Agenda Oktober 2017

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læsere

Oktober 2017 13. årgang nr. 6

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

I denne måned åbner vi igen op for godteposen, når vi dækker, hvad der sker på Aalborg Universitet og omegn.

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

Læs om komiker og realityrevser Tobias Dybvad, der står bag kultfænomenet Dybvaaaaad. Tobias fortæller om populariteten, travlheden, snaps og sit nye onemanshow: Fasser Partner!

TEKST // ALEXANDER KOKKEDAL DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN ANDERS RISGÅRD TRANHOLM SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

Så kigger vi også nærmere på boligsituationen i Aalborg og de værktøjer, man skal benytte sig af, når man leder efter tag over hovedet. Og så bringer vi også et interview med Carpark North, der har præget den danske musikscene det sidste årti, og som har kastet sig ud i et helt nyt rekordforsøg; otte koncerter på 24 timer!

FOTO // DIANNA KORSHØJ RIKKE SØNDERBY NIELSEN KRISTIAN SAND SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

Rigtig god fornøjelse!

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL MALENE GADEGAARD

Bedste hilsner

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør

TRYK // VESTER KOPI

OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. NOVEMBER 2017 DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. NOVEMBER 2017

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

ALEXANDER KOKKEDAL CHIRSTINA NIELSEN

HERMON REZENE

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

ANDREAS RYTTER

CRISTINA ROXANA LAZAR

DIANNA KORSHØJ

ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD MALENE GADEGAARD NANNA JACOBSEN DAUGAARD WEISS

HELENE VEDEL JENSEN

INDHOLD OKTOBER ‘17

TOB IA S DYB VA D DRENGERØV, DAMER OG ET HINT AF HYBRIS

PLAT FO RM 4 – KULTUR MED INTERNATIONALT UDSYN

H A R D U ST YR PÅ B O LIG E N ? BOLIGOMRÅDET

SJ OVE RE N - NÅR DU VIL TAGES USERIØST

M ØD RE DA K T ION E N RIKKE SØNDERBY NIELSEN

DA N IE L LILL SÅDAN FUNGERER LIVET

C A RPA RK N ORT H - OTT E KO N C E RT E R PA 24 T I MER

B ILLE D E R A F S KOT LA N D N Y E I N DT RY K

1 0 S PØ RG S M Å L T IL M A RI E M ØL L E JE N SE N

B ILLE D E R F RA ST UD IE STA RT ST UDE N T E RSA M F UN DE T

G Å R D U OP I D IT ST UD IE O G D I T ST U D I E L I V ? - ST I L O P T I L UN I V E RSI T E TSVALG ET !

A AULA N EVENT

T O B I A S DY BVA D

Drengerøv, damer og et hint af hybris TEKST DIANNA KORSHØJ //FOTO KRISTIAN SAND

Showet Dybvaaaaad er gået hen og blevet et kultfænomen, men hvem er Tobias Dybvad egentlig? Det viser sig, at han er meget mere end en ”sjov mand, klam personlighed”. Tobias Dybvad skulle runde 30’ernes skarpe hjørne, før hans karriere for alvor fik ben at gå på. Han har haft fingrene i lidt af hvert, men han er nok mest kendt for showet Dybvaaaaad på TV2 Zulu, som nu kører på 8. sæson. Showet startede med jokes på sjove klip fra reality-programmer, og det har udviklet sig derfra: » Det var bare sådan, konceptet startede, men jeg synes faktisk, vi har bevæget os naturligt væk i og med, vi jo fik forbud mod at bruge klip

fra TV3, og nu har vi også forbud mod at bruge klip fra Kanal 4 og 5, så er der ikke så meget reelt reality… Men jeg synes faktisk, det har været en meget sund udvikling, at programmet sådan mere bare generelt er tv-satire. Jeg synes, det er fedt ikke at køre for meget i den samme rille genremæssigt. Og jeg tror også, at det er med til, at programmet lever længere. Vi laver helt klart også bare de nemme jokes; hvis der ligger en bold, så er det da bare at sparke til den, men jeg synes, det er meget tilfredsstillende, når vi

for eksempel tager noget, der er lidt reality-agtigt, hvor det er meningen, at man skal synes, deltageren er dum, men hvis man lige kan dreje den rundt og pin-pointe, hvor konstrueret det er. Jeg elsker, når vi får tips fra seere, hvor man kan se, at de er begyndt at lige mærke til nogle ting, fordi vi har pin-pointet lignende ting. Det, synes jeg, er super fedt! « Showet har haft sine op- og nedture, men det lader ikke til, interessen for hverken tv-showet eller Tobias’ humor falmer. De udsolgte shows vandrer snart gennem Danmark på ny, og Tobias forbliver på kendis-piedestalen, for fanskaren er en fast del af både job og fritid.

Der var engang nogle fans… Efter et skønt interview med Tobias kriblede det i mine små skribentfingre for at komme i gang med at skrive den artikel, som skulle give jer læsere et bedre indblik i personen bag komikeren: Tobias Dybvad. Mens jeg sidder på Nytorv og nedfælder noter, ser jeg en yderst flot mand gå over gaden. Jeg smiler for mig selv, for nu ser jeg ikke bare et kendt ansigt, men et fascinerende, voksent og interessant menneske – nemlig Tobias. Jeg kigger tilbage ned i min blok og overvejer, hvordan jeg får bare en brøkdel af, hvad han indeholder, ned på skrift. Kendisfaktoren var ikke, hvad jeg så, som han passerede gaden, men hurtigt blev jeg mindet

om den, da en fyr i den anden ende af Nytorv for fulde lunger brøler: ”Dybvad!”. Tobias vender sig og smiler, men lige som jeg havde han svært ved at se, hvilket af de mange mennesker på Nytorv, stemmen præcist kom fra. Han gik videre, og jeg kiggede igen ned i mine noter. Et øjeblik efter samledes der en lille gruppe af drenge lidt fra mig. De stod, som var de en flok teenagepiger og fnidrede, men ingen af dem kunne få sig til at gå hen til Tobias - og så var det for sent. Han var gået ind et sted. Jeg så mit snit til at snakke med dem. Deres tilgang fascinerer mig: Hvad gør, at de kommer sådan op og køre? I det store hele er Tobias Dybvad jo bare en almindelig fyr med god humor og tv-tid. Deres formælede stemmer kunne næsten ikke fremstamme et svar, da jeg stillede dem spørgsmålet, men efter noget tid var der en, der var lidt modigere end de andre: »Det er bare drengerøv!« En bedre definition kunne drengene ikke komme med, og det var måske heller ikke nødvendigt. Den måske lidt provokerende drengerøv-attitude, er måske lige det, der fanger målgruppen? Selvom showet har ændret fokus og nu ikke kun fokuserer på ting som Amalie Szigethys munddiarre, men nu også kommenterer de tekniske grinagtigheder bag tv-programmerne, hænger folk ved. Tobias kan noget, som fanger folk, og som er ligetil, men stadig får folk til at se nærmere på den ”virkelighed”, tv-programmer portrætterer.

Gudekompleks Drengerøv er langt fra, hvad Tobias er. Livet som komiker er andet end at gå i byen, fyre jokes af og have en fest. Det kræver sin mand at være så meget på, som han er. Han har et brændende ønske om at kunne stå inde for de ting, han laver. For han kan det, har han brug for at have en finger med i spillet: »Det irriterer mig, når jeg laver noget, hvor jeg hører om ham, der får vanvittigt lidt i løn, så bliver jeg provokeret, fordi jeg har også været med

til at ansætte ham. Så har jeg lyst til at gøre det på en anden måde. Jeg har mere og mere lyst til at bestemme: Hvem der skal ansættes? Hvad skal de have i løn? Hvad budgettet skal bruges på? Der skal ikke være en gratis praktikant! Nu gør vi det sådan, som jeg synes er fedt og selv eje rettighederne og alt sådan noget. Det med at følge det til dørs! En del af mit drive i alle mine fremtidige projekter er at blive min egen herre, producere selv og eje rettighederne selv. Det med selv at beslutte: Ej, det blev ikke sjovt, det skal ikke vises til nogen nogensinde!« Der er måske en smule hybris at spore i behovet for selv at have kontrol og beslutte hvad, der skal vælges og vrages, men ikke på en prætentiøs måde. Tobias er passioneret omkring sit job, og i sidste ende er humor, som han selv siger, en subjektiv ting. Det, at hans navn er på plakaten, gør det vel forståeligt, at han vil kunne stå inde for det, han laver, og at det er hans humor, der kommer til udtryk.

