Agenda Oktober 2019

DE STUDERENDES BLAD PÃ&#x2026; AALBORG UNIVERSITET // September 2019

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

Oktober 2019 15. årgang nr. 6

Efteråret ringer for alvor ind - dagene er kortere, vejret er koldt og vådt, og man kan fristes til at gemme sig væk i det tørre og trygge.

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Denne måned trækker vi skyggerne frem i lyset. Vi stiller spørgsmålet: hvad er egentligt tabu og burde det være det? Bliv mere oplyst, når dette nummer går tæt på helt store tematikker, som måske er så almene, at vi alle burde være meget klogere.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

Vidste du at akavet latter faktisk kan være en god ting? At hver tiende studerende er ensomme? Eller at nærvær måske ikke er en kompetence alle besidder? Hvis ikke, er tilbyder vi her en oplagt mulighed for at tage skyggerne helt ud i dagslyset.

TEKST // IDA ELISABETH AGERKVIST JACOB BLASIUS THOMSEN KATRINE DETHLEFSEN STINE FUNDER POULSEN LINA MANCINI KAREN FROST

Rigtig god læselyst!

FOTO // STINE FUNDER POULSEN

Med venlig hilsen

KORREKTUR // DIG?

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DIANNA KORSHØJ

HEIDI GRAM WALLIN

IDA ELISABETH AGERKVIST

MAJKEN RAVNKILDE

LINA MANCINI

STINE FUNDER POULSEN

KAREN FROST

KATRINE DETHLEFSEN

SØREN MALTHE

JACOB BLASIUS MADS TRUDSLEV THOMSEN CHRISTENSEN

PHILLIP SPERLING

FREDERIKKE SOFIE TAST

ROSA SULAIMAN

JEPPE BRÜGGERT

CLARA WOLF

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

TRINE MUNK NANNA BERTELSEN DAUGAARD WEISS

OKTOBER ‘19

MÅNEDENS AGENDA

SAMFUND LATT E RVID E N S KA B KAN AKAVET LATTER GØRE GLAD

E R N Æ RVÆ R G A M ME L DAGS ?

URE A LIST IS K E IDE A L E R

KOLLE KT IV

AG E N DA I F RIG E A R

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER SOM ‘DIGITAL INDFØDT’

SOM BOFORM OG LIVSSTIL

SUND FORNUFT MED KLIMAET SOM UNDSKYLDNING

AAU PB L - A LL IN C LUS I V E

NÅR MAN STÅR ALENE

E R D U E N S OM ?

1 5. 9 65 KM VÆ K H J E MME F RA

1 0 S PØ RG S M Å L T I L

SJ OVE RE N

DU ER IKKE ALENE

REJSEJOURNAL FRA AUSTRALIEN

ANNETTE QUINTO ROMAN

UNDERHOLDNING D E KLA S S IS KE KO N CE TT Y P E R HVILKEN ER DU?

ST UD IE STA RTS F E ST E N

K E N D D IN ST UD IE T Y P E

M ØD RE DA K T ION E N

LÆGESTUDERENDE SØREN MALTHE

SAMFUND

Lattervidenskab Kan akavet latter gøre glad? TEKST STINE FUNDER POULSEN

Latteren er fysisk. Den bølger gennem kroppen, den larmer i lokalet eller kvæler næsten en, fordi man ikke kan trække vejret. I et godt gineflip har man ikke kontrol over kroppen, ansigtet springer ud i krumspring og smil, som ikke kan bringes frem på andre måder, mavemusklerne krymper sig sammen og alting ryster: Og det er fantastisk. De fleste kan (i trygge omgivelser) lide at grine, og det skaber tættere bånd med dem, man griner med. Men hvis en fremmed fortæller dig, at nu skal i grine, er reaktionen gerne lidt en anden: Modvilje, ubehag, utryghed, måske endda nervøs latter. Derfor blev jeg også både nysgerrig og kritisk, da jeg hørte, at Søren Dinitzen griner med virksomheder for at øge arbejdsglæden. For i en tid med stress og depression blandt alt for mange studerende og i erhvervslivet virker latteren som en del af en løsning. Men kan det at grine på kommando virkelig skabe den samme positivitet som ”rigtig” latter? Jeg interviewede Søren netop for at finde ud af, hvordan man får folk til at grine, hvordan latter ikke behøver humor og ikke mindst, hvordan det at grine kan skabe nærvær. Så læs med her, hvis du også vil finde ud af, hvorfor latteryoga, som det kaldes, virker.

Lattermanden

Jeg møder Søren i Nordkraft, hjertet af Aalborg, og vi sætter os i cafeen ved Biffen. Søren er åben, og bruger gennem interviewet sine hæn-

Oktober 2019

// agenda

der og hele kroppen for at vise bevægelserne som øvelserne, han laver med virksomhederne og selve latteren sætter i gang. Jeg drages ind af hans fortælling og af hans nærvær. Så meget endda, at jeg ikke opdagede stemmerne og larmen i baggrunden, før jeg hørte interviewet igennem derhjemme. Jeg starter interviewet med at spørge Søren om, hvem han er og hvad det er, han gør for virksomhederne, inden vi dykker helt ned i latterverdenen: Jeg er selvstændig konsulent. Jeg er familiefar og har drevet den her konsulentvirksomhed

siden 2016 og det jeg groft sagt gør, er at grine med virksomheder. Men det er jo metoden. Resultatet er at jeg skaber gladere medarbejdere, skaber tillidsfulde medarbejdere. Jeg styrker sammenholdet i organisationen, jeg styrker kommunikationen. For det er ifølge Søren netop det, latteren kan. Den kan styrke glæde, samarbejde og kommunikation: når vi har grint sammen, har vi en dejlig følelse i kroppen over for hinanden, og i den situation er vi mere tilbøjelige til at ville lytte til hinanden og være åbne overfor hinanden. Det er den ”naturlige” del af det, noget der kommer i enhver form for latter. Det paradoksale

SAMFUND ved latterøvelser er, at Søren bruger det, at han sætter folk i en ubehagelig situation til at øge denne fornemmelse af tillid og sammenhold: Al forskning viser, hvis man har en fælles fjende, styrker det sammenholdet. Når jeg er ude at lave de her kurser, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at lige når jeg starter, så synes man simpelthen det her er sådan en kunstig og grænseoverskridende situation, at den fælles fjende naturligvis bliver mig, for det er mig, der fortæller dem hvad de skal gøre. Som konsulent er Søren altså ”fjenden”. Han ender dog alligevel med at bruge netop det kunstige til at få folk til at grine ægte. Også selvom humoren i første omgang skrælles væk.

Latter uden humor?

Normalt forbindes latter med humor: En ven siger noget sjovt, og du griner af det, der siges. Latteren kan også være rettet mod en person, der på en eller anden måde falder uden for normen i en social situation. Måske sidder hendes skørt fast i trusserne, eller han udtaler et ord forkert. I de tilfælde har latteren en slags social rettelsesfunktion. Latteren er med andre ord altid social og kontekstuel, den er med til at forme de relationer, vi er i: Og den er forbundet med noget sjovt, humor. Er man latterkonsulent, er humoren imidlertid ikke udgangspunktet, for man har ikke på samme måde som en komiker mulighed for at ramme publikum: Publikum har ikke valgt konsulenten, der er ingen garanti for, at han kan levere jokes, alle synes er sjove, og det handler jo netop om, at få alle til at grine.For Dinitzen har latter imidlertid ikke i første omgang noget med humor at gøre. Latteren er for ham kropslig og kan lokkes frem ”kunstigt” med latterøvelser: “Helt konkret er det små lege, små øvelser, der får os i gang med at grine. Det bedste eksempel, vi har herhjemme, er julemandslatteren. Det er sådan en ”ho ho”. Når jeg fortæller en

gruppe, at nu skal vi grine kan alle se et stort hvidt dentlig dunk og man kan ho helt nede fra den dybe vi at grine på den måde. godt hoppe lidt op og ned på maven, så hele korpus det, og så kan vi lige kigandre julemænd imens. Og det ser dyybt komisk ud. Og åndssvagt ud. Og den der ånddsvaghed, der er i at grine på den måde, det vil få langt de fleste til at grine rigtigt, for det er sådan en absurd situation. Så er vi gået fra et ho ho til et hohoho- hoh. Og det er sådan set det øvelserne går ud på.” Søren laver flere af den slags øvelser med grupperne, og oftest ender alle med at grine, også selvom der var modvilje til at starte med. Faktisk er det især hvis der er modvilje, at øvelserne har den største effekt, for så arbejder man for alvor med modpoler: På den ene side det ved det kunstige, pinlige, efter, når kroppen er rystet endorfiner og dopamin, en

som julemanden, skæg for sig, en orogså godt få et ho mave. Så begynder Så må man også og holde sig lidt hopper. Så gør vi ge lidt rundt på de

angstprovokerende og ganske kort tid igennem af latter, lettelse og lykkefø-

lelse. Latterøvelser bruger altså det absurde i situationen til både at fremkalde en latter og til at gøre effekten endnu bedre.

