Agenda September 2016

De studerendes blad på Aalborg Universitet

September 2016 12. årgang nr. 5

REDAKTØR // MATHIAS JENSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Kære læser

LAYOUT // JENS ALBÆK AARUP JAARUP14@STUDENT.AAU.DK

Så er Agenda tilbage fra sommerferie, og vi glæder os til en ny sæson! Denne måneds udgave af Agenda vil blandt andet handle om iværksætteri, rejser samt nye, spændende initiativer på AAU. Du kan læse om eventmage ren Kathrine Skovsgaard fra Events by Skovsgaard, der blandt andet står Aalborg Pride og kulturfestivallen AaMAZE. Kathrine fortæller om, hvordan det er at være firstmover i en by som Aalborg, og hvordan man gør tingene på sin egen måde.

TEKST // CHRISTINA NIELSEN JEANNE WISLUND HANSEN MARIA LYKKE MØLLER MOUSING HERMON REZENE FOTO // KAALI M. KAROLUSSEN

Læs også om en studerendes interrail i Europa og mændene bag Aalborgs nye initiativ Case Competition.

FORSIDE FOTO // LOUISE DYBBRO

Vi er glade for at være i gang igen, og vi ser frem til en spændende sæson. Vi håber, at du har lyst til at følge med.

KORREKTUR // MARIA LYKKE MØLLER MOUSING RIKKE SØNDERBY CHRISTINA NIELSEN

Bedste hilsner

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Mathias Jensen Ansv. Chefredaktør

TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. SEPTEMBER 2016

GÆSTESKRIBENTER // MARCUS BIRK RASMUS SLOT OPLAG // 3000 STK. DEADLINE FOR ANNONCER // 15. SEPTEMBER 2016

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // agenda.studentersamfundet.dk

MATHIAS JENSEN

JENS ALBÆK AARUP

CHIRSTINA NIELSEN

JEANNE WISLUND HANSEN

MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

HERMON REZENE

KAALI M. KAROLUSSEN

RIKKE SØNDERBY

MARIA BOLL HANSEN

ANDREAS RYTTER

LISA KLEMM

INDHOLD MAJ ‘16

VE LKO M ST F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E TS FO R MA N D KLUMME FRA MARCUS BIRK

” J E G G Ø R D E T B A RE A LL I GE V E L ” INTERVIEW MED KATHRINE SKOVSGAARD

IN T E RRA IL HOT OR NOT?

A AU’ S C A S E C OM PE T IT IO N AKTUELT

H VA D S K E R D E R M E D ST U D E N T E R H U S E T ? NY LÆSESAL

B UD DY PROG RA M M E T PÅ A A L B O R G U N I V E RS I T E T HJÆLP EN ANDEN STUDERENDE

Å B E N T B RE V ÅBENT BREV TIL PROREKTOR FOR UDDANNELSE VED AALBORG UNIVERSITET, INGER ASKEHAVE

H VE M E R ST UD E N T E RS A MF U N D E T ? ST UDE N T E RSA M F UN DE T

K LUM M E F RA ST UD E N T E RS A MF U N D E T ST UDE N T E RSA M F UN DE T

FOTO // LOUISE DYBBRO

VELKOMMEN TIL AALBORG UNIVERSITET! Det er blevet september, og det vil sige, at sommerferien er slut, og en masse nye studerende begynder på deres drømmeuddannelse her på Aalborg Universitet. Studietiden er på mange måder en fantastisk tid, der kan byde på alt fra inspirerende undervisning til et inspirerende studiemiljø med mulighed for at møde en masse spændende nye bekendtskaber. Studentersam fundet mener særligt at sidstnævnte, et inspirerende studiemiljø, er essentielt og nøglen til en fantastisk studietid. Herigennem kan vi sikre et universitet, hvor mulighederne for læring er i top men samtidig også sikre, at du som studerende har mulighed for at møde folk på tværs af uddannelser og interesser. Det er det, vi i Studentersamfundet kæmper for at sikre og udvikle, så du har alle tænkelige muligheder for at have den mest optimale studietid og start på dit nye liv som akademiker.

har lært at kende her på Aalborg Universitet. Derfor er mit råd til dig som ny studerende, at du selvfølgelig skal engagere dig, alt det du kan fagligt, men glem nu ikke det sociale aspekt det fylder mere, end man umiddelbart først tror, og derfor er det så essentielt, at du også har fokus på at engagere dig socialt. Din studietid bliver på alle tænkelige måder nemmere, såfremt du har et socialt fællesskab at støtte dig op ad, også når studiet til tider bliver mindre sjovt. Nyd jeres rusperiode og endnu engang hjertelig velkommen til Aalborg Universitet.

Jeg er selv i gang med mit 9. semester og har derfor også bevæget mig ind i mit sidste år på Aalborg Universitet, inden jeg skal ud og prøve mig selv af på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor fantastisk min studietid har været. Der har været lidt af det hele på den studiemæssige front: opog nedture i form af inspirerende undervisning og mindre inspirerende undervisning, gode eksamener og mindre gode eksamener samt gode projektgrupper og, ja du har gættet rigtigt, min dre gode projektgrupper. Min studietid kan derfor på mange måder karakteriseres som lidt af en rutsjebane, men hjørnestenen, og det jeg har kunnet falde tilbage på, har altid været alle de fantastiske mennesker og medstuderende, jeg

agenda // september 2016

Marcus Birk  Formand, Studentersamfundet v/Aalborg Universitet

Danmarks mest attraktive studieforsikring

42%

op til

rabat

Som medlem af Dansk Magisterforening får du op til 42% rabat på DM Forsikring. Sammensæt din egen indbo-, ulykkes- og rejseforsikring med mange indbyggede fordele. Som førsteårsstuderende koster det 0,- at være medlem af både Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse.

Se muligheder

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring

T E D R Ø G G E ”J ” L E V E G I L L A E R A B LSEN

A NIE HRISTIN

TEKST C

FOTO // LOUISE DYBBRO

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL! Ved Musikkens Hus, bag siloerne og midt i mellem byggepladserne, hvor nye luksusboliger skyder op, ligger Byens Rum. Det er et et hus, som udefra ikke syner af meget, men inden i bugner af kreative løsninger på, hvordan man kan indrette et kontorfællesskab for iværksættere. Her holder Kathrine Skovsgaard og hendes virksomhed til i hjørnet bag de to store roll-ups, der viser billeder fra mange af de events, som hun arrangerer i Aalborg. Måske har du hen over sommeren været til Aalborg Pride, AaMAZE eller mangfoldighedsdag og mødt hende.

