Agenda oktober 2015

It’s autumn but Agenda doesn’t care Until now Agenda has only been written in Danish. But with the recruitment of Cristina Lazar this has ended.

Cristina is an exchange student from Romania and her engagement in Agenda will hopefully result in a more international angle both on foreign as well as domestic topics.

De studerendes blad på Aalborg Universitet facebook.com/agendaaau 11. Årgang nr. 6

redaktør // Troels Dahlgaard Astrup Redaktor@agenda.aau.dk layout // Mads kunø madskuno@gmail.com Skribenter // christina nielsen Anders Bo Andersen Cristina Roxana Lazar Troels Dahlgaard Astrup Maria Lykke Møller Mousing

Her first article is about the experience of an exchange student in Denmark. For Danes it might be an eyeopener to unknown idiosyncrasies. And foreigners might get a good laugh. But this trans-European perspective could also result in something a bit more serious: The acknowledgement of the diversity and similarities between lifestyles, norms or – if you like – cultures.

In a time where arguments about differences and insurmountable difficulties of co-existence are confronted by the humanitarian call for compassion stretched to every human being striving for the welfare of Europe it is probably quite rewarding to have a skeptical look on oneself.

As Cristina will contribute with English written articles from now on, I would like you all to show this magazine to your fellow students who don’t have Danish as their first language.

However, this issue is more than an international perspective. We also take a look into something that for some constitutes a period of stress, nervousness and even fear. A new anthology about exam fear has just been published and we have talked with the editor and a contributor from Aalborg University about their main point; fear of exams is not the problem of individuals, instead it’s a common responsible.

It might not be sexy but it’s of tremendous importance anyhow. Of course we’re talking about insurances and our faithful Agenda guide takes you on a roundabout in the insurance jungle. Don’t forget your machete!

fotograf // Lisa Klemm

Autumn equals hunting season. A sport that experiences its highest popularity among young people ever. Hence we kill a few innocent animals and ask the chairman of the Danish Hunters’ Association why that makes sense.

korrekturlæsere // maria boll hansen Maria lykke Møller mousing

The gloomy weather and the reminder about exams in a not too distant future might result in an incipient depression. But as always Agenda is at your service and we take you on a sunny and warm tour around cosy Cuba.

Enjoy October and have fun. See you in November!

Troels Dahlgaard Astrup, Ansvarshavende redaktør

Annoncesalg & distribution // Erhvervsgruppen salg@s-et.aau.dk TRYK // vester kopi

gæsteSkribenter // lærke hæstrup

OPLAG // 5000 STK.

DEADLINE FOR næste UDGIVELSE D. 12. oktober troels dahlgaard astrup

maria lykke møller mousing

Mads kunø

maria boll hansen

Anders Bo Andersen

Chirstina nielsen

Cristina Lozar

Lisa klemm

indhold o k t o b er ‘ 1 5

04

a foreign student in denmark

interview

politik

0 8 h e lle h va s s

30 st u d e n t e rs a mf u n d e t

om angst for eksamen

nyt fra studentersamfundet

32 k l u mme r

ak t u e l t 0 8 a fo re ig n st ud e n t in d e n ma r k

klummer fra studentersamfundet

34 h av d s k e r d e r me d fact u m b o o o k s ?

Danmark set fra en tilflytter

12 Ag e n da g uid e n guide til foriviringen om forsikringer

14 ka le n d e re n oktobers højdepunkter

16 at re j s e e r at le ve rejseguide til studerende

20 D e b at: J AGT velovervejet naturforvaltning eller fritidsmyrderi?

16

rejseguide caribien

20

debat om jagt

a k t u e lt

The confessions of

a foreign student in Denmark tekst & foto christina roxana lazar

From an early age I have known what I wanted to study and that someday I want to live in a foreign country, but I just didn’t know exactly where that would be. I ended up choosing Denmark, a country I didn’t know anything about except its geographical position and its capital city’s name.

I am fluent in English and you might be wondering why I didn’t choose a more language friendly country.

I saw my arrival to Denmark as an adventure and learning Danish as an obstacle that I will easily pass since I have always had a passion for languages and literature.

But enough about that, let’s talk about my first impressions about Denmark.

I arrived by bus and the moment we entered Denmark I got a bit scared because although we passed through some gorgeous little cities, there 4

agenda // oktober september 2015 2015

were almost no people at all even though it was broad daylight. I mean, at some point I had seen more sheep and cows on the numerous fields we passed by than actual human beings. From my research back home I knew Denmark doesn’t have a large population, but still some cities seemed abandoned.

It all got better when I arrived in Aalborg where the Tall Ship Races was happening and large crowds of blonde tourists made it seem as if all the country’s population had gathered there.

The first couple of days I was mesmerized by the clean and accurate Danish architecture with buildings that have the right height and seem to care about the human scale. I was lucky enough to have found a place to stay before I arrived here, considering the stories I have heard about students coming to live at the horrible Danhostel.

I call it that way because it is said amongst new students that if you’ve survived Danhostel you can endure almost anything.

After accommodating, the hunt for food began. I had a plan to compare all the prices in the nearby supermarkets and then decide which one was the best. Since there are a lot of convenient supermarkets nearby, I decided that the best way to save money and time is to watch their promotion products and it is also a lot cheaper if you choose to cook. Because, I must say, the prices are generally high, needless a comparison to the prices in my home country. From what I observed in my daily- basis search for good products, alcohol, cigarettes and sweets are somehow more expensive here. And I personally think that is a good way to improve the population’s health, although I can’t ignore all the stories I have heard about Danes who drink and party all weekend long. I’ll figure it

out along the way.

Before arriving in Denmark I have tried on my own to learn Danish and although the pronunciation is a bit difficult, I thought I did pretty well. That was of course before I arrived here and started listening to natives actually talking.

And it was shocking! I expected that they would speak faster, but not at all so unclear and sort of mumbling. It almost seems as if they are too lazy to pronounce all the syllables and have no intention whatsoever to speak a little louder. I actually had a little experiment I wanted to do: Pretend to be a true Dane at the shop’s cashier.

So I started observing what people usually say and most important what they DON’T SAY. So it began with the classic “hej” and I was doing great not saying anything. Then, suddenly, the shop assistant started making small talk, only he was talking while looking the other way so I

just assumed he wasn’t speaking with me and I continued to smile and look very understanding at him as if I had some idea about what was going on. It turns out, he was asking me something, I still don’t know what because I had to ask in English and he just shook his head and gave me the change. I panicked and responded “tak” even to his goodbye salute, although I knew how to say it back in Danish. So, my experience as a true Dane wasn’t long or successful at all.

So far, people have been kind and polite to me as a foreigner. A very positive experience was at the library where I was fascinated by the technological advance. I mean, if someone would have told me a couple of weeks ago that books can be borrowed and returned within 1 minute with the help of some smart LCDs I would have said it’s insane. But as it turns out, it isn’t, it’s just Denmark. Another surprise was that people seem so

september oktober 2015 // agenda

5

a k t u e lt

relaxed here, ready to stay quietly in line and share space on the grass in the park in the few sunny days they have. For someone coming from an Eastern ex-communist country where the majority of the population is paranoid and stressed about the government taking their money away it is a great change.