Arbejdsblokke, smørrebrød og snaps Tobias lægger ikke skjul på, at populariteten, kontrollen og passionen for sit job også gør ham til en travl mand. Når Dybvaaaaad kører over skærmene, er dét det eneste, han har tid til, og når han er på tour, er det der, fokus er. Det kan synes hårdt at have et job, som i perioder næsten tager alle døgnets vågne timer, men der er bare ikke plads til ”slacker”-livet, når lidt sjov på en scene går hen og bliver til en seriøs karriere. Heldigvis er Tobias en mand, som kan lide at løbe hurtigt i perioder, for så kan han også virkeligt mærke, når der er mere ro på: »I perioder hvor jeg virkelig har haft meget, så er det rart lige at tage på hverdagsdruk. Bare lige for at mærke, at nu har jeg mindre travlt. « For de fleste, der bor her i Aalborg, betyder hverdagsdruk en tur i Gaden (red., Jomfru Ane Gade) og billige øl, men Tobias har en anden version af hverdagsdruk, han virkelig hygger sig med, når det er muligt: Nemlig smørrebrød og snaps. Du læste rigtigt: SNAPS! Han er hverken fanget i en oktober 2017 // agenda

T O B I A S DY BVA D

tidslomme eller pensioneret – han har fundet herrehygge med en kammerat! Det giver måske mere mening, når I hører, at kammeraten er Nikolaj Stokholm? Tobias og Nikolaj har nemlig fundet deres lille niche i snaps og smørrebrød. Når det engang imellem sker, at de begge har en periode, hvor de ikke er omgivet af arbejdsbjælker, tager de nemlig gerne en herretur: De mødes til frokost og bestiller smørrebrød og snaps. Måske lidt utraditionelt sammenlignet med det aalborgensiske ungdomsliv, men måske er det heller ikke så dumt med god mad, godt selskab og en lille rus til at bryde med det hektiske arbejdsliv?

Det nye show og damerne Selvom fritiden og snapseturene er fristende, har Tobias ikke lyst til at skære ned på arbejdet. Han har et naturligt drive, og selv når han har fri, byder han gerne finurlige idéer velkommen. Han glæder sig altid til rigtigt at komme i gang. Vi var heldige at fange ham, da vi gjorde, for nu hvor showet Dybvaaaaad igen kører over skærmen, har han ikke tid til andet. Snart lyder startskuddet endda også på Tobias’ nye onemanshow, Fasser Partner. Showet har været i tænketanken længe, og emnet er et, de fleste af os kender, nemlig singlelivet. Tobias har altid været lidt af en enspænder, men fik i et parforhold i starten af 30’erne smag for tosomheden: » Jeg kunne mærke, at det også var rigtigt rart at kunne lægge planer sammen med en og alle de der ting. Det skulle ikke være os, men derefter, der tror jeg også, det var lidt stærkere trang. Det, synes jeg sgu egentligt, var meget fedt. « Ønsket om at have en kæreste fylder den senere tid mere og mere for Tobias, men det er ikke for enhver pris. For ham er det ikke villa, Volvo og vovse, der skal have et flueben på the bucket list, men mere kærligheden til et andet menneske og de velkendte sommerfugle i maven. Tobias indrømmer gerne, at da han var i slut-

agenda // oktober 2017

ningen af tyverne, var han et helt andet sted. Han var lidt bange for kvinder midt i trediverne, fordi det meget hurtigt kunne blive meget alvorligt. Nu er han sidste i halvdel af trediverne og byder glædeligt det seriøse forhold velkommen. Han drømmer om en familie, men hvis den rette kvinde melder sig, og hun ikke vil have børn, kan han også leve med det. Da Tobias startede med at planlægge Fasser Partner, tænkte han, at det ville være bedst, hvis han havde fundet en kæreste til premieren d. 18. januar. Hvis du er en kvindelig læser og allerede nu har sat kurs efter hans bopæl, sæt lige bremsen i engang, for han har allerede nu erkendt, at det er en »vanvittig spændetrøje at putte på sig selv «, og som alt andet for ham, er det mavefornemmelsen, der er den vigtigste: » Det kunne være dejligt at blive super smaskforelsket, men jeg sætter meget høje krav til mit eget engagement i det. Altså, det skal virkelig kilde i maven! « Vi kan nok alle blive enige om, at det at være forelsket er en dejlig ting, men hvordan kan et så alvorligt emne som et ønske om en fast partner og eventuelle børn fylde et helt onemanshow? » Det med at sige det højt, er lidt at bringe sig selv i en lidt sårbar situation, ik’? Hvis man siger: Jeg kunne egentligt godt tænke mig en kæreste, og så møde den samme ven et halvt år senere: Har du så fundet dig en kæreste? Nej, jeg… Øhh… Og det, synes jeg,

er sjovt at snakke om på en scene. Jeg synes, det er sjovt at snakke om noget, hvor jeg selv har et eller andet på spil, ik’? « Trods det halvalvorlige emne er han ikke nervøs, for han har selv skrevet manus, og Tobias er vant til at kun at have sig selv at forholde sig til på scenen. Når det kommer til stykket, bliver fokus nok også hellere på de komiske hændelser i søgen efter mavefornemmelsen frem for desperationen og trangen i det. I pressemed-

delelsen fortæller de, at i Tobias’ liv som single er der kommet en perlerække af mislykkede scoringsforsøg ud af og nederlag er altid pragtfuldt stand-up materiale. Som han selv siger: » Det er helt sikkert et show, du kan relatere til, hvis du har prøvet at være single. Eller været i et parforhold – eller trådt i en hundelort.«

Dyrene En komiker er i bund og grund bare en – alligevel skiller Tobias sig en smule ud. Et pudsigt påfund finder igen og igen vej til tv-showet, nemlig de udstoppede dyr. Alt fra udstoppede krager til løver og grise. You name it! Nu har de endda listet sig ind i hans nye onemanshow Fasser Partner. Men hvor startede det? Tobias kunne ikke selv holde masken og rystede på hovedet, da han svarede: » Jeg synes bare, de er sjove. Der er bare sådan noget naturligt creepy over udstoppede dyr. Det går helt tilbage til sådan et radioprojekt, jeg lavede, der hed Rævesovsen, hvor vi lavede et albumcover og havde sådan nogle udstoppede ræve med. Ret tilfældigt er det også kommet ind i mit onemanshow nu. « Det er ikke, fordi han absolut bare VIL have dem med, men på en eller anden måde bliver idéen om at bruge dyrene til at understrege humoren bare ofte den bedste. I Fasser Partner kommer han blandt andet til at snakke om Tinder, hvor han er

stødt på kvinder, som har et billede af sig selv med for eksempel et filter med et tigerhoved med frit skrabede øjne. Forgæves prøvede han selv at få noget sjovt ud af det, men Tobias konkluderede, at det kunne være sjovt at parodiere det med en, der har brugt alt for lang tid i Photoshop. Efter en snak med sin fotograf og et par dages betænkningstid kommer fotografen frem til, at der kun kan være EN løsning: » Vi bliver nødt til at leje nogle udstoppede dyr! « Sådan skete det, at Tobias endnu en gang skulle have fingrene i nogle udstoppede dyr. Denne gang dog noget anderledes: Han skulle være dyret! Nu skulle han bare på en lidt utraditionel photo shoot, for det kunne lade sig gøre. Først skulle de store hovedpersoner (dyrene, red.) fotograferes, og så skulle han gøre alt, hvad han

kunne for at gøre kunsten efter. Begejstret fortalte han os historien og kunne ikke længere holde masken, da han viste os originalbillederne. Spørgsmålet tilbage var så, om det var en god dag på job? » Det var den bedste dag i mit liv! « Egentligt var billederne bare noget, som skulle bruges i selve showet, men som han siger, så blev det med bæveren så sjovt, at det endte på plakaten - nu bliver opgaven bare at toppe den i selve showet. Hvilke dyr der bliver brugt, og om han har fundet en kæreste til premieren, er ikke til at vide, men han løfter sløret for, at hans platform nok ikke er tv for altid - han leger for eksempel med et nyt koncept, som indeholder nogle 3-minutters videoer. Så hold øje med hvilke spændende påfund Tobias Dybvad trækker op af hatten som det næste.

