Rushåndbog 2017

Page 1

RUSHÃ…NDBOG STUDENTERSAMFUNDETS


Velkommen til Aalborg Universitet! Du skal til at begynde på de fem mest lærerige, sjove og til tider udmattende år i dit liv – men det vil være det hele værd. Den første tid kommer til at være fyldt med nye mennesker, fester og forelæsninger. Rushåndbogen hjælper dig med at gøre studiestarten mere overskuelig og giver dig overblikket over de vigtigste ting du skal vide, når du starter på Aalborg Universitet! Vi håber, at den kan hjælpe dig godt i gang. Rigtig god fornøjelse Venlig hilsen

Mathias Jensen Chefredaktør, Rushåndbogen 2017

Redaktør Tekst Alexander Kokkedal Mathias Jensen Redaktor@agenda.aau.dk Simon Mæng Tjørnehøj Christina Nielsen Layout Jeanne Wislund Hansen Jens Albæk Aarup Lukas Bjørn Jaarup14@student.aau.dk Kenneth Kastaniegaard Camilla Ann Fjelsted Foto Dianna Korshøj Lisa Klemm Rikke Sønderby Nielsen Jens Albæk Aarup

Korrektur Alexander Kokkedal Maria Lykke Møller Mousing Anders Risgård Tranholm Annoncesalg og distribution Erhvervsgruppen Salg@s-et.aau.dk Tryk Rosendahls


INDHOLD AALBORG UNIVERSITET 06 08 12 16 22 24 26

VELKOMST FRA REKTOR STUDIESTARTSFEST EN GUIDET TUR GENNEM PBL LIDT OM STUDIESTART OG IT 5 RÅD TIL AT OVERLEVE DE NÆSTE 5 ÅR UDLANDSOPHOLD UNDER STUDIET? FARET VILD PÅ CAMPUS? - AAU MAPS

STUDIELIVET 30 32 34 36 40 44 46 50 52

VELKOMST FRA STUDENTERSAMFUNDETS FORMAND STUDENTERPOLITIK STUDENTERSAMFUNDETS BARER DE STUDERENDE HAR MEDINDFLYDELSE! UNIFITNESS AT VÆRE FRIVILLIG – IKKE SPILD AF TID! AGENDA - DIT UNIVERSITETSBLAD UNIRUN BOATRACE 2017

AALBORG 56 VELKOMST FRA BORGMESTEREN 58 10 SEVÆRDIGHEDER I AALBORG 62 STUDENTERPRÆSTERNE + FIND DIN VENTIL


VELKOMMEN TIL

AALBORG UNIVERSITET


VELKOMMEN TIL

AALBORG UNIVERSITET


AALBORG UNIVERSITET

Velkommen til Aalborg Universitet Jeg er glad og stolt over at kunne byde dig velkommen som studerende ved Aalborg Universitet! Du har valgt et rigtig godt universitet som hjemsted for dine studier! Rushåndbogen kan være en hjælp til dig, så du hurtigt føler dig hjemme på universitetet og får det maksimale ud af din nye tilværelse som studerende. Studiestarten kan virke overvældende, men husk på, at Aalborg Universitet har omkring 23.000 studerende fordelt på campusser i Aalborg, Esbjerg og København, så der er mange, du kan spørge om råd eller dele dine oplev­ elser med. Fra universitetets side har vi et stort ønske om, at du finder dig godt til rette som studerende ved AAU. Vores studieform – Problembaseret Læring – gør, at du hurtigt bliver en del af en studiegruppe. Via studiegruppen får du kontakt til dine studekammerater, så I kan hjælpe hinanden med at gøre det daglige arbejde overskueligt og struktureret. Studiegruppen kan ikke alene støtte dig i forhold til studierne, men også være med til at sørge for, at du føler dig hjemme på universitetet 6

og – hvis du er flyttet hertil – i din nye by. Med Rushåndbogen kan du skyde genvej til et aktivt og udbytterigt studie­ liv på Aalborg Universitet. Rushånd­ bogen er skrevet af studerende og for studerende. I Rushåndbogen deler de deres erfaringer med dig, så du hurtigt kan sætte dig ind i, hvordan univer­ sitetet er organiseret og funger­ er fagligt og socialt. Derfor kan jeg varmt anbefale, at du bruger Rushåndbogen til hurtigt at få en god start på AAU. Det daglige arbejde i studiegrup­ perne foregår i tæt kontakt med en vejleder, som til dels giver faglig vejledning, og som vejleder jer i at få det bedste ud af gruppear­


AALBORG UNIVERSITET

bejdsformen. Det er et mål for AAU at tilbyde dig og dine studie­kammerater en uddannelse af høj faglig kvalitet og samtidig give jer de nødvendige redskaber til at kunne samarbejde som en del af et velfungerende team. Det sker blandt andet, når I løser pro­ jekter i samarbejde med virksomheder eller organisationer uden for universi­ tet. Det er vores erfaring, at løsninger af problemer, som ’rigtige’ virksomheder og organisationer slås med, er meget motiverende og engagerende for både studerende og forskere.

For mange er studietiden en oplev­ elsesrig og skelsættende periode i de­ res liv. Her giver du retning til dit liv eft­ er studierne, og jeg opfordrer dig til at engagere dig både fagligt, socialt og i alle de aktiviteter, der er på og rundt om universitetet. Sådan oplevede jeg selv min studietid, og det er mit håb, at du i fremtiden vil kunne se tilbage på studieårene ved AAU som nogle af de bedste år i dit liv. Endnu en gang velkommen til Aalborg Universitet. Per Michael Johansen Rektor

7


STUDIESTARTSFEST


Har du hørt om Studentersamfundets studiestartsfest? Müske ikke endnu, men det er den største fest for de studerende ved Aalborg Universitet. 4000 nye studerende fra alle fakulteter samles i Gigantium til et brag af en fest.


Vi går hele vejen for at kunne garantere jer en super studiestart! Mad, billige drikkevarer, musik og gratis transport til festen. Dørene åbner kl. 17:00, hvor I nye studerende bliver budt velkommen med en bid mad. Klokken 19:30 går festen for alvor i gang, og alle de nuværende studerende lukkes ind. Der vil ligeledes være livemusik på scenen. I vil høre meget mere om festen d. 1. september, hvor jeres tutor vil hjælpe jer ud til festen. I har mulighed for at købe billet med eller uden medlemskab af Studentersamfundet. Som medlem får I billetten til halv pris.


Køb din billet allerede i august! Hop ind på vores Facebookside, smid os et LIKE og få mere info omkring festen samt billetsalget: facebook.com/studentersamfundetaau

Vi glæder os til at se jer!


AALBORG UNIVERSITET

En guidet tur gennem PBL Af Christina Nielsen Aalborg Universitet arbejder efter PBL-modellen. En model som Aalborg Universitet får stor anerkendelse for, fordi det er en særlig måde at arbejde på, som har vist sig at kunne noget enestående. Derfor er der også mange, der kaster lange blikke efter Aalborg Universitet. Vi stud­ erende gennemfører stort set på normeret tid, hvilket ofte tilskrives PBL, og samtidig får vi stærke kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet. Men hvad er det lige, PBL er, og hvordan funger­ er det i praksis? Dette er en guidet tur gennem PBL og gruppearbejdet på Aalborg Universitet: Hvordan fungerer det? Hvad kan man bruge det til? Og hvad sker der i praksis, når man kommer ud i grupperne?

Hvad er det? PBL står for problembaseret læring. På (næsten) hvert semester skriver man et projekt, som tager udgangspunkt i en virkelighedsnær problemstilling, og på den måde lærer vi ved at arbejde med virkelige problemstillinger, som vi kan observere i den virkelige verden. Det er en meget lærerig metode, hvis man dedikerer sig til det. Det kræver meget at skrive et projekt, men samti­ dig kan man også lære en hel del! Du lærer teorier, du ellers ikke ville have lært til forelæsningen, du lærer en masse om et område ude i virkeligheden og bliver klog på, hvad der sker, og hvorfor det sker. Du lærer at gå kritisk til et emne og analysere en problemstilling. Det er værdifuld viden, når du senere hen skal skrive bachelorprojekt og siden speciale, for du har prøvet det før og ved godt, hvad det handler om. Når du skal have et arbejde, når du er færdig, kan det også være en væsentlig fordel, fordi du ved meget mere end blot det, der står i bøgerne. Du ved også noget om områder ude i virkeligheden, og du ved, hvordan man løser en problemstilling.