 24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Men hvem er hun egentlig? Hvem er den humørfyldte, nysgerrige og idérige kvinde, som arrangerer spædende events i byen? Og hvad er det egentlig, som Aalborg kan? Agenda har mødt Kathrine til en snak om Aalborg og hendes drive for at lave events i byen. Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

INTERVIEW

Sætte præg på verden

Da hun for nogle år tilbage startede sin eventvirksomhed, var det ikke med en detaljeret femårsplan for, hvad hun og virksomheden skulle opnå. Det var snarere med en følelse af at skulle gøre noget, sætte noget i gang og være med til at sætte sit præg. ”Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvad det indebar – jeg vidste ikke, hvad det ville sige at være iværksætter eller selvstændig. Men jeg vidste, at jeg havde en følelse af, at jeg skulle nå noget, og jeg var træt at af være underlagt andre, der skulle bestemme, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde rigtig mange ting, jeg gerne ville. Det var meget diffust, og ikke sådan at jeg kunne sætte mærkat på det. Det var mere en ambition om at forbedre verden, præge nogle ting og gøre en forskel”, fortæller hun. Hun startede virksomheden og begyndte at lave flash mobs, hvor en gruppe men nesker pludselig laver noget usædvanligt, såsom en dans, på et offentligt sted. ”Folk syntes, jeg var bindegal og sagde ”sådan kan du ikke leve”, ”det kan du ikke bare gøre”, ”du skal jo have en forretningsplan, keypartners og kende din pengestrøm” og andre kedelige ting. I dag ved jeg godt, at det er helt korrekt, men dengang var jeg slet ikke klar til at tænke i disse baner og tænkte mere ”du skal ikke sige, hvad jeg skal gøre, for så gør jeg det ikke” og ville selv.” Siden da har hendes virksomhed udviklet sig, og Kathrine er involveret i mange projekter og har arrangeret over 300 events på landsplan.

er det ikke noget, der er sket henover natten men har krævet mange måneders planlægning forud for dagen.” Hvis jeg ikke havde min vildskab, stædighed og min Rasmus modsat-attitude, så tror jeg ikke, jeg var brændt igennem med så mange ting. Jeg tror rigtig mange giver op, fordi det går i bureaukrati og drøvtyggeri. Hvis ikke jeg havde den der ”jeg gør det bare alligevel”, så tror jeg ikke, at jeg havde lavet nær så meget. Rigtig mange initiativer gør jeg jo helt på bar bund. Der er jo ikke nogen, der støtter op om det. Folk kan godt sige, at de synes, det lyder som en god idé men fra at sige, at det er en god ide og til at være opbakkende, kan der være et stykke vej.” Med tiden er det dog blevet lettere for hende af få opbakning. Ved eksemplets magt og ved at vise hvordan det kan gå, når man arrangerer et event, er det ble vet lettere at få flere med på vognen. ”Det er mega fedt at få lov til at være med og medskaber. Det allersjoveste er jo, hvis man er flere om at modellere et event. De første events lavede jeg for min skyld, eller en lille gruppe der syntes, det var sjovt. Nu gør jeg det ikke for min skyld, nu gør jeg det for en sags skyld og et vigtigt budskab,” siger hun og fortsætter, ”når man får drejet det, man laver godt, så man kan sige noget med det. På den måde kan man være med til at udvikle byen, slå et slag for en uretfærdighed, sætte fokus på noget og være med til at ændre og præge nogle ting.”

Aalborg: En usleben diamant

Aalborg er ikke lige som andre store byer, hvor alle andre allerede har lavet alle de spændende arrangementer og det hele allerede er blevet gjort. Aalborg er en by, der udvikler sig, og der sker noget nyt hele tiden. ”Aalborg er fantastisk, fordi den er så meget i udvikling hele tiden, og der sker så mange ting hele tiden. Dét der er helt særligt ved Aalborg er, at man kan være med til at præge tingene. Her kan du stadig være firstmover på rigtig mange ting. Der er rigtig meget potentiale og urørt, som netop ikke er blevet gjort noget ved og bare ligger som en usleben diamant.” Der er mange ting, som ikke er nået til Aalborg endnu, men nogle gange kommer den nordjyske beskedenhed ind i billedet. Der er mange, der synes, at det kunne være fedt at lave nogle af de ting, som endnu ikke er blevet arrangeret i Aalborg, men der er få, der tager initiativet og gør noget ved det. Firstmover og forud for sin tid Hun bliver af mange opfattet som den, der netop griber mulighederne og udnytter det uudnyttede potentiale, som Aalborg gemmer på men opfatter ikke altid sig selv på den måde. ”Man har altid et anderledes billede af sig selv end andre har, og jeg synes jo bare, at jeg er lidt over det hele, og så laver jeg noget – nogle gange er det heldig, nogle gange er det ikke så heldigt. Men jeg kan godt se det fra den vinkel, der bliver fortalt udefra, og så virker det som om, vi altid er med og altid er de første.” Hvad skal der så til for at gribe mulighederne og realisere potentialet? Selvom mange bliver overvældet, når hun pakker byen ind i regnbuefarver til Pride, så

agenda // september 2016

FOTO // KATHRINE SKOVSGAARD

Man kan lige så godt have en plan q

Når eventsene skal arrangeres, er der mange parametre at tage højde for og en del ubekendte faktorer i ligningen, som man ikke kan planlægge sig ud af.” Jeg ved, at plan a, b, c, d, e, f … aldrig virker. Du kan lige så godt bare have en plan q, og så er det rimelig godt, at der er ret mange bogstaver i vores alfabet, for du kan lige så godt regne med, at det hele ikke foregår, som du regner med.” For eksempel kan vejret drille, eller måske kommer alle dem, der havde trykket ”deltager” på Facebook ikke alligevel. For Kathrine er det ikke mængden af deltagere men kvaliteten af dem, der kom mer, der tæller. For der er ikke noget ved at have 5000 gæster, hvis de alle sammen brækker sig og kun vil drikke øl. Det er bedre at have 30 interesserede gæster, hvor der måske gemmer sig ’scouts’ imellem, som spotter et nyt ungt talent, hvilket faktisk er sket til AaMAZE, som senere kan få lov at spraye Art på Roskilde. Det handler om at sætte rammerne og sprede smil og knap så meget om tjene mange penge, så selvom hendes revisor godt kan stille spørgsmålstegn ved for nuften ved et event, så gør hun det alligevel.” Det er ikke at tjene mange penge, der driver mig. Det er nogle gode oplevelser og en masse smil. Jeg kan rigtig godt lide at føle, at jeg spreder smil omkring mig. Selvfølgelig at det fedt at kunne bruge 20.000 på en rejse og så tage af sted i morgen, men hvis man kan få den glæde ved at gøre noget andet, så har man ikke brug for pengene.”

FOTO // KATHRINE SKOVSGAARD

Inddragelse af byen

Folkene bag eventen er også vigtige. Det er de mennesker, der har lagt en masse kræfter i at få det hele til at lykkes samt dem, der står på scenerne. ”Noget af kerneværdien for mig er, at man anerkender de mennesker, der skal op og spille og sørger for, at de bliver hørt, mødt og får en god oplevelse. Og at dem der står bag får en god oplevelse. Selvfølgelig er det også vigtigt, at gæsterne har en god oplevelse, men på en måde er de sidste prioritet. De skal have det godt, men det er vigtigere, at dem der står bag og har knoklet for det har det godt. Gæster kan være utaknemmelige og er svære at tilfredsstille.” Byen spiller også en stor rolle og mange bliver inddraget, når der arrangeres events i Aalborg. Butikker og foreninger inviteres med og kan sælge armbånd, have en stand eller donere en gave til en konkurrence. De bliver inviteret med for at få alle de små instanser frem i lyset og op fra skjulet, for at vise hvilke muligheder, der faktisk er i vores by. Også byens kontekst må tænkes ind, for hvad passer til omgivelserne og befolkningen her? ”Jeg gør meget ud af at til passe et event til byen. Det skal ikke være en kopi af Distortion eller Pride, men en pendant til det man ser i Købehavn og Århus. Jeg lader mig inspirere men gør det til noget nyt og tilpasser det til omstændighederne. Aalborg Pride ligner eksempel vis heller ikke de andre Prides, da vi har et budskab om mangfoldighed. Der er lige så meget belæg for, at handicappede og børn og unge er med, som der er for, at de homoseksuelle er med. Vi har jo alle sammen haft det hårdt på en eller anden måde. Priden har også vundet en pris for at være en mangfoldighedsfest frem for et optog kun for homoseksuelle.”

september 2016 // agenda

INTERVIEW

’Plasterløsningen’