Platform 4

â&#x20AC;&#x201C; kultur med internationalt udsyn TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO PETER DRASTRUP

agenda // oktober 2017

Fra pakhus til bypark

Aalborg har igennem årene haft et væld af kulturelle iværksættere, der på mange fronter har bidraget til byens identitet som kulturby. Typisk kun begrænset af hvad der var plads og midler til. Tilbage i 2008 valgte Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling (i dag BusinessAalborg), i samarbejde med Aalborg Universitet og en håndfuld af byens kulturaktører, at give plads til et eksperiment, hvor urbane kunstformer parret med teknologi kunne florere. Man valgte at placere projektet i et tidligere pakhus på Østre Havn på Rapsgade 4. Deraf kommer navnet, som man har holdt fast i lige siden – Platform 4. Fra 2008 til 2012 holdt foretagende til på samme adresse og kunne i tillæg til det lokale renomme nyde statslig anerkendelse, da Platform 4 til sæson 2011 blev tildelt 1,5 millioner kr. i kunststøtte af Statens Kunstfond. Penge, der skulle gå til at søsætte flere nytænkende projekter i spændingsfeltet mellem kunst og teknologi.

Kulturhus med faglige aktiviteter

Casper Clasen er projektleder på Platform 4 og har været med i projektet siden sin studietid. Han blev en del af stedet som frivillig og fik kort efter et studiejob som kommunikationsansvarlig på Platform 4. Han blev siden tilknyttet stedet på flere fronter, og efter en årrække som en af de drivende kræfter var han også en del af gruppen, der ledte Platform 4 frem til en fusion med Studenterhuset per 1. januar 2017. At de fysiske rammer for Platform 4’s aktivitet har ændret sig efter flytningen har bevirket, at projektets konkrete output på nogle områder også er anderledes, end da det lå på Østre Havn. ”Vi er et modulært sted, der ændrer sig sammen med tiden og stedet. Det at flytte fra en stor lagerbygning til en restaurantbygning ændrer naturligvis på formatet i sig selv.” fortæller Casper Clasen. ”Her har vi værksteder, et stort industrikøkken, en café og ikke mindst en sal, som vi har indrettet til koncerter og klubaftener.

På den måde er vi stille og roligt gået mere i retning af at være et kulturhus i bred forstand, end et decideret hackerspace som på Østre Havn.” Dog pointerer han, at selve fundamentet for Platform 4 som en smeltedigel af teknologi, kunst og kultur er det samme. Det kan ses på nogle af de aktiviteter, der foregår på Platform 4. ”Vi har også mere teknisk funderede aktiviteter som workshops, artist talks og kunstprojekter. De er typisk baseret på emner, der relaterer sig direkte til stedets output. Det kan være installationer, programmering af lys og visuals, eller teknisk afvikling af events, men også mere generelle emner som eksempelvis digitalisering.” fortæller Casper Clasen. Grundet interessen for det tekniske har Platform 4 et slægtskab med studier som Arkitektur & Design, Medialogy og Art & Technology, hvor studerende ofte har været forbi og lavet deres projekter. Stedet har også været vært for

I løbet af 2012 rykkede Platform 4 ud af pakhuset igen, da det skulle restaureres. Man ledte efter nye rammer at fortsætte i, og øjet faldt på den gamle restaurant i Karolinelund, der havde været hjemsted for Restaurant Påfuglen i det nu nedlagte Tivoli Karolinelund. Her ligger Platform 4 i dag med grønne arealer og masser af aktiviteter til den ene side og bytrafikken til den anden. I det daglige bliver stedet med dets værksteder, scene, café og køkken drevet af en række mennesker, der holder det kørende og åbent for alle. I den hyggelige café med udsigt til parken kan man sætte sig og få øl, burger med helstegt gris eller bare en kop kaffe. I salen kan man opleve koncerter og DJ sets med nogle af tidens mest interessante kunstnere – med særligt fokus på elektronisk musik. oktober 2017 // agenda

P L AT F O R M 4

gæsteforelæsninger og workshops uden for campus i samarbejde med en række studier. Senest var det sammen med en flok it-studerende, der sammen med Platform 4 arrangerede en række talks om datasikkerhed og det digitale samfund under navnet ‘IT X’. Og til november ser endnu et samarbejde af den type dagens lys, når Platform 4 byder velkommen til studerende og forelæsere fra Interaktionsdesign, til en række talks under temaet ‘Interaction Design After Dark’.

Vidensdeling i praksis

Mange opgaver på Platform 4 varetages af frivillige, der enten står bag disken eller giver en hjælpende hånd med det tekniske under arrangementer. En af dem er Andreas Harbo Rukjær, der til dagligt læser kandidatuddannelsen i Acoustics and Audio Technology på Aalborg Universitet.

Hans tid som frivillig på Platform 4 startede under bacheloren, da han var med til at arrangere en festival i Karolinelund uafhængigt af Platform 4, men han fik øjnene op for stedet og begyndte at komme der mere og mere. Han blev frivillig og kunne på stedet se masser af muligheder, der var elektronik- og lydrelaterede, hvilket gik hånd i hanke med den faglighed, han stod med. “Platform 4 har vist sig som et fantastisk sted at få viden til at cirkulere. Der er en helt oplagt sammenhæng mellem den enormt alsidige viden, vi i fællesskab kan mønstre, og de meget konkrete situationer, hvor man kan anvende den viden i praksis her på stedet.” fortæller Andreas Harbo Rukjær. Selvom nogle aktiviteter på Platform 4 måske ræsonnerer bedre med folk, der har en vis faglig

baggrund, er der plads til frivillige med enhver baggrund og med eller uden tilknytning til universitetet. ”Vi er en blandet skare. Vi har ikke nogen regel om, at man skal være studerende eller have særlige tekniske kompetencer for at være frivillig hernede. I takt med, at det hele startede i samarbejde med universitetet, har der været mange studerende, der er kommet og har lavet deres projekter her, men der er mindst lige så mange, der kommer her for at være en del af vores kulturaktiviteter.” siger Andreas Harbo Rukjær. Især internationale studerende har i tidens løb søgt mod Platform 4, og stedet udgøres for cirka halvtreds procents vedkommende af folk, der kommer fra andre lande end Danmark. ”Vi prøver at række ud til de mange nye internationale studerende, der kommer, fordi vi føler, at stedet også har en form for international karakter.” fortæller Andreas Harbo Rukjær. ”Vi laver mange niche- og undergrundsaktiviteter. Sådan nogle ting, som måske minder lidt om ”hjemme” for folk, der kommer fra større europæiske byer.”

Følg Platform 4

Platform 4 kommer til at have en række aktiviteter over efteråret, der spænder fra koncerter og klubaktiviteter til workshops og talks. I løbet af oktober er der introaftener for nye folk hver anden uge. Har man interesse i at følge Platform 4, kan man gøre det over Facebook og Instagram, henholdsvis @platform4 og @ platform_4, eller via hjemmesiden, platform4.dk. Henvendelser kan foregå enten over Facebook eller pr. mail på info@platform4.dk.

agenda // oktober 2017

ROCKULVEN FAMILIEMUSICAL

Hun er tam og alenemor til tre. Hun længes efter spænding, længes efter vildskab og rock’n’roll. Han er vild, men savner kærlighed. Hans mor stak af, og hans far var Den Store Stygge Ulv, så han har ikke haft det nemt. Hun er en ged, han er en ulv, og de to modsætninger mødes og forelsker sig i hinanden. Men ulven føler sig forrådt og svigtet, fordi gedens kid bliver ved med at komme imellem dem. Han planlægger derfor at kidnappe og æde dem så han kan få geden for sig selv. Rockulven bygger på Brdr. Grimms eventyr Ulven og de syv gedekid og indeholder alt, hvad man kan ønske sig af et rigtigt eventyr: skrækblandet fryd, spænding, humor og ikke mindst fængende musik. Nationaltheatret i Oslo satte i 2011 musicalen op med stor succes, og nu får børne-familier og bedsteforældre muligheden for at opleve denne forrygende familiemusical.