The only not-so-positive experiences were so far with some of the elderly, who seem to look at you oddly and with disapproval when they realize you are not Danish because of your not so fair and blonde hair. The disgust takes a whole other level when they hear you speaking English or something other than Danish. And of course if you go that far as to ask them something, they immediately “game over” you with a head shake that says they don’t understand English.

6

agenda // oktober 2015

Everybody here seems to have more than one car or one bicycle and the bike culture is so evolved with a lot of choices that are usually quite expensive if you want to buy something new. Luckily there are second hand markets amongst students and that’s how you can easily buy something cheap or even get it for free.

The international students community seems pretty unite, but I also hope to interact the same way with Danish students. Although I have heard lots of stories of how they make fun of you for not being able to pronounce Danish right, I hope they will be easygoing. They must feel overwhelmed with all the foreigners that have come and are almost everywhere in Denmark now.

In my opinion every culture has its

own way of expressing humor and with Danes it is tricky. For example in my country when people are sarcastic it is very obvious and we tend to joke and complain at the same time. Here in Denmark, maybe because of the lack of things to complain about, people tend to have sort of a dark humor. For example, the other day I was at the Aalborg’s Municipality office and while doing the paperwork for my CPR, the very nice woman that was attending me with the NEM-ID made a joke about how I couldn’t get it anymore and suddenly became very serious. At first I was laughing, but then I saw her face and felt instant panic. She immediately started laughing and I slowly with her, still not really sure that it was all a joke. That makes it difficult now and then to tell whether they are serious or just joking, but I guess I’ll manage to

smile all the times just to be sure.

The famous weather has been gentle with me so far except for the real enemy here - the cruel and malicious wind, that just won’t allow you to easily cross bridges on a bike or by foot or to wear floppy clothes.

I am nervous about the long dark winter days and still shocked every day when I see children swimming in the cold sea water or people walking in t-shirts and flip-flops on a cold rainy day. But maybe I’ll toughen up myself.

Overall it has been so far an exciting and fun experience that I am so determined to continue.

Råstofprojektleder?

Hvad vil du være, når du bliver cand. scient. i biologi

Tangforsker?

By og trafikplanlægger?

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder.

Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig.

Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md.

Meld dig ind på candportalen.dk

Se muligheder

interview

eksamensangst tekst Troels Dahlgaard Astrup

Der er så mange myter om eksamen, og om at censorer fx er ubarmhjertige

8

agenda // oktober 2015

Vi beklager. Det er ikke for at ødelægge den gode stemning, men selvom vi befinder os midt i et spændende og udviklende semester, er der ikke lang tid til januar. Måneden, hvor den modtagne læring skal konverteres til en kort, intens kraftanstrengelse: Eksamen!

Alene italesættelsen af eksamen i ovenstående underoverskrift er udtryk for den diskurs, der ifølge konsulent Helle Hvass, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet præger studiemiljøet på universiteterne: ”Der er så mange myter om eksamen, og om at censorer fx er ubarmhjertige. Når nogle studerendes forestillingsverden har en sådan karakter, er det klart, at det kan være særdeles problematisk at gå til eksamen. ” Med udgangspunkt i mere end tyve års praktisk erfaring som underviser og censor i retorik er Helle Hvass redaktør på den nyudgivne antologi ”Eksamensangst – Et problem vi skal løse i fællesskab”. Men hvorfor er eksamensangst et problem? ”Altså først og fremmest er det et problem for den enkelte studerende, der plages af voldsom nervøsitet og dermed forhindres i at præstere på det

niveau, der egentlig er muligt for den pågældende. Og dermed bliver det jo også samfundets problem; vi får en række medborgere, hvis potentiale aldrig udnyttes! Undersøgelser foretaget af Sundhedsstyrelsen peger på, at op mod 20-25 % af befolkningen lider af såkaldt taleangst. Der er altså en stor gruppe mennesker, som er bange for at kommunikere et budskab offentligt, og det giver dem bl.a. store problemer til både mundtlig og skriftlig eksamen”, forklarer Helle Hvass. ”En individualiseret performancekultur”

Vi kender dem alle sammen – kravene til de studerende: Bedre karakterer på kortere tid – og så selvfølgelig med det relevante studiejob på sidelinjen. I en tid hvor jeg’et i højere og højere grad konstitueres af eksterne præstationer, peger Helle Hvass på vigtigheden af at afmystificere eksamen: ”Mit budskab er ikke at vi skal bekæmpe performancekulturen”, griner Helle Hvass og fortsætter. ”Nej, det er mere håndgribeligt. Vi skal simpelthen gøre eksamensformen, funktionen af eksamen og kommunikationssituationen til eksamen mere tydelig for de studerende. Ikke fordi vi skal bedrive

teaching to the test, men fordi eksamensangst næres af det uspecifikke. Jo mere uklart det er, hvad der skal ske og forventes, jo bedre vilkår for katastrofetanker om eksamen. For eksempel går mange studerende bævende til synopsiseksamen, fordi de ikke helt har forstået, hvad en synopsiseksamen er.”

ekstra indsats” er svært at se udfolde sig i virkeligheden.”

Generelt efterlyser Niels Ulrik Sørensen, at samfundet erkender, at uanset hvor meget vi efterstræber præmissen om, at ”du er din egen lykkes smed”, så er der nogle helt fundamentale forudsætninger, som ikke er lige: ”Så længe man ikke accepterer, at der også er en grad af strukturel forklaring i problemet med unge, der får lavere selvværd, herunder eksamensangst, da øges polariteten mellem de succesfulde og taberne. Og det hele kan desværre ikke forklares med, at vi står over for en generation, der er præget af selviscenesættelse på

Eksamen – hvad er formålet?

Når en del studerende ikke præsterer ”normalt” til eksamen, og der samtidigt bruges store mængder af ressourcer på afholdelsen, burde man måske genoverveje hele eksamensidéen. For Helle Hvass er det imidlertid ikke eksamen som sådan, der er problemet: ”Eksamen giver mening. For det første er det den studerendes ret at blive vurderet, ja det er faktisk ét af de elementer, der i højere grad bør understreges: Eksamen som den studerendes mulighed for at blive mødt af fagfæller. For det andet skal vi heller ikke forsøge at skjule, hvad eksamen går ud på, for det er et spørgsmål om vurdering – af ens faglige kompetencer vel at mærke! En del eksamensangste studerende frygter vurderingen af deres person, men det er jo overhovedet ikke det, der er på spil.”