Rammer for gruppearbejdet Projekterne skrives ofte i grupper af varierende størrelse, som sammensættes til en gruppedan­ nelse. Der er flere måder at gå til gruppearbejdet på, men derfor kan nogle metoder godt være mere produktive eller effektive end andre. Det kommer an på, hvordan I foretrækker at arbejde i gruppen. Nogle ser en gruppe som ekstra arbejdskraft, andre ser en gruppe som et forum, hvor 1+1 kan give mere end 2. Det er som sagt meget forskelligt. Gennem mit studie har jeg efterhån­ den fået en del erfaring, hvor jeg har fundet ud af, hvad der virker og ikke virker, og ikke mindst hvordan man kan organisere sit gruppearbejde. Der kan være forskellige udgangspunkter for at gå i en gruppe. Måske har man en fælles inter­ esse for et emne, eller måske er man gode venner og vil gerne finde en fælles interesse at skrive om. Måske er man mest sammen, når man laver gruppearbejde, måske er man også meget sammen uden for studiet. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det handler om, hvad der fungerer for dig og din gruppe. Men uanset hvad løber man altid ind i udfordringer. Jeg fik det engang præsenteret som ’storm­ vejret’. Alle grupper skal på et tidspunkt igennem det såkaldte stormvejr, hvor man diskuterer og 12


AALBORG UNIVERSITET

måske bliver bliver ’uvenner’, fordi man bliver uenige og frustreret over de andre – bevidst eller ubevidst. Når man er over denne periode, kan man grine af det, og herefter kører arbejdet no­ genlunde smertefrit, fordi reglerne er blevet til normer, man ikke længere tænker over. Man skal igennem stormvejret, inden det hele kører på skinner. Det kan måske lyde voldsommere, end det egentlig er. Pointen er, at man skal have afstemt forventningerne til, hvordan man agerer i grup­ pearbejdet, for at det til sidst ligger som en ubevidst norm for, hvordan man arbejder sammen i gruppen. Hvis man skal nå frem til et godt resultat i sit projekt, er det også vigtigt at kunne give hinanden kritik. Det er vigtigt, at alle tager ansvar og giver kritik. Kritik skal forstås konstruktivt. Det vil sige, at det hverken for den, der giver kritik, eller den, der modtager kritik, skal ses som noget person­ ligt. Det er vigtigt at forstå, at kritikken ikke er rettet mod én som person, men imod det faglige indhold. Det er altså teksten og ikke forfatteren – det er bolden og ikke manden. Kritikken kan måske snarere ses som en kompliment, for man giver kritik, fordi man har en interesse i, at pro­ jektet bliver så godt som muligt. Gennem kritikken bliver det faglige materiale hele tiden forfinet og rettet til, og samtidig kommer der flere øjne på materialet, hvilket aldrig skader. Diskussion og kritik er dét, der får projektet til at blive godt, fordi materialet bliver gennemarbejdet, og samtidig bliver de valg, man træffer, velovervejede.

13


AALBORG UNIVERSITET

Gruppearbejde i praksis Nu har vi talt lidt om rammerne for gruppearbejdet, men hvordan gør man så, når man kommer ud i gruppen og skal arbejde med sit projekt? Der er som sagt mange måder at bruge sin gruppe på. Nogle ser gruppen som ekstra arbejdskraft, mens andre bruger gruppen som sparringspart­ nere. Nogle deler alle afsnit ud og samler til sidst, mens andre skriver det hele sammen. Nogle mødes sjældent, andre mødes hver dag. Det handler om at få afstemt sine forventninger, inden man begynder og lave klare aftaler for, hvordan gruppearbejdet skal forløbe. Det tager en masse potentielle konflikter i opløbet. Det kan være en god idé at lave en tidsplan med en klar struktur for, hvad skal man nå, og hvornår regner man med, at et afsnit kan være færdigt. Det kan gøres meget simpelt med en helt almindelig kalender, som man printer ud fra nettet eller mere avanceret med et såkaldt Gantt-di­ agram. Hvis man har sat deadlines for, hvornår afsnittene skal være færdige, og hvad der skal arbejdes med hvornår, giver det en vis ro til projektarbejdet. Man behøver ikke at diskutere, hvad man skal lave hver morgen, og afleveringsdatoen kommer ikke snigende og overrasker én som en tyv om natten. Projektarbejdet bliver væsentlig mere kontrolleret, hvis man bruger tid på at lave en tidsplan, inden man begynder. Jo flere gange man har prøvet det, jo bedre en fornem­ melse får man for, hvor lang tid hver del tager. Når man nu er i en gruppe, så er det med at udnytte det potentiale, der er i at være flere sammen om et projekt. Når man er mange, er der naturligvis også mange inputs. Der er mange til at byde ind, og der er mange til at deltage i en diskussion. Brug gruppen som en ressource og spørg, når du er i tvivl. Brug hinanden til at sparre med og diskuter projektet. Diskuter det I har skrevet. Diskuter teorierne – har alle forstået teorien på samme måde? Ved at diskutere elementerne i projektet, sikres den fælles forståelse, og det er altid en fordel, at alle har den samme forståelse, så projektet ikke stritter i flere forskellige retninger. En af de ypperste komplimenter, man kan få, når det gælder projektet er, at det er godt skrevet, og at det ser ud som om, at én person har skrevet det hele, fordi sproget og måden at skrive på er ens. Diskussionerne kan også fungere som en opsamling, hvis man eksempelvis har været ansvarlig for forskellige afsnit. Med diskus­ sioner sikres en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt for det næste skridt, så det er værd at diskutere projektet undervejs. Det er ikke spildtid at diskutere projektet, for det er en klar fordel i de efterfølgende steps, hvis alle har det samme udgangspunkt. Nu undrer du dig nok over, hvordan man så skal gå til eksamen, og hvordan eksaminator (som er den samme som vejleder) ved hvilke fantastiske afsnit, der er kommet fra din hånd. Det ved vedkommende ikke. Gruppen har et kollektivt ansvar for projektet, så undskyldningen”det var ikke mit afsnit” og ”det har jeg ikke skrevet” holder altså ikke. Man skal kunne det hele, hvilket understreger min pointe om diskussionerne. De er vigtige, for de giver den fælles forståelse. Til eksamen kommer hele gruppen ind på én gang. Eksaminationen fungerer faktisk mest af alt som en samtale eller diskussion af projektet, hvor man rækker hånden op, når man vil svare på et spørgsmål. Man kan godt komme ud for at blive direkte adspurgt om noget, men det sker oftest, hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvilken karakter du skal have, eller hvis du ikke har sagt så meget. Karakteren gives individuelt, selvom I sidder derinde sammen og har skrevet projektet sammen. Derfor er det en potentiel mulighed, at I ikke alle sammen får den samme karakter.

14


AALBORG UNIVERSITET

Hvad kan man bruge det til? At arbejde problembaseret giver stærke kompetencer, som kan bringe dig foran i jobkøen, når du er færdig. Dimittender fra Aalborg Universitet kan noget, andre ikke kan. Vi kan samarbejde og tænke analytisk. Måske synes du, at det lyder banalt og fjollet. Det er da ikke svært at samar­ bejde, det er da ikke svært at løse en opgave. Men det er faktisk sværere, end man skulle tro. Gennem projektarbejdet lærer du at arbejde med en problemstilling, teoretisere den, analysere den og komme frem til en konklusion. Oven i købet lærer du også at samarbejde med andre og kan indgå i en gruppe og styre et projekt. Det er værdifulde kompetencer på arbejdsmarkedet, som kan gøre dig til en værdifuld medarbejder, netop fordi du kan tænke selvstændigt og indgå i et team. Derfor kan det også godt betale sig at lægge nogle kræfter i projekterne. Det er ikke nemt, det kan du lige så godt få at vide fra starten. Det er hårdt arbejde, og der kommer sandsynligvis til at være nogle meget lange dage, hvor du ser din gruppe mere, end du ser din kæreste. Men man lærer rigtig meget på kort tid, mere end hvad man ville kunne lære ved udelukkende at gå til forelæsninger. I projekterne lærer man et håndværk – at skrive videnskabeligt og arbejde med en problemstilling. Det er et simpelt håndværk, som kræver meget øvelse, før man mestrer det. Denne øvelse vil du nyde godt af, når du på 6. semester sidder med dit bachelorprojekt og på 10. semester med specialet. Du har prøvet det før og kan håndværket. Med denne guidede tur gennem PBL og gruppearbejdet håber jeg, at du har fået en idé om, hvad PBL betyder, hvad projektarbejdet handler om, og hvad man skal huske i gruppearbejdet. Brug gruppen, diskuter og giv konstruktiv kritik, så opnår I med stor sandsynlighed et godt projekt, hvor I alle bliver klogere og bliver gode til håndværket. Det er hårdt arbejde, men det er absolut det værd i sidste ende, for du bliver klogere på et emne og dygtigere til dit håndværk. God fornøjelse med projektarbejdet! 15


AALBORG UNIVERSITET

LIDT OM STUDIESTART OG IT

Af Alexander Kokkedal

Der er mange ting op til studiestart, man skal have styr på. For at hjælpe dig med at få et overblik følger her lidt info om studiestart og en hel del om IT, hvor der fokuseres på de vigtigste systemer, som du stifter bek­ endtskab med i din første tid på studiet. Vær dog opmærksom på, at flere IT-systemer gør sig gældende senere på studiet.

1. Den første tid på universitetet

Studiestartsdagen er en central be­ givenhed for nye bachelorstuderende. Uanset om du skal læse på AAU Aalborg, AAU Esbjerg eller AAU CPH vil du på studiestartsdagen d. 1. september blive budt velkommen til universitetet og stifte bekendtskab med dine tutorer, der skal hjælpe dig i den første tid på universitetet. I løbet af dagen får du mange over­ ordnede informationer om Aalborg Univer­ sitet og specifikt om dit studie. Du møder dine undervisere og bliver guidet rundt i de bygninger, du kommer til at modtage undervisning i.

