. It has worked before and it will work again.”

How do you think Denmark could make good use of the refugees who have an university degree from their homeland? “There was just a recent case of a “nomad doctor” who treated Danish patients, but turned out not to be qualified. A terrible case, so we should very much keep in mind the cultural differences, but also make sure that they are qualified enough. In areas like that, I believe we could get better.” How about work: Do you think Danes and refugees should have equal chances for jobs, considering that refugees won’t know Danish at first? Do you think their qualifications from their home country should be taken in consideration? “Short answer: Yes. Long answer: Assuming that Danish is not a requirement- personality, chemistry, and qualifications should be the deciding factors. Not the color of your skin, your ethnicity - in fact there is a lack of qualified workers in several fields.

Just think of the ever approaching future where a smaller workforce has to serve a bigger elderly population. We need all the qualified help we can get.” How about financial help? Do you agree with a large sum of money offered to refugees because of their status? “There are many ways to go about this. Some smarter and more “sustainable” than others. More than anything I believe that giving them stability, comfort and opportunities to prosper always beats a written check. Remember that they didn’t come here for money but for the 3 things I just mentioned. That’s why they fled, that’s what was taken away from them.”

Let’s suppose Denmark accepts all these refugees. How do you think Danes will treat them per total? “As I mentioned before. We have been taking huge amounts of refugees before, Iranians, Tamilians, people from

FOTO LEILA ALAOUI

agenda // november 2015

FOTO LEILA ALAOUI

Jugoslavia etc. So I don’t imagine it will be any different. There will always be a rotten apple in a bunch, but I think the vast majority have the courage to welcome them. As we already have seen that people have done with the Syrians.” Do you have acquaintances who are against refugees? If yes, what are their reasons? “Not just acquaintances, but some family! Even my father. He is a very intelligent man, has travelled a lot, which makes it so much harder for me to understand why. For many this hate is rooted in „fear”. Fear of the unknown in general. A lot of smart people could say more than me about this. I get the rationale behind it, but it is still difficult for me, maybe because of my father.

The next person interviewed is also a young citizen of Denmark living in Aalborg – Kim Johannsen. Below is his opinion about refugees in the Danish and European context. First of all, are you for or against refugees coming to Denmark? “I think the question cannot be answered with simply arguing whether I’m for or against it. It all depends on how the situation currently is economically, socially and how well the state is handling the refugees who have already come to Denmark. As the situation is right now, Denmark is dealing with obvious integration problems of former refugees because of the lack of action from the local municipalities. In the highly populated cities of Denmark and many of the cities in the southern region, Denmark has for years

dealt with ghettos and unintegrated communities. My point of view here is both based on the experience of living in Aabenraa, one of these cities which has been dealing with integration problems for years, and on how much attention the media has on this. Before we start to just let the refugees flow into Denmark, I think it is important to use those resources on solving our current integration problems before we start to welcome new ones. If we can’t even handle the former refugees we have, how should we be able to form a better future for those, who are coming? Another issue that we are dealing with is culture clashes. Many may argue that our culture is constantly changing and we should adapt our culture to also fit theirs. I love my country and

I love our values and culture. Therefore, I would feel disappointed if that would have to change, because we need to align. If my country’s values are changing because of people who want to practice their own culture, then where do I go to live with the culture I am keen on and feel safe in?” Do you think Denmark as a country will be affected? And if yes, how? “Denmark will be affected in many ways including culture, economy, employment rates, educational level and policy. My main concern about Denmark is the economy and political model. As many might know, a lot of services which are handled in the private sector in most of the world, here are controlled by the state. That means, that whoever gets accepted into Denmark, has free access to a

november 2015 //BOagenda 21 FOTO KLAUS CHRISTENSEN

INTERVIEW

lot of services and that is usually something people pay for in other countries. This is something that the Danes over generations have been working hard for and paid a lot of taxes to reach. Today, many of the elders don’t even get the help they deserve, because of the lack of resources from the state. How can it then be justified, that those people, who have worked hard for their whole life to get the state to this welfare, today cannot get what they have worked for? But some people who have not at all “ given a shit” about Denmark can get more than an unemployed Dane, simply because they are escaping from their own country. And even though they get the support FOR FREE, some still complain about how they cannot get the rest of their family into Denmark. That is what sometimes makes me puke. It is though important to note, that there are also some, who are more than grateful because of the support they can get in Denmark. I have my deepest respect for those. The ones who aren’t thankful, those make me angry.”