Studerende kun 80 kr. Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen. Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag-torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort, når du skal i teatret. I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat. Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) FAMILIEMUSICAL 08.11. - 16.12.2017

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

B O L I G O M RÅ D E T

HAR DU STYR PÅ BOLIGEN?

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL

BOLIGER SKIFTER HÆNDER Det er vigtigt at have et tag over hovedet, og i Aalborg er tiden omkring studiestart præget af mange til- og fraflytninger. Kampen om de gode boliger sætter ind, og i en så presset situation, hvor man skal skynde sig at finde noget at bo i, kan man godt komme ud i en situation, der ikke er helt vidunderlig. Man kan eksempelvis være for hurtig til at hoppe på en lejlighed, hvor udlejeren enten er uvidende om de regler, der gælder for lejeområdet, eller ligefrem er en skidt karl. Kan man ikke finde en lejlighed i byen, er man måske nødt til at drage fordel af en midlertidig boform, fx på campingplads, vandrehjem eller i en container. Heldigvis er der også mange folk, der står parat til at hjælpe dig. Har du problemer med udlejeren, kunne det være en idé at

agenda // oktober 2017

søge juridisk rådgivning for at få afklaret din retsstilling, og det kan du finde flere steder - enten gratis ved en frivillig retshjælp, eller ved medlemskab af visse foreninger, der yder professionel rådgivning. Også fra studenterpolitisk side finder du mange unge mennesker, der arbejder for at sætte flere, bedre og billigere studieboliger på dagsordenen. De kører kampagner, er fremme i medierne og står altid parat til at høre, hvad du har at sige. Har man problemer, søger man hjælp, og nedenfor er nogle gode bud på, hvor hjælpen kan hentes, så du midt i en stresset studiestart får styr på boligen og i stedet kan kanalisere din energi mod at få det optimale faglige udbytte af undervisningen.

FÅ STYR PÅ LEJELOVEN Boligportalen Akutbolig.dk kunne sammen med Lejerens Frie Retshjælp, hvor jura- og erhvervsjurastuderende yder gratis rådgivning inden for lejeretlige spørgsmål, i juli 2017 offentliggøre Lejeloven.dk, der indeholder en gennemgang af selve lejeloven, foruden artikler om bl.a. indflytningssyn, krav til lejekontraktens indhold og depositum. Hjemmesiden blev oprettet i håbet om at gøre kompleks viden inden for det lejeretlige område lettilgængeligt for enhver. Mike Vestergaard, bestyrelsesformand og stifter af Lejerens Frie Retshjælp, har med sit team af frivillige rådgivere gennem sommeren modtaget mange henvendelser fra studerende, der enten flytter til eller fra Aalborg. Han nævner udflytning som en typisk problemstilling, hvor udle-

jere godt kan finde på at kræve mere end det lovlige i forhold til istandsættelse: ”Lad os nu sige, at man har overtaget et lejemål, hvor det ikke har været i tiptop stand, men udlejer lige pludselig kræver det nyistandsat. Det bliver en forholdsvis dyr udgift. Loven foreskriver, at man ikke kan sætte det bedre i stand, end da man selv overtog det.”

DET FORMELLE GØR FORSKELLEN Spørgsmål om depositum er hyppigt forekommende ved fraflytning. ”Generelt er folk meget kede af at komme af med deres depositum. Det er penge, man forventer igen. Udlejer kan være helt fair omkring det – og det er hovedparten selvfølgelig – men der er også nogle af dem, der ser det som en ekstra indtægt.” advarer Mike Vestergaard. Vigtigt er det at vide, at der senest to uger efter fraflytning skal være afholdt et fraflytningssyn, og at udlejer inden for de to uger skal have kontaktet den fraflyttede, hvis den fraflyttede skal betale for arbejder i lejemålet. Man skal være opmærksom på, om regninger i forbindelse med fraflytning kommer fra et gyldigt sted, og hvorvidt de er leveret korrekt. ”Vi har haft flere sager nu, hvor man faktisk har fået hele depositummet tilbage, bare på grund af at formalia ikke er overholdt.” fortæller Mike Vestergaard. FRIVILLIGE ØJNE PÅ LEJEKONTRAKTEN Mike Vestergaard råder til, at man altid læser sin lejekontrakt igennem. Specielt lejekontraktens § 11 er vigtig at læse, da det er her, at udlejer kan fravige lejelovgivningens almindelige regler og de øvrige bestemmelser i lejekontrakten og desuden tilføje lejer yderligere forpligtelser. Lejerens Frie Retshjælp tilbyder selv gratis gennemlæsning af lejekontrakter, så en mulig eller nuværende lejer har mulighed for at se, hvad vedkommende går eller er gået med til ved at underskrive

kontrakten, og om alt er juridisk i orden. Også for at få afklaret sine rettigheder som lejer, kan det være en god idé at få hjælp. ”Vi havde én, der havde fået studieophold i London, hvor personen så ville fremleje sin lejlighed, og denne person opfyldte kriterierne for dette, men udlejeren ville ikke acceptere det.” fortæller Mike Vestergaard. ”Vi gik så i dialog med udlejeren, og der var ikke nogen saglig begrundelse for, at han skulle afvise det, men han havde tidligere haft en dårlig oplevelse med det. Det endte til sidst med, at lejeren fik lov til at fremleje, og så kunne han tage til London.” EN GOD FORSIKRING Skulle man savne professionel rådgivning i lejeretlige spørgsmål, er der også en række foreninger, der står parat til at hjælpe. En af dem er Danske Lejere, der blev startet op i 2016 af folk med mange års erfaring med lejeret.

Med kontorer flere steder i landet, fem ansatte jurister og omkring 70 frivillige på landsplan, er Danske Lejere klar til at rådgive og vejlede alle lejere i lejeretlige spørgsmål. Regelmæssigt at kunne drage fordel af Danske Lejeres ekspertise kræver medlemskab. Dog tilbyder foreningen det første råd gratis, når man udfylder formularen på deres hjemmeside, www.danskelejere.dk. Danske Lejere er i modsætning til specialiserede, gratis retshjælpe, der typisk har en ansvarsfraskrivelse, forpligtet på at yde korrekt, juridisk rådgivning. Signe Lynggaard, kommunikationsmedarbejder hos Danske Lejere, anbefaler at melde sig ind tidligt, så man er sikret: ”Vi anbefaler, at man melder sig ind som en form for forsikring, for ofte kommer man til at melde sig ind for sent, og så er sagen gået i hårdknude, og man har måske haft en forkert dialog med udlejeren.” HJÆLPEN KOMMER UD TIL DIG Studentersamfundet har indgået et samarbejde med Danske Lejere, der har mundet ud i foreningens fremmøde på universitet 5. og 6. september på henholdsvis BasisBaren og kantinen på Fibigerstræde, hvor studerende har kunnet få deres lejekontrakt læst igennem og i øvrigt stille spørgsmål til Danske Lejeres rådgivere. Senere kommer der i februar et oplæg om fremleje, og i juni et om

fraflytning og indflytning, hvor det især er kandidater, man håber på at kunne nå. Spørgsmålet om indflytning og specielt indflytningssyn er et område, hvor mange lejere ikke har tilstrækkeligt kendskab til de lejeretlige regler, som man skal være opmærksom på. Ved et indflytningssyn registreres fejl og mangler ved det udlejede, som så enten bliver udbedret eller skrevet ind i indflytningsrapporten, så lejeren ikke kommer til at skulle betale for dem. ”Har udlejeren mere end ét lejemål, så skal han lave et indflytningssyn. Gør han ikke det, har han ikke noget krav at stille over for lejeren, der fraflytter.” fortæller Signe Lynggaard. Senest to uger efter indflytning bør man selv gå sit lejemål igennem, hvor man tager billeder af alt og sender det til udlejer, som