Du kan læse om studiestart på www.stud­ iestart.aau.dk. Ligeledes kan følgende oversigt være god at læse inden studies­ tart: www.studiestart.aau.dk/bachelor-aal­ borg/vaerd-at-vide/. Er du ny bachelorstuderende, tager tu­ torer imod dig. Tutorerne har været på universitetet længere end dig og har meldt sig frivilligt til at hjælpe nye studerende op til, under og umiddelbart efter studiestart. Dine tutorer læser eller har læst på den samme uddannelse som dig selv og ved derfor, hvad studiet kræver. De forskellige tutorkorps skal gøre dig bekendt med en række ting, f.eks. stud­ ieformen på AAU, forventningerne til dig som studerende og den faglige identitet på studiet. De skal også lave sociale ar­ rangementer, hvor de nye studerende rystes godt sammen. Og så er der selvføl­ gelig rusturen, der arrangeres for de en­ kelte studier og er en blanding af fest og formidling om universitetet. Du kan læse mere om tutorer og deres opgaver på ww.tutor.studentersamfundet. aau.dk, siden er dog hovedsageligt for tu­ torer.

16


AALBORG UNIVERSITET

2. IT-information

UniStart er noget af det første, som du bør gøre dig bekendt med. På hjemmes­ iden www.unistart.aau.dk vælger du den uddannelse, du begynder på (bachelor eller kandidat), hvorefter du kan logge ind på UniStart. I UniStart finder du information om din AAUmail og bestiller dit AAUcard. AAUmail Første gang du logger på UniStart, skal du vælge en ny kode, der også bliver koden til din AAUmail og dermed Moodle. Du får oplyst din AAUmail, der har domænet @ student.aau.dk, og skal bruges til al kom­ munikation mellem dig og personalet på Aalborg Universitet. Du logger på din AAUmail via mail.aau.dk. AAUcard Du skal bestille dit AAUcard på Uni­ Start. Dit AAUcard er din nøgle til de byg­ ninger, du modtager undervisning i. Det skal også fremvises eller være synligt ved hver eneste eksamen du skal til, ligesom det er dit lånerkort til universitetets bib­ liotek (AUB) og bruges til at betjene prin­ tere. Læs om AAUcard på www.aaucard. aau.dk, hvor du også aktiverer kortet og vælger en pinkode. Du får dit AAUcard med posten efter at have bestilt det på UniStart. Når dit kort er aktiveret, skal du kontakte den bygningsbetjent, der giver adgang til netop de bygninger, du skal have adgang til. Bygningsbetjentene er organiseret i serviceteams, og du går ind på www.cam­ pusservice.aau.dk/servicekontorer for at

finde netop det serviceteam eller den ser­ viceorganisation, som du skal kontakte. Moodle bruges på Aalborg Universitet til nem og digital adgang til relevante materialer som f.eks. slides, aflevering­ sopgaver og litteratur-links samt til kontakt til dine undervisere. Hjemmesiden er www. moodle.aau.dk. De fleste studerende kan finde deres kurser skemalagt første gang, de logger på. På nogle studier skal man dog selv tilmelde sig kurserne. Brugernavnet til Moodle er din AAUmail, og kodeordet er det samme som til din AAUmail. Første gang du er inde i Moo­ dle, kan det være en god idé at oplyse dit mobilnummer under Profile → Preferences → Edit profile → Optional, så du kan modtage SMS fra din underviser, der hurtigt kan fortælle dig, hvis undervisning f.eks. bliver aflyst. Mere information om Moodle kan findes på www.its.aau.dk/vej­ ledninger/Moodle.

17


AALBORG UNIVERSITET

Det er vigtigt at vide, at der på Moodle ikke er nogen ensretning på tværs af studier ift., hvordan layoutet er, og hvor du finder hvad. Hvordan Moodle ser ud for dig på dit studie siger intet om, hvordan det ser ud for andre på et andet studie. Internettet kommer du på ved at bruge et af to trådløse netværk på AAU; enten AAU-1-Day, hvor man kun er logget på for én dag ad gangen og som hovedsageligt er for gæster og til IT-introforløbet, eller AAU-1x, der er den optimale forbindelse for dig som studerende at bruge. Adgangskoden til AAU-1-Day ændres hver dag, og den aktuelle adgangskode finder du på AAU-1-Day-siden. Her finder du kodeordene for i dag og 4 dage frem. Alternativt kan du gøre det let for dig selv og hente AAU-1-Day appen på App Store eller Google Play. Læs mere om AAU-1Day på www.its.aau.dk/vejledninger/wifi/ AAU-1-Day. For at få adgang til AAU-1x nettet skal du downloade nogle filer. Gå ind på ’AAU-1x og eduroam’-siden på ITS’ hjemmeside, hvor du klikker videre til Aalborg Universi­ tets sektion på eduroam.org. Der vælger du din platform (Windows, Ap­ ple, Linux osv.), hvorefter de nødvendige filer downloades. Kør installationen og benyt din AAU-mailadresse med tilhøren­ de password som adgang. Læs mere om AAU-1x på www.its.aau.dk/vejledninger/ wifi/aau-1x-og-eduroam. Forskellige apps udviklet af Aalborg Universitet kan med fordel downloades for lettere og nemmere adgang til bl.a. dit ske­ ma. AAU-1-Day appen er allerede nævnt,

18

men en ny og særlig nyttig app er AAU Student, der også kan downloades over Google Play og App Store. Du logger ind med din AAUmail og vil på appen kunne se dit skema med alle dine timer plottet ind. Du vil på AAU Student også kunne abonnere på nyheder om f.eks. forskning, studiemiljø og studieservice. Der er også AAU Map, som viser vej på AAU, samt AAU Building Support, du kan bruge til at rapportere fejl og mangler i byg­ ninger og på inventar. De kan også hentes på både Google Play og App Store. Læs mere om de forskellige apps på www.its. aau.dk/app.


VIND - VIND - VIND Kom ind i ”din lokale boghandel på Aalborg Universitet” Fibigerstræde 15, eller i vores PopUp butik på Strandvejen 12 - udfyld og aflever kuponen nederst på siden og vær med i lodtrækningen om 3 gavekort til FACTUM Books. Vinderen udtrækkes fredag 15/9-17

1

2

3

GAVEKORT

GAVEKORT

GAVEKORT

1500,-

1000,-

500,-

VIND GAVEKORT Navn:

PopUp butik

E-mail:

30/8-15/9

Studieretning:

Strandvejen 12

Ønsker at modtage nyt om/til dit studie

Følg os

9000 Aalborg

www.factumbooks.dk Fibigerstræde 15 - 9220 Aalborg Ø - Tlf. 89 373 585 - aalborg@factumbooks.dk




5

AALBORG UNIVERSITET

råd til at overleve de næste 5 år Tekst: Christina Nielsen (stud.cand. scient.adm. i Politik & Administra­ tion) & Jeanne Wislund Hansen (dimittend som cand.mag. i Interna­ tional Virksomhedskommunikation, Spansk). KLUMMEN ER UDTRYK FOR SKRIBENTERNES EGNE HOLD­ NINGER

Det er som første skoledag om igen – bort­ set fra, at det her bliver meget hårdere. Du har v­algt at læse på universitetet. Hvorfor, kan vi ikke svare på, men årsagerne kan være mange: Påvirkning fra familie, venner og lære­ re i gymnasiet. Forhåbentlig er den største grund, at du brænder for, hvad du skal læse – hvad enten det er medicin eller filosofi – samt at du kan forestille dig at bruge de næste femseks år på det, fordi det er drivkraften. Tro os, når vi siger: Vi ved det. Vi har gennemgået alle følelser og mentale stadier i studieturen. Vi har haft opturene og nedturene. Optimismen og fortvivlelsen. Vi har haft øje­ blikke, hvor vi har tænkt med de store tænkere og følt ”jeg forstår faktisk Gadamers filosofiske hermeneutik!” for at sidde to minutter efter og nærmest græde over, at vi igen ikke forstår det. Vi har også erfaret, at jo klogere vi bliver, jo mere ved vi, at vi ikke ved – viden er uudtøm­ melig. 22

Vi kan også fortælle, at overspringshandlinger er en normal del af studiet. Afhængigt af om du er Games of Thrones-menneske eller Orange Is The New Black-menneske (eller du bare ser Friends for 117. gang), bliver HBO og Netflix dine nye bedste venner. De kan være en måde at koble af på, fordi når det er sagt, så vil du utvivlsomt opleve stress på dit studie. Vores første råd – og måske vigtigste råd til dig – er, at du aldrig (!) må lade andre diktere for dig, hvornår du er stresset. Folk, som ikke har læst på universitetet, forstår det ikke nød­ vendigvis. De vil ikke altid forstå, hvorfor man kan blive stresset over ”at sidde og læse hele dagen”. Det kan man blive, fordi den stress du oplever på universitetet, vil være presset fra, at du altid kan gøre mere for at gøre det bedre, og du vil aldrig have helt fri. Den dårlige samvit­ tighed bliver din følgesvend, men du kan lære, hvornår du skal lytte til den, og hvornår du skal ignorere den.


AALBORG UNIVERSITET

Vi vil derfor nu fortælle dig vores fem bedste råd – måske kan vi med rette sige vores vig­ tigste erfaringer – som måske kan være med til at få dig igennem de næste fem år på den gode måde. Vi taler ikke om de gængse råd som ”få dig et netværk”, ”husk madpakken”, for det ved du allerede godt. Vores råd er af en anden kaliber:

1

STRUKTUR: Strukturer din dag og husk at holde fri. Når du begynder bare at have dokumentet åbent på computeren, men faktisk ikke foretager dig noget, så er det på tide at holde fri. Lad det ligge og vend til­ bage – det er meget mere effektivt, og du får ro til at slappe af og tænke.