Strukturforklaring eller narcissisme

Det er ikke kun uddannelsesministres fremdriftsreformer, der pålægger studerende et pres om succes

ved eksamensbordet. Det pres, der kan fremkalde eksamensangst. Lektor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet har bidraget til antologien og siger: ”Set som en samfundsdiagnostik kan man sige, at performance- eller konkurrencekulturen i dag medfører følgende: Du har primært værdi i det, du præsterer. Og samtidigt er kun du ansvarlig for, om du får succes eller ej. For den succesrige studerende er det selvsagt fantastisk. Men for den knapt så stærke tyder det på, at en faglig isolering forstærkes, da undervisning og vejledning erfaringsmæssigt har været lig med nederlag. Den logiske slutning om, at den studerende ”vil tage sig sammen og gøre en

sociale medier.”

En del af forklaringen ligger også i sammensætningen af de studerende, hvor universitetets tidligere elitære præg lever videre i et moderne masseuniversitet: ”Ja, tilfældene med diskrepans mellem den fælles præmis om succes og den individuelle forudsætning øges selvsagt, når indtaget på universiteterne øges”, siger Niels Ulrik Sørensen. >>

oktober 2015 // agenda

9

interview

Et 7-tal i dag er for mange studerende en virkelig dårlig karakter

Når perfektion er normalt

”Et 7-tal i dag er for mange studerende en virkelig dårlig karakter”, siger Helle Hvass. Med den nye karakterskalas indførelse er topkarakteren ikke længere det meget svært opnåelige 13-tal, men i stedet det mere almindelige 12-tal. Får man 12 i dag, så er det perfekt - og det er normalt. ”Man kan godt sige, at den nye karakterskala er udtryk for en ny stræben efter perfektion, hvor det vel at mærke er muligt og forventeligt at opnå perfektionen”, siger Niels Ulrik Sørensen og fortsætter: ”Vi, som samfund generelt, har bevæget os fra at være læringsorienterede til i højere grad at være resultatorienterede. I den proces kan ”karakter-inflationen” ses som et symptom.”

Men trods vægtningen af behovet for at konkretisere eksamenskravene for derved at modvirke usikkerhed og eksamensangst er både Helle Hvass og Niels Ulrik Sørensen imidlertid også opmærksomme på en bagside af medaljen, der kræver, at den enkelte underviser til stadighed er opmærksom på at skabe og opretholde et kreativt rum for den enkelte studerende. Som Niels Ulrik Sørensen siger: ”Den eksplicitte målopfyldelse er håndterbar og er måske også del-

10

agenda // oktober 2015

vist årsagen til de mange 12-taller. Men når succeskriterier opstilles så præcist, så levner det ikke ret meget plads til den kreative studerende, der måske med succes ville kunne bryde studieordningens målkrav – en form for omvendt Jantelov, hvor du nok skal tro på dig selv, men din succes er betinget af konformitet.”

Handling Som antologiens titel antyder, er løsningen på den invaliderende eksamensangst et fælles ansvar. ”Fra første kursusgang skal eksamen afmystificeres”, lyder det fra Helle Hvass. ”Eksamensangste studerende tror, at alle de andre har fuldstændig styr på det hele, så de har brug for at få at vide, at usikkerhed, nervøsitet og angst er noget, de fleste oplever på en videregående uddannelse. Ved at tale om eksamen kan man som underviser og vejleder specificere, hvad der skal ske til eksamen, således at den studerende ikke behøver at fokusere på det uspecifikke, men i stedet kan fokusere på at lære.”

Både Helle Hvass og Niels Ulrik Sørensen understreger i øvrigt, at det er vigtigt fortsat at holde sig for øje, at studerende er forskellige. Deres råd og anvisninger er rettet mod den gruppe, der lider af eksamensangst i en sådan grad, at det virker hæmmende for dem.

Vil du læse mere, kan antologien købes på samfund-

slitteratur.dk og mon ikke, den også dukker op på AUB inden for kort tid.

Husk at du er mere end din karakter, husk at være glad for dit 7-tal og husk, at der kommer to numre af Agenda inden, det igen er eksamenstid.

DU HAR IKKE BRUG FOR EN BANK Men du har brug for en rådgiver, der giver dig en god rente for de penge, du knokler for ved siden af studierne.

Hør mere om Spar Nords studiepakke og få et gavekort på 250 kroner til biffen (to billetter og to gufbilletter) – uanset om du skifter bank eller ej.

Book et møde på studiepakke.dk/vejgaard eller studiepakke.dk/aalborg

n e d i u g tvivlen

a g e n da -

Mousing tekst Maria Lykke Møller

Hvorfor er det vigtigt at have en forsikring?

De sidste mange måneder har Agenda bragt en guide med forslag til, hvordan din hverdag som studerende kan blive lettere at komme igennem. Disse guides har jeg haft til opgave at skrive, hvor jeg ved hvert emne har haft en basal viden om, hvilke retningslinjer man skal følge.

Denne måned har det taget en drejning. Jeg er selv på mere eller mindre bar bund, og jeg kan mærke, at jeg nærmer mig et emne, som kan virke uoverskueligt og måske ikke lige til at forstå. Hvis du har det på samme måde som mig i forhold til forsikringer, så er det helt normalt - i hvert fald er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste.

Først kan vi spørge os selv; hvorfor er det så vigtigt at have en forsikring?

Det koster jo penge her og nu, og jeg får sikkert ikke brug for den? Det kan jeg forestille mig at mange uden en forsikring tænker. Jeg har ingen forsikring endnu, og jeg indrømmer gerne, at jeg her er for doven, fordi jeg ikke har undersøgt mine muligheder.

Alle ved (og burde vide), at det er godt at have en forsikring - hvis der sker mig, mine ting eller min lejlighed noget, så er det disse forsikringer, som går ind og dækker de skader, der må være.

Det er ærgerligt at være bagklog, når skaden er sket.

Indhent tilbud fra forskellige udbydere Der findes mange forskellige forsikringer som f.eks. en indboforsikring, en ulykkesforsikring, en tandlægeforsikring og mange flere. Nogle forsikringer kan også fås i en alt-i-en-pakke. Oftest er det faktisk billigere med op til 20 % rabat, hvis man samler alle sine forsikringer. En god

12

agenda // oktober 2015

idé kan derfor være selv at kontakte en række forsikringsselskaber og få et tilbud. På denne måde kan du sammenligne de indhentede og få en fordelagtig pris. Husk endelig at sige, at du er studerende - de fleste forsikringsselskaber har specielle tilbud til netop studerende.

Vær kritisk Når du leder efter et forsikringsselskab, skal du ikke lade dig narre af sælgerens gode salgsevner. Vær kritisk og tænk på, hvad dine egne intentioner er, og hvad det er, at du ønsker. Du skal ikke sige ja, bare fordi du har fået et tilbud.

Du skal ligeledes være påpasselig med at vælge de allerbilligste forsikringer.

Det kan godt være, at man som studerende gerne vil have det så billigt som muligt, men det er ikke altid, at det er det bedste valg. Jo billigere et produkt bliver, jo ringere bliver kvaliteten af produktet også oftest. Pas på, at det ikke bliver meningsløst at have en forsikring.