oktober 2017 // agenda

B O L I G O M RÅ D E T

man beder om at kvittere for, at han har modtaget det. ”Når man er færdig som studerende, har man måske ikke lige 40.000 kr., som man kan betale udlejer for istandsættelse, og man vil gerne have sit depositum igen. Jo mere man får dokumenteret ved sin indflytning, jo bedre er det, og det er vigtigt at overholde sine frister.” konstaterer Signe Lynggaard. BOLIGSITUATIONEN I AALBORG Hjælpen er der altså til det lovtekniske. Men hvordan står det til med studerendes muligheder for overhovedet at finde bolig? Som en hjælp til nye studerende har Aalborg Kommune ”Tag over hovedet-garanti”, der går ud på, at man som studerende sikres midlertidigt ophold fx på et vandrehjem, så længe man reelt er boligsøgende. For at kunne drage fordel af ”Tag over hovedet-garantien” skal man bl.a. være ansøger hos foreningen AKU-Aalborg, der beskæftiger sig med anvisning af lejemål i Aalborg. Et spørgsmål er så, om disse tiltag virker? Studenterpolitisk ordfører hos Studentersamfundet, Simon Mæng Tjørnehøj, har den opfattelse, at ”Tag over hovedet-garantien” generelt har fungeret i byen. ”Aalborg har i mange år været speciel i forhold til de andre studiebyer, fordi vi har været rigtig gode til i hvert fald at have billige boliger, så folk ikke skal ramle ind i mange snydepelse og diverse andre ting.” siger han. ”Men vi er heller ikke i tvivl om, at selvom der bliver bygget en masse studieboliger, så er boligsituationen i Aalborg helt generelt ved at blive

agenda // oktober 2017

mere problematisk.” fortæller Simon Mæng Tjørnehøj. ”Aalborg er den større by i Danmark, hvor huspriserne stiger mest, så i fremtiden kommer vi formentligt også ind i et større problem med at kunne finde rentabel bolig for de studerende.” HOP IKKE UD I NOGET Når man kommer langvejsfra, og man ikke har sit eget sted at bo, kan man blive nødsaget til at ty til midlertidige boformer af skiftende kvalitet. Aalborg Vandrerhjem, på Skydebanevej i Vestbyen, har før været brugt til at huse studerende. ”Udover det har der også været containere oppe til at huse dem i de tidligere år, når de er kommet, og der er jo nogle dybt problematiske ting ved det.” nævner Simon Mæng Tjørnehøj. ”For det første er det meget dyrt i forhold til, hvad du får, og når du er i en studiestart i forvejen, så er du meget stresset og har brug for at have dit eget.” Med containerne har der været eksempler på, at fem studerende har måttet deles om 10 kvm. Simon Mæng Tjørnehøj er kritisk over for løsningen. ”Det er en uholdbar situation, hvor nogle godt kan blive presset ud i at finde noget privat og kan komme ud i en situation, hvor de kan føle sig pressede til at hoppe på en bolighajs limpind.” hævder han. Simon Mæng Tjørnehøj henviser til, at færre studerende er blevet optaget på en videregående uddannelse i år end sidste år og lægger vægt på, at man opretter flere studieboliger. ”Vores mål er, at nu hvor boomet med de studerende er stoppet, må studieboligerne også

komme op på det niveau, hvor vi kan have tag over hovedet på alle – fra de studerer, og til de er færdige med at studere.” Han råder desuden studerende til ikke at hoppe på den første og den bedste bolig. ”Føl dig ikke presset til noget. Der er mulighed for at overnatte hos folk. Afprøv alle andre muligheder. Hvis du oplever noget problem, så tag kontakt til nogen. Tag kontakt til Studentersamfundet.” DEN LANDSDÆKKENDE INDSATS Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der er en landsorganisation for studerende, med Studentersamfundet blandt sine 16 medlemsorganisationer, arbejder på et nationalt plan for at give studerende bedre vilkår. Deres politikpapir på boligområdet, ”Betalelige boliger til alle studerende”, foreslår bl.a. at give kommuner ret til at øremærke grunde til alment byggeri, at politikere forpligter sig til at ombygge tomme og velegnede kommunale bygninger til studieboliger, og at renovationer til beskedne beløb ikke skal kunne medføre en utilsvarende forhøjet husleje, som det er tilfældet nu med boligreguleringsloven § 5, stk. 2. Rasmus Kjær Slot, levevilkårspolitisk næstformand i DSF, forklarer, hvordan organisationen arbejder med at forbedre studerendes vilkår på boligområdet: ”DSF holder møder med områdets ordfører og rådgiver om potentielle løsninger. DSF var i efteråret bl.a. medunderskriver på en opfordring til Erhvervs- og Vækstministeren om at revidere planloven for at øge

perioden, hvor det er muligt at bygge midlertidige boliger, for på den måde at kunne tage spidsen af problemet med boligmanglen.” Derudover assisterer DSF sine medlemsorganisationer i arbejdet med at påvirke kommunerne til at sikre betalelige ungdomsboliger. ”Endeligt mødes vi med repræsentanter for fonde og andre interessenter, som overvejer at gå ind på markedet for at fortælle, hvad en god ungdomsbolig kræver, bl.a. på huslejefronten.” fortæller Rasmus Kjær Slot. HVAD ER BEDST AT BO I? Hvis man som boligsøgende står i den situation, at man ikke ved, om man målrettet skal gå efter en almen eller privat bolig, råder Rasmus Kjær Slot til det første. ”Fordelen ved almene boliger er, at der er et loft i almenboligloven på, hvor meget man kan opkræve i husleje. Nyere private boliger er ikke underlagt prislejeregulering, hvorfor der er fri prissætning, hvilket, alt andet

lige, fører til en højere husleje.” Som noget andet findes der problematikker med private lejeboliger, som man ikke finder med offentlige. ”[D]et er lovbestemt, at det kun er en bestemt gruppe mennesker, som må leje almene ungdomsboliger, hvorimod alle kan bosætte sig i private lejeboliger.” nævner Rasmus Kjær Slot. ”Derfor kan vi med sikkerhed sige, at flere ungdomsboliger – der per definition er almene – vil betyde flere boliger netop til studerende, hvorimod flere private lejeboliger kan komme alle til gode.” Skulle man have nogen interesse i at engagere sig (studenter)politisk på boligområdet, er der mange måder at gøre det på. Rasmus Kjær Slot foreslår at blive aktiv i det lokale studenterråd, som kan hjælpe med at udøve lobbyarbejde over for byrådet, og hvis man bor i en almen bolig, kan man stille op til boligforeningens bestyrelse. Og på god, gammel demokratisk vis kan man også afgive sin stemme. ”Der er kommunal- og regionsrådsvalg d. 21. november. Det vil være oplagt i den forbindelse at prøve at sætte fokus på boligmanglen i landets studiebyer, også i Aalborg.” slutter Rasmus Kjær Slot.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Ting som studerende skal være opmærksomme på, udlejer ikke må: Lejekontrakten skal være den rigtige typeformular (Udgangspunktet er typeformular A9) Lejemålet må ikke være tidsbegrænset uden en saglig begrundelse Ved lejekontrakter indgået efter d. 1/7-2015 må der ikke længere kræves årlige huslejestigninger via trappeleje-metoden. Det skal i stedet være nettoprisindekset, som huslejestigningen reguleres efter. Udlejer må ikke tage ekstrabetaling for blandt andet trappevask og PBS-betaling Ved lejekontrakter indgået efter d. 1/7-2015 må der ikke længere kræves nyistandsættelse ved fraflytning, men kun normalistandsættelse Kilde: Lejerens Frie Retshjælp Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

BREVKASSE*

Sjoveren - Når du vil tages useriøst *Denne brevkasse er et opdigtet, satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, eller som opfordring til ulovligheder eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive til os på redaktor@agenda.aau.dk eller kontakte os på Facebook – Vi tager dit problem meget useriøst!