FOTO KLAUS BO CHRISTENSEN

agenda // november 2015

Do you think Denmark could make good use of the refugees who have a university degree from their homeland? “It still depends on how well these people integrate. Good integration doesn’t necessarily come from a high level of education, but rather from people who adapt to a different environment. But if they are willing to do that, no matter if they have a university degree or not, they will all be able to contribute to not only providing work force, but also creating a rise in demand.” How about work: Do you think Danes and refugees should have equal chances for jobs, considering refugees won’t know Danish at first? Do you think their qualifications from their home country should be taken in consideration? “I think refugees should be allowed to work as any other Dane, but also on the same rules and conditions as a Dane. That means that they should not have any pros over a Dane getting a job but be on equal terms with a Dane.” How about financial help? Do you agree with a large sum of money offered to refugees because of their status? “No, I don’t. I even think it is too much, considering they get the same as a Danish student. I would rather see the emergency organisations taking the role in supporting the refugees instead of the state.

The state is founded by its people, for its people. And I don’t think it’s fair to take the Danish people’s commonly saved up money, to support someone who has never contributed to anything for the Danish state. At least, I think the state-based support should be financed by the foreign aid and not by the common state welfare economy, as it is now.” Let’s suppose Demmark accepts all these refugees. How do you think Danes will treat them per total? “I actually don’t think the level of discrimination is so high as the media sometimes exposes it to be. I do think though, that many Danes might feel neglected by the state, when they see how their country is changing because of how the refugees change a lot of different factors, including economy, welfare, employment rates etc. There will always be racism, but in general, I think the average Dane is very accepting of refugees, as long as they behave.” Do you have acquintances who are pro refugees? If yes, what are their reasons? “Lots of. What I usually hear is that they think we should help people who are fleeing from war. And yes we should! But helping is not always just to let the refugees in. If we don’t have the resources, not only finances but also human resources to take care of these people, we are not helping them. I believe that the money we spend on refugees in Denmark could serve better by providing aid in their home country, as Danish money generally can buy more in Syria than they can in Denmark.”

nde g studere er 30 år o d tter i n u le il e b g n e U en køb g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r fo ation im it g le sk kan også Hu . Billetten 75,- for studiekort er prisen så s, le il st forudbe tegori C. billet i ka ni.dk orgsymfo er på aalb 30 00 rt e c n o k Se t 60 20 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE!

ATIONALT UDVALG

Kender du det når bussen er helt proppet om morgenen? Er du eller en kammerat kommet i ballade pga fremdriftsreformen? Eller kender du det, når der er lidt for meget måned tilbage, når kontoen er tom? Du spørger muligvis dig selv om hvad de tre tilfælde har med hinanden at gøre?

Svaret er, at de alle tre er noget der vedrører langt de fleste studerende og at det er noget vi som studerende har indflydelse på. Studentersamfundet er en del af Danske Studerendes Fællesråd (DSF) som holder møder med ministre og ordførere. Sammen med de studerende fra de andre universiteter i landet, diskuterer vi uddannelsespolitik og forsøger at udstikke en fælles kurs for hvordan vi sammen forbedre vores vilkår og hvad DSF skal overbevise vores folkevalgte om. Nu sidder du muligvis og tænker: ”Det lyder da fedt. Hvordan kan jeg være med til det?”. Og hvis du gør det (eller hvis du ikke gør det) er du heldig, for det er lige netop hvad jeg vil fortælle. I Studentersamfundet har vi flere politiske grupper, der arbejder med forskellige områder af studenterpolitikken. Hvis du synes at det er spændende at holde dig orienteret og få