Giv slip

Det er igen også en af de ting, der er med latter: Den kan bruges til at bearbejde det absurde, for eksempel at en fremmed fortæller dig, at du skal grine. Latteren får det på afstand, for det er det, en god latter kan: den sætter ting i perspektiv. “For det første får man den der, der fylder lige her (Søren holder hånden foran ansigtet, så tæt, at han ikke kan se den ordentligt) herud (igen gestikulerer han, tager hånden ud i strakt arm, i perspektiv). For det andet, så for at få en eller anden balance tilbage i vores krop, fordi det bare kører og bimler og bamler, og vi skal levere, vi skal producere, vi skal blive færdige… og så bliver det bare så forløsende at grine! Dels for selve problemet, der ligger lige foran, men også for den relation, man er i. Hvor er det forløsende for den relation, man lige har nosset op i sammen med de andre. “

Oktober 2019

// agenda

SAMFUND Han peger på, at de fleste kender det. Når man har arbejdet på et projekt, hvor intet virker, er det mest fornuftige man kan gøre nogle gange at grine af det. Det sætter det i perspektiv, man ser på det fra en ny vinkel: Man giver et øjeblik slip på det og på bekymringerne. Samtidig styrker det relationen til arbejdspartneren, fordi man deler et øjeblik, hvor man giver slip, og dét øger tilliden. Sammen kan man derefter kigge op problemet med nye øjne. Netop det at give slip på bekymringer og at være i latteren, virkelig være i den, er vigtigt for et godt latterforløb: “Jeg beder folk om at lade være med at snakke til latterkursus, og det er der en helt særlig grund til, for det øjeblik, du begynder at spørge ”hvad har vi egentlig gang i?”, så beder du den anden forholde sig til, ja, hvad HAR jeg egentlig gang i?” Latteren er netop først og fremmest kropslig og nærværende, for som Søren understreger, kan vi ikke samtidig med at vi griner tænke på indkøb, møde med chefen eller opgaven. Vi kan kun være i kroppen. Derfor kaldes latterøvelserne, som han laver, latteryoga. Yoga handler netop om at lade krop, sjæl og sind flyde sammen, og det er netop det, der sker i et godt grin. Man løsner op og får sindet tilbage i kroppen. Det er derfor, vi skal grine: “Vi bliver glade af det, vi får en lykkefølelse i kroppen, vi bliver afslappede, vi bliver mindre stressede, vi får bedre blodcirkulation, vi bliver bedre til at være kreative: Vi åbner bare op når vi griner. Og det er pokkers rart.”

Tre myter om latter

Men hvorfor er det så, at vi ikke griner mere, end vi gør? Til kurser gør Søren gerne opmærsom på tre myter om latter, der holder os tilbage. “Den første: Det er at vi skal have en god grund til at grine. Hvis vi ikke har en god grund til at

Oktober 2019

// agenda

grine, så er det ofte bedre at lade være. Det er også det der sker: vi kommer til at undertrykke vores latter ubevidst, fordi vi tænker ”arg, jeg kan ikke rigtig forsvare, hvorfor jeg skal grine nu”. Og det er misforstået, for hvorfor ikke grine, når vi har lyst til at grine? Så hvis vi fjerner det der med, at skal der være en grund til at Peter han begynder at få et grineflip derhenne. For det er ofte, det, der sker i vores hjerner: ”hvorfor griner han? Ved I hvorfor han griner?” Vi spørger, fordi vi selv gerne vil have en del af kagen! Eller det kan også være det lyder mærkeligt, eller noget andet hvor vi gerne vil have en forklaring på det. Men det er jo egentlig det. I stedet for at spørge det, skulle vi måske i stedet for sige ”hahaha, hæhæhæh, det er sgu meget sjovt det der, altså!”. Og så bare være i det i stedet for! ” Igen griner Søren helt nede fra maven, og der er grin i hans stemme. Han gestikulerer til hjørnet, til ”Peter”. Latteren lyder så ægte, og et øjeblik får jeg selv netop den der ”hvordan kan han grine rigtigt, der er jo ikke en Peter ovre i hjørnet”. Alligevel mærker jeg den splittelse, han taler om: Mellem det ubehagelige, ukendte, og at have lyst til at grine af situationen, grine med ham. Vi går videre til den næste myte, og tonefaldet ændrer sig, bliver mere alvorligt: “Den anden myte er, at vi skal være glade for at kunne grine. Det passer heller ikke. Vi behøver ikke være glade for at kunne grine. Grænsen mellem latter og gråd er hårfin. Hvis man kommer ud for ret stor sorg, så græder man måske så meget, at man går over og griner. Og den anden vej rundt. Lige gyldigt hvor langt nede vi er i et dybt sort hul, så det der med at grine, det kan vi altid. Det er sådan set bare at begynde at sige ”haha” eller ”hoho”. Det er der, vi har allermindst lyst til det, men det er der, vi har allermest brug for det, for så er det, vi får det, vi synes der er sort lige her, herudtil”

SAMFUND Igen gestikulerer Søren, viser fysisk den afstand, der kan komme med latteren. Og måske er det netop også en af de elementer, der er så vigtigt i latteren: Tingene bliver gjort mere håndgribelige, vi kommer tilbage i kroppen og ud af hovedet, tankemylderet. Som Søren selv siger på et tidspunkt, så bliver vi nulstillede. Det fysiske påvirker det psykiske: “Vi skal ikke være glade for at kunne grine, vi bliver glade af at grine. Den her lykkefølelse, der kommer ud i kroppen, det her endorfin, dopamin, der kommer ud i kroppen og gør os høje. Det gør os ikke fri af sorgen, den er der stadigvæk. Men den kommer herud, og vi kan se tingene i perspektiv”. Således virker latteren bearbejdende. Den fjerner os ikke fra det menneskelige at have ondt og at sørge, eller at støde på det absurde og at finde os selv i pinlige, umulige eller ubehagelige

situationer: Men at grine af det sammen hjælper os til at se dem på en ny måde. Man kan med latter vende noget træls til noget rart, sammen med dem, vi oplever det med. Med den sidste myte understreger Søren igen, at latteren godt kan komme før humoren, at man kan grine blot for at få det godt: “Vi kan godt skille de to ad. Vi kan godt tage latteren i sig selv og så humoren. Når det så er sagt, så kan vi ved at øve os i at grine udvikle vores humoristiske sans: Vi kan blive tilbøjelige til at grine af flere ting. Når tingene falder ned på gulvet, i stedet for at være trætte at det, så kan man grine af det i stedet for. Vi bliver mere tilbøjelige til at give slip. Og det er vel også meget forbundet med humorisme. Altså, personer, der er humoristiske, de griner af alting, som måske er trælse eller går dem imod. Og det kan vi altså øve os i med latteren. Så hvis vi ikke har det, så kan vi få det.

DET VILDESTE IVÆRKSÆTTERMILJØ Socialize in our creative lounges, brain away in our entrepreneural environment and try a new formula for a change. Great ideas and co-working are just the tip of the iceberg. The city’s most inspiring start-up hub evolves around you. See for yourself and drop by GrowAAL EAST at AAU Campus.