Kære sjover Jeg er en fortvivlet sjæl. Jeg har for nylig brugt alle mine penge på en række nye samlekort, ”feminaziterkort” fra America (fik dem billigt), og nu kan jeg ikke sælge dem herhjemme. Jeg er bare en lille kvinde. Hvad skal jeg gøre? Venlig Hilsen En fortvivlet kvinde

Kære fortvivlede kvinde Du må for alt i verden ikke sælge dem! Du har gjort en fornuftig investering! Man må yde, før man kan nyde, så købet af kortene gør, at du skal leve af pasta denne måned, det må du acceptere. Du har investeret i KUNST! Masseproduktionen af kunst i nutidens samfund gør dog, at du ikke kan sælge dem de næste år. Tag din telefon og sæt en alarm til om 80 år, så kan du tjene MILLIONER!!!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

agenda // oktober 2017

Hej Sjoveren Jeg er lige begyndt på kandidaten i Datalogi. Jeg var virkelig glad for hele min bachelor, men nu er jeg i tvivl, om det er uddannelsen for mig. Jeg troede, kandidaten ville have mere fokus på udvikling af software og på at definere endnu ukendte anvendelsesmuligheder, men den teoretiske del fylder meget mere, end jeg forventede. Vi har brugt den første måned på at lære om den menneskelige psyke og Aristoteles. Jeg kan godt forstå, at de ting selvfølgelig er vigtige at vide lidt om for at forstå, hvad folk vil have, og hvordan samfundets behov kan ændre sig, men jeg vil egentligt bare gerne udvikle software. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg droppe kandidaten, nøjes med min bachelor, og så bare søge jobs? Hilsen den forvirrede

Kære Klodsmajor Gør mig lige en tjeneste. Gå ind på Moodle Tilmeld dig de rigtige kurser!!!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

MØD REDAKTIONEN

TEKST DIANNA KORSHØJ

RIKKE SØNDERBY NIELSEN FOTOGRAF OG KORREKTURLÆSER

Hvis I følger med i klummen fra Skotland, er I blevet præsenteret for vores ellers næsten usynlige del af redaktionen. Rikke er en af vores fotografer, men er lige nu ekstern arbejdskraft, da hun er på udlandsophold i Dundee i Skotland. Bag det ellers stille, smilende ydre findes en kvinde med humor og store tanker. Hun nyder at tage billeder til bladet og er fascineret af, hvor meget det tekniske har at sige for at gøre et ganske almindeligt billede til noget helt særligt.

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree

Alder:

23 år

Studie:

Language and International Studies, English 5. Semester

Hjemstavn:

Aalborg

Drive:

Kreativ frihed

Personlighed:

Positiv, introvert og livsglad

Master’s programmes

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Omics

Neuroscience and Neuroimaging

SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC? Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

Contact us www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

DA N I E L L I L L

Sådan fungerer livet

TEKST //FOTO DIANNA KORSHØJ

Når en for nogen ukendt komiker går hen og bliver en halvfed luksusalkoholiker med noget på hjertet, kan man da ikke blive andet end Glad i låget. For nogen er han bare endnu en ukendt komiker; for andre er han en af de bedste. Daniel Lill er næsten lige kommet hjem fra Danmarks-touren FEM – ZULU Comedy Festival On Tour med Dan Andersen, Heino Hansen, Rasmus Olsen og Morten Wichmann og arbejder lige nu på et onemanshow til 2018. Da vi snakkede med ham få timer før første show på touren, var han sit normale boblende selv.

Større er ikke altid bedre

Daniel har været komiker i mange år og er nu så privilegeret, at han kan leve af det – Noget ikke mange komikere kan. Når man vil være komiker, starter man nemlig helt fra bunden med Open Mic’s, som det vi har her i på Maren Turis Gade 6 hver torsdag. Her spirede Daniel også, og når han fortæller, at det sted, han bliver mest genkendt, er i Aaborg, har det vel sine grunde.

Daniel boede i Aalborg i et år, og det kan ikke engang tælles på både hænder OG fødder, hvor mange gange han optrådte i byen i den periode. Han er rigtigt glad for byen og dens muligheder og nyder at komme tilbage.

» Vi skal bare hygge os! « De, der kender til Daniel som komiker, refererer tit til hans dur-joke, da han optrådte som det nye håb ved Zulu Comedy Galla i 2011, men Daniel kan så meget mere. Han har været på tour med navne som Simon Talbot, Jacob Tingleff og Mick Øgendahl, og hans onemanshow Livslimbo sendes både periodisk på TV og kan downloades fra hans hjemmeside. For ham er det ikke vigtigt, HVAD han snakker om, men at han kan

agenda // oktober 2017

mærke dem, han optræder for. Derfor foretrækker han også arrangementer med et-to hundrede mennesker, for der kan han virkelig mærke rummet:

Han er af den overbevisning, at hvis man kan snakke om paraplyer i 20 minutter, hvor folk er godt underholdt, har man virkelig fat i noget.

Humor man bliver glad i låget af

Daniel Lill arbejder på sit andet onemanshow, som turnerer i efteråret 2018 med titlen Glad i låget. Titlen er meget sigende, for selvom han måske ikke taler om paraplyer, handler showet om alt og ingenting. Formålet med showet er at have det sjovt og underholde. » Det er præcis dét, det her erhverv kan. Det er at sige: vi lover dig et grin - det er eddermame en stor ting at love folk. « Selvom han igen skal underholde for langt over

et par hundrede mennesker, glæder han sig! Han har i sin komiker-karriere arbejdet meget med sammenspillet mellem ham og publikum, for det kræver sin mand at få et kæmpe lokale fyldt med mennesker til at føle, at de er sammen om det, der sker på scenen.

hvad jeg har forstået af det hele! Hvis man kan få de refleksioner fra en gammel mand, så tror jeg altså, man har fat i noget rigtigt fedt! « Selvom Daniel generelt ikke har hverken en rød tråd eller budskab, når han optræder, kan man

kun gisne om, hvad formålet er, engang 50 år fra nu, når der dukker en gammel, grå og halvfed luksusalkoholiker op på stand-up scenen. Hvis han holder samme vellykkede stil som nu, er der nok ikke andet formål end at blive Glad i låget.

» Det er et eller andet sted urealistisk, at du kan få lov til at danne ramme om en aften for folk, hvor de bare griner, som vi er den eneste race på jorden, som gør det. Så på den måde giver det ikke nogen mening, og jeg synes, det er en kæmpe gave. «

Fremtiden

Daniel er dybt taknemmelig for at kunne beskæftige sig med det, han gør, og selv når han bliver gammel og grå, vil komik og stand-up fylde en stor del af hans liv, selvom det ydre måske ændrer sig: » Jeg tror, stadig jeg laver stand-up, men måske bor på en eller anden gård, og så tror jeg, jeg er blevet rigtig tyk. Fordi det er allerede ved at ske. At jeg bare render og laver mad og hygger mig og drikker vin hver dag. Jeg tror, jeg bliver sådan en luksus-alkoholiker ude på en eller anden gård, måske heroppe i Nordjylland. Så bliver jeg nabo til Niels Hausgaard - hvis han var levende om 50 år. Det liv han lever, kunne jeg godt forestille mig, jeg lever om 50 år. Så udgiver jeg måske en eller anden sjov digtsamling eller sådan noget. « Det er ikke kun Daniels egen alderdom, han synes er spændende, for her i Danmark har vi endnu ikke fulgt en komiker et helt liv, hvilket Daniel synes er noget at se frem til: » Jeg glæder mig sindssygt meget til, vi får gamle komikere! Jeg tror, det sidste show, man laver, når man sådan er rigtig gammel, er en opsummering af det hele. Det bliver: ”sådan fungerer livet”, man starter her, og det her, det er,

oktober 2017 // agenda

C A R PA R K N O R T H

CARPARK NORTH - OTTE KONCERTER Pa 24 TIMER o

TEKST ANDERS RISGÅRD TRANHOLM

Lige siden dannelsen i 2003 med hitsinglen ”Transparent & Glasslike” har Carpark North på 14 år udviklet sig til at blive Danmarks største electro-rockband, hvor alle i Danmark (og senere hen Tyskland) har sunget med på sange som ”Human”, ”Best Days”, ”Save Me From Myself”, ”32” og mange flere. Bandet, som har sin oprindelse i Aarhus-området, består af forsanger og guitarist, Lau Højen; Søren Balsner på bass, synthesizer og vokal; og endelig Morten Thorhauge på trommer. Med Police, U2, Björk og Coldplay som deres største inspirationskilder har Carpark North (forkortet: CPN) fundet deres helt egen lyd, som er en god blanding af solid rock og elektronisk musik lavet på en synthesizer, der bliver fuldendt af Laus imponerende vokaler. Mandag den 14. august 2017 offentliggjorde Carpark North en noget speciel form for turné: verdenshistoriens hurtigste Danmarksturné!