2

STRESS ER NO GO: At have travlt er godt – stress er ikke. Lad derfor ingen dik­ tere, hvornår du er stresset. Det ved du og kun du. Nogle stresser i løbet af se­ mestret over den konstante arbejdsbyrde, an­ dre over presset i eksamensperioden. Lær din stresstærskel at kende og lyt til din krop. Stress gør dig intet godt.

farvesystemer med overstregningstusserne, sirlige noter eller en masse post-its der skal til. Vores råd er ikke rettet mod, at du bliver den ultimative studerende – de er rettet mod, at du kommer igennem et studie som et helt men­ neske. Vi hverken opfordrer til eller beder dig om at springe over, hvor gærdet er lavest, da det kun bider dig selv i røven, men vi lader dig vide, at hvis valget står imellem at bibeholde en intakt psyke eller læse 100 sider i Karl Marx’ ”Kapitalen” – så vælg din psyke. Det er okay at prioritere sig selv over studiet en gang imellem, så du kommer hel ud på den anden side. Der skal også være plads til at nyde det og have det sjovt imens. God fornøjelse med studiet!

3

REALISTISK AMBITIONSNIVEAU: Det er okay at få 4. Vi ved, at det strider imod alt, hvad du har lært i gymnasiet, og vi ved, at det er en bitter og træls følelse ’kun’ at få 4, men here’s the deal: Det er et tal, livet går videre, og man kan ikke være god til det hele.

4 5

SELVTILLID: Tro på dig selv og dine evner: Lad ingen fortælle dig, at du bare er ”endnu en akademiker”. Det er du ikke. Du er et menneske med en akademisk uddannelse, og det er flot, at du gør det. PENSUM: Du kan ikke læse 1000 siders pensum om ugen og forvente at huske det hele – og det er okay (uanset hvor højt din underviser bræger op om, at du kan og skal). Prioriter og strukturer din læsning efter, hvordan du lærer bedst – om det så er sirlige 23


AALBORG UNIVERSITET

Udlandsophold under studiet? Af Alexander Kokkedal

S

om ny studerende på Aalborg Universitet skal du bruge det næste stykke tid på at finde dig til rette på dit studie. Efterhånden som tiden skrider frem begynder du måske at gøre dig tanker om at tage et udlandsophold af kortere eller længere varighed. Det er en større proces at planlægge et udlandsophold og denne tekst vil give dig nogle grundlæggende retningslinjer.

Ø

nsker du et udlandsophold skal du kontakte Internationalt Kontor på Aalborg Universitet. Det ligger på Fibigerstræde 10. I åbningstiden mellem kl. 12 til kl. 15 kan du møde op uden at have bestilt en tid og høre personalet om mulighederne for at læse på et universitet, som AAU har en samarbejdsaftale med. Dette kontor har to funktioner: Det er broen mellem dig og universitetet i udland­ et; og de venlige medarbejdere kan fortælle dig om bl.a. finansiering af opholdet ved forskellige legater, eventuelle sprogtests, SU i udlandet og om kulturchok.

F

or at kunne få godkendt et udlandsophold skal du have forhåndsmerit fra dit studienævn for det ophold, som du gerne vil have i udlandet. Med forhåndsmerit menes der, at du på forhånd får et vist antal ECTS-point, der svarer til den undervisning, som du skulle have haft her-

24


AALBORG UNIVERSITET

hjemme. Man skal pr. semester være skrevet op til 30 ECTS-point, hvilket også gælder ved udlandsophold.

F

orbered dig grundigt! Det vil være en stor hjælp for både dig og medarbejderne på Internationalt Kontor, at du møder velforberedt op: Gå ind på det internationale kontors hjemmeside, www.internationaltkontor.aau.dk og læs om processen op til et udlandsophold. Jo bedre du er forberedt, jo større er sandsynligheden for, at du får et godt ophold. Vær sikker på, at du reelt ønsker at læse i udlandet. Vær specielt afklaret med, om du ønsker et projekt­ orienteret forløb (praktik) eller et stu­dieophold – et studieophold kan aldrig være plan b til et projektorienteret forløb, da det ulejliger samarbejdspartnerne i udlandet og optager en plads, som en anden studerende kunne have fået.

Til syvende og sidst: Husk at være ude i god tid – ledige pladser til studie­ ophold udbydes pr. akademisk år, dvs. pr. 2 semestre. Det er derfor vigtigt for dig, at få styr på al dokumentationen. Jo tidligere du begynder at forberede dig, jo bedre (1,5 år er det mest fornuftige og anbefalelsesværdige udgangspunkt).

25


Faret vild på campus? Fortvivl ikke! Som ny studerende kan det være svært at finde rundt på campus. Derfor har AAU en navi­ gationsapp, der kan vise dig vej til din destination – helt frem til det specifikke lokale eller auditorium. Appen omfatter alle AAU’s cam­ pusser i Aalborg, Esbjerg og Køben­ havn og er gratis tilgængelig til IOS og Android via de respektive app stores - bare søg på ‘AAU Map’.

26


LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ena Spottag i Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense live-oplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

I løbet af året inviterer vi til særlige rundvisninger kun for studerende. Hold øje med invitationer på vores Facebook-side.

I dagtimerne på hverdage kan du og dine medstuderende bruge vores hyggelige foyer som læsesal eller studierum. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ



Studielivet


VELKOMST FRA STUDENTERSAMFUNDETS FORMAND Kære nye medstuderende, på vegne af de studerende på AAU, hjerteligt tillykke med din nye studieplads. Jeg håber meget, at du vil finde dig godt til rette på AAU, hvor samarbejde og et godt studiemiljø er i højsædet. Det gode studie­ miljø starter jo allerede den første studiedag, hvor vi i Studentersamfundet afholder det store mogenmadsarrangement på Gammeltorv. Her vil du også møde dine tutorer for første gang. Mange af tutorerne er frivillige for Studentersamfundet og er stået op klokken 4 om morgenen, for at være sikker på at alt er klar til dig og dine nye medstuderende. I løbet af din tid på AAU vil du forhåbentlig benytte dig at nogen af de mange gode tilbud, som Studentersamfundet har til de stud e r e n d e . Dette er blandt andet tilbud som AAU-Lan, fredagsbarer, fester og fri fadøl. Alle disse begivenheder er skabt af de frivillige i vores

30

organisation, og hvis du går med tanker om gerne at ville lave noget for dine med­ studerende, når du læser dette, og har energi og gåpåmod til at følge det til dørs, så er dørene altid åbne hos Studentersamfundet. En af de helt store ting, som studentersamfundet afholder, er Studiestartsfesten i Gigantium. Det er altid et brag af en fest og en rigtig god mulighed for at lære dine nye studiekammerater at kende. Festen starter med spisning for alle de nye studerende og deres tutorer. Her kvitterer Studentersamfundet selvfølgelig med maden. Senere bliver dørene også åbnet for studerende på de senere semestre. Vi sørger selvfølgelig for gode priser i baren, et kæmpe dansegulv og gode kunstnere på scenen. Når du skal købe billet til festen, vil du opleve, at du får tilbuddet om et medlemskab. Dette synes jeg jo selvfølgelig, at du skal gøre,


men jeg er jo også en kende farvet. Derfor vil jeg lige kort fortælle om alle vores lækre medlemsfordele. Af de virkelig fede kan nævnes: 40 procent rabat på svømmebilletter til Gigantium, fri fadøl den sidste fredag i hver måned og gode tilbud i forskellige relevante forretninger. Derud­ over er billetprisen til vores arrangementer altid billigere. Desuden går pengene til at hjælpe de studerende med at blive hørt og have mulighed for økonomisk opbakning til arrangementer blandt andet gennem vores puljer.

Til sidst vil jeg gerne sige noget om det gode studieliv, for i min optik er dét, der foregår efter du er gået hjem fra universitet ligeså vigtigt som den tid, der bliver brugt i grupperum og forelæsningslokaler. Det er her, du skaber et bredt netværk, som har mulighed for at påvirke din og andres hverdag. Det er vigtigt at have det fedt, når man går på universitetet – det er nemlig når du nyder livet, at du lærer bedst og fanger detaljen, så du sammen med alle os andre kan være med til at ”MAKE IT REAL”.

Johannes Hellmers

Formand for Studentersamfundet

31


STUDIELIV

Studenterpolitik – Ikke for politikere, men for alle studerende!

Ordet ”studenterpolitik” kan meget hurtigt få selv den mest nysgerrige studerende til at miste interessen som ved et trylleslag. Det er et fåtal af studerende, der laver studenterpolitik og som jeg har mødt i min tid på Aalborg Universitet, som går og drømmer om en karriere i politik, og endnu færre der ser sig selv som politikere. Men hvad er studenterpolitik så, og hvorfor er det vigtigt? Studenterpolitik er fundamentet for alt det, som gør din tid som studerende på Aalborg Universitet til en succes – såvel studiedelen som fritiden. Hvad studenterpolitik er, ender tit med at blive forklaret på en meget uspecifik og gen-

eraliserende måde. Som studerende er vi alle enige i, at det er nogle ekstremt vigtige ting, men den måde at forklare studenterpolitik på gør dog desværre oftest, at vi studerende aldrig rigtigt finder ud af, hvad vi helt kon­ kret kan gøre! Derfor er her nogle eksempler på, hvad du helt konkret kan gøre med studenterpolitik: Med studenterpolitik kan du få indflydelse på, hvilke stole og borde der skal være de steder, hvor du sidder og studerer, så dig og dine medstuderende ikke får ondt i ryggen – og at der er strøm til jeres computere. Med studenterpolitik kan du få indflydelse på, hvilke kurser og moduler i jeres undervisning som opdateres og forbedres, så din uddannelse bliver bedre. Med studenterpolitik kan du være med til at lave arrangementer, som skaber et stærkt sammenhold på tværs af årgangene på dit studie. Hvordan du helt konkret kan være med til at gøre det i universitetsregi, kan du læse mere om i artiklen om råd og nævn på side 36-37. Men der er også andre sider af studenterpolitik! Som du nok har hørt et hav af gange og måske endda også selv oplevet, så står man stærkere sammen – ”Sammen råber vi højere” – og i en økonomisk presset og politisk overreguleret uddannelsessektor er vi studerende bestemt ingen undtagelse! Når man repræsenterer de studer-

32


STUDIELIV

ende, har man brug for et bagland til at støtte sig op ad og sparre med – i fællesskab skaber vi bare bedre løsninger på problemerne!

din mening på lige fod med alle andre, og så er der i øvrigt også gratis aftensmad, så der kan du slå to fluer med ét smæk!