Fredrik Bajers Vej 300 • 9220 Aalborg Ø www.growaaleast.dk

Med latter og med humor vender vi tilbage til kroppen, og dermed tilbage til nærværet, nuet: Nærværet kommer før relationerne. Hvad betyder nærvær egentlig? At være nær… Fysisk være nær, men også sindstilstanden at være nær. Det kan vi kun være, hvis vi er lige nu og jeg ikke tænker på, hvad jeg skal bagefter, men jeg er her sammen med dig”. Nærværet er altså en nødvendighed for relationen. For er vi ikke hos den anden, går det naturligvis ud over relationen – så måske skal jeg prøve at grine – altså ikke blot ”haha”, men virkelig give slip, lade det blive et ukontrolleret, befriende hahahahaha oftere. Sammen med mine venner, studiekammerater og familie. Fordi det at være nær, at være jordbunden og kigge den anden i øjnene og for alvor være sammen om latteren, giver noget. Så spring ud i latteren. Det værste der kan ske er, at du får noget at grine af.

Er nærvær gammeldags? UDFORDRINGER OG MULIGHEDER SOM ’DIGITAL INDFØDT’ Søren Schultz Hansen er cand.comm. ved Roskilde Universitet og har brugt de sidste mange år på at studere digitale indfødte. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ‘Digitale indfødte på job’. Derudover er han ekstern lektor på CBS, og så er han det, han selv kalder for en digital indvandrer. TEKST KAREN FROST

Året er 2019 og studietiden er lige begyndt. I år betyder det, at vi for første gang vil se folk fra årgang 0 på universiteterne. Det er tit dem, der bliver afbilledet, når man taler om digitale indfødte, men i virkeligheden indtog de universiteterne for mange år siden. Sandsynligvis er du nemlig selv digital indfødt. Lidt groft sagt, kan man faktisk sige, at hvis du er født i 90’erne og er vokset op med en mobiltelefon i hånden, er størstedelen af din sociale udvikling nok sket via internettet. Det er den generation, som Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker og rådgiver med speciale i digitale indfødte og ledelse, bruger sin tid på at prøve at forstå. Den generation, der aldrig har levet uden den digitale verden. Først og fremmest må man forstå, at der er forskel på de normer, som digitale indfødte lever efter og de normer, som de ældre generationer lever efter. ”Jeg tror ikke, der er nogen generationer, der ikke synes nærhed i relationer er vig-

Oktober 2019

// agenda

tigt” siger Søren, da jeg spørger ind til det, men han siger også at mobiltelefonen har påvirket vores opfattelse af hvad nærhed er. Synes du f.eks. det er uhøfligt, hvis nogen checker beskeder, mens de snakker med dig? Hvis du svarede ja, så er du sandsynligvis digital indvandrer. For de digitale indfødte føles det lille ’ding’ fra lommen ligesom at blive prikket på skulderen.

I de gamle dage var der to meter høj sne og relationer var nærværende. Ja, det er måske nemt at stå på den anden side af generationen og dømme, men hvor ligger ansvaret egentligt? stede i rum. Det er en anden type nærvær, som mobiltelefonen har bragt med sig.

Frekvens eller fortrolighed?

Med dette ’nye’ tiltideværende nærvær bliver vores relationer også skabt anderledes. Det kommer i højere grad til at betyde noget hvor mange beskeder man har skrevet til hinanden frem for om man har haft en dyb og meningsfuld samtale. Det er frekvens frem for fortrolighed der i højere grad skaber nærvær. Som du nok havde gættet, så er det ikke lutter lagkage med altid at være tiltideværende, for med de sociale medier er vores vennegrupper også blevet større og større. Som Søren sagde det: ”Selvfølgelig har det en konsekvens at vi lige pludselig har let adgang til 100, i stedet for 5 eller 10 rigtigt gode venner”.

Selvfølgelig har det en konsekvens at vi lige pludselig har let adgang til 100, i stedet for 5 eller 10 rigtigt gode venner”.

Prøv at forestille dig, hvis du blev prikket på skulderen af en bekendt og så bare ignorerede det. Søren kalder det at være ’tiltideværende’. At man er til stede i tiden og tilgængelig hele tiden, frem for tilstedeværelse, der kræver at du er til

Det betyder at vi i højere grad taler lidt med mange mennesker, end vi taler meget med få. Det betyder, at hvis nærvær skabes af frekvensen, man taler med nogen med, så bliver det sværere at få skabt et nærværende forhold til nogen, fordi man taler lidt med så mange mennesker i stedet for at tale meget med få. Det er det gamle dilemma: kvalitet eller kvantitet, hvor kvantiteten for digitale indfødte synes at være den nye “kvalitet. Ifølge Søren kan den endegyldige konsekvens af dette være, at det bliver mere problematisk at skabe nærværende relationer. Den digitale tidsalder vi lever i, rummer på den anden side også enorme muligheder. Man kan nå nogen på ingen tid, som man ellers skulle vente timer, måske dage eller uger, med at se. Det kan være, at man har familiemedlemmer der bor langt væk, eller hvis kæresten har slået op, så kan man med det samme få fat i sin bedste ven og tale med dem. Der er helt sikkert nogen, der vil foretrække det fysiske samvær frem for det digitale, men som Søren siger: ”Jeg synes man skal passe på med at sige, at det ikke har værdi at kunne det, for det har det!”

Nærvær som udfordring

Det betyder dog ikke, at tilstedeværende nærvær ikke er efterspurgt af de unge, det er bare blevet sværere. Hvis man er vokset op med tiltideværende nærvær kan det være særlig udfordrende pludselig at skulle til at skabe det tilstedeværende nærvær. For de ældre generationer vil det digitale sandsynligvis føles som noget kunstigt, noget der er fundet på, men fordi de digitale indfødte aldrig har prøvet andet er det helt naturligt, at den digitale verden nærmest smelter sammen med den virkelige. For dem er det en verden uden det digitale der er det kunstige. Hvor man før skulle tage et aktivt valg for at være en del af det eksklusive fællesskab der var internettet, skal man nu tage et aktivt valg for ikke at være en del af det, der nu er et enormt netværk. Det er blevet besværligt ikke altid at skulle være tilgængelig og tiltideværende, hvor tilstedeværelse ikke kommer automatisk. Søren Schultz Hansen tror dog stadig på, at de digitale indfødte har brug for nærvær i samme grad som deres forældre har. De synes det er vigtigt, og de vil også gerne have samvær, der er eksplicit uden mobiler, ligesom den lidt ældre generation af digitale indvandre. Problemet er måsk bare… Digitale indfødte har måske ikke lært hvordan de skal gøre. Har du?

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

Så du den online?

Urealistiske idealer hvem tager ansvaret? Gør op med urealistiske idealer, for det er tid til at øge bevidstheden Er det okay at fejle? Hvad er standarden egentligt for dig, og hvilken standard er der for andre? Læs med når vi sætter fokus på diskrepansen mellem fejl og idealer. TEKST DIANNA KORSHØJ

Der vil nok altid være en forskel på hvordan vi ser ud og opfører os derhjemme kontra ude blandt andre mennesker. Derudover kan der på samme tid være store forskelle mellem den vi er når vi er på campus, på job, til fester – eller sågar hvordan vi fremstiller os selv på henholdsvis Facebook, Instagram og LinkedIn. For mange, er denne forskellighed en selvfølge; forskellige steder har jo forskelligt formål og forskellige mennesker.

lige præcis den interaktion som bestemmes af de forskellige sammenhænge, vi bevæger os i – og ikke mindst; hvad der sker, når denne interaktion mislykkes. Han påpeger nemlig, at vi som mennesker ønsker at interaktionen lykkes. Eksempler de fleste kan relatere til kan være, når vi laver et opslag på sociale medier, men

Denne skildring er bestemt ikke noget nyt. Tager vi et hurtigt kig ind i Renæssancens poesi kan vi læse: ”All the world’s a stage, And all the mens and women merely players.” Som Shakespeare så fint skrev det, så kan vores adfærd ses som et scenegulv, hvor vi opfordrer os som foreskrevet i manuskriptet. Det givne manuskript er de sociale normer og forventninger som den konkrete “scene” foreskriver. Den canadiske sociolog, Erving Goffman, teoretiseret

Blev du grebet?

det ikke får de likes man håber, eller hvis man siger noget klogt eller sjovt i en forsamling, og alt man mødes med er skeptiske blikke. Det resulterer ofte i en form for utilpashed – med mindre selvfølgelig, at skepsis og normbrud var intentionen.