Ved siden af de mange events, som Kathrine er med til at arrangere, er hun også engageret i et hav af foreninger og projekter. Set udefra kan det være svært at forstå, hvor overskuddet kommer fra, når der på CV’et står formand og næstfor mand for utallige projekter. ”Jeg ved godt, at det lyder sindssygt, når jeg siger, at jeg formand for Byens Rum, formand for iværksættermødet, formand for AaMAZE, formand for Aalborg Pride og næstformand i Nebula og med i kommunens Advice sory Board for Smart City… Jeg ved jo godt, at det lyder vildt med alle de titler, men for mig er det jo bare et projekt, lige som hvis man havde mange forskellige kunder, så har jeg bare mange forskellige projekter.” Engagementet i de mange projekter er drevet af lyst, og det hun selv kalder ’plasterløsningen’. ”Hvis jeg kan se, at der er noget, der ikke fungerer og har brug for hjælp, så har jeg et eller andet behov for at komme ind og fikse det, indtil det kører, og så tager jeg mig af det næste. Jeg vil gerne hjælpe tingene i gang, og når det kører, så smutter jeg. Det må ikke blive for meget leverpostej og for meget af det samme, for så bliver jeg træt og mættet.”

Det næste projekt

Hvad det næste projekt er, kan hun ikke helt svare på. Der er så mange ting, der kunne være spændende at lave. Måske noget for handicappede, måske noget med ældre, måske skal hun skrive den bog, hun i to år er blevet spurgt, om hun vil skrive, måske mere konsulentarbejde, hvor hun kan videregive den erfaring, hun har fået gennem sin virksomhed og en lang række events. Tiden er til, at andre også kan tage over. ”For et års tid siden havde jeg erkendelsen af, at mit liv var smeltet lidt for meget sammen med mit arbejde, og jeg vidste ikke rigtig, hvad der var mit arbejde, og hvad der var mig. Jeg var lidt det hele. Det er jeg ved at finde ud af nu, og jeg løsriver mig lidt. Nu kører tingene. Også uden mig. Det kan jeg gøre, fordi jeg har lavet så meget, så jeg begynder at have nogle ting, som jeg kan overlade til andre og nogle skabeloner, jeg kan give videre.” Du kan finde information om, hvad der sker i Aalborg, og hvornår der afholdes spændende events på Facebook i nogle af de utallige grupper, der reklamerer med dette og hold øje med plakaterne, når du cykler rundt i byen. Der sker en masse, hvis man kigger de rigtige steder.

Jeg ved, at plan a, b, c, d, e, f … aldrig virker. Du kan lige så godt bare have en plan q, og så er det rimelig godt, at der er ret mange bogstaver i vores alfabet, for du kan lige så godt regne med, at det hele ikke foregår, som du regner med.

FOTO // LOUISE DYBBRO

nde g studere er 30 år o d tter i n u le il e b g n e U en køb g a d rt e c n kr. kan på ko C til 50 kategori lder eller a r ation fo im it g le sk kan også Hu . Billetten 75,- for studiekort er prisen så s, le il st forudbe tegori C. k billet i ka symfoni.d på aalborg 00 r e rt e c n o Se k t 60 20 30 Køb bille

STOR LYD FOR SMÅ PENGE!

I N T E R RA I L

INTERRAIL HOT OR NOT? TEXT//PHOTO JEANNE WISLUND HANSEN

To go on interrail or not – that is the question. Yes, why indeed go on interrail when you can buy extremely cheap plane tickets to travel around? For me it had been a wish for a long time to go about Europe this way instead of always just flying some where and staying there for a prolonged weekend. Also, some of my best friends from when I did my Erasmus in Granada live in Germany now and a friend of my boyfriend lives in France, so it was a good and easy way to get to see them all. Also, I knew it was time to go on this trip before I got too old and too comfortable about the way of traveling – as well as too comfortable about the accommodation on vaca tion. So was this a wonderful vacation? Yes, certainly, and yet it had flaws.

we could make the outbound journey from Denmark to our first stop, which in our case was Berlin, and we could have made eight more stops and used the last one to make the inbound journey to Denmark. We did that because we did not feel like traveling every day. However, we did have the opportunity to buy a global pass where one can travel as one likes, similar to a month card. No doubt, the price for an inter rail pass also changes depending on which solution you choose and which travel class you want. For our global passes we chose 2. class with ten available travel days and we paid 4.440 DKR in total. I would say it is cheap for all the places you are able to get to. Remember, a travel day only counts the day on which you want to travel – how many hours you want to travel within the 24 hour of the day is irrelevant. It means if you choose to travel one day only two hours it still counts as travel day, but another day you might travel 20 hours and it still only counts as one.

General information

Accommodations

Why interrail?

The first step after deciding you want to do interrail is to buy your interrail pass from your national distri butor or through the Interrail company itself. In Den mark, it is easier to buy your interrail pass through DSB – that is how we got our interrail pass. It is ex tremely quick and easy – I had it two days after I ordered it. Before ordering the passes you have to make up your mind about whether you just want to travel in one country or have the possibility of trave ling in all of Europe. It means you have to choose between a ‘global pass’ and a ‘country pass’. I went on interrail for around three weeks with my boyfriend and we had global passes so that we could travel to different countries. Furthermore, there are different possibilities depending on how long and how much you want to travel. For an example, we chose a global pass with ten travel dates within a month, meaning

agenda // september 2016

If you are going on interrail as a student it is possible – and very likely – that you cannot afford a month of sleeping in hotels and dining out every day (not even if you have good savings). At least we could not afford doing it like that. We did, however, have two of our stays in a bed and breakfast and a hotel and in one stay we were able to sleep at a friend’s place, but the rest of the journey we slept in various hostels. Therefore, find hostels (or go with Airbnb and couch surfing), sleep in dorms and cook yourself if you want this vacation to just be a little bit economi cal as a student traveller. If you travel as a couple, you might want to look into Airbnb and renting a room or an apartment privately. I say this because in dorms you have to sleep in separate beds with several other people in the room, which can become a bit of an annoyance in the end.

Economy As a student you are probably thinking “how much does it cost to go on interrail”? I will start with the facts. We used around 15.800 DKR for this vacation for two persons, but it did include everything: train tickets, seat tickets fares in France and Italy, accom modations, food as well entrance to attractions. It is, without discussion, a lot of money, but think about what you get: almost three weeks’ vacation where you can get around in Europe almost as you like and it is still cheaper than flying to every location. With that being said I will definitely advice one thing: have an economic plan before starting the journey. Know your economic limits. Say “I can afford to spend that and that” and then also have some backup money in case of unexpected expenses – such as seat reser vations in the trains.