agenda // november 2015

TEKST RASMUS SLOT, UDDANNELSESPOLITISK VICEORDFØRER I STUDENTERSAMFUNDET

indflydelse på de rammer for uddannelse, som Folketinget sætter, så er Nationalt Udvalg lige noget for dig. Her diskuterer vi uddannelsespolitik helt bredt og udarbejder politikpapirer med Studentersamfundets holdninger. Hvis det lyder spændende kan du enten følge med på facebooksiden ”Studenterpolitik på AAU” eller skrive til rasmuss@studentersamfundet.aau.dk, så får du også indbydelser til det hele.

POLITIKKONFERENCE- SKAL DU MED? Indtil videre har det mest handlet om at diskutere med andre studerende ved AAU. Måske synes du at det kunne være meget fedt at møde nogle studerende fra andre universiteter, blive klogere på hvad der rører sig uddannelsespolitisk eller diskutere politik med repræsentanter fra de andre danske universiteter? I så fald er det mig en glæde at præsentere Politikkonferencen!

DSF holder Politikkonferencer hvert halve år, og dette efterår står bl.a. på diskussion af forskningspolitik, opkvalificerende workshops og godt humøralt sammen i rammerne af Københavns Universitet. Fra AAU plejer vi at sende en delegation for at gøre vores indflydelse gældende og for at vores stemme også bliver taget med til DSFs møder på Christiansborg. Alle som er interesserede er velkomne til at deltage og vi forbereder os sammen heroppefra. Så der ikke er nogle krav, ud over interesse, for at kunne deltage på konferencen. Hvis du gerne vil følge med i arbejdet med konferencen vil der kommer opdateringer på ”Studenterpolitik på AAU” og ellers er du igen velkommen til at skrive til mig på rasmuss@studentersamfundet. aau.dk

AALBORG METAL FESTIVAL 2015 Tor 12/11 CHOIR OF YOUNG BELIEVERS Fre 13/11 THE MINDS OF 99 + KLUB 27 Lør 14/11 DARKNESS FALLS Tor 19/11 CANCER + LISS Fre 20/11 BLAUE BLUME Lør 21/11 KIRA SKOV Tor 26/11 ULIGE NUMRE Fre 04/12 ILIVE TOUR LORD SIVA & DANNI TOMA 05-07/11

STUDENTERHUSET · GAMMELTORV 10 · AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK

N Y T F R A ST U D E N T E R S A M F U N D E T

Kandidat til universitetsbestyrelsen for Studentersamfundet 2015 Jeg hedder Tsinat Berhane, er 23 år og læser Medicin med Industriel Specialisering på 5. semester, og så stiller jeg op til universitetsbestyrelsen.

Fakta

Navn: Tsinat Berhane Studie: 5. semester, Medicin med Industriel Specialisering Mail: tb@studentersamfundet.aau.dk Mobil: +45 29251360

Som studerende ser jeg det yderst nødvendigt, at vi involverer os og sidder med når der skal tages beslutninger der vedrører vores universitet, uddannelse og dermed vores hverdag. Der bliver truffet en lang række vigtige beslutninger i bestyrelsen med det formål at styrke og udvikle Aalborg Universitet. Det er derfor vigtigt, at vi, de studerende, tager del i disse beslutninger. Vi som studerende er dem, som har fingeren på pulsen og dermed ved hvad der fungerer og hvad der ikke gør. At sørge for vi, de studerende, bliver hørt er en opgave jeg finder enormt vigtig og spændende. Som samlet stemme kan vi præge universitetets retning og betros jeg denne stemme, vil jeg arbejde for at: • Studiemiljøet er i højsæde • Central og decentral studenterindflydelse • PBL-modellen ikke dør hen sammen med grupperummene • De økonomiske stramninger ikke kun rammer de studerende og kvaliteten på uddannelserne • Gøre studenterpolitik lettere tilgængeligt for alle studerende