Skønhedens realitet

De seneste år har der været en stærk modreaktion til den perfektionisme der ellers dominerer blandt andet markedsføring og sociale medier. Det viser sig både i private opslag, hvor folk viser hvor fejlfulde de selv er, men også i et markedsføringsaspekt. Tilbage i 2004 søsatte Dove “The Real Beauty Campaign“, da de ønskede at sætte fokus på kvinders selvfølelse af skønhed. Denne kampagne udsprang af en omfangsrig undersøgelse om hvordan skønhed italesættes og føles blandt kvinder verden rundt. Trods fine ord, må der åbnes for en hvis skepsis for undersøgelsens baggrund, da deres italesatte fokus om at kunne “[…] talk to women around the world about female beauty” nok primært er målsat ud fra at kunne markedsføre deres produkter bedst muligt.

Læs mere om manipulation i markedsføring, fremtræden, på arbejdsmarkedet og meget mere på vores hjemmeside

Oktober 2019

// agenda

Ny på uni? Bliv medlem af et stærkt fagligt fællesskab og få desuden adgang til billig studieforsikring. Fagforeningen er gratis det første år – herefter 20 kr. om måneden. A-kassen er gratis i hele din studietid, hvis du er under 30 år. Læs mere på studerende.dm.dk

DMMA_Ann-NypåUni_Agenda_240x220.indd 1

Oktober 2019

// agenda 11 12/09/2019 16.25

SAMFUND

Kollektivet Som boform og livsstil TEKST IDA ELISABETH AGERKVIST

Jeg er for nyligt flyttet fra ét kollektiv til et andet og har altså for anden gang aktivt taget et valg om ikke at bo sammen med min kæreste gennem 4 år. Folk er lige dele forargede og fascinerede af min beslutning. Nogen spørger, hvorfor fanden jeg ikke vil bo sammen med min kæreste, mens andre synes, jeg er en cool, fri kvinde, der insisterer på fællesskabet. Et fællesskab, der rækker langt udover tosomheden, og som er langt mere tilfredsstillende. I hvert fald hvis man spørger mig. Folk tror ofte, at et liv i et kollektiv er præget af drama, at det er ligesom i de gamle 70’er-kollektiver, og at vi deler tandbørster, trusser – endda bytter kærester og deler senge såvel kropsvæsker. Den myte vil jeg gerne aflive. Omgående! Jeg tror generelt på, at kollektivet er for flere, end man lige skulle tro, og at kollektivet som boform kan kurere det meste - kærestesorger og ikke mindst ens egen elendighed og ensomhed. Jeg har selv erfaring på området. Det her handler ikke om, at jeg ikke er glad NOK for min kæreste, tværtimod. Det her handler heller ikke om, at jeg vil være en stærk og uafhængig kvinde, der ikke behøver nogen mand. Det handler måske snarere om, at jeg simpelthen er totalt afhængig af andre mennesker og slet

Oktober 2019

// agenda

ikke kan forestille mig, at det ville være nok for mig at dele hjem kun med ét andet menneske. Jeg kender folk, der er pishamrende ensomme. Endda folk, der er i parforhold. Jeg kan selv have en tendens til bare at ligge og scrolle kilometervis af sociale medier, hvis ikke jeg lige er omgivet af folk. Men her er det så, at kollektivet ligesom får mig til at hanke op i mig selv.

Forpligtende fællesskab

Selvfølgelig forpligter det, den slags. Min i virkeligheden er det et meget frit liv at bo med andre. Mine medkollektivister og jeg er vidt forskellige mennesker med vidt forskellige liv, som vi selvfølgelig har lov til at leve udenfor fællesskabet i kollektivet. Vi er ganske vist alle blevet valgt ind i kollektivet via en samtale, har nogenlunde samme referenceramme, er ok kreative og har næsten alle hang til havremælk og den slags sager, men vi er dælme også forskellige individer, og det er ligesom det smukke sammensurium, som skaber den fede dynamik mellem os. Så samles vi omkring aftensmaden de fleste af ugens dage, skiftes til at kokkerere for hinanden og hører, hvordan hinanden har det. Det er ikke fordi, man hver dag skal levere dagens gode historie. Nej, vi taler da også bare om vinden og vejret. Vi samles ligesom bare omkring aftensmaden som en selvvalgt familie, møder hinanden og får det lidt mindre mærkeligt over dét at

være menneske. Selvfølgelig kan man godt have et vældigt socialt liv uden at bo i kollektiv. Det har jeg også selv. Jeg vil også bare gerne bare gå rundt og være søndagsgrim sammen med andre og have mine nære relationer inden for husets fire vægge. Jeg vil gerne dele aftensmad og bord med folk, jeg ikke deler blod med. Jeg holder da også af kaffeaftaler, men synes sommetider, det kan føles så stift at stå foran spejlet og gøre mig smuk nok til selskab inden. I kontrast til kollektivet vil jeg være tilbøjelig til at kalde kaffeaftalerne for perifere venskaber. Intet slår dét, der opstår mellem mennesker, når man deler hjem sammen.

Fremtidsforskningen peger på

Der ses generelt et opsving i kollektive initiativer. Ikke bare for studerende, der gerne vil have et sjovt liv, men også pensionister, der flytter i bofællesskaber. Flere fremtidsforskere er ude at sige, at det her er fremtiden! Måske er det ikke lige de klassiske kollektiver, men flere bofællesskaber skyder da generelt op rundt omkring i Danmark. Og det giver bare så god mening, hvis man tænker over, at vi mennesker nok unægteligt er mere flokdyr, end det her individualistiske samfundet er indrettet efter. Overvej statistikkerne over folkesygdomme som stress, depression og angst. Tillad mig at være en idealistisk

SAMFUND

hippie og tillad mig at gentage mig selv. Jeg tror på, at kollektivet kan kurere det meste! Selv hvis man ser bort fra den åndelige stimuli, det kan medføre at bo i kollektiv, vil jeg stadig slå et slag for den måde at bo på. Tager man klimakrisen i betragtning. Ja, vi befinder os jo nok i den største miljømæssige og humanitære krise nogensinde. Så giver det bare ekstra god

mening at investere i en eller anden form for fællesskab. Jeg tror i bund og grund, at vi alle skal investere mere i fællesskabet og den vej fjerne fokus fra det overforbrug, vi efterhånden har indset ikke holder i længden. Og her spiller fællesskabet nok en afgørende rolle i at afværge krisen. Jeg tror i hvert fald ikke på, at vi bliver mindre ensomme og forbruger mindre, hvis vi er så mange, der fortsat skal leve som eneboere.

Bevares, jeg ender nok selv med at have en mere småborgerlig tilværelse en dag, hvis jeg vælger at få børn. Men i mellemtiden vil jeg gerne leve på en måde, som for mig er meget mere meningsfuld og bæredygtig - for mig selv og ikke mindst Jorden.