Fre 09/09 Lør 10/09 Lør 10/09 Tor 15/09 Lør 17/09

FUNKY FRIDAY gratis

LIIMA

M!NT gratis

BISSE SLIM CESSNA’S AUTO CLUB (US)

GARAGE A GOGO gratis TRIC ELEPHANTS Tor 22/09 BABY IN VAIN + ELEC DT JØ SK N IA ST RI CH & EN NS HA E AV EH ND LU RS LA 09 29/ Tor

Lør 17/09

THE ENTREPRENEURS Lør 01/10 SEKUOIA på Platform 4 Lør 01/10 THE WANDS + ELI Fre 07/10 BABY WOODROSE

Fre 30/09

GAMMELTORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK FORSALG PÅ WWW.BILLETLUGEN.DK

maj 2016 // agenda

I N T E R RA I L

The route So when did we do it and where did we go? We went this summer, in the month of July. If you do not like the heat – do it earlier or later because it was warm, very warm. Our route was the following: Ber lin-Münster-Dijon-Lyon-Torino-Genova-Milano. If none of these cities, except from Berlin and Milano, strike you as famous or give you any associations, you are not the only one – we did not know much about the other cities either before we went. The idea was not going only to famous and known cities, but also going to less famous cities, and it actually succeeded quite well. My favourite stops on the route were actually some of the less famous cities such as Dijon and Torino – I especially recommend Dijon as it was one of the most charming cities I have been to my entire life. So how did we plan the route – was it all decided before we went or did we make it up as we went around? It was a combination and a compromise. The only cities we agreed on before going was Berlin and Münster. Besides from that my boyfriend wanted to go to France and Spain after Germany and I wanted to go to Slovenia and Italy after Germany. We made a compromise – France and Italy. For as if you should plan the route from home, or make it up as you go, I would say do more of the last option and the less of the first option. I am usually a very well-organized and structured person and therefore some of the ad venture in itself was not to plan an entire route, but just to go with the flow and be let a bit of your guard and comfort zone. Of course, have an idea where you want to go – there is a long way to Poland if you suddenly want to go there but find yourself to be in Spain. Therefore, have an idea about the countries, but make up the more specific destinations as you go.

Trains in Germany, France and Italy Germany has good trains – they are late (actually, it is just like riding with DSB except that these trains are not that crowded) – but they are very comfortable and it is so easy to come around because they have trains to everywhere and usually a seat reservation is not needed. Therefore, I can say nothing more than Deutsche Bahn works, which is more applause than I will give to France’s SNCF. Possibly you should avoid France on Interrail. No it is not because I do not like France – on the contrary, I realized what a great country France is – but you will eventually get screwed with the trains. France does have regional and local trains which are free and they work per fectly, but they also have something called TGV: high speed trains. I cannot at all recommend these trains. Firstly, in my opinion, they are not that much better than the regional trains and I really do not think that we saved that much taking these trains. The problem is that they connect France to several neighbouring countries such as Spain, Italy, Germany, Switzerland, Belgium etc. and they can be very difficult to avoid. It is a problem because they are extremely expensive and it is obligatory to have seat reservations on them when you have an interrail pass. We had two routes where we needed to change onto these trains. That was four seats in total on two journeys and it cost us 154 € (1145,61 DKR). I dare say that I felt screwed. And no, it was not possible to see how much these trains cost in advance – there was no online informa tion. We knew that TGV-trains would cost something

Berliner Dom, Berlin

because the Interrail company writes that when you get your pass that it is obligatory to make seat reser vations on these trains, however, they do not men tion the price. The price turned out to be very high. It is the same in Italy. Here a lot of routes also demand a seat reservation, but fortunately they are usually way cheaper than France.

‘In Milano it is business as usual to dip your toes and dance in the fountain’. Castello Sforzesco, Milano.

Dos and Don’ts: the best and the worst moments Dos: Go to places you have not visited before – and not necessarily the capitals. Really, just stay out of them and see the “real” country. In France, where I only had been to Disneyland as well as Paris, I so enjoyed to visit different and more “authentic” French cities because honestly Paris is simply not France more than Copenhagen is Denmark. A friend of my boyfriend from Lyon took us on a trip to the coun try so we went out to see chateaus and vineyards and had dinner with his Danish/French family, which was a marvellous experience. And again, I especially recommend Dijon. The only problematic thing about France is that their English is bad or non-existent. We managed it because I speak Spanish and therefore can read some French (however this does not mean that I understand it when French people try to speak French to me) and I knew a few French words. It was enough to get around and order stuff. However, it was slightly more difficult to enjoy the museums when they did not have English translations. This CONTINUE

agenda // september 2016

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET Læs mere på lb.dk/studie-magister

207756_Studiemesser_Ann_LB_240x110_MAGISTER_dreng.indd 1

16/08/16 15.36

TANDLÆGEKLINIKKEN VEJGAARD TORV KIRSTEN RØGILD KNUDSEN Vejgaard Torv 1, 1. sal 98 13 42 42

AT B A R E I D U ST ser le frie ydel

l 15-50% På a r og bedøvelse) e fx fyldning (

Tæt på Universitetet Tæt på “Ø-Gaden” Tæt på Centrum

www.tandvejgaardtorv.dk

I N T E R RA I L

is also worse in Dijon than Lyon, I might add. Still I would still recommend Dijon – even with the lack of understanding the language – it was a wonderful city. Also, Torino in Italy is absolutely worth a visit. It is a funny city because it is not very typical Italian, but it will most certainly satisfy your cultural needs. The Royal Castle and the Egyptian Museum – I cannot begin to explain how much I enjoyed these sites. And, one might add, their English in Italy is really good (and if not, Spanish and Italian is quite similar). Don’ts: Do not just go only to big cities. It will even tually drain you of energy – or at least, it did us. This was our biggest mistake. We would have been better off taking a few days in a city with a beach or lake or just taking the train to a city with a lake or beach for one day. The relax-break is so important so that you actually can enjoy the big cities more when you get there. Also, there is one city I cannot recommend: Genova. It looks so charming when you read about it and see the pictures, but pictures can deceive. It was a very dirty city and the first impression you get is the smell of urine and a statue of Christopher Colum bus in one sitting. Really not so charming. Further more, it was unfortunately very Italian when it came to tourism: pay a lot of money to see another church (we did not as we had seen plenty in both Germa ny and France – for free), a lot of beggars walking about and a lots of immigrants trying to sell false brands and also a group pretending to be university students from Kenya selling totems and wanting us to “give them everything we have”. This is therefore a typical tourist city and some does not find it annoy ing, but I do and I usually I would try to avoid these types of cities.

Hot or not?

‘Playing tourist!’ Place Francois Rude, Dijon.

Is interrail hot or not? Hot, definitely hot! Even with a student’s budget. I really liked travelling this way. However, the several surprises we had during our va cation such as really expensive high speed trains in France, a bed and breakfast that did not include the breakfast (and several hostels not including break fast either) were annoying aspects, but I do not re gret going on interrail – it was worth it. One thing I in particular liked about interrail compared to going with a plane, is that you do not have to show up many hours before going with the train. You can be there just like two minutes before and if you miss the train no harm is done because there will probably come a new train later so you can always catch that one.

‘Not a bad place to eat lunch’. Jardin Darcy, Dijon.

‘Just a bit towards extravaganza...’, Il Dulmo, Milano.

‘One thing was good in Genova - the icre cream!’, Genova.

‘Pretending to be intellectual on vacation’. Marx-Engels Forum, Berlin.

‘A wee bit smaller than Berlin’. Münster.

agenda // september 2016

‘Pretty watch!’ World Clock, Alexanderplatz, Berlin.

Should you go on Interrail? Whether you should go on Interrail I cannot tell you, but I can say this: it is simply not for everyone and if you are used to more luxurious vacations with bet ter accommodation then staying in hostels for some week this might not be your favourite choice of vaca tion. Personally, I do not mind the shared dorms and

bathrooms in the hostels – my problem was the slob guests who do not clean the kitchen after using it. There I might admit that I felt like an old grumpy lady when I had to cook and felt disgusted about which state things were left. Therefore, do not be sensitive if you choose to stay on hostels. It is not as clean as your home. Also, it is very important that you find riding the train a lovely way to travel and that you do not mind it takes longer than an airplane. For me, half of the experience in each country was sitting and looking out the window and just watching the different landscapes and the changes in them. Here I must confide that especially Switzerland is very beautiful going through. Furthermore, as I already mentioned several times, it is important that you do have the money for such a trip. It is simply not such a cheap way to travel as it was when our parents were young. You cannot just sleep on a beach to day or plant your tent wherever you like – you will

Bliv klædt på til lægemiddelområdet og få kontante fordele oveni

have to pay for a place to sleep everyday unless you go with the night trains. It can be difficult to have tickets on these trains unless you make reservations in advance and that undoubtedly kills some of the flexibility that is so charming about interrail. But the question remains: to go on interrail or not? Yes, do it. I would most certainly do it again!

