Agenda September 2019

DE STUDERENDES BLAD PÃ&#x2026; AALBORG UNIVERSITET // September 2019

HYLDEST

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

September 2019 15. årgang nr. 5

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Et nyt semester er begyndt, og hvad end du allerede har dine vante gange på Campus, eller tager dine spæde første skridt, skal du bydes velkommen! Velkommen til ny undervisning, nye grupper, nye fællesskaber og nye spændende oplevelser.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

I dette nummer træder vi et skridt tilbage fra præstationer og karakterer, og hylder de små ting omkring os. Vi minder om at stoppe op, nyde naturen, menneskerne og alt derimellem. I dagligdagen kan man nemt glemme at se det positive, rose andre, og de små ting, som er så vigtige.

TEKST // IDA ELISABETH AGERKVIST JACOB BLASIUS THOMSEN KATRINE DETHLEFSEN MAJKEN RAVNKILDE MARTIN INGVERSEN STINE FUNDER POULSEN STINE LEEMANN SØREN MALTHE LINA MANCINI

Læs med og åben muligheden for at alt ikke behøver være perfekt, for på den måde kan man måske finde ud af, at perfektion kan ligge i glæden i de små variationer, mennesker kan tilbyde. Rigtig god læselyst!

FOTO // DIANNA KORSHØJ

Med venlig hilsen

ILLUSTRATIONER // SØREN MALTHE KORREKTUR // HEIDI GRAM WALLIN ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DIANNA KORSHØJ

MAJKEN RAVNKILDE

HEIDI GRAM WALLIN

IDA ELISABETH AGERKVIST

LINA MANCINI

STINE FUNDER POULSEN

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

KATRINE DETHLEFSEN

SØREN MALTHE

JACOB BLASIUS MADS TRUDSLEV THOMSEN CHRISTENSEN

SEPTEMBER ‘19

INDHOLD

AAU B RIN KM A N N - H VA D E R E T ME N N E S K E ?

1 0 S PØ RG S M Å L T I L P R O F E S S O R E N

PB L - A LL IN C LUS I V E

UN I E R VILD M E D V I L J E

AG E N DA I F RIG E A R

JES LYNNING HARFELD NÅR GRUPPEDANNELSE BLIVER OLDGRÆSK NYT INITIATIV SKABER BIODIVERSITET PÅ AAU

FRA UCN TIL AAU

SAMFUND

B RYD D IT FAG S LÆN K E R SAMTALER PÅ TVÆRS

F Æ RØ E RN E T IL FO D S

UDVID D IN H ORIS O N T

1 5. 695 KM VÆ K H J E MME F RA

SÅDAN BLEV JEG ÅRETS BLEGESTE STUDERENDE

SAMARBEJD I VIDENSKAB OG MELLEM MENNESKER

REJSEJOURNAL FRA AUSTRALIEN

UNDERHOLDNING SJ OVE RE N

D E N M E N TA LE H IG H -F I V E

VID ST E D U?

ET LY FRA STUDIESTRESS OG BESPARELSER 3 HURTIGE FRA AAU INSIDE

Hvad er et Menneske?

Interview med

Svend Brinkmann 4

September 2019

// agenda

Dybt begravet mellem flyttekasser, tomme hylder og stablede stole påtrænger spørgsmålet sig: ”Hvad er et menneske?”. Svend Brinkmann byder os velkommen i kaosset mellem filosofi og flyttekasser. TEKST KATRINE DETHLEFSEN // FOTO DIANNA KORSHØJ

Hvad mener vi egentligt, når vi siger, at vi alle sammen er mennesker? Et menneske er et vidt begreb og kan derfor have forskellige betydninger alt efter, hvem du spørger og hvilken kulturel baggrund vedkommende har. Men du er helt sikkert ikke den eneste, der har tænkt på det. Måske har du ikke brugt mange timer på det filosofiske spørgsmål, men det har Svend Brinkmann i sin nye bog, der udkom den 22. august.

ner, at vi er nødt til at kunne sætte parentes om spørgsmålet om, ’hvem er jeg’. I snakken om den måde vi i dag fremstiller os selv og den måde, vi som individer retfærdiggør os selv, kommer han ind på en bog af Anders Reckwitz ’Singulariteternes samfund’, hvor pointen er, at vi fokuserer på alt det singulære og alt det individuelle. Brinkmann ønsker at tydeliggøre, at det selvfølgelig ikke er en forkert opfattelse, men han mener, at det skal balanceres med nogle mere almene spørgsmål. Brinkmann gør det klart, at et menneske ikke skal forstås som én ting; det er alt fra følelser til fornuft og mellemmenneskelige relationer.

Bogen adskiller sig fra andre af hans bøger, der netop er faglige og har til udgangspunkt at lære os noget eller reflektere over noget. Den nyeste af Brinkmanns bøger er en skøn- Vi er væsenner, der forlitterær bog, der skildrer en dannelsesrejse holder os til os selv, så vi kan som hovedpersonen Andreas er på. Selvom bogen er skønlitterær, har den stadig en derfor også være moralske væsstor værdi, når det handler om, at vi skal ner, og vi kan drages til ansvar forstå livets store spørgsmål om, hvad et for det vi gør. menneske er med et fagligt perspektiv.

Unikke eller ens?

Den tendens, der er i samfundet om, at vi konstant skal forholde os til os selv, hvordan vi bliver en bedre udgave af os selv, betegner Brinkmann som den partikulære person. Han mener, at vi før end at vi kan svare på, hvem vi selv er, så er vi nødt til at forstå det mere almene spørgsmål om, hvad et menneske er. Han me-

”Vi er væsenner, der forholder os til os selv, så vi kan derfor også være moralske væsner, og vi kan drages til ansvar for det vi gør.” På baggrund af det, er det også relevant at vide, at det ikke er noget, der sker af sig selv. Man bliver ikke bare et menneske, men det er proces,

hvor vi dannes til det. Til det knytter Brinkmann en kommentar om, at det også er derfor, at bogen har fået undertitlen ’en filosofisk dannelsesrejse’ – man må nemlig ud af sig selv, møde andre end sig selv. Man må se naturen, kulturen, historien og idéerne, og det er også det hovedpersonen i bogen gør. På denne måde er han i færd med at danne sig selv som et menneske og på denne måde også ved at blive sig selv – uden at det var dét, der var hensigten.

Fiktion eller fakta?

Jeg vil ærligt sige, at da jeg gik i gang med at læse bogen, var jeg en smule betænksom ved, at Brinkmann havde skrevet en skønlitterær bog. Jeg tænkte: ”Kan en forsker overhovedet bidrage med noget brugbart, når det er så abstrakt? Og hvad skal jeg få ud af det?”, men jo længere jeg kom ind i den første del af bogen jo mere begyndte det at give mening for mig. Jeg kunne pludselig se en sammenhæng mellem det faglige og det fiktive. Jo mere jeg læste i bogen desto mere glædede jeg mig til at finde ud af, hvad der skete med Andreas og hans farmor, men også til at lære noget mere om det Andreas læste. Da Svend Brinkmann startede sine første overvejelser om bogen, havde han regnet med, at den kun skulle bestå af den faglige del, men så blev en anden bog udgivet om samme emne. I bogen ’Kampen om mennesket’ har forfatterne September 2019

// agenda

også gjort brug af en masse homo betegnelser – flere end ham selv - som Brinkmann kalder det. Her nåede han at tænke ”Ej..nu gjorde de dét der, så kan jeg jo ikke gøre det samme.”. Det blev derfor en oplagt mulighed for Brinkmann, som længe havde overvejet at afprøve den fiktive verdens mange muligheder. Han forsøger – i bogen – at skabe en kontrast mellem Andreas’ liv og indholdet fra den faglige del. Dette gør han til dels med sproget, idet sproget i den faglige del kan fremstå som gammeldags, men samtidig fanger det læseren interesse, men også ved navngivningen af de forskellige dele af bogen, der står med de latinske betegnelser.

forsøger Brinkmann at gøre op med den gamle dikotomi om natur overfor kultur.