Hertil har mange uddannelser og sammenslutninger af uddannelser skabt nogle lokale studieforeninger, som både støtter de lokale, indvalgte studerende samt holder identitetsskabende, faglige arrangementer og studiemiljøfremmende hyggearrangementer og fester. I Studentersamfundet kan f.eks. nævnes ESS på Institut for Elektroniske Systemer, Studenterrådet for Psykologi og FakSUND for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. De er alle med til at sikre et godt, lokalt studiemiljø og optimere din tid på universitetet, og som alle andre frivillige foreninger er de altid åbne for et nyt sæt engagerede hænder samt holdningsfyldte stemmer!

Opsummeret så handler studenterpolitik ikke om højpandede politiske emner, men om dit konkrete studiemiljø, og vi er ikke studenterpolitikere, men tillidsmænd for vores medstuderende! Studielivet er ikke altid en dans på roser, men for at vi kan blive ved med at forbedre det, er det vigtigt, at du som studerende husker at engagere dig! Hvis du vil høre mere om, hvordan du helt konkret kan gøre det eller har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på politik@studentersamfundet.aau.dk – Og så håber jeg på at se dig til Studenterforum en­ ten d. 5. september eller 2. oktober! Må du få en rigtig god studiestart og en endnu bedre tid på Aalborg Universitet!

Ud over det lokale engagement er Studentersamfundet selvfølgelig også en paraplyorganisation for alle de indvalgte samt de lokale studieforeninger. I Studentersamfundet har vi organet Studenterforum til at sikre et større bagland til problemløsning og vidensdeling på tværs. Studenterforum holder møde den første mandag i hver måned, og her er du som almen studerende selvfølgelig mere end velkommen til at komme og ytre

Mange venlige hilsner Simon Mæng Tjørnehøj Næstformand og Studenterpolitisk ordfører v/ Studentersamfundet


Studentersamfundets

BARER

gade 14). Aalbar holder til i Create (Rendsburg e studest pæn ets itet ers I Aalbar, hvor univ d for at ighe mul rig der er , erende holder til(!) og hyger pris ge ufti forn til nyde en øl eller to erne fra ge med dine medstuderende med ton mere vide vil du Hvis . hits både gamle og nye baren, så om de kommende arrangementer i e. ksid boo face ars Aalb følg med på

34

Bajers Baren er stedet hvor denskabelige og teknologik sundhedsviyndige mødes hver fredag m elle len og compu m 14-20, og lægger skalpelte øl og en afslap ren fra sig, nyder en kold pet stemning godt selskab. Alle er selvfølg i ualmindeligt el Baren er at fi nde på Freder ig velkommen! ik Bajers Vej 7E E2-104, og der , er fri tilgang ti l to gratis bord fodboldborde, sofaarealer, ko rtspil og meget mere.


Barbaren er den store tværfaglige bar, som servicerer tusindvis af tørstende studerende, i årets løb. Baren er et samlingspunkt for mange studerende fra hele byen på grund af de mange store arrangementer, men der er altid tid til at hygge og kræse for den enkelte kunde. Vi bor på 1. sal på Fibigerstræde 15 i den store kantine.

Hver torsdag åbner DE-Klubben dørene op og fylder klubben med mennesker til Aalborgs bedste (og billigste) torsdagsbar, hvor de sælger fadøl, specialøl og meget mere fra deres bar. Her kan de studerende komme ned og møde andre studerende på tværs af årgange og studieretninger og snakke om livet ved siden af studierne over en øl.

BasisBaren er stedet, hvor de nye studerende mødes for at slå deres første spæde kolbøtter ud i univers itetets festlige regi. Hyggelig og intimt beliggende i kantinen på Strandvejen 12-14, giver den gode muligheder for at knytte bånd på tværs af studierne allerede fra starten.

nistiske fre­ Mærkbar er den huma til på Kror dagsbar på AAU, der holde ciale miljø so t de at sk ghstræde 1. Hu dannelsen i er lige så vigtigt som ud dag melfre sig selv. Kom forbi hver gode stem­ n de d ny lem 13 og 20 og er andet godt ning og en kold fadøl ell lighed for at fra køleskabet. Der er mu betale med MobilePay.

35


STUDIELIV

DE STUDERENDE HAR MEDINDFLYDELSE! Af Lukas Bjørn

Aalborg Universitet er en kæmpe organisation, hvor der dagligt hos ledelse, sekretærer og undervisere bliver truffet beslutninger, som på­ virker os studerende. Det kan handle om alt fra om kaffen i kantinen er ordentlig, til hvorvidt kvaliteten i vores uddannelser er god nok, og om undervisningen er relevant. Det er derfor vigtigt, at vi som studerende engagerer os i de forskellige råd og nævn på AAU for at sikre, at vi får indflydelse på udviklingen af nye uddannelser, evalueringer, eksamener og studiemiljøet. Hvert år vælges der studerende til at varetage de studerendes behov. Du kan også stille op! Læs mere om de forskellige råd og nævn på den modstående side.

36


STUDIENÆVN I studienævnet arbejder man med at:

Godkende studieordninger Sikre kvaliteten i uddannelserne Give dispensationer og merit

Hvor meget arbejde? Ca. 5 møder pr. semester Hvor mange er der? Rigtig mange! 42, helt nøjagtigt. Hvem er med? Op til 6 studerende Op til 6 forskere

Forbedre undervisningen

INSTITUTRÅD

I institutrådene arbejder man med at:

Ansætte forskere/undervisere Forbedre de fysiske rammer Eks. borde, stole, grupperum Undervisning og forskning

AKADEMISK RÅD I akademisk råd arbejder man med at:

Udvikle fakultetet Forme det interne budget Forbedre arbejds- og studiemiljøet Lægge strategier og visionsplaner

Hvor meget arbejde? 2-3 møder pr. semester Hvor mange er der? 19 institutråd! Et per institut. Hvem er med? Op til 3 studerende Op til 6 forskere Op til 3 teknisk personale Institutlederen

Hvor meget arbejde? 2-3 møder pr. semester Hvor mange er der? 5 akademiske råd! Et per fakultet. Hvem er med? 4 studerende 10 forskere Dekanen (leder af fakultetet)




STUDIELIV

UniFitness

Af Kenneth Kastaniegaard

UniFitness er AAU’s træningscenter på campus. Her er der mulighed for at pleje den sunde livsstil samtidig med, at man udvider sin faglige omgangskreds. UniFitness er en forening, som bygger på det grundlag, at studerende og ansatte på AAU skal have mulighed for fitness i deres hverdag - især de studerende, som kan være begrænset af kun at have SU som indtægtskilde. Der er derfor fokus på at tilbyde de bedst mulige trænings­ muligheder for et lavt månedligt beløb. UniFitness tilbyder ubegrænset fitnesstræning og holdtræning for kun 98 kr. om måneden. Programlægning er inkluderet i prisen.

40

Der er fokus på god træning i UniFitness. Derfor er programlægninger gratis - både nye programmer og videreudvikling af allerede eksisterende. Træningen må ikke blive kedelig, og derfor er det vigtigt med variation. Programmerne designes til det enkelte medlem, da målsætningen med træning kan være vidt forskellig fra person til person. Holdtræning i UniFitness indeholder boks­ ning, cykling, dance-mix, karate, kickboks­ ning, powerpump, step, yoga, zumba (alm. & toning) og sidst, men ikke mindst crossfit. Så der er noget for enhver - lige fra den, som gerne vil blive mere smidig via yoga, mere af-


Zwei Grosse Bier Bar Aalborg · Jomfru Ane Gade 10 · 9000 Aalborg

R

1/2-PRIS Man-Torsdag HELE natten..!

Fre- & Lørdag HELT indtil midnat

Zurf Bar Australian Jomfru Ane Gade 16 9000 alian ustr rA Ba

us! ike yl d bo no

LIVE MUSIK

Hver fredag & lørdag kl. 22.00

FRI ENTRÉ Altid FRI entré..!

AFTERSKI DK’s fedeste afterskifest..!

ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

BOOK DIT BORD NU!

15.00 - 03.00 15.00 - 04.00 15.00 - 04.00 15.00 - 05.00 12.00 - 06.00 12.00 - 06.00

Book dit bord til dit næste besøg hos os! Det kan bookes med eller uden køleskab - vælg selv..!