‘Somewhat the best part of the vacation reunion with an old friend!’ Münster.

Gratis første år

Herefter koster det kun 25 kr. pr. måned læs mere på www.pharmastudent.dk

maj 2016 // agenda

A K T U E LT

AAU’S CASE COMPETITION TEKST//FOTO HERMON REZENE SHEKOL

Hvis man er studerende på et af de danske universiteter og elsker udfordringer og kreativ omgang med reelle problemstillinger, så kender du sikkert godt til det følgende. Vi kender det fra de andre danske universiteter, og nu kommer det også til AAU. Bare rolig, det er ikke endnu en stor besparelse eller endnu flere adgangskrav: Nej vi taler nemlig om Case-Competitions. Case-competitions er de seneste år blevet mere populære på de danske universiteter og derfor er det glædeligt, at det endelig skal slå sine folder ud på AAU. Agenda er taget ud for at finde ud af, hvad det hele går ud på. For at forstå hvad en case-competition er, hvad der forventes af deltagerne og hvorfor sådan en ‘competition’ overhovedet er nævneværdig, mødes vi med Nikolaj Bidstrup og Kenneth Dam Røn Jensen. Nikolaj og Kenneth, som begge læser IT-ledelse på AAU - på forholdsvis 7 og 9 semester, har samlet et hold af frivillige studerende, som sammen med de respektive virksomheder, skal stå for etableringen og afviklingen af AAU’s case-competition. Forventet af holdelse er i uge 47 (fra d. 21-27. november). Før vi går i dybden med AAU’s case-competition, er det passende at få et indblik i, hvordan andre univer siteter har gjort det, og hvad de har fået ud af det. Både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og CBS har arbejdet med case-competitions på forskel lige måder i flere år. Aarhus Universitet samarbejder med virksomheder, som årligt opstiller AU forskellige problemstillinger, som ambitiøse studerende der efter skal løse i hold. Det samme gælder KU. CBS skildrer sig lidt ud, i forhold til deres måde at afhol de case-competition. CBS har nemlig, udover mange små, en stor årlig case-competition, som er den mest prominente i Danmark: Som studerende fra både udog indland deltager i. Det startede i 2002, og dermed var det 14. gang, at det blev afholdt i år.

CASE-COMPETITIONS PÅ AU, KU OG CBS Som nævnt bliver case-competitions afholdt på AU, KU og CBS. Case-competitions på de respektive uni versiteter har ikke samme form og indhold. Det der gør, at CBS’ årlige competition skilder sig ud er, at den afvikles over syv hele dage. På KU og AU strækker det sig ofte ‘kun’ over 24 timer, og nogen gange afvikles det over et par dage. AAU’s første case-competition kommer til at løbe over 24 timer. CBS sender endda nogen af deres egne studerende til de udenlandske universiteter for at deltage i deres case-competitions. Som en nyopstartet vært for case-competition er der langt fra niveauet på AAU end på KU, AU eller CBS, men det ændrer ikke på det faktum, at det bliver ligeså givende, udfordrende og relevant. På CBS er der ingen tvivl, om hvor vigtigt det er for både virksomhederne og de studerende. Det afspejles i det faktum, at be givenheden afvikles over syv dage. Det forsætter på 14. år - der deltager 12 hold, som skal løse ikke én, men to cases. Det faktum, at disse competitions sti ger i popularitet, har medført, at det frivillige hold bag AAU case-competition endelig kan få begivenheden etableret, med udgangspunkt i Aalborg: Populariteten bevidner også om, at de studerende ønsker denne platform. Men er det til for de studerende, eller er de populære competitions for virksomhedernes skyld? Studielederen på Københavns universitet, Rasmus Kristian Feldthusen, udtalte tidligere i år til Politikken at ”Vores samarbejdspartnere er selvfølgelig inter esserede i at spotte talenter, men som fakultet vil vi gerne have det faglige i højsædet. Jeg oplever ikke, at det er et skalkeskjul for, at arbejdsgivere kan gå på jagt, men vi må erkende, at det element følger helt naturligt med”.

FAKTABOKS VERDENS STØRSTE CASE-COMPETITION HEDDER ‘THE HULT PRIZE’OG BLEV ETABLERET I USA. DEN STARTEDE I 2010, DER DELTAGER STUDERENDE FRA OVER 100 LANDE, OG VINDERHOLDET KAN TAGE 1 MILLION DOLLARS MED SIG. (læs mere på: www.Hultprize.org). Som nævnt har de andre danske universiteter gjort det i en række år nu, og derfor kan man passende spørge sig selv: Hvorfor har AAU ventet så længe? En af de mulige forklaringer kommer Kenneth med: ”Når virksomhederne før har afholdt noget, har det været i Aarhus eller København, og det er måske også meget naturligt, da det er Danmarks største og anden største by, og dermed er erhvervslivet klart større i disse byer. Derfor er det vel også på tide, at det kommer hertil - tiden er moden til det”.

CASE-KONKURRENCERNES POPULARITET Tidligere i år bragte Politiken en artikel, som omtalte de stigende og populære case-competitions. Patrick Gram, kommunikationschef på CBS, fortalte politikken at udvælgelses- og træningsprocessen er hård og krævende, han siger endvidere ”Hvis de studerende kan skrive på deres CV, at de er blevet udvalgt til at deltage i en case-competition, så vil de opleve, at det næsten er et halvt eksamensbevis værd for dem. Markedet ved godt, at når man har deltaget, er det et kvalitetsstempel”. Bare det at være med i CBS’ case-competition – for slet ikke at snakke om, at ende som vinder – mener Patrick Gram, er et meget værdifuldt signal at kunne sende til sin kommende FORTSAT

agenda // september 2016

Ung Økonomi Vi er her for at gøre det nemt

Giv din økonomi et godt studieliv. Til 0,Når du starter på et nyt studie, kan du få brug for sparring og for at få svar. Og du kan roligt spørge løs. I Ung Direkte er vi et helt hold af rådgivere, der kan svare på alt det, der har med ung økonomi at gøre.

Derudover har vi samlet en pakke til dig, som blandt andet indeholder rådgivning, kort og konti og de bedste digitale løsninger. Den koster 0 kr. Ring til os på 45 130 100 og hør mere.

danskebank.dk/ungøkonomi maj 2016 // agenda

A K T U E LT

arbejdsgiver. Det viser, at man tør tage udfordring erne op, selvom man ikke nødvendigvis besidder de rette kompetencer. For case-competitions handler ikke kun om at invitere elitestuderende inden for. Det er for alle typer - og det er vigtigt. For en almindelig virksomhed, som hver dag konstant påvirkes af den interne organisation, er case-competitions en ideal rammesætning hvorpå, man kan få et anderledes perspektiv på sine problemstillinger. Derfor handler det ikke udelukkende om at være den bedste, men i høj grad om at turde bevæge sig ud i noget, som man tror på. At tro på, at engageret samarbejde på tværs af faglighed og kompetencer, kan føre til løsninger, som ingen rigtig havde tænkt på. Kenneth og Nikolaj slår flere gange fast, at det er nødvendigt at disse case-competitions – og specielt AAU’s - er for alle, fordi ellers mister disse konkurrencer deres legiti mitet. Konkurrencerne lever af, at det er motiveret og engageret studerende, som tør at tage udfordrin gerne op, og ikke så meget handler om, hvor højt ens gennemsnit er. Som tidligere nævnt, mener Patrick Gram, at selve ens deltagelse i CBS’ case-konkur rence er et værdifuldt kvalitetsstempel. Men det er også lige præcis der, kritikken på de ellers populære konkurrencer har mødt modstand. Selvom det er en glimrende platform, som de mange ambitiøse stud erende kan bruge til at tiltrække opmærksomhed fra nogle af de største danske virksomheder, så kom mer disse case-competitions også til at intensivere vores i forvejen konkurrence-præget samfund. Et samfund hvor vi skal hurtigere og bedre igennem et uddannelsesforløb, som i forvejen er svær at navi gere rundt i.