Oktober 2019

// agenda

SAMFUND

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

und fornuft med klima som undskyldning

TEKST KATRINE DETHLEFSEN

Hvad er det der er sket? Er vi blevet besat af klimakrisen? Har den virkelig overtaget vores sunde fornuft? Vi er blevet så optaget af, at vi skal gøre dit og gøre dat for klimaets skyld. Men handler det virkelig kun om, at vi gør det vi gør på grund af klimaet? Jeg kan ikke forstå det! Jo, jeg synes også, at vi skal tænke over, hvad vi gør i verden og jo, jeg synes også, at klimaet er vigtigt at tage højde for. Men er det virkelig KUN derfor vi køber ’stop madspild’s mad? Er det KUN derfor vi tager offentlig transport i stedet for bilen? Nej, det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror nemlig på, at vi godt kan finde ud af at bruge vores sunde fornuft. Selvfølgelig gør jeg også selv nogle af de her ting i min hverdag, men jeg gør det ikke for klimaet – jeg gør det fordi jeg tænker mig om. Jeg køber ikke ’stop madspild’s mad fordi det er godt for klimaet – jeg gør det fordi det er billigere, og jeg synes ikke, at vi som et af de rigeste lande i verden kan være bekendt at

Oktober 2019

// agenda

smide mad ud, der stadig kan spises, bare fordi VI har valgt at sætte en dato på for, hvornår VI synes det skal sælges inden. Der er så mange lande i verden, der kunne bruge den mad, som vi bare smider ud – DERFOR bruger jeg min sunde fornuft og menneskelighed til at købe dét. Og jo, jeg tager også bussen en gang imellem i stedet for at tage bilen, men det er ikke nødvendigvis for klimaet skyld – jeg gør det fordi det mange gange er nemmere inde i Aalborg end at have en bil med, hvor man i øvrigt skal betale penge for at have den parkeret. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste der tænker sådan. Men det er måske bare ikke så velset at sige, at man gør det af økonomiske eller menneskelige hensyn. Det er kommet ’på mode’ at give klimaet skylden for vores handlinger.

Selvfølgelig skal vi gøre noget for klimaet, for vi har alle sammen et ansvar for at passe på den planet vi lever på, men måske skal vi tænke over, hvordan vi implementerer disse ændringer. Det er en kulturel norm i samfundet som vi skal have ændret, og det er ikke noget vi ’bare’ gør – det tager tid. Det er nok også derfor, vi er begyndt at bruge klimaet som undskyldning eller grund for vores handlinger. Det er en drastisk metode og helt klart noget, der har virket, for vi er blevet mere opmærksomme på klimaet og vi er blevet mere opmærksomme på, hvad vi gør. Vi bruger mindre plastic, vi smider mindre mad ud og vi tænker os mere om. Men hvis vi tænker os om, så tror jeg også, at vi ville have gjort alt det her, hvis det blev fremlagt som sund fornuft, eller hvad?

SAMFUND

At rejse sig fra stolen TEKST JACOB BLASIUS THOMSEN

Jeg vil prøve at præsentere en situation, som du måske kan nikke genkendende til. Den er i udgangspunktet baseret på mine egne oplevelser, men jeg vil vove den påstand at den er nok ret almindelig. Måske vil jeg endda sige at den kunne være universel. Din forelæsning er netop slut, du kigger på klokken som netop har slået 10:00. Du snakker lidt med dine studiekammerater, en brokker sig over at underviseren ikke snakkede højere, eller blev ved med at snakke om det samme koncept selvom alle virkede til at have forstået det. I snakker om et arrangement nede i byen senere, de spørger om du skal med. Du fortæller dem at det lyder fedt, men du lige skal se hvor lang tid det tager dig at læse til i morgen. Du sætter dig på cyklen og triller hjem til din studielejlighed. På samme måde som så mange andre, er det første gang du er flyttet hjemmefra. Byen er ny, virker uoverskuelig og du tænker på dine venner i din hjemby. På Facebook kan du se det arrangement dine studiekammerater snakkede om, du ved ikke helt hvad det er for noget. Det ligner at det er studerende der står for det, kan det så være noget værd? Du burde læse som du havde sagt du ville, men du føler ikke rigtig for det. En flyttekasse står i hjørnet og venter på at

blive pakket ud. Du kigger på den, og den kigger modløst tilbage på dig. Om vores tænkte person her overvinder sin apati, er ikke til at sige. Jeg vil lade det stå hen i det uvisse om hvorvidt de gør, men kan dog afsløre at de vil kigge på deres mobil, først Facebook, så Instagram, krydret med lidt YouTube-drama og så tilbage på Instagram. Nu vil jeg tillade mig at præsentere min egen løsning på dette problem. Om det er løsningen for dig, må du selv vurdere. Jeg kan kun fortælle at det virkede for mig, og hvorfor det virkede. Problemet for mig var passiviteten. Til forelæsning lytter man, til arrangementer møder man op, men hvor deltager jeg? Studentersamfundet blev mit sted. Her var en gruppe studerende der synes at det der med at lave events, det kan vi da sagtens. Skrive et blad som studerende for studerende om studerende, det klare vi. Studerende skal have bedre vilkår, den kamp tager vi da!

laver i forbindelse med sin uddannelse. Der er det, i det store og hele, kun for egen skyld. I Studentersamfundet gør man noget for andre, og det er på en eller anden måde, enormt tilfredsstillende at kunne sige ”det lykkes, fordi vi gjorde det”. Jeg skriver det her i dagene efter studiestarsfesten, som jeg ikke var med til at planlægge, men alligevel gav en lille hånd til som festbetjent. Måske er det også en vigtig pointe: man behøver ikke være den der går forrest og have det store ansvar hver gang. Nogle gange, kan det at give en lille hånd i andres projekt være nok til at give hverdagen lidt kulør.

I starten tænkte jeg lidt, hvad er det jeg har involveret mig i? Her får jeg ansvar for en opgave, og der står sgu nogle skuffede mennesker hvis jeg ikke gør min del. På den måde kan det ikke sammenlignes med opgaver og projekter man

Oktober 2019

// agenda

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Når man står alene TEKST DIANNA, 5. SEMESTER, SOCIOLOGI

Velkommen tilbage til 5. Semester - Denne gang udenfor fællesskabet OG en ekstra udfordret hukommelse.

Oktober 2019

// agenda

Der kan være mange grunde til at skifte semester, og derfor måske ende på en anden studieordning, end dem man studerer med. Det er lidt af hvad jeg er havnet i, i hvert fald. For at være ærlig, så har jeg gruet det en smule. Jeg har gået på universitetet i 3 år, og set de samme mennesker til forelæsningerne. Venner, bekendste, og så dem man aldrig rigtigt har snakket med. Det lyder måske vildt efter 3 år, men når man starter et hold på 180, har jeg i hvert fald ikke kunnet få snakket med alle. Nu er mine sociale rammer vendt lidt på hovedet. Nogle få fra mit nye semester har jeg måske set før, men jeg er havnet blandt folk, som har egne sociale rutiner. De var gennem rus-perioden sammen,

hvor der blev sat ekstra fokus på en god social tilværelse, fordi man ved, at det har enorm betydning for trivslen. Som ny på et semester tror jeg det er vigtigt at skrive det her i panden på sig selv! Hvis nogen har prøvet at skifte skole eller studieretning, har I nok prøvet noget der er værre, end det jeg selv sidder i - Jeg har i det mindste min faglighed og passion for faget, at støtte mig til. Som om et helt nyt semester ikke er helt nok, så har koordinatorerne valgt at køre full throttle! 2. September kaldte skemaet nemlig både på Intro-forlæsning OG gruppedannelse! “VELKOMMEN TIL” siger jeg bare. Hvis I hørte sidste måneds podcast, så har i også hørt hvor angstprovokerende sådan en gruppedannelse kan

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.

være. Men jeg var klar til at tage tyren ved hornene! Jeg vidste at gruppedannelsen kunne blive udfordrende, men når de så oven i hatten fortalte de så til intro, at os på en anden studieordning ikke kan skrive projekt sammen med resten af holdet. Hvad der ellers kunne have været en indgang til det sociale, blev en ekstra udfordring. Jeg tager det i stiv arm - eller jeg prøver i hvert fald. Jeg har i hvert fald en bevidsthed om det, og et håb om at det hjælper mig på vej. Mine tanker bliver bare rettet meget mod dem, som er mere udfordrede end mig. Dem som havner midt i et studie, og mellem mennesker de ikke kender. Byd dem nu velkommen. Snak med dem i pauserne, foreslå at læse sammen, drikke en øl sammen - Ja, I kan også slå vejrmøller - bare et eller andet. Hjelp dem med at føle sig velkommen og finde sig til rette på studiet. Husk på at bare en lille anerkendende håndsrækning, kan gøre en verden af forskel når man er ny.

Oktober 2019

// agenda

AAU

Paradoksal ensomhed Gør PBL op men ensomheden?