agenda // oktober 2017

I denne forbindelse var Agenda hurtig til at skaffe et interview med de tre bandmedlemmer umiddelbart før turnéens første koncert i Oplev (Thingbæk Kalkminer). Bandets popularitet kunne straks ses ved ankomsten til koncerten, hvor kalkminen hurtigt blev proppet til randen med 350 musikglade mennesker, der var kommet for at støtte bandet i dette anderledes rekordforsøg. Lau definerede ”verdenshistoriens hurtigste Danmarksturné” som en skør idé fundet på af Tak Rock med det formål at få rock ud i de byer, hvor der

ikke har været rock i et år. Et band af Carpark Norths format (og andre store bands, for den sags skyld) har spillet en masse store steder, men de små ”blind spots” rundt omkring i landet er blevet mere eller mindre ”glemt” – indtil netop denne idé kom ind i billedet. Da Tak Rock kontaktede CPN’s management, tænkte de: ”Hey, lad os gøre det på 24 timer – det kan vi godt nå”. Det er lige præcis sådan, de har det med dette eksperiment: Sjovt og spændende. På spørgsmålet om ”rekord”-delen, svarede Lau, Søren og Morten alle lidt grinende, at netop dette rekordforsøg nok ikke ville komme ind i Guinness Book of World Records, men det kunne da være meget sjovt at blive nævnt i Danmarks Rekordbog. Med denne lidt spøjse turné skudt i gang lå det lidt til højrebenet at spørge ind til bandets forventninger med turnéen, hvor der var bred enighed. De så alle tre meget frem til at spille de her lidt skøre steder og spille for alle mulige skønne mennesker, som vi ellers ikke normalt får lov til at spille for, og samtidig er det også fedt for bandet at opleve stemningen fra disse små udkantsområder. Den eneste mulige frygt, der muligvis kan opstå, er trætheden; det er jo en uundgåelig følelse, som alle mennesker oplever hver dag, men det vil nok komme til at spille en lidt større og anderledes rolle på denne turné end hvad vi ellers har oplevet. Trætheden er deres største fjende, men de ved, at de kommer til at kæmpe sig op hver eneste gang. Alt i alt vinder glæderne ved denne turné over denne lille frygt. Det forpligter at være Danmarks største electro-rockband, og netop på dén front har de aldeles ikke skuffet med en af deres nyeste singler, ”Raise Your Head”, der handler om det øjeblik lige inden, man skal performe, hvilket på mange måder dækker over en masse punkter i livet. Bandet havde et billede af en sportspræstation, eller af lige inden man går på scenen; teksten er skrevet meget i dét univers. Men nogle gange i livet kan man godt trænge til ”at få et los i løgene” og få at vide, at man skal tage sig sammen og gøre sig klar – det har vi alle sammen brug for. Det er en genre, de virkelig mestrer, fordi det virker utroligt naturligt for dem ”at losse folk i nosserne”. I forbindelse med ”Raise Your Head” fortalte bandet om deres kommende album, der kommer til at blive en god blanding af lidt mere stille sange – såsom ”Feels So Real” og ”When We Were Kids” – til mere rock’n’roll sang som ”Raise Your Head”. ”Feels So Real” og ”Raise Your Head” er to meget repræsentative sange, da det er to vidt forskellige sange. Den nye plade kommer til at indeholde både ballader, sange på dansk og så nogle få

lidt mere stille sange. De sætter sig ikke nogen grænser for, hvad de kan tillade rent musikalsk – snarere tværtimod. Det er deres fineste opgave at undersøge, hvad grænserne er for, hvad de kan tillade sig i sangskriveprocesserne. Som en af deltagerne i ”Toppen af Poppen” i 2016 var det oplagt at spørge Lau, hvad hans oplevelse var. Som musiker var det en super sjov og spændende oplevelse, hvor de både hørte en masse anderledes og dejlige fortolkninger af deres egne sange, og hvor de selv skulle fortolke de andre musikeres sange – og det var meget inspirerende. På den måde er det dejligt at lave musik med andre kunstnere og opleve den energi, de bringer ind i skriveprocessen. Af en eller anden grund har de ikke lavet noget musik med de andre musikere fra netop den sæson, men man skal jo aldrig sige aldrig – der var en masse gode musikere med sidste år. Nik og Jay var dog ikke med i ”Toppen af Poppen”, men de har kendt dem i mange år og hygger sig altid sammen, så derfor var det oplagt at lave en sang sammen med dem i form af ”You’re My Fire”, som er med på deres seneste plade, ”Phoenix” – det var en rigtig god oplevelse at lave en sang sammen med dem. De fleste tror, at tourlivet er hårdt og en noget anderledes måde at arbejde på, men lige netop dén fordom afviste bandet på det kraftigste: ”Generelt er det egentlig bare mest af alt fordele med fordele ovenpå.” Det er næsten sjovere nu, end det var for 10 år siden. De har turneret så meget, at de er blevet vant til det; nogle gange kniber man sig selv i armen og tænker: ”Okay, det er faktisk det her, vi lever af.” I bund og grund er det jo bare én stor bustur med alle gutterne; det at optræde foran 10.000 skrigende fans og fri øl backstage er bare nogle dejlige bonusser – det bliver ikke bedre. Det eneste negative ved tourlivet er at få familielivet til at hænge sammen med arbejde og tourlivet, men det kommer faktisk ret automatisk og naturligt: Nogle perioder turnerer og arbejder man nede i studiet; men så er der også andre perioder, hvor man har mere tid til familien. Med 14 års erfaring, en gennemsnitsalder på 36 år, fem albums (og et sjette på vej), seks hitsingler, medvirken i ”Toppen af Poppen”, en masse store spillejobs på store festivaler i Danmark såvel som i Tyskland og en stadig voksende fanskare kan man vist roligt sige, at CPN har mange år foran sig.

oktober 2017 // agenda

B I L L E D E R A F S KO T L A N D

Billeder af Skotland Det skrevne er udtryk for skribentens egen mening

September 2017

Nye indtryk

Kære Agenda. Jeg håber, I alle har en god studiestart. Min start har, som forventet, været ret anderledes og spændende. Ligesom der er rusuge i Aalborg, blev jeg her i Dundee også en del af deres rusuge, eller ”Freshers’ Week”. Det var en fin måde at komme ud af mit værelse på og opleve det sociale og kulturelle på én gang og samtidigt lære byen og campus at kende.

TEKST // FOTO RIKKE SØNDERBY

Det har været meget specielt at opleve, hvordan byen reflekterer sin kultur. Bygningerne er så gamle og fine, og universitetet lader stadig til at bevare de gamle traditioner på en helt anden måde, end jeg er vant til. Da jeg er glad for både ’gammeldags’ og tradition, tror jeg hurtigt, at jeg vil føle mig hjemme her. For mit vedkommende er det nemlig lidt overvældende at være blandt mange nye mennesker hver dag, men dét at føle sig tilpas i byen, hjælper meget på det. For eksempel er det ret specielt at være omfavnet af så fin en natur. Det er i hvert fald ikke hver dag derhjemme, at jeg kigger ned ad en gade og bliver mødt af et bakkelandskab! Heldigvis er jeg kommet til at bo i en lejlighed med fem søde piger: tre fra USA, en fra Holland og en fra Frankrig, og vi er gode til at støtte og forstå hinanden i den lidt svære begyndelse. Vi er nemlig blevet enige om, at selskab er den bedste medicin mod hjemve. Og så er jeg heldig, at jeg kan kommunikere med dem derhjemme, lige så meget som jeg har brug for. Nu må jeg hellere begynde at læse, for lige den slags lader til at være det samme for både Aalborg og Dundee. Mange hilsner fra Rikke

agenda // oktober 2017

10 SPØRGSMÅL TIL

spørgsmål til Marie Mølle Jensen TEKST ANDERS RISGÅRD

1. Beskriv dig selv med 3 ord: Personlighedsmæssigt: glad, organiseret og udadvendt 2. Hvad ville du være som barn? Jeg vidste ikke, at der var noget, der hed lingvistik, så jeg ville i hvert

fald ikke være det, jeg er nu, for det vidste jeg ikke, at man kunne være. Da jeg var helt lille, ville jeg gerne være psykolog eller advokat; det lød fancy i starten af teenageårene. Senere hen ville jeg gerne være gymnasielærer, hvilket er meget standard, når man begynder at læse på universitetet; så tænkte jeg: ”Jamen, jeg skal da være gymnasielærer.” Jeg var godt nok ude og prøve at undervise på et gymnasie, men så besluttede jeg ret hurtigt, at det ville jeg ikke være alligevel. Jeg er stadig lærer, men det, man laver som underviser på et gymnasie, er ikke det samme, som det man laver på et universitet. Jeg ville gerne undervise i noget lidt mere interessant, og så blev det universitetsprofessor.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af? Det er altid en milepæl at få sin Ph.d. – så er man blevet en akademiker. Det største jeg har lavet er min Ph.d. Det er et meget stort samlet værk.