agenda // september 2016

AAU’S CASE-COMPETITION Det skal handle om AAU og dens egen case-compe tition. Ideen med at få konkurrencen til Aalborg Uni versitet, kom af Nikolaj og Kenneths undren over, om der virkelig ikke var en lignende begivenhed i Aalborg. De tog kontakt til rektor for at forhøre sig, og til deres store overraskelse, havde AAU ikke lanceret sådan en begivenhed før. Rektor anede potentialet, og dermed fik de rektorens godkendende nik: De første spæde skridt var blevet lagt. Nu skulle Nikolaj og Kenneth samle et hold, som skulle stå for etableringen, plan lægning og eksekveringen af begivenheden. På den måde er grundlaget for konkurrencen ikke et direkte tiltag fra AAU, men noget som et hold af frivillige og motiverende studerende synes kunne være en god ide at implementere på Aalborg universitet. Som tid ligere nævnt er case-competitions virkelig givende for alle parter. De respektive virksomheder som er med kan spotte kommende medarbejdere og udvide de res brand, mens de studerende kommer til at arbejde med helt reele og aktuelle problemstillinger, som de respektive virksomheder står overfor. Problemet med studietiden bliver mange gange, at man ikke får prak tiseret sine teorier. Man læser endeløse teorier om spændende emner, hvorpå man får lavet en godkendt opgave. For mange studerendes vedkommende, bliv er der frustreret spurgt: Hvad, hvorfor og hvordan skal jeg bruge denne teori?

CASE-COMPETITION OG PBL På Aalborg universitet arbejder man som studerende med PBL (Problembaseret Læring), hvori meningen er, at man skal tage afsæt i reelle problemstillinger, hvorefter man i samarbejde løser et autentisk fagligt problem: Meget ligesom en case-competition. Som studerende på AAU finder man ud af, at PBL-metoden måske ikke lige er så praktisk-orienteret, som man kunne ønske sig, og det kan der selvfølgelig være mange gode grunde til. På den anden side kan man sige, at case-competition virker som en logisk forlæn gelse af PBL. Problembaseret Læring, eller læring ud fra konkrete og aktuelle problemstillinger som løses i hold, er meget forenelig med ånden i case-competi tions. Som Kenneth nævner: ”Det er en mulighed for at

få praktisk erfaring, altså et supplement til sit studie. Det med at få lov til at møde en virksomhed og få lov til at se, hvordan de arbejder. Det kan jo vække lidt interesse. På et tidspunkt var vi på et virksomheds besøg med Dansk Markedsføring Studerende, hvor der var rigtig mange studerende, der ville med for at kunne se, hvordan disse virksomheder arbejder på et kontor. Det får man jo ikke rigtigt at vide igennem sit studie. Case-competitions er dermed en chance for at få lov til at arbejde med en virkelighedsnær-case.” Udover at disse competitions kan være ‘vejen til drømmejobbet’, så ernærer man sig – som nævnt tidligere - mange positive erfaringer. Man kommer ikke kun til at arbejde med problemstillinger, som virksomheder bakser med. Man arbejder med disse problemstillinger, som virksomhederne – hvis de an ser de forskellige løsninger for værende relevante - rent praktisk går ind og implementere i deres virk somhed: Så man kommer til at få praktisk erfaring, som man ikke kan læse sig til, samtidig med at man har mulighed for at præge virksomheder. Nikolaj siger, at ”Virksomhederne har en stor interesse i at få mange forskellige løsningsforslag. Det værdsætter de. De fleste løsningsforslag kan bruges konstruktivt på den ene eller anden måde.”

HVORHENNE? HVILKE VIRKSOMHEDER ER MED? HVAD KAN JEG VINDE?

Skråen Nordkraft Aalborg

20 PAGE FOUR 21 LIGHTWAVE EMPIRE 22 THE BLUE VAN 23 WAFANDE familiekoncert 27 ANYA 28 DODO & THE DODO’S 29 KLUMBEN & RASKE PENGE

Som sagt afvikles AAU’s case-competition først i uge 47. På baggrund af det holder vi jer opdateret i de kommende udgaver af Agenda om tid, sted, præmier samt hvilke virk somheder, som kommer til at deltage med mere. Men tiden er en flyvsk størrelse som studerende på et universitet, så det er en god ide allerede nu at tænke over, om det har vækket ens interesse, og i så fald, måske allerede begy nde at prikke din ven eller medstuderende på skulderen og spørge, om de kunne være interesseret i at stille op til AAU’s første case-competition.

SEPTEMBER

09 NORDIC BAND CAMP

SALVIA, FARVEBLIND, BABY HANDSHAKE

15 SIMON KVAMM

VANDMAND 2016 - ROYAL STAGE

17 COMEDY ZOO ON TOUR 22 MICHAEL WINSLOW 23 THOMAS WARBERG 26 CHIPPENDALES ROYAL STAGE 29 CLAUS HASSING 30 OKTOBERFEST

Nyttige links til at holde sig opdateret omkring konkurrencen: www.aaucasecompetition.dk www.match.aau.dk/for-studerende En facebook-side – AAU Case Competition

OKTOBER

01 OKTOBERFEST 06 IVAN PEDERSEN

JUBILÆUMSKONCERT

07 THOMAS HARTMANN &

TORBEN CHRIS MEN’S ROOM 3

08 PLADDERBALLE BRYGHUS

SØREN RISLUND & BRØDRENE DAMP

09 MOTOR MILLE 11 POVL DISSING & BENNY ANDERSEN 13 ALEX VARGAS 14 MICK ØGENDAHL ROYAL STAGE 15 MICK ØGENDAHL ROYAL STAGE 15 VENTER PÅ FAR 18 GEO & CARSTEN ESKELUND

NOVEMBER

02 THOMAS WARBERG 03 JOHNNY MADSEN 04 FOLKEKLUBBEN 05 LINDA P Normal 05 KAKA 06 LINDA P Normal 07 AURA 11 MALK DE KOIJN 12 LIS SØRENSEN 15 RANDI LAUBEK 16 ALLAN OLSEN 17 ALLAN OLSEN 18 SCARLET PLEASURE 19 DIE HERREN 23 CHRIS MINH DOKY 24 SAVEUS 30 MIKAEL WIEHE

Forsalg: www.billetlugen.dk

NY LÆSESAL

HVAD SKER DER MED STUDENTERHUSET?