Dansk Magisterforenings årlige studenterundersøgelse viser, at 11% af studerende på videregående uddannelser føler sig ensomme altid eller ofte. Mere end hver tiende… TEKST HEIDI GRAM WALLIN OG DIANNA KORSHØJ

Danmarks 17.000 studerendes talerør, forkvinde Ronja Rose Ravnskov mener, at forklaringen skal findes i den konkurrence- og præstationskultur de senere års politiske reformer har resulteret i. Vi studerende er blevet bange for at dele vores usikkerheder, svagheder og fejl med hinanden, hvilket betyder, at man trækker sig fra hinanden, mener hun.

Ensomheden findes på AAU

Da jeg læste undersøgelsens resultater, stillede jeg spørgsmålstegn ved, om de er repræsentative for Aalborg Universitet. Giver gruppearbejdet os ikke en fordel i forhold til ensomhedsstatistikken? Jeg tog kontakt til Aalborgs studenterpræster med spørgsmålet og fik svar med det samme: JA, de har en del erfaring med ensomme studerende på Aalborg Universitet. Men er der ikke noget paradoksalt i, at vi bliver ‘tvunget’ til at arbejde sammen og til tider er sammen i døgndrift, men stadig render rundt og føler os alene og ensomme?

mange har en kæmpe angst for at komme til at lyde dumme. Denne angst bliver så overtaget af angsten for at fejle til eksaminer og kommer til udtryk, når vi har spørgetime op til disse - men med omvendt handlemønster. Der kommer en skov af hænder og talrige spørgsmål af mere og mindre relevant grad. Ravnskovs pointe med, at vi er bange for at dele svagheder og fejl med hinanden, har jeg på den anden side ikke erfaret - tværtimod, kan man sige: Det har været et gennemgående tema i mine projektgrupper, at der entusiastisk bliver

Mit lille studieunivers

At vi, som Ravnskov siger, lever i et konkurrence- og præstationssamfund, er noget, jeg tydeligt kan genkende fra mit eget studie, og mine medstuderende. I undervisningssituationer, stiller jeg ofte spørgsmål, når der er noget, jeg ikke forstår - som én af de eneste på min årgang med 100+ studerende. Men jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fået tilkendegivelser fra mine medstuderende om, at de er glade for, at jeg stiller spørgsmål, for de forstod det heller ikke. Jeg har indtryk af, at

Oktober 2019

// agenda

at ligge i, selve følelsen af ensomhed, for den får vi alle somme tider, men det bliver først et problem, hvis man ikke kan håndtere følelsen og derfor ender med at sidde fast i den. Han understreger, at lige netop det at håndtere følelsen, når den kommer, kan være rigtig svært. Men hvem er så egentligt ensomme? Altså, synes jeg at kunne spotte at mine medstuderende er hamrende usikre, bange for at virke dumme, bange for ikke at kunne præstere og med et højt niveau af mistillid til egne kompetencer. Hvis det ikke er en cocktail med drænende virkning, ved jeg ikke, hvad er. Og jeg kan godt forstå, hvis de kan have svært ved at finde overskuddet til at skabe nye relationer og venskaber, hvilket måske resulterer i, at de går alene hjem hver dag. Hvis man så samtidig er tilflytter til byen, er der gode odds for, at man går rundt og taler med ingen mennesker i løbet af dagen.

Det er alle typer af mennesker og altså ikke kun særligt sårbare eller indadvendte, der slås med ensomhed

battlet om, hvor mange ting, man IKKE er god til. Omvendt har jeg, nu hvor jeg tænker over det, ikke hørt nogle fortælle om, at de mangler venner eller sociale relationer...

Ensomhed rammer alle

Studenterpræst Christen Staghøj Sinding fortæller, at studenterpræsterne forholdsvis ofte opsøges af studerende, der føler sig ensomme. Han understreger, at det er alle typer af mennesker og altså ikke kun særligt sårbare eller indadvendte, der slås med ensomhed. Han mener, at udfordringen ikke nødvendigvis behøver

Ifølge psykolog, Mathias Lasgaard, kan ensomhed ofte være forbundet med en lav netværksorientering, så man får måske ikke rakt ud i det omfang, man burde. Det lyder måske absurd, men hvis man er ensom kan man have manglende lyst, vilje og evne til at bruge tilgængelige sociale ressourcer. Undersøgelser viser også, at der er en tæt sammenhæng mellem stress og ensomhed - 49% svarer faktisk, at de ned-

prioriterer sociale relationer fordi de føler sig stresset. Man kan derfor være fanget i en ond spiral, hvis man først er ensom, som kan være rigtig svær at komme ud af. Ikke fordi man ikke har lyst til at bryde den, men mere fordi det kan virke uoverskueligt, eller man i bund og grund mangler kompetencerne til at bryde den på egen hånd.

Bryd spiralen

Vi studerende har selv et ansvar. Alle studerende har et ansvar - både hvis du er ensom eller hvis du ikke er. Overordnet set, er vi jo selv ansvarlige for vores egen trivsel og er nødt til at handle på det, hvis vi ikke trives; dette i alle aspekter i vores liv. Men som medmennesker og medstuderende har vi også et ansvar for at kigge os omkring og se, om vores omgivelser er okay. Fyren som bragende fyrer jokes af i højt gear, kan have svært ved at skrue ned og skabe relationer, pigen som oser af flid, og begraver næsen i bøger, kan have svært ved at overskue tid til det sociale, og den der “usynlige” medstuderende, som står alene i pauserne, har måske brug for hjælp til at blive en del af det sociale fællesskab. Mathias Lasgaard deler de sociale relationer op i tre sfærere: social, familie og kæreste. Det var en øjenåbner for mig, at folk som fx lystigt fortæller om hvad de laver med familien eller kæresten, stadig kan være ensomme. Stærke netværksrelationer kan mindske ensomheden, men hvis bare en af disse sværer viker problematiske eller mangelfulde, kan ensomheden alligevel ramme. Så hvis du lægger mærke til en studerende, der ikke ser ud til at trives, eller du bare ikke har snakket med, så gør noget. Bare noget… Det kan være alt lige fra et smil, til at tilbyde ham/hende en piratos, til at starte en samtale, til at invitere ham/hende med i fredagsbar - også selvom du i forvejen fornemmer at svaret er nej. Blot tilbuddet er en lille anerkendende håndsrækning. Som Mathias Lasgaard fortæller, kommer vi langt, hvis vi møder vores medmennesker med interesse og nysgerrighed, og også indimellem række ud mod en vi møder på vores vej. Alle de ting kan derfor hjælpe en eventuelt ensom studerende til at føle sig set og anerkendt. Og hey, måske dette menneske er en ven, du ikke har lært at kende endnu.

ENSOM TEKST LINA MANCINI

Det er ikke rart at føle sig ensom. Det er ikke rart at se på diverse sociale medier, at alle deltager i arrangementer, mens man sidder hjemme med en tung følelse i hjerte. Og det er især ikke rart at ensomhed er tabubelagt, så man føler sig hurtig forkert. Hvordan tackler man ensomheden? Det gør man igennem anerkendelse. Anerkend, at følelsen er der, for den er der jo alligevel. Anerkend, at man kan føle sig ensom, så unødvendig stress og trælse ”jeg må ikke føle mig ensom”-tanker ikke finder vej, for selvom det er en træls følelse, så er den ikke forbudt. Ensomheden er her, og den kalder på handling.

Find ligesindede

Alle har følt sig ensomme. Nogle gør det få gange, andre mange gange, og tredje hele tiden. Opsøg ligesindede; nogen som kender situationen og vil hjælpe, nogen som man kan snakke med. Nogen, som lever alene, ikke har en familie, en partner eller en bedste ven. Nogen, som er arbejdsløse, studieløse eller føler sig alene på arbejde eller studiet. Eller nogen, som har en helt anden grund, som der er medvirkende til, at de ikke helt føler, at deres

relationer og netværk lever op til deres forventninger. For grænseoverskridende? Google historier hvor andre fortæller om deres ensomhed. Eller begynd på en ny hobby, hvor du møder andre mennesker med samme interesse for dans, strikning eller manga. Så starter samtalen ikke hårdt ud med snak om den dumme ensomhed, for nogle gange kan det være lettere at skabe kontakt til nye mennesker, hvis venskab ikke er det primære mål.