Ifølge Brinkmann er dét, der er vigtigt for at kunne forstå det rationelle menneske dét, at vi kan træde tilbage fra de processer, der eksistere i naturen og vurdere vores handlinger, følelser og tanker i lyset af de normer, der er i samfundet vi lever. Det er tankerne om, at det kan godt være, at jeg har lyst til at gøre det her, men bør jeg gøre det? Det er det her spørgsmål, der gør, at vi kan stille hinanden til ansvar for handlinger og være moralske væsner. Det er artsbestemt – og italesat helt tilbage i det gamle Grækenland – at vi er et fornuftigt dyr, som kan bruge begreber og distancere sig fra De forskellige menneskesyn Homo Sapiens skal forstås som det første men- egne impulser. Dét er det, der også gør, at vi kan neskebillede, og er den biologiske artsbetegnel- deltage i demokratiske beslutningsprocesser.Vi se for mennesket. Det betyder også, at vi er en fødes som udgangspunkt ikke som et fornuftigt dyreart og deler biologi med andre levende væs- menneske, men vi fødes derimod med potentialet til at blive det. Det er godt nok ikke noget, ner og nogle ligner Brinkmann kommer os ret meget. Vi Troen behøver nemlig ikke ind på i bogen, men deler gener med han tilføjer, at det eksempelvis chim- at have noget med en tro på en panserne langt højerestående magt at gøre, men faktisk er denne fornuft, der gør, at vi oppe i 90%.”Det syntes jeg jo er det kan lige så meget være troen kan have videnskab meget imponeren- på hinanden og eksempelvis kan opbygge universitede” fortæller han med et smil på læben, og fortsætter: “indtil jeg ter. Med et smil i stemmen tilføjer han: ”men hørte, at vi måske deler 70% af vores gener det må komme med i 2’eren ’hvad er et menmed persille! Vi er altså bare beslægtet med neske nu?’”. alt andet levende.” Det er det, der gør os ligesom alt andet, men dét, der gør, at vi kan skille Hvor er meningen? os ud er, at vi i højere grad end andre leven- Hvis der er nogle steder – i de forskellige mende væsener selv skaber vores livsbetingelser. neskesyn – hvor der kan opstå konflikter, er det Vi omskaber verden, men i en sådan grad, at i forbindelse med det følsomme menneske. den verden vi skaber, også er en verden, der so- Hovedpersonen, Andreas, bliver opmærksom cialiserer os. Der er en konstant vekselvirkning på konflikterne mellem fornuften og følelserne, mellem organismer og omverden – den har alle men det behøver ikke være sådan. Følelser kan væsner. Hos andre dyr sker det helt mekanisk, nemlig være fornuftige, men fornuften kan også hvor det hos mennesker er en proces, der kan være følelsesladet. I bogen prøver han at relatetilrettelægges. Det er ikke unaturligt for os at re de forskellige menneskebilleder til hinanden. være kulturvæsner, det er faktiske lige præcis Dét Andreas oplever undervejs i historien skulle vores måde at være natur på. Og på den måde gerne fremstå som værende almindelige ople-

September 2019

// agenda

velser, såsom forelskelse, behovet for andre og andres behov for ham. For Brinkmann var det vigtig at fremstille historien på en sådan måde, at flest mulige kunne identificere sig med Andreas´ tanker og oplevelser – derfor skulle det gerne være alment menneskeligt. Ligesom vi kunne se ved fornuften, så håber han også at vise, at der er nogle følelser, der er mangelfulde hos andre dyrearter, men der udmærker vi os som mennesker, såsom ved skyld og skam. I forbindelse med det religiøse menneske er det vigtigt for Brinkmann at pointere, at det ikke skal forstås som et krav til mennesker at tro på en guddommelig magt. Han siger også, at han ikke selv tror på et højerestående væsen, men han respekterer de mennesker, der gør det som en menneskelig mulighed. I bogen bliver det også tydeligt, at det for os – som mennesker – er uomgængeligt at tage stilling til det med tro, da det ikke ser ud til at religionen vil forsvinde. Ifølge postsekulariseringen kunne det godt se ud til, at religionen er kommet for at blive, selvom det ikke var den overbevisning man havde for bare 50 år siden. Det er nemlig menneskeligt at tro på noget, men det er ikke noget Andreas gør, selvom han begynder at få en forståelse af, hvilken betydningen troen har på mennesker. Det bliver især tydeligt, når man ser på, hvordan generationer griber ind i hinanden. Troen behøver nemlig ikke at have noget med en tro på en højerestående magt at gøre, men det kan lige så meget være troen på hinanden. Det betyder ikke så meget, hvad vi tror på, men mere, at vi tror på noget. Den danske filosof, Løgstrup, siger - så fint - at vi ikke kan have

med et andet menneske at gøre, uden at have noget af dets liv i vores hænder, og dét tror jeg er en vigtig pointe. Vi skal huske på, at selvom vi får at vide, at vi en asocial generation, en generation, hvor vores venskaber foregår på de sociale medier, og hvor vi egentlig tænker mere på os selv end på dem omkring os, så har

Fremtidens menneske

Ifølge Brinkmann, den del, der var sjovest at skrive, da det også var her, han oplevede at være mest fantasifuld – både da han skulle opfinde fiktive forskere og steder, men han tænker ikke, at det ville være helt urimeligt, at vi kunne komme dertil. Vi ved, at mennesket er

Her kan man tale om homo deus – altså gudemennesket. Vi holder op med at være menneske – altså posthumant - og begynder at blive mere som en Gud, der kan opnå et evigt liv. Det kan for eksempel være ved at uploade vores psyke til en supercomputer, og på den måde forsvinde fra vores skrøbelige menneskekrop. ”Umiddelbart tænker jeg, at det er skræmmende perspektiver og også temmelig skøre perspektiver. Det kalder på en undersøgelse i sig selv om, hvorfor så mange mennesker tager det alvorligt.” Fremtidens mennesker handler ikke kun om det mere science fiction-agtige perspektiv, hvad der skal ske med os eller, hvor vi ender henne. Det handler ligeså meget om dét at være lykkelig, dét at kunne tage sagen i egen hånd, samt at kunne eliminere lidelse. ”Ellers må vi indse, at der er nogle menneskelige grundvilkår, og overskrider vi dem, så bliver vi måske ikke lykkelige, men umenneskelige?”. Det her syn på mennesket - synes jeg - er i særlig grad interessant, da vi netop ikke kan se, hvordan det vil ende og vi kan heller ikke vide det. De andre menneskesyn har været en del af os gennem flere hundrede år, hvor synet på det fremtidige menneske endnu ikke kan ses eller gribes fat om.

vi alligevel noget med hinanden at gøre. Vi kan nemlig stadig såre hinanden med diverse udtalelser på sociale medier, men vi kan også glæde hinanden eller blive glade på andres vegne over dét andre oplever.

ved at være kommet til sin afslutning, men vi kan, ifølge Brinkmann, ændre vores livsbetingelser – ikke kun i ydre forstand, men også i indre forstand ved hjælp af genetik. Vi kan designe os selv og på den måde overskrider vi os selv.

For at forstå den sidste dimension af dét at være et menneske fortæller Brinkmann om det sociale menneske. Han starter med at fortælle, at det jo kun er et menneske, der kan være umenneskeligt. Dét menneske, der både er fornuftigt, følsomt, religiøst og biologiske, er også dét menneske, der har muligheden for at handle ondskabsfuld. Det er ikke en egenskab, vi ser ved andre dyrearter. Brinkmann kommer med et eksempel om, at løven ikke er ond, når den nedlægger, da den er en løve, når den gør det og det er dens væsen. Vi mennesker skal hele tiden forholde os til os selv, og når vi ser tilbage på menneskets historie, så er den rig på eksempler, hvor mennesket har handlet ondSeptember 2019

// agenda

skabsfuld – både under holocaust i Europa, men også under slaveriet i Amerika. Som Brinkmann også nævner, så er ondskaben taget med i synet på, hvad et menneske er, for at vise, at det ikke alene er rosenrødt, sødt og dejligt – det har nemlig også en negativ pris. Vi er den eneste dyreart, der har forsøgt systematisk at udrydde sin egen art. Hvis vi ser på chimpansen, som vi – som nævnt – deler gener med, så vil de ikke udrydde hinanden, selv ikke, hvis en chimpanse fra én gruppe placeres i en anden – det kan godt være, at den ene vil blive slået ihjel, men der har ikke været eksempler på, hvor de har forsøgt at udrydde sig selv. Grunden til, at Brinkmann vælger at tage det med i bogen, er netop fordi det er en del af vores historie som menneske.

Hvad så nu?

Til sidst i interviewet spørger jeg Brinkmann om, hvad han, som forsker, har lært ved at skrive bogen, hvortil han svarer, at det egentlig ikke var et spørgsmål han havde stillet sig selv eksplicit. Han har nu fået lov til at afprøve fiktion, og han glæder sig til at se, hvordan det bliver taget imod af læserne og anmelderne. Han er selvfølgelig klar over, at meget kan gå galt, men samtidig havde han også lyst til at afprøve genren. I processen har han lært noget om formidling, men også selv lært noget om selve spørgsmålet ud fra det fiktive – også i udformning af hovedpersonen, der gerne skulle fremstå så naturlig som

muligt. Oprindeligt havde han lavet en epilog, hvor han havde skrevet om, hvordan fremtiden så ud for Andreas, men det ville han hellere lade være op til læseren selv at digte videre på. Brinkmann håber, at læseren oplever, at der bliver taget en byrde fra personens skuldre, i og med at vi har et selvrealiserings imperativ – vi har et krav om at skulle være os selv. Men han håber, at læseren også tænker ”Hey, det er også okay, bare at være et menneske”. Det er mere rimeligt end at skulle være den unikke ener derfor håber han også, at det har vakt en nysgerrighed for muligheden for at fordybe sig i noget, fordi ”Det bedste værn mod at blive selvoptaget er at finde ud af, at der er noget andet end mig, der er super interessant.”.