agenda // november 2015

Med i værktøjskassen har jeg også studenterpolitik erfaring. Jeg har siddet i MedIS-Rådet, sidder i Studentersamfundet bestyrelse på andet år og er formand for Fakultetsrådet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, FakSUND. Gennem ovenstående arbejde har jeg etableret mig et netværk på tværs af studier og fakulteter som jeg vil benytte mig af, for at sikre hver enkel studerende bliver hørt, uanset studie og fakultet. Som din repræsentant i universitetsbestyrelsen, føler jeg derfor at jeg er godt klædt på til at snakke din sag samt melde tilbage hvad der sker, så du og dine medstuderende kan holde sig opdateret. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mit kandidatur.

Med venlig hilsen Tsinat Berhane

Rute 980

Frederikshavn - Esbjerg I samarbejde med

Frederikshavn Sæby

Rabat på t kontantbille

e i blå zviosnn ing

Aalborg

mod fore af rejsekort

Binderup Viborg Karup Herning

Studenterrabat Grindsted

Esbjerg Lufthavn

Esbjerg

25 %

i gul zone

ER DU

H E LT TOSS ET

M E D TE KST? AG E N DA S ØG E R S KR I B E NTE R Er du fuld af gode idéer? Har du mod på at interviewe? Er du god til at skrive? Vil du styrke dit CV? Så skal du da være skribent for Agenda… Har du blot noget på hjerte til en enkelt artikel, er du også velkommen!

ER DU INTERESSERET? SÅ SEND EN KORT TEKST OM DIG SELV OG DIN MOTIVATION FOR AT ANSØGE TIL REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

$%. ,)'% ,).)%

www.expressbus.dk

Universitetsvalget

AF SØREN VALGREEN KNUDSEN, UDDANNELSESPOLITISK ORDFØRER I STUDENTERSAMFUNDET

- d. 17-18-19. november kan du bakke op om et stærkt studiemiljø på AAU Så er november over os, og det betyder at vi igen skal afholde valg på universitetet. Universitetsvalget er den måde, vi studerende sikrer os allermest indflydelse på vores uddannelser og på vores universitet. Til valget har en lang række af dine medstuderende stillet op, for at varetage vores fælles interesser. Det er noget de gør frivilligt, og derfor er det også vigtigt at du er med til at give dem opbakning i form af en stemme.

Hvad er et universitetsvalg?

På vores universitet træffes der hele tinden en masse beslutninger om fx økonomiske prioriteringer, uddannelsernes indhold, ansættelser, lokaler, strategisk retning for fakulteterne og for universitetet og meget, meget mere. Universitetsvalget er vi studerendes måde, at sikre, at vi er med i disse beslutninger. De beslutninger som er nærmest os studerendes hverdag, er dem som træffet i studienævnet. Som I måske har lagt mærke til, så sker der af og til ting ved vores uddannelser. Nogle gange bliver der lavet om på nogle af fagene, nogle gange er der nye eksamensformer der bliver introduceret og nogle gange er der hele fag der bliver skiftet ud med andre. De her beslutninger bliver ikke bare truffet af ledelsen og af sekretærerne. Vi studerende har også en stemme- heldigvis. I studienævnet har vi studerende halvdelen af pladserne og der stemmes om beslutningerne, så vi har en helt reel mulighed for at få indflydelse. Det er jeres studiekammerater, der stiller op til disse poster, så det er vigtigt at I ved hvem de er, så I kan henvende jer til dem, hvis I skulle opleve problemer eller få en god ide til forbedrelser. Et andet organ, som studerende stiller op til, er institutrådene. Der er her der træffes beslutninger om de fysiske rammer for studierne. Ledelsen og sekretærerne har sjældent nogen ide