Ensomhed varer ikke for evigt

Ensomhed gør ondt. Ensomhed er nederen, men ensomhed kan godt forsvinde, for følelser forandrer sig. Livsomstændigheder forandrer sig, og du kan være med til at præge dem. Selv små ting kan ændre perspektivet, give håb eller opfylde et behov for kontakt. Mulighederne og modet kan komme tilbage. Lyt til dig selv. Hvor vil du gerne hen? Hvilken hobby vil du gerne prøve? Alle fortjener menneskelig kontakt. Det ligger og venter på du finder den. Og det gør du meget snart.

Brug for at snakke?

Studenterpræsterne står altid klar. Religiøs eller ej, dette er stedet som rummer mere end det lyder. Her kan man få en snak om alt fra himmel til jord. Telefon: (9940) 9096 praesten@adm.aau.dk Oktober 2019

// agenda

AAU

15.695 km væk hjemmefra Efter to måneder afsted er det efterhånden begyndt at blive hverdag i Southport. En hverdag som ligesom alle andres der er fyldt med forelæsninger, eksaminer og deadlines. Den første begejstring over at være et nyt og fremmed sted har så småt lagt sig og er blevet erstattet af faste rutiner og studieliv. Alt dette kan jeg tydeligt mærke mens jeg sidder og skriver med en eksamen som jeg ikke har forberedt mig til lige om hjørnet, omgivet af bunker af vasketøj, med et tæt på tomt køleskab fordi jeg ikke lige har fået købt ind, og savner et kram. Det er blevet gradvist sværere at holde hjemveen for døren efter så lang tid væk hjemmefra. Derfor, da jeg fik besøg af min kæreste, i den ene uges ferie jeg nu engang havde, var jeg fast besluttet på at få det meste ud af det. Så i løbet af 7 dage sammen nåede vi at tage ud og snorkle på Great Barrier Reef, spise i China Town, tage i Seaworld, tage i Surfers Paradise for at vindueshoppe samt ud og spise den sidste aften. Det var fantastiske oplevelser der inkluderede havskildpadder, roraller, japansk miso suppe, delfinshow, strandtur og en hel masse kvalitetstid. Men selvfølgelig måtte ferien slutte og mens Mathias vendte hjem til Danmark vendte jeg tilbage til bøgerne. Tiden efter har været enormt stressende men på samme tid er det også gået op for mig hvor vigtigt det er at passe på sig selv. Fordi det kan være fuldstændig ligegyldigt om man har læst til en eksamen hvis man alligvel er for stresset til at koncentrere sig mens man er inde. Jeg har oplevet at specielt tid sammen 20

Oktober 2019

// agenda

med studiekammerater har en utrolig positiv effekt. Om det så er en tur ud og spise eller bare en øl efter en forlæsning så er det virkelig er værd at investere sin tid da bare det at man kommer ud og får sig en god snak eller et godt grin kan give overskud til den næste runde forelæsninger. Jeg ser frem til mange flere fede oplevelser som disse i resten af min tid hernede. Cheers!

AAU

Rejsejournal fra Australien Tips og tricks 1. Det kan være svært at holde kontakten med folk derhjemme. Derfor kan det

være en god ide at lave små ting sammen som at se en film, spille et spil eller spise sammen.

2. Kultur kommer i mange former, en af mine absolut yndlings er mad. Så tag ud og smag på det lokale køkken og prøv noget nyt!

3. Tiden går lynhurtig når man er afsted og samtidig er fuldtidsstuderende derfor gælder de 3 gyldne regler: Planlægning, planlægning, planlægning.

4. Efter længere tid væk hjemmefra oplever de fleste en eller anden form for

hjemve. Hertil er mine bedste råd at videochatte med folk derhjemme, gør noget godt for dig selv og sørg for at komme ud af værelset og se andre mennesker.

5. Tag med de lokale når du skal på tur, ud og spise eller bare har lyst til at

bruge en eftermiddag på noget andet end studiet. De lokale ved typisk mere om stedet hvilket betyder federe oplevelser.

Oktober 2019

// agenda

AAU

spørgsmål til Annette Quinto Roman

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Jeg forsøger at være pligtopfyldende, ærlig og hjælpsom

2. Hvad ville du være som barn?

Jeg ville være cirkusakrobat, ligesom min mormor, og da jeg blev lidt ældre, ville jeg arbejde med heste. Da jeg var ung, ville jeg være udenlandskorrespondent, da jeg ville vide, hvad der virkelig skete i ude verden. Så jeg gik ud og brugte alle mine penge på et kamera og strandede derfor uden penge til at komme hjem for i Key West i USA.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

Jeg er stolt af min hverdag. Af alle de ting jeg gør, der lykkedes, lige fra en god undervisning til en artikel i et anerkendt tidsskrift. Også når de studerende er tilfredse med min vejledning og klarer sig godt til eksamen!

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Købe en stor gård med masser af jord og plads til heste og så bruge pengene på at renovere den. Den skulle ligge ude i skoven, eller på en ø måske. Spanien er også et dejligt land, hvor solen tit skinner! Nogle af pengene skulle også sendes til familien i Peru.

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig?

Jeg har cyklet USA rundt, undervist i eurytmi i Rusland, arbejdet på hospice i Sverige, været med Mellemfolkeligt Samvirke på Shetlandsøerne og de schweiziske alper. Jeg rejste rundt i Indien, til jeg fik en alvorlig maveforgiftning og måtte rejse hjem igen. Men det skøreste var, da jeg valgte at læse økonomi – det, som jeg var absolut dårligst til dengang. Beslutningen om studievalg blev taget ved lodtrækning i en bus i USA.

Oktober 2019

// agenda

AAU

SJOVEREN 6.

7. 8. 9. 10.

Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde? Karen Blixen måske. Jeg synes hun har haft et fascinerende liv. Hun turde gøre nogle ting, som var atypiske for hendes tid. Og så jeg kender en, som kendte Karen Blixen; hun skulle have været et meget specielt menneske, så hende vil jeg gerne møde. Men Aristoteles, Platon eller Sokrates ville jo også være ret interessante at snakke med. Og ville da heller ikke sige nej til en snak med Kirkegaard. Hvad er det værste ved dit arbejde? Kravene om at skulle præstere på flere parametre samtidig gør det svært at fordybe sig. Alle de regler, rammer og bureaukrati, som gør hverdagen lidt bøvlet. Hvad er din livret? Jeg lever vegansk det meste af tiden og synes generelt grøntsager, linser og bønner er ok. Overordnet set spiser jeg nok mest for at blive mæt. Men kan godt lide mormors jordbærtærte, som er gået i arv i familien gennem flere generationer. Den fungerer til både fødselsdage, jul og nytår. Hvilket dyr ville du være? Et dyr, der ikke skal lave ret meget og har rigeligt med mad. Da jeg var barn, ville jeg gerne være et dovendyr. Kunne også godt tænke mig at være vores hund. Han bruger det meste at dagen på at spise og sove, og så er han generelt glad og ubekymret. Hvad er dit nuværende projekt? Jeg har for nyligt indsendt en ansøgning til Forskningsrådet for at få bevilling til at forske i ulighed i uddannelse. Jeg håber på at få flere midler til at forske på området.