Læs den fulde artikel på vores hjemmeside

September 2019

// agenda

September 2019

// agenda

AAU

spørgsmål til Jes Lynning Harfeld

1. Beskriv dig selv med 3 ord:

Holy crap! Det var to... Shit. Enthusiastisk, kollegial, nysgerrig!

2. Hvad ville du være som barn?

Ikke filosof i hvert fald. Altså, jeg har altid gerne ville være profeesionel håndboldspiller.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af? At bringe etikken ud i praksis.

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre? 1) Give en stor del til velgørenhed, 2) bygge om på huset, 3) købe mig selv fri til forskning.

Hvad er det skøreste som er sket for dig?

5. Det skøreste er klart en dødstrussel efter jeg havde dumpet en studerende. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

6. David Hume, tænker jeg, det kunne være sjovt. David Hume, både fantastisk filosof og jeg

tror også vi kunne drikke en del bajere samen. Det ville være både hyggeligt og interessant.

7. Hvad er det værste ved dit arbejde? Det er fundingansøgninger.

8. Hvad er din livret?

Navn:

Jes Lynning Harfeld

Det er pureret græskarsuppe på en kold, kold efterårsdag.

9. Hvilket dyr ville du være?

En gris. En vild gris, et vildsvin!

10. Hvad er dit nuværende projekt?

Det største projekt, jeg arbejder på lige nu er en bog, der hedder The philosophy of animal welfare

September 2019

// agenda

Om Jes:

Humanistisk Fakultet Institut for Kultur og Læring Center for Anvendt Filosofi Forsker i etik og dyreetik

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Find din cand.it.-uddannelse pĂĽ www.cand-it-vest.dk

LĂŚg it til din bachelor

September 2019

// agenda

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Når gruppedannelsen bliver oldgræsk TEKST STUDERENDE VED KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER

Som fast inventar på et PBL-universitet som AAU findes gruppedannelsen. Umiddelbart nogle dage hvor interessante emner noteres på diverse plancher, som cocktailfestens mingling eller et karréens sammenskudsgilde. Her er der rig mulighed for at bryde med den vante forestilling om sine faglige interesser. Der er mulighed for at sælge sine absolut bedste idéer til det gode projekt samt for at indgå i lige akkurat den gruppekonstellation, man ønsker. Ikke?

Gruppedannelse - på godt og ondt!

Med fire gruppedannelsesprocesser i bagagen på Kommunikation og Digitale Medier kan jeg med sindsro konkludere, at disse kan være - og undskyld mit franske - en pain in the ass. Gruppedannelsen foregår normalt i nogle bookede lokaler, hvor man sporer sig ind på hinandens faglige interesser. I princippet i hvert fald, for forud for disse dage, hvor interesser matches

September 2019

// agenda

og grupper dannes, sker der selvsagt en række nikke genkendende til. Er det et valg mellem fagting i baglokalet. Lige så meget som gruppedan- lige emner? Udsigten til en både social relation samt arbejdsrelation det nelsen har potentiale til kommende semester? at skabe de bedst mulige [...] Repræsenterer At skulle vælge mellem grupper, har jeg på mit denne sirenernes sang mine studie oplevet, at den i to emner, men egentlig lige så høj grad kan være faglige interesser og ønsker til helst ønske et tredje? Ud over billedet med disse genstand for tenderende projektemne? to uhyrer, vil jeg inddrage gråd. Jeg fristes her til at inddrage Homers sirenerne. Disse er fabelvæsener der med smuk Odysseen som oplagt billede på hvordan grup- sang og på forførende vis lokker til sig. Her bør pedannelsen på mit studie kan føles. At føle sig man tage sig i agt og spørge sig selv: Forføres fanget mellem uhyret Skylla og malstrømmen jeg nu? Repræsenterer denne sirenernes sang Charybdis. At være fanget her er, som muligt be- mine faglige interesser og ønsker til projektemkendt, at skulle vælge mellem to onder, og netop ne? Er det lyden af øvrige overvejelser der - for den situation kan nemt opstå i gruppedannel- at benytte en sidste Odysseen-reference - bejsesprocessen. Og blot for at imødekomme onde ler til mig? tunger: Alle studerende har selvsagt noget relevant at bibringe gruppearbejdet, men følelsen En ode til projekt gruppearbejde af stå i en sådan situation tror jeg en del kan Med fare for at placere egen røv i klaskehøjde:

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.

Gruppedannelsesprocessen på Kommunikation og Digitale Medier, kan nogle gange synes kaotisk, strategisk og uden megen hensyn til det projektemnernes faglighed. Ja, det kan velsagtens komme til udtryk her, at gruppearbejdet er det rene jammer. Lad mig mane til besindighed. Jovist, dagene med gruppedannelse kan være et helvede for nogen, himmel for andre, og så er der dem, der forud for dagene har sat flueben ved en etableret ønskegruppe. Men der er sandelig også glæde at spore! Som jeg indledte med, så er gruppedannelsen et arnested for udveksling af interesser og inspirerende projektemner samt mulige personlighedstypetests

der giver viden om, hvordan en optimal gruppe skellige styrker og svagheder, nu skal begribe kan se ud med bestemte personlighedstyper. problemer og udfordringer uden for universiteDagene hvor projektgrupperne etableres giver tet. Gruppen er sat. Ready, set, go! mulighed for at skabe en konstellation, hvor faglige pointer sættes i spil, hvor diskussioner le- Rejsedagbogens postrefleksion der til ny viden og hvor en fælles indsats hæver Fremstår gruppedannelsen nu som en kaotisk hvert gruppemedlems mentale lixtal. mingle-session for den strategisk anlagte? Mu Det er altså udgangspunktet for det ligvis, men min pointe er i højere grad, at det kommende semesters kan føles uoverskueligt, når du står der med gruppearbejde. En nydin flamboyante cocktail af [...] det kan føles uover- Goffman og Bourdieu samt etableret gruppe der, med forskellige syn på skueligt, når du står der med tusinde idéer til projektemet fagligt emne, for- din flamboyante cocktail af ne. Du kan bejle til medstuskellige interesser, for- Goffman og Bourdieu samt derende og blive bebejlet. Du drømmer om det ene, tusinde idéer til projektemne. men skal vælge mellem to onder. Lad det dog stå klart, at uagtet hvor kaotisk og nervepirrende gruppedannelsen kan være, så tag den med ophøjet sindsro. Det skal nok gå. Min klare fornemmelse er, at med tiden bliver denne halvårlige, semi-pædagogiske festivitas mere fordøjelig. Skab en ny fortælling, hvor gruppedannelsen bliver et heltekvad om samarbejde og fællesskab, hvor man tilvælger hinanden og de forskelligheder, som har så stort potentiale. Gruppedannelsen er udgangspunktet for, at forskellighederne mødes, parres og genererer projekter, som har en relevans, der rækker langt ud over universitets mure. Dét er vores force! Tag gruppen i hånden, den er en alletiders kammerat!

September 2019

// agenda

AAU

Uni er

Vild

med Vilje

Slå dig løs i universets tanker i den tropisk danske natur, for nu kan AAU også tilbyde 75.000 m2. varieret blomstereng. Vild med Vilje er et naturvenligt studiemiljø, måske endda også et studievenligt naturmiljø?

TEKST MARTIN INGVERSEN // FOTO DIANNA KORSHØJ

Tag dine lektier og stressede tanker med under armen, sæt dig og mærk symbiosen, dig og naturen imellem

Naturarealer på AAU

45.000 m2 natur med krat, græs og vilde urter. 25.000 m2 med usået engfrøblanding 5.000 m2 med vilde skråninger

Du er, hvad du spiser, den har vi alle hørt før. Lige såvel, er dit mindset, hvad du tænker. At sidde i et naturbevidst område, vil lade dig dwelle mere i unikhedens øjeblik der beror sind og tanker. At skabe mere nærvær med din indre ro vil på en og samme tid få dig til at fokusere mere. Hvornår har du sidst siddet og betragtet Moder Jords kærlighed? Den summen der skaber betingelser for liv? Den smukke stilk der spirer til en top med en farverig krans? De vilde blomster, der blomstrer og skaber harmoni? Nu har Foreningen Vild med Vilje gjort det muligt, og AAU er med i front. Vild med Vilje gør livet vildere, lettere, smukkere og sundere. Det med at være forbundet med selve naturen er kerneessensen for alt liv, hvilket ”Vild med Vilje” i særdeleshed har slået rødder i.