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre? Er det kun 10 millioner?! Jeg ville sætte nogen

af dem ind på en opsparing. Og så kunne jeg godt finde på at købe en Tesla, et fint hus, ud at rejse og orlov fra arbejde i 2 år.

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig? Det ved jeg ikke helt. Det skøreste, der et sket for mig, er ikke engang noget, jeg har gjort, men det er noget, der er sket: Jeg rejste alene til USA, da jeg var 13 år, og jeg havde aldrig været ude at flyve før; det fik man ikke lov til i dagens Danmark dengang. Jeg havde en penneveninde; det var ”back in the day”, hvor man skrev og sendte breve til hinanden.

6. Hvilken kendt person, død eller levende, vil du helst møde? Jalal ad-Din Rumi – digter og mystiker 7. Hvad er det værste ved dit job? Man har ikke nok tid til alt det, man skal. Alt ville blive bedre, hvis man

havde bedre tid: Man har ikke tid til at forberede til undervisningen, til at interagere med de studerende og til at forske. Det er generelt bare svært at finde tid til alt – der er bare for få timer på et døgn. Jeg vil gerne forberede det sjoveste og mest spændende til undervisningen, men det er der bare ikke altid tid til.

8. Hvad er din livret? Indisk mad og engelsk/britisk mad. Sunday lunch. 9. Hvilket dyr ville du være? Dén har jeg faktisk tænkt over, og selvom jeg har forberedt mig hjemmefra, så er jeg kommet frem til lidt kedeligt: En kat; fordi den er sød, blød, et godt lidt, sover 80 % af tiden, får maden serveret, og den måde, de spinder på, har en helende effekt.

10. Hvad er dit nuværende projekt? Lige nu sidder jeg og prøver at skrive en artikel, der handler om den dialekt, man har i Newcastle-området – dialektlitteratur.

agenda // oktober 2017

Navn og alder:

Marie Mølle Jensen, 35 år

Stilling og uddannelse:

Adjunkt i engelsk; ph.d. i empirisk lingvistik

Studie: Engelsk

Bliv en bedre studerende Magistrene vil gerne hjælpe dig gennem studiet på bedst mulig måde. Derfor tilbyder vi vores studiemedlemmer en masse værktøjskurser, som både kan styrke dine kompetencer på studiet, men også på studiejobbet og i livet efter studiet. Vi udbyder blandt andet:

Excel for humanister

Tilmeld dig på magistrene.dk Like os på

Magistrene studerende

Latex

Eksamensangst

Præsentationstræning

Se muligheder

InDesign

agenda // oktober 2017

// FOTO SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

Går du op i dit studie og dit studieliv? - Stil op til universitetsvalget! TEKST SIMON MÆNG TJØRNEHØJ OG MADS THRYSØE CHRISTENSEN //ILLUSTRATION LUKAS BJØRN

Kære medstuderende.

Så er det blevet efterår igen og dermed også tid til at få indflydelse på din uddannelse og dit universitet. Med efterårets kedelige vejr og kortere dage følger nemlig årets højdepunkt på universitetet - universitetsvalget! Her i oktober starter første del af valget, hvor vi studerende skal opstille til valget. Valget bliver udskrevet den 10. oktober, og derefter har vi to uger som studerende til at opstille og sikre vores indflydelse.

Hvorfor stille op?

Aalborg Universitet er en stor organisation, hvor der konstant bliver taget en masse beslutninger på alle niveauer, som påvirker vores uddannelser og vores studieliv. Om det er kvaliteten af vores kurser og moduler, størrelsen på optaget af nye studerende eller kantinens åbningstider, så bliver det alt sammen besluttet steder på universitetet, hvor vi studerende har mulighed for at få indflydelse, hvis vi stiller op. Hvis vi studerende ikke står sammen og stiller op til universitetsvalget, bliver det nemlig besluttet uden os. Så hvis du går op i dit studie og dit studieliv - så bør du også overveje at stille op til universitetsvalget!

Hvorfor stille op for Studentersamfundet? Det er ikke lige meget, hvem man stiller op for til universitetsvalget. Det er vigtigt at have et bagland og at være en del af et fællesskab, som

agenda // oktober 2017

kan hjælpe med at opkvalificere dig og støtte dig i dit arbejde. Her er 6 god grunde til, at du skal stille op for Studentersamfundet:

1. 2. 3. 4. 5.

Du kan læse mere om de forskellige råd og nævn på næste side eller på www.aauvalg.dk. Hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at stille op på Studentersamfundets liste, kan du altid kontakte os på univalg@ studentersamfundet.aau.dk og møde op til Basseralle Studentersamfundet er din interesseorganisation En studenterpolitisk festdag som studerende på Aalborg Universitet og har som eller vores opstillingsmøder, højeste formål at forbedre alle studerendes uddansom du kan finde på vores nelser og studieliv. Facebook-side. Studentersamfundet har en bestyrelse og en StudenVi håber, at I vil være med til terpolitisk Ordfører, som arbejder for dit studiemiljø at samle faklen op og sikre både på universitetet og gennem lokale instanser dit og dine medstuderendes såsom hos kommunen. studieliv! Studentersamfundet afholder bootcamps, som klæder dig på til dit arbejde og sikrer, at du løbende bliver Mange venlige hilsner støttet og hjulpet i dit arbejde. Simon Mæng Tjørnehøj og Mads Thrysøe Christensen Studentersamfundet er fagligt funderet og bringer Studenterpolitisk Ordfører ikke partipolitik ind i vores beslutninger og arbejde. og Valgansvarlige, Studentersamfundet v/ Aalborg UniStudentersamfundet har det Akademiske Råds-netversitet værk, som sikrer, at der er en direkte linje fra jer indvalgte og til vores medlemmer i universitetets bestyrelse.

har et sekretariat og lokaler, 6. Studentersamfundet som står til rådighed for alle, som stiller op på Studentersamfundets liste.

STUDIENÆVN I studienævnet arbejder man med at:

Godkende studieordninger Sikre kvaliteten i uddannelserne Give dispensationer og merit

Hvor meget arbejde? Ca. 5 møder pr. semester Hvor mange er der? Rigtig mange! 42, helt nøjagtigt. Hvem er med? Op til 6 studerende Op til 6 forskere

Forbedre undervisningen

INSTITUTRÅD

I institutrådene arbejder man med at:

Ansætte forskere/undervisere Forbedre de fysiske rammer Eks. borde, stole, grupperum Undervisning og forskning

AKADEMISK RÅD I akademisk råd arbejder man med at:

Udvikle fakultetet Forme det interne budget Forbedre arbejds- og studiemiljøet Lægge strategier og visionsplaner

Hvor meget arbejde? 2-3 møder pr. semester Hvor mange er der? 19 institutråd! Et per institut. Hvem er med? Op til 3 studerende Op til 6 forskere Op til 3 teknisk personale Institutlederen

Hvor meget arbejde? 2-3 møder pr. semester Hvor mange er der? 5 akademiske råd! Et per fakultet. Hvem er med? 4 studerende 10 forskere Dekanen (leder af fakultetet)

oktober 2017 // agenda

AAULAN

AAULAN Fall ‘17 10-12 november Rendsburggade 14

Så holder Aalborg Universiteterne igen sit halvårlige LAN! Ta’ din computer i hånden og vær med til at game sammen med massere af andre unge i en weekend lidt udover det sædvanlige. Eventet er for alle med forbindelse til Aalborg Universitet og er man ikke computer entusiast, så er der stadig noget til jer! Vi har udover mulighed for at deltage i en masse turneringer massere af: Brætspil, Små minigames og god, hygge atmosphere!

Find mere info på Facebook begivenheden: AAULAN Fall ‘17 30

agenda // oktober 2017

GLÆD DIG TIL

NOVEMBERN U M M E R E T AF AGENDA... ARTIKEL OM RUFUS GIFFORD A R T I K E L O M E M S Ø LV V I N D E R N E OG MEGET MERE…

HVOR KAN DU ELLERS FØLGE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U