Covid -19 and
Skift i arbejdsmarked, uddannel ”Uddannelse er det grundlag, der både gør os i stand til at forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for os selv.” Sådan skriver Verdensmål.org om verdensmål 4, kvalitetsuddannelse. Hvad har det med covid-19 at gøre? Faktisk en hel del. Grunduddannelse er vigtigt for at forstå den krise vi står i og det samfund eller system, der skal agere på det, og ikke mindst egen rolle i krisen. Og så har covid-19 rokket ved nogle ting i samfundet. Som følge af covid-19 er færre stillinger slået op på Jobindex i perioden umiddelbart efter nedlukningen, hvilket tyder på, at det kan være sværere at finde arbejde som nyuddannet eller ledig. At rejse ud i verden på for eksempel sabbatår er ikke muligt på samme måde, det var for bare et år siden. Det mærkede Kasper Hansen ifølge DR på egen krop, da hans planer for at arbejde og rejse i løbet af et sabbatår under corona-tiden blev omlagt til planer om en uddannelse i Katastrofe- og risikohåndtering på Københavns
18
September 2020
// agenda
Professionshøjskole. Samtidig er antallet af ansøgere til de videregående uddannelser, også på Aalborg Universitet, steget: ”5. juli 2020 har 94.604 ansøgt om optagelse til de videregående uddannelser. Sidste år var det 88.754, hvilket svarer til en stigning på 7%”. Hvor stor forbindelsen til covid-19 er, er ikke helt sikker, men noget lignende sås omkring den økonomiske krise, hvor tallet af unge, der valgte at uddanne sig (enten gymnasial, erhvervsmæssigt eller videregående) steg efter 2005. Her peges også på et usikkert arbejdsmarked, der skaber en del modløshed for de jobsøgende, der i stedet valgte at søge ind på en uddannelse. Der er altså to vigtige perspektiver på den øgede uddannelse i krisetider: Et usikkert arbejdsmarked og en usikker verden får unge til at søge uddannelse, og en veluddannet befolkning og mulighed for at videreuddanne folk er nødvendigt for at imødegå kriser i en omskiftelig verden.
Covid-19, kompleksitet og kriser i et globalt samfund
Covid-19-pandemien er et problem, der rækker ud over de åbenlyse faktorer som sundhed og sundhedsteknologi. Det er en krise, der krydser landegrænser, og derfor kræver forståelse for et globalt samfund. Det rækker ind i politik, fordi det blandt andet stiller spørgsmål til, hvornår sundhedsstyrelser rundt omkring i verden kan gribe ind i folks personlige frihed for at beskytte en befolkning i krisetider. Krisen rækker ind i sociale relationer, og ind i større sociologiske og filosofiske spørgsmål, som for eksempel samfundssind. Ligeledes rækker det ind i medier, politik og misinformation, og ikke mindst krydsfelterne herimellem. Det rækker ind i psykologien og mental sundhed, fordi rytmer og muligheder for sociale netværk ændrer sig. Samtidig er ingen af disse områder adskilt fra hinanden, men spiller hele tiden sammen og udvikler sig. Det rækker ind i kulturelle udtryk som film og litteratur. Med andre ord viser krisen blandt andet, hvordan vi lever i et yderst komplekst samfund,