AAU vil være vild med vilje

Er du også træt af den kulturelle larm og trommen, kan du nyde livets brummen med et nyt koncept der hedder Vild med Vilje: Konceptet

er, kort beskrevet, et nyt tiltag, der slipper de kulturelle tøjler og lader naturen vokse frit omkring. AAU har implementeret det nye koncept med det formål at forme og skabe en mere biodivers campus, der tillader forlegenhed og kærlighed til Moder Jord. Græsset får lov til at gro, blomster spirer og kærligheden blæser vidt omkring. Rent lavpraktisk er Vild Med Vilje et opgør med den trimmede græsplæne og består i at stoppe den hyppige græsslåning og i stedet høste græsarealer med le eller maskine 1 til 2 gange om året. Græsarealerne som førhen var korte, krævende og monotone året rundt, får nu lov at gro langt, danse i vinden og tilpasse sig form og farve med årstidernes skiften. Nye spændende planter kommer spirende frivilligt og skaber en rig variation, i både plante- og dyreliv.

En naturlig dobbeltgevinst

Aalborg campus service er under en grøn omstillingsprocess i forhold til drift og har startet en bevægelse, der skal imødekomme de enorme belastninger, der hidtil har været på miljøet. Det har indtil videre, resulteret i udskiftning af pærer, grønnere køkkener og generelt lavpraktiske initiativer. Ydermere har mange studier indstillet sig til digitale eksamener netop for at imødekomme den enorm mængde ressourcespild med papir, transport og ligegyldig administration. Alle disse initiativer har været med til at løfte AAU i en mere grøn diskurs. Ydermere søger projektet Vild med Vilje at mindske brugen af energi på græsklipning og tilsvarende øge ressourceforbruget til studiemiljøforbedrende tiltag, f.eks. forbedret udendørs opholdsarealer med øget synlighed til den vilde danske natur.

At tillade sig selv et mere grønt sind og en vis form for bæredygtig tankegang under sin uddannelse, vil ikke kun berige dig med en naturlig kærlighed for Moder Jord, men også en større jobgaranti. Virksomheder, NGO’er og offentlige institutioner leder som aldrig før efter fagfolk med grønnere sind. Når man har naturen in mente under studietiden samt bevidste tanker på naturens tilstand, beriges man med et grønnere sind, der oven i købet beriger dig med en konkurrencemæssig fordel på arbejdsmarkedet.

Meget andet godt fra naturen

Gartner ved AAU Campus Service, Rasmus Gamborg Larsen, udtaler også en vigtig pointe: ”I disse grønne tider skal vi være meget bevidste om at sikre miljørigtige arbejdsprocesser. Vild med Vilje understøtter, at vi får en meget større

mangfoldighed af planter og dyr på campusarealerne, og samtidig betyder nedsat maskinbrug også mindre udledning af skadelige gasser og partikler. Derfor kan jeg stå inde for den måde, vi passer vores arealer på. Vi vil gerne støtte den grønne udvikling i gartnerafdelingen på AAU”. De næsten 1000 sparede timer på en larmende co2-spreder, giver gartnerne mulighed for mere varierede og spændende initiativer. Derudover tilbyder Vild med Vilje også meget andet end blot arealer til lektielæsning og bevidste tanker om universets ydre. Du kan også snuppe en kold øl med vennerne og dwelle i et godt selskab i et af de nyetablerede fælleshaver med bålsted efter en lang projekt dag. Hvad venter du på?

September 2019

// agenda

AAU

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Fra UCN til AAU

Tanker vedr. at skifte studie

TEKST LINA MANCINI

Juni 2016 blev jeg student og oh wow, det var ordentligt fedt. Fuck alt, ses venner. Nu skulle jeg rigtig ud og være voksen og tjene kæmpe penge i mit sabbatår. Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle kun have et sabbatår, fordi to var for meget for mig, og jeg skulle jo i gang med en eller anden stor karriere og tjene endnu større penge. Men for at have gang i en klasse god karriere skulle jeg have gang i en uddannelse. Så kom jeg med den bedste idé: jeg skulle da være ejendomsmægler! Det lå fandeme lige til højrebenet, kan jeg fortælle dig, og det gjorde det netop fordi, at jeg har formået at binge watche Million Dollar Listing New York i flere år. Jeg åd det råt. Ordentligt godt program. Den nye Ryan Serhant, det er sgu mig. Endelig vidste jeg, hvad jeg

September 2019

// agenda

gerne vil arbejde som, indtil jeg går på pension, gerne som 60-årig. Det føltes som en åbenbaring, for alle de gange, hvor jeg har været i tvivl, så havde jeg bare brug for at den rette sti endelig kom til syne. Og det gjorde den.

The Great Dane

bye Ryan Serhant.

Drop ud = svag og ubeslutsom

Min forsinket teenageidentitetskrise skyldes, at min uddannelsesvej altid har været crystal clear. Da jeg gik i folkeskole, vidste jeg godt, hvilket gymnasie, jeg skulle på, og hvilken linje, det skulle være. … Jeg har altid været stolt over, at jeg godt vidste, hvad jeg ville, og det resul-

September 2017 startede jeg på finansbachelor på UCN, og jeg var bare ægte klar til at lære om alt og ingenting, så jeg kunne blive Danmarks mest succesfulde ejendomsJeg har altid været stolt over, at mægler. The Great Dane indenfor det førnævnte er- jeg godt vidste, hvad jeg ville, og det hverv. Nu kom mine penge. resulterede i, at jeg opfattede dem, som Little did I know, at tre uger droppede ud af deres uddannelser, som efter studiestart droppede værende svage og ubeslutsomme. jeg ud, for jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for mig alligevel og wow, hvor fik jeg terede i, at jeg opfattede dem, som droppede dog en lettere identitetskrise af det, ud af deres uddannelser, som værende svage så dumt som det nu kan lyde. Bye og ubeslutsomme. Jeg måtte gerne være i tvivl

om, hvad jeg gerne vil uddanne mig som, så længe jeg bare valgte rigtigt første gang, for Gud forbyde at jeg nogensinde dropper ud. Da det utænkelige skete var det for sent at starte på en ny uddannelse, og min skudsikre plan (ét sabbatår, uddannelse og til sidst fedt job) faldt om og døde af sine skudhuller. Fuuuuuck, fuck, fuck, FUCK! Imma be real with u, jeg var helt ved siden af mig selv, da jeg stod med mit andet sabbatår, for nu var jeg jo blevet til dem, som jeg så som værende svage eller ubeslutsom, ikk’ sjovt. Er jeg svag eller ubeslutsom? Eller begge dele?

En tur igennem Asien

Fire måneder og et højskoleophold senere blev det endelig september 2018, og jeg startede på Engelsk Almen. Her er jeg stadig, det ret nice, og jeg er endda blevet tutor for 2019 optaget. Mit andet sabbatår var som en selvopdagelsesrejse på tre måneder igennem Asien: jeg havde tid til at reflektere over mig selv, surprise. Min tanke var træls, og jeg har lært, at det er okay at droppe ud, og det gør dig hverken svag eller ubeslutsom eller alt muligt andet, væk med den dumme tanke. Der er så mange muligheder indenfor uddannelser, at det er svært at vælge rigtigt i første forsøg. Vælger du forkert i starten, så prøver du bare igen med noget andet. Værre er det ikke. Afsted med dig.

AF VER T IN GA PR EOP DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Stadig tys-tys emne

Imma be real with u again. Det er stadig et emne, som jeg ikke nævner særlig ofte, for jeg tror, at jeg stadig er lidt flov over det, dumt I know. Men jeg er glad for, at jeg trodsede min gamle tankegang, for jeg er glad for at læse engelsk. Jeg er glad for at være en pladderhumanist, og jeg er glad for, at jeg ikke længere tænker sådan om folk, der dropper ud. Men én ting er sikkert! Jeg vil stadig pensioneres som 60-årig. Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

September 2019

// agenda

SAMFUND

Bryd dit fags lænker Samtaler på tværs

Du kender det måske. Du har et godt argument, et godt standpunkt. Du har en masse solid, forskningsbaseret viden bag. Alligevel ender samtalen med dem fra de andre fakulteter sjældent helt, hvor du vil, og sandheder, der er åbenlyse for dig, bliver mødt med uforstående øjne. Hvis de bare ville lytte, men de sidder fast i deres egne argumenter og vinkler. Lyder det bekendt? TEKST STINE FUNDER POULSEN

Det kan være svært at tale med folk fra en anden baggrund end én selv. Forskellige uddannelser har forskellige metoder, forskellige tankesæt, og det kan gøre det svært at mødes i en konstruktiv diskussion. Det kan imidlertid også give nye perspektiver, og skabe nye løsninger. I denne artikel undersøger vi netop dét at tale med fag: At tale med sit eget fag som baggrund, og at have gode eller dårlige samtaler med andre fag. Derfor har vi fået folk fra forskellige fag til at mødes: En biolog, en produktingeniør og en filosof. Klimaproblematikken berører os alle, derfor er dagens emne Danmarks rolle i globale klimaløsninger.