ZweiGrosse.dk R

Bestil bord til weekenden på ZurfBar.dk

Tequila Slammer

40,-

1/2 pris inden kl. 24.00 #SOCIALHOUR

#Be Social

1/2 pris på alle helflasker :: Øl :: Shots :: RTD :: Cocktails inden kl. 24.00 #SOCIALHOUR


STUDIELIV

spændt og ikke mindst blive sig selv og sin krop mere be­ vidst, til den, som gerne vil dyrke den eksplosive crossfit, der er en dynamisk styrke- og ko n d i t i o n s t ræ n i n g med konstant varierende øvelser, høj intensitet og funktionelle bevægelser. Crossfit adskiller sig fra alm. styrketræning ved høj intensitet, der giver kondition og udholdenhed foruden styrke. Rytmesansen kan også inspireres med Zumba, der er en fitnessdans med udgangspunkt i latinamerikanske danse og sange. Zumba er kondigivende med høj forbrænding og en unik danseoplevelse, hvor musikken gør, at man altid kommer i fantastisk humør er i højsædet. Spørger man daglig leder i UniFitness, Kenneth Kastaniegaard, hvorfor man skal vælge UniFitness, så fortæller han, at UniFitness – foruden alt det allerede nævnte – også vind­ er på den afslappede stemning i centret og muligheden for at møde nye mennesker. Det er både unge og gamle, ansatte og studerende, der træner, og det er ikke altid kun store muskler og bedre kondition, der kommer ud af en træningssession.

42

- ”Jeg mødte selv min hovedvejleder på mit ph.d.-projekt til en af mine holdtræningssessioner. Vi faldt i snak, og jeg vil vove den påstand, at mit projekt ville se helt anderledes ud, hvis vi ikke havde mødt hinanden til dén holdtræning.” Så UniFitness er ikke kun en mulighed for at styrke krop og sind. Det er også en mulighed for at udvide ens netværk både på personligt og fagligt plan, da UniFitness ikke blot er et træningscenter - det er en forening bygget på sammenhold.


Træn fra 98 kr. md.

Gratis oprettelse Åbent 06 - 24 alle ugens dage.

UniFitness hjælper dig med at komme godt fra start. Vi skræddersyr gratis et træningsprogram til dig, uanset om du ønsker at tabe dig, stramme op eller bare komme i bedre form. Alt er inkluderet i månedesprisen, heriblandt programlægning og holdtræning. Tilmeld dig i dag på ƕƕƕȷſŀġƭŹŀĀűűȷÖÖſȷùĴ


STUDIELIV

At være frivillig – Ikke spild af tid! Af Simon Mæng Tjørnehøj

I min tid som frivillig er jeg flere gange blevet mødt af en lidt hånlig sympati for det arbejde jeg laver. ”Det er flot af dig, at du lægger sådan et arbejde i det uden selv at få noget ud af det” og ”Det er nobelt, at du gider lægge så meget arbejde i at spilde din tid”. Men er frivilligt arbejde en nobel måde at spilde sin tid på? Lad mig starte ud med at give min helt klare, personlige holdning – Nej, selvfølgelig er det ikke det! Det er rigtigt, at der ikke er nogen direkte, økonomisk gevinst for dig som privatperson, og at man ikke altid føler, at éns arbejde bliver påskønnet. Men som frivillig kan man nogle ting, man ganske simpelt ikke kan andre steder! Lad mig introducere for dig seks hurtige ting, som det at være frivillig kan gøre for dig:

1

At være frivillig gør, at du kan sætte lige præcis de projekter i søen, som du har lyst til at arbejde med, i stedet for at lave det, som din chef lægger på dit bord!

2

At være frivillig gør, at du ganske fleksibelt kan skrue op og ned for arbejds­ byrden, så det passer ind sammen med resten af dit liv – også når det udvikler sig!

3

At være frivillig giver dig muligheden for at få dig selv prøvet af som f.eks. leder, økonomiansvarlig og kommunikationsguru, uden at skulle have andre kvalifikationer end lyst og gå-på-mod! Og så pynter det endda så flot på et CV!

44

4

At være frivillig skaber et næsten religiøst fællesskab – frivillighedens fælles­ skab. Her er ingen guder; man samles ganske simpelt om glæden ved at være en del af noget større!

5

At være frivillig gør at du møder mennesker fra steder, du ellers aldrig ville være kommet i kontakt med, og det skaber venskaber på tværs af studieretninger og hele universitetet!

6

Og sidst, men ikke mindst gør det at være frivillig, at du sparer penge i madbudgettet, da der med frivilligt arbejde, i hvert fald hos Studentersamfundet, selvfølgelig hører sig mad til!


STUDIELIV

Hvis bare én af disse ting fanger din opmærksomhed og giver dig lyst til at høre mere, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at kaste dig ud i det og give det at være frivillig et forsøg. Det koster ikke noget at afprøve, og da det er frivilligt, er der hverken en bindings­ periode eller en sjæl, som bliver solgt, og så kan jeg også helt personligt love, at frivillige ikke bider! (Bortset fra i deres gratis mad.) Når du så nu selvfølgelig skal ud og prøve at være frivillig i din tid på Aalborg Universitet, er der et råd mere som jeg gerne vil give dig med på vejen. At være frivillig kan være rigtigt mange ting; alt fra at sidde som tillidsrepræsentant for dine medstuderende, forbi at planlægge arrangementer for 4000 studerende og til at stå i bar eller være festbetjent et par gange i semestret. Ligesom vi alle er forskellige som mennesker, er vi også forskellige som frivillige, og ligesom med de fleste ting i livet er det ikke sikkert, man

rammer rigtigt i første forsøg – men husk at prøve dig frem! Personligt har jeg på nuværende tidspunkt prøvet at være frivillig på 23 forskellige områder i min tid på universitetet, og jeg ville ikke være et eneste foruden, da de alle har udviklet mig som menneske og hjulpet mig frem til det jeg elsker at lave! At være med i frivillighedens fællesskab er ikke for alle, og alle får ikke noget ud af at være frivillig på den samme måde - men hvis jeg skal opsummere dette indlæg for dig som ny studerende, så er det en kæmpe fejl ikke at afprøve om frivillighed er noget for dig, og der findes ikke bedre muligheder for det end i din tid her på universitetet! Når nu dette indlæg har vakt din nysgerrig­ hed, så gå ind på Studentersamfundets frivilligside studentersamfundet.aau.dk/bliv-frivillig, eller hiv fat i enhver frivillig i løbet af din rusperiode. Vi er alle klar til at hjælpe dig ind i fællesskabet! 45


AGENDA - DIT UNIVERSITETSBLAD

VI HAR BRUG FOR DIG! Agenda er de studerendes blad på Aalborg Universitet. Bladet skabes af en redaktion bestående af frivillige skriben ter, fotografer og korrekturlæsere. Vi forsyne r læserne med studierelevante, samfundsrelev ante og humoristiske artikler i håb om at gør e tilv som studerende en tand mere farv ærelsen erig. Har du lyst til at være med? Vi leder løbende efter nye frivillige: både skribenter, korrekturlæsere og fotografer. Så går du rundt med en lille journalist i maven, er du herregod til stavning og tegnsætning, eller er du bidt af at fotografere? Så kontakt os gerne på redaktor@

agenda.aau.dk

Bladet udbydes af Studentersamf undet og udkommer otte gange om året – både online og som trykt format, der kan findes rundt omkring på universitetet. Smid et like på www.facebook .com/Agendaaau for at følge med i seneste nyt. Se også vores hjemmeside: ww w.agenda.studentersamfundet.aau.dk Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Mathias Jensen Ansv. chefredaktør


Bliv en bedre studerende Magistrene vil gerne hjælpe dig gennem studiet på bedst mulig måde. Derfor tilbyder vi vores studie­ medlemmer en masse værktøjskurser, som både kan styrke dine kompetencer på studiet, men også på studiejobbet og i livet efter studiet. Vi udbyder blandt andet:

Excel for humanister

Præsentationstræning

Tilmeld dig på magistrene.dk Like os på

Magistrene studerende

Latex

InDesign

Eksamensangst

Se muligheder




UniRun STUDIELIV

Af Camilla Ann Fjelsted

Universitetsløbet, UniRun, har været til de sidste ni år og det er løbet for alle studerende og ansatte på Aalborg Universitet, hvor også rektor plejer at løbe med. Der er mulighed for at tilmelde sig som hold eller som enkeltperson, og der er mulighed for at løbe en distance på 5 eller 10 km. Du kan sagtens deltage i løbet, selvom du hverken er det store konkurrencemenneske eller den bedste sprinter på universitetet. Der er selvfølgelig også mulighed for at gå eller jogge afsted med én eller flere studiekam­

50

merater. Det handler om at have det sjovt og være aktiv sammen med en masse andre mennesker. Der vil blive uddelt nogle fede og lækre præmier, blandt andet til dem, der viser ekstra overskud henover målstregen, men selvfølgelig også til de tre hurtigste kvinder og tre hurtigste mænd på hver distance. Desuden er der mange forskellige sponsorer, der har sponsoreret en masse godter og lækkerier til goodiebaggen, hvori løbstrøjen og løbenummeret


STUDIELIV

også er at finde. Goodiebaggen vil blive udleveret til alle deltagere i dagene op til løbet. Hvis ikke man er den friske løber, er der mulighed for at komme og heppe på medstuderende og under­ visere. På græsplænen ved Kroghstræde vil der være nogle telte, hvor der vil være mulighed for at deltage i konkurrencer og få lidt at spise.