Hvis uheldet er ude, skal du sikre, at du ikke bare får 100 kr. tilbage, hvis skaden var på over 1000 kr.

r e g n i r k i s for Det er en individuel sag Det er en meget individuel ting at tage en forsikring - det kan være, at du er studerende eller færdiguddannet, hvilket også har stor indflydelse på, hvor meget du kan betale hver måned til forsikringen. Ligeledes kan der også være forsikringer målrettet studerende, fordi de netop er billigere og giver de studerende mulighed for også at leve sikkert, bare til lavere omkostninger.

Hvad har jeg lært?

Med denne lille ”guide” har jeg nu undersøgt en række forsikringsselskaber, og jeg er blevet klogere. Jeg har selv fundet frem til den forsikring, som jeg vil benytte mig af. Mit valg er taget på baggrund af prisen og de ting, som jeg får for pengene. For mig er det umiddelbart ikke det billigste selskab, som er det bedste - tværtimod. Man bør nemlig ikke gå på kompromis, når det gælder noget, som omhandler en selv.

En anden vigtig faktor i forbindelse med de mange udbydere af forsikringer er

at undersøge selskabernes kundetilfredshed. Andres meninger kan være en god pejling, og for mig har tilfredshedsratings været med til at påvirke mit valg.

Denne guide har ikke angivet nogle retningslinjer for, hvad man bør gøre.

Dog skal denne guide ses som en hjælpende hånd til at komme i gang med at finde en forsikring. Der er masser at vælge i mellem, så det er bare med at komme i gang!

De fem største forsikringsselskaber i Danmark 1. Tryg (32,7% af det danske marked) 2. Topdanmark (13,8% af det danske marked) 3. Codan (13,4% af idet danske marked) 4. Alm. Brand forsikring (8,1% af det danskemarked) 5. Sygeforsikringen Danmark (4,4% af det danske marked)

Gode forsikringsselskaber til studerende 1. Djøf forsikring: 84.862 medlemmer og 22.324 af dem er studerende.

2. Codan ung forsikring: Dækker 10 ud af i alt 15.

3. Alka til unge under 27: Du sparer 10% på indboforsikring, og det maksimale skadebeløb er 310.000 kr.

4. Runa forsikring:

84.862 medlemmer og 22.324 af dem er studerende.

oktober 2015 // agenda

13

ET UDPLUK AF OKTOBERS HØJDEPUNKTER I AALBORG

KALENDEREN OKTOBER

poesi & musik 1. oktober

Start måneden med et miks af poesi og musik, når en af Danmarks kendteste digtere gæster Musikkens Hus: Søren Ulrik Thomsen i samspil med sekstetten Det Glemte Kvarter

fødevaremarked 3. oktober

SU’en er fortsat relativt intakt tidligt på måneden, så forkæl dig selv med et besøg på fødevaremarkedet i Kedelhallen på Nordkraft. PS: Gratis entré!

lego amok 12. - 25. oktober

Holder studiet efterårsferie? Og har du brug for et nostalgi-trip til barndommens yndlingslegetøj, kan du slå dig løs i mere end 80 kg LEGO-klodser i Nørregade 8 – byg løs og køb din kreation med hjem.

studenterhuset 2o. oktober

Studenterhuset er et overflødighedshorn af koncerter og sociale arrangementer for studerende. Er pengene små sidst på måneden, kan du få masser af sjov og underholdning til Board Games Night – brætspil for alle.

travbanen 23. oktober

Fik du ikke motioneret gamblergenet nok til Board Games Night? Aflæg NKI Racing Arena Aalborg et besøg og nyd de smukke dyr, når der klokken 15.45 er travløb. Entré blot 25,-

teater 20. - 24. oktober

Oplev en helt anderledes teaterforestilling, der afkræver dig stillingtagen til begrebet common sense. Teater Nordkraft lægger brædder til forestillingen, hvor du med garanti får nye perspektiver på det, vi troede, alle var enige om.

BLACK FLOWER (B) Fre 09/10 WANGEL Lør 10/10 THØGER DIXGAARD & LOUIS RUSTUM Tor 22/10 PALACE WINTER + WAITRESS Fre 23/10 MIKAEL SIMPSON Ons 28/10 Improscene STAND UP Fre 30/10 VANIR + SYLVATICA + HEIDRA Lør 31/10 HEIMDALS SIDSTE VOGTER 05-07/11 AALBORG METAL FESTIVAL 2015 Fre 02/10

STUDENTERHUSET · GAMMELTORV 10 · AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK

cuba-facts..

Befolkning: 11,07 millioner Areal: 109.884 km² Sprog: Spansk Religion: Katolikker, protestanter, andre Møntfod: Convertibles (CUC), Moneda Nacional (MN) Tidszone: Eastern standard time (6 timer foran Danmark)

at rejse er at leve En rejseguide for studerende tekst & foto anders bo andersen

CUBA: CASTROS PARADIS

Cuba. Stedet hvor Fidel Castros kom, så og sejrede.

Smask! Midt i det Caribiske hav ligger dette ø-paradis som en torn i øjet på USA. Men Cuba er også meget mere end bare revolution, kommunisme og Che Guevara. Øen emmer af kultur, rytmisk musik, lækre strande og fede amerikanerbiler. Her er et par af Castros paradis bedste destinationer til rimelige priser.

OM CUBA I 1959 lykkedes det Fidel Castro efter flere års intens guerillakrig at vælte Batista-regimet og blive Cubas præsident. Her sad han frem til 2006, hvor han blev tvunget til at træde tilbage pga. hel-

bredsproblemer og derfor tog hans bror Raul over.

På trods af Fidel Castros tilbagetræden som Cubas politiske overhoved, præger hans kommunistiske fingeraftryk stadig landet. I praksis betyder dette, at den cubanske stat har en finger med i stort set alt. Firmaer er nationaliseret, de fleste huse er ejet af staten, og det samme gælder bilerne. Til gengæld skal cubanerne ikke betale for lægebesøg eller uddannelse, da disse bliver betalt af staten. Men efter Raul Castro har taget over for sin bror, er Fidels indædte insisteren på vidtgående nationalisering dog opblødt en smule. Han har i sin regeringstid indført omfattende reformer, hvor blandt andet en række erhverv er blevet privatiseret, den offentlige

sektor er blevet en smule reduceret og der er etableret nye diplomatiske forbindelser til arvefjenden USA. Om revolutionen og kommunismen overlever denne udvikling bliver spændende at følge. Bliver Cuba endnu et typisk tredjeverdens land, der danser efter kapitalismens fløjte med endnu større skel mellem top og bund i samfundet? Eller kan de ved statslig omfordeling af ny kapital formå at bevare et semikommunistisk samfund? Dette vil tiden vise.

TRANSPORT TIL CUBA Flybilletten til Cuba kan godt være dyr. Den billigste vej til øen er med Russiske Aeroflot fra København over Moskva og derfra til Havana. Ca. pris: 6500 – 8500 kr. >> oktober 2015 // agenda

17

f r a r e da k t i o n e n

TRANSPORT PÅ CUBA

Som rejsende på SU tager man for det meste busser eller taxa. Turister kører for det meste med de dyre Viazul-busser, men man kan også tage de lokales bus. For at komme med de lokales bus skal man dog kunne gøre sig på spansk samt have gode overtalelsesevner, da cuba Bo i cuba På grund af Raul Castros reformer er der banet vej for privat udlejning af værelser også kaldet ‘casa particulares’, som er en slags bed and breakfast/homestay og uden sammenligning den billigste (og bedste) måde at bo som turist på Cuba. Ca. pris: 165 – 300 kr. inkl. morgenmad. mad

Restaurationsbranchen på Cuba er også blevet delvist liberaliseret under Rauls reformer, hvorfor private restauranter, også kaldet ”paladeres”, skyder op overalt i landet. Udover disse er der de dyre statsejede restaurationer samt simple men meget billige madboder. På et stramt budget gå da efter de billige madboder, hvor der primært serveres pizza og pasta, og til middags- og aftensmaden prøv en privatejet paladar, hvor maden ofte er billigere samt bedre end de statsejede restauranter.

Ca. pris: Madboder: 5-10 kr. Paladeres: 50-130 kr.

GODT AT VIDE

Cuba har et dobbelt møntfodssystem: convertibles (CUC) og moneda nacional(MN). CUC er primært benyttet af turister, mens MN er cubanernes egen møntfod. Alt er dyrere med CUC, men det er også muligt som turist engang imellem at betale med MN f.eks. i de billige madboder. Hæv flest CUC (1 CUC = 6,6 DKK) og lidt MN ved siden af (kan kun fås på Cuba).

OBS: Begge møntfod kaldes ”pesos”, så vær sikker på du ikke betaler med CUC, når du skal betale med MN.

forstand) drinkskort: Cubas hovedstad Havana har med sin unikke charme rigtig meget at byde på.

charmerende tagsten. Og hvis man bliver træt af bylivet ligger stranden Playa Ancon kun 20 km fra centrum.

VALLE DE VINALES

SANTIAGO DE CUBA Santiago de Cuba er en kulturel smeltedigel, med lidt af Cuba, Jamaica, Haiti og den Dominikanske Republik. Cubas tidligere hovedstad har også fostret mange oprør mod landets skiftende centralmagter i Havana, og Fidel Castro startede sit oprør fra denne by. Så tag til Santiago de Cuba for at opleve en caribisk stemning, fed musik og en følelse af oprør.

I Valle de Vinales-dalen dyrkes der tobak, kaffe, lime, mango, majs og meget andet på gammeldags manér af de lokale landmænd. Her kan du få en autentisk oplevelse af udkantscuba.

VARADERO

Frontløber for Cubas vigtigste industri, som er turismen. 20 km lang tange med en tilhørende strand med turkisblåt vand og pulverfint sand.

Undgå weekenderne hvor lokale cubanere strømmer til og stranden bliver tæt befolket.

TRINIDAD

HAVANA

Kolonial arkitektur, god musik, masser af kultur, historie i overflod samt et stærkt (i mere end en 18

agenda // oktober 2015

Trinidad er som en tidskapsel, der tager en tilbage til 1800-tallets kolonitid. Vejene er belagt med brosten, og husene er gamle og slidte samt belagt med røde

SANTA CLARA

I Cuba er Santa Clara lig med Ernesto ‘Che’ Guevara.

Her vandt det kommunistiske ikon et afgørende slag i krigen mod Batista-regimet. Che har i dag gudestatus overalt på Cuba, men specielt i Santa Clara bliver han mindet, hvor han ligger begravet under et kæmpe monument med tilhørende mausoleum.

BRØDRENE

Unge og studerende Unge under 25 år og studerende kommer i teatret til halv pris.

Alle forestillinger, alle spilledage.

Astrid Lindgrens berømte og gribende fortælling bevæger sig mellem det at være barn og at være på vej til at blive voksen; mellem dødens mørke og håbets og modets lys.

Hele familien er inviteret, når to unge, helt nye ensemblemedlemmer gør Tvebak og Jonathan lyslevende på scenen. Historien foldes ud med musikere, skuespillere og et indhold som både vækker latter og glæde og gør mennesker i alle aldre klogere på venskab, håb og kærlighed.

Spiller på Store Scene 18.11.>19.12.2015 Ungdomspris: kr. 140,-/115,-/65,-

AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020

d e b at

jagt Velovervejet naturforvaltning eller fritidsmyrderi?

Nattens mørke må lidt efter lidt give efter for de lysere grå nuancer, der nu svagt tegner landsbykirkens tårn på den anden side af fjorden. Fra engene bag mig kan jeg høre gråænderne, der rapper højere i takt med lysets fremkomst. Med ét ser jeg to silhouetter flyve lavt over lokkefuglene, jeg kaster instinktivt geværet til skulderen og skyder efter den bagerste and. Braget fra skudafgivelsen forsvinder hurtigt i morgengryet, og jeg kan kort efter lægge sæsonens første stykke vildt bag på prammen. Klokken er fem om morgenen den første september, og jeg er på jagt.

Foto Lisa Klemm

20

agenda // oktober 2015

tekst Troels Dahlgaard Astrup

Men hov - hvad har jeg egentlig gang i? For min fornøjelses skyld er jeg taget ud i naturen for at nedlægge et sagesløst lille dyr! Jagt er en kontroversiel fritidsbeskæftigelse, der ofte vækker stærke følelser. Antijægere beskylder jægere for at være ”fritidsmordere”, mens kritikken i modsat retning ofte handler om ”virkelighedsfornægtelse” og manglende realitetssans. At tage livet af en levende skabning er et grundvilkår i tilværelsen; for at overleve, for at forvalte bestandene. I medierne har jagt fyldt stadigt mere de seneste år, hvor jagtens sag har fået medvind fra fx et program som ”Nak og æd”, mens negativ omtale typisk er fremkommet i forbindelse med trofæjagt, jagt på udsatte fugle, anskydninger eller senest, dog indirekte, Naturstyrelsens administration af medarbejdernes deltagelse på jagter rundt om i landet.

facts I 2014 var der 177.497 personer, der havde indløst jagttegn (man skal betale over 500,- for at have et gyldigt jagttegn, også selv om man har bestået jagtprøven).

Det er det højeste antal siden 1941. Antallet af jægere er for 10. år i træk steget.

I 2013 var der 10.750 kvindelige jægere, hvilket er ca. 6 % af alle jægere.

Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund

Heldigvis er jeg ikke alene med fritidsinteressen, der så markant deler vandene i befolkningen. Mere end 175.000 personer må gå på jagt i Danmark, og interessen er stigende særligt blandt yngre i alderen 20-40 år (primært mænd, men stadigt flere kvinder), som kommer fra familier, hvor jagtinteressen ikke er gået ”i arv fra far til søn”.

Som aktiv jæger kan jeg klandres for at være inhabil i diskussionen om jagtens berettigelse eller mangel på samme i et moderne samfund, men omvendt stiller jeg ofte mig selv spørgsmålet, når jeg står ved det nedlagte dyr: Hvorfor?

For at få et svar fra én, der kan tale på vegne af en stor del af de danske jægere, drog Agenda til Djursland, hvor Danmarks Jægerforbund holder til.

For hvad har de egentlig gang i de jægere? Og hvad mener de selv om det? ”Jamen det er jo en modreaktion til det moderne samfund, hvor noget så eksistentielt og grundlæg-

gende som at skaffe sin egen mad er blevet fremmedgjort og eksternaliseret for den enkelte almindelige borger!”, lyder svaret prompte fra formanden Claus Lind Christensen. ”Det er en erkendelse af, at vi alle bærer jægerens urinstinkt i os, og at det giver én noget værdifuldt at leve det ud. Motivet for den enkelte jæger kan derudover være mangefacetteret; man går på jagt for at stresse af, for spændingen, for det sociale og så videre. Men grundårsagen er, at det giver mening, fordi det er en naturlig del af vores tilværelse.” >>

oktober 2015 // agenda

21

d e b at

Det er jo skønt, at en befolkningsgruppe kan udleve sine urinstinkter, men er prisen for den øvrige befolkning ikke høj; færre dyr i naturen, støjende skud og så videre? ”For det første dyrkes der kun bæredygtig jagt i Danmark, så i de få tilfælde hvor jagten medfører en nedgang i bestanden, er det udtryk for en af biologer vedtaget forvaltningsplan. Dernæst er vi som jægere meget opmærksomme på vores ”footprint” i naturen, både når det gælder f.eks. støj men også i vores omgang med ikke-jægere. Faktisk er vi enige i, at der ikke er plads til jagt alle steder i et relativt tæt bebygget land som Danmark. Det er fredningszoner omkring fx byer med mere udtryk for.”

Hvordan harmonerer idealet om at komme tilbage til ”noget oprindeligt” med de massive fasanudsætninger, som finder sted på danske godser – dyr der kun opdrættes for at blive skudt af betalende jægere? ”Det er klart, at dyrevelfærden skal være i orden for dyrene, når de opdrættes.

Derefter er der klare regler for, hvornår og hvor mange fasaner der må udsættes på det pågældende jord. Men vigtigst af alt, så forpligter man sig til at udføre en række såkaldte biotopforbedrende tiltag, når man får tilladelse til at foretage større fasanudsætninger.

På den måde ser jeg ikke noget forkert i udsætning af fasaner med henblik på jagt; dyrenes liv er godt,

22

agenda // oktober 2015

de bliver spist efter jagten, og naturen nyder som helhed stor gavn af det. Endeligt er der selvfølgelig det økonomiske perspektiv. Jagten er også en vigtig brik i godsernes økonomi. Derfor mener jeg godt, at man kan kalde fasanjagt for god jagt.”

Kan du udspecificere ”god jagt” lidt mere? ”Jamen god jagt er jagt, hvor etikken er i højsædet, så vi som jægere kan se os selv og den øvrige befolkning i øjnene, kort og godt.”

Etik er en foranderlig og dynamisk størrelse, og hvad der var comme il faut for bare 50 år siden, er i dag ulovligt. Hvordan tackler Jægerforbundet det etiske

den lange vej mod jagten...

1. Meld dig til jagttegnsundervisning hos en godkendt og uddannet underviser (typisk ved en jagtforening).

2. Bestå både den teoretiske og praktiske jagtprøve.

3. Bestå skydeprøven.

4. Få en våbentilladelse og anskaf dig et jagtvåben.

5. Få jagtretten på et stykke jord (kræver du har en jagthund) eller anskaf dig en pram og udnyt den frie jagtret på havet.

aspekt i jagt? ”Vi bruger for det første lang tid på at udarbejde jagtetiske retningslinjer for vores medlemmer. Og jeg vil gerne understrege, at jagt som den bedrives i Danmark i dag under et samlet hele kun kan kaldes for etisk korrekt. Men dermed ikke sagt, at vi ikke om et halvt eller helt århundrede vil have skiftet holdning på nogle områder. På samme vis som jagten er en integreret del af livet, ser vi også os jægere som en integreret del af samfundet. Derfor må vi også følge med eventuelle holdningsændringer”.

Ikke mere jagt i denne omgang. Hvad mener du? Er jægernes ideal om jagten som ”en integreret del af livet” validt, eller er jagt udtryk for et forældet natursyn? Og hvad med Agenda, har vi bedrevet god og kritisk journalistik eller blot ageret formidlingsmedie for en anløben interesseorganisation? Giv os tørt på eller tal jagtens sag på facebook.com/Agendaaau

Knæk og bræk.

Tanker og erfaringer med eksamen Jep, der er stadigt et stykke tid til januar, men som man kan læse i interviewet med Helle Hvass og Niels Ulrik Sørensen om deres nye bog, så er forberedelse til eksamen noget, man ikke bør udsætte. Derfor kaster vi os over emnet med en tre personlige blogindlæg fra vores nye skribent Christina Nielsen. Vil du læse mere fra Christinas hånd, er der meget mere på hendes blog christinan.dk God fornøjelse.

# 1: Selvsikkerhed og eksamen Det er snart eksamenstid, og det er ikke alle der er lige glade for det faktum. Nogle er vilde med at gå til eksamen og blive udfordret, mens andre frygter det og bliver utilpasse.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man har det bedst til eksamenen, hvad der skal til for, at man bliver tryg og fremstår selvsikker. Jeg har efterhånden fundet min metode, så jeg føler mig selvsikker, når jeg går ind i eksamenslokalet.

Det handler om at have en god udstråling, så man ligner en der har styr på det, og usikkerheden ikke får lov og plads til at skinne igennem.

For mig er følgende særligt vigtigt, for at udstråle selvsikkerhed, og jeg håber at det kan inspirere jer til, hvordan I føler jer selvsikre i eksamenslokalet: Det er vigtigt for mig, at min påklædning udtrykker, at jeg har styr på

det, og at jeg ser professionel ud.

Derfor har jeg stort set altid en skjorte på, når jeg er til eksamen.

Jeg tror det er med til at opbygge en selvtillid, og samtidig får eksaminator og censor det indtryk at man er seriøs. Det har stor værdi at føle sig tryg, når man sidder i lokalet, da det herved er lettere at tale om dét eksamenen handler om. Og briller – det har jo aldrig fået nogen til at se dummere ud .