Fælles frustration, forskellige løsninger

Kollegiebaren er tom: Det er søndag eftermiddag. Ved sofagruppen er der gjort klar med blåbær og kage, og i køkkenet er kaffemaskinen i gang. Snart ankommer Nanna Skov, nyudklækket kandidat i biologi, og umiddelbart efter David Mason, civilingeniør i produktion. Der smalltalkes lidt, indtil Martin Ingversen, studerende på bæredygtighedslinjen på Anvendt Filosofi, ankommer og introduceres til de andre. Vi placerer os ved sofaerne, og samtalen fort-

September 2019

// agenda

sætter lidt, indtil jeg starter optagelsen og bryder stemningen: ”Så kom der pres på”, bemærker biologen. Der er en vis tøven i starten af samtalen, en forsigtighed: Der optages, man holdes øje med. Som et plaster, der skal rives af, åbner jeg pandoras æske, og spørger deltagerne: Hvilken rolle Danmark bør have i den globale klimakrise, og hvordan vi opnår vi den rolle?

“Duksen i Europa”

Fra start af er deltagerne enige: Danmark bør som rigt vestligt land være foregangsland for andre lande, fordi vi har økonomisk og socialt overskud til at lave nye løsninger på bæredygtigheds- og klimaområdet. Der er imidlertid også enighed om, at Danmark ikke helt gør nok, at vi er faldet af på den. Som biologen udtrykker det: ”Vi skal blive duksen i Europa igen”. Alligevel er der forskellige perspektiver, tilgange til spørgsmålet om, hvordan vi som land og mennesker bliver mere bæredygtige: Hvor ligger ansvaret, hvilke tiltag er der brug for og hvordan skal vi behandle det? Her fokuserer jeg på især to perspektiver, der synes at komme lidt i konflikt: Om man skal starte i noget konkret, som restriktioner/forbud kombineret med informatio-

ner om blandt andet genbrug, eller om det bør forstås ”bredere”, som en kultur? I udgangspunktet er de tre deltagere enige: Det er et problem, at folk ikke tager bæredygtighed til sig. Der er et ”disconnect” mellem nogle mennesker og verden omkring dem, idet de ikke, når de for eksempel smider skrald eller cigaretskodder, ser deres handlinger som en ting, der påvirker verden: ”Out of sight, out of mind”, som biologen beskriver det med frustration i stemmen: En frustration, der også er klar hos de to andre. Et af problemerne, som alle er enige om, er således en blanding af uvidenhed og en vis ligegyldighed hos nogle borgere. Ingeniøren peger blandt andet på, at der på et forbrændingsanlæg i København bliver brændt aluminium af i mængder, der svarer til at alle i Danmark kunne få et nyt cykelstel hvert år: Et materiale som ellers er både genanvendeligt og dyrt. “Ja, det er fandme dumt”, som biologen bemærker med passion i stemmen. Hvis der imidlertid ikke er viden omkring det blandt borgerne, der skal sortere deres affald, sker det simpelthen ikke. Derfor er en del af løsningen, ifølge ingeniøren, kommunikation og oplysning - ud over det at lave bæredygtige teknologier og forretningsmo-

SAMFUND deller. Her er konkrete løsninger i fokus, ting, der ikke nødvendigvis er nemme, men som man kan tage og føle på.

“Men vi skal længere ind”

For filosoffen handler det imidlertid om noget mere, end at folk er ligeglade eller uvidende. Det går ”dybere”: ”Bæredygtighed er ikke en ting, det er et mindset”. Det kommer med at ”forstå de bagvedliggende årsager”: et verdenssyn. Derfor er det for ham da også vigtigt at danne befolkningen: ”at der overhovedet er nogle bæredygtige virksomheder, det kræver at der er nogle bæredygtige mennesker”. Det er en del af en kultur; her peger han på at vi lige nu lever i en

forbrugerkultur, der i en grad er et produkt af firsernes effektivisering etc. Handlingen er indlejret i personens dannelse, og kan ikke adskilles fra denne eller kulturen; At danne folk er at aktivere dem på langt sigt. Da der bliver spurgt om, hvordan man går fra oplysning til aktivering, bliver det således afsløret, at oplysning og dannelse ikke nødvendigvis er det samme: Der ligger allerede i det at danne folk til bæredygtighed, at de aktiveres, fordi det bliver en del af dem de er og en del af den kultur, de er i. Derfor er det at blive et bæredygtigt land et længerevarende projekt, der tager fat i ungdommen nu.

Tiden løber fra os

“Jamen så er det bare for sent”, indvender biologen med en vis opgivenhed: Klimaet har ikke tænkt sig at vente på, at den næste generation er bæredygtige. Hvis vi skal nå at handle, bliver det nødt til at ske nu, og ikke om 40 år, når den næste generation overtager. Fælles frustration over et problem, leder altså ikke nødvendigvis til fælles løsning. Imidlertid er alle perspektiverne i samtalen vigtige: Det konkrete, teknologiske samt viden omkring det; dannelsen og en bæredygtig befolkning. Og så dét, at der ikke er tid til at vente, fordi klimaforandringerne og masseuddøen allerede er i gang. Vi har bæredygtighedstiltag i Danmark, på Aalborg Universitet, Naturmødet i Hirtshals, med genbrug og genanvendelse og med forskellige virksomheder, der har bæredygtighed som image. Det er tiltag, vi bliver nødt til at blive ved med at lave og udvikle: Klimaet venter ikke. Men det er ikke nok. Er vi ikke som land, befolkning og kultur klar til at være bæredygtige, så vi ikke siger ”Out of sight, out of mind”, når vi ikke kan se skraldet, bliver vi aldrig i sandhed bæredygtige. September 2019

// agenda

SAMFUND

Alle disse perspektiver har imidlertid en tendens til at stå alene, hver for sig. Men hvad, hvis vi kunne få dem til at tale sammen, smelte sammen for alvor? Dette kræver tværfaglighed, at tilegne sig flere fag og at lade dem supplere hinanden: Og det er altid et møde både med andre mennesker og andre praksisser.

og sige, hvad er biologi overhovedet: Det er jo bios og logos, det er læren om liv: Hvad er liv overhovedet så? Hvad definerer liv? Og biologerne, de sidder sådan lidt ”øørhm, jamen jeg er bare ved at finde ud af, hvordan den gris der, den kan lære noget”

med i bagagen: Man skal selv se efter perspektiver, muligheder og projekter. Til gengæld understreger Jes, at underviserne bør kunne hjælpe til for eksempel vejledninger.

”Verden ville være et bedre sted. Øllene ville smage bedre. Man ville have flere venner.”

I mødet med andre fag må du altså lægge dine vaner fra dig, dine faglige briller. Du må sætte Men hvad så med den der træls samtale, hvor I Tværfaglighed - for real dig ind i og være åben over for deres måde at snakker forbi hinanden, og der netop ikke sker Sand tværfaglighed er imidlertid ingen nem ting. gøre ting på, for ifølge Jes, er det dér, man for noget nyt, men man bare bliver frustreret? Man Derfor gik jeg til den mest tværfaglige filosof, alvor lærer noget. I faglighed ligger rigtig meget må ifølge Jes være mindre kålhøgen, og lære jeg kender til og som har oplevet mødet med praksis, altså måder at lytte: ”Alle mennesker andre fag samt de vanskeligheder og styrker, at stille spørgsmål Altså gå imod intuitionen til har svært ved at være der ligger heri: Jes Lynning Harfeld. Jes har læst og undersøge ting i samtaler, hvor de i at finde et modargument med det sig ind på biologien som fag helt tilbage fra sin på. Så for virkelig at sandhed lytter”. Han studietid, og brugte et år af sin PhD i filosofi sætte sig ind i en samme, og i stedet se, hvor den forklarer at den bedpå at læse sig ind i adfærdspsykologi hos dyr. faglighed, må du ind- andens udsagn står stærkest. ste måde at lytte på, Noget, der umiddelbart synes underlig konkret gå i den praksis: Er er ikke at tænke over, og skævt for en filosof, men som imidlertid for du filosof, der vil forstå biologi, må du tage med hvad man selv skal sige. Derimod opfordrer Jes Jes har været ganske naturligt. biologen ud i marken. Dette kræver arbejde og til at man leder efter den stærkeste og bedste tid, men er ofte dét værd, fordi det giver mu- udlægning af det, der bliver sagt. Altså gå imod Som han pointerer har filosofien netop en for- lighed for at åbne nye døre. Man har jo netop intuitionen til at finde et modargument med det del i tværfagligheden: ”det der tværfaglige, det perspektiver med fra sit eget fag: Kan man sup- samme, og i stedet se, hvor den andens udsagn ligger på en eller anden måde til højrebenet for plere og fusionere dét med andre praksisser, står stærkest. filosofien”. Det skyldes både at filosofien ”ikke andre måder at stille og tilgå spørgsmål på, har har sit eget emneområde”, men nærmere er en du pludselig noget nyt. At kigge efter den stærkest mulige måde at bestemt måde at tænke eller stille spørgsmål se den andens argument på, gør altså, at man på, og at filosoffer netop Her kan du have en fordel, fordi lytter: Det gør, at man faktisk kan tage den gerne dykker ned i ”hvilke du læser på AAU. Her er det andens argument til sig. Hertil kommer også, At tilegne sig nye typer ideer, hvilke typer af nemlig normalt at have to fag, at de fleste, hvis deres argument bliver mødt argumenter, vi har gang i”. fag er således også at få hvis man læser humaniora el- med forståelse eller en vilje til forståelse, fakHan peger imidlertid også nye øjne på sit eget fag. ler fag, der retter sig mod, at tisk bliver mere interesserede i diskussionen og på, at det ikke er nok at man kan blive gymnasielærer. i at lytte til dit argument også. Og har du din forstå det teoretiske. Her ligger der nogle muligheder, for som Jes si- modstanders stærkeste position, må dine egne Fag har praksisser og traditioner, og det at lære ger, er faglighed perspektiver, ”Hver gang man argumenter også være skarpere. Derfra vil hele et fag at kende er således ikke at forstå grund- tilgår en ny faglighed, åbner man nogle bestem- diskussionen altså kunne blive mere konstrukstenen, men hvad de gør til daglig. For eksempel te perspektiver, åbner en mulighed for at tale på tiv. siger han om mødet mellem filosoffer og biolo- nogle bestemte måder om nogle bestemte ting”. ger at: At tilegne sig nye fag er således også at få nye Derfor kan du også altid spørge ind til din samøjne på sit eget fag. Jes’ opfordring er da også, talepartners argument: Frem for at skyde det “Man bliver nok nødt til at have en smule yd- at man ikke ser fagene som adskilt, men tæn- ned eller modargumentere, kan du med fordel myghed som filosof, for vi vil gerne springe alle ker dem sammen i ét. Imidlertid må man være spørge ind til det sagte. Hvilken kontekst komde led over. Vi vil helt ned dybt i teorien, fordi proaktiv som studerende, for undervisningen er mer det af? Hvad betyder det der begreb? Hvordet er der, vi hører til. Vi vil gerne ned i bunden ikke tilrettelagt efter, at man har et andet fag dan gør man egentlig det i praksis? Det er sand-

September 2019

// agenda

SAMFUND synligt, at du bliver klogere – og måske gør den anden også det, fordi du stiller spørgsmål, der virker naturligt med dit fag – men som måske er et nyt perspektiv for ham eller hende. Så hvordan kunne vores samtale mellem biologen, ingeniøren og filosoffen have endt med en “sand tværfaglighed” i stedet for tre separate perspektiver? Jo, vi har alle gode ideer og løsningsforslag: Men de er sjældent nok alene. Blev vi alle bedre til at lytte, kunne fortællingen måske have lydt: “En Biolog, en filosof og en civilingeniør sidder i en bar. Som de kritisk tænkende mennesker, de er, lytter de intenst, de

spørger ind til de andre. Pludselig siger én “Jamen kunne man ikke gøre sådan her … “. Hun har fået en ny idé ud fra noget de andre sagde, noget hun ikke havde tænkt over før. De andre bliver tændte på det, og et nyt samarbejde opstår.”. Hvis man undlader at gå imod den anden, men netop møder dem, hvor de står, kan det, som Jes pointerer, virkelig rykke nogle ting: “Verden ville være et bedre sted. Øllene ville smage bedre. Man ville have flere venner.”

Videre læsning

Hovelynck mfl. 2010 Gadamer 2004 Golinski 2012 Bliv klogere på samtaler, og hvordan fag forstår hinanden allerede i dag. Links og reference kan findes i denne artikel på vores hjemmeside.

Så hvordan vil din fortælling være? “En biolog, en filosof, en civilenginør og dig….”

EGET FIRMA EFTER AAU ? Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

September 2019

// agenda

Færøerne til fods TEKST IDA ELISABETH AGERKVIS

September 2019

// agenda

SAMFUND Og prisen for årets blegeste studerende går til... trommevirvel... MIG! I år vender jeg muligvis tilbage på studiet som årets absolut blegeste, fordi jeg kom langt bagud med sommertannen pga. en rejse til Færøerne. Men at misse min daglige dosis d-vitamin er en okay pris at betale, fordi Færøerne! Havde det her været en artikel til fx Femina eller Woman, havde titlen klart været “Færøerne til fods - hun fandt sig selv i fjældene”. Efter 4 års parforhold med en færing besluttede jeg, at det var på tide at lære Færøerne at kende – ikke mindst for at komme tættere på den mand, jeg nu har brugt min femte sommer sammen med. Rejsen bestilte vi tilbage i april sammen med vores venner, som også danner par, efter vi, som unge og uanstændige mennesker af og til gør, havde drukket os fulde i en blanding af æblebrændevin, whiskey, øl og rødvin. Hvordan dælen ender man ellers med at bestille hele 14 dages double couple ferie?

SU-venlige kår

Fordi jeg har fået flyskræk på en helt ny måde end tidligere, efter jeg (som så mange andre) er blevet bekymret for klimaet, valgte vi at sejle dertil. Vi brugte dermed 3 døgn på selve sejlturen og havde selvfølgelig medbragt frugt til overfarten for at sikre, vi ikke fik skørbug på den lange, lange rejse. SU-en kunne ikke finansiere andet end de mest skrabede soveforhold på færgen; køjesenge med smækdør, der gabte et underbens længde fra gulvet, så alt, der kunne minde om privatliv var fuldstændigt fraværende. Og for det ikke skulle være nok var der placeret et kæmpe glohul i midten af døren, der til forveksling kunne ligne et koøje. Færøerne er 18 øer, hvis areal sammenlagt er meget mindre end bare lillebitte Nordjylland, og det fandt jeg ud af, fordi jeg tænkte “Hvad fuck

er Færøerne?” og panik-googlede inden afrejse. Mine 3 rejsemakkere havde nemlig været afsted i forvejen, så jeg var jo nødt til at læse op på sagerne på forhånd. Foruden at rejse til Færøerne for at forstå det folkefærd, min kæreste er født af og ind i og senere flyttet væk fra, ville jeg afsted pga. naturen og vejret. Jeg havde hørt, at man kunne opleve samtlige årstider på én dag, og det var jeg på forhånd meget fascineret af. Jeg havde glædet mig til at give mig selv og mit humør hen til vejrets omskiftelighed. Mit hidtidige billede af færinge+ var begrænset. Det er dem, der kommer og vinder x-factor og Paradise Hotel. Og så er Lars Løkkes kone vist nok derfra. Og noget med en masse får. Fjælde. Og at det er en del af Danmark!

Tilfangetaget af tågen

Det, der gjorde størst indtryk på turen, var klart tågen. Den var der alle dage. Vi forsøgte flere gange at trodse tågen ved at bevæge os langt, langt væk fra, hvor vi boede. Men den var en fast følgesvend - især på vores mange vandreture i fjældene. Den fik mig til at have det helt Tove Ditlevsen-agtigt og tænke, at jeg skulle have været digter! Hvis jeg skal putte et par ord på det, så var det særligt poetiske over tågen dens spøgelses-agtige svæven, at den ligesom listede omkring. Omsluttede os. Åd udsigten. Alting kunne på få sekunder blive totalt udhvisket omkring én, så man kun kunne se 20 meter frem. Forestil dig at stå på toppen af et flere hundrede meter fjæld og ikke kunne orientere dig ordentligt i dine omgivelser. Forestil dig, at du ikke kan se toppen af det fjæld, du er ved at bestige, og at du heller ikke kan se nedad det, men at du kan høre havets susen. Lige dér, der lærte jeg noget. Tågen talte til mig som en anden Svend Brinkmann. På fjældturene handlede det virkelig om at turde gå glip. Man kunne planlægge nok så meget at bestige et fjæld for udsigtens skyld, men tågen tillod det

ikke. Så gik vi der og kunne kun se lige foran os. Højre og venstre ben skiftedes til at overhale hinanden i en endeløs konkurrence. Der skete ikke en skid på de vandreture. Lyden af småsten under skoene. Ritsj. Ritsj. Men så et fuglefløjt! Rindende vand! Fordi der var så stille og underligt i tågen, blev man helt hyperfokuseret på de mindste ting. Fornemmelsen af at træde i et blødt stykke mos. Jeg blev meget bevæget. Tankerne vandrede derudad og endte i afkroge af min langtidshukommelse. Pludselig kunne jeg huske historier om trolde, jeg var blevet fortalt af pædagogerne i børnehaven. Det var simpelthen så syret, hvad naturen kunne sætte i gang i hovedet og kroppen på én. Totalt terapeutisk.

At savne storbyen en smule

Der var dog en dag, hvor jeg var mættet af naturoplevelser og bare gerne ville ind til civilisationen, så jeg tog til Tórshavn. Den lille hovedstad med en befolkning på bare 20.000, hvilket svarer til antallet af studerende på Aalborg Universitet. På vejen så jeg en bygning, Anonyme Alkoholikere, og tænkte over, hvor anonym man mon kan være i et land, hvor der bor, hvad der svarer til en fjerdedel af Aalborgs befolkning. Der var i hvert fald ikke meget af storbyens anonymitet dér. Da mine rejsemakkere og jeg eksempelvis sad og spiste pommes frites ved havnen, stoppede nogle af min kærestes familiemedlemmer op midt i et lyskryds for at tilbyde os et lift hjem, og lige præcis den oplevelse, synes jeg, beskriver Færøerne godt. Et hjælpsomt folkefærd, som ikke har travlt og kan tillade sig at stoppe op midt i en rundkørsel for at samtale ud af en bilrude, uden nogen bagved hamrer hornet i bund. Der var en langsomhed over livet dér, som jeg ellers ikke mærker til i mit liv i midtbyen på 3. sal i Aalborg. Langsomheden og tågen er indkapslet i mig, men ikke som andet end et minde, jeg kan drømme mig tilbage til, for jeg tror simpelthen ikke det findes andre steder end på selve Færøerne. September 2019

// agenda

SAMFUND

15.695 km væk hjemmefra Rejsejournal fra Australien Kære Agenda For godt 1 1⁄2 år siden besluttede jeg mig for at tage et semester i udlandet i Australien. Siden da har jeg spurgt mig selv 1000 gange om det nu også var en god ide. Nu sidder jeg så 1 måned inde i mit ophold på et værelse i Southport iført en Griffith University sweatshirt og forsøger at svare på lige netop det spørgsmål. Det første stykke tid hernede har ikke ligefrem været en dans på roser og har budt på mange udfordringer. Den største af alle har nok været at skulle opbygge et nyt socialt netværk da jeg er afsted alene på min tur. At skulle integrere sig på uni blandt folk der har kendt hinanden i mindst 2 år er ikke umiddelbart den nemmeste opgave og forelæsningslokaler indbyder ikke ligefrem til small talk. Men er der en ting jeg har lært indtil videre så er det at man må arbejde hvis man vil opnå resultater. Jeg lærte hurtigt at det er virkelig vigtigt at deltage i arrangementer

September 2019

// agenda

uden for studiet også selvom man føler sig begravet i bøger og eksaminer. Og fandt også ud af at det kan være en fordel at vælge fag som har gruppeeksaminer eller ekskursioner hvor det er nemmere falde i snak med ens medstuderende. Noget andet jeg har lært er at man ikke skal regne med at folk opsøger kontakt selv, så man er virkelig nødt til at holde kontakten og til tider være super akavet og spørge folk om deres Facebook. Til trods for stort besvær er det lykkedes mig at finde folk 15.695 km fra Aalborg som faktisk ikke er helt forfærdelige hvis jeg skal sige det selv. Sammen med flere af dem har jeg været afsted i praktik i regnskoven, reetableret og ryddet op på Pelican Beach, været i biffen, set kænguruer i Coombabah parken og været på bytur i Broadbeach. Glæder mig til at se hvad resten af tiden hernede byder på.

SAMFUND

Rejsejournal fra Australien Tips og tricks 1. En lang flyvetur er virkelig sur hvis du som mig ikke kan sove derfor

er transportsyge plastre, hovedtelefoner med noice cancel, et tæppe og natbriller et must.

2. Med et lavt madbudget har du flere penge til fede rejser og ture så husk at lave en madplan.

3. Personliggør dit værelse med fx. billeder, nipsting eller en lyskæde så du har en hjemlig base at være i når det hele føles lidt for fremmed.

4. Vend dig til at være kontaktskaber, telefonen ringer ikke af sig selv. 5. Find billige eller gratis events på campus eller i nærheden af hvor du

bor. Du kan nemt score fede events fx koncerter, yogatimer, strandture eller vildtreservater.

September 2019

// agenda

SAMFUND

Udvid din horisont Samarbejd i videnskab og mellem mennesker Universitetets PBL-principper lærer os at samarbejde på tværs af forskelligheder, for at opnå en bedre projektopgave, men det er langtfra det eneste sted, samarbejde kan skabe uforlignelige gevinster. TEKST JACOB BLASIUS THOMSEN

I disse år er et af de helt store ord på universiteterne: interdisciplinær. Det er en tværfaglighed der bygger på ideen om at forskellige faggrupper i fællesskab kan opnå viden, som den enkelte faggruppe alene ikke kunne. Der kan nemt argumenteres imod et sådant samarbejde; enhver faglighed har sine egne metoder, traditioner og normer for hvordan videnskab bedst bedrives, og i høj grad også hvordan den ikke bedrives. Et interdisciplinært samarbejde mellem to meget forskellige fagligheder, fx et mellem de såkaldte våde og tørre videnskaber, vil ikke blot kræve en indsigt i den andens forforståelse og arbejdsgang, men også at man er villig til at ofre noget for at samarbejdet kan fungere. Man skal, for at putte det i lægmandstermer, kunne gå på kompromis.

Modsætninger mødes

Samarbejde mellem mennesker, som ligner os selv og som vi kender, gør ofte et fællesskab væsentligt lettere, men man kan også gå glip af de fordele som forskellige personligheder, kompetencer og discipliner, som man hver især går og rummer. Samarbejde vil altid betyde kompromis, så balancen må være sådan at det ikke underminerer, men til gengæld profiterer de forskellige kompetencer. Dette kan måske være svært hvis man prøver at skabe et samarbejde mellem to uforenelige tilgange. Vi kan forestille

September 2019

// agenda

os et samarbejde mellem kognitionsvidenskab og pædagogik. Selvom det for nogle kan lyde som en vandmands dans med en sommerfugl, kan de forskellige kompetencer åbne en ny verden af muligheder. Et netop sådan samarbejde er faktisk opstået mellem naturvidenskab og humaniora i det der kaldes neuropædagogik. Hvordan disse to discipliner er forenelige, kræver en længere forklaring, men her er det blot et eksempel på at et interdisciplinært samarbejde med fordel kan skabes. Et samarbejde mellem forskellige fagligheder skaber muligheden for at folk der ellers ikke have haft grund til at mødes kan indgå i interessefællesskaber – og måske venskaber. Det overrasker næppe nogen at folk man bruger tid med på studiet, også kan være folk man kan ende med at bruge tid med privat. Imidlertid må det huskes at folk på AAU ikke kun møder hinanden på tværs af fagligheder gennem det interdisciplinære arbejde, men også gennem ikke-faglige interesser. Her på AAU er der utallige muligheder for at møde mennesker, og udvide sine interdisciplinære horisonter gennem både faglige og sociale fællesskaber. De sociale fællesskaber, som den lokale studieforening giver studerende mulighed for at møde hinanden som mennesker, og ikke bare som medstuderende. Det samme gør Studentersamfundet på et langt bredere plan, hvor

fællesskaber på tværs af studier kan dannes i fredagsbarer, til spilaftener, eller i et andet af de utal af mangeartede events og aktiviteter, de studerende skaber for hinanden. Vi kan zoome endnu længere ud, og se på det nationale plan, hvor organisationer som Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bringer studerende sammen på tværs af, ikke blot studier og årgange, men på tværs universiteter og uddannelser. De samarbejdere der opstår, om de mikro- eller makrobaserede, har alle den ting til fælles at de tager udgangspunkt i mennesker hvorend de står, med deres drømme og ambitioner, for så at aktualisere i kraft af medmenneskelighed. Dog må det noteres at ikke alle former for samarbejde kan ophæves til dette næsten bibelske niveau, nogle gange mødes man bare om at skabe en fed fredagsbar. Vi vil i Agenda i den næste tid bringe historier om samarbejde og venskaber på tværs af fagligheder, geografi og alder. Du kan bl.a. glæde dig til at læse hvordan umage makkerpar, lære kunsten at indgå kompromis, samt om hvordan interdisciplinært samarbejde kan skabe netværk og vejen til din fremtidige karriere.

UNDERHOLDNING

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Kære Sjoveren Hvordan forholder man sig, når man sidder i sociale sammenhænge, hvor man ikke gider tage del i samtaler?

Du kan Trump-talke: Udtryk en holdning, der er så foruroligende dum at ingen vil høre din holdning om emnet igen. Hvis ingen ØNSKER din deltagelse, behøver du ikke melde dig ud af samtalen *wink wink*. … Du kan også prøve et trick, man brugte før internettet og, du ved… Bare ikke sige noget? Folk kommer til at tro, at du er den kloge, akademiske type, der tænker og reflekterer, imens du i virkeligheden gennemgår teksten til Lars Lilholts store hit Kald Det Kærlighed, thi alle ved at den er herre nice! De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

September 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Den mentale high-five Et ly fra studiestress og besparelser Året har budt på besparelser, afskedigelse af medarbejdere samt farvel til lokaler. Jo, det kan synes som trange tider, men det er på tide at servere en velfortjent high-five. Mulighederne for frirum. Et klap på skulderen til os - de studerende og de ansatte! TEKST JACOB BLASIUS THOMSEN

Besparelser for 67 millioner kroner rullede ind. En af de største sparerunder i AAU’s historie. Således stod det skrevet i medierne i den sene vinter dette år. Medarbejdere blev afskediget og lokaler blev opsagt. Som studerende ved vi, at studielivet kan være overvældende såvel som stressende, og med de seneste besparelser pustes der netop til dette. Ud over forelæsninger, projektskrivning, eksaminer og en konstant jagt på grupperum, er de verserende besparelser nu også en faktor i et i forvejen presset studieliv. Der er nok at se til.