TEKST MARIA LYKKE MØLLER MOUSING //FOTO KAALI M. KAROLUSSEN

Måske har du undret dig over byggeriet, som den seneste tid har fundet sted på overetagen af Studenterhuset i Aalborg? Hvis du ikke ved, hvorfor der bliver banket og boret i Aalborg midtby, så kan du finde svaret lige her! Aalborg Universitet tiltrækker flere studer ende end nogensinde før. Aalborg er blevet en attraktiv by at studere i, og derfor må byen også følge med. De seneste par år har Aalborg været under megen forandring. Vi har fået en helt ny havnefront med nye lejlighedskomplekser, havnebad, et grønt areal, Nordkraft og Musikkens Hus. Aalborg er blevet pænere at kigge på og mere mo derne. Aalborg Universitet bruger PBL-modellen (problembaseret læring) som grundlag for læringsprocessen - at samarbejde med medstuderende, tilegne sig mere viden, få et større netværk og være mere social. Når Aalborg Universitet har valgt at følge PBL-modellen, så skal faciliteterne til de studerende også være i orden. Med mas ser af gruppearbejde er der også brug for flere gruppelokaler og læsesale - et sted de studerende kan mødes i studiegrupper eller et sted, den enkelte studerende kan komme, hvis der er brug for mere ro og koncentration, end hvad der er hjemme. Der er ingen tvivl om, at studiemiljøet spil ler en stor rolle. Det er efterhånden flere år siden, at der første gang blev søgt om flere læsesale til Aalborg. Dette er indtil nu blevet afvist, da behovet ikke var stort nok.

agenda // september 2016

Da Aalborg Universitet nu tiltrækker endnu flere stu derende end nogensinde før, skal der også oprettes flere læsesale. Behovet er vokset, og nu er tiltaget om en ny læsesal endelig blevet godkendt til stor glæde for rigtig mange studerende og ledelsen ved Aalborg Universitet. Hvis du ikke har gættet det endnu, så er det altså lige præcis en ny læsesal, som gemmer sig bag byggeriet i Aalborg ved Studenterhuset. Med forventet åbning i august vil en ny læsesal med plads til 130 personer forhåbentlig give Studenter huset endnu flere besøgende. Dette letter samtidig presset fra de andre læsesale i Aalborg, som på det

sidste - og særligt op til eksamen - har været meget overfyldte. Vi fra Agendas redaktion håber, at I vil tage godt imod den nye læsesal - rigtig god læsning!

B U D DY P R O G R A M M E T

BUDDY-PROGRAMMET PÅ AALBORG UNIVERSITET TEKST MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

vert semester kan du tilmelde dig buddy-pro grammet på Aalborg Universitet. At være ny i et andet land kan være en stor mundfuld og forvirrende, når mange praktiske forhold skal på plads. Det at have en buddy kan gøre det lidt sjovere og nemmere for den internationale studerende, idet der kan opstå tvivl og spørgs mål. En buddy er en medhjælper eller ven, som hjælper en anden studerende med at finde sig til rette i sit studieliv og i byen. En buddy hjælp er ligeledes med praktiske spørgsmål og andet, når der er brug for det. Buddy-programmet kan være kan en rigtig god mulighed for os danske studerende: Du kan blive kontaktperson for en international studerende, lære nyt om andre kulturer, forbedre dit sprog og få et større inter nationalt netværk.

uddy-programmet kan virkelig være en suc ces - og her taler jeg af erfaring. Det er et program, som rigtig mange universiteter i hele verden benytter sig af. Allerede på mit første år på Aalborg Universitet tilmeldte jeg mig programmet på Aalborg Uni versitet. Jeg var spændt på, hvem jeg ville få tildelt. Desværre er det ikke alle internationale studerende, som vil have hjælp fra deres tildelte buddy, og sådan gik det også for mig. Det er op til den internationale studerende selv at be stemme, hvorvidt han eller hun vil benytte sig af sin buddy. Nogle internationale studerende vil ikke benytte sig af sin buddy, selvom de er tilknyttet programmet.

agenda // september 2016

eldigvis deltog jeg efterfølgende i en inter national aften på studenterhuset, hvor jeg mødte en italiensk studerende. Det blev til et venskab, og vi taler i dag ofte sammen. Jeg er selv lige hjemvendt fra et semester i Berlin, hvor jeg også tilmeldte mig deres bud dy-program. Min buddy kom og hentede mig i lufthavnen, sørgede for, at jeg kom på plads i min lejlighed, hjalp mig med at flytte adresse til Berlin og meget meget mere. Det var dejligt at have en buddy, som var fra landet, og som også selv var studerende og på min alder. Selvom vi boede i hver sin ende af Berlin, så lykkedes det os alligevel at ses ca. hver anden uge. Bud dy-programmet har givet så meget - jeg har ikke skulle tænke ret meget over alle de praktiske ting, for det blev jeg hjulpet med. Derfor er det også helt klart, at jeg fortsat melder mig som buddy på Aalborg Universitet. Sådan som jeg er blevet modtaget i udlandet, giver det mig lyst til at give samme oplevelse videre til en interna tional studerende på Aalborg Universitet. Som buddy kan du være behjælpelig med: • Afhentning ved stationen eller lufthavnen • Borgerservice og adresseændring • Offentlig transport • Telefonabonnementer • Rundvisning i byen • Sygesikring • Introducere den internationale stud erende til andre studerende • Dansk kultur, dansk humor, dansk punktlighed

Dette kan du lave med den internationale studerende: • Et besøg i Jomfru Ane Gade • Besøge Studenterhuset til en kop varm kakao eller et brætspil • International aften i Studenterhuset om onsdagen • Skøjtehallen i Gigantium • Tage den studerende med til en fod bold- eller håndboldkamp • Seværdigheder i Aalborg • Vise hvad ’hygge’ er for noget • …og meget meget mere

t være buddy er frivilligt - dvs. at du ikke får løn. Derimod får du mulighed for at skrive det på dit CV, det styrker dig sprogligt og måske personligt, og så bliver dit internationale net værk større, og den internationale studerende kan måske hjælpe dig, den dag du rejser til det land, som han eller hun bor i.

vis du vil vide mere om buddy-programmet, kan du læse mere på det internationale kon tors hjemmeside internationaltkontor.aau.dk.

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. LĂŚs om 14 cand.it.-uddannelser pĂĽ www.cand-it-vest.dk

LĂŚg it til din bachelor

maj 2016 // agenda

Åbent brev til prorektor for uddannelse ved Aalborg Universitet, Inger Askehave

ntroduktion: I juni 2015 startede processen med at danne studiemiljøudvalget for at give de studeren de mere direkte medbestemmelse på AAU. Udvalget begyndte sit arbejde i starten af marts 2016. Grundet reorganisering af udvalget frygter næstformand Michael S. Trabjerg at studiemiljøudvalget vil miste sin reele ind fyldelse.

Svar på åbent brev fra næstformand, Michael S. Trabjerg , Studiemiljørådet .

Kære Michael

Kære Inger Askehave,

hele prolere studiemiljøudvalget og i Da det blev besluttet at etab eget, at det fra de studerendes side påp cessen fra maj sidste år, blev lydelse erende kunne have direkte indf det var helt centralt, at de stud tildede tagere. Således at de studeren og være med som beslutnings g iklin udv miljø, som de færdes i samt les ejerskab og ansvar for det nce pete at udvalget nu mister sin kom en af dette. Det bekymrer os, frygter, at i stedet blive rådgivende. Vi som beslutningstagende og t, såfremt re de studerende fremadrette det kan blive svært at engage ussionspetence og reduceres til et disk udvalget reelt mister sin kom er etaund oprindeligt blev besluttet forum. Dette er ikke, hvad der g med neli hvordan beslutningen er fore bleringen, og vi kan ikke se, lutbes for undrer vi os over tidspunktet “Viden for Verden”. Endvidere og e jder denne, idet både medarbe ningen samt informationen om , dog – er en. Men vi håber – og forvent studerende har påbegyndt feri er Det rne. indflydelse på beslutninge at vi stadig får lige så meget ment jde, som baner vejen for engage det gode, konstruktive samarbe nøddet Vi kan sagtens se ideen og og værdiskabende udvikling. r, latu enk tionen og den anvendte nom vendige i at strømline organisa rede age st. Men vi vil stadig som eng efter de sidste års markante væk s bekymstuderende komme med vore repræsentanter for vores med ringer. Det må forventes af os. iemiljørådet På vegne af de studerende i stud mer