Traditionen tro foregår UniRun sidste fredag i september på Kroghstræde 3 på AAU Campus. Så tag en studiekammerat under armen, deltag i løbet, vær med som frivillig eller kom og hep på dine medstuderende og få en god eftermiddag. PS! Det bliver kun ekstra sjovt med udklædning

51


STUDIELIV

BoatRace 2017 Den 22. September går det vildt for sig. Stedet er Fibigerstræde 15 v. Klingenberg søen, hvor Barbaren igen i år afholder BoatRace! Baren åbner kl. 12.00 og BoatRace konkurrencen starter kl 13.30 og forventes færdig 16.00. Det er gratis at deltage :)

Reglerne for arrangementet er simple:

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Båden skal være ”hjemmebygget”, eller noget der ikke er en båd som man kan få til at flyde. Pagajerne skal være ”hjemmebygget”, eller noget der ikke er en reel pagaj, men som man godt kan padle med.

Ingen motorer er tilladt, kun den gode gamle rugbrødsmotor.

Man skal have sko på når der sejles.

Det er ikke tilladt at borde andre både, før efter at mindst en fustage er samlet op, dog må man ikke ødelægge andres både

7. 8. 52

Man må ikke prøve at skade andre deltagere, man må dog gerne kaste ”bløde” ting efter modstanderne fx badebolde, oppustelige krokodiller osv. Man SKAL være 4 personer på et hold. Der må kun sejles når hele holdet er på båden.


STUDIELIV

Der vil være lækre præmier til vinderne udover selve æren og vigtigst af alt - håne­ retten! Holdtilmelding sker ved at smide en besked til Barbaren her på Facebook med holdnavn. Tilmeldte hold får yderligere information på dagen. Sæt kryds i kalenderen med det samme. Selvom du ikke er en del af et hold, er du simpelthen nødt til at komme og opleve den fantastiske stemning! Du kommer ikke til at tørste, for både Barbaren, DE-Klubben, Mærkbar og Bajers bar søger for våde varer. Der vil også være en bod fra Café Campus, hvor der vil være mulighed for at købe mad. Del og inviter dine studiekammerater! Vi glæder os til at se jer til det vildeste udendørs event på AAU i 2017! Mvh. Barbaren

53



HUSET I HASSERISGADE

NORDKRAFT

REBERBANSGADE

STUDENTERHUSET

JOMFRU ANE GADE

AALBORG TEATER

HOVEDBIBLIOTEKET ØSTRE ANLÆG

9000AALBORG

HAVNEFRONTEN

KILDEPARKEN

AALBORG


AALBORG

En stor og varm velkomst …til byen, til din drømmeuddannelse og til nogle af de bedste år i dit liv!

Studietiden er en fantastisk tid – det I Aalborg sætter vi meget stor pris på er sjovt, udfordrende, vanskeligt og alle både nye og ”gamle” studerende, pragtfuldt på en og samme tid. fordi hver eneste af jer er med til at sætte kulør på byen og er med til at Studietiden er nok den periode i ens gøre Aalborg til en endnu bedre by voksenliv, hvor man møder flest nye med masser af liv og humør. mennesker, og mange af dem, man møder og får en dagligdag sammen Til gengæld gør vi i Aalborg også rigtig med, er faktisk nogle mennesker, meget for at være en attraktiv uddander har gjort sig nogle af de samme nelsesby – og vores by har gennem overvejelser om uddannelsen, som én de seneste år gennemgået en fantasselv – og nogle, der et langt stykke tisk udvikling på netop den konto. hen af vejen, deler ens interesser. Og mange ender endda med at blive ven- Vi bygger ungdomsboliger som alner for livet! drig før – og i et langt større antal end nogen anden storby i Danmark Jeg er både glad og stolt over at byde og vi udbygger hele tiden vores kuldig hjertelig velkommen som studer- tur- og fritidstilbud, så vi har noget ende i Aalborg. Glad fordi du har valgt for enhver smag. Jeg håber, at du vil Aalborg som den by, der skal danne besøge vores mange tilbud, opleve ramme om dit studie og stolt fordi dem og bruge dem! Aalborg er en by, der har så meget at tilbyde dig, og fordi vi kan byde dig velkommen til et universitet, som igen i år er et rigtig populært uddannelsessted.

56


I Aalborg har vi et super godt sam­ arbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, det private erhvervsliv og de offentlige myndigheder – et sam­ arbejde, som blandt andet kommer byens studerende til gode i form af studiejobs og praktik­ pladser. Jeg håber, du får nogle fantastiske år i Aalborg. Vi har sat rammerne – og jeg håber, du er klar til at fylde dem ud, så din studietid i Aalborg altid vil fremstå som de bedste år af dit liv! Vil du vide mere om din kommune, vil jeg opfordre dig til at besøge os på Instagram, Facebook, Twitter, LinkedIn eller på aalborg.dk Mange hilsner Thomas Kastrup-Larsen borgmester Foto Lars Horn / Baghuset 57


AALBORG

10 seværdigheder i Aalborg Af Alexander Kokkedal

Aalborg er en gammel industriby, der har udviklet sig til også at være en kultur- og studieby. Der gode muligheder for at drage fordel af de mange kulturelle tilbud og de omgivelser, som Aalborg har at byde på. Her er en lille liste over seje steder at tage hen, der kan give dig det første skub på din videre færd i byen – kulturelt såvel som socialt.

1. Hovedbiblioteket

Aalborg Hovedbibliotek ligger i Rendsburggade og sætter rammerne for god læring, hvorfor mange studerende benytter sig af stedet til at læse eller lave gruppearbejde. Bøger og musik har de meget af, mens de også kan tilbyde diverse arkadespil, bordfodbold og klaver. De har ofte et tema kørende, hvor de bruger interaktive medier til at sætte et emne i relief. Dette kan for eksempel være børns vilkår.

2. Nordkraft

Nordkraft ligger på Kjellerups Torv og forsynede førhen byen med strøm. Nu rummer det mange kulturelle tilbud, navnlig forskellige arrangementer i Kedelhallen, der spænder over bogmessen Ordkraft, fødevaremarked, sommerbio osv. Desuden finder man restauranter, turistinformation, DGI-Huset, Teater Nordkraft, spillestedet Skråen og Biffen, hvor der spilles mange anmelderroste film.

3. Østre Anlæg

Denne kæmpe bypark ligger i Øgadekvarteret og består af grønne græsplæner, skønne blomsterbede og en stor sø. Fra Østre Anlæg er der en flot udsigt til Sankt Markus Kirkes klokketårn og stedet giver dig et frirum fra det travle byliv, hvor du kan nyde naturen uforstyrret. I forlængelse af Kildeparkens beskrivelse skal det lige kort nævnes, at Østre Anlæg også fungerer som en yderst populær destination for langt de fleste studerende, der drager fordel af byparkens vidunderlige natur – man skal sågar være heldig, hvis man vil finde en plads i parkerne om sommeren.

4. Havnefronten

Inden for de senere år har den førhen uanseelige havnefront fået et løft, så den nu sprudler af kultur med legepladser, friluftsbad, restauranter og behagelige siddepladser. Når sommersolen står højt på himlen, er der fyldt med mennesker, der fisker, ser ud over Limfjorden, spiser is og løber ture. Havnefronten strækker sig også over et større areal, hvor der hvert år afholdes Aalborg Regatta med diverse koncerter og forskellige andre aktiviteter på land såvel som i vandet. Til de mere maritimt interesserede vil fjorden år efter år være fyldt med et væld af smukke skibe. Aalborg Regatta er et af sommerens absolut mest popu­ lære events – og det er tilmed ganske gratis!

58


Ved

4 Slo t sp l

s ad

en

1

ndsvej

n

Nyt orv

2

Karolinelu

e

ade Nørreg ade

e

Stra nd e

A lg

Danmarksgade

Jyllandsgade

Løkk egad

gad erå Øst

Nyhavnsgade Østerbro

3


5. Studenterhuset

AALBORG

Studenterhuset ligger på Gammeltorv og drives af frivillige. Stedet har en bar, bordfodbold og en læsesal ovenpå med plads til 130 studerende. Der afholdes mange koncerter med kunstnere fra både ind- og udland, samt events for internationale studerende. Studenterhuset stiller også lokaler til rådighed for foredrag og huser forskellige foreninger, heriblandt Studenterpræsterne.

6. Reberbansgade

Gaden er centralt placeret og byder på adskillige spisesteder, hvor du kan få alt fra sandwiches til thaimad og falafler. Som konsekvens af Sygehus Nord placering i gaden, samt de mange restauranter, er den smalle vej temmelig trafikeret. Det vil derfor være mest praktisk at parkere din bil et andet sted og gå dertil, hvis du gerne vil slippe for den trælse trafik.

7. Kildeparken

På studiestartsdagen skal du ud til Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC). Stedet ligger lige op ad Kildeparken (eller Kilden) som har en lille dam, flotte skulpturer støbt i jern og musikalske træer, hvor der over højttalere spilles numre af de kunstnere, der har plantet træerne. Den sidste weekend i maj hvert år kan Aalborg Karneval præsentere et fornemt line-up af forskellige musikere, der spiller koncert i denne dejlige park. Endelig skal det siges, at en stor del af Aalborgenserne hvert år fejrer 1. maj i Kilden, hvor programmet står på diverse taler fra udvalgte politikere, en række musikalske indslag fra en masse dygtige musikere og derudover hygge med øl i det (forhåbentligt) dejlige forårsvejr med medstuderende eller venner. Kilden er generelt et af de mere populære steder til sociale arrangementer af forskellige former.