Det er desværre ikke nok bare at se selvsikker ud, hvis man ikke har noget at have det i. Derfor må man forberede sig, så selvsikkerheden også bunder i, at man føler, at der er styr på stoffet. Jeg har tidligere skrevet et par gode råd til forberedelse, hvor jeg blandt andet skrev om noteark, som kan være en rigtig stor hjælp og tryghed i forbindelse med eksamenssituationen. Det giver tryghed at vide, at hvis der er noget man ikke kan huske, så står det i notearket.

# 2: Når du ikke er tilfreds Forleden fik jeg endelig en tilbagemelding på min statistikeksamen.

Det var nervepirrende at vente på karakteren! Nervepirrende fordi der var mange tanker forbundet med det ene tal, der skulle dukke op på min skærm. Og alligevel sidder man, og kan intet gøre. Det er for længst ude af ens hænder, og det eneste man kan gøre er at tage imod.

Det kan være svært at tage imod en karakter, hvis man har gjort sig for mange forestillinger og forhåbninger herom, hvor det ikke er sikkert at alle disse som kan indfries. Derfor har jeg lavet nogle ganske enkle tips til, hvordan man undgår at sidde tom og skuffet, når ens karakter endelig dukker op: Forventningsafstem med dig selv: Vær realistisk med dine forventninger, hvis det er nødvendigt for

dig at have en målsætning (ud over at bestå, som jo altid er målsætningen). Vurder dine egne evner til det pågældende kursus – kan du overhovedet præstere på det niveau, som din forventede karakter er på? Blot fordi du plejer at kunne få en type karakterer betyder det jo ikke nødvendigvis, at du også kan det samme til den pågældende eksamen. Øvelse gør mester: Hvis man har de generelle og fundamentale færdigheder i orden, kommer man typisk et skidt længere. Hvis man eksempelvis har svært ved at formulere sig, kan det være en god ide at øve sig, så det i hvert fald ikke er sproget, der trækker besvarelsen ned. Du kan eksempelvis øve sig ved at lave en blog! Det behøver ikke at være en blog, som nogen kender til, men blot et sted hvor du kan øve dig i dine skriftlige formuleringer, så de bliver helt skarpe.

Tag det som en mand: Lad være med at græde snot eller blive pigesur, hvis du ikke får den karakter, du havde håbet på. Selvfølgelig skal man ikke være tilfreds med hvad som helst, men det nytter heller ikke noget at være negativ. Der er ikke noget du kan gøre ved det, så se konstruktivt på det i stedet for. Er der noget du kan blive bedre til, så du kan forbedre det til næste gang?

Bliv bevidst om dine stærke og svage sider og accepter det

Tag din kandidatgrad i

# 3: Man dør ikke af at få 4 Dette indlæg bliver det mest personlige indlæg jeg hidtil har skrevet, men ikke desto mindre er det en vigtig historie, som fortjener at blive fortalt, for jeg er sikker på at andre har oplevet det samme.

Nogen vil nok kalde mig en 12-tals pige. Jeg er den type der har et 12-tal i studenterhuen, og som har fået 10 og 12-taller kastet i nakken i gennem min studietid. Har der stået en karakter på karakterbladet, som jeg mente, at jeg kunne forbedre, så har jeg arbejdet imod det. Alligevel er jeg altid kommet nemmere til det,

end de 12-tals piger man hører om i medierne, hvis verden bryder sammen, når de får 10 og som afskærer al socialt liv for udelukkende at studere. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har arbejdet hårdt, men uden at det blev overdrevet.

Efter jeg startede på universitetet har jeg (overraskende nok) kunne holde stilen. Min første karakter var 7 og sidenhen har der kun stået 10 og 12. Men fem 10-taller i træk er nu blevet afløst af et 4 tal. Et 4-tal – og jeg døde ikke en gang. Det var ikke farligt, selvom min stolthed har lidt et lille knæk, og jeg ikke skrev den obligatoriske status på de sociale medier “se mig, jeg er færdig med

Kina

Vælg blandt syv unikke kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter SDC i Beijing:

• Public Management & Social Development • Chemical and Biochemical Engineering • Neuroscience & Neuroimaging • Nanoscience and Technology • Innovation Management • Water & Environment • Omics www.sinodanishcenter.dk Kontakt SDC på contact@sinodanishcenter.dk eller ring på 87 15 25 98

eksamen, og jeg fik endda et 12 tal” Det lyder bare ikke lige så godt at sige, at man fik 4. Og det er da en skam. Hvorfor skal vi ikke også fortælle, når det går mindre godt?

Jeg har hele tiden sagt, at jeg nok skulle igennem hele skalaen på et tidspunkt i min studietid. Det slår bare lidt hårdere, når man starter fra toppen i stedet for bunden, men sådan er det nu engang. Var det en uretfærdig karakter? Nej, og derfor må jeg også acceptere, at karakteren ikke altid har to cifre. Det var retfærdigt. Er jeg stolt af mit 4-tal?

Nej, faktisk ikke, men jeg accepterer det og lærer af det.

N Y T F R A ST U D E N T E R S A M F U N D E T

Vil du forbedre dit studie?

Universitetsvalget nærmer sig

Kære medstuderende, nye som gamle. Så er der igen mulighed for at stille op til en række poster i universitetets råd og nævn.

Med et medlemskab af Studentersamfundet sikrer du, at vi fortsat kan skabe et stærkt studiemiljø - både fagligt og socialt!

26

agenda // september 2015

Som I måske allerede er klar over på, så har den nye uddannelsesminister meldt ud, at der skal spares yderligere på universitetssektoren over de næste år. Denne besparelse vil blive pålagt alle de andre besparelser, vi har oplevet de sidste mange år, og det har store konsekvenser.

For selvom politikerne siger, at de ønsker den bedst uddannede generation, så er de penge, det kræver at lave ordentlige uddannelser ikke fulgt med. Sektoren har dog fået flere penge derfor kan politikerne med rette sige, at der som før aldrig er blevet brugt så mange penge på uddannelser. Samtidig er antallet af studerende steget kraftigt. Det betyder, at der reelt set er sparet mere end 20% på den enkelte studerende over de sidste 5 år. Og det kan tydeligt mærkes her på Aalborg Universitet.

Mærkbare forringelser Undervisningen på Aalborg Universitet er centreret omkring PBL(Problem Baseret Læring), hvilket er en rigtig god læringsform. Dog kræver PBL ekstra ressourcer i form af adgang til grupperum, vejledertimer, hjælp til at finde projekter og praktik med mere. Det er alle disse læringsrum og -former, der ligger ud over den klassiske forelæsning, som er blevet markant forringet de seneste år. Hovedårsagen er selvfølgelig de voldsomme besparelser, men de store fremdrifts- og dimensioneringsreformer har også givet administrativt bøvl og trukket en del ressourcer. Men mange af de problemer der er opstået, har også en anden grund.

Studerende ved bedst!