Klap på skulderen!

Og netop tider, hvor presset stiger, bør vi klappe os selv på skulderen. På AAU bedrives der stadig anerkendt forskning. Hvert semester kommer nye, relevante projekter til verden. På ethvert fakultet og ethvert studie udklækkes til stadighed kandidater, der med en problembaseret tilgang i bagagen ændrer - ja, undskyld højtideligheden - verden til det bedre. Det kan og skal vi være stolte af, og derfor bør vi også, selv i tider med besparelser, give os selv et klap på skulderen. Give hinanden et klap på skulderen.

September 2019

// agenda

Benytte os af de muligheder, der er, for netop at sænke skuldrene samt udfordre et potentielt akademisk tunnelsyn. Mulighederne herfor er mangfoldige og mange. Lad mig servere et par af disse. Den gode akademiker er ikke blot født af pensumlitteratur og studiestress. Tværtimod. Når besparelser og nedskæringer skyller ind over universitetsbyen som en gustfront i Blokhus, bliver det hurtigt vigtigt at benytte de mange muligheder og tilbud både frivillige og AAU byder på. Det er netop her, at et klap på skulderen virkelig tager form. Giv dig selv en high-five!

Universitetsfesten

ve-musik. Har du endnu ikke oplevet festen, så lad mig servere en række scenarier for dig: 1. Din vejleder kommer. Ham den gråhårede der endnu udelukkende har fortalt dig, at dine komma-evner er lige så deprimerende som et Trampedach-maleri. Lad festen være jeres midlertidige force majeure! 2. Ham derovre fra Politik og Administration, han er vanvittig flot, men selvom du muligvis er en aficionado ud i SoMe-stalkerarbejde, er facebookprofilen hermetisk lukket. Uni-festen er din mulighed! 3. Du er træt. Træt af projektarbejde, eksaminer, PBL dig her, der og alle vegne. Her er der mulighed for at glemme det hele og slå dig løs på et dansegulv med din favoritforsker, institutlederen eller dine medstuderende.

En oplagt mulighed for at lægge studielivets stress og bekymringer til side, er påskønnelse ved festlige lejligheEt af AAUs egne tiltag, der. Et af AAUs egne tiltag, der uomtvi- der uomtvisteligt står som en Flere læsere vil nok være bekendt med denne fest i forvejen. steligt står som en lysende mastodont i trange Den er en årlig begivenhed, og lysende mastodont tider, er universitetsfesten! senest i maj 2019 løb den af i trange tider, er universitetsfesten! Her deltager både personale, stablen. Oven på 2019’s første halvår, der ud studerende samt samarbejdspartnere, og her over bl.a. projekt- og specialearbejde bød på bydes der på buffet, kåring af årets prismod- besparelser, fyringer mv., mødtes studerende tagere, efterfulgt af dans akkompagneret af li- og ansatte til fest. Med Kesi og Hit Orchestra

UNDERHOLDNING

MØD REDAKTIONEN Katrine Dethlefsen SKRIBENT

Hold fast - nu går det stærkt! Det frivillige arbejdes Wonder Woman har entreret redaktionen! Med en forkærlighed for lange gåture og den sønderjyske regionssport ringridning, er den nyudklækkede bachelor i sociologi en kvinde med mange bolde i luften. Udover et galoperende engagement, er Katrine rundet af en lunefuld humor, et smittende humør og en åbenlys kærlighed til venner og familie. Følg med når Katrine revser samfundsdebatten her i Agenda!

Alder:

23 år

Studie:

Sociologi 7. Semester

Hjemstavn:

Haderslev

Drømmeartikel:

Det samfundsrelevante

Personlighed:

Ildsjæl, engageret og imødekommende

på scenen fløj anerkendende high-fives fra stu- og det vil være en kamp uden lige at nævne derende til forskere gennem luften i en parade alle her. Generelt for dem er, at de er garant af, ja, klap på skulfor danceable musik deren. Der findes og kolde øl i mangt en Er du heldig kan du tillige afskygning. Er du heldig ikke en værdig støde ind i din vejleder, en forskerkan du tillige støde undskyldning for ind i din vejleder, en ikke at deltage, så spire eller dit akademiske idol. forskerspire eller dit hermed en opfordring til deltagelse næste år. Dét er dit klap på akademiske idol. I en tid, hvor den mere eller mindre latente studiestress akkompagneres af skulderen! besparelser på de videregående uddannelser, er det ikke muligt at undgå fredagsbarerne Fredagsbaren - din partner-insom et oplagt, ja, klap på skulderen! crime! En klassiker og muligvis den mest insisterende manifestation af et klap på skulderen, du På trods! kommer til at møde i din studietid på AAU. En Summa summarum. På trods af besparelser. ugentlig begivenhed, der manifesterer sig på På trods af pres. På trods af nagende stuforskellig vis afhængigt af, hvor på AAU du bediestress og boligræs. Ja - med fare for at finder dig. AAU rummer et væld af fredagsbarer, træde melankolien vande - på trods af det, der

smerter, så klap jer selv på skulderen! AAU bugner af tilbud. Det er den ugentlige high-five med procenter. Det mentale skulderklap. Om det være sig den årlige universitetsfest eller de ugentlige fredagsbarer, som jeg kort har berørt her. Lad os forblive oprejste, for vi knolker for det vi hver især laver. Min klare opfordring: Deltag og giv jer selv og hinanden en velfortjent high-five!

September 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Vidste du?

3 hurtige fra AAU Inside Rod på Kroghstræde 3: Aalborg Universitetsbibliotek flytter

Vi kryber højere på den internationale rangstige

På Kroghstræde 3 sker der ting i skrivende stund, og formentlig også til september, når studierne starter igen: Flere forskere flytter lokaler eller rokeres rundt, og noget nyt flytter ind. Det skyldes, at man er ved at finde plads til Aalborg Universitetsbiblioteks (AUB) hovedafdeling, der indtil nu har ligget på Langagervej 2. Flytningen forventes gennemført omkring udgangen af 2019. Det betyder ifølge Maj Rosenstand, bibliotekschef Aalborg Universitetsbibliotek, også at forskningen og undervisningen kommer tættere på biblioteket: ”Det vil give lettere adgang til Universitetsbiblioteket for både studerende og ansatte og betyde, at vi kommer tættere på uddannelses- og forskningsmiljøerne.”

At være et ungt universitet betyder, at man har skullet være nytænkende og ikke har kunnet lokke studerende til via traditioner omtale og status. Et universitet under 50 år ses derfor som en institution, som endnu endnu ikke er rodfæstet i den folkelige bevidsthed. Listen for ”The Times Higher Education Young University Rankings” hierarkiserer verdens universiteter efter læring, forskning, citationer, internationalt udsyn og økonomi, hvor AAU er nu det 18. bedste universitet under 50 år – en plads vi deler med Aalto University i Finland. Det er en ære, bare at være nævnt på den prestigiøse liste. Klap hinanden på skulderen, for vi er ikke kun nævnt, vi har en rigtig flot placering.

Hvad skal barnet hedde? Nyt HUM-Institut navngivet I starten af året blev det besluttet, at Institut for Læring og Filosofi og HUM-delen af Institut for Kultur og Globale Studier skulle sammenlægges. Der var derfor nye og spændende udsigter til samarbejde og specialisering, som studerende kunne gøre brug af. Tvivlen hos de studerende bliver dog presserende, når kært barn har mange, eller INGEN navne. Derfor kan Dekansekretariatet på HUM nu glædeligt fortælle, at jer som studerer fag som kulturforståelse, anvendt filosofi, international virksomhedskommunikation mfl. nu hører til under Institut for Kultur og Læring – Tillykke med det flotte og favnende navn.

September 2019

// agenda

Jul

Teater

Nissefar Fimpe

Sjov

Grin stemning Prinsen

Prinsessen

Skal du på scenen?

Junker Juncks

Leg med os og Morskabsteateret. Læs mere på vores hjemmeside. September 2019

// agenda

HAR DU BRUG FOR HJÆLP

- til at håndtere stress, depression, spiseforstyrrelse, identitetskrise, angst eller andre psykiske vanskeligheder? Æ Psykiatrisk behandling

På Skovhus Privathospital – Klinik Aalborg kan du modtage behandling og/eller udredning hos psykolog eller psykiater som privatbetalende patient, forsikringspatient eller gennem det udvidede sygehusvalg.

Æ Udredning

Æ Psykologbehandling Æ Netværkssamtaler

Æ Misbrugsbehandling Æ MediYoga

Æ Massage og terapi

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig! Se mere om Skovhus Privathospital på

Vi tilby d PSYKIA er T BEHAN RISK DLING

UDEN VENTE TID