De bedste hilsner og god som

Michael S. Trabjerg ljørådet Næstformand for Studiemi

Tak for dit brev. Vi er i AAU’s ledelse glad e for, at I som studentermedlemmer i Studiemiljørådet tager så stort et ansvar, som I gør, for at gøre jeres medstuderendes interesser gældende . Først lidt historik: Med henblik på at sikre en ensartet og konsekvent struktur i organer nedsat af direktionen har direktionen for ganske nylig fastlagt en række principper om kompete nceforhold, udpegninger, udformning af procedurer, navngivning, osv. i forho ld til disse organer. En lang række råd og udvalg får derfor nye navne som en konsekvens af dette. Vi har valgt at informere om disse ændringer så hurtigt som muligt efter direktionens beslutning. Spørgsmålet er, om ænd ringen fra studiemiljøudvalg til -råd mindsker jeres mulighed for at være del af de beslutninger, vi tager på AAU angående studiemiljøet. Det kan jeg svare klart på: Det er os magtpåliggende at inddrage jer og gøre jer til del af beslutnings processerne. For inden for det muliges rammer er det i alles interesse, at vi har et stærkt og sundt studiemiljø på AAU. Vi sætter stor pris på jeres engagem ent. Vi nød godt af det i forbindelse med udarbejdelse af studiemiljøstrateg ien. En strategi, som jeg synes, vi har haft et fantastisk samarbejde om, og som jeg glæder mig meget til at realisere sammen med jer. Men vi skal have udmøntet den nye ramme bedst muligt, og det gør vi via dialog. Derfor håber jeg, at vi kan drøfte emnet ansigt til ansigt på et møde ved semesterstart, som vi vil indk alde dig og de øvrige studerende fra rådet til. Studiemiljørådets virke inde n for de nye rammer vil også blive drøftet på førstkommende møde i råde t. Med venlig hilsen

Prorektor Formand for Studiemiljørådet Inger Askehave

Tilbuddet gælder så længe lager ha

T: +45 89 37 35 85 aalborg@factumbooks.dk www.factumbooks.dk

S T U D E N T E RS A M F U N D E T

HVEM ER STUDENTERSAMFUNDET? Studentersamfundet er studenterorganisationen på Aalborg Universitet og er med over 9.000 medlemmer i Aal borg, Esbjerg og København, Danmarks største enkeltstående studenterorganisation. Studentersamfundet tilbyder en lang række sociale aktiviteter blandt andet i form af vores mange fredagsbarer (samt en enkelt torsdagsbar), hvor du har mulighed for at møde andre studerende på tværs af fakulteterne. Yder ligere arrangerer vi årligt tilbagevendende Universitetsfester såsom Studiestartsfesten og RUSfesten, samt en række andre sociale aktiviteter. Her kan blandt andet nævnes LANarrangementer samt UNIRUN, som er det årlige universitetsløb for studerende såvel som ansatte. Som medlem får du naturligvis fordelagtige priser til disse typer arrangementer. Studentersamfundet er yderligere med adskillige valgte repræsentanter i diverse råd og udvalg på universitetet med til at sætte dagsordenen for, hvilket studiemiljø vi som studerende vil have. Vores store partiuafhængige forum “Studenterforum” fastsætter Studentersamfundets overordnede politiske linje over for universitetet en gang om måneden, hvor alle er velkommen. Studentersamfundet er en organisation for alle studerende lige meget om du interesserer dig for studenter politik, ønsker at være frivillig til et enkelt arrangement, eller har en iværksætter gemt i maven. Organisationen favner derfor bredt og er altid åben for nye inputs til fede arrangementer eller tiltag som kan gavne studiemiljøet på Aalborg Universitet. Hvis du er interesseret i at høre mere om Studentersamfundet, har en god idé til et arrangement eller et tiltag med fokus på studiemiljøfremmende aktivitet, eller ønsker at være frivillig i organisationen, så skal du blot skrive til denne mail for mere information: bestyrelsenset@set.aau.dk

agenda // september 2016

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

K L U M M E N F R A S T U D E N T E RS A M F U N D E T

KLUMME FRA STUDENTERSAMFUNDET Studiestarten betyder for en studerende som mig, som har været her nogle år ef terhånden, at man lige skal have rystet sommerkådheden af sig og gøre sig klar på at sidde i forelæsningslokalet igen, langt fra solens stråler.

TEKST RASMUS KJÆR SLOT Starten af september betyder starten på et nyt semester. Det gør det, lige meget om det er dit første eller et af dine sidste. Derfor vil jeg gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til, eller vel kommen tilbage til, Aalborg Universitet. I Studentersamfundet har vi haft travlt med at blive klar til semesterstarten. Både i forhold til studiestartsfesten, i forhold til vores studiestartskampagne og i forhold til det hav af arrangementer vi har planlagt i efteråret. En ny studiestart er dog ikke altid nem.

agenda // september 2016

Der er dog større udfordringer for de af vores nye medstuderende, som endnu ikke har fundet sig et sted at bo end nu. Omkring 4500 studerende har i år takket ja til en studieplads på Aalborg Universitet, hvilket jo er fedt. Det betyder dog også, at der skal findes bolig til flere tusinde nye studerende i Aalborg. Dette fører til et problem, som byen står med hvert år. I byen er der i for vejen 6778 ungdoms- og kollegieboliger, alle sammen allerede beboede af andre studerende. Godt nok bliver der i resten af 2016 bygget 342 nye ungdoms- og kollegie boliger. Og der er også nogle af vores medstuderende, som er blevet færdige med deres uddannelser her til sommer og derfor flytter fra deres bolig. Dette er dog langt fra nok til, at vores medstuderende kan finde sig et sted at bo i Aalborg. Derfor kommer vi igen til at se billeder af et stopfyldt vandrerhjem

og sandsynligvis, ligesom sidste år, også billeder af de beboelsescontainere, som nogle af vores medstuderende bliver nødt til at starte deres studier i. Alt dette falder sammen med, at byrådet har besluttet at skære i deres tilskud til AKU, som formidler ungdoms- og kol legieboliger i Aalborg. Konsekvensen er, at AKU ikke længere kan formidle en række boliger, hvilket på alle parametre må være et tab for os som studerende. Derudover betyder det, at boligselskab erne vil blive opkrævet 130 kr. ekstra per ungdoms- og kollegiebolig, noget der de fleste steder nok vil betyde husleje stigninger, som vil gå ud over os som studerende. I Studentersamfundet arbejder vi for, at alle vores medstuderende kan have et ordentligt sted at bo. Derfor arbejder vi også for, at byrådet omgør deres beslut ning og tilbagefører det tilskud, de ellers har fjernet fra AKU. Hvis du gerne vil være med så skriv til mig på politik@studentersamfundet. aau.dk eller skriv til et byrådsmedlem og forklar, hvorfor det er vigtigt, at vi stud erende kan få et ordentligt sted at bo, fra vi starter på universitetet.

SE HVAD DER VENTER I

OKTOBERN U M M E R E T AF AGENDA... INTERVIEW MED LENE ESPERSEN A R T I K E L O M A A L B O R G T E AT E R OG MEGET MERE…

HVOR KAN DU ELLERS LÆSE AGENDA?

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. D K december 2014 // agenda

Danmarks mest attraktive studieforsikring

42%

op til

rabat

Se muligheder

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring