Bacheloropgaven by Akademisk Forlag

VIBE LARSEN OG ÜZEYIR TIRELI (RED )

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

BACHELOROPGAVEN AKADEMISK FORLAG

BACHE LOROP GAVEN VIBE LARSEN OG ÜZEYIR TIRELI (RED.)

bog3051_Bacheloropgaven.indd 2

07/08/15 2:16 PM

REDIGERET AF VIBE LARSEN OG ÜZEYIR TIRELI

BACHELOROPGAVEN

PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG

bog3051_Bacheloropgaven.indd 3

07/08/15 2:16 PM

BACHELOROPGAVEN Vibe Larsen, Üzeyir Tireli og bidragyderne © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard og Signe Hastrup Sats: Lumina Datamatics Sat med: Charter ITC Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-500-4507-6 www.akademisk.dk

bog3051_Bacheloropgaven.indd 4

07/08/15 2:16 PM

Indhold

Forord

Kapitel 1. Indledende overvejelser

Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli

Skrive alene eller sammen? 11 Alene 11 Sammen 12 Hvad skal opgaven handle om? 14 Kendte problemstillinger 14 Noget nyt 15 Spørgsmål, der optager dig eller medierne 16 Egeninteresse 17 Samfundsaktuelle problemstillinger 18

Kapitel 2. Formelle krav

Af Britta Kusk Nørgaard

Hvad skal du kunne som professionsbachelor? 19 Hvilke formelle krav er der til bachelorprojektet? 20 Hvilke regler gælder for gruppeprojekter? 26 Kan du bruge din professionsbachelor i udlandet? 27

Kapitel 3. Indkredsning af problemfelt og problemformulering

Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli

Problemfelt 31 Problemformulering 35 Tre typer af spørgsmål 35

bog3051_Bacheloropgaven.indd 5

07/08/15 2:16 PM

Ordlyd 38 Den gode problemformulering 39 Den mindre gode problemformulering Antagelser (hypoteser) 42

Kapitel 4. Informationsøgning

Af Pernille Frandsen og Signe Nielsen

Sådan kommer du i gang med at søge information 45 Hvordan får du indblik i dit problemfelt? 46 Hvad er søgeord? 48 Hvordan griber du helt praktisk søgeprocessen an? 50 Det skal du være særligt opmærksom på 51 Hvor skal du søge? 52 Hvordan udvælger, vurderer og anvender du kilder? 56 Relatering til forsknings- og udviklingsresultater 57 Hvordan udarbejder du en referenceliste? 57

Kapitel 5. Aftaler om og planlægning af studiepraktikken – den 4. praktik 59 Af Gitte Riis Hansen og Üzeyir Tireli

Valg af praktiksted 60 Om feedback og vejledning 61 Når du laver undersøgelse i praktikstedet 62 Samtykke 67 Studiepraktikken i et stræk eller i portioner 68 Medstuderende 68

Kapitel 6. Fra problemformulering til planlægning af undersøgelsen

Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli

Undersøgelsesdesign 69 Indledende spørgsmål til dit undersøgelsesdesign Uddybende spørgsmål 72

bog3051_Bacheloropgaven.indd 6

07/08/15 2:16 PM

Kapitel 7. At udtale sig om den pædagogiske praksis

Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli

Kvalitative versus kvantitative metoder 79 Den empirisk-induktive versus den hypotetisk-deduktive metode Den hypotetisk-deduktive metode 81 Den empirisk-induktive metode 82

Kapitel 8. Fra undersøgelsesdesign til empiriindsamling

Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli

Den etnograﬁske inspiration 85 Observation 87 Semistrukturerede observationer 90 Strukturerede observationer 91 Lyd som observation 92 At bruge fotograﬁer i observation 93 Feltnoter og feltdagbog 94 Interview som metode 94 Det semistrukturerede interview 97 Det strukturerede interview 100 Fokusgruppeinterview 104 Interview med børn 105 Valg af metodisk værktøj 106

Kapitel 9. Fra empiri til analyse

109

Af Vibe Larsen og Üzeyir Tireli

Hvad er en analyse? 110 Analysens fokus 111 Analyse af observationsmateriale 111 Deduktiv analyse 112 Induktiv analyse 116 Analyse af interview 117 Den deduktive interviewanalyse 117 Den induktive interviewanalyse 118

bog3051_Bacheloropgaven.indd 7

07/08/15 2:16 PM

Samtaleanalyse 122 Dokumentanalyse 123

Kapitel 10. Udvikling og kvaliﬁcering af den pædagogiske praksis

125

Af Unni Lind

Hvad er pædagogisk praksis? 126 Hvad er kvaliﬁcering? 129 Udvikling af pædagogisk praksis 130 Kvaliﬁcering af dig og praksis 132 Teorityranni og praksisme 135 Inddragelse af praksis i bachelorprojektet 136 Overvejelser om implementering af viden i praksis 138 Pædagogens og personalets deltagelse og engagement 139 Overvejelser om dit samarbejde med praksis 140 Hæmmende faktorer og understøttelse af forandringer 140 Kritik og forslag 141

Kapitel 11. Arbejdet med det skriftlige produkt

143

Af Gitte Riis Hansen og Lene Torp

Kom godt i gang 143 Faglig læsning 144 Gode skrivevaner 145 Redskaber i skriveprocessen 146 Hurtigskrivning eller tænkeskrivning 147 Skriveprocessen 148 Formidlingsfemkanten 150 Formidling 151 Argumentation 152 Opgavens struktur 153 Metatekst 154 Feedback 155 Feedback som lærings- og præstationsfremmer Former for feedback 156

bog3051_Bacheloropgaven.indd 8

156

07/08/15 2:16 PM

Feedback på ﬁre forskellige niveauer 157 Om at modtage feedback 160 At modtage feedback er en aktiv proces 161

Kapitel 12. At forberede sig til den mundtlige prøve

165

Af Britta Kusk Nørgaard

Hvad er mundtlig prøve? 165 Sammenhæng mellem opgaven og den mundtlige prøve Opgaven er aﬂeveret 166 Perspektivering som del af mundtligt oplæg 166 Før prøven 167 Valg af formidlingsform 167 Valg af indhold til den mundtlige formidling 169 Øv dig 170 Prøvesituationen 171 Et godt afsæt 171

166

Principper for den faglige drøftelse og dialog 171 Sprog og kropssprog 172 Noter 173 Optagelser 174 Aktivitet undervejs 174 Hvad betyder det at være en gruppe til den mundtlige prøve? Krav til det enkelte gruppemedlem i prøvesituationen 175 Votering og karaktergivning 176

174

Litteratur 178 Om forfatterne 182

bog3051_Bacheloropgaven.indd 9

07/08/15 2:16 PM

Forord

Med denne bog får du som pædagogstuderende et opslagsværk, som giver svar på alle de spørgsmål, det typisk trænger sig på, når bacheloropgaven og den 4. praktik skal påbegyndes. I en enkel form beskriver vi alle projektets faser – fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve. Vi har vejledt mange studerende, som stod foran at skulle skrive bacheloropgave, og det har inspireret os til at samle vores viden, så bogen fungerer næsten som en mundtlig vejledning – bortset fra, at du her har muligheden for at gå på jagt efter det, du søger svar på, hvor og hvornår du vil. Bogen vil derfor danne et afsæt for diskussion med din vejleder. Bogen kan med fordel læses fra a til z, da det vil give dig et godt overblik over, hvad du skal være opmærksom på og overveje i forbindelse med bachelorprojektet. De enkelte kapitler kan dog sagtens læses uafhængigt af hinanden, hvis du blot har behov for at sætte dig ind i nogle speciﬁkke elementer. Vi har skrevet bogen for at give dig de bedste forudsætninger for at skrive den afsluttende bacheloropgave. Vores håb er, at bogen vil være med til at gøre arbejdet med denne sidste store opgave frugtbart og sjovt, spare dig for omveje og sikre, at du (og din vejleder og censor) bliver tilfreds med slutproduktet.

God fornøjelse! Vibe Larsen og Üzeyir Tireli København, juli 2015

10 |

FORORD

bog3051_Bacheloropgaven.indd 10

07/08/15 2:16 PM

K A P I T EL 1

Indledende overvejelser Når du har læst dette kapitel, har du et overblik over, hvilke indledende overvejelser du bør gøre dig helt i starten af dit bachelorforløb, hvilke fordele og ulemper der er ved at skrive alene eller sammen med en eller ﬂere medstuderende, og hvilke ting du bør være opmærksom på, når du vælger emne. Der er mindst to vigtige spørgsmål, du skal tage stilling til i starten af dit bachelorprojekt: Hvad skal opgaven handle om, og skal opgaven skrives alene eller sammen med andre? Du bestemmer suverænt, hvad opgaven skal handle om, og om og i givet fald hvem du skal skrive den sammen med. I det følgende vil vi pege på nogle forhold og problematikker, som er knyttet til det enkelte valg, således at du har et bedre grundlag for at træffe dit eget valg.

Skrive alene eller sammen? Et af de første spørgsmål, du skal tage stilling til, er, om du vil gennemføre bachelorprojektet alene eller vil skrive det sammen med en eller ﬂere medstuderende. Formelt set er der mulighed for at gøre begge dele. I det følgende kommer vi ind på de fordele og ulemper, der er ved begge valg.

Alene Det er som sagt din beslutning, om du ønsker at skrive opgaven alene eller sammen med andre. Der er nogle studerende, der bedre kan være produktive og kreative, når de er alene, og når der er ro omkring dem. Du hører måske til denne gruppe af studerende. Hvis du vælger at skriver alene, kan du arbejde, når det passer dig, uden at du først skal fremlægge det for og diskutere det med dine medstuderende. Du skal heller ikke blive enig med andre (end vejlederen)

bog3051_Bacheloropgaven.indd 11

| 11

07/08/15 2:16 PM

om, hvad I gerne vil skrive om. Du kan arbejde i dit eget tempo og ud fra de vilkår, der gælder for dig. Du har måske ikke tid til kollektive beslutninger og lange diskussioner, hvor I skal blive enige om, hvordan opgaven skal opbygges, hvilke teoretiske begreber I skal bruge m.m. Hvis du samtidig har hjemlige forpligtelser, for eksempel små børn eller andre personer, som du skal tage dig af, eller har et arbejde ved siden af dit uddannelsesforløb, er tiden i forvejen knap, og så kan det være godt at kunne tilrettelægge den selv. Hvis opgaven skrives alene, vil du i en prøvesammenhæng kende dit produkt ind og ud, fordi du har været nødt til at være inde over alle delene. Du ved for eksempel, hvad pointerne er i de enkelte afsnit, hvilke teorier der er brugt, hvordan afsnittene hænger sammen, hvad hovedkonklusionen er, osv. Det er en fordel, når du skal formidle og eksamineres i dit produkt. På den måde er det dine personlige grunde, tidligere erfaringer med at skrive alene eller sammen med andre, og hvad der i praksis virker for dig, der er bestemmende for dit valg. Nogle studerende savner dog at have nogen at diskutere og træffe beslutninger sammen med. Bacheloropgaven er – ligesom andre skriftlige opgaver – en “endeløs” tekstproduktion. Produktet kan altid gøres bedre, for eksempel mere præcist, mere klart, mere kritisk, mere teoretisk, mere omfattende osv. Der ﬁndes ikke et entydigt og til enhver tid gældende endemål for, hvornår det skriftlige produkt er “godt nok”. Bachelorperioden og især skriveprocessen opleves derfor meget intens og til tider ensom. Du kan føle dig presset, usikker og forvirret. Der kan være forskellige informationer og vinkler på opgaven, som du skal forholde dig til. Dine medstuderende siger måske én ting og vejlederen noget andet om, hvad bacheloropgaven er for en størrelse. I disse situationer savner nogle studerende at have en makker at dele sorgerne og glæderne med. En makker, der siger: “Det er godt nok, det vi har lavet”.

Sammen Du kan også vælge at gennemføre bachelorprojektet sammen med en eller ﬂere medstuderende. Du har formodentlig arbejdet i grupper tidligere og ved, hvad det indebærer. I en gruppeproces kan man supplere hinanden. Det kan være, at en af jer er god til at formidle skriftligt, en anden er 12 |

INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 12

07/08/15 2:16 PM

god til at sætte diskussioner i gang mellem jer, og en tredje er god til at stille kritiske spørgsmål osv. Bacheloropgaven og skriveprocessen er, alt andet lige, en viden-skabelsesproces, der gør dig klogere på et udvalgt område. På den ene side skal du have kendskab til, hvilken viden der allerede er skabt på feltet, og på den anden side skal du bidrage til mængden af viden, der allerede er på feltet. Det kan være et stort arbejde, som I bedre kan gå i dybden med, hvis I er flere. Det kan være en fordel, fordi tiden er knap, og jeres overblik over vidensfeltet måske er begrænset i begyndelsen. At deles om arbejdsopgaverne kan derfor være en rigtig god ide. I kan for eksempel hurtigere skabe et overblik over feltet, hvis I er to eller flere om at kortlægge, hvad der findes af viden inden for det felt, som opgaven handler om. Den ene studerende kan for eksempel afdække, hvad Serviceloven siger om hjælp til udviklingshæmmede, mens den anden – eller de andre – studerende kan kortlægge kommunens konkrete tilbud til den samme målgruppe. Man lærer af hinandens afdækninger, men også af hinandens erfaringer og perspektiver på tingene. Bachelorperioden er en slags “opdagelsesrejse”, hvor I sammen kan udforske og opdage verden gennem et bestemt og afgrænset vidensfelt. I kan motivere og inspirere hinanden til at være nysgerrige og i fællesskab fortolke og fordøje inspirationerne fra denne rejse. De mange diskussioner, perspektivudvekslinger og fremlæggelser for hinanden undervejs øger jeres viden hver især og styrker dermed din egen position i diskussionerne, hvilket er meget værdifuldt, også i forbindelse med eksaminationen til sidst. Da eksaminationen er formet som en drøftelse og diskussion af opgaven og det indledende oplæg, er det vigtigt, at I undervejs har fremlagt og diskuteret nogle spørgsmål med hinanden, sådan at der er en naturlighed i diskussionen af opgaven. At skrive en opgave sammen med andre udvikler også jeres individuelle samarbejdskompetencer. Pædagogisk arbejde er som bekendt baseret på relationer og samarbejde med andre, og det kræver blandt andet indsigt i gruppeprocesser, gode kommunikationsevner, empati mv., som du og I sammen netop kan oparbejde i gruppeprocesser. Bachelorprojektet er særlig velegnet at skrive i gruppe, fordi det har et større omfang og kræver mere end de opgaver, du tidligere har skrevet. INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 13

| 13

07/08/15 2:16 PM

Gruppeprocesser er dog ikke altid gnidningsløse. Nogle gange kan der opstå faglige uenigheder, konflikter og skuffelser over det faglige niveau eller gruppemedlemmernes bidrag. Det kan tære på din lyst til samarbejde. Når det kombineres med bachelorprojektet – som for nogen er kronen på værket og en vigtig “adgangsbillet” til at komme ind på arbejdsmarkedet eller en videreuddannelse – er der lige pludselig meget på spil. Derfor er det vigtigt at have tænkt dit valg godt igennem og få lavet nogle gode gruppeaftaler, som sammen med vejledning kan afdæmpe eventuelle konflikter i gruppen. Spørgsmålet om, hvorvidt bacheloropgaven skal skrives alene eller sammen med medstuderende, kan altså ikke besvares ud fra nogen objektive kriterier. Der kan være både personlige og faglige grunde til at vælge henholdsvis det ene eller det andet. Alt andet lige er det vigtigt at reflektere over det og måske også drøfte det med andre, for eksempel din vejleder.

Hvad skal opgaven handle om? Det andet spørgsmål, du skal tage stilling til, er, hvad opgaven skal handle om. Du har din vejleder at sparre med, men det er vigtigt, at du har gjort nogle tanker om emnevalg inden mødet med din vejleder. Det pædagogiske felt rummer en lang række af interessante problemstillinger. Du har naturligvis stiftet bekendtskab med en del af dem under dit uddannelsesforløb, men langt fra dem alle. Der er fortsat en hel del problemstillinger, som du ikke har arbejdet med. Den mangfoldighed af problemstillinger kan virke uoverskuelig, men også opmuntrende, fordi der så fortsat er noget nyt, du kan beskæftige dig med i bacheloropgaven. Spørgsmålet er, om du helst vil beskæftige dig med noget kendt, eller om du hellere vil kaste dig over en ny problemstilling, som er ukendt for dig.

Kendte problemstillinger Bedømmelsen af bachelorprojektet og den endelige opgave er overordnet set en bedømmelse af dit kendskab til emner, teorier, dilemmaer og

14 |

INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 14

07/08/15 2:16 PM

aktuelle problemstillinger inden for et afgrænset felt. Du skal demonstrere, at du ved, hvad du taler om (se mere herom i kapitel 2). Det kan du gøre ved at vælge en problemstilling eller et emne, som du tidligere har beskæftiget dig med. Du kan i sagens natur ikke “gen-skrive” en tidligere opgave, men du kan finde et nyt perspektiv – eller en ny vinkel– og et nyt spørgsmål inden for en problemstilling, som du tidligere har arbejdet med. Hvis du for eksempel tidligere har arbejdet med ungdomspædagogik og har skrevet opgaver om unges identitetsdannelse eller unge og digital mobning, kan du nu for eksempel vælge at beskæftige dig med unges inklusion i folkeskolen og SFO og det tværfaglige samarbejde, der er knyttet til det. Fra dine tidligere projekter vil du formodentlig allerede kende de unges udfordringer i livet, deres konflikter med hinanden og forældre, omgivelsernes påvirkning, livsstil osv., og det er en fordel, når du nu skal til at arbejde med inklusionsprocesserne i en skole- og fritidssammenhæng. Ved at vælge et emne, der læner sig tæt op ad noget, du tidligere har beskæftiget dig med, sikrer du dig, at du forbliver inden for et felt, som du har godt kendskab til. Du ved, hvad der optager unge, hvor sårbare de er, hvilke brud og konflikter de gennemgår (i hjemmet og i samfundet), og du har kendskab til teorier om identitet, mobning, gruppeprocesser, fællesskaber mv., så du ikke skal genopdage feltet eller blive bekymret for, om du nu kommer til at beskæftige dig med noget, der er irrelevant. Det vil give en følelse af sikkerhed i og beherskelse af stoffet, hvilket er vigtigt i vidensproduktionen og formidlingen af denne viden, for eksempel til den mundtlige prøve.

Noget nyt Du kan også vælge at arbejde med emner og problemstillinger, som du ikke tidligere har arbejdet med. Det er ofte spændende og tillokkende at opdage nye “verdner”. Du kommer sandsynligvis i kontakt med nye institutioner og organisationer, fordi du måske skal lave feltarbejde eller undersøge deres syn på sagen, men du kommer også til at stifte bekendtskab med nye teorier og begreber.

INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 15

| 15

07/08/15 2:16 PM

Du kan udfordre dig selv ved at vælge helt nye problemstillinger. En af udfordringerne ved at beskæftige sig med et nyt område er, at du (som ny i feltet) skal tilegne dig feltets tematikker, begreber, konfliktområder mv. Det kan give en følelse af usikkerhed, fordi du ikke har nok tid til at sætte dig dybt ind i hele feltet. Det kan også være, at du kommer til at vælge en problemstilling, hvor der ikke er spændinger, problemer, konflikter og udfordringer nok, eller at det ikke er nyt eller fagligt relevant. Derfor er det oplagt at drøfte dine første tanker og ideer med din vejleder. Det er imidlertid også muligt at lære noget nyt og andet ved at stille nye spørgsmål til og anlægge nye perspektiver på kendte problemstillinger. For eksempel ved at stille “dumme” spørgsmål til det felt, du tidligere har arbejdet med og har et godt kenskab til. Hvis du tidligere har arbejdet med ungdomspædagogik og inklusion, kan du for eksempel vælge at anlægge et andet perspektiv på dette arbejde ved at stille udfordrende spørgsmål som: Er inklusion nødvendig? Hvordan hænger inklusion, individuel frihed og selvbestemmelse sammen? Hvorfor må man ikke slå børn? Ved at stille spørgsmål, der går imod strømmen og den allestedsnærværende opfattelse, udfordrer du selvfølgeligheder hos dig selv og andre, og på den måde bliver du bevidst om dit eget ståsted og din egen position. I den sammenhæng kan du sagtens ændre din gængse opfattelse, nuancere den osv., så læring finder sted.

Spørgsmål, der optager dig eller medierne Valg af problemstilling er vigtigt, men det er ikke nemt. Der er mange spørgsmål og spørgsmålskonstellationer, som ikke er undersøgt til bunds. Derfor er mulighederne rige. Et spørgsmål, der dukker op i den sammenhæng, er, om du skal vælge dit arbejdsspørgsmål eller din problemformulering (se mere herom i kapitel 3) ud fra egen interesse og lyst, eller om du skal vælge et spørgsmål, som er oppe i tiden i medierne og i praksisfeltet. Ofte kan der være sammenfald mellem, hvad der har din faglige og personlige interesse, og hvad der har mediernes interesse.

16 |

INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 16

07/08/15 2:16 PM

Egeninteresse Egeninteresse i bachelorprojektet skaber drivkraft i forløbet og er ofte en stor motiverende faktor. Selvvalgte problemstillinger er interessante, for man har lyst til at arbejde med dem i længere tid. Du vil sandsynligvis lægge ekstra kræfter i opgaven – for eksempel foretage ekstra interviews og observationer, læse ﬂere tekster (også tekster, der ikke direkte taler ind i opgaven), være meget opmærksom på, hvad og hvordan medierne taler om den problemstilling, du har valgt at arbejde med – når du selv er optaget af at blive klogere på temaet. Når du vælger emnet ud fra din egen interesse, så er det, fordi du er interesseret i opgaven – enten personligt eller fagligt eller begge dele på en gang. Personligt, fordi du måske har oplevet en begivenhed eller et forløb, som har været godt, og som du ønsker at formidle til andre. Det kunne for eksempel være, at du som barn har haft en god kontakt til en pædagog i børnehaven, som har været afgørende i dit liv. Den gode kontakt mellem dig og pædagogen fra din tid i børnehaven vil du måske genopleve og sætte på dagsordenen i dit bachelorprojekt. Det kan også være, at du som barn har haft det problematisk i børnehaven, at du følte dig alene og forladt, og at du ikke vil have, at børnene i dag skal opleve det samme, og derfor gerne vil skrive en bacheloropgave om, hvordan det så kan lade sig gøre. Der kan som sagt også være nogle faglige grunde til valg af problemstilling. Hvis du for eksempel gennem dine praktikperioder har oplevet, at der ikke er nok pædagogisk opmærksomhed på stofmisbrugere i kommunen, kan det være en faglig grund til, at du gerne vil skrive en opgave om det, hvor du tydeliggør konsekvenserne af den manglende opmærksomhed og viser mulige veje at gå. Det kan også være, at du synes, at der anvendes en ineffektiv metode i bekæmpelsen af kriminalitet, og at du derfor ønsker at bruge anledningen til at udvikle nye metoder. Det er også muligt, at du kan kombinere personlige interesser med faglige. Pointen er, at problemstillinger, du har valgt ud fra egne interesser, ofte vil gøre, at du har lyst til at arbejde med, fordybe dig i og blive klogere på

INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 17

| 17

07/08/15 2:16 PM

problemstillingen. Det er interessen og lysten, der driver dig frem i arbejdet med projektet. Det kommer der som regel gode resultater ud af.

Samfundsaktuelle problemstillinger Din interesse for at undersøge en særlig problemstilling stammer måske helt andre steder fra end dine egne erfaringer. Som studerende på pædagoguddannelsen er du blandt andet blevet præsenteret for pædagogiske problemstillinger og spørgsmål, som er aktuelle. Også i praktikperioderne er du blevet præsenteret for en række problemstilliner og udfordringer, som den enkelte praktikinstitution er optaget af. Det kunne være problemstillinger inden for inklusion, anerkendelse, relationsarbejde, konﬂikthåndtering, sprogtilegnelse, legekultur osv. Du har formodentlig læst bøger og artikler om disse problemstillinger og har gennemdiskuteret dem under dit praktikforløb. At beskæftige sig med sådanne aktuelle problemstillinger kan give en tryghed i behandlingen af stoffet og er lige så velvalgt som en problemstilling, der tager afsæt i en undren eller erfaring, du har. Du kan være sikker på, at du kommer til at skrive om noget, der er centralt, genkendeligt og dermed også tematisk forståeligt, når du vælger din problemstilling ud fra en samfundsaktuel problemstilling. Da bacheloropgaven skal skrives ud fra observationer, erfaringer og andre empiriske data (se mere herom i kapitel 8), kan det også give god mening at skrive om en problemstilling, som optager det praktiksted, du skal samle empiriske data fra. Hvis praktikstedet for eksempel arbejder med “dialoglæsning” som tema, kan du få foræret en del materialer og data, som du eventuelt kan bruge i din bacheloropgave. Desuden vil praktikstedet givetvis være interesseret i et samarbejde og gerne stille op til interviews mv. En udfordring kan her være, at praktikstedet kan virke styrende og forstyrrende i forhold til opgaven, så resultaterne kan farves af institutionelle interesser, men det kan du og eventuelt din vejleder afklare med praktikstedet, inden du påbegynder din undersøgelse. Der er altså fordele og ulemper ved alle valg, som er gode at have med i overvejelserne, når du skal vælge din problemstilling i bachelorprojektet.

18 |

INDLEDENDE OVERVEJELSER

bog3051_Bacheloropgaven.indd 18

07/08/15 2:16 PM

bog3051_Bacheloropgaven.indd 2

07/08/15 2:16 PM

som giver svar på alle de spørgsmål, der typisk trænger sig på, når bacheloropgaven skal påbegyndes.

Bacheloropgaven er skrevet af række erfarne vejledere, der i en enkel og uhøjtidelig form beskriver alle projektets faser – fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve.

Bogen vil være med til at kvalificere processen, fokusere vejledningen og højne kvaliteten af det færdige produkt. Emnerne er: Formelle krav Problemfelt og problemformulering Studiepraktik Feedback og vejledning Informationssøgning Feltarbejde Undersøgelsesdesign Metodiske værktøjer Observationer Interview Analyse Kvaliﬁcering af pædagogisk praksis Skriveproces Mundtlig prøve

PROFESSIONS |SERIEN

BACHELOROPGAVEN

• • • • • • • • • • • • • •

VIBE LARSEN OG ÜZEYIR TIRELI (RED.)

Som pædagogstuderende får du med denne bog et gedigent opslagsværk,