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Kære Sjoveren Jeg har det egentligt meget godt, så jeg magter ikke rigtigt at folk gør mig i dårligt humør mig med deres problemer. Hvordan får jeg dem til at stoppe? Har du da overhovedet ikke et hjerte, menneske? Vis lidt medfølelse, og cut kontakten fuldstændigt til sådanne destruktive mennesker. Alt du gør ved at opmuntre dem til venskab, er at bilde dem ind, at de har et alternativ til deres tænkning og livsførsel. Det er ikke okay overfor dem! Nogle mennesker er bare skabt i et negativt spor, så hold dig langt væk! For deres skyld! De bedste brevkassehilsner Sjoveren *Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

UNDERHOLDNING

De klassiske koncertt TEKST HEIDI GRAM WALLIN

Jeg ved godt, at de fleste af Jer unge, smukke mennesker nok mere er festivaltyper end koncerttyper. Men med min fremtrædende alder, er jeg tilhørende gruppen af koncerttyper, og man kan nok også argumentere for at nogle ting går igen ved begge dele. Jeg har efterhånden været til en del koncerter af meget forskellig art, blandt andet; Lars Lilholt, Queen + Adam Lambert, Marie Kay, Infernal, Robbie Williams, Rihanna, Backstreetboys og i sommeren 2019 blev Maroon5 og P!nk føjet til listen. Jeg har altså haft glimrende muligheder for at tjekke mine medkoncertgængere ud Alle mine akademiske forskningsmetoder er selvfølgelig ikke med mig til koncerter, men alligevel har jeg kunne spotte nogle forskellige idealtyper.

Oktober 2019

// agenda

Overordnet set, kan man dele koncertgæster op i 2 typer: Den passive type og den aktive type, hvorunder findes der flere typer. De forskellige typer lapper ind over hinanden og til højre har jeg forsøgt at illustrere, hvordan sådan et koncertpublikum er bygget op.

UNDERHOLDNING

typer

certen på mobilte c n o e k Denne type vil jeg kalde le

Den hardcor e fa Denne kommer i

e n da ns e n d e

Den der filmer

hel

en fon

D for den irriterende type! Hvis man er så uheldig at stå bag flere former. Nogle kan ret denne type, vil man konsekvent være åbenlyst spottes, da de er klædt fra Det er den type, der er kommet frataget muligheden for at opleve top til tå med merchandise og har da for musikkens skyld - for rytmen og koncerten med egne øjne, men vil også været ovre og spendere de første 1000 for stemningen. De er kendetegnet derimod kunne se den igennem kr i nyt merchandise. Den merchandiseklædte ved, at de ALDRIG står stille. Det er typens mobiltelefon… Please, hardcore fan er at finde helt oppe foran scenen svært ikke at blive i godt humør af lad nu være… med tårer i øjnene så snart kunstneren nærmer at se på dem, for glæden stråler ud sig. Men lad dig ikke narre. Den hardcore fan af dem. kan også komme i en helt diskret form - uden merchandise, længere nede bagved, d mere stillestående. Men fælles for de Og her kommer to er, at de har et helt bestemt larm i mange udformJeg må indrømme, at jeg har blik i øjnene - et blik af ninger. Det kan være skrål, lidt svært ved at sætte flere passion; nærmest sang, hujen, piftning og klap. For Den her type…. Hvad skal jeg næsten ord på denne type. De udstråforelskelse. mig at se, er denne type det vigtigste sige? De ved det ikke selv, men det ler ikke som sådan noget, der element til enhver koncert. Det er dem, er faktisk RØV-irriterende at være kan italesættes, andet end at der sætter stemningen og dem, der placeret i nærheden af dem. De er de står stille og orienterer sig gør det hele levende. Fyr den af, ikke mentalt til stede og har INGEN imod scenen. venner. fornemmelse for, hvad der egentlig d æ

dt for stive i l n De

af k reste n

Den larmende

t me b slæ

De n

Denne passer gerne på den stillestående type og er som oftest af hankøn. Min vurdering er, at vi er ude i en date, som den kvindelige del af forholdet har planlagt og som den mandlige del er gået med på i et velment ønske om at gøre sin kæreste glad.

Den de r er

Den stilles tåe

ø er b

rnefri for en afte n

Denne type kommer i flok… Det er gerne enten en flok kvinder fra 30+ eller to eller flere par, der har planlagt pågældende aften i lang tid og som har GLÆDET sig til at give den gas og glemme alt om børn og forpligtelser.

foregår på scenen. Fx er det dem, der råber og skriger under de stille sange, og grundet promillen resulterer deres motoriske begrænsninger i skubberi, maseri og fadøl ÜBER ALLES

Oktober 2019

// agenda

Studiestar FOTO ”LYD OG LYS” & KOMMUNIKATIONSUDVALGET V/STUDENTERSAMFUNDET

Hvad ville DU gøre hvis stømmen forsvandt?

Den problematik blev “Lyd og Lys” sat i 5 minutter før Infernal gik på scenen ved studiestartsfesten. Trods panik ved maskineriet fik de strømmen tilbage, og fest gæsterne kunne (for nogle) ubemærket fortsætte festen. Vil du kunne klare mosten? Både selve studiestarten og studiestartsfesten er organiseret og varetaget af . Det vil sige at vagter, lys- og bordopsætning samt meget, meget mere, er kun muligt, fordi mange af dine medstuderende giver en hånd med. Både som ny og gammel studerende, drager vi faktisk fordel af alle de frivillige hænder, som er med til at sætte ekstra krydderi på vores studietilværelse, men det kommer desværre ikke af sig selv. Igen i år har det været svært at finde nok frivillige, så de der var med skulle løbe stærkt - rigtigt stærkt. Heldigvis viser de gang på gang hvad de er skabt af, og tingene ender i en højere enhed. Det er aldrig ubelejligt når nogen ønsker at være frivillig, og de fleste tager imod bare lidt af din tid med kyshånd. Hjælp med at sætte fokus på vores alles studietilværelse - Meld dig som frivillig i dag!

rtsfesten

UNDERHOLDNING

Du ved at du er lægestuderende når...

Oktober 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

1. Du viser ulækre billeder til familiefester fordi “nu skal i se hvad jeg lige har lært om”. 2. Du har kittel på og stetoskop om halsen på dit profilbillede på facebook. 3. Du skal bruge et kvarter på at finde det danske ord for leddet midt på armen. (Hint, det hedder albue!)

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC?

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

Master’s programmes International Food Quality and Health

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Oktober 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

MØD REDAKTIONEN Søren Malthe

SKRIBENT & Illustrator Alder:

26 år

Studie:

Kommunikation og digitale medier, 5.semester

Hjemstavn:

Støvring

Drømmeartikel:

Alt, der fanger hans interesse

Personlighed:

Imødekommende, ærlig og humoristisk

Ny i redaktionen finder vi Søren Malthe. Han er en skribent med mange idéer og en flyvsk tankegang, der gerne vil skrive om det hele. Han har tidligere studeret i København og i sin fritid kan han godt lide at male. I fremtiden vil han gerne være i den journalistiske verden, hvor formidling og kommunikation er i højsædet. Når du møder Søren Malthe har du fundet en fyr, der er nem at snakke med om alverdens emner, og han har en nysgerrig tilgang til andre mennesker, så man til hver en tid føler sig tilpas i hans selskab.

Oktober 2019

// agenda

e i kk

Få et gratis forspring ved at melde dig ind i medie- og kommunikationsbranchens a-kasse på www.ajks.dk

Meld dig ind et år før, du er færdiguddannet - så får du dagpenge fra dag ét.

Som studerende har du adgang til alle AJKS’ tilbud: – Invitationer til netværksarrangementer – Mulighed for at deltage i faglige gå-hjem-møder – Nyhedsbrev med karrierefremmende artikler – Workshops om at lave ansøgninger, CV’er og bruge LinkedIn – Adgang til lukket LinkedIngruppe – blandt andet med studenterstillingsopslag Og meget mere…

st?

dk om

Er d

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) er Danmarks stærkeste a-kasse for medie- og kommunikationsbranchen samt for sproguddannede. Vi er specialister i dit fag og arbejdsmarked, og vi giver dig økonomisk tryghed samt relevant og målrettet karrierevejledning, hvis du bliver ledig.

0kr

AJKS giver dig GRATIS a-kasse

pris

for at væ

t kre re si

facebook.com/AJKS.dk | www.Linkedin.com/company/ajks

2881 Gratis A-kasse.indd 1

05/09/2019 16.10

EGET FIRMA EFTER AAU ? Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

Oktober 2019

// agenda

HUDSULT ? Lider du af

Læs artiklen på vores hjemmeside www.agenda.studentersamfundet.aau.dk