agenda // november 2015

om hvilke rum vi studerende benytter og hvilke der altid står tomme. Derfor er det vigtigt at vi har studerende med her, som ved noget om den slags. Det er også her at ansættelserne sker. Desværre er der ved sådanne ansættelser meget ensidigt fokus på folks forskningskompetencer og ikke deres undervisningskompetencer. Det er vigtigt at vi har studerende med her, til at sætte fokus på dette. De akademiske råd fungerer som rådgivende organer for dekanerne på vores fire fakulteter. Hvis studielederne nogle gange virker langt fra uddannelsernes hverdag, så er dekanerne endnu længere væk. Derfor er det vigtigt at vi har engagerede studerende, der hele tiden kan holde fokus på, at der skal bruges tid, penge og kræfter på at gøre vores uddannelser så gode som muligt. Det sidste sted der er valg, er AAUs universitetsbestyrelse. Bestyrelsen er den øverste myndighed på AAU og træffer især beslutninger om de store økonomiske rammer og for den retning AAU skal gå i. Vi studerende har 2 repræsentanter her, og en af dem er på valg hvert år. I år opstiller Studentersamfundet én kandidat, nemlig den dygtige Tsinat Berhane, hvis kandidatur du kan finde her i Agenda.

Vigtigere end nogensinde før

Der sker besparelser på uddannelsesområdet. Det har I nok hørt om, eller måske helt konkret mærket på jeres uddannelser i løbet af de sidste par år. Med finanslovsforslaget er der lagt op til yderligere, voldsomme besparelser. Alt tyder på at vi på AAU bare næste år, skal spare mere end 100 mio. kroner. Og det kommer til at kunne mærkes. Besparelser af denne kaliber, kan vi ikke bare overlade til ledelsen. Vi studerende må involvere os og være centrale i de beslutninger der skal træffes. Det er os som er eksperterne på vores egne uddannelser. Derfor er det vigtigt at de, som skal ind og repræsentere os, får et stærkt mandat med på vejen. Husk derfor at afgive din stemme i løbet af valget, som finder sted d. 1718-19. november.

Bliv frivillig

I Studentersamfundet, gør vi en masse for at gøre opmærksomme på valget. Hvis du er interesseret i at hjælpe, fx ved at stå i valgbod eller sætte plakater op, så er du meget velkommen til at kontakte os, på univalg@s-et.aau.dk

november 2015 // agenda

KLUMMEN

FRA STUDENTERSAMFUNDET

Stem til universitetsvalget - og stem på Studentersamfundet Universitetsvalget

Så er der igen universitetsvalg, hvilket du kan læse meget mere om i denne udgave af Agenda. Som altid er det vigtigt, at du er med at sikre et stærkt mandat til de seje medstuderende, som bruger deres fritid på at forbedre vores studiemiljø. Så jeg vil klart opfordre dig til at stemme. Jeg vil også opfordre dig til at stemme på Studentersamfundets kandidater. Studentersamfundet er en unikt studenterorganisation, ved at vi organiserer størstedelen af studenterrepræsentanterne, vi er tværfakultære og vores eneste dagsorden, er at sikre de bedste vilkår for os studerende, hvad end det er på det enkelte studie, overfor universitetsledelsen eller overfor den til enhver tid siddende regering. Jo flere kandidater der kommer ind på Studentersamfundets liste, desto stærkere står vi samlet, når der skal forhandles eller lægges pres på ledelsen. Det er vigtigt at forstå, at Studentersamfundet ikke skal betragtes som et parti, hvor ledelsen kan tvinge ting ned over hoved på de lokale partiforeninger. Der vil aldrig være nogle der blander sig i, hvilke beslutninger studenterrepræsentanterne i de enkelte studienævn træffer. Men hvis ledelsen ikke hører på jer i jeres studienævn, så giver sammenholdet mulighed for at vi kan tage jeres problemer videre, både til dekanerne, rektor og til universitetsbestyrelsen. Det er derfor vi siger: Studentersamfundet- af dig, for dig!