8. Jomfru Ane Gade

Denne gade er en sidevej til gågaden og indeholder mange værtshuse med vidt forskellige koncepter. I løbet af en weekendaften bliver gaden helt fyldt med mennesker, der går fra det ene sted til det andet. Det er et godt sted at blive rystet sammen med nye studiekammerater, for der er noget for enhver. Også hvis du bare savner noget atmosfære. Jomfru Ane Gade/”Gaden”/”Byen” (kært barn har mange navne) er den mest kendte gade i Aalborg og hvis man som studerende er udstyret med en lidt vildere sans for fest, så er denne famøse gade det perfekte sted.

9. Aalborg Teater

Byens gamle teater ligger i Jernbanegade med en flot facade ud til vejen og altid med noget reklame for de aktuelle stykker. På Aalborg Teater kan du overvære forestillinger baseret på Shakespeare, H.C. Andersen, Henrik Ibsen og mange andre – altid med et moderne tvist, der grænser sig til det eksperimentelle. Hvis du vil have en pause fra fest og studiet og hel­ lere vil prøve noget decideret kulturelt, så er Aalborg Teater den perfekte mulighed.

10. Huset i Hasserisgade Dette selvejende kulturhus byder altid sine gæster velkommen med åbne arme og de kan friste med koncerter, foredrag og forestillinger. I Husets café er der god og sund mad til SU-venlige priser og hvis du er en kreativ sjæl, så står Husets værksted til din rådighed, hvilket er ganske gratis.


6

9

8

den

Ved S tran

5

e

ade

Alg

Slo t sp l

orv

Nørreg ade

Pri

o

ns en sga de . Ke nF nn edy

Jyllandsgade

Danmarksgade

Nyt

en

de

bansg ade

Reber

10 Hasser isga

7

gad erå Øst

s ad

Ko

Ch

ej

ng

ia

ll e

e

Løkk egad

en

sgade

r is t

ns A

rd va ule Bo

rbr ste Ve

Absalon tines V g Chris Dronnin

Joh sP l.


AALBORG

Studenterpræsterne

Af Dianna Korshøj

Du er startet på et nyt studie, og om det er drømmestudiet eller en anden prioritet, er du nu kommet ind og kan se frem til flere år som studerende. Studiet kan være krævende, og selvom det optimale nogle gange vil være at kunne fordybe sig fuldt ud, ved vi alle, at det ikke altid er realistisk. Der er et liv ved siden af studi-

et, og hvis der er problemer på et af disse områder, kan det andet blive uoverskueligt.

Christen Staghøj Sinding er 58 år gammel. Han har været ansat som studenterpræst og præst ved Budolfi Kirke siden 1997. Inden da arbejdede han i otte år som konsulent og sekretariatsleder for to kirkelige ungdomsog studenterorganisationer. Han har gennem årene løbende efteruddannet sig inden for især samtale- og vejledningsområdet. Privat er Christen gift med Kirsten, der er præst, arbejdsvejleder og konfliktmægler, og de har to voksne børn. Han bor i Løkken med Vesterhavet som nabo.

Hanne Dahl er 45 år gammel. Hun begyndte som studenterpræst i april 2014, men har været præst siden 1998. Undervejs har hun også i en længere periode været i Bruxelles i forbindelse med organisatorisk arbejde. Ved siden af sit arbejde som studenterpræst, arbejder hun på en PhD afhandling på Center for Komparative Velfærdsstudier. Privat er Hanne gift med Mogens, der er lektor på Aalborg Universitet. De har tre børn på 6, 18 og 21 år, og bor på et nedlagt husmandssted syd for Aalborg.

Er du i tvivl om dit studie er det rette for dig? Har du problemer med gruppearbejdet? Er der problemer på hjemmefronten? Føler du dig som Palle alene i verden? Er du lige flyttet


AALBORG

hjemmefra? Er det svært at balancere alt det, du vil, med den begrænsede tid du har til rådighed? Eller føler du dig bare lidt ’lost’?

Til forskel fra studievejlederne behøver de ikke have fokus på, hvordan de hjælper dig igennem studiet, men her er der rum til at tale om de ting, som fylder, mens du studerer. Du kan Så er Studenterpræsterne et godt ringe ind og få en uformel snak eller sted at henvende dig. Som præster aftale et møde, hvor du kan få ’luft’. kan de selvfølgelig hjælpe dig med religiøse spørgsmål, men de kan så Som præsterne selv siger, kan det meget mere. De er begge uddannede være lidt svært, fordi man kan have teologer og har omfattende videreud- en idé om, hvad en præst er, men lige dannelse i blandt andet rådgivning. så snart de sidder hos dem, bliver De har hørt det meste og har tavs­ titlen mindre relevant, og samtalen hedspligt, så du skal ikke sidde og bliver fokus – også selvom den ikke være bange for, at disse samtaler føl- har noget med Gud at gøre. ger dig senere hen. Lige nu kan det virke urealistisk, at Hvis du har brug for at få ’luftet’ en der bliver behov for dette gratis tilproblematik eller mangler svar på bud, men klip visitkortet ud og gem noget andet, er de klar til at hjælpe det et godt sted, så hvis noget skulle dig på vej, så du kan gå morgenda- opstå, er de ikke længere end et opgen i møde med en lettet vægt fra kald væk. skuldrene. De er ikke specialister i dit specifikke studie, men har megen erfaring med de problemer, man kan stå i nu og senere i livet.

Nogen at snakke med Studenterpræsterne Aalborg Universitet Fibigerstræde 15, lokale 2.233 9220 Aalborg Øst

Studenterhuset Gl. Torv 10, lokale 221 9000 Aalborg

Telefon: 99 40 90 96 eller mail: praesten@adm.aau.dk


AALBORG

Find din ventil Din kommende rusperiode er skabt til at skabe gode relationer imellem de studerende, men kan måske godt virke overvældende, og hvad gør man, når rusperioden er slut? Selvom man på et studie er blandt mange andre studerende og kommer i adskillige projektgrupper, kan man til tider føle sig alene blandt mange. Hvis man er flyttet fra sine venner og familie, kan nogle perioder være specielt svære, og måske når studiet bliver hårdt. Ingen skal føle sig alene, men det kan være svært at ændre, hvis følelsen dukker op.

Ventilen er et sted, hvor unge mellem 15 og 25 år kan mødes og få sig en snak eller mødes om en sjov aktivitet. Her mødes folk hver søndag for at snakke, spille spil, tage på udflugt eller lignende samt to mandage om måneden til fælles madaften. Her er altid højt humør og masser at lave. Der er endda et fællesarrangement hver anden måned, hvor turen for eksempel kan gå til bowlingbanen, Karolinelund eller Fårup Sommerland, og holder du ved længe nok, kan du måske komme med på den årlige sommertur for folk fra Ventilen i hele landet.

Flere steder i Danmark har Ventilen åbnet sine døre og budt unge men- Det kan være intimiderende at skulle nesker velkommen – også i Aalborg. et nyt sted hen, hvor man ikke kend-

Selskab uden for studiet Ventilen v/ KFUM og KFUK Danmarksgade 52 9000 Aalborg E-mail: aalborg@ventilen.dk

Telefon: 42 46 10 51 Åben i dagtimerne på hverdage. Hvis ikke de tager den, så ringer de tilbage inden for én hverdag.


AALBORG

er nogen på forhånd, men hvis man For det er nemmere at lære andre overkommer denne første frygt, giver at kende over noget uhøjtideligt, det plads til de positive oplevelser: hvor man er sammen om den samme følelse. Alle kunne have valgt at blive “Jeg var overrasket over, hvor mange derhjemme, men fordi de kommer op der har det ligesom jeg.” af sofaen og møder andre i samme situation, giver det mulighed for nog­ Fortæller en af de unge efter sit le fælles, fantastiske oplevelser. første besøg på Ventilen, for der kommer mange forskellige mennesker; Du kan tage det første skridt på alt lige fra studerende, folk i praktik, mange måder. Ring eller skriv en fuldtidsarbejde eller sygemeldte. Alle uforpligtende mail eller mød op på er velkomne. Selvom folk på Ventilen Ventilen en søndag kl. 14:30, hvor en er forskellige, har de alle det til fælles, af de frivillige kan tage imod dig og at de har et socialt behov, som kan tage en snak om de mange mulighedvære afløst af ensomhed. er på stedet. Du er også meget velkommen til at besøge deres hjemme“Prøv det - man vinder ikke noget ved side på www.ventilen.dk. at blive hjemme.” Selvom det måske ikke er så aktuelt Lyder det fra en genganger, og det er nu midt i alle de spændende ting, der så sandt, som det er sagt. Hvis man sker på dit nye studie, kan det blive bliver derhjemme, bliver problemet det senere. Klip visitkortet ud og gem ikke løst. Tag det første skidt, det kan det, så det ikke er langt væk, hvis det kun blive nemmere: senere bliver aktuelt – det er nemlig også et godt sted, du senere kan “Det er en god idé at komme på melde dig som frivillig. mødestedet minimum to gange - anden gang er det knapt så overvældende. Hvis man kommer herned flere gange, så lærer man også de andre bedre at kende.”

65




Velkommen til din studieby Find os pĂĽ:

Insta


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.