På mange studier er dét at få navigeret gennem besparelserne på den bedste måde blevet en ren ledelsesopgave. Problemet er bare, at det sjældent er ledelsen og sekretærerne, der har det bedste overblik over studiet. Det har vi studerende! Det er os, der ved, hvilke grupperum der bliver brugt. Det er os, der ved, hvilke undervisninger der er værd at komme til. Det er os,

der oplever om en eksamensform virker, og det er os, der i det hele taget ved bedst, hvor de mindst smertefulde besparelser kan sættes ind -og endnu vigtigere; os som har ideerne til, hvordan man kan effektivisere og optimere uddannelserne.

Stil op - det gør en forskel!

Hvis vi studerende vil gøre en forskel på vores studie, kræver det også, at vi engagerer os i disse ting. Dette giver universitetsvalget mulighed for. Til universitetsvalget kan man stille op til de råd og nævn, som træffer beslutninger om indholdet af og rammerne for vores studier, og for den retning som studierne skal bevæge sig i. Det drejer sig især om Studienævnene, hvor alt hvad der drejer sig om det enkelte studie besluttes. Det er her, hvor studieordningen kan ændres, hvor man beslutter, hvilke undervisere der skal bruges, hvordan eksamenerne skal afholdes med mere. Det er selvsagt helt essentielt, at der sidder engagerede studerende i alle studienævnene, som sikrer, at vi får de bedste løsninger og de bedste uddannelser. Og hvis du har dette engagement, så vil vi i Studentersamfundet meget gerne opfordre dig til samt støtte dig i at stille op til valget. På

Interesseret?

Hvem kan så stille op til disse nævn? Det kan alle studerende. Det kræver ingen andre forudsætninger, end at man er engageret i sit studie og gerne vil være med til at udvikle det.

Derfor kan det også sagtens være nye studerende. Perioden man sidder i nævnene, starter først til februar, så der er tid nok til at danne sig et indtryk af sit studiemiljø. Hvis du er blevet interesseret i at høre noget mere om opstilling til råd og nævn, så inviterer Studentersamfundet til informations- og opstillingsmøde fredag den 6. oktober.

Mødet finder sted i CREATE bygningen kl.

17-20, hvor du kan høre meget mere om arbejdet i de forskellige råd og nævn, om opstilling og om selve valget. Der vil også være aftensmad, hvor tidligere SAMF dekan Hanne Krogstrup vil fortælle om hendes tid i studenterpolitik, og hvorfor det er vigtigt at engagere sig i sit studie. Efterfølgende kan man få en øl og møde de andre, seje frivillige. Du kan læse mere om arrangementet på Facebook begivenheden ”Informations- og opstillingsmøde AAU-valg 2015”.

Vi glæder os til at se jer!

klummen

fra studentersamfundet

kære

medstuderende Af: Søren Valgreen Knudsen, Uddannelsespolitisk O rdfører v/ Studentersamf undet

Jeg håber, at I har haft en fantastisk studiestart, og at I nye studerende er faldet godt til på jeres studier.

I denne måned kan du stille op til universitetsvalget, og på den måde bidrage til at udvikle dit studie og vores universitet. Det kan du læse mere om andetsteds i bladet, men jeg vil kraftigt opfordre alle med interesse i studieliv og kvaliteten af sit studie, til at overveje om det kunne være noget for dem. Hvis du vil vide noget mere om valget, så er du velkommen

til Studentersamfundets informationsmøde fredag den 6. oktober. Tid og sted er ligeledes til at finde andetsteds i Agendabladet.

Selvom det fagnære arbejde med at forbedre sit studie er helt centralt, er studenterpolitik dog også andet. Hvis du f.eks. har interesse i at arbejde med nogle af de nationale dagsordener, f.eks. fremdrifts- eller dimensioneringsreformen, så er der altid brug for flere aktivister. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du altid kontakte mig på politik@studentersamfundet.aau.dk.

Det samme gælder selvfølgelig, hvis du oplever problemer med dit studie eller studiemiljø.

Rigtig god oktober!

28

agenda // oktober 2015

AF VER T IN GA PR EOP DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud

Kristoffer vil finde muligheder i nye, supertynde materialer Derfor læser han til kandidat på DTU

 Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Snart bachelor?

Kom til kandidatdag 08.10.15 og hør, hvordan du kan blive civilingeniør dtu.dk/kandidatdag Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

december 2014 // agenda

29

N Y T F R A ST U D E N T E R S A M F U N D E T

Hvad sker der med Faktum Books?

N 30

agenda // oktober 2015

ogle har nok hørt rygter, og resten vil her i løbet af oktober bemærke, at vores boghandel, Faktum Books har stoppet deres aktivitet på AAU. Det skyldes en lang sag, hvor AAU og Faktum har været uenige om, hvor meget husleje der skal betales. Studentersamfundet har prøvet at mediere i forhandlingerne, men det er desværre ikke endt med en aftale. Studentersamfundet er rigtigt kede af, at Faktum forlader AAU. Faktum har tilbudt en god service og har igennem deres fondsstruktur, støttet forskellige studenteraktiviteter på AAU. Samtidigt er vi meget optagede af, at der er en boghandel på AAU og vi er derfor i dialog med ledelsen, som garanterer at denne service kommer i udbud, så vi forhåbentligt snart

igen kan købe bøger, kompendier med mere på vores universitet. Jo hurtigere det sker, desto bedre en boghandel er, på trods af digitale muligheder, stadig en vigtig del af et helt universitet.

Tak til Faktum Books for mange års god service. Vi håber, at den nye boghandel vil kunne tilbyde en lige så god og relevant service.

Af: Søren Valgreen Knudsen, U dda nne l s e s pol i t i s k Ordfø re r v/ S t ude nt e rs a m funde t

Se hvad der venter i

novembern u m m e r e t af agenda...

I n t e r v i e w m e d e n p h . d. - s t ud e r e n d e f ly g t n i n g e s i t uat i o n e n i D a n m a r k s e t ud e f r a h v o r da n d e t e r at v ĂŚ r e n y s t ud e r e n d e p ĂĽ A A U Og meget mere!

w w w. f a c e b o o k . c o m / A g e n d a a a u

december 2014 // agenda

31

Jonatan Spangs Danmark

Rasmus Bjerg Solo

Tobias Dybvad

EndElig alEnE!

Er dET ikkE dig fra dybvad?

Torsdag 15. oktober kl. 20

lørdag 17. oktober kl. 20

lørdag 24. oktober EksTra show kl. 19

aalborghallEn

EuropahallEn

EuropahallEn

billet: a: 345,- b: 315,- C: 295,-

billet: Enhedspris: 270,-

få billETTEr!

akkc præsen

terer

ssi no ro semine ns Sønner Ørke

e srg GnrGientabe Ja

thers Bellamy Bro am

s grah y lukarg Vinterrev aalbo

gale De natter e Tornereos på is Snehvid s

Jack Fomaur flere nge mange

er Op levels og

sæsOn

2015-2016

Nyt sæsonmagasin ude nu!

Der er med garanti også noget for DIG! Se magasinet på akkc.dk

billet: Enhedspris: 240,-

Europa Plads 4, Aalborg · akkc.dk