agenda // november 2015

Universitetsbesparelser

En anden grund til at det er godt at være organiserede er at det er lettere at blive hørt. Og vi studerende på AAU har god grund til at råbe op. Med finanslovsforslaget er der lagt op til, at der skal spares massivt på uddannelse. Og ikke nok med det, så er det igen AAU som skal tage et uforbeholdent stort læs. Faktisk tyder det på at vi skal finansiere op mod 20% af besparelserne, selvom vi kun udgør 12% af sektoren. Disse besparelser kommer til at have store konsekvenser for vores uddannelser, dels i form af fyringer af vores undervisere, i form af et mindre optag af nye Ph.d. studerende og i form af besparelser på vores undervisning, vejledningstimer, grupperum mm. Vi må råbe op, og vi skal gøre det så højt at det kan høre af politikerne helt i København. Og det kræver altså at vi er organiserede og at vi står sammen.

Hjælp at hente

TEKST LÆRKE HÆSTRUP, FORMAND FOR STUDENTERSAMFUNDET

Vinteren nærmer sig, dagene bliver kortere og der er nu flere mørke end lyse timer i døgnet. For manges vedkommende betyder de mørkere studer også et dalende energiniveau, og det kan være svært at finde overskud til studie og projektarbejde. Presset på danske studerende stiger, omverdenen og ikke mindst vi selv stiller højere og højere krav til vores faglige kunnen. I dag er det de færreste, der er tilfredse med “bare” at bestå et kursus, ja selv karakteren 7 anses som middelmådig og ikke specielt prangende. Det øgede pres medfører desværre også, at flere og flere studerende møder udfordringer, der skubber dem derud hvor tingende ikke længere er til at overskue. Men hvilke redskaber og muligheder har vi som studerende for at overvinde disse forhindringer? Hvad mange ikke ved er, at tilbuddene til studerende bestemt er til stede. Universitetet har tilknyttet to studenterpræster, der gennem samtaler og rådgivning tilbyder hjælp til personlige, sociale eller studiemæssige problemer.

Samtalerne er gratis, og præsterne føre hverken journal eller registrer dig - til gengæld er de underlagt fuld tavshedspligt. Læs mere om tilbuddet på http://www.praesten.aau.dk/brugfor-en-snak/. Et andet tilbud er Studenterrådgivningen, hvor bl.a. psykologer, socialrådgivere mv. sidder klart til at hjælpe med alt fra eksamensangst og gruppearbejde til selvtillidsproblemer eller økonomi. Studenterrådgivningen tilbyder hjælp i form af telefonsamtaler, individuelle samtaleforløb eller gruppearbejde, endvidere har de udviklet appen “Eksamensangst” som du kvit og frit kan hente til din smartphone. Læse mere om Studenterrådgivningen på http:// www.srg.dk. Ovenstående er blot eksempler på tilbud til studerende, der har brug for hjælp. Hjælp kommer i mange former, og universitetet har derfor udarbejdet en liste over hjælp til studie- og karrierevejledning - listen findes via http:// www.intern.aau.dk/studerende/Studie-+og+karrierevejledning.

SE HVAD DER VENTER I

DECEMBERNUMMERET

I N T E R V I E W M E D S E LV E S T E S V E N D B R I N K M A N N M Ø D G I T T E M A R I E - M I L J Ø B E V I D S T E L E FA N T I E N G L A S B U T I K F O K U S P Å B A S I S M I D L E R N E - E N FA I R F O R D E L I N G ? OG MEGET MERE!

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Whitney Program2015.indd 1

Gaven, der glæ der to gange! Giv et Gavek or t til en kulturop levelse Se vores spæn dende progra m og køb gavek or t på akkc.dk

europa Plads 32

agenda // november 2015

4 · 9000 aalbo

rg · 24 t imer sbilletse

rvice